Broen 2 - 2011

Medarbejderbladet Broen 2 • Juni 2011

Mand på en kvindearbejdsplads  De ældre tror, at jeg er leder  Folk tror, jeg laver kaffen  Niels fandt frirum som dagplejer  Jeg slipper oftere for opvasken  Mandedag på Bagsværd Skole

Læs også: Mopper og kondomer  Ullas guldhelikopter Facebook: Et redskab som alle andre  Livet er ikke slut, før det er slut Har du type 2-diabetes?  Fællesskab på tværs

Konkurrence: Tip 13 og vind en middag for to!

Kursustilbud august-september 2011 Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads 25. august, kl. 13-15.30, Rådhuset, Byrådssalen 27. oktober, kl. 13-15.30, Rådhuset, Byrådssalen Fremover bliver kurser for nye medarbejdere afholdt hver anden måned. Alle fastansatte medarbejdere forventes at deltage i kurset inden for de første tre måneder af deres ansættelse.

Skriv til nettet 8. september, kl. 8.30-15.30, Højgården Til dig, der skriver til kommunens hjemmeside, men ikke direkte arbejder teknisk med siden. Kurset hjælper dig med at målrette dine tekster til dine læsere, udvælge de rette informationer og skære din tekst til, så den egner sig til hjemmesiden.

hvert år, for at være sikret at kunne yde korrekt førstehjælp!

Personaleadministration og jura 4. oktober, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion En gennemgang af de regler og den praksis, der gælder ved ansættelse og afsked i Gladsaxe Kommune, inklusive ferie- og barselsregler. Kurset henvender sig til alle medarbejdere og ledere, der har ansvar for personaleledelse og personaleadministration.

Tilmelding til kurserne via det elektroniske kursuskatalog på: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog eller på www.gladsaxe.plan2learn.dk

Effektiv Læsning 13. og 14. september, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Ny Leder i Gladsaxe Kommune

Konflikthåndtering – med fokus på kollegialt samarbejde

Introduktionskursus for nyansatte ledere i kommunen holdes 27. og 28. september 2011.

14. september og 10. oktober, Søgården Hvilke typer konflikter kan jeg komme i, hvordan bliver jeg ikke en del af optrapning af en konflikt, og hvordan deltager jeg i nedtrapningen?

Arbejdsmiljø – indeklimaets ABC 20. september, kl. 11.30-16, Søgården Hvad skal man være opmærksom på i indeklimaet – for eksempel: Temperatur, fugtighed, afgasninger, støv, ventilation, støj og lys. Og hvad gør arbejdsmiljøgruppen, hvis de tror, at noget er galt? Hvad kan man undersøge selv?

Indkøb A-Z 26. september, kl. 8.30-16, Højgården For dig der er udvalgt til at købe ind for afdelingen/ institutionen, og som ønsker større viden om, hvordan indkøbsaftalerne bliver til, og hvordan man bruger dem.

Skriftlig Kommunikation – ram plet med dine tekster 26. september, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion 27. september, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion 31. oktober, kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Førstehjælp – opfrisk 3. oktober, kl. 8.30-13, Bagsværd Stadion Husk, at du bør genopfriske din viden om førstehjælp

2 Broen 2 • Juni 2011

Kurset omfatter blandt andet: Forventninger og krav til ledere i Gladsaxe Kommune Det kommunale budget og økonomistyring Personale- og lønpolitik, herunder tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere Kvalitetsstyring og styreformer.

Indstilling af medarbejdere til kurset sker på mail til lialch@gladsaxe.dk Som en del af introduktionsforløbet til nyansatte ledere holdes kurset ’Økonomistyring – for ledere og administrative medarbejdere’ i uge 46 (16. og 17. november). Alle nyansatte ledere og stabsmedarbejdere med budgetansvar forventes at tilmelde sig kurset.

Vi sætter ekstra fokus på arbejdsmiljøet i det nye kursusår med: Arbejdsmiljø 2 – opfølgende kursus Indeklimaets ABC og Indretning af arbejdspladsen.

Derudover tilbyder vi naturligvis fortsat Arbejdsmiljøuddannelsen. Et tre-dages obligatorisk kursus for alle arbejdsmiljørepræsentanter og ledere med arbejdsmiljøansvar

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Personaleafdelingen lokal 6011 dobjje@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen lokal 5802 tmfgno@gladsaxe.dk Jesper Nicolajsen, kommunikations­ medarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Thine Buch Laursen, venskabsbykoordinator i Internationalt Sekretariat, lokal 5014 csftbl@gladsaxe.dk Peter Wain, kommunikationsassistent lokal 5125 petwai@gladsaxe.dk

Layout og grafik: Mette Edlers Foto: Gladsaxe Kommune med flere Tryk: Grafia Tryk Papir: Cyclus Print Oplag: 6.300 Svanemærket tryksag

541-757

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune. Det udkommer hver tredje måned i slutningen af måneden.

Deadline for indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk eller: Gladsaxe Kommune att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé 2860 Søborg senest 18. august 2011

Balance, tak !

For år tilbage var der ingen tvivl om, at sygeplejersken og pædagogen var en kvinde, og at økonomen og chefen var en mand. Vi skelnede mellem mandejob og kvindejob. Sådan er det heldigvis ikke helt mere. Der er ikke længere samme snævre regler for, hvordan man(d) er, eller hvordan man(d) skal være.

Det var for få år siden banebrydende og epokegørende, at mænd også tog omsorgsdage og barselsorlov. I dag er det en hverdagsbegivenhed, som er helt naturlig på en kommunal arbejdsplads. Det er ikke ensbetydende med, at kvinder og mænd gør alle ting ens.

Heldigvis!

I artiklerne ser vi eksempler på mennesker, der gør tingene på en lidt anden måde. Jakob Nielsen er tømreruddannet pædagog. Han saver og hamrer på legepladsen, men sætter sig også til symaskinen og syr kostymer til dansekonkurrencen. Det skaber nysgerrighed blandt både piger og drenge og giver anledning til en anderledes snak med fædre og mødre.

På Bagsværd Skole var der i april ’mandedag’ tilrettelagt af skolens mandlige lærere, mens de kvindelige lærere var på ’tøsetur’ i London. Mandedagen var ifølge Thomas Birk Larsen, der er lærer på skolen, en lidt vildere dag end almindeligt. Thomas mener, at der kan være en tendens til, at skolen i hverdagen passer bedst til pigerne. På en almindelig skoledag skal man sidde ned og ikke være alt for urolig, og det gælder det ikke om på mandedagen.

Det er alment kendt, at Thomas har ret. Skolen passer bedst til pigerne. Og flere og flere unge kvinder tager mel-

lemlange og videregående uddannelser, mens det modsatte gør sig gældende for unge mænd. Nogle er gået så vidt, at udråbe drengene til fremtidens tabere.

Tidligere var det almindeligt for piger at ’gifte sig et socialt trin opad’.

Sådan er det ikke mere – og snart heller ikke muligt.

Som kommune har vi et centralt ansvar for, at både drenge og piger får det bedst mulige udbytte af deres skolegang, og at de efterfølgende får en uddannelse og et job. Vi skal tilrettelægge vores tilbud og indrette vores institutioner og skoler, så der både er plads til at sidde stille og brænde krudt af. Vi skal sikre rum og rammer både til de veltilpassede og stræbsomme piger og til de vilde drenge, så alle får mulighed for at udfolde deres potentiale.

Klaus Nørskov

Børne- og kulturdirektør

Broen nr. 2 • Juni 2011 Broen 2 • Juni 2011

3

e r a b r e e t s De fle r e m m o k i glade for at v

Seniorcenter Egegården i Gladsaxe Kommune har været Torben Gluds arbejdsplads i elleve et halvt år. Han er der nu mest om morgenen, resten af dagen bruger han nemlig på at tage ud og besøge områdets ældre som hjemmehjælper.

Seks-otte besøg om formiddagen og tre-fire om eftermiddagen bliver det som regel til for Torben, der er en af de få mænd i branchen. Og netop det, at han er mand, er ikke altid, hvad brugerne forventer.

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

Overraskede borgere

4 Broen 2 • Juni 2011

Torben mødes med sine kolleger hver morgen på Egegården, inden han tager på hjemmebesøg.

– Jeg har tit oplevet, at de ældre borgere bliver overraskede, når jeg kommer. Nogle gange tror folk eksempelvis, at jeg er mere betydningsfuld, fordi jeg er mand. Men det er nok mest på grund af den tid, de kommer fra. Så bliver de overraskede, når de hører, at jeg har valgt dette job, fortæller Torben Glud i en pause mellem besøgene og et møde.

Selvom der kan være overraskelser, går besøgene altid udramatisk. På den måde er der faktisk ingen forskel på mænd og kvinder i branchen. Der er kun én reaktion, som næsten altid er den samme.

– Langt størstedelen af de borgere, vi besøger, er sådan set bare glade for, at vi kommer og hjælper dem i det daglige, om det så er en mand eller en kvinde, det er underordnet, siger Torben.

Mænd bør ikke gøre rent Som på alle andre arbejdspladser kan der selvfølgelig være udfordringer, men det er faktisk

Mand på en kvindearbejdsplads

Som hjemmehjælper oplever Torben Glud ofte, at de ældre bliver overraskede og tror, at han er leder. Men når de lærer hinanden at kende, er det ikke noget, der fylder i hverdagen. ikke noget, der fylder meget i hverdagen. Faktisk husker Torben på stående fod kun et enkelt tilfælde.

– En enkelt gang mente en ældre kvinde, at jeg som mand ikke burde gøre rent hos hende, selvom hun sagde, at rengøringen skam ikke fejlede noget. Men det løste vi i mindelighed, og hun fik en kvindelig hjemmehjælper efter et stykke tid, siger Torben.

Bruger forskellene Faktisk er det mest de små ting, der adskiller Torben fra sine kvindelige kolleger, både i arbejdet og socialt. For der er selvfølgelig ting, som mænd og kvinder gør forskelligt.

– Kvinder har det jo med at tale om andre ting end mænd, så nogle gange kan man da blive hægtet lidt af, men mine kolleger er gode til at tage hensyn. Jeg er sikker på, at nogle af brugerne drager fordel af, at jeg er mand. Vi har jo andre interesser, og kan tale om andre ting, når jeg er på besøg, fortæller Torben.

På den måde kan de mandlige brugere få en lidt anden dialog og kontakt, end de ville få med en kvindelig hjemmehjælper, og egentlig burde der jo være en ligelig fordeling mellem kønnene, mener Torben. I Enhedsplejen i Gladsaxe er der i alt 1339 ansatte, heraf er 13 procent mænd og 87 procent kvinder.

Blufærdighed ikke fordomme Fordomme er sådan set ikke noget, Torben støder på i sit arbejde. Han mener, at man bør skelne mellem fordomme og de ønsker, brugere har i forbindelse med deres pleje.

– En ting er fordomme, noget andet er de her blufærdighedsgrænser, som man jo altid vil støde på, når det handler om personlig pleje.

Det er jo helt naturligt, at nogle ældre har særlige ønsker på det område, siger Torben.

Alle kan det samme I det daglige arbejde ser Torben Glud ingen forskel mellem mænd og kvinder i branchen, selvom nogle måske ville tro, at mændene fik nogle andre opgaver. Sådan er det bestemt ikke, til gengæld kan der være faglige forskelle.

– Jeg er arbejdsmiljørepræsentant, så det er jo min fornemste opgave at sikre, at hverken mænd eller kvinder eksempelvis laver tunge løft. Arbejdsdelingen er mest anlagt efter hvilke faglige kompetencer, man har. Nogle er specialiseret i demens. Men i bund og grund kan vi jo det samme alle sammen, så det ville være fjollet at ligefrem at dele arbejdsområderne op, siger Torben.

Nogle gange tror folk, at jeg er mere betydningsfuld, fordi jeg er mand.

Plads til præferencer Det hænder da, at kolleger spørger, hvis der skal rykkes et skrivebord på kontoret, og han kan faktisk også godt selv lide nogle af de opgaver, hvor man kan bruge kroppen lidt, eksempelvis når de ældre skal hjælpes op fra sengen. Det er med til at gøre arbejdet sjovere.

– Efter elleve et halvt år føles arbejdet bare naturligt.

Jeg er glad for mit arbejde, Egegården er et rigtig godt sted at være, og det er jo også derfor, jeg har været her så længe, slutter Torben Glud.

Kvinder har det jo med at tale om andre ting end mænd.

Broen 2 • Juni 2011

5

Folk udefra tror at det er mig der laver kaffe

Af Thine Buch Laursen, venskabsbykoordinator, csftbk@gladsaxe.dk

Janne Pawrup er ene høne blandt 12 haner i Rådhusets IT-afdeling.

Nogle brugere beder om at blive stillet om til en af mændene, fordi de tror, at hun er sekretær, men den ulige kønsfordeling er slet ikke noget, hun er optaget af.

Janne Pawrup blandt sine kolleger i IT-afdelingen.

6 Broen 2 • Juni 2011

Gladsaxe Kommune tog i 1989 det store skridt ind i teknologiens fagre nye verden og købte et såkaldt mainframesystem med en kæmpe server placeret på Rådhuset. Derfra blev der trukket ledninger ud til afdelingerne, som hver fik en terminal til deling.

Janne Pawrup, som var kontoruddannet i Socialog Sundhedsforvaltningen og havde et grundkursus i pædagogik, kastede sig over den nye ’ding’ med stor iver.

Lynhurtigt blev hun sammen med Steen Jensen, som stadig arbejder i IT-afdelingen, headhuntet til at undervise kontorpersonalet i at bruge det nye terminalsystem.

I mellemtiden er de få terminaler blevet udskiftet med pc’ere til medarbejderne, og ITafdelingen er blevet udvidet betydeligt.

– Så det er et tilfælde, at jeg er kommet til at arbejde i et mandsdomineret arbejdsmiljø, fortæller Janne Pawrup.

Ikke mig, der laver kaffe Janne Pawrup tænker slet ikke over, at hun er alene med alle de mænd, og tonen er sjældent mandehørmeagtig, som nogen måske tror.

Hun går også ud fra, at samtaleemnerne er de samme, når hun ikke er på kontoret og nyder tydeligvis tonen i afdelingen.

– Folk udefra forventer automatisk, at det er mig, der henter frugt og kaffe og den slags, men sådan er det slet ikke, tværtimod. Drengene servicerer mig meget godt, griner hun.

Vil stilles om til en af drengene Af og til sker det, at folk ringer og beder om at blive stillet om til en af drengene, fordi de tror at Janne er kontormusen i butikken. Hun spørger så bare helt neutralt: hvorfor? Og medarbejderen i den anden ende finder ud af, at hun kan hjælpe med præcis det samme som mændene.

Men lidt forskel er der jo på folk, og nogle – især kvinder – ringer specielt til Janne, fordi de er bange for at blive til grin med deres spørgsmål.

– Det er jeg da meget glad for, men de andre i afdelingen gør altså heller ikke grin med nogen, beroliger hun.

Mand på en kvindearbejdsplads

Niels fandt frirum som dagplejer

Ferie sydpå blev vendepunkt Det, at Niels Nielsen hele tiden var på i sit tidligere arbejde, kom til sidst til udtryk på de helt forkerte tidspunkter.

– Jeg tog mig selv i til sidst at sidde på en teltferie i Venedig og svare på mails. Så det var for at få ro og skuldrene ned, at jeg valgte at blive dagplejer, fortæller Niels, der såmænd også kan have travlt som dagplejer, især når der er gæstebørn på besøg.

Arveligt belastet Umiddelbart skulle man ikke tro, at en sælger ville vælge at blive dagplejer. Men egentlig er det ikke særligt fjernt for Niels Nielsen, blandt andet fordi hans kone har været dagplejer i Gladsaxe i mange år.

– Både min mor, mormor og kone har arbejdet med børnepasning, og to af mine fem søskende er ni og 11 år yngre end mig, så jeg er arveligt belastet, siger Niels Nielsen, der er far til tre.

Efter 33 år som sælger, havde Niels Nielsen brug for et pusterum.

Det fandt han som dagplejer i Gladsaxe Kommune – en branche næsten uden mandlige kolleger.

velse, faktisk så meget, at det næsten har overrasket ham selv.

– Kollegerne har været imødekommende, søde og rare, og forældrene har givet mig en helt fantastisk opbakning. Det har faktisk været mere positivt, end jeg regnede med, selvom jeg var lidt nervøs ved det i starten, siger Niels.

Efter lidt mere end to år som dagplejer, har Niels bestemt ingen planer om at skifte job. Efterhånden stiller han større og større krav til sig selv, og det gør absolut ikke arbejdsglæden mindre.

– Det er svært at beskrive det, men man bliver bare glad for at være sammen med børnene.

Jeg har fået skuldrene ned og et meningsfyldt arbejde, lyder det afslutningsvis fra en glad og tilfreds mandlig dagplejer.

Niels havde sine dagplejebørn med til Dagplejedagen i Rådhusparken.

Fordomme mest om bleer Efter at Niels blev ufrivilligt arbejdsløs, havde han et par måneder til at tænke over, hvad han ville. Der var mulighed for et nyt sælgerjob, men det var hans kones branche, der trak.

– Modsat hvad de fleste ville tro, trives jeg med at være mig selv her. Måske på grund af mit tidligere job. Man hører da fra nogle mænd ’hvad med alle de lortebleer?’, men det er jo det mindste af det hele. Jeg har egentlig kun mødt respekt om det, efterhånden som folk har fået det på plads i hovederne, fortæller Niels blandt de legende børn.

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

Niels Nielsen er 57 år. Han har brugt en stor del af sit arbejdsliv som sælger i forskellige erhverv.

Jobbet indebar kontakt med en mennesker i mange forskellige tidszoner, og derfor havde han aldrig rigtig fri. Efter 33 år var det på tide at prøve noget helt andet.

Imødekommenhed og opbakning Niels karriereskift har været en positiv opleBroen 2 • Juni 2011

7

Jeg slipper oftere for Trinbrættet er et integreret børnehus med børn fra 0-6 år. Jacob Nielsen er ene mand – med undtagelse af en ung fyr, Andreas, der er vikar for tiden. Jacob er koordinator og har været ansat i to et halvt år. Hans arbejdsliv startede i en mandeverden som uddannet tømrer.

Interessen for børn startede på Fyn, hvor Jacob Nielsen voksede op. Her startede han en fodboldklub og arrangerede andre sociale ting.

Han fandt ud af, at han havde et godt tag på børnene, og efter nogle år som tømrer, tog han en pædagoguddannelse.

Ene mand på en kvindearbejdsplads

Af Gitte Normann, forvaltningssekretær, tmfgno@gladsaxe.dk

Trinbrættet forsøger at få flere mænd, men vælger altid efter kvalifikationer, og der er få ansøgninger fra mænd.

– Her er rart at være som mand, og jeg oplever, at kvinderne synes, det er rart, at jeg er her.

Jeg er god til at sige min mening og ser nogle gange tingene fra andre vinkler, fortæller Jacob.

Kvinderne kommer til Jacob Nielsen med problemer, som han er god til at tackle som mand. Og Jacob er glad for, at han bliver brugt til sparring, både med personalet og forældre.

Indimellem kan han dog godt blive irriteret, fordi der er for meget snak.

– Hvorfor skal alt diskuteres? Træf nu de beslutninger, siger Jacob Nielsen.

8 Broen 2 • Juni 2011

Der bliver ryddet op efter mig Der bliver passet godt på Jacob.

– Jeg slipper oftere for opvasken, og min leder husker mig på møder, fordi hun ved, at jeg er glemsom, og så bliver der ryddet op efter mig, fortæller en grinende Jacob.

Trinbrættet har en del sociale arrangementer efter arbejde, for eksempel smykkelavning, ølsmagning eller spisning. Til smykkelavning og Ladywalk melder Jacob Nielsen dog fra.

– Mine kolleger joker med, at jeg skal barbere ben og tage paryk på, men det gør jeg ikke, griner Jacob.

Fordomme om mænd i kvindejob

Øverst: Strutskørter er ingen hindring i at være med OG vinde.

Nederst: Det er sjovt at være med til noget lidt vildt.

Da Jacob Nielsen var yngre, gik han stille med, at han var pædagog, i dag fortæller han gerne højt om det. Han er stødt på fordomme hos sine egne forældre. Hans far var i starten bange for, at Jacob ville blive mistænkt for overgreb på børnene. Hans mor så hellere, at han var blevet

Mand på en kvindearbejdsplads

opvasken Jacob Nielsen er stødt på fordomme, men synes også, at der er mange fordele og meget han kan bidrage med som mandlig pædagog.

Jacob ved børnehusets vartegn.

lærer, det er der mere prestige i, men hans søskende har bedre forståelse for hans valg.

– Flere af mine venner kører i store biler og har store huse. Vi er venner fra blandt andet efterskolen og respekterer hinanden for, hvad vi har valgt, men der kan til tider opstå heftige politiske diskussioner, og så er der bare ikke status i at være pædagog, fortæller Jacob Nielsen.

Jacob sætter gang i ’mandeaktiviteter’ som at save og hamre, men gør meget ud af også at lave ’pigeting’, blandt andet en danseopvisning, hvor han både var involveret i at koreografere og sy kostumer. Her afslørede nogle af børnene dog også deres fordomme: – Hvorfor sidder du ved en symaskine, er jeg blevet spurgt om, fortæller Jacob Nielsen grinende.

Nogle kalder mig far Specielt de større drenge har større respekt for Jacob end for kvinderne.

– Flere børn er mest sammen med deres mødre og elsker derfor, at jeg gør ’far-ting’ med dem. Nogle kalder mig far, og så lader jeg bare som ingenting – børn har brug for en mandlig rollemodel, og her træder jeg gerne ind, siger Jacob Nielsen.

Snak med fædrene Jacob Nielsen har kun fået positive reaktioner fra forældrene. Han har gode snakke med fædre, både om børn, fodboldkampe og andre ting.

– Fædrene spørger mig nogen gange til råds om ting, de ikke ville have gjort hos kvinderne, siger Jacob.

Skærer igennem – Det er rigtig dejligt, at Jacob er her, han har det kølige overblik. Vi vil meget gerne have flere mænd. Jacob skærer hurtigere igennem, hvis der er for meget snak – mænd gør bare andre ting og tænker anderledes, fortæller pædagogmedhjælper Lotte Nitche.

– Jacob har nemt ved at få os kvinder til at gøre nogle ting, som han ikke er så meget for, og så bærer vi ofte over med ham, hvis han glemmer at tage kaffekoppen med sig, griner Lotte.

Hvorfor skal alt diskuteres?

– træf nu de beslutninger.

fakta Jacob Nielsen Jacob Nielsen er 35 år. Han er født og opvokset på Fyn. Han kom i Livgarden i København og mødte sin kone her. Bor i dag i Bispebjerg, og har en dreng på 8 år og en pige på 5 år.

Trinbrættet Der er 44 børn, tre pædagoger og tre medhjælpere i børnehaven.

Der er 26 børn, to pædagoger og fire medhjælpere i vuggestuen.

Desuden er der en leder, en køkkenmedarbejder, en i fleksjob og en vikar.

Broen 2 • Juni 2011

9

En dag for mænd og an

Af Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Personaleafdelingen, dobjje@gladsaxe.dk

Kl. 7.45 Ingredienser til formiddagspausens kage lander på lærerværelset. 8. klasserne skal stå for at bage og tage imod kagebilletter.

Kl. 7.59 Mandedag eller ej – kaffe skal der til på et lærerværelse!

Det er vigtigt med ting, som tømrer os sammen. syn. jældent s t e r e er mænd r en bid med lutt lads ove p e ls å e p r r æ le v ste afta Et lærer Kl. 8.02 får de sid e r e r læ dlige De man mad. morgen Fredag 1. april var der mandedag på Bagsværd Skole. Mandlige lærere og vikarer tog sig af børnene – uden kvinder.

Dagen var en lidt vildere dag end almindeligt, men også en dag, hvor eleverne skulle mødes på tværs af klassetrin. Fællesskabet blandt de mandlige lærere blev styrket, og imens var en del af de kvindelige lærere på tøsetur til London – for egen regning naturligvis.

par år siden inden sammenlægningen med Bagsværd Skole. Én af de kvindelige lærere, Louise Skov Jepsen, arrangerede en tur til London for de kvindelige lærere, der havde lyst. Det var der så mange der havde, at nogle af de mandlige lærere foreslog, at alle kvinderne simpelthen blev ’sendt hjem’ en dag, og så ville mændene gerne stå for et alternativt program.

Det startede med en tøsetur

På Bagsværd skole arbejder lærerne i teams, der i fællesskab planlægger undervisningen. Derfor kan det lade sig gøre at

Den første mandedag blev holdt på Søndergård Skole for et

10 Broen 2 • Juni 2011

Samarbejde gør det muligt

Mand på en kvindearbejdsplads

dre barnlige sjæle

Kl. 8.07 ’Vi skal spille fodbold mod eleverne lige efter spisepausen og her er vores holddragt.’ Thomas Birk Mortensen beder spillerne om at huske at smide det i tasken bagefter – så skal han nok få det vasket.

Kl. 8.34 Og imens er Jens Jacobsen, der er teknisk serviceleder, i gang med en practical joke rettet mod de mandlige lærere. Bagest i et depot har han fundet en stor pakke toiletpapir ’type 00’, og nu skifter han det bløde hvide papir ud med denne noget grovere variant. Det er toiletpapir for mandfolk!

’sende kvinderne hjem’ sådan en dag. Desuden blev de store elever inddraget i at hjælpe med dagens aktiviteter.

– Vi ville gerne lave nogle mere fysiske aktiviteter med børnene, og vi ville også gerne have de store elever til at hjælpe de små, så de var fodbolddommere, lavede mad og stod for lege og spil, fortæller Thomas Birk Mortensen, en af koordinatorerne for mandedagen.

Thomas Birk Mortensen mener, at der kan være en

Kl. 8.19 Lærerværelset er atter tomt. Alle lærerene er ude ved klasserne og ved at sætte aktiviteterne i gang og tilbage er kun sporene af morgenmødet.

Fællesskabet blandt de mandlige lærere blev styrket.

tendens til at skolen i hverdagen passer bedst til pigerne. På en almindelig skoledag skal man sidde ned og ikke være alt for urolig, og det gælder det ikke om på mandedagen.

Fællesskab for et sammenlagt lærerværelse Lærere og elever fra Søndergård Skole flyttede sammen med Bagsværd Skole i august 2010, og dette skoleår er det første som fælles skole.

Broen 2 • Juni 2011

11

Mand på en kvindearbejdsplads

’Lærerinderne’ på vej til London.

12 Broen 2 • Juni 2011

– I den situation er det vigtigt med ting, som tømrer os sammen, for det er hårdt at blive lagt sammen, og ingenting er, som det plejer for nogen af os. Både mandedagen og turen til London er med til at give et fællesskab. Mandedagen blev en vellykket dag, fordi alle var fleksible og indstillet på at gøre det, der skulle til, fortæller Thomas Birk Mortensen.

Efter skoletid på mandedagen mødtes de mandlige lærere og spillede fodbold, lagde arm og havde sømkonkurrencer. Og de kunne slukke tørsten i en forfriskning, som kvinderne på

fakta Der er 774 elever på Bagsværd Skole.

Omtrent 40 procent af lærerne på Bagsværd Skole er mænd – på landsplan er det omtrent 31 procent.

lærerværelset havde samlet sammen til, blandt andet for at sige tak for fleksibiliteten til deres mandlige kolleger.

Mopper og kondomer

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

Af Thine Buch Laursen, venskabsbykoordinator, csftbk@gladsaxe.dk

Gladsaxe Kommunes Rengøringsselskab, GKR, fik 14. marts besøg af Mops & Condoms, et rengøringsfirma under opstart i Bhutan.

Besøget startede hos GKR, som fortalte om deres organisation og udvikling, rengøringsledernes ansvar og opgaver samt de rengøringsfaglige uddannelser.

Uddannelse og miljøvenlig svanemærket rengøring var hovedtemaerne for besøget i Danmark.

Mere end rengøring Firmaet kommer fra Bhutan, som er et lille land i Himalaya. Navnet Mops & Condoms kommer sig af en stor vilje til at gøre en forskel i samfundet. Firmaet har nemlig tænkt sig både at rydde op i Bhutans bygninger og landets kønssygdomme, ved at sprede viden og budskaber.

Samtidig vil firmaet gerne hjælpe landets unge lavtuddannede med at komme i arbejde. Det skal blandt andet

ske ved at skabe større faglig stolthed om faget via en uddannelse som professionel rengøringsekspert.

Begivenhedsrig dag

fakta Mops & Condoms besøgte Danmark i en uge. Besøget blev formidlet af Rengøringsfirmaet Lauren, som måske skal samarbejde med Mops & Condoms i et Danida-støttet projekt. Lauren og GKR er de eneste svanemærkede rengøringsvirksomheder i Danmark.

Sangay Tshering og Sunny Tobgay fra det bhutanesiske firma besøgte også Rådhuset, hvor vicekommunaldirektør Hans H. Jensen fortalte om kommunens organisation, og Abdulai Jalloh fra GKR demonstrerede en avanceret gulvvaskemaskine for gæsterne. Herefter gik turen videre til et kort besøg i Børnehuset Kildebo.

Abdulai Jalloh fra GKR fremviste en avanceret gulvvaskemaskine for gæsterne fra Bhutan.

Ullas guldhelikopter

Lige inden for døren, på kommunikationschefens bord, står ’guldhelikopteren’. Hendes drengs aflagte Force-legetøj, som har fået afmonteret bomber og andet affyrings-materiel, og så til gengæld er blevet spraymalet med guld.

Som nærmeste nabo til Ulla Badens kontor har jeg altid troet, at helikopteren var underholdning til eventuelle børn på besøg, men nej.

– Helikopteren skal hjælpe os med at se enhver kommunikationsopgave oppefra og udefra, for vi arbejder jo for hele kommunen, fortæller Ulla Baden – Når medarbejdere, og især nye medarbejdere, bliver engageret i en opgave, tager de udgangspunkt i deres egen verden. De kan have tendens til at miste overblikket og glemme, hvordan deres personlige ’darling’ passer ind i de mål, vi har i Gladsaxe. Når projektet skal formidles, er det Kommunikationsafdelingens opgave at hjælpe til at

med at beskrive dem, så alle kan forstå det, siger Ulla Baden.

Derfor beder hun dem nogle gange om at tage en tur op i helikopteren og beskrive, hvad de ser.

I de kommende numre vil vi bringe små historier i stil med denne. Så Broen vil gerne høre fra dig, hvis du har et yndlingsværktøj på dit arbejde. Det må gerne være et værktøj, som har en særlig historie eller betydning.

Broen 2 • Juni 2011

13

Facebook

Af Ulla Baden, kommunikationschef, csfuba@gladsaxe.dk

– et redskab som alle andre

Gladsaxe Kommune har netop fået retningslinjer for brug af Facebook.

Forud er gået et halvt år med at overveje, hvordan Gladsaxe Kommune vil bruge mediet, og hvordan medarbejderne må bruge Facebook i arbejdstiden.

14 Broen 2 • Juni 2011

Knapt 300.000 danskere har en profil på Facebook, og mediet er dermed ved at være alle mands eje. Derfor har Gladsaxe Kommune nu udarbejdet regningslinjer for, hvordan kommunen bruger Facebook samt en række gode råd til medarbejderne om brug af Facebook i arbejdet og i arbejdstiden.

Facebook i arbejdstiden Mange virksomheder har valgt at forbyde brug af Facebook i arbejdstiden.

Andre havde valgt at indføre det som et gratis intranet til dialog mellem medarbejderne. I Gladsaxe har vi valgt at se Facebook som endnu et kommunikationsværktøj på lige fod med telefonen, e-mail og sms. Det er et redskab, man kan bruge i sit arbejde, men som kun bruges privat til korte og nødvendige gøremål. Samtidig besluttede Direktørkredsen, at der skulle udarbejdes en række gode råd til medarbejderne om, hvad man generelt skal overveje, når man er på de sociale medier.

Kan man blive fyret?

De nye retningslinjer, som tillod medarbejderne at bruge Facebook på lige fod med telefonen, vakte glædelige opsigt blandt medarbejderne. Og HKKommunal spurgte straks: Jamen, bety-

der det så, at man ikke kan blive fyret for at gå på Facebook. Svaret er både ja og nej. For selvfølgelig kan man ikke blive fyret for et enkelt privat besøg i ny og næ. Som udgangspunkt går man på arbejde for at arbejde, og hvis man bruger hele dagen på at strikke, lægge kabale – eller gå på Facebook, så kan man godt ende med at blive fyret. Ikke fordi man går på Facebook, men fordi man ikke passer sit arbejde og løser de opgaver, man får løn for.

Hvem kan man være venner med?

De generelle retningslinjer tager heller ikke overordnet stilling til, hvem du, som medarbejder, kan være venner med, men opfordrer alle til at tænke sig om. For hvis du både bor er ansat i den samme kommune, kan du sagtens få en arbejdsrelateret opgave i forhold til en nabo eller nær bekendt, som også bor i kommunen. Og her kan det virke meningsløst, at man ikke må være venner på Facebook, men godt må være venner i det virkelige liv. Så det gælder om at tænke sig om og spørge sig selv.

Er det smart at være venner med en borger, man er sagsbehandler for, eller en storleverandør, eller skal man hellere lade være. Den enkelte forvaltning

eller afdeling kan dog have egne regler.

Så tjek for en sikkerheds skyld, hvad der gælder på din arbejdsplads.

Hvad med ytringsfriheden?

Må du svine chefen til på Facebook eller sige, at kollegaerne inkompetente?

Alle kommuner og større arbejdspladser har haft medarbejdere, som er blevet fyret for dette. Og her er Facebook igen et element, som ikke står alene, men indgår i den samlede vurdering af den enkelte medarbejders præstationer.

Mange glemmer, at chefen eller kollegaen kikker med, når man sidder alene foran computeren og skriver løs efter en dårlig dag på kontoret. Men generelt skal du ikke skrive noget, du ikke ville sige højt til alle. Og ytringsfrihed handler ikke om, at man uden konsekvenser bare kan sige, hvad man har lyst til. Der er altid normer, regler og lovgivning, som skal overholdes, også når man ytrer sig. Og regler om fortrolighed gælder også på Facebook.

Derfor må du aldrig videregive personlige og fortrolige oplysninger om borgere – hverken på Facebook eller andre steder.

Facebook som arbejdsredskab I dag er det kun de ca. 2.000 medar-

bejdere i administration, der har nem adgang til intranettet Fokus via deres arbejdscomputer. De øvrige godt 5.000 medarbejderne, som arbejder ”i marken” som for eksempel hjemmehjælpere, rengøringspersonale og driftsmedarbejdere, har kun begrænset adgang. Derfor er der også et ønske om at bruge Facebook til at udveksle erfaringer og holde løbende kontakt mellem medarbejdere, som ikke er på Fokus. Det kræver, at medarbejderne opretter en personlig profil på Facebook.

Men mange anser Facebook som en trussel mod privatlivet, hvor man tvinges til at være venner med og dele sine personlige oplysninger med alle. Derfor er der medarbejdere, som siger nej, til at være på Facebook. Og det bliver i dag respekteret.

Nu er virkeligheden, at du ikke er venner med alle, fordi du opretter en profil på Facebook, og du kan sagtens deltage i en lukket gruppe sammen med kollegaer, uden at være hverken venner eller dele personlige oplysninger med dem. Derfor kan du uden problemer bruge Facebook som redskab i dit arbejde uden at blande dit privatliv ind i det.

Læs Gladsaxe Kommunes Facebookretningslinjer på: FOKUS / Værktøjskassen / Kommunikation, layout og grafik / facebook Broen 2 • Juni 2011

15

Livet er ikke slut

før det er slut Døden. Alene ordet kan få de fleste til at træde et par skridt tilbage. Det kræver ofte stort mod og overskud at tale åbent om døden. Særligt for dem, hvor døden højst sandsynligt ligger mange år ude i fremtiden. Men for dem, der står på tærskelen klar til at tage afsked med livet, kan det ofte være en befrielse at have nogen at tale med om tankerne og de spørgsmål, der følger med det at skulle dø.

Af Jesper Nicolaisen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

En god og tryg ende på livet Det er i det vakuum mellem den døendes behov for åbenhed og de pårørendes naturlige distance, at plejepersonalet med palliation kan gøre en forskel. Det kan være med fysisk, psykisk og åndelig lindring, som kan være med til at gøre den sidste tid så god som muligt for alle parter. For at blive bedre til den del af plejeopgaven har 44 medarbejdere fra Seniorcenter Egegården, med støtte fra trepartsmidlerne, fået en uddannelse i palliation, pleje af døende.

– Det har virkelig været et godt forløb, hvor vi har lært en masse af, hvordan man gør på et hospice. Det handler om at give den døende en så god og tryg en afslutning på livet som muligt. Gennem uddannelsen har vi fået større ro og overskud til at træde

Det kræver ofte stort mod og overskud at tale åbent om døden.

16 Broen 2 • Juni 2011

ind i den døendes rum og være åbne overfor den døendes og de pårørendes behov i den sidste tid, siger sygehjælper Cherie Deveril, der sammen med sosuhjælper Cica Gajic, er blandt de 44 nyuddannede ressourcepersoner.

Tegn på at døden er nær For at kunne yde palliativ pleje, skal personalet kunne skelne mellem, hvornår en beboer blot er almindelig syg eller træt, og hvornår beboeren er døende. Uddannelsen har gjort dem mere bevidste om de tegn, der viser, at en beboer er døende.

– For eksempel kan ansigtsformen blive mere spids, kuløren kan ændre sig, beboeren kan begynde at tale på en anden måde, spiser måske ikke så meget, og energien begynder at forsvinde. Ved de tegn kan vi ændre vores pleje og invitere beboeren til at snakke om deres situation og de spørgsmål, der naturligt dukker op, siger Cica Gajic.

Åndelige og praktiske spørgsmål Den døende har ofte en fornemmelse af, hvilken vej det går. Og det afføder nogle tanker og spørgsmål af både praktisk og åndelig karakter: Tager det lang tid at dø? Gør det ondt? Skal jeg ligge alene? Hvad sker der med mig bagefter? Hvem vil blive kontaktet?

– Selv om døden er en naturlig del af livet, er det tabu for mange. Derfor sker det ofte, at de pårørende helt naturligt trækker sig lidt, når talen falder på døden. Ved at vise åbenhed overfor at tale om døden undgår vi,

at den døende ligger alene med sine tanker. Det sker, at vi bliver afvist, men ofte vil den døende gerne snakke, siger Cica Gajic.

De intense øjeblikke Én enkelt oplevelse sidder stadig dybt i Cica Gajic. Hun var lige blevet færdig med uddannelsen i palliation, da en af hendes beboere gik over i den døende fase.

– Jeg kan huske, at jeg var lidt nervøs over at skulle snakke med hende om, at hun var ved at dø. Men hun blev faktisk rigtig glad og lettet, fordi hun oplevede, at hendes pårørende veg udenom. Jeg havde nogle lange snakke med hende om alt muligt. Hun havde allerede tænkt over, hvilken trøje hun skulle have på, når hun var død. Hun ville gerne høre min mening, og hun fortalte også, at hun gerne ville have lidt læbestift på. Desuden var hendes største ønske at tale med sin søster, som hun ikke havde haft kontakt med i mange år.

Det fik vi også arrangeret, husker Cica Gajic. Det var en meget stærk oplevelse for hende.

– Jeg tudede i lang tid, hver gang jeg havde haft de snakke med hende. Den morgen, hvor jeg mødte på arbejde og fik af vide, at hun var død, blev jeg selvfølgelig trist. Men samtidig følte jeg

Hun oplevede, at hendes pårørende veg udenom.

Døende og deres pårørende har ofte brug for særlig pleje og omsorg, som kan være vanskelig for plejepersonalet. Derfor er 44 medarbejdere fra Seniorcenter Egegården blevet uddannet i palliation, pleje af døende. en stor glæde over, at jeg kunne gøre de ting for hende. Det var en rigtig, rigtig god oplevelse, som rent faktisk har givet mig mod til også at være mere åben omkring døden med mine nærmeste, fortæller Cica Gajic.

Fysisk berøring er også vigtig Palliativ pleje kan også være noget så basalt som fysisk berøring. Det har Cherie Deveril oplevet effekten af.

– En aften, hvor jeg var på vagt, var

der en døende beboer, der havde alt for meget uro i kroppen til at kunne sove. Jeg satte mig ved hendes seng og begyndte at massere hendes fødder.

Der faldt en fantastisk ro over hende, og hun faldt hurtigt i søvn. Det var rart at opleve, at man med så simple midler kunne lindre hendes ubehag, fortæller hun.

Livet ikke helt slut Både Cica Gajic og Cherie Deveril

forsøger at gøre døden til et naturligt emne i deres daglige omgang med beboerne.

– Hvis en beboer for eksempel skal i bad og siger ’åh, se engang min gamle krop!,’ så kan det give mig en adgang til at stille de lidt svære spørgsmål, såsom: ’Hvordan er det, vil du egentlig brændes eller begraves, når du dør?’ Så kan jeg fornemme, om det er et emne, beboeren vil tale om, og så er jeg lidt fortsættes næste side ...

Kurset har gjort det lettere for Cica Gajic at tale med beboerne om døden – også selv om den, som på billedet, ikke er er nært forstående.

Broen 2 • Juni 2011

17

Oplevelsen har givet mig mod til at være mere åben omkring døden. ... fortsat fra forrige side forberedt, fortæller Cherie Deveril. Det gør det nemmere at få den døende til at leve livet til det sidste.

– I den sidste fase er det ikke så vigtigt, at de overholder spisetider og sådan noget. Det er jo ikke sult, de kommer til at dø af. Derfor starter jeg altid en ny dag med at spørge beboeren: ’Hvis du helt frit kunne vælge, hvad har du så lyst til i dag?’ Vil de gerne køres ud i solskinsvejret i deres

fakta

seng, så gør vi alt for at opfylde deres ønske, siger Cherie Deveril.

Palliation Palliativ indsats dækker over den totale omsorg for døende mennesker.

En ordentlig afsked Når en beboer dør, er det en fast tradition, at plejepersonalet følger den døde ud til rustvognen, og har beboeren sagt ja, sker det også med sang.

– Vi tager jo også pænt imod beboerne, når de flytter ind, så det giver rigtig god mening også at sige ordentligt farvel, når de forlader os, siger Cherie Deveril.

Ordet palliation er latin og betyder kappe/tæppe. Man kan sige, at man lægger en ’lindrende kappe’ over den døende i form af medmenneskelighed og faglighed. Tidligere brugte man betegnelsen terminal pleje.

Støtte fra trepartsmidlerne Seniorcenter Egegården har fået økonomisk støtte fra trepartsmidlerne til at uddanne 44 medarbejdere i palliation.

Cherie Deveril vil gøre alt, for at beboerens sidste tid bliver så god som muligt.

Egegården har desuden fået penge til at holde temadage for yderligere 90 medarbejdere.

Desuden er der lavet foldere til beboere og pårørende om den sidste tid.

gladsaxe.dk

blive gjort sten. Derefter vil afdøde tøj, de i stand og blive iklædt det I har valgt, smykker eller andet, som nære. Du er jeres med samråd i helst en velkomm meget de pårøren som t i et til at gøre dette selv, eventuel er også helt samarbejde med os. Det på eller lyst mod have at ikke orden i gerne til denne opgave. Vi lægger er naturligblomster på dødslejet. I lægge egne vis også velkomne til at afdøde. blomster eller andet hos

res Personalet vil gerne informe begravelse, omkring bisættelse eller et og så vi kan sende en bårebuk udleveret eventuelt deltage. I vil få det videre nogle papirer vedrørende skifteretten forløb i forbindelse med og rydning af lejemål.

papir • Oplag: 100 • Maj

2011

møde, hvor Vi vil gerne tilbyde jer et d for at Det er en god ide, at du eventuI efterfølgende får mulighe , hvis der er elt sammen med få talt forløbet igennem dine nære har som talt om, andet, hvilke ritualer der opstået spørgsmål eller giver kontaktmening for dig. Måsk kræver en snak med jeres e ønsker du parter. e slet ingen. person eller andre relevant i boligen, os til ringe Afdøde vil blive liggende at e til og læg- I er altid velkomn indtil bedemanden kommer for at lave en aftale.

Hvad gør personalet med mig? ger afdøde i en kiste og Hvad sker der, når jeg er kører til kapellet eller andet.

gladsaxe.dk

fylde en dødsattest.

Du vil blive liggende i din egen bolig, indtil bedemanden komm er og lægger dig i en kiste.

– vejledning til pårørende

Gladsaxe Kommune Seniorcenter Egegår den Klausdalsbrovej 213 og Signalvej 95 2860 Søborg gladsaxe.dk/enhedspl ejen Telefon: 39 57 46 00 E-mail: egegaarden@ gladsaxe.dk

18

Broen 2 • Juni 2011

• Maj 2011 papir • Oplag: 100 Layout: ME • Tryk:

gladsaxe.dk/enhedsplejen Telefon: 39 57 46 00 saxe.dk E-mail: egegaarden@glad

• Trykt på miljømærket

Den sidste tid

Gladsaxe Kommune Seniorcenter Egegården 95 Klausdalsbrovej 213 og Signalvej 2860 Søborg

Gladsaxe Kommune

Layout: ME • Tryk: Gladsaxe

Kommune • Trykt på miljømærket

Hvem bliver konta ktet?

Hvis ikke dine pårør ende er til død – stede når du dør, rent praktisk? kontakter vi dem, som du har Når døden er indtru ønsket skal ffet, gør vi kontaktes. Hvis ikke dig i stand. Vi vaske du har famir dig, og giver lie, kan det være der dig det tøj på, som er veninder du har ønsket. eller venner, som vi skal Senere vil din læge tage eller vagtlæge konta kt til. Din stue bliver komme og lave et låst ligsyn samt udefter endt besøg og afsked.

Den sidste tid

– vejledning til beb

oere

?

Har du type 2-diabetes ?

Blandt læserne af Broen er der formentlig 400, der har type 2-diabetes, men 200 af jer har ikke opdaget det endnu. Læs her om tegnene på sygdommen. Jo tidligere du opdager den, jo bedre.

Symptomer på type 2-diabetes � Tørst og hyppig vandladning � Kløe ved urinvejsåbningen på grund af svampeinfektion � Kløe på benene og sår, der vanskeligt heles

� � � �

Kramper og uro i benene Skiftende syn i løbet af dagen Sultfølelse kort tid efter et måltid Træthed.

Tal med din læge, hvis du har følgende kendetegn � Du får medicin mod hjertesygdom, for højt blodtryk eller for højt kolesterol � Dit taljemål svarer til grænsen for svær overvægt (88 cm for kvinder og 102 cm for mænd) � Du har eller har haft forældre eller søskende med type 2-diabetes � Du har haft svangerskabsdiabetes.

Tilbud til borgere og medarbejdere Gladsaxe Kommune har en række gode tilbud til både borgere og medarbejdere, der er berørt af diabetes.

Minikursus ’Et godt liv med diabetes’ holdes første torsdag i måneden i Forebyggelsescenteret. � Madlavningskurser: ’Sund mad for borgere med type 2-diabetes’ � Kvartalsvise temaarrangementer med emner der knytter sig til diabetes � Mulighed for at kontakte Gladsaxe Kommunes diabeteskonsulent � Nogle af tilbuddene kræver tilmelding, mens man bare kan dukke op til andre.

Læs mere på gladsaxe.dk/diabetes

Broen 2 • Juni 2011

Af Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Personaleafdelingen, dobjje@gladsaxe.dk

Hidtil har sygdommen primært har været betragtet som en livsstilssygdom, og dermed som noget, man selv havde ansvar for. Men megen nyere forskning tyder på, at arvelighed og det omkringliggende samfund og miljø også har stor betydning.

Danskere med type 2-diabetes dør i gennemsnit ti år tidligere, end danskere, der ikke har sygdommen. En god behandling af sygdommen og tidlig behandling af eventuelle komplikationer er helt afgørende for, at man kan leve lige så længe som andre og have god livskvalitet med type 2-diabetes.

19

Stressforebyggelse og psykologisk vejledning Gladsaxe Personaleforum tilbyder fortsat stressforebyggelse og psykologisk vejledning. Tilbuddet omfatter stressproblemer, nedtrykthed med videre, der kan relateres til arbejdet i kommunen.

Tilbuddet er for medarbejdere i kommunen og er anonymt.

Hvis du mener, at du har brug for stressvejledning med videre, kan du kontakte sygeplejerske og psykoterapeut Hans Henrik Andresen i Forebyggelsescentret på telefon 25 85 47 57.

Tilbuddet er gratis.

Yderligere oplysninger: Sofie Berggren Hansen, specialkonsulent, Budget- og Analyseafdelingen, mail sobeha@gladsaxe.dk, telefon 39 57 50 81.

Find den bedste leder

395 til Ladywalk Mandag 30. maj deltog 395 kvinder fra Gladsaxe Kommune i Ladywalk i Fælledparken. Ladywalk er en årlig event i Fælledparken, hvor kvinder i alle aldre kan deltage og gå enten 7 eller 12 km. Gladsaxe Kommune var så godt repræsenteret, at holdet modtog en pokal for største hold.

Ladywalk foregår samtidig i Frederikshavn, Aalborg, Agger, Århus, Sønderborg, Odense, Nakskov, København, Skælskør og Rønne. Formålet er at fremme interessen for gangsport i Danmark samt støtte organisationer, der støtter sygdomsramte kvinder.

Fortjener din leder ros og anerkendelse for sin indsats?

Så grib muligheden og indstil din leder til Den Kommunale Lederpris på 50.000 kroner.

Sidste frist er 26. august.

Seniorkurser og massage for medarbejdere fra 55 år

For andet år i træk er Center for offentlig Kompetenceudvikling, COK, gået sammen med DJØF, IDA, BUPL, SL, TL, FOA, Dansk Socialrådgiverforening, HK Kommunal, DSR, Skolelederne og de kommunale chefforeninger om at finde de tre bedste kommunale ledere og overrække dem Den Kommunale Lederpris.

Der uddeles en pris for tre kategorier: Bedste kommunale topchef, bedste kommunale fagchef eller afdelingsleder og bedste leder af en kommunal institution.

Alle medarbejdere, som er fyldt 55 år, tilbydes tre forskellige it-kurser og massage.

Indstil din leder Udfyld indstillingsskemaet på: lederprisen.dk/2011/indstilling. Så er din/dine favoritter kandidater til Den Kommunale Lederpris. Du kan indstille så mange kommunale ledere, du ønsker.

De tre nominerede inden for hver kategori offentliggøres i september. Priserne uddeles i november.

Læs mere på lederprisen.dk og på FOKUS.

20 Broen 2 • Juni 2011

It-kurserne Billedbehandling med Picasa Borger på nettet om NemID og selvbetjening på borger.dk Sociale medier om Facebook.

Massage Der er mulighed for fem gange gratis massage. Massagetiderne kan bruges i hele 2011.

Tilmelding senest 1. juli på: FOKUS / Personale / Interne kurser / Tværfaglige kurser.

Yderligere oplysninger: Kristina Jeremic, praktikant i Personaleafdelingen, telefon 39 57 50 23, mail krijer@gladsaxe.dk

Over 400 vil være medlem af motionsrum på Rådhuset

Medalje til ernæringsassistentelev

Gladsaxe Personaleforum er ved at undersøge mulighederne for at etablere et motionsrum på Rådhuset.

Motionsrummet tænkes indrettet med blandt andet løbebånd, cykler, vægte og træningsmaskiner.

Derfor har Personaleforum i april på Fokus spurgt, om medarbejderne var interesserede, og hvor meget de er villige til at betale.

I alt 422 har svaret. 402 vil gerne vil være medlemmer af et motionsrum, og 387 vil gerne betale mellem 20 og 80 kr. om måneden.

Den 8. april bestod ernæringsassistentelev Lizlie Ann Crosbie svendeprøven på ernæringsassistentuddannelsen med et udsædvanligt flot resultat: en sølvmedalje.

For at opnå sølv skal man opnå karakteren 12 i gennemsnit. Lizlie Ann Crosbie blev ansat som ernæringsassistentelev på Seniorcenter Rosenlund i januar 2009. Hun bliver færdig med uddannelsen til juli og fortsætter i køkkenet på Seniorcenter Rosenlund som ferieafløser.

Se svarene på: FOKUS / Personale / MED-organisationen / Motionsrum Personaleforum disponerer over 1.200.000 kroner og har sat følgende i gang: Psykologisk vejledning og stressforebyggelse: 80.000 kr.

Sundhedstjek på arbejdspladser: 5.000 kr.

Innovationspanel: 75.000 kr.

Desuden er der indtil videre afsat midler til: Træningsrum på Rådhuset: 300.000 kr.

Gladsaxe Højskole, Folkeuniversitet: 150.000 kr.

DHL-stafet: 175.000 kr.

Cykelkampagne på endomondo.com: 30.000 kr.

Det er Lizlie Ann i midten, omgivet af glade kolleger.

Gladsaxes borgere kan nu få al post digitalt Gladsaxes borgere kan nu sende og modtage al post fra kommunen digitalt. Det er sikkert, hurtigt, og det digitale arkiv gør det let at holde styr på vigtige papirer.

Hvis du har kontakt med borgere via dit arbejde, så fortæl om muligheden for at sende og modtage post digitalt fra det offentlige. Når man er tilmeldt digital post, modtager man brevene hurtigere end med traditionel post, og man kan få besked på sin e-mail, når der er ny post i den digitale postkasse.

Man tilmelder sig digital post på borger.dk Klik på ’Post’ øverst på siden. Hvis man allerede har en postkasse, skal man krydse af, at man gerne vil modtage din post fra det offentlige digitalt. Det er næsten som at e-maile, bare mere sikkert.

Læs mere om digital post på gladsaxe.dk/digitalpost

Broen 2 • Juni 2011

21

Event i Borgerservice om vold og trusler

Gladsaxe er nu officielt på Facebook For et halvt år siden var den generelle opfattelse på Rådhuset, at Gladsaxe Kommune ikke var på Facebook. Men en hurtig søgning viste, at mange institutioner havde en side, og biblioteket havde været på i årevis. Men spørgsmålet var, hvordan vi kunne bruge dette nye, sociale medie, så det ikke bare blev endnu en tidsrøver, men et nyttigt værktøj til bedre dialog og inddragelse af borgerne.

For at få svaret, indgik Gladsaxe Kommune i et pilotprojekt med Frederiksberg, Kolding, Aalborg og Bornholm

22 Broen 2 • Juni 2011

folder og nogle retningslinjer for medarbejdere på Rådhuset og i Jobcentret, som erfaringsmæssigt har risiko for at blive udsat for trusler og vold. Materialet giver råd om, hvordan man Efforebygger og håndterer vold og trusler. ter episo der med trusler vold Træningsseancenellerskulle skærpe medarbejdernes fokus på problemet og give både ledere, medarbejdere og rådhusbetjente anledning til at få set og talt om de aftalte retningslinjer.

Borgerservice er den første enhed, der på denne vis implementerer det udarbejdede materiale.

• H vis du har over været ell en kolle er fået o ga netop plyst, at har v eller vold , har du an æret udsat for tr usler svar for a bistand t il pågælde t yde stø tte og nde. Støt den kan ten og bi bestå i a stant hjælpe leder og med at få arbe fat på bare at væ jdsmiljørepræsen tant elle re der o g lytte, h r der er b vis det e ehov for. r det, • Har du oplevet trusler e kontakte ller vold den nær skal du meste led miljørep er og arbe ræsentan jdst hurtigs hændels t muligt en. efter

Du kan l æse mere i: Ledelse sværktøj for assist fra rådhu ance sbetjen tene Handlep lan ved trusler og vold Du finde r dem på FOKUS ansætte / Persona lsesforho le ld (K-Å) chikane / Vold, mo / Løn og . bning og

papir • Opl

Du kan finde folder og vejledning på: FOKUS / Personale / Løn og ansættelsesforhold K-Å / Vold, Mobning og Chikane

ag: 200

• Januar

2011

• Den be rørte me darbejde leder elle r og nær r arbejds meste miljørep rer, om ræsentan der er b t v ehov for a

kut kriseh urdejælp.

• D in leder politian melder h kan ikke ændelse afgive vi n. Du dneforkl Det er o aring an p til dig, onymt. om du vi l vidne.

• Trykt på e Kom mune te Edlers • T ryk: Gladsax

Telefon: 39 57 E-mail: cpu 60 09 @gladsax e.dk

miljømærket

Gladsaxe Kommu ne Arbejdsm arkedsafd elingen Rådhus og Borger Allé service 2860 Søb org

Layout: Met

Borgerens upassende sprogbrug og onde blikke flyver mere og mere hidsigt hen over sagsbehandlerens bord.

Sekundet efter skubber sagsbehandleren sig en meter tilbage fra bordet, mens hun tydeligt fortæller borgeren at samtalen er slut. Rådhusbetjenten, der havde stået og observeret episoden bag ved, træder til og beder borgeren om at forlade Rådhuset …

Det dramatiske optrin kunne lige så godt være taget ud af virkeligheden. Men det er rent skuespil, og både skuespillere og publikum er medarbejdere fra Borgerservice og Betjentstuen. Imellem de små fiktive optrin diskuterer og analyserer medarbejderne på situationerne og rollefordelingen: Hvornår skal man sige fra? Hvem gør hvad og hvornår?

Anledningen til seancen er, at Borgerservice, Arbejdsmarkedsafdelingen og Betjentstuen sammen har lavet en

Ved trusl er

og vold

kommuner samt Kommunernes Landsforening og internet­ bureauet Komfo om at udvikle og høste erfaringer med brugen af Facebook i kommunerne. Torsdag 19. maj gik Gladsaxe Kommune så på Facebook med en officiel side, som hedder facebook.com/gladsaxekommune. Siden skal først og fremmest bruges til det, den er allerbedst til, nemlig til at sprede aktiviteter, nyheder og beslutninger, samt til at komme i dialog med borgerne der, hvor de er.

Håbet er, at Facebook kan hjælpe til at få en bedre fornemmelse af, hvordan borgerne opfatter os og vores arbejde.

Søg efter Gladsaxe Kommune og klik på den med det blå logo. Klik ’synes godt om’, så bakker du op om initiativet og kan samtidig følge med i, hvordan Gladsaxe kommunikerer med borgerne via Facebook.

gladsaxe. dk

Kom på udvekslingsbesøg i en venskabsby Internationalt Sekretariat udlodder et udvekslingsbesøg til en af Gladsaxes venskabsbyer, dog ikke Narsaq eller Taito.

Grupper på to til fire medarbejdere med samme eller tæt beslægtede fagområder kan søge.

Send en ansøgning, hvor I beskriver målet med turen, og hvilken by I ønsker, til int.sek@gladsaxe. Der er ansøgningsfrist 1. oktober.

Besøget ude foregår i foråret 2012, og genbesøget i Gladsaxe i efteråret 2012 Udvekslingen foregår tirsdag til fredag inklusiv transporttid Afdelingen bevilger arbejdsfri fire dage til hvert besøg Personaleudvekslingsudvalget vælger den gruppe, der skal af sted. Internationalt Sekretariat organiserer det praktiske og sørger for, at der er et relevant fagligt program i venskabsbyen. Ved genbesøget skal gruppen

selv lave et relevant program. Udgifterne betales af Internationalt Sekretariat Hvis venskabsbyen ikke ønsker udveksling, sørger Internationalt Sekretariat for, at der i stedet arrangeres et studiebesøg eller spørger en anden venskabsby.

De grupper, som ikke bliver udvalgt, opfordres til selv at organisere en udveksling eller studietur. Internationalt Sekretariat kan give en hånd med og bevilge almindeligt rejsetilskud.

Personaleudvekslingsudvalget: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør Bente Christiansen, bibliotekar, Hovedbiblioteket Birgitte Madsen, tillidsrepræsentant, Tandplejen Værebro Paul Graugaard, tillidsrepræsentant, Vej- og Gartnersektionen.

Læs mere på FOKUS fra 1. juli eller kontakt Internationalt Sekretariat på telefon 39 57 50 14.

25-års jubilæer

40-års jubilæer

1. juli Finn Djørup Christiansen, portør, Omsorgscenter Bakkegården 1. juli Birgitte Stæhr Hansen, virksomheds­ konsulent, Jobcenter Gladsaxe 7. juli Merete Andreasen, rengøringsassistent, GKR4 1. august Jan Ankjær Christensen, overlærer, Vadgård Skole 1. august Bjarne Støckel Guhle, overlærer, Bagsværd Skole 1. august Elisabeth Ebstrup, overlærer, Vadgård Skole 1. august Ann-Jeanett Brice Grode, specialist, Omsorgscenter Bakkegården 7. august Inge Key Thamsborg, viceskoleleder, Enghavegård Skole 17. august Irene Steengaard Dymi, hjemmehjælper, Omsorgscenter Kildegården 1. september Birgitte Nielsen, administrativ leder, Espelunden 1. september Jesper Michael Lihme, teknisk service­ medarbejder, Gladsaxe Stadion 23. september Pia Reinholt Jensen, pædagog, Børnehuset Sommerfuglen

1. juli Birthe Mortensen, leder, Børnehuset Stjernen 1. juli Søs Meldahl, fysioterapeut, Genoptræningscentret 15. juli Elsa Margaret Wael, pædagog, Børnehaven Høje Søborg 1. august Gunnar Risted, skolepsykolog, PPK 1. august Lise Berg Jørgensen, overlærer, Stengård Skole 1. august Kjeld Børge Glückstadt, overlærer, Gladsaxe Skole 1. august Mogens Vagn Jacobsen, leder, Bøgestrøm Skole 1. august Hanne Sigersted, børnehaveklasseleder, Buddinge Skole 1. september Kirsten Keitel, støttepædagog, Støttekorpset 6. september Inger Halberg, social- og sundheds­ hjælper, Omsorgscenter Bakkegården

Broen 2 • Juni 2011

23

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind en middag for to på Café & Brasserie Steen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

3. Hvad laver Janne Pawrup i Rådhusets IT-afdeling?  1: Hun er sekretær  x: Hun er it-medarbejder  2: Hun laver kaffe og henter frugt

4. Hvilket job havde Niels Nielsen, før han blev dagplejer?  1: Han var sælger  x: Han var pædagog  2: Han var lærer

5. Hvad synes Jacob Nielsen, at der er for meget af i Børnehuset Trinbrættet?  1: Legetøj  x: Rod  2: Snak

6. Hvor var de kvindelige lærere, da der var ’mandedag’ på Bagsværd Skole?  1: På kursus  x: I London  2: Til møde

7. Fra hvilket land kommer firmaet ’Mops & Condoms’?  1: Burkina Faso  x: Burundi  2: Bhutan

9. Hvad mener Gladsaxe Kommunes direktørkreds om Facebook?  1: Det er endnu et kommunikationsværktøj på lige fod med telefonen, e-mail og sms  x: Det er et farligt medie, som man skal holde sig fra  2: Det er et overgangsfænomen, som snart forsvinder

10. Hvad lærte medarbejderne fra Seniorcenter Egegården på kurset i palliation?  1: At pleje beboere med liggesår  x: A t pleje og give omsorg til døende beboere  2: At pleje og give omsorg til demente beboere

Fysioterapeut, Træningsenheden, Bakkegården

Præmien er traditionen tro en lækker middag for to på Café og Brasserie Steen.

Send dit svar senest 25. august til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé, 2860 Søborg

11. Hvilket taljemål svarer til grænsen for svær overvægt for mænd?  1: 102 cm  x: 112 cm  2: 122 cm

12. Til hvilken slags by udlodder Internationalt Sekretariat et udvekslingsbesøg?  1: En by i Rusland  x: En by i Jylland  2: En af Gladsaxes venskabsbyer

13. Hvilken dato deltager Gladsaxe Kommune i DHL-stafetten i 2011?  1: 30. juli  x: 30. august  2: 30. september

24 Broen 2 • Juni 2011

Ira Huggert

E-mail:

Enhedsplejen i Gladsaxe er mænd?  1: 7 procent  x: 9 procent  2: 13 procent

 1: At flyve til og fra arbejde  x: A t få folk til at se enhver kommunikationsopgave oppefra og udefra  2: At lege med, når hun keder sig

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Telefon:

2. Hvor mange procent af de ansatte i

sin guldhelikopter til?

Afdeling / institution:

 1: 11. september og 11. oktober  x: 14. september og 10. oktober  2: 23. oktober og 20. november

8. Hvad bruger Ulla Baden

Titel:

i konflikthåndtering?

Navn:

1. Hvornår er der kursus

Nyt aktivitetshus indviet Mandag 9. maj slog Gladsaxe Kommune dørene op for Gladsaxes nye center, Carlshuse, for borgere med psykosociale handicap. Centret skal danne ramme om en ny måde at støtte og vejlede borgere med psykosociale handicap. Mange af disse borgere har været udsat for depression, spiseforstyrrelse eller andet, som har sat deres mærke på livet. I Carlshuse kan de mødes i caféen, knytte venskaber og i det hele taget færdes i trygge rammer i fællesskab, i stedet for at være isoleret i eget hjem.

Borgmester Karin Søjberg Holst (A), socialminister Benedikte Kiær (C) og formand for Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Susanne Palsig (F) holdt tale for de fremmødte.

Rejsegilde på nyt Hjørnehus Fredag 29. april bød Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A) velkommen til rejsegilde på det nye Hjørnehus, et topmoderne botilbud for udviklingshæmmede og autister.

Gladsaxe Kommune arvede i 2007 det gamle Hjørnehus fra Københavns Amt. Botilbuddet var dengang nedslidt og utidssvarende, samt angrebet af skimmelsvamp. Gladsaxe Byråd besluttede derfor at lave en gennemgribende renovering og skabe meget bedre rammer. Beboerne, der er genhuset på Valdemars Allé 81, kunne nu begynde at se, hvordan deres kommende bolig bliver.

Det nye Hjørnehus bliver omtrent dobbelt så stort som det gamle og får plads til 24 beboere i de moderne faciliteter. Byggeriet blev en smule forsinket på grund af den hårde vinter, men håndværkerne har arbejdet hårdt på at indhente det tabte, så det forventes, at det ny Hjørnehus indvies til efteråret.

Rejsegilde for Gyngemosehallen Torsdag 5. maj var der rejsegilde for Gladsaxe Kommunes nye idrætshal, Gyngemosehallen, ved det tidligere TV-Byen. Hallen får plads til nye og fleksible idrætsaktiviteter og åbner for brugerne i januar 2012.

Den nye hal bliver åben og fleksibel. Alle borgere kan komme ind fra gaden og benytte faciliteterne, også uden at have booket tid i forvejen. Derudover bliver det muligt at ændre rummene i hallen, så der bliver plads til en bred vifte af aktiviteter i løbet af dagen. Selve bygningen får glaspartier, så man både ude og inde kan følge med i det liv, der vil udfolde sig i og omkring hallen.

Selvom det er et stort byggeri, og den hårde vinter truede med at give forsinkelser, vil den nye hal efter planen stå klar til januar.

Broen 2 • Juni 2011

25

3 km eller 5 km løbe- eller gåtur onsdag 1. juni ved Bagsværd Sø

Solen smilede til de 200 deltagere i

MILJØløb 2011 Vejret var som skabt til formålet, da 200 løbeglade deltagere gjorde deres indtog ved Bagsværd Sø onsdag 1. juni for enten at gå eller løbe tre eller fem kilometer.

Der var rig mulighed for at teste sine løbeevner eller blot nyde en rask gåtur i flotte omgivelser, da Gladsaxe Kommunes medarbejdere var taget til årets udgave af Miljøløbet. Der var cirka 200 deltagere i dagens løb ud af de i alt 235 tilmeldte.

Forfriskninger og hygge Efter overstået løbe- eller gåtur var der mulighed for at få lidt vand, saft og frisk frugt, mens de trætte ben kunne få lidt hvile i solen ved bredden til Bagsværd Sø. Området blev efter løbet lavet om til picnicområde, hvor mange af deltagerne fik lidt mad og drikke og en snak om dagens løb.

For løbeentusiasterne var Miljølø-

bet en mulighed for at prøve formen af og se, hvem der var hurtigst på de to distancer:

Vindere hos kvinderne 3 km: 1. Mette Edlers, 19.12 2. Louise Diemar, 19.33 3. Sidsel Reinert, 20.03

5 km:

1. Laura Tang Jensby, 21.57 2. Rikke Rosenmeier, 22.11 3. Sanne Schrøder, 22.20

Vindere hos mændene 3 km: 1. Hans Emil Højgod, 16.29 2. Bjarne Lund-Jensen, 19.13

5 km:

1. Lennart Christensen, 19.53 2. Søren Dahlberg-Garde, 19.56 3. Peter Nielsen, 20.43

Vi cykler for krop og klima på endomondo.com Vær med i Gladsaxe Kommunes cykelkampagne på endomondo.com, hvor du kan registrere cykelture, se CO2-besparelsen og vinde præmier.

Sideløbende med den landsdækkende kampagne, Vi cykler til arbejde i maj, skyder vi vores helt egen cykelkampagne i gang. Fra maj 2011 til og med april 2012 udfordres kommunens medarbejdere til at udlede mindre CO2 ved at tage cyklen i stedet for bilen.

Ved hjælp af mediet Endo­ mondo, som er et socialt og sjovt sportscommunity, baseret på GPStracking, kan du registrere dine cykelture og konkurrere med andre.

26 Broen 2 • Juni 2011

Hvis du har GPS i din telefon eller i dit løbeur, kan du med Endomondo

registrere dine cykelture, og du og dine kollegaer kan følge med i hinandens og andre deltageres cykelaktiviteter på siden. Hvis du ikke kan tracke dine ture med GPS eller har glemt at registrere en tur, kan du registrere manuelt.

På kampagnesitet kan vi løbende følge med i den samlede CO2-besparelse, som kommunes medarbejdere bidrager til, og deltage i konkurrencerne om præmier á cirka 300 kroner.

Tilmeld dig på endomondo.com/ campaign/gladsaxe Der er ingen tilmeldingsfrist, men jo før du melder dig, jo større er chancen for at vinde præmier.

Gladsaxe Personaleforum har ­støttet kampagnen med 30.000 kroner.

Hvis du har spørgsmål til kampagnen, kan du kontakte: Marie-Louise Rosengaard, Grønt IDÉcenter, telefon 39 57 69 22, mail marros@gladsaxe.dk

S T A F E T T E N

2 0 11

29. AUGUST - 2. SEPTEMBER

VERDENS STØRSTE MOTIONSLØB TILMELD JER PÅ WWW.SPARTA.DK

Hurtighed, hygge og hep, hep, hep !

Til alle ansatte i Gladsaxe Kommune Tirsdag 30. august deltager Gladsaxe Kommune i DHL stafetten i Fælledparken. Hvert hold består af fem personer, og hver person gennemfører 5 km.

Løbet starter kl. 18, og de sidste løbere skulle være i mål inden kl. 21. Mens holdkammeraterne tager en tur med stafetten, er der lagt op til, at de andre hepper og hygger sig ved Gladsaxe Kommunes fælles telt.

Sådan tilmelder I hold Hvis du og dine kolleger har lyst til at løbe med, skal I tilmelde jer inden 10. juli 2011 men meget gerne før.

I skal vælge en kontaktperson, som udfylder den elektroniske tilmeldingsblanket. Kontaktpersonen kan sagtens tilmelde flere hold. Det er bedst med højst én kontaktperson pr. arbejdsplads. Den elektroniske tilmeldingsblanket ligger på: FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed / Motionsarrangementer / DHL-stafet 2011 Åbn indbydelsen og tryk på linket Tilmelding.

I kan også sende en mail til sebsom@gladsaxe.dk, så får I et link til den elektroniske tilmeldingsblanket hurtigst muligt.

Betaling Det koster 620 kroner pr. stafethold á fem personer. I 2011 betaler Gladsaxe Kommune deltagelsen af Motivations- og Engagementspuljen, som fordeles af Personaleforum – derfor skal hverken du eller din chef til lommerne for at kunne løbe med. Det er dog sådan, at hvis et hold ikke møder op på dagen, kommer holdet selv til at betale gebyret. Derfor har I også helt frem til 7. august til at ændre i jeres tilmelding.

Efter 7. august kan vi ikke få vores deltagergebyr tilbage fra arrangørerne.

Vi glæder os til at se jer!

Sebastian Sommerberg, idrætskoordinator, telefon 39 57 50 75, mail sebsom@gladsaxe.dk og Kaare Tendal, arbejdsmiljøkonsulent, telefon 39 57 60 10, mail kaaten@gladsaxe.dk

Billeder fra DHL-stafetten 2010.

Broen 2 • Juni 2011

27

æ v t r å s p b a k s s e l Fæl

Af Peter Wain, kommunikationsmedarbejder, petwai@gladsaxe.dk

Køkkenpersonalet på børnehusene sammensætter hver dag en sund og varieret kost til børnene.

De holder til i hver sit børnehus, men har fået opbygget et samarbejde på tværs.

– Før var køkkenpersonalet lidt alene i hver sit hus, og mødtes kun en gang eller to årligt med kolleger fra andre børnehuse i Gladsaxe Kommune.

Jeg tænkte ikke på dem fra de andre køkkener, jeg var mere bare en del af mit eget hus, fortæller Anja Juul Falkenlund fra Børnehuset Humlebien.

Mødes fast hver anden måned Sådan er det ikke længere i Team Vadgård. Her har fem kolleger fra hvert sit børnehus knyttet bånd på tværs af husene. Det startede, da alle børn i børnehusene skulle have serveret mad hver dag fra september 2009.

– Allerede to dage efter beslutningen trådte i kraft, indkaldte vores områdeleder teamet til et møde, så hun har været rigtig god til at få gang i et samarbejde, siger Anja Juul Falkenlund.

Kollegerne i teamet var desuden til kursus inden da og kendte allerede hinanden.

Før var køkkenpersonalet lidt alene i hver sit hus.

28 Broen 2 • Juni 2011

Ingelise Andreasen, Anja Juul Falkenlund og hendes medhjælper Emilie Bernt Haag havde smilene fremme, da Broen var på besøg.

Køkkenpersonalet fra børnehusene i Team Vadgård har et tæt samarbejde og bakker hinanden op. Det letter hverdagen og giver arbejdsglæde.

– Vi snakker godt sammen, så det kom meget naturligt at mødes jævnligt og samarbejde mere i det daglige.

Nu holder vi faste møder hver anden måned, siger Ingelise Andreasen fra Børnehuset Trinbrættet.

Hjælp og inspiration Kollegerne hjælper hinanden med både mad og gode idéer. De laver ferieplaner, og kontakter hinanden ved sygdom, så de kan bage brød til hinandens huse.

De udveksler gode opskrifter og deler

og bytter, når de har købt stort ind, og ikke kan nå at bruge det hele.

– Det er rigtig vigtigt, at vi mødes på tværs af husene til eksempelvis fælles indkøbsture, hvor vi kan give hinanden inspiration til retter. Det er også vigtigt, at vi tager nye medarbejdere med, siger Anja Juul Falkenlund.

Og det sociale aspekt, er noget af det, kollegerne fra Team Vadgård sætter mest pris på.

– Før var man ofte den eneste i huset, der arbejdede i køkkenet. Nu har vi nogen, vi kan spørge til råds og tale med, hvis vi står med et spørgsmål, siger Ingelise.

Både Anja og Ingelise har fået ekstra arbejdsglæde, og kunne sagtens se deres form for samarbejde udbredt mere.

fakta Der er fem børnehuse i Områdeinstitution Vadgård: Humlebien, Stationsparken, Stengårdsparken, Stjernen og Trinbrættet. Børnehusene ligger geografisk tæt på hinanden.

Fem kolleger fra køkkenerne plus medhjælpere samarbejder i Team Vadgård.