Hawaii ColdCold Hawaii – Nordeuropas – Nordeuropas ‘hotteste’ ‘h otteste’ surfspot surfspot Eksotiske palmer, ananasplantager og koralrev er der ikke skyggen af i • Klitmøller. Men der er rå vind, perfekte bølgeperioder, seje surferdudes – og nyuddannede læger.
Kirsten Klein
Mens nogle vælger at blive på stranden, når Vesterhavet viser tænder, ser andre det som det ideelle vejr til surfing.
Det kolde Hawaii i Thy har også en helt særlig tiltrækning på nyuddannede læger. Det er ikke nogen hemmelighed, at Sygehus Thy-Mors ligger langt fra
I surferparadiset ’Cold Hawaii’, som Thys vestkyst bliver kaldt, er
storbyernes spændende tilbud med ca-
der ingen grænser for vandets muligheder. Wavesurfing, wind-
féer, kultur og ungdomsliv. Sygehuset
surfing, kitesurfing, stand-up paddle, havkajak, playboat, sit-on-
bruger derfor naturen i markedsførin-
top. Man skulle tro, det var kodeord, men det er blot nogle af de
gen over for læger, der interesserer sig
aktiviteter, man kan kaste sig ud i fra vestkystens naturhavne.
for havet og surfing. En af dem, som valgte Sygehus Thy-Mors, er KBU-læge
Kodeord er der ellers rigeligt af i surfermiljøet. Rasmus Fejerskov,
William Baird fra Århus:
indehaver af Surfshop Westwind i Klitmøller, fortæller: - Da jeg skulle i turnus i sommeren 2009, - Vi har koder for de gode surfsteder. Der er for eksempel Mole
flyttede min kone og jeg til Klitmøller
69, Gazastriben, Fakir og Den Store Mole. Den, der finder stedet,
med vores to børn for at være tæt på
navngiver det – og deler det som regel kun med sine venner.
havet. Jeg havde prøvet at surfe et par gange før, men er ren amatør. Det er nu
I Thy er der surfingmuligheder for alle. For begynderne er der in-
primært min søn på seks, som surfer. I
struktion i Klitmøllers bugt, på Vandet Sø eller i Limfjorden med
den tid jeg har været ansat på sygehuset
grej, som kan lejes i surfbutikkerne i Klitmøller. De erfarne kom-
har han virkelig lært at begå sig på van-
mer til det barske Vesterhav fra mange lande med eget udstyr på
det – og det giver os mulighed for en
toppen af kassevognen – og hopper i bølgen blå ned langs kysten
hel masse far-søn kvalitetstid.
fra Hanstholm til Agger. På Sygehus Thy-Mors er de vant til, - For de erfarne er surfing en helårssport. Hvis bølgerne er gode,
at lægerne kommer langvejs fra – for
har slud og sne ingen betydning. Så trækker vi bare i vinter-
de faglige udfordringer, men i høj grad
dragten, støvler og handsker og sætter kurs mod de – hvis man er
også for surfingen. Sygehuset gør der-
heldig – seks-syv meter høje bølger, fortæller Rasmus Fejerskov.
for, ved at stille surfgrej, faciliteter og transport til rådighed for de bølgehung-
Gode surfsteder:
rende entusiaster, en ekstra indsats for
http://coldhawaii.eu
at give lægerne gode muligheder for at dyrke deres interesse.
2
3
Scanpix
Inspireret af tiltag i det øvrige Skandinavien og USA blev afholdsbevægelsen oprettet i 1879 i Danmark. Kampen for at begrænse indtagelse af alkohol vandt hurtigt indpas overalt i landet og blev for alvor organiseret sidst i 1900-tallet med den kompromisløse og slagfærdige afholdsagitator Lars Larsen-Ledet (1881-1958) i spidsen.
Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
Missionshotellet i Hurup Lars Larsen-Ledet voksede op i et bondesamfund – i en tid, hvor
fik afholdenheden tinglyst
brændevinen var så billig, at mange fattigfolk drak sig selv og
i 1924 og først 80 år senere
deres familier i sænk. Lars Larsen-Ledet blev i 1903 uddannet
forsvandt den gamle
journalist, og i 1906 forenede han sine journalistiske evner og sin
servitut på ejendommen.
opvækst som søn af en drikfældig far, og blev redaktør for et dagblad, som havde afholdssagen som det bærende tema. Afholdsbladet var talerør for den danske afholdsbevægelse og for LarsenLedets agitation for et nationalt alkoholforbud.
Selvom afholdsbevægelsen begyndte at miste sin betydning i Thy allerede
Larsen-Ledet mente at have klare beviser for spiritussens dræben-
efter brændevinsbeskatningen i 1917,
de egenskaber. Ved et af de mange belærende foredrag, han holdt
var afholdshotellerne udbredt helt op i
om spiritussens skadelige virkning, stillede han et glas vand, et
anden halvdel af 1900-tallet.
glas whisky og en lille æske med regnorme foran sig på talerstolen. Så fiskede han en regnorm frem og sænkede den ned i vandglas-
- Den tidligere Hurup Kro blev i 1918 om-
set – uden der skete noget. Herefter plumpede han den ned i
dannet til Hurup Missionshotel og seks
whiskyen, og ormen gik til bunds, stendød. Således skulle sam-
år senere fulgte en servitut, der forbød
menhængen være bevist.
både alkohol, dans og kortspil. Man mente, at djævelen sad i kortene, for-
Mens en række afholdsorganisationer for alvor havde fået fat i
tæller Kai Stephansen, der var formand
en større del af befolkningen i Thy i slutningen af 1800-tallet, og
for afholdshotellet, da det i 2004 ende-
aktiviteterne i afholds- og logeselskaberne i Thisted lagde beslag
lig åbnede for salg af øl og spiritus:
på mange spalter i de lokale aviser, dukkede der 23. august 1898 i Thisteds dagblade en annonce op, som indbød til aktietegning
- Man forsøgte at fjerne servitutten i
i ’et Bajersk-Ølbryggeri i Thisted’. På trods af voldsomme pro-
1983, hvilket gav anledning til stor op-
tester fra afholdsforeningerne, stiftede man i 1899 Thisted Aktie
standelse og der var tilstrækkeligt med
• A/S Thisted Bryghus, som stadig
stemmer til at fastholde forbuddet.
Bryggeri, der i 1902 blev til det findes.
21 år senere prøvede man så igen og denne gang var modstanden reduceret
I stor kontrast til tørlæggelserne i Thy, agitationer for et nationalt
betydeligt, så domstolen i Thisted af-
alkoholforbud og på trods af den kraftige brændevinsbeskatning
gjorde, at servitutten skulle ophæves.
i 1917, blev Thisted Bryghus en succes – omsætningsmæssigt
Ingen gjorde indsigelse og dermed var et
såvel som socialt. Et eksempel på dette er bryghusets general-
af landets sidste afholdshoteller borte.
forsamlinger, som populært kaldes ’Den Fjerde Højtid’. Hvert år,
Kirsten Klein
4
Thy med Thy m ed og uden og uden procenter procenter
Når man sidder i restauranten på det tidligere • Hurup Missionshotel, kan det være svært at forestille sig, hvordan det var at gæste stedet en lørdag aften for hundrede år siden – i en tid, hvor alle former for alkohol, kortspil og dans var bandlyst. Ikke bare her, men også mange andre steder i landsdelen.
den sidste lørdag i januar, kommer flere end 1.000 aktionærer fra
Hurup Missionshotel:
nær og fjern til Thy-hallen for at deltage i højtiden. Udover gene-
www.detgamlemissionshotel.dk
ralforsamlingens officielle dagsorden byder arrangementet på øl,
Thisted Bryghus:
gule ærter, kortspil og hygge til langt ud på natten.
www.thisted-bryghus.dk
- Hallen lukker kl. 2 om natten, men dem, der ikke er færdige med at spille kort, får lov til at spille videre i cafeteriet, fortæller Kristian Richardt Møller, som har været ansat hos Thisted Bryghus siden 1963. 5
Pibesvaner under indflyvning til Hede Sø i Nationalpark Thy. Jens Kristian Kjærgård
Danmarks stórste Danmarks største vildmark venter vildmark venter Ofte er det først når andre fatter interesse for noget, at man til fulde opdager værdien af det. Det er på sin vis tilfældet med det vestlige Thy, der rummer den første danske nationalpark, indviet i 2008. Naturen har jo ligget der i årtusinder og mennesket har i generation efter generation levet i og med den – uden nødvendigvis at skænke den videre mange tanker. I al fald ikke som noget andre kunne have den store interesse i. - Der har altid været folk herude. Forskellen er bare, at nu kommer de for at nyde naturen, hvor de tidligere arbejdede her for at få til dagen og vejen. Nu er det natur, som det bør være, siger Svend Egon Odgaard. Han har i mere end 60 år været bosat i Savbjerg i Hanstholm Reservatet, der i dag er en del af
• Nationalpark Thy.
Nationalparkens op til 12 km brede bælte fra Hanstholm til Agger Tange rummer både kystsletter, klitter, klitheder, søer og klitplantager – alt sammen formet af århundreders sandflugt. Dyrelivet i nationalparken er rigt og varieret. Klitheden er med sin blanding af tørre og fugtige områder en sjælden naturtype, der giver gode
Kirsten Klein
betingelser for ynglefugle som hjejlen, tinksmeden og tranen. Syd for Hanstholm yngler over 30 fuglearter og odderen kan ses ved
Uanset hvor man færdes i National-
Naturen er virkelig stor i Nationalpark Thy. Som klitplantør
Uanset om man foretrækker at køre i bil eller på cykel, ride
søerne. Agger Tange er en af Nordeuropas vigtigste rastepladser
park Thy, er det ikke svært at forestil-
Kim Christensen fra Skov- og Naturstyrelsen Thy udtrykker
eller gå, er det muligt at udforske Nationalpark Thy, der er
for vandfugle.
le sig, hvordan mennesker herude har
det:
landets største sammenhængende stykke vildmark. Og
måttet kæmpe med og mod naturen. Strid vind og fygende sand minder
- Her sanser man ikke andet end natur. Tænk, at det kan
til at opleve denne enestående del af Danmark i mere end
af Danmarks reneste. Det ekstraordinært gode badevand skyldes
om bøndernes indsats for at vriste
lade sig gøre i vores lille, civiliserede land. Kommer du for at
én dag.
søernes dybde og kalkrigdom – og takket være sandfygningen har
afgrøder fra jorden, og klitplantagerne
opleve kronvildtet, er det bedst at være her, når dagen gryer
Nationalpark Thy:
de fået de fineste sandstande.
er vidnesbyrd om, hvad der skulle
eller i skumringen. Det er også timen omkring solnedgang,
www.nationalparkthy.dk
til for at holde på sandet og dæmpe
der er den optimale, hvis du vil opleve når 10.000 gæs flyver
vinden.
ind fra fjorden og slår sig ned på Agger Tange. Og kommer
Med til billedet af Nationalpark Thy hører de menneskeskabte op-
6
der er rige muligheder for overnatning, hvis man har lyst
Mod nord ligger blandt andet Nors Sø og Vandet Sø, der er nogle
levelser. Eksempelvis er der et stort antal bronzealderhøje og fra en
du i eftersommeren kan du – ikke mindst i Hanstholm Vildt-
knap så fjern fortid vidner omfattende bunkeranlæg om Danmarks
reservat – hører hjortene i brunst.
placering i Det Tredje Riges forsvarsværk ud mod Atlanterhavet.
7
Sol og vind er vigtige ingredienser i en af verdens ældste metoder til konservering af fisk. Peter Hove Olesen
Rigtfiskeri fiskeri tiltil Rigt havs og på fjord h a vs og på fjord Fysisk er der kort afstand mellem • Hanstholm, • Lild og • Nr. Vorupør – til gengæld er der stor forskel på fiskeriet de tre steder. Nr. Vorupør og Lild har stadig fiskeri, hvor bådene bliver trukket op på stranden af hydrauliske spil – og i Nr. Vorupør kan man på det restaurerede skib Thabor fornemme fiskerens hverdag, som også Vorupør Museum fortæller om. Førhen landede kutterne også på stranden ved
• Stenbjerg, men de sidste forsvandt for snart 40 år
siden. I dag vidner kun de maleriske redskabshuse om svundne tider. Frem til 1960’erne var også Hanstholm et beskedent fiskerleje, men så besluttede man at bygge en havn på Thys vindomsuste skulder. De første havnetanker blev fremsagt i 1917 og der blev gjort forsøg med en vestmole, der dog ikke modstod havets enorme kræfter. I 1951 sagde en komité, at Hanstholm var uegnet som hjemsted for en havn, men fire år senere konkluderede en anden, at man godt kunne gå i gang. Det gjorde man – og det holdt så at sige vand, for i dag har Hanstholm landets største konsumfiskerihavn. Hanstholm er også et vigtigt knudepunkt for Fiskerhusene i Stenbjerg, Kirsten Klein
Nils Krogh
8
Muslingesuppe fra Visby Bredning i Thy 4 personer 1 kg rensede muslinger 1 stort løg 2 gulerødder ½ knoldselleri 1 porre 50g smør ½ fl hvidvin 1 l fiskesuppe ½ l fløde ½ bundt bredbladet persille Safran Salt Peber
Muslingerne renses, åbne muslinger kasseres. Grønsagerne skrælles og skæres i tern. Smørret smeltes i stor varm gryde. Grønsagstern svitses, muslinger hældes på og hvidvin tilsættes under omrøring. Når hvidvinen er kogt ned til det halve, tilsættes fiskefond. Der koges igen ned til det halve. Herefter fløde i og suppen koges cirka 15 min. Til sidst smages til med salt, peber og safran. Hakket bredbladet persille tilsættes inden servering. Go’ appetit Hotel Thinggaard, Hurup Thy www.hotelthinggaard.dk
færgefarten med forbindelser til Færøerne og Island. Også andre end de professionelle kan opleve fiskeriet til havs. Eksempelvis sejler flere fartøjer lystfiskere fra Hanstholm og Nr. Vorupør til Det Gule Rev, hvor fangsten ikke mindst er torsk, sej, lange og lubbe. Fiskeriet er desuden udbredt i Limfjorden, hvor målet især er muslinger og østers. Blandt andet avles blåmuslinger på liner, og intet sted i landet fanges så mange muslinger som her. Med hensyn til østers er Limfjorden et af de få steder i landet, hvor denne delikatesse fanges. Østers fra Limfjorden eksporteres i stor stil og er
Peter Hove Olesen
anerkendt som nogle af verdens fineste.
I Nr. Vorupør bliver skibene stadig trukket op på stranden. 9
Kirsten Klein
Kir k er i gra n it Kirker i granit og i h ónseh us og i hønsehus
Det er de færreste steder i verden, at man kan stå på en bakketop og se 22 kirker. Et sådant punkt er • Salgerhøj på Mors – med 88 meter beskedent af højde, men så meget desto mere betagende, når blikket afsøger horisonten og én for én finder flertallet af Mors’ i alt 34 kirker. I Thy mødes i sandhed stort og småt kirkebyggeri. Her troner Vestervigs romanske granitkvadere i Nordens største landsby-
•
kirke . Den var engang en del af et mægtigt augustinerkloster – og kunne i dag være landets førende domkirke, hvis ikke ReforKirsten Klein
Vestervig Kirke er Nordens største landsbykirke og rummer foruden kalkmalerier en stor altertavle, der oprindelig var tiltænkt Viborg Domkirke.
mationen havde sat en stopper for klosterlivet her og andre steder i riget. På kirkegården findes en dobbeltgrav, der efter folkesagnet rummer prins Buris og Liden Kirsten. Buris var en af kong Valdemar den Stores støtter, men det afholdt ham ikke fra at forføre kongens søster, hvilket forledte kongen til at tage livet af dem begge. Den dag i dag lægger brudepar brudebuketter på deres grav, til minde om, at de to aldrig fik hinanden.
•
I skærende kontrast til Vestervig Kirke står den lille Lodbjerg Kirke, ensom i sit skovklædte klitland. Den sengotiske kirke består kun af kor og skib – og regnes for at være den mindste landsbykirke i Danmark. Hvad Lodbjerg Kirke måtte mangle i størrelse har den i skønhed. Senest har det gamle kirkerum fået modspil af maleren Maja Lisa Engelhardts udsmykning (2006-08) i form af guldplader med Bibel-motiver, nye sidefløje til altertavlen og ny farvesætning. - Det lille kirkerum har nu genfundet sig selv. Det er som om en vinge har fejet dysterheden væk, siger Maja Lisa Engelhardt, der
Kirsten Klein
har lyttet til kirkerummet, indtil det afslørede for hende, hvad hun kunne gøre ved det:
Lodbjerg Kirke har fragmentariske kalkmalerier
- Det er rummet, der bestemmer, og det giver mig en stor sindsro, Anne Benedicte Tønsberg
Skovkirkens lille kirkerum,
fra cirka 1535-50.
når jeg går i gang med mit arbejde. Jeg hjælper rummet til at finde skønheden frem.
der har en enkelt bænk fra
•
Tæbring kirke på Mors,
I Karby præstegårds gamle hønsehus findes områdets uden tvivl
indbyder til bøn og stilhed.
mest særprægede kirke. Her har et hold minikonfirmander skabt Skovkirken, der har sand på gulvet, fyrfadslys på hønsenes pinde og et alter af en stor, rå granitsten.
10
Vestervig kirke: www.vestervig-kirke.dk
Kirsten Klein
11
Scanpix
Rav er oftest vandklart gulligt eller rødligbrunt, men findes også hvidligt og sjældnere grønt eller blåt. Uanset farve er det særlig eftertragtet, når et ravstykke indeholder et dyr, som regel et insekt. - Her kan man lede efter fossiler – og med held og ihærdighed skal der nok komme noget ud af besøget. Man skal ikke lade sig slå ud af, at man ikke finder noget i første forsøg. Brug en time eller to, så er der gevinst, siger museets leder, Henrik Madsen, der fortæller, at han aldrig går fra molergraven uden at have et nyt fund med. Lagdelingen af moleret vidner om, at det er blevet til over en lang periode – omkring tre mio. år. Det gullige moler brydes nemlig af sorte og grå striber af vulkansk aske, der stammer fra omkring 180 små og store udbrud fra de vulkaner, som lå ved molerhavet.
Kirsten Klein
Millioner af Million er af års skønhed års skón h ed lige til at lige til a t samle op
sam le op
12
Naturens forunderlighed og store forskellighed kommer for alvor til udtryk i Thy og på Mors.
Mors er omkring 60 m tyk, hvilket gør Limfjordsøen til en verdensberømt lokalitet, for intet andet sted i verden findes så tykt et molerlag.
Langs Thys vesterhavskyst kan man finde rav – fossilt harpiks dannet i nåleskove for 24 til 65 mio. år siden. Der er især rav på stranden,
Derfor kan det ikke undre, at molerlandskabet er indstillet til ver-
når en efterårs- eller vinterstorm har rusket op i havbunden.
denskulturarvslisten, der administreres af UNESCO, FNs organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation.
- Tidspunktet for ravjagt er særligt gunstigt en dag eller to efter en
Jens Kristian Kjærgård
Moleret er berømt for velbeva-
•
storm, når der er fralandsvind, for så flyttes det lette rav af under-
På Molermuseet findes en omfattende samling af moler med vel-
rede fossiler af især fisk, havskild-
strømmen ind på stranden, fortæller den inkarnerede ravsamler
bevarede fossiler. Og i området ved museet findes en natursti, som
padder, fugle, insekter og planter.
Johanne Beyer.
fører gennem en molergrav.
Ikke mindst Mors er kendt for forekomsten af moler – en blanding
Molermuseet:
af fint ler og kolossale mængder af mikroskopiske kiselalger, der er
www.dueholmkloster.dk/moler_museet.htm
sunket til bunds i havet for 55 mio. år siden. Molerforekomsten på
13
Museumsbunkeren vidner om, at Thy under Anden Verdenskrig var et militært brændpunkt. Museumscenter Hanstholm
Levn fra Levn fra dengang dengang Danmark Danmarkvar var besat besat Selvom det er 65 år siden, det sidst var i brug, ligger det her endnu – Nordeuropas største befæstningsanlæg. Efter det fejlslagne angreb på Sovjetunionen i 1941 ville Hitler, for at frigøre tropper til Østfronten, bygge en sammenhængende befæstning fra Nordnorge til Sydfrankrig. Hanstholm var et af to tyngdepunkter i den danske del af Atlantvolden. I dag er en af bunkerne, der under krigen rummede den ene af i alt fire 38 cm kaliber kanoner, omdrejningspunkt i
• Museumscenter
Hanstholm. Museumsbunkeren, der har et samlet areal på 3.000 m2, er en af de største tyske bunkere i Danmark. - Herfra kunne kanonerne sende deres granater 25-30 km ud over havet. Faktisk var rækkevidden helt op til 55 km, så sammen med et tilsvarende anlæg på norsk grund kunne man stort set dække åbningen i en minespærring i farvandet mellem Danmark og Norge, fortæller museumsleder Jens Andersen.
Kirsten Klein
En del af bunkerens rum er ført tilbage til deres oprindelige ud-
I museumsbunkeren findes sågar en
Lige syd for Hanstholm ligger frilandsmuseet ’Hanstholm I’, der er
seende med en mængde originalt udstyr. Andre rum og en nyere
udstilling om filmen ’Olsenbanden i
et af de bedst bevarede kystbatterier. Det blev påbegyndt allerede
bygning ved bunkeren indeholder udstillinger, der belyser befæst-
Jylland’, hvor man blandt andet kan
i april 1940 og er dermed det første permanente anlæg, som tysk-
ningsanlæggenes historie.
finde forklaringer på, hvad der er fup
erne lod bygge ved Hanstholm.
og fakta i filmen, ligesom man kan se, - Man kan også læse om den store tvangsflytning efter anlæg-
hvor bestemte scener er optaget.
gets færdiggørelse, hvor man fjernede 8-900 mennesker, der
14
Hele vejen langs kysten fra Hanstholm til Agger Tange ligger bunkerne som mindesmærker om krigen – nogle i strandkanten, andre
var kommet til at bo midt inde i anlægget. De blev flyttet – en
Tag lommelygte med og gå på opda-
forebyggende evakuering, kan man sige – for ikke at komme i
gelse i det store område omkring mu-
klemme, hvis det allierede angreb, som tyskerne ventede, skulle
seumscentret. Mange af bunkerne er
Museumscenter Hanstholm:
komme netop her, siger Jens Andersen.
åbne – og det gamle ammunitionstog
www.museumscenterhanstholm.dk
kan hjælpe en med at komme rundt.
endnu i klitterne.
15
højen, fjorden, klitten og den tid, som aldrig går og aldrig står stille. Han ser alt og husker det hele. Og han vil gerne fortælle om det, men det er ikke alle, der færdes på højen, der kan høre ham. Jagten på de gode historier kan fortsætte i Thy, hvor den 49 m høje kalkstensknude
• Bulbjerg lokker med spæn-
dende levn fra besættelsestiden. Bulbjerg spillede en vigtig strategisk rolle under Anden Verdenskrig, og i plantagerne omkring klinten er der stadig masser at gå på jagt efter for oplevelsessultne sjæle, blandt andet maskingeværstillinger, mandskabsbunkere og en meterdyb tankgrav.
I
• Lodbjerg nær Limfjordens
vestlige munding findes en kystklint med et op til 10 m højt istidslag med en flage af glimmerler, der er 24 til 34 mio. år gammel.
Kirsten Klein
gode De De god e historiers h istoriers højdepunkt h ójd epu n kt 16
’At være eller ikke være’, lyder det i teaterhistoriens mest opførte stykke, Shakespeares ’Hamlet’. Og på nordspidsen af Mors, på toppen af • Feggeklit, ligger historien begravet.
Feggeklit er verdens længste sammenhængende ’tæppefoldning’.
Sagnet beretter nemlig, at det var på den 24 m høje molerknude
På et andet af Mors’ højdedrag,
Feggeklit, at Hamlet – kendt som Amled før den verdensberømte
Især når jorden er glat, og man har glemt sine gummistøvler – men
forfatter tog ham under behandling – tog en frygtelig hævn over sin
nok så meget over synet af de talrige kirker og små skibe med hvide
lumske stedfar, Kong Fegge, som havde slået Amleds far ihjel. Mord
sejl på fjorden 88 m nedenfor. Her fortælles historien om ’den gam-
fulgte mord, og kongen blev begravet på toppen af Feggeklit på det
le’, der ifølge lokal overtro kommer ud, når solen skinner på sydsiden
nordlige Mors, hvor han efter sigende stadig ligger.
af Salgerhøj. Han er ikke nogen ond eller led trold. Han er i ét med
Jens Kristian Kjærgård
Den markeres af de tætliggende sorte askelag, der vidner om betydelig vulkansk aktivitet.
• Salgerhøj, kan man falde på halen.
17
• Ansgarskirken blev stiftet som valgmenighed i 1871, men efter et tiår med voldsomme kirkelige kampe blev den til frimenighed. Kirsten Klein
Fri h ed en trives Friheden trives i bedste velgåend e i bedste velgående på Mors på Mors Kører man en tur til den lille by Galtrup, cirka 15 km nordvest for Nykøbing, og svinger ind på Poulsen Dalsvej, kan man ikke undgå at blive imponeret. Af de knap 1.000 forsamlingshuse rundt om i Danmark ligger det mest særprægede og smukkeste lige her: • Det Ottekantede Forsamlingshus. Ud over at være Danmarks største, er Det Ottekantede Forsamlingshus et af de ældste og mest interessante. Det blev opført i 1876 af Morslands Danske Samfund ud fra den grundtvigianske tankegang. Forsamlingshuset dannede ramme om store, folkelige og kirkelige møder og den trosfrihed, vi fik i forbindelse med grundloven i 1849. Glæden opleves det øjeblik, man træder ind i den ottekantede sal. Tag en af de opstablede stole ned fra bordet og sæt dig med front mod husets historiske talerstol, så mærker du historiens vingesus. Det er som at være halvandet århundrede tilbage i tiden, hvor venner af Kresten Kold – skomagersønnen fra Thisted og manden bag den frie børneskole – og mange andre indflydelsesrige mennesker kom i huset. Lytter du godt efter, kan du næsten høre datidens store person-
Men det var ikke kun forsamlings-
I 1883 blev valgmenigheden imidlertid til frimenighed. Det
skole og højskolen, som nu er omdannet til efterskole, har
ligheder – Kresten Kolds soldaterkammerat, lærer Anders Kr. Povlsen
huset, der skød op på Øster Jølby-
skete som følge af, at valgmenigheden mistede sin aner-
hver omkring 130 elever, og Det Ottekantede Forsamlingshus
Dal, Niels Poulsen Nørbjerg, som byggede Ansgarskirken, friskole-
egnen i sidste halvdel af 1800-tallet. I
kendelse, blandt andet fordi den daværende præst, Rasmus
danner stadig ramme om foredrag, udstillinger og bryllupper.
lærer Ole Jakobsen eller politiker og missionær Søren Olsen – rømme
1861 oprettede man en friskole i Øster
Lund, insisterede på retten til at lade ukonfirmerede børn
sig, før de gik på talerstolen og fremsatte deres tanker og ideer.
Jølby, i 1864 en folkehøjskole under le-
deltage i nadveren. Det kom gentagne gange til kontroverser
Det Ottekantede Forsamlingshus: www.detottekantedeforsamlingshus.dk
delse af Anders Kr. Povlsen Dal, stærkt
mellem på den ene side præsten og menighedens godt 700
Hvert år siden 1870 er folk fra nær og fjern den første weekend i
inspireret af vennen Kresten Kolds
medlemmer og på den anden side den øvrige kirkelighed.
oktober strømmet til Galtrup for at høre kendte personer holde
tanker og arbejde, og i 1871 blev Ans-
foredrag.
garskirken indviet som kirke for Morsø
Der er stadig liv i de aldrende institutioner, der blev bygget
Valgmenighed, en af landets første
på grundtvigske traditioner og det folkelige og kirkelige fri-
valgmenigheder.
hedsrøre i sidste halvdel af 1800-tallet. Morsø Frimenighed
- Mange store talere mener, at man først er rigtig anerkendt som 18
Kirsten Klein
Ansgarskirken: www.morsoefrimenighed.dk
taler, når man har stået på denne talerstol, fortæller forsamlings-
i Øster Jølby er i dag landets største frimenighedskirke med
husets administrator, Jens Riis.
cirka 1.500 medlemmer, Øster Jølbys grundtvig-koldske fri-
19
- Ser vi på størrelsen af de to kommuner, er der intet sted i Europa, der er så langt fremme med vedvarende energi som Thy og Mors er, siger Jane Kruse, der er informationsansvarlig på
• Nordisk Folke-
center for Vedvarende Energi. Kirsten Klein
Folkecentret er en institution, der gennem forskning, praktiske
Fra blandt de sidste med el
forsøg, bygning af prototypeanlæg og informationsarbejde i årtier
til blandt de førende med
har ydet en særdeles aktiv indsats for at vedvarende energi vinder
vedvarende energi.
indpas og spredes. - Vi beskæftiger os ikke mindst med et spændende vækstlag i det danske samfund, nemlig de små og mellemstore virksomheder, der arbejder med anvendelse af vedvarende energikilder. Vi skaber netværk og hjælper med at finde de rette sparringspartnere, ligesom man hos os kan stifte nærmere bekendtskab med hele spektret af vedvarende energikilder, siger Jane Kruse. Folkecentret var først i Danmark med en prøvestation for bølgeenergi i fuld skala, det har landets eneste anlæg til brintfremstilling – og det har, indtil private producenter fik øjnene op for de miljømæssige og kommercielle muligheder, været alene om udvikling af biobrændsel på grundlag af planteolie. - Når en energikilde bevæger sig fra forsøg til kommercialisering, beskæftiger vi os ikke med den længere. Det gælder for eksempel de store vindmøller, som jo er implementeret i industrien, så vi holder os til at arbejde videre med udvikling af små vindmøller, fortæller Jane Kruse.
Folkecentret
Folkecentret udfører blandt andet forsøg med solceller, der ikke behøver se traditionelle ud for at virke.
Et raffinaderi til rapsolie har folkecentret også, ligesom det har medvirket til kommercialisering af gårdbiogas og forsker i energiforsyning til ulandene. Nævnes skal også folkecentrets arbejde inden for grøn spildevandsrensning, halmhuse og solcelleanlæg. Og som gæst på centret kan man stifte bekendtskab med de landvindinger, som er gjort i biodomen og inden for området undergrundsarkitektur med lavt energiforbrug. Kirsten Klein
Sidst med el – Sidst m ed el – først med fórst m ed vedvarende ved varend e energi 20
en ergi
Thy er i mange henseender modsætningernes land. Eksempelvis var • Vangså i den nordvestlige del af området blandt de allersidste lokaliteter i Danmark, der fik elforsyning. Da oliekrisen var allerhårdest – i vinteren 1974 – tog man i Thy initiativ til et projekt til optimal udnyttelse af lokale menneskelige og teknologiske ressourcer.
Jane Kruse oplyser, at folkecentret også gerne fungerer som rådgiver for private, der ønsker at opnå energibesparelser gennem brug af vedvarende energikilder. Den seneste energisatsning i Thy er dog ikke lokal, men sker i regi
Nordisk Folkecenter for
af den danske stat: Energistyrelsen har udpeget et område ved
Vedvarende Energi:
• Østerild til nationalt testcenter for havvindmøller, idet man
www.folkecenter.net
ønsker at styrke danske virksomheders muligheder for udvikling og innovation inden for vindkraft. I december 2009 deltog Klima-
Thy og Mors er mere end selvforsynende med vedvarende el, og er
løsninger Thy-Mors i klimakonferencen COP15. Her var der blandt
meget langt, når det drejer sig om varme baseret på vedvarende
andet fokus på Thy-Mors-løsninger inden for biogas og geotermi.
energi.
21
Både mennesker og dyr har glæde af Limfjordens rige ressourcer. Jens Kristian Kjærgård
Forskn ing og Forskning og turism e i sam m e turisme i samme ta n ktankesæt esæt Landtangen • Ørodde dækker ikke kun af for østenvinden i Nykøbing Mors’ havn. Den lægger også jord til • Dansk Skaldyrcenter – et center, der forsker i og arbejder for fremme af bæredygtigt opdræt, fiskeri og industriel forarbejdning af skaldyr. Det sker ved at udnytte kystvandets naturlige ressourcer af planter og dyr, så udviklingen af skaldyrerhvervet er til gavn for både erhvervslivet, den lokale befolkning og miljøet. Dansk Skaldyrcenter, der stammer fra 2002, er hjemsted for forsknings-, forsøgs- og udviklingsprojekter, blandt andet i samarbejde med forskningsinstitutioner og universiteter. Centret skal med sine aktiviteter sigte mod både miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Limfjorden rummer et betydeligt potentiale for opdræt af ikke mindst østers og blåmuslinger. Det er der god grund til at forske i. Men også på et mere jordnært – eller man fristes til at sige fjordnært – plan er der inspiration at hente hos Dansk Skaldyrcenter.
22
Peter Hove Olesen
- Fra første færd har vi leveret muslinger til Skaldyrsfestivalen. Det
Pocherede Limfjordsøsters
Urter, fiskefond, hvidvin og krydderier
Til en salat mikses lucernespirer, suk-
ligger i naturlig forlængelse af vores produktion af østersyngel til kom-
5 personer:
koges i 10 min. i gryde. Trækker færdig i
kerærteskud, rødbedespirer og karse,
mercielle opdrættere med stabile leverancer af yngel året igen-
10 Limfjordsøsters – medium størrelse
30 min. og sigtes.
der fordeles i skallerne. Pocherede
nem. Østers fra Limfjorden er i høj kurs verden over og derfor er der
1 l fiskefond
Den kolde fond hældes i gryde og
østers deles i to med en skarp kniv og
behov for at øge bestanden, siger direktør Jens Kjerulf Petersen.
½ l hvidvin
rensede østers tilsættes. Benyt kun
anrettes samlet på salaten. Maskeres
Finthakkede urter (gulerødder, porrer,
lukkede østers. Fonden opvarmes til
med basilikumpesto. Pyntes med to
På Skaldyrsfestivalen er der mulighed for at dufte, føle og smage
selleri, løg etc.)
kogepunktet og simrer fem min. Fond
stykker afskallet lime. Kan pyntes med
på områdets fjord- og landbaserede specialiteter – en aktivitet,
Salt og peber (efter ønske)
og østers køler af. Østers trækker i fon-
dild, tomat eller karse.
som i årenes løb har tiltrukket et tusindtal af såvel turister som
2 laurbærblade
den mindst tre timer.
Anrettes på knust is – og servers straks
lokale med lyst til og smag for fjordens herligheder.
1 tsk. paprika
Uåbnede østers åbnes med østerskniv
med toast eller groft brød og smør.
1 lille bundt dild
og den kolde østers løsnes fra skal-
Dansk Skaldyrcenter:
1 bakke karse – lucernespirer – sukker-
len. Den flade østersskal kasseres, den
Velbekomme
www.skaldyrcenter.dk
ærteskud – rødbedespirer
dybe bruges til anretning. Fonden kan
Sallingsund Færgekro
Skaldyrsfestivalen:
1 lime
fryses og gemmes til en suppe.
www.sallingsund-faergekro.dk
www.skaldyrsfestival.dk
Basilikumpesto
Nils Krogh
23
Klyden er en trækfugl, der gæster Vejlerne fra marts-april, hvor den ankommer typisk fra Sydvesteuropa og Afrika. Jens Kristian Kjærgård
Før i tiden var folk bange for lyden, som de troede kom fra en særlig hårdhændet godsejer, der som straf for sine gerninger gik igen og nu sad og sukkede i rørskoven. Forklaringen er dog mere ligetil, siger Poul Hald-Mortensen: - Den dybe lyd stammer fra hannernes såkaldte pauken. Lyden er velegnet til kommunikation på de store vidder, for ved hjælp af denne pauken markerer rørdrummen over for sine artsfæller, at dens territorium er besat.
•
Bulbjerg, der er et markant fremspring på Thys nordkyst, er
Danmarks eneste fuglefjeld. Det er yngleplads for op til 500 par af den nordatlantiske mågefugl riden, ligesom den sjældne albatroslignende mallemuk også yngler her. Begge fuglearter er tilpasset livet på havet og er specialister i at bygge rede på de små hylder og fremspring på Bulbjerg.
• Agerø er en knap fire km stor ø syd-vest for Mors. Øens strand2
engereservat er et paradis for gæs, og Agerø byder på mange rastende fugle, blandt andre lysbugede knortegæs og hjejler, der kan ses forår, sensommer og efterår. Man kan opleve knortegæssene på alle tider af dagen, men chancen er størst i timen omkring solnedgang, når de kommer flyvende i store flokke. Lyden af knortegæssene – akkompagneret af vadefuglenes stemmer og fra sidst i april også strandtudsernes kvækken – er en særlig oplevelse på denne lille ø. Kirsten Klein
Her Herkankaman n ma n føle sig fóle sig f rifri som fuglen
som fuglen
Man behøver hverken professionel ornitologkikkert eller store mængder tålmodighed for ved selvsyn at kunne opleve, at Thy og Mors byder på et ualmindelig rigt og varieret fugleliv.
Blandt de mest talrige er svømme-
Der er registreret flere
ænderne, som Vejlerne i efteråret huser
end 100 rørdrumhanner
cirka 40.000 eksemplarer af.
i Vejlerne.
•
Nordvesteuropas største bestand af
Vejlerne er et kæmpemæssigt område med eng, strandeng,
rørskov, mose og fjord. Her kan fuglene studeres fra dæmninger, fugletårne og gangbroer. Og fra informationsposter kan man ringe til et telefonnummer og få viden om netop det punkt, hvor man står. Vejlerne er udlagt som naturreservat under EU-reglerne for beskyttelsesområder og ligger derfor stort set urørt hen. Der er registreret flere end 300 fuglearter i Vejlerne. Kort-
24
næbbede gæs, sangsvaner, havørne, vandrefalke, pibeænder, krikænder, traner og klyder for blot at nævne nogle få.
- Det er også i Vejlerne, at man finder den mellemstore hejrefugl, rørdrummen. Hannen har en meget karakteristisk stemme – som en olm tyr – med så stor en kraft, at den på en stille dag kan høres tre-fire km væk, fortæller rådgivende biolog ved Aage V. Jensens
Jens Kristian Kjærgård
Fonde, Poul Hald-Mortensen. 25
Jo h n og Yoko John & Yoko og u nge unge m ed laogngt hår med langt hår gjord e Th y gjorde Thy verdverdensens berómt berømt
Hvis ikke før, så blev verden opmærksom på Thy, da John Lennon og Yoko Ono ved årsskiftet 1969-70 opholdt sig netop her. Parret boede i Thy i al ubemærkethed – lige indtil der blev holdt pressemøde på • Nordenfjord World University. Eller som de lokale mere mundret sagde: ’Æ verdensuniversitet’. Verdensuniversitet var baseret på en stor tanke: Ikke et sted med elitære forskningsprojekter, men et universitet, hvor alle verdens borgere kunne søge hen for at blive oplyst og knytte bånd på tværs af deres forskelligheder. Med base i Skyum Bjerge blev universitetet oprettet i 1962 – og fik verdenspressens bevågenhed i kraft af John og Yoko, da de i slutningen af december 1969 kom for at besøge Yokos datter Kyoko, der var her sammen med sin far, filmkunstneren Anthony Cox. - Det var virkelig streng vinter med tre meter sne, så man måtte gå over markerne for at komme ud, fortæller forfatteren Gunnar Iversen, der var flyttet til Thy samme år og dermed blev en af dem, der kom i nærkontakt med det berømte par. På grund af vejrliget varede det adskillige dage inden pressen fik nys om hvor John og Yoko var – og før man kunne komme frem til dem. Parret gik med til at møde medierne, og trods stadigt snefald og begyndende fygning begav fire unge fyre fra Skovsgård Skoles skoleblad sig af sted for at være med. De nåede dog for
Kirsten Klein
Thylejren blev blandt andet
sent frem, men Verdensuniversitetets stifter, Aage Rosendal Nielsen, forbarmede sig over dem og fik et interview med John og Yoko i stand.
kendt for alternative boliger. Her er det Michael Perlemutters
- Vi havde overhovedet ikke forberedt spørgsmål og da slet ikke
hus, der stod fra 1978 til 1992.
om musik. Det var det holdningsmæssige og politiske, der interesserede os, og det var en stor oplevelse at tale med Lennon. Det var med til at præge mig, for det var jo en slags lidelsesfælle, som vi så op til på grund af fredsbudskabet, siger Karsten Højen. Han var én af de fire drenge, 16 år – og faktisk mere til Stones end Beatles. Scanpix
Aage Rosendal Nielsen, der var født og opvokset i Thy, havde en vision om fredelig sameksistens mellem verdens folkeslag og be-
Stort set samtidig med universitetets verdensberømmelse
varede et venskab med John Lennon frem til dennes død i 1980.
kom området på landkortet i kraft af etableringen af Thy-
visterne ud. Kirken har et usædvanligt højt tårn. Måske det
Gennem Verdensuniversitetets leder stiftede John og Yoko be-
lejren, også kendt som Frøstruplejren. Det var en lejr for
var derfor aktivisterne udså sig netop det som mål for deres
kendtskab med Grundtvigs højskole og Kolds friskole, som Aage
alternativ livsførelse, hvor deltagerne fyldte rammerne ud,
aktion. Politiet måtte på banen for at forhindre at bataljen
Rosendal Nielsen byggede videre på.
som de selv ville. I 1970 havde lejren 20.000 deltagere, og
udviklede sig alt for meget, men i medierne – det kom Thy
også her fulgte den internationale presse ivrigt med.
endnu en gang.
•
Hanstholm – så meget for brystet, at de ville sætte akti-
Kirsten Klein
26
20.000 deltog i den første
Ikke alle så lige mildt på den anderledes tankegang, der kom
udgave af Thylejren – fem
til Thy i disse år. Det gav sig blandt andet udtryk i et større
gange så mange kom for at se på de unges lange hår.
sammenstød, da unge fra Thylejren besatte
• Hjardemål
Kirkes tårn, hvilket faldt lokale – blandt dem fiskere fra
27
www.thy-mors.com Foreningen Thy-Mors Turisme, der er et samarbejde mellem Morsø Turistforening og Thy Turistforening samt Morsø Kommune og Thisted Kommune om udvikling af helårsturisme, er udgiver af dette magasin. Det gennemgående tema for magasinet er ’Barskt & Blidt’. Udgivet: Ansvarshavende: Tekst og layout: Tryk: Oplag:
2010 Formand Ib Østergaard Nielsen, Thy-Mors Turisme Par No 1 A/S Dantryk A/S, Hurup Thy 40.000 eks.
Fotografer i ’Barskt & Blidt’ er: Kirsten Klein. Uddannet portræt- og museumsfotograf. Bosat på Mors siden 1976, hvor øens landskab og de nærliggende egne har givet hende et karakteristisk billedsprog: De poetiske skildringer af landskaber, præget af årstidernes gang og menneskets dyrkning af naturen. Peter Hove Olesen. Født og opvokset i Thy. Uddannet på Esbjerg Mediehøjskole og linjen for billedjournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Siden 2002 ansat på Politiken. Vinder af en lang række priser, blandt andet ’Årets danske hverdagsbillede’ 2005, ’Årets pressefotograf’ 2005, og ’Årets pressefoto’ 2008. Jens Kristian Kjærgaard. Født og bosat på Mors. Fritidsfotograf med fokus på den danske naturs skønhed og mangfoldighed, blandt andet oplevet i landskabets og årstidernes vekslen. En stor beundrer af det åbne landskab og den ofte ret barske natur i Thy og på Mors. Kontakt: Thy Turistbureau Store Torv 6, 7700 Thisted Tlf.: 97 92 19 00, Fax: 97 92 56 04 info@thy.dk www.visitthy.dk Morsø Turistbureau Havnen 4, 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 04 88, Fax 97 72 55 82 mt@visitmors.dk www.visitmors.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
Danmark og EU investerer i landdistrikterne
LAG Thy-Mors
Omslagsfoto: Kirsten Klein