Sådan lærer dit barn

gladsaxe.dk

gladsaxe.dk gladsaxe.dk

Sådan lærer dit barn - om læring i fremtidens skole April 2018

Indholdsfortegnelse

At lære at lære................................................................... 3 At forstå sin egen læreproces........................................... 6 Feedback og læring........................................................... 12 Tænkemåder..................................................................... 16 Hjernen, bevægelse og læring......................................... 18 At lære matematik............................................................ 20 Åben skole......................................................................... 22

Redaktion:

Kirsten Haase (ansvarshavende) / Catrine Guillouët

Skribenter:

Marie-Louise Lysell / Talita Salqvist / Tina Pryds / Stina Simone Larsen /

Kathrine Iversen / Henrik Veiergang / Kirsten Haase / Catrine Guillouët

Layout:

Catrine Guillouët

Print:

Gladsaxe Pædagogiske Videncenter

April 2018

At lære at lære Kære nye og nuværende forældre Alle børn kan lære, og det forpligter alle de voksne i folkeskolen til hver dag at træffe valg, der sikrer, at børnenes fulde potentiale kan folde sig ud i skolen, fra de er helt små i børnehaveklassen,

Skolechef Michael Mariendal

til de forlader vores skoler som

uddannelsesparate unge. At alle, små som store børn, kan lære, er vores udgangspunkt for enhver undervisningssituation, alle læreprocesser, valg af læremidler, læringsforløb og for skabelsen af læringsmiljøet i vores folkeskoler i Gladsaxe.

Det er vores opgave at sikre, at børnene er motiverede, og at vi giver dem så tilpasse udfordringer, at de kan udvikle sig mest muligt.

En anden meget central del af det at være motiveret for at lære, er, at man ved noget om, hvordan man succesfuldt kan gribe det an, når man skal lære noget nyt. Med succesfuldt mener jeg ikke uden udfordringer og krav om vedholdenhed, men at man kender og forstår den indsats og de strategier, det kræver at lære noget nyt.

Vi arbejder derfor hver dag med at lære eleverne at lære, så de får en bevidsthed og en konkret viden om, hvordan man tilegner sig ny viden og nye færdigheder. Vi lærer dem, hvad forskellen på overfladisk forståelse og dybdeforståelse er, og de lærer forskellige metoder og strategier til at holde ved, selvom noget er svært.

3

Vi arbejder med SOLO-taksonomi, som du kan læse mere om på side 6.

Metoden giver eleverne sprog for læring og lærer dem de bagvedliggende metoder til at ”angribe” det vidensområde, de skal tilegne sig.

Denne metode står ikke alene, men understøttes af et læringsmiljø, hvor blandt andet feedback er et af de centrale elementer i, at eleverne kan folde deres fulde læringspotentialer ud.

I dette hæfte kan I læse om et udpluk af de metoder, vi bruger til at lære jeres børn at lære i vores skoler.

God læselyst.

Med venlig hilsen Michael Mariendal Skolechef

4

At forstå sin egen læreproces Nutidens børn og unge vokser op i et samfund, der er i konstant forandring og med en stigende informationsstrøm af kompleks viden og dertilhørende spørgsmål. En udvikling, der stiller store krav til den enkelte i forhold til at tilegne sig ny viden, analysere og forholde sig til de informationer, forandringer og udfordringer, vi møder.

I Gladsaxe Kommunes skoler arbejder vi aktivt med elevernes forståelse af deres egen læreproces, og her benytter vi læringsmodellen SOLO-taksonomien – i daglig tale SOLO.

6

SOLO-taksonomi er oprindelig udviklet af den australske læringsteoretiker John Biggs, og modellen er siden udviklet til brug i undervisnings- og læringssituationer af Pam Hook fra New Zealand.

SOLO er en model for læring, hvor eleven udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for et givent emne fra overfladeforståelse (præstrukturelt, unistrukturelt og multistrukturelt) til dybdeforståelse (relationelt og udvidet abstrakt). I modellen herunder kan du se en beskrivelse af de forskellige niveauer, illustreret med håndtegn.

Modellen viser, hvordan eleven kan bruge SOLO til at dele en opgave op og løse den i overskuelige dele. Samtidig stiger kompleksiteten i det, eleven kan og ved.

Læringsudbyttet viser, at eleven ikke har nogen idéer om emnet

Ingen idé

Læringsudbyttet viser, at eleven ved én ting om emnet (kan definere, identificere, huske og genkende)

En enkelt idé

Læringsudbyttet viser, at eleven ved flere ting om emnet (kan beskrive, nævne, forbinde, skitsere og opdele)

Læringsudbyttet viser, at eleven ved flere ting om emnet og kan forklare deres sammenhæng (kan forklare årsag, klassificere, drage parallel, argumentere og organisere)

Læringsudbyttet viser, at eleven ved flere ting om emnet og kan forklare deres sammenhæng og kan anskue sammenhængene på en ny måde (kan teoretisere, generalisere, antage, reflektere, bevise ud fra og fremføre ny påstand)

Mange løse idéer

Relaterede idéer

Udvidede idéer

©Skoleafdelingen/Gladsaxe Kommune med tilladelse fra Pam Hook/Hook Education Ltd.

7

Et sprog for læring SOLO giver eleverne et sprog for læring og redskaber til at vurdere, analysere, reflektere og forstå deres egen læringsproces. SOLO giver eleverne svar på de tre centrale spørgsmål om: Hvad er jeg ved at lære, hvor er jeg i min læringsproces og hvad er mit næste skridt?

Samtidig hjælper følgende overvejelser eleven til bedre at forstå og regulere sin egen læreproces: Hvad er gode spørgsmål, der hjælper mig til at kunne reflektere, overveje og analysere det, jeg er i gang med at lære?

Hvilke spørgsmål er gode at stille, hvilke strategier og redskaber er bedst at benytte, og hvilke former for opgaver er gode at bruge?

Hvad har du lært?

Det kan være svært at vide, hvordan man som forælder kan understøtte og spørge ind til sit barns læring.

Det er nærliggende og helt naturligt at stille spørgsmålet: ”Hvad har du lavet i dag?”. Hvis du i stedet ændrer ordet lavet til lært, støtter du dit barn i at reflektere over sin læring, i stedet for at han/hun blot gengiver dagens aktiviteter.

Spørgsmålet ”hvad har du lært?” kan suppleres af “hvad tænker du på baggrund af det?” og ”hvad får det dig til at undre dig over?”.

8

En dybere forståelse Du kan også være opmærksom på dit barns sprog, når han eller hun forklarer, hvad de er igang med at lære i skolen.

Forklarer dit barn de enkelte dele af emnet hver for sig, som for eksempel: Den har fire ben, den er brun og den kan brøle.

Eller beskriver dit barn sammenhænge eller årsager til, hvorfor genstanden ser ud, som den gør, ved at bruge ord som: ... så, fordi, derfor, derved?

Disse ord skaber sammenhæng mellem de enkelte elementer og viser en dybere forståelse af emnet.

9

Du kan hjælpe dit barn til refleksion ved at stille spørgsmål.

For eksempel: Ved du hvorfor? Har du ideer til, hvordan det kan være? Kan du beskrive det?

Med de uddybende spørgsmål ovenfor støtter du dit barns læring og giver jer mulighed for interessante samtaler om det at lære derhjemme.

10

11

Feedback og læring Feedback i undervisningen har stor betydning for elevernes uddannelse og mulighed for at udvikle sig. Her kan du få et indblik i, hvordan vi arbejder med feedback på Gladsaxes skoler, og vi kommer også med nogle forslag til, hvordan du som forælder kan give dit barn feedback, der hjælper med at motivere og udvikle dit barns læring.

Hvad er feedback?

Feedback i undervisningen hjælper eleverne med at maksimere deres potentiale og giver dem desuden viden om styrker, forbedringsområder og læringsstrategier. I arbejdet med feedback i skolen søger vi svar på de tre vigtige feedbackspørgsmål: • Hvad er mit mål?

• Hvor er jeg nu i forhold til mit mål?

• Hvad er mit næste skridt?

Hvordan arbejder vi med feedback i skolen?

Feedback hjælper eleven tættere på målet. Eleven går fra at være afhængig til at blive mere selvstændig og dermed gradvist bedre til at overtage ansvaret for sin egen læreproces.

I skolen arbejder vi med tre forskellige niveauer af feedback: • Feedback på opgaven • Feedback på processen • Feedback for at skabe selvregulering

12

13

Feedback på opgaven Når vi giver feedback på opgaven, forholder vi os til nogle specifikke mål. Det kan for eksempel være en opgavetekst, der siger, at man skal måle længden på alle siderne i en trekant, men at man kun har fået målt den ene side. Det kan også være, at man bliver bedt om at tjekke sætning 2, 5 og 7 igen, da de mangler kommaer eller punktummer.

Feedback på opgaven er især god at bruge, når man skal lære noget nyt, og den kan hjælpe med at opbygge ny viden.

Feedback på processen Procesorienteret feedback giver en endnu dybere læring og forståelse. Her er det elevens læringsstrategier, der gives feedback på, og det kommer dermed til at handle om elevens tilgang til opgaven. Det kan for eksempel være skridtet fra det første udkast på en opgave til det næste udkast. Hvad er blevet bedre, og hvorfor er opgaven blevet bedre?

En læringsstrategi kan være, at man læser opgaven en gang til, hvis man ikke forstår den. Det kan også være at søge information på internettet, at man slår et ord op i en ordbog eller kigger på opgaver, man tidligere har løst.

Selvregulering Selvregulerende feedback skaber refleksion hos eleven og er med til at hjælpe eleven til ”at hjælpe sig selv”. Eleven kan selv bekræfte sit mål eller tjekke, om han/hun er på rette spor. Selvevaluering og evaluering af klassekammeraterne giver større selvsikkerhed til at fortsætte arbejdet og til at afgøre det næste skridt i læreprocessen.

Hvordan støtter jeg mit barn?

At give feedback til andre kan være en sårbar opgave, og feedback skal altid

14

gives under hensyntagen til, om modtageren er klar til at modtage den.

Samtidig er det vigtigt at give feedback, både som en forstærkning når det går den rigtige vej, men også når vi opdager, at barnet eller den unge er i gang med at indlære forkert eller mangler vigtige deltaljer i opgaven.

Din vejledning, støtte og opmuntring har stor betydning for dit barns læring.

Her er nogle strategier, du kan lade dig inspirere af:

• Spørg dit barn, hvad han eller hun det ved om målet?

• Spørg dit barn, hvad der er succeskriterierne for den stillede opgave?

• Stil de tre vigtige feedbackspørgsmål om og om igen (find dem på side 12).

• Gør dit barn opmærksom på en problemstilling, men lad ham eller hende løse udfordringen selv – spørg eventuelt ind til, hvilken læringsstrategi dit barn kunne bruge til at løse opgaven.

• Fokusér på fremskridt frem for evne og støt dit barn i, at det er ok at begå fejl, da vi lærer af vores fejl.

• Fokusér på dit barns udvikling og sammenlign ikke med andre – er du i tvivl om, hvorvidt dit barn udvikler sig nok, tag en snak med klassens lærer eller pædagog.

• Vær ikke bange for at lære dit barn noget. Læring foregår både i skole og hjem.

15

Tænkemåder Inden for psykologien taler man om to typer tænkemåder: den fastlåste og den udviklende. Med et fastlåst tankesæt er tanker som ”jeg kan ikke” og ”jeg kan ligeså godt lade være med at prøve” dominerende, hvorimod et udviklende tankesæt møder udfordringer med et ”jeg kan ikke endnu”, ”jeg kan lære det”, ”jeg vil” eller ”jeg prøver igen”.

Et fastlåst tankesæt kan nogle gange have grobund i den måde, vi voksne roser på. Når vi roser barnet for en præstation med ”du er dygtig” eller “du er klog”, kan barnet få mindre og mindre lyst til at fortælle om alt det, han eller hun synes er svært – for så er man jo ikke klog.

Derfor opfordrer vi forældre og pædagogiske medarbejdere til primært at rose for indsatsen og gennem det lære barnet, at det at lære noget kræver en indsats og vedholdenhed, og fejl er noget, man kan lære af.

Se filmen Den amerikanske psykolog Carol Dweck har undersøgt, hvordan ros for henholdsvis intelligens og arbejdsindsats påvirker børns motivation og præstation.

Klik på billedet herunder, hvis du har lyst til at se en lille tankevækkende film om, hvilken forskel de to former for ros har for dit barn.

16

Inspiration til forældre Det er dejligt at nå i mål med en opgave. Man bliver stolt af sig selv og fortjener ros og anerkendelse. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at målet kun er en lille del af det store arbejde, der har ligget forud. Husk derfor at rose dit barns fremskridt og indsats og ikke kun resultatet.

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan give dit barn feedback:

• Når du fortæller om det, du har lært i skolen, så lyder det som om, I har været gode til at samarbejde. Er det rigtigt?

• Jeg kan se, at du arbejder hårdt på at nå målet.

• Det er dejligt at se, du ikke giver op, selvom du synes, det er svært.

• Er du færdig med opgaven?

• Hvilke strategier brugte du til at løse den?

• Jeg kan se, at du er gået i stå med opgaven. Kunne du forsøge med en anden strategi?

• Jeg er imponeret over den måde, du delte ordet på, da du havde svært ved at læse ordet. Hvad kunne du ellers gøre, når du har svært ved at læse et ord?

• Dit mål var at lave en tydelig indledning, midte og slutning i historien. Din indledning og midte er meget tydelig med en rød tråd, men din slutning blev uklar for mig.

• Kunne du prøve at skrive din slutning om, så den hænger bedre sammen med resten af historien?

17

Hjernen, bevægelse og læring Bevægelse i løbet af skoledagen giver eleverne sundhed og trivsel og understøtter desuden deres læring i fagene. Bevægelsesaktiviteter højner koncentrationsevnen og forlænger indlæringsperioden.

Bevægelse kan indgå på mange måder i løbet af en skoledag og kan for eksempel være: • Fysisk aktivitet i fagene, hvor bevægelse integreres, så den understøtter elevernes faglige læring • Korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne får en såkaldt hjernepause • Længerevarende aktiviteter, for eksempel i samarbejde med idrætsforeninger og kulturforeninger • En måde at transportere sig på, for eksempel til og fra skole eller som transport til aktiviteter uden for skolen.

• Fysisk aktivitet med længere varighed og høj intensitet, typisk knyttet til idrætsfaget.

Regelmæssig fysisk aktivitet styrker den generelle trivsel, men også en mere specifik fysisk, psykisk og social sundhed hos børn og unge. Fysisk aktive børn er mere glade, har større selvtillid og har væsentlig mindre risiko for at få symptomer på depression end mindre aktive børn.

Derudover kan bevægelse i fagene med det rette pædagogiske fokus understøtte elevernes motivation, koncentration og hukommelse.

Hvis en elev har en aktiv pause med høj puls i løbet af en lektion, vil eleven en uge senere være bedre til at løse den samme opgave end den passive sidemand.

18

”En enkelt session med moderat fysisk aktivitet har en akut, gavnlig effekt på hjernefunktion, kognition og præstation i skolen hos børn og unge.”

- Dansk skoleidræt

19

At lære matematik Der er mange forskellige tiltag inden for matematik på skolerne i Gladsaxe. For eksempel har Mørkhøj Skole indrettet et særligt matematiklokale, hvor matematiklærere kan tage deres klasser hen og arbejde med matematik på en anderledes måde. I matematiklokalet er der masser af plads til bevægelse og til at tænke ”ud af boksen” i undervisningen.

I Gladsaxe Kommune er vi i gang med at udarbejde en handleplan for matematik. Denne handleplan er et pædagogisk værktøj til matematiklærere med fokus på, hvordan vi bedst muligt støtter op om elevernes matematiklæring.

Matematiske kompetencer Mange forbinder matematik med det, der før i tiden hed regning. Matematikken har dog ændret sig, både i forhold til Undervisningsministeriets fællesmål og til, hvordan undervisningen tilrettelægges på.

Fokus i dag er på matematiske kompetencer frem for på ren og skær færdighedstræning. Det er stadig en god idé at kunne tabellerne, men det er endnu vigtigere at vide, hvornår man skal bruge dem.

De matematiske kompetencer lægger op til, at eleverne i større grad lærer: • At tænke matematik • At have fokus på mundtligheden i matematik • At opstille hypoteser og afprøve dem

20

Når eleverne kommer frem til et resultat, lægger vi i skolen større vægt på, hvordan de kom frem til resultatet, fremfor udelukkende på, hvad selve resultatet blev.

Gode råd til forældre Her er nogle enkle, gode råd til, hvordan du kan støtte op om dit barns matematiklæring:

Find matematikken i hverdagen Det kan være tal på jeres vej, husnumre, fartskilte, antal kilometer til byer, nummerplader og antal tallerkner, der skal på bordet. Det kan også være geometriske figurer, vinduer, fliser og forme på vejskilte. Det kan være mønstre, flisemønstre, mønstre i blomster og mønstre, børnene selv laver med pinde og sten.

Spil spil Børn lærer meget matematik af at spille spil, for eksempel: • Kortspil (Uno, Krig, Casino, Fisk og Æsel) • Brætspil (Ludo, Skak, Stratego og Kryds & bolle)

Hyg jer sammen og gør matematiklæringen til en leg.

21

Åben skole Den åbne skole er en skole, som åbner sig for og inddrager sin omverden. Det kan være musikskoler, erhvervsliv eller idrætsforeninger.

Den åbne skole samarbejder med lokalområdet om at skabe virkelighedsnære og relevante læringsmiljøer.

Samarbejdet bidrager til, at eleverne lærer mere og får større kendskab til samfund og foreningsliv

Læring, trivsel og motivation Åben skole giver eleverne mulighed for at lære andre steder, sammen med andre fagligheder og på nye måder. Gladsaxes skoler har i mange år haft gode traditioner for at bruge lokalmiljøet som læringsmiljø og samarbejde med sportsforeninger, det lokale bibliotek og mange flere. Når vi for eksempel samarbejder med Dyrup eller Novozymes, får eleverne mulighed for at arbejde med konkrete problemstillinger fra den virkelige verden og får samtidig forklaret fagligt stof i en meningsfuld kontekst og af dygtige fagprofessionelle.

Med åben skole inddrages lokalsamfundet altså i skoledagen på en måde, der understøtter elevernes læring, trivsel og motivation.

Eleverne oplever større variation i skoledagen, og undervisningen differentieres, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau.

Aktive medborgere I Gladsaxe Kommune lægger vi mange ressourcer i samarbejdet mellem skolerne og det lokale foreningsliv og erhvervsliv. Blandt andet varetager Gladsaxe Basketball Klub en række forløb i idrætstimerne på forskellige skoler,

22

Novozymes har budt ind med en lektion om svampe på Vadgård Skole og en om biotech på Skovbrynet Skole, og Dyrup har stillet deres faciliteter til rådighed for elever fra Mørkhøj Skole, der skulle løse et konkret problem på en rigtig fabrik.

Kendskab til nærmiljøet og dets tilbud, er med til at gøre eleverne til aktive medborgere. Åben skole udvider elevernes horisont, og de lærer at lade sig inspirere af de muligheder, der er omkring dem.

Som en elev på Vadgård Skole sagde, da vicedirektøren fra Novozymes var på besøg:

”Jeg vil virkelig gerne arbejde hos jer, når jeg bliver voksen.”

23

kd.exasdalg

kd.exasdalg

Gladsaxe Kommune Skoleafdelingen, Læring og Kommunikation Rådhus Allé 7 2860 Søborg gladsaxe.dk/fremtidens_skole Telefon: 30 54 07 77 Mail: bkdkha@gladsaxe.dk