Broen 4 - 2010

Broen 4 •December 2010

nkurren VIND

ce

Ko

Medarbejderbladet

EN MIDDAG for to!

TEMA:

BUDGET 2011

Kommunerne, Gladsaxe og budgettet Detektiv med etikken i orden Jagt på glødepærer og strømslugende apparater

BUDGET 2011 fra r e d e l l i Se b re den sto fest le persona

Læs også om: Arbejdsmiljø er ikke en sur pligt · Værebro Rådgivning har 30-års jubilæum Har de fundet mit gebis? · Bryd vanen og nå dine mål · Fælles rygestop gav resultater

TEMA:

Kursustilbud FORÅR 2011

Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads 27. januar, 24. februar, 31. marts, 28. april og 26. maj.

Tidspunkt: kl. 13-16 Sted: Byrådssalen på Rådhuset

Lær at forebygge og håndtere dine medarbejderes stress

God og effektiv mødeledelse 10.-11. januar 2011, kl. 9-17 hos MBK

Webredaktørkursus 26.-27. januar kl. 9-15, Pædagogisk Central 5.-6. april kl. 9-15, Pædagogisk Central

Skriftlig Kommunikation 17.-18. januar og 23. februar, kl. 8:30-16 2.-3. maj og 6. juni, kl. 8:30-16 Bagsværd Stadion Profile Borgersag 17. januar, 21. februar, 21. marts, 16. maj og 20. juni, Tidspunkt: kl. 9-12 Sted: Hovedbiblioteket, lokale 1 For tillidsrepræsentanter: Den vanskelige samtale 21. marts og 6. april, kl 8.30-16.30, Bagsværd Stadion Profile Emnesag 17. januar, 21. februar, 21. marts, 16. maj og 20. juni, Tidspunkt: kl. 12:30-15:30 Sted: Hovedbiblioteket, lokale 1 Gladsaxe Kommunes elektroniske indkøbssystem 21. januar, 14. marts og 17. maj Tidspunkt: kl. 9-11 Sted: Aktivcenteret, lokale 1 Medarbejderdrevet innovation – i et ledelsesperspektiv 26. januar og 1. marts, kl. 8:30-16:30 Højgård Medarbejderdrevet innovation 27. januar, kl. 8:30-16:30 Højgård MED-grundmodulet

31. januar, kl. 8:30-15:30 Pædagogisk central

Informationsworkshop om Lean

7. februar, kl. 11:30-15:30, Søgård Effektiv læsning

8. og 9. februar, kl. 9-16 Bagsværd Stadion Projektskabelonen

10. februar, kl. 8:30-15 Højgård Førstehjælp 8. marts og 24. maj Tidspunkt: kl. 8:30-15:00 Sted: Bagsværd Stadion Førstehjælp – opfrisk 9. juni, kl. 8:30-12 Bagsværd Stadion

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktionen:

Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Carsten Bøhrk, AC-medarbejder Arbejdsmarkedsafdelingen lokal 4921, amchrk@gladsaxe.dk Dorte Bjerregaard Jensen, konsulent i Center for Personale og Udvikling lokal 6011 dobjje@gladsaxe.dk Gitte Normann, forvaltningssekretær i By- og Miljøforvaltningen lokal 5802 tmfgno@gladsaxe.dk Henriette Larsen, kommunikationsmedarbejder, lokal 5125, henlar@gladsaxe.dk Henrik Thomsen, viceskoleleder for 10. Klassescentret lokal 3202 hentho@gladsaxe.dk Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196 jesnic@gladsaxe.dk Thine Buch Laursen, Internationalt sekretariat lokal 5014 csftbk@gladsaxe.dk

Ny leder i Gladsaxe Kommune

17. og 18. marts, kl. 8:30-16 Bagsværd Stadion Personaleadministration og -jura

22. marts, kl. 8.30-16 Bagsværd Stadion Mind map – det handler om overblik

31. marts, kl. 8:30-16:30 Højgård Tilmelding til kurserne via det elektroniske kursuskatalog på Fokus > Personale > Interne kurser > Kursuskatalog eller på www.gladsaxe.plan2learn.dk Projektlederuddannelsen Arbejder du med projekter til daglig, og ønsker du at få et øget kendskab til projektstyring, -planlægning og -værktøjer, så er dette kursus for dig.

Uddannelsen løber over 11 dage i starten af 2011: 11. 12. og 13. januar, 25. 26. og 27. januar, 9. 10. og 28. februar og 1. og 2. marts.

Pris 12.000 kroner

Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune. Det udkommer hver tredje måned i slutningen af måneden.

Grafik, illustration og layout: Maria Bramsen/ Gul Stue www.gulstue.com Foto: Gladsaxe Kommune med flere.

Tryk: Grafia Tryk Papir: Cyclusprint Oplag: 6.500

Sva

Deadline: Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på mail: broen@gladsaxe.dk eller att: Annali Rytter Christensen, Gladsaxe Kommune, Rådhus Allé, 2860 Søborg senest 17. februar 2011. ne

m ær

2

Broen nr. 4. December 2010

Budget 2011 byder på besparelser og effektiviseringer

13. oktober vedtog et bredt flertal bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti næste års budget. Hermed står 18 ud af byrådets 25 medlemmer bag næste års budget. Selvom Gladsaxe Kommune altid har haft en sund økonomi og derfor ikke er så hårdt ramt af den økonomiske krise, som andre kommuner, byder næste års budget på både besparelser, effektiviseringer og en lille skattestigning. For regeringen sætter stramme rammer for, hvor mange penge kommunerne må bruge.

Nogle af besparelserne skal gå til at fremtidssikre økonomien. Men der skal også skabes rum til enkelte nye tiltag. Vi ønsker at konsolidere kommunens økonomi, fremtidssikre de kommunale bygninger og veje, sikre den sociale balance i Høje Gladsaxe og Værebro og samtidig fastholde et godt serviceniveau.

For at det kan gennemføres, skal der spares både på lønudgifterne og de øvrige driftsudgifter.. Der er besparelser på de fleste områder. Således skal administrationen effektiviseres svarende til tre procent. Derudover skal der blandt andet gennemføres en ny lærertidsaftale.

41 -75 7

Projektlederuddannelsen 11.-13. januar, 25-27. januar, 9-10. februar, kl. 08:30-16, Søgård 28. februar og 1-3. marts, kl. 8:30-20, Sølyst kursuscenter

1. og 22. februar, 15. marts og 5. april, kl. 8:30-16:30 Gladsaxe Hovedbibliotek

BUDGET 2011

5 ket tr yksag

Det er når alt kommer til alt en beskeden besparelse. Derfor er der heller ikke lagt op til fyringsrunder, som det er tilfældet i mange andre kommuner. Vi forventer, at vi klare det ved at holde igen på nye ansættelser og ved naturlig afgang. Når jeg alligevel ikke kan garantere, at der overhovedet ikke bliver tale om fyringer, skyldes det, at der kan være enkelte steder, hvor det bliver nødvendigt at tage afsked med en

medarbejder, for at få puslespillet til at gå op. Men sikkert er det, at der ikke bliver tale om generelle fyringer.

Til gengæld skal vi finde måder at løse opgaverne lidt mere effektivt.

Jeg ved, at både medarbejdere og ledere allerede viser stor vilje og kreativitet for at effektivisere og skære overflødige arbejdsgange væk.

Samtidig får vi hjælp fra digitaliseringen, som allerede gør det mulig for borgerne at få løst en lang række opgaver på nettet i stedet for på Rådhuset. Alt tyder også på, at vi får færre børn i kommunen i de kommende år. Derudover er det allerede besluttet at flytte en række opgaver fra borgerservice til staten. Og så bruger vi nogle af besparelserne på nye initiativer for eksempel kompetenceudvikling på ældreområdet og skoleområder.

Sammenlagt slipper vi nådigt i Gladsaxe. Derfor håber jeg også, at I som medarbejdere vælger at tage udfordringen op og få det bedste ud af det. For den økonomiske krise er et vilkår vi kommer til at leve med de kommende år, hvad enten vi vil det eller ej.

Karin Søjberg Holst (A) Borgmester

3

TEMA:

BUDGET 2011

Kommunerne, Gladsaxe og budgettet Dette nummer af BROEN handler om Gladsaxe Kommunes budget. For ikke så mange år siden blev budgettet opfattes som en sag mellem borgerne og politikerne i Gladsaxe. I dag er Gladsaxe Kommune en del af det samlede kommunale fællesskab, og det må der tages hensyn til.

Ser man på kommunerne som helhed, er der to store udfordringer:

Ældrepleje

AF MARIUS IBSEN, KOMMUNALDIREKTØR CSFMIB@GLADSAXE.DK

Madordning

4

Digital forvaltning Finanskrise

Finanskrise og manglende tillid til kommunerne Den ene er på sin vis den letteste at håndtere. Der er finanskrise, og bruttonationalproduktet er faldet. Derfor må der holdes igen i den offentlige sektor. Det samlede budget må ikke vokse i 2011, og sådan bliver det med stor sandsynlighed også i de efterfølgende år. Der tages i den forbindelse ikke hensyn til, at presset bliver større på flere områder, blandt andet fordi der bliver flere i de ældste aldersgrupper.

Det er en opgave for kommunale politikere, ledere og medarbejdere. Men de ældre af os har prøvet det før. Sådan var det også i firserne.

Den anden udfordring havde vi derimod ikke i firserne. Dengang var der i det store og hele tillid til kommunerne. Den tillid er der ikke i samme grad i dag. Samtidig med, at udgifterne i dette årtusinde er steget, har befolkningen fået den opfattelse, at den offentlige service er blevet ringere. Man behøver bare åbne for fjernsynet en tilfældig aften.

Tålelige besparelser i Gladsaxe Her i Gladsaxe ser det umiddelbart mere tåleligt ud end mange andre steder. Vi sparer, men der er også plads til lidt nyt – og især er der plads til store anlæg, som skaber grundlaget for, at vi også om 20 år kan følge med tiden.

Besparelserne søges gennemført, så vi afskediger mindst muligt. Men noget løfte om ikke at afskedige kan vi ikke give.

Vigtigst er det dog, at vi prøver at undgå serviceforringelser. Det skyldes først og fremmest, at Byrådet med god grund foretrækker, at borgerne ikke bliver generet mere end højst nødvendigt. Men det må også ses i sammenhæng med den udfordring, der blev beskrevet ovenfor.

Vi kan være stolte af indsatsen Vi vil gerne vise, at vi fortsat kan være tilfredse med, ja stolte af, den service, vi leverer.

Vi kan faktisk dokumentere, at vi har gode skoler, en god ældrepleje, en god madordning – og såmænd også en solid digital forvaltning af både byggesager og meget andet.

Det vil vi gerne holde fast ved, selv om vi skal spare. Derfor lægges der stor vægt på strukturomlægninger af skoler og daginstitutioner, rehabilitering på ældre- og handicapområdet og effektivisering af administrationen.

Andre steder i samfundet skal man jo få pengene til at række længere. Der er en forventning om, at det også gælder hos os. Og bliver det ikke lidt sjovere, hvis vi kan vise det omgivende samfund, at vi i daglig praksis kan modbevise kritikken?

Der er i den offentlige sektor en tendens til altid at sige, hvor hårdt vi har det og hvor ringe, vi gør det. Det er kommunerne ikke ene om. Politiet og universiteterne kan også være med.

Det vil være godt, hvis vi indimellem ikke bare retter de uundgåelige fejl, men også retter ryggen og er praler lidt af det vi gør – for det er der tit grund til.

Godt samarbejde på tværs af kommunen Det er lykkedes i Gladsaxe uden voldsom ballade at få vedtaget et budget med ret store besparelser og omprioriteringer, Det tror jeg i høj grad skyldes, at vi har et godt samarbejde mellem de forskellige dele af kommunen – mellem forvaltninger og centre, mellem rådhus og institutioner.

Det samarbejde vil jeg godt sige tak for.

Mere for pengene Nogen vil måske mene, at vi maler et skønmaleri. Det skal medgives, at dette at få mere ud af pengene naturligvis er en udfordring.

Men er det ikke en udfordring, vi bør tage op?

Marius Ibsen Kommunaldirektør

5

TEMA:

BUDGET 2011

Detektiv

med etikken i orden Sidste år hev Tina Krag og Jan Kobberup fra aktionsgruppen mod socialt bedrageri og skattesnyd omkring 3,2 millioner kroner hjem til kommunen. Nu bliver der ansat yderligere to medarbejdere til at øge indsatsen.

- Hvis det etiske skal med ind, så skal jeg på banen, tænkte Tina, da jobbet blev oprettet i 2000. Tina Krag er uddannet socialformidler, og hendes hjerte banker tydeligvis for retfærdighed og fair behandling af alle. Hun synes, at vi har et godt samfund, hvor vi kan få det, vi har brug for men hun bliver gal, når folk udnytter systemet.

THINE BUCH LAURSEN, VENSKABSBYKOORDINATOR, CSFTBL@GLADSAXE.DK

Faderhoteller De første sager, vi afslørede, drejede sig om børnetilskud. Enlige forsørgere kan få tilskud til daginstitutionsplads, ekstra børnetilskud, og nogle familier havde udtænkt sig en særlig måde at få andel i den pulje penge. Seks til syv mænd boede officielt sammen i en lille lejlighed – et såkaldt faderhotel – i en anden kommune, og konerne i Gladsaxe fik ekstra børnetilskud til glæde for hele familien.

6

Det blev stoppet ved at holde flere samtaler med begge parter, tale med naboer og personale i institutioner. Nogle familier indrømmede selv, at de havde været lidt for kreative, og i andre tilfælde var det nødvendigt at afsløre dem. Det blev gjort ved at politiet mødte op og konstaterede, at manden havde både barbergrej, tandbørste og løbesko samme sted som konen.

Sager som undrer De fleste undersøgelser starter som ’undresager’, andre som anmeldelser. Alle har mulighed for at henvende sig til kommunen og anmelde en sag eller give udtryk for, at noget undrer dem. For nogle år siden var der en ’undresag’:

Sager som overrasker For nogle år siden kom der en anmeldelse af en kvinde, som havde været enke i nogle få år og boede sammen med sin datter på 10 år.

Nogle mente, at hun ikke mere var alene og derfor ikke var berettiget til ekstra børnetilskud.

En kvinde med tre børn modtog ekstra børnetilskud og fik endnu et barn. Sundhedssygeplejersken undrede sig over, at alle fire børn havde samme far. Manden boede ifølge oplysninger for sig selv, var arbejdsløs, sløj og var svær at fastholde i arbejdsprøvning. Han søgte om invalidepension. Konen var på bistandshjælp, men viste sig at være registreret som ejer af en butik i København.

Tina indkaldte hende til samtale. Hun indrømmede, at hun hver dag havde besøg af sin kæreste, men han aldrig sov i huset. De var nemlig bange for, hvad hendes datter ville sige til, at hun nu havde fået en kæreste. Tina foreslog, at hun fortalte datteren, hvad der foregik. Det var svært, så hun kontaktede flere gange Tina, for at få råd og vejledning om at få det sagt på en god måde. Tre måneder efter var de gift og takkede Tina for den hjælpende hånd.

Tina besøgte forretningen og købte lidt varer af en smilende mand, som var frisk og rask.

Det var faderen til de fire børn.

Manden blev kaldt til møde og spillede uvidende. Tina kontaktede politiet for at få dem med ud til butikken. Folk har nemlig pligt til at skulle legitimere sig over for politiet, og samtidig ville de kunne beskytte hende. Så snart manden så Tina og politiet ’overgav’ han sig, og hans ansøgning om førtidspension og andet blev indstillet.

Konen blev frataget sin bistandshjælp, og da manden boede sammen med hende bortfaldt det ekstra børnetilskud og boligsikring.

Familien fik en regning med tilbagevirkende kraft.

AKTIONSGRUPPEN MOD SOCIALT BEDRAGERI OG SKATTESNYD Stillingerne blev oprettet i 2000 for at stoppe bestemte borgere i at ’shoppe fra kommune til kommune’ for at få sociale ydelser, som de ikke var berettiget til. En socialformidler og en skattekyndig person blev ansat til at gennemskue folks kreative aktiviteter. Lignende stillinger blev oprettet i de fleste nabokommuner. Indtil da var der kun mulighed for at undersøge sager, hvor en borger boede og ’arbejdede’ i samme kommune. Med de nye stillinger opstod et samarbejde på tværs af kommunegrænser.

Fordomsfri tilgang hver gang - Hver gang noget undrer, og hver gang der kommer en anmeldelse, er det vigtigt og nødvendigt at gå helt fordomsfri til sagen, fortæller Tina. For mange anmeldelser og undresager har deres helt legitime grunde til at være, som de er.

Hidtil har aktionsgruppen kun reageret på anmeldelser. Når gruppen bliver udvidet med yderligere to personer, er det meningen, at de skal være mere opsøgende.

7

TEMA:

BUDGET 2011

Jagt på glødepærer og strømslugende apparater

AF JESPER NICOLAJSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER JESNIC@GLADSAXE.DK

Elsparekampagne 2011 bygger videre på de seneste års reduktion i elforbruget ved blandt andet at have fokus på at udskifte glødepærer og indkøbe energieffektive el-apparater.

8

Elektronisk udstyr og glødepærer, der giver elmåleren en ordentlig svingom, skal snart være fortid i Gladsaxe Kommune. Kombineret med en ændret adfærd hos medarbejderne vil Elsparekampagnen 2011 rette det tunge skyts mod energitunge lys- og elinstallationer.

- Kampagnen, der går i gang efter nytår, har særligt fokus på indkøb af energieffektive el-apparater og udskiftning af glødepærer til sparepærer.

Men det betyder ikke, at man som medarbejder blot kan læne sig tilbage og lade teknologien gøre arbejdet. For vi skal alle have fokus på vores adfærd i det daglige, hvis vi skal opnå mærkbare resultater, siger Maria Bukhave fra Miljøafdelingen, der sammen Poul Mathiesen fra Ejendomsafdelingen står i spidsen for Elsparekampagnen 2011.

Første spadestik til Gyngemosehallen

CO2- og energihandlingsplanerne Elsparekampagnen 2011 er syvende el-sparekampagne siden 2003. I mellemtiden har Byrådet vedtaget både en CO2-handlingsplan og en Energihandlingsplan, specifikt for en fornyet indsats i de kommunale ejendomme.

I disse planer er nye konkrete og ambitiøse målsætninger om CO2- og reduktioner i energiforbruget frem mod 2020, og her er el-sparekampagnerne et vigtigt element.

Ejendomsafdelingen vurderer, at der stadig er potentiale for elbesparelser, selv om der de senere år er skåret en del overflødige kilowatt. Alene fra 2008 til 2009 faldt elforbruget med 2,1 procent.

Hvis man vil regne besparelsen ud over en længere periode, skal man tage højde for, at kommunen i 2007 overtog en del bygninger fra amtet. Men hvis man regner forbruget ud pr. kvadratmeter, er det faldet med 19,3 procent fra 1998 til 2009.

Lyskonsulent og indkøbsvejledning For at hjælpe til en yderligere reduktion vil Elsparekampagnen 2011 sætte ind, hvor der er varige kilowatt at hente. Således vil alle børnehuse få tilbudt et besøg af en lyskonsulent fra Dansk Belysningsservice, som på Elsparekampagnens regning skifter glødepærer til sparepærer, hvor det er relevant. Kampagnen vil også vejlede indkøberne i, hvordan de køber mest energieffektivt ind, når der skal anskaffes ny fryser, køleskab, tv eller andre elapparater

Mandag 11. oktober tog borgmester Karin Søjberg Holst (A) første spadestik til den nye Gyngemosehal. Hallen placeres i Gyngemosen ved den tidligere TV-Byen og får plads til nye og fleksible idrætsaktiviteter og skal samtidig huse en fritids- og ungdomsklub for områdets mange børn og unge. Det bliver en åben hal, hvor borgerne kan komme ind, uden at have booket en tid på forhånd. Hallen forventes at stå klar til brug i januar 2012.

Så blev det atter jul

Fredag den 26. november blev juletræet på Gladsaxe Rådhusplads tændt. Masser af borgere og medarbejdere var mødt op for komme i julestemning og for at varme sig med en kop varm kakao eller gløgg.

Borgmester Karin Søjberg Holst (A) holdt sin juletale og tændte lysene på det store juletræ. Gladsaxe Pigegarde spillede, mens julemanden gik rundt på pladsen med sine søde nissepiger og delte rosiner og pebernødder ud til børnene.

Husk Kulturugen 2011

Der er hvert år mange børn og unge i Gladsaxe, der øver og optræder med koncerter, teater, musical og lignende. Oftest er det kun deres egne forældre, der ser det. Men nu får alle muligheden for et større publikum. Vi laver en kulturuge i uge 12 (21.-27. marts 2011), hvor børn og unge kan se andre børn og unge optræde.

Vis, hvad I kan! Skoleklasser, institutioner, foreninger og andre grupper af børn og unge kan tilmelde sig til at optræde med musik, teaterstykker eller andet i kulturugen på gladsaxe.dk/kulturugen.

Gratis arrangementer: Fra midt i januar kan man reservere plads til de mange gratis arrangementer på gladsaxe.dk/kulturugen.

Det hele vil foregå på skoler og institutioner i hele Gladsaxe Kommune. Der bliver lavet en oversigt over alle forestillingerne på gladsaxe.dk/kulturugen. Vær med i Kulturugen 2011, og læs meget mere om det på:

gladsaxe.dk/kulturugen Følg med på Fokus, når Elsparekampagnen kører fra januar til april 2011. Her vil være elspare-fif og forskellige konkurrencer.

Yderligere information: Maria Bukhave, telefon 39 57 59 38 eller Poul Mathiesen, telefon 39 57 59 93.

9

KOMMUNENS ANSIGT UDADTIL Sammen med receptionen er omstillingen kommunens ansigt udadtil. Det er her, borgeren får det første indtryk af kommunen.

Har De fundet mit gebis?

Man skal være lidt af en menneskekender for at være ansat i telefonomstillingen på Rådhuset. Udover de almindelige spørgsmål får medarbejderne nemlig også en række sjove, underlige eller vrede opkald fra borgere.

HENRIK THOMSEN, VICESKOLELEDER FOR 10. KLASSESCENTRET, HENTHO@GLADSAXE.DK

Godt gemt af vejen i lokale 1460 i et stille hjørne af Rådhuset er omstillingen ved at finde sig til rette i nye lokaler. Lokalerne er valgt med omhu, så støj ude fra ikke generer de mere end 200 telefonopkald, som hver medarbejder modtager og viderestiller på en almindelig arbejdsdag.

10

Langt det fleste opkald klares på under et halvt minut, men af og til kommer spørgsmål i den mere underholdende afdeling: Kan De stille mig om til bageren i Høje Gladsaxe?

Eller: Har de fundet mit gebis? Det kan også ske, at medarbejderne bliver bedt om bestille tid hos lægen eller frisøren.

I en periode kom der hver torsdag opringninger fra en person, der bøvsede højlydt i telefonen. Og på et tidspunkt ringede en borger

gentagne gange uden andre ærinder end at gøre opmærksom på, at kommunens ur gik forkert, og at omstillingen derfor åbnede for sent.

Det fortæller Vicky Lykke Pedersen, daglig leder af telefonomstillingen på Rådhuset. 1. november kunne hun fejre tiårs-jubilæum som medarbejder ved omstillingen.

- Det har været ti gode år, siger Vicky Lykke Pedersen, som efter eget udsagn har pligt til at vide lidt om alle ansatte i kommunen, så hun kan stille borgerne ind til den rette person.

Vrede eller ensomme opringninger Det kan også ske, at de ansatte får en opringning fra en vred eller ophidset borger, fortæller Vicky. Det lykkes i de fleste tilfælde at få dem talt til ro, men lykkes det ikke, har afdelingen en politik om, hvad man skal finde sig i, og opringningen bliver afsluttet.

En af medarbejderne fik for et par år siden en meget ophidset borger i røret. Han havde ikke fået sin kontanthjælp, og truede med at slå medarbejderen ihjel efter arbejdstid, fordi hun ikke kunne stille borgeren hurtigt nok om til en sagsbehandler.

Det var naturligvis ubehageligt for medarbejderen, men hun fik afsluttet samtalen og fik derefter hjælp af kollegerne. Cheferne blevet orienteret, og medarbejderen blev fulgt til og fra arbejdspladsen i et stykke tid.

Heldigvis hørte de ikke mere til den grænseoverskridende borger.

De ansatte i omstillingen og i receptionen i Rådhusets forhal udgør et team og arbejder på skift i omstillingen og i receptionen. Medarbejderne udfører også andre opgaver, for eksempel står de for fotografering af nye ansatte.

Omstillingen er bemandet med tre ansatte, og hver ansat modtager mellem 200 og 400 opkald om dagen. Åbningstiden er fra kl. 9-14. 90 % af opkaldene bliver besvaret inden for 30 sekunder.

De opringninger, der gør størst indtryk på Vicky Lykke Pedersen, kommer fra ensomme mennesker, som vælger at ringe til omstillingen for at få lidt kontakt. Men heldigvis er de positive oplevelser klart i overtal.

Selvom omstillingsbordet nu er digitalt, står de gammeldags ’vifter’ med numre på ansatte opdelt efter forvaltning stadig fremme. De skal bruges, hvis der kommer et længerevarende nedbrud i det elektroniske system.

Glæde over det nye gebis Tilbage til den ældre herre, der havde tabt sit gebis. Han ringede for at spørge, om det var blevet afleveret på Rådhuset. Vicky Lykke Pedersen fortæller storsmilende, at det tydeligt kunne høres, at borgeren manglede sine tænder, og hun lovede at undersøge sagen.

Det digitale system indeholder bl.a. et velfungerede søgesystem, som Vicky Lykke Pedersen har været med til at opbygge og hele tiden udbygger ved at lægge nye søgeord ind.

Det er nødvendigt, fordi afdelinger omlægges, borgere begynder at bruge nye ord for kendte ting, og kommunen får nye opgaver.

Desværre lykkedes det ikke at finde gebisset, men det blev starten på en længere føljeton, hvor borgeren jævnligt ringede til omstillingen for at fortælle, hvordan arbejdet med at få et nyt gebis skred frem. Og der var glæde i begge ender af ledningen, da han endelig fik sit nye gebis.

De ansatte har hele tiden overblik over de mange opkald og kan se ventetiden for det enkelte opkald, og hvor mange der venter i kø. Ret overraskende er antallet af daglige opkald ikke faldet, selvom åbningstiden er indskrænket, og kommunen satser meget på at være en digital kommune.

11

n e t s e f e l Persona

2010

…Bakkens syngepiger skal underholde hele salen.

…MED blomster.

Det kræver fingernemhed at blive klædt på, inden…

Først dækker elever fra 10. klasses centret bord…

Teddy Edelman synger ’Himmelhunden’

AF THINE BUCH LAURSEN, VENSKABSBYKOORDINATOR, CSFTBL@GLADSAXE.DK & CARSTEN BØHRK, AC-MEDARBEJDER I ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN, AMCHRK@GLADSAXE.DK

Master Fatman spreder god karma med musikken.

12

Den sidste instruktion til de unge hjælpere, inden desserten serveres.

800 medarbejdere nyder en tre-retters menu i festsalen.

Ind af døren i sidste øjeblik – hvor skal vi sidde?

Sus i skørterne og fed musik Bakkesangerinder, elever fra 10. klasses centret og Master Fatman, som DJ, var på hver sin måde med til at sørge for, at de 800 festglade medarbejdere kunne nyde årets store personalefest fredag 29. oktober.

”Dem vi elsker” fra Århus gav den gas, og dansegulvet var smækfyldt, da Dacabo – med musikere, som alle er opvokset i Gladsaxe – trykkede den af.

Aftenens overraskelse var Teddy Edelman, som kom sang ’Himmelhunden’.

Og vi kan takke dette skønne team for det hele. Fra venstre Brian Brønd, Thomas Kirsmeier, Mette Møller Renard, Gitta Damgaard, Karin Ege og Rasmus Haugaard Christensen.

Der danses på livet løs til super musik.

13

En kunstner fra Malaysia har gennemført et kunstprojekt med piger. Det har fået pigernes forældre til at gå med til, at pigerne blev meldt ind i ungdomsklubben, og forhåbentlig kan projektet slutte med en kunsttur til Berlin.

Jan Larsen er socialpædagog og har arbejdet i Værebro Rådgivning i ti år. Her har han besøg af Trine Sandberg Ladegaard, der er frivillighedskoordinator i Gladsaxe Kommune. Værebro Rådgivningen har mange kontaktflader i kommunen.

Det er godt at være synlig AF DORTE BJERREGAARD JENSEN, SPECIALKONSULENT, CENTER FOR PERSONALE OG UDVIKLING. DOBJJE@GLADSAXE.DK

Værebro Rådgivning har 30-års jubilæum i 2010. Lederen Kirsten Wedel har været med lige siden rådgivningen startede i bagagerummet på hendes 2CV varevogn.

14

Det er en stille onsdag morgen i Værebro Centret. Som så mange andre arkadecentre står en del lokaler tomme. I et langt smalt butikslokale holder Værebro Rådgivning til.

Der er indrettet tre ganske små kontorer, et lille personalekøkken, og resten er møbleret med bløde cafémøbler.

Værebro Rådgivning fungerer som et socialt kontaktcenter for beboerne i Værebro Park.

De fire medarbejdere udfører forebyggende og opsøgende arbejde. Indsatsen er rettet mod enkeltpersoner, familier og grupper af beboere, ofte i samarbejde med skole, socialforvaltning og politi.

Ved cafébordene kan man læse avis, få en kop kaffe og snakke med de andre besøgende.

Den ene væg er fyldt med informationsmateriale fra blandt andet Gladsaxe Kommune.

- Vi oplever, at rigtig mange bruger cafeen til lige at se os an, inden de henvender sig. Er vi mon nogen, der kan bruges? De iagttager, hvordan vi taler til de andre og til hinanden, det kan vi mærke. Og så kommer de bagefter til os med deres problem, hvad enten det nu er diabetes eller problemer med et barn i familien.

Avisudklippet er fra december 1979, da byrådet besluttede at lave et to-årigt forsøg med et ’Kontaktcenter’ i Værebro Park.

Mere synlige Værebro Rådgivning åbnede i 1980 som et to-årigt forsøg med to medarbejdere under navnet ’Kontaktcentret’. I de allerførste uger holdt de til i Kirstens 2CV varevogn. Ret hurtigt blev rådgivningen indkvarteret i en ledig lejlighed, og det passede medarbejderne godt.

- I starten ville vi gerne være anonyme. Vi havde den opfattelse, at vi helst ikke skulle være for synlige, for så ville beboerne nok føle sig stigmatiserede. Derfor var vi også lidt betænkelige ved at flytte ind i den nedlagte bank, siger Kirsten Wedel.

I dag er medarbejderne ikke i tvivl om, at det er godt at være synlig, blandt andet fordi synligheden giver et meget bedre afsæt for hele tiden at tilpasse aktiviteterne. Rådgivningen har f.eks. i samarbejde med Frit Oplysningsforbund startet et Zumba-hold for kvinder, og der er nu 104 tilmeldte.

- Kvinderne bliver synlige for hinanden, og dem, der går med tørklæde, smider det under dansen. De griner vist utroligt meget sammen på det hold. Og så har vi gjort det sådan, at man betaler pr. gang, så det er fleksibelt for kvinderne.

Samarbejde og tværfaglighed I kælderen under rådgivningen er der lidt som i en hule. Der står et langt mødebord, og der er et område med madrasser og masser af legetøj til små børn. Der holder sundhedsplejerskerne til, når der er åbent hus for småbørnsfamilier i området. En overgang var de i andre og bedre lokaler, men de valgte at rykke aktiviteterne tilbage til kælderen for at få et tættere samarbejde med rådgivningen, og for at mødrene lærer rådgivningen at kende.

Sundhedsformidlerne Værebro Rådgivning har tilknyttet otte sundhedsformidlere, som er aktive rundt omkring i kommunen – ikke kun i Værebro. De har forskellig etnisk baggrund og arbejder som sundhedsformidlere ved siden af deres almindelige arbejde. De holder oplæg om sund kost, motion, d-vitamin mangel, tandsundhed og de skadelige virkninger ved rygning.

Det gør de blandt andet i dagtilbud med børn med forskellige etnisk baggrund og på kurser for kvinder.

Værebro Parken blev opført i 1966-67 I dag er Værebro Rådgivning en enhed under Sundhed og Rehabilitering i Social- og Sundhedsforvaltningen, og der er fire ansatte.

- Det er lykkedes for sundhedsformidlerne at formidle viden om alle de tilbud, foreningerne har at byde på. Det går lidt trægt med at få kvinderne til at melde sig ind, men børnene nyder godt af det.

- Vi samarbejder med mange enheder: sundhedsplejersker, Forebyggelsescentret, skolen, institutioner, boligselskabet, frivillige foreninger i området, SSP og forældrenetværk.

Alt det, som er tværfagligt, og som går på tværs af organisationer, er meget centralt for vores arbejde, fortæller Kirsten Wedel.

Det er nemlig vigtigt, at de forskelle aktører i området ved, hvad der rører sig, og hvad hinanden laver, så man kan henvise til og supplere hinanden. På den måde bliver tilbuddene til beboerne så relevant og bredt som muligt.

- Verdenskortet er en vigtig del af udsmykningen. Kortet er en genvej til dialog og giver mange snakke om oprindelse, afstande og rejser, fortæller Kirsten Wedel.

15

Bryd vanen

og nå dine mål

TORBEN WIESES VANEBRYDERPLAN 1. Sæt et hovedmål 2. Husk på gevinsten ved at nå målet

Fra vi står op, og til vi går i seng er vores hjerne styret af vaner. Men nogle vaner kan forhindre os i at nå vores mål. Torben Wiese er prisbelønnet vanebryder og holder motiverende foredrag og seminarer, hvor han lærer mennesker og organisationer at bryde vaner og nå deres mål.

f gho Rin t og bek hard Wil Lind lrik

fU rd a foro

23,8

155

ME n e ka .. så d KEN en, ens fisk dag FIS FRISK n på J med ve i hale yen at le erne landsb BØ N ER en sk om fi os til en er lære og øjer Har du at dertil jem hlyst . Bog er b ilien min ndre ia. H komme fam DE r i, der zan og a neske, else e Tan ilosof tter selv e øv

mere om at bryde vaner, kan du besøge Torben Wieses hjemmeside habitmanager.com og læse hans bøger ’Bryd vanen og nå dine mål’ og ’Bøj fisken mens den er frisk’.

i Lev

sk

fri

t og nue

ål

em

rr stø nå

NS

K

RIS R F NE

DE

en d fra livsf og le r sig ende m eren rog så en otiv d pind dsp de fo et or å en en er og l, til glæ et arbej iden, m øjning: v ... er d en p å eb sk ge d øj fi re m vate og ende ny te fisk g ri hæn . Men b nå stør ist og nd et p inspirer in til æ d st , gn ed g si e st v n tr er fa båd æk der ores tre og h e til indehol er v r at de, v nem på, glæ nuet sk guid æ gen ær, t er . Den ti et. L dig ærv stan prak mheden tager r nu ro, n i kon i miste og v so re d k r, or v vir tøje vi in d hv , og ærk ver den en ti og øn og v ople emti en i mål nuet ler fr ss. M ores liv, et I stre en el nå v es eget ke som i nu rtid gen l at af fo Lev – og in os ti ere i vor l at tæn liv. get er e it ta re. k lp d d ti d op le jæ et lyk ei r an er h r ofte til sted være motiver så fo e led i at % alt fo gtig er v så? Bliv , men og 100 gl en dy glemm muli å selv være rD ska g p nye dig r em ede hverda ed L fo m klog hv l odt som det, eret ? Bliv trav et g nk ære bard den i en tæ n nog al v t bom i din ver n . Men e ku e sk a k k er ik sk i ik onst dig og t tigt. is v er k ør du r mes ig g hv v fo liv e b t og er fd - så t Vi ifuld et en a der , der irer uLd værd på det som en le insp Danrdif d er har re ere er hva t væ kuse iese gshold rben nue ud, men til at fo nW ra To g et e d . a u B re re rm ker Br tilb tor e fo bed nes ar fi ag Vaer og ytted 0 men nr. 1, h bliv hed ben år b , og 00 er selv 100. iden er, st ryd dig neb ® manag jemmes t år over , ®, h s Va hver mark anager nelsen eler d ere m d n it u dlig dda og Hab ar ti deru bits.dk h en ry a ® mm neb eha d n .H ”Hje ”Bry w.liv rise rien ww ryderp 3-se tselleren V T eb i bes Van vært dgivet t . ål” være ” og u em n in te d nå fron

e sd

n

me

r ne

231

BØJ KEN FIS

ME

Det er vigtigt at huske på gevinsterne, når du er i gang med at ændre en vane, da det motiverer dig, når du bliver fristet til at falde tilbage i den gamle vane.

155

N

5. oktober kunne medarbejdere fra Gladsaxe Kommune høre Torben Wieses foredrag, som en del af Gladsaxe medarbejderhøjskole.

- Hvis jeres organisation har som mål at få større trivsel og arbejdsglæde, kan I snakke om, hvad det mindste I kan gøre er med udgangspunkt i vanetyperne. Fysisk kan I begynde at give hinanden mere ros. Personligt kan du selv beslutte, at du vil smile mere til dine kolleger. I kan også begynde at tænke, at I alle har et medansvar for at udvikle jeres organisation, så det bliver sjovere for alle at komme på arbejde.

Husk gevinsterne Sideløbende med dit hovedmål, er det vigtigt, at du også beskriver gevinsterne ved at nå hovedmålet. Har du sat som hovedmål, at du vil tabe dig 20 kilo, kan gevinsten være, at du kan passe dit gamle tøj, får mere overskud i hverdagen, som igen betyder, at du vil kunne dyrke mere motion med dine venner eller lege mere med dine børn.

- Jeg coachede en dame, der altid brugte 11 teskeer sukker i sin kop kaffe, og gerne ville holde op med at bruge sukker. Da jeg spurgte hende, hvad der var det mindste hun kunne gøre for at skære ned på sit forbrug, sagde hun: At bruge en teskefuld mindre hver dag.

Det virkede fint, men hun havde svært ved at slippe den sidste teske. Der spurgte hun igen sig selv: ’Hvad er det mindste jeg kan gøre’, hvorefter hun fjernede et sukkerkorn hver dag, indtil hun ikke længere havde brug for sukker i kaffen, siger Torben Wiese.NS SKE

De tre typer af vaner påvirker hinanden indbyrdes, da måden, vi tænker om en bestemt situation, også har indflydelse på vores fysiske ageren og vores mavefølelse. Derfor mener Torben Wiese, at man skal kigge på alle tre vanetyper, hvis man vil ændre en vane.

Løs de små problemer Den overordnede filosofi er, at hvis du løser små problemer, får du aldrig store problemer.

Når du skal i gang med at bryde en vane, så husk på: Hvad er det mindste, jeg kan gøre?

Det hjælper dig til at bryde det store hovedmål ned i overskuelige bidder og indse, hvilke vaner, der modarbejder dit mål, så du aktivt kan ændre dem.

4. Hvis du falder i – registrer dit bløde punkt og lær af det

11 teskefulde sukker Torben Wiese kommer med et eksempel på, hvor meget det hjælper at tænke: ’Hvad er det mindste jeg kan gøre’:

J FI

16

Forskellige typer af vaner Torben Wiese inddeler vores vaner i tre kategorier: de fysiske, de tankemæssige og de følelsesmæssige vaner. De fysiske vaner er nemmest at få øje på, da de kommer til syne, når vi eksempelvis tager elevatoren i stedet for trappen og spiser chips hver aften. De tankemæssige vaner kan være, at du tænker: ’jeg gør det i morgen’ eller ’jeg gider ikke’. De følelsesmæssige vaner kan være, at du føler dig opgivende eller på forhånd føler, at det er alt for hårdt at gå op ad de trapper.

- Sker det alligevel, er det vigtigt, at du registrerer, hvad der forhindrer dig i at nå målet.

Er dit bløde punkt for eksempel, at du spiser en masse usundt, når du vender træt hjem fra arbejde, så kan du undgå det ved ikke at have usunde madvarer i hjemmet eller gå en tur, når lysten melder sig.

Sæt et klart hovedmål Torben Wiese har udviklet en vanebryderplan, som du og din organisation kan bruge, hvis I vil ændre på nogle af jeres begrænsende vaner og dermed nå jeres mål. Som noget af det første skal du sætte et hovedmål, for eksempel, at du gerne vil leve sundere eller løbe et maratonløb næste år. Som arbejdsplads kan jeres hovedmål være, at I skal have større arbejdsglæde og trivsel. Vanebryderplanen hjælper med at identificere de vaner, der forhindrer dig eller din arbejdsplads i at nå disse mål. Men hvordan ændrer du de begrænsende vaner?

BØ

AF LARSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, HENLAR@GLADSAXE.DK UR HENRIETTE ACIPICIET ENDANDIATUS.

Når vi gør noget vi er vant til at gøre, giver det os en følelse af tryghed, da vores hjerne sætter lighedstegn mellem vaner og tryghed.

Du har sikkert brugt udrykket ’at have et dårlig vane’, men i stedet for dårlige vaner, taler Torben Wiese om begrænsende vaner, da det er vaner, der forhindrer os i at nå det, vi gerne vil.

3. Bryd vanen aktivt ved at tænke: Hvad er det mindste, jeg kan gøre?

SE

TO

N RBE

WIE

17

21/

Arbejdsmiljø er ikke en sur pligt Det er ikke en sur pligt at kæmpe for et godt arbejdsmiljø. Det ved medarbejderne på Seniorcentret Bakkegården, for de tog udfordringen op og fik gennemført en lang række forbedringer.

AF CARSTEN BØHRK, AC-MEDARBEJDER I ARBEJDSMARKEDSAFDELINGEN, AMCHRK@GLADSAXE.DK

Det er onsdag morgen på Seniorcentret Bakkegården, og klokken er ni. Morgentågen ligger stadig tæt henover den grønne park, der omgiver Bakkegården. Vicky Hansen har fået ugens leverancer af madvarer til køkkenet.

18

Før i tiden var det et tungt slæb, når køkkenet skulle have nye forsyninger. Men efter en gennemgribende arbejdspladsvurdering (APV) i 2009, har køkkenpersonalet bl.a. fået flere hjælpemidler, der letter hverdagen for tunge løft.

Resultatet er et bedre arbejdsmiljø og en væsentlig større arbejdsglæde i dagligdagen, fortæller medarbejderne.

Derfor kom hjælpemidler og arbejdsrutiner til et grundigt eftersyn, og der blev købt nye maskiner, som kunne lette arbejdet.

Dåser så store som Rundetårn Et storkøkken køber jo store mængder ind, når der skal laves mellem 350 og 450 portioner mad hver dag. Det skaber nogle udfordringer for arbejdsmiljøet, når en dåse majs for eksempel vejer ti gange så meget, som den, der står hjemme i privaten. Ofte er madvarer billigere, når man kan køber større mængder. Det er naturligvis et spørgsmål om, hvor dyr maden bliver i sidste ende. Men her kommer medarbejdernes helbred først.

Slut med unødvendige løft Når lastbilen er ankommet med leverancen af madvarer til køkkenet, skal varerne på plads inde på lageret. Dertil bruger Vicky og hendes kollegaer den anskaffede løftemaskine, der skåner både arme, ben og ryg. Før i tiden løftede medarbejderne mange af varerne op på hylderne ved egen kraft.

Arbejdet i et storkøkken kan være hårdt.

Men medarbejderne og ledelsen fandt de opgaver, som kunne løses smartere. Under gennemgangen af køkkenets mange arbejdsgange blev de opmærksomme på, at de udførte alt for mange løft, som ikke var nødvendige.

- Før i tiden kørte vi varerne rundt i et metalbur med hjul på. Det er genialt, at vi i dag også kan bruge vareliften. Det gør, at jeg ikke har så ondt om aftenen, når jeg ligger i sengen. Man kan tydeligt mærke forskel på ryggen, efter vi har indført nogle mindre størrelser på basisvarerne og har fået hjælpemidler til at løfte varerne med. Man er ikke nær så træt – og så bliver det faktisk sjovere at komme på arbejde.

Ernæringsassistent Vicky Hansen med nogle af de store portioner.

- Mel, sukker, salt og Maizena får vi nu i portioner af to kilo i stedet for 20 kilo. Det er meget nemmere for os at håndtere de små størrelser, fortæller ernæringsassistent Vicky Hansen.

Distriktsleder Mette Thoms

Resultater giver tillid Alle institutioner bygger på en række faste rutiner og rammer, der får tingene til at fungere i det daglige.

Det kan være vanskeligt at få øje på de ting, som kan ændres, når det går stærkt i hverdagen. Hvis man er vant til at løfte varerne selv, tænker man ikke over, at der er andre muligheder.

Mette Thoms, distriktsleder i Enhedsplejen Bagsværd på Bakkegården har siden 2009 arbejdet med arbejdsmiljø og APV. - Det er vigtigt, at vi får talt om problemerne, så vi kan komme videre.

Bare dét at ’få fedtemaden på bordet’, giver åbenhed og mulighed for at gøre tingene anderledes. Arbejdet med APV sætter ord på det, der er svært, og når medarbejderne ser, at der bliver handlet på problemerne, så giver det tillid, fortæller Mette Thoms.

Ud fra arbejdet med APV’en i 2009 har alle medarbejdergrupper formuleret op til tre handleplaner på de punkter, de synes var mest presserende. På Bakkegården har de fundet fire overordnede emner, som var relevante: Forebyggelse af vold, forflytninger, psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Sammen med arbejdsmiljørepræsentanterne har de lavet aftaler i hver enkelt afdeling om, hvordan og i hvilken rækkefølge opgaverne skal løses.

APV revideres hvert tredje år Man skal revidere APV’en senest hvert tredje år. Den skal dog revideres løbende, hvis der sker ændringer i arbejdet eller i processer og metoder, der har betydning for arbejdsmiljøet, for eksempel hvis man får nye maskiner. Det betyder, at Seniorcentret Bakkegården skal følge op på APV’en til januar 2011.

Men det behøver ikke at være en sur pligt at kæmpe for et bedre arbejdsmiljø – og det ved medarbejderne på Bakkegården.

FAKTA OM BAKKEGÅRDEN Seniorcentret Bakkegården har 108 beboere. Enhedsplejen Bagsværd har 180 ansatte.

Køkkenet i Bakkegården laver cirka 250 portioner mad om dagen til beboere. Desuden laves cirka 110 portioner mad til caféen og mellem 10 og 110 portioner, der bliver leveret ud af huset.

19

Medarbejdernyt: Nyt om motion:

25-års jubilæer 6. januar 1. februar 10. februar 14. februar 20. februar 20. februar 1. marts 10. marts 15. marts

Overlærer Anne Merved, Værebro Skole Teknisk servicemedarbejder Ken Bolbroe, Mørkhøj Skole Køkkenmedhjælper Lili Margrethe Holme Astrup, Mørkhøj Skole Overlærer Tina Kauffeldt Petersen, Stengård Skole Overlærer Ane Katrine Danielsen, Værebro Skole Pædagog Kirsten Groth Voltelen, Børnehaven Kildevænget Overlærer John Baltzer Hansen, Bagsværd Skole Pædagog Pia Jægerfeldt Pedersen, Børnehaven Elverdammen Overlærer Kirsten M. Christoffersen, Vadgård Skole

40-års jubilæer 1. januar 30. marts

Socialformidler Hanne Moreno, Familie og Rådgivning Bibliotekar Birgit Bjerregaard, Hovedbiblioteket

Oversigt over Gladsaxe Kommunes interne motionshold: Hold

Hvor / Instruktør

Hold 1: Mandag 17:00 - 18:00 (Begynder)

Bagsværd Skole, Gym. Sal B Ved Anne K. Hansen

Pilates Hold 2: Onsdag 16:00 - 17:00 (Øvede)

Aktivcentret, Dansesal 1 Ved Anne K. Hansen Aktivcentret, Dansesal 1 Ved Anne K. Hansen

Gymnastik

Hold 3: Onsdag 17:00 - 18:00

Motion i SATS

Hold 4: Tirsdag 16:00 - 17:00

SATS Søborg, Instruktør fra SATS

Yoga

Hold 5: Torsdag 15:45 - 17:00

Aktivcentret, Dansesal 1 Ved Morten Ryan

Hold 6: Mandag 16:00 - 17:00

Rådhuset, Sebastian Sommerberg

Hold 7: Torsdag 16:00 - 17:00

Rådhuset, Sebastian Sommerberg

Hold 8: Torsdag 16:00 - 17:00

Bagsværd Skole, Gym. Sal B Ved Mette Skakon

Løb

Til Pilates og Gymnastik skal man bare møde op. Til motion i SATS, Zumba eller Yoga skal man tilmeldes ved at kontakte Sebastian Sommerberg på sebsom@gladsaxe.dk

Hvis du vil modtage motionsnyheder på mail, så send en kort mail til sebsom@gladsaxe.dk. Det er praktisk f.eks. i tilfælde af aflysning eller tilmelding til motionsholdet i SATS.

Nyt lønsystem fra 1. januar 2011

Hurtigt rask og tilbage på arbejde

Gladsaxe Kommunes lønudbetalinger vil fra og med januar 2011 ske gennem Silkeborg data.

Gladsaxe Kommune har indgået aftale med Falck Healthcare om hjælp til hurtig diagnose hos private speciallæger og opstart af behandling i det offentlige behandlingssystem for medarbejdere, der står overfor en potentiel langvarig sygemelding.

Afdelinger er flyttet på grund af rådhusombygning

For forudlønnede medarbejdere betyder det, at den første lønudbetaling fra Silkeborg data vil være den 31. december 2010. For bagudlønnede medarbejdere vil første lønudbetaling fra Silkeborg data være den 31. januar 2011.

Timelønnede medarbejdere får i dag udbetalt løn på tre forskellige dage - nogle grupper midt i måneden, nogle cirka den 24. og andre den sidste hverdag i måneden. For alle disse udbetales lønnen fremover midt i måneden og dækker timer optjent fra den 1. til den 30.-31. i forudgående måned.

Ordningen løber foreløbig på forsøgsbasis fra oktober 2010 til oktober 2011. Den gælder for alle ansatte, som sidder i uopsagt fuldtidsstilling og med en anciennitet på minimum et år i Gladsaxe Kommune. Herudover er det et krav, at medarbejderen har en henvisning til speciallægeundersøgelse fra egen praktiserende læge.

Lønadministrationen: Rosenkæret 37-39, stuen.

Du kan se på Fokus, hvornår timelønnede medarbejdere får udbetalt løn i december og januar for timelønnede medarbejdere.

For at gøre brug af ordningen skal man udfylde en kontaktformular og samtykkeerklæring, som skal sendes til Falck Healthcare samt Gladsaxe Kommunes arbejdsmiljøkonsulenter.

Vejledning til den nye lønseddel finder du på: Fokus > Personale > Løn- og ansættelsesforhold (K-Å) > Lønforhandlinger > Vejledning til SD lønseddel.pdf Yderligere oplysninger: Henning Hornekær, lønchef, csfhho@gladsaxe.dklønseddel.pdf

20

Hvornår

Ordningen sikrer, at medarbejdere inden for ti hverdage kommer til diagnosticering hos en privat speciallæge, og at mulighederne i det offentlige behandlingssystem udnyttes bedst muligt, for eksempel ved brug af ventetidsgarantien.

Et forløb koster 12.950 kr. og afholdes med 25 % af arbejdspladsen og 75 % af centrale midler. Ordningen administreres af Center for Personale og Udvikling.

Læs mere om ordningen på Fokus > Personaleforhold K-Å > Sygefravær > Hurtig rask.

Yderligere oplysninger: Arbejdsmiljøkonsulenterne Eva Jäpelt, evamaj@gladsaxe.dk eller Kaare Tendal, kaaten@gladsaxe.dk

Zumba

Læs mere om motion på Fokus > Personale > Efter fyraften > Sundhed-motion.

En del afdelinger er flyttet i midlertidige lokaler, hvor de skal være ind til cirka november 2011, fordi dele af rådhuset skal bygges om. Telefonnumre og e-mail-adresser er de samme som hidtil.

Se her, hvor du kan finde afdelingerne.

Center for Personale og Udvikling (ekskl. lønadministrationen), Byrådssekretariatet og Kommunikationsafdelingen, Opkrævningen, Erhvervs- og indkøbsafdelingen, HK, GKR, VBB (John Stausholm & Preben Boesgaard): I pavillon på grusparkeringen ved Rådhuspassagen.

Borgmestergangen: Mødelokaler 3607 og 3608 på tredje sal i rådhuset.

Center for Økonomi (ekskl. opkrævning, erhverv og indkøbsafdelingen): Kellersvej 12, 2.sal.

It-afdelingen: Rådhusets kælderkantine samt 0424.

Trykkeriet: Turbinevej 10.

Rengøringspersonalet: Hovedbiblioteket (rum 8).

Vagt-, betjent- og bygningsdrift: Hovedbiblioteket, i etage 0-torv v/fløj 4,5 og 6 samt teknikrum v/fløj 6.

21

Tip en 13’er

Kursustilbud 2011

Svar på disse spørgsmål om dine kollegaer og arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind en middag for to på Café & Brasserie Steen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

1. Hvor holdes kurset i skriftlig kommunikation?

1. Bagsværd Stadion x: Rådhuset 2: Biblioteket 2. Hvor mange penge fik aktionsgruppen mod socialt bedrageri og skattesnyd skaffet hjem til kommunen i 2009?

1: 2,3 millioner kroner x: 3,2 millioner kroner 2: 32 millioner kroner 3. Hvad har El-sparekampagne 2011 fokus på?

1: Elbiler og klimavenlig mad x: Sparepærer og energieffektive indkøb 2: Vindmøller og vandkraft

ULLA BADEN, KOMMUNIKATIONSCHEF, CSFUBA@GLADSAXE.DK

4. Hvor meget strøm har vi sparet i Gladsaxe fra 2008 til 2009?

1: 3,4 procent x: 2,1 procent 2: 1,1 procent

22

Innovation i Gladsaxe Kommune

8. Hvad sang Teddy Edelman til personalefesten?

1: Dejlig er den himmel blå x: ’Himmelhunden’ 2: Den gamle pavillon

18. og 19. november var der ledelsesseminar for Gladsaxe Kommunes ledere.

Temaet for seminaret var i år ’Innovation’. Temaet følges i foråret op med to kurser, et til lederne og et til medarbejdere:

9. Hvornår besluttede byrådet at lave et to-årigt forsøg med et ’Kontaktcenter’ i Værebro Park?

1: I 1978 x: I 1979 2: I 1980 10. Hvad holder Torben Wiese foredrag om?

1: At fange fisk X: At filettere fisk 2: At bryde vaner 11. Hvor mange portioner mad laver køkkenet i Bakkegården om dagen?

1: Mellem 150 og 250 x: Mellem 250 og 350 2: Mellem 350 og 450

5. Hvornår er der Kulturuge i 2011?

1: Uge 12 x: Uge 20 2: Uge 40

12. Hvornår kan medarbejdere i Gladsaxe Kommune gå gratis til zumba?

1: Onsdag kl. 16-17 x: Torsdag kl. 16-17 2: Fredag kl. 16-17

6. Hvornår forventes Gyngemosehallen at stå klar til brug?

1: Juni 2011 x: Januar 2012 2: Juni 2012

13. Hvor mange skal man være for at få oprettet et rygestopkursus?

1: 12 x: 15 2: 20

7. Fandt medarbejderne i omstillingen borgerens gebis?

1: Ja, på trappen udenfor rådhuset x: Ja, det var indleveret i Borgerservice 2: Nej, borgeren fik selv skaffet et nyt

Navn: Titel: Afdeling/Institution: Telefonnummer: E-mail:

(forsat fra side 2)

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen var: Karin Hansen, kommunallæge Præmien er traditionen tro en lækker middag for to personer på Café og Brasserie Steen.

Medarbejderdrevet innovation – i et ledelsesperspektiv: Medarbejderdrevet innovation er en unik måde at optimere en innovationsproces på. Du vil blive introduceret til en serie idéudviklingsteknikker, som både kan benyttes individuelt og i grupper. Gennem øvelser får du forståelse for at arbejde metodisk med idéudvikling, og du får et grundigt kendskab til en række forskellige innovationsværktøjer.

26. januar og 1. marts kl. 8.30-16.30 på Højgården (ét kursus á to dage).

Medarbejderdrevet innovation: Kurset giver dig en generel introduktion til det at være kreativ og at arbejde kreativt.

Kurset giver dig basal viden og kundskaber, så du straks kan komme i gang med at arbejde med innovation i din afdeling.

27. januar kl. 8.30-16.30 på Højgården.

Begge kurser holdes af Niels Krøjgaard fra Institut for Fremtidsforskning.

Gratis rygestopkurser

Er I 12 – så laver vi et hold!

Gladsaxe Kommune tilbyder gratis rygestopkurser til samtlige ansatte.

Kurserne afholdes, når en gruppe på 12 medarbejdere fra eksempelvis én arbejdsplads viser interesse for kurset ved at henvende sig til kursuskoordinator Lisbeth Alcover Chulvi på mail: lialch@ gladsaxe.dk eller på telefon 39 57 50 78.

Ny arbejdsmiljøuddannelse:

1. oktober trådte en ny arbejdsmiljølov i kraft.

Derfor bliver den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse fremover kun på tre dage mod tidligere fem. Desuden er det et krav, at uddannelsen gennemføres inden tre måneder efter, at man er indtrådt i arbejdsmiljøorganisationen. Gladsaxe Kommune vil samarbejde med nogle af nabokommunerne om dette kursus.

Diplomlederuddannelsen: Siden sommeren 2010 har ledere i Gladsaxe Kommune haft mulighed for at tage en ’Diplomlederuddannelse i Ledelse’ med en særlig Gladsaxe-skæring hos UCC/KLEO. Tre hold er i gang, og to hold starter til foråret. I alt vil 80 ledere have gennemført uddannelsen.

Send dit svar senest 23. februar 2011 til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 2860 Søborg

Tilmelding til kurser via det elektroniske kursuskatalog på Fokus > Personale > Interne kurser > Kursuskatalog eller på www.gladsaxe.plan2learn.dk

23

Fælles rygestop gav resultater En flok medarbejdere fra Seniorcenter Kildegården tog et rygestopkursus i januar. Her ni måneder efter er syv ud af tolv stadig ikke-rygere.

AFGITTE NORMANN, FORVALTNINGSSEKRETÆRI BY- OG MILJØFORVALTNINGEN TMFGNO@GLADSAXE.DK

Hvordan kan ledelsen bakke medarbejderne op, når der er vedtaget totalt rygestop 1. januar 2011? På Kildegården efterspurgte de et rygestopkursus, hvor kun medarbejdere fra Kildegården deltog, så netværket var der i hverdagen bagefter.

24

Pia Manley Kristensen har røget 20 smøger om dagen i 40 år og Betina Ørsted Jessen har røget et varieret antal smøger om dagen i 25 år.

- Når vi har kunnet gennemføre kurset og stadig være ikke-rygere, så kan alle, er de enige om.

Der har været afholdt to kurser og et tredje er i gang. Betina og Pia var med på det første. Kurset løb over fem gange á to timer. Mellem anden og tredje gang skulle smøgerne lægges på hylden en bestemt dag. Som et personalegode blev nikotinerstatning under kurset betalt af Kildegården.

Totalt rygeforbud på matriklen MED-udvalget har flere gange diskuteret rygepauser, da ikke-rygerne synes, at de er et problem. De diskussioner bliver fortid, fordi MEDudvalget har besluttet et totalt rygeforbud på hele Kildegårdens område fra 1. januar 2011. Beslutningen blev taget i så god tid, at rygerne har haft mulighed for at deltage i rygestopkurser.

Mange fordele Pia og Betina er enige om, at der er mange fordele ved at kvitte smøgerne, for eksempel har de fået en meget bedre lugte- og smagssans, de lugter ikke grimt mere, Betina hoster ikke mere og den hæse stemme er væk, og Pias mand synes det er blevet meget hyggeligere og spise middagsmad, for Pia sidder stille og nyder maden, i stedet for at sluge den for at komme ud at ryge.

De glade ikke-rygere Betina (tv.), Pia (th.) og Janne, der førte dem godt gennem kurset.

- Vi har fået utrolig meget ud af kurset, også nogle ekstra kilo, fortæller Pia og Betina grinende.

Pia har taget ni kilo på, men har allerede tabt de fire ved at holde lidt igen på de søde sager. Betina har taget otte kilo på, og det motiverer til at starte med motion og kostomlægning.

Jane Asby er underviser på kurserne og er samtidig ansat i genoptræningen.

- Det har betydet rigtig meget, at hun har været i huset - også efter kurserne. I det hele taget er det sammenholdet i huset, der har givet det gode resultat, fortæller Pia og Betina.