1 minute read

De Japanske Haver

Next Article
Øhavsmuseet

Øhavsmuseet

Fyn er kendt som ”Danmarks have”. Igennem tiderne har øen haft et utal af abildgaarde (æbleplantager), kirsebærlunde, marker med bærbuske, kartofler og asparges. Den fynske muld er righoldig på næringsstoffer, hvilket har gjort, at slotte og godser har anlagt smukke og nu historiske parkanlæg med inspiration fra det store udland.

Flere parker og haver er hen over året åbne for publikum. Vandborgen og renæssanceslottet fra 1554, Egeskov på Midtfyn, kan bryste sig med en prisbelønnet park og flere haveanlæg, der løbende formes i stil og udseende. Hvert år noget nyt. Se side 36 De Japanske Haver vest for landsbyen Brobyværk har siden 2007 vokset sig til en fantastisk smuk have med syv forskellige haveafsnit, café og butik med japansk brugskunst. Rislende bække og flere haverum giver dig en ro og stilhed, man sjældent finder andre steder. Parkanlægget ved Holstenshuus Slot, nordøst for købstaden Faaborg, blev med økonomisk støtte af Fonden Realdania renoveret fra 2008 til 2010. Rokokohaven er oprindeligt anlagt i 1753 af Holstenshuus’ nuværende ejers 4 x tipoldefar Adam Christoffer Holsten.

I slutningen af maj – begyndelsen af juni – blomstrer hvert år den smukke rododendronpark, der ligger som nabo til Brahetrolleborg Slot ved landsbyen Korinth. De fire til fem meter høje buske står smukt med adgang til slotssøen syd for slottet. Der er adgang til skoven med rododendronparken via vejen Spanget. Ingen offentlig adgang til Brahetrolleborg Slot. Private haver holder hen over året ”Åbne haver”, som man finder bl.a. på Haveselskabets hjemmeside, der løbende opdateres.

TILBAGE TIL OVERSIGT Læs mere / Find gardens and parks:

Egeskov.dk Dejapanskehaver.dk Holstenshuus.dk Haveselskabet.dk Visitfaaborg.dk – under attraktioner

This article is from: