Broen 1 - 2011

Medarbejderbladet Broen 1 • Marts 2011

Faglig og personlig

udvikling På feltkursus i Indien Uddannelsen som seksualvejleder har forlænget mit arbejdsliv Gratis kurser på Folkeuniversitetet blev revet væk

Læs også: Rengøringen i Gladsaxe er blevet svane-ren 70 år og still going strong Specialister på arbejde Ambitionerne bliver opfyldt her Konkurrence: Vind en middag for to!

Oversigt over Gladsaxe Kommunes interne motionshold Hold

Hvornår

Hvor / instruktør

Pilates

Hold 2, øvede: Onsdag kl. 16-17

Aktivcentret, Dansesal 1 ved Anne K. Hansen

Gymnastik

Hold 3: Onsdag kl. 17-18

Aktivcentret, Dansesal 1 ved Anne K. Hansen

Motion i SATS

Hold 4: Tirsdag kl. 16-17

SATS Søborg, instruktør fra SATS

Yoga

Hold 5: Torsdag kl. 15.45 -17

Aktivcentret, Dansesal 1 ved Morten Ryan

Løb

Hold 6: Mandag kl. 16-17 Hold 7: Torsdag kl. 16-17

Rådhuset, ved Sebastian Sommerberg Rådhuset

Zumba

Hold 8: Torsdag 16-17

Bagsværd Skole, Gymnastiksal B ved Mette Skakon

Til pilates og gymnastik møder man bare op.

Til motion i SATS, Zumba eller yoga skal man tilmelde sig ved at kontakte Sebastian Sommerberg på sebsom@gladsaxe.dk.

Hvis du vil have motionsnyheder direkte i din mailboks, så send en kort mail til sebsom@gladsaxe.dk, så kommer du på maillisten. Det kan være praktisk for eksempel i tilfælde af aflysning og tilmelding til motionsholdet i SATS.

Læs mere om motion på FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed - Motion.

Gladsaxehold til Lady Walk Så er det igen tid til at tilmelde hold til ’Vi cykler til arbejde’, hvor arbejdspladser konkurrerer om, hvem der har cyklet på arbejde flest dage fra 2. til 31. maj.

I skal selv tilmelde jeres hold på www.vcta.dk 20. april er sidste tilmeldingsdato.

Husk at skrive Gladsaxe Kommune som arbejdsplads efterfulgt af enhedens navn i feltet Afdelingsnavn, når I tilmelder jer. Det koster kr. 40 pr. deltager. Det er op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads, om arbejdspladsen dækker deltagergebyret. Hvert hold kan have mellem 4 og 16 deltagere.

I kan vinde gode præmier – årets hovedpræmie er en rejse ud i verden for et helt hold. Der bliver desuden trukket lod blandt de deltagende hold fra kommunens arbejdspladser om cykelcomputere til hele holdet. For at deltage i den interne lodtrækning skal holdkaptajnen sende en mail med holdnavn og deltagerantal til sebsom@gladsaxe.dk.

Så få cyklerne gjort klar til 2. maj.

Nu kan alle skønne kvinder i Gladsaxe Kommune melde sig til Lady Walk med start i Fælledparken mandag 30. maj 2011 kl. 18.30.

Vi mødes derinde kl. 17. Du bestemmer, om du vil gå 7 eller 12 km på selve dagen – det skal ikke opgives på forhånd. Begge distancer slutter på samme sted, som de starter.

Det koster 110 kroner pr. deltager.

Gladsaxe Kommune betaler i år af centrale midler – derfor skal du ikke selv til lommerne.

Læs mere på www.ladywalk.dk Gladsaxehold for alle vore skønne kvinder: I opfordres til at tilmelde jer via det skema, der ligger på Fokus, så vi ligesom sidste år kan møde op i samlet flok – og forhåbentlig igen i år blive det største hold. I kan tilmelde jer enkeltvis eller samlet som afdeling eller institution. Husk at opgive en kontaktperson.

Alle deltagere, der ikke i forvejen har en Gladsaxe T-shirt, kan hente en hos Susanne Skov i Byrådssekretariatet. Tilmeldingsfristen for Gladsaxeholdet er 27. april.

Hent tilmeldingsskema på: FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed - Motion / Motionsarrangementer / Ladywalk 2011

2 Broen 1 • Marts 2011

Yderligere oplysninger hos Sebastian Sommerberg, sebsom@gladsaxe.dk

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Carsten Bøhrk, AC-medarbejder i Arbejdsmarkedsafdelingen lokal 4921 amchrk@gladsaxe.dk Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Personaleafdelingen lokal 6011 dobjje@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen lokal 5802 tmfgno@gladsaxe.dk Jesper Nicolajsen, kommunikations­ medarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Thine Buch Laursen, venskabsbykoordinator, csftbl@gladsaxe.dk Henriette Larsen, kommunikationsassistent Layout og grafik: Mette Edlers Foto: Gladsaxe Kommune med flere Tryk: Grafia Tryk Papir: Cyclus Print Oplag: 6.500 Svanemærket tryksag

541-757

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune. Det udkommer hver tredje måned i slutningen af måneden.

Deadline for indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk eller: Gladsaxe Kommune att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé 2860 Søborg senest 18. maj 2011

Broen nr. 1 • Marts 2011

Broen står for nærvær og inspiration I Broens redaktion gør vi os umage for at bringe nærværende artikler, hvor medarbejdere fortæller om, hvad der optager dem, og hvad de gør for at udvikle sig udvikle sig på jobbet. Målet er at invitere jer ind i andre kollegers univers for en tid og se, hvad der fylder og betyder noget i deres hverdag.

Broens læsere kommer fra en mangfoldighed af arbejdspladser, men artiklerne skulle gerne være interessante for så mange som muligt. Vi forsøger derfor at komme rundt i alle hjørner af kommunen og fortælle om engagerede medarbejdere og ildsjæle, der kan inspirere og måske endda være rollemodeller os andre. På dem måde skal Broen gerne være med til at skabe viden og forståelse for de mange opgaver, vi som medarbejdere i Gladsaxe Kommune løfter i flok til gavn for borgerne.

I dette nummer fortæller en række medarbejdere om, hvad de – personligt og fagligt - har fået ud af at efteruddanne sig. Socialpædagog René Lundsgaard fortæller, at han egentlig havde tænkt sig at stoppe med at arbejde som 60-årig. Men en uddannelse som seksualvejleder for psykisk syge gav ham lyst til at blive på arbejdet nogle år endnu. Seks andre kolleger fortæller, hvordan kurser og foredrag på Folkeuniversitetet har udvidet deres horisont, så de er kommet tilbage til arbejdet med ny energi.

Gladsaxe Kommune tilbyder sine medarbejdere en lang række aktiviteter, der bidrager til at styrke sundhed og

fællesskab – alt lige fra rygestopkurser, sundhedstjek og motionstilbud til medarbejderhøjskole og fælles motionsløb.

Som noget nyt i Broen har vi derfor sat mere plads af til at fortælle om disse tilbud. Vi ved, at disse tilbud interesserer rigtig mange, og ønsker, at så mange som muligt benytter sig af dem.

Alle disse tilbud bliver også løbende annonceret på intranettet Fokus.

Broen er medarbejdernes blad, og vi er altid på jagt efter gode historier. Så hvis du har en spændende kollega eller opdager en god historie, så send din idé til redaktionen. Vi ved, at der rundt om på arbejdspladserne ligger mange spændende historier, som bare venter på at blive skrevet.

Hans H. Jensen

Vicekommunaldirektør og redaktør for Broen

Broen 1 • Marts 2011

3

På feltkursus P

i Indien En master i antropologi og velfærd har skærpet Helen Gregorys evne til at observere og stille gode spørgsmål. Det bruger hun nu dagligt, når hun arbejder med unge i vanskeligheder.

Socialpædagog Helen Gregory, som er ansat på Familie og Ungecentret i Mørkhøj, har taget en master i antropologi og velfærd. Efter to teoretiske moduler på skolebænken var næste skridt på vejen et grundkursus i forskningsarbejdets metoder. Universitet gav dem to muligheder: En uge på skolebænken i København eller tre ugers feltarbejde i Indien.

Af Thine Buch Laursen, venskabsbykoordinator, csftbk@gladsaxe.dk

– Jeg valgte det sidste, fordi det lød mere ambitiøst og spændende end det, som skulle foregå herhjemme. Samtidig ville det give mig mulighed for helt og holdent at fordybe mig i studierne, frem for hver dag også at skulle hjem og tage mor-kasketten på, fortæller Helen Gregory.

Tre intense uger Sammen med 20 andre studerende og et par undervisere fra Københavns Universitet boede Helen Gregory tre uger ved universitetet i Tamil Nadu provinsen i det sydøstlige Indien. Helen skulle beskæftige sig med, hvordan kvinder med inspiration fra andre kan lære at tage mere ansvar for eget liv.

Helen Gregory, til venstre, sammen med en ung indisk kvinde og en medstuderende.

4 Broen 1 • Marts 2011

Programmet kørte hver dag fra otte morgen til otte aften med både teori på universitetet og praksisøvelser i marken. Helen Gregory skulle blandt andet observere og interviewe kvinder i alle aldre. Et interview, som står meget klart for hende, er det med den 50-årige kvinde på billedet. Kvinden havde i sit aktive voksenliv gjort

Faglig og personlig udvikling

det godt, men hendes børn var moderne indere, og følte ikke nogen særlig forpligtigelse til at forsørge hende i alderdommen. Nu boede hun så på et NGO- finansieret hjem sammen med flere andre i samme situation.

– Jeg arbejdede på at finde ud af, hvordan hun og de andre kvinder bruger deres styrkesider til at ændre deres situation i en positiv retning. Det minder om det, jeg har fokus på herhjemme i mit arbejde, siger Helen Gregory.

– Det tager uhyre lang tid at komme ind på et andet menneske, og det tager ekstra land tid med tolk. Det var en udfordring at arbejde med tolk, fordi jeg så både skulle koncentrere mig om selve opgaven og samtidig bruge energi på at skabe og bevare en god kontakt til tolken. Men sådan er det jo også herhjemme, så det var en god træning, fortsætter hun.

Det lærte hun De kulturelle forskelle mellem Danmark og Indien er store. Der er naturligvis vaner, traditioner og forventninger, som er forskellige, og det bliver en selvfølge, at man skal sætte sig ind i det før noget andet.

– Det gælder jo fuldstændig det samme herhjemme. Alle familier har forskellige vaner og usagte regler, som styrer dem. For at kunne hjælpe en familie herhjemme, må man først finde ind bag alt det og se problemstillingerne med deres briller på. De metoder, jeg fik afprøvet i Indien, bruger jeg også herhjemme, fortæller Helen Gregory.

– Det nytter jo ikke, at jeg spørger en pige om, hvad hun talte med sin mor om ved aftensmaden i går, hvis hendes familie aldrig spiser aftensmad sammen.

Helen Gregory er meget optaget af, hvordan man kan hjælpe folk med at skabe sig en meningsfuld hverdag. Helen er familiekonsulent

for både pigegrupper og flere familier, som har svært ved at få en hverdag til at fungere på en meningsfuld måde.

– Jeg bruger mine erfaringer fra Indien både på arbejdet, men sandelig også privat – og så er jeg da også blevet mere nysgerrig på Indiens multikulturelle samfund, som også udspiller sig mere og mere i Danmark, siger Helen Gregory og tilføjer:

Helen Gregory interviewede blandt andre denne kvinde om, hvordan hun klarer, at hendes børn ikke følger traditionen med at forsørge de gamle.

– Og så siger jeg aldrig mere ’bare’ om en undersøgelse. Jeg har fået dyb respekt for forskningsarbejde og alt det benarbejde, der ligger bag.

fakta Finansiering Feltkurset i Indien kostede 10.000 kroner, som kompetenceudviklingspuljen finansierede. Masteruddannelsen blev betalt af afdelingen. Helen brugte to ugers ferie og en uges arbejdsfri på feltstudiet.

Broen 1 • Marts 2011

5

Af Thine Buch Laursen, venskabsbykoordinator, csftbk@gladsaxe.dk

Uddannelsen som seksu

har forlænget René Lundsgaard havde egentRené Lundsgaard arbejder sammen med 12 andre socialpædalig tænkt sig at goger i Støtteteamet i Bagsværd.

Han besøger ugentligt misbruog psykisk handicappede stoppe med at gere i eget hjem, hvor han hjælper dem med at få styr på post, arbejde som motiverer dem til at gøre rent eller taler med dem om svære 60-årig. Men ting i livet – blandt andet deres midler fra kom- seksualitet. et års tid siden blev der petenceudvik- For holdt et temamøde for sociali Gladsaxe. Mødet lingspuljen og pædagoger tog udgangspunkt i Socialministeriets vejledning ’Seksualitet – en uddannelse uanset handicap’, som pålægger institutioner og medarbejdere som seksualvej- en række rådgivnings- og hjælpefunktioner omkring beboeres Det skabte røre. Det leder gav ham seksualitet. viste sig, at de havde meget fortilgang til den del af deres lyst til at blive. skellig eget liv og også forskellige ideer

6 Broen 1 • Marts 2011

om deres rolle som professionelle vejledere. Det tændte René Lundsgaard.

Viagra og psykofarmaka Det er ikke nyt, at medarbejdere skal give seksualvejledning, men som René siger, så er det vanskeligt, og for både personale og borgere et svært og tabubelagt emne, som kun sjældent bliver berørt. Men det er vigtigt, for et godt forhold til egen seksualitet giver velvære og ro.

– Jeg har fortalt alle de personer, jeg støtter, at jeg er gået i gang med uddannelsen. Bare det har fået flere til at udtrykke behov, som jeg ikke før kendte til. Jeg har hjulpet en psykisk handicappet på kraftig medicin, som havde kærestesorger, fordi han ikke kunne ’få den op at stå’.

Jeg undersøgte flere muligheder og fandt ud af, at Viagra gerne må bruges sammen med hans medicin. Det løste problemet, fortæller René Lundsgaard.

Kursus for medarbejdere og borgere Som en del af uddannelsen skal René Lundsgaard planlægge og gennemføre et kursus for borgere.

Han har valgt at holde kurset i Kildehuset, som er et værested for psykisk syge. Kurset henvender sig til både medarbejdere og borgere, for det er absolut nødvendigt også at flytte og rykke ved medarbejdernes grænser og tabuområder.

– Især kvindelige medarbejdere kan have svært ved at acceptere, at prostitution er et lovligt erhverv i Danmark. Det er faktisk tilladt for en medarbejder at hjælpe en borger til at komme i kontakt med en lødig prostitueret, fortæller René Lundsgaard.

Lån en dildo En anden af René Lundsgaards opgaver er at udarbejde en seksualpolitik for Støtteteamet.

Den tredje og sidste opgave, som skal løses, inden han kan kalde sig seksualvejleder, er en formidlingsopgave. Udover artikler, møder og så videre har han her tænkt sig at skaffe en større samling af bøger, pornofilm, dildoer og andre remedier, som så kan lånes ud til brugerne.

Faglig og personlig udvikling

alvejleder mit arbejdsliv fakta

Fik støtte fra kompetenceudviklingspuljen Fra kompetenceudviklingspuljen fik René Lundsgaard de 40.000 kroner, som selve kurset koster. Afdelingen bakkede op med yderligere 30.000 til transport og forplejning, fordi uddannelsen foregik på seks internater i Jylland. Han er den eneste socialpædagog i Gladsaxe, som har denne specialviden, og som arbejder med psykisk handicappede.

begyndt på denne uddannelse har jeg for meget på hjerte til at stoppe så tidligt. Kompetenceudviklingspuljen har ganske enkelt forlænget min lyst til at blive på arbejdsmarkedet.

søges Noget for dig?

René Lundsgaard brænder for at formidle sin viden.

Og nej, du kan ikke låne en dildo, men medarbejdere kan låne hele kassen med remedier, når de skal vejlede en borger – så de sammen kan se, hvad der findes.

Efteruddannelse forlænger arbejdslivet René Lundsgaard er 58 år gammel. Han brænder for at formidle sin viden. Da jeg står med overtøjet på, siger han: – Jeg havde egentlig tænkt mig at stoppe min arbejdskarriere som 60-årig, men efter at jeg er

– På cykel ud ad Bagsværd Hovedgade – på vej til Støtteteamets hus, hvor jeg skal møde kommende seksualvejleder René Lundsgaard, har min fantasi ført mig på afveje, omveje og sjove sideveje; min indre video ruller for fuldt drøn. René åbner døren med et smil. Et dybt seriøst interview begynder. En time senere går jeg ud af døren, og glæder mig over endnu engang at have mødt en engageret kollega og over at være taget med ind i hans univers for en tid, fortæller Thine Buch Laursen, som har skrevet denne artikel.

Det er sjovt at være skribent i Broen – hvis du har lyst til også at være med i redaktionen, så skriv til Annali Rytter på mail: annali.rytter@gladsaxe.dk Broen 1 • Marts 2011

7

Gratis kurser på Folkeuniversitetet blev revet væk om d r ag Fore ykologi i v ps posit

Sune

På Gladsaxe Familie- og Ungecenter laver vi familiebehandling, hvor vi støtter familier i at ændre deres situation, hvis der for eksempel er misbrug eller konflikter i familien.

Af Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Personaleafdelingen, dobjje@gladsaxe.dk

Hvad har du deltaget i på Folkeuniversitetet?

Jeg har gået til foredrag om positiv psykologi, hvor man kigger på, hvad der gør, at folk har det godt og trives. Jeg har også deltaget i en temadag om ’flow’, som er betegnelsen for en tilstand, hvor man både er koncentreret og engageret. Mange kender den tilstand fra, når de læser bøger.

Hvorfor meldte du dig?

Jeg arbejder med menneskelig forandring og på at hjælpe borgerne med at skabe forandringer i deres liv. Det er vigtigt at få indblik i nye tanker inden for psykologien.

8 Broen 1 • Marts 2011

k

Linda

Kocsis

Hvad laver du til daglig?

Jeg er hjemmevejleder i Gladsaxe Handicapcenter. Jeg tager mig specielt af hjælp til voksne med autisme og asperger. Det kan handle om at hjælpe med at skabe overblik over deres indkøb eller økonomi.

Hvad har du deltaget i på Folkeuniversitetet?

Jeg har deltaget i et kursus i retorik. Retorik handler blandt andet om, hvordan man kan argumentere, hvis man vil overbevise nogen om noget. Jeg deltog sammen med en kollega, men vi havde faktisk meldt os uafhængigt af hinanden.

Hvorfor meldte du dig?

Jeg er interesseret i at blive bedre til at argumentere for det, jeg vil.

Fik du input til dit arbejde?

Fik du input til dit arbejde?

Jeg synes mest, det har givet mig et arbejdsmæssigt input. Men her på min arbejdsplads er vi også optaget af personlig udvikling.

I hverdagen er der en række situationer, hvor jeg gerne vil udtrykke mig præcist – både over for borgere og kolleger. De borgere, jeg skal hjælpe, tager ordene meget bogstaveligt.

Hvis jeg siger, at himlen er blå, så kan jeg godt blive mødt med ’Nej, den er også lidt grå og lidt hvid’. Det er vigtigt, at jeg udtrykker mig konkret og detaljeret

Hvad synes du om tilbuddet?

”Jeg synes simpelthen, at tilbuddet er fantastisk.”

etor i

Boysen

Hvad laver du til daglig?

”... her på min arbejdsplads er vi også optaget af personlig udvikling.”

us i r Kurs

Jeg synes, det er et super godt tilbud.

Arbejdspladsen behøver ikke selv at skulle arrangere store forkromede temadage – det kan faktisk gøres ret nemt ved at koble sig på for eksempel Folkeuniversitetet.

Hvad synes du om tilbuddet?

Jeg synes simpelthen, at tilbuddet er fantastisk. Og så bliver man jo heller ikke dummere af det, vel?

Faglig og personlig udvikling

På Folkeuniversitetet i Emdrup formidles ny viden på en let tilgængelig måde. I efteråret og vinteren havde Gladsaxe Kommune betalt en række pladser, så medarbejdere gratis kunne deltage i kurser eller foredrag om alt muligt – lige fra positiv psykologi til retorik og Lean. I alt 111 medarbejdere deltog, og seks af dem fortæller her, hvad de fik ud af det.

om d r ag Fore ndelse ke aner

d r ag Fore bør u vad d ’ ’A lt h mf undet a om s vide

Birgit Jeanne

Lentz

Hvad laver du til daglig?

Jeg er tale-hørelærer og hjælper børnehavebørn med taleproblemer og sprogvanskeligheder

Hvad har du deltaget i på Folkeuniversitetet?

Jeg deltog i fem foredrag om anerkendelse.

Det taler man meget om i pædagogiske kredse, og det var interessant at få et perspektiv, der har rødder i det videnskabelige og filosofiske.

Hvorfor meldte du dig?

Buhl

Hvad laver du til daglig?

Jeg er forstander på Tornehøjgård, som er et botilbud for hjemløse.

Hvad har du deltaget i på Folkeuniversitetet?

Jeg har deltaget i en foredragsrække, der hedder ’Alt hvad du bør vide om samfundet’.

Det handlede blandt andet om, hvordan Danmark er opstået som stat.

Hvorfor meldte du dig?

Jeg ville gerne have genopfrisket mit indblik i, hvordan det danske samfund hænger sammen.

Med hensyn til anerkendelse, så skal man jo ikke bare godtage alt, men det er vigtigt at se og høre andre mennesker. Vi diskuterer anerkendelse en del på mit arbejde, derfor ville jeg gerne deltage i det hold.

Fik du input til dit arbejde?

Fik du input til dit arbejde?

Hvad synes du om tilbuddet?

Vi kan ind imellem opleve, at forældre lader børnene bestemme, og det er en misforstået form for anerkendelse. Og det er spændende at høre, at Sokrates også tænkte de tanker.

Det var en fantastisk foredragsrække, og det var nogle af de dygtigste formidlere. Jeg er overrasket og positiv. Jeg har aldrig før haft en arbejdsplads, der tilbød sådan noget.

Hvad synes du om tilbuddet?

Jeg er meget begejstret for Folkeuniversitetet. Det er en anerkendelse af os, at vi får den mulighed. Det giver inspiration og et frisk pust i arbejdet.

Landets økonomi og den måde, vi vælger at lave velfærdsstat på, har meget stor indflydelse på at eksempelvis hjemløse kan få sådan et tilbud, som jeg er leder for.

”Det er en anerkendelse af os, at vi får den mulighed.” ”Jeg har aldrig før haft en arbejdsplads, der tilbød sådan noget.”

Broen 1 • Marts 2011

9

Faglig og personlig udvikling e om L g a r d Fore

an

fakta Du kan også komme på Folkeuniversitetet

Anne-Mette Skovsgaard Hvad laver du til daglig?

Personaleforum har besluttet at afsætte flere penge til Folkeuniversitetet, så omtrent dobbelt så mange kan få glæde af tilbuddet, når der i efteråret 2011 åbnes for en ny tilmeldingsrunde.

Hold øje med nyhederne på FOKUS.

Jeg er sekretær på Ungdomsskolen på området for heltidsundervisning, som er et skoletilbud for unge, som ikke fungerer optimalt i den almindelige folkeskole.

Hvad har du deltaget i på Folkeuniversitetet?

Jeg har været til en række foredrag om Lean.

Lean er en tænkemåde, hvor man systematiserer arbejdsopgaverne. Det er også noget, man kender fra planlægning på fabrikker.

Hvorfor meldte du dig?

Medarbejdernes deltagelse på Folkeuniversitetet er betalt af motivations- og engagementspuljen, som forvaltes af Personaleforum under Hovedudvalget.

I mine tidligere jobs har jeg brugt metoder, der minder om LEAN, og jeg ville gerne vide noget mere om tankerne bag. Jeg er optaget af at gøre tingene, så de bliver udført så hurtigt som muligt og så korrekt som muligt.

Fik du input til dit arbejde?

Foredragene har givet mig noget eftertanke om hensynet til det enkelte menneske i forhold til behovet for at systematisere. Det er vigtigt at være systematisk i det administrative arbejde, jeg laver, for så har man tid, når det hele ikke lige går efter planen. Jeg kunne godt have brug for endnu flere konkrete metoder.

På ungdomsskolen har vi 72 elever med hver deres historie, og dem kan vi ikke putte i kasser. Men ved at have styr på vores administrative processer, får vi plads til at tage individuelle hensyn.

Hvad synes du om tilbuddet?

”Jeg vil gerne deltage i mere af den slags.”

10 Broen 1 • Marts 2011

Jeg vil gerne deltage i mere af den slags.

Efteruddannelse og ny viden er altid godt.

Sa

e ’Stor e r e ’ tænk s d n mf u

Henning

Bentzen

Hvad laver du til daglig?

Jeg er skoleleder på Stengård Skole.

Hvad har du deltaget i på Folkeuniversitetet?

Jeg deltog i ’Store Samfundstænkere, del 2’.

På eget initiativ deltog jeg i del 1 af foredragsrækken og sammenlagt omhandlede de to forelæsningsrækker mere end to århundreder. Det handlede om filosofi og videnskab og en perlerække af især europæiske tænkere.

Hvorfor meldte du dig?

De store tænkere kan se de store linjer i samfundet, og deres tanker er samtidigt med til at påvirke strømninger i samfundet. Vi er et resultat af vores historie og de tanker, der præger den tid, vi lever i, og det er godt at få genopfrisket noget.

Fik du input til dit arbejde?

Som skoleleder færdes man på samfundets vigtigste kulturinstitution, og med foredragene får jeg perspektiv på det, jeg går og laver. Der er for eksempel tænkere, der beskæftiger sig meget med bureaukrati.

Mange mennesker synes, at bureaukrati er noget fanden har skabt. Men kigger man 100 år bagud i tiden, så blev bureaukrati og regler faktisk indført som et værn mod vilkårlighed i den måde, folk blev behandlet.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi bygger vort arbejde på værdier. Når vi samles 6-700 elever og lærere i aulaen på skolen, så kan vort fællesskab mærkes. Og det fællesskab kommer ikke af sig selv, det er noget man skaber ved at være bevidst om det. Skolen er både et lærested og et værested, og skolen skal være et værdifællesskab for at fungere godt.

Hvad synes du om tilbuddet?

Det var et populært kursus, vi var over 100 deltagere hver gang, og jeg var rigtig glad for at deltage.

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind en middag for to på Café & Brasserie Steen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

7. Hvor lang er Helle Frederiksens arbejdsuge?

 1: 10. april  x: 15. april  2: 20. april

 1: 20 timer  x: 25 timer  2: 30 timer

2. Hvor gammel var den kvinde,

8. Hvor holdes mødet om frivilligt

udarbejde for Støtteteamet?  1: En seksualpolitik  x: En støttepolitik  2: En handicappolitik

4. Hvad deltog Anne-Mette Skovsgaard i på Folkeuniversitetet?  1: Foredrag om anerkendelse  x: Kursus i retorik  2: Foredrag om Lean

5. Hvor mange mikroliter kemikalier bruger GKR pr. kvadratmeter årligt?  1: 276 mikroliter  x: 368 mikroliter  2: 454 mikroliter

6. I hvilket land bor den babushka, som Lisa Hamed er sponsor for?  1: Ukraine  x: Hviderusland  2: Kirgistan

9. Hvornår er der opfriskningskursus i førstehjælp?  1: 9. april  x: 9. maj  2: 9. juni

10. Hvor mange diabetesambassadører har Gladsaxe Kommune uddannet?  1: Fem  x: Syv  2: Ni

Præmien er traditionen tro en lækker middag for to på Café og Brasserie Steen.

Send dit svar senest 25. maj til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé, 2860 Søborg

11. Hvad skal medarbejdere I Gladsaxe betale for et sundhedstjek?  1: Ingenting  x: 100 kroner  2: 200 kroner

12. Hvad hedder filmen, som skal få Gladsaxe-borgere til at bevæge sig mere?  1: Gladsaxe flyt dig  x: Gladsaxe i bevægelse  2: Kom i form Gladsaxe

13. Hvilket job har Johnny Rytterson ikke haft?  1: It-supporter  x: Detailslagter  2: Lærer

Broen 1 • Marts 2011

E-mail:

3. Hvad skal René Lundsgård

Håndværker i Børne- og Kulturforvaltningen, Gårdmandsordningen

Telefon:

 1: 40 år  x: 50 år  2: 60 år

arbejde den 17. maj?  1: På Rådhustoppen  x: På Hovedbiblioteket  2: På pædagogisk central

René Eigard Andersen

Afdeling / institution:

som Hele Gregory interviewede på feltkurset i Indien?

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Titel:

til ’Vi cykler til arbejde’?

Navn:

1. Hvornår er der sidste tilmeldingsfrist

11

Rengøringen i Gladsaxe er blevet

svane-ren

En lang forandringsproces

541-757

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Service- og tilsynsassistent Annette Poulsen tager sikkerhedsbriller på og bøjer sig ned efter en dunk med rengøringsmiddel på den nedre halvdel af rengøringsvognen, parkeret i kantinen på Høje Gladsaxe Skole. Hun løfter dunken op til spanden og skal til at hælde. ’Den får lige et skvæt – hellere for meget end for lidt’. Sådan ville mange nok tænke, hvis de stod midt i rengøringen derhjemme. Men Anettes tilgang til doseringen er anderledes. Den bliver nærmest udført med en bartenders præcision. På toppen af dunken sidder en lille doseringstud, der sørger for, at kun få dråber rengøringsmiddel havner i vandet – og siden på det gulv, hun skal til at køre moppen over.

– Vi er alle rigtig glade og stolte af Svanemærket. Det er resultatet af et langt arbejde med at føre Byrådets ambitioner om bæredygtighed i kommunen ud i rengøringsydelsen. Vi har i de seneste mange år arbejdet nye produkter, redskaber, vaner og arbejdsmetoder ind i rengøringen i alle afkroge af GKRs rengøringsområde, fortæller Mette Olesen, rengøringschef i GKR. For omkring to år siden besluttede GKR at gå efter svanemærkningen, og herefter gik der et kæmpe arbejde i gang med at dokumentere, at rengøringen lever op til kravene.

– Vi har blandt andet skullet opgøre det samlede årlige rengøringsareal i kommunen, hvilket faktisk ikke er så nemt. Vi har også været rundt i alle afkroge og rydde op i kemikalier og

materialer. Samtidig har vi skullet skabe en systematik i organisationen, der sikrer, at vi også kan dokumentere arbejdet fremover, siger Mette Olesen.

Kemikalier, affald og transport At svanemærke-kravene er skrappe understreges af, at kun et enkelt andet, og mindre rengøringsselskab, udover GKR, kan smykke sig med Svanemærket. Der er blandt andet strenge krav til kemikalieforbruget, og kemikalierne skal i altovervejende grad være miljømærket.

88 procent af kemikalierne i GKR var i 2009 Svanemærket, og andelen vokser.

Samtidig er der krav til affaldshåndteringen, heriblandt forbruget af plastik og poser. Men selv om kravene er store, har forandringerne ikke virket voldsomme, fortæller Lisbeth Florentz, der er tilsynsassistent på 10. Klassecentret.

Meget få kemikalierester – Det er rart at vide, at vi ikke efterlader unødige kemikalierester, når vi gør rent. Det giver god mening, fordi vi både gør noget for miljøet og for alle dem, der bruger lokalerne, fortæller Annette Poulsen, der sammen med GKRs cirka 220 øvrige medarbejdere har været med til at sikre rengøringsselskabet det fællesnordiske miljømærke, Svanemærket.

Det betyder, at GKRs i alt 200.000 kvadratmeter rengøringsareal bliver gjort rent med de allerskrappeste hensyn til miljøet.

12 Broen 1 • Marts 2011

Svanemærket har krævet samarbejde og derfor var glæden stor blandt GKRs medarbejdere ved overrækkelsen af certifikatet. Her giver de hinanden ’high-five’ på det gode samarbejde.

Gladsaxe Kommunes Rengøringsservice, GKR, er blevet Svanemærket. Det betyder, at størstedelen af Gladsaxes Kommunes bygninger bliver gjort rent med de største miljøhensyn.

Går langt på literen For at møde kravene til Svanemærket må der højest bruges 640 mikroliter kemikalier pr. kvadratmeter årligt.

GKR bruger blot 276 mikroliter, hvilket svarer til, at en liter kemikalier rækker til at rengøre 25-30 mellemstore parcelhuse i et helt år.

Men det er ikke kun kemikalierne, der går langt på literen. Også GKRs biler kører længere på literen end før.

Svanemærkningen stiller også krav til medarbejdernes evner ud i miljørigtig

kørsel, og derfor har medarbejdere og ledere, der kører i GKRs biler, været på kursus i miljørigtig kørsel. Derfor bruger GKRs fem biler nu 14,4 procent mindre benzin end før.

Annette Poulsen.

– Der er sket en lang, glidende overgang i måden, vi gør rent på. Det har været meget naturligt og egentlig bare fulgt med det fokus på miljøet, som er overalt. Samtidig har vi fået nye redskaber, heriblandt mikrofiberklude, som har bragt forbruget af kemikalier ned på et meget lavt niveau, fortæller hun.

Stor medarbejdertilfredshed GKR blev oprettet i 1999 og har ansvaret for rengøringen på alle kommunens skoler, daginstitutioner og administrative og kulturelle bygninger.

Kundetilfredsheden har ligget på cirka 90 procent de sidste mange år, og sidst medarbejdertilfredsheden blev målt, lå den på hele 96 procent. Rengøringschef Mette Olesen er sikker på, at svanemærkningen vil understøtte de gode tilfredshedsmålinger fremover – og samtidig vil der også være en økonomisk sidegevinst at smile af.

– Jeg har kun modtaget positive tilkendegivelser fra medarbejderne. De føler,

1 2 3

Rengøringschef Mette Olesen viser stolt certifikatet ved den officielle overrækkelse sammen med borgmester Karin Søjberg Holst (A) og projektleder i Miljømærkning Danmark Karen Dahl Jensen.

at kvaliteten af den ydelse, de leverer hver dag, er blevet forbedret. At der så i øvrigt er god økonomi i svanemærkningen, blandt andet i form af et mindre materialeforbrug, er blot en god sidegevinst. For det har hele tiden være hensynet til miljøet og indeklimaet, der er gået forrest, slutter Mette Olesen.

Broen 1 • Marts 2011

13

70 år

– og still going strong – Jeg kan godt lide at være ude blandt mennesker, og jeg kan lide at løse en vigtig opgave, siger Lisa Hamed, da hun bliver spurgt om, hvorfor hun stadig arbejder, selvom hun lige er fyldt 70 år.

igen mod på at komme i arbejde. Efter et par vikariater kom hun i arbejdsprøvning i Arbejdsmarkedsafdelingen i Gladsaxe Kommune, hvor hun efterfølgende blev ansat i et barselsvikariat, som senere førte til en fastansættelse.

Af Henriette Larsen, kommunikationsassistent

”Jeg føler mig levende, når jeg går på arbejde og er omgivet af gode kolleger.”

Lisa Hamed er assistent i Arbejdsmarkedsafdelingen på Rådhuset, hvor hun sørger for at kontanthjælpsmodtagere, der er under administration, fordi de har svært ved at strukturere deres liv på grund af eksempelvis misbrug eller sygdom, får betalt deres boligudgifter. For Lisa er det blevet en personlig mærkesag at hjælpe disse mennesker, som ofte har det rigtig svært.

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

– Jeg blev rigtig godt modtaget i Gladsaxe Kommune, og det gav mig virkelig mod på arbejdslivet igen. I Gladsaxe har man også en rigtig god balance mellem arbejdsliv og privatliv, som er så vigtig for mig.

Holder hjernen i gang For Lisa har det stor betydning, at hun stadig er på arbejdsmarkedet:

Lisa Hamed var ansat som faglig sekretær i HK i 12 år, men udbrændthed og en anonym trussel tog så hårdt på hende, at hun måtte forlade arbejdspladsen i 1996.

– Jeg vil ikke på pension endnu, fordi jeg er bange for at falde hen. Jeg føler mig levende, når jeg går på arbejde og er omgivet af gode kolleger. Arbejdet holder også hjernen i gang, og jeg føler mig ærlig talt ikke som en på 70 år, siger Lisa med et stort smil.

Hun overvejede et øjeblik at stoppe med at arbejde, fordi hun havde det dårligt, men efter cirka et år havde hun

Lisa har indtil nu arbejdet 37 timer om ugen, men hun går snart ned i tid, så hun kan holde en fridag om ugen.

14 Broen 1 • Marts 2011

Aktiv fritid Også i fritiden lever Lisa Hamed et aktiv og udadvendt liv, hvor hun er engageret i andre mennesker. Hun var aktiv i Søborg-Buddinge vælgerforening for Socialdemokratiet i fem år. Og i fire år var hun nævning og domsmand.

Hun er medlem af Amnesty International, Læger uden grænser og Hjerteforeningen. Derudover er hun sponsor for en bedstemor, en babushka, i Kirgistan,

fakta Aldersfordeling blandt ansatte i Gladsaxe Kommune Alder Antal medarbejdere Under 15 16-20 21-25 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65 66-70 71-72 Over 73

I alt

111 325 678 704 847 768 868 831 860 748 368 63 1 2

7174

Lisa Hamed fra Arbejdsmarkedsafdelingen fyldte 70 år i januar, og hun har ingen planer om at gå på pension.

blå bog

Lisa blev fejret på sin 70-års fødselsdag 7. januar af sine kolleger, der havde pyntet op i hele afdelingen.

Lisa Hamed Er gift med Osama, som kommer fra Egypten.

Hun har tre børn, fem børnebørn, to bonusbørnebørn og et oldebarn.

Lisa Hamed er oprindelig butiksuddannet, har blandt andet arbejdet som advokatsekretær, som faglig sekretær i HK og er nu assistent i ydelsesteamet i Arbejdsmarkedsafdelingen i Gladsaxe Kommune.

som hun giver ti euro til om måneden og lidt ekstra ved særlige lejligheder.

– Jeg synes, der er for lidt fokus på de ældre rundt om i verden, og de ti euro jeg giver er jo ikke mere end hvad en cappuccino koster på en café.

Børnebørn og netværk Udover sit engagement i velgørende formål har Lisa Hamed også et stort netværk med nuværende og tidligere kolleger, som hun er meget sammen med i fritiden. Lisa Hamed er der-

udover en engageret bedstemor, som nyder at være meget sammen med sine børnebørn.

På spørgsmålet om, hvor længe hun har tænkt sig at blive i kommunen, svarer Lisa Hamed: – Det ved jeg ikke, jeg har det godt og er frisk, så jeg tager en dag ad gangen.

Det bliver måske et par år endnu, men det er svært at sige.

Broen 1 • Marts 2011

15

Af Carsten Bøhrk, AC-medarbejder i Arbejdsmarkedsafdelingen, amchrk@gladsxe.dk

Specialister på arbejde Arbejdsmarkeds­ afdelingen har indgået et samarbejde med virksomheden Specialisterne, der er en anderledes virksomhed.

75 procent af medarbejderne har en diagnose inden for det såkaldte autismespektrum.

For omkring ni måneder siden startede Specialisterne deres arbejde i Arbejdsmarkedsafdelingen ved at overtage nogle udvalgte journaliseringsopgaver.

Ideen til samarbejdet opstod for to år siden, hvor arbejdsmarkedschef Ebbe Holm mødte grundlæggeren Thorkild Sonne, og begge blev enige om, at et samarbejde ville gavne begge parter.

Handicap som styrke Ebbe Holm fortæller om tankerne bag samarbejdet:

16 Broen 1 • Marts 2011

arbejder til dagligt for Specialisterne i lokalerne på Gladsaxe Rådhus. Der gik mange år, før Helle Frederiksen fandt ud af, hvad der manglede i hendes liv på grund af autismen:

Trygve Bjørst har siden 2008 arbejdet for Specialisterne.

– Der skal være rummelighed på arbejdsmarkedet, og det gælder naturligvis også os i Arbejdsmarkedsafdelingen. Vi tænkte over, hvordan det konkret kunne lade sig gøre og udviklede et pilotprojekt i samarbejde med Specialisterne. Vores mål er at frigøre egne ressourcer fra de mere rutineprægede opgaver i organisationen og udnytte begge parters ressourcer bedre i forhold til netop den type af opgaver. Dermed bruger vi hver især hinandens ressourcer bedre ved at se et handicap som en styrke – og ikke en forhindring.

– Jeg begyndte på universitetet i 1990, og det gik også nogenlunde i starten.

Der var relativt faste rammer for, hvad vi skulle læse af bøger og aflevere af opgaver. Men på overbygningen gik det galt. Jeg kunne ikke komme videre med studiet, fordi jeg havde svært ved at begrænse mig, fortæller hun.

”Jeg kan huske alle mine fejl, og det kan være frustrerende, når man er perfektionist.”

To medarbejdere Trygve Bjørst og Helle Frederiksen

– Efter nogle år med arbejdsprøvninger og praktikker fik jeg diagnosen autisme i 2006, og i 2009 blev jeg ansat i et fleksjob. Jeg er glad for mit arbejde i dag, fordi det giver mig en større indflydelse på mit eget liv – også økonomisk – som er vigtigt.

Trygve Bjørsts historie ligner Helle Frederiksens på mange punkter. Efter to forliste forsøg med at tage en uddannelse på henholdsvis universitetet og lærerseminariet, fik han en stressreaktion og en efterfølgende nedtur. Trygve fik derefter gen-

Helle Frederiksen og Trygve Bjørst arbejder sammen om at placere elektronisk scannede dokumenter på den rigtige sag i kommunens system.

nem undersøgelser bekræftet, at han er autist. Men i dag har han fast arbejde: – Noget af det vigtigste for mig ved at arbejde er, hvis jeg skal være helt ærlig, at når nogen til en fest spørger, hvad jeg laver, så kan jeg sige, at jeg har et arbejde. Det giver selvtillid.

Arbejdsopgaverne Helle Frederiksen beskriver de daglige arbejdsopgaver på kontoret: – Vores opgave i Arbejdsmarkedsafdelingen går ud på at opmærke den indkomne post, når den er scannet elektronisk og placere filerne i en elektronisk sag i systemet. Jeg arbejder meget systematisk, så det falder mig let at gå til opgaven med at opmærke posten. Jeg er god til at sortere i informationen og følge sagen helt til dørs, fortæller Helle, der har en arbejdsuge på 25 timer.

giver den nødvendige ro til at koncentrere sig om arbejdet. Det er vigtigt, at der mulighed for at lukke døren til kontoret, så der ikke kommer for meget støj og uro. Rolige omgivelser er vigtige, når opgaverne skal løses fejlfrit, som en journalisering af elektroniske dokumenter kræver.

– Hvis nogen laver en fejl, så går vi meget i op i at få det rettet. Vi vil helst undgå at lave fejl. Ja, vi vil faktisk gerne gøre vores arbejde perfekt! Men det gør også, at vi har svært ved slippe sager, som ikke er færdige, fortæller Trygve.

”Når nogen spørger, hvad jeg laver, så kan jeg sige, at jeg har et arbejde. Det giver selvtillid.”

Ikke for meget støj på linien Trygve Bjørst og Helle Frederiksen samt deres kolleger sidder for sig selv i kontorlokalerne på Rådhuset, og det

– Jeg kan huske alle mine fejl, og det kan være frustrerende, når man er perfektionist.

Desuden roser Trygve og Helle deres kolleger fra Arbejdsmarkedsafdelingen for den hjælp, de får, men som Trygve formulerer det: – Vi vil gerne vide, hvorfor vi skal gøre, som vi gør, når vi møder en vanskelig sag. Det kan vi lære af. Derfor spørger vi også vores kollegaer i Arbejdsmarkedsafdelingen, når vi er i tvivl, men

Helle Frederiksen fik diagnosen aspergers syndrom i 2006. Hun har arbejdet for Specialisterne siden 2009 med blandt andet undervisning af nye medarbejdere.

nogle gange får vi forskellige svar på den samme sag – og det er jo en udfordring, griner Trygve.

fakta Thorkil Sonne grundlagde virksomheden i 2003. Hans søn fik som 3-årig diagnosen infantil autisme. Det blev startskuddet til en fars møde med en verden, hvor mulighederne er få. Det undrede ham, hvorfor disse intelligente mennesker med autisme ikke kunne bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Det blev startskuddet til virksomheden.

Broen 1 • Marts 2011

17

Kursustilbud forår/sommer 2011 Web-redaktør 5.-6. april, kl. 9.30-15, Pædagogisk Central

Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads 28. april, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen 26. maj, kl. 13-16, Rådhuset, Byrådssalen

Skriftlig Kommunikation 2-3. maj og 6. juni, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Profile Borgersag 16. maj, kl. 9-12, Hovedbiblioteket, lokale 1

Profile Emnesag 16. maj, kl. 12.30-15.30, Hovedbiblioteket, lokale 1 20. juni, kl. 12.30-15.30, Hovedbiblioteket, lokale 1

Indkøbskursus i Gladsaxe Kommunes elektroniske indkøbssystem 17. maj, kl. 9-11, Aktivcenteret, lokale 1

Forebyg arbejdsulykker og lær at analysere dem, der sker 27. maj, kl. 8.30-12, Højgård

MED-grundmodulet 30. maj, kl. 8.30-15.30, Pædagogisk Central

Førstehjælp – opfrisk

Gåhjemmøde tirsdag 17. maj, kl. 15-17.30 på Rådhustoppen Hvordan kan man som kommune facilitere egne frivilligprojekter, rekruttere frivillige og samtidig medtænke frivilligt arbejde som et personalegode?

Oplægget vil tage udgangspunkt i, hvordan man i Kulturog Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune arbejder med frivilligprojekter. Der vil være eksempler på både egne projekter og samarbejdsprojekter mellem kommune og NGO’er. Hvilke metoder og konstruktioner er mulige og giver mening? Derudover vil der være fokus på, hvordan man som kommune kan gøre brug af frivillige samt iværksætte en rekrutteringsstrategi. Til sidst vil der være fokus på, hvilke strategier kommunen kan anvende – herunder muligheder og faldgrupper.

Gåhjemmødet er åbent for alle og er særligt relevant for ledere og medarbejdere, der arbejder med frivillighed som strategisk indsatsområde.

Fundraising – hvordan og hvorfor?

9. juni, kl. 8.30-12, Bagsværd Stadion

Kursus 8. juni fra kl. 9-16 på Bagsværd Stadion

Tilmelding til kurserne sker via det elektroniske kursuskatalog på: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog

Hvad kan en kommune få ud af en struktureret og koordineret tilgang til fundraising? Hvor finder man puljerne? Og hvordan får man formidlet sit projekt, så man får fingrene i midlerne?

Kom til medarbejderhøjskole om sundhed

På kurset vil du få konkrete værktøjer til fundraising.

Samtidig vil kurset sætte fokus på, hvordan vi i Gladsaxe Kommune kan arbejde med fundraising både strategisk og praktisk med henblik på at tænke og igangsætte en struktur for indsatsen blandt deltagerne på kurset.

Mandag 11. april kl. 14-16 taler Lotte Hvas, næstformand i Etisk Råd, om ’Sundhed på grænsen mellem privatliv og arbejdsliv’. Sundhed er en personlig ting – lige fra et godt helbred til livskvalitet. Men hvem har ansvaret for din sundhed og kan andre tillade sig at blande sig? Lotte Hvas inviterer til en refleksion over, hvorvidt din arbejdsplads har ansvaret for medarbejdernes sundhed. Foredraget foregår hos Humanica Hillerød, Milnersvej 40, 3400 Hillerød. Du kan tilmelde dig via det elektroniske kursuskatalog på: FOKUS / Personale/ Interne Kurser/ Tværfaglige kurser

18

Hvordan fremmer man frivilligt arbejde?

Broen 1 • Marts 2011

Endelig vil kurset konkret arbejde med deltagernes ansøgninger; hvad giver mening at søge midler til? Hvordan finder man puljerne, og hvordan ser den gode ansøgning ud? Det vil være en dag med både oplæg, dialog og konkret arbejde i mindre grupper.

Kurset er for ledere og medarbejdere, der arbejder strategisk og praktisk med fundraising.

Gratis rygestopkurser Er I 12 – så laver vi et hold!

Ny arbejdsmiljøuddannelse

Gladsaxe Kommune tilbyder gratis rygestopkurser til samtlige ansatte. Kurserne afholdes, når en gruppe på 12 medarbejdere, for eksempel fra én arbejdsplads, viser interesse for kurset ved henvendelse til: Kursuskoordinator Lisbeth Alcover Chulvi, mail: lialch@gladsaxe.dk eller telefon 39 57 50 78.

Med virkning fra 1. oktober 2010 er en ny arbejdsmiljølov trådt i kraft. Det indebærer blandt andet, at den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse fremover kun bliver på tre dage, mod tidligere fem. Herudover bliver det et krav, at uddannelsen gennemføres inden tre måneder efter, at man er indtrådt i arbejdsmiljøorganisationen.

For at kunne leve op til de nye krav til dette kursus samarbejder Gladsaxe Kommune med nogle af vores nabokommuner.

Tilmelding til kurser og gåhjemmøder sker via det elektroniske kursuskatalog på: FOKUS/ Personale/ Interne kurser/ Kursuskatalog

25-års jubilæer

40-års jubilæer

1. april Trine Bo Graff, pædagogmedhjælper i Børnehaven Kongshvile 1. april Bettina Danielsson, social- og sundhedsassistent på Seniorcenter Kildegården 15. april Kidi Børme, sygehjælper på Seniorcenter Bakkegården 16. april Hanne Frederiksen, dagplejer i Dagplejen Nord 28. april Lenea Merete Jakobsen, støttepædagog i SFO Bagsværd 1. maj Inge Knifstrøm, pædagog i Børnehaven Hyldegården 1. maj Lene Madsen, sagsbehandler i Miljøafdelingen 1. maj Jørn Søbjerg Jeppesen, miljøtekniker i Miljøafdelingen 6. maj Susanne Severinsen, leder af Børnehaven Gnisten 8. maj Berit Wind, pædagogisk assistent på Sofieskolen 15. maj Gerd Rasmussen, fuldmægtig i Byrådssekretariatet 22. maj Rosanna Schleusener, ergoterapeut på Genoptræningscentret 22. maj Klaus Krogsgaard Jensen, overlærer på Værebro Skole 31. maj Anna Edith Hammer Andresen, leder af Børnehaven Stenhøj 1. juni Rene Jørn Grønholm, teknisk serviceleder på Stengård Skole 1. juni Lissi Hansen, pædagog på SFO Enghavegård 1. juni Annette Lily Dibbern Jørgensen, tandklinikassistent i Tandplejen 9. juni Niels Hansen, specialarbejder i Driftsafdelingen 10. juni Kirsten Burup, visitator i Visitatorkorpset 16. juni Stig Bruno Arps, specialarbejder i Driftsafdelingen 19. juni Pia Hamalainen, pædagog i Børnehuset Bakken

4. maj Lene Jonna Drews Petersen, rengøringsassistent på Seniorcenter Bakkegården 1. juni Birgit Davidsen, pædagogisk assistent på Kellersvej 8 & 9 7. juni Anne Grete Thomsen, pædagog i Børnehaven Vævergården

Broen 1 • Marts 2011

19

Stressforebyggelse og psykologisk vejledning Gladsaxe Personaleforum tilbyder stressforebyggelse og psykologisk vejledning. Tilbuddet omfatter stress­ problemer, nedtrykthed med videre, der kan relateres til arbejdet i kommunen.

Tilbuddet er for medarbejdere i kommunen og er anonymt. Hvis du mener, at du har brug for stressvejledning med videre, kan du kontakte sygeplejerske og psykoterapeut Hans Henrik Andresen i Forebyggelsescentret på telefon 25 85 47 57. Tilbuddet er gratis og løber indtil videre i en forsøgsperiode.

Yderligere oplysninger: Sofie Berggren Hansen, specialkonsulent, Budget- og Analyseafdelingen, telefon: 39 57 50 81, mail: sobeha@gladsaxe.dk

Få et sundhedstjek i Forebyggelsescenteret Har du brug for et sundhedstjek og sundt liv-vejledning, så kan du få det i Forebyggelsescenteret. Vejledningen omfatter hovedsagelig temaerne kost, rygning, alkohol og motion. Hvis det er relevant inddrages også måling af taljemål, BMI, lungefunktion, blodtryk, fedtprocent, kondital eller andet. Desuden er der vejledning i de sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, der findes i kommunen.

Vejledningen finder sted i Forebyggelsescenteret, Søborg Hovedgade 200, på følgende tidspunkter: Mandag kl. 15-18 Onsdag kl. 11-14 Torsdag kl. 11-14 Det er ikke nødvendigt at bestille tid.

Kontakt sygeplejerske Tine Hartmann Christensen i Forebyggelsescenteret på telefon 39 57 57 54 eller mail: forebyggelsescenter@gladsaxe.dk

20 Broen 1 • Marts 2011

50 digitale ambassadører på kursus 50 frontmedarbejdere fra Borgerservice, bibliotekerne og Arbejdsmarkedsafdelingen blev godt klædt på, da de 21. februar var på kursus for at blive fortrolige med de selvbetjeningsløsninger, som de skal hjælpe borgerne med at bruge.

Kurset ’Digitale ambassadører’ blev holdt af det både underholdende og pædagogiske makkerpar Mads og Vitus fra Kommunernes Landsforening, som ledte de 50 medarbejdere gennem selvbetjeningsløsninger på blandt andet gladsaxe.dk, skat.dk og borger.dk. Undervisningen tog udgangspunkt i Birthe og Anders, som flytter til Gladsaxe, bliver gift, køber hus, får børn og bliver gamle. Deltagerne skulle igennem en lang række øvelser, som skulle klæde dem på til at hjælpe borgerne med at bruge de digitale løsninger fremover.

Byrådet har vedtaget en ny kommunikationsstrategi Strategien lægger op til, at kommunen fremover i højere grad skal benytte de mange nye medier i dialogen med borgerne, og at alle medarbejdere i Gladsaxe Kommune har en kommunikationsopgave i mødet med borgerne.

Et af nøgleordene er digitalisering. I løbet af de næste 10 år forventes det, at op mod 80 procent af borgerne skal bruge selvbetjeningsløsninger på nettet i stedet for at møde op i Borgerservice. Byrådet vil gerne høre, hvad

84 diabetesvejledere Gladsaxe Kommune har uddannet 84 medarbejdere på diabetesområdet – ni ambassadører og 75 nøglepersoner fra afdelinger og tilbud i Trænings- og Plejeafdelingen, Psykiatriog Handicapafdelingen og Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen.

Sygeplejersker og assistenter har været på to-dages diabeteskursus, og det øvrige personale på et en-dags kursus, hvor de har lært grundlæggende observation, pleje og behandling af borgere med diabetes.

borgerne har af gode ideer og bekymringer, inden de tager beslutninger. Her skal vi i højere grad benytte de mange nye medieplatforme, som for eksempel Facebook, digitale infotavler med mere.

Det bærende princip er, at vi skal møde borgerne, hvor de er. Og det kræver en professionel og velovervejet kommunikation.

Læs kommunikationsstrategien på: FOKUS / Værktøjskassen / Når du kommunikerer / Kommunikationsstrategi

Retningslinjer for brug af Facebook Direktørkredsen har vedtaget retningslinjer for brug af Facebook i Gladsaxe Kommune. De beskriver, hvordan kommunen vil bruge Facebook som kommunikationsredskab og indeholder gode råd om adfærd på Facebook.

Læs retningslinjerne på: FOKUS / Værktøjskassen / Når du kommunikerer / Facebook

Nøglepersonerne skal sætte diabetes på dagsordenen og vejlede kolleger i for eksempel hjemmeplejen om, hvad de skal være særlig opmærksomme på i forhold til borgere med diabetes, for eksempel om borgeren går regelmæssigt til fodterapeut. De skal også informere deres kolleger, når der er nyt materiale til Diabetesmappen, for eksempel vejledning i, hvordan man behandler lavt blodsukker. Ambassadørerne fungerer som sparringspartnere for nøglepersonerne og arbejder tæt sammen med diabeteskonsulenten.

Fra venstre, syv af de ni ambassadører: Signe Kongshave fra Egegård Distrikt, Lotte Sehested, diabeteskonsulent, Anne Bakmand fra Bagsværd Distrikt, Jeanet Grifling fra Søborg Distrikt, Karen Elkær fra Psykiatri- og Handicap­afdelingen, Anne Marie Willumsen fra Hareskovbo.

Broen 1 • Marts 2011

21

Dronningens fortjenstmedalje

Hanne Moreno.

Den 7. januar modtog socialrådgiver Hanne Moreno fra Familie og Rådgivning Dronningens Fortjenstmedalje.

Medaljen tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme område i den offentlige sektor.

Nyt lønsystem giver forbedringer Gladsaxe Kommune er gået over til et nyt lønsystem.

I løbet af processen har mange medarbejdere, der har med løn at gøre, været på kursus. Det har hjulpet med at gøre overgangen gnidningsfri.

Det nye lønsystem betyder først og fremmest, at det er blevet lettere at administrere medarbejdernes løn.

I den forbindelse er den traditionelle ferieseddel slået sammen med lønseddelen. Derfor står din ferieopgørelse nu på din lønseddel, og du får ikke længere en særskilt ferieseddel.

Gladsaxe Kommune har nedlagt en direktørstilling I forbindelse med at Gladsaxe Kommunes personaledirektør Charlotte Wulff forlod kommunen for at overtage en stilling i KL, besluttede Økonomiudvalget at nedlægge stillingen som direktør for Personale og Udvikling, og lægge området ind under Center for Service.

Dermed har Gladsaxe nu reduceret antallet af direktører fra syv til seks. Gladsaxes seks direktører er herefter kommunaldirektør Marius Ibsen, direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen Jane Torpegaard, direktør for Børne- og Kulturforvaltningen Klaus Nørskov, direktør for By- og Miljøforvaltningen Philip Hartmann, direktør for Center for Økonomi Nanna Krog-Meyer samt vicekommunaldirektør og direktør for Center for Service Hans H. Jensen.

Forenklingen af den øverste ledelse skal ses i lyset af den fortsatte rationalisering af administrationen.

Send borgeren til motionsvejleder

Gladsaxe Feriefond har fået e-katalog

Forebyggelsescentret opfordrer frontmedarbejdere til at informere borgere, de er i kontakt med, om muligheden for at modtage motionsvejledning.

Gå på opdagelse i tekst og flotte billeder i det nye elektroniske magasin fra Gladsaxe Feriefond. Kataloget indeholder både billeder af ferieboligerne og beskrivelser af de områder, de ligger i.

Motionsvejlederen giver:

Ferieboligerne kan lejes af ansatte i Gladsaxe Kommune og af personer pensioneret efter ansættelse i kommunen. Booking sker via Feriefondens hjemmeside gkferiefond.dk Hvis ikke du allerede har adgang til gkferiefond.dk skal du rette henvendelse til administrationen på telefon 39 57 61 96, hvor du bliver oprettet som bruger af systemet.

Kataloget ligger på: Fokus / Personale / Efter fyraften / Gladsaxe Kommunes Feriehuse

22 Broen 1 • Marts 2011

Gode råd og inspiration til at komme igang med at motionere Overblik over kommunens mange motionstilbud Personlig vejledning til at komme igang med motion, tilpasset den enkelte borgers behov og ønsker Mulighed for at afprøve motionshold.

Motionsvejledningen er åben hver onsdag kl. 10-11 i Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200. Motionsvejlederen kan desuden kontaktes på telefon 39 57 57 50 onsdag kl. 9-10.

Læs mere om motionsvejledning på gladsaxe.dk/forebyggelse

glad g i d Bevæg livet !

– hele nter

elsesce

gg Foreby munes e els xe Kom Gladsa .dk/forebygg xe 57 gladsa 57 39 57 Telefon

Ny film skal få Gladsaxe i bevægelse Fysisk aktivitet er det nærmeste man kommer en vidunderpille, når det handler om at bevare et godt helbred hele livet. For at bringe mere bevægelse ind i Gladsaxe-borgernes liv, har Gladsaxe Kommune produceret filmen ’Gladsaxe i bevægelse’. Filmen er lavet på flere forskellige sprog, blandt andet arabisk, tyrkisk, urdu, somalisk og engelsk. Den skal fungere som et pædagogisk virkemiddel, som kommunalt ansatte og frivillige kan anvende, når de skal motivere borgerne, unge som ældre, til et mere fysisk aktivt liv.

Elektronisk livredder i Bagsværd Svømmehal Bagsværd Svømmehal har som den første i Danmark idriftsat Poseidon, et overvågningsanlæg, der er kendt under benævnelsen ’livredderens tredje øje’. Den elektroniske livredder fungerer via en række kameraer i loftet og under vandet. Hvis en person har ligget stille under vandet inden for samme område i 10 sekunder, udløses en alarm, og livredderne kan på en monitor se, præcis hvor i svømmehallen ulykken er indtruffet og tage affære.

’Snekæder’ til hjemmeplejen Selv om sneen for længst er forsvundet, bringer vi alligevel denne lille historie om nogle af hverdagens helte. Uanset hvor meget sne og is der var på gaderne i den forløbne vinter, så skulle hjemmehjælpen ud. Og efter flere faldulykker blev problemet løst. Hjemmeplejen anskaffede snekæder – eller rettere pigsko – til hjemmehjælperne. Det var med til at gøre arbejdet mindre farligt.

Tirsdag 25. januar blev filmen præsenteret i Byrådssalen på Gladsaxe Rådhus. Samtidig var Rådhushallen omdannet til en markedsplads med boder bemandet af repræsentanter for kommunens motions- og bevægelsesinitiativer.

Broen 1 • Marts 2011

23

Ambitionerne bliver opfyldt her

Af Gitte Normann, forvaltnings- sekretær i By- og Miljøforvaltningen, tmfgno@gladsaxe.dk

Det lå ikke i kortene, at Johnny Rytterson skulle arbejde med socialt udsatte. Efter flere uddannelser og job i det private erhvervsliv har han fundet sin rette hylde på Gladsaxe Mødested.

På Bagsværd Hovedgade 175 ligger Mødestedet, som er et dagtilbud for ’de skæve eksistenser’. Det er borgere, der er ensomme, har sociale problemer eller synes, at livet til tider kan være svært. I Mødestedet får de et måltid mad, og de ansatte gør alt for at skabe hygge og nærvær. Og de kan få hjælp til at etablere kontakt til forskellige myndigheder, til afrusning og andre ting.

En af stedets tre ansatte er Johnny Rytterson, som snart har været der i to år. Han har taget flere uddannelser og haft jobs i det private erhvervsliv, der har peget i helt andre retninger. Men en dag, da han var inde på gladsaxe.dk i et andet ærinde, kiggede han ved et tilfælde stillingsannoncerne igennem.

Han faldt over stillingsannoncen fra Mødestedet, og inden den var læst færdig, vidste han, at dét job skulle han bare have.

Jeg gør en forskel – Jeg har aldrig før haft sådan en ildsjæl-følelse. Jeg brænder for mit job og giver mig 100 procent, så brugerne ikke opfatter mig som en medarbejder, men en fortrolig ven, som oprigtigt bekymrer sig om dem, fortæller Johnny Rytterson, der gerne vil skabe et hjem

for brugerne fyldt med hygge, smil, tryghed og nærvær.

Brugerne skal føle, at nogen vil dem det godt og vil lytte til deres problemer, store som små.

Mødestedet skaber en ramme om brugernes liv med faste måltider og en god stemning. Højtiderne bliver også markeret.

– Jeg holdt juleaften for en flok meget rørte mennesker, og det gav mig en stor følelse af at gøre en forskel. Jobbet giver så meget med hjem – det er en stor tilfredsstillelse at yde noget et sted, hvor det gør godt. Det er fedt at kunne give noget til de borgere, som mange enten helst ser ikke eksisterer eller bare ikke kan forholde sig til, fortæller han.

Drømmejobbet Så jobbet har, ifølge Johnny Rytterson, alt det han drømmer om – men som han oprindeligt troede, at han skulle finde på en helt anden karrierevej.

– Jeg har ansvar, udfordringer, menneskekontakt og mulighed for at lære noget nyt. Jeg har også et lille ønske

og b å bl Johnny

Rytterson er 40 år. Han har taget uddannelser og haft job som: Detailslagter, brygger på Carlsberg, it-supporter og levnedsmiddeltekniker.

om en dag at kunne ændre og forbedre ting på området – det er med til at drive værket, siger Johnny Rytterson og slutter:

– Jeg har til dato ikke haft en eneste off-day. Og når jeg holder ferie, som er maksimum 14 dage ad gangen, glæder jeg mig faktisk til at komme tilbage på arbejde.

Læs mere om Mødestedet på: gladsaxe.dk / Borger / Psykiatri og handicap / Aktivitet og samvær / Gladsaxe Mødested