Broen 2016, 3 - september

Medarbejderbladet Broen 3 • September 2016

Robot-hjælp på  Møllegården er det at have dit  Hvordan arbejde? spiller en  Måltidet hovedrolle på Bakkegården

 Den indre dialog er vigtig

OBS Læs også: Farver hjælper udviklingshæmmede til medbestemmelse  Borgerne strømmede til Gladsaxedagen  Det sunde liv rykker ud i Værebro  Personalefest 2016  96 Gladsaxehold løb DHL-stafet

Kursustilbud side 2

Vind fire billetter til Bibliografen

Kursustilbud oktober-december 2016 Introduktionskursus for nyansatte

Førstehjælp – grundkursus inkl. hjertestarter

Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads

Førstehjælp – opfrisk

Sted: Rådhuset, Byrådssalen 27. oktober, kl. 14-15.30 15. december, kl. 14-15.30

Sted: Bagsværd Stadion 18. oktober, kl. 9-13

Ledelseskurser Rekruttering

Sted: Bagsværd Stadion 11. oktober, kl. 8.30-16

Fagsystemer Indkøbssystemet – intro

Sted: Bagsværd Stadion 5. oktober, kl. 8.30-15

Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, GPV 10. oktober, kl. 8.30-13.30 1. november, kl. 8.30-12.30

Håndtering af sygefravær

ØS-intro

Sted: Bagsværd Stadion 2. november, kl. 8.30-12.30

Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, GPV 6.oktober, kl. 9-15.30 8. december, kl. 9-15.30

ØS-intro for ledere Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, GPV 3. november, kl. 9-15.30

SD/Personalesag – for ledere og administrative medarbejdere Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, GPV 17. november, kl. 9-15.30

Fokus på ledelse: SD / Personalesag – for leder og administrationsmedarbejder Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, GPV 1. december, kl. 9-15.30

Arbejdsmiljø/MED/ Førstehjælp

Tilmelding til kurser sker i det elektroniske kursuskatalog, Plan2Learn, på: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog eller på www.gladsaxe.plan2learn.dk Bemærk: afbudsgebyr på 2.000 kr. opkræves afdelingen ved udeblivelse. Ved afbud efter tilmeldingsfrist opkræves 1.000 kr.

Tilmeldingsfrister: Kurser med intern oplægsholder – en uge før. Kurser med ekstern oplægsholder – en måned før.

Arbejdsmiljøuddannelsen – seks uger før.

Pt. er der ikke kurser i ProFile, fordi vi inden for kort tid, overgår til nyt ESDH-system.

Arbejdsmiljø – arbejdsmiljøuddannelsen Sted: Villa Blide Kursuscenter 11.-12. oktober og 8.november, kl. 8.30-16.30 14.-15 november og 12. december, kl. 8.30-16.30 Arbejdsmiljø – håndtering af voldsomme hændelser herunder voldelige og truende personer Sted: Højgård 18. oktober, kl. 8.30-16.30

MED-uddannelsen – grundmodul Sted: Højgård 5. oktober og 3. november, kl. 8-15.30

2 Broen 3 • September 2016

Husk, at Personaleforum laver en række arrangementer i løbet af året. Du kan finde mere information i det tværfaglige kursuskatalog på gladsaxe.plan2learn.dk 9. november er der for eksempel foredrag med Sisse Fisker i Bibliografen. Læs mere under medarbejdernyt på side 20.

Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef lokal 5020 csfuba@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, redaktør Strategi, Kommunikation og HR lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Tine Vedel Kruse, afdelingschef for Strategi, Kommunikation og HR lokal 5079 tivekr@gladsaxe.dk Annali Rytter, kommunikationsmed­ arbejder, Strategi, Kommunikation og HR lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Signe Strandby Nielsen, kommunika­ tionsmedarbejder, Strategi, Kommuni­ kation og HR signie@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker Strategi, Kommunikation og HR lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk

Foto: Gladsaxe Kommune med flere

100 procent bionedbrydelig tryksag Tryk: KLS PurePrint A/S Papir: PurePrint Oplag: 3.570

Broen er medarbejderblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange årligt.

Ideer og indlæg til næste nummer bedes sendt senest 9. november 2016 til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk

Et spændende efterår i vente Jeg håber, at I alle har haft en dejlig sommer og har fået ladt batterierne op i selskab med familie og gode venner.

Vi er gået ind i et efterår med mange spændende opgaver. Først skal vi igennem en budgetperiode, som altid er spændende at følge. Heldigvis har vi en robust økonomi, fordi vi løbende og vedholdende har haft fokus på at effektivisere og finde nye smarte måder at gøre tingene på. Det skaber et økonomisk råderum, der gør, at vi kan holde et højt serviceniveau og være en stærk velfærdskommune.

Det kommer til udtryk mange steder i kommunen. I sommerferien har jeg blandt andet med stor fornøjelse fulgt med i Berlingskes artikelserie om livet på Seniorcenter Egegården, og jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg læser, hvor godt og professionelt vi behandler borgerne på vores seniorcentre. Flot arbejde!

Ambitionen er, at borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt, uanset hvor de møder os. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi og lysten til at gøre en positiv forskel. Den ambition har alle kommunens medarbejdere et medansvar for at bidrage til at løfte.

Vi er også klar over, at god ledelse er en af de vigtigste forudsætninger for at levere ydelser og resultater af høj kvalitet og nå vores mål.

Derfor har vi fået et nyt ledelsesgrundlag, der sætter ord på, hvad det vil sige at bedrive god ledelse i Gladsaxe Kommune. Vi tror på, at god ledelse hænger sammen med de relationer, den udøves i, og at lederskab består af mange forskellige og samtidige relationer – opad, nedad, udad, indad og ikke mindst på tværs. Det er vigtigt, at ledelsesgrundlaget kommer

ud og leve i organisationen, og at vi med afsæt i ledelsesgrundlaget har en løbende dialog om ledelse, medarbejdere og ledere imellem.

At være en velfærdskommune er ikke kun borgervendt. Vi skal også have høj trivsel og et godt arbejdsmiljø på vores arbejdspladser. Derfor er vi gået i gang med den største medarbejderundersøgelse nogensinde i Gladsaxe. Den indeholder både en trivselsmåling, den obligatoriske APV (arbejdspladsvurdering) og arbejdsmiljø-runderinger i én samlet undersøgelse.

Alle medarbejder har derfor fået et spørgeskema, som jeg vil opfordre jer alle til at udfylde inden septembers udgang. Jeres besvarelser er afgørende for, at vi får et solidt fundament for en efterfølgende dialog og udvikling på arbejdspladserne.

Medarbejderundersøgelsen vil teste vores relationer til hinanden. Jeg vil opfordre jer til at gå til opgaven med en sund, kritisk tilgang til jeres arbejdsplads. Samtidig vil jeg opfordre lederne til at gå ind i dialogen på en åben og konstruktiv måde. Vi skal have tillid til, at vi vil hinanden det bedste. Så er jeg også overbevist om, at vi får en god proces.

Du kan læse mere om det nye ledelsesgrundlag og medarbejderundersøgelsen inde i bladet.

God arbejdslyst!

Bo Rasmussen, kommunaldirektør

Broen nr. 3 • September 2016

3

Hvordan er det at have dit arbejde ?

Bo Rasmussen, kommunaldirektør: Tillid avær Sygefr

Samarbejde

Krav Stø tte

Retfærdighed

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Mening Udvikling

4 Broen 3 • September 2016

Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse

Indeklima

Arbejdsstillinger

Arbejdets resultater

I løbet af efteråret 2016 bliver der gennemført en medarbejderundersøgelse på alle arbejdspladser i Gladsaxe Kommune. Undersøgelsen handler om trivsel og om samspillet i organisationen, og den vil også udgøre den obligatoriske arbejdspladsvurdering, APV. Alle medarbejdere er blevet inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse enten på mail eller i e-boks. Den kan besvares hele september, og i starten af november er resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen klar til, at I drøfter dem på arbejdspladserne.

Dialogen er nemlig en vigtig del af undersøgelsen. For medarbejderundersøgelsen giver en viden, som ledere og medarbejdere i fællesskab skal bruge til at finde ud af, hvad de skal gøre mere eller mindre af ude på arbejdspladserne.

Undersøgelsen har også et fokus på tværs af organisationen, hvor den skal være med til at identificere de udfordringer, der går på tværs af arbejdspladserne.

På alle arbejdspladser er der arbejdsmiljøgrupper bestående af medarbejdere og en ledelsesrepræsentant. Arbejdsmiljøgrupperne har modtaget undervisning, så de er klar til at tage styring på dialogen og de initiativer, der bliver aftalt lokalt og centralt.

Læs mere på gladsaxe.dk/ medarbejderundersoegelse, hvor du også kan følge med i svarprocenten, mens spørgeskemaundersøgelsen er i gang.

’Vi skal have tillid til hinanden’ Kommunaldirektør Bo Rasmussen ser med spænding frem til den dialog og udvikling, som medarbejderundersøgelsen skal sætte i gang ude på arbejdspladserne.

– Det er en super spændende proces, vi er gået i gang med, og det er første gang, vi ruller os ud i så stor en undersøgelse. Et godt arbejdsmiljø er noget af det vigtigste, man kan forestille sig. Derfor forstyrrer vi nu en hel organisation med et spørgeskema, arbejdsmiljø-rundering og en efterfølgende vigtig dialog og proces, og jeg er meget spændt på, hvad der kommer ud af den, siger kommunaldirektør Bo Rasmussen.

En moden organisation Undersøgelsen er ikke anonym. Det betyder, at arbejdsmiljøgrupperne ude på arbejdspladserne har mulighed for at dykke længere ned i de enkelte besvarelser. Den ikke-anonyme metode er blandt andet valgt, fordi det giver større mulighed for at dykke ned i resultaterne og handle på besvarelser, der giver anledning til bekymring.

– Jeg kan godt forstå dem, der har et forbehold over for den ikke-anonyme tilgang. Men jeg mener, at vi som organisation har modenheden til at kunne gøre det. Vi skal gå til det med åbent sind og have tillid til hinanden. Vi skal have tillid til, at svarene på spørgsmålene i spørgeskemaerne er givet med udgangspunkt i, at vi er trygge ved hinanden og vil hinanden det godt. Medarbejderne skal også have tillid til, at vi som ledere går ind i det med åbent hjerte og sind, når vi skal tolke resultaterne og tage fat på de temaer, der dukker op. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at det lander på den bedste måde, understreger Bo Rasmussen.

Medarbejderundersøgelsen 2016

Broen har spurgt tre arbejdsmiljørepræsentanter, hvordan de vil være med til at sikre, at medarbejderundersøgelsen får en positiv effekt på arbejdsmiljøet og trivslen på deres arbejdsplads.

Pia Høj Gammelgaard, hjemmesyge­plejerske:

’Handleplaner, som mine kolleger kan tage ejerskab for’ Min rolle som arbejdsmiljørepræsentant er at informere og hjælpe mine kolleger omkring medarbejderundersøgelsen. Det er også min rolle at tage alle svarene og problemstillingerne alvorligt i samarbejde med min leder. Og så skal jeg medvirke til, at vi får lavet nogle gode handleplaner, som alle mine kolleger kan tage ejerskab for.

Jeg synes generelt, at vi på min arbejdsplads er gode til at tale og lytte til hinanden om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi har også mange sociale aktiviteter sammen som skaber et godt arbejdsmiljø. Jeg synes også, at vi er gode til at udvise rummelighed over for hinanden.

Men jeg håber, at undersøgelsen skaber endnu mere fokus på et godt arbejdsmiljø. Og at vi får en god pejling på fremtidens arbejdsmiljø og nogle værktøjer til at håndterer problemstillinger på vores arbejdsplads.

Jannie Damgaard, pædagog i Sneglehuset

’Det er en lang proces at bygge et godt arbejdsmiljø op’ Det er afgørende for resultatet, at jeg og min ledelsesrepræsentant griber processen rigtigt an. Vi har lavet en plan for arbejdet, som vil

være god for processen. Vi skal læse op på svarene, lave en god rundering, som vi har forberedt, og så skal vi – vigtigst af alt – få lavet en god dialogproces. Fra sidste arbejdspladsvurdering, APV, har vi gode erfaringer med ’Trivselskompasset’ som var et super godt redskab til dialog om det psykiske arbejdsmiljø. Det var et godt redskab til at få hul på og komme ind til kernen af eventuelle problemer.

Jeg håber, at vi får lavet en god dialogproces, der kan løfte det psykiske arbejdsmiljø endnu mere i de enkelte børnehuse, og at vi får styr på de fysiske og praktiske mangler, der kunne være i husene. Det er en lang proces at bygge et godt arbejdsmiljø op. Man skal have en god ledelse, der skaber klare rammer, reflekterer, lytter og handler. Man skal også have en kultur, hvor vi ikke kan alt, men øver os. Vi skal også kunne skrue op og ned for arbejdsbyrden i perioder, og have en personalegruppe, som vil det. Og så skal vi huske at give hinanden et smil og et klap på skulderen.

Pia Høj Gammelgaard

Jannie Damgaard

Helle Ingemann

Helle Ingemann, leder af Cathrinegården

’God dialog gennem tillid og godt lederskab’ Som leder er det vigtigt, at man undgår at være konfliktsky. Når man har valgt ikke at gøre medarbejderundersøgelsen helt anonym, er det ekstra vigtigt, at jeg som leder har stor respekt for mine medarbejderes integritet. At jeg værner om mine medarbejdere og respekterer deres ret til at have en privatsfære.

Nøgleordene til at få en god dialog er tillid og godt lederskab. Begge dele er noget man bygger op i det daglige arbejde. Jeg tror også, at det er vigtigt, at man, når man har dialogmøderne, løfter sig op i helikopter-niveau sammen med medarbejderne og kigger på arbejdspladsen oppefra. Så kan man bedre komme i gang med at tale om eventuelle problemer.

Broen 3 • September 2016

5

Den indre dialog er vigtig

Af Signe Strandby Nielsen, kommunikationsmedarbejder, signie@gladsaxe.dk

Gladsaxe Kommune har fået et nyt ledelsesgrundlag, der rodfæster et fælles grundlag for at være leder i Gladsaxe og som skal danne baggrund for en løbende dialog om ledelse mellem ledere og medarbejdere.

Ledelsesgrundlaget stiller skarpt på de ledelsesrelationer, der er vigtige i en stor organisation med mange forskellige opgaver.

6 Broen 3 • September 2016

På Fokus kan du finde fem ledelsesfortællinger, der fører dig længere ind i det nye ledelsesgrundlag og de fem ledelsesrelationer.

I denne ledelsesfortælling giver Susann Thøgersen, leder af Familieskolen og Skolen ved Radiomarken, os et indblik i, hvordan hun leder indad:

FOKUS

Som leder af Familieskolen og Gladsaxe Kommunes dagbehandlingstilbud, Skolen ved Radiomarken, er Susann Thøgersen i relation med børn, forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere en stor del af sin arbejdsdag. Det kræver, at hun løbende leder indad og er i dialog med sig selv for at holde fast i sine kerneværdier og i de værdier, der er formuleret for opgaveløsningen i de to tilbud.

Hvordan leder du indad?

– Det er en konstant proces, og jeg bruger flere forskellige metoder til at komme op i helikopterperspektiv og reflektere over vores arbejde.

Men det er ikke altid noget, der kan ses i min ugeplan. Grundlæggende handler det om at være nysgerrig og stille åbne spørgsmål til både mine egen og mine medarbejderes praksis. Jeg benytter mig meget af skriftlig refleksion og tager altid notater til samtaler og møder, som jeg bagefter kan følge op på. I det meste af mit arbejdsliv har jeg løbende fået supervision, og jeg prioriter, at mine medarbejdere også får det.

Jeg vil nødig lyde hellig, men for mig er det også vigtigt at passe min træning og sunde levevis, det holder tankerne friske.

Hvad får du ud af at lede indad?

– I et fagområde som mit er det vigtigt ikke at blive kapret af sine følelser, når man står i situationer, som kan påvirke en følelsesmæssigt.

Mennesket Susan er selvfølgelig med på arbejde, men jeg har fokus på den opgave, jeg skal løse og ikke på mine følelser. Hvis ikke jeg havde rum til at lede indad ville jeg komme til at hvæse mere af mine omgivelser, og det ville kunne mærkes både indadtil og udadtil.

Hvad kræver det at lede indad?

ag Ledelsesgrundl

– Man skal turde se på sine egne mindre gode sider og se sig selv i øjnene. Jeg har efterhånden fået et vist kendskab til mig selv og har nogle meget stærke værdier, som danner grundlaget for mit arbejde. Jeg holder fast i mine profes-

Ledelse opad

Ledelse

Ledelse

udad

på tværs

Ledelse indad

Ledelse nedad

Når jeg leder indad, har jeg ofte fokus på at lade følelserne træde i baggrunden for at give plads til nysgerrigheden og det åbne sind, siger Susann Thøgersen, leder af Familieskolen og Skolen ved Radiomarken med i alt 17 medarbejdere.

sionelle værdier, men er samtidig åben for, at jeg ikke har sandheden om alt.

Hvad er svært ved at lede indad?

– Det kan være svært at holde fast i det refleksive rum og, det kan være svært at holde fast i mine værdier, når jeg møder noget, der afskiller sig markant fra mine og Gladsaxe Kommunes værdier.

Hvilke råd vil du give nye ledere om at lede indad?

dier og løbende spørge sig selv om, hvorfor man reagerer, som man gør i forskellige arbejdssituationer. Set fra mit perspektiv er det afgørende at være nysgerrig på både sig selv og sin omverden.

Og i udgangspunktet tro på den gode intention.

Og så må man ikke være for hård en arbejdsgiver over for sig selv. Hvis jeg f.eks. har en lang arbejdsdag foran mig, hvor jeg skal være på hele dagen, så minder mig selv om, at det er okay, hvis jeg bliver lidt træt og nogle gange træder ved siden af. Min intention er jo god.

– Det er vigtigt at få klarhed over sine egne vær-

Broen 3 • September 2016

7

Medarbejdere og ledere på Seniorcenter Bakkegården arbejder for at gøre måltidet til en god oplevelse for beboerne. Det styrker samarbejdskulturen på tværs af faggrupperne og hjælper i Bakkegårdens omstilling fra seniorcenter til demenscenter.

Måltidet ’Hvad skal du nu have, Stig? ... En med leverpostej?’ ’Hvem skal med ovenpå og synge bagefter?’ ’Er det en god skinkesalat?’

Snakken går ved bordene i spisestuen i bofællesskabet Oasen på Seniorcenter Bakkegården.

Nogle beboere deltager aktivt i den, andre er mere optaget af at puste på den varme blomkålssuppe eller skære smørrebrødet i passende stykker.

Medarbejdere har fordelt sig ved de fire borde, hvor de taler med om løst og fast og sørger for, at alle ved bordet får noget at spise og drikke. Alle ser ud til at kende deres rolle, og både suppe og smørrebrød glider ned i ro og mag. Men roen omkring måltidet er ikke kommet af sig selv. Bakkegården har nemlig aktivt arbejdet med måltidet som en central fokusaktivitet i seniorcenterets omstilling til demenscenter.

Beboernes behov i centrum Bakkegården er i gang med en omstilling til personcentreret omsorg, der er en socialpædagogisk tilgang til pleje og pasning af mennesker med demens. Det betyder blandt andet, at hverdagens aktiviteter i høj grad er centreret om borgerens individuelle behov i nogle rammer, der mere ligner et hjem end en institution.

Tilgangen har også indflydelse på, hvordan medarbejderne møder beboerne i det daglige arbejde. Det kræver en stor grad af fleksibilitet i opgaveløsningen, der i større grad glider rundt mellem faggrupperne. Det betyder, at vaner og opbygget praksis kommer under pres. Det tester samarbejdskulturen og relationerne på tværs af fagligheder og kompetencer.

Øget behov for samarbejde Derfor er Bakkegården gået ind i et Professionel Fagligheds-projekt med fokus på at gøre måltidet til en bedre oplevelse for beboerne.

– Måltidet er en aktivitet, som alle i huset er inde over. Samtidig har der været en tendens til,

8 Broen 3 • September 2016

har en hovedrolle på Bakkegården

Dialogmøder gav 81 forslag Alle faggrupper på Bakkegården, heriblandt alle ledere og MED-repræsentanter, har været med til dialogmøde om rammerne for måltidet.

Det har givet i alt ni møder på tværs af faggrupperne. På møderne er alle blevet klogere på hinandens betydning via det konkrete fokus på måltidet, og samtidig har alle budt ind med deres faglige bidrag til at forbedre rammen om måltidet. Det kom der i alt 81 forskellige forslag ud af. De fleste handler om samarbejdet og relationerne mellem kolleger, resten om relationer til beboerne.

– Der kom både en masse gode ideer frem, ligesom der også blev aflivet nogle myter. Det hed sig for eksempel, at der var tidspunkter, hvor man ikke måtte køre de tomme madvogne ned at beboergangen, og derfor lod man dem ofte stå natten over i køkkenet. Det viste sig slet ikke at være et problem. Vi fandt også ud af, at vi lige så godt selv kunne hente maden sammen med en beboer, når vi var klar til at spise, i stedet for at venter på at Team Teknik kom med den, fortæller Sannie Ransby og fortsætter.

– Det var også små ting som, at man ikke

vasker op, mens der stadig sidder beboere og spiser, at man respekterer individuelle ønsker til bordplaner, og at vi skal forsøge at skabe mere hjemlige rammer ved for eksempel at købe bestik og service, der ikke så institutionsagtigt, siger hun. Nogle af initiativerne er allerede ført ud i livet, andre har en karakter, der gør, at de skal drøftes i MED-udvalget.

Sannie Ransby, serviceleder

Bobler med nye initiativer Sannie Ransby oplever, at faggrupperne på Bakkegården er begyndt at bruge hinanden mere.

I forbindelse med OL-finalen i håndbold blev der for eksempel holdt et fælles arrangement på tværs af huset, hvor der blev serveret øl og snacks. Vi har også holdt et grillarrangement for alle. Det har vi ikke gjort tidligere.

– Man kan mærke, at det efter møderne bobler med nye initiativer i hele huset. På en afdeling har beboerne for eksempel lavet deres egne dækservietter, og et andet sted får beboerne en platte, så de selv kan smøre deres mad.

Dialogmøderne har udvidet vores opfattelse af, hvad der er muligt. Vi har fået mere øje på hinanden, og hvad vi hver især kan byde ind med.

Derfor er jeg sikker på, at måltidet kun er starten på et styrket samarbejde på andre områder til gavn for beboerne, siger Sannie Ransby.

For at opretholde ejerProfessionel Faglighed skabet til indsatsen og holde Professionel faglighed er en fremdrift i dialogprocesmetode til dialog, der sikrer, at serne bliver resultaterne fra vi lærer om hinandens faglighed dialogerne løbende taget op og om, hvordan vi professionelt på møder i både ledergrupsupplerer hinanden i løsning af pen og i MED. Samtidig bliver opgaverne. medarbejdernes erfaringer med projektet omkring målDu kan læse mere om Professiotidet drøftet på personalemønel Faglighed og finde metodebederne, ligesom medarbejderskrivelser og redskaber på nes kompetenceprofiler bliver FOKUS / Personale / Kompedrøftet på medarbejderudviktenceudvikling / Professionel lings- og gruppeudviklingsfaglighed samtalerne (MUS og GRUS) på Bakkegården.

fakta

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

at det for medarbejderne har været en opgave, der bare skulle overstås, mens det for mange af beboerne er et af dagens højdepunkter. Derfor var rammen om måltidet et godt sted at starte og en god udviklingsplatform for det tværfaglige samarbejde, fortæller Sannie Ransby, serviceleder på Bakkegården og fortsætter: – Vi er midt i en spændende omstilling, hvor vi får brug for at arbejde mere sammen på tværs af faggrupperne, og vi har kunnet mærke, at der er nogle ting i dialogen og sparringen mellem faggrupperne, der har haltet lidt. Der har for eksempel været nogle ting i overlevering mellem dag- og aftenvagterne, der ikke har fungeret optimalt. Der er også eksempler på, at nogen har fået en konkret idé til et tiltag, som de så ikke har sparret med plejepersonalet om. Og så har det ikke fået den effekt, det ellers kunne have fået.

Broen 3 • September 2016

9

Farver hjælper udviklings til medbestemmelse Rød, andre bestemmer. Gul, vi er fælles om at bestemme. Grøn, jeg

Af Sofie Twisttmann Hansen, journalistpraktikant

bestemmer selv. Rød-Gul-Grøn-metoden er med til at hjælpe, støtte og motivere borgere med psykisk udviklingshæmning på bostedet Cathrinegården til at blive selvstændige og lære at tage valg.

Jeg bestemmer, vi bestemmer, andre bestemmer. For mange ligger det lige til højrebenet at vurdere, hvornår man selv bestemmer, hvornår et valg skal drøftes med andre, og hvornår valget er ude af egne hænder. Men sådan er det ikke for alle.

På Catrinegarden, der er bosted for psykisk udviklingshæmmede, bruger man et system, der skal lære beboerne at kende til deres rettigheder og at praktisere dem. Målet er, at de bliver mere bevidste om deres muligheder for selvbestemmelse. Det er en del af medborgerskabsstrategien, som handler om, at alle skal have mulighed for at bestemme så meget som muligt over eget liv.

Kommunikation med nøgleringe Det sker ved hjælp af metoden RødGul-Grøn, hvor både beboere og ansatte er udstyret med tre nøgleringe, som de bruger i den daglige kommunikation.

En rød, som man viser, når andre bestemmer, som landets regler og love, eller de regler som boligforeningen eller kommunen har fastsat. En gul, som man viser, når man er fælles

10 Broen 3 • September 2016

om at bestemme, som husregler og møbler i fællesarealer. Og en grøn som man viser, når man selv bestemmer, eksempelvis ens påklædning, frisure og boligindretning.

Metoden med de visuelle brikker betyder, at dialogen bliver mere konkret. Den skal skabe mere synlige rammer for, hvordan man træffer valg.

– Beboerne har haft store vanskeligheder, fordi pårørende og personale med de bedste intentioner om det gode liv i høj grad har tilrettelagt det, så de har haft et godt og beskyttet liv. Mange har derfor opbygget, det vi kalder for ’tillært hjælpeløshed’, hvor de ikke har lært, at deres egne beslutninger er meningsfulde, ’andre har jo alligevel gjort det for mig’, siger Tonie Hansen, områdeleder af alle de takstfinansierede døgndækkede botilbud i Gladsaxe Kommune.

Den er grøn, jeg bestemmer Projektet startede i 2012, og målet er, at borgerne skal kunne bestemme så meget som muligt selv. Medarbejdernes udgangspunkt har ændret sig fra et fokus på, hvad de skal jeg gøre for

beboerne og til at gøre beboerne mere selvhjulpne.

– Det kræver indimellem mere tid at lære dem at bruge offentlig transport, at sortere vasketøj og hente penge i stedet for at servicere og gøre tingene for dem. Men vi besluttede, at kerneopgaven skulle tage udgangspunkt i at gøre den enkelte så selvstændig som overhovedet muligt, siger Tonie Hansen.

For Joan Fischmann, som bor i sin egen lejlighed på Cathrinegården, har Rød-Gul-Grøn metoden haft stor betydning. Hun synes, det har gjort hende mere selvstændig.

– Hver dag laver jeg selv min kaffe og morgenmad. Det er noget, jeg selv bestemmer, for den er grøn, siger hun og viser den grønne nøglering frem.

Joan er en del af et af tre basehuse på Catrinegården, hvor de hver tredje søndag holder husmøde. Her diskuterer Joan og de andre beboere i gruppen ting på dagsordenen og lærer om demokrati. De stemmer om, hvorvidt de skal have nyt fjernsyn og om hvilke stole, der skal pryde basehuset.

– Vi har besluttet, at man ikke må tale i mobiltelefon i basehuset. Den er

hæmmede

Joan Fischmann

gul, fordi vi bestemte det sammen på husmødet, siger Joan Fischmann.

Systemet er med til at konfliktnedtrappe, fordi det giver mulighed for en bedre dialog. Det kunne skabe problemer, hvis nogen for eksempel sad med overtøj på og spiste aftensmad, fortæller Tonie Hansen.

– Det kunne være svært at sige, du må ikke have overtøj på, når man spiser her, for hvem bestemmer det?

Nu kan man minde om en fælles aftale, hvor der på husmødet blev besluttet, at overtøj skal hænge i garderoben, siger hun.

Langt hår og lilla joggingtøj Og Joan er ikke den eneste, der har nydt godt af metoden. Flere af beboerne er begyndt at tage flere valg.

Nogen lærer selv at gå i Netto, og andre har besluttet, at de skal være langhårede.

Beboernes øgede selvbevidsthed

og forståelse for, hvad de selv bestemmer, har affødt nye dilemmaer for både personale og pårørende. Nye ting er blevet til diskussioner, og mere skal til forhandling. For nogen medarbejdere har det været svært ikke at føle, at de svigter, når de for eksempel lader en borger gå i det samme tøj i tre dage, fordi den er grøn. Og den nyfundne bevidsthed om, at mange af livets forhold er i kategorien grøn er heller ikke altid lige vellidt blandt de pårørende, fortæller Tonie Hansen.

– Eksempelvis, når en beboer, skal til fest, så er det indlysende, at de pårørende og medarbejderne gerne vil have, at tøjet er pænt. Men beboeren ville gerne have lilla joggingbukser på.

Før kunne vi sige; ’du skal tage den her kjole på’, og så samarbejdede beboeren om det og skiftede. Men nu siger hun; ’nej den er grøn, jeg bestemmer, jeg vil have lilla joggingbukser på’, og det har hun jo ret i, siger Tonie Hansen.

fakta Visioner for handicapområdet ’Plan 2020 – handicapområdet for voksne’ præsenterer Gladsaxe Kommunes sine visioner for voksne med handicap, og opstiller en række forslag til, hvordan vi gør visionerne til virkelighed.

I tråd med den nyeste viden på handicapområdet arbejder Gladsaxe Kommune for at alle borgere skal kunne opnå den størst mulige selvbestemmelse og selvstændighed i eget liv.

Læs mere om Plan 2020 på gladsaxe.dk/plan2020handicap

Broen 3 • September 2016

11

Borgerne strømmede til

Igen i år var vejrguderne med Gladsaxedagen, og borgere i tusindvis strømmede til aktiviteterne og underholdningen omkring Rådhuset og på Søborg Hovedgade. Som billederne afslører var der højt humør, god stemning og masser af forskellige aktiviteter.

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Tak til alle der bidrog til Gladsaxedagen

Vores lokale OL-deltagere hædres.

Kære alle, der har arbejdet for at gøre Gladsaxedagen 2016 til en succes.

Citiboys.

Tak for jeres deltagelse og store indsats på Gladsaxedagen, hvor vi igen var beriget med fantastisk vejr. Det summede af liv over alt og der var spændende aktiviteter i alle hjørner.

Temateltene viste på flotteste vis vores politiske arbejde og prioriteringer, og åbningen af litteraturlegepladsen, som er Danmarks første af sin slags, var mageløs.

Alt omkring på pladsen fungerede som det skulle, takket være dygtige arrangører, medarbejdere og teknikere.

Så takket være jeres samlede indsats, så blev Gladsaxedagen 2016 i år bare endnu bedre.

Karin Søjberg Holst (A) Borgmester

12 Broen 3 • September 2016

Horse Orchestra.

Outlandish.

Gladsaxe Folkemøde med byrådspolitikerne blev guidet af Abdel Aziz Mahmoud.

Astrid, Caroline, Benedicte, Sara og Freja fra Gladsaxe Gymnasium var til Folkemøde på Gladsaxedagen.

Folkemødet kom med i undervisningen

Gladsaxe Folkekor brugte mund.

Bibliotekshaven blev indviet på Gladsaxedagen.

Blandt deltagerne i Folkemødet var en flok samfundsfagselever fra Gladsaxe Gymnasium med deres underviser.

De fem gymnasieelever har ikke før været til Folkemøde på Gladsaxedagen, men er glade for, at deres lærer Morten Metz Lundberg opfordrede dem til at tage med som en fælles, frivillig undervisningsaktivitet. Især debatten om de udsatte boligområder i Gladsaxe interesserede de unge.

– Vi bor selv tæt på Værebro, så det påvirker også os, fortæller Sara, som spurgte byrådspolitikerne om, hvordan de vil gøre det mere attraktivt at bo i de udsatte boligområder.

– Det var en spændende oplevelse, fortæller Freja, som godt kunne tænke sig at arbejde videre med temaet om udsatte boligområder i samfundsfag på Gladsaxe Gymnasium.

deltag Vær med til at gøre Gladsaxedagen endnu bedre Hvad enten du deltog som borger eller medarbejder, må du meget gerne udfylde evalueringsskemaet.

Du finder evalueringsskemaet på gladsaxe.dk/gladsaxedagen

Fotos: Kaj Bonne.

Broen 3 • September 2016

13

Trille er ny robotmedarbejder på Møllegården Vaskeriet på Seniorcenter Møllegården har fået en ny kollega på fire hjul.

Den kan løfte op til 100 kilo og bor i kælderen. Den nye robot skal hjælpe med at transportere vasketøj mellem vaskeriet og beboernes hjem. Det skal skabe bedre arbejdsmiljø og mindre arbejdsbelastning for personalet og i sidste ende mere tid til borgerne. ’Kør til vaskeriet’, ’kør mandags­ ruten’, ’kør til stue 17’.

Susanne Frandsen, der står for den daglige drift i vaskeriet på Seniorcenter Møllegården, studerer nysgerrigt de mange mulige missioner, som hun kan sende sin nye kollega på.

– Det her er tøjvask på højt plan, en fagre ny verden. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle komme til at arbejde sammen med en robot, siger hun med et smil.

Hun og kollegaen Berit Rasmussen er i færd med at lære deres nye ’robotkollega’ Trille at kende. Robotten skal hjælpe dem med at transportere vasketøj til og fra seniorcenterets tre vaskerier.

Af Sofie Twisttmann Hansen, journalistpraktikant

Tager selv elevatoren Det sker ved hjælp af et bur, der er monteret på robotten, som kan fyldes med vaskeposer. Robotten kører til vaskeriet hver morgen med det snavsede vasketøj, den har opsamlet dagen før. Efter vask sendes robotten hen til de stuer, hvor det rene tøj skal afleveres. Her venter den på, at Susanne afleverer tøjet, hvorefter hun sender den videre til den næste opgave.

Metalburet er lavet af den lokale smed Lars Jensen fra firmaet CJ montage i samarbejde med Enhed for Velfærdsteknologi, som står bag projektet samt medarbejdere på Møllegården, der også er kommet med inputs til design og funktion.

14 Broen 3 • September 2016

Selve robotten er en Mir100 fra Blue Ocean Robotics og kan betjenes med Ipad, computer eller telefon. Den har et indbygget kort over Møllegården, så den kan finde rundt. Den kan selv tage elevatoren, give beskeder og har scannere og 3d kameraer, som gør den i stand til at køre uden om forhindringer, så den ikke kommer i karambolage med hverken rollatorer eller de kolleger, den møder rundt på gangene.

Mindre arbejdsbelastning Møllegården breder sig ud over et stort areal med flere bygninger, hvilket betyder, at personalet indtil nu har skulle bære vasketøjet frem og tilbage over store afstande. Det er blandt andet en af årsagerne til, at de nu har fået en robot, der kan bære 100 kilo, som medarbejder.

– Vi håber, at robotten kan være med til at forebygge arbejdsskader, fordi personalet kan undgå de mange tunge løft og skub, som transporten af vasketøjet kan give. Samtidig giver den øgede effektivitet også mulighed for at personalet kan bruge mere tid på andre opgaver tættere på borgerne, siger Anne Skjoldan, leder af Enhed for Velfærdsteknologi.

Hvis det går godt med Trille, kan det være, at der kommer til at køre robotter rundt på flere af kommunens seniorcentre. Planen er også, at Trille skal have flere opgaver ud over dem i vaskeriet med tiden.

fakta Velfærdsteknologi i Gladsaxe Kommune Velfærdsteknologier er teknologier der kan være en hjælp for borgere og medarbejdere og understøtte leveringen af velfærdsydelser. Velfærdsteknologi handler om at gøre noget smartere ved hjælp af teknologi.

Velfærdsteknologi er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme psykisk sygdom og mennesker med handicap samt de mange medarbejdere, der arbejder med disse målgrupper.

Den elektroniske udvikling gør det muligt at brugerrette teknologien, give øget tryghed og sikkerhed samt give borgerne større mulighed for selv at kunne klare deres hverdag. Målet er, at øge livskvaliteten for vores borgere.

Målet med velfærdsteknologi er at gøre det lettere at levere god service og at lette praktiske eller tidskrævende administrative opgaver. Det kan desuden forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne.

Susanne Frandsen og Berit Rasmussen, menneske-medarbejdere på Møllegården.

Det er Trille i midten.

Medarbejderne i Enhed for Velfærds­ teknologi: Fra venstre Heidi Johansen, Astrid Caspersen, Camilla Ellitsgaard, Anne Skjoldan og Lea Møller.

På gladsaxe.dk/velfaerdsteknologi kan du læse mere om de teknologier, der bliver afprøvet og implementeret i Gladsaxe Kommune. Du er også velkommen til at kontakte Enhed for Velfærdsteknologi, hvis du har spørgsmål til projekterne eller forslag til et nyt indsatsområde.

Broen 3 • September 2016

15

i estrateg Kommun 2014-18

Kommunestrategi – otte mål for Gladsaxe

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Broen sætter løbende fokus på Kom­ munestrategiens otte indsatsområder.

Kommunestrategien afspejler Byrådets ønsker for den politiske retning og angiver de overordnede mål for byrådsperioden.

Kommunestrategiens otte indsatsområder er: Levende by i vækst � Alle børn skal lære mere � Unge i uddannelse og job � Bydele i social balance � Flere borgere skal leve sundere � Alder ingen hindring � Klimabevidste valg � Økonomisk råderum � I dette nummer zoomer vi ind på indsatsområdet:

� Flere borgere skal leve sundere Sundhed handler både om at være rask, om trivsel og om livskvalitet. Sunde vaner og god mental sundhed giver et liv med mindre sygdom og mere overskud til at leve det liv, man gerne vil. Samtidig betyder det også færre udgifter til sundhedsvæsenet. Flere borgere i Gladsaxe skal trives og leve sundere, og uligheden i sundhed skal mindskes. Det er vigtigt, at Gladsaxe Kommune har fokus på at bedre sundheden blandt de borgere, som er socialt dårligt stillet. Indsatsen fokuserer særligt på borgere med lav uddannelse, lav indkomst, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og dårlige boligforhold, og ofte også misbrug af alkohol og stoffer, psykisk sygdom, handicap eller hjemløshed.

16 Broen 3 • September 2016

Sundt Liv Vejledningen er rykket fra Forebyggelsescentret ud i Værebro Park, hvor tre sygeplejersker skal i dialog med borgerne med udgangspunkt i deres livsvaner og sundhedsmæssige udfordringer.

Der var balloner, frugt, flyers og gratis sundhedstjek, da en velbesøgt Sundt Liv Vejledning i midten af august åbnede dørene op i den nordlige ende af Værebrocenteret. Vejledningen har før haft adresse på Forebyggelsescenteret, men skal fremover ligge i Værebro.

Unge som gamle borgere kiggede forbi kommunens nye sundhedstilbud og fik testet lungekapacitet, blodtryk og fedtprocent, andre bare for at få sig en snak med de tre sygeplejersker Dorthe Svanberg, Kirsten Gerholt og Tine Hartmann Christensen, der bemander Sundt Liv Vejledningen.

Sprede budskabet om et sundt liv Tilbuddet er en del af Gladsaxe Kommunes strategi, om at flere borgere skal leve sundt, og den skal blandt andet hjælpe med at fange livstilssygdomme i opløbet og være en indgang til kommunens sundhedstilbud.

– Vi møder folk, hvor de er, og kan hjælpe dem videre. Det kan være til lægen, til forebyggelsescenteret eller noget så simpelt som at oplyse dem om de motionstilbud og tilbud om sund mad, der er i Værebro, siger sygeplejerske, Dorthe Svanberg. Tine Hartmann Christensen supplerer.

– Tilbuddet er for alle borgere i Gladsaxe Kommune, men vi håber at få kontakt med rigtig mange med anden etnisk baggrund end dansk, da vi ved, at der er mange, som har brug for en samtale omkring deres madvaner, rygevaner og motionsvaner. Dem arbejder vi målrettet på at få besøg af i Sundt Liv Vejledningen, fortæller hun.

Opsøge borgerne i centret De tre sygeplejesker har alle mange års faglig erfaring fra forskellige områder i sundhedsvæsenet. De skal møde borgerne i det lille sundhedshjørne i Værebrocenteret med udgangspunkt i borgernes levevaner og eventuelle sundhedsmæssige udfordringer. De håber at kunne være med til at opbygge tillid hos borgerne, som gør,

Det sunde liv rykker ud i Værebro Tine Hartmann Christensen, Kirsten Gerholt og Dorthe Svanberg (fra venstre) står hver tirsdag eftermiddag klar i sundhedsrådgivningen i Værebro.

at de med tiden bliver en naturlig del af livet i Værebro.

– Vi håber, at det at folk kender vores ansigter, kan være med til at skabe tryghed og en relation, der gør, at de vil komme tilbage og måske sprede budskabet til deres bekendte, siger Dorthe Svanberg.

– Hvis der er lidt stille i vejledningen, vil vi også opsøge borgerne ved at gå rundt i centret i

vores grønne bluser. Det kan være med til at øge kendskabet til vores tilbud og det sunde liv, supplerer Tine Hartmann Christensen og påpeger, at en stor del af arbejdet også handler om at samarbejde tæt sammen med andre relevante aktører i Værebro, såsom Værebrorådgivningen, sundhedsplejerskerne og andre frontmedarbejdere.

Sundt Liv Vejledning i Værebrocenteret har åbent hvert tirsdag kl. 14-16. Sundt Liv Vejledningen er for alle. Så har du nogle sundhedsmæssige udfordringer, er også du velkommen til at kigge forbi til en uformel snak med en af sygeplejerskerne. Og har du borgerkontakt, er du også velkommen til at opfordre borgere med sundhedsmæssige udfordringer til at gøre det samme.

Det er planen, at der også skal åbne en Sundt Liv Vejledning i Høje Gladsaxe, når den nye helhedsplan er trådt i kraft, så vejledningen kan indgå i et tæt samarbejde med de relevante aktører i området.

Broen 3 • September 2016

17

OKTOBERFEST 2016

PERSONALEFEST

Menu fra Jespers Torvekøkken Forret

Alle tiders fest Gladsaxe Byråd inviterer alle, som er beskæftiget i kommunen, til stor fest fredag 28. oktober 2016 kl. 17-02 i Grønnemose Skoles festsal, Høje Gladsaxe Torv 4.

Festen starter med en middag kl. 17.45, hvor der serveres en buffet – placeret på de enkelte borde. I forbindelse med middagen vil der være underholdning og derefter musik til dans.

Drikkevarer kan købes i baren.

Læs programmet, udfyld kuponen og køb din billet 6. oktober 2016 i Borgerservice.

Billetpris: 210 kr.

Det er muligt at holde billetprisen på et rimeligt niveau takket være Byrådets ikke uvæsentlige tilskud.

18 Broen 3 • September 2016

Menu

Varmrøget hvid fisk med råmarineret rødbede, toppet med friske krydderurter og vendt i porreolie Hjemmebagt brød

Hovedret Smagfuld kvalitets oksepølse med hjemmelavet sauerkraut og kraftig dijon Kyllingeoverlår i øl marinade, hertil lækker grøn salat og ’bratkartoffeln’ á la Jespers Torvekøkken

Dessert Ægte oktoberfest apfelstrudel ”up side down” med creme fraiche Kaffe og the Til menuen serveres en halv flaske hvid- eller rødvin pr. person.

Yderligere drikkevarer: vin, øl, drinks, vand, sodavand og et mindre udvalg af spirituøse drikke kan aftenen igennem købes i baren.

Alt sammen til rimelige priser.

Underholdning og musik TYROLERORKESTRET VEJGAARD TAARNBLÆSERLAUG er et lille bindegalt blæseorkester med speciale i tyrolerlignende musik. Repertoiret spænder fra Mozart til Madonna og fra Aqua til AC/DC. Der er gode muligheder for at få plejet både bodega- og lattermusklen.

TENNISBAND giver dig cremen af de sidste fire årtiers hit-musik i et halsbrækkende, hæsblæsende, velspillet og sporty show med energien og følelserne uden på de stramme tennisshorts. Kodeordet er underholdning, så kast dig ind i kampen og gå fuldstændig McEnroe sammen med alle de andre.

MASTER FATMAN vender ’plader’ !

holdes i Grønnemose

Skoles festsal Høje Gladsaxe Torv 4

Fredag 28. oktober 2016

Billetsalg

Vigtigt Det er en røgfri fest! Rygning må kun ske udendørs på forpladsen Der er fri garderobe – på eget ansvar – tag din gamle frakke på!

Der vil være vagtmandskab til stede under hele festen Vi sætter pris på, at I er på jeres pladser senest kl. 17.45, hvor spisningen begynder Der er kun adgang til festen med gyldig billet.

Billetter

Kl. 21 billetter Når festen er udsolgt vil der være mulighed for at købe et vist antal billetter til festen efter kl. 21.

Billetsalg Billetter kan købes – med Dankort, MobilePay eller kontanter– i festudvalgets bod i Borgerservice på Rådhuset: Torsdag 6. oktober 2016 kl. 8-9.

Rådhuset er åbent fra kl. 7 og en eventuel kø før kl. 7 starter udenfor og flytter ind i den gamle rådhushal, når Rådhuset åbner.

Billetbestilling

Obs! Kom venligst med Dankort, MobilePay eller optalte kontanter. Salg af eventuelt resterende billetter vil blive offentliggjort på FOKUS og solgt i Borgerservice torsdag 13. oktober 2016 kl. 15-17.

Festkomité 2016 Brian Brønd, Pia Steenberg og Dorte Thorsen.

Glemte ting Hvis du kommer fra festen uden din jakke, din pung, et smykke eller noget andet, er du velkommen til at ringe til Dorte Thorsen på 39 57 59 83 og høre om netop det, som du mangler er blevet fundet. Glemte ting gemmes til og med 1. december 2016.

Personlig billet til Gladsaxe Kommunes personalefest fredag 28. oktober 2016 kl. 17-02 udleveret til:

Cpr-nr. og navn:

Ta’ med

Festkomitéen gør opmærksom på, at der er et begrænset antal billetter.

Alle billetter har et nummer, som hører til et bestemt bord. Bordene er til enten 8 eller 16 personer.

Nogle borde vil være placeret på dansegulvet, og de vil blive fjernet efter middagen.

Når du køber en billet, skal tilmeldingskuponen afleveres til festkomitéen i udfyldt stand.

Køber du billetter for en gruppe, skal der være en kupon for hvert enkelt gruppemedlem med cpr-nr. og underskrift af hver enkelt festdeltager.

Denne procedure skal sikre, at kun

ansatte i Gladsaxe Kommune får glæde af Byrådets tilskud til festen.

Arbejdssted: Underskrift:

Du kan betale med Dankort, MobilePay eller kontanter.

Broen 3 • September 2016

19

96 Gladsaxehold til DHL-stafet i Fælledparken Der var sommersol og næsten skyfri himmel, da mere end 400 medarbejdere tirsdag 30. august var samlet om hygge og motion i Fælledparken. Og der blev løbet stafet med stor entusiasme og bagefter hygget med mad fra den store fællesgrill og kolde drikke.

Hør om Sisse Fiskers opskrift til livet

I samarbejde med Bibliografen inviterer Personaleforum til foredrag onsdag 9. november kl. 19-21.

De fleste kender Sisse Fisker som tv-vært på DR. Nu har hun sagt jobbet op, for blandt andet at forfølge sin drøm om at finde opskriften på et sundere og længere liv.

Selv har hun taget nogle chancer, men understreger i sine foredrag også, hvor vigtigt det er at tage ansvar og sætte sig på førersædet i sit eget liv.

I 2015 udkom Sisse Fiskers bog ’Livets opskrift’, der sætter fokus på, hvordan danskerne kan opnå et sundere og længere liv.

Tilmeld dig foredraget på det tværfaglige kursuskatalog på gladsaxe. plan2learn.dk – søg på ’Sisse Fisker’.

20 Broen 3 • September 2016

25-års jubilæer 1. oktober Hanne Jethe Brohammer, pædagog, Børnehaven Tusindfryd 12. oktober Janni Michelsen, børnehaveklasseleder, Skovbrynet Skole 1. november Kirsten-Mette Birked Griese, overlærer, Specialgruppe Grønnemose 1. november Karen Høgenhaven Strøm, pædagog, Børnehaven Sommerfuglen 9. november Susanne Schou Frandsen, skolepædagog, SFO Bagsværd 25. november Frank Bo Nørgaard-Pedersen, skolepædagog, SFO Mørkhøj 1. december Ingelise Haag, børnehaveklasseleder, Grønnemose Skole 1. december Henny Vanja Kronberg, hjemmehjælper, Hjemmeplejen Øst

40-års jubilæer 1. november Kirsten Nordentoft, overlærer, Specialgruppe Grønnemose 16. november Lene Segerlund Nielsen, dagplejer, Dagplejen Syd 1. december Bent Flemming Klamer, overlærer, Ungdomsskolen

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kolleger og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen. Send dit svar senest 20. november på FOKUS / Personale / Tip en 13’er – eller send denne side, hvis det kniber.

1. Hvor er der kursus i førstehjælp – grundkursus?

8. Hvilken farve T-shirt har Sundt Liv Vejledernes sygeplejersker på?

¢ 1: Højgården ¢ x: Bagsværd Stadion ¢ 2: GPV

¢ 1: Ræverød ¢ x: Frisk grøn ¢ 2: Bølgende blå

2. Hvad står APV for?

9. Hvornår er årets personalefest?

¢ 1: Arbejdsprøvning ¢ x: Arbejdspladsvurdering ¢ 2: Arbejdsvarsling

¢ 1: Fredag 21. oktober ¢ x: Fredag 28. oktober ¢ 2: Fredag 4. november

3. Hvad stiller det nye

10. Hvor mange Gladsaxehold

ledelsesgrundlag skarpt på? ¢ 1: Hvordan lederne taler sammen ¢ x: Uddannelse af ledere ¢ 2: De ledelsesrelationer, der er vigtige som leder

4. Hvad har Bakkegården arbejdet på at forbedre under et Professionel Faglighed-projekt?

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen: Helene Tang-Nielsen børnehusleder Børnehuset Myretuen Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

deltog i DHL-stafetten? ¢ 1: 86 hold ¢ x: 90 hold ¢ 2: 96 hold

11. Hvilken rolle får de 100 nyuddannede læringsagenter?

¢ 1: Måden de tager imod nye beboere ¢ x: Rammerne omkring måltidet ¢ 2: Samarbejde med de pårørende

¢ 1: De skal støtte deres kolleger i arbejdet med at styrke børnenes læring ¢ x: De skal peppe frikvartererne op på lærerværelset ¢ 2: De skal holde orden på skolerne

5. Hvad hjælper rød, gul, grøn metoden

12. Hvilken virksomhed er gået

beboerne på Cathrinegården til?

ind i et samarbejde om

Send dit svar senest 20. november til: Jesper Nicolajsen

Strategi, Kommunikation og HR Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

aktiviteter i Høje Gladsaxe ¢ 1: At blive selvstændige og lære at tage valg ¢ x: At færdes sikkert i trafikken ¢ 1: Maersk ¢ 2: At kende forskel på farver ¢ x: B&O ¢ 2: Dyrup

Michael de 120 km. på landevej? ¢ 1. ¢ x: ¢ 2:

28,8 km/t 37,5 km/t 39,9 km/t

Titel:

¢ 1: Tulle ¢ x: Trille ¢ 2: Trolle

Navn:

på Møllegården deres nye robotmedarbejder?

Mail:

7. Hvad kalder medarbejderne

13. Med hvilken gennemsnitsfart kørte

Telefon:

lukkede Gladsaxedagen? ¢ 1: Lukas Graham ¢ x: Gnags ¢ 2: Outlandish

Afdeling / institution:

6. Hvad hedder bandet, der

Broen 3 • September 2016

21

100 agenter skal styrke læringen i skolen Der var masser af højt humør og høje forventninger på skolebørnenes vegne, da der før sommerferien var translokation for 100 nyuddannede læringsagenter på Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, GPV. De 100 læringsagenter er alle lærere og pædagoger fra Gladsaxes skoler, som har fået en særlig tillægsuddannelse, så de kan hjælpe og støtte deres lærer- og pædagogkolleger i det daglige arbejde med at styrke børnenes læring og gøre dem så dygtige, som de kan blive.

I forvejen har alle lærere og pædagoger, som en del af implementeringen af skolereformen i Gladsaxe, været på en lokal grunduddannelse i metoden ’Synlig læring’, som forskningen har peget på som en væsentlig faktor, når det gælder om at forbedre den enkelte elevs læring og fremskridt.

Særtilbud på ’Nilens Stjerne’ i Tivoli Som medarbejder i Gladsaxe Kommune kan du få rabat på Eventyrteatrets familiemusical ’Nilens Stjerne’ i Tivoli inklusive adgang til snigpremiere på Halloween i forlystelses­ haven. Onsdag 12. oktober klokken 19-21 holder Eventyrteatret en særforestilling i Tivoli – her kan du opleve teatrets 25-års jubilæumsmusical ’Nilens Stjerne’ med særrabat som ansat i Gladsaxe Kommune.

For 290 kr. får du billet til forestillingen, adgang til Tivoli under lysfesten samt gratis forlystelser klokken 17-19 og 21-22. Til sammenligning koster teaterbilletten normalt 320 kr., entréen til Tivoli 100-110 kr. og turpas 220 kr.

Forestillingen er et eventyr, som tager dig på en rejse fra nutidens København tilbage til de gamle egyptiske guder.

Læs mere, herunder hvordan du bestiller, i materialet under ’nyheder’ på FOKUS.

22 Broen 3 • September 2016

Samarbejde mellem fire kommuner Det er ikke kun læringsagenterne, der har været på uddannelse for at kunne støtte op om den udvikling, som Gladsaxe Kommune har sat i gang som en udløber af skolereformen.

Gladsaxe Kommune samarbejder med Gentofte, LyngbyTaarbæk og Rudersdal kommuner om en stor uddannelsesog udviklingsindsats som alle medarbejdere og ledere har været en del af.

Som en del af indsatsen bliver der også uddannet lokale virkningscoaches, der løbende skal forholde sig til den virkning, de forskellige udviklingstiltag har på børnenes læring og lave tiltag, der sikrer, at udviklingen går den rigtige vej.

Udviklingsindsatsen støttes økonomisk af A.P. Møller Fonden og evalueres af Danmarks Evalueringsinstitut samt førende internationale forskere inden for synlig læring.

Læs mere på gladsaxe.dk/skolereform eller www.4kommuner.dk

Farverigt samarbejde om sociale aktiviteter i Høje Gladsaxe Gladsaxe Kommune, beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe og farvevirksomheden Dyrup har indledt et tæt samarbejde, der skal understøtte sociale formål i Høje Gladsaxe området.

Første skridt var et kunstprojekt, hvor beboere og medarbejdere fra Dyrup sammen med en kunstmaler forskønnede en række store betonelementer omkring den lokale parkourbane.

Det udsmykkede parkour-areal blev officielt åbnet af borgmester Karin Søjberg Holst (A) og administrerende direktør for Dyrup, Peter Sørensen, ved Høje Gladsaxes årlige beboerfest lørdag 6. august. Herefter blev der sat lys på værkerne med midlertidigt lys.

Samarbejdet om kunstprojektet i Byens Arena mellem Gladsaxe Kommune, beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe og Dyrup har afledt en række yderligere samarbejdsmuligheder.

Dyrup har eksempelvis doneret materialer til Beboerrådgivningen i forbindelse med andre projekter i området, og parterne arbejder desuden på udviklingen af et uddannelseskoncept, hvor elever fra eksempelvis Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole, GXU, samt de lokale folkeskoler kan få et indblik i arbejdet i en international virksomhed.

Ny strategi for Bydele i Social Balance gladsaxe.dk

balance Bydele i social Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune

Som et led i arbejdet for at styrke den sociale balance i Gladsaxes bydele, har Gladsaxe Byråd i foråret 2016 vedtaget en ny strategi for området. Strategien sætter retning for hele organisationen, så kommunen får et fælles grundlag for at prioritere indsatsen med at skabe social balance. Målet er, at bruge resurserne og energien der, hvor udbyttet er størst.

Strategien skal sikre, at de borgere, der bor eller vokser op i udsatte bydele, har lige så gode livsmuligheder, som hvis de boede et andet sted i kommunen. Målet er også at tiltrække flere borgere, der bidrager med resurser til fællesskabet i kommunens udsatte bydele.

Tre spor udstikker retningen for den komplekse opgave: Et socialt spor, et fysisk spor og et organisatorisk spor.

Læs mere om den nye strategi på FOKUS / Forvaltninger / Social balance

Broen 3 • September 2016

23

Michael deltog i cykelEM for d øve

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Michael Pausgaard, virksomhedskonsulent i Gladsaxe Jobcenter, var den ene af to danske deltagere ved EM i cykling for døve i Belgien i midten af august.

Det blev til en placering midt i feltet, der bestod af væsentligt yngre ryttere end ham selv.

Den stod på tre dages intensiv konkurrencecykling for Michael Pausgaard, da han i august deltog i EM i cykling for døve i Belgien. Konkurrencen bestod af et pointløb på bane, en enkeltstart og et landevejsløb.

Michael Pausgaard udgik af pointløbet, men kørte den 32,2 km. lange enkeltstart på 48 min., hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på 39,4 km/t. Landevejsløbet på 120 km. kørte han med en gennemsnitsfart på 37,5 km/t. Det blev kørt på en 10 km. rundstrækning, hvor lidt over 1 km. blev kørt på brosten.

Meget yngre konkurrenter Det rakte til en 21. plads i enkeltstarten, ud af et felt på 32 ryttere, og en delt 13. plads i landevejsløbet. Et resultat som 50-årige Michael Pausgaard er rigtig godt tilfreds med.

Ikke mindst fordi han konkurrerede i eliterækken, hvor deltagerne alle var mellem 22-32 år.

– Det er en præstation, jeg er rigtig stolt af. Ikke mindst fordi jeg kørte mod ryttere, der var en del yngre end mig. Var jeg i stedet stillet op i master-klassen over 41 år, så ville jeg med mine tider havde fået en medalje Broen 3 • September 2016

om halsen. Men jeg kan godt lide den skærpede konkurrence i eliterækken, siger Michael Pausgaard.

Udtagelsen til EM kom efter han 12. juni 2016 overraskende vandt DM i cykling for døve. Siden har den stået på masser af timer på cyklen. Hele 3.900 træningskilometer er der kommet i benene fra maj til august, blandt andet via ’Vi cykler til arbejde’ – til og fra bopælen i Hillerød.

Kører på forkant med intuitionen Alle ryttere skal inden løbet have dokumenteret deres hørehandicap via en IOC godkendt høretest. Michael Pausgaard mistede selv hørelsen i 2006, hvor han som selvstændig med fabrik i Herlev og seks ansatte, gik ned med stress. Han fik en voldsom tinnitus, der efter blot tre dage blev afløst af total stilhed. Året efter fik

han indopereret en CI, Close Ear Implementation. Der gav ham hørelsen tilbage, og han kan i dag arbejde og leve på ’normale’ vilkår. Dog må han tage sin CI af, når han cykler. Den larmer nemlig for meget.

– Når du intet kan høre, skal du hele tiden være meget opmærksom og sikker på, hvad der sker omkring dig. Du skal se det hele, fordi du ikke instinktivt kan betro dig til det, du hører. Det kræver meget af din koncentration, fordi du hele tiden skal være på forkant med din intuition, fortæller Michael Pausgaard, der ikke en helt uerfaren cykelrytter. Han har kørt som drengerytter og blandt andet været udtaget til ungdomsVM. Men først for et par år siden tog han for alvor cyklingen op igen. Nu vil han satse på mountainbike, hvor han blandt andet vandt sølv ved DM sidste år.