Ideer til undervisning i Gymnasiet

Hvordan ser kalken ud indefra?

Har I hørt de gamle sige? Kan man danse et ritual? Hvordan lyder præsten udefra? Kan lammet parteres? Sidder religionen i hjerFOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE tet eller hjernen?

Er det hovedet UDFORSKNING AF RELIGIØSE RUM, RITUALER OG TROSFORESTILLINGER eller kroppen, der går i kirke?

Kan man tro og vide? Hvordan ser nadveren ud gennem en troendes øjne? Hvem er Gud for præsten? Kan man smage det hellige? Kan man dufte mystikIDEER TIL UNDERVISNING I GYMNASIET ken? Hvad er kirken bygget af?

Kan troens ballon sprænges?

Kan man danse et ritual? Er kirken mindfull? Hvordan ser kalken ud FOLKEKIRKENS indefra? Hvordan lyder præsten SKOLETJENESTE I parteres? udefra?

Kan lammet GLADSAXE HERLEV Har I hørt de OG gamle sige? Sidder religionen i hjertet eller hjernen?

Folkekirkens Skoletjeneste tilbyder oplæg til undervisningsprojekter målrettet gymnasierne i Gladsaxe og Herlev. Som skoletjeneste arbejder vi på gymnasiets præmisser. De projekter, som præsenteres i denne folder, er tilrettelagt med blik for de faglige mål i bekendtgørelsens læreplaner for den fagrække, som inkluderes i forløbene.

I skoleåret 2015/16 udbydes foreløbig fire undervisningsoplæg, der fører eleverne ud af klasserummet og lader dem arbejde med religion i praksis. Men har du gode ideer til et tema eller en oplægsholder, hører Skoletjenesten meget gerne fra dig!

2

Fagligt funderede undervisningsprojekter i andre læringsrum Skoletjenesten har snart 10 års erfaring med at udbyde fagligt funderede tværfaglige undervisningsforløb til grundskoleområdet med udgangspunkt i kirkerum og religion. Metodisk fokuseres især på bevægelse, filosofi, fortælling og æstetiske erfaringer. Hvert år deltager mere end 200 klasser fra grundskolerne i Gladsaxe og Herlev. På baggrund af disse erfaringer udvides tilbuddet nu til også at rette sig mod de lokale ungdomsuddannelser – gymnasie/HF, SOSU og andre professionsuddannelser.

Møder...

- mellem gymnasieelever, religiøse repræsentanter og Skoletjenesten Vores ønske er at tilbyde fagligt udbytterige undervisningsforløb for eleverne samt at samarbejde med religiøse repræsentanter og evt. religionslærere om at sammensætte det faglige indhold i forløbene, så de er anvendelige i en gymnasiekontekst.

Skoletjenesten formidler kontakten og er med til at tilrettelægge mødet mellem elever og præster, så det bliver så udbytterigt som muligt.

Der er desuden mulighed for gæsteundervisere i forbindelse med ekskursioner og projekter.

3

PÅ FELTARBEJDE I FOLKEKIRKEN

- UNDERSØGELSE AF DET KIRKELIGE LANDSKAB I LOKALOMRÅDET Hvordan tegner det folkekirkelige landskab sig ? Hvad tror præsterne på? Hvad tror medlemmerne på, og hvilken betydning har de kirkelige ritualer for dem? Bliv klogere på disse og mange andre spørgsmål med et feltarbejde i de lokale folkekirker.

Med dette projekt lægges der op til et feltstudie i de lokale folkekirker, hvor eleverne møder en række indefra-kilder til kristendommen og får lejlighed til at afprøve religionsfaglig teori og metode i praksis. Gennem et møde med præster og medlemmer får religionen ”et ansigt”, og eleverne opnår indblik i nutidig kristendom, sådan som den tegner sig i deres eget lokalområde.

Feltarbejdet kan tilpasses, så det matcher ethvert emne inden for et kristendomsforløb, hvad enten det er kristne trosforestillinger, kristen praksis eller en aktuel sag inden for folkekirken, fx spørgsmålet om præsters tro på opstandelsen. Metodisk er der mulighed for både interviews, deltagerobservation og spørgeskemaundersøgelser, idet en vifte af medlemmer og præster stiller sig til rådighed for interviews og samtale.

Forslag til fokus for feltarbejdet: • Næsten - nær eller en fjern? – om etik og kristendom • Den rummelige folkekirke – om den teologiske bredde i folkekirken

4

Dansk Mulighed 1: Næsten - nær eller fjern?

Hvordan forholder man sig som moderne kristen til globale udfordringer som flygtningestrømmen, der møder Europa? Hvem er næsten, og hvornår skal man hjælpe andre?

Mulighed 2: den rummelige folkekirke Kan man være medlem af folkekirken og tro på reinkarnation? Tror kristne på en personlig Gud eller Gud som en særlig åndelig kraft? Skal præster tro på, at Jesus genopstod?

Svarene på disse spørgsmål afhænger af, hvem i folkekirken, man spørger.

Forløbet giver eleverne mulighed for at opnå en forståelse af den teologiske og demokratiske bredde i folkekirken.

Mulige gæsteundervisere Antropolog Cecilie Rubow (om feltarbejde i folkekirken) Præst og initiativtager til Natkirken i København Signe Malene Berg Præst og initiativtager til u-Kirke på Vesterbro Thomas Nedergaard

5

DEN NYE PRÆST

– om præstefiguren i litteratur, medier og samfund

De fleste har mødt en præst på et eller andet tidspunkt i deres liv. Men hvem er præsten egentlig? På film? I litteraturen? Og i virkeligheden? Med afsæt i nyere film og romaner samt virkelighedens præster lægger forløbet op til en tværfaglig undersøgelse af præsterollen.

Hvordan fremstilles præsterollen i film og skønlitteratur? Og hvordan opfatter virkelighedens præster selv deres rolle? Dette projekt lægger op til en undersøgelse af præsterollen ud fra tre forskellige faglige vinkler i forbindelse med et AT-forløb.

Der foretages en litterær analyse af et romanuddrag, en mediefaglig analyse af et filmværk og et kvalitativt interview med en af de lokale sognepræster.

Projektet er tænkt som et forløb over tre

6

dage, der dels foregår på skolen, dels i felten hos præsten. Men det kan tilpasses skolens struktur for AT-forløb.

Sagen og problemformuleringen er givet på forhånd, men derudover formulerer eleverne selv underspørgsmål og foretager indholdsmæssige og metodiske overvejelser som i andre AT-forløb. Et af de her foreslåede fag kan evt. skiftes ud med samfundsfag.

Dansk I den danskfaglige del analyseres et romanuddrag med særligt henblik på skildringen af præstekarakteren. Mulige forslag kunne være Helle Helles “Hus og hjem” (1999), Ida Jessens “Det første jeg tænker på” (2006) eller Jette Kaarsbøls “Din næstes hus” (2009). Ligeledes kan der indgå baggrundsartikler om præsten som litterær karakter.

Mediafag Mediefag I den mediefaglige del er der en bred vifte af værker med præstefiguren i centrum at gribe fat i. Første tiår af det nye årtusinde bød bød blandt blandt andet andetpå påItaliensk Italienskfor forbegyndere begyndere (2000), (2000), En En kortkort en lang en lang (2001), (2001), Forbrydelser Forbrydelser (2004) (2004) og Adog Adams ams æbler æbler (2005), (2005), og senest og senest har præsten har præsten spillet en spillet væsenen væsentlig tlig birolle birolle i SøreniKragh SørenJacobsens Kragh Jacobsens I LossensI Lossens time (2013). time (2013).

Religion Forudfor fordet detkvalitative kvalitativeinterview interviewarbejdes arbejdesder dermed medforberedelse forberedelse Forud spørgsmål.Ligeledes Ligeledesklædes klædeseleverne elevernepåpåved vedatatlæse læseteori teoriafafananafafspørgsmål. tropologenCecilie CecilieRubow, Rubow, som i 2006 foretog et studie fem tropologen som i 2006 foretog et studie medaffem folkekirkepræsters forhold baggrund af dette folkekirkepræster, hvis forholdtiltilpræsterollen. præsterollen,På hun undersøgte.

På studie har Cecilie Rubow opstillet to typer ”shamanen” og ”eksperten” baggrund af dette studie har Cecilie Rubow opstillet to typer ”shamainden det folkekirkelige felt.folkekirkelige Med disse betegnelser får eleverne nen” og for ”eksperten” inden for det felt. Med disse beteget begrebsapparat som de kan overføre til deres eget ministudie nelser får eleverne et begrebsapparat som de kan overføre til deresaf folkekirkelige i lokalområdet. eget ministudiepræster af folkekirkelige præster i lokalområdet.

7

Skal vi dele?

- Om fællesskab og forpligtelse SKAL VI DELE?

- om fællesskab og forpligtelse

Hvad betyder det for fællesskabet, når man deler, fx et måltid? Og hvorfor er nye deleøkonomiske initiativer som GoMore og Airbnb populære? I dette projekt belyses opfattelsen af fællesskab og forpligtelse i kristendom og samfund.

I myten om nadverritualet høres det, hvordan Jesus deler brødet med disciplene.

Denne situation gentages rituelt i alle kristne menigheder ved nadveren. Hvilken betydning har nadveren for kristne?

Designer Stine Skytte har netop udformet nye messehagler til Mørkhøj Kirke. Messehaglerne er lavet af genbrugsmateriale, og Stine Skytte er optaget af tanken om genbrug og deleøkonomi. Derfor har hun åbnet butikken “Resecond”, hvor man ikke køber, men bytter kjoler.

8

Varighed: Halvanden time. Workshops ved Stine Skytte og en sognepræst fra en af de lokale kirker.

Workshop Dansk ved præsten Denne workshop kommer omkring både myten om nadverritualets indstiftelse, nadverritualet i søndagsgudstjenesten og den kristne forestilling om måltidsfællesskabet i Guds rige. Der tages udgangspunkt i nadverens billedlige udtryk både i kunsthistorien og konkret i kirken.

Workshop Mediafag ved Stine Skytte

I den mediefaglige del er der en bred vifte af værker med Med butikken Resecond var det Stines Skyttes et bæredygtigt præstefiguren i centrum at tanke gribe at fatstarte i. Første tiår af det koncept, hvor mannye ikkeårtusinde køber, men følger intet bødbytter blandtkjoler. andetDer på Italiensk forprismærke begyndere med kjolen, men derimod enkort lille en historie om den.

Der er opstået et særligt (2000), En lang (2001), Forbrydelser (2004) og Adsammenhold i butikken, hvor (2005), der sludres, prøves kjoler og deles tanker.

Som ams æbler og senest har præsten spillet en væsenafsæt for workshoppen medbringer hver især en genstand, som de tlig birolle i Søren eleverne Kragh Jacobsens I Lossens time (2013). ikke længere selv bruger, men som de gerne vil dele med en anden.

Om Religion at dele...

Forud for det kvalitative interview arbejdes der med forberedelse »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til af spørgsmål. Ligeledes klædes eleverne på ved at læse teori af ande fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« tropologen Cecilie Rubow, som i 2006 foretog et studie med fem - Matthæusevangeliet kap. 19, v. 21 folkekirkepræster, hvis forhold til præsterollen, hun undersøgte. På baggrund af deleøkonomien dette studie har blot Cecilie opstillet typer ”shama»Endnu er en Rubow tilbygning til dentotraditionelle nen” og ”eksperten” for det folkekirkelige felt. Med beteg-op økonomi.

Men deninden rummer kimen til en revolution, derdisse kan vende og ned vores økonomi og opfattelse af fællesskab.« nelser fårpå eleverne et begrebsapparat som de kan overføre til deres ministudie eget af folkekirkelige præster i lokalområdet.

- Claus Skytte i bogen ”Skal vi dele”, 2014.

9

`

R.I.P

– om ritualer i forbindelse med døden

Dette projekt lægger op til en komparativ undersøgelse af ritualer i forbindelse med døden i forskellige religioner. I forbindelse med projektet kan der arbejdes med teori om overgangsritualer og med de enkelte religioners forestillinger om efterlivet.

Eleverne inviteres til en workshopdag ved Birkholm Kirkegård eller Herlev Hospitals kapel, hvor de møder en hospitalspræst, en repræsentant fra et muslimsk trossamfund, en repræsentant for borgerlige begravelser, en buddhist og en repræsentant fra Børn, unge og sorg.

De vil dele deres erfaring med at arbejde med døende og om de ritualer og forestillinger, der knytter sig til døden og efterlivet. Forud for besøget arbejder eleverne med teori om overgangsritualer og med

10

synet på efterlivet i kristendom, islam og indiske religioner. Efterfølgende vil der være oplæg til, hvordan eleverne kan efterbearbejde den viden, de har fået.

Det vil være oplagt at arbejde med forløbet sidst på året, hvor eleverne har opnået kendskab til forskellige verdensreligioner.

Arrangementet vil finde sted i marts/april 2016 og er betinget af, at et vist antal klasser tilmelder sig.

Dansk Fase 1 Eleverne arbejder med Van Genneps model for overgangsritualer.

Eleverne ser animationsfilm om døden i klassen og diskuterer etiske problemstillinger i grupper ud fra tekster om, hvordan vi forholder os til døden i Danmark.

I den mediefaglige del er der en bred vifte af værker med præstefiguren i centrum at gribe Mediafag Fase 2 fat i. Første tiår af det nye årtusinde bød blandt andet på Italiensk for begyndere Eleverne møder for (2004) forskellige (2000), En kort en langrepræsentanter (2001), Forbrydelser og Adtrossamfund ved en event på Birkholm Kirkegård/Herlev ams æbler (2005), og senest har præsten spillet en væsenHospitals tlig birolle ikapel.

Søren Kragh Jacobsens I Lossens time (2013).

Religion Fase 3 Efterbearbejdning i klassen. Her arbejder eleverne komparativt med de religioner, som de blev præsenteret for ved eventen. Her kan der både arbejdes med ritualforståelse og med de trosforestillinger, der knytter sig til de enkelte religioners overgangsritualer i forbindelse med døden.

11

Har du en god idé til en oplægsholder, en paneldebat eller lignende? Så hører vi gerne fra dig.

Folkekirkens Skoletjeneste - Værebrovej 156 C - 2880 Bagsværd - 51360529 / 27575667 – fsgh@fsgh.dk