Broen 2015-4

Medarbejderbladet

i  Investeringer velfærden og byen hjælp  Bedre til udsatte børn

OBS

ildsjæle får  Tre unge i uddannelse

Kursustilbud side 12-13

Læs også: Vi har alle et lod i den økonomiske vægtskål  Ide-workshop skal skabe bedre praktikforløb  Lederskabelse får det bedste frem i dig  Vand og miljø tænkt sammen i legende samspil  Julen kom til Gladsaxe

Tip og vind fire billetter til Bibliografen

Broen 4 • December 2015

Budget  2016

t r r a Smet, de i g r budvestereden in emti fr

Vil du blive bedre til dansk ?

foregå en til to gange om ugen, afhængig af dit behov. Der er fem typer af kurser, og inden du starter skal du have en samtale og test, for at afgøre hvilket niveau der er det rigtige til dig.

Læs mere om undervisningen på FOKUS / Personale / Kompetenceudvikling / Interne kurser

Hvis du har brug for at blive bedre til at skrive og læse dansk, har du nu mulighed for at melde dig til undervisning på hold for Gladsaxe Kommunes medarbejdere. Undervisningen vil

Gratis rygestopkurser til alle ansatte For at støtte rygerne i at holde op med at ryge udbydes rygestopkurser for kommunens ansatte. Kurset består typisk af fem mødegange à cirka to timers varighed. På kurset får du tips og gode idéer til, hvordan du holder tankerne væk fra cigaretterne, og du lærer at tackle rygetrangen, når den alligevel opstår. Kontakt Forebyggelsescentret på telefon 39 57 57 57 for yderligere info om rygestopkurserne.

de

Enkeltpersoner Hvis det ’bare er dig’, der ønsker at stoppe med at ryge, så kan du tilmelde dig Forebyggelsescentrets åbne rygestophold. Du skal ved kursusstart oplyse instruktøren om, at du er ansat i Gladsaxe Kommune, så kan du deltage – også selvom du ikke er borger i Gladsaxe Kommune.

Som enkeltperson kan du også vælge at sende en sms til 1231 med teksten RYGESTOP eller ringe på telefon 80 31 31 31, så kontakter STOPLINIEN dig for at hjælpe dig til at stoppe med at ryge eller finde nærmeste rygestophold.

Du har også mulighed for at tage dit rygestop på nettet på

på en

Slå k

nu

rø g

Forebyggelsescentret opretter lukkede hold for jeres institution, hvis I er 10-16 medarbejdere, der ønsker at stoppe med at ryge. I er velkomne til at udvide holdet til andre institutioner, hvis I ønsker.

Hold i egen institution

www.ekvit.dk eller på telefonen via app e-kvit. Konceptet er udviklet og afprøvet af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. På www.ekvit.dk kan du også få hjælp til at reducere dit nikotinforbrug.

Nu kan du spise Broen!

MENU Broen

– spis her eller tag med hjem

2 Broen 4 • December 2015

Selv om det frarådes at gøre et forsøg, så kan du rent faktisk spise dette og kommende numre af Broen. Det er nemlig trykt på 100 procent bionedbrydeligt papir. KLS Grafisk Hus, der trykker Broen og kommunens seniorblad 60+, har udviklet nye trykfarver, papirkvaliteter og hjælpematerialer uden skadelige kemikalier og tungmetaller, så de som det første og eneste trykkeri i Nordeuropa kan producere 100 procent bionedbrydelige og bæredygtige tryksager og emballager certificeret efter Cradle2Cradle-principperne.

Læs mere på www.pureprint.dk Velbekomme!

Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef lokal 5020 csfuba@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, redaktør Strategi, Kommunikation og HR lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Tine Vedel Kruse, afdelingschef for Strategi, Kommunikation og HR lokal 5079 tivekr@gladsaxe.dk Annali Rytter Christensen Strategi, Kommunikation og HR lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Peter Kenworthy Strategi, Kommunikation og HR lokal 5038 petken@gladsaxe.dk Tom Steifel Strategi, Kommunikation og HR lokal 5251 tomste@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker Strategi, Kommunikation og HR lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk

Foto: Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Papir: PurePrint Oplag: 3.800

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk eller med post til: Gladsaxe Kommune Att: Jesper Nicolajsen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg senest 15. februar 2016

Høj velfærd og investeringer i fremtiden Traditionen for brede budgetforlig fortsatte, da budgettet for 2016 blev vedtaget 7. oktober 2015. Bag budgettet står Socialdemokraterne, Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. Dermed står 21 ud af Byrådets 25 medlemmer bag budgettet.

Budget 2016 følger op på mange af de ambitiøse målsætningerne i Kommunestrategien. Strategien skal sikre, at Gladsaxe bliver ved med at være en kommune i økonomisk, social og miljømæssig balance.

Gladsaxe Kommunes økonomi er sund og stabil, så der er råd til både at bevare en høj velfærd og investere i fremtiden. Budget 2016 bygger derfor videre på de mange gode indsatser, der er gennemført de senere år for at håndtere et stigende befolkningstal og de stramme økonomiske rammer, kommunens økonomi er underlagt.

Der er tre overordnede temaer i Budget 2016.

Første tema vedrører den tidlige indsats for børn i udsatte familier. Der skal i det kommende år laves en samlet strategi for, hvordan vi bedst muligt kan understøtte udsatte børn i Gladsaxe gennem en direkte og håndholdt indsats. Disse børn skal have en reel mulighed for at udnytte deres potentiale og få et godt liv. Samtidig er der afsat penge til at ansætte flere socialrådgivere, så de får bedre tid til at arbejde forebyggende med familien.

Det andet tema er beskæftigelse.

Beskæftigelse er en af de allervigtigste forudsætninger for et godt og selvstændigt liv. Derfor investerer vi i en række nye beskæftigelsesindsatser, der bekæmper langtidsledighed og sikrer, at flest mulige borgere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er især fokus på at sikre, at alle unge kommer i gang

med en uddannelse eller får et job. Indsatsen forventes at kunne flytte cirka 500 borgere fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse – til gavn for fællesskabet og ikke mindst for den enkelte.

Det tredje tema vedrører investeringer i byens udvikling. Vi skal også fremover kunne tiltrække nye borgere og virksomheder, og derfor er der blandt andet sat penge af til at forbedre fremkommeligheden for både forgængere, cyklister og bilister. Byens hovedstrøg skal forskønnes, og 2016 bliver også året, hvor vi tager første spadestik til Letbanen langs Ring 3 fra Ishøj i syd til Lyngby og DTU i nord.

Sideløbende med de mange initiativer skal vi have fokus på fortsat at effektivisere kommunens drift. I er som medarbejdere gode til at komme med gode, brugbare forslag til, hvordan vi kan gøre tingene bedre og mere effektivt. Både til gavn for borgerne og for vores muligheder for at skabe velfærd og investere i fremtiden.

I dette nummer af Broen kan du blandt andet læse, hvordan budget 2016 kommer til at påvirke arbejdet med udsatte familier, og hvordan en kærlig, håndholdt indsats i Værebro Park får unge i uddannelse.

Karin Søjberg Holst, borgmester

Broen nr. 4 • December 2015

3

Investeringer i velfærd for byens borgere

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Budget 2016 investerer langsigtet i velfærd for byens borgere med særligt fokus på tidlig indsats overfor udsatte børn, beskæftigelse og uddannelse samt udvikling af byen. Velfærds­investeringerne stiller krav til medarbejderne, der skal levere resultater på den lange bane, siger kommunaldirektør Bo Rasmussen.

4 Broen 4 • December 2015

Gladsaxe vil være en kommune der ligger i front med udviklingen af velfærden – som leverer velfærd på forkant. I 2014 lagde politikerne med Kommunestrategien sporet til den velfærd og vækst, de ønsker i Gladsaxe, og siden har først budget 2015, og nu budget 2016, investeret i velfærden i Gladsaxe.

Budget 2016 investerer direkte i velfærdsproduktionen og væksten i Gladsaxe. Borgernes skattekroner bliver investeret langsigtet for at skabe rammerne for et godt liv for borgerne og give de bedste betingelser for, at virksomhederne kan udvikle sig i Gladsaxe.

– Ingen kan være i tvivl om, at vi i Gladsaxe har et godt økonomisk fundament. Men vi er

også, som alle andre kommuner, presset af en effektiviseringsdagsorden, hvor vi skal finde nye og mere effektive måder at arbejde på. Det særlige ved budget 2016 er, at det investerer langsigtet i kommunens velfærdsproduktion, så vi kan udvikle velfærden og finde løsninger, der skaber størst mulig effekt for borgerne og giver en effektiv opgaveløsning. Budgettet signalerer også en politisk tålmodighed, fordi der er tale om investeringer, som vi først ser effekten af om en årrække, siger kommunaldirektør Bo Rasmussen.

Investerer i faglighed og gode løsninger Blandt de markante investeringer er 40 millioner kroner til en øget beskæftigelsesindsats, der på sigt skal flytte cirka 500 borgere til selvforsørgelse. Der bliver også investeret 10,2 millioner kroner i en tidlig indsats i forhold til udsatte børn. Målet er, at nedbringe antallet af anbringelser og tvangsfjernelser til gavn for børnene og familierne. Samtidig bliver der brugt 250 millioner kroner til ombygning af kommunens skoler, heriblandt Søborg Skole, og investeret massivt i infrastruktur, klimasikring og den kommende letbane.

– Det stiller store krav til medarbejderne om at levere resultater i den dagsorden. Derfor er det vigtigt, at budgettet ikke kun investerer i mursten, men i høj grad også i kompetencer.

Der bliver blandt andet ansat flere medarbejdere på familieområdet og på beskæftigelsesområdet.

Flere hænder og styrkede kompetencer skal give

medarbejderne mere tid til fagligt at finde og vælge de løsninger, der giver den største effekt for borgerne, siger Bo Rasmussen.

Budget kobler vækst og velfærd I budgettet mærker man, ifølge Bo Rasmussen, en tydelig politisk kobling mellem vækst og velfærd. De to er også hinandens forudsætninger. God kernevelfærd skaber vækst i form af flere borgere og virksomheder, der igen skaber de økonomiske forudsætninger for udviklingen af velfærden.

– Budgettet investerer i vores børn, vores skoler og i arbejdsmarkedet, så vi får børn der vokser op i gode trygge rammer med en god skolegang, og som dermed får de bedste forudsætninger for at få et godt voksenliv med arbejde og personligt overskud. God velfærd gør vores by attraktiv at bo i og drive virksomhed i, og derfor investerer budgettet også i det andet ben, nemlig i udviklingen af byens fysiske rammer. Så vi kan være klar til den kommende letbane og kan gribe de unikke muligheder for at skabe et dynamisk og levende bymiljø, siger Bo Rasmussen.

Alle er medskabere af velfærden Medarbejderne er kernen i velfærdsproduktionen, og budgettet er derfor en invitation til medarbejderne til med positive briller at kigge ind i Gladsaxes muligheder for at udvikle de store vigtige velfærdsområder og være med til at fylde rammerne ud. Målene er klare, og vi skal finde løsningerne ved at bringe vores faglighed i spil. Det er fagligheden, der skal være styrende for de løsninger, vi vælger.

– Vi skal hele tiden blive skarpere på, hvordan vi skaber de bedste løsninger og bringer vores viden i spil på tværs af vores forskellige fagligheder, siger Bo Rasmussen og understreger, at vi også skal gøre brug af de resurser, der ligger i lokalsamfundet.

– Der har været mange gode eksempler på partnerskaber mellem Gladsaxe Kommune og aktører i lokalsamfundet. Der ligger store resurser hos borgerne og virksomhederne, som vi fortsat skal blive bedre til at drage længere ind i skabelsen af velfærden, understreger Bo Rasmussen.

Du kan læse mere om budget 2016 på gladsaxe.dk/budget2016

Broen 4 • December 2015

5

Bedre hjælp til udsatte efter svensk forbi

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

Det lyder næsten for godt til at være sandt, at man kan give bedre støtte til udsatte børn, unge og familier i Gladsaxe og samtidig spare penge. Men erfaringer fra den svenske by Borås viser, at det kan lade sig gøre.

6 Broen 4 • December 2015

I Budget 2016 er der sat 10 millioner kroner af til en tidlig indsats overfor udsatte børn i førskolealderen. Samtidigt er der, inspireret af den såkaldte Sverigesmodel, sat penge af til at ansætte flere socialrådgivere, der får bedre tid til at arbejde forebyggende med familien og på tværs af faggrupper, og gribe tidligt ind hvis det bliver nødvendigt.

Målet er, at forsøge at bryde den negative sociale arv og give alle børn en reel mulighed for at udnytte deres potentiale.

’Jeg vil hjem til min mor’ Martina Dagø er socialrådgiver i Familieafdelingen, og arbejder til dagligt med udsatte børn og familier. Hun er rigtigt glad for, at hendes afdeling vil lade sig inspirere af Sverigesmodellen.

– Da jeg hørte, at vi skulle arbejde med modellen, tænkte jeg ’det er jo bare fantastisk’.

Jeg tror nemlig, at vi vil kunne arbejde med familierne på en helt anden og bedre måde,

når vi får færre sager, og dermed mere tid til de enkelte sager og de faglige drøftelser. Så vil vi kunne bruge vores kompetencer meget bedre i arbejdet med den enkelte familie, siger hun.

Modellen vil også kunne give færre resursekrævende anbringelser, som er en af de mest indgribende foranstaltninger, vi har, mener Martina Dagø.

– Børn vil jo altid helst være hos deres forældre. Da jeg for nyligt var ude hos en 5-årig pige fra en meget resursesvag familie for at fortælle, at hun skulle anbringes uden for hjemmet, nåede jeg ikke engang at åbne munden, før pigen sagde: ’jeg vil ikke på et hjem, jeg vil hjem til min mor’.

Svenske tilstande i Herning I Herning Kommune har man i flere år arbejdet målrettet på netop at nedbringe antallet af anbringelser. Derfor tog medarbejdere for et par år siden på studietur til Borås i Sverige. Da de kom hjem, var de så inspireret af, hvad de havde set, at de kopierede svenskernes tilgang til udsatte børn og unge.

Antallet af sagsbehandlere til børne- og ungesager blev fordoblet, sagsbehandlerne følger nu sagerne fra starten, og man har halvt så mange sager som tidligere. Det tværfaglige samarbejde mellem sagsbehandlerne og skoler og psykologer er desuden blevet forstærket, og standardløsninger er blevet et fyord – nu skal alle indsatser tilpasses nærmiljø og familie.

Ifølge en evaluering fra analyseinstituttet KORA, har modellen allerede været en succes.

børn llede

Socialrådgiver Martina Dagø.

Der er færre klager fra forældrene, og i løbet af de første to år som modellen har været anvendt, har Herning Kommune haft seks procent færre anbringelser.

Politikerne lyttede Leder af Familieafdelingen Rikke Schiønning regner også med, at Sverigesmodellen, tilpasset Gladsaxe-forhold, vil kunne skabe bedre forhold for de udsatte familier og bedre arbejdsforhold for afdelingens socialrådgiverne. Med indførelsen af elementer fra modellen, vil hendes medarbejdere få mere tid til at give den rette støtte og til det forebyggende arbejde i familierne, siger hun.

– Vores familier vil mærke en tættere opfølgning, og mange af vores samarbejdspartnere, som for eksempel skolerne og børnehusene, vil kunne mærke, at vi får mere tid til at samarbejde. Vi vil ikke længere være en slags flaskehals for dem, siger Rikke Schiønning.

Udover at være inspireret af Sverige og Herning, arbejder Gladsaxe, ifølge Rikke Schiønning, også med modellen, fordi hendes afdeling har gjort opmærksom på, at de var udfordret af øgede sagsbehandlingskrav og et generelt øget arbejdspres på socialrådgiverne i afdelingen.

– Politikerne har altid haft meget fokus på familieområdet, og har villet gøre det godt, så de har lyttet til os, siger Rikke Schiønning.

fakta Sverigesmodellen Sverige bruger væsentligt færre penge på udsatte børn end Danmark, især fordi svenskerne har færre og kortere institutionsanbringelser, uden at kvaliteten er lavere end i Danmark. Svenskerne bruger børnenes egen familie, netværk og nærmiljø, og plejefamilier frem for institutionspladser.

En forudsætning for Sverigesmodellen er tid, fokus og dialog med det enkelte barn og deres familie. Der ansættes derfor flere sagsbehandlere, der følger sagerne fra starten og gennem hele forløbet, i tæt samarbejde med lærere, psykologer og SSP. Sagsbehandlerne siger, at de gennem modellen ’har fået myndigheden tilbage’, og oplever bedre at kunne handle ud fra deres faglige vurderinger.

Kilde: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA. Broen 4 • December 2015

7

Tre frontløbere får de unge i uddannelse

Af Tom Steifel, kommunikationsmedarbejder, tomste@gladsaxe.dk

På lidt over et år har tre ildsjæle vendt udviklingen i arbejdsløsheden blandt unge i Værebro Park gennem et opsøgende besøgsprogram, der sender de unge afsted på uddannelse. Succesen er så markant, at programmet som en del af budget 2016 også bliver udbredt til Høje Gladsaxe.

8 Broen 4 • December 2015

For mange ville det nok være en uoverskuelig opgave at give sig i kast med. Unge i boligkvarteret Værebro Park med knap 3.000 beboere er et lille samfund, og ungeledigheden har været høj, over 17 procent i 2014. De unge, der er i alderen 15 til 29 år, har vidt forskellige baggrunde, både kulturelt og i form af deres egen historie.

Nogen har det svært med forældre, der har tårnhøje forestillinger om en uddannelse som læge eller advokat, mål som det som regel er umuligt for den unge at indfri med baggrund i alt for lave karakterer. Andre har måske haft berøring med den lokale bande eller haft et alt for jævnligt forbrug af den slags røg, som kiosken ikke sælger. Fælles for de unge er, at de er faldet ud af deres uddannelse, ikke kommet i gang overhovedet og er opgivende over uoverskueligheden i systemet.

Skulle gøres noget helt andet – Den høje ungeledighed i Værebro Park gjorde, at vi måtte prøve at gøre noget anderledes, end vi plejer at gøre. Vi måtte prøve at få fat i de unge og deres forældre på deres hjemmebane frem for at tage imod dem på vores hjemmebane. Det er gået over al forventning, fortæller leder af Ungeenheden, Tim Eriksen.

Forandringen begynder i august 2014. Øzlem Øzcan fra Ungeenheden og Tina Fammé Andersen fra UU-Nord begynder at arbejde i Værebro Park to dage om ugen. De samarbejder med Tülay Sahin, som Ungeenheden har udstationeret fast i bebyggelsen med funktion som mentor.

De tre kvinder bobler af engagement og historier fra deres hverdag, der spænder fra barske oplevelser til varme og rørende fortællinger, der illustrerer, hvor langt de er kommet fra den skepsis, der mødte dem og til de ’hej’ og knus, de mødes med i dag.

I øjenhøjde med de unge Det er tre ildsjæle, og det er tydeligt, at de er i øjenhøjde med ’deres unge’. De kender dem, er hjemme hos dem og møder deres venner og familie. Det er et job, hvor man kommer tæt på hinanden og på de unge og deres forældre, og det ville nok være umuligt at opnå deres resultater uden at de kastede sig så helhjertet ind i hele processen.

– Uddannelse, fordi det er grundlaget for resten af dit liv og muligheden for at blive den, du gerne vil være, siger Øzlem og Tina bryder ind og fortsætter – Og vi får dem til at indse, at en uddannelse er vejen frem til også at få den respekt fra dine omgivelser, som er vigtig for dig.

Konkret arbejder teamet med baggrund i en vifte af oplysninger fra kommune og stat, der sætter dem i stand til at vide, hvem der har behov for kontakt, og hvor der er mulighed for at sætte ind.

– Vores adgang til oplysninger, giver os nogle knapper at trykke på, der kan virke motiverende på de unge. Samtidig har vi en virkelig god kontakt til uddannelsesstederne, og det betyder, at vi som regel hurtigt kan omsætte vore samtaler med den unge til konkret handling, og det er utrolig vigtigt, siger Tina med et smil.

Sender besøgsbreve til de unge Den enkelte unge får et brev om, at der kommer hjemmebesøg, og er de ikke hjemme første

gang, får de besøg senere. Men i dag møder teamet faktisk som regel en åben dør, for tilliden er opbygget.

– De åbner døren med glæde, de vil gerne mødes og kan selv se, de har behov for hjælp.

Alle vil noget med deres liv. Motivationen er bare gået i stykker, og bag facaden har de ikke troen på sig selv. Mange har en splittelse i deres identitet, hvor de hverken kan genkende sig selv i deres forældres kultur eller i en traditionel dansk kultur, fortæller Øzlem.

I løbet af samtalen bliver det også tydeligt, at de tre medarbejdere udfylder en bredere rolle, langt fra den normale klient-sagsbehandler relation. Nogen gange sidder der en ung fyr eller pige i sofaen i beboerhuset, der bare har behov for en voksen at tale med, én der accepterer dem, men som også kan sige fra konstruktivt og stille realistiske mål op, som den unge kan forholde sig til.

Begynder at tro på deres drømme Indsatsen har også vist sig at have en afsmit-

tende effekt på de andre unge i bebyggelsen. Én for én er flere og flere begyndt på en uddannelse, og det lægger de andre mærke til. De ser, hvordan det giver den unge en ny form for selvværd, en stolthed over at være på vej mod noget.

– Når man bare hænger ud her med de andre i gruppen, løfter man ikke sine øjne mod verden, men bare det at komme ud og i gang på et uddannelsessted, betyder, at de begynder at kigge ud på verden og kan begynde at sætte sig nogle mål og begynde at tro på dem, fortæller Tülay Sahin.

I dag er der 28 unge tilbage i gruppen som Tülay, Tina og Øzlem holder øje med og følger.

Ungeledigheden i Værebro Park er på kun lidt over et år nede på 10,5 procent fra de 17,3 procent den lå på, da projektet startede.

P ­ rogrammets hurtige og gode resultater har ført til, at det som en del af budget 2016 fra januar også kommer til at omfatte Høje Gladsaxe.

Fra venstre ses Øzlem Øzcan, Tülay Sahin og Tina Fammé Andersen på de unges hjemmebane, Værebro Park.

Broen 4 • December 2015

9

i estrateg Kommun 2014-18

Kommunestrategi – otte mål for Gladsaxe

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Broen sætter løbende fokus på Kommunestrategiens otte indsatsområder.

Kommunestrategien afspejler Byrådets ønsker for den politiske retning og angiver de overordnede mål for byrådsperioden.

Kommunestrategiens otte indsatsområder er: Levende by i vækst � Alle børn skal lære mere � Unge i uddannelse og job � Bydele i social balance � Flere borgere skal leve sundere � Alder ingen hindring � Klimabevidste valg � Økonomisk råderum � I dette nummer zoomer vi ind på indsatsområdet:

� Økonomisk råderum

Alle medarbejdere skal være ambassadører for en fornuftig omgang med kommunens penge og være på forkant med opgaveløsningen, så innovation og omprioriteringer kan skabe et økonomisk råderum og sørge for at pengene bliver brugt, hvor behovet er størst. Økonomien i en kommune er ikke meget anderledes, end i en normal dansk familie. Det vil sige, at der skal være balance i husholdningskassen, så der kan komme mad på bordet, tøj på kroppen og benzin på bilen. Der skal også gerne være lidt opsparing til investeringer, ændrede livsforhold og akut opståede situationer.

Alligevel adskiller økonomien i en kommune sig på flere punkter. Når vi som lønmodtager får vores løn er vores arbejdsgiver nok ret ligeglad med, hvad vi bruger den til. Sådan er det ikke i en kommune. Her får vi i stor stil vores indtægter udefra af borgerne, der giver kommunen dem i tillid til, at kommunen bruger dem som de politikere de har valgt, ønsker de skal bruges.

Samtidig er vi rigtig mange, der bruger af pengene. Vi skal derfor gerne kunne tænke ens og have samme skyldige hensyn i tankerne. Mor skal for eksempel ikke købe en ny kjole eller far den nyeste smartphone, hvis børnene står og mangler tøj til vinteren. Det kan man i en kompleks organisation som en kommune ikke lige afstemme hen over køkkenbordet.

Balance i husholdningskassen Gladsaxe Kommune skal også i de kommende år have et økonomisk råderum, der gør det muligt at fastholde et godt serviceniveau. Vi skal sikre, at den økonomi, der er bundet i mursten og medarbejde anvendes effektivt og innovativt, så vi også i fremtiden kan være en stærk velfærdskommune. Ledere og medarbejdere er den største resurse, vi reelt har til rådighed, hvis vi skal lykkes med at gøre en forskel for den enkelte borger og for kommunen som helhed.

10 Broen 4 • December 2015

Derfor har Gladsaxe Kommune fået en økonomisk strategi. Den er ikke fyldt med strikse regler for, hvad man må og ikke må. Det er snarere en række pejlemærker for, hvordan vi bedst muligt i fællesskab kan agere i hverdagen, så vi hver især er med til at sikre den økonomiske balance både på kort og lang sigt. Og at vi bruger de økonomiske resurser så fornuftigt som muligt i tråd med den politiske agenda og kan honorere efterspørgslen på ydelser fra borgere

Vi har alle et lod i den økonomiske vægtskål og virksomheder, så disse synes, at vi bruger penge fornuftigt.

– Det er en forudsætning, at vi har balance i økonomien, hvis vi skal nå de faglige og politiske mål i kommunestrategien. Det giver os nemlig et økonomisk råderum til at kunne udvikle fremtidens velfærd, som vi gerne vil. Den økonomiske balance kommer ikke af sig selv, og derfor skal strategien bidrage til en god kultur omkring den daglige opgavevaretagelse. Alle medarbejdere og ledere skal bidrage med deres ansvarlige adfærd, og strategien opstiller derfor nogle få og klare mål, så alle kan forstå, hvad de konkret kan bidrage med, fortæller økonomichef Charlotte Baungaard.

Skal kunne styre økonomien Strategien skal ikke kun sikre, at der er til dagen og vejen. Vi skal også have en økonomisk reserve, så vi kan stå imod uforudsete hændelser og tilpasse økonomien til en efterspørgsel, der er konstant omskiftelig. I en familie kan der komme flere børn til, skulle holdes et bryllup eller være børn, der flytter hjemmefra. Det ændrer efterspørgslen, men det er alle hændelser, man med rettidig omhu kan forberede sig på. Men der kan også opstå mere akutte uforudsete ting. Køleskabet eller naturgasfyret kan gå i stykker. Det skal vi også kunne klare økonomisk.

Det kræver, at vi hele tiden har overblik over husholdningskassen.

– Strategien skal også bidrage til en god kultur omkring økonomistyringen med korrekte og rettidige registreringer, så vi hele tiden har et retvisende øjebliksbillede af husholdningskassen. På den måde kan vi følge med i tendenser og prisudviklingen og dreje lidt til højre eller venstre alt efter, hvor vi skal hen. Og ikke mindst give det politiske niveau optimale forudsætninger for at kunne prioritere og investere i Gladsaxe, siger Charlotte Baungaard.

Vi har alle et ansvar for, at der er balance mellem udgifter og indtægter. Her sørger økonomichef Charlotte Baungaard sammen med chefkonsulent Tommy Høgh Danielsen fra Økonomisk Sekretariat for balancen på vægtskålen.

fakta Sådan gør vi i Gladsaxe Kommune: Vi anvender hver krone til at skabe mest mulig velfærd for borgerne og virksomhederne.

Vi investerer fornuftigt og langsigtet, så vi kan sikre fremtidens velfærd.

Vi er på forkant med udviklingen og tager i god tid højde for ændringer i udgiftsbehov og indtægtsforventninger.

Vi har altid fokus på effektiv opgaveløsning.

Alle medarbejdere medvirker til at realisere visionen.

Du kan læse hele den økonomiske strategi på FOKUS / Om kommunen / Politikker og planer

Broen 4 • December 2015

11

Tværfaglige kurser 2016 Introduktionskursus for nyansatte Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads Sted: Rådhuset, Byrådssalen 7. januar, kl. 14-15.30 17. marts, kl. 14-15.30 12. maj, kl. 14-15.30 23. juni, kl. 14-15.30

Ledelseskurser Ny leder i Gladsaxe Kommune (obligatorisk introduktion for nyansatte ledere) Sted: Bagsværd Stadion 4. april, kl. 8.30-16

Håndtering af sygefravær Sted: Højgård 3. februar, kl. 8.30-12.30

SD/Personalesag – for ledere og administrative medarbejdere Sted: Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter (GPV) 3. marts, kl. 9-15.30 9. juni, kl. 9-15.30 8. september, kl. 9-15.30 17. november, kl. 9-15.30

Arbejdsmiljø / MED / Førstehjælp Arbejdsmiljø – Arbejdsmiljøuddannelsen Sted: Villa Blide Kursuscenter 19.- 20. januar og 23. februar, kl. 8.30-16.30 7.-8. marts og 11. april, kl. 8.30-16.30 11.-12. maj og 15. juni, kl. 8.30-16.30 29.-30. august og 26. september, kl. 8.30-16.30 11.-12. oktober og 8. november, kl. 8.30-16.30 14.-15. november og 12. december, kl. 8.30-16.30 MED-uddannelsen – grundmodul Sted: Højgård 28. januar og 29. februar, kl. 8.30-15.30 19. maj og 15. juni, kl. 8.30-15.30 5. oktober og 3. november, kl. 8.30-15.30 Førstehjælp – grundkursus inklusive hjertestarter Sted: Bagsværd Stadion 25. januar, kl. 8.30-16 7. marts, kl. 8.30-16 23. maj, kl. 8.30-16 Førstehjælp – opfrisk Sted: Bagsværd Stadion 4. april, kl. 9-13

Generelle ansættelsesforhold Sted: Højgård 13. april, kl. 8.30-12.30

ØS-introduktion for ledere (introduktion) Sted: GPV 28. april, kl. 9-15.30

Rekruttering Sted: Bagsværd Stadion 10. maj, kl. 8.30-12.30

Lederens personalejuridiske udfordringer Sted: Højgård 26. maj, kl. 8.30-12.30

12 Broen 4 • December 2015

Tilmelding til kurser sker i det elektroniske kursuskatalog, Plan2learn. FOKUS / Personale / Interne kurser Bemærk: Afbudsgebyr på 2.000 kroner opkræves afdelingen ved udeblivelse eller afbud efter tilmeldingsfrist.

Bemærk tilmeldingsfrister: Kurser med intern oplægsholder: En uge før Kurser med ekstern oplægsholder: En måned før Arbejdsmiljøuddannelsen: Seks uger før

... tag ud og hæng op

Jura Forvaltningsret – for nyansatte Sted: Rådhuset, Byrådssalen 15. marts, kl. 8-12 13. september, kl. 8-12

Fagsystemer Indkøbssystemet – intro Sted: GPV 18. januar, kl. 8.30-12.30 23. februar, kl. 8.30-12.30 15. marts, kl. 8.30-12.30 11. april, kl. 8.30-12.30 23. maj, kl. 8.30-12.30 29. august, kl. 8.30-12.30 20. september, kl. 8.30-12.30 17. oktober, kl. 8.30-12.30 15. november, kl. 8.30-12.30 Profile Borgersag – intro Sted: GPV 2. februar, kl. 8-16.30 6. april, kl. 8-16.30 2. juni, kl. 8-16.30 6. september, kl. 8-16.30 4. oktober, kl. 8-16.30 Profile Emnesag – intro Sted: GPV 10. februar, kl. 8-16.30 8. marts, kl. 8-16.30 12. april, kl. 8-16.30 11. maj, kl. 8-16.30 8. juni, kl. 8-16.30 14. september, kl. 8-16.30 11. oktober, kl. 8-16.30

ØS-intro Sted: GPV 21. januar, kl. 9-15.30 11. februar, kl. 9-15.30 9. marts, kl. 9-15.30 14. april, kl. 9-15.30 12. maj, kl. 9-15.30 7. juni, kl. 9-15.30

HUSK AT Personaleforum laver en række arrangementer i løbet af året foruden faste motionshold.

Du kan finde mere information i det elektroniske kursuskatalog på FOKUS / Personale / Interne kurser

Broen 4 • December 2015

13

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Ide-workshop skal skabe bedre praktikforløb Det skal være en god, meningsfuld oplevelse for udskolingselever at komme i praktik i Gladsaxe Kommune, så vi kan skærpe de unges interesse i at arbejde inden for kommunens velfærdsområder.

Sådan lød ambitionen, da medarbejdere var samlet på tværs af organisationen til en ideskabelses-workshop styret af et hold nye procesledere som afslutning på deres uddannelse.

Praktisk om praktikanter Vil du gerne have skoleelever i praktik i Gladsaxe Kommune, eller vil I som arbejdsplads gerne modtage skoleelever i et praktikforløb, så hør om mulighederne ved at kontakte Lisbeth Alcover Chulvi, Strategi, Kommunikation og HR, telefon 39 57 50 78, lialch@gladsaxe.dk

14 Broen 4 • December 2015

De otte inviterede elever fra Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole, GXU, skulle lige vænne sig til rampelyse og de voksnes udelte opmærksomhed.

Men så begyndte de også at åbne op og fortælle om deres oplevelser med det at være i praktik i en kommune, alt imens tilhørerne i festsalen på Grønnemose Skole rykkede længere og længere frem i stolerækkerne for at opfange de unges vigtige, men forsigtigt leverede, udsagn: ’Der var ikke noget at lave, og jeg blev ikke hjulpet til at komme i gang!’ ’Jeg vidste slet ikke, at man kunne komme i praktik som social­ rådgiver!’

’Min praktik var rigtig sjov.

Jeg fik en fornemmelse af, at jeg var god til det!’ ’Det er bedst at være i praktik i grupper, og gerne så man kan få en makker og en opgave sammen!’

På stolene foran de unge sad en række fagprofessionelle medarbejdere fra de store velfærdsområder, heriblandt hjemmehjælpere, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og uddannelseskonsulenter, sammen med eksterne praktikvejledere.

Med udgangspunkt i de unges udsagn og deres egen faglige indsigt skulle de efterfølgende arbejde sammen i små laboratorier for at udvikle ideer til, hvordan det kan blive mere attrak-

HR for at skabe bedre praktikforløb, der giver mening og et reelt indblik i kommunens arbejde med velfærdsydelser.

– Et realistisk indblik i arbejdet som sosu-medarbejder, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske i kommunen, kan give eleverne lyst til at uddanne sig i den retning. Det kan også være med til at løse de rekrutteringsudfordringer, som kommunen ser komme fremover inden for disse områder, siger Tine Vedel Kruse, chef for Strategi, Kommunikation og HR.

fakta Det sagde de unge om at være med: De unge fik pr. sms mulighed for at give en tilbagemelding på, hvordan de synes det havde været at deltage i workshoppen.

Der kom blandt andre disse svar tilbage: tivt for udskolingselever at komme i praktik som for eksempel pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver i Gladsaxe Kommune.

Små dynamiske laboratorier Så da de unge var trådt ud af rampelyset, blev de fagprofessionelle medarbejdere delt i fire laboratoriegrupper på de store velfærdsområder. En sosugruppe, en sygeplejerske-gruppe, en socialrådgiver-gruppe og en pædagoggruppe. Ideudviklingen i grupperne blev faciliteret af et hold procesledere, som en del af afslutningen på deres uddannelse.

Derfor fungerede workshoppen ikke kun som en ideudvikling på en konkret udfordring, men også som træning for de kommende procesledere. Der

var derfor et arbejds- og læringsrum for alle med fokus på udvikling af meningsfulde skolepraktikforløb.

Opgaven for proceslederne var at skabe rammerne for en god dynamik i grupperne, og give ideskabelsen de bedste betingelser.

Arbejdet i laboratoriegrupperne mundede ud i en fernisering sidst på dagen, hvor den enkelte gruppe præsenterede resultatet af deres arbejde for de andre grupper. For at aktivere den kreative del af hjernen, var der stillet et bord op i salen med forskellige remedier til at skabe et kunstværk, der illustrerede gruppens løsning.

Et realistisk indblik Løsningerne indgår i det fremadrettede arbejde i Strategi, Kommunikation og

’Det var meget hyggeligt. Det føles godt at hjælpe andre mennesker.’ ’Det var spændende, men også lidt mærkeligt at sidde foran så mange mennesker. Men det var nok bare fordi det er nyt og anderledes. Det er ikke så tit, at voksne vil høre på os unge og vores meninger.’ ’Det var rigtig sjovt, fordi vi også fik lært noget omkring de forskellige uddannelser. Og også fordi at I ligesom kunne bruge vores erfaringer omkring praktik.’

Broen 4 • December 2015

15

Procesledere hjalp dialogen og ideerne på vej

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Med temposkift, fysiske skift i det fysiske rum og i metoder forsøgte proceslederne at skabe dynamik i laboratoriegrupperne, så alle fik mulighed for at bringe deres ideer, viden og erfaringer i spil.

Workshoppen for bedre praktikforløb fungerede som en afslutning på proceslederuddannelsen for et hold nye procesledere i Gladsaxe. Deres rolle var, at facilitere dialogen og ideskabelsen blandt de inviterede gæster.

Udviklingskonsulent Malene Ravn var som procesleder med til at facilitere arbejdet i pædagog-gruppen, hvor der var gjort mange overvejelser i forhold til at skabe dynamik og få den faglige viden i spil.

– Der var blandt andet lavet et program for dagen, hvor der var tænkt meget over temposkift, fysiske skift i rummet og skift af metoder. Samtidig skulle deltagerne have mulighed for at komme med deres faglige input, men også deres personlige erfaringer med at være i praktik. Ved at kombinere det faglige og det personlige forsøgte vi at komme endnu bedre rundt om emnet, fortæller Malene Ravn.

Skabe god energi i grupperne En af udfordringen var at få skabt et fælles udgangspunkt for gruppen. Hvad var opgaven, og hvad skulle der komme ud af dagen. Der skulle også skabes

16 Broen 4 • December 2015

plads til, at alle faglige vinkler kunne bringes i spil og få den nødvendige plads.

– Alle i gruppen skulle helst hurtigt kunne se, at de kunne bidrage relevant og have lyst til at lytte til de andre faglige vinkler, der var repræsenteret i gruppen. Vi skulle også hurtigst muligt skabe et godt arbejdsklima mellem en gruppe mennesker, så der blev frigivet energi til at fokusere på selve opgaven, fortæller Malene Ravn.

For at skabe dynamik benyttede proceslederne sig blandt andet af en metode, som hedder negativ brainstorming. Negativ brainstorm er en variant af en almindelig brainstorm, og bygger på princippet om, at det er nemmere at generere negative idéer, der modarbejder det mål, man vil frem til. Metoden skaber både en god stemning blandt deltagerne og alt fra konkrete til vilde ideer.

Skabe små mentale rum En anden udfordring var akustikken i festsalen, fordi alle grupper var samlet i samme lokale.

– Vi prøvede derfor at skabe ’et mentalt rum’ i rummet ved at skærme vores gruppebord af med et flipoverstativ og ved at lave en del af gruppearbejdet med plancher ophængt på væggen, så gruppen kom til at stå og arbejde med ryggen til de andre grupper, fortæller Malene Ravn.

Fik endnu mere mod på opgaven En af de fagprofessionelle, der deltog i workshoppen i SOSU-gruppen var Unni Lindberg, uddannelseskonsulent i Trænings- og Plejeafdelingen.

– Det var inspirerende at møde andre, der arbejder med praktikforløb

emne, der bliver prioriteret, og at vi er mange, der gerne vil gøre en forskel.

Det har givet mig endnu mere blod på tanden til at gå til opgaven med at skabe bedre praktikforløb for vores folkeskolelever, slutter Unni Lindberg.

Procesledere skal ud og virke i organisationen

fra andre sider af skrivebordet. Når vi kombinerer vores viden og fortæller om vores dagligdag åbner der sig en masse muligheder, siger Unni Lindberg, der for eksempel hørte en repræsentant fra en skole fortælle om et forløb på deres skole, som det vil være oplagt at koble sammen med praktikken ude i kommunen.

– Vi talte i sosu-gruppen om at skabe en fælles kommunal ’praktikkens dag’ med involvering af skoler, praktiksteder og forvaltninger. Måske der kunne åbnes op for nogle anderledes og spændende praktikforløb, som kunne præsentere lidt mere, for eksempel hvordan det er at arbejde i en kommune, kombineret med praktikdage på det ønskede fagområde, siger Unni Lindberg, der synes at workshoppen var en god måde at arbejde med en helt konkret udfordring.

– Det var godt at mødes med andre rent officielt og mærke, at det er et

Workshoppen på Grønnemose Skole var afslutningen på en skræddersyet proceslederuddannelse med rod i den strategiske retning og det konkrete arbejde i Gladsaxe.

Holdet af procesledere i Gladsaxe var det andet af to. Proceslederne har gennem uddannelsen fået kompetencer til at håndtere og lede arbejdet med komplekse forandringsprocesser, tværgående samarbejder og samskabte løsninger med fokus på temaer som synergi, samskabelse, professionel faglighed, innovation og et skærpet fokus på kerneydelserne og borgerinddragelse.

Dette ud fra ambitionen om, at vi alle skal lære af hinanden og andre aktører og på den måde skabe innovative løsninger ved at sætte egen og andres viden, fagligheder og erfaringer i spil.

– Proceslederne har fået nogle kompetencer, der er yderst relevante i forhold til at arbejde med innovation, samskabelse og faglighed på tværs af organisationen. Derfor skal de nu ud og gøre brug af deres kompetencer, både på de enkelte arbejdspladser, men også på tværs af organisationen. Vi vil selvfølgelig gøre vores for, at proceslederne bliver synlige i organisationen og vil løbende følge op på et eventuelt behov for flere uddannelsesforløb i procesledelse, siger Tine Vedel Kruse, chef for Strategi, Kommunikation og HR. Broen 4 • December 2015

17

Gladsaxe Lederseminar 2015:

Lederskabelse får det

Af Ulla Baden, kommunikationschef, csfuba@gladsaxe.dk

Overskriften var lederskabelse, da 90 ledere sidst i oktober var samlet til lederseminar i Snekkersten for at lære, dele viden og skabe fælles retning.

Lederskabelse, samskabelse og datadrevet ledelse er de begreber, som ledere i Gladsaxe Kommune skal arbejde ud fra de kommende år. Og hvad betyder de så i praksis? Det og meget andet kom der bud på, da de 90 øverste ledere i Gladsaxe Kommune var samlet til det årlige lederseminar i Snekkersten.

Borgmester Karin Søjberg Holst indledte med at fortælle om budgettet, hvorefter kommunaldirektør Bo Rasmussen perspektiverede og ridsede det kommende års udfordringer op, mens en række eksperter bidrog med inspirerende oplæg om temaerne på

dagsordenen. Igen i år var Hovedudvalget inviteret for at deltage i debatterne og give deres bud på, hvordan verden ser ud med medarbejderbriller på.

Din leder skal være åben og nysgerrig Hvor ledelse handler om at gå forrest og lederskab om samtidig at skabe strategisk retning, så handler lederskabelse derudover om at være i åben, nysgerrig og i gensidig dialog med organisationen og omverden, og inddrage dette i sin måde at lede på.

Lotte Bøgh Andersen, forsker fra Aarhus Universitet, definerede ledelsesopgaven som, hvordan man opnår den bedste service for mindst mulige omkostninger. Med det udgangspunkt fortalte hun, hvordan din leder kan få det bedste frem i dig via den rette kombination af motivation, tillid og styring med udgangspunkt i dine personlige egenskaber. Samtidig gav hun eksempler på, hvad der motiverer forskellige typer af medarbejdere i deres arbejde, og hvornår styring kan virke demotiverende.

Data dræber myter og skaber bedre løsninger Mette Lindgaard, partner i Deloitte,

Under temaet ’Når himlens sluser åbner sig’ holdt projektleder Anne Stougaard fra Team Vand og Klima et spændende indlæg om, hvordan det er lykkedes at samskabe med beboere, boligforeninger med flere om klimatilpasning på Kildebakken i Buddinge, for blandt andet at undgå de voldsomme oversvømmelser ved Buddinge Station.

18 Broen 4 • December 2015

gav et bud på, hvordan vi kan bruge de mange data, vi har til rådighed, i vores ledelse og til at løse vores opgaver bedre og mere effektivt. Hun blev suppleret af Lisbeth Ravn, overlæge på akutmodtagelse på Herlev Hospital. Her var det lykkedes ved hjælp af data at dræbe en myte om, at alt er

bedste frem i dig

fakta Det forventer kommunaldirektøren af din leder: Brænder for sagen og skaber motivation omkring sig

uforudsigeligt på en akutmodtagelse.

Rent faktisk er der et tydeligt mønster i, hvornår borgerne henvender sig og med hvilke lidelser. Ved hjælp at disse data kunne bemandingen så tilpasses, så der var præcist det personale, der var brug for, og de supplerede hinanden i den måde, arbejdet var lagt til rette på.

Samskabelse rykker ved magten Hvor borgerinddragelse handler om at lytte til borgerne før beslutninger træffes, så handler samskabelse, ifølge Anne Thortzen, leder af Center for Borgerdialog, om et ligeværdigt samarbejde om at løse opgaver i fællesskab.

Her er kommunen fødselshjælper, der understøtter borgernes initiativer og engagement, stoler på borgernes resurser og kompetencer og i stort omfang

overlader magt og beslutninger til borgere og civilsamfund. Det er et stort arbejde at lede samskabelse, og derfor opfordrede Anne Thortzen til kun at benytte samskabelse på udvalgte, egnede projekter, hvor det gav mening.

Oplæggene var krydret med en række Gladsaxe-eksempler på samskabelse og datadrevet ledelse, hvor nogle af dem vil blive beskrevet i de kommende numre af Broen.

På næste side kan du blandt andet læse om regnvandsprojekterne i Høje Gladsaxe-området, hvor vand og miljø er tænkt ind i en rekreativ sammenhæng af aktører på tværs af organisationen sammen med en lokal boligafdeling og forsyningsselskabet Nordvand.

På gladsaxe.dk/lederseminar kan du se oplæg og materialer fra seminaret.

Forklarer og oversætter politiske mål til dagligt sprog og praksis Har tillid til, at alle bidrager og gør deres bedste, kombineret med opmærksomhed på at korrigere og følge op Har fokus på driften og kommunale kerneopgaver Har opgaven i fokus frem for organiseringen Er en god og ambitiøs leder, som vil og tør noget på organisationens vegne Tager nye roller på sig og inddrager nye perspektiver.

Broen 4 • December 2015

19

Vand i lege

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

Jasmin a

Monica G

abel.

I Høje Gladsaxe-kvarteret har en række regnvandsprojekter kombineret klimatilpasning med leg, sport og naturoplevelser. Idéen til projekterne er i tråd med kommunestrategiens fokus på klimabevidste valg, og blev udtænkt på tværs af de kommunale afdelinger sammen med et lokalt boligselskab og forsyningsselskabet Nordvand.

fakta Samskabelse Samskabelse er dialogbaseret og tværgående samarbejde, hvor kommunens politikere og embedsmænd inddrager forskellige kommunale afdelinger samt eksterne aktører som borgere, civilsamfundet og lokale virksomheder, i at finde løsninger på offentlige opgaver. Det er vigtigt, at der er klare spilleregler, gensidig respekt og en reel mulighed for indflydelse, for at samskabelse skal lykkes.

Kilde: Kommunernes Landsforening.

Når det regner voldsomt i Gladsaxe, bliver regnvandet ikke længere konsekvent ledt ud i de overfyldte kloakker.

Noget af vandet bliver, via et sindrigt system, ledt hen til vandbassiner på eksempelvis Idrætsanlæggene i Gladsaxe, hvor der til dagligt løbes på rulleskøjter, spilles tennis, eller leges med og uden vand. Eller det ledes hen til Vandledningsstien, der før var en simpel gangsti for enden af en motortrafikvej, men nu er lavet om til et rekreativt naturoplevelsesområde med en perlerække af vandbassiner.

Klimatilpasning på tværs af fagområder Projektet er blevet til som et tværfag-

20 Broen 4 • December 2015

ligt samskabelses-forløb, hvor Vej- og Park, Idrætsanlæggene og Vand og Klima-teamet har arbejdet sammen med borgerne, en lokal boligafdeling og forsyningsselskabet Nordvand, i et forsøg på at skabe nytænkende og brugervenlig klimatilpasning.

– Vi ville fra kommunens side fra starten af gerne lave et blå-grønt projekt, der tænkte vand og miljø i en sammenhæng, og skabte mere rekreativ værdi, i stedet for bare at sørge for at vandet kom væk. Nordvand har været projektleder på projekterne, og har løbende været inde og tale med os, idrætschefen Holger Kortbæk og vej- og parkchefen Ivan Christensen for at finde muligheder i projekterne, og tænke det hele sammen, fortæller teamkoordinator i Vand og Klima, Kathrine Stefansen.

– Samarbejdet blev en succes, fordi vi havde en fleksibilitet i forhold til, hvad vi ’plejer’ at gøre, og fordi vi byggede det på tværfaglighed, borgerinddragelse, og kreativitet, hvor vi eksempelvis har arbejdet med en kunstner i projektet i stedet for en ingeniør, siger Kathrine Stefansen.

og miljø tænkt sammen ende samspil Færre oversvømmelser, flere børn og hejrer Projekterne er også en succes, målt på klimatilpasning. Vandbassinerne fyldes op, når der er skybrud eller kraftig regn, og der er for eksempel målt 25-30 procent færre overløb af urenset spildevand til Gyngemosen, når der er skybrud, end før projekterne kom i gang.

Desuden har kommunens beboere taget projekternes faciliteter til sig, og bruger dem flittigt.

– Jeg cykler på Vandledningsstien hver morgen, og der er altid folk på den. Jeg har også set hejrer på stien, og jeg har set flere børnehaver lege på

Idrætsanlæggenes legeredskaber, siger Jasmina Monica Gabel, der er landsskabsarkitekt i Vand og Klima.

ved, hvad der blev lavet. Det tænker vi ind i de projekter, vi arbejder med nu og fremadrettet, siger hun.

Altid noget at lære Selv om projektet, og processen der skabte det, således har været en succes, er der dog alligevel altid noget man kan lære af og gøre bedre næste gang, pointerer Jasmina Monica Gabel.

– Især med hensyn til processen i projektet, og i forhold til borgerinddragelse, har vi lært meget. Vi kan se nu, at det lidt tidligere i projektet havde været rigtigt at træde et skridt tilbage, og sikre at alle borgerne i området var med, og at borgerne følte sig trygge

fakta Klimatilpasningsprojekterne i Gladsaxe Det samlede klimatilpasningsprojekt omfatter fem områder, hvor regnvandet opsamles i regnvandssøer eller -bassiner og bruges rekreativt: Gladsaxe Stadion, hvor regnvandet forsinkes og bruges til legeaktiviteter.

Vandledningsstien, hvor regnvandsbassiner opsamler regnvandet og leder det videre i systemet.

Høje Gladsaxe Park, hvor meget af regnvandet fra de andre projekter ledes til vandløb og søer.

Marielystkvarteret, hvor regnvandet nedsives lokalt i blandt andet regnvandsbede.

Grønnemosekvarteret, hvor nye regnvandsledninger adskiller regnvandet fra spildevandet.

Gladsaxe Kommune blev årets Friluftskommune 2015, og var nomineret til KTC’s (Kommunalteknisk Chefforening) innovationspris, på grund af disse klimatilpasningsprojekter.

Broen 4 • December 2015

21

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kolleger og dit arbejde i Gladsaxe Kommune og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen. Send dit svar senest 15. februar på FOKUS / Personale / Tip en 13’er – eller send denne side, hvis det kniber.

3. Hvad går Sverigesmodellen ud på? ¢ 1: At give bedre støtte til udsatte børn og familier ¢ x: At indføre flere forbud på familieområdet ¢ 2: At tilbyde mere hjemmeundervisning til børn

4. Hvor meget er ungdomsarbejdsløsheden faldet i Værebro Park? ¢ 1: Fra 25,9 til 22,2 procent ¢ x: Fra 18,6 til 15,1 procent ¢ 2: Fra 17,3 til 10,5 procent

5. Hvor mange områder omfatter det

9. Hvad handler begrebet ’lederskabelse’ om? ¢ 1: At skabe god ledelse ved hjælp af digitalisering. ¢ x: At være åben, nysgerrig og i dialog med organisationen og omverden og inddrage dette i sin ledelsen. ¢ 2: At kunne skabe synergi mellem lederne

10. Hvornår tiltræder Gladsaxes nye borgerrådgiver? ¢ 1: 1. januar 2016 ¢ x: 1. februar 2016 ¢ 2: 1. marts 2016

6. Hvor holdes kurset MED-

12. Hvordan kan du betale ¢ 1: Ved at møde op på Rådhuset ¢ x: Du lægger pengene i huset ¢ 2: Du betaler online på www.gkferiefond.dk

7. Hvad var det overordnede

13. Hvor mange æbleskiver blev der

¢ 1: At skabe bedre klimaløsninger ¢ x: At skabe bedre arbejdsforhold i kommunen ¢ 2: At skabe bedre praktikforløb for udskolingseleverne

22 Broen 4 • December 2015

Strategi, Kommunikation og HR Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

for ferieboligerne?

¢ 1: Søgård ¢ x: Højgård ¢ 2: Rådhuset

formål med ide-workshoppen på Grønnemose Skole?

Send dit svar senest 15. februar til: Jesper Nicolajsen

som borgerrådgiver?

¢ 1: Tre områder ¢ x: Fem områder ¢ 2: Syv områder

uddannelsen – grundmodul?

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

11. Hvad er der særligt ved funktionen ¢ 1: Han er 100 procent uafhængig af forvaltningen ¢ x: Han skal arbejde for at fremme digitaliseringen ¢ 2: Han er skal arbejde i de politiske udvalg

samlede klimatilpasningsprojekt?

Anette Nystrand Administrativ medarbejder på Kellersvej

servert til juletræstændingen? ¢ 1: 1.500 æbleskiver ¢ x: 2.100 æbleskiver ¢ 2: 2.400 æbleskiver

Mail:

Hvad er det særlige ved budget 2016?

¢ 1: For at vi kan nå de faglige og politiske mål i Kommunestrategien ¢ x: For at vi kan spare penge på hjemmehjælpen ¢ 2: For at der er penge til et juletræ og julepynt

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Telefon:

2.

¢ 1: Det investerer langsigtet i værdfærden ¢ x: Det investerer kortsigtet i velfærden ¢ 2: Det løber ikke rundt

en økonomisk balance?

Afdeling / institution:

¢ 1: Der er smurt tykt på ¢ x: Den er trykt på 100 procent bio­nedbrydeligt papir ¢ 2: Den smager så fuglene synger

8. Hvorfor er det vigtigt med

Titel:

– spise Broen?

Navn:

1. Hvorfor kan du – i teorien

Gladsaxe får en borger­ rådgiver 1. januar 2016

Personalefesten sat i gang med fælles selfie

Gladsaxe Kommune har ansat jurist Preben Rohde i en nyoprettet funktion som borgerrådgiver. Hans opgave bliver primært at yde råd og vejledning til borgerne om kommunens sagsbehandling og bidrage til at forbedre kommunens sagsgange.

Gladsaxe Kommune ønsker at styrke borgernes retssikkerhed, sikre en god dialog om borgernes sager og løbende forbedre sagsgangene i forbindelse med klager. Derfor får borgerne i Gladsaxe Kommune nu en borgerrådgiver, der kan yde råd og vejledning til borgerne om deres sager med kommunen og bidrage til at sikre en god dialog.

Der er fuld spot på festudvalget og borgmesteren på denne store fælles selfie fra personalefesten, hvor stemningen var høj. Senere på aftenen stod både Sebastian og Tennisband for underholdningen fra scenen.

Rådgiveren er uafhængig af forvaltningen Borgerrådgiveren refererer direkte til Gladsaxe Byråd, og er derfor uafhængig af forvaltningerne i kommunen.

Dette skal sikre, at borgerrådgiveren har gennemslagskraft, og at borgerrådgiverens arbejde og vurderinger af konkrete sager til enhver tid har legitimitet og borgerens tillid. Borgerrådgiveren er dog ikke en klageinstans, der kan ændre forvaltningernes afgørelser.

Borgerrådgiver med stor praktisk og teoretisk viden

Er din ferie i det nye år på plads?

Se en oversigt over Feriefondens ferieboliger på www.gkferiefond.dk Klik på ’se alle lejemål’ øverst på siden. Her kan du søge på alt, der er ledigt i en given periode – eller du kan klikke på et bestemt lejemål og se hvornår det er ledigt. Du kan betale online eller få fremsendt faktura på mail. Er du ikke oprettet i bookingsystemet, kan du kontakte administrationen på telefon 39 57 61 96.

Valget til funktionen som borgerrådgiver i Gladsaxe Kommune er faldet på Preben Rohde, der er 60 år, og som kommer fra en stilling som chefkonsulent i DJØF. Preben Rohde har et omfattende og mangeårigt kendskab til såvel praktisk som teoretisk 1. januar Helle Harrington Salomonsen, skolepædagog, SFO Bagsværd forvaltningsret, kommunalret og social1. januar Vivi Anette Møller, sygehjælper, Seniorcenter Rosenlund ret, både som chefkonsulent i DJØF og 17. januar Pernille Petersen, social- og sundhedsassistent, ikke mindst som mangeårig underviser Træningscenter Gladsaxe på den sociale diplomuddannelse i 1. februar Annette Larsen, pædagog, Børnehaven Hyldegården socialret og forvaltningsret på Profes1. februar Lise Eskelund, lærer, Sofieskolen sionshøjskolen Metropol i København.

1. februar Lars Raun Jørgensen, socialpædagog, AC Kellersvej Preben Rohde har tidligere gennem 20. februar Janne Selle Pedersen, støttepædagog, SFO Grønnemose en årrække været ansat i Københavns 6. marts Jeanette Blokmann, social- og sundhedshjælper, Kommune, som henholdsvis sagsbeSeniorcenter Egegården/Møllegården handler, fuldmægtig og sekretariatschef.

16. marts Charlotte Hornbøl, Børnehusleder, Børnehaven Hyldegården Der er tale om en nyoprettet funktion som borgerrådgiver i Gladsaxe Kommune. Funktionen er foreløbig 1. januar Jens Kjeld Lundquist Nielsen, skolepædagog, SFO Grønnemose oprettet som en forsøgsordning, der 1. januar Pia Lone Brøndal Jacobsen, teknisk designer, Teknisk Sekretariat skal evalueres medio 2017. Preben 6. januar Preben Boye Christensen, bibliotekar, Hovedbiblioteket Rohde tiltræder som borgerrådgiver i 16. januar Bente Høier Rylander, socialformidler, Familieafdelingen Gladsaxe Kommune 1. januar 2016.

25-års jubilæer

40 års jubilæer

Broen 4 • December 2015

23

Julen kom til Gladsaxe

Julen blev budt velkommen i Gladsaxe med den traditionelle juletræstænding på Rådhuspladsen, hvor frivillige medarbejdere stod klar med gløgg, varm kakao og æbleskiver.

Traditionen tro var masser af borgere mødt op til den årlige juletræstænding på Rådhuspladsen for at markere starten på julen i Gladsaxe. De mange borgere var mødt op for at se træet blive tændt og få et glas gløgg eller en kop varm kakao, eventuelt ledsaget af Broen 3 • September 2015

et par æbleskiver. Og i år var der også skumfiduser, som børnene kunne forsøde deres kakao med.

I alt 15 frivillige medarbejdere havde meldt sig til at stå for serveringen i boderne på pladsen. De mødte alle til en kort briefing i den gamle rådhushal en halv time før arrangementet. Så var det ellers bare om at komme i gang med at gøre klar i boderne, så børn og voksne kunne få noget at varme sig på, når borgmester Karin Søjberg Holst, sammen med Mathilde på syv år, havde tændt de mange lys på juletræet. Årets juletræ er fra Gribskov, er 15 meter højt og et sted mellem 25 og 30 år gammelt. Det er beklædt

med 600 LED-pærer, der både sparer kommunen penge og skåner miljøet.

Traditionen tro er der igen i år sendt et juletræ med skib til Gladsaxes venskabsby Narsaq i Grønland, hvor der jo ikke vokser træer, som vi kender dem. På den måde kan også Grønlands børn og voksne opleve glæden ved et stort, funklende juletræ.

Glædelig jul og godt nytår!

fakta Det blev der serveret: 2.400 æbleskiver 120 liter gløgg 170 liter kakao 800 skumfiduser