1 minute read

Kunstnernes Ø: Hans Kjær

I denne episode af podcasten

Advertisement

’Kunstnernes Ø’ besøger vi Hans Kjær, som sagde sit 8-16 job op og flyttede til Langeland i 1970’erne for at forfølge sin drøm om at male billeder. Vi skal høre, hvordan Hans med sin kunst sender hilsner fra fortiden til fremtiden og om hvordan 12 tidligere transformatortårne blev til Danmarks længste kunstudstilling.

Glæden ved genbrug

Billedkunstner Hans Kjær arbejder fortrinsvis i træ. Gerne træ, der har været brugt før og på den måde har en historie i sig. Han har generelt en forkærlighed for genbrugsmaterialer og fundne genstande, som ofte danner udgangspunkt for hans værker.

Legende og uhøjtidelig

Det er vigtigt for Hans Kjær, at hans kunst er let aflæselig for alle, både børn og voksne. Værkerne må ikke være for højtidelige eller alvorlige, til trods for at hans motivverden gennem mange år har kredset om det religiøse. I øjeblikket er han dog især optaget af elefanter. Den uprætentiøse og legende tilgang bruger han ofte til større udsmykningsopgaver, hvor han inddrager børn i selve skabelsesprocessen. Hans Kjær har i samarbejde med børn udsmykket flere skoler bl.a. på Langeland.

Biografi

Hans Kjær er født i 1943 i Osted ved Lejre og flyttede midt i 70`erne til Langeland. Som kunstner er han autodidakt.

Kom med indenfor hos de langelandske kunstnere og kunsthåndværkere i podcasten ’Kunstnernes Ø’. Vi har været på udforskning i det langelandske kunstnerliv for at finde ud af, hvem øens kunstnere og kunsthåndværkere er og om det betyder noget for deres kunstneriske virke, at de er landet netop her.

Lyt til ’Kunstnernes Ø’ her - eller hvor du plejer at lytte til podcast:

Ellen Egemose

Ellen Egemose (født 1982) er kunsthistoriker og født og opvokset på Langeland. Hun er museumsinspektør på Kunstmuseum Brandts i Odense, hvor hun kuraterer udstillinger og arbejder med museets samling af dansk kunst fra 1750 til i dag samt dansk og internationalt fotografi. Tidligere har hun blandt andet arbejdet på Fyns Kunstmuseum, Carl Nielsen Museet, Syddansk Musikkonservatorium, Skuespillerskolen, Fyens Stiftstidende og Odense Teater.

Anbefaling:

This article is from: