1 minute read
Kunst i og af den langelandske natur
Land Art udfordrer vores opfattelse af, hvad kunst er, og kan derfor være svær at forstå. Kunstformen synes dog mere aktuel i dag end nogensinde før. Midt på Langeland kan man opleve værker af nogle af verdens dygtigste kunstnere indenfor genren.
Land Art opstod i 1960’erne, som et opgør med kommercialiseringen og institutionaliseringen af kunsten. Land Art kunstnerne rykkede kunsten ud af gallerierne og museerne og skabte værker, som tog udgangspunkt i udvalgte lokationer, på naturens præmisser. Værkerne var ”værdiløse” forstået på den måde, at de var skabt af de materialer, som fandtes på netop det sted. Nutidens Land Art kunstnere arbejder ud fra samme dogme.
Advertisement
Land Art forholder sig til naturens cyklus og det er en pointe, at værkernes forfald også rummer kunstnerisk værdi. Land Art sætter fokus på naturen og dens knappe ressourcer og derfor synes kunstformen også mere relevant i dag end nogensinde før.
I TICKON, Tranekær Internationale Center for Kunst Og Natur, kan man opleve værker af internationalt anerkendte Land Art kunstnere.
TICKON, som er et af de eneste steder i Danmark, der er dedikeret til Land Art, er blevet til på initiativ af Alfio Bonanno, Langelands lokale verdenskunstner og en pioner indenfor Land Art i Danmark. I 2023 har TICKON 30 års jubilæum.
I dette afsnit dykker vi ned i, hvem Alfio Bonanno er, hvad begrebet Land Art dækker over og hvad man kan opleve i TICKON.
Kunst i landskabet
Land Art er ikke den eneste form for kunst, som man kan finde i det langelandske landskab. Også værker af mere klassisk karakter findes rundt om på øen. Værkerne er skabt af både herboende og udenøs kunstnere.
M D Her
Alfio Bonanno
TICKON
Per Buk
Sabine Majus
Alfio Bonanno bruger naturmaterialer i de fleste af sine værker.
Foto: Hamid Aminrezai
BaggårdTeatrets prisvindende, usynlige teaterstykke “Mod Strømmen” fører bl.a. publikum gennem TICKON (Tranekær)
Foto: Ard Jongsma
Oplev: