Broen 2015 1 web

Medarbejderbladet Broen 1 • Marts 2015

Gladsaxe  har

Danmarks bedste

foldboldbane og groundsman Læs også:  Kommunestrategien – læs eksempler på hvordan de otte målsætninger bliver rullet ud i konkrete indsatser. I dette nummer: ’Unge i uddannelse og job’ ...  Smileyer hjælper terapeuter med feedback

jagt efter nye  På måder at arbejde på tværs er alle  Vi kommunikations­ medarbejdere

Husk at du kan abonnere på Broen digitalt Vind fire billetter til Bibliografen

Tværfaglige kurser – april-juni 2015 Ny medarbejder – introduktionskursus for nyansatte 21. maj, Byrådssalen, kl. 13-15.30

ØS-intro 16. april, GPV, kl. 9-15.30 7. maj, GPV, kl. 9-15.30 4. juni, GPV, kl. 9-15.30

Indkøbssystemet – intro 20. april, GPV, kl. 8.30-13.30

ProFile BorgerSag – intro 2. juni, GPV, kl. 9-15

ProFile EmneSag – intro 8. juni, GPV, kl. 9-15.30

Fokus på ledelse: Personaleadministration og -jura 12. maj, Bagsværd Stadion, kl. 9-15.30

MED-grundmodul (obligatorisk for ledere og medarbejdere i MED-organisationen) 27. maj og 17. juni, Bagsværd Stadion, kl. 8-15.30

MED-temadag: Professionel faglighed (se boks nedenfor) 10. april, kl. 9-12.30, Grønnemose Skoles festsal

MED-temadag 10. april om ’professionel faglighed’ Alle medlemmer af MED-udvalg inviteres til temadag i festsalen på Grønnemose Skole fredag 10. april kl. 8.30 til 12.30. På temadagen vil der blandt andet med afsæt i erfaringerne fra de fire dialogworkshops blive sat fokus på professionel faglighed og det at samarbejde på tværs af fagligheder.

Tilmelding på FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog – tværfaglige kurser Læs mere om de planlagte dialogworkshops på side 10-11.

2 Broen 1 • Marts 2015

Outlook afløser Notes som mailsystem Digitaliseringsafdelingen er gået i gang med at flytte alle medarbejderes mails og kalendere fra Lotus Notes til Microsoft Outlook. Outlook er en del af Office 365-programpakken, som er installeret på de fleste administrative computere.

Overgangen vil i en periode give lidt forstyrrelser i det daglige arbejde med mails og kalendere.

Det er ikke muligt at flytte alle på én gang. Derfor flytter vi afdelingerne over i grupper. De første afdelinger flyttes i uge 11 og de sidste i uge 24. Overgangen er planlagt, så den gerne skulle give færrest mulig gener.

På FOKUS kan du læse, hvordan det kommer til at foregå, hvornår din arbejdsplads skal overflyttes og hvilken betydning det får for dig.

For yderligere oplysninger kontakt projektleder Andreas Behrens, Digitaliseringsafdelingen, lokal 5026, edbanb@gladsaxe.dk

Kender du mulighederne i FOKUS ?

Gratis i skøjte- og svømmehallen, gratis til fitness, hvem har jubilæum og er der ventetid på at låne en el-cykel?

Der er en masse muligheder på FOKUS, som du måske ikke kender, fordi du ikke bruger FOKUS til dagligt.

For eksempel kan du komme gratis i både Gladsaxe- og Bagsværd Svømmehal, skøjtehallen og i fitness centre på Seniorcenter Bakkegården og Seniorcenter Egegården.

Du kan også finde alt muligt, som mere direkte har at gøre med dit job i kommunen, så som jubilæer, kursustilbud og medarbejderhåndbogen.

Du kan oprette dig på FOKUS med Nem-ID. Så kan du komme på hjemme fra din egen computer. Eller en hvilken som helst anden.

Information om Rejsekort Erhverv Klippekort til bus og tog er udgået og skal erstattes af Rejsekort Erhverv. Man kan stadig købe skoleklassekort og børnehavekort hos DSB og Movia.

Læs mere og se vejledninger for bestilling af rejsekort Erhverv på FOKUS. Enten under nyhederne eller på FOKUS / Værktøjskassen / Transport

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, kommunikations­ medarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Henrik Skov, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5251 hensko@gladsaxe.dk Peter Kenworthy, kommunikations­ medarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5038 petken@gladsaxe.dk Lisbeth Alcover Chulvi, Strategi og HR lokal 5078 lialch@gladsaxe.dk Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret lokal 5984 jarera@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker i Kommunikationsafdelingen lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk

Foto: Gladsaxe Kommune med flere Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: Cyclus Print Oplag: 4.500 Svanemærket tryksag Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller med post til: Gladsaxe Kommune Att: Jesper Nicolajsen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg senest 15. maj 2015

Styrket politisk ledelse i Gladsaxe Hvem bestemmer egentlig i kommunerne – politikerne eller embedsmændene. Det er en debat, som foregår regelmæssigt i offentligheden – og desværre nogle gange i et skingert toneleje.

I Gladsaxe er vi rigtig godt i gang med at styrke det politiske lederskab ved at indføre en række styringsredskaber i organisationen, der skaber et tillidsfuldt samspil mellem den politiske og administrative ledelse. Et dynamisk dialog-fællesskab, hvor politikerne sætter retningen og angiver rammerne, og hvor vores dygtige medarbejdere loyalt oversætter de politiske ønsker til konkrete drifts- og servicemål samt leverer fagligt kvalificerede input til den videre politiske proces.

Arbejdet med at styrke den politiske ledelse tog for alvor fart med vedtagelsen af den første kommunestrategi for snart ti år siden. Kommunestrategien skaber politisk konsensus i Byrådet om de overordnede mål for den kommende byrådsperiode. Den følges op af en styringskæde bestående af direktørkredsens årsplan, strategisk aftalestyring på alle ledelsesniveauer, budgetopfølgning og af den løbende ledelsesinformation i form af et ledelsescockpit. Det er, suppleret af de tre tværgående strategier – HR-strategien, Digitaliseringsstrategien og Kommunikationsstrategien, vores fælles strategiske landkort, vi alle kan navigere efter i det daglige arbejde.

I ledelsescockpittet bliver der løbende målt på, hvor vi er i forhold til de mål, vi har sat os. Et eksempel er målene om at skabe social balance i vores boligkvarterer og sikre at alle unge kommer i uddannelse og job. Kan vi for eksempel se, at ledigheden blandt unge i et givent boligkvarter stiger, til trods for øget fokus og øget ressourcetildeling, så skal vi ind og kigge på

årsagerne. Er det sæsonudsving eller en blivende tendens, som der skal sættes ind overfor.

Her er det så ikke ’kun’ Ungeenheden, der skal på banen og søge en forklaring på tendensen. Vi skal have fat i en palet af supplerende indsatser.

I børnehusene skal vi sikre, at børn fra socialt svagt stillede familier får gode rollemodeller og tidlig hjælp og støtte.

Vi skal sikre indsatsen for de mindre boglige i folkeskolen, skabe fritidsjob gennem partnerskabsaftaler med lokale virksomheder og yde en mere håndholdt indsats over for familier, så social status ikke går i arv. Vi skal altså sætte alle fagligheder i spil for at løse problemerne på den lange bane.

For at blive klogere på, hvordan vi bedst muligt får alle fagligheder i spil på en meningsfuld måde, er der skabt en ramme med muligheder for at skabe såkaldte dialogworkshops, hvor vi finder nye veje til at nå vores mål ved at drage nytte af alle fagprofessionelle kompetencer på tværs i organisationen.

Jeg tror på, at effektiv politisk målstyring og en aktiv styringsdialog er vejen til succes og en af hovedårsagerne til, at vi i Gladsaxe har et stabilt politisk klima og en sund og robust økonomi, som sikrer, at vi både kan levere høj velfærd for vores borgere og virksomheder og skabe et økonomisk råderum til at investere i fremtiden.

Bo Rasmussen, kommunaldirektør

Broen nr. 1 • Marts 2015

3

Ungeenhed skal give flere et eksamensbevis Alt for mange unge får aldrig begyndt på en uddannelse eller gjort den færdig.

Den nye ungeenhed skal sikre at flere unge får en uddannelse ved at skabe en bedre sammenhæng i indsatsen.

En uddannelse er den sikreste vej til et job og et liv, hvor man kan forsørge sig selv. Men alt for mange unge får aldrig et eksamensbevis fra en erhvervskompetencegivende uddannelse. Nogle kommer aldrig i gang, mens andre aldrig får fuldført deres uddannelse.

Ofte kan et miks af personlige, sociale eller psykiske problemer være svære forhindringer på den unges uddannelsesvej. Disse sammensatte problemstillinger kræver, at kommunen sætter ind på flere fronter, hvis den effektivt skal hjælpe den unge i mål med en uddannelse.

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Flere i gang og færre frafald

Ved indvielsen blev en masse balloner sendt til vejrs med gode ønsker for Ungeenheden.

4 Broen 1 • Marts 2015

I efteråret åbnede den nye Ungeenheden – Gladsaxe Uddannelsesvej for unge i alderen 15 til og med 29 år, som har afsluttet grundskolen.

Den nye enhed består af en tværfaglig palet af medarbejdere fra henholdsvis Jobcentret, Familieafdelingen, Psykiatri- og Handicapafdelingen, Den Boligsociale Enhed og UU-Nord.

Ved at samle alle de relevante medarbejdere

under samme tag bliver det nemmere og hurtigere at lave helhedsorienterede løsninger for de unge. Det betyder også at unge, som før skulle have vejledning i flere forskellige afdelinger af kommunen, nu slipper for selv at skulle navigere imellem dem.

– Erfaringen fra andre kommuner, der har lavet lignende tiltag, er, at de unge giver udtryk for større tilfredshed med den hjælp de får og bedre kan se meningen med de forskellige delelementer i et forløb, fordi de får lagt en samlet plan og ikke længere skal flere forskellige steder hen. Samlingen betyder desuden, at vi kan prioritere den tidlige forbyggende indsats i håbet om, at vi vil se færre unge på offentlig forsørgelse, når de fylder 18 år, fortæller leder af Ungeenheden Tim Bjørn Eriksen.

Den tavse viden kommer i spil Den nye enhed skal både arbejde forebyggende og fastholdende, altså sikre at de unge kommer i gang med en uddannelse og samtidig hjælpe frafaldstruede unge videre i deres uddannelse.

For de enkelte medarbejdere betyder sammenlægningen, at de kan have et bredere perspektiv på den unges forløb.

– Jeg mærker allerede en stor forskel i mit arbejde med de unge. Den tætte, daglige adgang til mine kolleger fra andre fagområder betyder, at vores tavse viden kommer i spil og vi får flere nuancer på den unges situation, så vi kan lægge nogle bedre, fælles, langsigtede planer, fortæl-

unge Kommun estrateg i 2014-18

Kommunestrategi – otte mål for Gladsaxe

I Ungeenheden får de unge én indgang i deres kontakt med Gladsaxe Kommune.

ler ungerådgiver Line Stabell Petersen*, der primært beskæftiger sig med de 15-18 årige.

Tættere samarbejde skærper fagligheden Hun kan nu arbejde tættere sammen med sine nye kolleger om de planer, der rækker ind over den unges 18. år, hvor en anden lovgivning træder i kraft. Ungerådgiverne nyder også den tætte sparring med kollegerne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og de fremskudte mentorer i Værebo og Høje Gladsaxe, som arbejder med nogle af de samme unge.

– Som medarbejder bliver jeg skarpere på min egen faglighed ved at lære om andres.

Derfor bliver det også tydeligere for mig, hvordan jeg kan hjælpe mine kolleger fra andre fagområder, end dengang vi sad opdelt, fortæller Line Stabell Petersen, der føler at hun kan give de unge en god service, fordi hun nemt kan inddrage andre fagligheder spontant – lige, når behovet opstår. * Line Stabell Petersen er siden artiklen blev skrevet skiftet til en anden stilling i Ungeenheden.

Ungeenheden – Gladsaxe Uddannelsesvej Ungeenheden i Gladsaxe har adresse på Gladsaxevej 378, 1. sal, hvor der er åbent for henvendelser kl. 9-14 på alle hverdage. Ungeenheden kan kontaktes på telefon 39 57 50 00 eller på mail UGU@gladsaxe.dk

Broen sætter løbende fokus på Kommunestrategiens otte indsatsområder.

Kommunestrategien afspejler Byrådets ønsker for den politiske retning og angiver de overordnede mål for byrådsperioden.

Kommunestrategiens otte indsatsområder er: Levende by i vækst � Alle børn skal lære mere � Unge i uddannelse og job � Bydele i social balance � Flere borgere skal leve sundere � Alder ingen hindring � Klimabevidste valg � Økonomisk råderum � I dette nummer zoomer vi ind på indsatsområdet:

� Unge i uddannelse og job Der er stadig for mange unge, som ikke får uddannelse og job.

Med indsatsområdet ’Unge i uddannelse og job’ sætter Byrådet fokus på de 15 til 29-årige, som har brug for en ekstra indsats til at gennemføre en uddannelse, så de kan få foden ind på arbejdsmarkedet og blive i stand til at klare sig selv og mestre livets forskellige facetter både socialt og som aktive medborgere.

Broen 1 • Marts 2015

5

Mentor

gav Signe m tavshedspligt, vi begge har overfor hinanden.

Det er vigtigt, at kemien er i orden, og at man finder en fortrolighed, gensidig respekt og tillid hos hinanden. Signe åbnede sig hurtig. Det er vigtigt, at jeg som mentor holder fokus på målet for mentor indsatsen i Gladsaxe, nemlig fastholdelse i uddannelsen. Men hvis privatlivet sejler, så skal det naturligvis også håndteres – og så gør vi det færdigt først.

Signe, hvordan kom du i kontakt med en mentor?

Af Bettina Norup Jantzen, Frivillig mentorkoordinator, amcbnj@gladsaxe.dk og Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk og

I ’Frivillig mentor-ordningen’, der er en del af Ungeenheden, støtter frivillige mentorer unge til at komme i mål med en uddannelse.

24-årige Signe Aalborg har siden oktober 2013 haft kontakt med Birgit Meltinis, 65 år, efterlønner og frivillig mentor. Forløbet har givet Signe nyt mod på studierne og livet.

6 Broen 1 • Marts 2015

Birgit, hvad fik dig til at melde dig som frivillig mentor?

– Som tidligere skolelærer, leder og coach mente jeg at have noget at bidrage med i forhold til at kunne hjælpe en ung med at få uddannelse.

Jeg havde egentlig ikke så mange bekymringer.

Jeg var glad for at der var tale om unge uden tunge, voldsomme problemer. At det var unge med helt almindelige udfordringer.

Birgit, hvordan var første møde med en ung mentee?

– Jeg tænkte: kan jeg gøre en forskel? Hvad kan hun bruge mig til? Omvendt var jeg jo ikke ansat af nogen, og Signe havde jo selv valgt mig.

Vi mødtes på en café og talte om vores forventninger til hinanden, om tidsrammen og den

– Jeg var tilknyttet Uddannelsesviften (nu en del af Ungeenheden, red.), hvor jeg var til et foredrag om mentor ordningen. Det lød spændende, især at jeg selv skulle vælge en mentor ud fra en præsentation, de havde lavet. Da jeg havde set dem igennem var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være Birgit.

– Et par dage efter sendte Birgit en sms, om vi skulle mødes på en Café i Lyngby. Jeg kom alt for tidligt, næsten en halv time stod jeg på Lyngby Hovedgade og trippede nervøst. Hvad skulle jeg sige først, og hvor meget skulle jeg fortælle? Ville Birgit forstå mig? Ville det hele give mening? Det var lidt som at bestille en menu på en fin restaurant uden at vide om man overhovedet kunne li´ det.

– Men det gik godt. Birgit lytter og er god til at stille de rigtige spørgsmål. Det dejlige er, at Birgit vil mig. At hun vil ses igen og ikke giver op eller giver slip. Faktisk er det min oplevelse, at jeg ikke ville være dét menneske, jeg er i dag, hvis jeg ikke havde mødt Birgit.

Signe, hvad er din baggrund?

– Folkeskole op til 8 klasse. 9 klasse tog jeg på en efterskole. Jeg har nok ikke haft det sværere eller nemmere end mange andre. Jeg er også blevet mobbet og har følt mig meget ensom.

Har startet på TEC og på HF, men er droppet ud af begge. Nu læser jeg til pædagog, og det går smaddergodt – med støtte fra Birgit.

– Min store interesse er Manga (japanske tegneserier, red.), og når jeg læser er det typisk

forløb

mod på studierne på engelsk – eller var, skal jeg nok nærmere sige.

Birgit har lært mig at læse på dansk. Før var jeg helt mast efter tre sider i en dansk bog. Sådan er det ikke mere, og det jo perfekt nu, hvor jeg endelig klarer mig godt på uddannelsen.

Birgit, hvilke tanker havde du om Signe?

– Jeg må indrømme, at jeg tænkte at hun var en isoleret pige foran den computer. Japanske tegnerserier og hun læste kun på engelsk … jo, der var mange alarmklokker. Det gjorde mig rolig, at Signe har en kæreste og et par gode veninder, men jeg tænkte også ’jeg må gøre noget’ dog uden at presse, så der var mange delmål i starten, og det lærte mig meget om, hvordan Signe og sikkert også andre unge tænker i dag.

Birgit, hvordan og hvad gør du som mentor?

– I bund og grund lytter jeg mest. Jeg er bevidst om ikke at have en ’mor-rolle’. Jeg bruger min erfaring og hjælper med lektier i de fag, jeg er bedst til. Det er ikke så kompliceret. Det handler jo bare om at være mig.

– For eksempel kom Signe i starten af skoleåret og fortalte, at hun vil skifte klasse, fordi hun ikke følte hun passede ind. Vi talte om hendes tidligere erfaringer med samme følelser og håndtering af hendes egen tilgang og adfærd.

Også da Signe skulle i praktik, var hun rigtig usikker, og derfor talte vi om, hvad hun selv kan gøre for at undgå at dårlige oplevelser gentager sig. Jeg giver Signe nogle konkrete redskaber til at håndtere usikkerheden. Hun sender mig for eksempel en sms, når noget er svært, og så kan jeg berolige hende og støtte hende over sms med rosende ord og anerkendelse.

Signe, hvordan har din forandring været?

– At blive set og hørt har sat en forandring i gang hos mig. At en voksen person er der for én.

Det er som om Birgit har givet mig et los bag i.

At mødes med Birgit eller bare sende hende en sms gør en verden til forskel. Når jeg tænker et år tilbage er det næsten ikke til at fatte, at jeg er så godt i gang med skolen. Når jeg for eksempel

Kommun estrateg i 2014-18

skal aflevere opgaver, er de søvnløse nætter og følelsen af angst afløst af helt almindelig spænding og nervøsitet.

– Jeg er begyndt at dyrke lidt motion, spiser og sover mere fornuftigt – og er begyndt at tabe mig.

Jeg har fået kontakt til TUBA (Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere, red.), hvor jeg mødes jeg med andre unge fra hjem med alkoholproblemer. Det er så dejligt at vide, at jeg ikke er alene. Jeg er også blevet valgt ind i elevrådet på min skole. Mit liv er generelt ikke som det var for bare ét år siden. Nu glæder jeg mig til at få huen på, og det er helt sikkert, at Birgit skal med den dag for at se ’resultatet’.

Birgit, har du lært noget nyt ved at være mentor?

– Jeg har lært at se verden på en lidt anden måde. Lært nye sider af mig selv. For eksempel, hvordan jeg sammen med en ung kan få løst op for den unges udfordring, om det så er en faglig kode der skal knækkes, eller om det er noget mere personligt og privat. Jeg er også blevet bedre til er at sige fra og holde fokus på vores fælles mål. Jeg bliver også anerkendt som menneske, og det at være en del af et team med 40 andre frivillige mentorer er spændende, sjovt og hyggeligt, når vi ses tre til fire gange om året.

Jeg håber, at Gladsaxe Kommune vil fastholde denne meningsfyldte indsats. Jeg bliver i hvert fald ved, til jeg er gammel.

Signe Aalborg.

fakta Mentorordningen i Gladsaxe Pr. december 2014 havde 101 unge været igennem et mentorforløb i det frivillige mentorkorps.

Heraf var 31 i et aktivt forløb, mens 70 unge var færdige.

Af de 101 unge var 76 procent i enten i uddannelse eller job.

Den gennemsnitlige forløbslængde af et mentorforløb var 127 dage.

Er du en person med ekstra overskud i hverdagen, som gerne vil stille din livserfaring og viden til rådighed for en ung, så bliv en del af vores super engagerede frivillige mentorkorps – skriv til os på mail frivilligmentor@gladsaxe.dk eller ring til mentorkoordinator Bettina Jantzen på telefon 30 10 31 44.

Broen 1 • Marts 2015

7

Græshjertet græder når det regner

Af Henrik Skov, kommunikationsmedarbejder, hensko@gladsaxe.dk

Danmarks fineste fodboldbane ligger i Gladsaxe og har alle odds imod sig.

Den er anlagt på en tidligere speedwaybane og gamle slagger afgør, hvor højt bolden springer forskellige steder på banen. Broen har mødt manden med ansvaret for banen.

Privat er Thomas Jørgensen AB Gladsaxe-fan, og har været det, siden han var dreng. Professionelt er han områdeleder for de udendørs idrætsanlæg i Gladsaxe Kommune. Men når han er på Gladsaxe Stadion for at se AB spille, har han svært ved at adskille de to ting.

– Sådan en dag, hvor det regner og spillerne pløjer banen op med glidende tacklinger, så tænker jeg, at de ikke er særlig søde ved ’min’ bane, griner Thomas Jørgensen og fortsætter: – Så gør det ondt i mit græshjerte, og jeg kan godt finde på at gå før tid, fordi jeg kan se, hvor meget arbejde, vi skal lave, inden næste hjemmekamp.

Græs-passionen kom tilfældigt Thomas har arbejdet på Gladsaxes idrætsanlæg i 11 år og har været leder siden 2009. Hans passion for græs kom ved en tilfældighed. Han blev alene med sin datter og sagde sit job som salgskonsulent op for at have tid sammen med hende.

8 Broen 1 • Marts 2015

– Jeg regnede med, at jeg skulle tilbage i et job som salgskonsulent.

Men det var ikke så nemt at få et arbejde, som jeg regnede med, og derfor begyndte jeg her som vikar, fortæller han.

I dag er han chef for otte fastansatte, som tager sig af de udendørs idrætsarealer i kommunen.

Han er også Danmarks bedste til at passe en fodboldbane.

Groundsman of the Year Mange danskere ved, at greenkeeperen er ham, der slår græsset på en golfbanen. Det er måske knap så kendt, at groundsman’en er ham, der passer det på en fodboldbane. Men alle stadions har groundsmen og deres forening valgte i januar Thomas Jørgensen til ’Groundsman of the Year 2014’.

Det er på trods af, at han først er færdig med sin uddannelse som groundsman til sommer.

– Jeg har aldrig været landets bedste til noget før, så det er da en kæmpe oplevelse, siger han og skynder sig at tilføje:

– Men det er jo ikke mig, som sidder på ryggen af de maskiner, der slår græsset.

Men der skal en del mere til at holde standarden på Danmarks bed­ ste fodboldbane, end at slå græs.

De seks zoner Før 2013 betragtede Thomas Jørgensen og hans medarbejdere plænen på Gladsaxe Stadion som en helhed. Men det år begyndte 18 klubber i de to øverste divisioner af dansk fodbold at samarbejde med det engelske firma ProLeissure. Firmaet inddeler banen i seks forskellige zoner og udfører 18 forskellige tests i hver enkel zone.

En test viste for eksempel, at der er meget mere slagger fra en gammel speedwaybane foran mål i den ene ende af banen, end i den anden ende. Reelt betyder det, at en bold, som bliver slået ned i jorden springer 10 cm. lavere i den ende med meget slagger.

Første testresultat gav Gladsaxe Stadion tre stjerner på en skala fra en til fem.

Områdeleder Thomas Jørgensen (th) er sammen med en ansat fra firmaet ProLeissure i gang med at teste banen på Gladsaxe Stadion.

Der ligger blandt andet værktøj til at måle græssets højde, røddernes længde, og gitteret øverst bliver brugt, til at tælle hvor meget ukrudt banen har pr. kvadratmeter.

– Det var et ganske udmærket resultat, og jeg havde aldrig turde håbe på, at vi kunne nå op på den højeste karakter, som er den Premier League-klubberne får.

Men banen på Gladsaxe Stadion er i dag den eneste bane i Danmark med fem stjerner.

– En klub som Manchester City har et banebudget på 50-60 millioner kroner om året, og det skal sammenlignes med at vi bruger 5-600.000 kroner på banen på stadion og cirka det samme beløb på kommunens øvrige ni baner tilsammen, fortæller han og tilføjer: – Men Manchester City har selvfølgeligt også ti baner, ligesom vi har.

Og selv den største AB-fan tror ikke på, at klubben rykker op foreløbigt, så der skal varme i banen: – Men det kunne da være sjovt med nogle større kampe på stadion, siger Thomas Jørgensen.

Mange superligahold kræver også at banen bliver vandet før hver enkelt halvleg, så bolden bevæger sig hurtigere.

– AB vil også gerne have, at vi vander græsset før hver halvleg, men græs er som mennesker. Hvis der er mad lige ved hånden, gider man ikke gå efter det. Sådan har græsset det også. Vi sjatvander ikke, fordi vi vil have lange rødder på vores græs, siger ’Groundsman of the Year 2014’, Thomas Jørgensen.

Thomas Jørgensen (nr. to fra højre) ved overrækkelsen af diplomet for ’Groundsman of the year 2014’.

Gladsaxes hemmelighed Plænerne i superligaen skal have varme i græsset og er derfor sået i sandet jord, som er god til at lede varme. Sandet jord er bare ikke lige så effektiv som Gladsaxes lerholdige jord til at holde på græsset, når det kommer en glidende tackling en våd november aften.

Broen 1 • Marts 2015

9

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

På jagt efter nye måder at arbejde sammen på tværs Medarbejdere og ledere kaster sig de næste par måneder ud i en række dialoger, hvor de skal samarbejde med kolleger fra andre fagområder, end de nødvendigvis gør til daglig. Dialogerne har karakter af små workshops og de tager udgangspunkt i konkrete situationer eller opgaver, hvor borgere og virksomheder er i kontakt med flere forvaltninger og mange forskellige medarbejdere fra kommunen.

Tanken er, at medarbejdere og ledere gennem forsøgene får udviklet nye og bedre måder at løse opgaver på tværs af deres faggrænser.

– Nogle gange kommer vi fra forskellige faggrupper til at modarbejde hinanden lidt. Måske fordi vi uden at vide det ikke altid har helt samme mål for borgeren. Vi kunne måske bruge ressourcerne bedre, hvis vi finder fælles mål, der giver mening, siger Iben Bruun, fællestillidsmand for sygeplejerskerne.

MED-udvalget som omdrejningspunkt

Vi tager tillidsdagsordenen på os

De nye konkrete ideer til fornyet tværfagligt samarbejde skal med tiden bredes ud via de lokale MED-udvalg.

Dialogerne er kernen i projektet ’Professionel faglighed’, som medarbejdere og ledelse sammen har sat i søen via Hovedudvalget. Alle dialoger tager udgangspunkt i konkrete og komplekse sager, hvor borgere eller virksomheder kommer i kontakt med mange forskellige fagpersoner. Det er for eksempel den tidlige indsats for udsatte børn, som kan involvere både socialrådgivere og psykologer, ansatte i sundhedspleje, Borgerservice og dagtilbudsområdet. Fælles for de udvalgte typer af sager er, at samarbejdet på tværs af faggrupper er strengt nødvendigt for, at vi kan lykkes med opgaven.

Ifølge Ditte Iversen, souschef i Dagtilbud og Sundhed, skyldes behovet for mere tværfagligt samarbejde, at kommunens opgaver bliver mere og mere

komplekse. Presset på ressourcerne er også medvirkende til, at der skal tænkes nyt, pointerer fællestillidsmanden.

– Vi er som medarbejdere selvfølgelig ikke mere blåøjede, end at vi godt ved, at det også handler om at bruge ressourcerne bedre. Men det handler ikke om at spare, men om at løfte kvaliteten, siger Iben Bruun.

Tværfaglighed – ikke let for alle Hvorfor er det nødvendigt at gå i

10 Broen 1 • Marts 2015

Med anker i MED-systemet skal medarbejdere og ledere de kommende måneder udforske nye samarbejdsformer på tværs af fagligheder. Målet er, at realisere de potentialer, der ligger i et større samarbejde på tværs for at kunne levere bedre service og ydelser til borgere og virksomheder. laboratorier med cases, proceskonsulenter, evalueringer og temadrøftelser i Hovedudvalget for at få fagprofessionelle til at bryde kendte arbejdsgange?

– Projektet handler om at rette sin faglighed ud mod andre og bruge den

Medarbejdere fra Ungeenheden i struktureret dialog ved et af dialogmøderne.

mere sammen med andre. Det er ikke lige let for alle, og ganske givet rigtig svært for nogle. Det er organisationens opgave at understøtte udviklingen af medarbejdernes professionelle faglighed. Det sker ikke af sig selv. Der må nye rutiner og kompetencer til, siger souschef Ditte Iversen.

Vi skal gøre hinanden bedre De kommende måneders forsøg med udvalgte cases skal afdække, hvor medarbejdere og ledere selv ser et potentiale for at styrke samarbejdet.

Fællestillidsmand for sygeplejerskerne Iben Bruun (tv.) og souschef i Dagtilbud og Sundhed, Ditte Iversen.

Fællestillidsmand Iben Bruun håber, at det fører til en kulturændring, hvor det bliver helt almindeligt at samarbejde på tværs. Og som hun ser det, kan projektet ikke lade sig gøre uden tillidsdagsordenen.

– Sådan et projekt kræver, at lederne har tillid til, at medarbejderne kan skabe noget godt og nyt.

Det kræver, at lederne er åbne og nysgerrige og inviterer medarbejderne med ind i beslutningerne om, hvordan man skal arbejde sammen på nye måder, og det har de netop gjort her, siger Iben Bruun og peger på, at medarbejdere og ledere er fælles om at undersøge og definere nye måder at arbejde på, fordi projektet har afsæt i MED. – Medarbejderinddragelsen via MED er helt centralt for projektet. Det er jo os medarbejdere, der skal bære det igennem i sidste ende i hverdagen over for borgerne, siger Iben Bruun.

Artiklen er skrevet på baggrund af en artikel af journalist Mette Løvgren fra FTF. Originalartiklen har været bragt på ftf.dk i et tema om Tillidsreformen, der skal skabe fornyelse i den offentlige sektor.

fakta Professionel faglighed i dialogworkshop De fire første forsøg kører i første kvar­tal af 2015.

Fire cases er udvalgt: 1) Indsatsen omkring en voksen borger, der som minimum modtager hjælp fra hjemmesygeplejen og får socialpædagogisk støtte, eventuelt også psykiatrisk støtte 2) Tidlig indsats for børn, hvor det kan være relevant at samle fagfolk fra både sundhedspleje, dagtilbud, Borgerservice, Kontanthjælp og Rådighedsteam, socialrådgivere og psykologer 3) Ungeenheden 4) Erhvervs- og Vækstenheden, hvor By- og Miljøforvaltning, Jobcentret, Kommunikationsafdeling og Økonomisk Sekretariat arbejder sammen om at forbedre samarbejdet med erhvervslivet.

MED-temadag 10. april om professionel faglighed Alle medlemmer af MED-udvalg inviteres til temadag i festsalen på Grønnemose Skole fredag 10. april kl. 8.30 til 12.30. På temadagen vil der, blandt andet med afsæt i erfaringerne fra de fire dialogworkshops, blive sat fokus på professionel faglighed og det at samarbejde på tværs af fagligheder.

Du kommer til at opleve praksisnære eksempler på professionel faglighed og får levende input til drøftelser af, hvad der skal til for at lykkes med at kombinere flere faglige tilgange til den fælles opgaveløsning og skabe bedre løsninger for borgere og virksomheder. Der er lagt op til udveksling af viden og ideer.

Tilmelding på FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog – tværfaglige kurser

Broen 1 • Marts 2015

11

Af Henrik Skov, kommunikationsmedarbejder, hensko@gladsaxe.dk

Forældre og børn, som kommer i Gladsaxe Familieog Ungecenter, skal give feedback efter hvert besøg. Feedbacken hjælper terapeuterne med at fokusere på det, som familierne synes er vigtigt, og hjælper terapeuterne med at engagere familierne i behandlingen.

– Feedback fra borgerne kræver en ændring i tankegang hos os medarbejdere. Vi skal ikke fokusere på at blive bekræftet i det, vi gør godt. Vi skal fokusere på, hvad familierne ønsker, vi kan gøre anderledes, siger Laura Tang Jensby. Hun er familieterapeut og en af landets førende eksperter i FIT (Feedback Informed Treatment).

Fire streger – gange to FIT går i alt sin enkelthed ud på at børnene, deres forældre og deres netværk som for eksempel lærere, pædagoger og bedsteforældre bliver bedt om at svare på fire spørgsmål ved at sætte en prik på hver af de fire linjer. De første fire spørgsmål går ud på, at børnene, deres forældre og netværket markerer

12 Broen 1 • Marts 2015

hvordan de mener, at barnet har haft det den seneste uge.

Terapeuterne får et indblik i, hvordan barnet trives, og kan herud fra se om barnets trivsel bliver bedre, dårligere eller stagnere. De andre fire spørgsmål går ud på, at terapeuterne søger feedback på dagens samtale.

Familierne bliver altså bedt om, at give en ærlig feedback, som terapeuterne kan bruge til at justere arbejdet ud fra.

– Det er fire simple streger på et stykke papir. Gange to, siger Lisa Romlund Nielsen, leder af Familie- og Ungecentret og fortsætter: – Fire spørgsmål er om, hvordan det er gået siden sidst og fire spørgsmål i slutningen af samtalen er om, hvordan dagens samtale har været. Det lyder enkelt, men har gjort, at vi er blevet

markant bedre til vores arbejde. Jeg kan se, at samtlige 24 behandlere, som arbejder her, opnår bedre resultater med borgerne, end de gjorde tidligere.

Fokus på effekten af behandlingen Laura Tang Jensby fortæller, at man traditionelt vurderer, at 60-70 procent af ressourcerne bliver brugt på de familier, som ikke får den hjælp, de har brug for. FIT hjælper generelt terapeuter til at blive bedre til at spotte familier, som ikke oplever nogen effekt af behandlin-

Lisa Romlund Nielsen, tv., leder af Familie- og Ungecentret, sammen med Laura Tang Jensby, der er familieterapeut og en af landets førende eksperter i FIT.

Smileyer hjælper terapeuter gen. Terapeuterne kan sammen med disse familier lægge en strategi for, hvad der måske vil være mere virksomt for dem.

– Med FIT tager man udgangspunkt i, at folk selv bedst ved, om behandlingen kommer til at virke. Og så reagerer vi omgående på det, siger hun.

Hvordan de kom i gang Laura Tang Jensby underviste sine kollegaer i et halvt år inden alle terapeuter blev bedt om at bruge FIT i deres

Eksempel på et feedbackskema til børn. Fire simple spørgsmål med smileyer.

samtaler. Familie- og Ungecentret har været i gang med at bruge FIT i deres arbejde siden maj 2011, og er nu et af Danmarks førende familiehuse i brugen af FIT. Siden Familie- og Ungecentret indførte FIT har Pilegården, Familieskolen og skolepsykologerne også været på skolebænken og er i gang med at indfører FIT i deres arbejde.

Mange andre kommuner ønsker også at indføre systemet, og Socialstyrelsen henviser disse til Gladsaxe Familie- og Ungecenter.

– Jeg bruger en del tid på at tale med kommuner rundt omkring i landet, fortæller Lisa Romlund Nielsen.

Hun får også henvendelser fra andre afdelinger i Gladsaxe Kommune, hvor man har meget borgerkontakt.

– Det er ikke noget man bare lige indfører. De sidste fire år er meget af vores efteruddannelse og andre midler gået til det her, så det skal være en chef, der virkelig vil det, siger hun.

fakta FIT (Feedback Informed Treatment) Det kræver tre grundlæggende ting at indføre FIT: At skabe en kultur for det at modtage feedback At integrere de to skemaer i det daglige arbejde At fejle med succes.

I de år hvor Familie- og Ungecentret har arbejdet med FIT, har det øget deres effekt mellem 20 og 35 procent. Det vil sige, at der er langt flere familier i dag, som oplever en positiv og vedvarende forandring.

Broen 1 • Marts 2015

13

Vi er alle kommunika

Af Ulla Baden, kommunikationschef, ulla.baden@gladsaxe.dk

Tre tværgående strategier skal hjælpe til at sikre, at vi når vores mål Sidste sommer vedtog Byrådet en Kommunestrategi 2014-2018 med otte mål, som lægger en fælles ramme for, hvilke mål vi som medarbejdere og ledere skal arbejde for at nå i de kommende fire år for at gøre Gladsaxe til et godt sted at bo, arbejde og drive erhverv i. Siden har Byrådet så vedtaget tre tværgående strategier for, hvordan vi når disse mål. En HR-strategi, en Digitaliseringsstrategi og en Kommunikationsstrategi.

De tre strategier repræsenterer alle et fælles tankesæt for, hvordan vi arbejder strategisk i Gladsaxe Kommune for at nå vores fælles mål, og de vil hver især blive præsenteret her i Broen i de kommende numre. Den første vi præsenterer, er Kommunikationsstrategien 2015-2018.

14 Broen 1 • Marts 2015

kationsmedarbejdere Den nye kommunikationsstrategi hjælper os alle til at kommunikere med omtanke for at nå vores mål.

Spørger du, hvor mange kommunikationsmedarbejdere, vi er i Gladsaxe Kommune, er svaret cirka 7.000. For ifølge Gladsaxe Kommunes nye Kommunikationsstrategi er alle medarbejdere kommunikerende medarbejdere, der i samarbejde med lederen kommunikerer på eget fagområde.

Hjælp til at styrke strategisk kommunikation Men hvordan gør vi det så egentlig?

Her er der hjælp at hente i den nye kommunikationsstrategi, der lægger rammen for, hvordan vi kan styrke den strategiske kommunikationsindsats i hverdagen med udgangspunkt i de otte prioriterede mål i vores fælles Kommunestrategi.

For udbuddet af kommunikationskanaler stiger. Dermed bliver det sværere at trænge igennem til borgerne og virksomheder – og ting, der ikke kommunikeres, eksisterer ikke.

Ofte kan manglende kommunikation være årsagen til, at et projekt ikke får den succes, som var planen, fordi de mennesker, som skulle have gavn af projektet, aldrig hørte om det.

Strategisk kommunikation er kommunikation med omtanke Og hvad er strategisk kommunikation. Det er, når du tænker over, hvad du gør og hvorfor du gør det – hvad der er de vigtige budskaber, hvem der er de vigtige målgrupper og hvordan du når dine målgrupper bedst muligt med hvilke midler og hvornår.

Samtidig handler det om at synliggøre og styrke demokratiet og brande kommunen. Det gør vi blandt andet ved at fortælle, hvad vi gør og hvorfor vi gør det, og ved at skabe genkendelighed via vores designlinje.

Alt sammen så nye borgere får lyst til at slå sig ned i Gladsaxe.

Her får du hjælp med din kommunikation På intranettet FOKUS / Værktøjskasse / Kommunikation finder du Kommunikationsstrategien og et bilag, som uddyber, hvem, der gør hvad, når vi kommunikerer.

Her kan du også finde vores progpolitik Godt Sprog og Designlinje samt en masse skabeloner og andre redskaber, der kan hjælpe dig med at kommunikere i hverdagen. Og har du brug for hjælp, kan du altid kontakte Kommunikationsafdelingen på telefon 39 57 50 18.

De otte prioriterede mål i Kommunestrategien Levende by i vækst Alle børn skal lære mere Unge i uddannelse og job Bydele i social balance Flere borgere skal leve sundere Alder ingen hindring Klimabevidste valg Økonomisk råderum

Broen 1 • Marts 2015

15

Værebro er skøn !

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

– konference satte spot på indsatsen i Værebro Park Et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, bolig­ selskaberne og beboerne skal gøre Værebro Park til et bedre sted at vokse op. En stor konference satte spot på resultaterne af de hidtidige indsatser, blandt andet faldende kriminalitet, hærværkstal og stigende venteliste til boliger.

16

Alle Værebro Parks beboere under 30 skal være i uddannelse eller job. Børn og unge skal have gode fremtidsmuligheder. Værebro Park skal tiltrække resursestærke borgere og skolelever.

Bandekriminaliteten skal væk. Dette er målene for Projekt Social Balance i Værebro Park.

Ikke nok at lave kaffeklubber Den første fredag i februar satte en konference fokus på Social Balance i Værebro Park. Her deltog konferencier Clement Kjærsgaard, borgmester Karin Søjberg Holst, oplægsholdere, og cirka 160 deltagere fra kommunen, byrå-

det, Skovbrynet Skole, Kommunernes Landsforening, politiet, boligselskaberne, afdelingsbestyrelserne i Værebro Park og private firmaer fra området.

Kommunaldirektør Bo Rasmussen og administrerende direktør i Dansk Almennyttige Boligselskab, Niels Olsen, startede konferencen med at fortælle om et Værebro med faldende kriminalitet og hærværkstal, forbedret ungeledighed, stigende ventelister til boliger, og en generel interesse i at være med i projektets aktiviteter.

– Men ikke alt er rosenrødt, og vi er stadigvæk langt fra målet. Hvis vi ikke får folk i arbejde, er projektet ikke

Clement Kjærsgaard styrede dialogen mellem de centrale aktører i projektet.

bæredygtigt, for det er ikke nok at lave kaffeklubber, sagde Niels Olsen.

Ejerskab er noget man tager En af beboerne foreslog at man, for at ændre på beboersammensætningen, burde være i job for at blive anvist til Værebro Park. Og en virksomhedsleder fra Falck Gladsaxe mente, at lokale virksomheder som hans egen skal hjælpe de ’skæve’ unge ind på arbejdsmarkedet, ved at give dem en ekstra chance.

For som det blev sagt mange gange i løbet af konferencen, er ejerskab for projektet noget man skal tage, ikke noget man får tildelt.

– Det er ikke kun en kommunal opgave, men også en opgave for beboerne, virksomhederne og civilsamfundet, som projektkoordinator i Projekt Social Balance, Sille Madsen, pointerede.

Nyttehaver skaber sammenhold Og mange af ideerne til projektet er netop kommet fra borgerne, påpegede Bo Rasmussen.

– Til borgermødet i 2012 kom der

over 600 ideer, som har været styrende for den måde, vi arbejder på i dag, fortalte han.

En af ideerne, som er blevet en stor succes er Værebro Parks nyttehaver.

Ideen til haverne kom fra beboerne, der sammen med kommunen og boligselskaber har forvandlet et græsareal til 39 nyttehaver, som der er lange ventelister til.

– Nyttehaverne er vores, og vi passer på hinandens haver som en stor familie. Pludseligt taler vi med naboer som vi ikke har talt med før, som en beboer fortalte.

Den gode historie Hvis projektet skal lykkes med skabe yderligere samarbejde og samhørighed i Værebro Park, og tiltrække resursestærke beboere, skal disse succeshistorier være med til at skabe en fortælling om Værebro Park som et godt sted at bo, påpegede SSP-koordinator Tobias Cadin Borup.

– Meget handler om, hvilken historie der bliver fortalt om, og i, området.

Hvis de ældre tror, at alle unge er kriminelle, og de unge tror, at alle ældre ser skævt til dem, kommer det ikke til at virke. Vi der arbejder med Værebro skal derfor holde op med at italesætte det negative hele tiden.

For som en af børnene i en film om projektet der blev vist på konferencen

sagde, er Værebro mere og andet end bandekriminalitet og tal i Excel-ark.

– Værebro er skønt, det er et sjovt sted at være, fortalte hun med et stort smil.

fakta Social Balance i Værebro Park Projekt ’Social Balance i Værebro Park’ blev startet i 2013, og er et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Gladsaxe almennyttige Boligselskab, og boligafdelingen i Værebro Park. Formålet med udviklingsfællesskabet er, at forandre Værebro Park fra et udsat boligområde til en velfungerende blandet bydel, hvor alle der bor eller færdes i området, kan være med til at gøre en positiv forskel.

Indsatsen er blandt andet fokuseret på mentorer, der hjælper de unge med at komme i job eller uddannelse. Eksempler på projektets aktiviteter og tiltag er nyttehaver, streetfodbold, et cirkus og en ny skolesti.

Projektet er opdelt i tre faser, og forventes afsluttet i 2025. Det hører under den nye Enhed for Social Balance, der skal skabe en tværgående, ensartet og systematisk tilgang til arbejdet med Gladsaxes udsatte boligområder.

Broen 1 • Marts 2015

17

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

Send dit svar senest 20. maj på FOKUS / Personale / Tip en 13’er – eller send denne side, hvis det kniber.

8. Hvor meget har Familie- og Ungecentret øget deres effekt med FIT?

 1: 10. april 2015  x: 30. april 2015  2: 15. maj 2015

 1: Mellem 10 og 15 procent  x: Mellem 15 og 20 procent  2: Mellem 20 og 35 procent

2. Hvem er målgruppen for

9. Hvem var konferencier på konferencen

 1: Unge under 18 år  x: Unge mellem 15 og 29 år  2: Unge mellem 18 og 25 år

3. Hvilket studie er Signe godt i gang med?  1: Lærerstudiet  x: Frisørstudiet  2: Pædagogstudiet

4. Hvor mange unge havde i december været i et mentorforløb i det frivillige mentorkorps?

om Social Balance i Værebro Park?  1: Johannes Langkilde  x: Clement Kjærsgaard  2: Jes Dorph Petersen

10. Hvor mange nyttehaver er

11. Hvilken dato er der Ladywalk 2015?  1: 1. maj  x: 18 maj  2: 10. juni

12. Hvad fyldte borgmester

5. Hvilken fodboldklub er groundsman

 1: 65 år  x: 70 år  2: 75 år

Hun vandt fire billetter til Bibliografen i Bagsværd.

Send dit svar senest 20. maj til: Jesper Nicolajsen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

Karin Søjberg Holst?

 1: FC København  x: AB Gladsaxe  2: Lyngby Boldklub

13. Hvordan kan du abonnere

6. Hvor mange dialogworkshops bliver der

 1: Via linket www.gladsaxe.dk/broen  x: Ved at skrive en mail til Broens redaktion  2: Det sker helt af sig selv

holdt i projekt ’Professionel faglighed’?

dagplejer i Dagplejen Nord

der lavet i Værebro Park?  1: 18  x: 25  2: 39

 1: 51 unge  x: 101 unge  2: 154 unge

Thomas Jørgensen fan af?

Anette Jørgensen

digitalt på Broen?

 1: 4  x: 6  2: 8

 1: Feedback Informed Treatment  x: Full Informed Treatment  2: Families In Treatment

18 Broen 1 • Marts 2015

Titel:

Hvad står forkortelsen FIT for?

Navn:

7.

E-mail:

Kommunestrategiens mål om ’Unge i uddannelse og job’?

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Telefon:

om ’Professionel faglighed’?

Afdeling / institution:

1. Hvornår er der MED-temadag

Tilmeld dig Ladywalk 2015 Mandag 18. maj har alle kvinder i Gladsaxe Kommune mulighed for at gå en tur med gode kolleger og i den gode sags tjeneste. Vi har stolte traditioner i Gladsaxe, idet vi har vundet pokalen for største hold i København hvert år fra 2011. Det kunne være skønt at gentage den bedrift igen i år.

Start og mål er igen i år Tiøren, Amager Strandpark, Amager Strandvej 146 (over for Kastrup Fortet).

Der er to valgfrie ruter at vælge imellem, 7 eller 12 km. Du bestemmer selv, hvilken rute du vil gå på selve dagen. Begge distancer starter og slutter samme sted. Ruterne vil være godt afmærket og kan ses på www.gangsport-samvirke.dk under Ladywalk.

Tilmelding Sidste frist for tilmelding er 15. april 2015. Tilmeldinger der kommer senere vil ikke blive registreret. Det vil være en stor hjælp, hvis I har mulighed for at tilmelde jer samlet som afdeling eller arbejdsplads. Det er dog også muligt at tilmelde sig enkeltvis. Det er gratis at deltage.

Tilmeldingsskema ligger på FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed – motion / Motionstilbud – arrangementer Yderligere oplysninger: Eva Marie Jäpelt, arbejdsmiljøkonsulent, Strategi og HR, e-mail: evamaj@gladsaxe.dk Du kan læse mere om Ladywalk på www.ladywalk.dk

Borgmester Karin Søjberg Holst fyldte 70

Byrådsmedlemmer, både nuværende og tidligere, og forbindelser fra et langt politisk liv var sammen med den nærmeste familie mødt talstærkt op

til reception i Rådhuskælderen for at ønske borgmester Karin Søjberg Holst tillykke med hendes 70-års fødselsdag.

Er sommerferien på plads?

Der er stadig ledige huse i sommerperioden i Feriefondens boliger. Find oversigten over alle ferieboligerne på Feriefondens hjemmeside www.gkferiefond.dk Klik på ’Se alle lejemål’ øverst på siden.

Her kan du søge på alt, der er ledigt i en given periode – eller du kan klikke på et bestemt lejemål og se hvornår det er ledigt. Du kan betale online eller få fremsendt faktura pr. mail.

Er du ikke oprettet i bookingsystemet, kontakt administrationen på telefon 39 57 61 96.

25-års jubilæer 1. april 1. april 24. april 1. maj 7. maj 28. maj 1. juni 14. juni

Birgit Algod Bredholm, hjemmehjælper, Hjemmeplejen Nord Bente Meldgaard Clausen, ledende økonoma, Træningscenter Gladsaxe Michael Kim Petersen, specialist, Forsyningsafdelingen Pia Herrmann Pedersen, visitator, Visitationskorpset Susanne Lundahl Michaelsen, stedfortræder/souschef, AC Kellersvej Karen Bojsen, assistent, Børnehaven Stjernen Kirsten Susanne Larsen, sygehjælper, Seniorcenter Bakkegården Jan Nielsen, specialarbejder, Driftsafdelingen

40-års jubilæer 26. april Inger Arlyk, overassistent, Visitationskorpset Broen 1 • Marts 2015

19

Få Broen digitalt i din indbakke Afdelinger og institutioner er velkomne til at begrænse antallet af trykte eksemplarer, men vil stadig modtage et antal trykte blade, som skal ligge fremme, for eksempel på en tidsskriftshylde eller i personalerummet, til de medarbejdere, der ønsker det.

Du kan abonnere på Broen digitalt på www.gladsaxe.dk/broen Hvis I ønsker færre trykte eksemplarer af Broen, så send en mail til: Peter Wain, petwai@gladsaxe.dk Yderligere oplysninger: Jesper Nicolajsen, Kommunikationsafdelingen, e-mail: jesnic@gladsaxe.dk, telefon: 39 57 51 96.

Husk at du kan abonnere på Broen digitalt

www.gladsaxe.dk/broen Broen 1 • Marts 2015