En god idé blev til Danmarks længste kunstudstilling

12

Skulpturer af hunde, elefanter og fugle fylder godt både udenfor og inde i galleriet hos

Hans Kjær Kunst på Torvet i Rudkøbing. Her sidder kunstneren selv hver dag og skaber flere hunde og elefanter af genbrugstræ og forhåndenværende civilisationsrester, som kuglepenne-fjedre og ispinde og knuste cykelreflekser… her maler han flere skytsengle, afrikansk inspirerede billeder på gamle skateboards eller små kvadrater, der tilsammen bliver til store billed flader. En kakafoni af farver og mønstre og ikke mindst fantasi.

Hans Kjær får konstant masser af underfundige, humoristiske indfald, og blandt hans fysisk større påfund opstod ideen om at skabe Danmarks længste kunstudstilling.

Tanken dukkede op, da Hans Kjær læste en artikel i Øboen, det lokale distriktsblad, om at Langelands gamle, nu udtjente transformatortårne skulle rives ned.

Allerede fra 1980’erne havde man været i gang med nedrivninger, da elværket var begyndt at grave ledningsnettet ned i jorden, fremfor at have dem hængende spændt ud over landskabet i tråde fra transformatortårn til transformatortårn.

Ganske vist prøvede både Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø samt daværende museumsinspektør Helle Ravn at skabe opmærksomhed om bevaringsværdien af tårnene, som på Langeland repræsenterer tre tidstypiske byggeperioder. Men der var ingen penge til at holde bygningerne ved lige.

Det gode formål Med mindre man fandt et formål med tårnene. Med et gulvareal på to og en kvart kvadratmeter og med otte meter til loftet, skulle der tænkes kreativt, hvis den stadig eksisterende del af øens 80 oprindelige transformatortårne skulle reddes.

Og da var det, Hans Kjær foreslog: Hvorfor ikke indrette tårnene til en anderledes form for kunstudstilling?

“Jeg har altid været fascineret af transformatortårne, som jo også stod, hvor jeg voksede op. Som barn satte det gang i fantasien at tænke på, hvad der monstro kunne være bag den aflåste dør?”

Derfor skrev Hans Kjær for godt tyve år siden et læserbrev i Langelands lokale distriksblad, Øboen, hvori han foreslog, at tårnene blev brugt til kunst.

Efterfølgende blev han kontaktet af den daværende direktør for Langelands Elforsyning, nuværende Ø/Strøm, som syntes ideen var oplagt. Desværre var bestyrelsen for elværket ikke det mindste interesseret, og Hans Kjær foreslog derfor, at han simpelthen lejede tre tårne for en 2-årig periode. Lejen var 0 kroner, men med den ordning havde både kunstneren og bestyrelsen en slags sikkerhed.

De tre kunstnere, der indviede de første kunsttårne i 2003, var foruden Hans Kjær selv, Bo Valentin, dengang Magleby og Gerry Groenemeijer, Brandsby.

Pederstrup Katedral

“For mig var det selve dimensionen af tårnet, der inspirerede mig. Det var så katedralagtigt at stå inde i det smalle, men højloftede tårn”, fortæller Hans Kjær, der på Pederstrupvej derfor skabte Pederstrup Katedral af skytsengle og krucifikser lavet af træ, metal og småting, typisk fundet langs de danske strande og genbrugt i værket.

For at understrege den intime og religiøse stemning, havde kunstneren tilføjet trappetrin og en (himmel-)stige.

I øvrigt bad han den daværende fynske biskop, Kresten Drejergaard, om at komme og indvie det nye kirkerum.

Når så mange kirker bliver nedlagt, var der her en oplagt mulighed for at indvie et nyt kirkerum, mente Hans Kjær, og biskoppen gav ham fuldstændig ret og ville gerne komme - blot blev han alligevel forhindret.

Så det blev Rudkøbing Kirkekor, der fik lov til at give katedralen et kirkeligt anstrøg ved indvielsen.

3-årig periode

Efter de to kontraktlige år kunne også bestyrelsen for elværket se en mening med galskaben. Det betød, at antallet af kunsttårne blev udvidet til seks. Og i 2010, da Langelands Elforsyning holdt sit 100 års jubilæum, kom antallet op på 12 tårne. Et passende antal, synes Hans Kjær, der også er tilfreds med beliggenheden fra det nordligste til det sydligste Langeland.

Optimalt har hver kunstner et tårn i tre år, hvorefter indholdet udskiftes og en ny kunstner får muligheden for at udfolde sig. Uden løn, ganske vist. Hans Kjær kalder tårnene ”Kunstnernes gave til Langeland”.

Årene med Corona har bragt lidt uregelmæssigheder ind i 3-års turnussen, så i 2022 var der kun fernisering på et enkelt nyt tårn, mens der i 2023 er flyttedag i fire tårne.

Navnene for de nye er på plads, men for en god ordens skyld skal kunstnerne også selv lige acceptere, griner Hans Kjær.

Calmars overraskelser

Lars Calmar, der i 2022 fik tildelt tårn nummer 9 på Haugbøllevej, er altid mand for at overraske.

I sit første tårn på Pederstrupvej (indviet i 2010) havde han malet tårnet pink/lyserødt indvendig og havde på mirakuløs vis fået et kindstruttende gigantisk keramisk babyhoved ind gennem døråbningen.

Indtrykket af værket “Kanal” var for publikum nærmest, at hovedet måtte være vokset op inde på de 1,5 gange 1,5 meter knebne gulvareal.

Næste Calmar-tårn var beliggende på hjørnet af Skovsbovej og Grønnegårdsvej og så umiddelbart tomt ud. Indtil man stak hovedet indenfor og opdagede, at der højt oppe i et tov hang en stor keramisk mandefigur i benene. Værkets titel var inspireret af de kort, man finder i bybilledet, hvor beskuerens placering er angivet med en rød prik og beskeden: Du er her! Calmars værk hed således “Her Er Du/Er Du Her?”

Ferniseringen i 2022 var imødeset med spænding, for hvad kunne han så finde på: Kunsttårn nummer 9 på Haugbøllevej rummer nu en stor blå kuglepennetegning (Bic kuglepen) af en af Lars Calmars foretrukne figurer, en elskelig (hvem ved?) mandsling med kæmpestort hoved og lyst kasserolle-pagehår forsynet med guld-påskriften “Elsket” - hvis man skulle være i tvivl.

Fugle i flok

Når tårnene er bedst, formår kunstnerne at benytte sig af den store loftshøjde. Som f.eks. tekstilkunstneren Jette Nevers, der i sit tårn nummer 4 på Korsebøllevej lader en fugleflok lette (eller lande) på tårnets bagvæg.