Broen marts 2014

Medarbejderbladet Broen 1 • April 2014

 Årsplanen – vores fælles kompas fik Humlebien og Elverdammen  Sådan sygefraværet ned hjælper borgere med it  Frivillige og støtter unge i uddannelse

Læs også: Få pladen fuld, få ny viden eller ’Bevæg dig glad’ Elev i Gladsaxe

Vind fire billetter til Bibliografen

HR

GI E T RA T -S

Den eksotiske oase i kælderen

LEDERUDVIK LIN G

FA

GL I

LISER A T I DIG

GH

ED

ING

Tværfaglige kurser april-juni 2014 Ny medarbejder 19. juni, kl. 13-16, Byrådssalen

For ledere: Ny leder i Gladsaxe Kommune 3.-4. april, kl. 8.30-16/8.30-13.30 Bagsværd Stadion

17. juni, kl. 9-15.30 10. Klasse-centret

ØS – tastebar/workshop 29. april, kl. 9-12, 10. Klasse-centret 27. maj, kl. 9-12, 10. Klasse-centret

Kommunikation ØS-kursus for ledere 24. april, kl. 9.00-15.30 10. Klasse-centret

Selvtillid i din kommunikation 2.-3. april, kl 8.30-16.00, MBK

Effektiv læsning Håndtering af sygefravær 24. april, kl. 8.30-12.30, Højgården

28.-29. april, kl. 8.30-16.00 Bagsværd Stadion

SD/Personalesag

Jura

12. maj, kl. 8.30-12.30 10. Klasse-centret

Læs og forstå overenskomsterne 5. maj, kl. 8.30-15.30, Højgården

Den vanskelige samtale

Arbejdsmiljø/MED/Trivsel

14.-15. maj, kl. 8.30-16.00, MBK

MED-uddannelsen – grundmodul 13. maj, kl. 8.30-16.00, Højgården

Fagsystemer Indkøbssystemet – intro

Arbejdsmiljøuddannelsen

8. april, kl. 8.30-12.00 10. Klasse-centret

5. maj og 11. juni, kl. 8.30-16.00 Villa Blide

Profile Borgersag – intro

Arbejdsmiljø – Trusler og vold

23. april, kl. 9-12, 10. Klasse-centret 13. maj, kl. 9-12, 10. Klasse-centret 10. juni, kl. 9-12, 10. Klasse-centret

2. april, kl. 8.30-16.30 Bagsværd Stadion

Stress – lær at forebygge stress Profile Emnesag – intro 23. april, kl. 12.30-15.30 10. Klasse-centret 13. maj, kl. 12.30-15.30 10. Klasse-centret 10. juni, kl. 12.30-15.30 10. Klasse-centret

7. april/23. april. Kl. 8.30-16.00 Søgård

8. maj, kl. 8.30-16.00, Højgården

Førstehjælp – grundkursus 3.-4. juni, kl 8.30-15.30/12.00 Bagsværd Stadion

12. maj, kl. 8.30-12.30 10. Klasse-centret

Førstehjælp – opfrisk

ØS – intro

6. juni, kl. 8.30-15.30 Bagsværd Stadion

2 Broen 1 • April 2014

Der vil i slutningen af april 2014 blive oprettet et et-dags temaarrangement for de ansatte, der arbejder som kontaktperson til frivillige eller som frivillighedskoordinator på kommunens arbejdspladser.

Kurset sætter fokus på, hvordan frivillige og foreninger kan indgå i kommunernes arbejde, hvilke barrierer og problemer, du skal være opmærksom på, og hvilke muligheder, der ligger i samarbejdet.

På kurset bliver der arbejdet med: Muligheder og barrierer i samarbejdet mellem ansatte og frivillige De frivillige og ansattes roller og opgaver Hvordan kommer vi i gang og videre i praksis Endelig ser kurset på, hvordan du kan skabe gode rammer for frivilligheden, og hvad der skal til for at få et godt samarbejde i stand.

Blanding af debat og oplæg Kurset veksler mellem oplæg, debat i plenum, øvelser og gruppearbejde. Du får også mulighed for at udveksle ideer og erfaringer med de øvrige deltagere.

Positiv psykologi i arbejdslivet

SD/Personalesag

10. april, kl. 9-15.30 10. Klasse-centret

Bliv bedre til at arbejde med frivillige

Underviser er Anita Sørensen, cand. mag. i antropologi og etnografi, og ansat som konsulent på Center for frivilligt socialt arbejde. Temadagen arrangeres i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde. Den foregår på kursusejendommen Søgård.

Læs mere og tilmeld dig kurset i det interne kursuskatalog på Fokus/ Personale/Kompetenceudvikling/ Kursuskatalog tværfaglige kurser

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektør lokal 5003 csfhhj@gladsaxe.dk

Redaktion: Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5186 annali.rytter@gladsaxe.dk Nicolaj Augustinus, kommunikationsmedarbejder Kommunikations­afdelingen lokal 5125 nicaug@gladsaxe.dk Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteret lokal 5984 jarera@gladsaxe.dk Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingen lokal 5196

jesnic@gladsaxe.dk Lisbeth Alcover Chulvi, kursuskoordinator i HR- og Strategi lokal 5078 lialch@gladsaxe.dk

Layout: Mette Edlers, grafiker i Kommunikationsafdelingen lokal 5019 mette.edlers@gladsaxe.dk Foto: Nicolaj Augustinus, Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: Grafia ApS. Papir: Cyclus Print.

Oplag: 5.850 Svanemærket tryksag Broen er personaleblad for Gladsaxe Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen skal sendes til redaktionen på e-mail: broen@gladsaxe.dk eller med post til: Gladsaxe Kommune Att: Annali Rytter Christensen Rådhus Allé 7, 2860 Søborg senest 15. maj 2014 Broen nr. 1 • April 2014

Årsplanen – vores fælles kompas Direktørkredsens årsplan for 2014 har en betydning for den enkelte medarbejder og for, hvordan vi sammen skal løse opgaverne.

Med årsplanen vil vi tage fat på en række forandringer, der skal gøre os til en endnu bedre velfærds- og erhvervskommune. Der er tusinde forskellige problemstillinger, som trænger sig på, men vi kan ikke løse det hele på en gang. Derfor fokuserer årsplanen på de områder, som vi synes er vigtigst lige nu. Den er vores fælles kompas, som skal sikre, at vi holder kursen.

De tre borgerrettede fokusområder er social balance, vækst og at få unge i uddannelse og job.

For at understøtte dem, vil vi fortsætte med at udvikle arbejdspladsen Gladsaxe Kommune under overskriften ’Organisation på forkant’. Og det får betydning for os alle sammen. Vi har oprettet en ny Strategi og HR-afdeling, og en Digitaliseringsafdeling, som i samarbejde med Kommunikationsafdelingen kommer til at udgøre en vigtig muskel i arbejdet med at få organisationen til at fungere bedre.

I 2014 skal vi udvikle en HR-strategi, som skal være omdrejningspunkt for den strategiske kompetence- og lederudvikling. Og vi skal have stor fokus på fagligheden. De problemer, vi arbejder med, er så komplekse, at de kun kan løses, hvis flere fagligheder understøtter hinanden. Som fagprofessionel skal man opleve, at ens egen faglighed kommer til at fylde i løsningerne, samtidig med, at man er i stand til at koble sig på de andres fagligheder.

Vi skal også arbejde videre med begreberne ’Tillid og produktivitet’. Målet er, at ledere på alle niveauer arbejder ud fra en tillid til, at medarbejderne løser opgaverne på en strategisk og professionel måde. Og at lederne er i stand til at sætte ambitiøse mål.

Digitalisering skal også prioriteres højt. Hvis vi skal blive ved med at være effektive, skal vi sikre os den rigtige digitaliseringsstruktur og de rigtige kompetencer.

Arbejdet med sygefravær er også noget, alle kommer til at kunne mærke.

Heldigvis kan jeg se, at det, at vi har ledelsesmæssig fokus på det, betyder, at der allerede nu er flere steder, hvor sygefraværet er på vej nedad, for eksempel i børnehusene Elverdammen og Humlebien, som du kan læse om i dette nummer af Broen.

Endelig er årsplanen jo en del af den samlede styring af kommunen. Den skal understøtte kommunestrategien, som er det overordnede kompas som viser, i hvilken retning hele kommunen skal udvikle sig. Og med den vil vi opleve det samme som med årsplanen.

Man kan ikke gøre det hele på en gang.

Man er nødt til politisk at vælge nogle områder, som man fokuserer på i de næste fire år.

Bo Rasmussen

Kommunaldirektør Broen 1 • April 2014

3

– Det har været en lang rejse på et par år at komme til, hvor vi er i dag, siger børnehusleder Eva Bargholz Møller (til højre) og teamleder Helle Løvhøj fra Elverdammen.

Kommunikation og anerkendelse gav

Af Jesper Berg, freelance journalist

mindre sygefravær Det tog et par år, men så blev sygefraværet og arbejdsmiljøet i børnehuset Elverdammen vendt på hovedet ved hjælp af bedre kommunikation, anerkendelse og ros.

– Tingene fungerer bedre nu, og vi blomstrer, fortæller teamleder Helle Løvhøj.

4 Broen 1 • April 2014

I en lang periode i 2012 var det barskt at være pædagog i børnehuset Elverdammen i Søborg. Et højt sygefravær blandt medarbejderne gav lange vagter og arbejdsuger på op til 45 timer for de resterende pædagoger, som skulle tage hånd om institutionens 68 vuggestueog børnehavebørn.

– Det gav et stort arbejdspres, og det var meget frustrerende. Vi var inde i en dårlig spiral, som gjorde, at der var stor risiko for, at de raske pædagoger også måtte melde sig syge på grund af stress. Man var helt færdig efter en arbejdsuge, husker Helle Løvhøj, som er pædagog og teamkoordinator på Elverdammen.

gik ud over den resterende personalegruppe, blev også børnene påvirket.

– I mange perioder var over 30 procent af kollegaerne syge, og det betød, at man ofte sad alene på en stue med 23 børn. Det gør, at man stresser og hæver stemmen mere, end godt er, og det mærker børnene naturligvis hurtigt, sige Helle Løvhøj.

Men det var dengang. Efter en målrettet indsats faldt personalets sygefravær ganske markant fra 11,7 procent i 2012 til 4,9 procent i sommeren 2013. Og det er ikke kun i statistikken det kan mærkes, for også arbejdsglæden er kommet tilbage.

Arbejdsglæden er tilbage

Mange bække små

– Det var meget utilfredsstillende dag efter dag at måtte aflyse planlagte aktiviteter med børnene, fordi vi var for få mennesker til opgaverne, fortæller hun.

Og ud over, at det store sygefravær

Eva Bargholz Møller har været børnehusleder på Elverdammen i 19 år, og ifølge hende er der flere forklaringer på, hvorfor sygefraværet er faldet – og at tilfredsheden hos medarbejderne er

”Alle er nu mere bevidste om, at sygefravær er et fælles ansvar.” steget. Overordnet set har det haft en stor betydning, at der er kommet fokus på sygefravær.

– Fraværet har været et stort emne ved personalemøder og i kommunikationen fra områdelederen, MED-udvalget og fra rådhuset. På den måde siver det ned gennem organisationen, fortæller Eva Bargholz Møller.

– Det er ikke til at pege på en enkelt ting, som har hjulpet på sygefraværet.

Det er mange bække små, men én af de vigtige forklaringer er, at vores kommunikation er blevet meget bedre.

Råd om mindre sygefravær: Formulér regler for arbejdspladsen Indfør små positive ritualer i hverdagen, som kan bringe smil på læben Udøv og beløn konstruktiv kritik Giv faglig sparring Understøt den faglige stolthed.

Acceptér, at planlagte projekter bliver droslet ned, hvis sygdom gør, at de ikke kan gennemføres i fuld skala Synliggør, hvordan en sygemelding påvirker kollegaernes hverdag Vis, at der er konstant fokus på sygefravær Anerkend, at medarbejderne har forskellige behov og ønsker

Både medarbejderne imellem og mellem ledelsen og pædagogerne, siger hun og nævner organisationsplaner som et vigtigt redskab. Planerne gør det klart for hver enkelt medarbejder, hvad vedkommende har af opgaver dag for dag i en periode frem. Det giver ifølge lederen ro og sikkerhed blandt medarbejderne, da de på den måde ved, hvad arbejdsdagen byder på.

Fravær er et fælles ansvar Kommunikationen til forældrene er også forbedret, og det er ifølge Eva Bargholz Møller vigtigt, da de er meget engagerede i institutionens forhold, og i perioden med meget sygefravær var de meget bekymrede for pædagogernes arbejdsmiljø.

Det har desuden ligget Eva Bargholz Møller meget på sinde at gøre medarbejderne bevidst om, hvor vigtig hver enkelt er for kollegerne og for arbejdspladsen som helhed.

– Det er vigtigt, at vi har et varmt, men professionelt samtaleklima, hvor vi roser hinanden for de ting, som vi gør godt. At vi anerkender hinanden. Og at medarbejderne er bevidste om, at hvis den enkelte har et problem, er det hele husets problem. Så hvis en medarbejder ringer og melder sig syg, har jeg tillid til, at vedkommende er syg. Alle er nu meget mere bevidste om, at fravær er et fælles ansvar, forklarer børnehuslederen, der har arbejdet på Elverdammen i 30 år, og som giver en målrettet lederuddannelse og sparring med sine lederkollegaer som en af forklaringerne på de gode resultater.

Ros og anerkendelse – I kraft af min lederuddannelse er jeg blevet meget bedre til at lede forandringsprocesser og få fokus på, hvad der skal til for at opretholde en god social kapital i Elverdammen, siger Eva Bargholz Møller, som også har lært meget om sin egen rolle og position i organisationen og er blevet opmærksom på, at kompetenceudvikling og anerkendelse har stor betydning for medarbejdernes trivsel.

Og anerkendelse i hverdagen er et nøgleord for Helle Løvhøj.

– Det betyder rigtig meget, at vi roser og anerkender hinanden, for det er altid dejligt, at nogen lægger mærke til ens arbejde. Det er alfa og omega, at man bliver sat pris på, og det gør, at det er rart at gå på jobbet. Hvis man en morgen ikke er helt på toppen, kan det gøre forskellen på, om man bliver hjemme, eller om man klarer dagen med at snuppe en hovedpinepille, mener Helle Løvhøj, som har arbejdet på Elverdammen i 12 år.

– For et par år siden var det svært at holde hovedet over vande, men det er helt vildt bedre nu. Tingene fungerer nu, og vi medarbejdere blomstrer, siger hun.

Broen 1 • April 2014

5

Kollegerne savner dig, når du ikke er her.

Det et af budskaberne til medarbejderne i børnehuset Humlebien. Synlige sygestatistikker og trivselsmålinger har bidraget til at nedbringe sygefraværet.

Synlige statistikker og ’Dagens blomst’ gav bonus Det kostede, da daginstitutionerne Lynggården og Kløvergården i 2009 blev slået sammen til børnehuset Humlebien i Søborg. Det kostede medarbejdere, og det kostede på statistikken over sygefravær.

– Sygelisterne bliver ikke brugt til at hænge enkelte medarbejdere ud, men det har gjort os opmærksomme på, hvor meget fraværet betyder for hele arbejdspladsen, fortæller Ulla Berg Hjarnaa.

– Der var en del medarbejdere, som ikke ønskede at fortsætte efter sammenlægningen. Flere af dem meldte sig langtidssyge, og det kunne i den grad mærkes i hverdagen. Ud af de 29 medarbejdere manglede nogle dage op til otte. Og der var stor utilfredshed, fordi man følte, at normeringen var for lav. Der var simpelthen for meget at lave for de pædagoger, som var på arbejde, fortæller leder Marianne Murmand.

Positiv teamkultur

Af Jesper Berg, freelance journalist

Fra 10,8 til 3,9 procent

6 Broen 1 • April 2014

– Derfor besluttede vi at gøre fraværet mere synligt ved at hænge sygestatistikkerne op i medarbejdernes opholdsrum, så alle kunne se, hvor meget hver enkelt er syg, fortæller hun. Sygefravær var pludselig ikke kun en sag mellem lederen og medarbejderen, men også mellem kollegaerne.

– Alle kunne nu se sort på hvidt, at hvis det høje sygefravær blev bragt ned, ville vi meget bedre kunne magte opgaverne i hverdagen, siger Ulla Berg Hjarnaa, som er pædagog og teamkoordinator på Humlebien, hvor hun har arbejdet i fire år.

Hun har været med til hele den lange, seje kamp for at få sygefraværet ned på et acceptabelt niveau.

I sommeren 2012 var det registreret til 10,8 procent, og et år efter var det nede på 3,9 procent.

Tiden efter sammenlægningen er også blevet brugt til at opbygge en mere positiv teamkultur og en faglig stolthed blandt medarbejderne. Et arbejde som er blevet betydeligt nemmere efter, at medarbejderstaben er blevet mere stabil.

– Vi kender efterhånden hinanden rigtig godt og kan derfor reflektere sammen og sparre fagligt med hinanden. Det gør en markant forskel, siger Ulla Berg Hjarnaa.

– Det har taget sin tid, men nu er der en del kulturbærere, der kender stedet, og som kan viderebringe budskabet om, hvor vigtigt det er, at vi er gode til at fortælle hinanden om de gode resultater, fortæller Marianne Murmand, som lægger

Hvert kvartal får områdelederne en statistik over sygefraværet i de enkelte børnehuse. Det er et godt værktøj, som gør, at vi kan arbejde mere målrettet med at nedbringe sygefraværet, siger områdeleder Betina B. Larsen.

Marianne Murmand (til højre) ser gerne, at de langtidsledige optræder særskilt i statistikken. Det giver et mere reelt billede af sygefraværet.

stor vægt på at få personalets input til, hvad der kan gøre arbejdsdagen tilfredsstillende.

Dagens blomst – Det er min erfaring, at der er stor forskel på, hvor grænsen for, hvornår man melder sig syg, ligger. Nogle er altid mere syge end andre, så det er vigtigt at tage hånd om hver medarbejder individuelt, siger Marianne Murmand, som holder mange sygefraværssamtaler med medarbejderne. Hun har desuden holdt et personalemøde med særlig fokus på sygefravær og arbejdsmiljø, som blandt andet udmøntede sig i ’Dagens blomst’ – en positiv historie fra dagen, som blev hængt op ved udgangen, så alle kunne læse den, når de gik hjem.

– Derudover har vi foretaget trivselsmålinger og arbejdet med kompetenceudvikling. Vi har rigtig godt hånd om det nu, men problematikken med sygefravær kræver konstant opmærksomhed. Det er fast arbejde, siger Marianne Murmand.

Vi vil altså rigtig gerne beholde dig Ingen skal komme på arbejde med influenza, men vi skal inspirere medarbejderne til at møde op for deres egen og arbejdspladsens skyld, mener lederen af Område Vadgaard.

– Nogle skulle tage ansvar for deres eget fravær, så det var vigtigt, at der blev taget fat på problematikken, siger Betina B. Larsen, områdeleder i Gladsaxe Kommune. Hun indledte i oktober en målrettet indsats mod sygefraværet i Område Vadgaard.

Forventningsafstemning – I samarbejde med børnehuslederne i området begyndte vi at fokusere på arbejdsglæden hos medarbejderne, fortæller Betina B. Larsen, der som det første fik klarlagt, hvad medarbejderne anså for optimale arbejdsbetingelser. Hvad kunne ledelsen gøre bedre? Hvad kunne personalet selv gøre bedre? Hvad var forventningerne til arbejdspladsen og til medarbejderne?

Det resulterede i en række tiltag, som skulle gøre børnehusene til bedre arbejdspladser og gøre det mere tillokkende at møde på arbejde, selv om man måske ikke er helt på toppen.

Coaching og biografture – Ingen skal komme på arbejde med influenza, men vi skal gerne inspirere medarbejderne til at møde op, selv om man måske hellere ville blive liggende under dynen. For arbejdspladsens og kollegaernes skyld, men sandelig også for ens egen, siger Betina B. Larsen, som blandt andet har indført belønninger til medarbejderne, når der er gode resultater at fejre. Det kan være en fælles biograftur, gåture eller arrangementer om sund mad.

– Vi arbejder i en branche, hvor man bruger sig selv meget, og det kan påvirke nogen psykisk, så de har brug for at få ryddet op i hovedet. I de tilfælde har jeg mulighed for tilbyde dem tid hos en coach. Det vigtige er at signalere til medarbejderne, at ’vi vil altså rigtig gerne beholde dig’, siger Betina B. Larsen.

Broen 1 • April 2014

7

Elev i Gladsaxe Broen tog ud for at møde et par af kommunens elever for at høre lidt om, hvorfor de valgte netop elevuddannelsen, hvordan det er at være elev i Gladsaxe og hvilke tanker de gør sig om fremtiden.

– Og så har jeg været heldig med mine kollegaer. De bestemmer, hvilke borgere jeg skal have, men de kom først og spurgte, hvem jeg godt kunne tænke mig. Det var rart, at jeg selv kunne få lov at vælge blandt dem, jeg havde talt mest med. Det gjorde, at jeg følte mig mere tryg.

Af Nicolaj Augustinus, kommunikationsmedarbejder, nicaug@gladsaxe.dk + jesper

De store udfordringer

På Seniorcenter Egegården er Isabella Schrøder-Pedersen på 18 år godt i gang med sin første praktikperiode som social- og sundhedsmedhjælper. En uddannelse der i alt tager et år og to måneder og består af to praktikker og to skoleforløb.

– Jeg vil gerne være sygeplejerske, og så er jeg ikke så god boglig, siger Isabella og fortsætter. Jeg lærer bedre ved at prøve det, så det var den helt rigtige vej for mig i stedet for at tage gymnasiet.

Så har jeg jo også en uddannelse.

I byrådssekretariatet på rådhuset er 23-årige Julie Lykke Larsen, som er mor til to, ved at ved at være færdig med sin kontoruddannelse.

– Jeg fik min datter, da jeg gik i gymnasiet. Så da jeg var færdig, stod jeg med et lille barn og vidste ikke lige, hvad jeg ville. Jeg kom på kontanthjælp og fik et løntilskudsjob i arbejdsmarkedsafdelingen. Der kunne jeg godt lide at være og undersøgte mulighederne for at blive der, eller blive uddannet inden for området, og det var så kontorelevuddannelsen.

8 Broen 1 • April 2014

God sammenhæng i uddannelsen Julie Lykke Larsen har været elev tre forskellige steder i kommunen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Idrætsanlægget og Byrådssekretariatet – Jeg har været rigtig glad for, at det var tre forskellige steder og forskellige forvaltninger, for det har givet et større billede af hele kommunen, fortæller hun.

– Den måde Gladsaxe bygger det praktikmæssigt op, er godt. Det er rart, at man kan nå at blive oplært ét sted, men også kommer lidt rundt. Det tror jeg, giver en bedre uddannelse.

Medindflydelse SOSU-medhjælperelev Isabella Schrøder-Pedersen er glad for at have medindflydelse.

– Det bedste er, at jeg selv kan vælge, hvad jeg vil være med til. Hvis der for eksempel er et sårskifte, jeg gerne vil ind at se, kan jeg gøre det, fortæller hun.

Som ny SOSU-medhjælperelev var der, for Isabella, flere grænseoverskridende områder, der skulle overvindes.

– Før jeg startede, havde jeg rigtig svært ved at skulle vaske andre mennesker, men nu er det blevet en vane. Jeg gør det bare og tænker ikke over det, fortæller Isabella Schrøder-Pedersen.

– Jeg blev lidt overrasket over, at det var så fysisk hårdt. Nu har min krop vænnet sig til det. Det kan også være psykisk hårdt, hvis man har nogle borgere, der er lidt anstrengende og kører på én psykisk. Nogle gange må jeg bare lukke af for det, de siger, så jeg selv kan koncentrere mig om de ting, jeg er i gang med.

For kontoreleven var det ofte forandringerne, der var svære.

– Det er en udfordring hver gang, man skal skifte praktiksted. Der er nye opgaver hvert sted, som man skal sætte sig ind i. Man bruger noget tid på at falde til, og så går der ikke lang tid, før man skal sige farvel igen. Man er altid nervøs de første par uger og skal næsten sidde på skødet af sin vejleder, fortæller Julie Lykke Larsen.

Julie Lykke Larsen råder andre elever til at tage skoleopholdene seriøst og nyde hvert sted, de kommer hen som elev.

Råd til fremtidens elever Isabella Schrøder-Pedersen synes, at mange ser lidt skævt til hendes job – Det handler meget om at snakke med borgere og få et forhold til dem, fortæller hun. Derfor er vigtigt at tænke over, hvordan du taler. Nogen har demens og ’vender’ hurtigt, så kommunikation er noget af det vigtigste ved jobbet, siger hun og fortsætter: – Mange ser nedladende på jobbet og tror det handler om at tørre gamle mennesker i numsen hele dagen, men det handler om så meget andet. Man skal prøve det, før man udtaler sig, siger hun og tilføjer, at hun selv var lidt skeptisk i starten.

Julie Lykke Larsen har netop færdiggjort sin afsluttende opgave, som omhandler digitalisering af det afholdte kommunalvalg. Hun er færdig med uddannelsen, men ikke i Gladsaxe Kommune, idet hun har fået en stilling på Skovbrynet Skole – Lige da jeg startede, var tanken, at jeg skulle være sagsbehandler nede i Borgerservice, Familieafdelingen eller Jobcenteret, men nu skal jeg være skolesekretær, og det var noget jeg fandt ud af, da jeg var på idrætsområdet, fortæller hun smilende og giver kommende elever dette lille råd med på vejen – Tag skoleopholdene seriøst! Det er ikke så meget, man er i skole, og det kræver ikke, at man sidder og læser i timevis derhjemme. Det kræver bare, at man sætter sig ind i tingene og følger lidt med, anbefaler hun.

– Og så skal de nyde og glæde sig til hvert sted, de kommer hen. Jeg har været glad for alle tre steder og har også været ked af at måtte sige farvel til alle tre steder, siger Julie Lykke Larsen.

- Før jeg startede, havde jeg rigtig svært ved at skulle vaske andre mennesker, men nu er det bare blevet en vane, fortæller Isabella Schrøder-Pedersen.

Broen 1 • April 2014

9

FRIVILLIG I GLADSAXE KOMMUNE På flere af kommunens arbejdspladser bidrager borgerne med frivilligt arbejde, for eksempel som lektiehjælpere på skolerne, besøgsvenner på ældrecentrene, som mentorer for unge og meget meget mere. De frivillige løser ikke den samme type opgaver, som medarbejderne, men er et godt supplement til den service, som medarbejderne yder.

Broen har besøgt to af kommunes frivilligordninger, Nethood på Høje Gladsaxe bibliotek, hvor frivillige hjælper borgere med it-problemer og Ungementorordningen i Jobcenteret, for at høre, hvordan de to ordninger fungerer i praksis, hvilke krav det stiller til de faste medarbejdere og hvad de frivillige kan og må hjælpe med.

Frivillige knuser borgernes it-problemer Af Nicolaj Augustinus, kommunikationsmedarbejder, nicaug@gladsaxe.dk + jesper

I it-cafeen Nethood på Høje Gladsaxe Bibliotek får borgerne hjælp af frivillige til at løse deres it-problemer.

10 Broen 1 • April 2014

Høje Gladsaxe Bibliotek var i marts 2012 det første bibliotek i landet, der slog dørene op for en frivilligordning om it-hjælp. Det er bibliotekarerne Jeppe Thorsen og Joan Sønderup, som er koordinatorer på projektet, der har fået navnet Nethood. Det er en it-cafe, der holder åbent et par timer hver onsdag og torsdag eftermiddag. Her står en stab af engagerede frivillige klar til at vejlede og hjælpe borgere med alverdens it- og elektronikproblemer.

– Vi kalder det egentlig computerhjælp, men folk kommer også med telefoner og kameraer og anden elektronik. Der kommer også nogle unge med it-problemer, som regel når det handler om kommunikation med det offentlige. Så er der også frivillige, der kan hjælpe med det, fortæller Jeppe Thorsen.

Tavshedspligt og andre regler Det kræver ingen uddannelse at blive frivillig, blot lidt viden og lyst til at hjælpe andre. Alt man behøver, er at sende en mail eller et cv til biblioteket, så går det stille og roligt derfra.

– Inden vi underskriver en lille kontrakt og officielt ’ansætter’ den frivillige, tager vi en lille samtale, hvor de får en introduktion til hvad de må, ikke må og hvad det vil sige at have tavshedspligt. De får også at vide, at det er vigtigt at kunne sige fra, fortæller Joan Sønderup.

Passe på personfølsomme oplysninger – Nogle gange har de frivillige måttet afvise at hjælpe borgere, fordi det overskred de oplysninger, de synes de måtte få. De må for eksempel ikke kigge på borgernes bankoplysninger og borgeren skal også selv taste personnummer, adgangskode og lignende. Folk er generelt ret åbne omkring disse ting, og her skal vores frivillige, ligesom os, være påpasselige, supplerer hun.

– Også hvis det handler om bestilling af rejser eller anden e-handel. Så vi vil gerne have, at borgeren selv går ind og trykker godkend, så vi ikke har nogen del i det på den måde, tilføjer Jeppe Thorsen.

Koordinatorerne på Nethood Jeppe Thorsen og Joan Sønderup.

Må ikke lave bibliotekarens opgaver De frivillige må heller ikke udføre bibliotekarernes arbejdsopgaver. De må for eksempel ikke gå ind sammen med borgeren og søge i biblioteksdatabase, forklarer Joan Sønderup, der ikke ser de store udfordringer i at have frivillig arbejdskraft. Dog er man i et projekt som itcafeen afhængig af, at de frivillige selv holder sig opdaterede på deres viden.

Vigtigt at se og anerkende de frivillige – Vi har ikke rigtig mulighed for at uddanne de frivillige. For eksempel har vi mange borgere, der kommer ind med en computer med det nyeste Windows-system, som vi ikke har på biblioteket og som de frivillige ikke kender, siger Joan Sønderup. Hun peger desuden på, at det som fast medarbejder er vigtigt at være opmærksom på de frivillige i det daglige.

– Det er vigtigt at se og anerkender de frivillige.

Give sig tid til at tale med dem, og gøre noget

for dem. Vi holder for eksempel julefrokost for de frivillige i Bibliografen og en årlig sommerfest. Det er vigtigt, at de føler sig som en del af arbejdspladsen, siger hun.

Frivillige er et godt supplement Både Jeppe Thorsen og Joan Sønderup ser de frivillige som et godt supplement.

– Nogle gange er vi kun to medarbejdere på biblioteket og vi hjælper jo også borgerne med it, men jeg har jo ikke hele dagen til det. Jeg skal også lige udlåne nogle bøger og alle mulige andre ting, fortæller Joan Sønderup.

En af de frivillige hjælpere en ældre borger med hendes mobiltelefon.

– Jeg får et rigtigt godt forhold til folk der bor i kommunen og så kommer jeg tættere på brugerne. Vi bliver ikke venner, men får et godt forhold og jeg lærer også noget, siger Jeppe Thorsen og tilføjer – og så er de bare nogle rigtig hyggelige mennesker.

fakta Netværk for medarbejdere, der arbejder med frivillige FrivilligTeamet holder to årlige netværksmøder for medarbejdere, der arbejder med frivillige. Her er der mulighed for at mødes på tværs af områder og institutioner og få erfaringsudveksling. Næste møde er 29. april kl. 13.30 – 15.30 på Rådhuset. Tilmeld dig på frivillig@gladsaxe.dk Har du spørgsmål til arbejdet med frivillige, kan du kontakte FrivilligTeamet, som består af fritidskonsulent Rikke Clausen, frivillighedskoordinator Trine Sandberg Ladegaard, civilingeniør Katja Brandstrup Mesterton, ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg, eller personalekonsulent Lisa Pedersen. Find deres kontaktoplysninger på gladsaxe.dk/frivilligportalen

Broen 1 • April 2014

11

Frivillige mentorer unge i uddannelse På Jobcenteret holder mentorkoordinator Bettina Jantzen styr på et korps med 33 frivillige mentorer, der støtter unge i at tage en uddannelse.

Mentorordningen giver en ung borger i alderen 18-29 år mulighed for at vælge en frivillig mentor som sparringsparter i forbindelse med uddannelse. De unge kan alle have forskellige behov. Nogle skal have støtte til at tro på egne evner og andre støtte til lektiehjælp.

– Alt for mange unge dropper ud af en uddannelse, særligt de første tre måneder af uddannelsen. Vi håber, at den dialog der kommer mellem en mentor og den unge kan skabe et bindeled mellem os og uddannelsesinstitutionerne, fortæller mentorkoordinator Bettina Jantzen.

Introkursus kridter stregerne op

Af Nicolaj Augustinus, kommunikationsmedarbejder, nicaug@gladsaxe.dk

Før mentorerne starter holdes der et introkursus, hvor jobcentret fortæller lidt om de unge og hvilke regler, der gælder på området. Og ikke mindst hvad mentorerne må og ikke må.

12 Broen 1 • April 2014

- For eksempel må mentorerne ikke agere sagsbehandlere i forhold til at sige, at den unge er berettiget til støtte eller andet. Men de må gerne gøre den unge opmærksom på de muligheder, der er for at søge støtte. Der må heller ikke være penge imellem mentor og den unge. Mentor må for eksempel ikke låne penge til den unge, fortæller Bettina Jantzen.

Hun fortæller samtidig, at det er de unge selv der bestemmer, hvem de vil smedes sammen med. Alle mentorer får lavet en visuel præsentation af dem selv, og så vælger de unge selv, hvem de vil mødes med.

Kan bringe unge på rette spor Præmissen for ordningen er, at den unge opbygger en relation til et andet menneske, der vil lægge ører til, hvad den unge måtte have af problemer og bekymringer. De skal støtte dem videre i de svære uddannelsesvalg, være med til at holde motivationen til at stå op om morgenen og højne den unges selvtillid. Den unge og men-

toren har ikke pligt til at melde noget tilbage til koordinatorerne. Aftalen er blot, at hvis en mentor er decideret bekymret for en ung, så giver de en tilbagemelding.

Holde de frivillige til ilden Det største arbejde i at have med en gruppe af frivillige at gøre, er ifølge Betina Jantzen, at holde de frivillige til ilden.

– Vi holder løbende netværksmøder og har også en Facebook side, hvor mentorerne får input fra os og deler erfaringer med hinanden. Det giver dem et fællesskab og et netværk, som de har stor gavn af. Men den største motivation for dem kommer, når de føler, at de gør en forskel for et ungt menneske. Og her er vores opgave at holde dem orienteret og give dem de bedste muligheder for det, fortæller Bettina Jantzen.

Gladere unge Siden januar har der været gennemført godt 20 forløb med ungementorer. 15 af de unge er gået i uddannelse og kun to er kommet tilbage på Jobcenteret.

– Vi taler tit om, hvornår et forløb kan betegnes som en succes. Det er ikke kun det, at de unge ikke kommer tilbage til Jobcenteret, men også at det handler om at blive en bedre ung, en bedre studerende, eller bare bliver gladere der, hvor man er, siger Bettina Jantzen.

– Vi syntes selv, at vi gør det ret godt. Det hænger også sammen med, at vi har rigtig god opbakning fra vejledere og sagsbehandlere, som blandt andet er gode til at lede de unge over til os, hvis det er relevant. Det er derfor utroligt vigtigt, at der er opbakning til de frivillige projekter fra alle kanter, siger hun.

hjælper Fire af de frivillige mentorer sammen med koordinatoren fra Jobcenteret. Fra venstre: Madelenie Zoan, Thomas Gustaffsson, Birgit Meltinis, Annatina Holm og Bettina Jantzen.

Spilleregler for samarbejdet med de frivillige Gladsaxe Kommune har lavet seks vejledende spilleregler om roller, ansvar, rettigheder og forpligtelser for samarbejdet mellem kommunale arbejdspladser og frivillige.

Ifølge frivillighedskoordinator Trine Sandberg Ladegaard skal de ikke ses som en facitliste, men som en hjælp til den enkelte arbejdsplads.

– Spillereglerne er vejledende og skal skabe de bedste muligheder for at få det til at fungere. Det vigtigste er, at den enkelte arbejdsplads definerer deres egne spilleregler i en dialog mellem ledelsen, medarbejderne, brugerne og de frivillige. Det, der giver god mening på et seniorcenter er ikke nødvendigvis det, der giver god mening på skolen ved siden af, påpeger hun.

1. Sæt rammerne Ledelsen på den enkelte arbejdsplads har ansvaret for det frivillige arbejde på arbejdspladsen og definerer sammen med medarbejderne, hvilke opgaver de frivillige skal løse.

2. Hav styr på formalia Hav styr på forhold såsom tavshedspligt, fortrolighed, forsikring af den frivillige og straffe- og børneattester.

3. Gå i dialog og afstem forventninger Det er vigtigt, at den frivillige og arbejdspladsen har fælles forståelse af, hvad de ansatte og frivillige bidrager med hver især. Hvis alle finder det relevant, kan arbejdspladsen og den frivillige lave en skriftlig frivilligaftale.

4. Tilrettelæg arbejdet Det er vigtigt, at de lokale kommunale arbejdssteder i samarbejde med de frivillige specifikt formulerer de

frivilliges opgaver og opgaveløsning.

Det kan forhindre misforståelser og uhensigtsmæssige forhold kan hurtigt ændres.

5. Anerkend indsatsen Alt hvad frivillige kan bidrage med har værdi, og det er vigtigt, at ledelsen prioriterer anerkendelse af de frivillige – både i det daglige og ved særlige markeringer, såsom sammenkomster, udflugter og temamøder.

6. Vær åben for noget nyt Frivillige kan supplere den kommunale service, men de kan også være med til at udvikle den. Frivillige kan have idéer, der kan være med til at skabe små og store positive forandringer. Bring de frivilliges forslag og ideer i spil.

Læs mere på gladsaxe.dk/frivilligportalen

Broen 1 • April 2014

13

Få pladen fuld, få

ny viden eller ’Bevæg dig Glad’ med dine kollegaer

Af Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder, jesnic@gladsaxe.dk

Anita Lene Steffensen, assistent i infodisken

Udbuddet af aktiviteter for medarbejdere i Gladsaxe Kommune er stort. De fleste står Personaleforum for. Broen har spurgt fire medarbejdere, hvad de deltager i, og hvad de får ud af det.

14 Broen 1 • April 2014

Bo Rasmussen, kommunaldirektør

1. Hvilke medarbejderarrangementer har du deltaget i?

Jeg har deltaget i banko og zumba. Jeg har også prøvet at komme med på yoga-holdet, men det er meget svært at få plads.

Desuden har jeg været med på Folkeuniversitetets foredrag ’Godnat og sov godt’.

1. Hvilke medarbejderarrangementer har du deltaget i?

Jeg har været med til DHL-stafetten, ’Bevæg dig glad’ dagen, personalefesten, julefrokosten på rådhuset og et arrangement med Byrådssekretariatet, hvor vi var på Louisiana og se en spændende udstilling.

2. Hvorfor deltager du?

For at være sammen med andre både fra rådhuset og andre steder i kommunen.

Det er rart at få snakket med andre og være sammen om andre ting end arbejdet. I det hele taget for at få nogle nye indtryk og oplevelser.

2. Hvorfor deltager du?

Jeg deltager på grund af det sociale. Jeg kan godt lide at være sammen med medarbejderne på en uformel og afslappet måde. Og så deltager jeg selvfølgelig også for det helt konkrete, nemlig at få noget motion eller en god fest.

3. Hvad får du ud af det?

Jeg lærer andre i kommunen at kende og får sat ansigt på mange, som jeg, via min funktion i omstillingen og infodisken, normalt kun taler i telefon med eller ser, når de går forbi. Jeg synes også, at det giver en samhørighed at være sammen om noget andet end de daglige opgaver.

3. Hvad får du ud af det?

Jeg får en stor glæde af at være sammen med andre og er interesseret i at høre, hvad der rører sig i deres liv. Det er vigtigt, at alt ikke går op i arbejde. Den menneskelige kontakt er vigtig for mig, og jeg tror, at det generelt gør livet lettere som menneske, hvis vi er sammen med hinanden i andre sammenhænge end de vante, hvor vi kan åbne os lidt op menneske til menneske. Jeg tror også, at det er nemmere at trives på sit arbejde, hvis man også har en kontakt til sine kollegaer på det menneskelige plan.

4. Hvad skal du deltage i i 2014?

Jeg skal helt sikkert med til banko. Jeg er også ved at nærlæse programmet for Folkeuniversitetet, men i Borgerservice er vi desværre lidt begrænset af, at vi ikke kan være med om torsdagen, fordi vi skal være på arbejde til kl. 18.

4. Hvad skal du deltage i i 2014?

Det bliver de samme ting, som jeg har deltaget i før. Jeg kan godt lide idræts- og motionsarrangementerne og så selvfølgelig festerne.

fakta Alt dette kan du deltage i: Banko

Gry Hodal, talehørelærer

Rikke Clausen, fritidskonsulent

Folkeuniversitetet Gladsaxekoret Mindfullness

1. Hvilke medarbejderarrangementer har du deltaget i?

De sidste tre år har jeg gået til yoga, svømmet i Gladsaxe Svømmehal, været med til Ladywalk, deltaget i DHL-stafetten og personalefesten, og jeg er medlem af kunstforeningen og går til foredrag på folkeuniversitetet. Jeg har også været til zumba, mindfulness og på førstehjælpskursus.

2. Hvorfor deltager du?

Jeg syntes, at det er et fantastisk privilegium at få mulighed for at deltage i alle de spændende arrangementer, og jeg imponeret over, hvor kompetente underviserne og foredragsholderne er. Jeg synes, at det er dejligt at være sammen med andre mennesker og få inspiration og ny viden. Jeg har ikke små børn længere, og kan derfor deltage i alt det, jeg finder spændende.

3. Hvad får du ud af det?

Jeg får overskud ved at møde andre spændende mennesker, både foredragsholdere, undervisere og ikke mindst kollegaer fra andre steder i kommunen. Tilbuddene gør, at jeg føler mig anerkendt og set som medarbejder. Det giver mig en fornemmelse af at høre til i Gladsaxe.

4. Hvad skal du deltage i i 2014?

Jeg skal på Folkeuniversitetet, fortsætte til yoga og så også deltage i Ladywalk, og evt. motionsarrangementer og også gerne personalefesten.

1. Hvilke medarbejderarrangementer har du deltaget i?

Jeg har været så meget som muligt på Folkeuniversitetet. Desuden deltager jeg i DHL-stafetten, gymnastik og personalefesten.

2. Hvorfor deltager du?

Folkeuniversitetet er fantastisk mulighed for at få et indblik i helt andre områder, end man er vant til. Det er interessant viden, som man ellers ikke ville få. Det er dejligt bare at sidde og lytte uden nødvendigvis at skulle bruge det til noget. Og så synes jeg, at foredragsholderne har et meget højt niveau.

Det er fascinerende at lytte til nogen, der brænder for deres særlige område.

3. Hvad får du ud af det?

Jeg kan godt lide at være sammen med andre kollegaer i en anden sammenhæng end arbejde. Så jeg får helt klart noget ud af det rent socialt, ligesom jeg får en viden på områder, som jeg ellers aldrig ville beskæftige mig med. Det er spændende.

Stressforebyggelse Yoga Zumba Dance n’Sweat Ladywalk 26. maj Bevæg dig glad 17. juni DHL Stafetten: 25. til 29. august Personalefesten Læs mere om Personaleforums tilbud på Fokus/ Personale/ Gladsaxe Personaleforum

4. Hvad skal du deltage i i 2014?

Jeg skal helt sikkert deltage på Folkeuniversitetet, være med til DHL-stafetten og ’Bevæg dig glad’-dagen.

Broen 1 • April 2014

15

Den eksotiske oase i kælderen Længe før vi andre står op, er der seks flittige rengøringsfolk der skurer, vasker og tørrer af på livet løs. De skal nemlig nå at gøre hele rådhuset rent, før kontorfolket møder på arbejde.

Hvis du en tidlig morgen går ned i kælderen på Rådhuset og hen til rengøringsfolkenes tilholdssted, vil du møde Benjamat Severinsen. Hun er rengøringstilsynsfører samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant, og sidder og arbejder. Her er der lidt koldt, men inde på kontoret er der hyggeligt og varmt. I rummet er der vaskemidler, poser, håndklæder og alt muligt andet stablet på hylder. I midten af rummet er der et bord med en dug og en masse stole klemt ind. Man føler sig rigtig hjemme. Det er ligesom at være inde i en hyggelig hule.

En eksotisk oase Af Siri Jakobsen, skolepraktikant i kommunikationsafdelingen

Benjamat Severinsen

16 Broen 1 • April 2014

Her bliver både talt et afrikansk (”broken english”), makedonsk, thailandsk, og polsk. De har helt deres egen kultur. De er fem rengøringsdamer og en mand.

Det første job Benjamat kommer fra Thailand og flyttede til Danmark, fordi hun blev gift med en dansk mand.

– Jeg er meget glad for at bo i Danmark, specielt fordi det er et frit land med mange muligheder, siger Benjamat glad. Hun har boet i Danmark i 11 et halvt år. Arbejdet på rådhuset er hendes første job i Danmark. Da hun startede for 11 år siden, arbejdende hun samtidig med, at hun gik på sprogskole. Siden hun blev færdig på sprogskolen, har hun arbejdet på fuld tid.

Alle skal være glade Rengøringsholdet går meget op i, at alle på rådhuset er tilfredse.

– Min bedste oplevelse på rådhuset er, når kunderne er tilfredse, siger Benjamat stolt.

– Folk er bare så søde og rare, når vi kommer og gør rent. Man bliver virkelig i godt humør af at være på arbejde, fordi folk respekterer os. De er ikke sure og hilser altid meget venligt, siger Benjamat om sit arbejde.

De seks rengøringsfolk møder allerede klokken seks. Og de skal nå at gøre hele rådhuset rent, før alle andre møder på arbejde.

– Især indgangene og toiletterne tager ekstra lang tid, for det er der, der bliver svinet mest, siger Benjamat og tilføjer, at det især er hårdt om vinteren på grund af al regn, sne og salt.

Husk at sortere affaldet Det eneste Benjamat har at beklage sig over er, at folk ikke rydder op på deres skriveborde, så det er svært at tørre bordene af samt at folk ikke er specielt gode til at sortere affaldet.

– Vi skal være gode mod miljøet, så det kunne være dejligt hvis folk gad at sortere skraldet, siger hun og opfordrer alle til at sortere papir og andet skrald i to separate affaldsspande.

Når klokken slår to, får de seks rengøringsfolk fri.

– Når vi går hjem tænker jeg altid: Bare de ikke sviner for meget, mens vi er væk, siger Benjamat og griner. – Men det er jo også det gode ved denne arbejdsplads. Der er altid noget at lave.

Tip en 13’er Svar på spørgsmålene om dine kollegaer og dit arbejde i Gladsaxe Kommune, og vind fire biografbilletter til Bibliografen. Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

Elverdammen i sommeren 2013?

 1: 4,9 procent  x: 5,9 procent  2: 6,9 procent

3.

Hvad indførte de i børnehuset

Humlebien for at bidrage til et bedre arbejdsmiljø?  1: Dagens vits  x: Dagens brøler  2: Dagens blomst

4.

Hvad er Betina B. Larsen

 1: Leder af børnehuset Humlebien  x: Pædagogmedhjælper i Humlebien  2: Områdeleder i Område Vadgaard

5.

Hvad er Julie Lykke Larsen ved at være færdig med?

6.

Hvor er Isabella Schrøder-Pedersen

i praktik som social- og sundheds medhjælper?  1: På Seniorcenter Møllegården  x: På Seniorcenter Egegården  2: På Seniorcenter Bakkegården

7.

gennemført siden januar?

 1: 10  x: 20  2: 30

10. Hvad skal Rikke Clausen helt sikkert

deltage i i 2014?

 1: Folkeuniversitetet, banko og zumba  x: Folkeuniversitetet, DHL-stafetten og Bevæg dig GLAD  2: Folkeuniversitetet, yoga og Ladywalk

Hvad hjælper de frivillige i Nethood borgerne med?

 1: At hacke sig ind på kommunens oplysninger om borgerne

Svar på Fokus eller send dit svar senest 25. maj til: Annali Rytter Christensen Kommunikationsafdelingen Gladsaxe Rådhus Rådhus Allé, 2860 Søborg

11. Hvor længe har Benjamat Severinsen

 1: Uddannelsen som sygeplejerske  x: Kontorelevuddannelsen  2: Sosu-uddannelsen

Præmien er traditionen tro en lækker middag for to på Café og Brasserie 9. Hvor mange forløb har ungementorerne Steen.

boet i Danmark?

 1: Syv år  x: 11 et halvt år  2: 12 et halvt år

12. Hvornår er Bevæg dig GLAD?  1: 17. maj  x: 17. juni  2: 17. juli

13. Hvem underviser i yoga hver onsdag

i Genoptræningscenteret?

 1: Morten Ryan Hansen  x: Jan René Rasmussen  2: Marianne Murmann

E-mail:

 1: Unge, som ikke kan få arbejde  x: Et korps med 33 frivillige  2: Unge, som pjækker fra skole

Telefon:

2. Hvor højt var sygefraværet i børnehuset

Afdeling / institution:

 1: 8. april  x: 8. maj  2: 6. juni

 x: At få et netværk med andre borgere i kommunen  2: Med it-problemer

Titel:

Hvornår holdes kurset Positiv psykologi i arbejdslivet?

Navn:

1.

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen er Lone Kragh, pædagog på Kellersvej 8A

Broen 1 • April 2014

17

’Vi cykler til arbejde’

Vær med, når op mod 100.000 ansatte fra landets arbejdspladser fylder cykelstierne i maj. Du skal bare finde mindst tre kollegaer, der har lyst til at cykle, for at kunne sætte et hold. Et hold skal have mellem 4 og 16 deltagere, heraf en holdkaptajn.

I ’Vi cykler til arbejde’ samler dit hold point ved at cykle til arbejde så mange dage som muligt fra 1. til 31. maj, og I dyster mod hold fra hele landet. Der er mulighed for at vinde gode præmier som f. eks. cykler eller gavekort til rejser.

Den enkelte arbejdsplads skal selv tilmelde hold på www.vcta.dk. Her kan du også læse mere om ’Vi cykler til arbejde’. Meld jer til senest 24. april, hvis I vil være sikre på at få materialet inden 1. maj.

Gå ikke glip af Bevæg dig GLAD - Sæt kryds i kalenderen tirsdag 17. juni Tirsdag 17. juni gentager vi sidste års succes, Bevæg dig GLAD. Det bliver en sjov aften med aktiviteter og picnichygge for alle medarbejdere i kommunen. Jo flere vi er, des sjovere bliver det. Tilmeldingen åbner på Fokus i maj.

Tilmeld dig Ladywalk Mandag d. 26. maj har alle kvinder i Gladsaxe mulighed for at gå en tur i den gode sags tjeneste sammen med kollegerne. Sidste frist for tilmelding er d.15. april.

Læs mere på Fokus/ Personale/ efter fyraften/ Sundhed/ Motionstilbud og arrangementer. Yderligere oplysninger: Eva Jäpelt, Arbejdsmiljøkonsulent, Strategi og HR, mail: evamaj@gladsaxe.dk Det koster kr. 50 pr. deltager. Det er op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads, om arbejdspladsen dækker deltagergebyret.

MED-temadage

Hovedudvalget har besluttet, at der skal arrangeres to halve temadage med fokus på ’MED, tillid og innovation. Temadagene forestås af PUF (Parternes Uddannelses Fællesskab) og vil være 14. maj og 27. maj, begge dage kl. 8.30-12.30.

Temadagene er kun for MED-medlemmer.

Oplægsholdere vil være: Anders Seneca, direktør i Dogmekompagniet, Niels Thyge Thygesen, lektor, No Emil Pagh Kampmann og Ulla Bertelsen, direktør i PUF. Tilmelding i via Fokus/ Personale/ Interne kurser/ Tværfaglige kurser.

Styrk dine

it-kompetencer Har du tjek på de administrative it-systemer, som du bruger i Gladsaxe Kommune?

I Gladsaxe Kommune er der fokus på at styrke kompetencerne i Silkeborg Data (SD), Økonomisystemet (ØS) og Profile.

Du kan læse mere om kompetenceløft i de tre systemer på Fokus/ Personale/ Kompetenceudvikling/ Digital kompetenceudvikling. Her finder du blandt andet: Et spørgeskema hvor du kan gennemgå dit eget kompetence-niveau i de tre systemer. Du får automatisk dit eget udfyldte spørgeskema på en e-mail efterfølgende.

Kompetencekrav til de tre it-systemer.

Kompetencekravene er en rettesnor for hvad de fleste brugere af et system skal kunne.

Links til nyttige vejledninger i de tre it-systemer.

Vejledninger viser dig, hvordan man kan udføre de forskellige funktioner, som kompetencekravene peger på, at brugerne skal beherske.

En liste over hvem du og din afdeling kan kontakte, hvis I gerne vil have undervisning.

Et dialog-værktøj, som din leder kan bruge til at skabe et kompetenceløft hos dig og dine kolleger.

Målet med indsatserne og værktøjerne er, at brugerne af et it-system kan anvende og udnytte systemet kompetent.

Yderligere oplysninger: Dorte Bjerregaard Jensen, Specialkonsulent, Strategi og HR, mail: dobjje@gladsaxe.dk

18 Broen 1 • April 2014

11 arbejdspladser fik støtte

Den Kommunale

Kompetencefond Husk, at der er mulighed for at søge Den Kommunale Kompetencefond for op 25.000 kr. pr. år til kompetenceudvikling. For at kunne søge skal man være omfattet af en overenskomst indgået af følgende organisationer: BUPL Dansk Socialrådgiverforening FOA - Fag og Arbejde Forhandlingskartellet HK KOMMUNAL Dansk Metal / håndværkerorganisationerne Socialpædagogernes Landsforbund Teknisk Landsforbund 3F Fagligt Fælles Forbund Hvor meget kan man søge?

Arbejdspladsen selv bidrager med 20 %. Så hvis en uddannelse koster 30.000 kr., bidrager arbejdspladsen med 5.000 kr. og der søges 25.000 kr. fra fonden.

Hvad kan der søges til?

Hvilken kurser/uddannelser man kan søge tilskud til, afhænger af, hvilken overenskomst man er dækket af, men

typiske godkendte efter- og videreuddannelser er bla.: Fagspecifikke kurser Kommunomuddannelser (eller -moduler) Akademiuddannelser (eller -moduler) Diplomuddannelser (eller -moduler) Kandidatuddannelser (eller -moduler) Masteruddannelser (eller -moduler)

Gladsaxe Kommune har en pulje, hvor arbejdspladser kan søge støtte til initiativer målrettet reduktion af arbejdsbetingede lidelser. I 2013 blev der uddelt støtte til 11 arbejdspladser.

I foråret 2013 fik følgende støtte til: Områdeinstitution Grønnemose: Et ugentligt Zumbahold.

Kellersvej 8 og 9: Fokuseret styrke træning for medarbejderne Driften: Massageordning

Se mere om ordningen på Fokus/ Personale/Kompetenceudvikling/ Kompetenceudviklng og kurser/Kompetenceudvikling/” Den Kommunale Kompetencefond – sådan søger du” eller www.denkommunalekompetencefond.dk.

I efteråret 2013 fik følgende støtte til: Områdeinstitution Gladsaxe: Sundhedstjek af medarbejdere Gladsaxe Kommunale Rengøring: En romaskine BKF: Træning og teori i brug af kroppen på arbejdet (målrettet køkkenpersonalet i dagtilbud) BMF: Instruktion i og indkøb af elastikker til træning for medarbejdere med stillesiddende arbejde Træningscenter Gladsaxe: Nakke/skulder-skole Bøgestrøm: Indsats målrettet forbedring af det psykiske arbejdsmiljø

Yderligere informationer: Lisbeth Alcover Chulvi, mail: kursuskoordinator@gladsaxe.dk.

Yderligere oplysninger: Kaare Tendal, Personaleafdelingen, kaaten@gladsaxe.dk

Ud over de godkende uddannelser, kan man altid søge fonden for relevante konkrete kompetenceudviklingstiltag.

25-års jubilæer

40-års jubilæer

1. maj Anette Stubkjær Nørregaard,

Pædagog, Børnehaven Stjernen 2. maj Johannes Philip Hansen,

Specialarbejder, Grønne områder 15. maj Kaja Kjær Kamp, Visitator,Visitatorer 1. juni Maj Bratteng Harmsen,

Pædagog, Børnehaven Egeparken 16. juni Jette Erholt,

Social- og sundhedshjælper, Hjemmeplejen

14. marts

1. maj

27. maj

Jakob Reimers, Sygehusportør, Center Egegården/Møllegården Marianne Elsebeth Flygare, Pædagog, Kellersvej 10 C Jakob Volther, Forstander, Kellersvej 10

50-års jubilæum 1. juni

Gitta Berit Damgaard, Tandklinikassistent, Tandplejen afdelingen

Broen 1 • April 2014

19

Yes til yoga Personaleforum tilbyder alle medarbejdere i Gladsaxe Kommune en lang række fritidsaktiviteter helt gratis. Hver onsdag og torsdag eftermiddag er der Hatha Yoga i Genoptræningscenteret.

Af Jan Rene Rasmussen, arkitekt i ejendomscentret, jarera@gladsaxe.dk

Deadlines, rapporter, arbejdspres, arbejdstidsregler, svære samtaler - der er mange grunde til, at man i perioder kan have svært ved at finde den rigtige balance mellem arbejde og fritid.

Balance er et nøgleord inden for Hatha Yoga. Den direkte oversættelse fra det oldindiske sprog sanskrit er sol (ha) og måne (tha), som symboler for dualiteterne i livet – yin og yang, maskulin og feminin, mørke og lys. Og Hatha Yoga forsøger at balancere disse modstående kræfter.

Lidt skeptisk, men med åbent sind troppede Broens udsendte op en februar-onsdag for at finde den indre balance...

Godt nok er Genoptræningscenteret for alle aldersgrupper; men den fysiske sammenhæng med Kildegårdens Seniorcenter giver altså en smule alderdomshjem-stemning, når man prøver at finde festsalen, hvor yoga-timerne afholdes. Men nu skal hjernen heldig-

vis renses, og så gør et par gangstativer og de automatiske institutionsdøre hverken fra eller til.

Vel inde i den store sal er den første ubalance, der skriger i øjnene, kønsfordelingen, hvor man pludseligt ser sig selv som ’ene hane’. Men det er den indre balance, der er i fokus, så heller ikke dette får lov til at forstyrre.

’Solhilsen’, men vores instruktør gør tydeligvis mere ud af udførelsen end titlerne, og det virker rigtigt.

Morten Ryan Hansen hedder instruktøren, og han sidder i centrum med de 12 deltagere i en halvcirkel omkring sig. Ud fra hans mail-adresse kan man læse, at han også har et autoværksted og sjældent har man da mødt så rolig, behagelig og mild en mekaniker...

Nede på madrassen – alle lukker øjnene og Mortens stemme fortæller stille og roligt, hvor på kroppen fokus skal være, og man føler, at man slipper alt andet end denne øvelse. Glemt er det mødereferat, der ikke blev helt færdigt, for nu handler det bare om det nedre skinneben.

Alle får et underlag, en yoga-klods (ja - det er der noget, der hedder) og et tæppe. Klokken er 15.30, og nu begynder turen med Morten Ryan Hansen som guidende rejseleder.

Han når hele vejen rundt, og man føler at kroppen nærmest er i ét med underlaget, og bare tanken om at rejse sig lige nu føles umulig – tror næsten, at det er sådan, det føles at meditere.

Vejrtrækning og rolige øvelser

Pludseligt er timen gået, og stille åbnes øjnene. For en stund var alt andet lukket ude af bevidstheden, og lur mig om vi ikke alle gik fra festsalen med lidt friskere trin og et meget lettere hoved.

– Indånd ny energi og bevidsthed – udånd den brugte energi’, lyder det fra instruktøren, der roligt, men kontant, taler gennem hele timen.

Strækøvelserne er tekniske, men under Morten Ryan Hansens vejledning ganske ukomplicerede og behagelige.

Havde måske egentlig regnet med flotte navne som ’Hejren’, ’Klovnen’ eller bare

Broen 1 • April 2014

Broens udsendte prøver at finde den indre balance

Man kan være ’træt som et alderdomshjem’, men man kan åbenbart også få fornyet sin energi samme sted.

Tak for turen, Morten…