MUSIKUBEN

MUSIKUBEN_FÆLLES_ ALENE_SAMMEN

39458

50

Nord

50

Søndre Ringvej

50

50

50

Etageboligbebyggelse 50

Havsteensvej

æde Rabalderstr

-

50

Ungdomsboliger under opførelse

50

Etageboligbebyggelse 50

Kommende ungdomsboliger

40

Rampelyset Danse- & teaterhus, kreative erhverv

40

Musiconhuset Musiconsekretariat m.fl.

50

Hal 1 50

Hal 9 Eventhal

50

50

Søjlepladsen

50

Foreningen E-sport

100 m 50

40

Situationsplan 1:2000

1

2

3

Husstand A_bolig Husstand A_Kreativt værksted

Husstand B_Kreativt værksted Husstand B_bolig

Strukturstrategi

Planlægningsstrategi for bebyggelsen.

Som strukturstrategi bruges et bikube mønster af 6 kantede byggegrunde.

Dette skaber et spændende grundlag for bevægelse i bebyggelsen. Der er ingen lange lige stier. Man skifter retning flere gange mens man bevæger sig gennem området. Samtidig er disse stier i området sidestillede. Man kan vælge mange veje for at komme til sit mål og dermed få mange visuelle og menneskelige oplevelser af området. Nye bygninger. Nye mennesker.

A Hver byggegrund består af to byggefelter. Et byggefelt til boligen på enten 3 eller 4 etager, samt et byggefelt til det kombinerede kreative værksted/kontor/kolonihavehus.

Hver husstand i området består således af to separate bygninger.

B De to byggefelter udvælges så de ligger et stykke fra hinanden, således at husstanden får forskellige naboer til deres to byggefelter. (se diagram 3) C Der skabes incitament til at etablere sig i området f. eks gennem en gradvis stigende grundpris. Nybyggerånden belønnes med billigt land.

D Der afholdes grundsalgs-workshops med kommende boligejere og deres rådgivere. Man skal deltage for at få mulighed for at købe en grund i området. Til en sådan workshop fremlægges og diskuteres blandt andet et gennem arbejdet inspirations katalog der viser kommunen og Musicons intentioner med bebyggelsen.

E Det er kun muligt at købe en grund hvis man kommer med et skitseprojekt, der kan godkendes ud fra kommunen og Musicons intentioner. Det vil således være muligt at sige nej til projekter der ikke opfylder æstetiske, arkitektoniske, kvalitets og kreative værdier.

Gennem hele forløbet søges at benytte de kreative menneskers pionerånd. Således at de kommende beboeres egen drivkraft er med til at skaber et sprudlende område. Dette styres gennem ex. fællesråd, workshops, inspirations kataloger.

4

4 etagers byhuse.

Bygningerne foreslås som 4 etagers, da de grænser op til bebyggelse på 5-6 etager.

Bygningerne kan evt. udføres i 3etager, som det foreskrives i konkurrenceprogrammet. Men vi ser det passende at foreslå en skala der harmonere med naboerne.

15 stk. a 120 m2 15 grundstykker a 80 m2

Udførselsstrategi for bebyggelsen.

1 Bikubehaverne etableres før kommunen udbyder grundene. Bebyggelsen vil således få mulighed for at opbygge dens egen identitet, samtidig vil planen virke spændende at bevæge sig i, den periode grundsalget er under vejs. Nogle af bebyggelsens pladser kan med fordel også etableres, f. eks “skoven” og legepladsen.

2 Der etableres som første bygning i bebyggelsen et fælleshus, dette vil, indtil bebyggelsen er udbygget, blive brugt til forskellige aktiviteter i området. Når bebyggelsen er færdiggjort tænkes bygningen at huse aktiviteter, der har sin kerne i de kreative kræfter i bebyggelsen. Derudover f. eks en halvårlig fest med de 2 nabokollegier.

3 Bebyggelsen udfærdiges løbende i den kommende årrække. Det er for bebyggelsens holdbarhed vigtigt at projekterne udvælges/udarbejdes omhyggeligt.

4 Den samlede bebyggelse vil fremstå som et arkitektonisk spændende område, med kreative bygninger af høj kvalitet.

3 etagers byhuse.

Bygningerne i 3 etager ligger med et lille skala trin ned i forhold til naboerne i 4 etager. Med dette opnås en forskellighed i de 2 byhus typer. Samt en tilpasning i forhold til den resterende del af planen.

14 stk. a 90 m2 14 grundstykker a 80 m2

1 etages kreativt værksted/kontor/kolonihavehus.

Bygninger i 1 etage der sammen med fællesrummene bebyggelsens have/ park.

29 stk. a 30 m2 29 grundstykker a 80 m2

Arealoversigt 15 14 29 1

4 etagers byhuse a 120 m2 3 etagers byhuse a 90 m2 1 etagers kreativt værksted a 30 m2 Fælleshus

Ialt

= 1800 m2 = 1260 m2 = 870 m2 = 200 m2 = 4130 m2

Snit A

Nord

Fordelings vej/ evt. skovvej Parkering

æde Rabalderstr

Parkering

Lyspladsen

Træet

Legepladsen

50

Scenen

Evt. fælles parkering med Ungdomsboliger Ildpladsen

Ungdomsboliger under opførelse

Skoven

Klitterne

Parkering

Bypladsen Parkering Ungdomsboliger

Stranden

Kommende ungdomsboliger

Fælleshuset

Rampelyset

Snit A

Bebyggelsesplan 1:500

A

B

C

D

E

F

G

H

Rumligheder

D G C B H A

E

F

Solstudier

kl 5 d.14/6 2009

kl 7

kl 9

kl 11

kl 13

kl 15

kl 17

kl 19

Til at skabe og styre arkitekturen i denne bebyggelse udarbejdes der et omfattende arkitektonisk inspirations katalog. Dette katalog skal fungerer som grundlag for kommunens bestræbelser for at skabe en spændende, kreativ og bæredygtig bebyggelse. Gennem en kvalificeret udvælgelse og med de rigtige kreative rammer, kan der skabes en høj kvalitet i bebyggelsen. Kommunen har med udgangspunkt i dette inspirationskatalog muligheden for at nedlægge veto mod byggeri der ikke passer i bebyggelsen.

Udsigt

Udsigt

Påvirkning fra nabobebyggelse

Mulighed for tagterrasse

Henvendelse til fælles områder Mulighed for tagterrasse Udsigt Mulighed for tagterrasse

Det er intentionen at skabe et arkitektonisk forskelligartet område, der benytter det potentiale der ligger i de kommende beboere i området.

Kreative workshops afholdes for at skabe dialog mellem aktørerne i bebyggelsen. Kommune får muligheden for tidligt at påvirke og inspirere.

Henvendelse til fælles områder

Design parametre

Af mere pragmatiske design parametre, skal de enkelte boliger forholde sig til udsigt, sollys og skygge, form”forhandling” med nabogrundene, indkik.

Alle disse ønskes belyst gennem fælles workshops hvor en fysisk model danner grundlag for fælles design studier. Hvide skum boxe

Inspirations katalog

vil således blive udskiftet med rigtige arkitekt modeller når projekterne løbende godkendes.

Vigtigt er det også at bearbejde i de kantzoner havestrukturen giver mulighed for, der er mulighed for skabe et spændende liv mellem husene. Denne meget direkte tilknytning til naboer og fællesarealerne, bliver også et brugbart funktions programmerings værktøj. Er det f.eks. køkkenet der ligger nederst og indbyder naboerne til at dele grillmad i haven?

Der skal i de to byggefelter, som hver husstand skal bebygge, være klare arkitektoniske fællestræk. Så der opstår visuelle referencer mellem hjem og arbejde, mellem hjem og kolonihave, mellem hjem og atelier.

Der skabes en stor del fællesbestemmelse, f. eks ved etablering af fællesområder. Skal det være en scene, en blomsterhave, et bassin?

Denne bebyggelse skal være noget specielt - et sted mellem byhuset og parcelhuset og hjemmearbejdspladsen og kreativt fællesskab og kolonihaven.