Broen 2 - 2010

Broen 2 - juni 2010

: a Temrdan

i v r Hvo dtere hån

? r e g a l k

Virtuelt dueslag skaber fremdrift og overblik over klager Det behøver ikke at ende med en klage Borgerne er blevet kunder i den kommunale butik Borgerne besindede sig trods snekaos

nkurren VIND

ce

Ko

Vi skal huske at lytte

Jamen, velkommen !

EN MIDDAG!

SAGSBEHAND LER

Læs også om: Vi rejser os i flok for at få pladser nok · Stor læsertilfredshed med Broen · Tove udlever sin mission

Personalenyt:

Tema

Ansvarshavende redaktør:

Kursustilbud

sommer 2010

Ny Medarbejder 26. august, kl. 13-16 Rådhuset Byrådssalen Præsentationsteknik 17-19. august, kl. 9-17,9-16,9-16 MBK, Admiralgade 22 st.th.

Skriftlig Kommunikation (2 moduler) 23-24. august + 28. september, kl. 8.30-15.30 Bagsværd Stadion v/Lise Norup Projektskabelonen 25. august, kl. 8.30-15.00 Højgård v/Troels Haudrum Førstehjælp 26. august, kl. 8.30-15.00 Bagsværd Stadion v/Beredskabsstyrelsen Profile 31. august Borgersag: 9-12 Emnesag: 12.30-15.30 it-lokalerne på rådhuset Når ledelse er noget for dig (4 moduler) 23-24. august, 15-16. september, 12-13. oktober, 3-4. november Villa Venire, Langebrogade 4, 2. sal

Tilmelding til kurserne på det elektroniske kursuskatalog på Fokus > Personale > Kursuskatalog eller på www.glad.plan2learn.dk

Gladsaxe Medarbejderhøjskole Vi vil løbende informere om ’Højskolens’ arrangementer på Fokus - så hold øje med nyheder og opslag! Formålet med højskolen er at bidrage til medarbejdernes generelle trivsel og motivation samt at etablere kontakter på tværs af kommunen. For at skærpe relevansen af efterårets højskoletilbud søger vi en endnu større bredde i tilbuddene.

Kurser efterår 2010/forår 2011 Alle kurser for efteråret 2010/foråret 2011 er nu lagt i det elektroniske kursuskatalog. I kursusåret 2010-11 tilbydes et stort udvalg af tværgående kurser, der på forskellig vis støtter op om kommunens ønske om at være en attraktiv arbejdsplads.

Kataloget rummer både en række gamle kendinge som ”Skriftlig Kommunikation”, ”Effektiv Læsning” og ”Præsentationsteknik”, men også en vifte af nye kurser som ”Innovation”, ”Mindfulness” og Mindmapping”.

Som altid rummer kursuskataloget også en række lederkurser. Vi forsætter blandt andet ’Systemisk Ledelse i praksis’ og udvider med ’Systemisk Ledelse ll’, der specielt sætter fokus på samtalen og det gode møde.

Mødeledelse’ og ’Lean’, giver virksomme værktøjer til styring og administrativ ledelse.

Kurset ’Rekruttering for Ledere’ gentages igen til efteråret. Konceptet er stadig det samme med en halv introduktionsdag og efterfølgende mulighed for hjælp til screening af ansøgninger, udvælgelse til interview, korrekturlæsning af stillingsannonce etc.

Du får et introduktionskursus samt et individuelt klippekort med fire klip/timers supervision med den professionel rekrutterings-konsulent/headhunter.

Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktionen:

Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Carsten Bøhrk, AC-medarbejder i arbejdsmarkedsafdelingen, amchrk@gladsaxe.dk lokal 4921, Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Center for Personale og Udvikling lokal 6011 dobjje@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i Byog Miljøforvaltningen lokal 5802 tmfgno@gladsaxe.dk Thine Buch Laursen, HviInternationalt sekretariat, lokal 5014 csftbk@gladsaxe.dk Henrik Thomsen, viceskoleleder for 10.

Klassescentret lokal 3202 hentho@gladsaxe.dk Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Malene Ravn, udviklingskonsulent i Pleje og Omsorgsafdelingen lokal 4565 sofmra@gladsaxe.dk Rikke Rosenmeier, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5021, rikros@gladsaxe.dk

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune. Det udkommer hver tredje måned i slutningen af måneden.

Forløbet ’ Når ledelse er noget for dig’ iværksættes i efteråret og er en fortsættelse af indsatsen for at udvikle ledertalenter i kommunen.

Grafik, illustration og layout: Maria Bramsen/KOMPAGNE Foto: Gladsaxe Kommune med flere.

Kursuskataloget sendes også ud i papirform, men løbende opdatering af tilbuddene vil kun ske elektronisk.

Tryk: Grafia Tryk Papir: Cyclusprint

Gå på FOKUS > Personale > Interne Kurser > Kursuskatalog for direkte tilmelding.

Husk at du sagtens kan tilmelde dig kurser fra en hvilken som helst computer – adressen er https:// glad.plan2learn.dk.

Oplag: 6.600 Deadline: Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på annali.rytter@gladsaxe.dk senest 23. august 2010.

41

ne

m ær

-75 7

Sva

2

Broen nr. 2 juni 2010

ket tr yksag

5

Undersøgelse:

Broen er et godt personaleblad Det er nu fem år siden, vi sidst undersøgte, hvad medarbejderne egentlig synes om Broen. Dengang var det ”nye” Broen netop blevet lanceret som alle ansattes personaleblad, og ikke bare et rådhusblad, som i gamle dage. Der var gennemført omfattende kampagner for at sikre, at Broen blev kendt blandt medarbejderne, og Broen blev til og med kåret som Danmarks bedste personaleblad.

Derfor har der også været spænding om resultatet af den undersøgelse, som blev gennemført her i foråret.

Og det ser ud til, at medarbejderne har taget Broen til sig. 91 procent af medarbejderne synes, at Broen er et godt personaleblad mod 65 procent i 2005. Og det på trods af, at Broen nu lever et roligt og regelmæssigt liv uden de store armbevægelser som dem, bladet var genstand for ved relanceringen fem år tilbage. 51 procent har talt med en kollega om indhold i Broen mod 28 procent i 2005.

Så medarbejderne er glade for deres personaleblad, de læser det, og de diskuterer det med kollegaerne. Det er vi rigtig stolte af i redaktionen.

Noget af det, som gør Broen unik i forhold til så mange andre personaleblade er nemlig, at det er medarbejderne selv, der kommer med ideer til indholdet og skriver i bladet.

Ved at sammensætte en redaktion af medarbejdere fra forskellige dele af organisationen er det lykkedes at skabe et personaleblad, som når ud i alle kroge, så alle medarbejdere gerne skulle kunne læse om emner, der interesserer lige netop dem, eller om nogen, de kender. Det styrker følelsen af fællesskab i hele kommunen som arbejdsplads.

Men der er også områder, vi kan gøre bedre. Der er for eksempel flere medarbejdere i dag, som ikke kender Broen – 21 procent mod 15 procent i 2005. Og selvom det måske er meget naturligt, når der ikke er det samme fokus på Broen, som under en lancering, så vil vi gerne forsøge at gøre noget ved det. Vi ser også gerne, at Broen bliver læst lidt mere intensivt. Kun 25 procent af medarbejderne læser flere end to artikler i Broen.

I den kommende tid vil vi finde frem til, hvordan vi vil forbedre kendskabet til Broen, så flere kan få glæde af det. Men selvom der er plads til forbedringer, er konklusionen stadig klar. Broen er et godt personaleblad, som de, der læser det, er overordentlige tilfredse med.

Tak til redaktionen for det store arbejde med at få Broen på gaden, og tak til alle, der deltog i undersøgelsen.

Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør og chefredaktør for Broen

3

Virtuelt dueslag skaber fremdrift og overblik over klager

I Arbejdsmarkedsafdelingen betragter de klager som vigtige tilbagemeldinger fra borgerne.

Afdelingen har derfor valgt at gå systematisk til værks i arbejdsgangen ved behandlingen af klager.

- Vi skal forsvare det, der kan forsvares, men det der ikke kan forsvares, skal vi ændre og betragte som borgernes input til vores myndighedsudøvelse og uddrage vores læringspunkter af.

Sikrer ordentlig behandling af klagerne Thomas Evander, overassistent i administrationsenhedens ledelsessekretariat i Arbejdsmarkedsafdelingen, er en af de to sagsbehandlere, som tager sig af klager til borgmesteren, social- og sundhedsdirektøren og arbejdsmarkedschefen. Han har til opgave at koordinere og sikre, at borgerklagerne, som har med arbejdsmarkedsafdelingen at gøre, bliver behandlet de rigtige steder og inden for tidsfristen. En klage skal nogle gange gennem mange hænder, før et svar kan sendes til borgeren.

Arbejdsmarkedschef Ebbe Holm lægger stor vægt på, at Arbejdsmarkedsafdelingen behandler borgerklagerne som et værdifuldt input fra borgerne.

Virtuelt dueslag sikrer overblik og fremdrift For at sikre overblik, gennemsigtighed og fremdrift i det daglige arbejde har afdelingen for nyligt etableret et nyt arbejdsredskab – en slags virtuelt dueslag i form af en fælles, intern elektronisk postkasse som udelukkende omfatter klagesager.

AF HELENE BJERREGAARD IPSEN, KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN

Fællespostkassen giver sagsbehandlerne et visuelt overblik over, hvor langt de enkelte sager er i processen. For at nå at behandle sagen indenfor tidsfristen er det vigtigt, at sagsbehandlerne har fingeren på pulsen og sikrer fremdrift – også ved kollegernes fravær.

4

- Tidligere modtog sagsbehandlerne sagerne i Arbejdsmarkedsafdelingens store fælles postkasse. Denne indeholder alt lige fra små beskeder som ”jeg skal til tandlæge kl. 14.30” til borgerhenvendelser og korrespondance vedrørende igangværende arbejdsopgaver.

Det betød, at der ikke var et detaljeret overblik over, hvor langt kollegaens sager var i processerne. Blev en af sagsbehandlerne syg, måtte han derfor telefonisk aftale med sin kollega i detaljer, hvilke tiltag, der skulle til for at sikre, at svarfristerne blev overholdt, fortæller Thomas Evander Forbedret service for borgerne Postkassen giver også overblik over, hvor mange klager den enkelte borger har sendt til kommunen. Et afslag på en ansøgning om sygedagpenge får måske borgeren til at søge om enkeltydelser. Samtidig kan borgeren have afsendt to klager til to steder i jobcenteret. Sagsbehandlerne kan derved få overblik over de processer, den pågældende har igangsat i systemet.

Fællespostkassen er et vigtigt værktøj til at vurdere, om processen i en klagesag forløber, som den skal, siger arbejdsmarkedschef Ebbe Holm.

Tema

KLAGESAGER - Dette er selvfølgelig dels en fordel for sagsbehandlerne, men absolut også for borgeren, som på den måde kan få behandlet sin sag bedst muligt og hurtigst muligt, understreger Thomas Evander.

IND

Kommunen modtager flest klager over afslag på eller stop af udbetaling af ydelser. Det kan eksempelvis være afslag på sygedagpenge eller stop af udbetaling af kontanthjælp på grund af borgerens manglende medvirken, for eksempel på grund af manglende fremmøde til jobsamtale. Klager over afgørelser er praksisreguleret, hvilket vil sige at det er beskæftigelsesnævnet under ankestyrelsen, der bestemmer, hvordan kommunen skal håndtere klagesagerne.

Skal ikke blindt forsvare systemet Ud over klager over afgørelser kan klager også vedrøre formelle forhold, som for eksempel sagsbehandlingstiderne i Arbejdsmarkedsafdelingen. Det er ifølge arbejdsmarkedschef Ebbe Holm vigtigt, at alle klager håndteres med en sund portion skepsis overfor selve systemet.

- Vi skal selvfølgelig være loyale overfor vores medarbejdere, men vi skal ikke pr. refleks forsvare os selv som system. Når borgeren har ret, skal vi erkende det. Fejl sker, og vi skal lære af dem – ellers bliver de til systemfejl, understreger arbejdsmarkedschef Ebbe Holm.

UD Thomas Evander fortæller, at han kan have mellem to og ti sager i spil ad gangen, men typisk ligger antallet i et leje på fire-fem sager.

En klagesag skal nogle gange gennem mange hænder, inden svaret kan sendes til borgeren. Svarfristen er 14 dage fra modtagelsen af klagen.

5

Tema

Det behøver ikke at ende med en klage

VISITATORERNE: Visitatorerne er den myndighed, der afgør, hvilket tilbud den enkelte borger får indenfor hjemmepleje, plejebolig.

AF DORTE BJERREGAARD JENSEN, SPECIALKONSULENT, CENTER FOR PERSONALE OG UDVIKLING. DOBJJE@GLADSAXE.DK

Når visitatorerne på ældreområdet har kontakt med en borger, er det som regel fordi borgerens situation har ændret sig. Ofte til det værre. Både borgere og deres pårørende kan være pressede, og det skal visitatorerne håndtere.

6

Det er aldrig til at vide, hvad der venter, når visitatorerne tager telefonen. Det kan være et enkelt spørgsmål om et hjælpemiddel, eller det kan være en ophidset pårørende til en ældre Gladsaxe-borger. Visitator Rikke Jul Knudsen fortæller, at de meget skiftende stemninger er et vilkår i arbejdet. Ikke kun den dag om ugen, hvor hun passer telefoner, men i høj grad også når hun er på visitationsbesøg hjemme hos borgerne.

I krise - Mange er i krise, når de ringer til os, og det ved vi godt. Det kan være en datter, som bor på Rømø, og ikke selv kan hjælpe sin gamle mor. Hvad skal hun stille op? Eller det kan være en borger, der har brug for en plejeboligplads hurtigt, og hvor sønnen gerne vil have en afklaring inden han vender tilbage til sin hjem i Spanien, siger Rikke Jul Knudsen.

Nærvær over telefonen Visitatorerne synes, det er fuldt forståeligt, men det er ikke altid muligt at løse problemerne i det tempo, folk gerne vil have. Så kræver det en ordentlig samtale. Rikke Jul Knudsen fortæller, at det kan være en udfordring over telefonen, for man har ikke det samme nærvær, som man har ansigt til ansigt. Og man kan godt opleve at få skæld ud i telefonen for noget, der egentlig er en misforståelse.

- Vi er gode til at lade folk tale ud, men vi skal være tydelige om, at vi også gerne vil fortælle og forklare noget. For folk i krise taler ofte meget, siger Rikke Jul Knudsen.

Fra frustration til forståelse Når visitatorerne er på hjemmebesøg, så er det for at indsamle oplysninger. Efter besøget går de tilbage på kontoret og træffer en afgørelse.

Der kan sagtens sidde en håndfuld personer til sådan et hjemmebesøg, og de kan have et ønske om at få en afgørelse med det samme. Og der har visitatorerne en opgave med at ridse vilkårene op.

Ikke alle klager er dårlige Rikke Jul Knudsen mener dog ikke, at alle klager nødvendigvis er dårlige.

- Man skal ikke være bange for klagerne. En kommune er nødt til at modtage nogle klager. De kan skabe udvikling og udfordre os, fordi de kan henlede vores opmærksomhed på uhensigtsmæssigheder og give inspiration til nye måder at gøre tingene på, som vi ikke selv er opmærksomme på i det daglige.

Rikke Jul Knudsen peger også på, at mange gerne vil klare sig selv, men bare ikke kan mere. Det vigtigt at anerkende folk og se, at de stadig er hele mennesker, selvom de nu er svækkede.

- Vi kan forebygge klager ved, at folk kan mærke, at de bliver respekteret og lyttet til. Og selv om folk var meget frustrerede i første henvendelse, så kan de godt se anderledes på sagerne, nå vi har talt mere sammen. Det er i hvert fald unødvendigt, at misforståelser går hen og bliver til skriftlige klager, siger Rikke Jul Knudsen.

Rikke Jul Knudsen og kollegaen Lone Kristensen har telefonvagt og vender en henvendelse om tøjvask med hinanden.

Visitatorkorpset består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter Der er 24 visitatorer i Gladsaxe Kommune fordelt på 4 grupper En af grupperne tager sig udelukkende af forhold omkring borgere, der udskrives fra hospitalet

VISITATORERNE HAR FÅET SUPERVISION For bedre at kunne håndtere det særlige pres fra krydsfeltet mellem borgere, pårørende og tidligere kollegaer fra trænings- og plejeområdet i Gladsaxe Kommune, søgte Pleje- og Omsorgsafdelingens visitatorkorps via Arbejdstilsynet om økonomisk tilskud til et supervisionsforløb for at højne trivslen og forebygge stress og udbrændthed.

Med 50 procents tilskud fra Arbejdstilsynet kørte supervisionsforløbet fra august 2009 til marts 2010 med supervision en gang månedligt i de forskellige teams. Samtidig blev der 1. januar 2010 lavet omstruktureringer i visitatorkorpset, og supervisionen har derfor også givet medarbejderne mulighed for at drøfte omstruktureringerne og de nye arbejdsopgaver.

Parallelt med supervisionen er ledere i visitatorkorpset blevet coachet med fokus på ledelsesopgaven i forhold til medarbejderne.

7

Tema

Borgerne er blevet kunder i den kommunale butik

AF JESPER NICOLAJSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER I KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN, JESNIC@GLADSAXE.DK

Offentlige serviceydelser er blevet en vare, og borgerne er blevet kunder. Derfor er kundeklager et uafværgeligt vilkår, som kommunen bliver nødt til at håndtere systematisk og professionelt som i store dele af detailhandlen, siger professor Anker Brink Lund, der har forsket i klagehåndtering i det offentlige.

8

Som hårdtarbejdende kommunal ansat kan det være fristende at sætte telefonrøret op til det døve øre eller vende blikket væk fra indbakken, når utilfredse borgere skriver til kommunen. Men uanset hvor urimelige klagerne kan virke for medarbejderne, er det ikke vejen frem at lukke øjne og ører.

Professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School (CBS)

- Borgerne har ret til en ordentlig forklaring, ifølge de formelle regler for myndighedsudøvelse. Men derudover udbydes stadig flere offentlige serviceydelser på markedsmæssige vilkår, hvilket gør, at borgerne i stadig større grad opfører sig som forbrugere med forbrugerens ret til at klage. Borgerklagerne vil derfor udgøre et stadig større pres på forvaltningerne, hvis ikke kommunerne i højere grad håndterer klager professionelt, som i store dele af detailhandlen, siger professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School (CBS), der har forsket i klagedrevet innovation i det offentlige.

Klæde frontpersonalet på Når en borger beslutter sig for at klage, så er det ofte kommunens frontpersonale, der modtager klagen eller klageren. Derfor er frontpersonalet et godt sted at starte, hvis man vil gøre en indsats for at forebygge klager.

- Borgernes personlige udgangspunkt og samfundsmæssige forståelse er forskellig, og derfor er det umuligt at nå alle borgere med de samme budskaber og argumenter. Så hvis man klæder frontpersonalet på til at kunne skelne mellem de forskellige typer af borgere og kommunikere målrettet med dem, vil man kunne klare nogle klager allerede ved første kontakt, siger Anker Brink Lund.

Gøre op med 0-fejlskulturen Når forvaltningen modtager klager, er det vigtigt at have nogle helt generelle retningslinjer for håndteringen. Usystematisk klagehåndtering kan nemt skabe grobund for flere klager, fordi man let kan komme til at forskelsbehandle, og det vil ofte føre nye klager med sig.

En vigtig forudsætning for at kunne lære af klagerne og udvikle kommunens servicetilbud og kommunikation til borgerne er, at kommunerne gør op med den herskende 0-fejlskultur.

- Mange ser klager som noget, der helst ikke skal ske. Man bør i stedet se klager som en naturlig konsekvens af at være en arbejdende, offensiv forvaltning. Hvis ikke man anerkender, at man også har problemer, har man heller ikke problemløsninger. Og så vil alle klager være nye klager, og man vil ende med at lappe huller, der hele tiden vil opstå, fordi man ikke har brugt klagerne til at styrke og udvikle forvaltningen, siger Anker Brink Lund.

KLAGESERV Medierne sidste udvej for borgeren Føler borgerne sig ikke hørt eller dårligt behandlet, når de klager, vil massemedierne stå klar med sendetid. Og når klagesagerne ud til medierne, vil det skade kommunerne både på kort og lang sigt.

- Selv om borgerne opfører sig som forbrugere, så har de ikke forbrugerens mulighed for at få en lignende ydelse på den anden side af gaden.

Derfor vil massemedierne fungere som den eneste ventil for borgerens utilfredshed, forklarer Anker Brink Lund og fortsætter: - I medierne vil sagerne blive fremstillet ud fra et forbrugerrettighedsperspektiv, og da det er gennem medierne, at borgerne danner deres mening om samfundsforhold, vil mediernes fremstilling blive lig med den politiske virkelighed for publikum. Det vil være med til at holde borgerne fast i forbrugerrollen og vil tilmed kunne skubbe flere borgere over i brugerrollen.

Og så ender man med at øge potentialet for klager yderligere, siger Anker Brink Lund.

Afstemme forventninger Undersøgelser fra detailhandlen viser, at kilden til forbrugernes utilfredshed ofte ligger i, at serviceudbyderen oversælger sine tjenester.

Derfor er det, ifølge Anker Brink Lund, vigtigt at kommunen formår at afstemme forventningerne i sin kommunikation.

ICE

- Der er eksempler på kommuner, som sælger nedskæringer som serviceforbedringer, og så beder man nærmest om klager. Kommunen skal fortælle borgerne, hvad de realistisk set kan forvente at modtage. Samtidig skal kommunerne stoppe med at kommunikere afsenderorienteret og i stedet tage udgangspunkt i det, borgerne ønsker at få svar på og ikke det, kommunen har behov for at fortælle, siger han.

Den mest effektive måde at forebygge klager på er også den absolut sværeste. Nemlig at flytte brugerne tilbage i den traditionelle samfundsborger-rolle.

- Man kan ikke nøjes med at appellere til det borgerlige ombud, og til at borgerne tænker på almenvældets ve og vel. Rent konkret kan kommunen i sin kommunikation forsøge at gøre den demokratiske proces mere synlig for borgerne blandt andet ved i højere grad også at inddrage modstanderens argumenter. Markedsgørelsen er dog et resultat af en årelang langudvikling, som det nok nærmest vil kræve en revolution at ændre på. Accepter i stedet klagerne som et vilkår og brug dem som et effektivt lærings- og styringsredskab, slutter Anker Brink Lund.

9

Tema

trods snekaos

Den hårde vinter gav generelt ikke flere klager over snerydningen. Dog førte en klage fra Dansk Cyklist Forbund sammen med henvendelser fra borgerne til at driftsafdelingen ændrede lidt i et par snerydningsruter til alles tilfredshed.

AF HENRIK THOMSEN, VICESKOLELEDER FOR 10. KLASSE-CENTRET, HENTHO@GLADSAXE.DK

Den forløbne vinter var lang og hård i forhold til en normal vinter. Det betød, at der var ekstra pres på den kommunale snerydning for at få ryddet og saltet veje og cykelstier. Derfor er det oplagt at tro, at antallet af klager og henvendelser steg kraftigt.

Mødte stor forståelse hos borgerne - Vi har faktisk ikke modtaget overvældende mange klager over manglende snerydning. Der har været en forståelse hos borgerne i denne vinter, som vi normalt ikke ser ved enkeltstående snefald. I de sidste tilfælde får vi en del henvendelser, fordi mange borgere forventer ”sorte veje” lige så snart snefaldet er stoppet, fortæller driftschef i By- og Miljøforvaltningen Uwe Becker.

Veje og stier i kommunen er delt op i forskellige kategorier, hvor vejene i kategori et og to bliver ryddet først, mens kategori tre og fire bliver ryddet i dagtimerne. Veje og stier er inddelt i faste ruter, så personalet ved præcist hvor og hvornår, der skal ryddes.

Dansk Cyklist Forbund fik omlagt snerydningen To af de højtprioriterede veje i Gladsaxe er Grønnemose Allé og Mars Allé, som mange cyklister benytter dagligt i forbindelse med stisystemet omkring Utterslev Mose. Her forløb selve rydningen af vejbanen planmæssigt, men Dansk Cyklist Forbund var ikke tilfreds med de forhold, som cyklisterne blev budt. De henvendte sig derfor til Driftsafdelingen, og her var der stor forståelse for sagen.

- Der blev kigget på ruterne, og et par ruter blev lagt om, så stierne blev ryddet af en traktor. Samtidig betød andre henvendelser fra borgere, at flere kategori tre veje også blev ryddet for sne om natten. Økonomisk betød det ikke meget at ændre på ruterne, men tilfredsheden hos borgerne var mærkbar, så her var der direkte udbytte af henvendelsen, fortæller Uwe Becker.

Vi skal huske at lytte Borgmesterkontoret modtager naturligt nok en del henvendelser fra borgerne. Udover henvendelser ved borgmesterens faste ugentlige træffetid om onsdagen, henvender borgerne sig om mange forskellige sager via mail eller brev.

En af de første personer til at tage sig af disse henvendelser er sekretær Anne Mette Grønborg Jakobsen.

Hun har siddet på posten siden januar i år efter næsten 10 års ansættelse andre steder i kommunen.

I sin elektroniske journal kan hun se, at antallet af borgerhenvendelser til borgmesteren nåede op på 28 i februar og marts 2010. En del af henvendelserne er egentlige klager over sagsbehandling og afgørelser truffet af de forskellige forvaltninger, som for eksempel klager over afslag på førtidspension.

Fokus på effektive og hensigtsmæssige arbejdsgange - Folk bruger de kanaler, som de tror på virker. Det er vigtigt for borgmesteren, at alle henvendelser og klager bliver taget seriøst. Samtidig kan klager være med til at rette fokus på punkter i kommunen, hvor en sagsgang eller serviceniveau kan optimeres, siger Anne Mette Grønborg Jakobsen, der samtidig beskriver Gladsaxe som en kommune med fokus på effektive og hensigtsmæssige arbejdsgange.

For at optimere behandlingen af klagebreve og borgerhenvendelser til borgmesteren, har Anne Mette udarbejdet en vejledning til, hvordan klager skal besvares. I vejledningen fremhæves brugen af sund fornuft, samt at medarbejderen skal prøve at sætte sig i borgerens sted, når svaret udarbejdes.

FORSTÅELSE

HJÆLP KLAGE

- Det er vigtigt, at vi ikke går efter at få det sidste ord. Vi kommer længst med at være imødekommende, uanset hvordan borgerne opfører sig.

De kan have en vigtig pointe. Vi skal ikke altid tage det sidste ord, og så skal vi huske at lytte, siger hun.

Direkte adspurgt siger Anne Mette Grønborg Jakobsen, at de fleste borgere ikke får meget ud af deres henvendelser om kommunale afgørelser, fordi der i de fleste tilfælde ikke er noget at udsætte på sagsbehandlingen. Hun håber så, at en ordentlig behandling og god sagsbehandling kan være med til at gøre borgeren tilfreds, selv om borgeren ikke får medhold.

TAGET SERIØST UTILFREDS HVORFOR KLAGE HØR LIGE! KLAGE HVORDAN OPTIMERE VIL GERNE HAVE

ER DET RIGTIGT? HAR IKKE MODTAGET

ORDENTLIG BEHANDLING

KAN IKKE FORSTÅ RASENDE

10

Kodeks for god opførsel I løbet af samtalen understreger Anne Mette Grønborg Jakobsen flere gange, at det er vigtigt for borgmesteren at bakke op om medarbejderne, men det er også vigtigt, at forvaltningen viser forståelse, hvor det er muligt.

KLAGE

ER DET MULIGT?

VENTET FOR LÆNGE

KLAGE

AF HENRIK THOMSEN, VICESKOLELEDER FOR 10. KLASSE-CENTRET, HENTHO@GLADSAXE.DK

Borgerne besindede sig

11

Personalenyt: Tema

25-års jubilæer 1. juli 4. juli 1. august 1. august 5. august 1. september 4. september 20. september

Brugerinvolvering på Egegården På Omsorgscentret Egegården bliver der handlet på beboernes og de pårørendes ønsker og gode forslag til nye aktiviteter og arbejdsgange. Ved at være oppe på tæerne kommer personalet også eventuelle klager i forkøbet.

AF FORVALTNINGSSEKRETÆR GITTE NORMANN, TMFGNO@GLADSAXE.DK

Nyt gymnastikhold Beboerne og deres pårørende syntes, at der skete for lidt på afdelingen. Det er ekstra mærkbart, da mange beboere har svært ved at komme til aktiviteter udenfor Egegården.

12

Da personalet fik nys om beboernes ønske om flere aktiviteter greb de udfordringen, og det er der kommet et nyt gymnastikhold ud af. Her bliver der lavet øvelser, som alle kan være med til. Vigtigst er samværet og fællesskabet blandt beboere og personale. Gymnastikken sluttes af med lidt at drikke og en sang.

Informationsaftener ved indflytning Medarbejdere fra Egegården har indført, at der cirka tre gange om året holdes informationsaftener for nyindflyttede beboere og deres pårørende. Der er også indført en opfølgende samtale, cirka tre måneder efter indflytningen.

Pårørende har tidligere givet udtryk for, at de har savnet et sådant samarbejde. Og efter at medarbejderne for nogle år siden deltog i et temamøde om, hvor vigtigt det er med et godt samarbejde mellem pårørende og det pågældende omsorgscenter, fik personalet øjnene op for, hvordan de kunne opfylde de pårørendes ønske.

Plan over mærkedage og aktiviteter De pårørende vil ofte gerne deltage i de mærkedage og aktiviteter, og de har derfor udtrykt et ønske om at få en oversigt i starten af året over de mærkedage og aktiviteter, der ligger fast i løbet af året. På den måde kan de få skrevet datoerne ind i deres kalender og minde mor eller far om, at de skal deltage i et arrangement en bestemt dag.

Søger midler fra Socialministeriet På omsorgscenteret har der været et stort ønske fra de pårørende om flere aktiviteter om eftermiddagen, da der ofte kan være meget stille blandt andet i forbindelse med vagtskifte. Egegården har derfor søgt Socialministeriet om for eksempel flere ressourcer om eftermiddagen, så ønsket om flere aktiviteter kan indfries ved at ansætte mere personale. Der kommer svar til september.

Overlærer Stig Kuno Rasmussen, SFO Stengården Socialpædagog Janne Liselotte Klepsch, Bøgestrøm Skole Pædagog Janni Petersen, Børnehuset Gnisten Overlærer Søren Guldager, Buddinge Skole Pædagogmedhjælper Margot Unni Elverdal, Børnehuset Østerlund Leder Karsten Fruelund, Klubben Egegården Souschef Lisbeth Kjær Andersen, Klubben Bagsværd Fort Souschef Lis Vendelbo Mortensen, Børnehuset Taxhøj

40-års jubilæer 1. juli 1. juli 1. august 1. august 1. august 1. august 1. august 1. august 1. september

Overassistent Aase Laura Christensen, Hovedbiblioteket Bibliotekar Bodil Ørting Mortensen, Hovedbiblioteket Overlærer Annette Alsløv, Enghavegård Skole Overlærer Bjarke Skovgård Sørensen, Søborg Skole Overlærer Lone Haagensen, Søborg Skole Teamleder Lotte Grabow Norman, Værebro Bibliotek Leder Ruth Cathrine Gamborg, Børnehaven Nybrogård Overassistent Susanne Skafte, Økonomi Musikskolelærer Jørgen Gjesing Jensen, Musikskolen

Jobbytte

Diplomuddannelsen i ledelse

Praksisnær kompetenceudvikling er et vigtigt alternativ til traditionel kompetenceudvikling.

Gladsaxe Kommune har sammen med Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal indgået aftale om et fælleskommunalt initiativ for at give kommunernes medarbejdere muligheder for at jobbytte imellem de fire kommuner.

Diplomlederuddannelsen består af tre dobbelte grundmoduler, to valgfrie fagmoduler og afsluttes med et afgangsprojekt. Der er eksamen efter hvert modul.

– kompetenceudvikling der rykker

At 'jobbytte' betyder, at to medarbejdere bytter job i en begrænset periode. Filosofien bag jobbytte er, at medarbejdere får mulighed for at udvikle egen praksis ved at opleve andre rammer, end de velkendte på egen arbejdsplads. Det ligger derfor i ordningen, at to medarbejdere passer hinandens job i en aftalt periode.

Gladsaxe Kommune tilbyder institutionsledere og ledere med ledelse som primær funktion en diplomlederuddannelse på bachelorniveau. Uddannelsen er tilrettelagt således at lederne hvert andet kvartal deltager i uddannelsen og hvert andet kvartal har ’pause’.

Gladsaxe har valgt at samarbejde med University College Copenhagen i forhold til undervisningen af lederne. På grundmodulerne vil ledere fra Gladsaxe Kommune blive undervist sammen og grundmodulerne vil få en særlig Gladsaxe-profil.

Grundmodulerne fokuserer på: . Det personlige lederskab · Ledelse og medarbejder . Ledelse og organisation

Første runde er netop sat i gang, men er du også interesseret i et jobbytte, er du meget velkommen til at rette henvendelse til: Zira Søby Bang, zisoba@gladsaxe.dk.

Diplomlederuddannelsens første hold startede januar 2010. Hvert kvartal starter nye hold. Hold 4 starter i august 2010, hold 5 i november 2010, hold 6 i januar 2011 og hold 7 (sidste hold) i april 2011.

Du kan også læse mere om jobbytte på: FOKUS > Personale > Medarbejderudvikling > Jobbytte

Der er stadig enkelte ledige pladser på holdene – også på det hold der starter til august, så hvis studiet har din interesse, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Ulla Dan Rhode fra Center for Personale og Udvikling på telefon 39 57 50 23.

13

TRE MÅL FOR CANVASDAGEN:

1

Vi rejser os i flok for at få pladser nok

at skaffe flere voksenlærlingepladser

2

at promovere Jobcenter Gladsaxe og alle de eksisterende tilbud

60 medarbejdere fra Jobcenter Gladsaxe lettede fra stolen og brugte en arbejdsdag på at stemme dørklokker hos kommunens virksomheder og gøre opmærksom på muligheden for at få voksenlærlinge – og andre tilbud fra Jobcenter Gladsaxe.

- Alle medarbejdere skal ud og lave opsøgende arbejde. De skal canvasse skal de – og det er nu.

AF THINE BUCH LAURSEN, INTERNATIONALT SEKRETARIAT, CSFTBL@GLADSAXE.DK

Sådan tænkte Jan Pedersen, da Beskæftigelsesregionen Sjælland sidste år lancerede en stor kampagne for at gøre opmærksom på voksenlærlinge-ordningen.

14

Udtrykket at canvasse – altså at bevæge sig ud i marken blandt kunderne - har Jan Pedersen taget med sig fra sit tidligere job som salgsdirektør i det private. Nu leder han Virksomhedsservice i Jobcenter Gladsaxe og hjælper kontanthjælpsmodtagere og forsikrede til nye jobs, fleksjobs, lærlingepladser job med løntilskud eller andet muligt. Jan Pedersen er selv udadvendt, uhøjtidelig og uhyrligt behagelig at være i selskab med – utvivlsomt en god canvasser.

86 virksomheder fik besøg I kølvandet på regionens kampagne opsøgte Jobcenterets ansatte på en enkel dag 86 virksomheder – uanmeldt.

- Hvis de kan bruge en voksenlærling er det godt, og ellers fortæller vi dem om alle de andre tilbud vi har til virksomhederne, efter princippet: Hvis de ikke kan bruge sokker, tilbyder vi dem et slips, griner Jan Pedersen, der tror på at opsøgende arbejde giver pote.

Dagen begyndte med morgenmad og peptalk. Der var udvalgt 100 virksomheder, og hvert par besøgte så i løbet af dagen tre til fem virksomheder.

Grænseoverskridende og med modstand For mange kontormus, som til dagligt bliver opsøgt af borgere, der har brug for dem, var det grænseoverskride at skulle stemme dørklokker. Flere havde slet ikke lyst, og mente hverken at de ville være gode til det, eller at det ville give noget positivt resultat at hive dem ud af kontoret.

- Vi har så travlt, at vi ikke kunne se meningen med at hive en dag ud af kalenderen, fortæller Hanne Johnsen, som er virksomhedskonsulent og hjælper borgere med at fastholde jobs på arbejdsmarkedet.

For at overvinde deres skræk og få dem med på ideen blev de parret to og to. De to personer havde så forskellige kompetencer.

Det fungerede og godt og gav det nødvendige mod til at canvasse for en dag.

3 Virksomhedskonsulent Hanne Johnsen og leder af Virksomhedsservice i Jobcentret Jan Pedersen var begge ude at canvasse sammen med deres kollegaer.

- De fleste tog rigtig godt imod os, men der var også et sted, hvor de netop havde fyret tre medarbejdere, og derfor troede at vi gjorde grin med dem. De blev sure og smed os nærmest ud, fortæller Hanne Johnsen. Det tog noget tid at få humøret igen efter den oplevelse. Sidst på dagen mødtes alle igen til den fælles afslutning.

De allerfleste var i godt humør og havde lyst til at gå i marken igen en anden gang.

Virksomheder og Jobcenter Gladsaxe Normalt henvender Jobcenter Gladsaxe sig til virksomheder, når en borger har givet udtryk for at ville være voksenlærling, eller på anden måde har givet udtryk for at ville noget bestemt inden for et særligt område.

De fleste virksomheder har meget lille kendskab til hele apparatet jobcenter, og den service og hjælp, som de har mulighed for at få, både for at kunne fastholde medarbejdere, som har fået nye vilkår for at arbejde, og for at kunne få nye ansatte.

at give medarbejdere på tværs af husets tre etager og forskellige arbejdsfunktioner en mulighed for at udvide deres faglige og sociale vifte.

HØSTEN MIDT I FINANSKRISEN GAV:

– 49 positive virksomheder, som nu samarbejder for – 9 arbejdsprøvning-/praktikpladser – 6 voksenlærlinge – 4 fleksjobs – 3 vikarjobs – en medarbejderstab med øget sammenhold og kendskab til hinandens arbejde.

– og så er festerne blevet sjovere ?

FAKTA OM VOKSENLÆRLINGE Voksenlærlinge-ordningen er en genvej til en faglig uddannelse for alle, der er i arbejde eller er ledige og fyldt 25 år. Ordningen sikrer, at man får voksenløn under uddannelsen, svarende til lønnen som ufaglært inden for området, mens virksomheden får et tilskud til lønnen.

15

n Broe

en

ar ts 1 •M

Bro

n Broe

ep

2010

3 •S

arts 1•M

tem be 00 r2

2009

9

Bro en

Konk

t

tte

rne

nte

i på

u ale

ng

ksli

rge

No

til

ets

n gen erso eda ·P : ale sax ohol om on lad gså so ers en · G den alk Læ tt sp u t t fe e s ta År g fe LS Un DH

.

30

m:

åo

gs

Læ

VIN N

r er erå Eft tob d· bu stil n io

Gl ad sa xe sp are r

TE M A:

r

rse

ku

om: rbi også m fo rværk er ko .dk e hæ saxe g vint ring glad Kon nedb ft til vne jdse g skal igtslø ns arbe gnin A sam er vå d og il ov he ob ig M and tfærd nsm d, re otio Tilli gal m af en Bidt

ok

Læs

n ste t lefe mo ets ers rår il p Efte nt a on

so

enc urr D e

VIND

EN G! DA MID

er

d æn

D b a er… me h ler ap øg EN AGFr! r tsæ va gs bo DD ke ro Ro ige r ik a h h De er t t bo Ro

VIN

Kon

te

en

em

rd

ige

l ero

MI

dve

t fes

er

lag

eb

il w

K o nk

Kon

r

nd

mi

t pir

r ukke Så sl lyset! r vi fo ren kur c

tio

ita

Inv

!

E AG DD MI

Fra medarbejderne til medarbejderne Ifølge undersøgelsen ved de fleste, at redaktionen blandt andet består af medarbejdere fra de forskellige forvaltninger. Mange af deltagerne i undersøgelsen mener, at dette gør Broens dækning bedre og bladet mere nærværende, fordi det er kolleger, der har skrevet artiklerne.

Konk

en urr ce D

VIN

EN AG! D

MID

10

:

ma

Te

20

et

dg

•Decem

K

G!

ber 200

æ g h ng

ud o

D

Broen 4

kurr onVIN e

EN MIDDA

e nc

Bu

op

xe dsa ye Gla nes n r rdie mu Ko s væ lle fæ

Riv

8

e l giv

lles

ldre

Bro en i 20 Jun

gs

so

Læ

Lej

r øve

eh

tb

De en

er

lev

ikk

ked

sig

der

en

v ter

tb

set

d ly

mo

ers

e

sax

lad

·G

et

lille

rk

spa

bag

ka lp rs vu rdie esk d ølg db byrå me nye es un m m Ko

væ st

lefe

a on

·P

ing

isn

derv

· Fæ

i

os

n du

s en lom re me for

·B

lig

ebo

feri

e år

ære

tv

ea

09

:

m åo

æ live

ta

elig

2•

Hver udgave af BROEN begynder med et redaktionsmøde tre måneder før bladet udkommer. Her bliver ideer til det overordnede tema og artiklerne diskuteret og fordelt mellem medlemmerne. Herefter laver redaktionsmedlemmerne aftaler med de kolleger, de skal interviewe til artiklerne.

Herefter følger endnu et redaktionsmøde, hvor gruppen giver tilbagemeldinger til hinanden. Kommunikationsafdelingen læser korrektur på artiklerne, redigerer dem og sørger for at grafikeren modtager materialet og opsætter artiklerne, inden bladet endelig ryger i trykken.

Gitte Normann fra By- og Miljøforvaltningen interviewer ledergruppen fra Omsorgscenter Egegården, til sin artikel om eksempler på, hvordan klager har medført gode ideer.

09

Redaktionen består af én medarbejder fra hver forvaltning, og hovedreglen er, at ingen skriver om deres eget fagområde. Grunden er, at risikoen for at artiklen bliver indforstået, på grund af skribentens faglige viden, er meget mindre, hvis skribenten skriver om et område, som vedkommende på forhånd ikke har alt for stort kendskab til. For at dygtiggøre sig får nye redaktionsmedlemmer løbende tilbudt interne kurser i interviewteknik, skrivning og fotografering.

20

rug

rb

ha

Generel om budg t ett

N

et Forstær kning til SSP Budgetp enge gør drø til virke m lighed

ss :: nnee MMAA iieerr TTEE eedd yyss II mmøøggeell ss

Læs ogs

å om:

g af en persona lefest · Fra telefo Mors arb nfabrik ejde på til Aktiv rådhuse center · t FOKUS skal ha ve en

ien

is dh

gså

so

en urr ce D

VIN

G!

EN A D ID

r

ide

db

un

th vag

ansigtsl

øftning

ar?

res

rp

Nå

Læ

Mere selvbetj ening – fæ borgerhe rre nvende lser

nt s er eft me sen er nd om me ræ n k kom le b du e at t e sko har ger og Din – kon ds en ed ikk tm spla ar cer rbejd rv on e a K e D nd t ·

me

Ud

Og værsgo’ – her er den så - BROEN til dig og alle dine kolleger.

Flere frelsend e engle

Årets bra

tor

Konk

AF HELENE BJERREGAARD IPSEN, KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN

Ku

er

giv

j ep

e

A: r, TEM ltu

d

riti

gf

o æt idr

tæ

enceMS u rr S

e

æk

ber

Thine Buch Laursen, Internationalt sekretariat, skriver på sin artikel om…

ere

t sund

al

sk

e nk

ler

nd

ha

vi

før

ecem

Har du også ideer til noget, du mener, vi skal skrive om i Broen, modtager redaktionens medlemmer meget gerne dine forslag.

v Ta

Vi

et lid

blev g er delin En af ere ør · isbrug dakt se m ebre ts w emlø re hj Å r d · ed fo tilbu bost ions om: – et mot også gård Læs ser af ehøj Mas Torn

u ler

–o

dt

kri

4 •D

Deltagerne i undersøgelsen fik også mulighed for at komme med deres ideer til temaer i Broen. Det var der heldigvis mange, der benyttede sig af. Forslagene gik på emner indenfor arbejdsmiljø, medarbejderpolitik, faglige forhold og kommunikation. Dem vil redaktionen nu kigge nærmere på og lade sig inspirere af.

en

n de

gså

en

Kommunikationsafdelingen vil i den kommende tid arbejde med forskellige tiltag for at rette op på situationen. Blandt andet får nye medarbejdere et eksemplar af bladet ved introduktionskurserne, og samtidig har mulighederne for at gøre opmærksom på Broens eksistens i forbindelse med udsendelsen af lønsedler også været drøftet.

D

m Te

gen rin kken ord politi

f s m ud itid b er - og fr -Bi n lse kultur Bio i bye rd tion nyeræts-, r e o F åde id svæurinstitu nqu ge! g a a b lt n t r B ny ku Pe for u – fo

som

–d

rrenc

VIN

EN G! DA MID

m

go

Ba

a:

rne

ete

vit

kti

iea

er erf

Bro

16

Cirka halvdelen af de adspurgte sagde, at de på et tidspunkt har talt med kolleger om noget af indholdet fra Broen. For fem år siden var det kun hver fjerde, der kunne svare ja til dét. Én medarbejder fortalte, at hun tilmed tager bladet med hjem og bytter med sin ægtefælle, som er ansat i en anden kommune.

08

Stor fremgang i tilfredsheden I en brugerundersøgelse fra 2005 var kun 65 procent af læserne tilfredse, så der er virkelig tale om en betydelig fremgang.

Kommunikationsafdelingen har også kontaktet nogle af de decentrale funktioner for at undersøge, hvordan distributionen af den trykte version af Broen foregår, da det ser ud til at der er enkelte steder, hvor ikke alle medarbejdere får Broen.

20

”Dejligt, at der er et medarbejderblad, og det er godt at høre om hinandens arbejde,” udtalte én medarbejder entusiastisk.

Nogle kender ikke deres personaleblad Undersøgelsen viser dog også, at nogle ansatte slet ikke modtager Broen. Det kan være forklaringen på, at cirka hver femte af de adspurgte ikke ved, hvad Broen er. De fleste af dem, som ikke kender bladet, er medarbejdere i en af kommunens institutioner.

er

100 ansatte i Gladsaxe Kommuner har i starten af året deltaget i en brugerundersøgelse af personalebladet Broen. Og tilbagemeldingerne var i langt de fleste tilfælde positive. 9 ud af 10 læsere, som kender Broen, sagde, at de er tilfredse med bladet.

ku

n l ma t ska evag natt p Som l sin kro ti e lytte natlig ens ves gård ri Kilde ver stort gt treklø nddra g bra t ler o Støv ltid para a står d r me ftentu På a rne vagte

e

I løbet af februar og marts deltog 100 ansatte i Gladsaxe Kommune i en læserundersøgelse af personalebladet Broen. De ansatte blev blandt andet spurgt om de oplever, at Broen er et blad for alle medarbejdere, og om de mener, at bladet er med til at fremme følelsen af fællesskab i kommunen.

Mange svarede positivt.

b kto

Stor tilfredshed med BROEN

E

på e nergien

3 •O

R A T NA a

Tem

JD E B

n este itjen ps Energ elspareti r y give hand le og n: Lil lydløs e il Elb ten s æ og n i port ømmen gik s Der re på str a at sp r t ilote map å miljøe e kli p Ung r fokus e tt æ hit s er e t r le to apis Klim le e sko ngel ding Bud energi-e er en

:

om

ice

erv

gss

ørin

ng

Re

ha

e re væ estå fra en yge – en ts n rag dio sta o R

db

e rn

17

Gratis motion til alle medarbejdere Løb

Mandag og torsdag klokken 16 med start fra Rådhushallen.

Gymnastik

Mandag klokken 16 -17 i gymnastiksalen, Bagsværd Skole.

Pilates

Mandag klokken 17-18, Bagsværd Skole og onsdag klokken16-17, Dansesal 1, Aktivcentret.

SATS-motionshold

Tirsdag klokken 16-17 i SATS, Søborg Hovedgade

Yoga

Tilmed dig årets DHL Stafet

Hvis du og dine kolleger har lyst til at løbe med i årets DHL Stafet i fælledparken tirsdag 31. august, så er sidste frist for tilmelding mandag 5. juli.

AF JENS KARSBØL, AFDELINGSLEDER PÅ SFO SØNDERGÅRD – SFOJPK@GLADSAXE.DK

DHL Stafetten er et holdløb, hvor hvert hold består af fem personer, der hver i sær løber en rute på fem kilometer. Løbet starter kl. 18, og de sidste løbere skulle være i mål inden kl. 21. Mens holdkammeraterne tager en tur med stafetten, er der lagt op til, at de andre hepper og hygger sig ved Gladsaxe Kommunes fælles telt.

18

Sådan tilmelder I hold I skal vælge en kontaktperson, som udfylder den elektroniske tilmeldingsblanket på Fokus inden 5. juli. Kontaktpersonen kan sagtens melde flere hold til ad gangen. Det er bedst med højst én kontaktperson pr. arbejdsplads.

Betaling: Deltagelse i DHL Stafetten 2010 koster kr.

620 pr. stafethold á 5 personer. I 2010 betaler Gladsaxe Kommune deltagelsen af centrale midler - derfor skal hverken du eller din chef til lommerne for at kunne løbe med.

Indtil 2. august kan vi ændre i antallet af tilmeldte hold og få pengene tilbage, hvis vi ikke har helt så mange hold som forventet. Husk derfor at give besked til os inden da, hvis I ændrer i antallet af tilmeldte hold.

For yderligere information om DHL Stafetten kontakt idrætskoordinator Sebastian Sommerberg, sebsom@gladsaxe.dk, telefon 39 57 50 75, eller arbejdsmiljøkonsulent Kaare Tendal, kaaten@ gladsaxe.dk, telefon 39 57 60 10.

Torsdag klokken 15.45-17 i Dansesal 2, Aktivcentret.

For alle motionshold gælder, at du blot møder op. Eneste undtagelse er SATSmotionshold, som kræver, at du først kontakter Sebastian Sommerberg på sebsom@gladsaxe.dk

Englen takker for opbakning til Elsparekampagnen

El-sparekampagnen 2010 er slut og englen takker for jeres store opbakning. I alt svarede 161 medarbejdere på spørgsmål om Elsparekampagnen: 98 % mener, at det er godt, at kommunen kører el-sparekampagner. 71 % mener, at kampagnen har fået dem til at ændre vaner. 52 % mener, at kampagnen har betydet at deres afdeling har ændret rutiner m.m. De positive tilbagemeldinger har givet englen blod på tanden, og de mange gode ideer og kommentarer indgår i planlægningen af næste Elsparekampagne.

Byrådet arbejder under elsparepærer

Alle pærer i Byrådssalen er blevet skiftet ud med de langt mindre strømslugende elsparepærer. Også i Rådhusets forhal er der elsparepærer overalt.

Når alle pærer er tændt, sparer Gladsaxe Kommune 25 kroner pr. time, i forhold til tidligere.

Tip en 13’er Svar på disse spørgsmål om dine kollegaer og arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind en middag for to på Café & Brasserie Steen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

1. Hvad har Arbejdsmarkedsafdelingen indført for at forbedre deres klagehåndtering?

1: Et virtuelt dueslag x: En ugentlig klagedag 2: En klagetelefon

8. Hvor mange medarbejdere fra Jobcentret har været ude at canvasse 1: 50 Medarbejdere x: 60 Medarbejdere 2: 70 Medarbejdere

2. Hvor mange visitatorer arbejder der i Gladsaxe Kommune?

1: 10 visitatorer x: 15 visitatorer 2: 24 visitatorer

9. Hvor mange virksomheder erklærede sig positive overfor et samarbejde med kommunen efter jobcentrets dag i marken 1: 25 Virksomheder x: 49 Virksomheder 2: 62 Virksomheder

3. Hvordan kan man, ifølge professor Anker Brink Lund, forebygge klager fra borgerne 1: Ved ikke at oversælge sine serviceydelser overfor borgerne i sin kommunikation x: Ved at give borgerne mundkurv på 2: Ved at synge glade sange for borgerne

10. Hvor gammel skal man være for at kunne komme ind under voksenlærlingeordningen?

1: Mindst 23 år x: Mindst 25 år 2: Mindst 27 år

4. Hvor mange skriftlige borgerhenvendelser modtog 11. Hvor mange læsere erklærede sig i en borgmesterkontoret i februar og marts 2010? undersøgelse tilfredse med Broen?

1: 3 1: 1 ud af 10 læsere x: 28 x: 4 ud af 10 læsere 2: 52 2: 9 ud af 10 læsere 5. Hvilken organisation klagede i vinter over dele af 12. Hvor mange læsere deltog i undersøgelsen af snerydningen i kommunen?

Broen?

1. Dansk Blindesamfund 1: 100 x: Dansk Cyklist Forbund x: 175 2: Dansk Skiforbund 2: 250 6. Hvad har de pårørende fået indført på Omsorgscenter Egegården?

1: En plan over aktiviteter og mærkedage på omsorgscenteret x: Lyserødt tapet i fællesrummene 2: En swimmingpool

13. Der er kommet elsparepærer i byrådssalen og i rådhusets forhal. Men hvor meget sparer kommunen i forhold til tidligere, når de er tændt?

1: 5 kroner i timen x: 15 kroner i timen 2: 25 kroner i timen

7. Hvilke tre kommuner har Gladsaxe indgået aftale om et fællesinitiativ om jobbytte?

1: Roskilde, Kalundborg og Holbæk x: Furesø, Herlev og Egedal 2: Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Rudersdal

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen var: Rikke Clausen fra Børne- og Kulturforvaltningen.

Præmien er traditionen tro en lækker middag for to personer på Café og Brasserie Steen.

Send dit svar senest 23. august 2010 til: Kommunikationsafdelingen, Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé, 2860 Søborg.

Navn: Titel:

Telefonnummer:

Afdeling/Institution:

E-mail:

Mrk. ”Tip en 13’er”

19

Tove udlever sin mission

AF UDVIKLINGSKONSULENT MALENE RAVN, ENHEDSPLEJEN MØRKHØJ/HØJE GLADSAXE, SOFMRA@GLADSAXE.DK

Ledende sundhedskonsulent Tove Preisler modtog sidste år Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom for sit arbejde med at skabe sunde og lækre madordninger til børn og unge i Gladsaxe Kommune.

20

Det Danske Gastronomiske selskab hædrer hvert år mennesker, som i særlig grad har gjort en indsats for at fremme den gode madkultur i Danmark. Og sidste år modtog ledende sundhedskonsulent Tove Preisler prisen, som blandt andet TV-kokkene Claus Meyer og brødrene James og Adam Price står bag.

- Det var selvfølgelig dejligt, at modtage diplomet, men det er nu ikke noget, jeg har så meget fokus på. For mig er hverdagens resultater mere vigtige, fortæller Tove Preisler. Og når man taler med Tove, brænder hendes engagement igennem og man forstår, hvorfor hun er blevet udpeget til prisen.

Brænder for den sunde mad Efter 13 år i Gladsaxe Kommune brænder Tove stadig for at gøre kommunens børn og unge sundere, og hun har sammen med kommunens institutioner skabt mange resultater. For eksempel har hun været med til at sikre madordningens kvalitet via møder og kurser for personale. Og da ordningen startede sidste år var både DR og TV2 på besøg i børnehaven Mosen for at lave indslag om ordningen.

Missionen Toves overordnende målsætning har ikke ændret sig gennem årene.

- Tidligere var der meget fokus på sunde og lækre frokostordninger for voksne, men hvad med børnene? Jeg synes, det er altafgørende, at vi får ind-

Jeg har svært ved at sidde stille, så det er meget sjældent, jeg sidder i min sofa. I stedet bruger jeg nok mere tid end mange på at lave mad. Jeg elsker også at høre P1. Jeg har en radio i alle rum, så jeg kan følge med, uanset hvor jeg er i huset, siger Tove Preisler, ledende sundhedskonsulent i BKF.

lært nogle gode kost- og motionsvaner allerede i barndommen. Det er her, vi for alvor kan gøre en forskel, fortæller Tove Preisler ivrigt.

Tove anbefaler: GNAVEBOLLER MED FRUGT

Skabte selv jobbet Det var Tove selv, der i 1997 fik idéen til at oprette en sundhedskonsulentstilling i Gladsaxe. Tove ringede til den daværende chef for Børne- og Kulturforvaltningen Peter Christiansen, og selvom hun i første omgang fik at vide, at der ikke var plads, fik hun alligevel foden inden for.

50 g gær 5 dl vand 0,5 dl rapsolie 10 g sukker 5 gr. salt 80 gr. solsikkefrø 200 gr. Havregryn 550 gr. hvedemel 150 gr. æble 150 gr. pære

- Jeg er nok lidt stædig og vedholdende, når der virkelig er noget, jeg brænder for, smiler Tove

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser, også frugten. Hold lidt hvedemel tilbage og rør det til en lind dej. Dejen kan ikke røres med fingrene. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. en halv time. Læg dejen i små ”klatter” på en bageplade med papir, brug to skeer. Lad dejen efterhæve ca. 15 min. Bag bollerne ved 200 grader i ca. 20 min.

Laver selv mad fra bunden Tove er gift og har to døtre på henholdsvis 10 og 15 år. Også privat fylder sund mad og motion meget i Toves liv.

Tove bruger gerne tid på at lave maden fra bunden. Motionen får hun ved at cykle ca. 80 km om ugen i sommerhalvåret og via fitness.