Broen 3-2012

Medarbejderbladet Broen 3 • Oktober

 Nyt team holder hånd i hjerneskader  Styr på indsatsen giver borgeren styr på livet  God koordinering giver unge lige muligheder

Læs også: Hvem er i Kridthuset?  Villaen giver unge mødre selvtillid  30 år i Cirkus Floras helt egen ånd  Plejeorlov gav overskud til den sidste tid  Folkefest og løberlår Konkurrence: Tip 13 og vind en middag for to!

2012

De guider borgerne gennem systemet

Kursustilbud september-december 2012 Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads

Sidemandsoplæring · 2 dage

27. september og 29. november, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen

27. og 28. november, kl. 8.30-16.30, Højgård

Arbejdsmiljøuddannelsen · 3 dage Ny leder i Gladsaxe Kommune · 2 dage 29. oktober, kl. 8.30-16 og 30. oktober, kl. 8.30-13.30, Bagsværd Stadion

22. og 23. november og 10. december, kl. 8-16.30, Villa Blide, Tvedagervej 15, 2750 Ballerup

Arbejdsmiljø – Arbejdsglæde i storrumskontor Selvtillid og gennemslagskraft i din kommunikation · 2 dage

30. oktober, kl. 8.30-16, Cathrinegården, Taxvej 27

10. og 11. oktober, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st. th., København

Arbejdsmiljø – Kom godt i gang med psykisk arbejdsmiljø · 2 dage

Præsentationsteknik

21. september, kl. 8.30-16, Højgård og 4. oktober, kl. 8-12, Bagsværd Stadion

25. og 26. oktober, kl. 8.30-16, MBK, Admiralgade 22, st. th., København

MED Grundmodul 6. november, kl. 8.30-15.30, Bagsværd Stadion

Skriftlig kommunikation 13. og 14. november + 10. december, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Førstehjælp 24. oktober, kl. 8.30-15 og 26. oktober, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion

Skriftlig kommunikation – klagebreve 26. september, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Førstehjælp – opfrisk 1. november, kl. 9-12, Bagsværd Stadion

Effektiv læsning 2. og 3. oktober, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Seniorkursus – få mere ud af din googlekonto 1. november, kl. 9.30-12.30, Gladsaxe Hovedbibliotek

Effektiv læsning – opfølgning 1. oktober, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Seniorkursus – Klassisk musik – introduktion 8. november, kl. 9.30-12.30, Gladsaxe Hovedbibliotek

Læs og forstå overenskomsterne 2. oktober, kl. 8.30-15.30, Højgård

Seniorkursus – PC og netsikkerhed 13. november, kl. 9.30-12.30, Gladsaxe Hovedbibliotek

Introduktionskursus til ProFile Borgersag 10. oktober, 14. november og 12. december, kl. 9-12, Buddinge Skole

Seniorkursus – slægtsforskning på internettet

Introduktionskursus til ProFile Emnesag

Seniorkursus – Picasa webalbum

10. oktober, 14. november og 12. december, kl. 12.30-15.30, Buddinge Skole

11. december, kl. 9.30-12.30, Gladsaxe Hovedbibliotek

6. november, kl. 9.30-12.30, Gladsaxe Hovedbibliotek

Rygestop Lær at forebygge og håndtere dine medarbejderes stress · 2 dage 1. november, kl. 8.30-16 og 21. november, kl. 8.30-12.30, Højgård

Lær at forebygge stress · 2 dage 8. november, kl. 8.30-16 og 29. november, kl. 12.30-16, Højgård

2

Er I tolv, så laver vi et hold. Kontakt Lisbeth Alcover Chulvi, e-mail: lialch@gladsaxe.dk, telefon 39 57 50 78, hvis du er interesseret i at komme på et hold.

Tilmelding til kurserne via det elektroniske kursuskatalog på: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog eller på www. gladsaxe.plan2learn.dk

Flere kurser på side 19.

Broen 3 • Oktober 2012

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Christina Pedersen, pædagogmedhjælper i Børnehaven Skoleparken lokal 3376 chris1peder@yahoo.dk Dorthe Lynge Aabel, tale-hørepædagog i Trænings- og Plejeafdelingen lokal 4759 dolyaa@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen tmfgno@gladsaxe.dk lokal 5802 Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret jarera@gladsaxe.dk lokal 5984 Jesper Nicolajsen, kommunikations­ medarbejder i Kommunikationsafdelingen jesnic@gladsaxe.dk lokal 5196 Jonas Simon Svensson, kommunikations­­ medarbejder i Kommunikationsafdelingen josven@gladsaxe.dk lokal 5125 Lisbeth Alcover Chulvi, kursusorganisator i Personaleafdelingen lialch@gladsaxe.dk lokal 5078

Layout og grafik: Mette Edlers Foto: Gladsaxe Kommune med flere Tryk: Grafia ApS. Papir: Cyclus Print. Oplag: 5.700 Svanemærket tryksag

541-757

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller: Gladsaxe Kommune Att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé, 2860 Søborg senest 15. november 2012

Sammenhæng i vores tilbud til borgerne Det lyder jo umiddelbart indlysende.

Men hvad indebærer det egentligt, og hvorfor er det vigtigt? Ja, det er der faktisk mange gode grunde til, som det fremgår af de tre temaartikler i dette nummer af Broen.

Sammenhæng i tilbuddene handler om, at vi alle – medarbejdere og ledere – koordinerer vores arbejde, så borgerne får den rigtige hjælp så hurtigt som muligt, og så vi bruger vores kompetencer og tid bedst muligt og leverer mest og bedst mulige service for pengene. Så koordinering er noget, vi skal – og som borgeren selvfølgelig forventer.

Når borgere med hjerneskader, psykosociale problemer eller unge med ’ondt i livet’ skal bruge kommunen, må de ikke ’fare vild i systemet’. De skal tværtimod opleve, at tingene hænger sammen, uanset hvad de har brug for.

Om det er træning efter hospitalsindlæggelse, at finde en talepædagog, jobafklaring eller noget helt fjerde.

Borgerne skal helst ikke løbe fra sted til sted og måske oven i købet give de samme oplysninger flere gange.

Det er vigtigt, at der er sammenhæng i indsatsen – både fra den ene medarbejder til den anden, mellem afdelinger, på tværs af forvaltninger og til eksterne samarbejdsparter, for eksempel virksomheder og hospitaler. Borgerne skal inddrages og – hvor det er muligt – selv finde løsningen, så vi sammen opnår det ønskede resultat. Men det er vores opgave at sikre sammenhængen i borgerens forløb. På den måde kan koordinering ses som et redskab for medarbejdere og ledere til at skabe sammenhæng i vores tilbud.

Faktisk ser vi et øget behov for koordinering. Dels fordi borgerne har højere forventninger til kommunens service – det kræver, at vi er bedre til at inddrage borgeren og indfører nye redskaber, som for eksempel elektronisk kommunikation med de praktiserende læger – men også fordi vi skal udføre vores arbejde så effektivt, som vi kan.

Så der er god grund til at vi alle – medarbejdere og ledere – blive skarpe på at se på borgernes behov og tænke andres bidrag ind i opgaveløsningen. I de tre artikler kan du finde gode eksempler på, hvordan kollegaer – hjerneskadekoordinatoren, medarbejderne i projekt Styr på Livet og familierådgiverne – arbejder med at koordinere indsatsen for borgerne.

Jane Torpegaard

Social- og Sundhedsdirektør

Broen nr. 3 • Oktober 2012 Broen 3 • Oktober 2012

3

Nyt team holder hånd i hjerneskader

Af Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret, jarera@gladsaxe.dk

I Gladsaxe er der oprettet et behandlings- og genoptræningsteam, der træder til omgående, når en borger efter ulykke eller sygdom får en hjerneskade. Dermed øges borgerens chance for at få et aktivt og selvstændigt liv.

4 Broen 3 • Oktober 2012

Om tankerne var på lørdagens fest, eller det bare var almindelig uopmærksomhed efter en lang dag på byggepladsen, er i princippet ligegyldigt. På vej hjem kører Palle galt på sin mc lige ved afkørsel 2 på Hillerødmotorvejen. Han får en frontalskade og er med ét blevet et af de i gennemsnit 25 årlige tilfælde, hvor en 18-65 årig Gladsaxeborger får en hjerneskade efter ulykke eller sygdom.

Historien er fiktiv, men problemerne for Palle er mange og meget forskelligartede. Når hospitalsindlæggelsen er overstået, tårner spørgsmål som genoptræning, boligsituation, job, familie og økonomi sig op.

Et lille lyspunkt for Palle er hans bopælskommune – for Gladsaxe Kommune har endnu engang taget den gule førertrøje på i forhold til at være progressiv og innovativ i den kommunale service for kommunens borgere.

Et af de nyere tiltag er etablering af en funktion som hjerneskadekoordinator i spidsen for et behandlings- og genoptræningsteam skræddersyet til borgere, der har pådraget sig en hjerneskade.

En gennemgående figur Hjerneskadekoordinatoren er den person, der følger borgeren gennem hele forløbet og sikrer sig, at borgeren er på det rette sted, på det rette tidspunkt til den rette behandling af de rette personer. For hjerneskader er det nemlig helt afgørende, at behandlingen sker præcist og korrekt – en måneds forsinkelse kan være fatal.

Ditte Klysner er kommunens Hjerneskadekoordinator – og hun tiltrådte stillingen midt i juni og er således stadig helt grøn i denne position. Med i bagagen har hun de sidste fem år arbejdet som ergoterapeut med genoptræning af blandt andet borgere, der har pådraget sig en hjerneskade, i Gladsaxe Kommunes genoptræningscenter.

Rundbordssamtale og handleplan Ditte Klysners rolle som Palles koordinator begynder allerede på hospitalet, hvor hun sikrer, at for ham relevante personer, instanser og afdelinger, indkaldes til et opstartende møde – en rundbordssamtale.

Her udstikkes den foreløbige behandlingsplan, så alle ved hvem, der laver hvad og hvornår. Her bliver hver enkel faggruppes arbejde tænkt ind, og alle får samme oplysninger.

Således ved man nu for eksempel i genoptræningsenheden, hvem og hvornår og hvordan, der bliver taget hånd om den hjerneskadede borger. Det kan være med hjælp til økonomien, boligsituationen, mulighederne for et flexjob, hjemmevejleder, eller hvad der nu er brug for.

Hjerneskadekoordinatoren dokumenterer, at det aftalte udføres og guider Palle fra A til B på tværs af de forskellige forvaltninger og sikrer

De guider borgerne ...

Hj

er

ne

sk a

de

ko o

r di

n at

or D

itte

K ly s

ner.

Tema: Borgernes guider Forhåbentlig vil færre borgere fremover opleve, at de skal ’rende fra Herodes til Pilatus’ for at få hjælp. Læs om, hvordan en række medarbejdere gør en stor indsats for at koordinere indsatsen overfor borgere med hjerneskader, psykisk syge og unge med problemer.

dermed, at han ikke mærker den kommunale opdeling i afdelinger, på sin vej mod genskabelsen af et aktivt og selvstændigt liv.

Tryghed og arbejdsro Palle og hans pårørendes liv har taget en dramatisk vending, og hjerneskadekoordinatoren skal give tryghed og støtte midt i en turbulent periode.

Denne tryghed gælder også for medarbejderne i de forskellige enheder, der har fået en ny arbejdsro, der gør, at de kan koncentrere sig om deres del af arbejdet med Palle og familiens rehabilitering.

Tidligere var arbejdsgangen således, at hospitalerne kontaktede den kommunale visitator, der så måtte vurdere, hvor i systemet

borgeren skulle hen. Ifølge en rapport fra 2009, udarbejdet af Social- og Sundhedsforvaltningen kunne op mod 30 kommunale medarbejdere og myndighedspersoner have del i en sådan sagshandling. Det store bureaukrati var tungt, og det kunne være svært helt at kende sin egen aktie i forhold til de øvriges.

– Dengang vidste vi ikke rigtigt i genoptræningsenheden, hvad der skete med borgeren, når han forlod vores center. Med hjerneskadekoordinatoren får den enkelte medarbejder en kæmpe tryghed og arbejdsro til at udføre deres del af behandlingen, forklarer Ditte Klysner.

Broen 3 • Oktober 2012

5

I tre år har medarbejderne i projekt Styr på Livet arbejdet med at øge koordineringen af indsatsen overfor borgere med psykosociale vanskeligheder. Målet har været at få borgerne til at leve et mere selvstændigt liv.

ar 2010 500 • Febru • Oplag: papir mærket på miljø une • Trykt axe Komm Tryk: Glads Grafia • Layout:

tensive Korte, in øb rl fo e p p gru mmune dsaxe Ko ere i Gla for borg lidelse psykisk med en

6 Broen 3 • Oktober 2012

kollegerne Pernille Behnke og Dagmar Jensen fortæller om projektet.

– Vi har støttet borgeren i at finde den hjælp, som vedkommende havde brug for, uanset hvor den var placeret. Det har krævet en koordinering på mange niveauer, siger Pernille Behnke.

Sandwichmøder skabte relationer

k gladsaxe.d

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

gen gen

Styr på indsatsen giver borgeren styr på livet

Berit har det svært psykisk. Jobbet, hverdagen, livet, døden. Vagtlægen får hende indlagt. Berit bliver udskrevet, men tankerne hænger ved.

Hun sidder oftere hjemme – ofte alene. Jobbet er ved at ryge, hun drikker mere. Vil ikke ind i det kommunale system. Hendes læge fortæller hende om projekt Styr på Livet. Det bedste; man kan bare komme ind fra gaden.

Kort tid efter er Berit med i et gruppeforløb i projekt Styr på Livet, hvor hun gennem refleksioner og samtaler i grupper langsomt får styr på sit liv igen. Berits historie er fiktiv, men det kunne have været én af de 84 borgere med psykosociale vanskeligheder, som har deltaget i projekt Styr på Livet i de tre år, det varede.

Projektet sluttede i juni og skulle, udover at arbejde med gruppetilbud, styrke koordineringen af indsatsen til borgere med psykosociale vanskeligheder.

Koordinering på mange planer I projekt Styr på Livet har medarbejderne haft frie hænder til at styrke koordineringen, særligt i forhold til de psykiatriske hospitaler.

– Vi har været som en fri satellit, der har samlet borgere op som af forskellige årsager har stået i stampe mellem hospitalssystemet og kommunes tilbud. Hos os kan de godt komme uden at blive visiteret. På den måde har de kunnet handle, når motivationen har været der, indleder Ditte Døssing, da hun sammen med

At tage ansvar for borgerens forløb har krævet en øget koordinering i forhold til for eksempel praktiserende læger, pårørende, Jobcentret, Rusmiddelcentret og relevante personer fra behandlingspsykiatrien og det psykosociale område. Og det har krævet koordinering at gøre projektet synligt udadtil.

– Vi har holdt nogle faste møder, hvor vi inviterede mulige aktører. Vi lavede blandt andet oversigtsplaner, hvor vi satte ansigter på samarbejdsparter og beskrev, hvem der gør hvad, hvor og hvornår. Møderne gav relationer på tværs og et overblik, der gjorde det lettere at henvende sig rette sted eller ringe til nogen, hvis vi var i tvivl, siger Dagmar Jensen.

– Det kan virke paradoksalt, at der skal laves et projekt, før folk begynder at tale sammen på tværs, men der er traditionelt skarpe snitflader mellem systemerne, supplerer Ditte Døssing.

God koordinering giver resultater Koordineringen har sammen med gruppeforløbene givet folk redskaberne til selv at tage styringen med deres liv. Det har tilbagemeldingerne fra deltagerne vist sammen med de gode eksempler fra hverdagen.

– En kvinde i vores gruppeforløb blev på et tidspunkt usikker på, hvad fremtiden skulle bringe. Hun tog derfor selv initiativ til et koordinerende møde med forskellige aktører, som var

Fr a

ve

ns

tre

:D

ag m

ar

Je n

sen

, Pe

rnill

e B eh

nke og D

itte D øssing.

De guider borgerne ...

fakta gladsaxe.d

k

Læring Bolig Fritid

Sundhed Formål og mening Arbejde og uddannel se

Sociale rela tioner Egen om sorg

Et grupp e

tilbud fo r dig

med psyk iske eller hvor du gør noge sociale vanskelig he t for dig selv og fo der i livet, r andre

vigtige for hende. Her fik hun lavet en konkret plan for sit forløb. Gruppeforløbet havde givet hende kompetencen til selv at tage initiativet, og det er jo

det, tanken om rehabilitering bygger på. At borgeren bliver i stand til at tage styringen med sit eget liv, fortæller Pernille Behnke.

Nye folk tager over Erfaringerne er skrevet ned og givet videre til de medarbejdere, som fremover skal oprette gruppeforløb.

– Det sværeste har næsten været at formidle de erfaringer, vi har gjort, fordi folk ikke har de samme ressourcer som i projektet. Men vi håber at vores input kan sparke lidt til opfattelsen af, hvordan man kan skabe udvikling både fagligt og i forhold til borgerne. Vi skal turde prøve nye ting, siger Pernille Behnke.

Projekt Styr på Livet Gruppetilbuddet er for borgere med psykiske eller sociale vanskeligheder. Her udarbejder borgeren sit eget fokuspunkt for forløbet. Desuden arbejder hele gruppen på 4-8 deltagere med generelle emner fra hverdagslivet, som sundhed, bolig, fritid, sociale relationer, egenomsorg, arbejde og uddannelse. Grupperne mødes en til to gange om ugen i en periode på cirka tre måneder.

Broen 3 • Oktober 2012

7

God koordinering skal give unge lige muligheder

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk og Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen, tmfgno@gladsaxe.dk

Det kræver, at der er styr på indsatsen, når unge med særlige behov for hjælp skal guides ind i voksenlivet. Det skal sikre, at alle unge ender op med samme muligheder og vilkår.

?

18

8 Broen 3 • Oktober 2012

Kriminalitet, stoffer, vanskelige familieforhold eller udfordringer på grund af fysiske handicaps.

Unge kan have forskellige problemer at slås med. For nogen bliver problemerne så store, at de får behov for særlig hjælp og støtte til at komme ordentligt ind i voksenlivet og skabe sig et liv, hvor de kan klare sig selv.

Familieafdelingen træder ind, når det vurderes, at børn og unge har behov for særlig hjælp.

Og indsatsen kan være lige så forskellig som problemerne. Det betyder, at mange forskellige forvaltninger og sektorer kan få en opgave. Det stiller store krav til koordineringen, hvis ressourcerne skal bruges rigtigt og indsatsen have en effekt.

Handleplan som styringsredskab Souschef i Familieafdelingen Rikke Schiønning og anbringelseskonsulent Camilla Siv Hansen fortæller, at lovgivningen fastlægger, hvilken hjælp den unge er berettiget til. Det er Familieafdelingen, der afdækker, hvilken hjælp den unge har behov for. Herefter laver familierådgiveren en handleplan sammen med den unge og den unges familie. Og den bliver et vigtigt styringsredskab i forhold til den unges udvikling.

– Det kan være at den unge skal anbringes i egen bolig, hjælpes ud af et misbrug, i gang med en uddannelse eller lære praktiske ting som at styre sin økonomi eller handle ind. Det kan også være, at den unge skal have hjælp til at genskabe familierelationer eller til at lære at begå sig socialt. Handleplanen fastlægger mål og rammer, og herefter inddrager familierådgiveren

de relevante aktører og tilbud, som skal i spil, fortæller Rikke Schiønning.

Frie hænder til at koordinere Når Gladsaxe Kommune skønner, at en ung over 15 år har behov for særlig støtte i sin udvikling, i familien, det sociale netværk, skolen, arbejdet eller andre områder, kan den unge få tilknyttet en fast kontaktperson, som står for koordineringen af indsatsen i tæt kontakt med den unge.

Ungekonsulent Jens Hansen er en af kommunens faste kontaktpersoner. Han har et tæt samarbejde med familierådgiverne, og bliver løbende opdateret, når der er nyt i behandlingen af den unges sag.

– Jeg har mulighed for at indkalde relevante personer fra eksempelvis kriminalforsorgen, jobcentret eller andre instanser for at give den unge så godt et forløb som muligt. Og da jeg bliver opdateret løbene af forvaltningen, kan jeg hurtigt tilpasse indsatsen over for den unge, fortæller Jens Hansen, der hvert halve år skal lave en statusrapport på den unge.

I Gladsaxe Kommune er der truffet politisk beslutning om, at unge over 15 år så vidt muligt skal bo i egen bolig med massiv støtte fra en kontaktperson. For mange unge har det nemlig stor betydning, at de kan blive i Gladsaxe, hvor en eventuel uddannelse eller job kan passes, samtidig med at den unge er tæt på venner og netværk.

Fra v

en str

e: C a m

i l l a Si v H a n

sen o g Rikke Schi

ø nnin

g.

De guider borgerne ...

Fra børnesag til voksensag Når den unge nærmer sig 18 år ændrer situationen sig. Nogle unge ønsker ikke længere støtte, andre skal have hjælp fra Psykiatri- og Handicapafdelingen, mens nogle får bevilliget efterværn, så deres forløb kan fortsætte uændret. For at sikre en god overgang har Gladsaxe Kommune indført en procedure for overdragelsen af den unge fra børnesag til voksensag. Den sikrer, at der bliver holdt et forberedende møde med den unge og den unges familie allerede, når de fylder 16 ½ år. På mødet deltager alle de forvaltninger og aktører, som kan komme i spil efter den unge er fyldt 18 år.

– Det kan være Psykiatri- og Handicapafdelingen, Jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning eller andre. Deltagerne byder ind med det de kan tilbyde, og vi ridser situationen op for den unge. Hvilke muligheder har de, hvad

Je n s

n Ha

se n

.

sker der når deres forældre ikke længere har ansvar for dem, hvordan kan de forsøge sig selv.

Mødet gør, at den unge og den unges familie i god tid kan forberede sig på overgangen. Samtidig laver vi et resumé og et overleveringsnotat, som bliver sendt til den instans, der eventuelt skal overtage sagen. På den måde kan de så tidligt som muligt forberede sig på, hvad der skal ske fremadrettet, siger Rikke Schiønning.

Broen 3 • Oktober 2012

9

Af Jonas Simon Svensson, kommunikationsmedarbejder, josven@gladsaxe.dk

Kridthuset er en klub for mennesker i alderen 10-60 år med autisme, Downs syndrom eller ADHD. For medarbejderne på Kridthuset står pædagogiske begreber som socialisering og kollegial sparring centralt. Men oftest er det hverdagens små forskelle, der virkelig er givende, fortæller souschef Thomas Hjerrild Nielsen.

10 Broen 3 • Oktober 2012

Fra venstre: Helle Hansen, Thomas Hjerrild Nielsen og Karin Christensen.

Ved første øjekast ligner Kridthuset en helt almindelig fritidsklub. Indenfor mødes øjnene af både brætspil og computere og en stor collage af tidens ungdomsidoler, nøjagtig som man kan finde i enhver anden fritidsklub. Men Kridthuset er nu ikke nogen helt almindelig fritidsklub at arbejde i.

En hårfin balanceakt Hverdagen handler meget om at finde aktiviteter til klubbens medlemmer.

Men da de fleste medlemmer er udviklingshæmmede, tager alle ting længere tid at lære. Og det er typisk hverdagspraktiske opgaver som at tage bussen, handle ind i supermarkedet eller tænde en pc, som medarbejderne på Kridt-

huset skal hjælpe med. Men samtidig er det ofte en balancegang mellem at vægte fællesskabet og det individuelle.

– Det er typisk for vores medlemmer, at de ofte ser sig selv og deres egne behov først, og så kommer andre i baggrunden. Vi arbejder med livslang læring, socialisering og om at lære medlemmerne at være sammen med andre, og samtidig give plads til, at de er meget individuelle, siger Thomas Hjerrild Nielsen.

Hver dag er ny Enkelte dage er det bedst, at nogle medlemmer laver noget helt andet end de andre på Kridthuset.

Og så må planerne ændres. På den

Hvem er i Kridthuset ? måde er hverdagen ikke til at forudsige, og ikke to dage er ens.

– Du har måske arrangeret en tur, og så kommer du frem, og så gider de bare ikke. Det er min udfordring at sørge for, at vi kan motivere dem og have en plan b. Hvis de ikke vil det ene, må vi se, hvad vi så kan gøre, siger Thomas Hjerrild Nielsen.

Når fisketuren er en optur Medarbejderne på Kridthuset arbejder ofte i teams, hvilket betyder, at de sparrer en del med kollegaerne og lærer af hinanden.

– Vi bruger os selv som værktøj. Vi kan eksempelvis tage fat på, hvordan vi hver især har håndteret en særlig konflikt, og hvad vi eventuelt kan gøre bedre til næste gang. Vi er generelt gode til at bruge hinanden, siger Thomas Hjerrild Nielsen.

Det pædagogiske arbejde på Kridthuset er udfordrende, men samtidig utroligt givende. Målet er at gøre en forskel og støtte medlemmerne til at få flere oplevelser i hverdagen.

– Vi har eksempelvis lige været ude at fiske med en kutter, og der var nogle, som aldrig har fanget en fisk før. Her fik de oplevelsen af at fange en fisk, selv tage den op af krogen og slå den ihjel.

Den glæde man kan give til andre, og det, at de gerne vil dele deres glæde med andre, er utroligt givende for os medarbejdere. Det var en stor optur, siger Thomas Hjerrild Nielsen med et smil.

Leg med heste og bondegård indenfor er også en del af hverdagen på Kridthuset.

Mellem håb og realisme Målet er at gøre medlemmerne bevidste om deres egne ressourcer i de aktiviteter, de laver. Og ofte er det en balancegang mellem håb og realisme.

– Det kan godt være, du kun kan spille fodbold med højre ben. Så kan det være, du kan lære også at spille med venstre ben. Vores fokus er, hvad vores medlemmer kan, og samtidig give dem en bevidsthed om, hvad de ikke kan, og hvad der skal blive bedre. Der skal være nogle realistiske mål, men vi skal heller ikke dræbe deres drømme.

De, der spiller fodbold, spejler sig jo stadig i landsholdspillerne, selvom de aldrig kommer på landsholdet selv, afslutter Thomas Hjerrild Nielsen.

fakta Kridthuset er en klub, som favner bredt og har medlemmer med for eksempel Downs syndrom, autisme og ADHD. De er i alderen 10-60 år. Kridthuset er delt op i flere klubber:  en fritidsklub for de yngste  en ungdomsklub for de unge op til 18 år og  en voksenklub.

Der er 18 medarbejdere, som jævnligt arrangerer udflugter til fodboldturneringer for ligesindede, musikfestivaler, hytteture og fester.

Broen 3 • Oktober 2012

11

Villaen giver unge mødre selvtillid

Af Christina Løber Quist, pædagogmedhjælper, Skoleparkens Børnehus og Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

– Vi kan ikke redde verden, men vi kan være med til at skabe en rigtig god forandring, fortæller en familierådgiver og en sundhedsplejerske fra Villaen. Her kan unge familier, som har det svært, få hjælp til at klare forældrerollen.

12 Broen 3 • Oktober 2012

At få et barn i en alder af 18 år er en stor udfordring. Hvis man samtidig er vokset op i et hjem med misbrug eller har været udsat for incest og mobning, så kan det være rigtig svært at drage omsorg for barnet og sørge for at det trives.

Derfor har Gladsaxe Kommune et tilbud, målrettet unge mødre i alderen 14 til 25 år og familier med spædbørn.

Tilbuddet hedder Villaen og ligger i Bagsværd. Her mødes tre mødregrupper en gang om ugen og en fædregruppe hver anden uge for at hjælpe og støtte hinanden, sammen med en sundhedsplejerske og en familiekonsulent. Desuden kan de få individuelle samtaler, parsamtaler og hjemmebesøg.

De unge er henvist fra jordemor, sundhedsplejerske eller læge.

Sociale regler og omsorg for barnet Signe Bergman Johansens opgave er, sammen med to andre familiekonsu­ lenter og en sundhedsplejerske at få forældrene til at reflektere og tage ansvar.

– Familierne er, på grund af deres erfaringer fra tidligere i livet, ofte triste og ensomme. Vennerne har ikke fået børn endnu og ryger måske stadig hash, så vi prøver at skabe fællesskaber, hvor de får gode erfaringer med sociale sammenhænge, fortæller Signe Bergman Johansen.

– Vi taler om, hvordan man tager hensyn til de andre i gruppen, for eksempel ved at komme til tiden, eller at give besked, hvis man bliver forsinket. Og vi taler om, hvordan man skaber en god stemning for eksempel ved at lytte til hinanden.

Mødrenes overskud og selvtillid er fundamentet for, at børnene har det godt.

– Nogle af de unge mødre har for eksempel svært ved at se barnets behov, fordi deres egne fylder så meget, de kan måske ikke se, når barnet er træt, eller de viser ikke nok omsorg, hvis barnet græder, fortæller sundhedsplejerske Karin Linde, som først og fremmest skal se til om børnene trives og udvikler sig.

Ud af ensomheden Det giver en stor personlig glæde at hjælpe de unge forældre og følge de små fremskridt.

– Det er sådan en dejlig gruppe at arbejde med. De er så glade, fordi de har fået et barn. Mange af dem har været forvirrede, og barnet har givet dem en retning i livet. Så de er meget åbne, lige efter at de har født. Så vi har mulighed for at skabe en rigtig god forandring. Og det er dejligt, at få lov til at være med til, siger Signe Bergman Johansen.

Mødrene bliver bedt om at evaluere forløbet, og alle er utroligt positive. De siger blandt andet, at møderne i mødregruppen har været et højdepunkt for dem, og at det har givet dem overskud og fået dem ud af ensomheden.

Lille billede: Familiekonsulent Signe Bergman Johansen.

Store billede: Sundhedsplejerske Karin Linde sammen med en af de unge mødre.

Hvad sig er de, so m har væ ret

i Villaen

?

Layout :

Mette Edl

ers • Try

k: Gladsa

xe Kommu

ne • Try

kt på mil

jømærk et papir

• Oplag:

500 • Ma j 2012

– De siger også, at det har betydet Og det kan være svært, hvis meget for dem, at vi har mødt dem man kan se, at en mor ikke kan gladsaxe .dk uden fordomme, og at vi har troet på klare det og derfor skal tilbydes dem. Og jeg er glad for at have været ophold i en familieinstitution med til at gøre en forskel, siger Karin eller at få barnet anbragt hos ”Jeg troed e, at det Linde, som også får personlige tilbagefamilie eller venner. var et st fandt fejl, ed, hvor men det de er det ikke hjælper de ; derimod mig, når meldinger fra mødrene.

– De vil jo så gerne, og vi jeg er de r.”

– En 16-årig mor, som var meget vil så gerne, at det skal lykkes ”Det er ug ens højd epunkt, at komm jeg ser e hver ug genert, fortalte mig, at hun i mødrefor dem. Vi kommer atm til e.” jo til fre gruppen har lært at turde stille sig op holde rigtig meget af de her og sige noget. Og at det har givet hende familier. Men det handler jo meget selvtillid at kunne give sine egne om barnets trivsel. Og det erfaringer videre til andre. er heldigvis få gange, vi

har skullet tage det skridt,

Barnets trivsel fortæller Signe Bergman

Her finde r du os:

Villaen Men der følger også udfordringer og Johansen.

Taxvej 23

2880 Ba Fam gsværd bekymringer med jobbet i Villaen. ilie- o Hvad er g Ung gladsaxe Familie.dk/gfuc ecentret og Unge Telefo Tryghed og tillid ce – Det kan være svært at vurdere, n: 39 57 nt Fa re m t? ilie- og Un 49 07 E-mail: gf ge ce ntret er Gladsaxe uc@glad Ko mm es xe.dk tilbu hvornår det går for meget ud oversabørOg unalt gør ge ogifaalt,unså d til bøVilmilier, so rn, m har et for særli – tilbud g støt te beho nenes sundhed og trivsel. – Har barnet laen en stor forskelv for spædbø til gravide, famil rn og un ie tabt sig for meget? Får det nok tøj på? både børn og forældre. ge mødr r med e Underru siger Karin Linde.

– Vi kan skabe brik eller d a t o – Og lige meget hvor godt vi gør tryghed, tillid og hygge det, så mangler nogle af disse børn for forældre, som formentlig noget. Og det er hårdt at se på. Selv ikke ville dukke op til en almindelig om vi hjælper mødrene, og selv om de mødregruppe, slutter Signe Bergman gør det, så godt de kan, så er det rigtig Johansen. svært for nogle af dem. Vi kan ikke redde hele verden, konstaterer Karin Linde.

Villaen

Broen 3 • Oktober 2012

13

Cirkusløven Sløve Løve er faldet i søvn i manegen, så domptøren er nød til at bede tilskuerne – 250 børn fra Gladsaxes børnehuse – om at hjælpe med at vække den, så forestillingen kan fortsætte.

– VÅGN OP LØVE!, råber børnene flere gange, så højt, at cirkusteltet er ved at lette. Endelig vågner løven op.

Men lidt efter falder den i søvn igen.

Og det har den gjort hvert eneste år i 30 år.

Hvert år den første uge i september slår Cirkus Flora teltdugen til side for ni forestillinger på tre dage. Og hvert år oplever 2.200 af Gladsaxe Kommunes børn Sløve Løve, Det Forvoksede Barn, Søløven Ulf, klovnerne Karl Smart, Pedro og August, cykelartisterne og

14 Broen 3 • Oktober 2012

alle de andre på slap line på Radiomarken ved Bagsværd Sø. Og de elsker det.

I år fejrede Cirkus Flora 30-års jubilæum, og dermed har omkring 67.000 børn oplevet Gladsaxe Kommunes helt eget særlige cirkus.

Venteliste for at blive cirkusartist Når det kan lade sig gøre, er det fordi, omkring 50 ildsjæle slet ikke kan undvære at være en del af Cirkus Flora. De stiller op år efter år.

Og ’medarbejderstaben’ spænder vidt: Pædagoger, klubbørn og børnehavebørn optræder, forældre hjælper med at gøre teltet klar, ’gårdmændene’ fra Børne- og Kulturforvaltningen sætter teltet op eller er cirkustjenere, og frivillige pensionister køber ind og laver

morgenmad og frokost til cirkusfolk og sørger for pølser og grønsager til de sultne tilskuere.

– Der er endda tidligere medarbejdere, som tager fri fra deres nuværende job for at være med i forestillingen. Og det er så eftertragtet for klubbørnene at være med i Cirkus Flora, at der er venteliste for at blive cykelartist eller komme med i cirkusorkestret, fortæller Annette Quist Jeppesen, til daglig pædagogisk konsulent i Børne- og Kulturforvaltningen, men – nok så vigtigt – cirkusdirektør i Cirkus Flora siden 2007.

Hele medarbejderstaben mødes én gang i maj, hvor de laver forestillingsplanen, ser skitse til årets cirkusplakat og fordeler roller. Næste gang de mødes, er så søndagen inden forestil-

Når man først har været en del af Cirkus Flora, holder man aldrig op. 50 pædagoger, børn, forældre, pensionister og medarbejdere fra Børneog Kulturforvaltningen sørger hvert år for, at Gladsaxes børn kan opleve Cirkus Flora.

lingen, når teltet hejses. Når det kan lade sig gøre, er det blandt andet fordi, mange af numrene er gengangere fra år til år. Og det elsker børnene.

Børnenes ansigter er det hele værd Men hvad får folk til at stille op til Cirkus Flora år efter år?

– Det er en sjov og anderledes måde at væres sammen med kollegerne på.

Vi får grinet, og der er en rar stemning, så man føler sig tryg ved at optræde, og så er det dejligt at være med til at lave noget, som børnene har så meget glæde af, siger Lone Kjær Regner fra Torveparkens Børnehus, som har været med i 28 år. I år er hun Den hvide klovn Pedro, men hun har også været Forlæns og Baglæns og Tango Tove.

Jytte Andersen fra Børnehuset Tusindfryd, som hvert år i 20 år spillet den orange klovn August, supplerer: – Det at opleve børnenes ansigter, når de lever med i, at klovnen er bange eller ked af det, og når det er lidt farligt, fordi vi er klædt ud og malet i ansigterne. Deres reaktioner og medleven er det hele værd.

Børnene inddrages Og børnene inddrages i forestillingen på alle måder: Cirkus Flora har sin helt egen cirkussang, som børnene har øvet i børnehaverne, mange er udklædte eller sminkede, når de ankommer til cirkus. Og under forestillingen skal de – udover at vække Sløve Løve – sige trylleremser, kaste bolde til søløven og hjælpe med mange andre ting.

– I Cirkus Flora er tilskuerne i centrum, og de er aktive deltagere i forestillingen. I et almindeligt cirkus kan der være afstand mellem de optrædende og børnene, men her kommer børnene tæt på, siger Peter Christiansen, som startede Cirkus Flora for 30 år Fortsættes næste side.

fakta I 2013 kan medarbejdere fra andre forvaltninger få lov til at være med i Cirkus Flora. Så hvis du går og drømmer om at være cirkustjener eller andet tre dage i september næste år, så hold øje med ’jobopslagene’ på FOKUS.

Broen 3 • Oktober 2012

Af Lisbeth Alcover Chulvi, kursuskoordinator, lialch@gladsaxe.dk og Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

30 år i Cirkus Floras helt egen ånd

15

Fortsat fra forrige side. siden, da han var konsulent i daginstitutionskontoret, og han har været med lige siden.

At komme i Cirkus Flora er en totaloplevelse, som børnene husker i lang tid fremover.

– Jeg har oplevet at snakke med store teenagere, som stadig tydeligt kan huske da, de var i Cirkus Flora. Det er meget mere end ‘bare et cirkus’, supplerer Annette Quist Jeppesen.

å, men Aben ser p

øve.

e Sløve L ed at vækk

hjælpe m ene om at

er børn

n bed s domptøre

Røde Høne lægger trofast æg i Cirkus Flora hvert år.

Her ses hun sammen med Cirkusdirektør Annette Quist Jeppesen.

ar gang i og Pedro h st gu u A , mart erne Karl S

er … rligt numm et meget fa

Klovn

older d

use sammen e frokostpa

… og her h

16 Broen 3 • Oktober 2012

med de øv

r rige artiste

…

Peter Christiansen, som startede Cirkus Flora for 30 år siden, sammen med klovnerne August (Jytte Andersen) og Pedro (Lone Kjær Regner), som nu har vasket sminken af.

Tip en 13’er

Hus

k !

Du k a Tip e n besvar FOKU n 13’er e p S/P ersonå ale

Svar på spørgsmålene og deltag i lodtrækningen om en middag for to på Café Madbiblioteket ved Gladsaxe Hovedbibliotek (indgang fra Rådhuspladsen). Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

2. Hvad har Ditte Klysner arbejdet som de sidste fem år?  1: Læge  x: Ergoterapeut  2: Fysioterapeut

3. Hvor mange borgere deltog i projektet ’Styr på livet’?  1: 68  x: 73  2: 84

4. Hvem arbejder som anbringelseskonsulent?

og kolleger overraskede over?  1: At hun tog plejeorlov  x: At orloven ikke indebar fysisk pleje  2: At arbejdspladsen gav hende lov til at holde orlov

9. Hvilken dato holder Gladsaxe Kommune Personalefest?  1: Fredag 5. oktober  x: Fredag 26. oktober  2: Fredag 23. november

Personalefest?  1: På Telefonfabrikken  x: På Bagsværd Stadion  2: På Højgaard

11. Hvornår øver Gladsaxekoret?  1: Hver onsdag kl. 7.30  x: Hver mandag kl. 20.30  2: Hver torsdag kl. 16.15

5. Hvor mange medarbejdere er der

12. Hvor kan du finde oplysninger om  1: I lokalaviserne  x: På gkferiefond.dk  2: På biblioteket

6. Hvor ofte mødes Villaens

13. Hvor mange medarbejdere fra Gladsaxe

mødregrupper?

Pædagog Pilegården

Præmien er en lækker middag for to på Café Madbiblioteket.

Send dit svar senest 25. november til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé, 2860 Søborg

Feriefondens ferieboliger?

 1: 16  x: 18  2: 20

 1: En gang om ugen  x: Hver anden uge  2: En gang om måneden

Michael Friese

10. Hvor holdes Gladsaxe Kommunes

 1: Rikke Schiønning  x: Camilla Siv Hansen  2: Jens Hansen

i Kridthuset?

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Kommune deltog i DHL-stafetten?  1: 400  x: 600  2: 800

7. Hvor mange børn oplever hvert år Cirkus Floras forestilling?

Titel:

Navn:

 1: Cirka 1400  x: Cirka 1800  2: Cirka 2200

E-mail:

 1: 25. og 26. oktober  x: 4. og 5. november  2: 7. og 8. december

8. Hvad var Mette Nedergaards venner

Telefon:

i præsentationsteknik?

Afdeling / institution:

1. Hvornår er der kursus

Broen 3 • Oktober 2012

17

Plejeorlov gav overskud til den sidste tid

Af Dorte Lynge Aabel, tale-hørepædagog, dolyaa@gladsaxe.dk

Ingeniør Mette Nedergaard fra By- og Miljøforvaltningen sagde farvel til sin far i maj, da han døde af kræft efter et langt sygdomsforløb.

Takket være plejeorlov fik Mette Nedergaard en god tid hos sin far de sidste fire måneder.

Der var flere ting der spillede ind, da Mette Nedergaard valgte at søge plejeorlov.

Hendes far havde været igennem et meget langt sygdomsforløb. Han boede alene i Vendsyssel og var meget svækket af kemoterapien, og hun syntes, at hjælpen fra hans kommune var meget utilstrækkelig.

– Før jeg fik orlov, kunne jeg kun komme hver tredje eller hver fjerde uge. Og han blev så glad, da jeg fortalte, at jeg nu kunne få plejeorlov, fortæller Mette Nedergaard.

Hendes far ønskede ikke, at det skulle være fuld tid i første omgang, så hun tog orlov to dage om ugen, og kunne med weekenden være hos sin far tre til tre en halv dag om ugen.

– De sidste uger af plejeorloven begyndte det at blive stressende at komme tilbage til arbejdet og møde klokken otte og koncentrere mig, forklarer Mette Nedergaard.

Opbakning fra chef og kolleger På arbejdet deltog Mette Nedergaard i det ugentlige afdelingsmøde og prioriterede, hvilke opgaver hun skulle løse, sammen med sin chef.

18 Broen 3 • Oktober 2012

– Jeg har ikke mødt noget negativt på arbejdspladsen. Mange har spurgt til, hvordan jeg havde det. Der var ikke nogle forventninger til mig, og ledelsen har bakkede helt op, og jeg er kommet tilbage til de samme opgaver, fortæller hun og tilføjer, at det var hendes chef, der gjorde opmærksom på muligheden for at søge orlov.

Men et spørgsmål gik igen – både fra kolleger og venner.

– Omgivelserne blev overraskede over, at orloven ikke indebar fysiske pleje, for eksempel at jeg ikke skulle vaske min far og sådan nogle ting, men han fortsatte med at få hjemmepleje fra kommunen, fortæller Mette Nedergaard.

Samvær og særlige øjeblikke Orloven gav Mette Nedergaard en god tid og mange gode oplevelser sammen med sin far, inden han døde.

– Vi kom meget tæt på hinanden.

Mange har troet, at vi fik en masse samtaler om livet og døden. Men vi arbejdede sammen. Jeg var hans assistent på hans projekter. Vi fik et meget nært forhold på den måde man gør, når man bor sammen og holder af hinanden.

– Vi var til pensionistkaffe på lærerværelset, der hvor han havde været lærer, og han fik besøg af nogle af de mennesker, han spillede sammen med i Sæby musikkorps. Vi opsøgte hans barndomshjem, hvor han ikke havde været siden han var seks år, da der pludselig kom en mand ud af laden, som havde været karl hos min farfar, og så fik vi en sjov historie om min farmor og farfar.

Mettes far kunne godt lide at lave

alting selv. Og de fik for eksempel lavet en havebænk. Mette Nedergaard lavede det fysiske, og hendes far havde styr på skruerne. Hun ler let over mindet, da hun beskriver arbejdet med at samle bænken.

– Vi var ved ’at slå hinanden ihjel’, fordi det ikke lige var til at finde ud af.

Den tid Mette Nedergaard fik med sin far, var tid til omsorg og et værdifuldt samvær, som hun ikke ville have været foruden.

– Den sidste tid handler jo ikke kun om at vente, det handler også om at lindre.

fakta Plejeorlov Du kan få plejeorlov til at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Det er den døendes kommune der skal bevillige orloven. Hvis der bevilges plejevederlag, har den ansatte ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn, og Gladsaxe Kommune får plejevederlaget.

Du skal kontakte den døendes kommune og få et ansøgningsskema, som begge skal udfylde og sende tilbage til kommunen for at få bevilliget plejeorlov. Når du har fået bevillingen, skal personaleafdelingen have den.

Aftalen fremgår af ’Aftale om fravær af familiemæssige årsager’, kapitel 9 § 37, som kan findes på KL’s hjemmeside www.kl.dk

Forebyg smerter i muskler og led

Stramninger i rygepolitikken

En ny kampagne rettet mod offentlige arbejdspladser skal styrke arbejdspladsernes indsats mod smerter i ryg, nakke og skuldre. Hovedbudskabet er, at det hjælper at bevæge sig og holde kroppen i gang.

IL GODT NYT TYG EN DÅRLIG R GOD EN ØMT NYT TIL SKULD ER

. skulder eller nakke ellem ondt i ryg, og bevæge De fleste får indim af at være aktiv har du bedst Når det sker, om det gør ondt. led – også selv dine muskler og

Der er udsigt til, at det også bliver forbudt at ryge udendørs på kommunens arbejdspladser: Dels er der vedtaget ændringer i Lov om røgfri miljøer.

De væsentligste ændringer omfatter børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lignende, hvor der er børn og unge under 18 år. Her er det ikke længere tilladt at ryge på institutionens område, hverken for børn og unge, eller ansatte, både indendørs og udendørs. Dels ønsker direktørkredsen en helt røgfri arbejdsplads for alle kommunens ansatte i 2015.

Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, som skal sørge for, at stramningerne drøftes i hele MED-organisationen.

er og ledelse, kolleg ingen. Aftal med foreDet viser forskn an I sammen sentant, hvord arbejdsmiljørepræ muskler og led. erer smerter i bygger og håndt

Bevæg dig ind

p.dk på jobogkroDe fleste får ind

imellem Når det ondt i ryg sker, har , skulder du bedst dine mu eller nak af at vær skler og ke. e aktiv og led – ogs å selv om bevæge det gør ondt.

Bevæg

Det

viser fors kningen. arbejdsmi ljørepræse Aftal med ledelse bygger ntant, hvo , kolleg og håndte er og rdan I sam rer sme men fore rter i mu skler og led.

dig ind

på jobog

krop.dk

På hjemmesiden jobogkrop.dk kan du finde gode råd og øvelser, som kan forebygge smerter. Du kan også bestille en sms med Ugens Tip eller dowloade en app til Androidsmartphones eller iPhone. App’en indeholder blandt andet Ugens Tip, Tip et Tip, hvor man kan dele sine egne gode råd med andre på Facebook, øvelser og en film med Krysters Kartel.

Man kan også se, hvad andre arbejdspladser gør. Og sidst – men ikke mindst – kan din arbejdsplads bestille blandt andet kampagneplakater med øvelser, post-it-blokke og træningselastikker.

Læs mere på jobogkrop.dk

Motionshold udbydes ikke i efteråret De gratis motionshold, som Personaleafdelingen hidtil har arrangeret (yoga, zumba, gymnastik, pilates og løb) udbydes ikke i efteråret 2012. Det skyldes, at Personaleafdelingen er ved at reorganisere tilbuddene, så flere kan få glæde af dem. Nye tiltag vil blive annonceret på FOKUS. Der er stadig gratis adgang til svømmehal, skøjtehal og træning i træningscentrene på Egegården og Bakkegården.

Du kan også stadig få rabat i Fitnessworld, SATS, Fitness DK samt Atlas Fitness.

Se FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed - motion

Supplerende arbejdsmiljøkurser Gladsaxe Kommune tilbyder en række supplerende arbejdsmiljøkurser i efteråret 2012 og foråret 2013.

Se kursusbeskrivelserne og tilmeld dig i det tværfaglige kursuskatalog på FOKUS under Personale / Interne kurser. Kurserne varer mellem en halv og halvvanden dag.

Deltagelse er gratis.

Efterår 2012 Kom godt i gang med psykisk arbejdsmiljø (inklusive stress og mobning) Tid og sted: Se Interne kurser på FOKUS. Arbejdsglæde i storrumskontor 30. oktober kl. 8.30-16, Cathrinegården

Forår 2013 Trusler og vold – hvad er arbejdsmiljøorganisationens rolle og ansvar?

10. januar kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion Håndtering og forebyggelse af arbejdsulykker 28. januar kl. 8.30-16, Højgård Anerkendende arbejdsmiljø 5. marts kl. 8.30-16, Højgård Arbejdsmiljø – roller og ansvar 27. maj kl. 8.30-12, Søgård Årlig arbejdsmiljødrøftelse – formål og indhold 11. april kl. 8.30-12, Søgård Indeklimaets ABC Tid og sted: Se Interne kurser på FOKUS. Broen 3 • Oktober 2012

19

Gladsaxe Kommunes Personalefest

OBS !

Personalefest 2012 holdes på Telefonfabrikken Telefonvej 8, bag Buddinge Center

26. oktober 2012

20 Broen 3 • September 2012

Broen 3 • Oktober 2012

21

Urtesoufflé og ovnbagt hellefisk.

Hertil relish af peberfrugt på bund af små salater og friske krydderurter samt hjemmebagte boller.

Helstegt oksefilet med confiterede hvidløg, grønne bønner og perleløg, glaserede gulerødder/karotter samt ristede kartofler.

Hertil rødvinssauce og bearnaisesauce.

Udvalg af tre små minidesserter, Petit four.

Yderligere drikkevarer: vin, øl, drinks, vand, sodavand og et mindre udvalg af spirituøse drikke kan aftenen igennem købes i baren.

Alt sammen til rimelige priser.

Til menuen serveres en halv flaske hvid- eller rødvin per person.







Jesper’s Torvekøkken leverer følgende menu:

Menu

Det er muligt at holde billetprisen på et rimeligt niveau takket være Byrådets ikke uvæsentlige tilskud.

Billetpris: 200 kr.

Læs programmet, udfyld kuponen og køb din billet 4. oktober 2012

Festen starter med en middag kl. 17.45, hvor der serveres en buffet - placeret på de enkelte borde. I forbindelse med middagen vil der være underholdning og derefter levende musik til dans fra flere scener.

Drikkevarer kan købes i baren.

Gladsaxe Byråd inviterer alle, som er beskæftiget i kommunen, til stor fest fredag 26. oktober 2012 kl. 17-02 i Telefonfabrikken på Telefonvej 8 bag Buddinge Centret.

Alle tiders fest --- i nye lokaler!









 Det er en røgfri fest! Rygning må kun ske udendørs i ’haven’.

Der er fri garderobe ---- på eget ansvar ---tag din gamle frakke på!

Der vil være vagtmandskab og brandvagter til stede under hele festen.

Vi sætter pris på, at I er på jeres pladser senest kl. 17.45, hvor spisningen begynder.

Der er kun adgang til festen med gyldig billet.

Vigtigt

Master Fatman er DJ i et tilstødende lokale.

Han er indbegrebet af god karma, og som DJ er Master Fatman både kosmisk og altfavnende.

Master Fatmans pladesamling spænder fra tyske schlagere og disco til det mest svedige, sorte 70'er funk og groovy jazzmusik.

De dygtige musikere i Partymaskinen er alle konservatorieuddannede og spiller med bla.: Johnny Logan, Burnin Red Ivanhoe, Lars H.U.G., Radioens Big-Band, Monique, Jette Torp, Infernal og adskillige andre.

Partymaskinen

TENNISBAND giver dig cremen af de sidste fire årtiers hit-musik i et halsbrækkende, hæsblæsende, velspillet og sporty show med energien og følelserne uden på de stramme tennis-shorts. Kodeordet er underholdning, så kast dig ind i kampen og gå fuldstændig McEnroe sammen med alle de andre.

Efter middagen spiller følgende i salen:

Hvis du kommer fra festen uden din jakke, din pung, et smykke eller noget andet, er du velkommen til at ringe til Karin Ege på telefon 39 57 50 41 og høre om netop det, som du mangler er blevet fundet.

Glemte ting gemmes til og med 1. december 2012.

Glemte ting

Rådhuset er åbent fra kl. 7 og en eventuel kø før kl. 7 starter udenfor og flytter ind i den gamle rådhushal, når Rådhuset åbner.

Kom venligst med optalte kontanter.

Salg af eventuelt resterende billetter bliver offentliggjort på FOKUS.

Obs!

Billetter kan købes i festudvalgets bod i Borgerservice på Rådhuset: Torsdag 4. oktober 2012 kl. 8-9

Billetsalg

Underskrift…………………………………………………………………………………………………

…………………………………………………………………………………………………………………

Arbejdssted………………………………………….…………………………………….……………..

Navn………………………………………………….………………………………………..…………..

CPR-nummer……………………………….…………………………………………………………...

Personlig billet til Gladsaxe Kommunes personalefest fredag 26. oktober 2012 kl. 17-02 udleveret til:

Billetbestilling

Brian Brønd Gitta Damgaard Karin Ege Rasmus Haugaard Christensen Thomas Kirsmeier

Festkomité 2012

Når festen er udsolgt vil der være mulighed for at købe et vist antal billetter til festen efter kl. 21.

Kl. 21 billetter

Når du køber en billet, skal tilmeldingskuponen afleveres til festkomitéen i udfyldt stand. Køber du billetter for en gruppe, skal der være en kupon for hvert enkelt gruppemedlem med CPR nr. og underskrift af hver enkelt festdeltager. Denne procedure skal sikre, at kun ansatte i Gladsaxe Kommune får glæde af Byrådets tilskud til festen.

Festkomitéen gør opmærksom på, at der er et begrænset antal billetter.

Alle billetter har et nummer, som hører til et bestemt bord. Bordene er til enten 8 eller 16 personer.

Nogle borde vil være placeret på dansegulvet, og de vil blive fjernet efter middagen.

Under middagen underholder Tom Duke Box, en kær kending. Tom Duke er en levende jukebox, som har 125 sange i ’maskinen’.

Repertoiret består af de gode 60’er og 70’er sing-along-hits.

Musik

Billetter

Underholdning

Personaleudveksling som kompetenceudvikling

Hvis den ønskede venskabsby ikke ønsker udveksling, arrangeres i stedet et studiebesøg herfra. Hvis det heller ikke kan lade sig gøre, spørger vi en anden venskabsby. I må derfor gerne ønske flere byer.

Nu kan du søge om, sammen med dine kolleger, at tage på personaleudveksling i en af vores venskabsbyer. Sidste år var det en stor succes, og nu åbner vi op for endnu en omgang.

Hvis vi ikke bliver valgt?

Hvem kan søge?

Medarbejdergrupper på mellem to til fire medarbejdere med samme eller snævert beslægtet fagområde. I skal skriftligt definere jeres mål med turen, jo mere konkret, jo nemmere er det for os at sikre de bedst mulige rammer (maksimum én A4-side).

De øvrige grupper, som har søgt, men ikke er blevet udvalgt, vil vi opfordre til selv at organisere en udveksling eller studietur. Internationalt Sekretariat yder i den forbindelse almindeligt rejsetilskud.

Pirkkala

Hvor kan vi komme hen?

Ski

I vælger selv den venskabsby, I ønsker at besøge – dog ikke Narsaq i Grønland og Taito i Japan. Vælg gerne flere byer i en prioriteret rækkefølge.

Renfrewshire/Paisley

Narsaq/Kujalleq

Hvordan kommer udvekslingen til at foregå?

Udvekslingerne gennemføres i 2013: besøg ude i foråret, genbesøg i Gladsaxe i efteråret. De foregår tirsdag til fredag inklusive transporttid. Afdelingen bevilger fire arbejdsfri dage forår og efterår.

Haabersti

Solna

Apeldoorn Minden

Sutton

Koszalin Neubrandenburg Charlottenburg-Wilmersdorf

Gagny

Hvornår skal vi søge?

Klagenfurt

Veszprém

Ansøgningsfrist 1. november 2012. Taito Split

Hvordan med det praktiske?

Personaleudvekslingsudvalget vælger den gruppe, der skal af sted. Internationalt Sekretariat organiserer det praktiske og sørger for, at der er et relevant fagligt program i venskabsbyen. Ved genbesøget er det gruppens opgave at lave et relevant program. Internationalt Sekretariat betaler udgifterne.

25-års jubilæer 1. oktober Helle Juul Davies, pædagog, Børnehaven Holmegård 28. oktober Bettina Manley Pedersen, leder, Børnehaven Pileparken 1. november Marianne Larsen, souschef/afdelings­ leder, SFO Høje Gladsaxe 1. november Ann Kirsten Jessen, specialist, Gladsaxe Hovedbibliotek 26. november Nenita D. Johansson, social- og sundhedshjælper, Seniorcenter Egegården 1. december Tommy Bundgaard Jensen, souschef/ afdelingsleder, SFO Marielyst

22 Broen 3 • Oktober 2012

Læs mere om venskabsbyerne, om reglerne for rejsetilskud og om beretninger fra sidste års udvekslinger på gladsaxe.dk/venskabsbyer

2. december Astrid Weihe, overlærer, Marielyst Skole 7. december Anette Stadel Andersen, social- og sundhedshjælper, Seniorcenter Egegården

Tak Tak for opmærksomhed til mit 25-års jubilæum! Tak til alle, der har medvirket til at jeg havde en fantastisk dag den 16. august. Det blev en dag jeg vil tænke tilbage på med glæde.

Kærlig hilsen Jane Andersson sagsbehandler, Borgerservice Pensionsteamet

Et lille smut til venskabsbyen Split Morten Skov Jensen fra Vagt, Betjent og Bygningsdrift har sendt Broen denne lille hyggelige feriehistorie: Min familie og jeg holdt ferie i Kroatien i år. I den forbindelse valgte jeg at rive hele familien op med rod fra den lækre campingplads i Porec – hvor vi dasede i 40 graders varme ved poolen – og køre næsten seks timer ned til Gladsaxes venskabsby Split.

Jeg havde forinden mailet med Internationalt Sekretariat, som formidlede kontakt til deres kollega i Split. Jeg mailede lidt med ham, og vi aftalte at mødes 3. juli. Jeg havde taget

Nyt fra Feriefonden

en Gladsaxe T-shirt med hjemmefra i håb om at kunne overrække gaven personligt.

Det lykkedes, og det blev en fantastisk tur; mine 3 børn og tålmodige kone har muligvis en anden mening. Vi var i Split ved middagstid. Medarbejderen fra Splits internationale sekretariat, Mr. Nicola Horvat, fortalte os lidt om nærområdet, byen og deres rådhus. Da denne seance på cirka 15 minutter var ovre, ja, så kørte vi da lige næsten seks timer tilbage til Nordkroatien og nåede lige en aftendukkert i poolen.

Syng med Gladsaxekoret

Efterårsferien nærmer sig. Har du tid og lyst, er der stadig ledige ferieboliger i efteråret – også enkelte boliger i skolernes efterårsferie Torsdag 30. august startede Gladsaxekoret igen. Vi synger et i uge 42. bredt udvalg af rytmiske sange og øver hver torsdag.

Mød op Tid: Hver torsdag klokken16.15-18.00 Sjælland og øerne: Tager du til Ellinge Lyng kan du kl. 16.15 i aulaen på Marielyst skole, og se om det er noget for Sted: Marielyst Skole i aulaen blandt andet besøge Dragsholm Slot. På Møn holder Stege dig. ’Æblernes dag’ 19. oktober, hvor torvet fyldes med boder, der Gladsaxe Personaleforum Gladsaxekoret op sidDetstartede er selvfølgelig GRATIS sælger lokale produkter, herunder æbler. Jylland: Du kan ste år under ledelse af Kristian Skårhøj (www.kristianskarhoj. hygge dig med familien i Øer Maritime ferieby ved Ebeltoft dk). Koret er for alle medarbejdere i Gladsaxe Kommune, og eller i det lige så populære Arrild Ferieby i Sønderjylland. der er ingen krav til,Personaleforum hvordan du synger – bare lysten er der!

Gladsaxe startede Har du mere lyst til storbyferie, byder Berlin og Barcelona Vi syngerGladsaxekoret et bredt udvalgopafsidste rytmiske sange og laver forskelår under ledelpå uforglemmelige lige rytmiske udfoldelser. se af Kristian Skårhøj (www.kristianskarhoj.dk). oplevelser.

Lige nu består koret af en god fast skare, som elsker at Se mere på gkfesynge og Koret have det sjovt både når vi synger og hyg- og der er for allesammen; medarbejdere i Gladsaxe kommune, riefond.dk, der også ger os til sociale arrangementer.

Vi kunne dog godt tænke os, er er ingen krav til, hvordan du synger…..bare lysten er der!! Vi t e byder på ferieboat d ig! blive et endnu større kor, så har du lyst til at være med, så bredt udvalg af rytmiske sange og laver er forskellige ke or dbare mødsynger liger flere steder i op og et vær med.

Har du yderligere spørgsmål, du s å tf M e Europa, for eksempel også velkommen at skrive til: rytmiske til udfoldelser. g no Kroatien, Italien og Keld Stig Hemmingsen, Gladsaxe Hjælpemiddeldepot, Lige nu består koret af en god fast skare, som elsker at synge Tenerife. e-mail: kelhem@gladsaxe.dk og have det sjovt sammen; både når vi synger og hygger os til sociale arrangementer. og svømmehaller, på bibliotekerne Vi kunne dog godt tænke os, at blive et endnu større kor, så og i rådhushallen.

I en akut har situation du lystskal til atman væredog med, så bare mød op og vær med. Har Når en person får hjertestop, er de første minutter er livsvigaldrig begynde at lede efter hjertedu yderligere spørgsmål er du også velkommen til at skrive til tige. Mange menneskeliv kan reddes, hvis du udnytter minutstartere på mobilen, men i stedet terne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får ringe 112.Keld.

Kontakt hentet en hjertestarter.

Du kan downloade TrygNu er det blevet nemmere at finde vej til den nærmeste Fonden Hjertestart gratis på Keld Stig Hemmingsen hjertestarter med en ny mobilapp, som er lanceret på Appdin iPod i App-store. Senere tlf: 3012 3014 (undtagen store til iPhone. Har du ikke iPhone, kan du se hjertestarterpå året lanceres en version til onsdag) nes placering på www.hjertestarter.dk/kort kelhem@gladsaxe.dk Android-telefoner.

I Gladsaxe er der blandt andet hjertestartere i sportshaller

Find nærmeste hjertestarter med ny mobil-app

Se videoen på: http://www.youtube.com/watch?v=kI_Sg-wvxis

Broen 3 • Oktober 2012

23

Folkefest og løberlår

Af Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret, jarera@gladsaxe.dk

I løbet af de fem hverdage i uge 35 deltager 130.000 i DHL’s stafetløb i Fælledparken og gør det dermed til verdens største motionsløb.

Tirsdag 28. august løb 600 medarbejdere fra Gladsaxe Kommune.

At man kombinerer den sunde livsstil med noget socialt passer som fod i hose i Gladsaxe Kommunes personalepolitik. Vores arbejdsplads – og ikke mindst en flok kollegaer med ildsjæle – har grebet bolden (eller skal vi sige depechen?) og gjort det årlige 5 x 5 km stafetløb til en fest.

Personaleforum havde sørget for gratis deltagelse, T-shirts, et stort fælles telt, kolde fadøl og Alex bag grillen, så tirsdagsfesten kunne blive skudt i gang.

Den blå bølge I år introduceredes de nye, flotte Gladsaxe-trøjer i forbedret kvalitet, farve og snit. Det er dog ikke alle der synes, at Broen 3 • Oktober 2012

det nye design gør noget godt for deres krop, så Gladsaxe-teltet changerede smukt i turkis og blå fra henholdsvis nye og de gamle T-shirts.

Som et trylleslag holdt regnvejret op, samtidigt med at de første 125 kollegaer satte det lange ben foran og som en blå bølge bar de DHL-farvede depecher de fem kilometer rundt i Fælledparken.

Hvem ka’ ? – Alle ka’ !

Om du er buttet, har krøller, er høj eller blond spiller ingen rolle. Der er plads til alle, når der skal løbes de fem runder i parken. Der er drengene fra By- og Miljøforvaltningen, der giver den gas og ender på de vildeste tider,

600 kolleger, 125 hold, 1100 pølsebrød, 900 grillpølser ...

Der var også lagt op til hygge i Gladsaxeteltet.

der er politikerne, der vil vise fanen og så er der alle os andre, der bare er stolte over at overleve de fem kilometer med lungerne hængende ud af halsen.

DHL-løbet er efterhånden blevet en tradition i Gladsaxe Kommune på linje med julefrokosten og personalefesten – man træner op til dagen, og man sammenligner tider, før under og efter selve løbet. På den måde spreder løbet sig ud over mere end denne ene aften.

I Parken lige ved siden af spillede Coldplay en udsolgt koncert denne tirsdag aften, så menneskemængden og trafikken i området var tæt både til og fra arrangementet; men mon ikke alle alligevel nåede hjem med brugte ben og en engels samvittighed?