Forfaldets æstetik

TICKON byder på nye oplevelser hver eneste dag

I TICKON (Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur), som i 2023 kan fejre sit 30 års jubilæum, er skulptur-udstillingen en ny oplevelse hver gang.

Eller rettere hver evig eneste dag.

Det skyldes belysningsmesteren: solen, varmemesteren: vejrliget og kuratoren: naturen, som altid har nye overraskelser klar til parkens gæster - også det naturlige forfald, som alle skulpturerne er underlagt.

En sommermorgen vil en svag dis brede sig ud over området som et sløret tæppe. Om aftenen er alle kampesten lune efter at have optaget dagens solskin. En kølig efterårsdag supplerer det flammende løv skulpturerne, som alle har dæmpede jordfarver. Og i vintertiden kan sneen dække og skabe nye værker af de eksisterende.

TICKON-parken er 35 hektar stor. Det svarer til omkring 44 fodboldbaner, som her ikke bare er flade firkanter af græs, men både er skov og sø, græs og sump, utilgængelige brombærkrat og grønne bakker, åbne lysninger og mørk skov - det hele omfattet af et skattekort, der giver mulighed for at finde frem til parkens godt 20 stadig eksisterende skulpturer, skabt af den absolutte kunstner-elite indenfor genren Land Art/ stedsspecifik naturkunst.

Fra jord til jord

For det særlige ved TICKON er kunstinstallationer og skulpturer af naturmaterialer, skabt til langsomt at forfalde og blive til jord og sten igen. Men undervejs i processen skal værket bevare sin integritet og forblive en kunstnerisk oplevelse.

Et godt eksempel herpå er Chris Booths to “Tranekær-varder”, som stod færdige i 1998. Begge varder bestod/består af lange pæle, rammet ned i jorden, støttet af grenstykker, der er blevet presset sammen af store tilhuggede kampestene.

Intentionen var, at stenene langsomt ville glide mod jorden i takt med, at grenene var dømt til at rådne.

Af den ene varde, der blev konstrueret med lodretstående grene, er kun stenen tilbage. Den ligger som et stort hjul med hul og er ligesom varden stadig et var-tegn.

Den anden varde står endnu, omend kampestenen gennem sit kvarte sekel efterhånden har sammenpresset stablen af mindre grene.

Sammen udgør de et poetisk udsigtspunkt på bakken med udsyn til Alfio Bonannos “Mellem Blodbøg og Eg” samt “Lyttekredsen ved Gunner Møller Petersens “Et LYDÅR”.

Men ikke alle TICKON´s værker har en tidshorisont på årtier. Nogle af de verdenskendte Land

Art kunstnere arbejder i minutter eller sekunder.

Det gælder f.eks. Andy Goldsworthy, som udover at beklæde irisblade med valmuens røde kronblade, også tog et aftryk af sin egen krop på Botofte Strandvej, da en regnbyge trak over Tranekær. Hans værker fra 1993 er dokumenteret i fotografier.

Den japanske kunstner Masaaki Nishi bidrog i 2002 med et helt særligt værk. Særligt fordi det ikke kan betragtes og ingen ved, hvor det er. Kejserens nye klæder? Nej, filosofien bag er, at Masaaki Nishi har nedgravet nogle jernplader fra sin families fabrik. Pladerne er nu overladt til jordens, luftens og naturens videre forarbejdning og vil måske/måske ikke blive gravet op igen på et tidspunkt.

Fire nye værker på tre år

TICKON bestræber sig på hele tiden at supplere med nye værker for at holde status quo, når de gamle forgår.

Der blev derfor indviet to nye værker i 2019, engelske Chris Drurys “Linden Cloud Chamber” og amerikanske Brandon Ballengées “Love Motel for Insects”.

“Linden Cloud Chamber” er et gigantisk ’camera obscura’. Via en linse i taget på den solidt byggede dome projiceres billedet af de omkringstående træer og af himlen ind i selve kamera-kammeret - altså ind på domens kuplede indervæg.

Men det kræver lidt tålmodighed af gæsten, som skal sidde i dyb mørke til billedet af omgivelserne pludselig viser sig. Først i sort/hvid, siden i farve.

Fortsættes >

Brandon Ballengées store blå sommerfugl er kun fremme ved særlige aften-events. For værket kræver aftenmørke og elektrisk lys for at tiltrække sig parrende insekter i hans ’Love Motel’. I sommeren 2020 var det Gunner Møller Petersens elektroniske symfoni ”Et LYDÅR” som blev installeret og nu spiller månedens sats hver dag klokken 12 og 15. Lydværket opleves optimalt fra Alfio Bonannos stensætning, “Lyttekreds” - lige foran kunstnerens ikoniske “Mellem Blodbøg og Eg” - eller som den kaldes blandt venner: ”Overflødighedshornet”.

Finske Antti Ylönen skabte i efteråret 2021 værket “Hidden power”.

Vejret var som dansk efterår - når det er værst: Heftige regnbyger og blæst. Kun et enkelt glimt af solen.

Men Antti Ylönen og hans hustru Kaisa Kerätär var begejstrede over efterårsfarverne, for hjemme i Oulu, højt oppe i Finland ved Den Botniske Bugt, havde vinteren allerede slået til med sin frost-klo. Først gik jagten efter en enorm kampesten, som skulle være selve centerideen bag Anttis skulptur.

Stenen blev fundet i TICKON-parken og ved hjælp af en gummiged og diverse maskiner fragtet hen på en skovklædt bakke, hvor kunstneren havde lokaliseret den bedste placering til sit værk. Nu fulgte arbejdet med at grave ud, for at det visuelt skulle føles, som om stenen var ved at presse sig vej ud af bakken. Resultatet er blevet som et kæmpe øje, der lurer på, hvad der sker.

Cornelia Konrad i 2023

I 2023 er det tyske Cornelia Conrad, som skal arbejde i TICKON. Hun besøgte parken i 2021 for at undersøge, hvad der inspirerede hende, og hvor hun kunne tænke sig at bidrage med et nyt værk. Hendes projekt bliver at omdanne et gammelt pumpehus ved parkens indgang (til højre for indgangen op ad skråningen) til et værk. Cornelia Konrad arbejder meget ofte med eksisterende strukturer, som hun tilføjer både humor og magi: En husfacade, som ligger ned i jorden, en bro, der ender sprængt i flyvende stumper, svævende sten, træstykker etc. er blandt hendes favoritter.

Værket “Love Motel for Insects” af Brandon Ballengée i TICKON (Tranekær). Værket er kun fremme ved særlige aften-events.

Øverst: Værket “Linden Cloud Chamber ” af Chris Drury i TICKON (Tranekær). Værket er et ’camera obscura’, som spejler parkens natur i sit himmelkammer.

Nederst: Værket “Hidden Power” af Antti Ylönen i TICKON (Tranekær). Foto: ByBorch

Oplev: