Broen juni 2014

Medarbejderbladet Broen 2 • Juni 2014

Tema:

Innovation

pauser giver  Fleksible bedre arbejdsmiljø gav  Innovatørkurset lyst til at undersøge skabte digital  Driften revolution med lokal virksomhed

Læs også: Sille skal sikre den sociale balance i Værebro Park  Kom i hælene på Grøn Guide, Jesper Larsen  Borgerne strømmede til Grand Prix-fest på Grønnemose Skole  Skal du på sommerferie i Gladsaxes ferieboliger?

Vind fire billetter til Bibliografen

Tværfaglige kurser juli-september 2014 Ny medarbejder – introduktionskursus for nyansatte

Jura: Forvaltningsret – brush up i aktindsigt

21. august, kl. 13-16, Byrådssalen 25. september, kl. 13-16, Byrådssalen

16. september, kl. 9-12, Byrådssalen

Fagsystemer:

Arbejdsmiljø/MED/Trivsel: MED-uddannelsen – grundmodul

Profile Borgersag – intro 12. august, kl. 9-12, 10. Klasse-centret

9. september, kl. 8.30-15.30, Højgården

Profile Emnesag – intro

Arbejdsmiljøuddannelsen

12. august, kl. 12.30-15.30, 10. Klasse-centret

25.-26. august + 22. september, kl. 8-16, Villa Blide

Kommunikation: Skriftlig kommunikation

Positiv psykologi i arbejdslivet

25.-26. august + 17. september alle dage kl. 8-16, Bagsværd Stadion

Præsentationsteknik 1.-2. september, kl. 8.30-17/16, MBK

Skriftlig kommunikation 1 26.- 26. august samt 17. september, kl. 8-16, Bagsværd Stadion

25. september, kl. 8.30-16, Højgården

Førstehjælp: Førstehjælp – grundkursus 16.-17. september kl. 8.30-15.30/12, Bagsværd Stadion

Førstehjælp – brug af hjertestarter 18. september, kl. 8.30-15.30, Bagsværd Stadion

Professionel borgerkontakt 25.-26- september kl. 8.30-16, MBK

Førstehjælp – opfrisk 19. september, kl. 8.30-15.30, Bagsværd Stadion

Brug jobrotation

– og få en vikar, mens du er på kursus Med en jobrotationsaftale kan arbejdspladsen ansætte en eller flere vikarer, når de faste ansatte er på efteruddannelse. Arbejdspladsen kan får 176,20 kroner i timen til dækning af udgift til vikarer.

Er du eller din arbejdsplads interesserede i at høre mere, så kontakt Jobcenter Gladsaxe, Birger Tribler på telefon 39 57 38 15 eller Ronny Smietana på telefon 39 57 49 50.

2

Broen 2 • Juni 2014

Ændrede SVU-regler Fra 1. februar kan man søge SVU, Statens Voksensuddannelsesstøtte, til personer, der ikke har gennemført en videregående uddannelse på et højere niveau end en uddannelse på erhvervsakademiniveau.

Arbejdsgivere, der udbetaler sædvanlig løn under medarbejderens uddannelse, har efter de gældende regler mulighed for at modtage SVU som refusion/ løntabsgodtgørelse i de perioder, hvor en medarbejder deltager i støtteberettiget efter- og videreuddannelse.

Efter de nye regler, som trådte i kraft 1. februar 2014, vil muligheden for at opnå SVU kun omfatte personer, der ikke har gennemført en videregående uddannelse på højere niveau end uddannelse på erhvervsakademiniveau. Erhvervsakademiuddannelser er korte videregående uddannelser, for eksempel kommunom.

Dermed vil kommunen ikke længere kunne ansøge om SVU til for eksempel lærere, pædagoger, sygeplejersker med flere i forbindelse med disse medarbejderes deltagelse i efter- og videreuddannelse.

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196

jesnic@gladsaxe.dk

Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186

annali.rytter@gladsaxe.dk

Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret lokal 5984

jarera@gladsaxe.dk

Innovation

– varm luft eller konkret benarbejde?

Therese Monrad, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5025

themon@gladsaxe.dk

Lisbeth Alcover Chulvi, kursuskoordinator i HR- og Strategi lokal 5078

lialch@gladsaxe.dk

Layout: Anna Vesterlyng, Grafia ApS

Foto:

Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: Grafia ApS Papir: Cyclus Print.

Oplag: 5.850 Svanemærket tryksag Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller med post til: Gladsaxe Kommune Att: Jesper Nicolajsen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg senest 20. august 2014 Broen nr. 2 • Juni 2014

Vi skal være innovative, lyder det igen og igen.

Og det skal vi, fordi den service, vi skal levere til borgerne, skal leveres bedre, billigere og hurtigere. Økonomien bliver strammere, og borgernes forventninger stiger. Så vi kan ikke overleve uden at være innovative.

Men hvad betyder innovativ egentlig?

Er vi innovative, hvis vi tager på afdelingsseminar og er virkelig kreative? Er vi innovative, hvis vi indfører en masse ny teknologi? Eller handler det om at gøre den helt store opfindelse, som ingen andre har tænkt på?

For mig er innovation en tankegang og en metode, som vi skal have med os hele tiden i vores daglige arbejde. Jeg ser forskellige typer af innovation i vores organisation: Der er de små forbedringer, medarbejderne får øje på, som i artiklerne om innovatørkurset, hvor medarbejdere har øvet sig i at bruge innovationsmetoder på konkrete projekter. En medarbejder i en vuggestue har interviewet kollegerne og fået øje på, at fleksible pauser har givet et bedre arbejdsflow. Og to andre har fået øje på, at brugerne på Egekrogen kan få mere styr på hverdagen ved at bruge en elektronisk kalender.

Og så er der de virkelig store innovationsprojekter som digital selvbetjening, rehabilitering og skolereformen. De to første betyder, at en stor del af borgerne vil kunne klare sig selv, så vi kan bruge ressourcerne på dem, der har brug for hjælp. Det er radikale ændringer, hvor man bryder standarder, vaner og tanke-

sæt. Det gælder også projektet, som du kan læse om i artiklen om Driften, som ved hjælp af en GPS- applikation har skabt mere effektive arbejdsgange.

Fælles for det innovative er, at man skal fokusere på sin kerneopgave og se på den med nysgerrighed og fra nye vinkler, så man kan få øje på, at noget kan gøres anderledes og mere effektivt. Det handler om at bryde vaner, men også om hårdt benarbejde med for eksempel at gennemgå arbejdsgangene i en afdeling.

Som Anders Seneca siger i artiklen fra MED-temadagen: - Det handler ikke om at tænke ud af boksen, men om at blive bedre til at kigge ind i boksen.

Vores opgave som ledere er at sætte rammerne og at udvikle en kultur, som giver lyst til at komme med gode ideer – også på tværs af fagområderne. For vi bliver nød til at lave radikale ændringer, hvis vi skal udvikle os som kommune.

Bo Rasmussen

Kommunaldirektør

Broen 2 • Juni 2014

3

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

4 Broen 2 • Juni 2014

Pia Andersen (til venstre) og Anna Al-badhani har indført fleksible pauser i vuggestuen Saxen.

Fleksible pauser har givet bedre arbejdsmiljø Innovatørkurset gav pædagogisk assistent Anna Al-badhani en ny vinkel på arbejdsmiljøet i vuggestuen Saxen. I stedet for pauser på fastlagte tidspunkter har de nu indført fleksible pauser.

Tema:

Innovation

Innovatørkursus Ni medarbejdere fra Gladsaxe Kommune har gennemført et innovatørkursus, hvor de har lært om og afprøvet metoder til at udvikle nye ideer. Metoderne går blandt andet ud på at sætte spørgsmålstegn ved den måde, man plejer at arbejde på, at se på opgaven fra nye synsvinkler og at være nysgerrig på at finde nye løsninger.

Som en del af uddannelsen skulle deltagerne gennemføre et innovationsprojekt på deres arbejdsplads. Uddannelsen startede i oktober 2013 og bestod af fem kursusdage fordelt over et halvt år.

Broen har besøgt et par af kursusdeltagerne for at høre, hvordan de har kunnet bruge kurset.

Anna Al-badhani havde besluttet at bruge innovatørkurset til at arbejde med et projekt om arbejdsmiljø og sygefravær i vuggestuen Saxen. Hun ville undersøge, hvad der er vigtigt for medarbejderne, når de er på arbejde mange timer om ugen. Og besluttede sig for at se på, hvordan de bedre kan bruge pauserne til at samle kræfter.

– Jeg havde lagt mærke til, at når vi er optaget af noget eller fordybet i et projekt med børnene, så er det ærgerligt at blive afbrudt, fordi de andre – i bedste mening – kommer og siger, at nu er det din tur til at gå til pause, siger Anna Al-badhani, som lige har siddet med et grædende barn på skødet.

Barnet skulle for første gang være i vuggestuen uden mor, og var meget ulykkeligt.

Nye vinkler på projekterne På innovatørkurset fik deltagerne afprøvet forskellige metoder til at undersøge deres emne ud fra nye synsvinkler.

– Mange af de metoder, vi har lært og afprøvet på kurset, handler om at se på sit projekt fra nye vinkler, så man får øje på andre ting, end dem man umiddelbart kan se, forklarer Anna Albadhani.

– Jeg valgte at interviewe alle kollegerne her i huset om deres pauser.

Og det var helt fantastisk at få lov til det. For det gav et billede af, hvad der

er vigtigt for den enkelte, og det kom frem, at der var et stort ønske om at gøre pauserne mere fleksible, siger Anna Al-badhani.

Fleksible pauser Det er ikke første gang, at pauserne har været på dagsordenen, men efter Annas interviews er der nu indført fleksible pauser.

– Jeg har faktisk taget det op flere gange, fortæller Pia Andersen, som er leder af Saxen.

– Men når det kommer fra mig som leder, bliver det let opfattet som om, jeg vil tage pauserne fra dem. Når det kommer fra Anna som en del af dette projekt, så bliver det opfattet på en anden måde. Så det er en god pointe, at det er medarbejderne, der kommer på innovationskurser – også så de oplever, at de kan gøre en forskel.

Ansvar og frihed De fleksible pauser betyder ikke, at medarbejderne bare holder flere eller længere pauser.

– Vi er blevet mere opmærksomme på hinanden og giver en hånd med, hvis der er behov for det, og så venter man med at holde pause, til der er tid til det. Vi snakker også mere med hinanden. Der er mere kommunikation end før. Når der er travlt, har man kortere pauser, men så kan man måske tage en længere pause om eftermid-

dagen. Det fungerer rigtig godt, siger Anna Al-badhani. Pia Andersen er enig: – Det betyder, at medarbejderne selv tager større ansvar. Før var det mig, der skulle afbryde pauserne, hvis der pludselig var brug for det. Nu er jeg slet ikke involveret. Nu ringer de bare efter hinanden, hvis der er brug for det.

Men det betyder også, at de oplever mere frihed til selv at bestemme – og at de kan holde pause, når det passer bedst.

– Efter at have siddet med et ulykkeligt barn, som Anna gjorde før, kan man godt have brug for lige at sætte sig for sig selv og trække vejret i fem-ti minutter – det går jo lige til hjertet – og det kan medarbejderne bedre gøre med god samvittighed nu, siger Pia Andersen.

Opbakning fra arbejdspladsen Anna Al-badhani og Pia Andersen har et par råd til andre, som overvejer at tage på innovatørkursus: – Det har betydet meget, at jeg har haft Pia som sparringspartner, så jeg ikke har stået alene med projektet.

Hver gang jeg skulle lave en øvelse eller opgave, så har vi snakket om det. Og det har også været vigtigt, at kollegerne har været forstående og positive overfor projektet, siger Anna Al-badhani.

– Jeg valgte at få Anna på kursus, fordi hun er så nysgerrig, og jeg har mit hyr med at få hende underholdt – hun skal helst ikke kede sig. Og det glæder mig rigtig meget, når en medarbejder vil arbejde innovativt her i huset – så vil jeg gerne bakke op, siger Pia Andersen.

Broen 2 • Juni 2014

5

Undersøge, undersøge, u

Af Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder, annali.rytter@gladsaxe.dk

Innovatørkurset lærte os at undersøge og observere mere, før vi fandt løsninger, og vi fik øjnene op for, at borgerne kan mere, end vi troede, fortæller Susanne Munch Nielsen, ergoterapeut på Egekrogen og Camilla Lynge Ellitsgaard, konsulent i velfærdsteknologi.

– Hvad gemmer der sig bag det, som vi ser til dagligt? Hvor er de skjulte skatte? Hvordan kan vi se på tingene med friske øjne? Hvordan kan vi gå mere åbent til værks?

Det er noget af det, som Susanne Munch Nielsen og Camilla Lynge Ellitsgaard fremhæver, når de bliver spurgt om, hvad man lærer på et innovatørkursus.

Observationer før løsninger – Det var en udfordring, at vi ikke bare må gå direkte fra problem til løsning, men at vi skal bruge meget tid på at undersøge og observere, før vi vælger en løsning, fortæller Susanne Munch Nielsen, ergoterapeut på Egekrogen, som er et dagtilbud for ældre borgere – for tiden mellem 60 og 96 år – med psykiske og sociale vanskeligheder.

– Vi har lært at være mere nysgerrige og undersøgende og at tage mere udgangspunkt i borgernes behov, siger Camilla Lynge Ellitsgaard, konsulent i velfærdsteknologi.

De to fandt sammen om et projekt, som skal hjælpe Egekrogens brugere med at få struktur på deres hverdag, når de ikke er på Egekrogen.

Finde skjulte skatte De ville blandt andet undersøge, om brugerne kunne have glæde af at bruge en elektronisk ugeplan, som personalet også har adgang til.

Personalet kan løbende skrive i kalenderen, når borgeren er derhjemme og desuden opdatere undervejs, hvis borgeren skulle glemme en aftale. Ugeplanen kan for eksempel vise aftalerne som billeder, hvis brugeren har lettest ved det.

– Men vi var i tvivl, om borgerne havde mod på at bruge IPads, Smartphones eller pc’er, så til et julearrangement fortalte vi dem, at opskriften på æbleskiver var blevet væk og bad dem om at finde en opskrift på internettet, siger Camilla Lynge Ellitsgaard, der samtidig observerede, hvordan brugerne greb opgaven an.

– Det spændende var, at de kunne meget mere, end vi troede – og end de selv troede.

Hvis vi havde spurgt dem, ville de helt sikkert have sagt, at de ikke kunne finde ud af det, men faktisk havde nogle af dem overskud til at hjælpe de andre. Det er det, vi på kurset kalder at finde de skjulte skatte, fortæller Susanne Munch Nielsen.

Vaner og paradokser En anden metode går ud på at udfordre vaner og undersøge paradokser.

– Mange borgere bliver kørt til Egekrogen, og det har den fordel, at de rent faktisk

6 Broen 2 • Juni 2014

Tema:

Innovation

undersøge

Camilla Lynge Ellitsgaard (til venstre) og Susanne Munch Nielsen med den elektroniske ugeplan, som Egekrogens brugere, har stor glæde af. kommer. Og det er blevet en vane. Men man skulle måske udfordre den vane og lade nogle af dem gå herhen eller tage offentlige transportmidler, fordi de så ville få mere motion og blive mere selvhjulpne, fortæller Susanne Munch Nielsen.

En anden metode, brugerrejsen, går ud på at hjælpe borgerne – på en visuel måde – med at bryde problemer ned i små bidder, så man kan se, hvor præcis det er gået galt, hvis en bruger er kommet for sent til bussen og måske er slået helt ud af det. Så får brugeren en metode til at lykkes næste gang.

Endelig har kurset givet metoder til at holde bedre møder, hvor alle kommer til orde.

Find en makker Camilla Lynge Ellitsgaard og Susanne Munch Nielsen har fået meget ud af kurset, blandt andet fordi de gik sammen om et projekt.

– Det har betydet meget, at vi har kunnet inspirere hinanden, siger Camilla Lynge Ellitsgaard, som blev overrasket over, hvor meget tid der er gået med kurset og opgaverne.

– Man bruger meget tid på det, så det er vigtigt, at det er et projekt, der er relevant for arbejdspladsen, så ens leder og kolleger bakker op om projektet, forklarer Susanne Munch Nielsen.

Tag en omvej – Det har givet rigtig meget at tage en omvej.

At bruge metoderne og gå ud og observere, og se hvad der sker, og være åben for at ændre fokus, siger Camilla Lynge Ellitsgaard.

– Vi har fået nogle nye redskaber, som vil komme vores borgere til gode. Fordi der kommer nogle andre nuancer på, som kan bidrage til, at vi finder løsninger, som er bedre for borgerne, forklarer Susanne Munch Nielsen.

– Jeg er glad for, at vi har afprøvet metoderne på kurset, det har gjort, at vi er inde i dem. Nu ligger de på rygraden, fortæller Camilla Lynge Ellitsgaard.

Og de er enige om, at en god sideeffekt ved kurset er, at de har fået et netværk med folk fra andre arbejdspladser i kommunen.

Broen 2 • Juni 2014

7

Driften skabte

digital revolution med lokal virksomhed En nysgerrig henvendelse fra den lokale it-virksomhed Soft Design blev starten på et samarbejde, der har skabt en digital revolution i Gladsaxe Kommunes Driftsafdeling. Mens kommunens opgaver bliver løst mere effektivt, har Soft Design sat et nyt produkt på

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

hylden, der har skabt masser af lokale arbejdspladser.

8 Broen 2 • Juni 2014

Der var tale om god timing, da direktør Bo Povlsen i den lokale it-virksomhed Soft Design for et par år siden tog røret og ringede til driftschef Uwe Becker. Bo Povlsen var interesseret i at høre, hvad Gladsaxe Kommunes Driftsafdeling helt konkret gik og lavede, og hvordan de arbejdede.

Samtidig var de i Driftsafdelingen godt i gang med en omfattende kortlægning af arbejdsprocesserne, der var præget af papirer frem og tilbage.

Selv om meget fungerede godt, var det oplagt, at der var meget tid at spare ved at føre bunkerne af notater, ordresedler, post-it´s og mundtlige overleveringer over i en samlet digital løsning.

– Vi kunne hurtigt mærke, at interessen fra Soft Design ikke var drevet af et ønske om at sælge os noget. De var oprigtigt interesserede i at høre, hvad vi lavede og hvordan vi gjorde tingene.

Der var en god kemi på mødet, og da vi fik talt os ind på hinanden, kunne vi jo se, at der lå rigtig mange muligheder

for begge parter i et samarbejde, fortæller driftschef Uwe Becker.

Startede med vejhuller Soft Design startede med at udvikle en digital GPS-baseret applikation, der kunne håndtere arbejdsgangene ved udbedring af slaghuller i vejene. Aftalen var, at Soft Design betalte for udviklingen, mens Driftsafdelingen stillede sig til rådighed til test og brug.

Derfra tog samarbejdet fart, og mange nye opgaver er siden blevet integreret i løsningen, som hedder Synchronicer.

Skilte, fortove, kontrol af vejbrønde, risikotræer, snerydning, kube- og affaldskørsel og sporing af biler og materiel.

– Samarbejdet med Soft Design gjorde, at vi fik en helt anden opmærksomhed på vores arbejdsrutiner. Pludselig kunne vi se nye, smarte måder at gøre ting på. Når vi fik en ny idé, så kunne vi bare ringe til Soft Design, og ofte havde de hurtigt en idé til, hvordan det kunne løses. Jo mere vi lærer om systemet, jo

Tema:

Innovation

Sekretariatschef Michael Nielsen (til venstre) og driftschef Uwe Becker med en af de tablets, der er blevet centrale i opgavestyringen.

flere muligheder og steder for anvendelse ser vi. Vi har en del idéer, så vi ser nu på, hvordan vi kan udvide brugen i fremtiden, fortæller sekretariatschef i Driftsafdelingen Michael Nielsen, der har haft den løbende kontakt med Soft Design.

Med løsningen kan medarbejderne på få øjeblikke oprette opgaver i marken med smartphones og tablets, mens informationer om opgaven som for eksempel position, beskrivelse og billeder opsamles i systemet. I samme øjeblik de er registreret i marken, er de også tilgængelige på kontoret.

Ingen forkromet plan fra start Michael Nielsen og Uwe Becker fortæller, at samarbejdet har været præget af tillid og en praktisk tilgang, hvor man nogle gange er gået to skridt frem og et tilbage, hvis noget ikke har fungeret, som det var tænkt.

– Vi har ikke haft en forkromet plan for, hvordan slutproduktet skulle se ud eller en fin business case. Vi vidste jo ikke fra start, hvilke muligheder der var, og derfor har samarbejdet været meget fleksibelt, og vi har talt os ind på løsningerne undervejs. Vi har også løbende aftalt, hvem der skulle betale for hvad, alt efter opgavens karakter.

Det har fungeret godt, fordi vi har tillid til hinanden, og den gode relation gør, at vi kan tillade os at vove os ud i mere, fortæller driftschef Uwe Becker.

Stærk lokal innovation Fordelene ved samarbejdet er til at få øje på i driften. Opgaverne løses hurtigere, der er kommet flow i arbejdsgangene, borgerne informeres bedre og der køres færre kilometer i marken.

Sådanne fordele rygtes hurtigt, og driftsafdelingen får besøg af mange kommuner, der vil høre mere om det nye digitale værktøj til at styre opgaverne.

– Vores serviceniveau er blevet løftet, og vi har et bedre overblik over opgaverne, som gør, at vi kan bruge vores ressourcer de rigtige steder. Det er svært at lave en opgørelse over, hvad vi har sparet i kroner og ører, men det bidrager i den løbende besparelse på driften, siger Uwe Becker, der set i bakspejlet kun ville ændre én ting i hele udviklingsprocessen.

– Vi har været ekstremt grebet af de digitale muligheder. Derfor har vi ikke været nok opmærksomme på at få alle medarbejdere med på vognen.

Så fremover vil vi have mere fokus på at få informeret alle medarbejdere om de nye tiltag. Ellers har det kun været en positiv proces lige fra den første kontakt med Soft Design.

Læs hvad samarbejdet har betydet for Soft Design på næste side ...

Broen 2 • Juni 2014

9

Soft Design:

Gladsaxe er en uvurderlig samarbejdspartner

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Bo Povlsen, direktør i Soft Design.

10 Broen 2 • Juni 2014

Hos Soft Design har man også haft stor glæde af samarbejdet. Gladsaxe-virksomheden havde i en årrække kørt med produktet Synchronicer målrettet det private erhvervsliv, og virksomheden kunne se en god mulighed i at udvikle en løsning skræddersyet til den kommunale virkelighed.

– Vi kunne se, at der var en digitaliseringsproces i gang i det offentlige, og et øget krav til dokumentation af opgaverne. Samtidig er der en udliciteringsdagsorden, som giver et øget pres på kommunerne for at effektivisere opgaveløsningen. Kombinationen af de to ting gjorde, at jeg tog telefonen og ringede til driftsafdelingen for at høre, om de kunne afse en time til et møde med en lokal virksomhed og fortælle om arbejdsgangene i driftsafdelingen, fortæller direktør Bo Povlsen.

Professionel samarbejdspartner Med samarbejdet har Soft Design fået et nyt kommunespecifikt produkt på hylden, som er afprøvet og driftssikkert. Og interessen fra andre kommuner har været så stor, at Soft Design er i gang med at implementere eller er påbegyndt implementeringen af Synchronicer i 14 andre kommuner, og virksomheden er vokset fra 35 til over 50 ansatte.

– Der er virkelig tale om en succes.

Fra første dag har driftschefen, sekretariatschefen og medarbejderne derude været meget engagerede og er kommet med idéer og input, der var oplysende og udviklende. Gladsaxe Kommune har været en uvurderlig partner i at

lægge grundstenen til Synchronicers kommuneløsning, siger Bo Povlsen, der samtidig har fået et lidt andet syn på arbejdet i kommunerne.

– Jeg må sige, at de fordomme, jeg måtte have haft om det offentlige, er blevet gjort til skamme. Der bliver arbejdet mindst lige så professionelt med tingene som i det private erhvervsliv. Og så bliver der passet på pengene i positiv forstand. Man bruger kun penge, hvis det giver mening for opgaveløsningen. Der er også en faglighed, der gør, at man ved, hvad man vil have, siger Bo Povlsen.

Mere privat-kommunalt samarbejde Bo Povlsen fortæller, at Soft Design har haft stor gavn af, at kommunerne er så gode til at dele viden og erfaringer med hinanden om det, de laver.

– Vi har nydt godt af, at kommunerne er så gode til at tale med hinanden. Det har hjulpet os med at komme i gang med at implementere løsningen i andre kommuner, fortæller Bo Povlsen, der ser det private-kommunale samarbejde som en naturlig del af den effektivisering, der foregår i det offentlige.

Han oplever en stor parathed i kommunerne og er overbevist om, at fremtiden vil bringe flere muligheder for det private-kommunale samarbejde.

Også med løsninger der stikker længere ned i de store centrale, bagvedliggende it-systemer end Synchronicer, der er forholdsvist nemt at integrere i den eksisterende it-struktur uden større tekniske indgreb.

Tema:

Innovation

Alle kan være

innovative – hvis fokus er på kerneopgaven Ved at fokusere på kerneopgaven skaber man de bedste forudsætninger for innovation i organisationen. Det var en af hovedpointerne, da Anders Seneca fra Dogmekompagniet holdt oplæg om innovation ved en temadag for deltagere i MED-organisationen.

– Mit indlæg handler ikke så meget om innovation, men mere om hvordan vi kan skabe de bedste forudsætninger for at være innovative.

Anders Seneca fra Dogmekompagniet har indledt sit oplæg, der slutter rækken af oplægsholdere på den første af to halve MED-temadage om innovation og tillid for alle MED-deltagere i Gladsaxe Kommune.

Anders Seneca har været medforfatter på bogen ’Kend din kerneopgave – Innovation til hverdag’, og han har desuden bestridt flere chefstillinger i forskellige kommuner.

Hvilken værdi skaber vi?

– Det er svært at skabe innovation, hvis man ikke først kan skabe et fælles billede af, hvad det er der skal innoveres. Spørger du ti forskellige medarbejder, hvad deres kerneopgave er, så får du ti forskellige svar. Det er derfor vigtigt, at vi får skabt et fælles billede af, hvad det er for en kerneopgave vi løser, fortsætter Anders Seneca og fortsætter: – Stil jer selv det spørgsmål ’hvad ville borgerne mangle, hvis vi forsvandt?’ Hvad er det for en værdi vi skaber med vores indsats? Det er en god måde, at finde ind til kernen i det vi laver. For eksempel er rengøringsassistentens opgave på en skole ikke blot at vaske gulv, men at bidrage til at skabe et godt læringsmiljø for eleverne.

Skaber plads til innovation Ifølge Anders Seneca er det først, når arbejdspladsen har fået en fælles forståelse af kerneopgaven at der skabes plads til innovation.

– Når kerneopgaven er tydeliggjort kan arbejdspladsen begynde at udvikle sig. Vi får mulighed for at prioritere, og det frigør mere tid til at løse kerneopgaven. Man begynder at tage udgangspunkt i, hvad borgeren har brug for i stedet for, hvad vi plejer at gøre. Vi går fra blot at levere en ydelse, som vi altid har gjort, til at skabe de rigtige løsninger sammen med borgerne, siger han.

Ikke forveksle innovation med kreativitet Nøglen til at finde innovative løsninger på hverdagens problemer er derfor, at sætte ord på, hvad kerneopgaven er. Det sker ikke ved at sidde og anstrenge sig på at tænke ud af boksen.

– Innovation handler altså ikke om at tænke ud af boksen, men om at man i organisationerne bliver meget bedre til at kigge ind i boksen. Og først når man har kigget godt efter, hvad boksen indeholder, kan man begynde at tænke innovativt og ud af boksen.

Men mange synes, at innovation er noget abstrakt noget, som de ikke kan finde ud af.

Men det er ikke rigtigt. Alle kan tænke ud af boksen og udføre arbejdsopgaverne på en anderledes måde. Vi kan bare først bruge kreativiteten til innovation, når vi kender kerneopgaven, fastslår Anders Seneca.

Anders Seneca mener at man skal fokuserer på kerneopgaven, for at kunne finde nye smarte måder, at gøre tingene på.

Broen 2 • Juni 2014

11

Sille skal understøtte

den Sociale Balance i Værebro Park

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Det var i de børn, der lå og rodede rundt under skolebordet, at Sille Madsen som nyuddannet lærer så den mest interessante udfordring. Det har siden ført hende rundt i forskellige projekter for udsatte unge på Vestegnen, inden hun ved årsskiftet blev ansat som leder af det fælles sekretariat i Værebro Park, hvor hun skal understøtte den positive udvikling i området.

– Min fornemmeste opgave er at bidrage til at gøre Værebro Park førende i forhold til at knække koden for hvordan vi alle, interessenter og aktører, sammen kan løfte et udsat boligområde ind i en positiv udvikling.

Sille Madsen gav sig selv en stor udfordring, da hun omkring årsskiftet sagde ja til at stå i spidsen for det fælles sekretariat i udviklingsprojektet Værebro Park.

Et projektsamarbejde søsat af Gladsaxe Kommune, Gladsaxe almennyttige Boligselskab og boligafdelingen i Værebro Park – og med et hav af interessenter, der alle skal bidrage til at knække koden for, hvordan Værebro Park kan blive et bedre sted at bo og vokse op.

Men Sille Madsen virker langt fra skræmt af den store udfordring. Snarere tændt af muligheden for at kunne gøre en forskel, tænke nyt. Og store udfordringer er da også noget Sille Madsen trives fint med.

Under sin læreruddannelse har hun blandt andet boet i Schweiz, i Baskerlandet og op ad en kostald i Vedersø i Vestjylland. For at opleve andre måder at gøre tingene på, som hun siger. Hun har også været i Honduras for at hjælpe befolkningen på en bjergside efter orkanen Mitch hærgede i 1998.

Optaget af at få alle med Udfordringerne fandt Sille Madsen også hurtigt, da hun som nyuddannet lærer fik et kortere vikariat på en skole i Hørsholm. Udfordringen lå for hende ikke så meget i

12 Broen 2 • Juni 2014

det traditionelle lærerjob. Hun var langt mere optaget af, hvordan hun kunne få de børn med, der lå og roede rundt under bordet eller sad uroligt på stolen. Hun blev da også hurtigt tilknyttet skolens specialklasselinje, og så var sporet lagt.

– Jeg har altid haft et øje for dem, der ikke lige passede ind. Det spændende lå for mig i at få lov til at tænke ud af boksen i forhold til at få disse børn med.

Om vi skulle ud i skolegården og lære ting, mens vi spillede bold eller stod på hovedet, fortæller Sille Madsen, der siden har været ansat i forskellige skoletilbud for særligt udsatte unge i Brøndby.

Hot Spots og diplom i ledelse I 2010 blev hun chef for et socialprojekt kaldet Hot Spot. Det var et samarbejde mellem syv kommuner og staten omkring en fordansket model af et hollandsk projekt, hvor man udpegede nogle områder med særlige udfordringer, såkaldte Hot Spots. Dem angreb man så ved at afprøve alternative ideer og initiativer på tværs af interesseområder og aktører.

Sille Madsen har også taget en netværksmødelederuddannelse på Center for Torturofre. Det gjorde hun, fordi det samtidig gav hende en bedre forståelse af de traumer og udfordringer, som nogle borgere fra krigshærgede regioner har med sig i bagagen. Hun har også færdiggjort en diplomuddannelse i ledelse.

Sille Madsen trives med de store udfordringer, som udviklingsprojektet i Værebro Park kaster af sig.

fakta Visionen for Værebro Park Den overordnede vision for projektet er, at Værebro Park skal være et godt sted at bo og vokse op – for alle børn og voksne, der bor og færdes i området.

Målsætninger: Alle beboere under 30 år i Værebro Park er i uddannelse eller beskæftigelse Værebro Park fastholder og tiltrækker ressourcestærke borgere Alle børn og unge i Værebro Park har gode fremtidsmuligheder Værebro Park er fri for bandekriminalitet

Samskabelse ved brug af netværk Da Hot Spot projektet løb ud ved årsskiftet, var Sille Madsen derfor naturligt i spil som leder af det fælles sekretariat for udviklingsprojektet i Værebro Park, da den stilling blev oprettet på samme tid.

– Jeg er meget optaget af tanken om at skabe forandring via samskabelse og netværk. Det betyder, at alle interessenter byder ind med ideer og initiativer ud fra deres udgangspunkt og tager medansvar for forandringen. Det er ikke os i projektorganisationen, der sidder med løsningen. Vi skal skabe den sammen ved at lade vores forskellige netværk spille sammen på tværs af hinanden.

Det kræver, at vi tænker de forskellige netværks traditioner og kulturer ind for at skabe den dynamik, der får tingene til at ske. Det er den dynamik, som jeg, med min teoretiske tilgang og praktiske erfaring, kan være facilitator for, siger Sille Madsen.

Plads til vilde ideer Hun peger på vigtigheden af at kunne eksperimentere med nye ting i projektet.

Der skal være plads til at tænke nyt i lidt friere rammer.

– Der kan for eksempel opstå en ny ide til en aktivitet, som normalt bliver driftet fra rådhuset, men som har brug for lidt friere rammer for at komme godt fra start herude. Her skal vores netværk, initiativtagernes, kommunens og samarbejdspartnernes, kunne samarbejde på tværs med tillid til hinandens faglighed og motiver. Så kan aktiviteten altid blive forankret i rådhusets daglige drift, hvis den viser sig levedygtig. Vi er i hvert fald klar til at prøve alle mulige ting af herude for at knække koden, siger Sille Madsen.

De tre spor: Det sociale spor Naboskabsporet Det fysiske spor Sekretariatet i Værebro Park Er beliggende i den gamle børneinstitution Holmegården, Værebrovej 76. Det består ud over Sille Madsen af Dina Schrohl, Kirsten Wedel og Sune Boysen, der er dagligt tilknyttet men står for den Sociale koordination på Skovbrynet Skole.

Alle ideer er velkomne Har du en ide, der måske kan løfte projektet eller et projekt, der taler ind i konteksten for projektet, så kontakt sekretariatet. Du kan læs mere om projektet og indsatserne i Værebro Park på gladsaxe.dk/ vaerebropark

Broen 2 • Juni 2014

13

Ingen panik i maskinrummet. Kyndige folk, blandt andet fra GPV, Gladsaxe Pædagogiske Videns- og Dokumentationscenter, holdt styr på billede, lyd og lys.

Glitter, Grand Prix – og Go! Go! Basim fra Gladsaxe!

Støtten til Gladsaxe-drengen Basim var på massiv, da Gladsaxe Kommune åbnede dørene for en gratis Grand Prix-fest på Basims gamle skole, Grønnemose Skole. Omkring 750 feststemte børn og voksne havde meldt deres ankomst og fyldte salen med god Grand Prix-stemning. I timerne op til Grand Prix-start kunne de male deres egne støttebannere til Basim. Danmarks Radio sendte direkte fra festsalen i timerne op til Grand Prixet med reportage og interviews med nogle af dem, der kender Basim fra hans ungdomsår i Høje Gladsaxe.

Du kan opleve Basim live, når han åbner Gladsaxedagen lørdag 23. august 2014. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Følg Gladsaxedagen 2014 på gladsaxe.dk/gladsaxedagen

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Danmarks Radio gør klar til at stille om til Festsalen i deres optaktsudsendelse. I baggrunden ses leder af SFO Grønnemose, Henning Neerskov, der var aftenens konferencier.

14 Broen 2 • Juni 2014

Basims ’Cliche Love Song’ får deltagerne op af stolen.

Opbakningen var stor, særligt fra de mindste.

Der var ikke mange frie pladser i salen. I loftet hang en stor Grand Prix guirlande-dekoration lavet af børnene på Grønnemose Skole.

Kreativiteten var stor blandt børnene, da der blev malet bannere i timerne op til start.

Borgerne takkede for festen på Gladsaxes Facebook-side.

Broen 2 • Juni 2014

15

I hælene på

grønt IDÉcenters

grønne guide

Af Therese Monrad, kommunikationsmedarbejder, themon@gladsaxe.dk

Foredrag, borgerbesvarelser, miljø-homeparty, udlån af materiel og guidede ture.

Grønt IDÉcenters grønne guide Jesper Larsens arbejdsopgaver spænder vidt og det gør hans viden også.

16 Broen 2 • Juni 2014

Grøn guide Jesper Larsen fortæller om grønt IDÈcenters mange tilbud.

Klokken er ni lørdag morgen og en hel del morgenfriske haveejere står klart ved genbrugsstationen for at hente kompostorme og kompostjord.

Det er den årlige Grøn Dag på genbrugsstationen, og flere borgere er kommet for at få råd om havebrug og høre om grønt IDÉcenters mange tilbud. Jesper Larsen står, sammen med ansatte fra kommunen og frivillige fra foreningen Lokal Agenda 21, parat til at besvare borgernes spørgsmål.

Direkte kontakt med borgerne Jesper Larsen har en alsidig arbejdsdag lige fra arrangementer for børn og deres forældre, udarbejdelse af materialer til brug i miljøsammenhænge til besvarelse af yderst forskellige spørgsmål om miljø og natur.

– Det er vigtigt med den direkte kontakt til borgerne. Jeg kan godt lide tanken om, at vi har mulighed for at flytte borgernes bevidsthed i forhold til miljøet og naturen. Det er herligt, når man får rykket opfattelsen og får folk til at agere. Også de små ændringer kan give et kick, for eksempel når et barn siger Adr!, hvis de skal holde en regnorm eller bille, men efter en snak om dens rolle i naturen egentlig synes at den er meget sød.

Den grønne karavane Selv om kontakt og henvendelser fra voksne fylder mest, så er børnene også højt prioriteret i Jesper Larsens kalender. Det gælder blandt andet Den Grønne Karavane, som er et omfattende tilbud for skolernes mellemtrin. Den Grønne Karavane er et samarbejde med grønne guider fra Gladsaxe, Furesø, Allerød og Gentofte kommuner.

I andre sammenhænge leder Jesper Larsen både børn og voksne rundt til miljø- og natursteder i Gladsaxe.

– Det kan være skoleelever på Vandets vej cykelture, og ture i forbindelse med grundejerforeninger, Hjerteforeningen eller Forebyggelsescentret. Det er en god kombination af motion og information, når jeg fortæller om de omgivelser, vi bevæger os rundt i, siger Jesper Larsen.

Råd og vejledning Borgerne kan få råd og vejledning af blandt andet Jesper Larsen i grønt IDÉcenter, der ligger i samme

bygning som Gladsaxes Hovedbibliotek. Jesper Larsen, er finansieret af kommunen, men ansat af Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe.

– Det er meget forskelligt, hvad borgerne kommer og spørger om.

Nogle har helt konkrete spørgsmål, andre samler inspiration til hvilke ændringer de selv kan foretage. Senest har der været en hel del henvendelser om LEDpærer. Der er sket meget inden for emnet de seneste år og ved at låne vores klima- og energi-kuffert, kan borgerne afprøve en række forskellige LED-pærer derhjemme.

grønt IDÈcenters kufferter Grønt IDÈcenter har flere typer af kufferter. En Klima- og Energi kuffert, og en Natur kuffert. Disse lånes primært af familier, der skal på tur. Især Klimaog Energikufferterne har vist sig at være populære.

– Andre kufferter har jeg selv med, når jeg tager ud til miljøforedrag eller miljø-homeparties. Det er en Grøn kuffert og en Sort kuffert! Den sorte kuffert indeholder eksempler på alt det giftige og miljøforurenende, som vi bør bruge mindst muligt af eller helt undgå: blandt andet en kæmpe vandfaldsbruser, sprøjtemidler og malingsfjerner.

Fra bankmand til naturmand – Jeg har haft interesse for naturen og miljøet fra barndommen – sikkert inspireret af mine forældre.

I dag kommer børnene desværre ikke så meget ud i naturen og det er nok de færreste, der har mulighed for at få det samme forhold til naturens sammenhænge. Jeg har altid gerne ville beskæftige mig med natur og miljø, men jeg skulle lige omkring en bankuddannelse og nationalbanken før jeg blev biolog, siger Jesper Larsen.

Broen 2 • Juni 2014

17

Jeg skal en uge til Møn med mine børnebørn, siger Ane Preisler fra Byrådssekretariatet. Ane Preisler har flere gange lejet sommerhus og lejlighed gennem Gladsaxe kommunes Feriefond.

Feriefonden ejer i alt 10 sommerhuse i Danmark og to lejligheder i Berlin og en i Barcelona. Du kan tage af sted i en hel uge, en midtuge eller i en forlænget weekend, mulighederne er mange.

Skal du på so Gladsaxes fe

Broen har talt med tre af Feriefondens trofaste lejere.

fakta Sådan bestiller du en feriebolig: Vil du leje en feriebolig gennem Feriefonden, skal du oprettes som bruger i bookingsystemet. Det bliver du ved at kontakte administrationen på telefon: 39 57 61 96.

Dit fornavn bliver brugernavn og dit CPR-nr. bliver adgangskode. Denne kode skal du ændre første gang du logger dig på systemet. Den nye kode forbliver den samme så længe du ønsker det.

Af Therese Monrad, kommunikationsmedarbejder, themon@gladsaxe.dk

Her kan du se Feriefondens ferieboliger: Find oversigten over alle ferieboligerne på Feriefondens hjemmeside www.gkferiefond.dk. Klik på ’se alle lejemål’ øverst på siden. Søg på alle boliger eller klik på et bestemt lejemål, for at se hvornår det er ledigt.

Sådan betaler du: Du kan betale online eller få fremsend et girokort, som du modtager sammen med bookingbekræftelsen på mail.

Hvad koster det?

Feriehusene koster mellem 1.400 og 3.400 kroner for en uge - og mellem 700 og 1.850 kroner for en midtuge eller forlænget weekend. Priserne varierer høj-, midt- og lavsæson.

Lejlighederne i Berlin og Barcelona koster 2.500 kroner for en uge og 1.250 kroner for en midtuge eller weekend uanset sæson.

18 Broen 2 • Juni 2014

Ane Preisler – Byrådssekretariatet: Hvilke sommerhuse har du lejet?

Vi startede for 25 år siden med at leje et hus ved Øer (Ebeltoft). Så havde vi vores børn med – og nu også vores børnebørn. Vi tager ofte derop i en forlænget weekend. Det er jo let med færgen fra Sjællands Odde – så er det bare ’til højre og til højre igen’, og så er vi ved huset. Vi har også været i Berlin tre gang og i Udsholt ved Gilleleje, men vi har været så mange gange i Øer, at det ligesom er blevet vores.

Hvordan hørte du om Feriefonden?

Jeg har været med siden det startede for 25 år siden. Og så sidder jeg lige overfor Tina Boldt, som bestyrer Feriefonden. Så jeg er jo opmærksom på muligheden hele tiden – men det var jeg nu også, selvom jeg ikke sad der.

Hvor skal I hen næste gang?

I år skal vi til Møn – og så er det kun os og vores børnebørn. Det glæder jeg mig meget til.

Er der andre i Byrådssekretariatet som lejer gennem Feriefonden?

Tror der er flere her der bruger dem, nok også fordi vi har Tina, men ellers er der ikke så mange, der bruger det. Det er vist mest dem fra rådhuset, som lejer husene eller lejlighederne.

Er det nemt at bestille og betale?

Ja, det er bare at bruge sit brugernavn og kode.

Det er godt, at husene er så store at man kan tage af sted med børn og børnebørn.

ommerferie i erieboliger?

Kirsten Schilling – Vuggestuen Saxen:

Gitte Normann – By- og Miljøforvaltningen:

Hvilke sommerhuse har du lejet?

Vi har været i den store lejlighed i Berlin to gange.

En gang om foråret og en gang i oktober, hvor der var Øl-fest på Alexanderplatz. Vi er meget glade for at bo i lejligheden. Den ligger et dejligt sted tæt på Alexanderplatz med en stor altan, hvor vi kan sidde og slappe af og nyde udsigten. Når man kommer ind gennem porten til gården, er der en næsten sydlandsk stemning.

Hvilke sommerhuse har du lejet?

Vi har været i Øer (Ebeltoft) 12 år i træk. Det var en tradition at tage af sted på familietur i uge 17. Der er dejligt børnevenligt, og drengene elskede at være der. Vi har også været i Himmerland Golfklub to år i træk i sommerferien. Et rigtigt lækkert sted med udsigt direkte ud over golfbanen. Vi har også været i Arrild i Sønderjylland i to vinterferier. Dejligt sted med mange ting at se og meget børnevenligt, og man får frikort til badelandet/svømmehal.

Hvordan hørte du om Feriefonden?

Jeg fandt ud af det via lønsedlen fra januar. Der var vedlagt information om Feriefonden.

Hvordan hørte du om Feriefonden?

Min mand og jeg havde tidligere leje et hus ved Øer gennem hans arbejde, men blev det solgt. En tidligere kollega fortalte om kommunens feriefond og om huset i Øer.

Hvor skal I hen næste gang?

Vi vil gerne til Barcelona, men har ikke booket noget endnu. Jeg kan godt forestille mig, at vi lejer et sommerhus i Danmark, når jeg engang bliver pensionist, og vi ikke længere har lyst til at køre rundt i Danmark med vores campingvogn.

Er der andre i vuggestuen som lejer gennem Feriefonden?

Jeg anbefaler det til alle jeg kommer i nærheden af. Men jeg er ikke helt klar over om der er andre i vores hus, som benytter sig af muligheden.

Er det nemt at bestille og betale?

Det er let at booke og betale på nettet. Det er også hurtigt at blive oprettet som bruger, og du kan gå ind og se alle husene og lejlighederne, og hvornår de er ledige. Der er smart.

Hvor skal I hen næste gang?

Jeg var med i lodtrækningen om huset i Ellinge Lyng, og der skal vi op i påsken 2015. Det er langtidsplanlægning, men det kan jeg godt lide. Jeg kunne godt tænke mig at komme til Udsholt i Gilleleje, så jeg regner med at gå ind på hjemmesiden for at tjekke om der er ledige perioder. Og så vil jeg selvfølgelig rigtigt gerne til Barcelona.

Er der andre i BMF’s sekretariat som lejer gennem Feriefonden?

Jeg tror ikke der er andre end mig, der benytter sig af sommerhusene og lejlighederne. Jeg fortæller ellers altid om de dejlige ture vi har haft, men flere har selv sommerhus.

Er det nemt at bestille og betale?

Ja, det er super nemt. Jeg går faktisk ind en gang imellem og tjekker, for nogle gange springer folk fra deres reservation. Så kan man være heldig at leje et hus i sidste øjeblik.

Broen 2 • Juni 2014

19

25-års jubilæer DHL Stafetten 2014 Tirsdag 26. august deltager Gladsaxe Kommune i DHL stafetten i Fælledparken. DHL stafetten er et holdløb. Hvert hold består af fem personer, og hver person på holdet løber 5 km.

Løbet starter kl. 18, og de sidste løbere skal være i mål inden kl. 21.

Mens holdkammeraterne tager en tur med stafetten, er der lagt op til, at de andre hepper og hygger sig ved Gladsaxe Kommunes fælles telt.

Sådan tilmelder I hold Hvis du og dine kolleger har lyst til at løbe med, skal I tilmelde jer inden 10. juli 2014, men meget gerne før denne frist.

I skal vælge en kontaktperson, som udfylder den elektroniske tilmeldingsblanket på FOKUS. Kontaktpersonen kan sagtens tilmelde flere hold ad gangen. Ved tilmeldingen skal der angives trøjestørrelse for dem, der ikke allerede har en Gladsaxetrøje. Brug evt måleskemaet, som findes på bagsiden af indbydelsen til DHL. Se stien herunder.

For at komme til den elektroniske tilmeldingsblanket skal I gå til følgende adresse: FOKUS / Personale / Efter fyraften / Sundhed – Motion / Motionstilbud – og arrangementer / indbydelse til DHL-stafet 2014 Åben DHL-stafet indbydelsen og tryk på linket til den elektroniske tilmeldingsblanket. Hvis det skulle ske, at linket ikke virker, så kan I sende en mail til evamaj@gladsaxe.dk, så vil I modtage et link til den elektroniske tilmeldingsblanket hurtigst muligt.

Gladsaxe Kommune betaler din deltagelse Deltagelse i DHL Stafetten 2014 koster kr. 645 pr. stafethold à fem personer. Gladsaxe Kommune betaler deltagelsen af centrale midler.

Derfor skal hverken du eller din chef til lommerne for at kunne løbe med.

Det er dog sådan, at møder et hold ikke op på dagen, vil holdet selv komme til at betale deltagergebyret. I kan helt frem til 1. august ændre i jeres tilmelding. Efter 1. august er tilmeldinger bindende.

Jeg glæder mig til at se jer!

Eva Jäpelt Arbejdsmiljøkonsulent evamaj@gladsaxe.dk, 39 57 60 09

20 Broen 2 • Juni 2014

1. juli Preben Boesgaard,

Teknisk servicechef, Betjentkorpset 1. juli Kirsten Cristina Skaarup,

Anlæg og Regnskab 1. august Lars Cornelius Holm Christensen,

overlærer, Skovbrynet Skole 1. august Jytte Marianne Verner,

lærer, Mørkhøj Skole 1. august Ole Ibsen,

overlærer, Buddinge Skole 1. august Karen Kjems,

arkitekt, Byplanafdelingen 1. august Grete Hovmark,

fuldmægtig, SSF Anlæg og Regnskab 1. september Rita Søndersted, pædagogmedhjælper,

Børnehaven Vibevænget 1. september Jette Yvonne Svendsen,

afdelingsleder, Behandling og pleje 4. september Lene Ahrensbach,

pædagogisk assistent,

Børnehaven Vævergården 4. september Poul Hansen, specialarbejder,

Grønne Områder

40-års jubilæer 1. juli Ann Bruun, pædagog,

Børnehaven Nybrogård Kollegiet 2. juli Ole Hesselberg, pædagogmedhjælper,

Børnehaven Pileparken 8. juli Linda Høøck Nilsson,

specialist, Økonomi og Analyse 1. august Henrik Erecius Poulsen,

overlærer, Skovbrynet Skole 1. august Lis Klausen,

skolekonsulent, PPR, Tale-Hørelærer 1. august Helle Irene Vollertsen, socialformidler, Arbejdsmarkedsafdelingen 18. august Marianne Lund,

pædagog, Børnehaven Elverdammen 1. september Anne Lundholt Bjerre,

pædagog, Børnehaven Højmarksvej

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen. Send dit svar senest 20. august 2014 via FOKUS / Personale – du må også sende denne side, hvis det kniber.

9.

Hvem er tilbuddet Den Grønne Karavane henvendt til?

 1: Larven  x: Myretuen  2: Saxen

 1: Skolernes mellemtrin  x: Børnehavebørnene  2: Alle borgere

3.

10. Hvor har Gitte Normann

Hvordan har en elektronisk ugeplan hjulpet beboerne på Egekrogen?

 1: De har fået bedre struktur på hverdagen  x: De er blevet bedre til at køre bil  2: De er blevet bedre til at gå ture

4.

Hvad hedder den lokale virksomhed, som Driftsafdelingen har et udviklingssamarbejde med?

 1: Hard Design  x: Soft Design  2: It Design

5.

Udviklingssamarbejdet har gjort at Soft Design er vokset fra 35 ansatte til?:

 1: Over 40 ansatte  x: Over 50 ansatte  2: Over 60 ansatte

6. Hvem var inviteret til de to halve

temadage om tillid og innovation?

 1: Alle pædagoger i Gladsaxe Kommune  x: Alle MED-deltagere i Gladsaxe Kommune  2: Alle ansatte på Gladsaxe Rådhus

7.

Hvor var Sille Madsen ansat før hun blev leder af sekretariatet i Værebro Park?

 1: Som chef for socialprojektet Hot Spot  x: Som ungechef i Holbæk Kommune  2: Som projektleder i Tryg

været på ferie 12 år i træk?

 1: I Øer, Ebeltoft  x: På Bornholm  2: I Barcelona

11. Hvor finder du en oversigt over

Præmien er fire biografbilletter til Bibliografen.

Svar på Fokus eller send dit svar senest 25. august til: Jesper Nicolajsen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé 7, 2860 Søborg

Feriefondens ferieboliger?

 1: På www.gkferiefond.dk  x: På www.gladsaxe.dk  2: På www.ferieienfart.dk

12. Hvornår deltager Gladsaxe

Kommune i årets DHL stafet?

 1: Mandag 18. august  x: Tirsdag 26. august  2: Fredag 29. august

13. Hvad er vandledningsstien?  1: Nordvands nye adresse  x: En ny vandresti med vanddepoter  2: Et klimatilpasningsprojekt og en ny, sikker cykelforbindelse

E-mail:

I hvilken vuggestue har fleksible pauser givet bedre arbejdsmiljø?

 1: Cirka 350  x: Cirka 500  2: Cirka 750

Telefon:

2.

Hvor mange borgere deltog i Grand Prix-festen på Grønnemose Skole?

Afdeling / institution:

 1: 25. august  x: 25. september  2: 25. oktober

8.

Titel:

Hvornår holdes kurset Positiv psykologi i arbejdslivet?

Navn:

1.

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen er Ane Randleff, adm. rengøringsleder i GKR.

Broen 2 • Juni 2014

21

Få hjælp til at kvitte tobakken Lige nu kan Forebyggelsescentret tilbyde to kurser: Tirsdage kl. 17-19 – der er løbende optag Tirsdage kl. 17.30 – 19.30 med start 9. september (OBS! kun for mænd) Kontakt Forebyggelsescentret på 39 57 57 57 og hør om dine muligheder.

Rygestopkursus på jeres arbejdsplads

Med den nye fælles rygepolitik, skal Gladsaxe Kommune fra 1. januar 2015 være en røgfri arbejdsplads. Derfor har du, og de af dine kollegaer, der ryger, mulighed for at lave et rygestop, sammen eller alene.

Rygestop efter arbejde – på Forebyggelsescentrets åbne hold Som medarbejder i kommunen kan du gå på de almindelige borgerkurser på lige fod med borgerne i kommunen.

Det eneste, du skal gøre, er at skrive ’medarbejder i Gladsaxe Kommune’, når du tilmelder dig online på gladsaxe.dk/rygestop

Kan I samle mellem 10-15 medarbejdere/kollegaer, der ønsker at holde op med ryge, så kan I få en uddannet rygestopinstruktør ud til jeres arbejdsplads og afholde et kursus.

Kurset består af fem mødegange à to timers varighed.

Læs mere om konceptet i det elektroniske kursuskatalog på FOKUS / PERSONALE / INTERNE KURSER / TVÆRFAGLIGE KURSER

Rygestop i din egen bopælskommune Hvis du ikke bor i Gladsaxe Kommune og du hellere vil tage dit rygestop i din bopælskommune, kan du kontakte STOPLINIEN ved at skrive en sms til 1231 ’rygestop’. Så vil de ringe dig op og finde det tilbud, der passer dig bedst.

Vandledningsstien indviet Gladsaxe Kommune og Nordvand har indviet Vandledningsstien, som foruden at være en del af et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter, også er en ny og sikker cykelforbindelse. Formålet med regnvandslandskabet er at skabe et område, der kan modtage store mængder regn og samtidig fungere som et rekreativt område til gavn for alle. Regnvandslandskabet langs Vandledningsstien kan rumme 3.500 m3 vand, der ellers ville belaste kloaksystemet.

På billedet ses Rengøringschef Mette Olesen (tv.) sammen med Anette Hertzum, tillidsrepræsentant og næstformand i MED udvalget, og ledende auditor Charlotte Nørremark Hechmann fra DNV GL.

Festlig overrækkelse af certifikat i GKR Gladsaxe Kommunes Rengøringsservice, GKR, er, som tidligere beskrevet i Broen, blevet virksomhedscertificeret

22 Broen 2 • Juni 2014

efter DS/Insta 800, en fælles nordisk kvalitetsstandard for rengøring. Certifikatet blev overrakt til GKR ved en

festlig begivenhed i kontoret på Høje Gladsaxevej med taler og farverig thailandsk dans.

HUSK Gladsaxedagen lørdag 23. august

Nabiha og Basim er de musikalske hovednavne på Gladsaxedagen lørdag 23. august, hvor Gladsaxe Byråd indbyder borgere og medarbejdere til budget- og kulturfest ved Gladsaxe Rådhus.

Ny ridesti for handicappede borgere Borgere med handicap i Gladsaxe og Gentofte kommuner har fået en ny ridesti rundt om Gammelmosen med lift til kørestolsbrugere. De kan dermed få glæde af stedets to rolige fjordheste, Joker og Zorro. Udover borgerne på Aktivitetscentret Kellersvej har borgere fra Center for Døve og Blomsterhusene på Bank

Mikkelsensvej allerede fået gavn af de nye ridemuligheder. Også børnene fra Børnehuset Troldemosen på Bank Mikkelsensvej har haft stor fornøjelse af hestene. Er du interesseret i at høre mere om den nye ridesti, er du velkommen til at kontakte Aktivitetscenteret på Kellersvej på telefon 39 57 33 62.

Betina Louise Kimergård ny kulturhusleder

Mikael Wolf chef for Byrådssekretariatet

Betina Louise Kimergård er ansat som kulturhusleder i Telefonfabrikken og Borgernes Hus pr. 1. april 2014. Betina Louise Kimergård har været ansat i kommunen siden 2008 og tilknyttet Telefonfabrikken siden 2012 – de første to år som udviklingskonsulent og senere som konstitueret kulturhusleder frem mod sin nuværende ansættelse. Betina Louise Kimergård er 40 år uddannet cand.mag. i Kunsthistorie og Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet.

Mikael Wolf er tiltrådt i stillingen som den nye chef for Byrådssekretariatet. Mikael Wolf er 45 år og cand. jur. fra Aarhus Universitet.

Han har arbejdet i Gladsaxe Kommune siden 2001 – de første seks år som fuldmægtig og siden som vicekontorchef, indtil han blev konstitueret som chef for Byrådssekretariatet i foråret 2013.

Følg med på gladsaxe.dk/gladsaxedagen

Gladsaxe set med ministeriets øjne og omvendt Kommunaldirektør Bo Rasmussen og departementschef Sophus Garfiel i Økonomi- og Indenrigsministeriet har på dage i marts, april og maj været i praktik hos hinanden for at høste erfaringer og opleve, hvordan den kommunale hverdag ser ud med ministeriets øjne, – og omvendt.

– I kodeks for offentlig ledelse indgår vigtigheden af et tæt samarbejde mellem kommuner, regioner og stat som centralt element. Derfor er initiativet her rigtig interessant og vigtigt.

Derudover er det jo også helt banalt sådan, at vi som chefer altid skal være opmærksomme på at kunne lære noget af hinanden. Det er godt at udveksle erfaringer og blive skarpere på, hvordan vi arbejder hver især i ministeriet og her i Gladsaxe. Det gør os bedre til at samarbejde, når vi oplever og iagttager vores forskellige arbejdsrutiner og kulturer, siger kommunaldirektør Bo Rasmussen.

Broen 2 • Juni 2014

23

Fuld fart på

Gladsaxes Facebook På Gladsaxe Kommunes Facebook-side kan du se et udvalg af aktiviteter, nyheder og beslutninger, og følge med i den daglige dialog med borgerne om stort og småt i kommunen.

Bliv ven med din kommune Er du ikke allerede ven med Gladsaxe Kommune på Facebook, så gå ind på facebook.com/gladsaxekommune og klik på ’synes godt om’. Så kan du følge med i de daglige aktiviteter og dialoger.

Har du noget til Gladsaxes Facebook-side?

Har du en aktivitet eller billeder, som du mener, er relevant for en bredere kreds af borgere, så har du også mulighed for at få et opslag på siden.

Send dit forslag til et opslag på Facebook til Kommunikationsafdelingen på kommunikation@gladsaxe.dk Scan koden og oplev Gladsaxe Kommunes Facebook.

Broen 2 • Juni 2014