Broen 3 - 2010

Medarbejderbladet Broen 3 •September 2010

TEMA:

BORGERNE KAN MERE END DU TROR Rehabilitering af udviklingshæmmede Hjemmehjælper får ’håndjern’ på

nkurren VIND

ce

Ko

Selvbetjening er god service

EN MIDDAG!

n til Invitatio EFEST NAL PERSO ktober 29. o

Læs også om:

Nyt genoptræningscenter · Et job, der giver hår på brystet Gladsaxedagen: Bag kulisserne · Fisken er løs i By- og Miljøforvaltningen

Kursustilbud

Ansvarshavende redaktør:

Forebyg arbejdsulykker og lær at analysere dem, der sker 29. oktober, kl. 11.30-15 Højgården

Kurser for tillidsrepræsentanter DEN VANSKELIGE SAMTALE

Personaleadministration og jura 5. oktober, kl. 8.30-16 Bagsværd Stadion

Mindmap – det handler om overblik 9. november, kl. 8.30-16.30 Bagsværd Stadion

ØS – bilagshåndtering 5. oktober, kl. 9-12 Rådhuset, lokale 0355

Kommunikation for ledere 10. og 11. november, kl. 9-16 Hos MBK

Førstehjælp – opfrisk 11. oktober, kl. 8.30-12 Bagsværd Stadion

Førstehjælp 15. november, kl. 8.30-15 Bagsværd Stadion

Web-kursus for ledere/souschefer i selvejende institutioner 11. og 12. oktober kl. 9.30-15 Rådhuset, lokale 0355

ØS – regningsdebitor 18. november, kl. 9-16 Lokale oplyses senere.

Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads 30. september, 28. oktober og 25. november kl. 13-16 Rådhuset, Byrådssalen

ØS – kontoplaner/regnskabsmodul 14. oktober, kl. 9-16 Rådhuset, lokale 0355 Kursus i Gladsaxe Kommunes elektroniske indkøbssystem 18. oktober, kl. 9-12.

Rådhuset, lokale 0355 23. november, kl. 9-12.

15. december, kl. 9-12.

Lokale oplyses senere. ØS – tastebar/workshop – få løst dine ØS-problemer ”on the spot” 21. oktober, kl. 9-12.

Rådhuset, lokale 0353 16. november, kl. 9-12.

9. december, kl. 9-12.

Lokale oplyses senere.

Profile Borgersag 26. oktober, kl. 9-12.

Rådhuset, lokale 0353 30. november, kl. 9-12.

Lokale oplyses senere.

Profile Emnesag 26. oktober, kl. 12.30-15.30.

Rådhuset, lokale 0353 30. november, kl. 12.30-15.30.

Lokale oplyses senere.

Økonomistyring i Gladsaxe kommune 25. november, kl. 9-16 Bagsværd Stadion ØS – den gode regnskabsafstemning

30. november, kl. 9-12.

14. december, kl. 9-12.

Lokale oplyses senere.

Gratis rygestopkurser

Gladsaxe Kommune tilbyder gratis rygestopkurser til samtlige ansatte.

Kurserne afholdes når en gruppe på 12 medarbejdere, for eksempel fra én arbejdsplads, henvender sig til kursuskoordinator Lisbeth Alcover Chulvi enten på mail lialch@gladsaxe.dk eller telefon 39 57 50 78.

Tilmelding til kurserne på det elektroniske kursuskatalog på Fokus > Personale > Kursuskatalog eller på www.glad.plan2learn.dk

På kursets første dag gennemgås tillidsrepræsentanternes rolle. Denne dag deltager også en konsulent fra Personaleafdelingen, som kan besvare spørgsmål.

Kurset holdes ved Bagsværd Stadion: • • •

8. og 22. november, kl. 9-15.30 og 15. december, kl. 9-15.30 Desuden oprettes ét hold mere omkring februar 2011

Kurset er udarbejdet af Center for Personale og Udvikling har i samarbejde med COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling), fællestillidsrepræsentant for HK, Jim Nielsen og tillidsrepræsentant for socialrådgiverne, Mark Nicolai Høyer.

INTRODUKTION TIL GLADSAXE KOMMUNE

Kurset er normal forbeholdt nyansatte ledere, men tilbydes, som noget særligt i år, kommunens tillidsrepræsentanter.

Kurset giver deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværk på tværs af afdelinger og forvaltninger.

Indholdet omfatter blandt andet: • • • •

Forventninger og krav Det kommunale budget og økonomistyring Personale- og lønpolitik, herunder tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere Kvalitetsstyring og styre former

Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Carsten Bøhrk, AC-medarbejder Arbejdsmarkedsafdelingen lokal 4921, amchrk@gladsaxe.dk Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Center for Personale og Udvikling lokal 6011 dobjje@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen lokal 5802 tmfgno@gladsaxe.dk Henrik Thomsen, viceskoleleder for 10. Klassescentret lokal 3202 hentho@gladsaxe.dk Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Malene Ravn, udviklingskonsulent i Pleje- og Omsorgsafdelingen lokal 4565 sofmra@gladsaxe.dk Thine Buch Laursen, Internationalt sekretariat lokal 5014 csftbk@gladsaxe.dk Broen er medarbejderblad for Gladsaxe Kommune. Bladet skrives af medarbejdere i kommunen og udkommer fire gange om året. I marts, juni, september og december.

Grafik, illustration og layout: Maria Bramsen/MOM Foto: Gladsaxe Kommune med flere.

Oplag: 6.500 Deadline: Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på mail: annali.rytter@gladsaxe.dk eller att: Annali Rytter Christensen, Gladsaxe Kommune, Rådhus Allé, 2860 Søborg senest 10. november 2010. m ær

Broen nr. 3. september 2010.

Hjælp til selvhjælp I vores service til borgerne skal vi blive bedre til at fokusere på, hvad borgerne selv kan klare frem for pr. automatik at gøre tingene for dem.

Fremover vil flere have behov for kommunale ydelser, og der er større forventninger fra borgernes side i forhold til kvaliteten af vores arbejde. Samtidig er Gladsaxe Kommune i en situation, hvor der vil være færre ressourcer til rådighed. Det stiller krav om bedre koordinering og samordning af indsatser på tværs af afdelinger, forvaltninger og sektorer.

Derfor har kommunen valgt at rette fokus mod rehabilitering og selvbetjening.

Rehabilitering har som hovedformål, at alle borgere opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt, uanset om de har fysiske, psykiske eller sociale problemer – altså mennesker med behov for hjælp, ses som ligeværdige borgere og ikke primært som klienter eller brugere af et støttesystem.

Rehabilitering kan hjælpe os med at stille nogle kritiske spørgsmål til vores måde at arbejde på og dermed vores hjælp til borgeren: ”Hvad skal der til for at denne borger får et mere selvstændigt liv? Skal vi gøre noget andet, end det vi plejer, og skal vi eventuelt arbejde sammen med andre fagfolk for at nå i land med det mål, vi har sat for vores arbejde?”

Tryk: Grafia Tryk Papir: Cyclusprint

ne

Kurset afholdes 1. oktober, og 10. november, begge dage kl. 8.30-16 ved Bagsværd Stadion af personale- og udviklingsdirektør, Charlotte Wulff, og lønchef, Henning Hornekær.

Redaktionen:

Sva

2

Informationsworkshop om Lean 18. november, kl. 11.30-15.30 Søgården

Kursets fokus er tillidsrepræsentanternes specielle rolle ved vanskelige samtaler.

Professionelle skuespillere opfører forskellige dilemmaspil, der er gjort så virkelighedsnære som muligt. På kurset er det op til deltagerne at ’løse’ dilemmaet.

Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

41 -75 7

OKTOBER, NOVEMBER OG DECEMBER 2010

5 ket tr yksag

Et godt eksempel herpå ses i artiklen ”Hjemmehjælper får ’håndjern’ på”, hvor den hjælpsomme hjemmehjælper nu holder hænderne på ryggen, i stedet for at gøre tingene for borge-

ren. "Jeg har hjulpet hende ved IKKE at hjælpe, og nu kan hun selv", fortæller hjemmehjælperen. Med andre ord har hjemmehjælperen, ved ikke at gøre det hun plejer, nemlig gøre tingene for borgeren, faktisk været med til at bane vejen til et mere selvstændigt liv ved netop at opfordre borgeren til selv at være aktiv.

Et eksempel er artiklen om, at Borgerservice lærer borgerne selvbetjening på gladsaxe.dk i stedet for at gøre tingene for dem.

Forandring tager tid, og det er ikke altid nemt at ændre på det, vi plejer at gøre og på det, borgerne forventer af os. Det tager tid at se frugterne af vores indsats, men ifølge mange undersøgelser er gevinsten bedre fungerende og mere tilfredse borgere.

Jane Torpegaard Social- og Sundhedsdirektør

3

Det er os,

D DU TROR E KAN MERE, EN jælperne TEMA: BORGERN e baner – hjemmeh ny i er nk tæ e er jd e kafMange medarbe at rejse sig og hent lv se til re ld æ de atisk at opfordrer nogle af i stedet for autom på r pe m rø st ge ta rfen eller til selv at erservice lærer bo arbejderne i Borg ed M . em sk de te r in fo pr t gøre de edet for at på gladsaxe.dk i st udviklingshæmgerne selvbetjening på botilbud lærer tte sa An . m de r maer ud fo en selv. mede at tage buss de hos ldningsændring bå ho en r ve æ kr g Den nye tankegan bejdere. borgere og medar medarbejdere fortæller forskellige a m te tte de til e lp til selvhjælp’ I artiklern borgerne, at ’hjæ r re la rk fo de n de gør for om, hvorda ikke mindst, hvad og – e ic rv se d go godt kan være jdsvaner. ne indgroede arbe eg s re de re nd æ at

DORTE BJERREGAARD JENSEN, SPECIALKONSULENT, CENTER FOR PERSONALE OG UDVIKLING. DOBJJE@GLADSAXE.DK

der skal tro på borgeren

4

Giver det mening at tale om rehabilitering af psykisk udviklingshæmmede? Ja, det gør, mener de på Kellersvej 10, som er bosted for 60 handicappede borgere. Og det kræver, at personalet tror på, at borgerne kan udvikle sig.

Lone Svendsen er afdelingsleder på en af de fire afdelinger på Kellersvej 10. På vej ned ad trappen møder hun Bente, som bor der.

Bente er cirka 50 år og har lige været i supermarkedet for at købe shampoo og ugeblad.

Det er en meget varm sommerdag og Lone Svendsen foreslår Bente at skifte fra varmt tøj til en bestemt kjole. Lone Svendsen forklarer, at det er en vigtig opgave for medarbejderne hele tiden at vejlede og motivere beboerne.

Rehabilitering er at bruge muligheder - Bentes historie er et eksempel på, at Socialog Sundhedsforvaltningens fokus på rehabilitering er vigtigt, mener Lone Svendsen, som samtidig påpeger, at det jo ikke er noget helt nyt for dem på Kellersvej 10.

- Rehabilitering handler om at sætte mål for borgerne og så arbejde for at nå målene. Vi skal ikke bare tænke, at det jo allerede går godt nok. For når beboerne har mulighederne i sig, ja, så er det præcis rehabilitering vi skal arbejde med, understreger Lone Svendsen.

Lone Svendsen er afdelingsleder for et hus med 15 beboere.

På planchen kan alle se, hvilke medarbejdere der er på dag-, aften- og nathold.

For over ti år siden ville Bente ikke ud af sit værelse på Kellersvej 10. Hun ignorerede de øvrige beboere og havde monotone bevægelser. Men i dag er situationen en helt anden. Bente taler med folk, går i et aktivitetstilbud, administrerer et mindre pengebeløb og kan selv tage bussen hen til en bekendt. Udviklingen har krævet mange små skridt og ind imellem har det næsten lignet tilbageskridt.

- Til at starte med støttede vi hende i at komme ud af værelset og roste hende meget for blot at opholde sig to minutter i fællesstuen. Vi roser selv de mindste skridt. Det handler om selvstændighed og stolthed, og det tager lang tid at opbygge, fortæller Lone Svendsen Efterhånden som Bente åbnede sig for medarbejderne, blev der sat et nyt mål, om at hun skulle deltage i arbejdet på områdets lille posthus. Og efter at være vendt om halvvejs flere gange, lykkedes det Bente at komme helt hen til posthuset og efterhånden også at løse forskellige opgaver. Den proces tog flere måneder, og der blev rost og støttet meget undervejs.

Kollegerne skal bakke op Lone Svendsen oplevede at stå lidt alene med troen på, at Bente selv kunne tage bussen hen til en bekendt uden ledsager. De besluttede, at en ny ledsager skulle tage med og lade som om, at hun intet anede om at køre med den busrute. Ledsageren bad Bente om at vise, hvor de skulle af. Og det havde Bente styr på, og hun kunne begynde at tage bussen alene.

- Og nogle gange er det nok sådan, at det er personalet, der skal have nedbrudt nogle barrierer. Det er så vigtigt, at der er personale, der tror på borgerne. Personalet kan være meget bekymret, og det kan være misforstået omsorg. Det er vigtigt at få opbakning til sine ideer fra kollegerne, ellers går man død, siger Lone Svendsen.

Med personalets hjælp bruger nogle af beboerne infostanderen til at kigge på feriebilleder.

Overskride grænser På Kellersvej 10 oplever medarbejderne den udfordring, at det sjældent er beboerne selv, der giver udtryk for at ville overskride egne barrierer. Det er personalet, som nænsomt skal få udviklingen til at ske, for beboerne afviser ofte forandringer.

Sådan var det også, dengang Bente ikke ville med de andre fra Kellersvej 10 på ferie på Enø. En medarbejder blev hjemme hos Bente, da de andre drog af sted i bussen. Men i al hemmelighed var der pakket en kuffert.

Medarbejderen og Bente kørte en tur i postbilen som de plejede, men medarbejderen satte i stedet kurs mod Enø. Og da de kom til Enø, ville Bente alligevel gerne med. Når de i dag taler om, hvordan Bente første gang kom til Enø, så griner hun, for hun ved godt, at hun skulle lokkes lidt første gang.

- Det er på en måde at overskride borgerens grænse. Men det er personalet, der skal ønske at sætte borgeren fri, for borgeren selv har ofte modstand. På den måde er tanken om rehabilitering ikke ny for os, men på den anden side kan vi godt brug det nye fokus, for det skærper os i vores pædagogiske arbejde, siger Lone Svendsen.

Bentes navn er ændret af redaktionen, og hendes værge har givet tilladelse til, at Broen bringer historien.

5

Hjemmehjælper får ’håndjern’ på Man kan godt hjælpe ved ikke at hjælpe de ældre – for eksempel med at tage strømper på.

Omsorgscenter Egegården er i fuld gang med at omtænke handlingsplanerne for borgerne, så de fremover bliver mere selvhjulpne.

- Gennem årene har vi hjemmehjælpere – i allerbedste mening – vænnet os til at være så super servicemindede, at vi i nogle tilfælde fratager borgerne deres egen handlekraft og derved gør dem afhængige af os, fortæller hjemmehjælper og koordinator i distrikt Egegården, Jette Erholt.

THINE BUCH LAURSEN, VENSKABSBYKOORDINATOR, CSFTBL@GLADSAXE.DK

Ligesom andre steder i Gladsaxe har Omsorgscenter Egegården gang i projekter, som skal sætte skub i rehabiliteringsprocessen inden for ældreområdet. Derfor blev der i begyndelsen af 2010 ansat tre ergoterapeuter, som i samarbejde med hjemmehjælperne skal kigge med kritiske øje på de eksisterende visitationer og omtænke handlingsplanerne for borgerne, så de fremover kan blive så selvhjulpne som muligt.

6

Lav havregrøden selv - En borger har været visiteret til at få lavet havregrød hver dag, fortæller projektansatte ergoterapeut Suzette Thegler. Hvis borgeren ikke selv kan lave havregrød, og det betyder noget at få netop den morgenmad, så skal hjemmehjælperen lave det, men hvis borgeren gerne vil spise andet og mest har brug for den sociale kontakt, så er den nye opgave at hjælpe med at finde ’det andet’, som skal sættes i stedet for.

Opgaven går ud på at give de ældre lysten og evnen til at erstatte den professionelle kontakt med noget andet. Velværet ved at få creme på ryggen kan måske erstattes af en gymnastiktime sammen med andre. Glæden ved selv at kunne røre i havregrøden kan for nogle opleves som større, end at være afhængig af hjælp. Måske er yoghurt og et spil kort med en anden en bedre løsning.

Hvordan og hvilke tilbud, vi sætter i stedet for hjælpen, afhænger helt af borgerne og deres motivation og interesse. Derudover arbejder vi aktivt på at udvikle aktivitetstilbud som borgerne kan deltage i, siger Suzette Thegler.

Træning kræver mere tid end hjælp I løbet af foråret har ergoterapeuterne været med alle 55 hjemmehjælpere ude hos borgerne, og bagefter har de set på, hvordan de kan gøre borgerne mere selvhjulpne - hvis de altså selv vil. Det er en lang og svær proces – for både hjemmehjælper og borger.

- En af dem, jeg er kommet hos det sidste års tid, er Nanna, som har været indlagt med brækket hofteben. Jeg er kommet hos hende hver dag for at hjælpe hende med at få tøj på.

Suzette måtte næsten give mig håndjern på, for at jeg ikke af ren vane og velment hjælpsomhed skulle give Nanna strømperne på.

Hun har svært ved at nå helt ned til storetåen, og det kan virke uvenligt og afvisende at stå ved siden af og sige: prøv en gang til, fortæller Jette Erholt.

I dag er de fleste hjemmehjælpere i distrikt Egegården heldigvis positivt overraskede over, hvor livsbekræftende den nye tankegang virker. Ikke mindst fordi mange ældre sætter pris på den nye tilgang specielt når de oplever, at de faktisk kan blive mere selvhjulpne.

Faktisk er det tit mere tidskrævende at træne og motivere en borger end at gøre det for dem, så i første omgang er det ikke nogen besparelse at arbejde på denne her måde.

- Men nu kan hun selv. Jeg har hjulpet hende ved ikke at hjælpe. Jeg kommer stadig hos hende hver dag – for at holde gang i den gode udvikling og for at knuse hendes piller, som hun ikke selv har fingerkræfter til. Til gengæld har hun selv afmeldt aftenvagten, som skulle lægge hende i seng.

Succes og frygt for fyringer En del hjemmehjælpere var skeptiske, da projektet begyndte. De var bange for at blive arbejdsløse og følte samtidig en bagudrettet kritik af deres arbejde.

En anden borger har været visiteret til at få smurt creme på ryggen fire gange om ugen.

Hvis borgeren har en hudlidelse eller anden særlig grund, skal det selvfølgelig fortsætte.

Skyldes det derimod behov for kropskontakt, så er det en vane, som må luges ud, så ressourcerne bliver brugt på dem, der virkelig har behov. Måske kan den erstattes af, at hjælperen er mere opmærksom på at give kropskontakt i andre situationer.

På kort sigt kan succesen føre til mindre arbejde på ældeområdet. Men grunden til, at dette paradigmeskift kommer nu, er jo netop, at der bliver et stigende behov for hjemmepleje, som er svært at imødekomme, så rehabiliteringstanken kan forhåbentligt bidrage til, at enderne mødes.

Jette Erholt

7

Når en kultur skal ændres

Borgerservice skal nu lære borgerne, at selvbetjening er god service. I en sådan proces er det vigtigt, at medarbejderne står sammen og bakker hinanden op.

AF MALENE RAVN, UDVIKLINGSKONSULENT, ENHEDSPLEJEN MØRKHØJ/ HØJE GLADSAXE, SOFMRA@GLADSAXE.DK

Hvis du ringer til Borgerservice og beder dem om at bestille et blåt sygesikringskort til dig, så vil du formentlig få et venligt, men bestemt nej, og en vejledning til, hvordan du kan bestille kortet via kommunens hjemmeside.

8

Borgerservice har gennem en årrække arbejdet med at gøre borgerne mere selvhjulpne. Formålet er at få borgerne til at klare de ukomplicerede opgaver selv, så medarbejderne i stedet kan bruge deres tid på de mere komplicerede arbejdsgange, som ikke kan klares via selvbetjening.

God borgerbetjening har ændret sig De nye arbejdsgange har betydet, at begrebet ’god borgerbetjening’ har fået en anden betydning end tidligere.

- Tidligere var vi vant, at tage os af næsten alt, når borgerne henvendte sig til os. Jeg kan f.eks. huske, at vi nogle gange printede folks forskudsopgørelser ud, fordi de ringede til os og sagde, at de var på vej til et møde i banken og havde glemt deres papirer derhjemme. Den service yder vi ikke mere, fortæller Linda Frederiksen, teamleder i Borgerservice med et smil.

I dag handler god borgerbetjening i Borgerservice i stedet om at hjælpe borgerne til at hjælpe sig selv via de mange gode selvbetjeningsmuligheder. Og selvfølgelig træder personalet til i de tilfælde, hvor borgerne har brug for det.

Linda Frederiksen, teamleder, og Lene Vienberg, specialist, har begge været ansat i Borgerservice siden åbningen i 1995.

- Da der kom nye selvbetjeningsløsninger fra Skat lavede vi f.eks. nogle arrangementer, hvor vi underviste borgerne i at udfylde deres skatteoplysninger via internettet. Vi giver også vejledning pr. telefon, hvis der er brug for det, fortæller specialist Lene Vienberg.

- Vores leder Lotte Sigvardt er rigtig god til at få alle med på de nye idéer, men samtidig er der også masser af plads til skepsis og spørgsmål undervejs, så alle bliver hørt. Det er meget vigtigt for, at en forandringsproces som denne bliver god, fortæller Linda Frederiksen videre.

Lyt til alle Forandringen i Borgerservice har ikke altid været let for alle medarbejdere.

Erfaringerne i borgerservice indtil videre er, at det er muligt at ændre en kultur, men at det skal have tid, og at der skal være plads til løbende drøftelser i personalegruppen.

GODE RÅD TIL ANDRE, SOM SKAL I GANG MED EN KULTURFORANDRING: • Åben dialog også om det, der er svært.

• Lyt til alle.

• Giv jer god tid, og hav tålmodighed.

• Husk, at vi lærer på forskellige måder.

• Det er vigtigt med god information til borgerne og at have en fælles linje over for borgerne.

• Følg op – ting kører ikke bare, fordi man har sat det i gang.

• Hold gryderne i kog.

• Stop op og evaluer: Virker det?

9

TRÆNINGSENHEDEN Genoptræningscentret ligger på Søborg Hovedgade 190.

Træningscentrene ligger ude i distrikterne på omsorgscentrene.

Personale: Fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialog sundhedsassistenter, sygeplejersker og administrative medarbejdere.

Nyt genoptræningscenter giver bedre forløb

Der er 20 døgnpladser til genoptræning.

Det nye genoptræningscenter giver bedre mulighed for at træne borgerne, så de kan klare sig selv. Og det handler ikke kun om muskeltræning, men også om træning i dagligdags situationer.

Birthe Søndergaard, leder af træningsenheden

AF FORVALTNINGSSEKRETÆR GITTE NORMANN, TMFGNO@GLADSAXE.DK

Birthe Søndergaard, som er leder af Træningsenheden, tager imod i meget flotte og indbydende lokaler og viser rundt i den del af huset, hvor administrationen ligger, og som fungerer som administration for hele Træningsenheden – Genoptræningscenter og træningscentre.

10

- Genoptræningscentret har 20 pladser til døgngenoptræning af borgere, der, f.eks. efter blodprop, knoglebrud eller anden svækkelse, har behov for at indgå i et intensivt og målrettet træningsforløb.

Derudover giver centret mulighed for, at borgere kan deltage i forskellige former for ambulant genoptræning. Personalet tilbyder også genoptræning i borgerens eget hjem, hvis det er mest hensigtsmæssigt, fortæller Birthe Søndergaard.

Norma Bergstrøm

Alt samlet under ét tag Fysioterapeut Malene Dohn Nielsen, fortsætter rundvisningen i selve genoptræningscentret.

Før det nye genoptræningscenter blev bygget, foregik den ambulante genoptræning forskellige steder i kommunen, bl.a. på danseskolen på Søborg Torv og i sportshallen, hvor der har været holdtræning. Træningsmaskinerne har hele tiden været her i genoptræningscentret, men på mindre plads. Nu er alt genoptræning samlet i det nye genoptræningscenter, og det er en væsentlig forbedring for både borgere og personale.

- Her er blevet meget mere plads og alt er mere tidssvarende. Døgnborgerne har fået eget værelse med bad. Samtidig har personalet også fået meget bedre faciliteter til omklædning, bad m.v., fortæller Malene Dohn Nielsen.

At al træning er samlet i en fælles enhed giver bedre overblik over, hvem vi har til træning, og dermed gøres arbejdet langt mere effektivt, slutter Malene.

Stor tilfredshed fra borgerne Birthe Søndergaard fortsætter rundvisningen på første sal, hvor døgnborgerne bor. Vi får lov til at kigge ind til en ældre dame. Norma Bergstrøm er kommet fra hospitalet, hvor hun har været indlagt med hoftebrud. Nu skal hun genoptrænes, så hun kan komme hjem til sin egen bolig ved Egegården.

- Jeg kom hertil i går, men det, jeg har oplevet indtil nu, virker helt luksusagtigt. Jeg er især glad for mit værelse og at have eget bad med fin plads, fortæller Norma Bergstrøm.

Borgernes færdighedstræning foregår ofte i hverdagsaktiviteter.

De lange gange bruges til gåtræning i løbet af dagen, men også når der serveres mad i spisestuen, som ligger lidt væk fra værelserne. Spisestuen er fælles for borgere og personale – på denne måde kommer alle tættere på hinanden.

Maden serveres på fade, så man fortsat selv skal smøre sin mad eller hælde kaffen op.

Andre dagligdags aktiviteter er at tilberede mad, og dertil har vi fået indrettet et træningskøkken. Desuden synes de fleste borgere, at det er vigtigt at kunne klare sig selv med personlig hygiejne, så det trænes også under opholdet.

- Det er et fast team på tværs af personalegrupperne, der følger den enkelte borger, så de kan lære enkelte borger bedre at kende og tilrettelægge træningen individuelt.

Det giver bedre overblik over situationen og genoptræningsforløbet, og muligheden for at øge motivationen hos den enkelte borger bliver større, og det betyder alt for et godt forløb, fortæller Birthe Søndergaard.

For at bibeholde de færdigheder, borgeren har ved udskrivelsen, lægges der en plan sammen med borgeren ved hjemsendelsen. Der er mulighed for at fortsætte i træningscenteret eller at gå til seniorfitness.

Har borgeren hjemmehjælp, videregives oplysninger om de opnåede færdigheder via det elektroniske omsorgssystem, så hjemmehjælpen kan være med til at motivere borgeren til fortsat at holde sig i gang.

Der er i gennemsnit 100 borgere til ambulant genoptræning om dagen. For enkelte borgere foregår noget af træningen i eget hjem.

Genoptræningscentret modtager årligt cirka 1250 borgere og træningscentrene cirka 500.

Der er åben fitness for pensionister på fire centre.

Der er åben fitness for ansatte i Gladsaxe Kommune på Egegården og Bakkegården (efter instruktion).

Fysioterapeut Malene Dohn Nielsen

11

Yderligere drikkevarer: vin, øl, drinks, vand, sodavand og et mindre udvalg af spirituøse drikke kan aftenen igennem købes i de tre barer. Alt sammen til rimelige priser.

Til menuen serveres en halv flaske hvid- eller rødvin.

Jespers Torvekøkken leverer følgende menu: • Rillette af røget laks med krydderurter og dijoncreme, hertil økologisk brød • Braiseret kalv med sauté af efterårsgrønt, flødebagte kartofler og årstidens grøntsager • Unghane-souffle og hertil rødkålssalat med appelsin, ingefær, honning og lime • Til dessert serveres mazarinkage med citron og friske bær

Menu

Det er muligt at holde billetprisen på et rimeligt niveau takket være Byrådets ikke uvæsentlige tilskud.

Billetpris: 190 kr

Læs programmet, udfyld kuponen og køb din billet 14. oktober.

Under middagen underholder de rigtige Bakkesangerinder fra Bakkens Hvile sammen med deres pianist med friske sange og fællessang.

Gladsaxe Byråd inviterer alle, som er beskæftiget i kommunen, til stor fest fredag 29. oktober 2010 kl. 17.00 - 02.00 i Høje Gladsaxe Skoles Festsal, Høje Gladsaxe Torv.

Festen starter med en middag kl. 17.45, hvor der serveres en buffet - placeret på de enkelte borde. I forbindelse med middagen vil der være underholdning, og derefter levende musik til dans fra flere scener. Drikkevarer kan købes i de tre barer, og igen i år har vi en særlig drinks-bar.

Det er en røgfri fest! Rygning må kun ske udendørs på Kirketorvet.

Der er fri garderobe i foyeren - på eget ansvar - tag din gamle frakke på!

Der vil være vagtmandskab og brandvagter til stede under hele festen.

Vi sætter pris på, at I er på jeres pladser senest kl. 17.45, hvor spisningen begynder.

Der er kun adgang til festen med gyldig billet.

Vigtigt

Efter middagen spiller følgende på den store scene: DEM VI ELSKER er Danmarks bedste 80´er orkester. Dans og syng med på sangene fra ”Dodo and the Dodos”, ”Ray Dee Ohh”, ”News”, ”Tøsedrengene”, ”One Two” og mange flere. DEM VI ELSKER er et professionelt orkester med to blændende sangerinder helt i front, der spiller den fede 80´er musik præcis som det lød dengang.

Dacabo, som er Personalefestens lokale band, spiller traditionen tro den populære rytmiske musik, der ikke levner plads på dansegulvet!

Igen i år huserer den kosmiske DJ Master Fatman i foyeren. Som DJ er Master Fatman ligeså kosmisk og altfavnende, som når han underholder på anden måde. Master Fatmans pladesamling spænder fra tyske schlagere og disco til det mest svedige, sorte 70’er funk og groovy jazzmusik.

Musik

Underholdning

Alle tiders fest

Rådhuset er åbent fra kl. 7.00 og en eventuel kø før kl. 7 starter udenfor og flytter ind i den gamle rådhushal, når rådhuset åbner.

Kom venligst med optalte kontanter.

Salg af eventuelt resterende billetter vil blive offentliggjort på Fokus.

Obs!

Billetter kan købes i den gamle rådhushal på rådhuset: Torsdag 14. oktober 2010 kl. 8.00 – 10.00

Billetsalg

Underskrift

Arbejdssted

Navn

CPR-nummer

Personlig billet til Gladsaxe Kommunes personalefest fredag 29.10.2010 kl. 17.00 – 02.00 udleveret til

Brian Brønd Gitta Damgaard Karin Ege Rasmus Haugaard Christensen Mette Møller Renard Thomas Kirsmeier

Festkomité 2010

Festkomitéen gør opmærksom på, at der er et begrænset antal billetter.

Alle billetter har et nummer, som hører til et bestemt bord. Bordene er til enten 8 eller 16 personer.

Nogle borde vil være placeret på dansegulvet, og de vil blive fjernet efter middagen.

Når du køber en billet, skal tilmeldingskuponen afleveres til festkomitéen i udfyldt stand. Køber du billetter for en gruppe, skal der være en kupon for hvert enkelt gruppemedlem med CPR nr. og underskrift af hver enkelt festdeltager. Denne procedure skal sikre, at kun beskæftigede i Gladsaxe Kommune får glæde af Byrådets tilskud til festen.

Billetter

29. oktober 2010

Gladsaxe Kommunes Personalefest

Et job, der giver hår på brystet Støtteteamet hjælper mennesker, der lever et liv på kanten af samfundet – ofte med psykiske og sociale problemer. Et privilegeret job med mange udfordringer, fortæller Marianne Groule og Nannie Wex.

- Det er det bedste job, jeg nogensinde har haft, siger Marianne Groule.

- For pokker, et godt arbejde, men det er også er job, der giver hår på brystet, supplerer Nannie Wex.

AF HENRIK THOMSEN, VICESKOLELEDER FOR 10. KLASSE-CENTRET, HENTHO@GLADSAXE.DK

Marianne Groule og Nannie Wex er uddannede pædagoger, og har været tilknyttet Støtteteamet i henholdsvis ti og fire år, så der er vægt og erfaring bag udtalelserne.

14

Støtteteamet henvender sig til borgere, der har psykiske og sociale problemer, som lever isoleret og er ude af stand til at etablere kontakt til andre mennesker. En borger får typisk kontakt til Støtteteamet via visitation fra en sagsbehandler. Det kan skyldes naboklager over for eksempel støjende adfærd eller grim lugt fra lejligheden.

Det handler om relationer Støttetemaets værdigrundlag bygger på nøgleordene Respekt, Ligeværd og Troværdighed. Evnen til at opbygge relationer er et grundelement i arbejdet, og det kun kan lade sig gøre ved at være ærlig og troværdig i alle situationer. Også i de mere ubehagelige situationer, når de skal tale med borgerne om stærkt personlige emner som personlig hygiejne, misbrug og gæld.

Nannie Wex og Marianne Groule

Nannie Wex må ofte indtage frokosten ved busstoppestedet.

Det kan også være svært at komme ind i hjemmet til en psykisk syg borger, eller stå på fortovet og kommunikere gennem et åbent vindue, fordi borgeren ikke vil lukke døren op. En del af arbejdet foregår i det offentlige rum og kan resultere i situationer, som andre oplever som pinlige eller grænseoverskridende.

Her er det vigtigt at kunne lukke resten af verden ude, koncentrere sig om opgaven og ikke blive flov på borgerens vegne.

Et liv på kanten Medarbejderne i Støttetemaet kommer i kontakt med mennesker, der lever deres liv ’på kanten’. Nannie Wex og Marianne Groule har begge arbejdet med borgere, der har truet med selvmord, men heldigvis uden at føre truslen ud i livet.

- Det kan være svært at forlade en ung pige, der truer med selvmord.

Heldigvis nøjes de fleste med at true, men hvis man vurderer, at der er overhængende fare for, at truslen bliver ført ud i livet, kan vi hjælpe med indlæggelse på det psykiatriske hospital i Ballerup”, fortæller Nannie Wex.

Begge har oplevet at blive truet, og i disse situationer er gode kolleger og supervision guld værd. Heldigvis er medarbejderne i Støtteteamet gode til at bruge hinanden, og det er med til at gøre det til en god arbejdsplads.

Der er fast aftalt supervision, og det er et krav, at arbejdsmobilen slukkes ved fyraften for at sikre medarbejderne et frirum.

Madpakken indtages ved bussen En arbejdsuge veksler mellem de opsøgende besøg, møder og administrative opgaver. Hver medarbejder har ansvaret for 10-12 borgere og bruger cirka 22 timer om ugen til borgerbesøg.

Mellem besøgene er det vigtigt at få klaret tankerne, så man er klar til det næste besøg. Madpakken indtages måske ved et busstoppested, og toiletbesøgene klares på biblioteket eller ved Brugsens kundetoilet.

Arbejdsglæde Det er tydeligt at mærke på Nannie Wex og Marianne Groule, at de kan lide deres arbejde. De fremhæver de gode kolleger, og arbejdsglæden lyser ud af dem.

- Hvis jeg skal fremhæve noget, som giver arbejdsglæde, så er det oplevelsen af at arbejde i et team med fagligt stærke kolleger, at få lov til at medvirke til udvikling og forandring for den enkelte borger og endelig muligheden for personlig udvikling, siger Nannie Wex. Selv om medarbejderne i støtteteamet ofte kommer ud for borgere, hvis liv afviger fra de flestes, føler Nannie Wex sig privilegeret, når hun får lov til at ’komme ind i en andens liv’ og få lov til at følge dette menneskes op- og nedture. Samtidig understreger hun, at brugergruppen er meget bred, og at de også har kontakt til borgere i såkaldt ’pæne’ hjem.

STØTTETEAMET Leder: Jan Duckert 11 medarbejdere Har kontakt til cirka 130 borgere i Gladsaxe.

Den første kontakt sker ofte i borgerens hjem, hvor to medarbejdere fra Støtteteamet besøger borgeren. I øjeblikket svinger støtten fra 15 minutter til 7,5 timer om ugen med et gennemsnit på cirka to timer. Der er stor forskel på, hvor længe borgerne har brug for støtte. For nogle er der tale om en midlertidig foranstaltning, mens andre har brug for støtte i en årrække.

15

e n r e s s i l u k g a B

n: Kommunikae af budgetdage Koordinatorern ationsassistent den, kommunik Ba lla d U ef ch tions eben Boesgaar d, driftschef Pr ar ga ou H a itt Br Ivar Rosendal. og pladsmand

DORTE BJERREGAARD JENSEN, SPECIALKONSULENT, CENTER FOR PERSONALE OG UDVIKLING, DOBJJE@GLADSAXE.DK & THINE BUCH LAURSEN, INTERNATIONALT SEKRETARIAT CSFTBK@GLADSAXE.DK

Fritidskonsu lent Rikke C lausen har få værnet til at et hjælp af hj passe på telt emmee, scener og Gladsaxedag udstyr natten en. inden

16

Proffe fyre fra te ltudlejningsfirm aet stiller store scen e op.

e Nielsen og ernæringsKøkkenassistent Charlott en aff Andersen fra Kildegård assistentelev Christine Sch rfrikadeller. sørger for 400 lune vegeta

lt. udvalgets te ndervisnings U og up og tr ne ls ør Je B l ent Helle Guirlande ti klingskonsul vi ud er ør lh Hænderne ti son.

Annelise Nils overassistent

Traditionen tro var der fest og farver på Gladsaxedagen, som i år blev holdt lørdag den 21. august. På Rådhuspladsen præsenterede borgmesteren budgettet. Byrådspolitikere og fagfolk stod klar i udvalgsteltene til at få en snak med borgerne. Og på græsplænerne ved rådhuset viste foreningslivet alle deres ressourcer frem - ressourcer af en helt anden slags end dem i budgettet. Mange har sikkert set billeder af de telte, boder og glade mennesker eller har endda selv været til stede.

Hvad færre måske tænker på, er de mange medarbejdere, som har haft travlt med forberedelserne. Broen har fulgt nogle af dem de sidste travle uger, dage og timer op til Gladsaxedagen.

Skolekonsulent Knud Skov klipper og klistrer skilte, som skal vise de nye skoledistrikter for borgerne.

r for vert å h r å t bo s rne. en Jum ingspladse b b u l r k parke Radio ng af i r r æ afsp

Selim Sijajdija er hvert år den blå man d, som gør ænderne til fiskedammen søklare.

rne kom Toilette

mer rull

ende.

Koordinato rerne af ku lturdagen: lise Damm Kulturchef , kulturkon Ingesulent Julie idrætskonsu Broch-Mik lent Pia Ba ke lsen, g ger samt fr Rikke Clau it sen og Cari na Schou-N idskonsulenterne ielsen.

17

Medarbejdernyt: 25-års jubilæum 1. oktober 1. oktober 1. oktober 1. oktober 1. oktober 15. oktober 5. november 14. november 15. november 29. november 5. december

Smed Mogens Andersen, Fjernvarmeforsyningen Leder Lene Hoffmeyer, Økonomi, Børne- og Kulturforvaltningen Sygehjælper Linda Annette Kristiansen, Omsorgscentret Egegården Sygeplejerske Emilce Nielsen, Genoptræningscentret Ledende visitator Nina Elise Greiffenberg, Visitatorkorpset, Social- og sundhedsforvaltningen Specialarbejder Peder Friis Nielsen, Kørselsafdelingen, Center for økonomi Støttepædagog Bjørn Kamper, Støttekorps Daginstitutioner Overlærer Grethe Kirchheiner Bæk, Vadgård Skole Musikskolelærer Alice Enemærke Grzona, Musikskolen Overlærer Anton Kent Andersen, Bakkeskolen Overlærer Brian Ytzen Juhl, Marielyst Skole

40-års jubilæum 1. november Forstander Karin Fløjborg Lindqvist, AC Kellersvej 1. december Socialformidler Anne Elly Gjedsted, Visitationen, Social- og sundhedsforvaltningen

SÆRLIGE TILBUD TIL SENIORER I forbindelse med trepartsforhandlingerne og overenskomstforhandlingerne i 2008 blev der afsat midler til særlige seniorinitiativer. De tre udvalg, der administrerer disse midler, sendte i juli måned breve til samtlige af kommunens cirka 1.400 seniorer (over 55 år) med tilbud om at vælge mellem tre forskellige muligheder: •

Gratis massage – fem besøg

•

Deltagelse på et 2½ dages ’generation+’ kursus

•

Jobbytte internt eller eksternt i kommunen med et funktionstillæg på 1.000 kr.

Alle interesserede seniorer kan tilmelde sig elektronisk på kursuskataloget enten via Fokus > Personale > Interne Kurser > Kursuskatalog eller på www.glad.plan2learn.dk

KURSER PÅ FOLKEUNIVERSITETET BLEV REVET VÆK Der var overvældende interesse for Gladsaxe medarbejderhøjskoles tilbud om gratis kurser på folkeuniversitetet.

Der er afsat 75.000 kroner til kurserne, og allerede efter en uge var puljen brugt op. Kurserne spænder fra brede samfundsfaglige emner som ”Verdens store religioner” og ”Store filosoffer” over konkrete emner som ”Få styr på din grammatik” til mere personlighedsudviklende emner som ”Det meningsfulde arbejdsliv” og ”Positiv psykologi”.

18

GÅ-HJEM-MØDER I EFTERÅRET Gladsaxe Medarbejderhøjskole arrangerer i efteråret/vinteren en ny række gå-hjemmøder. Nogle foregår i samarbejde med andre kommuner, andre er udelukkende for Gladsaxe-medarbejdere. På en del af møderne er pladserne allerede fyldt op, men der er stadig ledige pladser på følgende:

4. oktober:

GÅ IKKE GLIP AF FOKUSNYHEDER På Gladsaxe Kommunes intranet Fokus kommer der dagligt nyheder, som er relevante for mange medarbejdere.

Det kan være informationer om: • • • • • • •

Motionstilbud Gratis kurser Medarbejderhøjskole Stillingsopslag Tilbud til seniorer Midler til kompetenceudvikling Lodtrækning om leje af feriehuse

Hvis du ikke har daglig adgang til Fokus på din arbejdsplads, er din leder forpligtiget til at sørge for, at du får disse informationer, for eksempel på en opslagstavle, print lagt i dit dueslag, punkt på personalemøde eller på anden vis.

Til alle ledere af medarbejdere, som ikke har daglig adgang til Fokus: Hold øje med ud for nyhederne. Og husk at give disse informationer videre til dine medarbejdere.

Fokus bringer også: •

Referater fra Direktørkredsens møder

•

Nyheder om overordnede politiske tiltag, for eksempel borgmesterens budgetoplæg.

Disse informationer bør medarbejderne også have. Måske ved, at du som leder refererer de relevante punkter på et afdelingsmøde.

Er du klar over, hvordan din leder sikrer dig adgang til relevante informationer fra Fokus? Hvis ikke, så prøv at få en snak om det – måske på næste personalemøde.

For at hjælpe de ledere, som skal sikre at deres medarbejdere er orienteret, kommer der en på de fokusnyheder, som er relevante for de fleste medarbejdere.

SØG OM MIDLER TIL FORNYELSE

Akut behov for innovation? v/chefkonsulent Pernille Storgård Bøge Birkerød Administrationscenter, kl. 14-16

Har du en god idé til fornyelse af arbejdsgange eller nye måder at løse opgaverne på din arbejdsplads? Så kan du præsentere ideen for MED-udvalget på din arbejdsplads. De vurderer ideen og finder ud af, om den kan realiseres inden for jeres egne rammer, eller om I skal præsentere den for Innovationspanelet.

15. november:

I kan søge om midler til:

I panelet finder du:

Er Lean løsningen? v/seniorforsker Michael Theil, Deloitte og seniorforsker Peter Hasle, NFA Birkerød Administrationscenter, kl. 14-16

•

Frikøb af medarbejder til idéudvikling og implementering

Henning Bentzen, skoleleder på Stengårdskole (BKF), BKDHBE@gladsaxe.dk

•

Udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre ideen

•

Tilknytning af sparringspartner f.eks. fra en forvaltning eller et af centrene.

Eva Bennike, forstander på Kellersvej 8-9 (SSF), evaben@gladsaxe.dk

24. november: StrongBody StrongMind v/Chris MacDonald Høje Gladsaxe Skole, Festsalen, kl. 15-17 Tilmeld dig på Fokus > Personale > Interne kurser > Kursuskatalog eller www.glad.plan2learn.dk

Iben Bruun, hjemmesygeplejerske, (SSF), medlem af Hovedudvalget, sofibr@gladsaxe.dk Maibrit Frisk Sørensen, økonom (BKF), medlem af Hovedudvalget, mbfsor@gladsaxe.dk Ulla Dan Rohde, sekretær for Innovationspanelet, Udviklingssekretariatet (CPU), uldaro@gladsaxe.dk, telefon 37 59 50 23

19

Nyt om motion: Oversigt over Gladsaxe Kommunes gratis interne motionshold: Hold Pilates

Festival for udviklingshæmmede

På trods af en del regnbyger var humøret højt på årets festival for udviklingshæmmede, Kultur der Dur, onsdag den 18. august.

Festivalen blev afholdt for 24. gang og er blevet til i et fælles samarbejde mellem Gladsaxe og Gentofte kommuner. Udover musik, underholdning, boder og madtelte bød dagen på prisoverrækkelser af de to kommuners borgmestre.

Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A) overrakte præmier til de tre bedste i årets plakatkonkurrence. 1. præmien – et gavekort på 600 kroner – blev vundet af Leif Olsen, der bor på pensionat Kamager i Kastrup.

Gentoftes borgmester Hans Toft (C) overrakte Kultur der Dur-prisen, som bliver givet til en eller flere udviklingshæmmede, som har ydet en særlig indsats eller opnået flotte resultater inden for fælles kultur og ligestilling for udviklingshæmmede. Prisen på 6.000 kroner gik i år til Peter Sabroe fra JAC Sydvest, Bio-cafeen i Ishøjcenteret.

Fotos: Job- og aktivitetscenter Sandtoften samt Job- og aktivitetscenter Sydvest

Første spadestik til nyt Hjørnehus

20

Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A) har taget det første spadestik til det nye Hjørnehus, der i efteråret 2011 vil fremstå som et topmoderne botilbud for udviklingshæmmede og autister.

Gladsaxe Kommune arvede det gamle Hjørnehus fra Københavns Amt i 2007. Botilbuddet var ved overtagelsen i en utidssvarende og nedslidt stand samt plaget af skimmelsvamp. Derfor har beboerne i en længere periode været genhuset på Valdemars Allé 81, hvor de vil blive boende til det nye Hjørnehus står klar.

Det nye Hjørnehus bliver næsten dobbelt så stort som det gamle, og kommer til at have plads til 24 beboere. Der er også blevet plads til et terapibad, som beboerne kommer til at nyde godt af.

Hvornår Hold 1: Mandag 17:00 - 18:00 (Begynder)

Hvor / Instruktør Bagsværd Skole, Anne K. Hansen

Hold 2: Onsdag 16:00 - 17:00 (Øvede)

Aktivcentret, Dansesal 1 Ved Anne K. Hansen Aktivcentret, Dansesal 1 Ved Anne K. Hansen SATS Søborg, Instruktør fra SATS

Gymnastik

Hold 3: Onsdag 17:00 - 18:00

Motion i SATS

Hold 4: Tirsdag 16:00 - 17:00

Yoga

Hold 5: Torsdag 15:45 - 17:15

Aktivcentret, Dansesal 1 Ved Morten Ryan

Løb

Hold 6: Mandag 16:00 - 17:00 Hold 7: Torsdag 16:00 - 17:00

Rådhuset, Sebastian Sommerberg Rådhuset, Sebastian Sommerberg

Vil du deltage i motion i SATS, skal du tilmelde dig ved at kontakte Sebastian Sommerberg på sebsom@gladsaxe.dk På alle andre hold møder du bare op.

Hvis du vil modtage motionsnyheder direkte i din mailboks, så send en kort mail til sebsom@ gladsaxe.dk. Så får du besked om aflysninger. Flere informationer om motion findes på Fokus > Personale > Efter fyraften > Sundhed-motion.

650 blå Gladsaxetrøjer løb DHL-stafet Solen skinnede fra en skyfri himmel, da 650 glade løbere fra Gladsaxe kommune tirsdag 31. august kæmpede sig gennem fem kilometer på de snørklede stier ved årets DHL-stafet i Fælledparken.

Konkurrencen ’Bedste holdnavn’ blev vundet af holdet ’Tæver i løbetid’ – hold 619 fra Træningscenter Bakkegården. På 2. og 3. pladsen kom hold 2176 ’Ryk lige en tand’ og hold 2236 ’Lamselårene og de gamle grise’.

Konkurrencen ’Gæt jeres tid’ blev vundet af hold 2159 ’Turbotaster i løbetid’ fra Kommunikationsafdelingen. Med et gæt på kun fire sekunder fra deres reelle løbetid, var de meget tæt på at ramme plet.

Borgmester Karin Søjberg Holst og formand for Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget Susanne Palsig tog første spadestik til det nye Hjørnehus.

Et hold af Gladsaxe Kommunes hurtigste løbere kom ind på en flot 4. plads ved årets kommunale DHLdag. De hurtige gladsaxeløbere var: Sebastian Sommerberg, Troels Haudrum Larsen, Ivar Rosendal

Jensen, Anders Dalum Nielsen og Lennart Christoffersen.

Tværpolitisk byrådshold: De lokale politiske partikasketter blev ved årets DHL udskiftet med blå

Gladsaxe-T-shirts. Gladsaxe Byråd stillede op med et hold på tværs af de politiske partier. Det var Pia Skou (V), Katrine Skov (A), Bent Greve (A), Trine Græse (A), Kristian Niebuhr (O) der delte stafet-pind.

21

Tip en 13’er Svar på disse spørgsmål om dine kollegaer og arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind en middag for to på Café & Brasserie Steen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

Budget 2011

byder på besparelser og effektiviseringer

Årets budgetlægning er stærkt præget af, at regeringen har lagt snævre rammer for kommunernes økonomi. Derfor er nogle af overskrifterne effektiviseringer, besparelser og en beskeden skatteforhøjelse, når de politiske partier i Byrådet i disse dage forhandler om de kommende års budget Selvom Gladsaxe Kommune altid har haft en sund økonomi og derfor ikke er så hårdt ramt som andre kommuner, ser det stadig dystert ud. I det oplæg til budgetforhandlinger, som Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A) har præsenteret for partierne i Byrådet, er der lagt op til besparelser på 40 millioner kroner om året fra 2011-2014.

ULLA BADEN, KOMMUNIKATIONSCHEF, CSFUBA@GLADSAXE.DK

Der skal spares på drift og løn Det vil sige, at der både skal spares på drift og på løn. Men borgmesteren lægger ikke op til fyringsrunder, som det er tilfældet i mange kommuner. I skrivende stund forventes det, at der kan spares på lønudgifterne ved overvejende at holde igen på nye ansættelser og ved naturlig afgang.

22

Se forslaget og lyt med når budgettet vedtages På gladsaxe.dk/budget2011 kan du se borgmesterens budgetoplæg. Vil du også læse nogle af de beregninger, som ligger bag, kan du finde mere på kommunens intranet Fokus under fanen Økonomi. Det endelig budget vedtages på Byrådsmødet 13. oktober kl.

18. Lyt med til debatten live, når budgettet vedtages, eller når du har tid på gladsaxe.dk/ byraadpodcast. I næste nummer bringer vi en række artikler om, hvad det endelige budget betyder i praksis for medarbejderne i Gladsaxe Kommune.

1. Hvor er Lone Svendsen afdelingsleder?

1: På Kellersvej 10 x. På kellersvej 15 2: På Kellersvej 22

Sidste nummers vinder af 'Tip en 13'er'

8. Hvad handler gå-hjem-mødet 15. november om?

1: At yde det ypperste x: Akut behov for innovation 2: Er Lean løsningen?

2. Hvad har Nanna afmeldt?

1: Morgenmaden x: Avisen 2: Aftenvagten

9. Hvor lang tid gik der, efter at de gratis kurser på Folkeuniversitetet blev annonceret, til puljen var brugt op?

1: En måned x: 14 dage 3. Hvad har Borgerservice f.eks. undervist borgere i?

2: En uge 1: At købe ind via internettet x: At bestille flybilletter via internettet 10. For hvilken gang blev Kultur der dur festivalen 2. At udfylde deres skatteoplysninger via for udviklingshæmmede holdt? internettet 1: 20. gang 4. Hvad bruges de lange gange på Genoptræningscentret til?

1: Konditionstræning for personalet x: Gåtræning for borgere, som er til genoptræning 2: Gymnastik for borgere, som er til genoptræning 5. Hvornår kan man købe billetter til personalefesten 29. oktober?

1: Torsdag den 14. oktober kl. 8-10. x: Søndag den 17. oktober kl. 6-10 2: Mandag den 18. oktober kl. 18-20 6. Hvem henvender Støtteteamet sig til?

1: Børn, der har brug for en støttepædagog 2: Ældre med gangbesvær 3: Borgere med psykiske og sociale problemer 7. Hvor mange lune vegetarfrikadeller lavede Charlotte Nielsen og Christine Schaff Andersen til Gladsaxedagen?

1: 300 x: 400 2: 500

x: 24. gang 2: 25. gang 11. Hvilket hold vandt konkurrencen ’Bedste holdnavn’ til DHL-stafetten?

1: Tæver i løbetid x: Turbotaster i løbetid 2: Tøser i løbetid

12. Hvor store årlige besparelser er der lagt op til i borgmesterens oplæg til budgetforhandlingerne?

1: 40 millioner kroner x: 45 millioner kroner 2: 50 millioner kroner 13. Hvad skal man gøre for at få fisken i By- og Miljøforvaltningen?

1: Rydde pænt op på sit eget og de nærmeste kollegers kontorer x: Arrangere en fisketur for hele forvaltningen 2: Gøre en særlig indsats for at styrke det sociale sammenhold i forvaltningen

Navn: Titel: Afdeling/Institution: Telefonnummer: E-mail:

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen var: Grethe Bæk, lærer på Vadgård Skole Præmien er traditionen tro en lækker middag for to personer på Café og Brasserie Steen.

Send dit svar senest 23. november 2010 til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 2860 Søborg

23

Fisken er løs i By- og Miljøforvaltningen Gør man en indsats for at styrke det sociale sammenhold og trivslen i Byog Miljøforvaltningen, BMF, får man en lille farvestrålende tøjfisk til at stille på sit skrivebord.

AF JESPER NICOLAJSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, JESNIC@GLADSAXE.DK

Nogen vil nok spørge, hvad en farvestrålende lille tøjfisk laver på bordet hos Claus Christensson fra Byggesagsafdelingen. For at finde svaret skal tiden spoles tilbage til maj 2008, hvor hele forvaltningen var på et stort seminar om trivsel, energi i arbejdet og om at se det sjove i hverdagen og anerkende sine kollegaer.

24

DE HAR OGSÅ HAFT FISKEN: Pernille Hummelmose, Byplanafdelingen fik fisken, fordi hun som medlem af BMFs Bæverklub var med til at arrangere hyggelige arrangementer for hele forvaltningen, bl.a. en fantastisk skovtur på og omkring Bagsværd Sø.

Som en del af seminaret så deltagerne en film om det berømte fiskemarked Pike Place Fish i Seattle, hvor de ansatte skiftevis jonglerer med fiskene og joker med kunderne, mens de har et helt fantastisk samarbejde bag diskene. Det har skabt en enorm arbejdsglæde og dynamik i fiskebutikken - og ikke mindst begejstret kunderne.

Friske fisk på bordene Fiskefilmen gav i den grad inspiration til cheferne i BMF. I hvert fald havde lederen af Forsyningsafdelingen, Pia Vendelholt Christensen, lagt friske fisk på adskillige skriveborde og hængt papirfisk op hos alle medarbejdere, da mødte på arbejde efter seminaret.

Dette friske initiativ fik straks By- og Miljødirektør Philip Hartmann til at købe en tøjfisk, som han gav til Pia Vendelholt Christensen som en anerkendelse af hendes indsats. Og dermed var traditionen med fisken født.

Svømmer nok videre til jul Nu går fisken så på skift mellem medarbejdere, som på den ene eller anden måde har gjort en særlig indsats for at styrke det sociale sammenhold og trivsel.

Det er derfor, at den for tiden ligger hos Claus Christensson. Han var drivkraft i at arrangere en omgang høvdingebold for hele BMF til forvaltningens årlige sociale arrangement.

Da det er fiske-besidderens opgave at sende fisken videre, er Claus Christensson i gang med at se sig om efter en værdig arvtager.

- Jeg har haft den aaalt for længe. Nu har vi jo lige haft sommerskovtur, men den var jeg jo også selv med til at arrangere. Så det bliver nok i forbindelse med julefrokosten, at jeg sender den videre, siger Claus Christensson.

Wendy Pedersen, Byplanafdelingen fik fisken, fordi hun under middagen på et seminar udbragte en skål rigtig, rigtig mange gange.

Peter Nissen, Vej- og Parkafdelingen fik fisken for at arrangere, at et gospelkor kom og sang til et af de månedlige fællesmøder, og som fik resten af forvaltningen med på gospelsangen.

Har I en sjov tradition eller andet, som er med til at skabe fællesskab eller en speciel ånd på arbejdspladsen, så tip redaktionen på annali.rytter@gladsaxe.dk.