Broen 2016, 2 - juni

Medarbejderbladet Broen 2 • Juni 2016

Årets cykelkommune

odt cyklet  GGladsaxe !

ledere  Nye i Gladsaxe skolebænken  På i Zanzibar om barnets  Fælles læring i Mørkhøj

Læs også:  Stort sundhedstjek i Driftsafdelingen  Borgerne glade for at blive set og hørt  Ny sekretariatschef i Værebro Park  Samira fik pris for at hjælpe udsatte  Borgmesteren modtog Ridderkorset Tip og vind fire billetter til Bibliografen

Tværfaglige kurser – august-december 2016 Introduktionskursus for nyansatte

11. oktober, kl. 8.30-16

Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads Sted: Rådhuset, Byrådssalen 25. august, kl. 14-15.30 27. oktober, kl. 14-15.30 15. december, kl. 14-15.30

Førstehjælp – opfrisk

Ledelseskurser

Indkøbssystemet – intro

Sted: Bagsværd Stadion 18. oktober, kl. 9-13

Fagsystemer

(Obligatorisk intro for nyansatte ledere) Sted: Bagsværd Stadion 30. september, kl. 8-15.30

Sted: GPV 29. august, kl. 8.30-13.30 20. september, kl. 8.30–13.30 10. oktober, kl. 8.30–13.30 15. november, kl. 8.30–12.30

Håndtering af sygefravær

Profile Borgersag – intro

Sted: Bagsværd Stadion 2. november, kl. 8.30-12.30

Sted: GPV 6. september, kl. 8.30-16 4. oktober, kl. 8.30-16

Ny leder i Gladsaxe Kommune

SD/Personalesag – for ledere og administrative medarbejdere 8. september, GPV, kl. 9-15.30 17. november, GPV, kl. 9-15.30

ØS-intro for ledere Sted: GPV 3. november, kl. 9-15.30

Rekruttering Sted: Bagsværd Stadion 5. oktober, kl. 8.30-15

Profile Emnesag – intro Sted: GPV 14. september, kl. 8.30-16 11. oktober, kl. 8.30-16

ØS-intro Sted: GPV 1. september, kl. 9-15.30 6. oktober, kl. 9-15.30 8. december, kl. 9-15.30

Lederens personalejuridiske udfordringer Sted: Bagsværd Stadion 28. september, kl. 8.30-12.30

Jura Forvaltningsret

Arbejdsmiljø, MED og Førstehjælp Arbejdsmiljø – Arbejdsmiljøuddannelsen Sted: Villa Blide Kursuscenter 29.-30. august og 3. oktober, kl. 8.30-16.30 11.-12. oktober og 8.november, kl. 8.30-16.30 14.-15 november og 12. december, kl. 8.30–16.30

MED-uddannelsen – grundmodul Sted: Højgård 5. oktober og 3. november, kl. 8-15.30

Håndtering af voldsomme hændelser herunder voldelige og truende personer Sted: Bagsværd Stadion 6. september, kl. 8.30-16.30

Førstehjælp – grundkursus inklusive hjertestarter Sted: Bagsværd Stadion 23. maj, kl. 8.30-16

2 Broen 2 • Juni 2016

Sted: Byrådsalen 13. september, kl. 9-12 Tilmelding til kurser sker i det elektroniske kursus­katalog på gladsaxe.plan2learn.dk Bemærk: afbudsgebyr på 2.000 kr. opkræves afdelingen ved udeblivelse. Ved afbud efter tilmeldingsfrist opkræves 1.000 kr.

Tilmeldingsfrister: Kurser med intern oplægsholder – en uge før Kurser med ekstern oplægsholder – en måned før Arbejdsmiljøuddannelsen – seks uger før Husk, at Personaleforum laver en række arrangementer i løbet af året. Du kan finde mere information i det tværfaglige kursuskatalog.

9. november er der for eksempel foredrag med Sisse Fisker i Bibliografen.

Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef lokal 5020 csfuba@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, redaktør Strategi, Kommunikation og HR lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Tine Vedel Kruse, afdelingschef for Strategi, Kommunikation og HR lokal 5079 tivekr@gladsaxe.dk Annali Rytter Christensen Strategi, Kommunikation og HR lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Sofie Twisttmann Hansen, journalistpraktikant, Strategi, Kommunikation og HR sotwha@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker Strategi, Kommunikation og HR lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk

Foto: Gladsaxe Kommune med flere

100 procent bionedbrydelig tryksag Tryk: KLS PurePrint A/S Papir: PurePrint Oplag: 3.700

Broen er medarbejderblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange årligt.

Ideer og indlæg til næste nummer bedes sendt senest 19. august 2016 til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk

Ledelse er både sjovt og udfordrende Hvis man kan lide at være sammen med mennesker og skabe noget sammen med andre, så er ledelse både sjovt og udfordrende. Jeg elsker selv at være sammen med mennesker og være med til at præge tingene i den ønskede retning. Sådan har jeg faktisk haft det lige så længe, jeg kan huske.

I en tidlig alder blev jeg spejderpatruljeleder, senere blev jeg holdkaptajn på mit håndboldhold, og det var næsten lige meget, hvad jeg kastede mig over, så endte jeg ret hurtigt op i en ledende rolle, fordi jeg viste interesse for det. Jeg har også i hele min professionelle karriere været grebet af ledelse – og særligt af ledelse i det offentlige.

For mig er offentlig ledelse spændende, fordi der er så mange aspekter i det. Der er noget andet og mere interessant på spil i forhold til ledelse i det private erhvervsliv. Som leder i det offentlige skal du kunne lide at omsætte den kompleksitet og uforudsigelighed, der er i verden, i den ledelse, du udfører. Samtidig skal du brænde for selve sagen, nemlig at gøre en forskel for andre mennesker. Du skal også kunne tegne et fremtidsbillede op for andre, der kan motivere dem til at gå på arbejde hver dag og yde deres bedste.

Gladsaxe Kommune er ved at få et nyt ledelsesgrundlag, der giver os et fælles perspektiv på det at være leder i Gladsaxe Kommune. Vi er en stor organisation med mange forskellige opgaver, og det nye ledelsesgrundlag stiller skarpt på det, som er særligt vigtigt at have fokus på lige nu. Ledelse er ikke kun noget, der foregår oppefra og ned.

Det sker også udad, indad og på tværs i

forskellige kontekster. Derfor skal man som leder kunne mestre hele paletten og omskifteligheden i en politisk drevet organisation.

Man kan ikke lave god ledelse uden god styring og klare mål. Vi øver os i at have en fast styring med strategisk aftalestyring, og samtidig øver vi os på at arbejde sammen i en tillidsdagsorden, hvor medarbejderne har frihed til at udforske nye måder at arbejde på og nye samarbejdsrelationer.

Vi har gode og kompetente ledere i Gladsaxe. Det er også de meldinger, vi får på vores lederevalueringer. Men vi kan altid blive bedre, og vi arbejder alle hver dag på at blive bedre til at mestre kompleksiteten. Samtidig har vi startet et ledertalentudviklingsforløb op for nogle af de medarbejdere i organisationen, der viser interesse for ledelse. Det er vigtigt, at vi som organisation har plads til at dyrke ledertalenter og lade dem udforske deres lyst til ledelse. Det er nemlig lysten til at være med, hvor beslutningerne træffes, der skal drive værket. Ligesom det altid har været det for mig.

Bo Rasmussen, kommunaldirektør

Broen nr. 2 • Juni 2016

3

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Første hold ledertalenter

... godt på vej

4 Broen 2 • Juni 2016

For at udvikle de potentialer der ligger i organisationen, er der lavet et ledertalentudviklingsforløb for medarbejdere med potentiale for og ambitioner om ledelse. Forløbet er udbudt på tværs af alle arbejdspladser i Gladsaxe Kommune, og deltagerne er udvalgt på baggrund af en indstilling fra nærmeste leder og en begrundet ansøgning fra medarbejderen.

Første hold på 18 deltagere startede i marts 2016 og vil det kommende år gå igennem et forløb med både teori, træning i praksis, netværksarbejde, konkret opgaveløsning og en tæt kobling til Gladsaxe Kommunes strategiske landskab.

Deltagelse i ledertalentforløbet er ikke en garanti for en fremtidig lederstilling i Gladsaxe Kommune. Der vil ved talentudviklingsforløbets afslutning blive set på, hvor i organisationen talenternes kompetencer kan komme til gavn, ligesom deltagerne alle efterfølgende vil blive støttet i deres videre færd mod et lederjob.

Tre talenter, tre spørgsmål ...

...

...

Signe Bergman Johansen

Simon Jacobsen

Jakob Sundman

Familierådgiver og faglig leder af Villaen

Konsulent i Budget og Styring, SSF

Lærer på Skovbrynet Skole

Hvorfor har du valgt at deltage i forløbet?

Fordi jeg har en personlig og professionel ambition om at teste mig selv af som leder på et eller andet tidspunkt i min karriere. Denne ambition bunder i alt beskedenhed i, at jeg er overbevist om, at jeg har, hvad der skal til, for at blive en god leder og vil trives i rollen.

Forløbet er i den sammenhæng en helt oplagt platform for at få prøvet ledelsesgenet af og få udviklet nogle kompetencer, der kan give et bedre udgangspunkt for eventuelt at indtræde i en egentlig ledelsesrolle efterfølgende.

Hvorfor har du valgt at deltage i forløbet?

Jeg har valgt at deltage i forløbet for at udvikle mig selv som potentiel leder i folkeskolen. Jeg har gennem mange år arbejdet tæt på ledelsen som teamkoordinator, i skolebestyrelsen, som skemalægger og som sparringspartner i forhold til skoleudvikling. Igennem det arbejde har jeg fået lyst til at tage yderligere skridt i retning af at blive leder.

(Familie- og Ungecenter)

Hvorfor har du valgt at deltage i forløbet?

Jeg havde brug for at vide noget om ledelse. Jeg har været faglig leder af Villaen i fem år. I de fem år har jeg haft fokus på, at Villaen kunne tilbyde et godt og højt fagligt behandlingstilbud til familierne. Jeg oplever, at jeg mangler noget viden og udvikling om, hvad det vil sige at være faglig leder.

Det håber jeg at få med.

Har du tidligere erfaring med ledelse?

Min erfaring som leder er i de fem år, hvor jeg har haft ansvaret for at holde den røde tråd for tilbuddet i Villaen. Det betyder, at jeg har haft øjnene på bolden og nu ønsker at have fokus på hele holdet og bolden.

Hvad forventer du at få ud af forløbet?

At lære noget teoretisk om ledelse.

At jeg får et indblik i, hvordan Gladsaxe Kommune forstår ledelse, og at jeg selv får udviklet min egen forståelse af ledelse. Jeg håber, at jeg får set på egne handlinger og intentioner. Sker der det, jeg håber skal ske, eller skal jeg handle på en anden måde for at få ting til at ske.

Har du tidligere erfaring med ledelse?

Nej, jeg kan ikke præstere en smuk lineær fortælling, hvor jeg er gået fra at være elevrådsformand til at blive bestyrelsesformand i andelsforeningen for endelig at havne her. Når det så er sagt, så har jeg rigtig ofte søgt indflydelse og ansvar, når jeg har involveret mig i ting, der interesserer mig.

Hvad forventer du at få ud af forløbet?

På det personlige plan forventer jeg at blive en hel del klogere på mig selv. Hvor har jeg mine kompetencer?

Hvor har jeg nogle udviklingsområder?

På det arbejdsmæssige plan forventer jeg at få meget ud af at indtræde i en afgrænset ledelsesrolle i det projekt, der danner det arbejdsmæssige anker for forløbet, hvor jeg har mulighed for at afprøve det tillærte i ’virkeligheden’.

Har du tidligere erfaring med ledelse?

Som sagt, har jeg forskellige funktioner, der kræver viden om ledelse blandt andet koordinering og skemalægning, der kræver, at jeg selvstændigt tager beslutninger, der berører mine kolleger. Men også rollen som lærer kræver dagligt ledelsesbeslutninger i forhold til klassens bedste.

Hvad forventer du at få ud af forløbet?

Jeg forventer, at jeg bliver bevidst om rollen som leder, blandt andet at kunne uddelegere arbejdsopgaver. Jeg forventer, at jeg udvikler personlige ledelsesværktøjer, der gør mig i stand til at træffe de nødvendige valg på den rigtige måde, og at jeg i højere grad bliver i stand til at arbejde strategisk.

Broen 2 • Juni 2016

5

6 Broen 2 • Juni 2016

Et lederjob er fyldt med dilemmaer og stiller store krav til egen selvledelse. Samtidig er det utroligt udviklende.

Det oplevede Mia Brædstrup-Holm, da hun fik mulighed for at prøve sig selv af i et vikariat som teamleder i Gladsaxe Ungeenhed.

Hvordan er et lederjob i praksis, og hvordan er det pludselig at skulle tage en lederrolle og ikke længere bare være én i medarbejderflokken? For Mia Brædstrup-Holm, der til dagligt er chefkonsulent i Strategi, Kommunikation og HR, blev et år i et vikariat som teamleder i Gladsaxe Ungeenhed lidt af en øjenåbner.

– På min forrige arbejdsplads i Gribskov Kommune blev jeg en del af et før-leder-program, og da jeg kom til Gladsaxe, fortsatte jeg min diplomlederuddannelse, så det har hele tiden ligget som et latent ønske en dag at blive leder i praksis, fortæller Mia BrædstrupHolm. Derfor var det en oplagt

...

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Et år i ledelse gav et stort kompetenceløft

... mulighed der bød sig til, da Ungeenheden søgte en teamleder i et et-årigt vikariat.

– Det lyder måske som en floskel, men jeg vil gerne være med til at gøre en forskel. Jeg er stærkt optaget af at udvikle velfærd, der gør en reel forskel. Og så er jeg som person på den ene side meget pragmatisk og praktisk, og på den anden side trives jeg ved at være ’oppe i helikopteren’ og få øje på nye sammenhænge og nye måder at løse opgaver på. I lederjobbet har jeg mulighed for at kombinere mit behov for både at være tæt på den daglige drift og samtidig se udvikling i et helhedsperspektiv, siger Mia Brædstrup-Holm.

Overraskende stor variation af opgaver Som teamleder i Ungeenheden blev hun daglig leder for 12 medarbejdere, og det stod hurtigt klart for hende, at et lederjob i praksis har rigtig mange aspekter.

– Variationen af ledelsesopgaver i løbet af en dag var overvældende. Alt lige fra håndtering af ferieplanlægning, til generel trivsel, medarbejdernes sejre og frustrationer, opfølgning på budget og mål, rekruttering og afskedigelse, faglige spørgsmål og meget andet, fortæller Mia Brædstrup-Holm, der samtidig fandt det spændende også at skulle lede de strategiske mål, der er sat for organisationen.

– Det var spændende at få lov til at implementere strategier ’nedefra’ ud fra tesen om, at det først er, når vi alle gør noget andet i morgen, end vi gjorde i går, at vi er lykkedes med at implementere noget nyt. At få lov at være en aktiv part i den proces giver mig energi i hverdagen, siger hun.

Skal kunne se sin egen ledelse udefra Som leder blev hun også stillet over for nogle dilemmaer, som i den grad gjorde, at hun blev nødt til at konsultere sit eget værdisæt og sin personlige integritet.

– Du skal træffe rigtig mange beslutninger, som du ikke kan finde svar på hverken i politikker eller regelsæt, og i situationen kan du heller

ikke altid bruge en livline og ’ringe til en ven’.

Særligt i vanskelige personalesager eller når medarbejderne bliver truet på deres sikkerhed af borgere, så må du finde din egen vej, som gør, at du kan se dine medarbejdere, chefer og dig selv i øjnene efterfølgende. Det har i den grad været en ny ting i mit arbejdsliv og min forståelse for, at det må være et vilkår for alle, der arbejder direkte med ansvar for at udvikle mennesker, siger Mia Brædstrup-Holm og fortsætter.

– Jeg blev meget bevidst om, at det jeg gjorde eller ikke-gjorde, sagde eller ikke-sagde fra dag ét var med til at definere, hvem jeg var som leder. Det gjorde, at min evne til selvledelse og det at kunne se min egen ledelse udefra, mens den praktiseres, blev meget tydelig for mig og til tider også skræmmende nærværende, siger hun.

Samtidigt oplevede hun, at det somme tider kan være ganske ensomt at være leder.

– Du forlader et kollegaskab og er ikke længere bare én i flokken. Det er heller ikke alt, du kan eller må dele med medarbejderne af hensyn til den enkelte, dét fyldte mere, end jeg havde forudset.

Et kæmpe kompetenceløft Mia Brædstrup-Holms år i ledelse har gjort hende meget klogere på sig selv – styrkerne og svaghederne. Det har været et kæmpe kompetenceløft, fortæller Mia Brædstrup-Holm, der pr. 1. juni har fået et job som leder af udviklingssektionen i Hillerød Kommune.

– Jeg er ikke færdig med ledelse. Der ligger et uforløst potentiale, som jeg gerne vil udforske. Jeg er nysgerrig på, hvor god jeg kan blive som leder til at gøre en forskel, siger Mia Brædstrup-Holm, der har et godt råd til nye ledere, der bliver ledere for første gang.

– Husk at være tålmodige med jer selv.

I er helt nye det første år og behøver ikke at præstere alt muligt i løbet af få måneder, så ta’ jer tid til at lytte – også til jer selv, slutter Mia Brædstrup-Holm.

Broen 2 • Juni 2016

7

Som led i Skovbrynet Skoles internationale profil rejste fire lærere til Zanzibar for at besøge SOS-børnebyens skole og lære, hvordan det er at gå i skole i Afrika.

De vendte hjem med inspiration til eleverne i indskolingen.

Lærere kom på skolebænken i Zanzibar

Af Sofie Twisttmann Hansen, journalistpraktikant, sotwha@gladsaxe.dk

Min side til venskabsbogen til de danske elever. Jeg elsker at spille fodbold.

8 Broen 2 • Juni 2016

Jakob Sundman viser de nysgerrige elever film om at gå i skole i Danmark.

Særligt sneboldkampe gave store øjne.

Hvad holder du aller mest af at lave i din fritid.

Oliver Jensen hjælper en dreng med vennebogen.

Hvor gammel er din ven fra Danmark, og hvor gammel er du. Klara Ewens viser billeder af elevens danske ven.

Hvordan er det at være skoleelev i et udviklingsland? Det skulle de fire lærere fra Skovbrynet Skole, Jakob Sundman, Klara Ewens, Natasja Schultz og Oliver Jensen forsøge at finde ud af, da de i februar pakkede kufferten og rejste til eksotiske Zanzibar ud for Tanzanias kyst for at besøge SOS-børnebyens skole Herman Gmeiner. De er hjemvendt med bagagen fuld af nye indtryk og erfaringer samt et styrket samarbejde med den afrikanske skole.

Turen til Zanzibar er kommet i stand med hjælp fra Danidas rejsestipendier og er en del af projektet ’Verden i børnehøjde’, som udspringer af Skovbrynets internationale fokus på ’Hvem er jeg som verdensborger’ i indskolingen. Målet er, at eleverne skal lære om børns forskellige levevilkår.

– Noget der især har ramt børnene er, hvor få ejendele børnene i Afrika har, siger Jakob Sundman, mens han viser et billede af børnenes værelser,

der ikke består af meget andet end en seng og enkelte stykker tøj.

Vi ligner hinanden 15 år gammelt computerudstyr, kantine på en bålplads og fokus på udenadslære frem for tænkning er nogle af de ting, der adskiller sig mest fra det danske skolesystem. Men forskellen på de to skolesystemer er dog ikke så stor, som lærerne havde regnet med. Lærerne er meget kærlige og omsorgsfulde over for eleverne, og pædagogikken er meget lig den, man kender til i Danmark, fortæller de fire lærere. De mener, at de to skole kan lære meget af hinanden.

– Især børnenes måde at anerkende hinanden på i skolen i Afrika er noget, jeg kan arbejde videre med i min egen klasse herhjemme, siger Jakob Sundman.

Erfaringerne fra turen skal nu munde ud i foredrag og video. Derefter skal der blandt andet etableres møder via Skype og parallelle undervisningsforløb mellem eleverne på Zanzibar og

Skovbrynet Skole. Og man håber på at kunne udvide samarbejdet.

– Vi vil gerne have dem på besøg og vise, hvordan vi gør, særligt med hensyn til undervisning med it. På længere sigt kunne vi også godt tænke os at etablere et elevudvekslingsprogram med dem, siger Jakob Sundman.

Skole med international profil Skovbrynets Skole har en international profil samt en særlig international linje, ‘Go Global’, hvis formål er, at styrke elevernes evner til at gå ind i et internationalt uddannelses- og arbejdsmarked samt deres interkulturelle og sproglige færdigheder.

De fire læreres elever på Skovbrynet Skole havde forberedt en venskabsbog, hvor de havde skrevet om dem selv. Den læste eleverne på Zanzibar og lavede en tilsvarende, som de fire lærere fik med hjem. På billederne arbejder eleverne i Zanzibar med venskabsbogen.

Broen 2 • Juni 2016

9

i estrateg Kommun 2014-18

Kommunestrategi – otte mål for Gladsaxe

Af Sofie Twisttmann Hansen, journalistpraktikant, sotwha@gladsaxe.dk

Broen sætter løbende fokus på Kommunestrategiens otte indsatsområder.

Kommunestrategien afspejler Byrådets ønsker for den politiske retning og angiver de overordnede mål for byrådsperioden.

Kommunestrategiens otte indsatsområder er: Levende by i vækst � Alle børn skal lære mere � Unge i uddannelse og job � Bydele i social balance � Flere borgere skal leve sundere � Alder ingen hindring � Klimabevidste valg � Økonomisk råderum � I dette nummer zoomer vi ind på indsatsområdet:

� Alle børn skal lære mere Uanset baggrund og formåen skal alle børn udfordres på det faglige niveau, hvor de er. Alle børn skal have de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer, så de kan mestre eget liv og klare sig i fremtidens samfund. I Gladsaxes dagtilbud, skoler og fritidsliv skal børnene opleve, at de er en del af et fællesskab med pligter og rettigheder, hvor den enkelte bidrager og opnår værdifuld livserfaring. Alle børn skal have medansvar og selvbestemmelse, så de trives og bliver aktive medspillere i deres eget liv. Grundlaget for børns læring lægges allerede i børnenes første år, og arbejdet med at skabe de bedste læringsmiljøer for børn og unge skal ske i tæt samarbejde med forældrene.

10 Broen 2 • Juni 2016

I dagtilbuddene i Mørkhøj arbejder pædagogerne aktivt med at inddrage forældre i barnets hverdag. I det forbillede er forældreinddragelsen og fælles ansvar for barnets læring nu blevet en del af indsatsstrategien i hele Gladsaxe Kommune.

– En slange har 500 ribben, hvor mange ribben har vi, og hvor sidder de? Aha, de beskytter hjertet. Så løber vi en tur, så kan vi høre hjertet; tik tak, tik tak. Vi følger børnenes undren og nysgerrighed, og vi bliver også selv klogere.

Og så er det skægt, når forældrene kommer og siger, ’nå, det er derfor, han snakker så meget om skelletter derhjemme’, siger Annette Dam Nielsen, der er pædagog i børnehuset Torveparken.

Her, og i de fem andre børnehuse Birkehaven, Pilebo, Pileparken, Sneglehuset og Solstrålen i områdeinstitutionen Mørkhøj/ Enghavegård, har de i de seneste år fokuseret på barnets læring og forældreinddragelse ved at arbejde med filosofiske spørgsmål, synlig læring og udfordringer og ved at have et tæt samspil mellem forældre og pædagoger.

Kvalitetsdagtilbud har stor betydning Et forskningsprojekt fra England, hvor man har fulgt 3000 børn i 17 år, viser, at tiden i vuggestue og børnehave har en livslang effekt, særligt i forhold til børns evne til at lære og udvikle

deres sociale kompetencer. Studiet viser også, at forældrerollen og læring derhjemme har stor indflydelse på barnets udvikling.

Derfor er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem forældre og pædagoger, og at der skabes en sammenhæng mellem det, der sker i børnehuset og i hjemmet, forklarer Marianne Milbo, områdeleder i Mørkhøj/Enghavegård.

– Forældre skal kunne følge med i børnenes hverdag i Børnehuset. Vi forsøger at give dem indsigt og give dem noget konkret at tale med børnene om, som samtidig støtter deres læring, siger hun.

Fælles om barnets læring i Mørkhøj

Skriftruller og fokusskemaer Samarbejdet sker blandt andet ved hjælp af skriftruller om den årlige tur til Louisiana, som forældre udfylder sammen med barnet og fokusbarnsskemaer, hvor pædagogerne fortæller forældrene om, hvad der sker i børnehuset, hvad deres barn er særligt optaget af, og hvad de kan gøre for at støtte op.

– Hvis en af børnene har lært at hoppe ned af bakken eller er meget optaget af edderkopper, så skriver vi et brev, kommer et billede på, og sender det hjem til forældrene, så samtalen kan forsætte der. Hvis de lærer om Cirkeline, kan forældrene læse Cirkeline højt som godnathistorie. Omvendt kan de også sende os inputs om deres barn, så vi kan bygge videre på det i børnehuset, siger Marianne Milbo.

Dagtilbud forpligtet til at inddrage forældre Indsatsen, ’fælles ansvar for barnets læring’, som Mørkhøj arbejder ud fra, er netop blevet vedtaget i byrådet, som en del af dagtilbudsstrategien, der bygger på at kvalitetssikre kommunens børnehuse. Indsatsområdet sætter særlig fokus på forældrenes og dagtilbuddets samspil i forhold til børnenes læring.

Ann Møller, mor til Vera, fortæller at forældreinddragelsen har gjort en forskel. Vi er en aktiv del af Veras hverdag i Birkehaven. Vi kan følge med og snakke videre om det hjemme. Jeg kan mærke en forskel i forhold til Veras kunnen. Det giver en god sammenhæng i hendes hverdag, siger hun.

Områdeleder Marianne Milbo præsenterer forskningsresultaterne, der viser, at tiden i vuggestue og børnehave er vigtige i forhold til barnets udvikling.

Broen 2 • Juni 2016

11

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

To nye ansøgninger om frikommuneprojekter 2016-2019 Gladsaxe Kommune har sammen med Gentofte Kommune været blandt de ni kommuner, der har været udvalgt til at være frikommuner i en forsøgsperiode fra 2012 til udgangen af 2015. Med status som frikommuner har Gladsaxe og Gentofte arbejdet sammen for at øge samarbejdet, mindske bureaukrati og styrke den kommunale service til glæde for borgerne.

Du kan læse evalueringen af de gennemførte frikommuneforsøg i perioden 2012-2015 på gladsaxe.dk/frikommune Regeringen har med KL aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2019, hvor udvalgte kommuner får frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på. Regeringen stiler efter at udpege fem-syv kommunenetværk, der som udgangspunkt kan bestå af op til seks kommuner. Gladsaxe Kommune byder ind med to nye frikommunenetværksforsøg.

Nye samarbejdsformer om syge borgere I et netværk med Gentofte, LyngbyTaarbæk og Rudersdal kommuner – med Region Hovedstaden som samarbejdspartner – søger Gladsaxe om lov

12 Broen 2 • Juni 2016

til at lave frikommuneforsøg med det formål at få den kommunale indsats på sundhedsområdet til at hænge bedre sammen med den indsats, der finder sted på hospitalet. Det skal ske gennem nye samarbejdsformer omkring borgere og patienter på tværs af de forskellige sektorer, som kan gøre, at en del af de akutte henvendelser kan løses i kommunalt regi. Målgruppen er ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme.

Regelforenkling på børneog familieområdet I et netværk med Ikast-Brande og Guldborgsund kommuner søger Gladsaxe om et frikommuneforsøg på det specialiserede børne- og familieområde. Familieafdelingen arbejder med at spotte og opspore børn, unge og familier i vanskeligheder. Men børneområdet er reguleret af Servicelovens mange bestemmelser om for eksempel sagsbehandlingen, samarbejdsparter og forløb, og det er ofte ikke hjælpsomt for barnet/borgeren. Derfor ønsker netværket at afprøve, om der kunne være mere meningsfulde måder at arbejde med børn, unge og familier på.

Frikommuneforsøget med de såkaldte EUD-klasser, hvor elever i 8. og 9. klasse kombinerer den traditionelle folkeskolegang med en introduktion til en række erhvervsuddannelser, har gjort eleverne gladere for at gå i skole, og flere end tidligere går videre på en ungdoms- eller erhvervsuddannelse.

Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann var for nyligt på besøg på Grønnemose Skole for at høre mere om EUD-linjen.

Ved siden af ministerens ses borgmester Karin Søjberg Holst og Carsten Bott, leder på Grønnemose Skole.

Udskolingsforløb har styrket de unges lyst til at uddanne sig Spørgsmål og svar

• Får jeg en

mentor på EUD-linjen ?

Ja, der er til knyttet fag lige mento EUD-linjen rer på

lder os ret

til ændringer

.

2015 500 • April ave • Oplag: papir • 2. udg miljømærket e • Trykt på saxe Kommun Tryk: Glad

Vi forbeho

gladsaxe.dk

Layout: Met te Edlers •

digt følger undervisningen i dansk, Et af de frikommuneforsøg, der har vist • Skal jeg pr øve alle sy særligt gode resultater, er et femårigt v uddannels matematik, engelsk og fysik/kemi på ved, at jeg er, hvis jeg vil være fo allerede r eksempe l elektriker?

Ja , EUD-linjen udskolings- og erhvervsuddanneler tænkt so folkeskoleniveau. m et bredt rende og afk introducesesforløb, som Gladsaxe •og Gentoftelarende forløb Hvornår m øder jeg m ine nye kla Introduktion til håndværksfag kommuner har samarbejdet omkring ssekammer Der arrang ater? eres en fælle s introaften hvor alle ko 17. juni 2015, m mende eleve siden 2012.

Eleverne bliver introduceret til i alt syv r på kunne mød EUD-linjen e hinanden vil og deres ny e lærere Resultaterne har været så gode, at uddannelsesområder såsom tømrer, • Skal jeg se lv finde min e praktikste de Ja r? , m en du får hjælp social- og indenrigsminister Karen elektriker og VVS. Den faglige tilretaf din men praktikstede tor til at fin r, du har be de de hov for telæggelse Ellemann i starten af året var på besøg af undervisningen sker i et • Kan jeg gå i en gymna sial retnin på EUD-linandet g, på Grønnemose Skole, gåblandt for tæt samarbejde hv is jeg vælge Læsmellem jen? mere om EU faglærerne fra r at D-linjen på Ja, du kan Grønnemos vælge at gå e Skoles hj at høre om Gladsaxe og Gentofte således, videre med folkeskolen ogglaEUD-lærerne emmes EUX-forløb komfor eksempe ide: dsaxe.dk/gr et l oennemos eskole eller kontak t skoplever, muners samarbejde om udskolingsforat de unge hele tiden at der er oleleder Carsten Bo tt på Har du an dre spørgs telefon 39 løbene. Samtidig har taGladsaxe Byråd mening og sammenhæng mål, er du 57 32 20 ell mellem teori kte Grønne velkommen er mail: bkdc mose Skol til at ko bo@glads e for mere naxe.dk informatio besluttet at gøre tilbuddet permanent og n. praksis. på Grønnemose Skole efter frikommu– EUD er ikke bare for dem, der ikke neforsøget er afsluttet. kan kommeGrpå gymnasiet. Når eleverne ønnemose Skole Skolesvinge har undervisning it 10for eksempel VVS, 2860 Søbo rg Lettere overgang fra skole lærer de også om økonomi og økologi, gladsaxe.d k/groennem oseskole at skabe Telefon: 39Vi forsøger til ungdomsuddannelse og meget andet.

57 32 20 Mail: groe nnemose@ gladsaxe.dog skabe en Udskolingsforløbet skal blandt andet en god fortælling om EUD, k øge uddannelsestilbuddet på tværs af faglig stolthed på EUD-linjen, og der kommunegrænsen, lette overgangen er stærke indikatorer på, at vi har gjort mellem folkeskole og ungdomsuddannoget rigtigt, fortæller Carsten Bott, nelse, og sikre, at flere elever tager en leder på Grønnemose Skole. erhvervsuddannelse.

Styrker glæde ved at gå i skole Gladsaxes del af forsøget, EUD-linjen, er et særligt tilrettelagt forløb, hvor Udskolingsforsøget kræver et lænelever i 8. og 9. klasse to dage om ugen gere tidsperspektiv, før man kan se følger en række introduktionsforløb den endelige effekt, men det tegner til erhvervsuddannelserne og samtilovende. En evaluering af projektet

Prøv 7 ud

dannelser – i skolet iden !

EUD-linjen

Innovatio n for 8. og 9 og teknik . klasse

2015

viser blandet andet, at alle de omkring 20 elever, der går på EUD-linjen, nu er glade for at gå i skole, mens kun lidt over halvdelen var glade for det, før de startede. Den viser også, at alle eleverne er glade for deres lærere imod under en tredjedel tidligere, og at 75 procent synes de klarer sig godt fagligt.

Elever i 8. og 9. klasse modtager undervisning både i folkeskole og på TEC, og første årgang er i stort omfang gået videre til ungdomsuddannelser.

Forsøget har indtil videre kun haft en enkelt afgangsklasse fra folkeskolens 9. klasse. Yderligere en årgang er ved at færdiggøre folkeskolen denne sommer, og herefter vil forsøget blive evalueret.

Broen 2 • Juni 2016

13

Borgerne glade for at blive set og hørt

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Borgerrådgiver Preben Rohde får dagligt henvendelser fra borgere, der ønsker hans hjælp i en konkret sag eller til et konkret spørgsmål. Han oplever, at borgerne er glade for at blive set og hørt, også selv om deres sag måske ikke falder ud, som de ønsker.

Siden årsskiftet har Preben Rohde arbejdet på at gøre sin funktion som borgerrådgiver synlig over for borgerne i Gladsaxe blandt andet med annoncer i lokalavisen og ved ’Kom og mød din borgerrådgiver’ arrangementer rundt omkring i kommunen. Og efter en stille opstart i årets første måneder, har ordet spredt sig, og antallet af henvendelser er blevet flere og flere.

– Jeg får flere og meget forskellige henvendelser hver dag. Det kan både være om sagsbehandlingen i en konkret sag eller helt konkrete ’kan det være rigtigt?’ spørgsmål, fortæller borgerrådgiver Preben Rohde. Henvendelserne er efterhånden så mange, at han begynder at se nogle mønstre i henvendelserne. Særligt tre typer fylder en del.

– Der er de borgere, der føler at de venter for længe på et svar i en konkret sag. Så er der de borgere, der ikke føler sig set som hele borgere. De føler sig henvist fra den ene til den anden i forvaltningen, selv om de, i hvert fald inden for det sociale og beskæftigelsesmæssige område, faktisk har et lovmæssigt krav på at kommunen anlægger et helhedssyn på dem. Sidst er der en del henvendelser om aktind-

14 Broen 2 • Juni 2016

sigt, hvor borgerne ikke har fået svar rettidigt, fortæller Preben Rohde.

Rydder misforståelser af vejen Derudover får Preben Rohde også en del henvendelser fra borgere, der af den ene eller anden grund ikke mener, at de er blevet ordentligt oplyst om gældende regler og juridiske forhold.

– Den anden dag ringede der for eksempel en dame for at høre, om det virkelig kunne være rigtigt, at hun ikke kunne gå fra kontanthjælp til den højere sygedagpengesats, nu hvor hun var blevet syg. Men da hun havde været på kontanthjælp i flere år, opfyldte hun ikke beskæftigelseskravet for at få sygedagpenge. Det måtte jeg forklare hende på en ordentlig måde, fortæller Preben Rohde, der, selv om han nogle gange må skuffe borgerne med sit svar, som hovedregel kun oplever tilfredse borgere.

– Det er ikke min opfattelse, at borgerne henvender sig til mig for at slå forvaltningen oven i hovedet. De er mest interesserede i at få deres sag, som naturligvis ligger dem på sinde, tilbage på skinner. De vil gerne føle sig inddraget, og at der bliver taget stilling til deres henvendelse ud fra de

gældende lovregler. Og de sætter pris på, at der er en i den anden ende af røret, som lytter til dem. Og selv om de måske ikke ender med at få det svar, de helst ville have haft fra mig, så forbliver dialogen som oftest i en god tone, fortæller Preben Rohde, der også har oplevet, at flere spontant giver udtryk for, at det er flot, at Gladsaxe har etableret en borgerrådgiverfunktion, fordi det er jo ikke noget, kommunen er forpligtet til.

Konstruktiv dialog med forvaltningerne I de henvendelser der drejer sig om sagsbehandlingen, tager Preben Rohde kontakt til den enkelte forvaltning for at finde ud af, hvad der er op og ned og få sagen og dialogen tilbage på skinner.

Og han er meget glad for den måde, samarbejdet med forvaltningerne har vist sig i praksis.

– Jeg er blevet taget rigtig godt imod alle steder. Jeg oplever, at jeg bliver mødt af stor velvilje fra forvaltningerne, der prioriterer at handle på mine henvendelser. Jeg har et udgangspunkt i at forsøge at blive set som en medspiller. Jeg får hurtige svar, og dialogen er konstruktiv. Vi har jo også alle en fælles interesse i, at vi giver borgerne en god

behandling, og at den enkelte sag bliver behandlet i overensstemmelse med god forvaltningskik, og de ofte mange lovregler, som vi i øvrigt skal være opmærksom på inden for et sagsområde, understreger Preben Rohde. Han er faktisk blevet lidt overrasket over, hvor godt og uformelt samarbejdet med forvaltningerne er i dagligdagen.

– Jeg havde nok forestillet mig, at det kunne være blevet mere formelt og bureaukratisk. Så når jeg fik en borgerhenvendelse, undersøgte jeg sagen og kom så med en formel udtalelse i sagen, enten i borgerens eller forvaltningens favør. Men samarbejdet har vist sig langt mere smidigt, konstruktivt og løsningsbaseret. Jeg oplever, at sagerne ofte bliver løsnet op meget hurtigt, siger han.

Gladsaxe er en veldrevet kommune Selv om Preben Rohde får mange henvendelser om sager, der er kørt lidt

af sporet, så har det første halve år i borgerrådgiverfunktionen ikke ændret hans opfattelse af Gladsaxe som en veldrevet kommune.

– Den opfattelse har ikke ændret sig. Men jeg har også fået stof nok til at kunne sige, at der da er nogle ting, vi fremadrettet kan gøre endnu bedre, siger Preben Rohde, der blandt andet har været i dialog med jobcentret om, hvordan de kan skabe en arbejdsgang, der sikrer, at aktindsigtsansøgningerne bliver behandlet mere hensigtsmæssigt.

– I den optimale verden ville jeg med tiden gøre mig selv overflødig, fordi vi langsomt ville få fintunet forvaltningen og rettet op på fejl og mangler. Men nu er kommunen jo ikke kun to-tre mennesker, der sidder om et bord. Alene organisationens størrelse og de konstant nye lovgivningsmæssige krav giver en stor kompleksitet i sagerne. Samtidig kommer der jo til stadighed også nye medarbejdere til.

Derfor ligger den optimale verden

Borgerrådgiver Preben Rohde er kommet godt i gang med at vejlede borgerne i deres sag med kommunen. Han ses han foran Rådhuset i maj måned, hvor han også deltog i ’Vi cykler til arbejde’ kampagnen.

nok ikke lige om hjørnet. Et så stort kommunalt maskineri vil helt naturligt kræve en hel del løbende vedligeholdelse, og her spiller borgerhenvendelserne en vigtig rolle, siger Preben Rohde.

Broen 2 • Juni 2016

15

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Sundhedens time

Selv om medarbejderne i Driftsafdelingen har glæde af både et træningscenter i kælderen, frugtordning og ledelsens fokus på et sundt fysisk arbejdsmiljø, så taler statistikken sit eget tydelige sprog.

For har man en kort uddannelse eller slet ingen uddannelse, lever man ofte mere usundt med mere tobak og alkohol, federe mad og mindre motion.

Det kan føre til livsstilssygdomme og et kortere liv præget af sygdom.

Derfor har regeringen sat midler af til forebyggende sundhedstiltag for netop denne gruppe på arbejdsmarke-

16 Broen 2 • Juni 2016

det. Det er blandt andet midler fra den pulje, der har gjort det muligt for ledelsen i Driftsafdelingen at tilbyde alle medarbejdere et stort sundhedstjek af 55 minutters varighed. Sundhedstjekket blev gennemført i regi af projektet ’Energi til Livet’, der er et samarbejde mellem Diabetesforeningen og rådgivningsvirksomheden Alectica.

75 procent af medarbejderne tjekket Tilbuddet faldt i god jord blandt medarbejderne i Driftsafdelingen, der tæller medarbejdere på vejområdet,

Alle medarbejdere i Driftsafdelingen har fået tilbudt et sundhedstjek med efterfølgende vejledning og opfølgning efter et halvt år.

Hele 75 procent af medarbejderne har valgt at tage imod tilbuddet.

Vi er blevet bedre til at passe på os selv og hinanden, fortæller 45-årige Flemming Nielsen.

i Driftsafdelingen de grønne områder, værkstedet og genbrugsstationen. Hele 75 procent, ud af de i alt 76 medarbejdere, tog imod tilbuddet, og i løbet af april måned fik de derfor alle målt deres kolesterol, mængden af fedt i blodet, blodsukker, blodtryk og kropskomposition. De fik også taget en konditest på cykel og fik lagt en personlig handlingsplan med deres målsætninger og fokusområder.

Efter sundhedstjekket modtog deltagerne i alt tre videosekvenser med en uges mellemrum. Videoerne varer tre minutter, og de skal hjælpe medarbejderen med at nå de mål, de har sat sig til sundhedstjekket. Videoerne er en støtte i den forandringsproces det er at ændre vaner.

I den mellemliggende periode, mellem første og andet sundhedstjek, bliver der igangsat en eller flere motivationsgrupper, der skal holde folk til ilden i forhold til de mål, de har sat. Grupperne vil overordnet tage udgangspunkt i kost og motion på sjov vis.

Passer på hinanden En af dem der blev tjekket, var 45-årige Flemming Nielsen.

– Det er altid godt lige at blive tjekket op, og så er det også sjovt at se, hvordan jeg ligger i forhold til mine kolleger. Det så seriøst ud, så derfor ville jeg gerne deltage, fortæller Flemming Nielsen, der oplever, at der de senere år er kommet mere fokus på sundheden i Driftsafdelingen. Folk passer på hinanden.

– For et par år siden mistede vi et par kolleger alt for tidligt til sygdom, og der var andre, der fik forskellige diagnoser. Det var nok lidt en øjenåbner for mange af os. Det har gjort, at vi passer

lidt mere efter hinanden og spørger mere ind til hinanden, fortæller Flemming Nielsen.

Kunne godt bruge at tabe sig lidt Han dyrkede selv en del motion i form at løb og cykling. Men det satte en arbejdsskade en stopper for en vinterdag i februar 2010. Han gled på noget is, fladt bagover og slog hovedet ned i det hårde underlag, hvorved han pådrog sig et piskesmæld i nakken. Det giver ham stærke smerter i hverdagen og sætter grænser for fysikken.

– Jeg kan ikke motionere på samme måde som tidligere. Jeg forsøger at holde mig i gang ved at spille lidt golf, hvor jeg også får bevæget mig lidt, fortæller Flemming Nielsen. Han er dog rimelig fortrøstningsfuld i forhold til sin egen sundhedstilstand.

– Jeg har været en hel del på sygehus og til behandling i forbindelse med min arbejdsskade, så jeg ved godt, det ikke står helt skidt til. Derfor regner jeg ikke med, at jeg skal lægge mit liv helt om, selv om jeg nok kunne trænge til

at smide et par kilo, siger han med et smil.

Testresultaterne er fortrolige, men vi kan afsløre at Flemming Nielsen fornemmelse holdt stik. Det stod ikke helt skidt til, men der var noget at arbejde videre på det kommende halve år.

Broen følger op på sundhedstjekket, når Driftsafdelingens medarbejdere til efteråret får et opfølgende sundhedstjek. Her vil det vise sig, hvor meget medarbejderne har rykket sig på sundheden med de individuelle planer, der er lagt.

Broen 2 • Juni 2016

17

Antonella de Palo ny sekretariatschef i Værebro

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk og Morten Kaiser, studentermedhjælper i Social Balance

1. februar startede Antonella de Palo som sekretariatschef i Værebro Park. Hun kommer fra en stilling som boligsocial medarbejder i Tingbjerg, hvor hun har arbejdet med job- og uddannelsesvejledning.

Antonella de Palo får ansvaret for at drive og koordinere de tre spor i partnerskabet om at forandre Værebro Park fra et udsat boligområde til en velfungerende blandet bydel. Som en del af dette arbejde får hun også ansvar for at gennemføre den nye boligsociale helhedsplan for området.

– Værebro Park skal være et godt sted for alle. Vi skal styrke hele området. Familier skal have lyst til at blive boende her, og børn og unge skal vokse op og være trygge her, siger Antonella de Palo, der vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem kommune, boligselskab, beboere og andre aktører.

– Jeg skal både gennemføre helhedsplanen, men jeg skal også facilitere et stærkt samarbejdsnetværk, der kan skabe merværdi. Jeg glæder mig til at samarbejde med de mange gode kræfter, der arbejder for at gøre Værebro Park til et endnu bedre sted at bo, siger hun.

Uddannelsesvejleder i Tingbjerg Antonella de Palo kommer fra en stilling i KAB, hvor hun har været boligsocial medarbejder i Tingbjerg og arbejdet med uddannelsesvejledning.

Hendes erfaringer fra Tingbjerg kan hun bruge i Værebro Park.

– Jeg har erfaring med områdebaserede indsatser, hvor et bredt samarbejde og inddragelse har været afgørende for at skabe positive resultater i boligområdet. En af de ting der er vigtig, for at få succes er, at man har ambitiøse visioner at arbejde hen imod, og som man i Værebro Park har formuleret i et partnerskab mellem Gladsaxe

18 Broen 2 • Juni 2016

Kommune og DAB om social balance, siger Antonella de Palo.

– Det er vigtigt at tage udgangspunkt i beboernes behov og se på hele familier og mennesker, samt at bygge på de eksisterende resurser både hos

den enkelte, men også i boligområdet.

Og der er rigtig mange gode resurser at bygge videre på. Der er en stærk tilknytning og en stærk identitet i området, som giver en god base for at skabe en positiv forandring, siger hun.

Samira fik pris for at hjælpe udsatte

Det var en meget glad og overvældet Samira Lastat, der modtog prisen foran hendes venner, familie, kolleger samt Jan Wilken fra Olivia Danmark og borgmester Karin Søjberg Holst (A) på hendes arbejdsplads, Jobcenter Gladsaxe.

– Du har meget på hjerte og er ikke bange for udfordringer. Og det engagement og det drive du har, kombineret med en stor faglig ballast, er netop det, der skal til, for at skabe forandringer i vores udsatte boligområder, sagde Karin Søjberg Holst i sin tale til Samira.

hjerte brænder for de udsatte – uanset om det er børn, flygtninge eller andre udsatte grupper.

– Samira fra Gladsaxe Ungeenhed blev den første vinder af Olivia Prisen, og det skyldes, ud over de rigtig mange indstillinger, blandt andet hendes passion for at hjælpe de udsatte grupper i samfundet. Hun gør tingene på sin egen måde, og hun bukker ikke under for kritik, men beholder hele tiden sin integritet og positive indstilling, skriver Olivia Danmark i en pressemeddelelse.

En ægte ildsjæl

Prispenge går til velgørende formål

Samira er uddannet socialrådgiver og ansat i Gladsaxe Ungeenhed, men var ansat i Slagelse, da hun blev nomineret til prisen. Hendes kolleger beskriver hende som en fantastisk person, hvis

Samira bruger, ud over sit arbejde, meget af sin fritid på frivilligt arbejde i ind– og udland. Hun valgte derfor at donere de 50.000 kroner, der fulgte med prisen, til to organisationer,

hvor hun er frivillig. Samira donerede 10.000 kroner til Røde Kors Asylcenter Roskilde og 40.000 kroner til projektet ’Flygtningevenner’ gennem Danish Muslim Aid.

fakta Olivia Danmark og Olivia Prisen Olivia Danmark har eksisteret siden 2004 og er en af de største private udbydere af hjælpe– og støtteordninger for borgere, der har det svært. Olivia Prisen blev stiftet sidste år med det formål at sætte et mere positivt lys på de mange sags– og menneskebehandlere i det offentlige system, der hver eneste dag gør en oprigtig og positiv forskel for borgerne.

Broen 2 • Juni 2016

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Socialrådgiver Samira Lastat fra Gladsaxe Ungeenhed har fået Olivia Prisen for hendes store engagement og nærvær, og fordi hun har formået at se mennesket bag ved sagen i arbejdet med udsatte grupper.

19

DHL STAFET OG HYGGE I FÆLLEDPARKEN DHL Stafetten 2016 Tirsdag 30. august deltager Gladsaxe Kommune i DHL stafetten i Fælledparken. DHL stafetten er et holdløb. Hvert hold består af fem personer, og hver person på holdet løber fem kilometer.

Løbet starter kl. 18, og de sidste løbere skal være i mål inden kl. 21.

Mens holdkammeraterne tager en tur med stafetten, er der lagt op til, at de andre hepper og hygger sig ved Gladsaxe Kommunes fælles telt.

Sådan tilmelder du dit hold Hvis du og dine kolleger har lyst til at løbe med, skal I tilmelde jer senest fredag 5. august 2016, men meget gerne før denne frist.

I skal vælge en kontaktperson, som udfylder den elektroniske tilmeldingsblanket. Kontaktpersonen kan sagtens tilmelde flere hold ad gangen. Ved tilmeldingen skal der angives trøjestørrelse, for dem der ikke allerede har en Gladsaxe trøje.

Du kommer til den elektroniske tilmeldingsblanket via FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed – motion. Du kan også klikke på banneret på forsiden af FOKUS og følge vejledningen.

Hvis det skulle ske, at linket ikke virker, så kan I sende en mail til evamaj@ gladsaxe.dk, så vil I modtage et link til den elektroniske tilmeldingsblanket hurtigst muligt.

20 Broen 2 • Juni 2016

Gladsaxe Kommune betaler din deltagelse Gladsaxe Kommune betaler for deltagelsen – derfor skal hverken du eller din chef til lommerne for at kunne løbe med. Det er dog sådan, at møder et

hold ikke op på dagen, vil holdet selv komme til at betale deltagergebyret.

S T A F E T T E N

2 0 11

29. AUGUST - 2. SEPTEMBER

VERDENS STØRSTE MOTIONSLØB TILMELD JER PÅ WWW.SPARTA.DK

25-års jubilæer 1. juli Curth Patrik Uldall, pædagog, Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole, GXU 10. juli Sanne Krøll Paavig, socialpædagog, AC Kellersvej 18. juli Anne-Mette Rosenberg, pædagogmedhjælper, Børnehaven Mosen 4. august Kasper Haastrup Madsen, assistent, Gladsaxe Handicapcenter 15. september Anette Kiær Hertzum, tilsynsassistent, Intern Service Gladsaxe

40 års jubilæer 1. juli Erik Gleist, teknisk serviceleder, Serviceafdelingen 1. august Dorte Maria Bejning, specialist, Sekretariat og Politisk Betjening 1. august Pia Elisabeth Bornemann, overlærer, Skovbrynet Skole 1. august Eddy Grundt Nielsen, skolepædagog, Specialgruppe Buddinge 11. august Laila Bruun Hansen, rengøringsassistent, Intern Service Gladsaxe 27. august Annie Nymann Kristensen, rengøringsleder, Intern Service Gladsaxe 1. september Birgit Linander, bibliotekar, Hovedbiblioteket 1. september Guy Pierre Maurice Rubaudo, pædagogisk konsulent, Skoleområdet 1. september Jette Lise Jepsen, specialist, Økonomisk Sekretariat 15. september Marianne Rosendal Sørensen, sygehjælper, Seniorcenter Rosenlund

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kolleger og dit arbejde i Gladsaxe Kommune og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

Udfyld den senest 20. august på FOKUS / Personale – du må også sende denne side, hvis det kniber.

1. Hvornår er der kursus i forvaltningsret? 8. Hvor mange medarbejdere

¢ 1: Gladsaxe Jobcenter ¢ x: Grønnemose Skole ¢ 2: Gladsaxe Ungeenhed

4. Hvad hedder Skovbrynet Skoles særlige internationale linje? ¢ 1: Go Graduate ¢ x: Go Global ¢ 2: Go Globus

5. Hvor mange børn var med i forskningsprojektet fra England? ¢ 1: 3000 børn ¢ x: 3500 børn ¢ 2: 4000 børn

6. Hvor mange nye frikommuneforsøg søger Gladsaxe om?

10. Hvor arbejder Samira Lastat som socialrådgiver? ¢ 1: I Gladsaxe Ungeenhed ¢ x: I Familieafdelingen ¢ 2: I Borgerservice

11. Hvornår løber Gladsaxe Kommune

Strategi, Kommunikation og HR Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

¢ 1: Fredag 26. august ¢ x: Mandag 29. august ¢ 2: Tirsdag 30. august

12. Hvor mange ansatte fra Gladsaxe Kommune er med i ’Vi cykler til arbejde’? ¢ 1: Over 400 ansatte ¢ x: Over 500 ansatte ¢ 2: Over 600 ansatte

13. Hvornår blev Karin Søjberg Holst

7. Hvor tit får borgerrådgiveren

¢ 1. 1978 ¢ x: 1982 ¢ 2: 1986

¢ 1: Et par gange om måneden ¢ x: Et par gange om ugen ¢ 2: Dagligt

Send dit svar senest 19. august til: Jesper Nicolajsen

DHL Stafet i Fælledparken?

¢ 1: 1 forsøg ¢ x: 2 forsøg ¢ 2: 3 forsøg

henvendelser fra borgere?

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

for første gang valgt ind i Byrådet?

Mail:

haft et vikariat som leder?

Antonella de Palo tidligere arbejdet? ¢ 1: I Høje Gladsaxe ¢ x: I Tingbjerg ¢ 2: I Høje Taastrup

Telefon:

3. Hvor har Mia Brædstrup-Holm

9. I hvilket område har

Edna Jørgensen Ernæringsassistent på Kildegården

Afdeling / institution:

første ledertalentudviklingsforløb? ¢ 1: 16 ¢ x: 18 ¢ 2: 20

¢ 1: 75 procent ¢ x: 80 procent ¢ 2: 90 procent

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Titel:

2. Hvor mange deltagere er der på

i Driftsafdelingen valgte at få et sundhedstjek?

Navn:

¢ 1: 13. september 2016 ¢ x: 23. september 2016 ¢ 2: 30. september 2016

Broen 2 • Juni 2016

21

Arbejdsmiljøpris til rengøringsteam på Bagsværd Skole Intern Service Gladsaxes rengøringsteam på Bagsværd Skole har modtaget KLS/FOAs arbejdsmiljøpris 2016. KLS er den del af FOA, der organiserer offentligt ansat personale, som arbejder i køkken, rengøring, vaskeri og service i Storkøbenhavn.

I KLS’ begrundelse for prisen står der blandt andet, at ’I får prisen for jeres sammenhold og samarbejde og for jeres engagement og arbejdsglæde.

I har formået at integrere rengøringsgruppen i den samlede personalegruppe, således at I er en synlig del af skolens hverdag og afholdt af lærerne, selv om I ikke er ansat af skolen’.

– Vi er meget glade for prisen. Vi har taget moderne tiders rengørings-

metoder til os, er Svanemærkede og arbejder efter INSTA 800 rengøringssystemet. Det har alt sammen hjulpet os til at styre vores arbejdsdag og dermed givet større arbejdsglæde. Samtidig består vores team af mange forskellige nationaliteter, og vi gør meget ud af, at alle skal føle sig som en del af fællesskabet. Vi hiver alle med til medarbejderarrangementer på skolen, også dem

Pedalkraft, ja tak !

Tomme parkeringspladser og overfyldte cykelskure på Gladsaxe Rådhus?

Jo, den er god nok! Der kom virkelig gang i pedalerne i maj måned i forbindelse med kampagnen ’Vi cykler til arbejde’.

Sidste år deltog 233 ansatte fra Gladsaxe Kommune, og det tal var i år vokset til over 500. Det endda selv om deltagelsen har været faldende flere steder i Danmark. I hele Gladsaxe er der over 3.000 deltagere, der cykler på arbejde. Så det må siges at være en kæmpe succes. Billederne taler jo deres tydelige sprog.

Undersøgelser viser, at cyklende medarbejdere er sundere og har færre sygedage og livsstilssygdomme. Derfor er det også en del af kommunens cykelstrategi ’Gladsaxe Cykler’ at forbedre cykelfaciliteterne i kommunen.

22 Broen 2 • Juni 2016

der normalt ikke ville have deltaget. På den måde får vi et godt fælleskab og et godt arbejdsmiljø, fortæller tilsynsassistent Inge Marie Schmidt.

Rengøringsteamet på Bagsværd Skole deler prisen med rengøringsteamet på Amager Fælled Skole.

Med prisen følger 2.500 kroner, som helt sikkert skal bruges på at styrke fællesskabet, forsikrer Inge Marie Schmidt.

Gladsaxe kåret som Årets Cykelkommune Cyklistforbundet har kåret Gladsaxe Kommune som Årets Cykelkommune 2016. Gladsaxe får blandt andet prisen for sit mangeårige trafiksikkerhedsarbejde, blandt andet gennem kommunens omfattende 30 og 40 km/t lav-hastighedszoner. Samtidig fremhæver cyklistforbundet Gladsaxes evne til at kombinere cykling med klimatilpasning. Forbundet fremhæver Vandledningsstien, som et eksempel på et helhedsorienteret projekt, der kombinerer skolevejscykling, cykelpendling og klimatilpasning.

Gladsaxe Kommune har senest igangsat et større projekt Gladsaxe Cykler, som løber frem til 2018 med etablering af nye skolecykelstier, nye og forbedrede supercykelstier, mere cykelparkering ved butikker, busstoppesteder og ved skoler samt en række aktiviteter og kampagner.

Øvrige nominerede til prisen var Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Svendborg kommuner.

Læs mere på gladsaxe.dk/cykler

Gladsaxe med i verdens største klimanetværk Selv om Gladsaxe er en lille kommune globalt set, så kan det sagtens lade sig gøre at spille bold med de store drenge. Gladsaxe Kommune har nemlig tilsluttet sig verdens største globale klimanetværk Compact of Mayors. Det er et klimanetværk mellem borgmestre i 461 byer verden over, heraf 17 danske kommuner, som arbejder sammen om at begrænse udledningen af drivhusgasser på tværs af by- og landegrænser. Læs mere på www.compactofmayors.org

Ny gratis psykologrådgivning til unge

Unge mellem 15-24 år med ’ondt i livet’ får nu mulighed for gratis psykologrådgivning. Rådgivningen har åbent tre dage om ugen på forskellige adresser samt telefonisk rådgivning hver dag mellem kl. 11 og 12. Man kan altid ringe til rådgivningen inden for åbningstid. Hvis psykologen er optaget af samtale, bliver den unge kontaktet inden for et døgn.

Rådgivningen kan kontaktes på telefon 39 57 33 33.

Husk Gladsaxedagen lørdag 27. august Sæt kryds i kalenderen 27. august, hvor Gladsaxe Byråd indbyder borgere og medarbejdere til den årlige Budget- og Kulturfest ved Gladsaxe Rådhus. Årets musikalske hovednavne er Outlandish og Citybois.

Følg med i Gladsaxedagen 2016 på gladsaxe.dk/gladsaxedagen2016 Broen 2 • Juni 2016

23

Borgmesteren modtog Ridderkorset

Af Ulla Baden, kommunikationschef, csfuba@gladsaxe.dk

Borgmester Karin Søjberg Holst fik overrakt Ridderkorset af kommunaldirektør Bo Rasmussen i forbindelse med byrådsmødet 11. maj. Det skete foran byrådets medlemmer og med alle Gladsaxes tidligere borgmestre som tilskuere fra deres portrætter på væggen.

Karin Søjberg Holst er den første borgmester i Gladsaxes historie, som modtager Ridderkorset.

– Jeg synes i den grad, at du fortjener at få den anerkendelse, der ligger i at have ydet en særlig indsats for samfundet. Du har om nogen været med til at skabe et bedre samfund for borgerne i Gladsaxe, sagde Bo Rasmussen i sin tale.

Erfaren og kompetent Karin Søjberg Holst blev første gang valgt ind i Gladsaxe Byråd i 1978 og har gennem årene været formand for alle vigtige udvalg, inden hun blev borgmester i 2002. Ud over borgmesterposten har hun også arbejdet flittigt for det tværkommunale samarbejde via et aktivt bestyrelsesarbejde, senest som næstformand for Hovedstadens Letbane, som er særligt i fokus lige i disse dage.

– Der er ikke mange af kommunens opgaver, du ikke har haft fingre i og været med til at løse. Så man må Broen 2 • Juni 2016

sige, at dine politiske kompetencer som borgmester er særdeles omfattende. Der har ikke været stille med dig som borgmester. Der er fart på og du har visioner for fremtiden. Du arbejder for, at kommunens borgere skal have bedre velfærd – ikke den lette løsning med blot at tilføre flere penge til områderne. Du udfordrer hele tiden velfærdstænkningen, så fokus fastholdes på, hvordan vi kan forbedre velfærden inden for de givne rammer, fortsatte Bo Rasmussen.

Samarbejde og konsensus – Dit udgangspunkt er, at resultater skabes ikke som enkeltmandspræstationer, men gennem samarbejde og sammenhold. Du har vist, hvordan du ved hjælp af din personlighed og tilrettelæggelse af opgaverne får skabt konsensus om såvel de langsigtede som de kortsigtede mål, vi arbejder efter, sagde Bo Rasmussen blandt andet i sin tale, inden han overrakte Ridderkorset til borgmesteren.

fakta Ridderkorset Danmark har to kongelige ridder­ ordener: Elefantordenen og Dannebrogordenen. Dannebrogordenen har fem klasser, hvoraf Ridder af Dannebrogordenen (Ridderkorset) primært uddeles til loyale officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for tro tjeneste. De kan blive tildelt ordenen, når de når et vist hierarkisk niveau i embedsværket eller politisk. Flere kulturpersonligheder har også fået Ridderkorset.