Broen 2017, 1 - marts

Medarbejderbladet

ygefravær  Shalveret

små  De programmerer

i hjemmeplejen satte  Erhard Gladsaxe på

i Børnehuset Poplen

danmarkskortet

Er der en sosu inden i ?

OBS Kursustilbud side 2

Læs også: Gladsaxes ledertalenter fik diplom  Blaagaard Seminarium – et væld af nye muligheder  Teknologien rykker ind i Gladsaxes sundhedstilbud  Første år med borgerrådgiveren  Forår med Feriefonden Vind fire billetter til Bibliografen

Broen 1 • Marts 2017

S osu-elever knækker 

rekrutteringsnød

Kursustilbud april-juni 2017 Introduktionskursus for nyansatte Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads Sted: Rådhuset, Byrådssalen 18. maj, kl. 14-15.30 22. juni, kl. 14-15.30

Ledelseskurser

Fagsystemer Indkøbssystemet – intro Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter, GPV 26. april, kl. 8.30-13.30 16. maj, kl. 8.30-13.30

ØS-intro Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter, GPV 18. maj, kl. 9-15.30 8. juni, kl. 9-15.30

Ny leder Sted: Bagsværd Stadion 3. april, kl. 8-15

Kommunikation Skriftlig kommunikation

ØS-intro for ledere Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter, GPV 27. april, kl. 9-15.30

Jura/HR Generelle ansættelsesforhold Sted: Bagsværd Stadion 24. april, kl. 8-12

SD/Personalesag – for ledere og administrative medarbejdere Sted: Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter, GPV 1. juni, kl. 9-15.30

Forvaltningsret – brush-up Sted: Gladsaxe Hovedbibliotek 23. maj, kl. 9-12

Sted: Bagsværd Stadion 1.-2. juni, kl. 9-15.30.

Tilmelding til kurser sker i det elektroniske kursuskatalog, Plan2Learn, på gladsaxe.plan2learn.dk Bemærk: afbudsgebyr på 2.000 kroner opkræves afdelingen ved udeblivelse. Ved afbud efter tilmeldingsfrist opkræves 1.000 kroner.

Kurser med intern oplægsholder – en uge før Kurser med ekstern oplægsholder – en måned før Arbejdsmiljøuddannelsen – seks uger før For tiden er der ikke kurser i ProFile, fordi vi inden for kort tid, overgår til nyt ESDH-system.

Arbejdsmiljø/MED/ Førstehjælp Arbejdsmiljøuddannelsen Sted: World Trade Center Ballerup 16.-17. maj og 14. juni, kl. 8.30-16.30

2 Broen 1 • Marts 2017

Husk, at Personaleforum laver en række arrangementer i løbet af året. Du kan finde mere information i det tværfaglige kursuskatalog på gladsaxe.plan2learn.dk

Ansvarshavende redaktør: Ulla Baden, kommunikationschef lokal 5020 csfuba@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, redaktør Strategi, Kommunikation og HR lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Tine Vedel Kruse, afdelingschef for Strategi, Kommunikation og HR lokal 5079 tivekr@gladsaxe.dk Annali Rytter, kommunikationsmed­ arbejder, Strategi, Kommunikation og HR lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Victor Viemose Andersen, journalist­ praktikant, Strategi, Kommuni­­kation og HR vicand@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker Strategi, Kommunikation og HR lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk

Foto: Gladsaxe Kommune med flere

100 procent bionedbrydelig tryksag Tryk: KLS PurePrint A/S Papir: PurePrint Oplag: 3.570

Broen er medarbejderblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange årligt.

Ideer og indlæg til næste nummer bedes sendt senest 6. april 2017 til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk

Vi styrker koblingen mellem velfærd og vækst I Direktørkredsens årsplaner beskriver vi de store linjer for det kommende års arbejde i Gladsaxe Kommune og for, hvordan vi sammen løser opgaverne.

I 2016 var overskriften forank­ ring. Vi havde sat store skibe i søen med store strategiske projekter som Levende by i vækst, Bydele i social balance, Fremtidens læring og trivsel og Tidlig indsats. Vi skulle alle have arbejdsro til at finde sammen i nye arbejdsfællesskaber på tværs af for­ valtninger og afdelinger og skabe nye spændende indsatser. Forankringen er godt i gang, og det bobler med spæn­ dende initiativer og indsatser på tværs af organisationen.

I Direktørkredsens årsplan for 2017 styrker vi koblingen mellem velfærd og vækst. Gladsaxe har altid været kendt som en stærk velfærdskommune, der bestræber sig på at være fremsynet og udvikle velfærdstilbuddene til borgere.

Derfor har vores arbejde med at koble velfærd og vækst potentialet til at blive et særkende for Gladsaxe i fremtiden.

Jeg er klar over, at koblingen mellem velfærd og vækst kan lyde lidt abstrakt.

Men det handler i bund og grund om at udforske og identificere områder, hvor vi med nye initiativer kan styrke velfærden for borgere og virksomheder, og dermed understøtte den fremtidige vækst i Gladsaxe.

Det går rigtig godt i Gladsaxe. Nye borgere, virksomheder og arbejdsplad­ ser kommer til. Vi skal derfor omfavne og understøtte den positive udvikling, så den bliver selvforstærkende og bidrager til at skabe en levende by i vækst, hvor der er godt at bo, arbejde og drive virksomhed.

Det handler om at skabe gode livs­ vilkår for børn og voksne. Fundamentet for et godt liv bliver lagt, når vi er helt

små. Derfor er vores vigtigste opgave at sørge for, at børn fra de er helt små trives og bliver gode til at lære, så de kan udnytte deres fulde potentiale og få et sundt og godt liv, hvor de har et arbejde, kan forsørge sig selv og deres familie til glæde for sig selv og for samfundet.

I disse livsforløb bidrager vi alle med vores lille brik, direkte og indi­ rekte. Og jo bedre vi er til at samtænke vores indsatser, jo bedre vil resultatet – alt andet lige – også blive.

Velfærd er også for virksomhe­ derne. Vi skal hjælpe iværksætterne på vej, så de kan omsætte deres idéer til nye virksomheder. Vi skal understøtte virksomhedernes vækstpotentiale og hjælpe dem til at omstille sig til nye teknologier og krav. Vi skal også gøre det nemt at få kvalificeret arbejdskraft.

Som ledere og medarbejdere er vi tæt på borgerne og virksomhederne.

Sammen med vores robuste økonomi og høje faglighed, giver det os rigtig gode forudsætninger for at udvikle opgaveløsningen. Årsplanen for 2017 er den første årsplan med fokus på at tænke velfærd og vækst sammen. Vi tager derfor for alvor hul på en spændende kobling, som vi også vil arbejde videre med at konkretisere i de kommende årsplaner og i andre sammenhænge.

God arbejdslyst!

Bo Rasmussen, kommunaldirektør

Broen nr. 1 • Marts 2017 Broen 1 • Marts 2015

3

Elever med til at knække rekrutteringsn d Seniorcenter Egegården/Møllegården har længe haft problemer med at få ansøgere til deres ledige stillinger. Den nød forsøger de nu at knække med hjælp fra eksperterne selv, nemlig seniorcentrenes egne sosuassistentelever, så der nu kommer langt flere ansøgninger end tidligere.

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Bente Balling

Åse Jakobsen

4 Broen 1 • Marts 2017

Bunken af ansøgninger har været til at overse, når seniorcenter Egegården/Møllegården kastede snøren ud efter nye medarbejdere, særligt til deres sosu-assistentstillinger. Nogle gange har der slet ikke været nogen at kalde til samtale.

Det er et stort problem for en arbejdsplads med omkring 300 medarbejdere og en deraf naturligt løbende udskiftning i medarbejder­ gruppen. Derfor har rekruttering og fastholdelse af medarbejdere været et af Egegården/Møl­ legårdens strategiske pejlemærker i 2016, og seniorcentrene har blandt andet gjort en stor indsats for at skabe gode intro-, oplærings- og mentorforløb, der bringer de nye bedst muligt ind i arbejdet.

– Det har egentlig fungeret godt. Men vi har bare måttet erkende, at vi skal ind tidligere i rekrutteringsprocessen og blive bedre til at ramme målgruppen med de rigtige budskaber.

Samtidig kunne vi konstatere, at vi ikke engang kunne få Gladsaxe Kommunes egne elever til at søge de ledige stillinger, når de var færdige, for­ tæller Åse Jakobsen, administrativ medarbejder på Egegården/Møllegården.

Mange opslag giver dårligt indtryk Sammen med HR- og personalekonsulent Bente Balling, satte hun sig derfor for at spørge eksperterne selv, nemlig sosu-assistenteleverne, for at finde ind til årsagen til deres manglende interesse.

– Vi tænkte, hvorfor ikke bruge den viden vi har lige foran os? Ved at spørge eksperterne

selv, kunne vi blive klogere på, hvad der bety­ der noget for dem, og hvordan vi bedst når ud til dem. Gennem deres svar lå nøglen til at få større succes med vores rekrutteringer, fortæller Åse Jakobsen.

Gladsaxe Kommune er med til at uddanne mellem 40 og 50 sosu-assistentelever om året.

Blandt dem meldte 9 elever sig til projektet, hvor de via spørgeskemaer og uddybende grup­ peinterviews havde mulighed for at komme med deres input.

Et af de første problemer eleverne pegede på, var mængden af jobannoncer fra seniorcen­ tret. Når der ligger mange jobopslag fra samme arbejdsplads, så virker det udefra set som et dårligt sted at være.

– Det har vi ikke tænkt på som et problem.

Men det er klart, at når fem daglige ledere alle søger på samme tid, så bliver det til rigtig mange opslag. Vi skal derfor finde en måde at koor­ dinere opslagene, så mængden ikke bliver for stor. Vi får ikke noget ud af at konkurrere med hinanden om kandidaterne, tværtimod. Så det er et punkt, hvor vi skal være bedre og finde fæl­ les løsninger, fastslår Bente Balling.

Stort fokus på gode kolleger Elevernes svar viste også, at det kollegiale fæl­ lesskab, samarbejdet og kommunikationen på arbejdspladsen spiller en meget stor rolle, når de vælger arbejdsplads. Det betyder også mere end selve indholdet i jobbet.

– Det kom virkelig bag på os, at de så enty­ digt pegede på det gode kollegaskab frem for jobbets indhold. Deres argument var, at hvis arbejdet er stressende og konfliktfyldt, så gør et godt kollegaskab, at det er til at holde ud.

Samtidig flytter et dårligt kollegaskab fokus fra opgaven og borgeren, fortæller Bente Balling.

Eleverne fik også mulighed for at gennemgå en konkret jobannonce og overstrege ’gode’ og ’dårlige’ vendinger med grøn og rød tus. Blandt de formuleringer, der blev gjort grønne var: ’Medarbejdernes arbejdsglæde’, ’tage medan­ svar for et godt arbejdsmiljø’ og ’lyst til at give

beboerne en levende hverdag’. Den røde tus blev til gengæld brugt til at overstrege formulerin­ ger som ’godt lide at gå nye veje’, ’foranderlig hverdag’, ’skiftende arbejdstider’, ’professionelt fællesskab’ og ’oplæring efter behov’.

– De syntes, at annoncen var kedelig og lig­ nede alle andre kommunale stillingsopslag med for mange selvfølgeligheder pakket ind i fine ord. De efterspurgte et mere konkret opslag, hvor opgaverne blev mere konkrete, og kolle­ gerne, beboerne og ledelsen trådte mere frem.

Gerne med billeder, videoer og links, hvor man for eksempel kan møde medarbejdere, beboere og ledere, fortæller Bente Balling. Derfor har seniorcentrene lavet en ny skabelon for deres jobopslag, og næste skridt er en digital platform med digitale fortællinger om arbejdspladsen.

Skabe gode ambassadører På de indre linjer er næste skridt at tænke men­ torrollen ind i forhold til eleverne og sørge for, at de er mere med på ’det kollegiale hold’. Ele­ verne skal gerne tage af sted med en følelse af, at de gerne vil vende tilbage. Det skaber ambas­ sadører, der kan være med til at gøre Egegården/ Møllegården til det ’magnetplejehjem’, det gerne vil være.

Egegården/Møllegården fik også chancen for at deltage i ’Mulighedernes markedsdag’, som sosu-skolen afholder én gang om året. Her kan de studerende møde praktiksteder og fremtidige arbejdspladser. Tre af seniorcentrets assistenter meldte sig som ambassadører for arbejdsplad­ sen og agerede reklamesøjle. Dagen var en kærkommen mulighed for at afprøve den nye viden på en større gruppe mulige kandidater.

Dagen førte også til en dialog med skolerne om et udvidet samarbejde, hvor seniorcentret kan komme ud på skolen og fortælle om for eksem­ pel arbejdet med ’Personcentreret omsorg’.

seneste opslag givet mellem 7 og 19 ansøgnin­ ger. Til en sygeplejestilling, hvor der ofte ingen ansøgere var, har de seneste to opslag hver givet fem ansøgninger.

Seniorcenteret er også blevet meget mere offensive i rekrutteringen. De har blandt andet sendt uopfordrede mails til 26 potentielle kandidater via en cv-database. Kandidaterne vil nemlig gerne kontaktes uopfordret. Det får arbejdspladsen til at fremstå som et sted, der gerne vil sine medarbejdere. Det gav pote. Seks har været til samtale og heraf blev to ansat.

– Projektet har lært os, at vi skal droppe, hvad vi selv synes og i højere grad lytte til mål­ gruppen. For eksempel vil ledelsen gerne have grundfortællingen med i jobopslagene, men det er slet ikke noget kandidaterne gider læse om.

De vil kunne mærke arbejdspladsen og kunne se sig selv i det, og de vil kunne mærke, at arbejds­ pladsen gør sig umage og sætter sig i deres sted, fortæller Åse Jakobsen.

Møllegården/Egegården var flot repræsenteret på ’Mulighedernes markedsdag’, hvor de mødte potentielle fremtidige medarbejdere.

Beboerne og medarbejderne træder nu mere frem i jobannoncerne. Her et billede fra en jobannonce, hvor en beboer og medarbejder får en svingom.

Droppe hvad vi selv synes Den ændrede tilgang har også generelt været en succes. Hvor antallet af ansøgere før svingede mellem 1 og 7 til en sosu-assistentstilling, har de Broen 1 • Marts 2017

5

Af Victor Viemose Andersen, journalistpraktikant

Kontorassistent Heidi Wørts Madsen (tv) og Anne Kristensen har haft en tæt dialog under Heidis sygeforløb.

Det har fastholdt Heidi i hendes job.

Sygefravær halveret i hjemmeplejen

6 Broen 1 • Marts 2017

Gladsaxe Kommune har altid ligget højere end nabokommunerne, når det kom til sygefraværet i hjemmeplejen, men i år er det anderledes. Et massivt fokus på området har betydet et mar­ kant fald i sygefraværet i Social- og Sundheds­ forvaltningen.

Og især i netop hjemmeplejen er der gode resultater at vise frem. Her er sygefraværet mere end halveret på bare to år.

– Vi har traditionelt altid ligget og svinget omkring de seks procent, så det at vi nu er nede

Sygefraværet er faldende i hele Social- og Sundhedsforvaltningen, og især i hjemmeplejen er der gode resultater at spore.

Kreativitet, konsekvens og en fælles linje er blandt årsagerne, fortæller Anne Kristensen, leder af hjemmeplejen. på 3,1 procent er rigtigt flot, siger leder af hjem­ meplejen, Anne Kristensen.

Svært at pege på én årsag Ifølge hende er det svært at pege på én specifik årsag til, at sygefraværet er faldet så drastisk. Et gennemgående tema for de årsager, som Anne Kristensen nævner, er dog dialog.

Dels dialogen lederne imellem, hvor man har lagt en fælles linje for, hvordan man skal handle i forskellige situationer. Dels dialogen mellem

Investerer i gode medarbejdere Én af dem, som har haft gavn af hyppige samtaler er kontorassistent i hjemmeplejen, Heidi Wørts Madsen, der i 2014 blev langtids­ sygemeldt fra sit arbejde efter en operation i hjernen.

– Når vi har en medarbejder, som er blevet langtidssyg, så ser vi på, hvordan den medar­ bejder har været før. Hvis han eller hun har haft lavt fravær, og der er udsigt til, at vi får en god medarbejder igen, så vil vi gerne investere i det, siger Anne Kristensen.

Og investerede, det var netop hvad hjemme­ plejen gjorde i Heidi Wørts. Der skulle dog en fyreseddel til, før Egedal Kommune ville visitere Heidi til genoptræning, men da først denne begyndte at vise gode resultater, valgte Anne at udskyde opsigelsen og til sidst helt annullere den, inden Heidi i maj 2015 var tilbage på fuld tid. Undervejs i forløbet havde Anne og Heidi en tæt dialog.

– Det er sygefraværssamtaler, der har gjort, at jeg er her i stillingen i dag. Mit råd til andre er, at man altså slet ikke behøver at være så bange for sygefraværssamtaler, siger Heidi Wørts Madsen.

Rygøvelser og snakke om overvægt

medarbejder og arbejdsgiver, hvor man i hjem­ meplejen har ladet sygefraværssamtalen spille en større rolle end før.

Og lige netop her, har Anne Kristensen ét vigtigt budskab.

– Lad være med at frygte sygefraværssam­ talen. Den er ikke en straf, men derimod en velmenende anledning til at kigge hinanden i øjnene og i fællesskab finde løsningen på et problem, siger Anne Kristensen.

Ikke alle tilfælde er dog så grelle som Heidis situation. Ofte kan et højt fravær nedbringes med langt simplere midler, hvis man som leder tør være kreativ og nedbryde nogle tabuer, for­ tæller Anne Kristensen.

– Hvis en medarbejder har problemer med ryggen, går vi ind og kigger på personens arbejdsstillinger, og jeg viser måske nogle rygøvelser. Hvis problemet er overvægt og slid på personens knæ, er jeg heller ikke bange for at tage snakke om vægttab. Generelt er den tidlige indsats rigtigt vigtig, siger Anne Kristensen.

Der er dog nogle emner, som Anne Kristen­ sen ikke vil gå ind i. For eksempel når det kom­ mer til familiære eller psykiske problemer. Her har hjemmeplejen ansat en ekstern konsulent til at tage de snakke.

Broen 1 • Marts 2017

7

De små programmerer I Børnehuset Poplen i Værebro har det traditionelle legetøj fået supplement af robotter, skærme, et interaktivt gulv og lysende klodser. Det digitale indtog er et led i Gladsaxe Kommunes dagtilbudspolitik med mål om at styrke børnenes kreativitet.

Af Victor Viemose Andersen, journalistpraktikant

Mette Tejlmann

8 Broen 1 • Marts 2017

Rektangulære brikker med pile i forskellige ret­ ninger bliver sirligt placeret i rækkefølge. Robot­ ten Blue Bot skal fra stalden over til køerne i folden uden at køre i søen i midten af måtten med bondegårdstema.

En dreng trykker på en grøn knap, der sætter skub i robotten, der kører ét felt frem, drejer til venstre, kører endnu et felt frem og stopper. ’Godt. Hvor skal den så hen næste gang?’, spørger Troels, der er pædagog. ’Frem!’, svarer to drenge i kor. Den ene tager straks en pile-brik og lægger næst i rækken.

Børnehuset Poplen i Værebroparken er et af mange børnehuse i Gladsaxe Kommune, som aktivt bruger digitale medier i hverdagen til at styrke børnenes kreativitet og udvikling.

Børnehusleder Mette Tejlmann står i spidsen for børnehusets digitale ambitioner, og hun mener, at der ligger rigtigt meget læring i at bruge digitale medier.

– Verden bliver mere og mere digital, og hos os får børnene det ind fra starten og bliver rustet til at kunne indgå i den verden. Vi ser nogle gange, at de bliver bedre end os pædago­ ger til at anvende tingene. Så det er små digita­ lister, vi sender afsted til skolerne, siger Mette Tejlmann.

Et klogt gulv I nabolokalet bygger de yngste børn med lysende klodser, der skifter farve, når man drejer dem, og i Poplens store rum er en fodboldkamp i gang. Vel at mærke med en virtuel bold på det

interaktive gulv, Wizefloor, som børnehuset fik i oktober.

– De kan også spille kampe mod de andre børnehuse, som har samme gulv, bemærker Mette Tejlmann.

Gulvet har over 100 forskel­ lige spil, blandt andet ballondans, hvor børnene i rækkefølgene skal sprænge de balloner med tal fra 1 til 10 påskrevet, eller hvor de sammen skal stå på bogstavfelter og stave ord. Alle spil og lege, som er med til at skabe sammenhold.

– Det er især en fordel for os som et bør­ nehus med mange to-sprogede. Her kan det digitale være med til at skabe relationer på tværs af sprog og kultur og endda agere som sit helt eget sprog, siger Mette Tejlmann.

Stadig fodbold og leg i naturen Alle vil gerne til på det interaktive gulv og spille deres egen én mod én-version af FCK mod Brøndby. Det betyder dog ikke, at børnene har glemt, hvad rigtig fodbold er.

Ude på legepladsen, der omgives af Være­ broparkens høje boligblokke, har en gruppe børn og en pædagog trodset januar-kulden for at teste klatrebanen. Et godt billede på, at det analoge stadig lever i bedste velgående, fortæller Mette Tejlmann.

– Der er ikke tale om, at vi nu ikke længere synger bogstavremser, spiller udendørs fodbold eller leger i naturen. Vi forsøger at få det digitale

og det analoge til at spille sammen, sådan så vi understøtter pædagogikken bedst muligt, fortæller hun.

At arbejde med digitale medier i pædagogik­ ken er blandt målene i Gladsaxe Kommunes Dagtilbudspolitik.

De små leger med digitalt ’legetøj’, der skal styrke deres kreativitet.

Broen 1 • Marts 2017

9

...

Gladsaxes ledertalenter fik diplom

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Bo Rasmussen holder tale for de nye ledertalenter.

I marts 2016 startede det første ledertalentudviklingsforløb i Gladsaxe Kommune. Nu, ét år senere, står delta­ gerne med deres diplomer. Dem fik de overrakt af kommunaldirektør Bo Ras­ mussen ved en lille seance i forbindelse med sidste kursusdag på Kolle Kolle i Værløse.

Forløbet har været udbudt på tværs af alle arbejdspladser i Gladsaxe Kommune, og deltagerne er blevet udvalgt på baggrund af en indstilling fra nærmeste leder og en begrundet ansøgning fra medarbejderen. Forløbet har været en blanding af teori, træning i praksis, netværksarbejde og konkret opgaveløsning.

10 Broen 1 • Marts 2017

– Forløbet skal styrke Gladsaxe Kommune ved, at vi identificerer leder­ talenterne og støtter dem i at udleve deres potentiale. Samtidig er det et signal til os selv om, at vi rent faktisk har nogle dygtige potentielle ledere i organisationen. Og selv om det ikke er alle, der ender med at få et lederjob i Gladsaxe Kommune, så giver det en god energi i ledelsestænkningen, at vi tør tænke i nye baner. Samtidig er det lidt et opgør med jantelovstanken om, at man ikke må udpege nogen som værende talenter. For selvfølgelig skal vi turde pege på vores ledertalenter og støtte dem i deres udvikling, siger kom­ munaldirektør Bo Rasmussen.

Tre talenter, tre spørgsmål ...

...

Simon Jakobsen Konsulent i Budget og Styring, SSF

Jakob Sundman Konstitueret faglig leder på Skovbrynet Skole

Signe Bergman Johansen Hvordan har forløbet været, og hvad har du fået ud af det?

Det har været utroligt spændende.

Udover de ledelsesfaglige temaer; det personlige lederskab, anerkendende og løsningsfokuseret ledelse, relatio­ nel ledelse, ledelse af medarbejdere og grupper og strategiske ledelse i Gladsaxe Kommune, så har arbejdet i netværksgrupperne været givende og berigende. Jeg føler, at jeg gen­ nem arbejdet i netværksgruppen, der består af ledelsestalenter på tværs af forvaltningerne, har fået et indgående kendskab til strategier og værdier i Gladsaxe Kommune, som jeg ikke tidli­ gere kendte til. Disse værdier synes jeg er væsentlige grundpiller i forhold til at arbejde med ledelse lokalt, for på den måde at skabe sammenhæng fra vision til praksis.

Har du fået mere smag for ledelse?

Ja, det har jeg. Jeg har gennem forløbet arbejdet med mig selv og mine værdier i forhold til ledelse, og gennem de mange refleksioner vi har skulle foretage omkring vores udvikling føler jeg mig mere sikker på, hvad det er jeg personligt kan bidrage med og hvor­ dan.

Hvad er planen så nu, skal du have mere ledelsesansvar?

Ja, fra midten af november har jeg arbejdet som konstitueret faglig leder på Skovbrynet Skole og har i den sam­ menhæng fået mulighed for at arbejde med teori i praksis. Det har været meget spændende at få den mulighed, og det øger i den grad min personlige læringskurve. I forhold til mine frem­ tidsplaner, hmm, det må tiden vise.

Men det bliver noget med ledelse.

Familierådgiver og teamleder af Villaen, Familie- og Ungecenter

Hvordan har forløbet været, og hvad har du fået ud af det?

Det har været rigtig godt, særligt at det har været så fagligt funderet.

Forløbet har vekslet godt mellem teori og praksis, og det har derfor været praksisnært med nogle gode hjemme­ opgaver. Kombinationen har været det bedste, og den har gjort, at jeg har kun­ net bruge det, vi har lært, direkte i min dagligdag. Rent konkret har det hjulpet mig til at kunne komme videre med nogle af de ledelsesmæssige dilemmaer, som jeg har haft. Jeg har også været rigtig glad for den netværksgruppe, som jeg har været en del af. Her har vi kunnet sparre med hinanden. Det har også været godt, at vi kom fra så forskellige steder, men fra samme kom­ mune.

Har du fået mere smag for ledelse?

Ja, helt sikkert. Jeg kan godt lide koblingen mellem den faglig ledelse og personaleledelsen. Det kan godt være, at man ved mange ting rent fagligt, men jeg har fået øjnene op for, at god ledelse også er et håndværk, der er stærkt teoretisk funderet, og som man kan dygtiggøre sig indenfor. Det er rigtig spændende.

Hvad er planen så nu, skal du have mere ledelsesansvar?

Ja, jeg har allerede fået mere ansvar.

Før var jeg faglig leder af Villaen, og nu er jeg blevet teamleder, så jeg også har det personalemæssige ansvar. Det glæ­ der jeg mig rigtig meget til – og også til at dygtiggøre mig yderligere indenfor ledelse.

Hvordan har forløbet været, og hvad har du fået ud af det?

Det har været interessant og lærerigt, og vekselvirkningen mellem teori, refleksion og praksis har været god. Undervejs er jeg begyndt at se og forstå nogle ting på en anden måde, for eksempel måden organisationen fun­ gerer og de forskellige ledelsesstile, der kommer til udtryk. På det personlige plan har kurset skabt et teoretisk fun­ dament for, hvordan man kan forstå og bedrive ledelse. Det er en gave at have med sig fremadrettet, og det er helt sik­ kert noget, jeg kan trække på i mange situationer. Forløbet har ligeledes haft fokus på refleksion, særligt over egen praksis og ageren, og jeg føler, at jeg er blevet meget klogere på mig selv og de mekanismer, der driver mig.

Har du fået mere smag for ledelse?

Ja, jeg har bestemt fået mere smag for ledelse, men jeg har aldrig ville være leder ’bare’ for at være leder. For mig har udgangspunktet altid været, at det har været noget, jeg gerne har villet prøve af, når den rigtige mulighed bød sig. Det skal også være i en kontekst, hvor jeg føler, at jeg kan gøre en forskel, og hvor jeg finder det interessant. Men det er sagt med en stor ydmyghed, for det at gå ind i ledelse er et per­ sonligt valg, men ledelse skal ske med udgangspunkt i organisationens bedste.

Hvad er planen så nu, skal du have mere ledelsesansvar?

Undervejs i forløbet har jeg fået mere ansvar i min afdeling, så jeg i dag er teamkoordinator for styringsinfor­ mation. Min rolle har således ændret sig i takt med, at jeg selv har ændret mig og bygget på i forløbet. Jeg er enormt glad, der hvor jeg er nu, fordi vi har gang i nogle ambitiøse og spæn­ dende ting. Så det fokuserer jeg på, og så må vi se, hvad fremtiden byder på.

11

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Blaagaard Seminarium

Gladsaxe Kommune har købt det tidligere Blaagaard Seminarium. Nøg­ lerne blev overdraget lige efter nytår, og der er nu ved at blive udarbejdet en helhedsplan for, hvordan bygnin­ gerne og faciliteterne kan udnyttes på en måde, så flest muligt får gavn af de flotte faciliteter, der blandt andet tæller en festsal, svømmehal og to idrætssale.

12 Broen 1 • Marts 2017

Foruden de mange undervisningsfaci­ liteter.

Det er meningen, at kommunens skoler skal nyde godt af blandt andet svømme- og idrætshallerne, ligesom der er et ønske om, at andre også skal kunne bruge faciliteterne, så der for eksempel kan afholdes arrangementer og koncerter i fællessalen. Helhedspla­

nen bliver behandlet politisk i foråret 2017. Den endelige indretning vil ske i perioden fra 2018-2020.

Bygget med øvelsesskole I slutningen af 1950’erne manglede Blaa­gaard Seminarium plads. Semina­ riet, der lå på Kapelvej i København, havde ikke flere muligheder for at

– et væld af nye muligheder

udvide, og derfor købte seminariet i 1958 en stor og attraktiv grund af Gladsaxe Kommune. Kommunen lovede at anlægge en øvelsesskole i forbindelse med seminariet, og det blev Enghavegård Skole. Første spadestik til Enghavegård Skole blev taget i 1961, og allerede ved skoleårets start i 1963 blev skolen taget i brug.

Prisvindende arkitekter Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium er nok det mest mondæne og flotte skolebyggeri, kommunen kan byde på. Ikke færre end tre medalje­ behængte arkitekter, nemlig Jørgen Bo samt Karen og Ebbe Clemmensen, stod for at tegne skolen og seminariet.

Jørgen Bo var også en af arki­

tekterne bag museet Louisiana, der åbnede i 1958. Louisiana minder i sin stil meget om Blaagaard Seminarium.

De store rum, de flisebelagte flader og bærende trækonstruktioner dominerer.

Det samme gør samspillet med naturen med store glaskorridorer, der knytter inde og ude sammen.

Broen 1 • Marts 2017

13

Teknologien rykker ind i Gladsaxes sundhedstilbud

Af Victor Viemose Andersen, journalistpraktikant

Fra årsskiftet får ældre borgere i Gladsaxe Kommune hjælp til at tage deres medicin ved hjælp af en skærm og en elektronisk pilleboks.

Sosu-assistent Camilla Mikkelsen og fysioterapeut Rikke Helt har testet de nye systemer.

Klokken slår otte på det stilrene IKEAur i opholdsrummet på Træningscenter Gladsaxe, da sosu-assistent Camilla Mikkelsen tænder computeren og star­ ter et Skype-lignende program op. Hun gennemgår dagens liste: Fem borgere skal ringes op. 63-årige Elsebeth er den første. ’Bip ... bip ... ja, hallo?’

Elsebeth svarer fra sin skærm i hjemmet i Høje Gladsaxe. Skærmen hedder ‘Min Kontakt’ og er ét af to nye velfærdsteknologiske tilbud i Gladsaxe Kommune. Den anden er en pilledåse, der minder borgeren om at tage sin medicin.

I løbet af den næste time taler Camilla med de forskellige borgere igennem skærmen. Behovene er for­ skellige. Nogle tager medicin, andre øjendråber, og én skal måle sit blodsuk­ ker.

Ifølge Camilla Mikkelsen, der har været med til at teste ‘Min Kontakt’ -teknologien i opstarten, er der fordele

14 Broen 1 • Marts 2017

at hente både for hende og for borge­ ren.

– Jeg får skabt en god kontakt med borgerne, der samtidig har en frihed i, at der ikke hele tiden kommer nogen i deres hjem. Og så er det som regel den samme medarbejder, der ringer til dem, fortæller Camilla Mikkelsen.

Mere selvhjulpne borgere Og det med den større frihed, det er lige præcis hvad velfærdsteknologi handler om, fortæller Lea Møller, der er projektleder i Enhed for Velfærds­ teknologi, som står for at udvælge og implementere de teknologiske hjælpe­ midler.

– Det handler simpelthen om, at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt, så de får en større frihed i deres liv, samtidig med at vi også gør hverda­ gen lidt lettere for sosu-assistenterne, siger Lea Møller.

Hun peger samtidig på, at alle demografiske fremskrivninger tyder på,

at vi bliver flere og flere ældre i sam­ fundet.

– Så opgaven for os er også at finde nogle smarte løsninger, der gør, at vi også i fremtiden kan opretholde det gode serviceniveau, vi har i dag, fortæl­ ler hun.

Nogle gange er det dog ikke helt nemt at indføre nye løsninger i en travl hverdag.

Svært at ændre vaner Rikke Helt er en del af det såkaldte rehabiliteringsteam, der skal forsøge at gøre en borger mest mulig selvhjulpen efter en indlæggelse eller funktions­ nedsættelse og vurderer, hvad der skal ske, hvis borgeren ikke kan rehabilite­ res til at være fuldt selvhjulpen.

Samtidig er hun Ambassadør for Velfærdsteknologi, hvilket indebærer at gøre sin kolleger opmærksom på de teknologiske muligheder, der findes i kommunen. Det er dog ikke altid

Camilla Mikkelsen har fået skærmkontakt til Elsebeth. Nu kan samtalen begynde.

lige nemt at få folk til at ændre vaner, fortæller hun.

– Vi har haft nogle omstrukture­ ringer i rehabiliterings-teamet og fået nye arbejdsgange, som vi arbejder på at få ind under huden. Derfor ligger det ikke altid ligefor også at skulle huske hinanden på at udnytte de teknologiske muligheder. Men vi gør, hvad vi kan, fortæller Rikke Helt.

Nemt at bruge I Enhed for Velfærdsteknologi anerken­ der man udfordringerne ved at ændre arbejdsgange i hjemmeplejen. Lea Møl­ lers kollega Camilla Lynge Ellitsgaard fortæller, at det dog er noget, man har taget højde for i valget af teknologier.

– Vi ved, at det kan være svært at ændre sin måde at arbejde på, så vi lægger stor vægt på, at teknologien er nem at betjene for både borger og medarbejder. Samtidig er det vigtigt for os at være en aktiv del af implemente­ ringsprocessen og ikke mindst tydelig­

gøre gevinsten på lang sigt, siger Lea Møller.

Spørger man Camilla Mikkelsen, så er systemet rigtig nemt for borgerne at bruge.

– Borgerne får det vist en gang, og så kan de fleste efterfølgende selv, uden at nogen skal sidde og guide dem, fortæller hun.

Lea Møller håber, at udnævnelsen af to yderligere Ambassadører for Velfærdsteknologi kan sætte skub i anvendelsen af de nye teknologier.

Min Kontakt og Dosesystem blev en fast del af Gladsaxes Sundhedstilbud fra 2017.

Camilla Lynge Ellitsgaard

Lea Møller

Rikke Helt fra rehabiliteringsteamet skal være med til at ændre de digitale vaner hos hende kolleger.

Broen 1 • Marts 2017

15

Erhard satte på danmarkskortet

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

25. februar ville Erhard Jacobsen have været fyldt 100 år. Borgmester Karin Søjberg Holst (A) og tidligere borgmester Tove Smidth, der i 1974 afløste Erhard Jacobsen, ser tilbage på tiden med den markante borgmester, og de aftryk han satte.

’Gladsaxe, var det ikke der med Erhard?’

Som borgmester oplever Karin Søj­ berg Holst (A) stadig, hvordan Erhard Jacobsens navn dukker op, når hun er ude og repræsentere Gladsaxe Kom­ mune. Ikke så meget i lokalområdet.

Det er mere, når hun er ude og repræ­ sentere Gladsaxe i andre dele af landet.

Det fortæller Karin Søjberg Holst, der sammen med tidligere borgmester, 94-årige Tove Smidth, er inviteret til en snak om Gladsaxes tidligere borgme­ ster Erhard Jacobsen, der 25. februar ville have været fyldt 100 år.

16 Broen 1 • Marts 2017

Erhard Jacobsen satte Gladsaxe på Danmarkskortet som borgmester fra 1958 til 1974, og i anledning af 100 året for hans fødsel, falder snakken også naturligt på muligheden for at få en Erhard Jacobsens Vej eller en plads opkaldt efter ham.

– Han er så markant en skikkelse i Gladsaxes historie, at det vil være helt naturligt, at vi får en vej eller plads opkaldt efter ham. Der kommer hele tiden nye kvarterer og veje til, så mon ikke det vil kunne lade sig gøre en dag, siger Karin Søjberg Holst.

Fælles interesse for det internationale Karin Søjberg Holst blev valgt ind i Byrådet i 1978, og selv om hun også var opstillet til Byrådet i ’70 og ’74, så havde hun dengang kun et perifært kendskab til Erhard. Anderledes er det med Tove Smidth. Hendes og Erhards politiske veje krydsede hinanden i midten af 60’erne og førte til et årelangt politisk samarbejde, der endte med at Tove Smidth i 1974 – med Erhards velsignelse – afløste ham i borgme­ sterstolen, som den første kvindelige borgmester i Gladsaxe. Det var en fæl­ les interesse for Europa, der startede et tæt samarbejde mellem de to.

– Erhard var meget optaget af Europabevægelsen og et fremtidigt samlet Europa. Han oprettede derfor et Europaudvalg, og da han opdagede, at jeg var tresproglig korrespondent i engelsk, tysk og fransk, så gav han mig straks formandskabet. Erhard var jo vildt optaget af det, og vi talte derfor ofte sammen, fortæller Tove Smidth, der fik mulighed for at rejse ud til venskabsbyerne og pleje de internatio­ nale relationer. Hun var samtidig meget optaget af at skabe nye kontakter på tværs af jerntæppet.

– Det der med jerntæppet og socia­ lisme var jo ikke rigtig Erhard. Men jeg var meget optaget af at få skabt kontak­ ter på tværs af jerntæppet. Erhard var åben overfor tanken, men troede ikke rigtig på, at det kunne lade sig gøre.

Men jeg fik etableret nye venskabsbyaf­ taler med både Polen, Berlin og Ungarn og Kroatien. De var jo, ligesom os, frygteligt nysgerrige på, hvad der skete på den anden side, siger Tove Smidth.

Borgmester Karin Søjberg Holst og tidligere borgmester Tove Smidth ved malerierne af Gladsaxes tidligere borgmestre, der hænger i Europa­værelset på rådhuset.

gang, når man bifaldt noget. Så der sad jeg og høstede Erhards bifald, fortæller Tove Smidth med et smil.

Arven efter Erhard og Tove

En politiker med fart på Hun husker Erhard som en travl mand, der altid havde gang i en masse. Men altid på en venlig måde. Han kunne godt blive vred over noget, men aldrig sur på nogen. Selv om han havde fart på, var han også en mand, der lyttede til andre, erindrer Tove Smidth.

– Som cand.polit. havde han jo forstand på tingene. Jeg husker ikke, at udvalgsmøderne varede ret lang tid, men det var ikke fordi han trumfede tingene igennem. Hans ideer var som regel bare gode, og han var god til at bygge broer. Og så var der jo også kun ganske få partier i Byrådet, fortæller Tove Smidth.

Med Erhard kunne tingene dog godt blive lidt hektiske. Han var god til at improvisere, og det krævede nogle gange samme egenskab af folkene omkring ham.

– Erhard tog mig engang med på en tur til Tyskland, hvor han skulle holde

foredrag for en flok tyske borgmestre.

Aftenen før fortalte han mig, at han ikke kunne holde foredraget alligevel, fordi han var nødt til at rejse. ’Du bliver nødt til at holde foredraget’, sagde han til mig. Jeg anede ikke, hvad det hand­ lede om. ’Det handler om Dansk kom­ munalhistorie, det kan jeg lige forklare dig’, sagde han. Jeg kunne heldigvis stenografere, og så sad han og fortalte løs, mens jeg stenograferede. Dagen efter tog han af sted, og jeg fik lånt en skrivemaskine på hotellet, så jeg kunne skrive en slags manus med stikord, husker Tove Smidth.

– Først var folk vældig sure over, at det ikke var Erhard, men mig, og noget så usædvanligt som en kvinde, der skulle holde foredraget. Der var jo ikke rigtig kvinder på de poster dengang. Men da indholdet var ganske spændende, takket være Erhard, ja så rejste hele forsamlingen sig bagefter og bankede i bordet, som man gjorde den­

De glade 60’erne bød på økonomisk fremgang, høj beskæftigelse og et stærkt stigende forbrug. Erhard var fast besluttet på at få mest muligt ud af opsvinget og satte gang i store udbyg­ ninger af industrikvartererne, der sam­ tidig, hvad der også var vigtigt for ham, bandt Gladsaxes traditionelle landsbyer sammen til et samlet Gladsaxe. Han lod opføre nye store boligområder til industriens mange nye medarbejdere, der så kunne bo tæt på deres arbejde.

Op af byggestøvet skød ikke mindst Høje Gladsaxe, der i sin pragt mindede alle i hele Storkøbenhavn om, at derude i forstadskommunen Gladsaxe havde de gang i noget stort.

Tove Smidth arbejde sideløbende som journalist i DR i 60’erne, og hun husker, hvordan hun konstant blev sendt til Gladsaxe for at rapportere.

For med Erhard skete der altid noget spændende og bankerne stod klar til at bakke op om projekterne.

– Erhard var også meget optaget af at skabe gode kultur- og fritidsaktivi­ teter. Vi fik rideskole, isstadion og et teater. Alt blev bygget for lånte penge, så da jeg kom til som borgmester i ’74 havde kommunen en kæmpe gæld. De årlige afdrag svarede til provenuet af ét skatteprocentpoint. Samtidig satte olie­ krisen ind. Så jeg holdt mange møder med kommunaldirektøren og Danske Bank i min første tid som borgmester, husker Tove Smidth.

Fortsættes Broen 1 • Marts 2017

17

Ingen kendte hans planer Erhard viste sig også at være en hand­ lekraftig mand, da han i 1973 pludselig stiftede Centrum-Demokraterne og, fra den ene dag til den anden, trådte ud af Socialdemokratiet.

– Vendepunktet med Erhard kom med ungdomsoprøret sidst i 60’erne.

Oprørsbevægelse bredte sig ud blandt pædagoger og unge lærer i kommu­ nen, og den venstredrejning blev for meget for ham. Derfor stiftede han et nyt parti, der kunne tage kampen op med venstredrejningen, fortæller Tove Smidth. Partiskiftet kom bag på alle.

– Vi anede det ikke. Så da jeg stod til at skulle afløse ham som borgme­ ster, anede jeg ikke, at han gennem de seneste måneder havde etableret et nyt parti, som vi skulle kæmpe mod. Han splittede jo et helt parti ad, og vi gik pludselig fra fire partier til ni i Byrådet, hvor der nu både sad SF’ere, frem­ skridtsfolk og kommunister, husker hun. Men Erhard havde stor tillid til sin efterfølger. ’Du er den eneste, der kan klare det ’, som han sagde til hende.

Godt vi har haft Erhard Gælden var også noget man stadig talte om, da Karin Søjberg Holst blev valgt ind i Byrådet i 1978.

– Vi klarede det jo, og i dag taler vi ikke om gæld mere. Til gengæld har vi nogle rigtig gode faciliteter i Gladsaxe.

Men for mig er arven efter Erhard lige så meget arven efter Tove, fordi hun med sit store engagement for børn og

18 Broen 1 • Marts 2017

unge, ikke mindst som formand for børnekommissionen, videreførte fokus på gode forhold for børn og unge. Hen­ des arbejde har jo lagt kimen til mange af de ting, vi gør i dag, blandt andet med tidlig indsats, siger Karin Søjberg Holst, og Tove Smidth supplerer: – Ja, Erhard var et kup for Glad­ saxe. Det var godt, at han gjorde, som han gjorde, også selv om det var mig der måtte få styr på gælden bagefter.

Erhard var en mand, vi alle så op til.

Han gjorde at man var stolt af Glad­ saxe. Jeg tror også, at Erhard, hvis han stod her i dag, ville være stolt af dagens Gladsaxe. For mange af de ting, som Gladsaxe er kendt for; et godt erhvervs­ liv, et stærkt kultur- og fritidsliv og fokus på børn og unge, var jo meget af det Erhard også brændte for.

Vej eller ej. Erhard Jacobsen satte Gladsaxe på danmarkskortet, og hans navn vil nok være bundet sammen med Gladsaxe i mange år endnu. Erhard Jacobsen boede selv på Søvej i Bag­ sværd indtil sin død i 2002.

På vegne af Gladsaxe Byråd lagde borgmester Karin Søjberg Holst en blomsterkrans på Erhard Jacobsens gravsted på Gladsaxe Kirkegård i anledningen af, at han ville have været fyldt 100 år. Med på kirkegården var også tidligere borgmester Tove Smidth.

I januar startede Steen Rank Petersen som ny sundhedschef. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent i Kom­ munernes Landsforening, KL, hvor han har været arkitekten bag nogle af organisationens store sundhedsudspil.

I KL har han også forhandlet overens­ komster med Praktiserende Lægers Organisation, PLO. Steen Rank Peter­ sen har desuden været ekstern lektor på RUC inden for sundhedspolitik.

– Efter indgående at have beskæf­ tiget mig med sundhedspolitik på nationalt niveau, trængte jeg til at prøve kræfter med det helt borgernære sundhedsvæsen. Det er jo et område, hvor kommunerne virkelig har fart på i disse år. Og der er vel ikke noget bedre sted at arbejde med borgernær sund­ hed end i Gladsaxe, der hører til blandt de mest ambitiøse kommuner på sund­ hedsområdet. Derfor glæder jeg mig til de mange spændende opgaver, jeg skal være med til at løse, siger Steen Rank Petersen.

– Vi skal have sundhedspolitik­ ken ud i hele kommunen og styrke borgernes sundhed med en masse gode initiativer og tilbud. Jeg skal også arbejde med det spændende frikom­ muneforsøg, hvor vi skal samarbejde om akut sygepleje på tværs af fire kom­ muner, Herlev og Gentofte Hospital, 1813 og almen praksis. Samtidig er vi i gang med at lægge grundstenene til et nyt sundhedshus, som det også bliver spændende at være med til at forme.

Desuden skal jeg også stå for samarbej­ det med de praktiserende læger i Glad­

saxe, der er vigtige samarbejdspartnere i meget af det vi laver i kommunen omkring de syge borgere.

Privat bor han med Henriette og to katte på det ydre Frederiksberg, hvor der også er plads til en lidt pladskræ­ vende hobby.

– Mine to drenge er flyttet hjemme­

fra, og min datter går i 2.g. Jeg er bidt af en gal pladesamler, og har hang til at rode i gamle kasser med LP’er i håb om at finde noget spændende musik.

Samling er på 2.000 lp-plader, hvad der er lige rigeligt for Henriette, der synes det er meget nemmere at streame, fortæller han.

Ny chef for Social Balance

Ny afdelingsleder i Kultur, Fritid og Unge

Kathrine Bek Nyboe er ny chef for Social Balance. Hun er uddannet cand. scient. i antropologi fra Københavns Universitet, og kommer fra en stil­ ling som specialkonsulent i KL på det boligsociale område i Center for Vækst og beskæftigelse. Kathrine har stor erfa­ ring med indsatsen i udsatte boligområ­ der fra både kommuner, interesseorga­ nisationer og konsulentvirksomhed.

I forbindelse med ansættelsen af Kathrine er stillingen blevet organi­ seret i Børne- og Kulturforvaltningen med umiddelbar reference til børne- og kulturdirektøren, men med fortsat tæt ledelsesrelation til kommunaldirektø­ ren. Kathrine bliver en del af ledelses­ gruppen i Børne- og Kulturforvaltnin­ gen.

Kathrine er 41 år, og bor i Hvidovre med sin mand og to børn på 4 og 8 år.

Søren Nabe-Nielsen er ny leder af Gladsaxe Kommunes afdeling for Kultur, Fritid og Unge. Søren har tidligere været chef for Kultur og Fritid i Hørsholm Kommune og har blandt andet erfaring fra ansættelser i Inden­ rigs- og Sundhedsministeriet, Kræftens Bekæmpelse og Lokale og Anlægsfon­ den.

Søren er uddannet cand.scient. fra KU med et humanistisk-samfundsvi­ denskabeligt idrætshovedfag og et bifag i sociologi. Desuden har han netop afsluttet Master of Public Governance fra CBS. Søren er 54 år. Privat bor han sammen med sin kæreste Lene på Østerbro. De har tilsammen fem børn, hvoraf den ene bor hjemme.

Broen 1 • Marts 2017

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Steen Rank Petersen er ny sundhedschef

19

Syn for sagen

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

– første år med borgerrådgiveren Hvordan er første år gået?

Det er gået rigtig hurtigt. Det har været meget spændende og et privile­ gium at få lov til at opbygge en borger­ rådgiverfunktion i Gladsaxe Kommune.

Det at opbygge en helt ny funktion – og uafhængigt af forvaltningen i øvrigt – har jo betydet, at der har skullet tages stilling til rigtig mange spørgsmål.

Hvordan skal der gøres opmærksom på borgerrådgiverfunktionen over for borgerne? Hvordan skal de kunne få kontakt med mig? Hvordan skal jeg registrere henvendelserne, som kom­ mer? Hvordan kan samarbejdet med forvaltningen tilrettelægges.

Udfordringerne er faldet på plads i løbet af året, og jeg har naturligvis også måttet høste erfaringer og justere.

Hvordan er du blevet modtaget af borgerne?

Borgerne har modtaget mig meget positivt, hvilket som udgangspunkt er naturligt nok. Jeg får ofte også respons i form af, at man syntes, at det er flot, at Gladsaxe Kommune har ansat en borgerrådgiver, når man ikke er forpligtet til det lovgivningsmæssigt.

Borgerne oplever det som et signal

20 Broen 1 • Marts 2017

om, at Byrådet og kommunen som sådan er optaget af, at borgerne får en ordentlig og saglig behandling. Og der har jo været rigtig mange henvendelser fra borgerne til mig det første år. Så borgerne gør også konkret brug af den nye funktion. Nogen tror, at jeg kan være deres bisidder eller partsrepræ­ sentant over for kommunen, men der må jeg skuffe dem. Jeg er at betragte som uvildig instans og forholder mig helt sagligt til – på samme måde som Ombudsmanden gør – om man har fået en ordentlig og saglig behandling af sin sag i forvaltningen.

Nogen vil måske være lidt skræmte af, at nu kommer der pludselig sådan en som dig og kigger dem over skulderen.

Hvordan er du blevet modtaget af medarbejderne?

Jeg kan godt forstå, hvis nogen har været lidt usikre på, hvad borger­ rådgiverfunktionen ville betyde. Som udgangspunkt er det jo, at man nu kan blive set over skulderen i forhold til sin sagsbehandling på en måde, som ikke har været der hidtil. Men på den anden side oplever jeg, at forvaltningen er optaget af at yde borgerne en god

Man kan godt invitere borgerrådgiver Preben Rohde på en kop kaffe og en snak.

og saglig behandling, og set ud fra det perspektiv arbejder vi jo med en fælles opgave. Fejl og mangler vil opstå i en stor organisation, og så er det kon­ struktivt at vi sammen kan få rettet de fejl og mangler, som opstår. Og gøre det hurtigt, så det ikke når at få større betydning for sagens behandling. Og så er jeg altid åben overfor en snak og en kop kaffe, hvis man noget sted i forvaltningen skulle føle sig usikker på min funktion.

Hvad er hovedkonklusionen efter dit første år i borgerrådgiverfunktionen?

Funktionen er søsat og kommet godt i gang. I min årsberetning gengi­ ver jeg de væsentligste hovedkonklu­ sioner for mit arbejde. Dels mine mere generelle overvejelser på baggrund af de sager, som jeg har været inde over, men også helt konkret i forhold til de enkelte forvaltningsområder. Jeg håber, at mange ledere og medarbejdere har lyst til at læse mere om det i min årsbe­ retning.

Læs mere om borgerrådgiverens første år i Gladsaxe Kommune i Bor­ gerrådgiverens Årsberetning 2016 på gladsaxe.dk/borgerraadgiver

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kolleger og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

Udfyld den senest 20. maj på FOKUS / Personale / Tip en 13’er – eller send denne side.

7. Hvad hedder skærmløsningen til dialog mellem medarbejdere og borgere?

¢ 1: 18. maj ¢ x: 23. maj ¢ 2: 28. maj

¢ 1: Min samtale ¢ x: Min kontakt ¢ 2: Min skærm

2. Hvor mange sosu-assistenter

8. Hvornår var Erhard Jacobsen

nedbragt sygefraværet? ¢ 1: Fra 6 procent til 3,1 procent ¢ x: Fra 6 procent til 3,5 procent ¢ 2: Fra 6 procent til 2,4 procent

4. Hvad skal de digitale medier bidrage med i børnenes hverdag? ¢ 1: De skal gøre at børnene ikke keder sig ¢ x: De skal styrke børnenes kreativitet og udvikling ¢ 2: De skal træne børnenes motorik

5. Hvem har været med til at udpege ledertalenterne? ¢ 1: Den nærmeste leder ¢ x: De nærmeste kolleger ¢ 2: Kommunaldirektøren

6. Hvilken prominent bygning har arkitekt Jørgen Bo også tegnet? ¢ 1: Gladsaxe Rådhus ¢ x: Nationalmuseet ¢ 2: Louisiana

9. Hvilken uddannelse havde Erhard Jacobsen? ¢ 1: Cand.polit. ¢ x: Cand.mag. ¢ 2: Jurist

10. Hvad samler den nye sundhedschef på? ¢ 1: Frimærker ¢ x: Ølkapsler ¢ 2: Plader

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

Send dit svar senest 20. maj til: Jesper Nicolajsen

Strategi, Kommunikation og HR Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

11. Hvilke gode sager støtter årets Ladywalk? ¢ 1: PCO Foreningen og Hjerteforeningen ¢ x: Kræftens Bekæmpelse ¢ 2: Alzheimerforeningen

12. Hvornår er årets Gladsaxedag? ¢ 1: Lørdag 12. august ¢ x: Lørdag 19. august ¢ 2: Lørdag 26. august

13. I hvilken Italiensk by har Gladsaxe en feriebolig? ¢ 1. Rom ¢ x: Lucca ¢ 2: Genova

Mail:

3. Hvor meget har Hjemmeplejen

¢ 1: 1954-1970 ¢ x: 1958-1974 ¢ 2: 1958-1978

Telefon:

¢ 1: Mellem 20-30 ¢ x: Mellem 30-40 ¢ 2: Mellem 40-50

borgmester i Gladsaxe?

Afdeling / institution:

er Gladsaxe Kommune med til at uddanne om året?

Anne Bakmand Klinisk udviklings­ sygeplejerske Seniorcenter Bakkegården

Titel:

Forvaltningsret – brush-up?

Navn:

1. Hvornår er der kursus i

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Broen 1 • Marts 2017

21

Tilmeld dig Ladywalk 2017 Mandag 29. maj har alle kvinder i Gladsaxe Kommune mulighed for at gå Ladywalk med gode kolleger og i den gode sags tjeneste.

Vi har stolte traditioner i Gladsaxe, idet vi har vundet pokalen for største hold i København hvert år fra 2011.

Det kunne være skønt at gentage den bedrift. I år støtter Ladywalk PCO Foreningen og Hjerteforeningen.

Start og mål er igen i år Tiøren, Amager Strandpark, Amager Strandvej 146 (over for Kastrup Fortet). Der er to valgfrie ruter at vælge imellem, 7 eller 12 kilometer. Du bestemmer selv, hvilken rute du vil gå på selve dagen, du skal ikke oplyse det på forhånd. Begge distancer starter og slutter samme sted. Ruterne vil være godt afmærket og kan ses på:

www.gangsport-samvirke.dk under Ladywalk.

tilmelde sig enkeltvis. Det er gratis at deltage.

T-shirts og rygpose

Tilmeldingsskema ligger på FOKUS / personale / Efter fyraften / Sundhed – motion / Motionstilbud – arrangementer Yderligere oplysninger: Lisbeth Alcover Chulvi, kursuskoordinator, Strategi, Kommunikation og HR, lialch@gladsaxe.dk Du kan læse mere om Ladywalk på www.ladywalk.dk

Gladsaxe Kommunes hold får udleveret en ladywalk-T-shirt og en rygpose pr. deltager samlet. Du skal derfor komme til Gladsaxe Kommunes samlingssted for at hente din T-shirt og din rygpose.

Rygposen indeholder blandt andet lidt at spise og drikke. Der er desuden udlevering af noget at drikke undervejs på turen, og der er mulighed for at købe friske forsyninger af mad og drikke i startstedets boder.

Tilmelding Sidste frist for tilmelding er 25. april 2017. Tilmeldinger der kommer senere vil ikke blive registreret. Det vil være en stor hjælp, hvis I har mulighed for at tilmelde jer samlet som afdeling eller arbejdsplads. Det er dog også muligt at

Husk at du også kan abonnere på Broen digitalt Som medarbejder kan du abonnere på Broen digitalt og få bladet på mail, når det udkommer.

Medarbejderbladet Broen er det, der forener os på tværs af organisationen som én, fælles arbejdsplads, og det er vigtigt, at alle medarbejdere har mulighed for at læse bladet.

Derfor vil I som arbejdsplads stadig modtage et antal af det

22 Broen 1 • Marts 2017

trykte blad, som ledelsen skal sørge for ligger tilgængeligt for arbejdspladsens medarbejder i for eksempel spiserum eller fællesrum. I er som afdelinger og institutioner velkomne til at begrænse antallet af trykte eksemplarer, hvis I mener, at I modtager for mange.

Du kan abonnere på Broen digitalt på gladsaxe.dk/broen Tilmelder I jer den elektroniske udgave og derfor ønsker færre trykte eksemplarer af Broen, så send en mail til: Jesper Nicolajsen, Strategi, Kommunikation og HR, jesnic@gladsaxe.dk

Karin Søjberg Holst stopper som borgmester Gladsaxes borgmester gennem de seneste 14 år, Karin Søjberg Holst (A), har meddelt, at hun ikke stiller op til kommunalvalget i november i år.

Karin Søjberg Holst har været borgmester i Gladsaxe Kommune siden sommeren 2002, hvor hun afløste borgmester Ole Andersen.

Karin Søjberg Holst fyldte 72 år 1. februar og har været medlem af Byrådet siden 1978.

Sæt kryds i kalenderen til Gladsaxedagen 2017 Gladsaxedagen løber i år af stablen lørdag 26. august, og det bliver traditionen tro en festdag med foreningsliv, musik, mad og lokalpolitik. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Planlægningsarbejdet er allerede i gang til Gladsaxedagen 2017, og vi ser frem til at byde faste gengangere og

nye besøgende velkommen til en dag, hvor Gladsaxes kulturliv og politiske temaer går hånd i hånd i en fest for hele familien.

Hold dig opdateret På gladsaxe.dk/gladsaxedagen kan du følge med og holde dig opdateret

med nyt om musiknavne, forplejning, info om årets deltagende foreninger, kommunale tematelte, optrædener og meget mere.

Når vi nærmer os dagen, vil du desuden kunne finde aktuel information på Gladsaxe Kommunes Facebookside på www.facebook.com/gladsaxekommune

25-års jubilæer 1. april Jeanne Elise Rosendal Lentz, overlærer, PPR, tale-hørelærerne 7. maj Povl Erik Jacobsen, teknisk servicemedarbejder, Børnehuset Bagsværd 18. maj Henrik Pihl, lærer, Grønnemose Skole 1. juni John Hasselgaard Hinsch, støttepædagog, Søborg Skole 1. juni Lene Kirstine Møldrup, sygehjælper, Seniorcenter Rosenlund 16. juni Mette Fredensborg Jørgensen, overlærer, Gladsaxe Skole 22. juni Pia Møller Jensen, leder, Børnehuset Møllehuset 22. juni Heidi Haifa Arenstorff, social- og sundhedshjælper, Hjemmeplejen

40-års jubilæer 8. maj Karin Anette Bay Christensen, beskæftigelsesvejleder, Træningscenter Gladsaxe

Broen 1 • Marts 2017

23

Forår med Feriefonden

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Har du lyst til at tilbringe en forårsweekend eller en uge i en af Feriefondens boliger, så er der stadig ledige pladser.

I slutningen af februar trak Gladsaxe Kommunes Feriefond lod mellem alle, som havde søgt om at leje fondens sommerhuse i ferieåret fra maj 2017 til april 2018.

188 personer var heldige i lodtrækningen, mens 194 desværre ikke fik, hvad de havde ønsket. De resterende ledige uger er sat fri til booking efter ’først til mølle’ princippet. Så hvis du og din familie har lyst til at holde weekend eller en ferieuge i en af boligerne, så kan du gå ind på Feriefondens hjemmeside gkferiefond.dk og se ledige perioder.

Du kan enten leje en hel uge fra fredag til fredag, en midtuge fra mandag til fredag, eller en weekend fra fredag til mandag. Feriehusene koster mellem 1.400 og 3.900 kroner for en uge – og mellem 700 og 1.850 kroner for en midtuge eller forlænget weekend. Priserne varierer høj-, midtog lavsæson.

Feriefondens nye lejlighed i Lucca, Toscana i Italien.

Øer maritime ferieby i Ebeltoft.

Ferielejligheden i Barcelona.

Berlin meget eftertragtet. Der er dog i skrivende stund stadig ledige uger i ferieåret i de udenlandske ferieboliger.

Book på gkferiefond.dk

Ny lejlighed i Lucca Hvad med et smut til Feriefondens nye ferielejlighed i Lucca i dejlige Toscana. Lejligheden ligger umiddelbart uden for bymuren i Lucca, og indeholder sovepladser til seks personer. Herudover har lejligheden to badeværelser og en skøn terrasse.

Lejligheden i Lucca koster 2.500 kroner for en uge og 1.250 kroner for en midtuge eller weekend uanset sæson. Lejligheden i Lucca, er ligesom lejligheden i Barcelona og Broen 1 • Marts 2017 2016

Billigt til Øer Hus 251 i Øer er sat til salg og indgik derfor ikke i lodtrækningen. Huset kan kun bookes en måned frem ad gangen, og det egner sig derfor ikke til langtidsplanlægning. Derfor har bestyrelsen besluttet at udleje netop denne bolig til en reduceret pris.

Find oversigten over alle ferieboligerne på Feriefondens hjemmeside www.gkferiefond.dk, hvor du også finder priser med videre.

Klik på ’se alle lejemål’ øverst på siden. Her kan du søge på alt, der er ledigt i en given periode – eller du kan klikke på et bestemt lejemål og se hvornår det er ledigt. Du kan betale online eller få fremsendt faktura pr. mail.