Broen 2013 3 oktober web

Medarbejderbladet Broen 3 • Oktober 2013

Er der liv i

MEDorganisationen ?

skal have åbenhed og tillid på dagsordenen  Vi vil gerne inddrages  Medarbejderne nysgerrig og kom med input til MED  Vær respekt og åbne døre  Tillid, er ikke altid de klogeste  Vi  Det er os, der ved, hvor der kan hugges en hæl og klippes en tå Læs også: En sommerdag på Genbrugsstationen  Kompromisernes have  En harmonisk byggeproces  Bevæg dig GLAD i Byens Arena Vind fire billetter til Bibliografen

Kursustilbud oktober-december 2013 Alle tværfaglige kurser er gratis (med undtagelse af ganske få længerevarende forløb). Tilmelding til alle kurser via det elektroniske kursuskatalog på Gladsaxe Kommunes intranet: FOKUS / Personale / Interne Kurser / Kursuskataloget – Tværfaglige kurser Vi udbyder løbende kurser – husk at holde øje i kursuskataloget.

Ny medarbejder Introduktionskursus for nyansatte 28. november kl. 13-16, Byrådssalen

For ledere: Ny leder 10. oktober kl. 10-16 og 11. oktober kl. 8.30-16 (kurset er begge dage), Bagsværd Stadion

Den vanskelige samtale 10. og 11. oktober kl. 8.30-16, MBK

Håndtering af sygefravær

ØS – introduktion til økonomisystemet 10. oktober kl. 9-15.30, 10. Klasse-centret 7. november kl. 9-15.30, 10. Klasse-centret 5. december kl. 9-15.30, 10. Klasse-centret

ØS – tastebar 31. oktober kl. 9-12.15, 10. Klasse-centret 28. november kl. 9-12.15, 10. Klasse-centret 12. december kl. 9-12.15, 10. Klasse-centret

ØS – regningsdebitor 8. oktober kl. 13-15.30, 10. Klasse-centret 12. november kl. 13-15.30, 10. Klasse-centret

Økonomistyring i Gladsaxe Kommune 24. oktober kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion Indkøbskursus i det elektroniske indkøbssystem 20. november kl. 8.30-12, 10. Klasse-centret

Arbejdsmiljø/MED/trivsel: Arbejdsmiljøuddannelsen

29. oktober kl. 8.30-12.30, Højgård

11. og 12. november og 2. december kl. 8-16.30, Villa Blide

ØS-kursus

Arbejdsmiljø – trusler og vold

24. oktober kl. 9-15, 10. Klasse-centret

At lede – uden ledelseskompetence 11. og 25. november kl. 8.30-16, Højgård

Juridisk: Læs og forstå overenskomsterne 5. november kl. 8.30-15.30, Højgård

Den nye offentlighedslov 2. december kl. 9-10.30, Byrådssalen 3. december kl. 14.30-16, Byrådssalen

Kommunikation: Skriftlig kommunikation 2 4. november kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

18. november kl. 8.30-16.30, Højgård

MED-uddannelsen – grundmodul 9. oktober kl. 8.30-15.30, Højgård 6. november kl. 8.30-15.30, Højgård

Positiv psykologi i arbejdslivet 5. november kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Førstehjælp 2. og 3. oktober kl. 8.30-15.30, Bagsværd Stadion 7. og 11. oktober kl. 8.30-15.30, Bagsværd Stadion 25. og 28. oktober kl. 8.30-15.30, Bagsværd Stadion

Førstehjælp – genopfriskning

18. og 19. oktober kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

9. oktober kl. 9-13, Bagsværd Stadion 11. november kl. 9-13, Bagsværd Stadion 12. november kl. 9-13, Bagsværd Stadion

Selvtillid og gennemslagskraft i din kommunikation

Førstehjælp – hjertestarter

Effektiv læsning

28. og 29. oktober kl. 8.30-16, MBK

18. september kl. 8.30-13.00, Bagsværd Stadion

Fagsystemer: ProFile Borgersag – intro for nye brugere

Husk at:

9. oktober kl. 9-12, 10. Klasse-centret 13. november kl. 9-12, 10. Klasse-centret 11. december kl. 9-12, 10. Klasse-centret

ProFile Emnesag – intro for nye brugere 9. oktober kl. 12.30-15.30, 10. Klasse-centret 13. november kl. 12.30-15.30, 10. Klasse-centret 11. december kl. 12.30-15.30, 10. Klasse-centret

2 Broen 3 • Oktober 2013

Det forventes at alle medarbejder- og ledelsesrepræsentanter i kommunens MED-udvalg deltager på MED-grundmodulet.

Arbejdsmiljørepræsentanter og chefer, der er aktive i arbejdsmiljøarbejdet, inden tre måneder fra udnævnelsen skal have gennemført den obligatoriske tre-dages arbejdsmiljøuddannelse.

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Nicolaj Augustinus, Kommunikations­afdelingen lokal 5125 nicaug@gladsaxe.dk Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret lokal 5984 jarera@gladsaxe.dk Thine Buch Laursen, Internationalt Sekretariat lokal 5014 lialch@gladsaxe.dk Lisbeth Alcover Chulvi, Personaleafdelingen lokal 5078 lialch@gladsaxe.dk Dorthe Lynge Aabel, Træning og Rehabilitering lokal 4759 dolyaa@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker i Kommunikationsafdelingen lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk Foto: Nicolaj Augustinus, Gladsaxe Kommune med flere Tryk: Grafia ApS. Papir: Cyclus Print.

Oplag: 5.850 Svanemærket tryksag Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller med post til: Gladsaxe Kommune Att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg senest 15. november 2013

Er der liv i MEDorganisationen ?

Har MED-systemet overlevet sig selv?

Er det noget fra en svunden tid? Er det sådan noget med, at de sædvanlige trisser ind på de sædvanlige stole og drikker en kop kaffe og går hjem igen, og så skriver de et referat … and so what?

Når jeg snakker med medarbejderne, så siger nogen af dem: Hvad er MED egentlig? Andre siger: Når jeg får MED-dagsordenen, så tænker jeg: Gab! Nu skal de igen diskutere, om der kommer for meget eller for lidt lys ind af vinduerne. De diskuterer jo ikke noget, der virkelig har betydning for min hverdag.

Men jeg hører heldigvis også, at MED-udvalgene fungerer godt rigtig mange steder i vores organisation.

MED-udvalget på Center Egegården-Møllegården er et rigtig godt eksempel på, hvordan ledelse og medarbejdere har skabt et rum, hvor de med respekt og tillid til hinanden kan diskutere store og svære problemstillinger som for eksempel nedskæringer og ændringer i vagtplanerne. Og hvor medarbejderne oplever, at de har reel indflydelse.

De gør meget ud af at sikre sig, at alle ved, hvad der skal diskuteres.

Ledelsen serverer ikke bare færdige løsninger, men efterlyser medarbejdernes forslag. Møderne styres, så der er en ligeværdig dialog, og så alle kan komme til orde. Døren står åben, så

kollegerne kan komme og lytte med, hvis de har tid og lyst. Og sidst, men ikke mindst: Der var kampvalg til det netop overståede valg.

Så hvis nogle MED-udvalg rundt omkring skranter eller mangler energi, så er der inspiration at hente her.

Jeg er optaget af, hvor energien er i den her organisation. Er der energi i MED-udvalgene til at udvikle vores arbejdsplads?

Min vision er, at der skal være kampvalg til de her udvalg. Jeg ville rigtig gerne have, at folk stod på nakken af hinanden for at være med til det at skabe og udvikle den arbejdsplads, som de er en del af.

Bo Rasmussen

Kommunaldirektør

Broen nr. 3 • Oktober 2013 Broen 3 • Oktober 2013

3

Er der liv i

MED-

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Vi skal have åbenhed og tillid på dagsordenen Min vision er, at MEDorganisationen skal bidrage aktivt til, at vores arbejdsplads bliver endnu bedre. Det kræver, at dagsordenerne er vedkommende, og at løsningerne ikke er givet på forhånd, siger kommunaldirektør Bo Rasmussen. Hans råd til lederne: Hav mod til at være åbne. Til medarbejderne: Hav tillid til, at vi arbejder for et fælles mål.

har været til mødet, så tænker man, det var et dejligt møde, og at man har været med til at gøre en positiv forskel.

Jeg er meget optaget af, hvordan vi får skabt den energi og det rum, som giver folk lyst til aktivt at tage ansvar og være med til at udvikle vores arbejdsplads.

Og de problemstillinger, der skal tages op i Hovedudvalget, skal være vedkommende for organisationen, det skal ikke bare være et formelt organ, hvor man kun klapper noget af, som A- eller B-siden i forvejen har klappet af i deres eget system.

Afstemme forventninger Hvad har du gjort for at opnå det?

– I april holdt Hovedudvalget et seminar, hvor vi talte om, hvilke forventninger vi har til hinanden, vi talte om tillid, åbenhed og engagement og jeg spurgte til, hvor langt man på B-siden vil være med til at løse ting, som også er komplicerede. Og det blev positivt modtaget – medarbejdersiden vil gerne vil være med.

Vedkommende dagsordener Den 15. april holdt Hovedudvalget temamøde om, hvordan MED-organisationen fremover kan bruges mere aktivt, så ledelse og medarbejdere, med tillid og respekt for hinanden, i højere grad arbejder sammen om at løse kommunens mange opgaver.

Siden da har der været valg til adskillige MED-udvalg, og i oktober er der valg til Hovedudvalget. Broen har i den anledning spurgt Bo Rasmussen, hvilke tanker han gør sig MED-organisationens rolle fremover.

Møderne skal gøre en forskel Hvad vil du gerne have ud af Hovedudvalgsmøderne?

– At der bliver skabt et rum, hvor vi udvikler Gladsaxe Kommune til en endnu bedre arbejdsplads, end den er i dag. Jeg vil gerne have, at når man skal til hovedudvalgsmøde, så glæder man sig til at komme, fordi det er en spændende og vedkommende dagsorden, og når man

4 Broen 3 • Oktober 2013

organisationen ?

Bo Rasmussen har indført formøder med næstformanden, hvor de laver dagsordenen sammen og taler om, hvad der rører sig i organisationen, og hvordan det kan drøftes i Hovedudvalget.

– Og så sørger vi for at have punkter på dagsordenen, der er vedkommende. Vi har for eksempel diskuteret, hvordan ledelse og medarbejdere i fællesskab kan møde udfordringen med, at vi i stadigt stigende omfang kan finde job til flere og flere ansatte på særlige vilkår – i løntilskudsjob, virksomhedspraktik og så videre.

Et andet projekt handler om, hvordan vi gør os kompetente til fremtidens udfordringer. Jeg er meget optaget af, om vi lykkes med de to projekter.

Bo Rasmussen og fællestillidsmand Iben Bruun, begge medlemmer af Hovedudvalget, – er enige om, at MED-møderne skal bruges aktivt, så ledelse og medarbejdere arbejder sammen om at skabe løsninger på kommunens mange opgaver.

Plads til uenighed – Jeg ved godt, at der jo er nogle steder, hvor vi er uenige. Og det må der gerne være plads til. Vi var for eksempel uenige om dele af rygepolitikken, hvor vi trak et punkt af dagsordenen for, at ledelsen kunne drøfte det en gang til. – Må man ryge på vej til arbejde, hvis det kan ses, at man er ansat i Gladsaxe Kommune? Det havde vi som ledelse sagt nej til, men medarbejderne syntes ikke det var rimeligt.

Vi har et fælles mål Men er indflydelsen ikke bare en måde at få medarbejdersiden til at tage medansvar for upopulære beslutninger?

– Medarbejdersiden skal selvfølgelig overveje med sig selv, hvor meget de vil have fingrene på kogepladen. Men samtidig skal vi passe på ikke at lave kunstige modsætninger, for vi er givet nogle rammebetingelser, som vi retter os efter. Vi er i en organisation, hvor vores primære opgave er at lave service til borgerne, og vi har et højere mål end bare at tjene penge. Og det skal vi have fokus på. Vores dagsorden, når dagen slutter, den må være den samme!

Lederne skal øve sig i at lytte – Så kan vi diskutere måden, vi gør det på. Og om ledelsen forstår medarbejdernes virkelighed og deres møde med borgerne godt nok.

– Jeg sidder med økonomien og de store linjer og skal få ressourcerne til at hænge sammen. Jeg møder ikke borgerne, som dem der arbejder i daginstitutioner eller på skoler, så jeg har brug for deres tilbagemeldinger og forslag til løsninger.

Fortsættes næste side Broen 3 • Oktober 2013

5

Er der liv i

MEDorganisationen ?

fakta

Fortsat fra side 5

Og vi skal som ledelse øve os i at lytte godt nok på signalerne fra dem, der har ’hands on’. – Men slutmålet det kan vi da for hulen ikke være uenige om. Og vi skal ikke ende med at bruge tiden på konflikter, der peger alle mulige andre steder hen, siger Bo Rasmussen.

Åbenhed og tillid Hvordan kan lederne bruge MED-organisationen mere aktivt?

– Rådet til ledelsen er at turde være åben om, hvilke problemstillinger vi arbejder med og ikke lave en dagsorden, som formaliserer alting, så det reelle problem bliver visket ud. Vi ved jo godt alle sammen, at der er problemer. Vær åben og hav tillid til, at medarbejderne, arbejder for det samme mål, som du selv gør.

Hvordan kan medarbejderne få mere medindflydelse?

– Rådet til medarbejderne er: Lad være med at gå og tro, at vi som ledelse har som mål at presse mest muligt ud af jer. Vi har samme mål som jer – at give god service til borgerne.

Medarbejdersiden skal selvfølgelig overveje med sig selv, hvor meget de vil have fingrene på kogepladen MED skal afbureaukratiseres Hvad ser du som den største udfordring for MED fremover?

– MED-apparatet risikerer at grave sin egen grav, hvis de fokuserer på gammeldags regeloverholdelse. Vi er nødt til at fokusere på indhold i stedet for formaliteter, og at det vi laver, skal give en effekt. Vi skal fokusere på, hvad det er for mål, vi forfølger, og diskutere, hvordan vi når derhen.

6 Broen 3 • Oktober 2013

Hvad er MED? MED er kommunens samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation, hvor medarbejdere og ledelse kan drøfte og vedtage spilleregler for arbejdspladsen, det vil sige personalepolitik, arbejdsmiljø, samarbejdsformer, uddannelse med mere. MED står for MED-indflydelse, MED-bestemmelse og MED-ansvar.

På den ene side har ledelsen pligt til at informere medarbejderne om beslutninger, som får konsekvenser for medarbejderne, for eksempel ansættelsesforhold eller økonomi på arbejdspladsen på så tidligt et tidspunkt, at det giver mulighed for grundig drøftelse. På den anden side har tillidsvalgte og medarbejdere også pligt til at informere ledelsen om, hvad der rører sig på arbejdspladsen og foreslå emner til MED-møderne.

MED-udvalgene består af tillidsrepræsentanter og/eller medarbejderrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og repræsentanter fra ledelsen. Det øverste niveau er Hovedudvalget, som dækker hele kommunen, niveau 2 dækker forvaltninger og tværgående centre, niveau 3 og 4 dækker afdelinger og institutioner.

Der er i alt cirka 80 MED-udvalg og mellem 600 og 650 medlemmer i Gladsaxe Kommune.

Få indflydelse via MED Har du ideer til forbedringer på din arbejdsplads eller ønsker du at få indflydelse på arbejds-, personale-, samarbejdsog arbejdsmiljøforhold på din arbejdsplads, kan du foreslå, at det kommer på dagsordenen i dit lokale MED-udvalg.

Se oversigt over MED-udvalg og -repræsentanter på FOKUS / Personale / MED-organisationen. Her kan du også finde ’Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse 2013’.

Medarbejdersiden vil gerne inddrages i strategier og vigtige beslutninger – også selvom det betyder, at vi får fingrene et stykke ind på kogepladen, siger Iben Bruun, som er fællestillidsmand og medlem af Hovedudvalget.

– Ledelsen har inviteret os længere ind i de strategiske drøftelser og til at blive inddraget tidligere i beslutningsprocesserne, og det vil vi gerne, siger Iben Bruun.

Hun fortæller, at Hovedudvalget er rigtig godt i gang med at skabe et rum og en mødekultur, hvor løsningerne ikke er givet på forhånd, og hvor der er tillid, respekt og en afslappet stemning, så både ledere og medarbejdere kan tale åbent og konstruktivt om problemerne.

– Medarbejderne oplever, at problemerne nu bliver lagt på bordet, og at der er større lydhørhed for vores synspunkter – de gode ideer er velkomne, siger Iben Bruun.

Som eksempel på, at ledelsen lytter, nævner hun udmøntningen af rygepolitikken, hvor lederne har trukket punktet om rygning på vej til og fra arbejde tilbage for at drøfte det igen.

Bedre beslutninger Iben Bruun gør samtidig opmærksom på, at medindflydelse stiller krav til medarbejdersiden.

– Det, som vi kan bidrage med, er både positive og kritiske input, så der kommer flest mulige vinkler på en sag – vi kan være med til at opkvalificere udvalgets beslutninger, fordi vi har en viden om de daglige arbejdsopgaver, som lederne ikke har.

– Hvis vi skal bruge medinddragelsen og medindflydelsen, kræver det, at vi er velforberedte, og at vi bliver bedre til at koordinere på tværs af faggrupper, og det stiller krav til, at vi er parate til at tage ansvar – også for de svære beslutninger, understreger hun.

– Som medarbejdere kan og skal vi være med til at kvalificere de beslutninger, som ledelsen træffer, men hvor ledelsesansvaret er placeret, skal der aldrig være tvivl om.

Iben Bruun sætter stor pris på, at medarbejderne nu bliver inddraget tidligere i beslutningsprocesserne i Hovedudvalget.

Tilliden skal passes og plejes En af de største udfordringer i pressede tider er at holde fast i et godt arbejdsmiljø, understreger Iben Bruun. Og det er måske her, tilliden skal stå sin prøve.

– Stram økonomi, omstruktureringer og effektivisering gør noget ved arbejdspladserne, mange medarbejdere føler sig usikre, når arbejdsopgaverne omlægges, og det er med til at præge stemningen. Her er det vigtigt at have øget fokus på arbejdsmiljø og trivsel, for dårligt arbejdsmiljø kan føre til højere sygefravær.

– Og så er det vigtigt, at vi hele tiden passer og plejer den tillid, så vi tør diskutere de ting, der trykker og tale om dem, så de er vedkommende og ikke bare bliver overfladisk behandlet, slutter Iben Bruun.

Broen 3 • Oktober 2013

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Vi vil gerne inddrages – og tage ansvar

7

Er der liv i

MED-

Tip en 13’er

organisationen ?

 1: Cirka 60  x: Cirka 70  2: Cirka 80

3.

 1: I Hjemmeplejen  x: I Digitaliseringsafdelingen  2: I Jobcenteret

4. Hvad bliver blandt andet diskuteret på MED-møderne på Center Egegården-Møllegården?  1: Arbejdsmiljø i forhold til beboere med demens  x: Nyt nøglesystem til medicinskabe  2: Parkeringsforholdene på EgegårdenMøllegården

5. Hvor lang tid har medarbejderne på Center Egegården-Møllegården til at diskutere dagens emner ved MEDmøderne, uden at lederne er til stede?

blev diskuteret en del?  1: Trapperne  x: Belysningen  2: Gangbroen

9. Hvilket område på den ny Bagsværd  1: Gymnastiksalen  x: Kantinen  2: Skolebiblioteket

11. Hvor afholdes der hver tirsdag

Trivsel og arbejdsmiljø

fra Bagsværd Skoles solfangeranlæg?

undervisning i zumba?  1: Buddinge Skole  x: Stengård Skole  2: Mørkhøj Skole

12. Hvad koncentrerer Kunstforeningen sig primært om?

6. I hvor mange år har Paulina Simonsen

13. Hvor blev ’Bevæg dig GLAD-

8 Broen 3 • Oktober 2013

Send dit svar senest 25. november til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

 1: 10 procent  x: 25 procent  2: 55 procent

10. Hvor mange procent af varmen kommer

 1: At arrangere traditionelle udstillinger  x: At købe kunst  2: At producere ny kunst

arbejdet på Egegården-Møllegården?

Hun vandt fire billetter til Bibliografen i Bagsværd.

Det er lettere at få kollegerne til at interessere sig for de lokale MEDudvalg end for de overordnede beslutninger i Hovedudvalget, siger Iben Bruun, som opfordrer alle medarbejdere til at følge med i, hvad der foregår i MED. Er der nogen, der kender til MED-arbejdet, så er det Iben Bruun, som er ansat i hjemmeplejen og fællestillidsmand for sygeplejerskerne. Hun startede i et lokalt MED-udvalg for 12 år siden og er medlem af MED-udvalg på fire niveauer: Hjemmeplejens, Træning- og Plejeafdelingens og Social- og Sundhedsforvaltningens MEDudvalg samt Hovedudvalget.

 1: 30 min.  x: 1 time  2: 1 time og 30 min.

 1: 10 år  x: 12 år  2: 15 år

Børnehusleder Børnehuset Myretuen

8. Hvilken del af Træningshaven

Skole er blevet skolens samlingspunkt?

Hvor er Iben Bruun ansat?

Helene Tang-Nielsen

dagen’ afholdt?  1: Høje Gladsaxe  x: Værebroparken  2: Rådhusparken ved Rådhuset

E-mail:

der cirka i Gladsaxe?

 1: Farlige kemikalier  x: Elektronik  2: Gamle møbler

Telefon:

2. Hvor mange MED-udvalg er

mængder på Genbrugsstationen?

Afdeling / institution:

 1: Lad være med at lytte til medarbejdernes forslag  x: Undlad at inddrage medarbejderne i vigtige beslutningerne  2: Hav mod til at være åben

7. Hvilken type affald ruller ind i store

Titel:

til lederne?

Navn:

1. Hvilket råd har Bo Rasmussen

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Iben Bruun følger sagerne fra de helt konkrete og nære dagligdags ting i hjemmeplejen og helt op til de mere overordnede og principielle beslutninger, i Hovedudvalget. Og hun er ikke i tvivl om, hvad medarbejdersiden vil med arbejdet i udvalgene.

– Vi vil gerne være med til at skabe nogle gode arbejdspladser og sørge for, at trivsel og arbejdsmiljø er tænkt ind alle vegne, og at Gladsaxe Kommune har en god personalepolitik, der ikke bare står på papiret, men også kan mærkes ude på arbejdspladserne, siger Iben Bruun.

– Sygefravær fylder jo rigtig meget på alle niveauer. Og det hænger fuldstændig sammen med arbejdsmiljø og god ledelse. Og det er noget vi bruger rigtig meget tid på. Hvad er godt arbejdsmiljø? Hvad er tryghed? Hvornår er det godt at gå på arbejde?

Gå til din MED- eller tillidsrepræsentant, hvis du har forslag til noget de skal tage op, siger Iben Bruun.

Sygefravær – regler og praksis Sidste år blev der for eksempel strammet op på sygefraværspolitikken, og det skulle vi jo ud og fortælle om, og mange af medarbejderrepræsentanterne er også tillidsrepræsentanter, så vi oplever også i praksis, hvordan sygesamtalerne skal tages hurtigere nu.

Så i Hovedudvalget er det rasende vigtigt, at vi prøver at tænke konsekvenserne af vores beslutninger igennem, og hvordan de kan føres ud i livet. Og at vi sørger for at klæde folk på til for eksempel at kunne gennemføre sygefraværssamtalerne på en god måde, så der er plads til ordentlighed og det individuelle skøn – så det ikke kun styres af regler.

Giv dit besyv med Referaterne fra MED-møder på alle niveauer bliver lagt på intranettet Fokus, og på nogle arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke sidder ved pc’er, bliver de for eksempel hængt op på opslagstavlerne. Men det er meget forskelligt, hvor stor interesse, der er for MED-arbejdet.

– Jeg tror ikke, at der er så mange, der læser referaterne fra Hovedudvalget, men de lokale MED er tæt på arbejdspladsen, så der er der lidt mere hjerteblod, og det er mit indtryk, at der bliver snakket om, hvad der foregår på MED-møderne, siger Iben Bruun, som har en opfordring til alle medarbejdere: – Læs referaterne fra MED-møderne, vær nysgerrig og gå til din MEDeller tillidsrepræsentant, hvis du har forslag til noget, de skal tage op.

Broen 3 • Oktober 2013

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Vær nysgerrig og kom med input til MED !

Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen. Send dit svar senest 25. november via FOKUS / Personale – du må også sende denne side, hvis det kniber.

9

Er der liv i

MED-

Tillid, respekt og åbne døre familien måtte selv tage kage med. Medarbejderen påpeger, at det betød meget for beboeren, og det diskuteres, hvordan man kan tage hensyn til den slags fremover.

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Sikre, at vi taler om det samme For at få så meget som muligt ud af mødet, er der altid formøde en time og et kvarter før mødet. Her gennemgås dagsordenen, så man er sikker på, at alle har forstået, hvad der ligger i de enkelte punkter, og at alle har fået alle bilag. Herefter har medarbejderne en time, hvor de kan diskutere dagens emner, uden at cheferne er til stede.

– Efter at vi har indført formøderne og medarbejdernes time for sig selv, har vi fået bedre diskussioner og mere effektive møder, fortæller Jessie Lykke, som er leder af Center Egegården-Møllegården.

Åbne døre

På MED-møderne på Center EgegårdenMøllegården er der vigtige emner på dagsordenen. Dialogen styres, så alle kommer til orde, og dørene er åbne, så de øvrige medarbejdere kan komme og lytte med.

10 Broen 3 • Oktober 2013

Solen bager udenfor, termometeret viser 26 grader, luften i lokalet er stillestående, og mødet varer to en halv time, men på trods af det, er diskussionerne livlige og engagerede på Center Egegården-Møllegårdens MED-møde den 20. juni.

Og hvis man forventer, at et MED-møde er et sted, hvor medarbejderne slår i bordet for at holde på deres rettigheder, og lederne hæver stemmerne for at understrege deres magt, så bliver man slemt skuffet. Stemningen er afslappet, og tonen er let og munter.

Dagsorden med tyngde Og det er ikke fordi punkterne på dagsordenen mangler tyngde. Her bliver blandt andet diskuteret arbejdsmiljø i forhold til beboere med demens, kompetenceudvikling, nye vagtplaner og besparelser på næste års budget, og til det sidste har ledelsen bedt medarbejderne om at komme med forslag til, hvor der kan spares. Og medarbejderne bidrager konstruktivt med forslag – lige fra linned og vaskeklude til at omlægge arbejdstider, så man kan spare på vikarbudgettet, og at afskaffe frugtordningen for medarbejderne.

Der er også punkter, som kitler, der er for varme og løbetræning hver onsdag. Men det er tankevækkende, at mange af medarbejdernes ønsker handler om, hvordan de kan gøre livet bedre for beboerne – en medarbejder fortæller om en beboer, som havde ønsket at invitere familie og venner på køkkenets hjemmebagte kringle til sin fødselsdag. Men det var glippet og

Dørene står åbne under mødet, og det er ikke kun på grund af varmen, – det er også et signal til de øvrige medarbejdere om, at de gerne må komme og lytte med, hvis der er et punkt, de er særligt interesserede i.

– Der har flere gange været fyldt op

organisationen ?

langs med væggene, for eksempel da de nye vagtplaner og rygepolitikken blev diskuteret, fortæller social- og sundhedsassistent Paulina Simonsen.

Mødeform, der fremmer dialogen Mødet styres af procesleder Betina Kruse, som sikrer, at alle kommer til orde. Hun afbryder venligt men bestemt, hvis nogen taler for længe. Og efter hver dialog, spørger hun, om spørgeren har fået svar på sit spørgsmål, og om svareren har fået sagt det, hun vil sige.

Når koncentrationen daler – og det kan ikke undgås på lange møder – sørger hun for en pause, hvor mødedeltagerne skal rejse sig, strække sig lidt og gå lidt rundt i lokalet.

Hvis en diskussion ryger af sporet, bliver der også taget en time-out, og deltagerne bliver bedt om sammen at gøre sig klart, hvad formålet med punktet er, eller hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er.

– Hvis dialogen forstummer – måske fordi et emne er lidt følsomt, kan jeg godt finde på at afbryde mødet og sætte ti minutter af til, at ledere og medarbejdere kan diskutere det hver for sig, og når de så kommer tilbage, kommer dialogen som regel tilbage på bordet, fortæller Betina Kruse.

Vigtigt at evaluere – Er der nogen, der har en rettelse til noget de har sagt, eller hvor I er i tvivl om budskabet blev rigtigt forstået?, spørger Betina Kruse efter næsten to en halv times møde, og en medarbejder rækker hånden op og siger, at hun gerne vil moderere en kommentar.

Og så skal der evalueres. Der er 15 sekunders stilhed, hvor alle hver for sig tænker over, hvad de synes om mødet. Så kaster Betina Kruse en bold til en af medarbejderne, som siger, at hun synes, at det var et godt møde, blandt andet fordi de fik manet nogle rygter i jorden om vagtændringer.

Bolden kastes videre til en leder, som takker for god stemning og mange konstruktive forslag.

Øverste billede: Under MED-møderne på Center Egegården-Møllegården er dørene åbne, så kollegerne kan kigge ind, hvis der er sager, som de gerne vil følge med i.

Jessie Lykke (til venstre), leder af Center EgegårdenMøllegården gennemgår oversigten over medarbejdernes forslag til besparelser, så de kan blive diskuteret på mødet. Souschef Lisbeth Møller Hansen (til højre) tager referat af mødet.

Broen 3 • Oktober 2013

11

Er der liv i

organisationen ?

Lederen:

Medarbejderen:

Løsningerne bliver bedre, hvis lederne tør inddrage medarbejderne i vigtige beslutninger, siger Jessie Lykke, leder af Center EgegårdenMøllegården. Men medinddragelse kræver, at lederne oprigtigt er parate til at gå på kompromis.

Den store interesse for MED-arbejdet på Center Egegården-Møllegården skyldes, at de sager, der diskuteres, er vedkommende, og at medarbejderne reelt får indflydelse mener socialog sundhedsassistent og nyvalgt MED-medlem Paulina Simonsen.

Vi er ikke altid de klogeste

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

MED-

Jessie Lykke er ikke et øjeblik i tvivl, når hun svarer på spørgsmålet om, hvad hun og de øvrige ledere vil med MED-møderne på Center Egegården-Møllegården.

– Vi vil rigtig, rigtig gerne have en dialog med medarbejderne om, hvad de tænker, hvordan deres hverdag er, og hvordan tingene kan blive endnu bedre set med deres øjne. Vi kan jo godt have nogle meninger, men vi kender sjældent sandheden, og vi er ikke altid de klogeste. Så vi har brug for input til at træffe de rigtige beslutninger.

– Derfor sker det også ofte, at punkter bliver taget op igen, fordi det viser sig, at det ikke fungerer for den store medarbejdergruppe. Det kan godt tage tid at finde en løsning, for eksempel, hvor mange ferieweekender man må have om året, hvad der er rimeligt i forhold til kollegerne og beboerne.

Konstruktive forslag Hun er heller ikke i tvivl om, at beslutningerne som regel bliver bedre, når medarbejderne inddrages.

– Medarbejderne kom for eksempel med nogle fantastiske forslag til tilpasninger af budgettet, som jeg ikke selv kunne være kommet i tanker om, for eksempel, at der ikke behøver at være så mange nattevagter – det havde jeg ikke regnet med kom fra medarbejderne! De kunne også se, at der i nogle ydertimer ikke var brug for så meget bemanding, så de kommer med nogle rigtig konstruktive løsningsforslag, siger Jessie Lykke, og tilføjer, at medarbejderrepræsentanterne ofte er meget engagerede.

– Det sker, at medarbejderne helt glemmer sig selv og foreslår noget, som er godt for helheden, for eksempel ændrede arbejdstider, og først bagefter opdager, at løsningen går ud over dem selv, fortæller Jessie Lykke.

Svært at nå ud til alle Men der er også udfordringer for MED-udvalget på Center EgegårdenMøllegården.

– Det er stadigvæk svært at nå ud til alle – vi laver nyhedsbrev, og vi lægger referaterne på Fokus og på vores eget system, og alligevel oplever

12 Broen 3 • Oktober 2013

Det er os der ved, hvor vi kan hugge en hæl og klippe en tå

vi, at nogle medarbejdere ikke ved, hvad der er besluttet. Men vi arbejder hele tiden med det.

Og prøver at finde på noget nyt, fortæller Jessie Lykke.

Og ind imellem skal vi også minde MEDrepræsentanterne om, at de skal huske at spørge de medarbejdere, de repræsenterer. Og at det er vigtigt, at de formidler beslutningerne videre på en neutral måde. De skal ikke forsøge at farve kollegerne i en bestemt retning, men lytte til, hvad de mener.

Vær klar til at gå på kompromis Hvis andre ledere har lyst til at puste liv i deres MED-udvalg og give medarbejderne mere indflydelse, skal de gøre sig klart, at det kræver, at man som leder er part til at gå på kompromis, og at man tør afprøve noget nyt.

– Det er vigtigt at gøre sig klart, om man er indstillet på at bøje sig. Hvis man ikke er det, så er det pseudo-demokrati, og så mister man tilliden og troværdigheden. Hvis vi lægger op til dialog om, hvordan vi løser en opgave, så kan det ikke nytte noget, at vi har truffet beslutningen på forhånd – så er det jo en orientering.

– Man kan sagtens få tillid, selvom man selv tager beslutninger, som ikke er til diskussion.

Det vigtige er, at man melder rent ud, siger Jessie Lykke. 

– Jeg har arbejdet her i 12 år, og jeg har aldrig set MED-udvalget så meget fremme i skoene og så omtalt, som i år, og jeg tror det skyldes, at de sager der er på, handler meget direkte om vores arbejdsmiljø, økonomi, rygepolitik og ændringer af vagter og arbejdstider, som påvirker vores familier, fortæller Paulina Simonsen, der er social- og sundhedsassistent, gruppekoordinator og nyvalgt medlem af MED-udvalget på Center Egegården-Møllegården.

– Medarbejderne har været så engagerede, at der har været kampvalg.

Medindflydelse giver medansvar Tidligere blev det besluttet ovenfra, hvor der skal skæres. Men denne gang havde vi oppe i MED, hvordan får vi det diskuteret i afdelingerne, for det er jo os medarbejdere, der ved, hvor vi kan hugge en hæl og klippe en tå, siger Paulina Simonsen.

Der blev udformet spørgeskemaer, og alle medarbejdere kunne komme med input til, hvor vi kunne spare.

– Jo mere medbestemmelse man har, jo mere ansvar tager man jo. Nu følger vi jo også med i, om det virker. Og resultaterne begynder så småt at kunne ses – vi slipper faktisk for at skulle fyre medarbejdere, fordi vi har fundet besparelser på anden vis, fortæller Paulina Simonsen.

Ledelsen gav sig – Folk føler, at de reelt har medindflydelse, siger Paulina Simonsen og fortæller om dengang

Egegården som en af de første arbejdspladser i kommunen indførte rygeforbud i arbejdstiden. Medarbejderne var utilfredse, fordi de på kurser og udflugter måtte se på, at medarbejdere fra andre centre røg i pauserne.

– Sagen kom tilbage på MED, og selvom ledelsen syntes, at det var en rigtig dårlig ide, gav de sig, og det blev vedtaget, at når medarbejderne var andre steder, måtte de ryge efter stedets regler.

Det er jo os, der er specialister – Vi vil gerne inddrages i vigtige beslutninger og have medindflydelse på, hvordan fremtiden skal se ud, for der sker så utroligt mange ændringer, fortsætter Paulina Simonsen.

– Der bliver jo taget nogle overordnede beslutninger, men det er os der ved, hvordan de passer ind i vores vagtplaner og beboernes dagligdag. Det er os, der er specialisterne.

Ledelsen er god til at formidle – Vi vil også gerne informeres, så vi forstår, hvad det betyder, at vi skal spare, og hvilke konsekvenser det får, siger Paulina Simonsen.

– Og det er vores centerleder rigtig, rigtig god til. Hun åbner meget op, og er god til at få vist os det på en powerpoint med diagrammer eller tabeller, så det er til at forstå, og så vi kan gå tilbage i afdelingen og fortælle det videre.

Ledelsen er ikke imod os Paulina Simonsen slår fast, at medarbejderne bliver nødt til at forstå, at vi har en kommune, der skal fungere ud fra de bestemmelser, der er. Og så kan man bruge møderne til at få en dialog om de punkter, der er til forhandling.

– Vores ledelse er jo ikke imod os. Det er ikke ’dem og os’ – vi samarbejder om det her, siger Paulina Simonsen.

– Men det kræver, at medarbejderne gør et forarbejde og formidler det videre til kollegerne på en god måde og inddrager dem – spørger om de har andre tanker eller forslag – om de har noget, der skal siges. Og så kræver det, at man har lyst til at bidrage og engagere sig.  Broen 3 • Oktober 2013

13

En sommerdag på Genbrugsstationen 1 Klokken er lidt over ti, solen skinner fra en skyfri himmel på en varm sommerdag midt i juli. Silke Pedersen (til højre) og hendes to kolleger Jeanette Jensen (til venstre) og Aras Sadi står klar til at hjælpe de borgere, der kommer med affald.

– Vi bruger det meste af dagen på at rydde op og flytte ting, der er kommet i forkerte containere – kommunen kan nemlig få en fejlsorteringsbøde, hvis ikke sorteringen er god nok, fortæller Silke Pedersen.

Af ANicolai Augustinus, kommunikationsmedarbejder, nicaug@gladsaxe.dk

2 Genbrugsstationen er nu godt besøgt. Det er lørdag og det betyder, at der er travlt, så det er forventeligt, at de fleste containere er fyldt op, inden dagen er omme. Der kommer meget haveaffald, for mange har ferie og går derhjemme og ordner have.

3 Der ruller elektronisk affald ind i store mængder, men heldigvis genbruges 90 procent. Og det kan tydeligt ses, når der dukker ny teknologi op.

– For ikke så længe siden fik vi kun de gamle billedrørs-fjernsyn ind, men i takt med, at folk er begyndt at udskifte til LEDtv, er de første fladskærms-tv begyndt at trille ind sammen med bunker af mobiltelefoner og computere.

hun trykker på den røde knap og sætter maskinen i gang.

1

6 Silke Pedersen er glad for sit arbejde.

– Det kræver, at man kan tage fat, og det er hårdt fysisk arbejde, men friheden, det at være udenfor og gå og tale med folk – det kan man jo kun blive glad af, og når man så har nogle fantastiske kollegaer, så kan det ikke blive meget bedre, siger hun smilende.

7 Silke Pedersen oplever indimellem, at en borger har set sig varm på en genstand, men det er desværre ikke tilladt at klunse fra genbrugsstationen. Til gengæld kan borgere aflevere sager til genbrug i ’det blå hus’. En gruppe af foreninger sælger sagerne på loppemarked hver lørdag på Klausdalsbrovej.

Desværre har pladsen et problem med professionelle klunsere, der vil klunse ting og sælge videre. De kommer ofte i weekenden og vil gerne tømme elektronikskuret, siger Silke.

De må ikke være her, og ser vi dem, er vi nød til at smide dem ud.

4

2

4 Det kræver viden at have med farlige kemikalier at gøre, så alle medarbejdere kommer på kursus, de bærer altid handsker og har masker til rådighed. Alle kemikalier opbevares i særlige bøtter med speciel udluftning, og produkterne sorteres, så de ikke danner farlige forbindelser.

5 For 3-4 år siden anskaffede Gladsaxe, som en af de første kommuner, de såkaldte rullekompaktere, der komprimerer skraldet.

Silke Pedersen er glad for de enorme maskiner, der forhindrer, at genbrugspladsen bliver fyldt op tidligt på dagen og hun forsikrer, at containerne afspærres for personer, inden

14 Broen 3 • Oktober 2013

5

3

6

7 Broen 3 • Oktober 2013

15

Af ANicolai Augustinus, kommunikationsmedarbejder, nicaug@gladsaxe.dk

Kompromisernes have Den 3. september blev den udendørs træningshave ved Træningscenter Gladsaxe indviet. Haven er åben både for borgere i træningsforløb og borgere, der bare har lyst til at komme og udfordre deres fysik, udholdenhed og balance. Den består af forskellige redskaber, bakker, trapper, gangbro og stier med ujævnt underlag.

Kommunens landskabsarkitekt, Dina Ingerslev Heldt, fik opgaven og satte sig sammen med Inge Bohn Bidstrup og Charlotte Haase, som er fysioterapeuter og konsulenter samt nogle af deres kolleger for sammen at udarbejde en plan for haven.

– Det var vigtigt for projektet, at alle målgrupper bliver tilgodeset, fordi haven skal bruges af borgere med forskellige behov. Nogle er meget syge og kræver hjælp, andre kommer ambulant og skal også kunne udfordres i haven, fortæller Charlotte Haase.

Ideer kom der rigtig mange af, og det var ikke altid lige nemt at blive enige om prioriteringen. Der var dog klare retningslinjer fra fysioterapeuterne. Haven skal have redskaber, der kan udfordre på balance, udholdenhed og til dels også på styrke. Fra landskabsarkitektens side var det æstetiske aspekt ligeså vigtigt.

– Det skal være et rart sted at komme, haven skal indbyde til, at borgerne får lyst til komme der, så der var brug for at tænke i tid og rum, siger Dina Ingerslev Heldt.

Lærerige diskussioner – Vi snakker ud fra det, vi kender.

Fysioterapeuterne var meget interesseret i at få noget godt udstyr, der kunne tage fat i musklerne, mens jeg jo lagde vægt på, at der også skulle være penge

16 Broen 3 • Oktober 2013

Den udendørs træningshave ved Træningscenter Gladsaxe er et flot resultat af fysioterapeuternes viden om fysisk træning og landskabsarkitektens viden om planter og smukke linjer.

Et samarbejde, som begge faggrupper har lært meget af.

til fliser, beplantning og belysning, fortæller Dina Ingerslev Heldt.

– Vi havde nogle gode og lærerige diskussioner, og ind imellem måtte vi jo indgå nogle kompromiser, så vi fik tilgodeset både det træningsmæssige og det visuelle, – derfor var det også vigtigt, at vi mødtes jævnligt for at gennemgå de konkrete ideer og planer, siger fysioterapeut Inge Bohn Bidstrup.

– Så nu har vi fået en have, der også stimulerer sanserne. Det havde vi ikke set komme. Men for nogle borgere giver det en ekstra dimension at se på planterne og lytte til vandets rislen, siger Charlotte Haase.

Mange gode dialoger På et tidspunkt ønskede fysioterapeuterne en trampolin. Ideen blev forkastet af arkitekten, da det ville give sikkerhedsproblemer, men hun måtte også gå på kompromis og blandt andet give fysioterapeuterne en gangbane, selvom den ikke pynter i haven, fordi det er vigtigt, at kunne måle hvor langt og hvor hurtigt brugerne kan gå. Andre områder kunne der forhandles om.

– Trapperne diskuterede vi en del. For os var det meget vigtigt at få forskellige højder på trinnene. Men så kom Dina lige ind med sikkerheden og overvejelser om, hvordan en trappe må se ud. Vi endte med at få to forskellige trapper, hvor det æstetiske og det funk-

tionelle kobles sammen. Her fandt vi også et fint kompromis, siger fortæller Inge Bohn Bidstrup.

Samarbejde på tværs skaber ny viden

Landskabsarkitekt Dina Ingerslev Heldt har sammen med fysioterapeuterne Inge Bohn Bidstrup og Charlotte Haase samarbejdet om en plan for haven.

– Projektet har lært os at lytte til hinandens faglighed og at gå på kompromis. Før projektet mødte jeg Dina på et af kommunens tværfaglige kurser, og det var i virkeligheden nok det, der fik mig til at gå med i projektgruppen. De tværfaglige kurser kan være med til at åbne døre og skabe forbindelser, og det kan der komme en masse godt ud af, siger Inge Bohn Bidstrup.

– Før vidste jeg ikke meget om, hvad man fokuserer på, når man træner forskellige brugere, men nu har jeg lært en masse fra fysioterapeuterne.

Det er vigtig viden, som jeg kan bruge i fremtidige projekter, siger Dina Ingers­ lev Heldt.

– Vi er stolte af resultatet, og det har været et supersjovt projekt at være med til at udvikle, og borgerne er allerede i gang med at bruge haven, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra dem, siger Charlotte Haase.

– Vi håber måske at kunne være med til at inspirere andre, der skal bygge en træningshave, og vi stiller gerne op og deler ud af vores erfaringer, siger Inge Bohn Bidstrup smilende.

Broen 3 • Oktober 2013

17

Af ANicolai Augustinus, kommunikationsmedarbejder, nicaug@gladsaxe.dk

En harmonisk byggeproces Det er 33 år siden Gladsaxe sidst byggede en ny skole, men på den gamle Søndergaard Skoles grund, har kommunen, efter tre års byggeri, nu rejst den spritnye Bagsværd Skole. En tre-sporet skole, som er en sammenlægning af den gamle Bagsværd Skole og Søndergaard Skole. Den nye skole er blevet til i tæt samarbejde mellem arkitekten, lærerne, pædagogerne, skoleledelsen, skolebestyrelsen og skolens øvrige medarbejdere, og alle har haft mulighed for at komme med forslag til indretningen.

– Det har været en rigtig god ide at inddrage medarbejderne, og resultatet, er en fusion mellem arkitektens, forvaltningens og i høj grad også medarbejdernes ønsker, fortæller skoleleder Per Ungfelt.

Plads til ændringer Arkitekten kom med de første skitser og et dispositionsforslag, hvor man kunne se, hvordan lokalerne ville tage

18 Broen 3 • Oktober 2013

Den ny Bagsværd Skole er blevet til i tæt samarbejde mellem arkitekter, lærere, pædagoger, skoleledelsen, medarbejdere fra forvaltningen og skolebestyrelsen.

Indretningen er blevet justeret undervejs, så den passer til.

Arkitekt Lars Clausen.

sig ud. De blev præsenteret for de arbejdsgrupper, der var nedsat blandt lærerne. Grupperne skulle komme med ønsker til for eksempel indretningen af faglokaler og fremtidssikring af skolen.

De gjorde blandt andet opmærksom på, at der var blandt andet behov for flere grupperum, hvilket betød en ændring af indendørsområderne.

– Der er ingen, der har forsøgt at sætte sig for bordenden og trække projektet i en bestemt retning. Alle har været med, og dejen er blevet formet om det runde bord. Det har været en harmonisk proces, siger arkitekt Lars Clausen fra arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard.

Byrådet havde et ønske om, hvor meget energi skolen måtte bruge, og arkitekten måtte derfor udtænke en plan for at få lukket mest muligt dagslys ind.

– Derfor er vinduerne placeret forskellige steder, og flere steder sidder de højt oppe, netop for at få så meget lys ind som muligt, fortæller Lars Clausen.

Skolen som samlingspunkt Et af de områder, der blev diskuteret, var et samlingspunkt for skolen.

Lærerne ønskede et sted, hvor eleverne har mulighed for at mødes på tværs af klasserne og fordybe sig i lektier, men også et sted, hvor der blev plads til andre aktiviteter, leg og hygge.

– Skolebiblioteker er for nedadgående, ikke up-to-date, så vi var bange for, at det ville blive sløjfet helt på grund af de digitale læremidler. Men det er et centralt punkt i undervisningen og handler ikke kun om bøger, men også om at have et sted, der kan holde styr på de digitale læremidler samt have et samlende sted for børnene, siger lærer Louise Skov Jespersen.

Arkitekten lyttede til lærernes ønske, og biblioteket endte med at blive skolens samlingspunkt. Bogstaveligt talt. For det blev knudepunktet, der forbinder alle skolens forskellige bygninger samt skolekontoret. Et stort rummeligt sted, med god plads – både til at sidde og arbejde, men også et

areal, hvor man kan slænge sig i sofaer eller lukke sig inde i huler.

– Arkitekten kom med de ydre rammer, og så havde vi mulighed for at komme med forslag og ændringer, for eksempel: Kan vi få en væg der? Eller: Vi bliver altså nødt til at have et ekstra rum der. Så ændrede de i tegningerne og viste os det igen. Det har været frem og tilbage hele tiden, smiler Louise Skov Jespersen – De funktionelle behov de enkelte steder betyder mere end den overordnede formgivning af huset, fortæller arkitekt Lars Clausen.

– Det er ikke fordi huset ikke er designet, men vi har ikke lagt sådan en stor profil. Den er formet ud fra samarbejdsprocessen i byggeudvalget og det synes jeg er en fin måde at arbejde på.

Tagterrasse med drivhus Udover at være på forkant med digitale læremidler, er der satset meget på skolens fysiske rammer, så eleverne ikke kun får boglig viden, men også får mulighed for praktisk og fysisk indlæring.

– Kommunen ønskede noget udeundervisning, og der blev talt en del om at anlægge en skolehave rundt om på arealet, fortæller arkitekt Lars Clausen.

Efter nogle diskussioner blev haverne dog taget af tegnebrættet.

Mest fordi skolens udendørsarealer uden for skoletid forvandles til en legeplads, og man frygtede, at haverne ikke ville holde særlig længe. Resultatet blev et drivhus på skolens tagterrasse, som er aflåst uden for skoletid. Der bliver også et udendørs natur- og tekniklokale.

Børnene får nogle helt andre rammer til at tænke innovativt og ’ud af

Lærer Louise Skov Jespersen.

boksen’, og de nye fysiske rammer appellerer meget mere til, at de får ’hands on’. Og som lærere får vi nye udfordringer, siger Louise Skov Jespersen.

Det bliver spændende og der kommer sikkert nogle finpudsninger, siger Lars Clausen.

Fremtidens skole Med sine åbne og indbydende rum, moderne digitale læremidler og energivenlig opvarmning – 25 procent af varmen kommer fra skolens solfangeranlæg – er skolen klar til at gå fremtiden i møde.

– Jeg kunne da godt forestille mig, at skolen kunne være en stærk inspirationskilde til andre, der skal til at bygge skole, både med hensyn til processen, indretningen, bygningerne og det tekniske, siger Per Ungfelt.

– En rigtig lakmusprøve på byggeriet kommer først, når den har været i brug et stykke tid, siger arkitekt Lars Clausen.

– Er det de rigtige vinduer, fungerer fællesarealerne, skal der sættes skærme op, og hvordan er den daglige brug?

Skoleleder Per Ungfelt.

Broen 3 • Oktober 2013

19

Kom og dans zumba !

Kunstforeningen – for alle ansatte i Gladsaxe Hvis du er interesseret i kunst og vil udvide din forståelse for alle former for kunst og kunsthåndværk, så er Kunstforeningen for personale i Gladsaxe Kommune måske noget for dig.

Det er en lidt usædvanlig kunstforening fortæller formanden Hanne Hvidt fra Sundhedsplejen. Den arrangerer nemlig ikke traditionelle udstillinger, men koncentrerer sig i stedet for om at købe kunst af virkelig god kvalitet til medlemmerne.

Foreningen arrangerer også et til to foredrag eller ture om året. Det ene ligger i forbindelse med generalforsamlingen. Det handler typisk om en særlig kunststil, kunstperiode, eller er et decideret besøg af en kunstner.

Generalforsamlingen er i det hele taget årets højdepunkt. Det er nemlig dagen, hvor medlemmerne ved udlodning kan være heldige at få et af de om­kring 30 gode kunstværker, som bestyrelsen har købt, med hjem.

Læs mere om foreningen på Fokus/ Personale/ Efter fyraften. Du kan melde dig ind ved at maile til Kunstforeningens postkasse på kuf@gladsaxe.dk – eller på papir ved at sende dine oplysninger til Kunstforeningen ved Hanne Hvidt, SOF, Sundhedsplejen, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.

Personaleforums tilbud efterår 2013

Bowling for kun 100 kroner Gladsaxe Personaleforum tilbyder i samarbejde med Gladsaxe Sportscenter, at alle medarbejdere i Gladsaxe Kommune kan leje en bowlingbane i en time for kun 100 kroner alt inklusive.

Det er muligt at booke en bowlingbane inden for centerets fulde åbningstid, med op til seks spillere med fri leje af sko. Reglerne er enkle: medbring svømmekort, lønseddel eller id-kort.

Det er tilladt at medbringe familie eller venner, når blot der minimum er én medarbejder tilstede i arrangementet.

Man kan godt booke mere end én bane, blot der er én medarbejder med på det samlede hold. Det vil sige én medarbejder kan godt booke fem bowlingbaner á 100 kroner pr. banetime inklusive sko, når bare medarbejderen selv er med i arrangementet. Læs mere om bowlinghallen på gladsaxe.dk

Kompetenceudvikling på den internationale arena Hvis du er ansat i Gladsaxe Kommune har du mulighed for at tage på studie­ ture til venskabsbyer.

Hvert år tilbydes studieture for grupper på to til fire ansatte med samme eller snævert beslægtede fagområder. I kan selv vælge hvilken venskabsby I ønsker at besøge.

De åbne døre og den store, brede forhåndsviden om byerne giver et enestående grundlag at samarbejde ud fra. Det er lettere at få opfyldt særlige ønsker her, end hvis man besøger andre byer. Det internationale samarbejde

20 Broen 3 • Oktober 2013

med videndeling og erfaringsudveksling er et naturligt redskab til at finde den bedste praksis for den kommunale opgaveløsning.

Sådan bliver det jer: Sørg for, at jeres nærmeste leder er indforstået med, at I søger. Skriv en mail til Inter­ nationalt Sekretariat, om hvem I er (fulde navne, afdeling/forvaltning, e-mail, og mobilnumre), hvad I laver til daglig (ultrakort), hvad I ønsker at studere nærmere og hvor I forestiller jer, at det skal foregå.

Ansøgningsfrist 20. oktober 2013.

Personaleudvekslingsudvalget vælger den gruppe, der skal af sted.

Internationalt Sekretariat organiserer det praktiske og sørger for, at der er et relevant fagligt program i venskabsbyen. Ved genbesøget er det gruppens opgave at lave et relevant program.

Internationalt Sekretariat betaler udgifterne. Studieturene planlægges hen over vinteren og gennemføres i foråret 2014. De foregår typisk tirsdag til fredag.

Læs hvad ansatte fik ud af deres studieture sidste år på gladsaxe.dk/ venskabsbyer. Yderligere oplysninger: Thine Buch Laursen, e-mail: csftbl@ gladsaxe.dk, telefon 39 57 50 14.

Brug Bakkegårdens fitnessfaciliteter Som medarbejder i Gladsaxe Kommune tilbydes du at bruge fitnessfaciliteterne, på Seniorcenter Bakkegården, Taxvej 18, 1. sal, gratis. Instruktionen foregår tirsdage i ulige uger kl. 16-18.

Tilmelding ikke nødvendig.

For at benytte dig af tilbuddet skal du have deltaget i to-timers instruktion. Instruktionen varetages af fysioterapeut Louise Benedikte Bjerrum.

Herefter kan du frit benytte fitnessfaciliteterne på forudbestemte tidspunkter, se opslag på stedet.

Yderligere oplysninger: Joan Hjort Larsen, Træningscenter Gladsaxe, telefon 39 57 34 60.

Gladsaxe Personaleforum tilbyder gratis undervisning i zumba for kvinder og mænd. Undervisningen varetages af zumbainstruktør Mette Skakon.

Zumba er et træningsprogram som er inspireret af latinamerikanske rytmer såsom salsa og reggaeton. Zumba er bygget op omkring simple koreografier med mange gentagelser, så pulsen kommer op, man får sved på panden og masser af smil på læben. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert i zumba – det vigtigste er at have det sjovt!

Undervisningen foregår hver tirsdag kl. 17-18 i gymnastik sal B på Stengård Skole. Tilmelding er ikke nødvendig.

Syng med dine kolleger !

Gladsaxekoret fortsætter – nu mod nye højder.

Hvordan bevarer du gejsten, nu hvor når vi går mørkere tider i møde?

Det gør du ved at gå til kor hver torsdag kl 16.15-18.00!

Gladsaxekoret er et kor hvor humør, sangglæde og god musik vægtes højt. Korprøverne forløber under ledelse af Kristian Skårhøj (kristianskarhoj.dk) og atmosfæren er åben og imødekommende.

Her er der plads til både nybegyndere og øvede stemmer, og du kan forvente at synge sange fra det rytmiske repertoire krydret med sjove og udfordrende opvarmningsøvelser. Sammen får vi musikken og stemningen til at swinge!

Særligt efterår: Som noget nyt vil vi dette efterår arbejde henimod en koncert med band og eventuelt en solist.

Vel mødt!

Kristian Skårhøj, korleder

To pΠrsdag Tel efo e kl 16 nfa brik .15 ken

Syng d i efte ig varm rŒret Glads ! axeko - nu ret mod

forts¾ tt ¿jder er

nye h

Efter Œr Somm ets gode nyhe d gejste erferien er n fo 16.15- nŒr vi gŒ rbi - de ße r m¿r 18.00! ste af kere os tider i m¿d er tilbage Sang pŒ e? Det g¿r gl g¿r du pinden. O Glads g hv axekor ad ... ved at forl¿be et er gŒ til ordan beva et r kor hv un ko der r hv im¿dek er tors re du sŒ ommen ledelse af or hum¿r dag kl , sang Kristia de. gl n ¾ SkŒrh de ... og ¿j (kris og god f¾lle musik sska Her er tianska b v¾ st de rh gt ¾ r plad oj.dk) rk sange s til og at es h¿jt. Kor mosf¾ pr Samm fra det rytm bŒde nybe ren er ¿verne en fŒ Œben r vi m iske reperto gyndere og og usikke S¾rl n og ire krydret ¿vede stem igt ef st m em te ningen ed sjove mer, og Som du noge rŒr og til ka at sw t nyt vi inge! udfordrend n forvente l vi de e opva at tte ef rmning synge terŒr arbejd s¿vels Vel m e heni ¿dt! er. mod en ko ncert Kristia m n SkŒ ed ba Korle rh nd ¿j og , der evt. so Det p list. ra

ktisk Glads e axek oret ef Start da te Tid: To to: 29. au rŒr 2013 gust Sted: rsdage kl 16 Telefo Pris: nfabrik .15-18.00 G Indhol ratis for an ken, UV2 sa Tilmel d: Sang, f¾ tte i Glads ding: lle axe Ko kelhem sskab, gl mmun ¾de @glad e saxe.d og energi ! k

Det praktiske: Gladsaxekoret efterår 2013.

Start dato: 29. august Tid: Torsdage kl 16.15-18.00 Sted: Telefonfabrikken, UV2 Pris: Gratis for ansatte i Gladsaxe Indhold: Sang, fællesskab, glæde og energi!

Tilmelding: kelhem@gladsaxe.dk Broen 3 • Oktober 2013

21

Lån Co-Creatorspillet Personaleafdelingen har indkøbt fem Co-Creatorspil som afdelingen frit kan låne. Spillet hjælper deltagerne til, på egen krop, at mærke, hvordan det er at arbejde med samarbejdsdrevet innovation.

Ifølge udviklerne af spillet går det ud på at give deltagerne en læringsoplevelse om ledelse af innovation samt tværgående projekter via den case, som spillet er bygget op omkring. Spillet har været brugt både på netværksmødet for proces- og projektledere i december 2012 og på Gladsaxe lederseminar i november 2012 med stor succes.

Billeder fra Bevæg dig GLAD-dagen 25. juni 2013 Ny digitaliseringschef Kontakt Lisbeth Alcover Chulvi, telefon 39 57 50 78 eller kursuskoordinator@gladsaxe.dk., for at låne spillet helt gratis.

Ole Nedahls 25- års jubilæum Fredag 30. august blev viceberedskabschef ved Gladsaxe Brandvæsen, Ole Nedahls jubilæum afholdt i Rådhuskælderen.

Ole Nedahl ankom til receptionen i denne veteranbrandbil.

25-års jubilæer 1. oktober Ella Jette Jørgensen, overassistent, Personaleafdelingen 1. september Malene Wichmann Larsen, støttepædagog, Støttekorps Dagtilbud 1. september Karen Ahrenst Jørgensen, leder, Bakkeskolen 1. september Mette Stensgaard Madsen, musikskolelærer, Gladsaxe Musik- og Billedskole 1. september Flemming Mathiesen, pædagog, Børnehaven Lauggården 1. september Aniela Klenowski, pædagog, SFO Stengård 1. oktober Hanne Müller Olsen, sundhedsplejerske, Sundhedsplejen 1. oktober Jaqueline Jensen, kontorassistent, Hovedbiblioteket 1. november Rene Emil Dujardin, bygningskonstruktør, Ejendomscentret 1. november Bente Svendsen, sygehjælper, Træningscenter Gladsaxe

22 Broen 3 • Oktober 2013

Læs artiklen på bagsiden.

Thomas Lerche tiltrådte 13. august stillingen som digitaliseringschef.

Samtidig skiftede IT-afdelingen navn til Digitaliseringsafdelingen. Thomas Lerche er cand.merc.dat fra CBS og har siden 2003 været ansat i Københavns Kommune inden for digitalisering.

Han er en mand, der gennem årene har haft fingrene helt nede i maskinrummet, inden han som chef fik det overordnede ansvar for både interne og borgerrettede digitaliseringsprojekter.

Han beskriver sig selv som en leder med en smittende og positiv tilgang til hverdagen. Thomas Lerche bor i Søborg sammen med sin kone og to børn, og kender derfor Gladsaxe Kommune set fra en borgers synsvinkel.

1. december Karin Darhauge Thykén, fysioterapeut, Træningscenter Gladsaxe 6. december Dorthe Bettina Olesen, social- og sundhedsassistent, Træningscenter Gladsaxe

40-års jubilæer 26. september Georg Strong Jensen, datamatiker og datanom, Digitaliseringsafdelingen 1. oktober Sonja Rosa Petersen, førstetandklinikassistent, Tandplejen 1. oktober Lissy Toxdorf, stedfortræder og forstander, Cathrinegården 1. oktober Kirsten Bahn Hedal, pædagog, AC Kellersvej

Broen 3 • Oktober 2013

23

Bevæg dig GLAD(saxe) i Byens Arena grin, når man til de eksotiske rytmer forsøgte at få de rigtige salsa-sving eller når man pludseligt skulle imponere en tilskuende borgmester med ekstra mange crossfit-mavebøjninger.

Af Jan René Rasmussen, arkitekt, jarera@gladsaxe.dk

Midsommer i Gladsaxe

Byens Arena er navnet på et forblæst og mennesketomt område nedenfor Høje Gladsaxes højhuse. Så langt øjet rækker kan denne smalle strimmel midt i asfaltjunglen byde på alt hvad et aktivt hjerte kan begære indenfor alternative, sportslige træningsfaciliteter.

Men særligt begæret er stedet ikke og for at kaste lidt liv ind i området og vise hvad det kan, er det hedengangne kommunale løb, Miljøløbet, flyttet fra Bagsværd Søs bredder til Høje Gladsaxes skygge – og er udvidet med andre aktiviteter og et nyt navn: Bevæg dig GLAD-dagen.

Samba-salsa-zumba Det er tirsdag, det er efter fyraften – vejret arter sig og rigtig mange kolleger er blevet fristet af tilbuddet om at prøve crossfit, zumba, løb, (kap)gang, hyggeligt samvær og lidt godt at spise.

I de blå Gladsaxe T-shirt er ’alle katte grå’, og her er en enestående chance for at løbe fra direktøren, økonomen, pædagogen eller give sin chef en over zumbaen.

Medarbejderne fra Børnehuset ved Fortet havde været i børnenes udklædningskasse og fundet de farvestrålende Broen 3 • Oktober 2013

skørter med glimtende guldmønter, der raslede til zumba-instruktørens vrikkende koreografi og de gav timen en ekstra dosis sydlandsk charme.

De lokale beboere kørte da også ekstra langsomt forbi og fulgte med brede smil med i de svedende crossfittere, de vuggende zumba-hofter og de stramme løbeshorts.

Brede smil var også kendetegnende for deltagerne denne sommeraften – nogle gange blev smilet ligefrem til

Og så kom alle løberne og kapgængerne – der naturligvis kunne sende en sjov bemærkning eller en hurtig hilsen på tværs af aktiviteterne. Løb og gang fik startskuddet og nåede målet på den anden side af højhusene.

Og det var her, på den grønne side af Høje Gladsaxe, at alle samledes efterfølgende til mad og hygge.

Asken fra Sankt Hans-bålet var nærmest stadig lun og det var stemningen også da alle kunne nyde den veloverståede fyraftens-sport med dejlig mad fra Rådhusets kantine og kollegialt hygge i græsset.

Se flere billeder på side 23.