Broen 2016 4 december web

Medarbejderbladet Broen 4 • December 2016

17 gett20 2013 Bud ppor Årsra

17 Budget 20 2013 Årsrapport

Budget 2017 Årsrapport 2013

Budget 2017 

17 et 20 13 Bupdpgort 20 Årsra

Budget 20173 Årsrapport 201

17 Budgetrt 20 2013 Årsrappo

t 2017 Baupdpgoert 2013 r s r Å

investeringer  Store i velfærden

01173 2 t e g d u B pport 20 s r Å ra

netværk hjælper  Prisvindende unge ind i arbejdslivet ærere og elever kiggede ind  Li Fremtidens Skole og pædagogik  Klimatilpasning går hånd i hånd

Læs også: Medarbejderundersøgelsen: Vi skal dele de gode ideer  Vold er noget vi forebygger, håndterer og taler om  Naboer går sammen om praktik for unge  ’Svane’ på menuen i rådhusets kantine

Tip og vind fire billetter til Bibliografen

Kursustilbud januar-juni 2017 Introduktionskursus for nyansatte Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads Sted: Rådhuset, byrådssalen 2. februar, kl. 14-15.30 18. maj, kl. 14-15.30 22. juni, kl. 14-15.30

Fagsystemer Indkøbssystemet – intro Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, GPV 17. januar, kl. 8.30-12.30 21. februar, kl. 8.30-12.30 21. marts, kl. 8.30-12.30 26. april, kl. 8.30-12.30 16. maj, kl. 8.30-12.30

Økonomisystem-intro

Ledelseskurser Praksisnær ledelse for førstelinjeledere Sted: Søgård 18. januar – 14. juni (18 mødegange) Generelle ansættelsesforhold Sted: Bagsværd Stadion 24. april, kl. 8-12

Økonomisystem for ledere (intro) Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, GPV 27. april, kl. 9-15.30

Arbejdsmiljø, MED og Førstehjælp

Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, GPV 26. januar, kl. 9-15.30 2., 30. marts, kl. 9-15.30 18. maj, kl. 9-15.30 8. juni, kl. 9-15.30 Tilmeld dig kurser i det elektroniske kursuskatalog, Plan2Learn, på gladsaxe.plan2learn.dk Bemærk: afbudsgebyr på 2.000 kroner opkræves afdelingen ved udeblivelse og ved afbud efter tilmeldingsfrist opkræves 1.000 kroner.

Bemærk tilmeldingsfrister: Kurser med intern oplægsholder– en uge før.

Kurser med ekstern oplægsholder – en måned før.

Arbejdsmiljøuddannelsen – seks uger før.

Arbejdsmiljø – Arbejdsmiljøuddannelsen Sted: World Trade Center Ballerup 31. januar, 1. februar, 27. februar kl. 8.30-16.30 14., 15. marts, 5 april. kl. 8.30-16.30 16., 17. maj, 14 juni. kl. 8.30-16.30

Førstehjælp – grundkursus inklusive hjertestarter Sted: Bagsværd Stadion 28. marts, kl. 8.30-16

Husk at Personaleforum laver en række arrangementer i løbet af året foruden faste motionshold.

Du kan finde mere information i det tværfaglige kursuskatalog, Plan2Learn, på gladsaxe.plan2learn.dk

2

Broen 4 • December 2016

Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef lokal 5020 csfuba@gladsaxe.dk

Redaktion:

Vi styrker de store velfærdsområder

Jesper Nicolajsen, redaktør Strategi, Kommunikation og HR lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Tine Vedel Kruse, afdelingschef for Strategi, Kommunikation og HR lokal 5079 tivekr@gladsaxe.dk Annali Rytter, kommunikationsmed­ arbejder, Strategi, Kommunikation og HR lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Signe Strandby Nielsen, kommunika­ tionsmedarbejder, Strategi, Kommuni­ kation og HR signie@gladsaxe.dk Victor Viemose Andersen, journalist­ praktikant, Strategi, Kommuni­­kation og HR vicand@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker Strategi, Kommunikation og HR lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk

Foto: Gladsaxe Kommune med flere

100 procent bionedbrydelig tryksag Tryk: KLS PurePrint A/S Papir: PurePrint Oplag: 3.570

Broen er medarbejderblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange årligt.

Ideer og indlæg til næste nummer bedes sendt senest 15. februar 2017 til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk

I Gladsaxe har vi tradition for brede budgetforlig. Den tradition blev holdt i hævd, da et bredt flertal i Gladsaxe Byråd 12. oktober 2016 vedtog budget­ tet for 2017. Forligspartierne bag bud­ gettet er Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konserva­ tive Folkeparti og Det Radikale Ven­ stre. Dermed står 18 ud af Byrådets 25 medlemmer bag budgettet.

I Byrådet har vi en fælles ambition om, at Gladsaxe skal være et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Vi har formuleret langsigtede og strate­ giske mål i vores kommunestrategi, og vi har sat gang i mange store projekter, som understøtter vores mål. Med bud­ get 2017 bygger vi oven på og styrker de projekter, vi allerede har sat i søen og møder kommende udfordringer med nye initiativer.

I disse år sker der mange ændrin­ ger på sundhedsområdet, hvor kom­ munerne overtager flere opgaver fra sygehusene. Derfor styrker vi indsatsen på sundhedsområdet markant. Det gør vi blandt andet med en forsøgsordning rettet mod borgere med lavt BMI. Vi styrker også indsatsen for borgere i eget hjem og indsatsen på seniorcen­ trene for borgere med demens. Vi har også sat midler af til at undersøge mulighederne for at etablere et sund­ hedshus, ligesom vi skal se på organi­

seringen af de praktiserende læger i kommunen.

Vi styrker initiativet tidlig indsats og sikrer fortsat udbygning af vores dagtilbud og skoler. Det er med til at understøtte, at vores børn og unge får de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Det er desværre ikke alle unge, som har de nødvendige forudsætninger for at begynde en uddannelse eller et job. Derfor gør vi en særlig indsats over for netop denne gruppe af unge.

Vi prioriterer adgang til moderne idrætsfaciliteter året rundt. Glad­ saxe Svømmehal bliver renoveret, og vi etablerer en kunstgræsbane ved Gladsaxe Skole. Vi vil desuden købe det tidligere Blaagaard Seminarium, så vore skoler og dagtilbud får glæde af de gode idrætsfaciliteter. Endelig vil vi fortsat have stor fokus på udvikling af grønne og rekreative arealer, ligesom arbejdet med klimasikring fortsætter.

Samtidig effektueres den lettelse af indkomstskatten, som blev aftalt sidste år og fra 2017 vil virksomhederne også mærke en lettelse ved en sænkelse af dækningsafgiften. Alt dette kan lade sig gøre, fordi kommunen har en god og solid økonomi, og fordi vi hele tiden har fokus på at sikre en effektiv drift og på at omprioritere vores midler til de områder, hvor behovet er størst.

I dette nummer af Broen kan du blandt andet læse, hvordan budget­ tet styrker arbejdet med at sikre, at flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Du kan også læse om arbejdet med fremtidens skole og om en innovativ regnvandsløsning ved et af vores børnehuse.

Karin Søjberg Holst, borgmester

Broen nr. 4 • December 2016

3

Store investeringer i velfærdsproduktionen Bo Rasmussen

Gladsaxe er en velfærdskommune, der går for­ rest i udviklingen af velfærden. Det afspejler sig overordnet i målene i Kommunestrategien, og Byrådets visioner kanaliserer sig videre ned i budgettet, der investerer massivt i velfærdspro­ duktionen.

Budgettet for 2017 bygger videre på sidste års budget og investerer i tidlig indsats, beskæf­ tigelse, skoler, dagtilbud, miljøet, infrastruktu­ ren og den kommende letbane. Det er lang­ sigtede velfærdsinvesteringer, der skaber gode rammer for at alle børn, unge og voksne kan tri­ ves og virksomhederne udvikle sig i den rigtige retning. Investeringerne skal gerne betale sig selv tilbage på sigt i for eksempel færre sociale udgifter, færre udgifter til anbringelser og flere skatteindtægter fra borgere og virksomheder.

– I Gladsaxe har vi et solidt økonomisk fundament, som afspejler sig i et godt og solidt budget. Det gør, at vi kan gå forrest i udviklin­ gen af velfærden. Det er i høj grad også medar­ bejdernes fortjeneste, fordi vores økonomiske handlemuligheder også er et resultat af, at medarbejderne på alle niveauer arbejder ansvar­ ligt og effektivt. Derfor skal vi fortsat have fokus på en ansvarlig og effektiv drift, hvor vi afsøger nye og smartere måder at gøre tingene på, siger kommunaldirektør Bo Rasmussen og understre­ ger, at vi, ligesom andre kommuner, er underlagt en effektiviseringsdagsorden. Senest med det

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

4

Budget 2017 investerer massivt i velfærden ud fra et solidt økonomisk fundament, der afspejler at medarbejdere på alle niveauer arbejder effektiv og med økonomisk ansvarlighed. Det er vigtigt, at vi fastholder den gode kurs og fortsat fokuserer på en effektiv drift og et lavt sygefravær, påpeger kommunaldirektør Bo Rasmussen.

Broen 4 • December 2016

moderniserings- og effektiviseringsprogram, der er aftalt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen i aftalen om kommunernes økonomi for 2017.

En effektiv administration De faglige udfordringer ændrer sig også kon­ stant. Opgaverne skal løses helhedsorienteret og ofte på tværs af administrative enheder. Derfor skal der i Gladsaxe Kommune sættes lys på den administrative organisering af opgaveløsningen med en administrationsanalyse i løbet af 2017.

– Det handler ikke om at spare stillinger væk, men om at gøre status og give organisatio­ nen et servicetjek, hvor vi skal se på, om admi­ nistrationen er organiseret optimalt i forhold til at kunne imødekomme de nye udfordringer.

I analysen skal vi også se på, om der arbejdes effektivt i forhold til at bruge digitale værktøjer.

Det handler i bund og grund om at sikre, at vi løser opgaverne på den mest hensigtsmæssige måde og anvender organisationens resurser og kompetencer bedst muligt, siger Bo Rasmussen.

Fortsat fokus på sygefravær Et lavt sygefravær er en vigtig forudsætningen for at have en effektiv organisation. I Gladsaxe har de senere års fokus på at nedbringe sygefra­ været haft en rigtig god effekt. Sygefraværet er i perioden 2011 til 2015 faldet med 16 procent fra 5,7 procent til 4,8 procent. Sygefraværet skal fortsat være et indsatsområde, og målet er, at sygefraværet skal falde med 0,1 procent­ point om året frem mod 2018, hvor Gladsaxe Kommune gerne skal ligge blandt den bedste tredjedel i landet.

– Der bliver arbejdet rigtig godt med sygefravær i organisationen, og de seneste års resultater viser, at vi er godt på vej. Men vi skal fortsat have fokus på at nedbringe sygefraværet med nye administrative værktøjer og læring og inspiration på tværs af organisationen. Vi ved, at dårligt arbejdsmiljø og trivsel smitter af på sygefraværet, og derfor håber jeg, at vi med medarbejderundersøgelsen, og den dialog om

arbejdsmiljøet, der pågår på arbejdspladserne, vil se en positiv afsmitning på sygefraværet, siger Bo Rasmussen. Senest holdt Hovedudval­ get i slutningen af oktober en temadag om syge­ fravær, hvor der blev delt erfaringer på tværs.

Samtidig drøftede Hovedudvalgets medlem­ mer – på baggrund af nogle konkret cases – de svære dilemmaer, der kan være forbundet med håndteringen af konkrete sygefraværssager.

– Det var en lærerig dag for os alle. Det er vigtigt, at vi tør tale om de svære ting og dilem­ maerne. Det er med til at styrke vores tillid til hinanden og skabe de bedste løsninger fremad­ rettet. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at man taler åbent om sygefraværet og dilemmaerne i de lokale MED-udvalg, siger Bo Rasmussen.

Mere service for færre penge Budget 2017 bygger videre på sidste års budget og investerer i de store velfærdsområder. Der er blandt andet afsat ekstra midler til beskæf­ tigelsesindsatsen med henblik på at sikre, at kommunens unge tidligt får et fodfæste på arbejdsmarkedet, ligesom der bliver investeret massivt i skoler, daginstitutioner, infrastruktur, klimasikring og den kommende letbanen.

– Medarbejderne er helt centrale brikker i velfærdsproduktionen. Når Byrådet investerer så massivt i velfærden, så er det samtidig en invitation til medarbejderne om at vi, inden­ for de givne rammer, bringer vores viden og faglighed i spil og er medskabere af fremti­ dens velfærdsløsningerne på de store vigtige velfærdsområder. Alt sammen i tillid til, at vi fortsat arbejder effektiv og med en høj grad af økonomisk ansvarlighed, siger Bo Rasmussen.

Du kan læse mere om budget 2017 på gladsaxe.dk/budget2017 Broen 4 • December 2016

5

Vi skal have de unge ind i arbejdslivet Udsatte unges tilknytning til arbejdsmarkedet er et vigtigt fokusområde i budgetaftalen. Én af de medarbejdere, der skal forvandle visioner og tal til konkrete resultater, er Adam Martin, virksomhedskonsulent i Ungeenheden. Han er en af drivkræfterne bag virksomhedsnetværket VUVA og den socialøkonomiske virksomhed CREW, som nu er kommet på budgettet.

Af Signe Strandby Nielsen, kommunikationsmedarbejder

Adam Martin

6

– Jeg har verdens fedeste job og møder så mange inspirerende mennesker, som alle bidrager til at få Gladsaxes udsatte unge ind på arbejdsmarkedet, siger Adam Martin, virksomhedskonsulent i Ungeenheden.

I september måned kunne 22 lokale virksom­ heder gå hjem fra Gladsaxe Erhvervskonference med en flot glas-statuette som bevis på deres engagement i virksomhedsnetværket VUVA – og at de havde modtaget Gladsaxe Erhvervspris.

Med til prisoverrækkelsen var Adam Martin, virksomhedskonsulent i Ungeenheden og en af initiativtagerne til VUVA, Virksomhedsnet­ værket for Unges Vej ind i Arbejdslivet. Adam Martin er oprindeligt uddannet eksportingeniør.

Han kender erhvervslivet indefra, da han har arbejdet i den private sektor i ti år. Men det fri­ villige arbejde som projektleder for Red Barnet Ungdom, fik ham til at skifte kurs. Arbejdet med de udsatte 13-15-årige drenge var meningsfuldt, men der var for lidt fokus på, hvad de unge kunne bidrage med, og det ville Adam Martin gerne gøre noget ved.

Flere varer på hylderne En master i social entreprenørskab blev start­ skuddet for en ny karriere, og i 2014 fik Ungeen­ heden en ny energisk medarbejder, der brændte for at få udsatte unge ud i arbejdslivet. Den nyansatte virksomhedskonsulent var egentlig Broen 4 • December 2016

ansat til at skabe fritidsjob, men på et tidspunkt blev det klart, at han måtte udvide butikken.

– Jeg var nødt til at få flere tilbud på hyl­ derne. Det handler om at se mulighederne og tænke i helheder. Alternativet var, at jeg skabte fritidsjobs, mens en anden medarbejder etable­ rede lærepladser, og en tredje startede skolevirksomhedssamarbejde. Det er mange kom­ munale konsulenter, som virksomhederne skal møde. Og det tager lang tid at etablere kontak­ ter. Det er mere effektivt med en bredspektret indsats og én samlet indgang for virksomhe­ derne, fortæller Adam Martin.

Vi laver skålen sammen Løsningen blev at skabe virksomhedsnetværket VUVA, der arbejder for at give lokale unge et positivt første møde med arbejdslivet.

– Fremfor at bede virksomhederne om at fylde skålen, er de nu med til selv at designe skålen og til at bestemme, hvad der skal fyldes i den. Det gør hele forskellen, siger Adam Martin.

Siden starten i 2015 har VUVA skabt 100 fritidsjobs til Gladsaxes unge og etableret nye samarbejder med de lokale skoler om praktik og undervisningsforløb, der inddrager virksomhe­ derne på en ny måde.

– Det var ikke sket uden opbakningen fra min chef, som har givet mig frihedsgraden til at kaste mig over ideen med virksomhedsnetvær­ ket, siger Adam Martin, der samtidig fremhæver en af de frivillige, Preben Christiansen, som afgørende for netværkets succes. Han står for meget af den daglige kontakt med de unge og virksomhederne.

Fællesskab og færdigheder Det næste skud på stammen er den socioøkonomiske virksomhed CREW, der starter op i 2017 og skal sikre, at de unge får en tilknyt­ ning til arbejdsmarkedet, mens de stadig går i folkeskole.

– Det er sindssyg svært at finde jobs til unge, der endnu ikke har færdiggjort 9. klasse. Men det er ret sent, hvis de først begynder at få en

De 22 virksomheder i VUVA-netværket modtog Gladsaxe Erhvervspris for deres fælles indsats for Gladsaxes unge.

hvorfor de blev i jobbet, så er det på grund af kollegerne, og fordi det er sjovt at gå på arbejde.

Med VUVA og CREW er det håbet, at flere af Gladsaxes unge kan blive en del af et positivt arbejdsfællesskab, som kan danne et solidt fun­ dament for deres fremtidige arbejdsliv.

Strategi, Kommunikation og HR har bistået med Ungeenhedens informationsmateriale.

Vis social ans varlighed Hvis I har lyst til at engagere jer i jeres lokalområde elle r har spørgsmål til CSR i udsatte boli gområder, kan I ket for Unges Vej ind i Arbejdslivet kontakte Adam vær Ma snet rtin hed og fritidsjobkoordVirksom, CSR-konsulent inator, på telefon 24 90 15 48 eller mail: adknm a@gladsaxe.dk

gladsaxe.dk

VÆR MED!

ing i det giver men – vi er med, ford

rket papir • Oplag:

50 • Marts 2015

CSR i udsatte boligområder udføres af: Ungeenheden i Gladsaxe Social Balance i Høje Gladsaxe og Værebro Park i et samarbejd e med Ministeriet for by, bolig og landd istrik ter BL – Danmarks almene boliger og Foreningen Nyda nsker

Erfaring søges

Edlers • Tryk:

Gladsaxe Kommun

e • Trykt på miljømæ

V I RK S

Gladsaxe Komm une ing til Ungeenheden en tidlig tilknytn “Vi tror på, at– Gladsvejen til uddannelse baner axe Udda Gladsarbejds axevemarked j 378,et1.” sal, 2860 nnelsesvej SøboVUVA og beskæf tigelse. rg Telefon: 39 57 50 00 Mail: UGUfritid E N U M M s-stu X E KO diejo G L A DS A b@gladsaxe.dk T VÆRK E T I O M H EDS N E

Layout: Mette

tilknytning til arbejdsmarkedet som 16-årige.

To år er simpelthen for kort tid til at lære dem, hvad det vil sige at have et job. Det er også let­ tere at få dem ind på et positivt spor, jo yngre de er, fortæller Adam Martin.

CREW ansætter de unge, som så løser for­ skellige opgaver for virksomhederne i VUVAnetværket. De unge er måske ikke parate til et fast fritidsjob, men kan sagtens løse mindre enkeltstående opgaver. Det minder lidt om et vikarbureau, men med den afgørende forskel, at de unge også modtager undervisning. Lokale butikschefer vil for eksempel klæde de unge på ved at undervise dem i LOT-numre, kassebetje­ ning, håndtering af grønt og trimning af varer.

– Det giver de unge en succes-oplevelse, at de efterfølgende kan gå ned i Fakta med et certi­ fikat fra CREW som bevis på deres færdigheder.

Desuden er fællesskabet i fokus i CREW, da alt for mange unge oplever at være alene i verden, fortæller Adam Martin.

– Hvis man spørger de unge om, hvorfor de tog et fritidsjob, så svarer de fleste, at det var for pengenes skyld. Når man så spørger dem,

Åbn din virksomhed for en ung ...

CSR i udsatte

boligområder

fakta

”

Budget 2017-2020: Unge ind på arbejdsmarkedet Der afsættes i alt 11,5 millioner kroner til indsatser, der skal sikre, at kommunens unge bliver klar til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Heraf går 1,1 millioner kroner årligt til den socialøkonomiske virksomhed CREW. Der oprettes to stillinger, der skal sikre, at cirka 75 udsatte unge om året tilbydes fritidsjob gennem CREW.

Adam Martin

Virksomhedsnetværket VUVA fik Gladsaxe Erhvervspris Siden 2015 har netværket med 22 deltagende lokale virksomheder skabt 100 fritidsjobs til Gladsaxes unge samt etableret nye samarbejder med skoler om praktik og undervisningsforløb. I september modtog de Gladsaxes Erhvervspris for deres fælles, sociale indsats.

VUVA blev iværksat som et privat-offentligt samarbejde af Steen Michael Nielsen, stationsleder fra Falck, og Adam Martin, daglig leder af VUVA og virksomhedskonsulent fra Ungeenheden. Den socialøkonomiske virksomhed CREW er en udløber af VUVA.

Frem for at bede virksomhederne om at fylde skålen, er de nu med til selv at designe skålen og til at bestemme, hvad der skal fyldes i den. Det gør hele forskellen.

Broen 4 • December 2016

7

Susanne lærte om fremti i fællesskab med eleverne Projektet Fremtidens Skole skal ruste Gladsaxes skoleelever til det 21. århundrede. Lærer Susanne Lindgreen var med, da der i fire uger i efteråret var programmering, innovation, digitalt design og samarbejde på skemaet på Bagsværd Skole.

Af Victor Viemose Andersen, journalistpraktikant, vicand@gladsaxe.dk

4 uger, 84 børn fra 4. klasse, og et væld af 3D-printere, dioder, robotter og nye idéer. Det var ikke let at holde styr på trådene, da Bag­ sværd Skole i efteråret var testkanin for projek­ tet Fremtidens Skole.

Gladsaxe Kommune ønsker at uddanne sko­ leeleverne til det 21. århundrede, hvor arbejds­ markedet vil stille andre krav til kompetencer som innovation, samarbejde og problemløsning, end i dag. Det skal ske via en gentænkning af folkeskolen.

Fremtidens Skole er i øjeblikket i den spæde fase. Man har blandt andet holdt et visions­ værksted, hvor forældre og andre interesserede kunne komme med deres input, ligesom det anderledes undervisningsforløb på Bagsværd Skole har skullet afføde inspiration.

8

Fedt at have friere rammer Sidstnævnte var Susanne Lindgreen en aktiv deltager i. Som lærer på 4. klassetrin på Bag­ sværd Skole skulle hun facilitere den nye læring, hvilket hun syntes var en god udfordring.

– Det er fedt, at vi her giver eleverne lidt fri­ ere rammer. Normalt sætter fagene og karakte­ rerne nogle ret faste rammer for, hvad børnene skal vide og lære. Jeg tror, at friere rammer er fremtiden. Med måde selvfølgelig, siger Susanne Lindgreen.

Fag som dansk og matematik var i de fire uger erstattet af forskellige værksteder, som bør­ nene på skift kunne deltage i. Maker-værkstedet med innovation og opfindelser, Medie-værkste­ Broen 4 • December 2016

det med promovering af opfindelserne og Kodeværkstedet med programmering af robotter.

Under overskrifter som ‘Fattigdom’, ‘Fisk i Havet’ og ‘Miljø’ skulle eleverne lave nye opfin­ delser. Det blev blandt andet til en miljøvenlig stegepande, der kører på solceller, en bamse, der kunne lyse i mørke for de mørkerædde, og et headset til at indtale memoer, for eksempel indkøbssedlen på.

Lærerne var også på skolebænken I de uvante rammer var der stor læring at hente for børnene, og ikke mindst også for lærerne, fortæller Susanne Lindgreen. Med kun to dages forberedende kursus i bagagen, måtte hun improvisere i flere situationer.

– Jeg har aldrig lært så meget på så kort tid.

Også ting, som jeg aldrig havde troet, jeg skulle lære. Børnene er jo tit foran os voksne på det teknologiske område, så vi skal være vågne for at følge med og kunne give læring videre til dem, siger Susanne Lindgreen.

Under forløbet var hun ansvarlig for 3D-printning, ligesom hun blandt andet lærte at

iden e

Eleverne arbejdede med innovation.

anvende og instruere bør­ nene i at bruge en app til at programmere robotter.

Den teknologiske snilde er Susanne Lind­ green dog ikke helt ubekendt med, erkender hun. Hendes klasse har tidligere vundet Glad­ saxe-finalen i First Lego League, den verdensom­ spændende skoleturnering med fokus på innovation, hvor hendes hold fandt på at skåne klimaet ved at lave tang til toiletpapir.

Susanne Lindgreen var senere i Norge for at del­ tage i den nordiske finale i Bodø.

I kodeværkstedet blev der programmeret og løst opgaver.

Et selvtillidsboost til eleverne I First Lego League er de deltagende elever som regel i alderen 12-14 år, og Susanne Lindgreen erkender da også, at de mange nye udfordringer i Fremtidens Skole til tider kunne virke som for store mundfulde for nogle af eleverne i 4. klasse.

Men når tingene lykkedes var der stor glæde og stolthed at spore. Ikke mindst, da eleverne ved projektets afslutning skulle præsentere deres opfindelser for resten af skolen.

– Det gav et kæmpe selvtillidsboost til ele­ verne i 4. klasse, at de kunne noget, som 9.­ klas­ serne ikke kunne. Det var en stor oplevelse for dem, siger Susanne Lindgreen.

Hun fortæller, at hun trods enkelte udfor­ dringer med forløbet til enhver tid ville gøre det igen. Ikke mindst på grund af den glæde, som det skaber hos eleverne.

– Børnene elsker, når vi har nogle ting, som bryder lidt med konventionerne. Ting som First Lego League og Fremtidens Skole. De syntes, det er fedt at kunne fordybe sig i et projekt. Når jeg spørger dem, er det altid de ting, de husker, slutter hun.

fakta Fremtidens Skole Projekt Fremtidens Skole er et ambitiøst projekt på skoleområdet, der skal imødekomme fremtidens krav til den verden, vores børn vokser op i. Projektet er et tæt samarbejde og parløb mellem repræsentanter fra Gladsaxes folkeskoler, institutioner, Børne- og Kulturforvaltningen, faglige organisationer og byrådspolitikere.

Den overordnede plan for Fremtidens Skole ventes klar i 2017.

Broen 4 • December 2016

9

Klimatilpasning og pædagogik går hånd i hån Klimatilpasning behøver ikke altid være store forkromede projektet.

Børnehuset Nøddehegnet har fået løst en klimaudfordring på deres grund med en innovativ løsning, der ikke kun løser et konkret problem med regnvandet, men som også supplerer det pædagogiske arbejde i børnehuset.

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Dorte Duelund Pedersen

10

Jan René Rasmussen

Broen 4 • December 2016

Store klimakvarterer i Høje Gladsaxe og Bud­ dinge skal omstille Gladsaxe til fremtidens klimaforandringer og aflaste kloaksystemet, så man kan forebygge at det løber over og fylder kældre, huse og områder med urenset spilde­ vand.

Det er store projekter, der signalerer at Gladsaxe er parat til at gå forrest i arbejdet med at finde løsninger på fremtidens klimaudfor­ dringer. Derfor er der også i budgetperioden afsat cirka 450 millioner kroner til klimasikring og implementeringen af spildevandsplanen og andre grønne tiltag.

Måtte tænke kreativt Men klimatilpasning kan også være mindre tiltag, der spiller sammen med de omgivelser, de virker i. Det er ombygningen af børnehuset Nøddehegnet et godt eksempel på. Børnehuset ligger på en grund, hvor jordens sammensæt­ ning gør den uegnet til nedsivning af regnvand på egen grund. Samtidig gør kloakkens dimen­ sionering, at det er stærkt begrænset, hvor stor en del af grundens regnvand, der må ledes ud i kloakken. Derfor måtte Ejendomscenteret og Klimateamet tænker alternativt, da de skulle finde en løsning.

– Vi har en afløbskoefficient på 1/3 på grun­ den. Det betyder, at kun 33 procent af grundens areal kan være befæstet med bygning eller fast belægning og med afledning til det fælles kloak­ net. Vi kunne således ikke arbejde med traditio­

nelle løsninger som eksempelvis faskiner, men måtte finde en måde at holde på regnvandet, så det slet ikke ville ende i det offentlige kloaksy­ stem, fortæller arkitekt Jan René Rasmussen fra Ejendomscenteret, der har stået for projektet sammen med landskabsarkitekt Jesper Fog, også fra Ejendomscenteret og Daniel Grube Pedersen fra Klima og Natur.

Vandet en rekreativ resurse De har arbejdet med at finde løsninger, der udnytter vandet på stedet, så vandet bliver en rekreativ resurse for børnene og de ansatte i Nøddehegnet, og samtidig ikke belaster kloak­ nettet. Løsningen er lavet i et tæt samarbejde med Teknologisk Institut og rådgivningsvirk­ somheden Byggros.

– Vi har udviklet et projekt, der kan hånd­ tere meget store mængder nedbør på kort tid.

Ved at kombinere en række forskellige løsnin­ ger er det lykkedes os at få så god en løsning, at vi vil kunne klare et voldsomt regnvejr, der kun forekommer hvert femte år, siger Jan René Rasmussen.

Når det regner på det nyombyggede børne­ hus, ryger regnvandet ikke i kloakken, men i nogle store regnvandstanke. Herefter pumpes det gradvist ud over et grønt, levende tag og en grøn væg, hvor det opsuges og fordamper. Og skulle der komme et skybrud, løber den over­ skydende regn over i et rekreativt regnvandsbas­ sin. Samtidig er det ombyggede børnehus også blevet energirenoveret.

Giver også pædagogisk værdi Udover at være klimavenlig er der også læring at hente i den nye bygning for børnene. Blandt andet har den grønne væg planter, hvor nogle af dem også kan bruges i køkkenet til madlavnin­ gen.

– Regnvandsløsningen er blevet rigtig god.

Det er indbydende og pænt med nogle gode detaljer, og samtidig har vi tænkt klimaet ind.

Det gør, at børnene lærer, at de kan bruge natu­ ren aktivt til madlavning. For eksempel lærer de

nd Den grønne væg suger regnvandet til sig og dele af den kan endda bruges i madlavningen.

at skelne mellem, hvad der kan spises, og hvad der ikke kan, siger Dorte Duelund Pedersen, der er leder i Børnehuset Nøddehegnet.

– Vi taler meget med børnene om regn­ vandsbassinet, og de kan jo følge vandet, når det drypper ned udenfor vinduerne. Det er vug­ gestuebørnene, der kan se det dryppe og løbe,

så vi taler ikke direkte om klimating med dem, men det tror jeg på, at vi kommer til senere hen.

Men forældrene taler med de større børn om vandet i regnvandsbassinet, når de går hen over broen. Nogle gange er der meget vand og andre gange er der lidt, så på den måde opfatter de det som noget, der kan ændre sig, siger hun.

Landskabsarkitekst Jesper Fog fortæller om den grønne væg ved indvielsen.

Broen 4 • December 2016

11

Vi skal dele de gode ideer Tillid avær Sygefr

Samarbejde

Krav St ø tte

Retfærdighed

Mening Udvikling

Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse

Arbejdets resultater

Indeklima

Arbejdsstillinger

2017

mber

December

Januar

Februar

Marts Handleplaner

Dialogprocesser og opfølgning

Af Signe Strandby Nielsen, kommunikationsmedarbejder

sning Arbejdet med opfølgning på medarbej­ derundersøgelsen er godt i gang. Nogle afdelinger er allerede begyndt at udar­ bejde handleplaner, mens andre endnu ikke er nået dertil. For alle gælder det, at målet er at skabe positive forandrin­ ger. I første omgang er fokus på den enkelte arbejdsplads hvor medarbej­ dere og ledere i fællesskab definerer hvilke forandringer, de ønsker i forhold til arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde og hvordan forandringerne skal skabes.

Der vil også blive set på hvilke positive forandringer der bedst skabes ved et tværgående samarbejde eller ved en central indsats i forhold til hele organi­ sationen.

Handleplaner skal da deles Handleplaner udarbejdes løbende i handleplansystemet og skal gøres tilgængelige for de medarbejdere de

Tværgående fokus Ligesom handleplaner kan benyttes på tværs, har selve undersøgelsen også et tværgående fokus, da den kan være med til at identificere de udfordringer, der går på tværs af arbejdspladserne.

Den enkelte medarbejders svar tæl­ ler derfor med i flere rapporter fra afdelingsniveau til område- og forvalt­ ningsniveau og i den samlede rapport

2016 August

for hele Gladsaxe Kommune. Med­ arbejderundersøgelsen er den største medarbejderundersøgelse nogensinde i Gladsaxe. Den indeholder både en trivselsmåling og den obligatoriske APV (arbejdspladsvurdering) incl. arbejdsmiljø-runderinger i én samlet undersøgelse.

Hvis besvarelser giver anledning til særlig bekymring Hvis besvarelser peger i retning af mobning, chikane eller andre bekym­ rende faktorer kan arbejdsmiljøgrup­ pen/lederen bede om at få en fortrolig oversigt, hvor navn og svar er koblet.

Derefter handler de på baggrund af de bekymrende besvarelser. Svarene er kun til arbejdsmiljøgruppen/lederen og videreformidles ikke til alle medar­ bejdere.

2017 September Spørgeskema­ undersøgelse

Undervisning

12

vedrører. I handleplanssystemet vil man kunne sortere handleplanerne efter hvem der er ansvarlig, temaer, og så kan man læse om, hvad andre med lignende udfordringer har tænkt sig at gøre eller allerede har gjort. Hvis man er blevet inspireret, er det bare at tage kontakt og få delt de gode ideer og tiltag. Hvis en handleplan indeholder særlige personfølsomme oplysninger, vil den kunne gøres fortrolig.

Arbejdsmiljørundering

Broen 4 • December 2016

Oktober

November Rapporter er færdige

December

Dialogprocesser og opfølgning Undervisning

Januar

Februar

Marts Handleplaner

Medarbejderundersøgelsen 2016

Bo Rasmussen, medlem af Hovedudvalget på ledelsessiden, kommunaldirektør:

Vi arbejder konstruktivt for et bedre arbejdsmiljø

Torben Glud og Bo Rasmussen.

Læs mere om medarbejder­ undersøgelsen på gladsaxe.dk/medarbejderundersoegelse

Broen har talt med Torben Glud og Bo Rasmussen, der repræsenterer hen­ holdsvis medarbejder- og ledelsessiden i Hovedudvalget. Hovedudvalget er det øverste organ i MED-organisationen, som samler alle kommunens arbejds­ miljøgrupper.

Torben Glud, arbejdsmiljørepræsentant på medarbejdersiden i Hovedudvalget, social- og sundhedshjælper i Hjemmeplejen Vest:

Målet er en bedre arbejdsdag for alle medarbejdere Hvad får den enkelte medarbejder i Gladsaxe Kommune ud af medarbejderundersøgelsen?

– Undersøgelsen synliggør udfor­ dringer i forhold til arbejdsmiljøet, så man kan handle på dem. Det vil i sidste ende give en bedre arbejdsdag for alle medarbejdere, når arbejdsmiljøet forbedres.

Det bliver muligt at se andre afdelingers handleplaner – hvilke fordele giver det?

– Det giver os mulighed for at lære af andre. Der er flere afdelinger i Gladsaxe, der ligner hinanden og måske har de samme problemstillinger i forhold til arbejdsmiljøet. Man får måske ikke noget ud af at kopiere en hel handleplan fra en anden arbejds­ plads, men man kan få inspiration og gode ideer. Vi har valgt denne løsning for at få udbredt de gode ideer på tværs af afdelinger.

Hvad er en god handleplan set fra medarbejdernes synspunkt?

– Det er en handleplan, som medar­ bejderne selv har været med til at lave, og som de føler ejerskab over, fordi det giver mening at føre den ud i livet.

Når handleplanens mål er nået, vil det gavne den enkelte medarbejder.

Hvilke forventninger har du til lederne i det kommende arbejde med medarbejderundersøgelsen?

– Jeg forventer, at de tager hele pro­ cessen dybt seriøst. Og at de tager det som en god anledning til konstruktive samtaler med medarbejdere og med andre ledere. Svarene fra undersøgel­ sen skal ses som et øjebliksbillede, der danner udgangspunkt for dialog og for arbejdet med handleplanerne. Her er det vigtigt at fokusere på det positive og holde fast i det, der fungerer.

Hvad kan vi nu, som vi ikke kunne før medarbejderundersøgelsen?

– Den høje svarprocent gør, at vi nu har en valid datamængde, som vi kan bruge konstruktivt i arbejdet for et bedre arbejdsmiljø. Det betyder, at vi kan præcisere vores dialog om arbejds­ miljø, så den ikke bunder i løs snak og usikre antagelser, men i data. Hvis der viser sig at være nogle bekymrende svar, kan vi arbejde konkret med den enkelte problemstilling og gøre tingene bedre.

Hvad er en god handleplan set fra ledelsens perspektiv?

– Den følger op på rapporten og adresserer de problemstillinger, der måtte være. En god handleplan fastsæt­ ter nogle klare milepæle og konkrete mål, som man kan følge op på senere.

Broen 4 • December 2016

13

Vold er noget vi forebygger, håndterer og taler om

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Et korps af medarbejdere fra arbejdspladserne på Kellersvej er blevet uddannet til Vejledere i Voldsforebyggelse. De skal være med til at skabe en mere åben dialog om vold og trusler blandt deres kolleger og dermed øge trivslen for både medarbejdere og beboere.

14

’Hvis der bliver taget fat om jer bagfra, så kan I ved at rotere kroppen og træde et skridt til siden i én glidende bevæ­ gelse komme fri af situationen. Prøv at øve det med hinanden’.

Grete Bergland, instruktør i næn­ som konflikthåndtering, har netop demonstreret en afværgemanøvre på gulvet foran kursisterne. De er alle medarbejdere på botilbuddene på Kel­ lersvej, der er en samling specialiserede tilbud for mennesker med autisme og udviklingshæmning. Øvelserne i nænsom konflikt­ håndtering er en del af et fire dage langt uddannelsesforløb til Vejledere i Voldsforebyggelse, der også byder på undervisning i kommunikation, kon­ fliktforståelse og -håndtering. Uddan­ nelsesforløbet er oprindelig udviklet af Træning og Pleje, TOP, og giver

Broen 4 • December 2016

deltagerne viden, indsigt og færdighe­ der, der gør dem i stand til at vejlede og støtte deres kolleger i at forebygge vold og trusler.

Håndtere udadreagerende borgere I perioden fra 2005 til 2012 er der uddannet mere end 50 Vejleder i Voldsforebyggelse, VV’ere, på kommu­ nens fire seniorcentre, hjemmeplejen og Træningscenter Gladsaxe. Nu er turen kommet til en anden medarbej­ dergruppe, der er særligt udsatte for vold og trusler på deres arbejdsplads, nemlig medarbejderne på Kellersvej, der huser en række botilbud for men­ nesker med autisme og udviklings­ hæmning.

To af deltagerne på kurset er Mogens Juul og Mille Byrlov Tørnqvist.

De arbejder begge på botilbuddet Kel­ lersvej 6, hvor der bor mennesker med forskellige grader af autisme. Fælles for dem er, at beboerne kan være stærkt udadreagerende. Det er et vilkår, som medarbejderne skal lære at håndtere.

Og her er undervisningen i nænsom konflikthåndtering en naturlig del af voldsforebyggelsen.

– Jeg sad engang i en stol, hvor en borger pludseligt kom over mod mig og lagde an til at ville tage fat om min hals. Han var fysisk større end mig.

Derfor gled jeg rent instinktivt ned ad sædet og smuttede under hans arme

til den ene side. Så stod jeg bag ved ham og lagde hånden på skulderen af ham og sagde ’nå, skal vi ikke have den kop kaffe!?’ Instinktivt fik jeg vendt og afværget en situation, der nemt kunne have udviklet sig til en voldelig kon­ frontation, fortæller Mogens Juul og Mille Byrlov Tørnqvist supplerer: – Når jeg er sammen med en borger, der er hyper sensitiv, så skal jeg tænke meget over, hvordan jeg posi­ tionerer mig i lokalet, så jeg ikke ender i en situation, som kan være svær at undvige. Derfor handler nænsom kon­ flikthåndtering også om min placering i forhold til beboeren, fortæller hun.

Støtte op om kollegerne Forebyggelse af vold og trusler handler i høj grad om arbejdsmiljø. At med­ arbejderne skal være fagligt rustet til at håndtere de situationer, de møder i deres hverdag. Ved at være realistiske og forberedte på dette, kan arbejds­ pladserne være med til at bringe antal­ let af den slags situationer ned, skabe større trivsel, godt psykisk arbejdsmiljø og færre skader, samt at have blik for borgerens egne resurser.

– VV’erne er med til at skabe åben­ hed om de situationer, der opstår. Det værste man kan gøre er at lade som ingenting. VV’ernes rolle er at støtte op om deres kolleger og tage hånd om situationerne, både i forhold til kollegaen og borgeren, samt at skærpe

gladsaxe.dk

For Mille Brylov Tørnqvist og Mogens Juul på Kellersvej 6 er fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor beboerne og medarbejderne trives. En alt for stor personaleudskiftning og for mange sygemeldinger har tidli­ gere skabt et dårligt arbejdsmiljø på bostedet med for mange grænseover­ skridende situationer. Det førte blandt andet til et påbud fra arbejdstilsynet.

Nu handler det om at holde fast i en god udvikling.

– Vi kæmper lidt med en gammel fortælling om gamle forhold på vores arbejdsplads. Det har givet os udfor­ dringer med at få nye, kvalificerede medarbejdere. Vi bliver nødt til at have en stærk bevidsthed om, hvor langt vi kan gå med den enkelte beboer, før filmen knækker og de får en stærkt udadreagerende adfærd. Det er en grænse, som man kun lærer at kende, når man har en fast omgang med bebo­

Dialogen er vigtig, også på tværs Mogens Juul håber, at korpset af VV’ere på Kellersvej kan åbne for en ny måde at dele oplevelserne og lære af hinan­ den på tværs af arbejdspladserne.

– Det har givet os en fælles ramme til at snakke om tingene på tværs af arbejdspladserne herude. Jeg tror også, at vi kan få prikket lidt til dem vi i branchen kalder Tarzan-mændene.

Dem der går med det for dem selv, men som kunne have godt af at dele deres oplevelser med andre, siger Mogens Juul. Og det er netop vigtigt at dele oplevelser, viden og erfaringer, under­ streger Betina Kruse.

– Vi oplever alle situationerne for­ skelligt. Selv om den enkelte situation ikke umiddelbart er noget særligt for den medarbejder, der oplevede det, så er det vigtigt, at VV’erne får samlet op på situationen alligevel. Den kan nem­ lig godt være vigtig i forhold til at tage et medansvar for den næste kollega, der skal ind til den pågældende beboer.

Derfor ligger der meget forebyggelse i at tale sammen om situationerne, siger hun.

2015 200 • Oktober udgave • Oplag: rket papir • 3.

Kommune • Trykt på miljømæ • Tryk: Gladsaxe

Gladsaxe Kom mune Trænings- og Plejeafdelingen Rådhus Allé 7 2860 Søborg

Sats: Mette Edlers

Spørgsmål vedrø rende Vejlederogdning en i Voldsforby ggelse: Telefon 39 57 46 00 eller E-mail: egegaarden @gladsaxe.dk

Vejlederord ngen i Voldsforebyni ggelse

gaarden

Skabe en positiv spiral

erne, fortæller Mogens Juul, der også er arbejdsmiljørepræsentant. Mille Brylov Tørnqvist supplerer.

– For at føle sig trygge har beboerne brug for en meget fast struktur i deres hverdag, og det harmonerer ikke med skiftende personale. Man skal have et rigtig godt kendskab til beboerne, fordi det kan være bittesmå ting, der får dem til at reagere voldsomt. Det kan være små ting som for eksempel at sætte kaffekoppen forkert på bordet, fortæl­ ler hun.

gladsaxe.dk/ege

opmærksomheden på de faktorer, der kan forebygge, at situationerne udvikler sig voldeligt, både fysisk og psykisk, fortæller Betina Kruse fra Strategi, Kommunikation og HR og en af initia­ tivtagerne til VV-uddannelsen. Netop det, at forstå borgerens udgangspunkt og de voldelige handlinger, er et cen­ tralt tema i uddannelsen af Vejledere i Voldsforebyggelse.

– Det, vi opfatter som vold, kan være løsningen for borgeren. Borgerne optræder jo ikke voldeligt, fordi de synes det er fedt, men måske netop fordi det er en løsning for dem, så der ikke bliver mere kaos, end der er i forvejen. Det har vi meget fokus på i VV-uddannelsen, siger Betina Kruse.

VV-ordningen; en ordning, hvor du får • Viden om og • Vejledning i forebyggelse og håndtering af vold på arbejdspladsen

Mille Byrlov Tørnqvist

Mogens Juul

Broen 4 • December 2016

15

Naboer går sammen om praktik for unge

Af Victor Viemose Andersen, journalistpraktikant, vicand@gladsaxe.dk

Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole, GXU, og Idrætsanlæggene i Gladsaxe har indgået et samarbejde, hvor udsatte unge kan komme i erhvervspraktik og blive taget under vingerne af en mentor.

16

En normal torsdag eftermiddag er der stor aktivitet skråt over for Høje Glad­ saxes ikoniske betonbyggerier. Tonsvis af cykler står på række og lytter til, at der bliver skatet, klatret og snakket omkring dem. Stemmerne tilhører elever fra Gladsaxe 10. Klasse og Ung­ domsskole, også kaldet GXU, som har kommunens vel nok største baghave.

Et potent stenkast fra ungdomssko­ len ligger AB Gladsaxes hjemmebane, Gladsaxe Stadion. Den er omgivet af blandt andet skøjtehal, svømmehal, klatrebane og en samling boldbaner, der årligt huser skolernes aktivitetsdag.

De er alle en del af det, som kaldes Idrætsanlæggene i Gladsaxe.

Mountainbikes startede samarbejde Idrætsanlæggene og GXU ligger nu side om side på Gladsaxevej, siden GXU flyttede ind i den gamle Mari­ elyst Skole. Lige i starten havde de ikke så meget med hinanden at gøre, på nær når en anlægsgartner med hævet stemme kunne bede GXU’s unge om at larme lidt mindre på deres knal­ lerter. Men i dag arbejder de to naboer sammen om at hjælpe skolens unge i praktik.

– Det hele startede faktisk med, at vi gerne ville låne nogle mountainbikes inde hos Anna, fortæller Curth Hansen, der er pædagog på GXU. Han peger med en halvfyldt vandflaske over på sin borddame, Anna Valgreen i mødeloka­ let med vue ud over boldbanerne.

Broen 4 • December 2016

Hun er aktivitetskoordinator på Idrætsanlæggene i Gladsaxe, og har været med til at stable et samarbejde på benene, hvor udsatte unge fra GXU’s heltidsundervisning kommer i praktik hos en mentor på idrætsanlæggene.

To dage om ugen følger den unge sin mentor rundt og hjælper til med at løse de opgaver, som mentoren normalt står for i for eksempel skøjtehallen eller bowlinghallen.

– Samarbejdet har på den ene side betydet en ekstra opgave på vores skuldre. På den anden side hjælper de også deres mentor med at løse deres arbejdsopgaver, og jeg synes, det er vigtigt, at vi som kommunal virksom­ hed tager et ansvar og hjælper de unge, siger Anna Valgreen.

Bliver gjort klar til studie og arbejde For Curth Hansen og hans kollega, Trine Büttcher, der er lærer i heltids­ tilbuddet, er det ikke altid lige let at finde praktikpladser til de unge hos selvstændige erhvervsdrivende, hvor forventningerne til forløbet nogle gange ikke er afstemt.

– Vi oplever tit, at de erhvervsdri­ vende ikke helt er indstillede på det ansvar, der følger med at have en ung i praktik hos dem. Her i kommunalt regi er mentorerne meget mere klar til at være der for de unge, hvilket virkelig løfter dem, siger Curth Hansen.

Han fortæller, at GXU lægger stor vægt på, at de unge i praktikken vare­

tager de samme arbejdsopgaver som deres mentor.

Praktiksamarbejdet har nu kørt i snart et år, og ifølge Curth Hansens kollega Trine Büttcher er der et rigtigt godt udbytte. Et godt praktikforløb kan være afgørende for, at de unge bliver klar til at tage det næste skridt i livet.

– De bliver mere afklarede omkring, hvilken uddannelsesmæssig vej, de vil gå, samtidig med, at de lærer, hvad der kræves, når man tager en uddannelse eller har et arbejde. For eksempel det at kunne møde stabilt og til tiden, siger Trine Büttcher, og tilføjer: – Det er virkelig guld værd. Vi sæt­ ter rigtig stor pris på samarbejdet med Idrætsanlæggene.

Vigtigt med en hjælpende hånd I Gladsaxe Skøjtehal står Martin Gram Hansen i billetboden og har en stille torsdag eftermiddag. Han er mentor for 15-årige Christopher, som går på GXU og to dage om ugen hjælper til med arbejdsopgaver i hallen.

– Det kan være alt. Lige fra salg af billetter, over rengøring til slibning af skøjter. Jeg ser helt klart Christopher som en resurse og en god hjælp her i hallen, siger Martin Gram Hansen.

Som ung var han selv i samme situation som Christopher og kender vigtigheden af at få en hjælpende hånd.

– Jeg kan mærke, at Christopher og de andre unge bliver gladere af at være her. De er vant til at blive set skævt til, men her føler de sig værdifulde og tje­ ner penge på noget, de synes er sjovt, siger Martin Gram.

Idrætsanlæggene i Gladsaxe beskæftiger 43 fuldtidsansatte perso­ ner, samt en gruppe vikarer og frivil­ lige.

På øverste billede prøver Christopher kræfter med arbejdet i en skøjtehal under vejledning af sin mentor, Martin.

Nederst er det fra venstre: Curth Hansen, Anna Valgreen og Trine Büttcher.

Broen 4 • December 2016

17

Gladsaxe Lederseminar 2017:

Strategisk ledelse på tværs og i relationer 90 ledere var samlet til lederseminar i Snekkersten for at lytte, debattere og bidrage til, hvordan de i fællesskab kan lede strategisk og på tværs i relationer i Gladsaxe Kommune. Rammen for seminaret var Gladsaxe Kommunes nye ledelsesgrundlag.

At lede på tværs er både nødvendigt, interessant og udfordrende. Derfor har godt 90 ledere i Gladsaxe Kommune netop været samlet på Borupgård i Helsingør til Gladsaxe Lederseminar.

Her skulle de sammen udforske og arbejde med: hvordan vi sammen bliver bedre til at lede på tværs, hvad strate­ gisk ledelse er og hvad det betyder for vores ledelsespraksis. Du vil i starten af januar kunne finde en kort film på FOKUS, så der er mulighed for at se eller gense nogle af pointerne fra semi­ narets hovedtalere.

Af Ulla Baden, kommunikationschef, csfuba@gladsaxe.dk

Krævende politiske ambitioner

18

– Vi ved, at vores politiske ambitioner kræver noget ud over det sædvanlige af jer ledere i Gladsaxe. Udover at skulle tage sig af driften, skal I også investere i fremtiden og have modet til at gennemføre store strategiske, tværgående projekter, sagde borgme­ ster Karin Søjberg Holst i sin velkomst­ tale til Gladsaxe Lederseminar. Fire byrådspolitikere beskrev deres forhold til kommunestrategien. Efterfølgende understregede direktørkredsen, at de ser kommunestrategien som et af de vigtigste dokumenter, vi har i Gladsaxe Kommune, og at den skal leve i hele organisationen.

Medarbejderperspektivet Også Hovedudvalget var inviteret med til lederseminaret for at give et Broen 4 • December 2016

medarbejderperspektiv på strategisk ledelse på tværs. Iben Bruun foreslog at lancere en innovationspulje til nye ini­ tiativer, som skal hjælpe til at mindske den lidt langsomme og tunge proces med hierarki, kommissorier, statistik­ ker og rapporter, som medarbejderne oplever kan præge Gladsaxe Kommu­ nes arbejdsgange. Thomas Agerskov påpegede hvor vigtigt det er, at alt kan diskuteres – selvfølgelig på rette tid og sted, og at det er på den måde medar­ bejderne kommer med.

Mere menneske, mindre strategi Bo Rasmussen fortalte, at vi er på vej mod målet om færre strategier og nu skal fokusere på mindre styring: – Vi har en sund organisation at bygge videre på. Kommunestrategien er det centrale styringsdokument og vi ledere er medspillere, når det gælder om at omsætte det til strategier og handlinger. Men vi skal forsøge at få lidt mere menneske og lidt mindre styring ind i organisationen.

At fokusere mere på mennesket var gennemgående i oplæggene, hvad enten det var med fokus på ’mennesket i borgeren’ eller ’mennesket i medar­ bejderen og lederen’. Per Bo Nørgaard Andersen fra AS3 Transition fortalte om, at der sker en bevægelse fra at have ’borgeren i centrum’ til at arbejde på ’borgerens egne præmisser og med

egne kompetencer’. En bevægelse som Gladsaxe Kommune med vores kommunestrategi er en del af. Klaus Majgaard, professor ved CBS, analy­ serede nemlig vores kommunestrategi og lagde vægt på, at vores strategi overordnet handler om, at kvalitet for os ligger i relationen mellem os – de fagprofessionelle – borgeren og fælles­ skabet.

Samarbejdet på tværs Mange oplever samarbejde på tværs som både svært og udfordrende. Til det sagde Per Bor Nørgaard Andersen en smule provokerende: – Noget af det, vi har fundet frem til, er, at det i virkeligheden er lettere på tværs, end at have det hele i sin egen forvaltning. Hans budskab var derfor, at man skal arbejde på tværs allerede på det faglige niveau. Det handler altså ikke kun om ledelse i form af styring.

I Gladsaxe Kommunes ledelsesgrund­ lag forsøger vi netop at lede gennem relationer. Lederens rolle i strategiske ledelsesfællesskaber på tværs er, ifølge Klaus Majgaard, blandt andet, at lede­ ren skal turde omfavne og hjælpe til at undersøge de splittelser, arbejdet kan

Ledelse opad

Ledelse

Ledelse

udad

på tværs

Ledelse

Ledelse nedad

indad

give, fremfor kun at forsøge at løse eller negligere splittelsen.

Lederne på arbejde Henover de to dage var der løbende afsat tid til at dele viden og ideer. Der var gode konkrete eksempler på, hvor­ dan vi lykkes med at arbejde på tværs – for eksempel i forhold til at skabe en god overgang fra børnehus og til skole.

Og deltagerne fik til opgave at bidrage med ideer til tre store og aktuelle pro­ jekter: Det kommende sundhedshus, området ved Høje Gladsaxe Centeret og Bagsværd Bymidte. Udfordringen i Sundhedshuset er, at brede det ud fra at være et sted for syge og ældre til et sted for alle borgere. Idéerne var mange. Et par var at invitere skoleklas­ ser til madlavning, mødregrupper til samvær, udbyde førstehjælpskurser og samtænke med bibliotekets arrange­ menter. Fælles for alle tre cases er, at ideerne er noteret og bliver givet til de medarbejdere, der til daglig arbejder med projekterne.

fakta Se og download materialer Se oplægsholdernes PowerPoint her: gladsaxe.dk/lederseminar Klik på menupunktet ’download materialer’.

Se Gladsaxe Kommunes Ledelsesgrundlag her: gladsaxe.dk/ledelsesgrundlag Broen 4 • December 2016

19

Gladsaxe er igen frikommuneklar Gladsaxe er flot repræsenteret i to af de otte nye frikommunenetværk, som regeringen har udpeget.

De næste fire år er Gladsaxe udvalgt til at afprøve nye idéer og løsninger på to områder.

Børn skal være omdrejnings­ punktet frem for regler

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

I det ene af Gladsaxes nye frikommu­ nenetværk er hovedtemaet at forenkle reglerne, så omdrejningspunktet er at hjælpe børnene og deres familier frem for regler og organisering. Frikommu­ nenetværket består af Gladsaxe, Guld­ borgsund og Ikast-Brande kommuner.

20

Bedre sammenhæng i hjælpen til ældre og kronisk syge Det andet godkendte frikommunenet­ værk gælder et samarbejde, hvor ældre og kronisk syge skal opleve en bedre sammenhæng i den hjælp, de får. Hjæl­ pen er ofte fordelt mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler, og det giver udfordringer for borgeren, at de offentlige instanser ikke altid samarbejder på tværs. Netværket er en del af 4K-samarbejdet, hvor Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Ruders­ dal kommuner allerede samarbejder på en række områder og Region Hoved­ staden via Herlev-Gentofte Hospital.

Ny håndbog til den nye projektmodel Gladsaxe Kommune har uddannet et frisk hold projektledere i at bruge vores nye fælles projektmodel. Projektmodel­ len er til for at hjælpe alle, der arbejder med projektarbejde. Modellen skaber en fleksibel ramme for projektarbej­ det, som kan styrke kvaliteten i selve opgaveløsningen. Den retter sig mod projekter, der går ud over almindeligt projektarbejde. Altså projekter, der indeholder mere end to af følgende: en tidsperiode, en økonomisk ramme, et særligt politisk- eller strategisk fokus, har en form for styregruppe eller på anden måde rækker ud over det sæd­ vanlige.

Projektmodellen har fire obligatori­ ske dele, men kan anvendes frit og som inspiration. Den skal skabe et fælles sprog og en fælles retning på tværs, så Broen 4 • December 2016

vi opsøger, bruger og udvikler hinan­ dens viden til skabe en hel og samlet forståelse for Gladsaxe Kommune. Pro­ jektlederne står også klar til at hjælp dig med at bruge Projektmodellen. Du kan selv blive guidet til at bruge Pro­ jektmodellen ved at læse Projekthånd­ bogen. Med håndbogen får du mest

fakta Frikommunenetværk Gladsaxe Kommune har sammen med Gentofte tidligere haft status som frikommune. I stedet for frikommuner har Social- og Indenrigsministeriet gjort det muligt for alle landets 98 kommuner at søge om at blive en del af et frikommunenetværk. Frikommunenetværkene skal skabe ny viden og praktisk erfaring, der kan være med til at forenkle de statslige regler.

FOKUS

Projekthåndbog Hjælp til selvhj ælp for projek tledere, styregrupper og pro i Gladsaxe Komm jek tdeltagere une

muligt ud af den fælles projektmodel på den lettest mulige måde.

Du finder det hele samlet på FOKUS / Værktøjskassen / Gladsaxe Projektmodel

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kolleger og dit arbejde i Gladsaxe Kommune og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen. Send dit svar senest 15. februar på FOKUS / Personale / Tip en 13’er – eller du kan sende denne side pr. brev.

2. Hvor mange procent er sygefraværet faldet fra 2011 til 2015? ¢ 1: 10 procent ¢ x: 16 procent ¢ 2: 25 procent

3. Hvad hedder den nye socialøkonomiske virksomhed, der starter i 2017? ¢ 1: CREW ¢ x: DREW ¢ 2: BREW

4. Hvor mange børn fra 4. klasse deltog i forsøget med nye fag? ¢ 1: 64 børn ¢ x: 74 børn ¢ 2: 84 børn

5. Hvad er hovedelementerne i regnvandsløsningen ved Nøddehegnet? ¢ 1: Et regnvandsbassin, en grøn væg og et grønt tag ¢ x: Regnvandet bliver ledt over på nabogrunden ¢ 2: Et badebassin og et springvand

6. Hvad skal vi dele i medarbejderundersøgelsen? ¢ 1: Papirer ¢ x: Arbejdsopgaverne ¢ 2: De gode ideer

om praktik for unge? ¢ 1: Jobcentret og Interne Service Gladsaxe ¢ x: Gladsaxe 10. klasse og ungdomsskole, GXU, og Idrætsanlæggene ¢ 2: Bagsværd Skole og Novo

9. I hvilken retning skal ledelse

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Marianne Barbro Wiin Visitationen i Social- og Sundhedsforvaltningen

i Gladsaxe foregå? ¢ 1: Lodret oppefra og ned ¢ x: På tværs ¢ 2: Hulter til bulter

10. Hvor mange nye frikommunenetværk er Gladsaxe med i? ¢ 1: 1 netværk ¢ x: 2 netværk ¢ 2: 3 netværk

11. Hvor meget kan du søge til forebyggelse af arbejdsskader? ¢ 1: 100 kr. pr. medarbejder, dog maks.

10.000 kr. pr. arbejdsplads ¢ x: 200 kr. pr. medarbejder, dog maks.

12.000 kr. pr. arbejdsplads ¢ 2: 300 kr. pr. medarbejder, dog maks.

15.000 kr. pr. arbejdsplads

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

Send dit svar senest 15. februar til: Jesper Nicolajsen

Strategi, Kommunikation og HR Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

12. Hvornår meldte Herlev sig ud af sogneforstanderskabet med Gladsaxe? ¢ 1: 1909 ¢ x: 1919 ¢ 2: 1921

13. Hvem står for at administrere Svanemærket i Danmark?

¢ 1. Klimaministeriet ¢ x: Naturstyrelsen 7. Hvem blev Vejleder i Voldsforebyggelse- ¢ 2: Miljømærkning Danmark

Titel:

Navn:

uddannelsen oprindeligt udviklet til? ¢ 1: Træning og Pleje, TOP ¢ x: Borgerservice ¢ 2: Skolerne

Mail:

¢ 1: 18. januar ¢ x: 25. februar ¢ 2: 28. marts

8. Hvem er gået sammen

Telefon:

førstehjælp – grundkursus?

Afdeling / institution:

1. Hvornår er der kursus i

Broen 4 • December 2016

21

Søg støtte til arbejdet med arbejdsrelaterede skader Har din arbejdsplads et initiativ, der kan medvirke til at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader blandt medarbejderne, så kan I søge om økonomisk støtte. Det kan for eksempel være ved at forebygge rygproblemer, modvirke nedslidning af bevægeapparatet eller uddanne i afværgeteknikker. Initiativet skal være drøftet og godkendt i jeres MEDudvalg eller på personalemøde med MED-status.

Din arbejdsplads kan søge op til 300 kroner pr. medarbejder, der er omfattet af initiativet, dog maksimalt 15.000 kroner pr. arbejdsplads. Ansøgningsfristen er 31. marts 2017.

Ansøgningsskemaet ligger i SurveyXact, som du finder på FOKUS / personale / Arbejdsmiljø / Arbejdsrelaterede skader – forebyggelse og behandling hvor du også kan læse mere om ordningen.

Dronningens fortjenstmedalje til dagplejer Dagplejer Lene Segerlund Nielsen har modtaget Hendes Majestæt Dronningens fortjenstmedalje i sølv for sit arbejde i Gladsaxe i 40 år. Medaljen blev overrakt på rådhuset af borgmester Karin Søjberg Holst. Lene Segerlund Nielsen startede som pædagogisk medhjælper i børnehaven Kløvergården Øst, hvor hun var i 12 år, indtil hun i 1988 begyndte som dagplejer. Siden har hun været med i Dagplejens udvikling i Gladsaxe Kommune frem til det professionelle tilbud, det er i dag.

25-års jubilæer 6. januar 15. januar 1. februar 1. februar 1. februar 1. februar 1. marts 3. marts 27. marts

Hanne-Mette Tobias, lærer, Mørkhøj Skole Anette Nielsen, pædagogmedhjælper, Børnehuset Junibakken Erna Bang, rengøringsassistent, Seniorcenter Bakkegården Tina Rye Rasmussen, rengøringsassistent, Intern Service Gladsaxe Susanne Stoltenborg, sprogvejleder, Tosprogscentret Marianne Rydstrøm, pædagog, SFO Mørkhøj Majbrit Ruth Reiche, pædagog, Børnehuset Pileparken Jeanette Bruun, tilsynsassistent, Intern Service Gladsaxe Pia Van Acker, it-specialist, Digitaliseringsafdelingen

40-års jubilæer 1. februar 1. marts

22

Broen 4 • December 2016

Jette Salemonsson, leder, Økonomisk Sekretariat Inge Seierø, specialist, Hovedbiblioteket

Gladsaxe Kommune fyldte 175 år Torsdag 17. november blev Gladsaxe Kommunes 175-års fødselsdag fejret. Rådhushallen var fuld af gæster, som var kommet for at se fødselsdagsudstillingen, der i billeder og tekst viser hvordan Gladsaxe Kommune har udviklet sig fra at være en lille landkommune med fire landsbyer til en af Danmarks mest veldrevne velfærdskommuner.

I 1841 var Gladsaxe og Herlev ét sogneforstanderskab, altså én kommune. Men i 1909 meldte Herlev sig ud. Årsa­ gen til skilsmissen var, at Gladsaxe også dengang ønskede vækst og udvikling. Indbyggertallet fordobledes på få år i begyndelsen af forrige århundrede. Og de mange nye borgere krævede både veje, skoler, elektricitet, gas og vand. Herlevs bønder havde ingen planer om at følge i Gladsaxes fodspor.

Så de valgte at skille sig ud. For de ville ikke være med til at finansiere Gladsaxes dyre udviklingsideer.

Fra sporvogne til letbane De mange nye borgere i Gladsaxe betød, at sporvognslinje 16 blev forlænget fra Emdrup Torv til Søborg Torv. For ligesom letbanen er det i dag, så var god offentlig transport også dengang rygraden i al byudvikling og vækst. De mange nye borgere havde også brug for pasning af deres børn, skoler og ordentlige forhold til de ældre. Så Gladsaxe byggede skoler,

de gamles hjem og senere gymnasier og institutioner. De mange nye borgere krævede også et udbygget forsyningsnet af gas, vand og el. Og ikke mindst et blomstrende kultur- og foreningsliv.

Hvis du skynder dig, kan du frem til 22. december se den flotte fødselsdagsudstilling, som lokalarkivar Eva Molin har skabt, i rådhushallen.

Kold dukkert på vej til eller fra arbejde ?

Gladsaxe har fået et vinterbad ved Gladsaxe Svømmehal.

Borgmester Karin Søjberg Holst (A) åbnede officielt vinter­ badet en kold novemberaften, og en gruppe vinterfriske unge Gladsaxeborgere viste vejen og hoppede i. Skulle du få lyst til at følge deres gode eksempel og tage en sund og frisk duk­ kert, så kan du bagefter få varmen i den nye mobile sauna, der nu er stillet op ved siden af badet.

Læs mere om vinterbadet på gladsaxe.dk/idraet

Broen 4 • December 2016

23

’Svane’ på menuen i rådhusets kantine

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Medarbejdere og gæster på rådhuset kan med god samvittighed nyde den velsmagende og sunde mad i kantinen.

Kantinen har nemlig opnået Svanemærket, den fælles nordiske miljømærkning.

Kantinen på rådhuset, der drives af den lokale virksomhed Cheval Blanc, kan som den første kommunale kantine bryste sig af Svanemærket.

Svanemærket er et resultat af måneders intenst samarbejde mellem Cheval Blanc og Gladsaxe Kommune, der bringer kantinen op i samme liga som Statsministeriets kantine, der som den eneste anden offentlige kantine i Danmark kan bryste sig med Svanemærket. Statsministeriets kantine drives i øvrigt også af Cheval Blanc.

– Vi kan alle sammen godt være lidt stolte af, at Gladsaxe som den første kommune i Danmark, har en svanemærket kantine. Dagen i dag er en god dag for miljøet, for Gladsaxe, for medarbejderne og for virksomheden Cheval Blanc, sagde borgmester Karin Søjberg Holst (A) ved overrækkelsen af Svanemærket ved et arrangement på Gladsaxe Rådhus.

Svanemærke med knofedt Cheval Blancs koncept hedder Køkken Fri Fornuft. Det betyder mad lavet fra bunden, sammensat af fibre, sunde fedtstoffer og magre proteiner, der alle er med til at stabilisere blodsukker og mindske risikoen for livsstilssygdomme. Cheval Blanc hjælper medarbejderne på Gladsaxe Rådhus til at have energi langt op af Broen 4 • December 2016

Køkkenchef Jesper Berg modtog svanemærket på vegne af Cheval Blanc.

dagen. Og der er taget hensyn til alle kosttyper også vegetarer, som hver dag tilbydes vegetarretter, som et led i Svanemærkets krav.

At få Svanemærket kræver, at der er styr på vand og energi. Når der serveres fisk, så skal det være bæredygtig fisk. Der skal også være styr på affalds- og kildesortering. Det er en ægte win-win situation, både for medarbejdere og for miljøet.

– Det er hårdt arbejde at nå så langt, og vi har undervejs haft mange dialoger i processen, så jeg håber, vi

stadig er gode venner, sagde direktøren Martin Fabiansen fra Miljømærkning Danmark, der administrerer Svanemærket, med et glimt i øjet, da han overrakte Svanemærket til Cheval Blancs køkkenchef Jesper Berg.

Flere svaner på vej Svanemærkningen af rådhusets kantine er endnu et bæredygtigt skridt i den rigtige retning for Gladsaxe Kommune, der arbejder på også at få Svanemærket kommunens kursus­ faciliteter.