Professionelle læringsfællesskaber - De fagprofessionelles samarbejde om matematikundervisningen For at realisere de konkrete handlinger og mål, som vi peger på i denne handleplan, bliver det essentielt, at der på skolerne er fokus på, hvordan kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning kan bidrage til at udvikle matematikundervisningen og elevernes læring. Kompetenceudvikling handler om at sikre en løbende og vedvarende skabelse af ny viden til de fagprofessionelle (de faglige ledere, matematikvejlederne og matematiklærerne) om, hvad der bidrager til god matematikundervisning. Kapacitetsopbygning handler om, hvordan denne viden mest efektivt kan bringes i spil og organiseres mellem de fagprofessionelle på de enkelte skoler, så den skabte viden bliver realiseret i matematikundervisningen. Dette perspektiv på, hvordan man kan øge elevernes læring gennem tæt samarbejde mellem alle skolens professionelle aktører, benævnes også i organisationsforskningen som opbygningen af professionelle læringsfællesskaber (PLF).
Hvorfor professionelle læringsfællesskaber? Nyere forskning på området understøtter vigtigheden af en deprivatisering af selve undervisningsopgaven og et stærkere samarbejde mellem lærerne og skoleledelsen om udviklingen af den gode matematikundervisning20. Ved udveksling af viden, erfaring og støtte bliver de fagprofessionelle dygtigere, og elevernes læring øges. Dette kalder på et tæt og professionelt kollegialt samarbejde, hvor eksempelvis matematiklærerne er sammen om både planlægning, evaluering og udvikling af matematikundervisningen. Danmarks lærerforening har tilbage i 2002 formuleret et professionsideal, herunder særligt fremhævet samarbejdsevnen som noget helt afgørende: ”Læreren vil indgå ligeværdigt og loyalt i samarbejde med kolleger og påtage sig medansvar for fælles faglig og pædagogisk refeksion og udvikling”21.
20 DuFour & Marzano, 2015 s. 30 ff., Hargreaves & Fullan, 2016, s. 137 ff., Albrechtsen 2015, s. 12 ff. 21 For inspiration til flere typer af kvalitative datakilder til brug ved evaluering, se Andersen (2004), s. 89 ff. og Madsen (2006), s. 67 ff.
