Broen 2015 3 september web

Medarbejderbladet Broen 3 • September 2015

Sådan  modtager vi flygtninge i Gladsaxe

odtagelse m folke regis treri ng

indkva

NemID r tering

boligstøtte økono misk h jælp er visning d n u k s n a d arbejde

skole

dagtilbud spleje d e h d n su

venskabs

familie

foreningsliv

 Ung til ung skaber tryghed i Høje Gladsaxe  Tre skolelederes syn på det første år med skolereformen  Læringsagenter skal undervise deres kollegaer i synlig læring  Træningscenter forebygger klager med styrket borgerkontakt  Digitaliseringsstrategi skal hjælpe digitale projekter i mål  Høj sol og højt humør til Gladsaxedagen

Husk at du kan abonnere på Broen digitalt på gladsaxe.dk/ broen

Tip og vind fire billetter til Bibliografen

Tværfaglige kurser – oktober-december 2015 Arbejdsmiljø – Arbejdsmiljøuddannelsen 5. oktober, 6. oktober og 5. november, Villa Blide Kursuscenter, kl. 8.30-16.30 16. november, 17. november og 14. december, Villa Blide Kursuscenter, kl. 8.30-16.30

20. november 2015, GPV, kl. 9-15.30 10. december 2015, GPV, kl. 9-15.30 Tilmelding til kurser sker i det elektroniske kursuskatalog, Plan2Learn.

Arbejdsmiljø – EASY/indberetning af arbejdsskader 27. oktober, Bagsværd Stadion, kl. 9-15.30

Ledertalentudviklingsforløb Arbejdsmiljø – mere balance-mindre stress 7. oktober og 21. oktober, kl. 8.30-16.15, Søgård

Fokus på ledelse: Ny leder i Gladsaxe Kommune 6. oktober, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Fokus på ledelse – ØS-intro for ledere 29. oktober 2015, GPV, kl. 9-15.30

Fokus på ledelse: Læs og forstå overenskomsterne

Gladsaxe Kommune er på vej med et nyt ledertalentudviklingsforløb til medarbejdere, der har ambitioner om og potentiale i forhold til ledelse. Forløbet har fokus på både teori, praksis og Gladsaxe Kommunes strategiske landskab.

Deltagelse i forløbet sker på baggrund af begrundet ansøgning og indstilling fra egen leder. Ansøgningsprocessen starter i oktober og selve forløbet starter i januar 2016. Nærmere information om forløbet samt ansøgningsmateriale kommer på FOKUS i starten af oktober.

3. november, Bagsværd Stadion, kl. 9-15.30

Den gode ledelseskommunikation Fokus på ledelse: Rekruttering 11. november, Bagsværd Stadion, kl. 8.30-12.30

Frivillighed – Kom videre i praksis 24. november, kl. 9-16, Bagsværd Stadion

Førstehjælp – grundkursus inklusive hjertestarter

Den 19. november starter et helt nyt lederforløb ’Den gode ledelseskommunikation’. Formålet er at træne forskellige samtaleformer, med fokus på budskabets klarhed – koblet til formålet med samtalen, og der arbejdes med den daglige ledelseskommunikation.

Forløbet består af to moduler, der veksler mellem oplæg, debat i plenum, øvelser og gruppearbejde.

10. november, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Førstehjælp – opfrisk 11. november, kl. 9-13, Bagsværd Stadion

Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads (introduktionskursus for nyansatte) 22. oktober, kl. 13-16, Rådhuset 26. november, kl. 13-16, Rådhuset

Profile Borgersag – intro 6. oktober, GPV, kl. 9-15.30 8. december, GPV, kl. 9-15.30

Profile Emnesag – intro 13. oktober, GPV, kl. 9-15.30 17. november, GPV, kl. 9-15.30 15. december, GPV, kl. 9-15.30

ØS-intro 1. oktober 2015, GPV, kl. 9-15.30 22. oktober 2015, GPV, kl. 9-15.30

2 Broen 3 • September 2015

MED-uddannelsen – grundmoduler – er nu obligatorisk også for lederne Med den nye samarbejdsaftale fra 1. januar 2015 blev MED-uddannelsen også obligatorisk for lederne.

Skriftlig kommunikation – Journalskrivning Som noget nyt udbydes der nu kurser i journalskrivning, hvor reglerne vedrørende notatpligt, skriftform og tips/ tricks til tydelig og hurtig journalskrivning til fokusområdet gennemarbejdes. Vores egen sprogpolitik er natuligvis platformen for kurset.

Kurset er lavet i tæt samarbejde med forvaltningerne.

En jurist fra Byrådssekretariatet vil på kurset kort gennemgå Forvaltningslovens regler om notatpligt.

Der udbydes to forskellige typer kursus; ét med fokus på de korte notater som for eksempel bruges i TOP og SH og ét med fokus på de længere handleplaner blandt andet i Borgerservice, ydelsesenheden, boligtilbuddene og pension.

Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef lokal 5020 csfuba@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, redaktør Strategi, Kommunikation og HR lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Tine Vedel Kruse, afdelingschef for Strategi, Kommunikation og HR lokal 5079 tivekr@gladsaxe.dk Annali Rytter Christensen Strategi, Kommunikation og HR lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Katrine Malthe Strategi, Kommunikation og HR lokal 5251 katmal@gladsaxe.dk Peter Kenworthy Strategi, Kommunikation og HR lokal 5038 petken@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker Strategi, Kommunikation og HR lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk

Foto: Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: Cyclus Print Oplag: 3.800

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk eller med post til: Gladsaxe Kommune Att: Jesper Nicolajsen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg senest 16. november 2015

Flygtninge kan blive en resurse i lokalsamfundet Inde i bladet kan du møde Charlotte Kobli, der sammen med sin familie kom til Danmark som flygtning fra Elfenbenskysten i 2011. Hendes familie blev godt hjulpet på vej, da de efter et kort ophold i et asylcenter kom til Gladsaxe. Blandt andet med stor hjælp fra en dansk venskabsfamilie.

I dag har både Charlotte og hendes mand lært dansk og taget en uddannelse. Hun som social- og sundhedshjælper og han som buschauffør.

Charlottes yngste datter går i dansk skole, og hendes voksne datter er, ligesom resten af familien, aktiv som frivillig i Gladsaxe. Charlottes største ønske er at få et fast arbejde, ligesom hendes mand. Hun vil gerne være fri og uafhængig af kommunen, som hun udtrykker det.

Charlottes familie er et godt eksempel på, hvordan flygtninge kan blive en resurse i lokalsamfundet – og ikke blot en byrde. Det er værd at huske på, når vi ser billeder i nyhederne af flygtninge ved grænsen ved Rødby og i Kruså. For selv om det politisk bliver diskuteret, hvordan vi bedst løser problemet med det stigende antal mennesker, der af den ene eller anden grund ønsker at forlade deres hjem og søge tilflugt i Europa, så kan det ikke være til diskussion, at vi skal tage godt imod de mennesker, der kommer hertil.

Gladsaxe Kommune modtager hvert år et antal flygtninge, fastlagt af Udlændingestyrelsen. De bliver, når de har fået deres opholdstilladelse, fordelt i kommunerne, så der er sikret en jævn fordeling af flygtninge og nydanskere i landet. Derfor får Gladsaxe forholdsmæssigt færre flygtninge end andre

Bo Rasmussen, kommunaldirektør

kommuner. I år er Gladsaxe sat til at modtage 18 flygtninge.

Det er mennesker, der skal bo i Gladsaxe i kortere eller længere tid, og vi skal forsøge at hjælpe dem, så godt vi kan. Vi har en vigtig opgave med at sikre dem tag over hovedet og hjælpe dem med de mest basale ting. Vi skal også tilskynde, at de kommer i gang med danskundervisning og i beskæftigelse eller uddannelse. Det er helt centrale faktorer i den tidlige integrationsindsats.

Men andre ting har også stor betydning. Det gælder ikke mindst den sociale integration. At vi inviterer dem ind i vores fællesskaber og introducerer dem til vores forenings- og klubliv.

Her spiller den frivillige indsats en vigtig rolle, som den også gjorde for Charlotte Koblis familie. Vi skal derfor mobilisere og motivere de frivillige hænder, der vil være med til at give de flygtninge, der kommer hertil en god start på deres nye liv, så de kan blive en værdiskabende resurse – hvad enten deres fremtid ligger i Gladsaxe eller et andet sted i verden.

Broen nr. 3 • September 2015

3

i estrateg Kommun 2014-18

Kommunestrategi – otte mål for Gladsaxe

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Broen sætter løbende fokus på Kommunestrategiens otte indsatsområder, som afspejler Byrådets ønsker for den politiske retning og angiver de overordnede mål for byrådsperioden.

Kommunestrategiens otte indsatsområder er: Levende by i vækst � Alle børn skal lære mere � Unge i uddannelse og job � Bydele i social balance � Flere borgere skal leve sundere � Alder ingen hindring � Klimabevidste valg � Økonomisk råderum � I dette nummer zoomer vi ind på indsatsområdet:

� Bydele i social balance Gladsaxe Kommune er generelt et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog bydele i kommunen, hvor der er udfordringer – hvor børn og unge har få positive rollemodeller, hvor der er bande og rockerkriminalitet, hvor en stor andel er på offentlig forsørgelse, og hvor der er risiko for at en meget stor del af de unge hverken får en uddannelse eller et job. I Gladsaxe Kommune har vi fokus på de bydele, hvor der i dag er social ubalance og bydele, hvor der er en risiko for social ubalance i fremtiden. De skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet.

4 Broen 3 • September 2015

I Høje Gladsaxe skaber unge fra det frivillige netværk ’Ung til Ung’ tryghed i området ved at være synlige rollemodeller for andre unge og lave aktiviteter, der skaber positive relationer mellem beboerne. ’Min blok, jeg er stolt af dig.’ ’Selv en kriminel fortjener en chance til.’ ’Det, du drømmer om, brænder inden i, spred dine vinger ud og syng din melodi.’

På en væg i Høje Gladsaxe Centret har områdets unge skrevet små poetiske udsagn. Alle udsagn med en positiv vinkel på livet, til inspiration for alle der lægger vejen forbi, ung som gammel – på vej for at handle i Lidl, låne en bog på biblioteket eller noget helt tredje.

I butikslokalet overfor holder ungenetværket Ung til Ung til. Det er dem, der har taget initiativ til at få dekoreret væggen. Og citaterne afspejler da også i høj grad netværkets ånd. Det handler om at gøre en positiv forskel. For andre, for Høje Gladsaxe – og for sig selv.

Mange unge involveret Ung til Ung netværket består af frivillige unge, der har valgt at bruge deres fritid på at lave aktiviteter for andre unge i området. Kernen i netværket er en gruppe på cirka 20 unge, der er

Unge rollemodeller skaber tryghed i Høje Gladsaxe meget engagerede og fast møder op til alle aktiviteter. Omkring dem er der en gruppe på cirka 30-40 unge, der i større og mindre grad er, eller har været, i berøring med netværket, siden det tog form i maj 2014. Det vurderer netværkets facilitator og koordinator Anna Rytter.

– Det er vildt at se, hvordan de unge vokser, når de begynder at involvere sig i netværket og får et ansvar. De lærer at organisere, lave regnskaber og løse alle mulige udfordringer. Mange vokser hurtigt ud af netværket og begynder at lave andre ting og andet frivilligt arbejde. Det skaber en enorm indre motivation i de unge at være noget for andre og gøre noget godt, fortæller Anna Rytter.

Hjælper både unge og ældre Ung til Ung arrangerer faste aktiviteter i butikslokalet såsom lektiecafeer, ugentlige pigegruppe-møder og ung til ældre møder om fredagen, hvor ældre kan komme med småting, de gerne vil hjælpes med.

– Den anden dag kom der for eksempel en dame, der godt ville prøve at tage S-toget med sin handicap-crosser, men var for utryg til at gøre det alene. Så var der en ung, der tog med hende og hjalp hende med at komme med toget, fortæller Anna Rytter. De unge i netværket hjælper også andre unge.

– En pige fra 9. klasse havde ikke været i skole i et halvt år. Så var en, der sagde: ’Kom over til os med dine skoleting’. Hun blev hjulpet i gang igen og endte faktisk med at bestå alle sine afgangseksamener, fortæller Anna Rytter.

Netværket tager også på ture, de har for eksem-

På billedet ovenfor ses unge fra projekt Ung til Ung med koordinator Anna Rytter i midten.

pel både været på tur i København, Århus, Stockholm og på Bakken. Og nogle gange er der også nogle af de lidt hårdere drenge med.

– Altså, det er drenge, du normalt ikke ville køre i bus med, fordi de ikke kan sidde stille og roligt i to sekunder. Men de er simpelthen så rolige og opfører sig eksemplarisk. De opfører sig helt anderledes, når de er sammen med en gruppe med en positiv adfærd. Det løfter dem, fortæller Anna Rytter.

Ung til Ung laver også spontane aktiviteter, når mulighederne byder sig. For eksempel da der for nyligt var gadeteaterfestival i Høje Gladsaxe.

Her solgte Ung til Ung sandwich, slikposer, kaffe/the og kage – og hjemmelavede smykker, hvor der stod ’I love HG’.

Aktivt civilsamfund gør en forskel for den enkelte Anna Rytter kan se, at Ung til Ung gør en forskel. Det er ikke kun tryghedsskabende, det hjælper også de unge godt på vej ind i voksenlivet.

– Alle de unge i kernen af netværket er enten i uddannelse eller har fået fast arbejde. Og så er der alt det, vi ikke kan måle eller kender årsagen til. Vi kan blot konstatere, at de unge ikke længere hænger ud ved elevatoren eller på trappen op til centret, som ellers i perioder har været med til at skabe utryghed i centret. Og så har de unge bare en positiv tilgang til alle, de møder, ung som gammel, og det smitter af på alle, siger Anna Rytter.

Broen 3 • September 2015

5

Første år med skolereformen – set med tre skolelederes øjne

Trine Bjerg Skoleleder, Buddinge Skole Hvordan er første år med skolereformen gået?

Den korte version: godt. Første år har meget handlet om at få de nye strukturer på plads for at gøre skolen parat til alt det, vi ønsker at skabe på sigt. Vi har forsøgt at gøre rammerne og målene så kendte og meningsfulde som muligt.

Når det er sagt, så er al forandring svær og den forandring, vi er i gang med, er stor og ambitiøs, så den er jo ikke løst på et år.

• April 2014 Oplag: 100 papir • miljømærket e • Trykt på saxe Kommun Layo

mmune ladsaxe Ko milie kole og Fa borg 7, 2860 Sø é All s ådhu ole /sk .dk gladsaxe 57 62 93 Telefon: 39 .dk le@gladsaxe E-mail: sko

gladsaxe.dk

rs • Tryk: Glad / Mette Edle ut: Grafia

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Hvad er gået godt?

Vi har fået skabt klare rammer på mange punkter. Strukturen for skoledagen har ligget fast fra start. Altså hvornår eleverne møder og har fri, hvordan timerne fordeles blandt andet med hensyn til den understøttende undervisning. Det kan måske virke snærende, men det har skabt en god ramme, hvor alle har vidst, hvor lang dagen var, og hvilke opgaver og aktiviteter den indeholder, både elever, forældre og medarbejdere.

6 Broen 3 • September 2015

2014 n e m r o Skoleref kole stærk folkes udforskning En fagligt og se el yb ford med tid til

Hvor har udfordringerne været størst?

Faste strukturer gør det ikke alene. Reformen kræver også en helt anden omstilling, der handler om at skabe en ny læringskultur, hvor læring er i centrum. Udfordringen er at finde balancen mellem at gøre målene og vejen tydelig og samtidig give plads til involvering, medskabelse og ejerskab. En mere konkret udfordring har været at få den understøttende undervisning til at have et kvalitativt og meningsfuldt indhold.

Det er også en udfordring at finde den bedste løsning på, hvordan samskabelsen og den fælles læring kan finde sted mellem medarbejderne.

Det er jo teams med pædagoger og lærere med forskellige mødetider, ligesom der altid er en i teamet, der er sammen med børnene.

Forventninger til det nye skoleår?

At vi får skabt en endnu stærkere læringskultur både i forhold til børnenes læring og medarbejderne imellem. Jeg synes, vi er rigtig godt på vej, og jeg kan mærke, at alle mine dygtige medarbejdere er engagerede i at udvikle skolen og styrke synlig læring.

Anette Smidt Jørgensen Skoleleder, Enghavegård Skole Hvordan er første år med skolereformen gået?

Vi er kommet godt i gang. Der har været rigtig mange nye ting at forholde sig til, og nok også lidt for mange. Vores største fokus har været på arbejdet med synlig læring, og så har vi sideløbende kigget på andre fokusområder såsom bevægelse i fagene og træning og fordybelse.

Hvad er gået godt?

Synlig læring, som er startet op for alvor i år.

Og så synes jeg, at det er lykkedes os at holde diskussionen om lov 409 (de nye arbejdstidsregler, red.) og skolereformen adskilt. For det er to forskellige ting, men som også bliver oplevet som to sider af samme sag.

Hvor har udfordringerne været størst?

Vi har nogle rigtig dygtige og engagerede medarbejdere, men jeg kan mærke, at lov 409 og den helt nye måde at arbejde på kan slukke lyset i øjnene på nogle af dem. Det er ærgerligt, for det er mit indtryk at mange af lærerne faktisk syntes, at der er mange fine elementer i skolereformen og gerne vil arbejde med at udvikle god undervisning og læring.

Forventninger til det nye skoleår?

Mere synlig læring og synlig ledelse. Jeg vil rigtig gerne, at vi som ledere ikke sidder i møder på kontoret hele dagen, men at vi kommer mere ud og er med i undervisningen. Det vil jeg gerne have mere tid til.

Ole Hovmand Skoleleder, Vadgård Skole Hvordan er første år med skolereformen gået?

Det er gået tilfredsstillende i betragtning af reformens omfang.

Hvad er gået godt?

Det er lykkedes af få skabt et godt afsæt for reformen ved at alle lærere og pædagoger har gennemført et stort efteruddannelsesprogram i målstyret undervisning. Det er også lykkedes at fastholde det positive fokus på lektiecafeen.

Den lange skoledag har også vist sig at fungere for langt de fleste elever. Det er i hvert fald ikke noget, vi har modtaget klager over fra forældre.

Hvor har udfordringerne været størst?

Lektiecafeerne har været en udfordring, da de i nogle timer har været bestyret af pædagoger.

Det har også været en stor udfordring at vikardække alle de timer, hvor lærerne og pædagogerne i løbet af året har været på kompetenceudviklingsdage i synlig læring.

Forventninger til det nye skoleår?

Store forventninger. I det kommende skoleår skal vi alle omsætte vores nye viden om synlig læring til praksis – i undervisningen. Vi skal også fastholde dialog med skolens elever og deres forældre om synlig læring. Skolens faglige ledere vil være i kontakt med pædagogerne og lærerne om udvikling af en undervisningspraksis baseret på vores viden om synlig læring.

Broen 3 • September 2015

7

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Skoleeleverne skal lære mere med synlig læring

8 Broen 3 • September 2015

Broen har mødt to af de læringsagenter, Jesper Sauer Jensen og Claus Møller, der i det kommende skoleår skal undervise og støtte deres kollegaer i det daglige arbejde med synlig læring på skolerne.

Claus Møller er begge læringsagenter og er, da Broen møder dem, i fuld gang med at forberede de kommende workshops for deres kollegaer.

Begge har været med fra start og oplevet reformens første leveår på tæt hold.

– Gladsaxe er så at sige gået ’all in’ på reformen og har sat et højt ambitionsniveau. Jeg synes, det er en styrke, at man gør det så tydeligt og konsekvent. Ingen kan være i tvivl om, hvilken vej vi skal. Som i andre kommuner har der sikkert også været frustrationer i Gladsaxe, men jeg synes faktisk, at man i Gladsaxe har været gode til at holde diskussionen om arbejdstid og skolereform adskilt. Jeg fornemmer, at mange faktisk synes, at intentionerne i reformen er rigtig gode, siger Claus Møller.

Alle børn skal lære mere. Sådan lyder ambitionen i Gladsaxes kommunestrategi, ligesom det er målet med skolereformen at skabe et fagligt løft i folkeskolen. Derfor har Gladsaxe Kommune sat gang i en stor forandringsproces på skolerne, der skal styrke elevernes læring – og evne til at lære.

Det skal ske gennem det, der hedder synlig læring; en radikal ændring af skolernes pædagogiske praksis, hvor lærere og skolepædagoger i højere grad skal tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, og derfra, sammen med eleven, lave synlige læringsmål, som barnet selv kan forstå og tage medansvar for. Eleverne skal lære mest muligt, ikke nødvendigvis lige meget.

Den enkelte elevs fremskridt vigtigst

Satser på kompetenceudvikling For at skabe denne forandring, der flytter fokus fra den traditionelle undervisning til det enkelte barns læring, modtager alle lærere og pædagoger i Gladsaxe undervisning gennem workshops og via såkaldte læringsagenter på skolerne.

Læringsagenter er udvalgte lærere og pædagoger, der bliver klædt på til at kunne undervise deres kollegaer i synlig læring og støtte op om forandringen ude på skolerne.

Skolepædagog Jesper Sauer Jensen fra Gladsaxe Skole og digital læringskonsulent

Arbejdet med synlig læring tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Derfra laver skolen sammen med eleven synlige læringsmål og gør det klart, hvad der fagligt forventes af eleven, så eleven har noget at navigere efter.

– Det er en helt ny måde at tænke skole. Vi flytter fokus væk fra karaktererne. Man kan sige, at vi redefinerer opfattelsen af den gode elev.

Den gode elev er ikke nødvendigvis den elev, der får de højeste karaktere, men den der har den rigtige indstilling og arbejder hårdt på at forbedre sig. Alle børn skal arbejde lige hårdt ud fra deres forudsætninger. På den måde får vi børn, der oplever, at de flytter sig fagligt og rent faktisk bidrager med noget til fællesskabet, også selv om de ikke scorer topkarakterer. Det er også med til at løfte deres selvværd, siger Jesper Sauer Jensen.

Heldagsskole eller helhedsskole Et af de centrale emner i debatten om skolereformen har været spørgsmålet om timetallet.

Jesper Sauer Jensen og Claus Møller mener, at det er lykkedes for de centrale aktører i Gladsaxe at tale om helhedsskole og ikke heldagsskole.

– Fokus har været på at skabe en sammen-

esp rne J

gente ngsa i r æ L

en uer J er Sa

g Cl

sen o

øller aus M

un skal

hængende skoledag og ikke på, hvor mange timer børnene skal være i skole, siger Claus Møller og bakkes op af Jesper Sauer Jensen, der mener, at den nye struktur i skoledagen rent faktisk er kommet børnene til gode, selv om timerne er blevet flere.

– Det er min opfattelse, at børnene trives fint i den nye struktur. Det betyder ikke så meget for dem, hvor mange timer de er i skole, så længe de er trygge og trives i aktiviteterne. Jeg oplever, at vekselvirkningen mellem leg, sociale aktiviteter og læring også er god for de børn, der tidligere har haft det svært. Og begynder børnene at hænge i bremsen sidst på dagen, så laver vi bare noget andet, siger han.

Større deling af viden Det nye skoleår – år to med reformen – er gået ind i sin anden måned. Et skoleår der byder på mange spændende udfordringer. For Jesper Sauer Jensen er det en udfordring, at han som pædagog nu skal lave forløb, der både skal være sjove for børnene og samtidig have et fagligt indhold. Det er ikke altid nemt.

– Jeg håber, at vi det kommende skoleår vil finde vejen til en større vidensdeling, lærer og pædagoger imellem, særligt i den understøttende undervisning. At det bliver en mere

olleg

eres k

se d dervi

r lig læ

syn aer i

ing.

indarbejdet del af arbejdsdagen, at vi byder ind med det, vi har, siger han og suppleres af Claus Møller.

– Vi skal også blive bedre til at forventningsafstemme. Vi har nok ikke været gode nok til at kommunikere, hvor stor en forandring, vi er i gang med. Derfor har mange aktører omkring skolen haft en forventning om, at resultaterne ville vise sig hurtigere, end de gør. Jeg tror, vi bliver bedre til det, når vi selv bliver lidt klogere på synlig læring og får en praktisk forståelse for den nye måde at tænke læring i skolen.

– Jeg tror ikke, mine kollegaer er i tvivl om retningen. Det handler nok om at turde springe ud i det med den oplevelse, at det er ok at lave fejl.

Det er jo også det, vi gerne vil have vores elever til, slutter Jesper Sauer Jensen.

fakta Synlig læring Synlig læring er kendetegnet ved passioneret og inspireret undervisning, ifølge forskeren og forfatteren John Hattie, der står bag bogen ved samme navn. Synlig læring handler blandt andet om, at man lærer bedre og hurtigere, når man ved, hvad man skal lære, og hvordan man skal lære det. Med synlig læring bliver der i læringen taget udgangspunkt i, hvor barnet er i sin udvikling – både fagligt, socialt og personligt.

Gladsaxe uddanner læringsagenter på alle skoler, der skal undervise deres kollegaer og støtte op om arbejdet med synlige læringsmål på skolerne.

Læs mere om skolereformen i Gladsaxe på gladsaxe.dk/gpv

Broen 3 • September 2015

9

over asylcenter Fra ambassade

Af Katrine Malthe, kommunikationsmedarbejder, katmal@gladsaxe.dk

Der er langt fra Elfenbenskystens tropiske klima til lejligheden på Gladsaxevej, hvor Charlotte Kobli er flyttet til sammen med sin familie. I 2011 søgte familien asyl og kom til Gladsaxe, hvor de siden har været meget aktive som frivillige i lokalsamfundet.

Vil du hjælpe en ny medborger?

Har du og din familie lyst til at være venskabs­ familie og hjælpe en ny medborger til rette i Gladsaxe, så kontakt specialkonsulent Birgitte Vallø på sofbva@ gladsaxe.dk

10 Broen 3 • September 2015

Charlotte Kobli og hendes familie kom første gang til Danmark i 2008. Familien kommer fra Elfenbenskysten, og dengang arbejdede hendes mand som diplomat for ambassaden. Tre år senere måtte familien søge asyl i Danmark efter et omstridt valg og senere præsidentskifte, der skabte stor kaos i landet. Charlotte Kobli og hendes familie blev officielt flygtninge og måtte indstille sig på et permanent ophold i Danmark.

Lærer danske naboer at kende Det kan være svært at starte forfra i et helt nyt land. For Charlotte Kobli har deres danske venskabsfamilie været en stor hjælp. Familien er tilknyttet det frivillige netværk og hjælper for eksempel med at læse og forstå papirer, der skal udfyldes, og generelt skabe relationer mellem danske familier og nye medlemmer af kommunen.

Selv har Charlotte sammen med sin familie et stort engagement i det frivillige liv i Gladsaxe.

Charlotte og hendes familie har en god kontakt

til Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus og bidrager ofte til arrangementer her. Charlotte fortæller blandt andet om sin batikkunst, der er en tradition fra hjemlandet.

– Jeg viser, hvordan man farver tøj og stof på traditionel afrikansk facon, og sommetider laver jeg også retter, der stammer fra mit hjemland, fortæller Charlotte.

Datter arbejder også frivilligt Hendes voksne datter er også involveret i det frivillige arbejde, hvor hun underviser og holder konkurrencer i afrikansk dans samt modelkonkurrencer.

– Det er vigtigt at lære vores danske naboer at kende og være en del af sit lokale miljø, mener Charlotte. Familien har en god kontakt til danske familier i kommunen, Charlottes yngste datter på 11 år går i dansk skole.

– Hun har lært dansk meget hurtigere end mig, smiler Charlotte, i den alder går det jo hurtigt.

til Gladsaxe fakta Flygtninge i Gladsaxe Gladsaxe Kommune modtager hvert år et antal flygtninge som følge af de statsligt fastsatte kommunekvoter.

Antal flygtninge til Gladsaxe: 2013: 6, 2014: 14, 2015: 18 Når Gladsaxe modtager flygtninge ligger ansvaret for koordineringen i Social- og Handicapafdelingen. De får besked fra Udlændingestyrelsen en til to måneder før flygtningen ankommer, og forbereder sammen med den enkelte flygtning og asylcentret ankomsten.

Ankomsten til Gladsaxe Ved ankomsten sørger Social- og Handicapafdelingen for at hjælpe flygtningen med alt det praktiske; folkeregistrering, oprettelse af bankkonto, NemID og indkvartering i midlertidig bolig, hvis ikke kommunen har en permanent bolig klar. Ved indflytning får flygtningen hjælp til at forstå og søge indskudslån, boligstøtte med videre samt økonomisk hjælp til det mest nødvendige.

Føler sig godt modtaget Charlotte Kobli føler sig generelt godt modtaget af Gladsaxe Kommune. Hun har fået en uddannelse som social- og sundhedshjælper samt et sprogkursus i dansk.

– De danske ord er ikke så svære, for mange af dem hedder det samme på fransk, som vi kender. Fransk er det officielle sprog på Elfenbenskysten.

– Men udtalen er til gengæld rigtig svær, mener Charlotte. Der er dog én ting, hun synes, familien mangler.

– Jeg vil rigtig gerne finde et fast arbejde, nu jeg har taget en uddannelse i Danmark. Jeg vil gerne være fri, og vores familie vil gerne være uafhængig af kommunen, forklarer Charlotte.

Men det er svært at finde til trods for, at Charlotte taler godt dansk efter syv år i Danmark.

Indtil videre har hun to måneder som afløser på et plejecenter. Hendes mand er blevet uddannet buschauffør, efter at familien er flyttet til Gladsaxe Kommune. Han arbejder i et privat busfirma.

Flygtningen får inden for de første par uger kontakt til kommunens jobcenter for at blive henvist til danskundervisning og komme i gang med beskæftigelsesrettede aktiviteter. Alle nye flygtninge tilbydes kontakt til en venskabsfamilie, som er frivillige Gladsaxe borgere, der ønsker at lære en ny medborger at kende.

Når kommunen modtager flygtninge med børn i alderen 0-18 år, får familien relevant information og vejledning om de forskellige afdelinger såsom tand- og sundhedsplejen, pladsanvisningen, skoleindskrivningen, foreningsguider og familieafdelingen.

Den aktuelle situation I skrivende stund er hundredetusindevis af mennesker på vej op gennem Europa på flugt fra krig, forfølgelse, sult og fattigdom.

Disse mennesker er i juridisk forstand ikke flygtninge, men asylansøgere. Først når deres sag behandlet og hvis de får flygtningestatus, bliver de fordelt mellem kommunerne.

Gladsaxe Kommune er ved dette blads deadline ikke blandt de kommuner, der har modtaget henvendelse om at finde indkvartering til asylansøgere. Men sker det, vil alle muligheder selvfølgelig bliver undersøgt.

Broen 3 • September 2015

11

Af Trine Friis Grabowski Espersen og Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Forebygger klager med styrket borgerkontakt pet m æ k r axe ha s d tjal a s l r G e r d e , t r gscen klage har r Trænin agende antal o f r e D tilt aven. g p d en o e e med et n m r e g k n i ndr elve og tid fra s abt en kulturæ gen af klager sk erin t d levet n b å r h e centret l i e t n r Klage tilgang . y e n n r t l e e g h ed bor edse. r f m l i t n e e r g dialo rne me e g r o b g færre o Som medarbejder i sundhedsvæsnet bliver arbejdet med mennesker nemt hverdag. Det måtte Træningscenter Gladsaxe sande, da ledelsen tilbage i 2013 kæmpede med tiltagende klager over medarbejdernes nedsættende tiltale, dårlig modtagelse og manglende lydhørhed over for borgernes individuelle situation og behov.

– Klager gør ondt, fordi de går ind og berører det, vi mener, vi er gode til; nemlig at levere god faglig behandling og kommunikation med borgeren.

Klager og den tid, der bruges på dem, påvirker i høj grad tilfredsheden hos borgeren, trivslen hos dem, der klages over – og så er det en opgave, som tager rigtig meget tid fra løsningen af kerneopgaven, siger centerleder Birthe Søndergaard.

Brug for en kulturændring Derfor besluttede centrets ledelse i slutningen af 2013 at sætte en ekstern konsulent til at lave et feltstudie af centerets daglige praksis. Gennem interviews med borgere, pårørende og medarbejdere samt alle lederne af de

12 Broen 3 • September 2015

enkelte afsnit, stod det klart, at centeret stod over for en stor udfordring.

– Vi havde brug for en kulturændring, hvor dialogen med borgerne og en større medbestemmelse i borgerens eget forløb var i højsæde. Sammen med den eksterne konsulent fandt vi frem til metoden ’Styrket Borgerkontakt’, der har en god historik med at fremme den professionelle kommunikation, styrke borgerinddragelsen og komme klager og den tidskrævende klageproces til livs, fortæller Birthe Søndergaard.

kulturændringen og har blandt andet stået for træningen af centrets medarbejdere via eksterne konsulenter. I alt 221 medarbejdere har modtaget træning i metoden ’Styrket Borgerkontakt’ i et forløb over ni dage. Alle afdelinger har også fået udpeget ildsjæle, der løbende holder fokus på forandringer.

Ildsjælene mødes og støtter hinanden på tværs og sørger, som kulturbærere i organisationen for, at ideer, initiativer og oplevelser med borgerne bliver delt på tværs.

Medarbejderne driver forandringen

Spørger ind til borgernes ønsker og behov

MED-udvalget og ledergruppen blev enige om at nedsætte en tværgående aktionsgruppe bestående af medarbejdere på tværs af afdelinger og faggrupper.

– Det fælles ejerskab var vigtigt for at skabe den nødvendige ændring og sikre en succesfuld implementering.

Det er ikke en hurtig løsning, men en kulturændring, en optøning af organisationen, som vi skal have fokus på hver dag, fortæller Birthe Søndergaard.

Aktionsgruppen er drivkraften bag

Borgerne inddrages også løbende i forbedringen af centrets kultur. Der bliver holdt møder med borgerne. Deres feedback giver mange konkrete emner at tage fat på.

– Et eksempel var, da en borger udtalte: ’Husk at banke på, inden I kommer ind på min stue’. Det viser nemlig respekt for den enkeltes privatliv og samtidig, at borgeren bliver set som en person og ikke bare en i rækken, fortæller Birthe Søndergaard.

– En anden situation ved et borger-

Anna Sofia Mayland Bengtsson, leder administration og økonomi, sammen med centerleder Birthe Søndergaard (ti højre).

feedbackmøde var drøftelsen om inddragelse i målsætningen for træningen.

Medarbejderne har i mange år arbejdet med netop dette aspekt. Derfor var det overraskende, at borgerne i høj grad efterspurgte yderligere medinddragelse.

– Som fagprofessionelle har vi let ved at komme med vores vurdering og de ’rette’ løsninger. Metoderne i ’Styrket Borgerkontakt’ har skærpet, at vi i langt højere grad skal sætte os i borgerens sted og finde svaret sammen, siger hun.

Mange måder at spørge på Træningen har også gjort det tydeligt, hvordan kommunikation kan understøtte eller modarbejde medarbejdernes intentioner. Der er for eksempel flere måder at sige det samme på. ’Jeg synes, du skal …’ eller ’har du lyst til at høre, hvad jeg vil foreslå?’ Hvordan vil du helst tales til?, spørger Birthe Søndergaard. Et andet dialogværktøj, medarbejderne har trænet, er tre vigtige trin: Lyt, spørg og opsummér.

– Ved enhver samtale med borgere og pårørende er det essentielt at vise, at vi lytter til dem. Vi spørger ind: ’Har jeg forstået det rigtigt?’ For så at opsummere: ’Jeg har hørt dig sige …’ På denne

fakta måde bliver lytningen en aktiv handling, fortæller Birthe Søndergaard.

Holde fast i ændringen Efter medarbejdernes træning har aktionsgruppen lagt en fremadrettet plan for, hvordan centeret skal fastholde den nye praksis. De gennemfører blandt andet initiativer, der ’forstyrrer’ og inspirerer til at tage metoden helt ind under huden. Det kan være quizzer, opfølgning, konkrete aftaler med afdelingerne om det videre forløb, løbende information og diverse kreative indslag, som rollespil og dilemmakort.

– Vi vil gerne være en lærende organisation. Derfor er det blevet legitimt, en vane, at drøfte, hvordan kommunikationen foregår. Alle kan ’falde i’ og i øjeblikket glemme de nye rutiner. Men målet er åbenhed og mod til at evaluere og lære af hinanden på tværs af fag og afdelinger og derved sikre, at kerneopgaven med brugerne løses professionelt og optimalt, siger Birthe Søndergaard.

Så arbejdet med borgerne på Træningscenter Gladsaxe ikke igen bliver hverdag.

Træningscenter Gladsaxe Centret blev etableret i sommeren 2012 ved en fusion af Træningsenheden og Kildegården for at samle kommunens træning og rehabilitering i én organisation.

Der er cirka 250 medarbejdere, der arbejder rehabiliterende og står for genoptræningen af borgere. ’Styrket Borgerkontakt’ Metoden tager udgangspunkt i veldokumenteret viden om god kommunikation og konflikthåndtering. Når en borger har indgivet en klage, indebærer den særlige metode en hurtig, personlig og opsøgende henvendelse til borgeren, der mødes i øjenhøjde med en lyttende, undersøgende, og løsningsorienteret tilgang.

Metoden anvendes også endnu tidligere i kontakten med borgerne for at forebygge klager.

Metoden til håndtering af borgerhenvendelser bygger på et projekt iværksat af det hollandske indenrigsministerium.

Broen 3 • September 2015

13

Digitaliseringsstrategi it-projekterne

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

– fra ide til færdig løsning Tre tværgående strategier skal hjælpe til at sikre, at vi når vores mål Sidste sommer vedtog Byrådet en Kommunestrategi 2014-2018 med otte mål, som lægger en fælles ramme for, hvilke mål vi som medarbejdere og ledere skal arbejde for at nå i de kommende år – for at gøre Gladsaxe til et godt sted at bo, arbejde og drive erhverv i. Siden har Økonomiudvalget så vedtaget tre tværgående strategier, der understøtter organisationen i at nå disse mål. En HR-strategi, en Digitaliseringsstrategi og en Kommunikationsstrategi.

De tre strategier repræsenterer alle et fælles tankesæt for, hvordan vi arbejder for at nå vores fælles mål, og de vil hver især blive præsenteret her i Broen. I dette nummer kan du læse om Digitaliseringsstrategien.

14 Broen 3 • September 2015

skal styrke Gladsaxe er fuld i gang med at styrke, udvikle og effektivisere opgaveløsningen ved at udnytte de digitale muligheder. Digitaliseringsstrategien sætter retningen og rammen for den digitale udvikling, så projekterne kan blive udforsket, prioriteret og koordineret på tværs.

Velfærdsteknologi inden for plejeområdet, digitaliseret tilsyn og drift af veje og parker og nye digitale tilbud til borgerne. Der er stor entusiasme og iderigdom i arbejdet med at skabe nye digitale løsninger til gavn for borgere og virksomheder i Gladsaxe Kommune.

Når ideerne sprudler er det en kunst at kunne koordinere og styre de mange tiltag uden at lægge en dæmper på innovationslysten. Den nye Digitaliseringsstrategi udpeger retningen for digitaliseringen og sætter rammerne for, hvordan projekterne og ideerne bliver udfordret, prioriteret og koordineret.

Digitaliseringsstrategien har fem overordnede strategiske temaer, der skal være drivkraften i den digitale udvikling. De er nøje udvalgt efter en dialogproces i organisationen, og temaerne afspejler derfor hele organisationens ønsker. En vigtig del af rammen for strategien er, at der skal arbejdes lokalt med den. Det er nemlig hele organisationens strategi og ikke kun Digitaliseringsafdelingens.

Projektfora og Digitaliseringsråd For at sikre den lokale forankring og gøre det nemmere for ideer til itforbedringer og it-projekter at finde vej i organisationen er det besluttet af oprette lokale projektfora i de tre forvaltninger, i Økonomisk Sekretariat samt Byrådssekretariatet, Digitali-

seringsafdelingen og Strategi, Kommunikation og HR. Her kan ideer til digitaliseringsprojekter blive drøftet i lokalt regi. Vil ideen skabe værdi for borgerne? Kan den effektivisere arbejdsgange eller minimere ressourceforbruget? Og ikke mindst har den krog i de faglige mål og de overordnede strategier på området?

Vurderes projektideen bæredygtig, vil den blive hevet op i Digitaliseringsrådet, der er et fælles tværgående råd. Digitaliseringsrådet har et samlet overblik over digitaliseringsprojekterne og vil kunne kvalificere projektet og tænke det på tværs af forvaltninger og afdelinger.

Projekter af høj kvalitet Ved at skabe en mere synlig og ensartet proces for digitaliseringsprojekterne er det målet at skabe digitaliseringsprojekter af høj kvalitet, der både understøtter den ønskede digitale udvikling, og som skaber værdi – ikke kun for den enkelte afdeling, men også på tværs af forvaltningerne. Og som spiller sammen med de fællesoffentlige digitaliseringsprojekter.

Læs mere på om digitaliseringsstrategien på FOKUS / Værktøjskasse / Din it arbejdsplads og læs mere om styringen af nye digitaliseringsprojekter på FOKUS / Værktøjskasse / Digitaliseringsprojekter

De fem strategiske temaer Styring og organisering Sammenhængende digitalisering Den mobile teknologi Kompetencer Fælles offentlige indsatser

Hvad er Digitaliseringsrådet?

Digitaliseringsrådet er et fælles styringsorgan for digitalisering.

Rådet har otte medlemmer fra forvaltninger og centre og ledes af digitaliseringschefen.

Rådet mødes hver 14. dag og har blandt andet til opgave at drøfte, følge og igangsætte digitaliseringsinitiativer i kommunen.

Det skal endvidere kvalificere projekter og ideer og skal sikre at kommunens digitaliseringsindsatser er koordinerede og fremmer kommunens fælles mål.

Lokale projektfora Der er udnævnt en kontaktperson for hvert projektforum, som du kan kontakte, hvis du har en ide til et digitaliseringsprojekt: DIA/BYS/SKOHR: Gert Vincent BKF: Ulla Kjeldsen Kragh BMF: Vibeke Bendixen SSF: Rasmus Bækgaard ØKS: Jørn Boy Petersen

Broen 3 • September 2015

15

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Et af de nye digitaliserings­projekter, der bliver kørt i tråd med principperne i Digitaliseringsstrategien, er indførelsen af et nyt tidsbestillings- og nummersystem – i øvrigt et af de første i Danmark.

Det startede som et projekt i Borgerservice, men blev hurtigt bredt ud til at omfatte alle de steder i kommunen, hvor der er direkte borgerkontakt, fortæller projektleder i Social- og Sundhedsforvaltningen Cecilie Røschmann.

Systemet fungerer ved, at borgeren bestiller en tid på nettet, møder op på den tildelte tid og melder sin ankomst på en infostander i Rådhushallen eller andre lokationer i kommunen. Herfra ryger der automatisk en besked afsted i Outlook til den medarbejder, der har aftalen.

– Traditionelt ville man måske have købt et system kun til Borgerservice.

I projektgruppen talte vi på et tidligt tidspunkt om behovet, var det et projekt, man kunne have gavn af andre steder? Det var det. Så projektet tog stille og roligt form og skal nu rulles bredt ud i hele kommunen. Vi har fået lavet en meget lovende businesscase, der viser masser af muligheder for en yderligere automatisering af sags- og arbejdsgange, fortæller Cecilie Røschmann.

– Det har været godt at tænke projektet på tværs. Jeg sidder jo som projektleder i Social- og Sundhedsforvaltningen og har ingen ide om, hvad der kører af projekter i de andre forvaltninger. Den viden har jeg fået tidligt i forløbet, og derfor kan vi lave en løsning, der går godt i spænd med andre digitaliseringsprojekter, og som har et stort fremtidigt potentiale i organisationen.

16 Broen 3 • September 2015

Tak for indsatsen på Gladsaxedagen Kære alle, der løftede og bar ved Gladsaxedagen 2015 Tak for jeres deltagelse og indsats på Gladsaxedagen. Vejret var fantastisk, teltene fulde af spændende aktiviteter.

Temateltene viste på flotteste vis vores politiske arbejde og prioriteringer og vores nyskabelse, Gladsaxe Folkemøde, med borgere, politikere og Huxi Bach blev en flot succes med mange deltagere og en spændende debat.

Alt omkring på pladsen fungerede bare som det skulle, takket være de dygtige arrangører og teknikere. Så takket være jer allesammens samlede indsats, så blev Gladsaxedagen 2015 i år endnu bedre.

Vi glæder til at se jer igen til næste års Gladsaxedag, som vi allerede nu ved bliver afviklet 27. august 2016.

Mange venlige hilsner Karin Søjberg Holst, borgmester og Bo Rasmussen, kommunaldirektør

Vær med til at gøre Gladsaxedagen endnu bedre Deltag i evalueringen af Gladsaxedagen og vær med til at gøre den endnu bedre.

Hvad enten du har deltaget i Gladsaxedagen som hjælper og frivillig eller som publikum, vil vi blive glade for ros og ris fra dagen.

Du finder evalueringsskemaet på gladsaxe.dk/evaluering2015

På forhånd tak for hjælpen Styregruppen for Gladsaxedagen

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Nyt nummer- og tidsbestillingssystem for Borgerservice

Højt humør og sol over Gladsaxedagen

Det unge stjerneskud Cicilia gav publikum i alle aldre en god oplevelse.

Den kendte standupper og garvede folkemødeordstyrer Huxi Bach guidede borgere og politikere gennem tre debatter om aktuelle emner.

Borgmester Karin Søjberg Holst fremlagde traditionen tro sit forslag til næste års budget.

Igen i år var ’letbane-toget’ populært. Her tager borgmester Karin Søjberg Holst og forhenværende borgmester Tove Schmidt en tur.

Det er altid et hit at få lov til at sidde i en rigtig brandbil.

Big Fat Snake var sluttede Gladsaxedagen af med et brag af en koncert.

Broen 3 • September 2015

17

Personalefest 2015 holdes i Grønnemose

Skoles festsal Høje Gladsa xe Torv 4

Fredag 30. oktober 2015

Menu Menu fra Jespers Torvekøkken Forret

Alle tiders fest Gladsaxe Byråd inviterer alle, som er beskæftiget i kommunen, til stor fest fredag 30. oktober 2015 kl. 17-02 i Grønnemose Skoles festsal, Høje Gladsaxe Torv 4.

Festen starter med en middag kl. 17.45, hvor der serveres en buffet – placeret på de enkelte borde.

I forbindelse med middagen vil der være underholdning og derefter musik til dans.

Drikkevarer kan købes i baren Læs programmet, udfyld kuponen og køb din billet 1. oktober 2015 i Borgerservice.

Billetpris: 200 kr.

Det er muligt at holde billetprisen på et rimeligt niveau takket være Byrådets ikke uvæsentlige tilskud.

18 Broen 3 • September 2015

Nordisk laks, langtidsbraiseret ved 64 grader i bouillon af efterårs urter og vin, hertil selleri creme og spæde salater med krydderurter Friskbagt brød og Arla unika smør

Hovedret

Confiteret kyllingelår med timian og hvidløg Kalve cuvette stegt ’over night cooking’ hertil marineret sensommerkål med spidskommen, æbler og yoghurt samt pommes fondant Svampe/bagte rødløg og bønner og citron/honning sauce med estragon

Dessert

Chokolade brownie bagt med valnødder Kaffe og te Til menuen serveres en halv flaske hvid- eller rødvin pr. person.

Yderligere drikkevarer: Vin, øl, drinks, vand, sodavand og et mindre udvalg af spirituøse drikke kan aftenen igennem købes i baren. Alt sammen til rimelige priser.

Sebastian og Tennisband SEBASTIAN en af landets mest skattede sangskrivere, som har været en del af toppen af dansk musik i mere end 40 år. Toppede hitlisterne med sange som ’Du er ikke alene’, ’Hodja fra Pjort’ og ’Romeo’.

TENNISBAND giver dig cremen af de sidste fire årtiers hit-musik i et halsbrækkende, hæsblæsende, velspillet og sporty show med energien og følelserne uden på de stramme tennisshorts. Kodeordet er underholdning, så kast dig ind i kampen og gå fuldstændig McEnroe sammen med alle de andre.

DJ KALLE vender ’plader’ !

Billetsalg

Vigtigt Der er kun adgang til festen med gyldig billet Vi sætter pris på, at I er på jeres pladser senest kl. 17.45, hvor spisningen begynder Der er fri garderobe – på eget ansvar – tag din gamle frakke på!

Mulighed for brug af MobilePay og Dankort til festen Det er en røgfri fest! Rygning må kun ske udendørs på forpladsen Der vil være vagtmandskab og brandvagter til stede under hele festen.

Billetter

Rådhuset er åbent fra kl. 7, og en eventuel kø før kl. 7 starter udenfor og flytter ind i den gamle rådhushal, når Rådhuset åbner.

Kl. 21 billetter

Obs!

Når festen er udsolgt vil der være mulighed for at købe et vist antal billetter til festen efter kl. 21.

Kom venligst med optalte kontanter eller MobilePay. Salg af eventuelt resterende billetter vil blive offentliggjort på FOKUS og solgt i Borgerservice torsdag 8. oktober 2015 kl. 15-17.

Festkomité 2015 Brian Brønd, Thomas Kirsmeier, Pia Steenberg og Dorte Thorsen.

Billetsalg Billetter kan købes kontant, på MobilePay eller med Dankort i festudvalgets bod i Borgerservice på Rådhuset: Torsdag 1. oktober 2015 kl. 8-9.

Billetbestilling Cpr-nr. og navn: Arbejdssted: Underskrift:

Glemte ting Hvis du kommer fra festen uden din jakke, din pung, et smykke eller noget andet, så tag et kig på FOKUS mandag efter festen, hvor glemte ting bliver annonceret. Glemte ting gemmes til og med 1. december 2015.

Personlig billet til Gladsaxe Kommunes personalefest fredag 30. oktober 2015 kl. 17-02 udleveret til:

Ta’ med

Festkomitéen gør opmærksom på, at der er et begrænset antal billetter. Alle billetter har et nummer, som hører til et bestemt bord. Bordene er til enten 8 eller 16 personer.

Nogle borde vil være placeret på dansegulvet, og de vil blive fjernet efter middagen.

Når du køber en billet, skal tilmeldingskuponen afleveres til festkomitéen i udfyldt stand.

Køber du billetter for en gruppe, skal der være en kupon for hvert enkelt gruppemedlem med CPR nr. og under-

skrift af hver enkelt festdeltager. Denne procedure skal sikre, at kun ansatte i Gladsaxe Kommune får glæde af Byrådets tilskud til festen.

124 Gladsaxe-hold til årets DHL stafet Der blev løbet stafet med stor entusiasme og bagefter hygget med mad fra grill og kolde drikke, da Gladsaxe Kommune tirsdag 25. august løb DHL-stafet i Fælledparken. Gladsaxe stillede op med hele 124 hold, og med supportere var der

S T A F E T T E N

2 0 11

AUGUST - 2. SEPTEMBER cirka 700 glade mennesker i Gladsaxes29.telt, som i år blev delt VERDENS STØRSTE MOTIONSLØB TILMELD JER PÅ WWW.SPARTA.DK med naboerne fra Gentofte Kommune.

Gladsaxe-løbere – et nummer bedre ...

Pulje til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader

Dans, yoga, zumba og Gladsaxekor

Der kan nu søges støtte til et initiativ på din arbejdsplads, der kan medvirke til at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader. Der kan søges op til 300 kroner per medarbejder, dog højest 15.000 kroner per arbejdsplads.

Ansøgningsfrist er 19. oktober 2015.

Ordningen giver arbejdspladsen mulighed for at søge støtte til initiativer, der er med til at forebygge og behandle både fysisk og psykisk arbejdsrelaterede skader blandt medarbejderne. Det kan for eksempel være ved at forebygge rygproblemer, modvirke nedslidning af bevægeapparatet eller uddanne i afværgeteknikker.

Initiativerne skal være drøftet og godkendt i jeres MEDudvalg eller på personalemøde med MED-status.

Ansøgningsskemaet udfyldes i SurveyXact, som du finder på FOKUS under Personale / Arbejdsmiljø / Arbejdsrelaterede skader – forebyggelse og behandling, hvor du også kan læse mere om ordningen. Ansøgningsfristen er 19. oktober 2015.

Strategi, Kommunikation og HR varetager ordningen.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Eva Marie Jäpelt, evamaj@gladsaxe.dk eller Pia Jørgensen Dyreborg, piadyr@gladsaxe.dk

I efteråret tilbyder Personaleforum dans, yoga, zumba og kor. Hvad vil du gerne gå til sammen med dine kolleger?

20 Broen 3 • September 2015

Dans Sjov og svedig latin, showdance og disco på et

niveau, hvor alle kan være med.

Mandage kl. 16.15 til 17.15 på Grønnemose Skole, sal 4.

Yoga Undervisningen er baseret på den fysiske del af yogaen, hatha-yoga, der kan sænke blodtrykket, mindske stress, forbedre søvnen, mindske ryg/krops­holdnings­ problemer og bedre livskvaliteten.

Torsdage kl. 15.45 til 17.15, Telefonfabrikken 8, dansesal 3.

Zumba Dansen er inspireret af latinamerikanske danse

og danses uden partner. Danseglæden er i fokus, pulsen kommer op og smilet kommer frem.

Tirsdage kl. 17 til 18 på Stengård Skole, gymnastiksalen

Kor Gladsaxekoret er for alle, der har lyst til at synge.

Kom og syng med dine kolleger og få ny energi efter en lang arbejdsdag. Tirsdage kl. 16.15 til 18.

Tilmeld dig på FOKUS / Personale / Internekurser / tværgående kurser

Ny erhvervsudviklingschef 41-årige Freja Ludvigsen er Gladsaxes nye erhvervsudviklingschef. Hun får som en central opgave at implementere Gladsaxe Kommunes vækststrategi, der skal udvikle og fastholde Gladsaxes styrke og robusthed som en økonomisk bæredygtig og stærk velfærdskommune ved at skabe gode vilkår for virksomhederne og rammen om det gode hverdagsliv.

Freja Ludvigsen er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i offentlig udvikling med særlig fokus på kommuner. Hun har tidligere været konsulent i Rambøll Management Consulting og udviklingskonsulent i direktionssekretariatet i LyngbyTaarbæk Kommune, hvor hun blandt andet var med til at gøre Lyngby til en interessant erhvervskommune under betegnelsen ’Vidensby’. Senest har Freja Ludvigsen været ansat som erhvervskonsulent i Kommunernes Landsforening, hvor hun har varetaget kommunernes interesser i forhold til at skabe gode vilkår for at lave erhvervsservice og erhvervsudvikling.

Rabat på børnevenlig familiemusical i efterårsferien Tag børnene med i Tivoli og oplev Eventyrteatrets musical ’Fugl Fønix’ fra 2. til 18. oktober. Spar op til 19 procent ved at bruge rabatkoden ’Gladsaxe Kommune’.

Familie-forestillingen ’Fugl Fønix’ handler om den magiske fugl, som genopstår af asken hver 500. år for snart at brænde op igen og genopstå 500 år senere. Forestillingen kan ses af eventyrelskere fem år og op. Billetterne kan købes fra 215 kr. stykket.

Læs mere på FOKUS / Nyheder / Dokumenter / Dokumenter 2015 / Særtilbud familiemusical

Er din efterårsferie på plads?

Der er stadig enkelte ledige huse i ugerne 39 til 45 i Feriefondens boliger. Find oversigten over alle ferieboligerne på Feriefondens hjemmeside www.gkferiefond.dk.

Klik på ’Se alle lejemål’ øverst på siden. Her kan du søge på alt, der er ledigt i en given periode – eller du kan klikke på et bestemt lejemål og se, hvornår det er ledigt. Du kan betale online eller få fremsendt faktura pr. mail.

Er du ikke oprettet i bookingsystemet, kontakt administrationen på telefon 39 57 61 96.

25-års jubilæer 1. oktober Klaus Kahmen, socialpædagog, Fritidsordning SOFT, Sofieskolen 15. oktober Henrik Jan Sørensen, specialist, Digitaliseringsafdelingen 21. november Klaus Mortensen, datamatiker/datanom, Digitaliseringsafdelingen 21. december Pernille Petersen, social- og sundhedsassistent, Træningscenter Gladsaxe

Broen 3 • September 2015

21

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kolleger og dit arbejde i Gladsaxe Kommune og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen. Send dit svar senest 20. november på FOKUS / Personale / Tip en 13’er – eller send denne side, hvis det kniber.

2. Hvor mange unge udgør kernen af netværket Ung til Ung? ¢ 1: Cirka 10 unge ¢ x: Cirka 20 unge ¢ 2: Cirka 30 unge

3. På hvilken skole er Trine Bjerg skoleleder?

på Grønnemose Skole? ¢ 1: Fredag 23. oktober ¢ x: Fredag 30. oktober ¢ 2: Fredag 6. november

9. Hvor mange Gladsaxe-hold deltog i årets DHL-stafet? ¢ 1: 83 hold ¢ x: 105 hold ¢ 2: 122 hold

10. Hvornår er der ansøgningsfrist til puljen til forebyggelse og behandling af arbejdsskader?

¢ 1: Skovbrynet Skole ¢ x: Gladsaxe Skole ¢ 2: Buddinge Skole

¢ 1: 19. oktober 2015 ¢ x: 19. november 2015 ¢ 2: 19. december2015

4. Hvad bliver alle lærere og pædagoger

11. Hvilken pris har Gladsaxe

i Gladsaxe undervist i?

Kommune lige modtaget?

¢ 1: Synlig læring ¢ x: Idræt og bevægelse ¢ 2: Hjemkundskab

¢ 1: Årets velfærdskommune ¢ x: Årets friluftskommune ¢ 2: Årets børnekommune

5. Hvor mange flygtninge skal Gladsaxe

12. Hvor mange nye industrijobs er skabt

Kommune tage imod i 2015?

¢ 1: 176 jobs ¢ x: 332 jobs ¢ 2: 592 jobs

6. Hvor tit mødes Digitaliseringsrådet?

13. Hvor har Gladsaxes nye

7. Hvem styrede debatten i

Amanda Tabin Kristensen Assistent Borgerservice

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

Send dit svar senest 20. november til: Jesper Nicolajsen

Strategi, Kommunikation og HR Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

på et år i Gladsaxe Kommune?

¢ 1: 10 ¢ x: 18 ¢ 2: 26

¢ 1: Hver 14. dag ¢ x: 1 gang om måneden ¢ 2: 2 gange om året

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

erhvervsudviklingschef haft en iskiosk? ¢ 1: Skagen ¢ x: Christianshavn ¢ 2: Svaneke

Borgercafeen på Gladsaxedagen?

22 Broen 3 • September 2015

Titel:

Navn:

¢ 1: Borgmesteren ¢ x: Clement Kjærsgaard ¢ 2: Huxi Bach

Mail:

¢ 1: November 2015 ¢ x: Januar 2016 ¢ 2: Marts 2016

8. Hvornår holdes årets Personalefest

Telefon:

ledertalentudviklingsforløb til medarbejdere?

Afdeling / institution:

1. Hvornår starter det nye

Gladsaxe er Friluftskommune 2015 Friluftsrådet har udpeget Gladsaxe Kommune som Danmarks Friluftskommune 2015. Med prisen følger en præmie på 250.000 kroner, der skal bruges til nye frilufts­ projekter i kommunen. Kåringen sker på baggrund af Gladsaxes innovative løsninger af regnvandshåndtering, der bruges som resurse i lege- og naturområder samt til at skabe bedre friluftsliv.

Juryen har følgende begrundelse for, at netop Gladsaxe Kommune vandt:

’Gladsaxe Kommune har gjort en flot indsats inden for årets tema; Friluftsliv i klimatilpasningsindsatsen, og vi er meget imponerede over omfanget og variationen i de gennemførte klimatilpasningstiltag. Vi fornemmer, at friluftsliv er højt prioriteret i arbejdet med klimatilpasning, og tiltagene kommer mange brugergrupper til gode. Et godt eksempel er klima-

gladsaxe.dk

papir på miljømærket ne • Trykt Gladsaxe Kommu Edlers • Tryk: er 2015 Layout: Mette 400 • Septemb 1. udgave • Oplag:

FRILUFTSKOMMUNE tilpasningstiltagene ved Gladsaxe Idrætsanlæg. Derudover har vi lagt vægt på, at kommunen også har mange spændende projekter i støbeskeen. Vi vil blandt andet fremhæve planerne om klimatilpasning i Gladsaxe Erhvervskvarter samt visionen for området ved Kagsåen.’

Gladsaxe bedst til nye jobs i Hovedstaden

år

gerne

DANMARKS

kst Levetstnradtegei fobr Glyadisavxeæ Kommune

Der er gang i jobskabelsen i Gladsaxe. Efter nogle svære år for industrien er antallet af industri-jobs begyndt at stige for første gang, siden finanskrisen satte ind. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, som Dansk Metal har fået lavet.

Opgørelse viser, at Gladsaxe Kommune er et særdeles attraktivt sted at drive industrivirksomhed. På et år er der i Gladsaxe skabt 592 nye industriarbejdspladser. Det placerer Gladsaxe på en tredjeplads på landsplan, kun overgået af Aarhus og Ringkjøbing-Skjern kommuner, og på en førsteplads blandt hovedstadens kommuner.

Væks

9 08-08-2014 15:03:4

Broen 3 • September 2015

23

Jespers valg Frida Phil Petersen, 8. klasse skolepraktikant i Strategi, Kommunikation og HR, har mødt Jesper Thøger Graff, cand.jur. og chefkonsulent i Byråds­sekretariatet, op til Folketingsvalget. Det kom der denne lille artikel ud af.

Jesper Graff Thøger stod for folketingsvalget i Gladsaxe Kommune.

Jesper Graff Thøger har været klar længe før, der blev trykket på den officielle ’valgknap’.

Han står nemlig for første gang for valget i Gladsaxe, et job med mange forskellige opgaver og udfordringer.

Opmærksomheden på demokratiet stiger i takt med, at den store valgdag nærmer sig. Jesper Graff Thøger og 350 andre fra Gladsaxe Kommune har siden før valget været beredte og klar til valget.

To dage inden valget går løs, rykker de ud på skoler og biblioteker, Broen 3 • September 2015

for at gøre dem til de ni valgsteder, vi har her i kommunen og for at sætte de over 100 stemmerum op, putte de 270 kilo valgbosjer i skåle og dele de 51.000 stemmesedler ud.

Et sjovt og meget praktisk job Trods travlhed og ekstra arbejde syntes Jesper Graff Thøger, at det er både sjovt og spændende at arbejde med valget, han er dog blevet overasket over de mange praktiske opgaver, jobbet medfører: – At rode i en varm container efter valgsedler og slæbe kasser er noget helt andet end valgjura, men det er det, der gør jobbet sjovt, altså de mange forskellige opgaver og udfordringer, fortæller han.

Det er vores pligt at sætte et kryds Jesper synes at det er vigtigt at

stemme og er glad for, at næsten hele Gladsaxe Kommune mener det samme.

– Vi bor i et demokratisk land, og personligt mener jeg, at det er vores pligt at sætte et kryds. Stemmeprocenten i Gladsaxe var meget høj sidste år, vi manglede faktisk kun 1,8 procent for at nå op på en stemmeprocent på 90, og det er vi meget stolte af, siger han.

fakta Valget i Gladsaxe Kommune i tal: 112 stemmerum 270 kg bolsjer 51.000 stemmesedler 9 valgsteder 46.262 vælgere