Broen 4 december 2014

Medarbejderbladet Broen 4 • December 2014

Tema:

BUDGET 2015

budget, der motiverer  Et til innovation og samarbejde skal gøre livet  GladsaxeLiv i Gladsaxe mere synligt giver Byrådet input  Unge til ny ungestrategi

NB:

Kursustilbud side 12-13

Læs også: Voxpop med pædagogstuderende  Ældre aktiveret med iPads og Xbox  Ny brugervenlig hjemmeside  Gladsaxe giver Holland inspiration på børne- og familieområdet Vind fire billetter til Bibliografen

Gladsaxe styrker arbejdet med social balance

Gladsaxe bliver røgfri arbejdsplads 1. januar 2015 Efter nytår må medarbejdere i Gladsaxe Kommune ikke ryge på noget tidspunkt i løbet af arbejdsdagen, hverken i forbindelse med arbejdet, under transport eller i betalte pauser.

Medarbejdere, der måtte opholde sig på arbejdspladsen uden for arbejdstiden, henvises til at ryge uden for arbejdspladsens matrikel.

Rygeforbuddet omfatter både traditionelle tobaksprodukter og e-cigaretter. Den røgfri arbejdstid omfatter samtlige medarbejdergrupper i kommunen.

Få hjælp til at kvitte tobakken Du og de af dine kollegaer, der ryger, har mulighed for at lave et rygestop, sammen eller alene.

Rygestop efter arbejde – på Forebyggelsescentrets åbne hold Som medarbejder i kommunen kan du gå på de almindelige borgerkurser på lige fod med borgerne i kommunen. Det eneste, du skal gøre, er at skrive ’medarbejder i Gladsaxe Kommune’, når du tilmelder dig online på gladsaxe.dk/rygestop Rygestopkursus på jeres arbejdsplads Kan I samle mellem 10-15 medarbejdere / kollegaer, der ønsker at holde op med at ryge, så kan I få en uddannet rygestopinstruktør ud til jeres arbejdsplads og afholde et kursus. Kurset består af fem mødegange á to timers varighed. Læs mere om konceptet i det elektroniske kursuskatalog på FOKUS / personale / interne kurser / tværfaglige kurser Rygestop i din egen bopælskommune Hvis du ikke bor i Gladsaxe Kommune og du hellere vil tage dit rygestop i din bopælskommune, kan du kontakte STOPLINIEN ved at skrive en sms til 1231 med teksten ’rygestop’. Så vil de ringe dig op og finde det tilbud, der passer dig bedst.

Kontakt eventuelt Forebyggelsescentret på 39 57 57 57 og hør om dine muligheder.

2

Broen 4 • December 2014

Direktørkredsen har besluttet at styrke kommunens arbejde med social balance. Det betyder, at der fra 1. januar 2015 oprettes en ny enhed for Social Balance. Den nye enhed skal sikre, at det strategiske fokus og høje ambitionsniveau, der er sat for arbejdet med social balance, understøttes organisatorisk. Chef for den nye enhed bliver Marie Louise Refsgaard, chefkonsulent i HR og Strategi.

Enheden Social Balance forankres i Center for Service og refererer til Direktørkredsen under ledelse af kommunaldirektøren. Enheden vil herudover bestå af den kommunale projektorganisation, der er etableret som led i partnerskabsprojektet ’Social balance i Værebro Park’.

Til enheden knyttes desuden fast en mindre gruppe af konsulenter fra resten af organisationen, der skal bidrage med at løse opgaver i den nye enhed.

Værebro Park skal vise vejen Styrkelsen af arbejdet med social balance i Gladsaxe falder sammen med at Realdania har valgt partnerskabsprojektet i Værebro Park som frontløber i et nyt stort initiativ, der sætter fokus på forstadens udsatte boligområder. Det næste år vil beboere, boligorganisation og Gladsaxe Kommune derfor indgå i et kreativt forløb sammen med Realdania og udvalgte fagpersoner og eksperter om at udvikle nye virkemidler og løsninger, der kan bidrage til en bæredygtig udvikling i udsatte boligområder.

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196

jesnic@gladsaxe.dk

Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186

i Kommunikationsafdelingen lokal 5038

petken@gladsaxe.dk

Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret lokal 5984

jarera@gladsaxe.dk

Therese Monrad, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen themon@gladsaxe.dk

Layout: Anna Vesterlyng, Grafia ApS

Foto:

Gladsaxe som en stærk velfærdskommune

annali.rytter@gladsaxe.dk

Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder

lokal 5125

Budget 2015 fastholder

Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: Grafia ApS Papir: Cyclus Print.

Oplag: 4.862 Svanemærket tryksag Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller med post til: Gladsaxe Kommune Att: Jesper Nicolajsen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg senest 15. februar 2015 Broen nr. 4 • December 2014

Gladsaxe Byråd fortsatte traditionen for brede budgetaftaler, da Budget 2015 blev vedtaget 8. oktober 2014. Forligspartierne bag budgettet er Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Dermed står 22 ud af Byrådets 25 medlemmer bag budgettet.

Budget 2015 afspejler, at Gladsaxe Kommune fortsat har en sund økonomi.

Det giver økonomisk råderum til at bevare høj service og investere i fremtiden.

Vi ønsker vækst og velfærd i Gladsaxe Kommune, og arbejder aktivt efter de politiske pejlemærker, som er angivet i den nye kommunestrategi. Budget 2015 følger derfor også op på de politiske mål, Byrådet har sat i kommunestrategien.

I Budget 2015 er der sat penge af til at sikre forsat vækst og udvikling. Vi skal skabe det bedst mulige undervisningsmiljø i vores folkeskoler, fremtidssikre dagtilbuddene til førskolebørn, styrke psykiatriindsatsen, sikre social balance og fortsætte en offensiv miljøindsats.

Indbyggertallet i Gladsaxe er stigende og erhvervslivet klarer sig godt. Denne udvikling skal vi understøtte ved at videreudvikle Gladsaxe som en levende by med grønne oaser og gode muligheder for leg og bevægelse. Vi opgraderer byens hovedstrøg og arbejder med at udnytte de udviklingsmuligheder den kommende letbane fører med sig.

Gode dagtilbud er vigtigt for børnefamilierne. I de kommende år udbygger vi vores dagtilbud for førskolebørn, så de har de bedst mulige rammer for at lære og udvikle sig. Samtidig sikrer vi, at der plads til de børn, der følger med den øgede tilflytning.

De seneste år er der investeret massivt i folkeskolen og skabt gode rammer for målsætningen om, at alle børn skal lære mere. Der skal fortsat være stor fokus på,

hvordan skolerne tilpasses og indrettes, så alle børn og unge får det bedst mulige afsæt for at få en uddannelse og et job.

Den nye Ungeenhed skal sikre, at alle unge får en uddannelse efter folkeskolen.

Der skal bygges 78 nye almene boliger til handicappede borgere samt renoveres 20 kommunale boliger til midlertidigt ophold i området omkring Kellersvej.

Også den gamle del af Træningscenter Gladsaxe bliver renoveret. Og der er afsat midler til en styrket psykiatriindsats, ligesom ældreområdet får et permanent løft via den såkaldte ’ældremilliard’.

De seneste års koncentrerede indsats for at styrke sammenhængskraften og skabe bydele i social balance fortsætter. Ligeledes fortsætter den ambitiøse indsats på miljøområdet blandt andet med klare mål for CO2-reduktion og en klimaplan som blandt andet har fokus på at minimere oversvømmelser som følge af skybrud.

Der er med Budget 2015 igangsat mange nye initiativer. Det har vi råderum til, fordi vi løbende arbejder med at effektivisere vores opgaveløsning. I de kommende år vil der være øget fokus på at frigøre ressourcer gennem langsigtede strukturelle tiltag, som for eksempel organisationsændringer, digitalisering og bedre udnyttelse af vores bygninger.

Karin Søjberg Holst

Borgmester

Broen 4 • December 2014

3

Et budget der motiverer til at arbejde innovativt og styrke den tværfaglige samskabelse

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Bo Rasmussen, kommunaldirektør.

Budget 2015 er et investeringsbudget, der inviterer medarbejderne helt ind i skabelsen af velfærdsydelserne.

Samtidigt er det et budget, der forpligter medarbejderne til aktivt at medvirke til en fortsat effektivisering af opgaveløsningen,

4 Broen 4 • December 2014

siger kommunaldirektør Bo Rasmussen.

Gladsaxe Byråd har i efteråret vedtaget to vigtige dokumenter for Gladsaxes fremtid på kort og lang sigt. Det drejer sig om Kommunestrategi 2014-2018 og Budget 2015, der i et tæt parløb sætter retningen for Gladsaxe Kommune de kommende år.

Den nye kommunestrategi sætter otte konkrete mål for, hvad byrådet vil opnå på kort og lang sigt, mens Budget 2015 følger op ved at investere i de store kernevelfærdsområder som skolerne, institutionerne og børne- og ungeområdet.

– Det er tale om et økonomisk robust budget med tryghed for medarbejderne. Vi er ikke, som nogle kommuner, nødt til at afskedige medarbejdere. Det skyldes i høj grad, at medarbejderne har udvist stærk ansvarlighed med stor budget- og regnskabssikkerhed. Det giver arbejdsro, så vi kan udvikle den velfærd i Gladsaxe, som både kommunestrategien og budgettet fokuserer så stærkt på, siger kommunaldirektør Bo Rasmussen.

Otte konkrete mål for Gladsaxe Kommunestrategi 2014-2018 udstikker den politiske retning og angiver de overordnede mål for de kommende fire år på otte prioriterede områder. Det er ’Levende by i vækst’, ’Alle børn skal lære mere’, Unge i uddannelse og job’, ’Bydele i social balance’, ’Flere borgere skal leve sundere’, ’Alder ingen hindring’, ’Klimabevidste valg’ og ’Økonomisk råderum’.

– Kommunestrategien er meget ambitiøs, fordi den er så fokuseret på konkrete områder. Samtidig er der fokus på målområder, der strækker sig på tværs af den kommunale opgaveløsning, og den indbyder derfor til at vi skaber indsatserne på tværs af det kommunale landskab for at opnå den ønskede effekt, siger Bo Rasmussen, der ser et stærkt aftryk fra kommunestrategien i budgettet.

Tema:

Budget 2015

Samarbejde

+ = Innovation

– Budgettet følger flot op på målene i kommunestrategien og investerer i store velfærdsområder såsom skolerne, dagtilbudsområdet, beskæftigelsesområdet og idræts- og fritidslivet.

Alt sammen i et tydeligt vækstperspektiv, der skal skabe den økonomiske forudsætning for, at vi også i fremtiden kan investere i velfærden.

Samtidig investerer budgettet også i de fysiske rammer med renovering af dagtilbud, skoler og bosteder, så vi sikrer at de fysiske rammer understøtter de pædagogiske og læringsmæssige mål, siger Bo Rasmussen.

Et budget der gør os klogere Nærlæser man Budget 2015, vil man se, at budgettet lægger op til grundige analyser på flere af de store kerneområder, mere end det øremærker midler til helt konkrete indsatser. Analyserne skal give mere viden om opgaveløsningen, der hvor velfærden leveres.

– Budgettet er en invitation til medarbejderne til at kigge ind i Gladsaxes muligheder for at udvikle de store vigtige velfærdsområder, og være med til at fylde rammerne ud. Vi skal blive klogere på den daglige opgaveløsning ude, hvor velfærden leveres. Man kan sige, at vi skal vide hvad vi gør, for at kunne ændre på måden, vi gør tingene på. Vi skal afsøge, tænke i nye strukturer og tænke nye tanker. På den måde kan vi over de næste budgetperioder blive klogere på, hvor vi skal fokusere indsatsen for at skabe de bedste

Velfærd og vækst

velfærdsløsninger for pengene, siger Bo Rasmussen.

Også et budget der forpligter Bo Rasmussen understreger at budgettet ikke er en gratis invitation til medarbejderne. Det er også en invitation, der forpligter.

– Medarbejderne forpligter sig til at fylde rammerne ud på positiv vis. Vi skal være indstillet på at blive mere produktive for de samme ressourcer. Her har medarbejderne en vigtig rolle i forhold til at spille ind med ideer til, hvordan vi kan løse de daglige opgaver mere effektivt, fastslår Bo Rasmussen og peger på, at Gladsaxe er i vækst, og at det også stiller store krav til organisationen.

– Gladsaxe vokser som by, og det sætter velfærdsydelserne under pres. Derfor skal vi hele tiden finde nye og smarte måder at løse opgaverne på. Samtidig skal vi blive bedre til at gøre brug af de store ressourcer, der ligger hos borgerne og virksomhederne. Vi skal trække lokalsamfundet længere ind i skabelsen af velfærden, for eksempel via partnerskaber, øget involvering eller nye samarbejdsformer. På den måde sikrer vi at Gladsaxe stadig er en attraktiv by at bo og arbejde i, siger Bo Rasmussen.

Læs mere om budget 2015 på gladsaxe.dk/Budget2015

Broen 4 • December 2014

5

GladsaxeLivet

skal frem i lyset – og inspirere til mere liv

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Pernille Hummelmose, projektleder på GladsaxeLiv.

6 Broen 4 • December 2014

Gladsaxe er en by, hvor mange mennesker bor og færdes. Det er bare ikke rigtig til at se.

Projekt GladsaxeLiv skal gøre hverdagslivet mere synligt og inspirere til endnu mere liv. Projektet strækker sig på tværs af organisationen og er et af mange vækstinitiativer, der via vækstpuljen kan få ekstra budgetkroner.

Interviews med tilflyttere har vist, at selv om de nye borgere flytter til Gladsaxe med ret små forventninger til bylivet, så bliver de alligevel skuffede over det, der møder dem – eller retter ikke møder dem.

De ser nemlig ikke meget til de cirka 365.000 mennesker, der årligt besøger Gladsaxe Hovedbibliotek. De ser heller ikke meget til de cirka 265.000, som hvert år træder ind i Bibliografen eller de omkring 250.000, der bruger Gladsaxe Svømmehal.

Gladsaxe er det gode hverdagsliv Besøgstallene taler sit tydelige sprog. Der er masser af liv i Gladsaxe, men altså ikke meget oplevet liv. Det paradoks tager projektet GladsaxeLiv fat om. Projektet skal gøre hverdagslivet mere synligt med tiltag, der er tænkt på tværs af forvaltninger og centre.

Projekt GladsaxeLiv har sit udspring i Vækststrategien og den nye By- og Boligpolitik, og det er et af mange vækstinitiativer, der skal tiltrække og fastholde borgere og virksomheder.

Og netop vækstinitiativerne er blevet tilgodeset i Budget 2015 med ekstra 35 millioner kroner i vækstpuljen frem til 2018.

Tema:

Budget 2015

Sommerens midlertidige byrum ved Bibliografen og Søborg Torv skabte liv.

Gehl har beskrevet livet i Gladsaxe Projektets platform har Gehl Architects stået for. I en bylivsanalyse giver de deres bud på Gladsaxes bymæssige styrker og svagheder. Hvor bliver det eksisterende byliv levet, hvor sker mødet mellem mennesker og hvilke udfordringer ligger der i byrummene i forhold til at skabe rammerne for mere liv.

– Gladsaxe ligger tæt på København og Lyngby, men vi vil aldrig kunne konkurrere med handelslivet i de to nabobyer. Men hvad er Gladsaxe så?

Jo, Gladsaxe er rammen om det gode hverdagsliv. Her bor og færdes mange mennesker, men livet er gemt væk bag lukkede facader eller gemt væk for at gøre plads til trafikken. Derfor skal vi synliggøre det liv, der rent faktisk eksisterer i vores aktivitets- og kulturhuse, sportsforeninger og biblioteker, fortæller Pernille Hummelmose, projektleder på GladsaxeLiv.

måde, også uden at det koster ekstra midler, fordi vi samarbejder mere, fortæller Pernille Hummelmose.

32 ambassadører For at sikre det tværgående arbejde har 32 medarbejdere fra Gladsaxe i foråret 2014 været på fire fælles workshopdage med Gehl Architects med fokus på, at lære af Gehls metoder til hvordan man kan registrere det liv, der er, og hvordan man kan arbejde med at gøre livet mere synligt. Der skal blandt andet arbejdes med at koncentrere indsatsen og afprøve midlertidige byrum i en kortere periode.

Til det formål blev der i forrige budget under overskriften ’Rekreative Gladsaxe’ afsat 1,5 millioner kroner i 2014 og 2 millioner kroner i 2015 og 2016. En del af midlerne for 2014 er brugt til midlertidige byrum på Søborg Torv og Bagsværd Bymidte, hvor der er potentiale for mest liv.

Tværgående styregruppe

Vi skal blande os i hinandens projekter

På baggrund af Gehls rapport blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Ejendomscentret, Børne- og Kulturforvaltningen og By- og Miljøforvaltningen.

– I styregruppen kan vi give hinanden et indblik i, hvad vi hver især har af projekter og arbejdopgaver som andre kan have glæde af. Det betyder, at vi forhåbentligt kan skabe en synergieffekt mellem de ting, vi gør, og måske pulje nogle ting på en hensigtsmæssig

Hen over sommeren kunne borgerne tage en slapper på Søborg Beach eller tilbringe nogle timer i et rekreativt område udenfor Bibliografen.

– Midlertidige byrum er en rigtig god metode til at gøre os klogere på, hvad der virker og ikke virker. Vi kan registrere før og efter og få faktuel viden om måden, folk bevæger sig i byrummet. Bagefter har vi holdt borgermøder og sendt spørgeskemaer ud til borgere og handelsdrivende. Alle

de informationer er værdifulde for os, når vi skal skabe de mere permanente løsninger. Vi kan fokusere vores indsatser på et oplyst grundlag og satse på de løsninger, der skaber de bedste rammer for livet i byen, og så er det op til borgerne at fylde dem ud, siger Pernille Hummelmose og understreger vigtigheden af, at vi arbejder på tværs.

– Vi skal ikke være bange for at blande os lidt i hinandens projekter.

Som led i arbejdet med GladsaxeLiv har vi i By- og Miljøforvaltningen for eksempel fået øjnene op for projektet ’Kulturskaberne’, som kører i Telefonfabrikken, og som handler om at hjælpe borgere på vej med deres egne kulturprojekter. På næste møde skal styregruppen også ind i nogle overvejelser omkring mulighederne for at åbne mere op for brug af legepladser ved skoler og dagtilbud på nye måder.

Læs mere om GladsaxeLiv på gladsaxe.dk/gladsaxeliv

Broen 4 • December 2014

7

Gladsaxe satser på

pædagogikken

Navn: Kristian Weitemeyer 22 år Praktiksted: SFO Buddinge

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

I de kommende år skal det pædagogiske arbejde med børn og unge styrkes.

Blandt andet ved at øge fagligheden og andelen af pædagoger i børnehusene.

Broen har spurgt tre pædagogstuderende i praktik i Gladsaxe om deres møde med kommunens dagtilbud, og hvad en god arbejdsplads er for dem.

8 Broen 4 • December 2014

fakta Gladsaxe Børne- og Ungepolitik Rummelighed, og det enkelte barns læring som fundament for videre uddannelse, er væsentlige elementer i Gladsaxes børne- og ungepolitik helt ned i vuggestuealderen.

Børnehusene arbejder med DAP (Didaktisk Anvendt Pædagogik), der er en metode til observation og dokumentation af børns nye skridt i forhold til udvikling og læring og en vejledning til planlægning af de pædagogiske arbejdsprocesser.

Budget 2015 fokuserer blandt andet på vigtigheden af uddannede pædagoger på skoler og i dagtilbud. Målet er, at andelen af pædagogisk uddannet personale i børnehusene skal stige fra cirka 64 procent (i 2013) til 70 procent for at sikre de bedste rammer for børnene samt muligheden for at realisere børne- og ungepolitikken.

Læs mere om Gladsaxe børnepolitik på gladsaxe.dk/boernepolitik

Hvorfor vil du være pædagog?

Fordi jeg synes at det er et sjovt arbejde, og fordi jeg gerne vil være et sted, hvor man både har med mennesker at gøre, og kan lide sit arbejde.

Hvorfor valgte du at være i praktik i netop Gladsaxe?

En af mine medstuderende havde været i Gladsaxe, og jeg havde hørt at det var en aktiv sportskommune, og en kommune, hvor der sker en hel masse for børn og unge.

Er dine forhåbninger til praktikken blevet indfriet?

Jeg synes det har været rigtigt godt at være i praktik her. Det er en fed personalegruppe, og der er masser af aktiviteter. Det jeg har hørt om Gladsaxe Kommune har holdt stik.

Hvad er god pædagogisk faglighed for dig?

Jeg er stor tilhænger af, at børnene skal lære at tænke selv og ikke hele tiden hente en voksen. De må godt få noget ansvar. SFO’en her er et sted med mange faciliteter, og plads til at udfolde sig på, både som barn og voksen. Så rammerne er der.

Hvad har betydning for dig, når du skal vælge arbejdsplads når du er færdiguddannet?

Det skal være et sted man kan lide at være og gider engagere sig i. Det værste ville være at få et arbejde, hvor man ser frem til at man har fri.

SFO’en her er klart et sted jeg kunne tænke mig at søge hen bagefter.

Tema:

Budget 2015

Navn: Allan Bruun-Andersen 37 år

Navn: Hajir Al-Bakaa 24 år

Praktiksted: Børnehuset Gnisten

Praktiksted: Børnehuset Lauggården

Hvorfor vil du være pædagog?

Jeg er uddannet håndværker, men har ødelagt min albue. I starten var det en nem løsning.

Men jeg kan godt lide at være kreativ og kan godt lide børn, og folk siger, at jeg er god med dem. Jeg vil gerne være med til at forme børnene til andet end arbejdslivet.

Hvorfor valgte du at være i praktik i netop Gladsaxe?

Vi har en prioriteringsliste på seminariet, og for mig var det noget med geografien, for at jeg kan nå at hente mine egne børn. Men jeg er glad for at være her.

Er dine forhåbninger til praktikken blevet indfriet?

I starten var jeg lidt skeptisk ved at skulle arbejde med små børn på 3-4 år, men jeg er blevet omvendt. Det der DAP (Didaktisk Anvendt Pædagogik), hvor de skal have en streg for alle deres kompetencer og puttes ned i en statistik, synes jeg dog er noget kvantitetspædagogik.

Hvad er god pædagogisk faglighed for dig?

At være interesseret og involvere sig i børnene enkeltvis. Jeg går ind for fri leg. Børn er forskellige og kan ikke puttes i kasser. Man kan ikke forme de enkelte børn med en teori, men man kan godt bruge teorien som et værktøj.

Hvad har betydning for dig, når du skal vælge arbejdsplads når du er færdiguddannet?

Pædagogikken er vigtig, og det er vigtigt med gode udearealer med plads til at udfolde sig.

Gode kollegaer er også vigtigt, og at der for eksempel både er mænd og kvinder.

Hvorfor vil du være pædagog?

Jeg har studeret HHX og også forsøgt mig med serviceøkonom-uddannelsen, men det var ikke lige dét. Jeg vil gerne arbejde med mennesker og tænkte at arbejdet som pædagog var en god idé, og nu hvor jeg er i praktik synes jeg at arbejdet med børn er spændende.

Hvorfor valgte du at være i praktik i netop Gladsaxe?

Jeg skulle flytte til Bispebjerg og ville vælge en praktikplads i området. Men jeg havde også læst om stedet her. Så selvom det måske var lidt tilfældigt, er jeg glad for at jeg valgte Lauggården.

Er dine forhåbninger til praktikken blevet indfriet?

Jeg troede ikke børnehavebørn var noget for mig og ville gerne arbejde i folkeskolen. Men min lærer på seminariet syntes, at jeg skulle prøve at arbejde med børnehavebørn først og se min frygt i øjnene. Jeg er glad for at være her. Min vejleder og pædagogerne er super gode. Vi udveksler erfaringer, og jeg lærer rigtigt meget.

Hvad er god pædagogisk faglighed for dig?

Man skal kunne sætte sig i børnenes sted og have hjertet med. Der tales meget om den professionelle pædagog, men vinder man børnenes hjerter, kommer man langt. Arbejdet med DAP er der både fordele og ulemper ved. Men hvis man arbejder på barnets spor, kan man også blive inspireret af dem i ens eget arbejde.

Hvad har betydning for dig, når du skal vælge arbejdsplads når du er færdiguddannet?

Der skal være en god leder, der stoler på dig. Der skal være tryghed, og man skal bakke hinanden op og hjælpe hinanden. Dette smitter nemlig af på børnene.

Når det er sådan, kommer man glad på arbejde. Og det gør jeg nu.

Broen 4 • December 2014

9

Ny brugervenlig hjemmeside Den 7. oktober fik Gladsaxe Kommune en Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

ny og tidssvarende hjemmeside, der, når de første børnsygdomme er overstået, er brugervenlig og tilpasset medarbejdernes

10 Broen 4 • December 2014

og borgernes internetvaner.

Vi glemmer tit, hvor hurtigt tingene ændrer sig, ikke mindst på nettet. Gladsaxe Kommune fik sin første hjemmeside i 1998, kun syv år efter internettet bevægede sig uden for forskningscenteret CERNs lokaler, og tre år efter den første Internet Explorer-browser blev introduceret.

Dengang havde kun 16 procent af de danske familier internet derhjemme, mod 95 procent af danskerne i dag, og hjemmesiden var kun et lille supplement til kommunens kontakt med omverdenen.

Kommunens ansigt udadtil I dag spiller Gladsaxe Kommunes hjemmeside en uvurderlig rolle, som udbyder af information til borgere og virksomheder, med selvbetjeningsmuligheder, og som kommunens ansigt

udadtil, ligesom den spiller en vigtig rolle for kommunens ansatte.

Med en brugervenlig og tidssvarende hjemmeside bliver kommunens ansatte afskærmet fra overflødige henvendelser, og kan koncentrere sig om at levere kerneydelser til glæde for borgerne, som til gengæld klarer en stor del af kontakten med kommunen online, når de har fri.

Der ligger dog et vist pres på den nye hjemmeside. Gladsaxe Kommune blev nemlig kåret som ’bedste online kommune’ i 2011, ikke mindst på grund af kommunens gamle hjemmeside, som dommerpanelet kaldte ’i top, kommunikativ stærk, overskuelig og enkel’.

Men folks vaner og mulighederne på nettet ændrer sig gradvist, og hjemmesiderne må følge med.

Tidssvarende brugervenlighed Før den nye hjemmeside blev designet og implementeret, har Gladsaxes Kommunikationsafdeling, sammen med leverandøren og forvaltningernes webansvarlige, været på websafari blandt de nyeste trends. Den færdige hjemmeside er resultatet af brugerundersøgelser, eksperterfaringer og tværfaglige dialoger. Indholdet er blevet sorteret og kvalitetssikret, og opbygningen præsenteret og diskuteret med direktører og afdelingsledere. De, der skulle lægge indhold over, har været på kursus, og snart bliver de mange, der vedligeholder og lægger indhold på, også inviteret på kursus.

Borgeren vigtigere end organisationen I valg af arkitektur har det været vigtigt at alle forstod, at det er vigtigere at indholdet ligger, hvor borgeren leder, end hvordan organisationen er bygget op.

– Vi retter siderne mod en målgruppe mere end et emne, for at borgerne skal kunne finde tingene, hvor det giver mening, ikke hvor det organisatorisk hører til. Oplysningerne ligger der, hvor de emnemæssigt hører hjemme, for eksempel under pas og kørekort, og ikke på en side med selvbetjeningsløsninger. Til gengæld har vi gjort ekstra meget ud af søgefunktionen, siger kommunens webmaster Maya Busted.

Hjemmesiden opfylder nu overordnet set de tre fokusområder, som kommunen har haft for brugervenligheden, fortæller Gladsaxes kommunikationschef Ulla Baden.

– Den nye side fungerer godt, hvad enten man ser den på mobiltelefon, tablet eller sidder foran computeren. Søgefunktionen er intelligent og lærer efterhånden selv at finde de rigtige søgeresultater, ud fra hvad brugerne vælger. Og vi har gjort en stor indsats for at siden skal være nem at finde rundt på, uanset hvordan du søger og hvor på siden du er, siger Ulla Baden.

Problemer er til for at blive løst Når man lancerer en ny hjemmeside, ved man først for alvor, hvordan den fungerer, når den er gået i luften. Derfor er der stadig en masse ting, som skal justeres og ændres, før siden fungerer optimalt.

Skiftet fra den gamle til den nye side bliver nødt til at foregå ’live’, for man skal overføre indholdet fra den gamle til den nye side i løbet af meget kort tid, da man ikke kan sætte siden i stå i flere uger, fordi borgere og medarbejdere så vil stå uden centrale redskaber som for eksempel selvbetjeningsmulighederne.

– Vi har især haft problemer med søgefunktionen. Vi har valgt en intelligent søgemaskine, som skulle være den bedste på markedet. Men der gik alligevel en rum tid, før vi fik den til at fungere optimalt på alle sider. Men det gør den nu. Derudover har der været en del utilfredshed med menu og søgefelt, som popper frem, alt efter om man scroller op eller ned. Det skal vi have fundet en løsning på, fortæller Ulla Baden.

År 2007 År 2010

År 2004

År 2000

Der er sket meget med Gladsaxes hjemmeside gennem årene.

Tilbagemeldinger er velkomne Hjemmesiden består af over 10.000 sider, så hvis du falder over noget på siden som er unøjagtigt eller ikke fungerer hensigtsmæssigt, så skal du endeligt sende besked til webmaster@gladsaxe.dk.

Hjemmesiden er dynamisk og forbedres løbende.

Kommunikationsafdelingen har allerede modtaget en række input til forbedringer og rettelser, som bliver foretaget hurtigst muligt og i prioriteret rækkefølge.

I første omgang er det kun hovedsiden, der har fået nyt design, mens de cirka 200 subsites, som tilhører Gladsaxes Kommunes forskellige institutioner, bliver opdateret i løbet af de kommende måneder.

Broen 4 • December 2014

11

Tværfaglige kurser 2015

Introduktionskursus for nyansatte Gladsaxe Kommune – din nye arbejdsplads Sted: Rådhuset, Byrådssalen 22. januar kl. 13.00-15.30 26. marts kl. 13.00-15.30 21. maj kl. 13.00-15.30 27. august kl. 13.00-15.30 29. oktober kl. 13.00-15.30

Ledelseskurser Ny leder i Gladsaxe Kommune Sted: Bagsværd Stadion 2. marts kl. 8.00-16.00 Håndtering af sygefravær Sted: Bagsværd Stadion 10. marts kl. 9.00-12.30 SD/Personalesag Sted: GPV 20. januar

kl. 9.00-15.30

Personaleadministration og -jura Sted: Bagsværd Stadion 12. maj kl. 9.00-15.30 Læs og forstå overenskomsterne Sted: Bagsværd Stadion 3. november kl. 9.00-15.30 ØS-kursus for ledere (intro) 30. april

Interne KURSER 12 Broen 4 • December 2014

Juridiske kurser

Kommunikation

Forvaltningsret – brush up Sted:Rådhuset, Byrådssalen 17. marts kl. 9.00-12.00 15. september kl. 9.00-12.00

Skriftlig kommunikation 1 Sted: Bagsværd Stadion 24. og 25. august og 28. september kl. 9.00-15.30

Fagsystemer Profile Borgersag – intro Sted: GPV 3. februar kl. 9.00-15.30 7. april kl. 9.00-15.30 2. juni kl. 9.00-15.30 11. august kl. 9.00-15.30 6. oktober kl. 9.00-15.30 8. december kl. 9.00-15.30 Profile Emnesag – intro Sted: GPV 16. februar kl. 9.00-15.30 9. marts kl. 9.00-15.30 14. april kl. 9.00-15.30 12. maj kl. 9.00-15.30 8. juni kl. 9.00-15.30 18. august kl. 9.00-15.30 15. september kl. 9.00-15.30 13. oktober kl. 9.00-15.30 17. november kl. 9.00-15.30 15. december kl. 9.00-15.30 Indkøbssystemet – intro Sted: GPV 2. februar kl. 8.30-12.00 20. april kl. 8.30-12.00 18. maj kl. 8.30-12.00 14. september kl. 8.30-12.00 19. november kl. 8.30-12.00 ØS- intro Sted: GPV 15. januar 5. februar 5. marts 16. april 7. maj 4. juni

kl. 9.00-15.30 kl. 9.00-15.30 kl. 9.00-15.30 kl. 9.00-15.30 kl. 9.00-15.30 kl. 9.00-15.30

Skriftlig kommunikation – journalskrivning Sted: Bagsværd Stadion 23. september kl. 9.00-15.30

Arbejdsmiljø/ MED/ Førstehjælp/Rygestop Arbejdsmiljøuddannelsen Sted: Villa Blide kursuscenter 4. og 5. februar + 9. marts kl. 8.30-16.30 18. og 19. marts + 22. april

kl. 8.30-16.30

27. og 28. april + 28. maj

kl. 8.30-16.30

26. og 27. august + 28. september

kl. 8.30-16.30

5. og 6. oktober + 5. november

kl. 8.30-16.30

16. og 17. november + 14. december kl. 8.30-16.30 Arbejdsmiljø – EASY/ indberetning af arbejdsskader Sted: Bagsværd Stadion 27. oktober kl. 9.00-15.30 Arbejdsmiljø – trusler og vold Sted: Bagsværd Stadion 14. april kl. 9.00-15.30 MED-uddannelsen – grundmodul Sted: Højgård 19. marts + 9. april kl. 8.00-15.30 27. maj + 17. juni kl. 8.00-15.30

Tag ud og hæng op

Rygestop Hvis I på din arbejdsplads ønsker et fælles rygestophold (for 10-16 medarbejdere), så kontakt Strategi og HR. Vi laver gerne hold.

Kursuskoordinator@gladsaxe.dk For tilmelding til alle tværfaglige kurser. FOKUS / personale / interne kurser (eller linket på forsiden af FOKUS)

1. Knyt kompetenceudviklingen til jeres mål Se på jeres overordnede mål og udfordringer. Måske stilles der nye krav til kerneydelsen, måske står I overfor omstillinger, hvor der kommer andre opgaver til. Tag en dialog om, hvordan kompetenceudvikling bliver en del af løsningen til at nå jeres mål og klæder jer på til at møde nye udfordringer.

2. Gør kompetenceudvikling relevant Gør det klart, hvordan kompetenceudviklingen er relevant. Tag en dialog om de forventninger, I har til effekten af kompetenceudviklingen, hvordan den skal understøtte fælles mål og individuelle udviklingsbehov – hvad skal blive anderledes ? Dialogen kan tages konkret med de nærmeste ledere eller i enheden forud for kompetenceudviklingen. Behovet for kompetenceudvikling skal også drøftes og afklares i forbindelse med MUS, SUS eller LUS. 3. Sørg for at nye kompetencer bliver brugt i praksis Skab større værdi af kompetenceudviklingen ved at tænke i elementer før og efter aktiviteten. Se ikke kompetenceudvikling som et enkeltstående kursus, men hold fokus på, hvordan de nye kompetencer skal anvendes i praksis, både før og efter.

FØR

HUSK, at den 2-dages MEDuddannelse nu også er obligatorisk for ledere.

Få mere ud af jeres kompetenceudvikling – husk at:

Strategi/mål MUS, SUS, LUS Forberedelse Dialog med leder

Kursus Internt læringsforløb

EFTER

Førstehjælp – opfrisk Sted: Bagsværd Stadion 11. november kl. 9.00-15.30

Kompetenceudvikling med værdi

UNDER

Førstehjælp – grundkursus inkl. hjertestarter Sted: Bagsværd Stadion 9. juni kl. 8.30-15.30 10. november kl. 8.30-15.30

Nye opgaver Videndeling Mentor / følordning

Søg op til 25.000 kroner til individuel kompetenceudvikling Der er muligt at søge op til 25.000 kroner til efter- og videreuddannelse gennem Den Kommunale Kompetencefond. For at kunne søge, skal man være omfattet af en overenskomst mellem KL og BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA - Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, HK KOMMUNAL, Dansk Metal / håndværkerorganisationerne, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund, eller 3F Fagligt Fælles Forbund.

Læs mere om ordningen og find ansøgningsskema på www.denkommunalekompetencefond.dk

Broen 4 • December 2014

13

0 8 0 7

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

engagerede unge gav Byrådet input til ungestrategien

14 Broen 4 • December 2014

En workshop med en stramt styret dialog, afvekslende gruppeopgaver og små overraskelser skulle sikre, at unge fra hele kommunen fik mulighed for at fortælle byrådspolitikerne om deres ønsker til den nye ungestrategi.

Vi vil gerne lytte til borgerne, og vi vil gerne inddrage dem, når vi udarbejder politikker og planer. Men hvordan gør man? Hvis man indkalder til et borgermøde, risikerer man, at det kun er Tordenskjolds soldater, der tropper op. Og hvis målgruppen er unge, er det endnu sværere.

Derfor greb Børne- og Kulturforvaltningen arbejdet med ungestrategien helt anderledes an.

For de ville rigtig gerne have, at strategien skal afspejle de unges virkelighed.

Med hjælp fra Innovationsbureauet FUTU, lærere, klubmedarbejdere og andre ansatte, lykkedes det at få 70-80 unge til at troppe op på GXU, Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole, en torsdag aften for at diskutere med politikerne fra Byrådet.

Og det var en meget blandet flok – ranglede teenagedrenge, mørkhårede piger med tørklæder og lyshårede med grønne spejderuniformer – der langsomt fyldte aulaen og fordelte sig ved bordene. Mens politikere og embedsfolk – de fleste en smule gråhårede – holdt sig lidt i baggrunden.

– Politikere er gode til at snakke, men i aften er de kommet for at lytte til jer unge. Vi skal have udarbejdet en ungestrategi, og vi vil gerne høre, hvordan I unge ønsker jer, at Gladsaxe Kommune skal se ud i fremtiden, indledte forvaltningsdirektør Klaus Nørskov.

Energi og overraskelser Og så gik det løs. Alle blev jaget op på scenen med hver sit foto, som de unge havde tage rundt om i kommunen. Øvelsen gik ud på at snakke sammen to og to om, hvad man kom til at tænke på, når man så billederne. Og pludselig var den store aula fyldt med energi og snak.

Herefter skulle de unge og politikere fordele sig i grupper på fire, som ved de runde borde blandt andet skulle diskutere, hvad der er godt ved Gladsaxe, og hvad man bliver nødt til at tage væk fra Gladsaxe for at gøre.

Efter en halv times livlig diskussion, blev konklusionerne skrevet ned. Og så kom aftenens overraskelse: En flok unge mænd fra Værebros ’Rap i bebyggelsen’ optrådte under stor jubel med sange, de selv har skrevet.

Der var unge både med tørklæder og spejderuniformer blandt de 70-80 unge, som mødte op for at diskutere med politikerne.

Der blev diskuteret ivrigt, og alle konklusioner blev skrevet ned og samlet sammen, så de kan indgå i det videre arbejde med ungestrategien.

Alt er væk!

Men ikke nok med det. Nu skulle vi se nyheder. Frem på skærmen toner Gladsaxes kommunaldirektør Bo Rasmussen og fortæller, at Gladsaxe Kommune er blevet udslettet – måske af en meteor. Flere lokale unge medvirker også i filmen, der på underholdende vis fortæller, at ’Alt er væk !’ Så udgangspunktet for det næste gruppearbejde er, at alt er væk, så grupperne skal begynde helt forfra med at bygge en kommune op.

Styret dialog og tidspres Denne gang vælger deltagerne sig ind på et af de seks temaer: Læring og karriere, Fritidsliv, Boligmiljøer, Engagement og demokrati, Rum (sociale, digitale, grønne, byrum) og Åbent tema.

Diskussionen foregår nu i større grupper, og hvert bord har sin plakat, som skal inspirere til debatten, og post-its til at sætte op, så alle kan se, hvad der står – og en stor skål slik. Og for at diskussionen ikke skal ryge ud af en tangent, styres den af fire ark med spørgsmål, som skal besvares, inden tiden er udløbet.

– Hvad vil I bygge op? Hvad er formålet med det? Hvordan styrker forslaget unge? Hvordan bidrager unge selv? Og de unges engagement og talelyst fejler ikke noget.

De unge tager ordet Aftenen slutter af med, at alle grupper kort beskriver deres forslag for de andre. Og selv om der sidder omkring 100 mennesker og hører på, heriblandt en borgmester og et par direktører, er det de unge, der står på scenen og fremlægger – flere af dem tydeligt nervøse. Men de gør det !

De unges ønsker er meget konkrete og beskedne: Et sted for unge, der har problemer derhjemme. At de unge efter folkeskolen bliver informeret mere om andre muligheder end gymnasiet. Steder, hvor unge kan lave kunst sammen. En skaterbane… Så noget tyder på, at de ikke er dybt utilfredse med de tilbud kommunen har i forvejen.

Men stemningen er høj, og de to generationer har haft en fælles oplevelse og en god dialog. Og politikerne har fået et indblik i, hvordan de unges virkelighed ser ud.

Broen 4 • December 2014

15

Processen kan sikre, at alle kan komme til orde Ved at stille de rigtige spørgsmål, skifte mellem små og store grupper, bruge temposkift og udnytte de fysiske rammer kan man styre dialogen, så delAf Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

tagerne får snakket om det, som er vigtigt.

– Formålet med at køre processen på denne måde er at få involveret de unge, så strategien kommer til at afspejle, hvad de unge er optaget af. Samtidig fik vi opdateret vores viden om de unge, siger kulturkonsulent Helena Jørgensen. Hun lægger vægt på, at de unge samtidig indgår i en demokratisk proces, hvor de bliver hørt, og er med til at skabe strategien. Og på den måde får et ejerskab til den.

– Vi har valgt denne metode med en styret dialog, forskellige størrelse grupper og forskellige måder at tale sammen på, for at sikre, at flest muligt kom til orde. Temposkiftene og de korte opgaver skal sikre, at de unge ikke keder sig. De skal gå fra workshoppen med en oplevelse af, at der har været fuld fart på - ikke at det har været langtrukkent, siger Helena Jørgensen.

og vi har set på rummet og på, hvilke muligheder vi har for at bruge de fysiske omgivelser, og på at holde energien oppe efter en lang dag med arbejde og skole, siger Lotte Nystrup Lund, partner i Innovationsbureauet FUTU, som stod for workshoppen.

Det er også vigtigt, at overveje, hvilke spørgsmål man stiller, og hvordan man formulerer dem. Spørgsmålene styrer nemlig, hvilken type svar man får.

– Havde vi direkte spurgt, hvilke mål der skal være for en ungestrategi, ville det være alt for abstrakt. Med filmen ’Alt er væk’ får vi deltagerne til at starte forfra, og vi giver dem helt konkrete opgaver, som for eksempel: Hvad vil I bygge op? Hvad er formålet?

Hvorfor bliver de helt vilde med jeres forslag? Det er lettere at forholde sig til, siger Lotte Nystrup Lund.

Stil konkrete spørgsmål

Sæt rammer for dialogen

– Vi har haft fokus på at spørge de unge i et sprog, som rammer dem,

Der var også sat klare rammer og mål for hvad deltagerne præcist skulle diskutere, og de skulle skrive ned, hvad de snakkede om, så der var noget at arbejde videre med. De fik ark og plancher med felter til at skrive i. Det blev

16 Broen 4 • December 2014

samlet sammen til brug for det videre arbejde med strategien.

– På den måde kan grupperne arbejde på egen hånd ud fra arkene – ligesom et ludospil. Brættet og reglerne styrer, hvad man skal gøre. Der er også arbejdet med de fysiske omgivelser og arbejdet meget visuelt. Alle i gruppen sidder og ser på det samme, og kan se, hvad de skal arbejde med, og hvor langt de er kommet, siger Lotte Nystrup Lund.

Jordbundne ideer Og hvad kom der så ud af processen?

I havde lagt op til, at det skulle være innovativt, men de unges forslag var jo faktisk meget jordbundne.

– Det overrasker os ikke. Folk er tit meget konkrete og konservative. De unge vil gerne have mere af det, de kender i forvejen. Det er svært at lave radikal innovation en torsdag aften fra 17-20. Men vi har fået et værdifuldt indblik i, hvad de unge orienterer sig imod, og hvor der er potentiale for innovation både indholdsmæssigt og i måden, vi arbejder med unge, siger Helena Jørgensen.

– Vi har fået skabt et fælles rum for politikere og de unge. De har haft en fælles oplevelse, en referenceramme at tale ind i. Politikerne var nysgerrige efter, hvad de unge havde at sige.

Det giver et bedre grundlag for at tage nogle bedre beslutninger, i stedet for at vi kommer med en strategi, som ikke spejler de unges livssituation, siger Helena Jørgensen.

Godt at blive lidt i helikopteren Processen var god, fordi den sikrede, at vi fokuserede på, hvad der er godt for de unge, før vi talte om konkrete løsninger, siger leder af UK Gladsaxe, Brian Brønd.

– Vi er dygtige til at diskutere, om der skal være tre eller otte ungdomsklubber, fordi det er nemt at forholde sig til. Det er sværere at forholde sig til, hvad der gør det godt for unge at bo her. Med denne proces lykkedes det at blive i helikopterperspektivet og først diskutere, hvad de unge vil, og derefter, hvordan vi gør det. Det var godt, siger Brian Brønd, der, som leder af UK Gladsaxe (Ungdomsklubberne i Gladsaxe) og medlem af ungestrategiens projektgruppe, deltog i både ungeworkshoppen og dialogmødet med fagfolkene.

– De var glade for at få lov til at være med til at lægge stien i stedet for først at komme med, når stien er lagt, og så få lov til at flytte et par sten.

Tidspres er godt Brian Brønd er godt tilfreds med styringen af processen, både på ungeworkshoppen og dialogmødet. Særligt tidspresset var en positiv faktor.

– Når der er kort tid til hver opgave tænker man; hvis jeg vil have mine input med, skal jeg sige noget nu. Det var også godt, at dialogen blev styret, så snakken ikke røg ud af en tangent.

Dialogmødet bestod af mange korte forløb, hvor grupperne skulle diskutere bestemte spørgsmål.

Tværfaglig strategi Tidligt i processen kom direktørkredsen med deres bud på, hvilke emner, der skal med i ungestrategien. Det betød, at emner som for eksempel boliger og byrum, som ikke hører under Børne- og Kulturforvaltningen, også kom med.

Det kan gøre strategien mere bred og tværfaglig.

De unge blev også inddraget tidligt i processen.

– Ofte har politikken eller strategien været mere færdig, før vi har inddraget borgerne. Står det først på et papir, bliver det jo udgangspunktet for snakken. Denne gang var der ikke noget papir, siger Brian Brønd, der også fremhæver, at medarbejderne var glade for at blive inddraget tidligt i processen. Og de var gode til ikke kun at snakke om deres eget fagområde.

40 fagfolk bearbejdede input fra de unge Pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, psykologer med flere mødtes til et dialogmøde for, med udgangspunkt i de unges input, at diskutere, hvilke værdier, der skal kendetegne arbejdet med de unge fremover og hvilke områder, der skal fokuseres på.

Fagfolkene skulle fremlægge, hvad de selv mener, er vigtigt og forholde sig til de udfordringer og muligheder, som de unge har beskrevet samt udpege de vigtigste, som de vil arbejde videre med. Materialet vil blive præsenteret for nogle af de unge for at sikre, at fagfolkene har forstået de unges budskaber. Herefter bliver fagfolkene hørt igen. Endelig har forvaltningen fået en forsker til at gennemgå materialet.

Broen 4 • December 2014

17

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejder, petken@gladsaxe.dk

Gladsaxe giver Holland inspiration i børnehøjde Også udenfor Danmarks grænser, lægger man mærke til Gladsaxes arbejde med børne- og ungeområdet.

Hollandske politikere og fagfolk er flere gange rejst til Gladsaxe for at lade sig inspirere, og Gladsaxes børne- og familiechef har holdt flere foredrag i Holland.

18 Broen 4 • December 2014

I september var den hollandske indenrigsminister, velfærdsminister, og justitsminister, samt Hollands børneombudsmand på besøg i Danmark, for at se hvordan den danske børne- og ungdomspolitik fungerer i praksis.

Børne- og familiechef i Gladsaxe Kommune Tine Vesterby Sørensen sad til velkomstmiddagen for den hollandske delegation mellem indenrigsministeren og børneombudsmanden, der spurgte ind til Gladsaxes politik, fortæller hun.

Imponerede over Gladsaxe – De spurgte så meget, så jeg faktisk ikke fik spist min mad. De var imponerede over vores børnepolitik, og over at vi lykkes med at holde børnene i centrum, fortæller Tine Vesterby Sørensen.

En nye børne- og ungelov træder i kraft i Holland ved årsskiftet. Loven er inspireret af dansk børne- og ungepolitik, og ikke mindst af Gladsaxes sammenhængende børnepolitik og inkluderende familie- og børnepolitik.

– Det vi er rigtigt gode til i Gladsaxe er, at have det enkelte barn og dets behov i fokus, og at arbejde tværfagligt, uden vandtætte skodder mellem specialområdet og normalområdet, og familie- og skoleafdelingen. Der har vi inspireret hollænderne, siger Tine Vesterby Sørensen.

Inspiration er hårdt arbejde Inspirationen er dog ikke kommet af sig selv, men er resultatet af en stor indsats fra Tine Vesterby Sørensens afdeling, samt alle kommunernes socialrådgivere, skoler, daginstitutioner, med flere. Både i forhold til at skabe rammerne for børne- og ungepolitikken, føre den ud i livet i praksis og videreformidle den.

Tilbage i 2012 fik Tine Vesterby Sørensen og Gladsaxe besøg af en delegation fra det hollandske Sundheds- og Velfærdsministerium, Utrecht og Rotterdam kommuner, og det hollandske børne- og ungeforskningsinstitut Nederlands Jeudginstitut.

Under besøget besøgte hollænderne blandt andet en af Gladsaxes familieskoler, fire af kommunens folkeskoler, og familie- og ungecenteret.

Tine Vesterby Sørensen holdt desuden et foredrag om kommunens værdier på området, og hvordan hendes afdeling strukturerer arbejdet så værdierne bliver udmøntet i praksis.

På baggrund af deres besøg, inviterede hollænderne Tine Vesterby Sørensen til Holland

som hovedtaler ved en konference i Utrecht om børne og familiepolitik, hvor hun blandt andet fortalte om Gladsaxes succes med sammenhængen og helheden i børnenes overgange fra eksempelvis børnehave til skole.

En kommunal succeshistorie Ifølge Tine Vesterby Sørensen er det den kollektive og tværfaglige indsats i Gladsaxe, der ligger til grund for børne- og ungepolitikkens succes, og hollændernes interesse for den.

– Det tværfaglige samarbejde er vigtigt, ligesom nærheden til børnene og familierne er det, og begge ting er noget vi vægter højt. Der er ikke nogen af os der kan løfte det her alene med

vores individuelle fagligheder, fortæller Tine Vesterby Sørensen.

Og arbejdsformen er noget der vækker begejstring, både hos medarbejderne og børnefamilierne, siger hun.

– Begejstringen for denne måde at arbejde på blandt socialrådgiverne, pædagogerne, lærerne, og de andre medarbejderne på børneområdet smitter så at sige af på familierne. Også fordi de bliver hjulpet på en måde, hvor de slipper for at skulle forholde sig til mange forskellige aktører, men hvor hjælpen er i børnehøjde.

fakta Gladsaxes børnepolitik har blandt andet som mål, at børnepolitikken skal være sammenhængende, at der er helhed og sammenhæng mellem børnenes dagligdag og i overgangene fra eksempelvis børnehave til skole, og at flest mulige børn skal kunne rummes i folkeskolernes normalklasser, hvor børnene kan hjælpes i nærområdet. Gladsaxe startede med inklusion i skolerne for næsten ti år siden, og var en af de første kommuner, der havde en egentlig inklusionspolitik.

Familieklasse-ordningen er en ordning, hvor børn der mistrives i skolen, og ikke får det fulde udbytte af undervisningen, tager den ene forælder med på skolebænken i en eller to dage om ugen i op til tre måneder. Barnet får herigennem støtte til arbejdet, og forælderen får indblik i barnets udfordringer i skolen, og medansvar for løsningen af disse. En familieklasse består af to lærere og seks-otte elever. Der er cirka 200 familieklasser i Danmark, som er det land i verden med flest familieklasser per indbygger. I Gladsaxe har blandt andet Enghavegård Skole, som en af landets første skoler, haft familieklasser siden 2004.

Tine Vesterby Sørensen, børne- og familiechef.

Læs mere om Gladsaxe sammenhængende børnepolitik på gladsaxe.dk/boernepolitik Broen 4 • December 2014

19

Af Peter Kenworthy, kommunikationsmedarbejde, petken@gladsaxe.dk

Studerende aktiverer ældre med tablet og Xbox

20

Med en Xbox og fire tablets har Projekt Legende Aktiv gjort Seniorcenter Møllegårdens ældre både mere fortrolige med it, og mere aktive i hverdagen.

Broen 4 • December 2014

I august fik alle skoleelever i Gladsaxe udleveret en tablet. Målet var at eleverne skulle gøres klar til fremtidens arbejdsmarked. Men som Projekt Legende Aktiv på Møllegården har vist, behøver man ikke være skolebarn, for at få noget ud af en tablet.

– Målet med projektet var at se om ældre kunne tage disse nye medier til sig, og at give dem noget der kunne aktivere dem både fysisk og psykisk. Gladsaxe har gode ældrecentre, men jeg kunne se i min praktik, at de ældre også havde mange stillesiddende aktiviteter, hvor beboerne ikke blev fysisk stimuleret, fortæller Kasper Nesager-Hansen, som tog initiativ til projektet.

fakta

Legende aktive ældre Kasper var tidligere på året i praktik som Sosuassistent på Center Egegården-Møllegården.

Han er også ejer af firmaet Based On Experience, der blandt andet udvikler apps, og han har i mange år været en aktiv skribent inden for spilmiljøet.

Det var denne erfaring, og hans kontakter i Microsoft, han trak på, da han udtænkte og gennemførte projektet sammen med ledelsen og medarbejderne på Møllegården og fire af seniorcenterets beboere.

– De ældre er jo stadigvæk begavede, og jeg tænkte at en tablet eller Xbox, hvor de kunne spille eller kommunikere med deres børnebørn, kunne være en god måde for dem at holde sig fysisk og mentalt aktive, siger Kasper NesagerHansen.

Lærer gamle hunde nye tricks Gladsaxe Kommune har implementering og udbredelse af IT, samt at teknologien kan gøre borgerne mere selvhjulpne, som klare mål.

Dette mener Kasper at hans projekt har lykkes med.

– De ældre tog det virkeligt til sig. To af dem, der begge er over 90, havde aldrig brugt en computer, en tablet, eller bare en skrivemaskine før. Men på under en uge havde de lært de basale funktioner på tabletten efter en kort introduktion, og de var samtidigt blevet mere fysisk aktive, fordi de var begyndt at spille på Xboxen. Det var enormt berigende at se, siger Kasper Nesager-Hansen.

Projekt Legende Aktiv Projekt Legende Aktiv kørte fra juni til september 2014, med en planlægningsfase fra april Fire ældre på Møllegården fik en Surface 2-tablet udleveret, og en Xbox 360 med Kinect, der opfanger brugerens kropsbevægelser med sensorer, og overfører dem til spillet. Xboxen blev sat op i fællesrummet. Både tablets og Xbox er et langtidsudlån fra Microsoft Formålet med projektet var at styrke de ældre på Møllegården fysisk, psykisk, kognitivt og socialt gennem digital leg, læring og underholdning, og derigennem øge deres livskvalitet og glæde i hverdagen Selvom projektet formelt er afsluttet, har de fire ældre stadigvæk deres tablets, og Xboxen står stadigvæk i aktivitetsstuen. På Møllegården vil man gerne inkorporere projektet i seniorcenterets aktivitetsplan Hvis du vil høre mere om projektet, så kontakt Lisbeth Møller Hansen, souschef på Center Egegården-Møllegården, på telefon 39 57 46 02 eller limoha@gladsaxe.dk

En rapport der evaluerer projektet konkluderer da også, at de ældre der deltog i projektet blandt andet lærte at kommunikere med Skype og e-mail, har haft øget samvær med de andre ældre og børn og børnebørn igennem arbejdet med tabletten, og været mere aktive gennem de bevægelsesstyrede spil på Xboxen.

Opbakning fra medarbejderne Der var stor opbakning til projektet blandt Møllegårdens medarbejdere, ikke mindst fordi de kunne se, at de ældre fik noget ud af projektet, fortæller Kasper Nesager-Hansen.

– Personalet har været enormt gode til at støtte op om projektet, ikke mindst Charlotte og Elin i Møllegårdens afdeling B. Uden deres opbakning var projektet ikke blevet en succes. Hvis man ikke får personalet med, kommer man nemlig ikke nogen vegne med velfærdsteknologi, for det er dem der kender beboerne.

Svend Grundtvig er en af de ældre beboere på Møllegården der har taget den nye teknologi til sig. Her ses han sammen med souschef Lisbeth Møller Hansen.

Broen 4 • December 2014

21

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

9.

Hvor mange fagfolk bearbejdede input fra de unge?

 1: Fire  x: Otte  2: Tolv

 1: 10  x: 30  2: 40

3.

10. Hvilket land er blevet inspireret

3. Hvor mange bruger årligt Gladsaxe Svømmehal?

af Gladsaxes børnepolitik?

 1: 100.000  x: 200.000  2: 250.000

 1: Holland  x: Belgien  2: Frankrig

4.

11. Hvad har de ældre fået i

Hvor er Hajir Al-Bakaa i praktik som pædagog?

 1: Børnehuset Tusindfryd  x: Børnehuset Trinbrættet  2: Børnehuset Lauggården

5.

Hvornår blev Gladsaxe kåret som årets online kommune?

projekt Legende Aktiv?

12. Hvilken milepæl har Gladsaxes

Facebook-side nået?

 1: Over 300 debatindlæg  x: Over 5000 likes  2: Den har eksisteret i fem år

6. 6. Hvornår er der kursus i

13. Hvem spillede blandt andre

 1: 10. marts  x: 12. april  2: 30. juni

7.

Svar på Fokus eller send dit svar senest 15. februar til: Jesper Nicolajsen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

 1: Smartphones  x: En Xboks og fire tablets  2: Radioer

 1: 2009  x: 2011  2: 2013

’Håndtering af sygefravær’?

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

til Personalefesten?

 1: MC Einar  x: TV2  2: Johnny Reimar & Smølferne

Hvor mange unge troppede op til mødet om den nye ungestrategi?

 1: Ca. 40-50  x: Ca. 70-80  2: Ca. 90-100

22 Broen 4 • December 2014

E-mail:

Hvor mange konkrete mål er der i Gladsaxes nye kommunestrategi?

 1: Den var meget involverende  x: Den foregik udendørs  2: Den tog en uge

Titel:

2.

Hvad var der særligt ved processen omkring ungemødet?

Telefon:

 1: 1. januar 2015  x: 30. juni 2015  2: 1. januar 2016

8.

Afdeling / institution:

Hvornår bliver Gladsaxe Kommune røgfri arbejdsplads?

Navn:

1.

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen er Michella Viholt, ernæringsassistentelev, Seniorcenter Rosenlund.

25-års jubilæer 1. januar Flemming Jensen, chefkonsulent,

Økonomisk Sekretariat 1. januar Susanne Harritz Bek, ernæringsassistent,

Center Bakkegården-Rosenlund 16. januar Maibrit Torp Neergaard, lærer,

Skovbrynet Skole 1. februar Anja Frahm, pædagog,

Kellersvej 8 og 9 1. februar Helle Nielsen, sygehjælper,

Træningscenter Gladsaxe 16. februar Annelise Jørgensen, dagplejer,

Dagplejen Syd 1. marts Karsten Willy Daugaard,

servicemedarbejder, Idrætsområdet 12. marts Susie Hansen, socialformidler, Jobcentret 19. marts Gitte Udsen, pædagog,

Børnehaven Torveparken

40-års jubilæer 1. januar

1. januar

17. januar

1. marts

17. marts

Gerda Zacho Hansen, konsulent, Kvalitet og Udvikling Eva Bennike, leder, Kellersvej 8&9 Kai Gravlev Madsen, pædagog, SFO Buddinge Susanne Poulsen, pædagogmedhjælper, Børnehaven Børnehuset Kirsten Sørensen, sygehjælper, Seniorcenter Bakkegården

Broens kaptajn takker af Gladsaxe Kommunes vicekommunaldirektør og direktør for Center for Service, Hans H. Jensen, har valgt at gå på pension 1. maj 2015.

Hans H. Jensen er også ansvarshavende redaktør på Broen og har været det i alle årene.

Hans H. Jensen har netop passeret 64 år, og han har derfor besluttet at det er tid til at skifte spor efter mere end 25 år i Gladsaxe Kommune. Hans H. Jensen melder datoen for sin afskedsreception ud, når tiden nærmer sig.

5.000 synes godt om Gladsaxes Facebook-side Gladsaxe Kommunes Facebook-side har rundet 5.000 likes og er nu den ottende-mest ’likede’ kommunale Facebook-side i Danmark. I Region Hovedstaden er den kun overgået af København og Frederiksberg kommuner.

De 5.000 likes på kommunens Facebook-side er en milepæl som kun syv andre kommuner har nået. Det svarer til at 7,5 procent af kommunens indbyggere har liket kommunens Facebook-side.

I dialog med borgerne Gladsaxes Facebook-side skal dog ikke udelukkende vurderes på antal likes, eller på de mange og jævnlige opslag på siden, men på hvordan den supplerer den øvrige information til og fra Gladsaxes borgere, siger kommunikationschef Ulla Baden.

– Gladsaxes Facebook-side er en vigtig kilde til information, som supplerer både kommunens øvrige kommunikationskilder og lokalavisen, og giver adgang til dialog med borgerne, også borgere som vi ellers ikke når med vores øvrige kommunikation, siger Ulla Baden.

Og dialogen har virket. Undersøgelser viser at et flertal af Gladsaxes borgere har fået et mere positivt billede af kommunen gennem Facebooksiden.

Otte-ti opslag om ugen Siden har i dag otte-ti opslag om ugen, der laves af en af tre redaktører i kommunens kommunikationsafdeling, som besvarer alle indlæg fra borgerne i et venligt og imødekommende talesprog.

Gladsaxe lancerede sin Facebook-side i maj 2011, efter at Gladsaxe havde deltaget i et forsøg sammen med fire andre kommuner, der skulle afdække hvad kommunerne kunne bruge Facebook til.

Broen 4 • December 2014

23

Game, set and match ... personalefesten Tennisband, MC Einar og Master Fatman gjorde det svært at sidde stille, da 800 feststemte medarbejder fra Gladsaxe traditionen tro indtog festsalen på Grønnemose Skole til årets personalefest på den sidste fredag i oktober.

De unge fra GXU, Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole, stod for serveringen ved de lange borde og sørgede for, at alle fik noget på tallerkenen.

På scenen skruede MC Einar med imponerende energi tiden tilbage til 90’ernes rap-scene med hits som ’Arh der’ og ’Det er jul, det er cool’. Cool var også Tennis Band, der iført stramme, sporty tennisshorts fyrede et par serve-esser af sted med hits fra de seneste fire årtier. Alt sammen bundet sammen af en som altid cool Master Fatman ved dj-pulten.

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Tennisband kun iklædt shorts, hat og guitar spillede hits med stor publikumsappel.

Broen 4 • December 2014

Festsalen på Grønnemose Skole var som sædvanligt godt fyldt med festglade medarbejder.

MC Einar genoplivede en håndfuld af de største hits med en imponerende energi.