Gi' LOS Marts 2003

NR. 1 • 10. ÅRGANG • MARTS 2003

Gi‘ LOS

Kommentarer til kulegravningsrapporten Nyt fra LOS Undervisningen bedre end DPU påstår Ballade i Ribe Amt DPU-rapporten - snik snak eller LOS,videnskab medlemmerne og SL

Gi’ LOS • 1-2003 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER OG SKOLE- BEHANDLINGSTILBUD

Leder S

å kom den endelig - den længe ventede ”Rapport fra arbejdsgruppen om kulegravning af private opholdssteder og botilbud”. Meget ”kulegravning” er det nu ikke blevet til - mere en overordnet stillingtagen til lovgrundlaget, Socialministeriets vejledning og vejledningen fra KL og Amtsrådsforeningen. Men en undersøgelse og stillingtagen til den store forskel, der er i amternes praksis og i de lokale retningslinier, er det ikke blevet til. I stedet er fokus i undersøgelsen blevet drejet mod styring af udgifterne - læs her: hvordan kan der spares mest muligt - på vores område. Og føles nærmest beskæmmende, fordi det er stik mod de udmeldinger socialminister Henriette Kjær tidligere er kommet med. Og stik imod hvad parterne på dette ”brogede marked” havde ønsket. Igen kan vi konstatere, at det er de mest udsatte børn, unge og voksne i Danmark, der må lægge ryg til, - selv når opholdsstedsområdet skal kulegraves. Vupti flyttes fokus fra, hvordan der kan skaffe de bedst mulige rammer til at tage sig af denne gruppe mod hvordan man kan styre økonomien. Der er overhovedet ingen, der kan være i tvivl om, at antallet af børn og unge, der har behov for professionel hjælp og døgnbehandling er stigende. Dette påviste LOS allerede sidste år - og ingen modsagde os. OG der er overhovedet heller ingen tvivl om, at der ikke i dag findes bæredygtige alternativer til den døgnbehandling, der foregår i dag. Dette betyder ikke, at det udviklingsarbejde der foregår i dag er nytteløst - overhovedet ikke. Men

Gi’ LOS • 1-2003

der er ikke fundet relevante alternativer til den indsats, behandling og involvering, der foregår på døgnbehandlingsstederne. Og det betyder ikke, Jens Hedemand, at en langt tidligere indsats over formand for LOS for de truede børn er unødvendig. Vi kan bare ikke sidde og vente på, der dukker alternativer og ”tidlig indsats modeller” op uden at der bliver taget vare på de børn, unge og voksne, der lige nu har hjælpebehov. Og slet ikke med den begrundelse, at vi skal styre omkostningerne på anbringelsesområdet. Det er slet og ret umenneskeligt at tabe børn på gulvet med henvisning til udgiftsstyring. Endelig kunne en af de helt enkle muligheder for at ”styre udgiftsniveauet” være i langt højere grad at bruge opholdsstederne - de er beviseligt langt billigere end de offentlige pladser. Til sidst undrer vi os i LOS over, hvordan man i Amtsrådsforeningen til stadighed kan undslå sig fra at se på de konkrete vilkår opholdsstederne har og udelukkende forholde sig til det overordnede - på trods af den massive opsamling af problemstillinger, der foreligger. Derfor vil LOS fortsætte sit politiske arbejde for at få løst alle de fremførte urimelige forhold - forhold, der alle på sin måde vanskeliggør at opholdsstederne, kan fortsætte det gode pædagogiske arbejde. 

Læs i dette nummer

Side16

Side17

Side18

Nyt fra LOS: - Jura-nyt - Takster for undervisning

I gang med standardbeskrivelsen

Kommentarer til kulegravningsrapporten

Det rigtige sted til de rigtige penge

Ministeren i samråd om rapporten

Undervisningen bedre end DPU påstår

DPU-rapporten - snik-snak eller videnskab

Ministerbesøg på Nord-Bo

Undervisningsministeren tavs om undersøgelse

Kommentar: Det er ikke videnskab

HVB - opholdssted på svensk

Debat

Boganmeldelse

Side 4

Side 32

GI‘ LOS • NR. 1 • 10. ÅRGANG • MARTS 2003

Forside: Ulla Tørnæs på Nord-Bo Foto: Allan Nørregaard

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard 86 76 04 16 Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, 4. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. maj 2003

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2003

N Y T

F R A

L O S

Landsmøde og generalforsamling den 5. - 6. maj 2003 Lærerkursus - juni Kursustidspunktet ændret Skoleudvalgets kursus for skoleledere og lærere m.fl. i juni 2003 er blevet fremrykket til fredag lørdag den 13. og 14. juni. Flytningen har også haft til følge, at kursusstedet er blevet ændret til: Hotel Comwell Middelfart. Kursusprogrammet udsendes ultimo februar/primo marts. Der er kun plads til 80 deltagere, så hurtig tilmelding anbefales, idet optagelse på kurset vil foregå efter ”først-til-mølleprincippet”. 

Rabat på biler og busser LOS er ved at lave en aftale omkring rabat på biler og busser for medlemmer af LOS. I første omgang er vi ved at lave en aftale med firmaet Nellemann, der dækker Ford og Fiat. Aftalen ventes at være på plads, når bladet er på gaden. 

Hjemmesiden Der er fortsat en stigning i antallet af besøgende på LOS’ hjemmeside. I uge 9 blev LOS’ hjemmeside besøgt i alt 1564 gange. Der er flest besøg mandag til torsdag mellem 9 og 15. 

Tegninger til Gi' LOS Gi' LOS søger tegninger lavet af anbragte på opholdssteder eller elever på skoletilbudene. Tegninger, der bringes i bladet, honoreres med 200 kr. 

Gi’ LOS • 1-2003

Programmet for landsmødet er ved at være klar og udsendes i løbet af marts. Landsmødet afholdes igen i år på Vingstedcentret. Som sædvanlig vil der være en lang række faglige workshops at vælge mellem. Desuden kommer socialminister Henriette Kjær samt en række folketings-, amtsog kommunalpolitikere, der skal give deres bud på udviklingen omkring grundtakstfinansieringen. På andendagen vil der om eftermiddagen som noget nyt parallelt med generalforsamlingen blive arrangeret et møde for medarbejdere på opholdssteder, botilbud og dagbehandlingstilbud. Her vil de få lejlighed til at diskutere LOS’ medarbejdercharter samt oprettelsen af et medarbejderudvalg i LOS. Vi håber, at rigtig mange ledere og medarbejdere vil blive og deltage i de respektive fora tirsdag eftermiddag. 

Medarbejdercharteret Ud over den udsendte rettelse til bilaget, har vi desværre opdaget en fejl i selve charteret. 2. påskedag er faldet ud som søgnehelligdag. Det betyder at søgnehelligdagstimerne skal forhøjes med 7,4 timer. Da 2. påskedag altid er en mandag gælder det både for dem, der regner med et gennemsnitligt tal for søgnehelligdagstimer og det konkrete tal for 2003. Der er lagt en rettet udgave af charteret op på hjemmesiden, både på medlemssiden og under nyheder. 

KABU-konference den 28. april 2003 Socialministeriet og KABU inviterer til KABU-konference i Kolding den 28. april 2003. På KABU-konferencen vil Socialministeriet bl.a. offentliggøre de prioriterede temaer, der skal arbejdes videre med i KABU. Yderligere information om konferencen kan ses på www.kabuprojektet.dk. Herfra er det er også muligt at tilmelde sig en nyhedsmail under "nyhedsbreve" og få tilsendt konference-info automatisk.  Medlemstal: LOS har nu 574 medlemmer.

N Y T

F R A

L O S

Kommende kurser 7. april

Tema-dag ”Indadvendte, psykisk syge børn og unge” • Hvad kendertegner den børne- og ungegruppe? • Hvilke behov har de - og hvad skal de specielt have hjælp til? • Hvordan arbejder vi i et pædagogisk miljø med stille, indadvendte, psykisk syge, selvmordstruede børn og unge? Oplæg v/ børnepsykiater Bjarne Nielsen samt opholdsstedsledere Torben og Lone Færch. Debat mv. Arrangør: Børne-Unge-udvalget i LOS Kurset er primært for opholdssteder under §.49 (børn og unge) Sted: Fangel Kro og Hotel, Odense S. Kl. 9-15.30

7. april

”I gang” - kursus for nye/kommende opholdssteder Gennemgang af de økonomiske, juridiske, personalemæssige forhold v/ jurist Karin Høier Jensen, LOS Revisor Lauge Schmidt og Geert Jørgensen, LOS Sted: Fyn, Kursussted meddeles senere

9. april

”Kom i gang med standardbeskrivelsen for opholdssteder for børn og unge” Om LOS’s vejledning og skabelon for beskrivelsen af det socialpædagogiske tilbud, og opholdsstedets virksomhed. v/ psykolog Knud Erik Pedersen Sted: Fangel Hotel og kro, Odense S.

14. maj

”Kom i gang med standardbeskrivelsen for botilbud for voksne” Om LOS’s vejledning og skabelon for beskrivelsen af det socialpædagogiske tilbud, og botilbuddets virksomhed. v/ psykolog Knud Erik Pedersen Sted: Enten Kolding eller Holbæk.

22. maj

6. juni

13.-14. juni

Lærerkursus Kursusprogrammet udsendes primo marts. Der er kun plads til 80 deltagere, så hurtig tilmelding anbefales, idet optagelse på kurset vil foregå efter ”først-til-mølle-princippet”. Sted: Hotel Comwell, Middelfart

Juni (Ej datofastsat endnu)

Afvikling og pension - en gennemgang af forholdene omkring pension, generationsskifte og afvikling, v/ jurist Karin Høier Jensen og Revisor Lauge Schmidt.

Gi’ LOS • 1-2003

N Y T

F R A

L O S

Jura - nyt Af Karin Høier Jensen Lønsumsafgift iden sidste orientering : Det er endnu ikke afklaret, om der er mulighed for at få ændret ved den udbredte praksis, at skoletilbud er lønsumsafgiftspligtige. Der foreligger endnu ikke svar fra det konsulentfirma, LOS har forelagt problemstillingen for og der har endnu ikke været mulighed for at føre en ”prøvesag”. Anbefalingen er derfor stadig at lønsumsafgiften afsættes i regnskabet og indregnes i budgetterne. Foreningen Ligeværd har rejst problemstillingen over for nogle politikere, som igen har taget det op med Skatteministeren, men der er endnu ikke nogen afklaring. Der verserer p.t. en sag ved Højesteret, anlagt mod Skatteministeriet af et botilbud for voksne med dagbeskæftigelse/undervisning, om lønsumsafgiftspligten. Disse sager følger vi. Vi har siden sidste orientering fået kendskab til to sager, hvor Told og Skat har rejst krav om lønsumsafgiftsbetaling overfor to opholdssteder. Det ene sted driver intern skole og det andet sted har psykologisk/psykoterapeutisk behandling som en del af opholdsstedets tilbud. Også disse sager følger vi. Så snart der foreligger nyt, vil vi vende tilbage med yderligere orientering.

Medarbejderes betaling for maden i ”spisetræningssituationer” I ”Socialpædagogen” var der i slutningen af sidste år en artikel om, at arbejdsgivere (her offentlige døgninstitutioner) ikke længere kan

Gi’ LOS • 1-2003

kræve betaling af medarbejderne for den mad, som de indtager i pålagte spisetræningssituationer. LOS har rekvireret den kendelse, som artiklen bygger på og vi vender tilbage med en mere uddybende orientering, når vi har haft lejlighed til at læse kendelsen. LOS anbefaler fortsat, at der indgås aftale med medarbejderne om frivillig indbetaling af et månedligt beløb for ”fri kost”. Skattespørgsmålet er nemlig ikke afklaret ved kendelsen, så hvis ikke der betales, bliver medarbejderne beskattet af ”fri kost”. Indtil nu har det bedst kunnet betale sig at indbetale, idet værdien af ”fri kost” indtil nu har været sat højere af skattevæsenet. Derudover er ”indbetalingsmodellen” i forhold til opholdsstedets budget en ”renere” model, idet pengene jo så ”kommer tilbage” til ”Øvrige udgifter”. Botilbud for voksne skattepligt i h.t. Selskabsskatteloven Et medlem har gjort opmærksom på, at der er en problemstilling omkring godkendte botilbuds skattepligt. For opholdssteder for børn og unge, der er organiseret som fonde/ selvejende institutioner, undtaget fra Fondsloven, er det sådan, at de ikke er skattepligtige. Fondsbeskatningsloven finder ikke anvendelse, fordi disse fonde/selvejende institutioner er undtaget fra Fondsloven, og de er udtrykkeligt undtaget for skattepligt i henhold til Selskabsskatteloven, jfr. § 3, stk. 1, nr. 5. For botilbud for voksne ser det imidlertid anderledes ud. De botilbud, der er organiseret som fonde/

selvejende institutioner og som er undtaget for Fondsloven, er heller ikke skattepligtige i henhold til Fondsbeskatningsloven, men de er ikke udtrykkeligt undtaget i Selskabsskatteloven. Der er kun nævnt opholdssteder for børn og unge. Det skyldes nok, at botilbud for voksne, godkendt i henhold til Serviceloven, er et forholdsvis nyt begreb og derfor ikke er ”nået” at komme med i Selskabsskatteloven, men det ændrer jo ikke ved lovens formulering. Det er endnu ikke afklaret, om botilbud kan ”komme ind under” undtagelsen for børn og unge. Vi har ikke kendskab til botilbud, der er undtaget fra skattepligt i henhold til Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5. Det er heller ikke vores umiddelbare forventning, fordi loven så udtrykkeligt nævner opholdssteder for børn og unge, men vi det er vores opfattelse, at det skal forsøges - altså at man overfor skattevæsenet gør gældende, at botilbud for voksne, godkendt i henhold til Serviceloven og drevet som fonde/selvejende institutioner undtaget fra Fondsloven, er skattefritagne på linie med opholdssteder for børn og unge. Vi vil meget gerne høre fra evt. steder, der er undtaget og orienteres om evt. sager. LOS vil nu gøre Skatteministeren opmærksom på problemstillingen og foreslå en lovændring, sådan at botilbud for voksne også undtages for skattepligt. Busser - Blå/hvide beviser Der har været nogen uklarhed om reglerne for nedstolede busser, blandt andet har der været usikkerhed om de såkaldte blå og hvide beviser, kørsel i udlandet og andet.

N Y T

LOS har undersøgt spørgsmålene og her er en orientering : Først skal præciseres : Denne orientering omhandler kun de nedstolede busser, altså dem til maksimalt 9 personer inkl. fører, som kan køres med kørekort kategori B (lille kørekort) af medarbejderne. For egentlige busser gælder andre regler, som ikke gennemgås her. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der skal erhverves blå eller hvide beviser, så viser det sig at være afgørende, hvad der præcist er anført i bilens registreringsattest. Hvis der på registreringsattesten under ”Art” står: ”personbil” og lige til højre for under ”Anvendelse” står: ”særlig anvendelse” og der ikke ovenover i feltet ”Godkendelse, udstyr m.v.” står: ”Flere udførsler”, skal chaufføren ikke have blå eller hvidt bevis. Der skal heller ikke være fartskriver i bussen. Bussen kan føres med lille kørekort, førerens alder har ingen betydning og der må køres i Danmark og udlandet som hidtil. (Der kan i feltet ”Godkendelse, udstyr m.v.” stå: ”synsfri sammenkobling, konstruktive ændringer, dispensation, læssebagsmæk eller lignende”. Det har ingen betydning for denne vurdering). Hvis der i registreringsattesten står ”stor personbil” og ”flere udførsler” skal der kvalifikationsbeviser til, hvis man skal køre i udlandet eller uden for en radius af 50 km fra opholdsstedet/botilbuddet. Ved kørsel i udlandet vil der i øvrigt også være andre krav. Bilen kan MÅSKE omregistreres til personbil til særlig anvendelse. Tjek med bilinspektionen evt. Hvis der står personbil, særlig anvendelse og flere udførsler, er

attesten måske forkert/kan måske omregistreres. Hvis der står stor personbil, særlig anvendelse og ikke noget om flere udførsler er den måske også forkert/kan måske omregistreres. Husk i øvrigt, at de afgiftsfri busser kun er til befordring af de anbragte/beboerne - bussen må ikke anvendes til indkøb eller lignende. Busser - afgiftsfritagelse I fortsættelse af tidligere orientering: Der verserer stadig en sag for Landsskatteretten (tidligere omtalt). Der har været holdt såkaldt mundtlig forhandling, hvor der var stor forståelse fra embedsmandens side, men også en henvisning til den praksis, der er udviklet, nemlig at det ikke er ligetil at få afgiftsfritagelse - langt fra. Indstil-

F R A

L O S

lingen til retten fra embedsmanden er afslag i den konkrete sag. LOS har bedt om deltagelse i retsmødet. Dato for mødet er endnu ikke fastsat. Så situationen er uændret - der er stor forskel på de forskellige regioners praksis, men den overvejende praksis synes at være, at der meddeles afslag. Når der foreligger nyt, vil ny orientering blive udsendt. 

Gi’ LOS • 1-2003

N Y T

F R A

L O S

Takster for - lovgrundlag, visitations Af Flemming Jensen

ver for sekretariatet bliver der ofte rejst spørgsmål om taksterne for den undervisning, der finder sted i dagbehandlingstilbud og interne skoler. Spørgsmålene tager i næsten alle tilfælde udgangspunkt i forståelsen af begreberne § 20, stk. 1 - og § 20, stk. 2-undervisning i folkeskoleloven, og ikke sjældent hænger det sammen med, at kommunen som overenskomstpartner stiller krav om, at skoletilbuddet skal betragtes som et såkaldt § 20, stk. 1-tilbud. Lovgrundlag De omtalte paragraffer er medtaget i Lov om Folkeskolen, og for fuldstændighedens skyld gengives hele § 20 herunder: § 20 Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 2. Uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner påhviler det dog amtskommunen at indrette og sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til amtsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1. Det

Gi’ LOS • 1-2003

samme gælder børn, der henvises til specialpædagogisk bistand, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2 nævnte karakter kan endvidere oprettes i kostskoleform. Stk. 4. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret. De paragraffer, der er henvist til i foranstående, har følgende indhold: § 21, stk. 1: Kommunalbestyrelsen foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved amtsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 2, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en amtskommunal foranstaltning. § 22, stk. 5: En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 1, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever anbragt i an-

bringelsesstedet til specialundervisning i anbringelsesstedet. § 22, stk. 6: Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan på tilsvarende vilkår som anført i stk. 5 henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk.2, i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted for børn og unge. Ansvaret for undervisningen - visitation Af foranstående citater kan bl.a. følgende udledes: Udgangspunktet er, at kommunen har ansvaret for undervisning af alle børn, der bor eller opholder sig i kommunen. Kommunen kan dog henvise elever, der har behov for vidtgående specialundervisning ved amtsrådets

N Y T

F R A

L O S

undervisning kompetence, problemfelter foranstaltning, således at ansvaret for undervisningen herefter påhviler amtsrådet. Kommunens/amtskommunens henvisning af elever til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, fx en intern skole, er en såkaldt ”kan-bestemmelse”, og det er i alle tilfælde forudsat, at der bliver indgået en undervisningsoverenskomst mellem kommunen/amtskommunen og dagbehandlingstilbudet / anbringelsesstedet. I de tilfælde, hvor en kommune henviser en elev til specialundervisning ved amtskommunens foranstaltning (§ 20 stk. 2-undervisning), skal kommunen betale et takstbeløb (grundtakst) til amtskommunen, som i 2003 er 176.295 kr. pr. år. Økonomi - budget - takst Undervisningsministeriet har i vejledning nr. 83 af 10/06 1999 (”Vej-

ledning om indgåelse af overenskomst om undervisning mellem kommuner/amtskommuner og dagbehandlingstilbud / anbringelsessteder”) redegjort nærmere for en række væsentlige forhold i samarbejdet mellem kommuner/amtskommuner og pgl. skoletilbud, herunder reglerne for udarbejdelse af budget. Efter vejledningens anvisninger skal budgettet indeholde følgende poster: • Lønudgifter til leder, lærere og medarbejdere i øvrigt • Eventuelle administrative udgifter, der ligger ud over lønnen til lederen • Lokaleudgifter • Udgifter til undervisningsmaterialer • Ekskursioner og lejrskoler • Anden undervisningsrelateret indsats • Eventuelle befordringsudgifter På baggrund af det godkendte budget beregnes taksten for undervisning pr. år ved division med antallet af elever. LOS' skoleudvalg gennemførte i foråret 2002 en spørgeskemaundersøgelse blandt alle interne skoler. I alt 51 interne skoler besvarede spørgeskemaet, hvilket svarer til ca. 57% af de adspurgte. Det fremgik af undersøgelsen, at den årlige gennemsnitstakst for undervisning i de pågældende interne skoler i 2002 var 178.092 kr. (14.841 kr. pr. måned). Problemfelter På trods af de klare regler for, hvor-

dan budgettet skal udarbejdes, opstår der desværre ikke sjældent problemer, når kommuner - og det drejer sig om både skolekommuner og betalingskommuner - skal godkende takstbeløbet. Det gælder i særlig grad, når takstbeløbet overstiger den før omtalte grundtakst på 176.295 kr., som en kommune skal betale, når en elev henvises til specialundervisning ved amtskommunens foranstaltning. Mange kommuner har fejlagtigt den opfattelse, at dagbehandlingstilbud/interne skoler vil kunne ”dikteres” den takst, som gælder i afregningen for § 20 stk. 2-undervisning mellem kommuner og amtskommuner. Der er i denne sammenhæng grund til at fastslå, at undervisningen i dagbehandlingstilbud og interne skoler ikke umiddelbart er ”bundet op” på hverken § 20, stk. 1 eller § 20, stk. 2, men derimod § 20, stk. 3 (jf. foranstående). Dagbehandlingstilbud og interne skoler er private udbydere af undervisning og kan som sådanne selv fastsætte prisen for deres undervisning - naturligvis under iagttagelse af de beskrevne regler for budgetudarbejdelsen. Det skal dog også understreges, at kommuner og amtskommuner naturligvis har retten til at fravælge den undervisning, som tilbydes - fx hvis man finder prisen for høj. Der er imidlertid en anden problemstilling, der knytter sig til takster, som overstiger de nævnte 176.295 kr. - og det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at det gælder de fleste - for efter de gældende regler er det faktisk sådan, at det i u

Gi’ LOS • 1-2003

I gang med Stan

t disse tilfælde er amtskommu-

nen, der som medfinansierende instans konkret kan beslutte, hvor undervisningen skal foregå. Tilsyneladende er det en mulighed, som lige nu kun udnyttes meget få steder, idet det som regel er den kommunale PPR, som visiterer eleverne til undervisning i dagbehandlingstilbud og interne skoler. Dagbehandlingstilbud fakturering Afslutningsvis skal omtales, at dagbehandlingstilbud - også i enkeltstående tilfælde interne skoler - ikke sjældent mødes med krav fra betalingskommunen om, at undervisningstaksten skal opdeles på 2 fakturaer - en for ”ren” undervisning og en for behandling. Da bestemmelserne i vejledning i nr. 83 på dette punkt ikke forekommer at være helt klare, har spørgsmålet været forelagt KL (Kommunernes Landsforening). Herfra anbefales det i alle tilfælde at imødekomme ”kundens” ønsker/krav om faktureringsform. Måske bliver faktureringen til de enkelte kommuner derved forskellig, men det vigtigste må vel trods alt være, at pengene ”kommer hjem” - uanset om de afsendes fra én eller to kasser. 

Gi’ LOS • 1-2003

LOS har nu udarbejdet sin ramme for en systematisk beskrivelse af opholdsstedernes indsats. Der foreligger vejledninger for både børn og unge-området og for voksenområdets botilbud. Senere vil undervisningsdelen/ skoleområdet blive dækket ind Af Knud Erik Pedersen

ursusdagene ”Kom i gang med Standardbeskrivelsen” har haft til formål at inspirere deltagerne til at gå hjem og starte processen på deres opholdssted. En proces, der kræver, at opholdsstedets personale får drøftet, diskuteret og formuleret, hvad stedet står for, lægger vægt på og vil forpligte sig til (at prøve på) at leve op til. Der har stort set været fyldt op (16 deltagere) på de 13 inspirationsdage, der ind til nu har været holdt forskellige steder ud over landet. Og det er indtrykket, at inspirationen er lykkedes. De første færdige beskrivelser er nu modtaget i sekretariatet. I det følgende vil jeg fortælle lidt om vores erfaringer fra disse kursusdage og lægge op til efterspillet: Opholdsstedernes færdiggørelse af standardbeskrivelsen. LOS har arbejdet med kvalitetstænkningen gennem mere end 3 år, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af pjecen: ”Kvalitet i anbringelsen - samarbejdet mellem kommuner og opholdssteder”, udgivet af KL og LOS i fællesskab i 1999. I forbindelse med overgangen til finansiering ud fra grundtakstmodellen og ændrede procedurer har amterne stillet øgede krav til opholdsstedernes skriftlige præ-

sentation af deres virksomhed. Der gælder ikke fælles, ensartede retningslinjer fra amtsrådsforeningen; der er endda stor variation i amternes krav. LOS´ model er dog kendt af og modtaget positivt i de fleste amter. Det betyder, at kursusdeltagerne har set standardbeskrivelsen som et reelt værktøj, der kan hjælpe dem på vej. Formandens udspil på Landsmødet i 2002 (se formandsberetningen i Gi´ LOS nr. 2, 2002, s. 14) understregede også, at LOS satser alvorligt på, at alle medlemmer får sig beskrevet. Blandt de centrale diskussionspunkter på kurserne skal nævnes: Hvem er standardbeskrivelsen beregnet for, hvem er målgruppen ? Her har vi valgt i første omgang at sigte på ”de professionelle”, altså embedsværket i amter og kommuner. Teksten bliver for tung og omfattende for de primære brugere, beboerne og deres pårørende. De må tilgodeses med skriftligt materiale af anden vej. Målgruppebetegnelserne har været drøftet indgående. Der er for overskuelighedens og forenklingens skyld ønsket en fælles målgruppeliste for børn, unge og voksenområderne. Det er væsentligt, at der bliver så stor entydighed og dækning i målgruppekategorierne som muligt. Derfor er der løbende blevet justeret på listen, der nu omfatter i alt 15 forskellige betegnelser for målgrupper under LOS. Balancen har været søgt i at undgå rent kliniske diagnoser (hvilket ville spille definition og faglighed i skødet på psykiatere og psykologer), undgå uklare hverdagsvendinger, men finde rimeligt stringente og socialpædagogisk genkendelige betegnelser. Da der er bundet meget identi-

ndardbeskrivelsen? tet i ”navngivningen” af beboerne, har der udspillet sig meget intense diskussioner af dette på kurserne. På den ene side må vi respektere, at enhver anbringelse/social foranstaltning har bund i ”en uønsket tilstand”, som ønskes ændret, og på den anden side må vi respektere beboeren som helt menneske med ressourcer og talenter. Diagnosen betegner kun ”fejl og mangler”, det afvigende, mens hjælpeindsatsen må tage afsæt i såvel ”solsiden” (ressourcerne) som ”skyggesiden” (problemerne). Nogle har været bekymrede for at blive fanget af en striks målgruppeafgrænsning. Bange for en rigid administration, der ville afskære dem fra at tage en beboer-kandidat ind med begrundelsen: Det falder ikke inden for Jeres godkendte målgruppe! Og det kan sikkert forekomme, men må som nu stå sin prøve i forhold til en argumentation, der for begge parter lever op til en ansvarlighed for en fagligt begrundet matchning af problemstilling og opholdsstedets tilbud - med spillerum for fleksibilitet og stadig mulighed for udvikling af opholdsstedets rummelighed og faglighed. Og der er jo stadig mulighed for at arbejde med en flerhed af målgrupper, hvilket mange opholdssteder direkte tilstræber. ”Hvad er en typisk god dagligdag på Jeres opholdssted ?” - lyder udfordringen til med egne ord, at give et bud på opholdsstedets hverdagsliv. Denne udfordring er blevet engageret modtaget. Nogle har taget temaet op på den måde, at alle medarbejdere op til en personaledag er blevet bedt om at skrive deres version ned og dele den med kollegerne. Ved på denne måde at lægge bidragene sammen, har man

fået et fyldigt grundlag at redigere en fælles fortælling ud fra. Faseopdelingen af anbringelsesforløbet har givet en god struktur for beskrivelsen. Mange er blevet sporet ind på, at genopdage indforståede ”selvfølgeligheder” ved at gennemgå forløbet kronologisk. F.eks.: ”Indslusningsfasen” (med vejledningens angivne temaer) blev man først rigtigt klar over vægten af, da der skulle sættes ord på. ”Det er da bare noget vi gør uden sådan at tale om det”. Lidt lige som husmoren, der mest får opmærksomhed ved det, der skærer negativt i øjnene: Støv der ikke er fjernet, maden der er 5 minutter for sent på bordet o.l. Mens hendes hestearbejde i øvrigt ”ikke er noget man snakker om”. Her er det meningen, at der skal sættes fælles ord på det, man gør: at praksis foldes ud og ”i-tale-sættes”. Oven i købet på skrift. Offentliggørelsen af standardbeskrivelserne, evt. på LOS' hjemmeside/database, har for nogle været bekymrende. Skal naboer f.eks. kunne finde målgruppebetegnelserne over nettet og møde belastende/stemplende betegnelser

for ”vores børn” der ? Dette punkt må behandles nærmere i LOS, mener jeg, selv om der jo principielt allerede nu er offentlig adgang til oplysningerne om hvert enkelt opholdssted (offentlighed i forvaltningen). Måske er det ikke hele standardbeskrivelsen, der skal lægges åbent ud på nettet. Jeg tror, det var de væsentligste ting at nævne. Mht. den videre proces, tegner der sig følgende hængepartier: Standardbeskrivelserne må være fyldestgørende for at kunne tjene deres formål. Det betyder, at der må sikres en vis ensartethed og dækning i beskrivelserne, hvis de skal kunne gælde som LOS´ systematiske oplysninger. Det betyder dels, at der kan være behov for en ”sparring” til opholdssteder, der har svært ved at få færdiggjort deres beskrivelser. I foråret arrangerer vi de første kurser omkring standardbeskrivelser på voksenområdet. Og der vil fortsat blive udbudt inspirations-kurser på børn og unge-området, så længe der melder sig interesserede. 

Konsulentbistand Jeg kan tilbyde mig som konsulent og give feedback og vejledning, hvis man er gået i stå med processen. Det betyder, at jeg vil kunne melde tilbage med respons på tilsendt materiale - om ønsket ved direkte fremmøde på opholdsstedet eller via e-mail. Mit honorar er: 680 kr. i timen (taksten for kliniske psykologer). Desuden mener jeg, at det er nødvendigt, at der foretages et gennemsyn af de indsendte standardbeskrivelser, der sikrer en vis ensartethed og systematik i mate-

rialet, før det lægges ud på nettet. Denne ”revision” af de fremsendte standardbeskrivelser vil jeg evt. også kunne påtage mig. Knud Erik Pedersen, mag. art., specialist i psykoterapi og supervision Henrik Thomsensvej 15 3460 Birkerød Tlf: 45 81 63 04 e-mail: solknud@mail.tele.dk

Gi’ LOS • 1-2003

K ULEGRAV N I N G

Kommentarer til ”Rapport fra arbejdsgruppen om kulegravning af private opholdssteder og botilbud” Af Geert Jørgensen Sammenfatning ndervejs i arbejdet er fokus tilsyneladende flyttet fra regler og praksis til udgiftsstyring. Rapporten forholder sig overordnet til lovgrundlaget, Socialministeriets vejledninger og KL/Amtsrådsforeningens vejledninger, og stort set ikke til amternes praksis og lokale retningslinier. Dette er et markant skift i forhold til de udmeldinger socialminister Henriette Kjær tidligere er kommet med overfor Folketingets Socialudvalg, pressen, LOS, Børnesagens Fællesråd m.fl.. Det er beklageligt, at det for LOS såvel som andre høringsparter med dette skift ikke klart har fremgået på hvilket grundlag interessenternes respektive skriftlige bidrag til arbejdet ville blive vurderet og anvendt. Rapporten indeholder såvel positive som negative udmeldinger i forhold til den kritik af amternes praksis, der fra flere sider er rejst. Rapporten konkluderer, at lovgrundlaget er rigtig godt, men at det sine steder er uklart, hvilket kan give anledning til problemer. Tilsyneladende har arbejdsgruppen vægtet den gode stemning og ønsket om konsensus højt. I hvert fald bruger man rigtig mange steder udtrykket ”i udgangspunktet”, og undlader at komme nærmere ind på, hvad der ikke er omfattet af ”udgangspunktet”.

Udvalgte punkter set fra LOS’ side På plus-siden Rapporten åbner op for at dispen-

Gi’ LOS • 1-2003

sere for kravet om selvstændige juridiske enheder. Rapporten udtrykker forståelse for, at opholdssteder og botilbud skal kunne honorere medarbejderne for en særlig indsats eller særlige kvalifikationer, og ”konstaterer”, at der i regelgrundlaget er mulighed herfor. Rapporten foreslår, at der ses nærmere på fastsættelsen af ejendomsudgifterne. Rapporten foreslår, at forholdene omkring det pædagogiske tilsyn uddybes i vejledningen fra ARF/ KL. Rapporten foreslår at der etableres en kontaktgruppe eller dialogforum med det formål at opsamle viden og erfaring om praksis. På minus-siden Rapporten viser ringe grad af forståelse for at drift af privat virksomhed, specielt i formuleringerne omkring overskud, hensættelser og ledig kapacitet (finansiering af tomme pladser). Rapporten forholder sig ikke til, at størstedelen af amterne ikke bruger vejledningernes ”udgangspunkter” som et udgangspunkt for en individuel vurdering men som en regel. Rapporten forholder sig på trods af sit udgiftsfokus overhovedet ikke til, at de private tilbud i gennemsnit er langt billigere end de tilsvarende offentlige. Det er uklart hvorledes der kan dispenseres fra kravet om at hver enkelt del af et samlet tilbud skal være en selvstændig juridisk enhed. Ønsket om udelukkende at ville acceptere fonde, vil være en

begrænsning i forhold til regeringens ønske om at støtte op om iværksættere, samt risikere at begrænse viften af tilbud. Gennemgang af rapporten Skiftet i formålet med arbejdsgruppens arbejde I kommissoriet for arbejdsgruppen om kulegravning af de private opholdssteder og arbejdsgruppen om gennemgang af særlig støtte-området for børn og unge fremgår det indledningsvis: "Regeringen og de kommunale parter er enige om, at der skal gennemføres et serviceeftersyn af eksisterende regler og praksis i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med de private opholdssteder for børn og unge. I denne sammenhæng skal de tilsvarende regler for opholdssteder for voksne tillige vurderes. Samtidig er der enighed om, at der er behov for et mere visionært og fremadrettet kig på fremtidens behov for anbringelser på børn og ungeområdet. Både i forhold til den generelle indsats over for de svagest stillede børn og unge og set i forhold til den økonomiske udvikling på området. Der nedsættes derfor to arbejdsgrupper som skal belyse disse spørgsmål. Den ene arbejdsgruppe skal foretage en kulegravning af regler og praksis i forhold til primært de private opholdssteder. Den anden arbejdsgruppe skal foretage en bredere analyse af den særlige støtte til børn og unge og herunder se på årsagerne til de stigende forebyggelses- og anbringelsesfrekvenser, samt de sti-

KULEGRAVNING

Rapporten er udarbejdet af KL, Amtsrådsforeningen og Socialministeriet.

gende omkostninger. Arbejdet i de to arbejdsgrupper koordineres løbende og arbejdet skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer på området." Når man efterfølgende læser beskrivelsen af de to arbejdsgruppers opgaver er der, når det gælder arbejdsgruppen om kulegravning af de private opholdssteder, er hovedopgaven, at • Indsamle og analysere oplysninger om amternes grundlag og praksis i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med de private opholdssteder. • Kritisk gennemgå de regler i serviceloven, der har tilknytning til godkendelse og tilsyn med opholdsstedsområdet for både børn og unge og for voksne og de dertil knyttede vejledninger. Desuden nævnes en række forhold, der i den forbindelse skal belyses. Selvom det ikke i opgavebeskri-

velsen for arbejdsgruppen om kulegravning af de private opholdssteder fremgår, at der skal tages et stort hensyn til ønsket om at bremse op i udgifterne på det sociale område, er rapporten præget af dette hensyn. I rapporten ændres formålet med arbejdsgruppen i forhold til kommissoriet. Nu heder det, at arbejdsgruppen om kulegravning af private opholdssteder og botilbud skulle ”… understøtte opbremsningen af udgiftsudviklingen…”1, og at kulegravningen blev aftalt på dette grundlag. I rapportens sammenfatning og konklusioner hedder det videre, at ”Kulegravningens formål har været at bidrage til at understøtte en opbremsning af udgiftsvæksten i socialsektoren, at skabe et bedre grundlag for samarbejdet mellem offentlige myndigheder og de private, samt at overveje behovet for eventuelle ændringer af regelsættene på området.”2 Af dette fremgår det tydeligt, at arbejdsgruppen har skiftet prioritering, og overtaget et af formålene med den anden arbejdsgruppe: Arbejdsgruppen om gennemgang af særlig støtte-området for børn og unge, hvis opgave ifølge kommissoriet er at ”… se på årsagerne til de

stigende forebyggelses- og anbringelsesfrekvenser, samt de stigende omkostninger”. Herved er fokus er flyttet fra regler og praksis til udgiftsstyring. Derved ændres også hele det grundlag som LOS og andre parter, har troet lå til grund for deres respektive bidrag til kulegravningen. Dette er dybt beklageligt. Det forekommer så meget mere bemærkelsesværdigt, da det i rapportens indledning angives, at: ”I forbindelse med forhandlingerne mellem regeringen og de kommunale parter om amters og kommuners økonomi i 2003 var der enighed om, at der grundet det begrænsede økonomiske råderum i de kommende år er behov for en opbremsning af den hidtidige udgiftsvækst. Der var endvidere enighed om at understøtte opbremsningen af udgiftsudviklingen på området gennem en række initiativer på kort og længere sigt. På den baggrund blev det bl.a. aftalt mellem regeringen og de kommunale parter, at der skulle foretages en kulegravning af de eksisterende regler og praksis i forhold til de private opholdssteder for børn og unge og de private botilbud for voksne.”3 Kulegravningen blev oprindelig aftalt i april. Tilsyneladende blev det efterfølgende aftalt endnu en gang, at en kulegravning skulle gennemføres, nu blot på en helt anden baggrund og med et andet formål, og uden at man ændrede på arbejdsgruppens kommissorium. Dette må siges at være en noget usædvanlig manøvre, der med et slag fuldstændig skifter arbejdsgruppens fokus fra praksis og regler, som utallige gange fremført af socialminister Henriette Kjær over u

Gi’ LOS • 1-2003

KULEGRAVNING

t for Folketingets Socialudvalg,

pressen, LOS, Børnesagens Fællesråd m.fl. Her må man spørge sig selv, hvad der har afstedkommet dette skift i fokus på en allerede igangsat kulegravning, og hvorfor man ikke orienterer interessenterne på området herom. Hvad har man forholdt sig til? Umiddelbart kan det undre, at det skulle tage så lang tid fra det sidste møde i arbejdsgruppen og den efterfølgende færdigskrivning til denne rapport kunne godkendes til udsendelse. Især fordi arbejdsgruppen stort set holder sig til at kommentere de overordnede dele af grundlaget, d.v.s. lovgrundlag, ministeriets vejledninger og KL/ Amtsrådsforeningens vejledninger, medens de enkelte amters lokale vejledninger og især praksis stort set ikke kommenteres. Der er dog, når man nærlæser rapporten, nogle generelle og overordnede uenigheder mellem ministeriet og de kommunale parter. Økonomistyringen generelt Med hensyn til ønsket om at benytte kompetencen til godkendelse og tilsyn til at styre (amts)kommunernes økonomi er rapportens konklusion klar: Der er ikke lovhjemmel til at styre opholdsstedernes økonomi af hensyn til amter og kommuners økonomi. Det vil sige at begrundelser for budgetgodkendelser, der henviser til amtslige besparelser, ikke kan anvendes. Der er især to spørgsmål, der trænger sig på, omkring behovet for opbremsning i udgifterne samt ”konkurrencen” mellem private og offentlige anbringelsestilbud. Det ene spørgsmål er udviklingen i

Gi’ LOS • 1-2003

„

Rapporten forholder sig trods sit udgiftsfokus overhovedet ikke til, at de private tilbud i gennemsnit er langt billigere end de tilsvarende offentlige.

„

pladsbehovet, d.v.s. forskellen mellem antallet af pladser og antallet af børn og unge, der vurderes at skulle anbringes. Det andet spørgsmål er sammenhængen mellem pris og kvalitet på de forskellige typer anbringelsestilbud. Når det gælder pladsbehovet tager arbejdsgruppen udgangspunkt i en situation, der nu er fortid. Nemlig at efterspørgslen er større end udbuddet. Dette var allerede ved at vende mens gruppen arbejdede med rapporten, og i dag er antallet af ledige anbringelsespladser højere end i mange år. Dette skyldes primært to ting: Antallet af pladser er steget år for år, især i familieplejen og på opholdsstederne. Tilvæksten har forholdsmæssigt været meget større end børnetallet er steget. Desuden slår besparelserne på anbringelsesområdet nu igennem. Familieplejeforeningerne oplever det mindste antal henvendelser i mange år. Nogle plejehjemsforeninger oplyser, at de endnu ikke har modtaget en eneste henvendelse i år. Antallet af opholdssteder med ledige pladser er det højeste nogensinde. 127 steder i dag mod ca. 100 medio 2002 og ca. 50 medio 2001. Selv de amtslige døgninstitutioner har siden grundtakstreformen for første gang i årevis meldt om ledige pladser.

Man glemmer desuden helt, at opholdssteder og botilbud i gennemsnit er langt billigere end deres offentlige konkurrenter. Serviceniveauet Der er i rapporten nogle hentydninger til det, der tilsyneladende er det store dyr i åbenbaringen, amternes ønske om at styre det man kalder ”serviceniveauet” på opholdsstederne. Det fremgår af rapporten, at dette er betinget af en lovhjemmel, samt at Socialministeriet ikke har taget stilling til dette. Der er efter LOS’ opfattelse ingen tvivl om, at amterne et stykke af vejen bruger deres tilsyns- og godkendelseskompetence til at styre netop ”serviceniveauet” på trods af den manglende lovhjemmel, lige som man også ønsker at minimere risikoen for, at det private område tiltrækker for mange af de dygtigste medarbejdere på området. Vejledningerne og økonomi Rapporten udtrykker desværre en manglende forståelse af begrebet overskud og dets betydning i forbindelse med drift af private virksomheder. Desuden har man en besynderlig formulering omkring Disse forhold vil LOS lægge vægt på i de kommende forhandlinger. Lønfastsættelsen Det er da glædeligt, at arbejdsgruppen er positiv over for, at reglerne giver mulighed for at honorere en særlig indsats. Problemet er blot, at vejledningerne i praksis ikke benyttes som et ”udgangspunkt” men oftest som en regel. Muligheden for at skønne individuelt og konkret udnyttes kun i

KULEGRAVNING

meget beskedent omfang. Desuden er grundlaget for ”udgangspunktet” ofte uklart, eksempelvis fastsættelsen af amternes ”gennemsnitslønninger. Se artiklen fra GI’LOS nr. 3, 2002 ”Løn på opholdssteder” om lønfastsættelsen i Ribe Amt, der påviser en meget stor forskel på lønnen på en konkret amtsinstitution og den udmeldte ”gennemsnitsløn”. Amternes styring efter ”gennemsnitslønnen” kan også give groteske konsekvenser. Som for eksempel en meget lav lønregulering i år eller direkte nedgang i opholdsstedsmedarbejdernes løn i enkelte amter p.g.a. ændringer i sammensætningen af personalet på de amtslige institutioner. Hvis amtet ansætter flere nyuddannede medarbejdere bliver deres gennemsnitlige lønudgift mindre, og dermed reguleres opholdssteder og botilbuds lønpulje negativt. Man kan jo så gætte på, om man også ville se markante stigninger i

„

Det er da glædeligt, at arbejdsgruppen er positiv over for, at reglerne giver mulighed for at honorere en særlig indsats. Problemet er blot, at vejledningerne i praksis ikke benyttes som et udgangspunkt, men oftest som en regel.

„

lønpuljen til opholdsstederne, hvis amterne i stedet fik langt flere erfarne medarbejdere eller måtte afskedige mange nyuddannede, hvorved deres gennemsnitlige lønudgift ville stige markant. Ejendomsudgifterne LOS og foreningens medlemmer har peget på problemer omkring størrelsen af de huslejer, der godkendes i de enkelte amter. LOS hilser derfor en gennemgang af de forskellige huslejemodeller velkommen. Selvstændig juridisk enhed Det er glædeligt, at rapporten peger på muligheden for at bløde op på kravet om at forskellige aktiviteter skal være selvstændige juridiske enheder. Her vil LOS følge op på at få klarlagt hvilke retningslinier, der skal gælde for de enkelte aktiviteter. Organisationsform Rapporten lægger op til, at man efterfølgende vil undersøge hvorvidt man skal gå ind og stille krav om at opholdssteder og botilbud skal organiseres som fond/selvejende institution. LOS vil her fortsat arbejde for, at der er frihed i forhold til hvilken organisationsform man vil arbejde under. Muligheden for en ny form for godkendelse og tilsyn LOS hilser med tilfredshed, at man i rapporten udtrykker sig positivt over for at indgå i drøftelser omkring et system, hvor man i højere ser på sammenhængen mellem pris og kvalitet.

Dialogforum Et af de positive tiltag, der er kommet ud af arbejdet er forslaget om at etablere en kontaktgruppe eller dialogforum med det formål at opsamle viden og erfaring om praksis. LOS forventer at deltage heri. Socialministeriet vil komme med et udkast til en model herfor inden udgangen af marts. LOS hilser dette forsøg på at inddrage dem, der er direkte berørt af regler og praksis velkommen. Vi kommer så på linje med de svenske forhold. Her har den svenske socialstyrelse nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på tilsynet med de private tilbud, og fra starten inviteret områdets interessenter med i dialogen. Det videre arbejde LOS skal den 11.3. holde et møde med Socialministeriet for at diskutere såvel rapporten som forholdene på området. LOS vil naturligvis fortsætte sit politiske arbejde med udgangspunkt i såvel de fra stederne fremførte forhold og de politiske udmeldinger fra såvel socialminister Henriette Kjær som Folketingets Socialudvalg. LOS vil løbende holde medlemmerne orienteret om udviklingen. 

Noter 1 Kapitel 1, 1.1, side 3. 2 Kapitel 1, 1.2, side 7. 3 Kapitel 1, 1.1., side 3.

Gi’ LOS • 1-2003

K ULEGRAV N I N G

Socialministeren:

Det rigtige sted til de rigtige penge Af Dorete Dandanell, journalist

Nu er den med spænding ventede ”Rapport fra arbejdsgruppen om kulegravning af de private opholdssteder” endelig kommet og redaktionen har derfor bedt socialminister Henriette Kjær svare på disse spørgsmål:

år man læser rapporten er det tydeligt, at fokus har skiftet - fra en kulegravning af regler og praksis på området til ”en opbremsning i udgiftsudviklingen” - hvorfor skete dette skifte i fokus undervejs? - Der er ikke sket et skift i fokus men snarer en afvejning af forskellige hensyn. Da jeg i første omgang tog initiativ til en kulegravning af opholdsstedsområdet var det måske nok med udgangspunkt i især

„

Jeg mener abso-

lut ikke, at amterne kan

„

eller skal styre serviceniveauet gennem deres godkendelse. 16

Gi’ LOS • 1-2003

praksis og regler på området. Men ganske kort tid efter at jeg tog dette initiativ kom Finansministeriets rapport om fremskrivning af udgiftsvæksten på det sociale område. Det var derfor naturligt også at få den vinkel med i kulegravningsarbejdet. Ikke redskab for nedskæringer Når rapporten i den grad fokuserer på de stigende udgifter, kan den så bruges som strømpil for udviklingen i pladsbehovet? Eller med andre ord - er der nu grundlag for at skære ned på området? Er rapporten på dette område forældet, da der nu er mange ledige pladser? Selv på de amtslige institutioner melder nu om ledige pladser for første gang i mange år. - Selvom rapporten også har fokus på de stigende udgifter på anbringelsesområdet mener jeg ikke, at den skal ses som en strømpil for pladsbehovet. Jeg mener nærmere, at det skal ses som et udtryk for at tingene skal tænkes sammen. At der også skal tænkes pris og kvalitet på anbringelsesområdet, kommunerne skal ikke bare anbringe på et hvilket som helst dyrt og dårligt sted, men det drejer sig om at

finde det rigtige sted eller den rigtige foranstaltning - for de rigtige penge. Hvad har overrasket dig mest ved rapporten? Eller er den som forventet? - Jeg ved ikke, om der er noget der har overrasket mig, men jeg synes det er positivt, at der trods alt er rigtig mange ting, der fungerer. Som minister ser jeg jo kun alle de sager, hvor der er problemer. Prisen, kvaliteten, serviceniveauet og amterne Hvordan vurderer du nu sammenhængen mellem pris og kvalitet på de forskellige typer af anbringelsestilbud? - Amterne skal ved godkendelse og tilsyn af opholdssteder og botilbud sikre, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet på stederne. Det er således en konkret vurdering i forhold til de enkelte steder. - Når vi taler kvalitet og anbringelse kan jeg faktisk oplyse, at Socialministeriet på børne- og ungeområdet har et igangværende projekt (KABU), der netop har til formål at opsamle yderligere viden om kvalitet i anbringelserne.

K U L E G R AV N I NG Henriette Kjær mener ikke, at amterne kan eller skal styre service-niveauet gennem deres godkendelse og tilsyn.

Amterne ønsker tilsyneladende at styre ”service-niveauet” gennem deres godkendelse og tilsyn, trods manglende lovhjemmel - er du enig i dette? - Nej - helt uenig. Jeg mener absolut ikke, at amterne kan eller skal styre service-niveauet gennem deres godkendelse og tilsyn. Reglerne om godkendelse og tilsyn har helt andre formål - de skal sikre, at opholdssteder og botilbud er egnede anbringelsessteder i forhold til de-

res målgruppe samt sikre, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet på stederne. Dialogforum nedsættes Hvordan vil du følge op på rapporten? - I første omgang vil jeg arbejde videre med rapportens anbefalinger. Det betyder helt konkret, at der vil blive nedsat et dialogforum, som skal opsamle viden og erfaring i problemsager. Her kan man hen-

vende sig, hvis man har problemer med amtets afgørelse. - Jeg vil også se på muligheden for, at der i nogle tilfælde skal kunne dispenseres for kravet om selvstændige juridiske enheder og så vil vi se på organisationsformerne. - Når vi har indhentet noget mere konkret viden og erfaring gennem det nedsatte dialogforum vil jeg naturligvis se på hvilke yderligere initiativer, der er behov for - for at få området til at fungere optimalt. 

Tove Videbæk, Kristelig Folkeparti, formand for Folketingets Socialudvalg:

Ministeren i samråd om rapporten

r du tilfreds med "kulegravningsrapporten"? - Nej, rapporten står ikke mål med de forventninger jeg havde til den. Det er alt for meget amternes og kommunernes holdninger og administrative udmeldinger. Og alt for lidt »praktikernes« problemer, der belyses i rapporten. - Udgangspunktet for undersøgelsen var jo de problemer, som opholdssteder m.v. har i den konkrete, praktiske hverdag i forhold til godkendelse, tilsyn, krav om opdeling af en institution i flere, grundtakstfinansiering, o.s.v. - Det virker, som om fokus er skiftet, fra man begyndte på denne undersøgelse og til der nu ligger en rapport. - Jeg vil på grundlag af rapporten, de svar der er i den, og dem, vi mangler, kalde socialministeren i samråd snarest muligt og stille hende en række spørgsmål om sagen.  DD

- Det virker, som om fokus er skiftet, fra man begyndte på denne undersøgelse og til der nu ligger en rapport, mener Tove Videbæk.

Gi’ LOS • 1-2003

D P U - R A P P O R T

Undervisningen på dagbehandlingstilbud og interne skoler langt bedre end DPU påstår LOS har gennemført en undersøgelse af niveauet hos de elever, der udgår fra interne skoler og dagbehandlingstilbud Af Geert Jørgensen Opsummering ndersøgelsen dokumenterer, at undervisningen på dagbehandlingstilbud og interne skoler tvært imod at være en udskældt fiasko er en succes, der dog fortsat kan blive bedre. Niveauet hos eleverne fra de 72 medvirkende skoletilbud i denne undersøgelse, viser et resultat, når det gælder indlæring hos disse elever, der langt overgår hvad man kunne have forventet. Man kan naturligvis ikke dokumentere hvor de havde stået hvis de ikke havde fået et undervisningstilbud i LOSregi, men skulle have fortsat i det ”almindelige” folkeskoleregi. Men det er min faste overbevisning, at disse børn og unge var ilde stedt uden det højt kvalificerede undervisningstilbud de har modtaget på interne skoler og dagbehandlingstilbud. Her har man forstået at kombinere indsatsen over for deres behandlingsbehov med de udfordringer til deres individuelle kompetencer, der har medvirket til at hjælpe dem videre i deres udvikling. Omvendt er det vigtigt at se nærmere på baggrunden for det stigende antal elever, der ikke får en afgangsprøve og det faldende antal elever, der kommer tilbage til folkeskolen eller lignende skoletil-

Gi’ LOS • 1-2003

bud. Også selv om det ved et nærmere eftersyn viser sig at være tilfældige udsving eller forhold uden for skolernes indsats, der betinger denne udvikling. Undersøgelsen, skolerne og eleverne Undersøgelsens tal skal tages med stor forsigtighed, men giver efter min opfattelse et rimeligt dækkende billede på det reelle niveau hos elever, der har afsluttet deres skolegang på de interne skoler og dagbehandlingstilbud, der har besvaret undersøgelsen. Omvendt kan undersøgelsen ikke bruges til at dokumentere noget som helst om dem, der ikke har besvaret undersøgelsen. Man kan altså ikke udlede noget om hvordan resultaterne er for de samlede skoletilbud. Ligesom man ikke kan udlede noget om undervisningen på de offentlige døgninstitutioner af denne undersøgelse. Når man ser på tallene, skal man være opmærksom på: • At de indbefatter både 20.1 og 20.2 elever • At ifølge PISA-undersøgelsen er 18% af de elever, der forlader folkeskolen funktionelle analfabeter • At så vidt jeg er orienteret, anses dansk og matematikkundskaber svarende til 5. - 6. klasse som et godt resultat for elever, der udgår fra folkeskolens specialklasserækker. • At en eventuel sammenligning af resultaterne på interne skoler og dagbehandlingstilbud med Folkeskolens vel bør ske med netop

folkeskolens specialklasser, heldagsskoler eller ligenende. • At der er tale om de elever, som folkeskolen har opgivet/udstødt Undersøgelsen dækker 442 elever. Den enkelte elevs baggrund for at deltage i undervisningen på skoletilbudet spænder over en meget bred vifte af dysfunktioner og tilpasningsvanskeligheder af såvel psykologisk som social karakter. Nogle skoletilbud har elever, der beskrives med diagnoser som psykisk udviklingshæmmede, sentudviklede, DAMP, Asperger, tidligt skadede, indlæringsvanskeligheder, kriminelle, voldelige, udadreagerende, og det falder helt uden for denne undersøgelse, at give et nøjagtigt billede af eleverne. Fælles for dem alle er, at de er blevet udstødt af det ”normale” undervisningssystem, og at de med en populær frase ”har gjort større indtryk på folkeskolen, end folkeskolen har gjort på dem”. Fælles for mange af skoletilbudene er, at de har en stor spredning blandt eleverne rent fagligt. Ofte både 20.1. og 20.2 elever. Når man vurderer resultaterne af undervisningen er det vigtigt, at holde sig et bredere intelligensbegreb for øje end det logisk/ matematiske. Undervisningsministeriet har netop også gjort meget ud af at sætte fokus på det brede undervisningsbegreb i vejledningen for disse skoletilbud. Det kan desuden ikke understreges nok, at spørgsmålet om hvorvidt alle, mange, få eller ingen elever består folkeskolens af-

D P U - R A P P O R T

taterne med hensyn til den procentdel af eleverne, der får en afgangsprøve samt elevernes gennemsnitlige niveau, ville have været langt større, hvis undersøgelsen havde haft mulighed for at ekskludere de elever, som ingen forventer kan føres frem til at tage en afgangsprøve. gangsprøve ikke i sig selv siger noget som helst om kvaliteten i det pågældende skoletilbuds undervisning. For at vurdere kvaliteten i tilbudet er det nødvendigt med en langt dyberegående analyse af elevernes samlede forudsætninger og habitus Et mindretal af skoletilbudene har angivet, at eleverne er psykisk udviklingshæmmede eller lettere udviklingshæmmede/ sentudviklede. Da man almindeligvis ikke forventer, at disse afslutter med afgangsprøve efter ni års skolegang, overvejede jeg at lave en beregning, hvor eleverne fra disse skoletilbud ikke er medregnet. Det

er imidlertid kendetegnende for undersøgelsens skoletilbud, at en stor del af dem, har en meget sammensat elevgruppe, med mange forskellige problemstillinger. Det er derfor ikke umiddelbart på baggrund af LOS’ database og undersøgelsesmaterialet muligt at lave en entydig adskillelse af hvilke skoler, der delvist eller udelukkende har elever, der ikke med rimelighed kan forventes at kunne føres til en afgangsprøve. Jeg skal understrege, at der blandt de fleste skoletilbud er både 20.1. og 20.2 elever såvel som elever med forskellige diagnoser. Det skal understreges, at resul-

Hvilket niveau er eleverne på, når de forlader skoletilbudet? Som det fremgår af tabel 1 angives eleverne på de 72 interne skoler og dagbehandlingstilbud at gå ud med et gennemsnitligt niveau mellem 8. og 9. klasse. Selv når man kun ser på de elever, der ikke får en afgangsprøve angives de i gennemsnit at ligge mellem 7. og 8. klasses niveau. Langt bedre end DPU-rapportens påstand om et almindeligt niveau på 5. - 6. klasse. (Et udsagn, der bygger på at DPU har talt med tre interne skoler og tre dagbehandlingstilbud.) u

Tabel 1. Gennemsnitlige niveau (klassetrin) Alle afgangselever*

2000

2001

2002

Alle år

8,3

8,2

8,1

8,2

Elever uden afgangsprøve

7,1 7,3 7,4 *Forstået som elever, der har afsluttet deres skolegang. Elever, der stadig er skolepligtige er ikke medregnet.

7,3

Tabel 2. Hvordan ser det ud for de enkelte år? Antal

Procentuelt

2000

2001

2002

I alt

2000

2001

2002

I alt

27 %

19 %

18 %

20 %

FUA

124

32 %

28 %

26 %

28 %

170

27 %

39 %

44 %

38 %

10 %

I alt

153

194

442

100 %

101 %

99 %

Gi’ LOS • 1-2003

D P U - R A P P O R T Figur 1. resultatet for eleverne 2000 - 2003 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

OF FA U ?

2000 t Tallene kan også vises på en an-

den måde, der tydeligere viser udviklingen i løbet af de tre år. I figur 1 er elever der har taget FA og FUA for overskuelighedens skyld lagt sammen Når man ser på den procentvise fordeling i figur 1, viser der sig en udvikling, hvor især to forhold, ændrer sig markant. Andelen af elever, der tilbageføres til folkeskolen falder markant og andelen af elever, der forlader skoletilbudene uden afgangsprøve stiger. Dette kan have flere årsager, som undersøgelsen ikke kan sige noget om. Jeg vil alligevel prøve at gøre mig nogle overvejelser, som jeg skal understrege er spekulative. Der kan være forskellige forklaringer for de to parametre, der skiller sig ud. For det faldende antal elever, der kommer tilbage til normalsystemet kunne det bl.a. skyldes • stigende vanskeligheder, der kan henføres til eleverne, eller • at normalsystemet i stigende grad er blevet mindre rummeligt, hvorfor det bliver stadig vanskeligere for disse elever at komme tilbage i normalsystemet. For det stigende antal elever, der ikke får en afgangsprøve kunne det bl.a. skyldes,

Gi’ LOS • 1-2003

2001

2002

• at skoletilbudenes succes fører til at der henvises flere elever med større vanskeligheder, der kan henføres til eleverne, eller • at væksten i antallet af skoletilbud medfører en lavere kvalitet En umiddelbar forklaring kunne være væksten i området. At de nye skoletilbud er dårligere end de ældre, og at der kommer flere og vanskeligere elever ind på skoletilbudene. Dette er dog tilsyneladende ikke den rigtige forklaring. Når jeg ser på tallene for de elever, der har forladt skoletilbudene i 2002, er der ikke belæg for at sige, at nyere tilbud får færre elever til afgangsprøve. Samtidig er der også en udvikling, der peger på en stigende kvalitet. Idet de elever, der ikke får en afgangsprøve til gengæld vurderes til at have nået et højere niveau. Men undersøgelsen viser, at der er meget store forskelle på de enkelte skoletilbud fra år til år. Et skoletilbud jeg talte med i forbindelse med undersøgelsen fortalte, at de i 2000 - 2003 ikke havde nogen elever til afgangsprøve, hvilket de havde haft i 1998 og 1999 og ville få igen her i 2003. Når det gælder eleverne kommer der flere og flere elever ind på de interne skoler. Men selv om der fra

mange sider tales om, at de udsatte børn og unge bliver stadig vanskeligere, er der heller ikke nogen dokumentation for denne påstand. Talmaterialet er trods alt relativt lille og som sagt kun over tre år, så en del af forklaringen på udsvingene kunne være, at der simpelthen er tale om tilfældige udsving. Her findes ingen enkle forklaringer og nemme løsninger. Hvis dette skal belyses ordentligt burde det gøres til genstand for grundig og seriøs forskning. Elevernes alder, når de forlader skoletilbudet Oplysningerne om elevernes alder skal tages med forbehold, da der kun er spurgt til deres alder og ikke til fødselsdato og år. Svarene viser følgende gennemsnitsalder for de tre grupper, der har afsluttet deres skolepligt på et af skoletilbudene: Gennemsnitsalder FA

16,4

Gennemsnitsalder FUA

16,6

Gennemsnitsalder U

16,1

Gennemsnitsalder alle

16,2

Elever der ikke får en afgangsprøve forlader tilsyneladende skoletilbudet tidligere en de øvrige elever. Der er til gengæld tilsyneladende

D P U - R A P P O R T

kun en lille forskel på gennemsnitsalderen på de elever, der får en afgangsprøve og en udvidet afgangsprøve. For at få en nærmere forklaring af disse forhold er det nødvendigt med uddybende undersøgelser. Om elever der går ud til andet skoletilbud Omkring hver femte elev angives at komme tilbage til folkeskolen eller lignende skoletilbud. Her kommer de tilbage til en undervisning i gruppesammenhæng, med eller uden en individuel støtte. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at specificere dette yderligere. Der kan være tale om folkeskole, kostskole, efterskole, lilleskole m.v.. Desuden angives ca. 9 % at være udskrevet mens de stadig er i den undervisningspligtige alder uden at det angives hvortil. For nogle af disse angives det, at de overføres til andet specialtilbud, døgninstitution eller psykiatrisk afdeling. Om elever der får folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve De angivne 32 % der over de tre år får folkeskolens afgangsprøve eller udvidede afgangsprøve har alle fået den i mindst dansk og matematik. Desuden er der en del, der har fået afgangsprøve i engelsk og tysk. Det vil sige at de elever, der afslutter deres skolegang på et af skoletilbudene får 42 % en afgangsprøve. Det er vel ikke så ringe endda, når man tænker på, at det er elever, hvor mange af dem er kommet som 13-14-årige med et niveau mellem 2. og 4. klassetrin.

Om elever der ikke får en afgangsprøve Denne gruppe elever spænder intelligensmæssigt meget bredt. Niveaumæssigt spænder de fra 1. klasse til 10. klasse. Som det tidligere er fremgået er der en stor del af eleverne, for hvem man på forhånd ikke har forventet, at de skulle opnå at bestå en afgangsprøve. Det betyder ikke, at man dermed har opgivet dem. Det samme gælder de elever, der trods en ”normal” begavelse ikke har fået en afgangsprøve. Mange skoletilbud anfører, at de pågældende elever trods den manglende afgangsprøve går videre til teknisk skole, læreplads eller andre uddannelsesforløb. Historisk har de private tilbud haft en god kontakt til det lokale erhvervsliv. Undervisning kontra behandling Opholdssteder og skolebehandlingstilbud er vokset ud af de alternative børne- og ungemiljøer, der grundlæggende byggede på, at alle uanset deres fortid havde nogle ressourcer, der kunne byg-

„

…disse børn og

unge var ilde stedt uden det højt kvalificerede undervisningstilbud de

„

har modtaget på interne skoler og dagbehandlingstilbud.

ges videre på. Desuden er der også et vist slægtskab til skoletilbudene for sentudviklede. Også her fandt man ud af, at det ikke nyttede noget at give disse børn mere af det de var dårlige til. I stedet fandt man frem til deres kompetencer, til det de var gode til. Hermed udnyttede man den afsmittende virkning succes har på alle mennesker. Når vi oplever at vi bliver gode til noget, får vi lettere ved at lære det, der er svært. I det materiale opholdssteder og dagbehandlingstilbud modtager om eleverne er der næsten udelukkende fokuseret på børnenes/ de unges problemer. Blandt andet derfor er stedernes beskrivelse af målgruppen også fokuseret på elevernes problemer. Det system, der efterspørger skoletilbudenes ydelser er problemorienteret. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om veldefinerede og entydige begreber, når det gælder definitionerne på såvel målgrupper som pædagogik. Den samlede ”behandling og undervisning” på stederne går på to ben. Grundlæggende skal stedet kunne rumme eleven for overhovedet at kunne sætte eleven i stand til at lære. Det vil sige at omsorgen, rummeligheden, den faste struktur og rammerne er det ene ben. Stedets undervisning og den udviklingsorienterede del af det daglige pædagogiske arbejde er det andet ben. Når man taler med lærerne på disse skoletilbud er det kendetegnende, at de beskriver en udvikling, hvor første trin er en indslusningsperiode på mellem tre måneder og et år. Derefter oplever mange elever en eksplosiv udvikling, hvor de på grund af den intensive undervisning ofte ind- u

Gi’ LOS • 1-2003

D P U - R A P P O R T

henter omkring to års skolegang i hvert af de efterfølgende år. t

Om DPU-rapporten Tallene i denne undersøgelse understøttes af tallene i den kvantitative undersøgelse fra Bryderup et. al. DPI, 2001, når det gælder hvilket niveau eleverne angives at blive undervist på. Til gengæld står tallene fra både DPI 2001 og fra denne lille undersøgelse i modstrid med rapporten fra den kvalitative undersøgelse af Bryderup et.

„

Det er vel ikke så ringe endda, når man tænker på, at det er elever, hvor mange af dem er kommet som 13-14 årige med et niveau mellem 2. og 4. klassetrin.

„

al, DPU, 2002. Det kan undre hvordan man som forskere gennem en kvalitativ undersøgelse af et meget

lille udsnit af et stor og mangeartet praksisfelt kan konkludere så generelt og så forkert om et område. Et område, som både disses egen kvantitative undersøgelse som denne beskedne undersøgelse viser, er på et helt andet niveau. For en nærmere uddybning af kritikken af DPU-rapporten henviser jeg til artiklen ”DPU-rapporten ”Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud” - snik snak eller videnskab” andetsteds i bladet.

Om undersøgelsen Undersøgelsen omfatter alle interne skoler og dagbehandlingstilbud, der er medlemmer af LOS og oprettet før 2002 (99 i alt). Undersøgelsen omfatter således ikke offentlige døgninstitutioner med intern undervisning. Undersøgelsen giver sig ikke ud for at være videnskab. Det er blot en spørgeskemaundersøgelse, hvor de relevante medlemmer af LOS er blevet bedt om at give nogle få oplysninger om de elever, der har forladt skoletilbudet i årene 2000 til 2002. Undersøgelsesmaterialet kan ses på LOS’ hjemmeside www.los.dk. Undersøgelsen kom ret hurtigt i stand. Undervejs er det gået op for mig, at der var flere andre oplysninger, der ville have været gode at give mulighed. Dette må indgå i overvejelserne omkring en eventuel opfølgning af undersøgelsen, eventuelt i forbindelse med afslutningen af dette skoleår. Spørgeskemaet blev udsendt til samtlige medlemmer, der ifølge LOS’ medlemsdatabase var registreret som dagbehandlingstilbud eller intern skole på et opholdssted. Det drejede sig om 130 medlemmer. 31 steder blev efterfølgende valgt fra enten fordi de var startet i 2002 eller 2003, resten fordi de var dobbeltregistreret og havde et medlemsnummer både som opholdssted og som dagbehandlingstilbud. I et par tilfælde var to eller flere opholdssteder registreret med intern skole, men samarbejdede i virkeligheden i fællesskab om/med et dagbehandlingstilbud. Det er for en stor del af skoletilbudene forbundet med visse vanskeligheder at afgøre hvorvidt, de skal rubriceres som et dagbehandlingstilbud eller en intern skole. De ”rene” dagbehandlingstilbud og interne skoler er naturligvis entydige. Men

Gi’ LOS • 1-2003

en stor del af de, der er registreret som interne skoler ligger ikke på opholdsstedets adresse og modtager også eksterne elever eller elever fra flere opholdssteder. Ligeledes er en del af de, der er registreret som dagbehandlingstilbud, tilknyttet et opholdssted og modtager en stor del af deres elever derfra. Jeg har derfor ikke i denne undersøgelse skelnet mellem de to typer tilbud, men behandlet dem under et. Tallene bygger på besvarelser fra 72 skoletilbud, hvilket svarer til 73 % af de mulige respondenter og omfatter 442 elever. For at blive registreret under FA skal eleven have bestået Folkeskolens afgangsprøve i mindst dansk og matematik. Elever, der eksempelvis kun har taget afgangsprøve i dansk eller i dansk og engelsk er ikke medtaget under FA, men under U. Det drejer sig om 18 elever af de 170 under U, eller ca. 11 % heraf. Det vil sige at selv en elev, der har taget FA i matematik og engelsk uanset niveau i dansk i opgørelsen bliver betragtet som gået ud uden afgangsprøve (U).

Anvendte definitioner: OF

Overført til Folkeskole eller lignende

FUA

Folkeskolens udvidede afgangsprøve

Folkeskolens afgangsprøve

Uden afgangsprøve

Stadig skolepligtig, ikke angivet hvad eleven er overført til

G: JESPER ,

TEGNIN GAARD

TAGKÆR D ÆRGAAR H, TAGK

ET G: KENN

TEGNIN

Afslutning Denne lille undersøgelse peger på en lang række faktorer, som det kunne være spændende at få noget mere viden om. LOS vil derfor i forbindelse med afslutningen af indeværende skoleår gennemføre en mere detaljeret undersøgelse af de elever, der forlader skoletilbudene. Hermed håber jeg, at give et mere dækkende billede af skoletilbudenes virke. Det er mit håb, at denne og den kommende undersøgelse kan medvirke til at iværksætte et egentligt forskningsprojekt, der kan belyse, hvad det er der sker med disse børn og unge på skoletilbudene. Hvad der virker, og hvad der kan blive bedre. For selv om skoletilbudene er langt bedre end DPU-rapporten anførte, kan de selvfølgelig stadig blive bedre. Her er jeg helt enig, om ikke i konklusionerne, så i det fokus, som DPU-rapporten peger på: Nødvendigheden af konstant at være opmærksom på brændpunktet mellem behandling og uddannelse, mellem kompensation og udvikling, mellem tilpasning og dannelse. Som al anden skolegang har denne undervisning et stort ansvar for opbygningen af elevernes livsduelighed. Netop deres livsduelighed er et af de forhold, der ikke kan sættes på en fast formel og i forhold til et bestemt formaliseret niveaukrav, men må tage udgangspunkt i den enkeltes mulighed for at udnytte sit potentiale og evner bedst muligt. 

Gi’ LOS • 1-2003

D P U - R A P P O R T

DPU-rapporten ”Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud” - snik snak eller videnskab Resume

denne artikel vil jeg belyse to ting: 1. Hvorfor jeg mener, at undervisningen på interne skoler og dagbehandlingstilbud er et godt og adækvat tilbud til de elever, som er blevet udstødt af folkeskolen. 2. Hvorfor jeg mener, at DPU-rapporten ”Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud, DPU 2002” grundlæggende og faktuelt er forkert. Desuden vil jeg forsøge at skitsere nogle af de forhold, der har betydning når man skal undervise anbragte børn og unge, og når man skal undersøge, hvad det er der sker omkring og med disse børn og unge. Indledning På baggrund af den sidste tids debat - ført i såvel medierne som på konferencer, og her sidst på KVISkonferencerne - kunne man få det indtryk at kvaliteten i undervisningen på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud er så utilfredsstillende at undervisningsindsatsen ifølge forskerudsagn (Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud, DPU 2002, i det følgende kaldt DPU-rapporten) kun fører de anbragte børn/unge op på et niveau de svarer til 5.- 6. kl. niveau i dansk og matematik. Efterfølgende tog såvel socialsom undervisningsministeren undersøgelsens resultater til sig, og udsendte den 7. maj 2002 en fælles pressemeddelelse, der blandt andet

Gi’ LOS • 1-2003

konkluderer, at undervisningen er af alt for ringe kvalitet. Samtidig bliver rapportens fejlagtige påstand om at eleverne kun opnår et fagligt niveau, der ofte svarer 5. - 6. klasse-niveau nedsat endnu et trin, da undervisningsministeren i pressemeddelelsen citeres: ”Hvis de derudover får en specialundervisning, som er af så ringe kvalitet, at de reelt set kun kan nå læseog matematikfærdigheder svarende til femte klasses niveau, så mener jeg, vi har svigtet børnene”, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs.” Siden har undervisningsministeren blandt andet på KVIS-konferencen den 2. december 2002 på Nyborg Strand givet udtryk for at hvis sådanne påstande står til troende så må det dels få konsekvenser for personalesammensætningen på opholdssteder og dagbehandlingstilbud ligesom man må overveje hvorvidt denne undervisning overhovedet skal fortsætte eller folkeskoleloven atter skal laves om. Denne pressemeddelelse bygger på konklusionerne fra DPU-undersøgelsen, idet ministrene tilsyneladende overser de positive udsagn, der trods alt er i rapporten, om at skoletilbudene formår at fastholde disse elever i undervisning. Jeg skal ikke kritisere ministrene for at reagere på rapporten. Omvendt må jeg kritisere ministrene for ikke at sætte de påståede resultater i sammenhæng med resultaterne i folkeskolen og især med folkeskolens specialklasserækker, heldagsskoler m.v. Der er jo netop tale om elever, som ikke har kunnet rummes i folkeskolen eller de øvrige tilbud i folkeskoleregi. Med en

populær frase er der tale om elever, der har gjort større indtryk på folkeskolen end folkeskolen har gjort på dem. Med hensyn til folkeskolen som helhed kritiseredes den fra politisk hold, da den seneste PISA-undersøgelse viste, at 18 pct. af de 15årige, der er gået ud af folkeskolen, reelt set er funktionelle analfabeter. Hvordan ville det se ud, hvis man sammenlignede specialklasserækkerne, heldagsskoler, erhvervsklasser m.v. med folkeskolen som helhed? Hvilket niveau forventer ministrene at eleverne her opnår? DPU-rapportens kritik af undervisningen fremgår af rapportens kapitel IX. Undersøgelsens resultater og perspektiver, hvor det blandt andet hedder: ”Det kan således konstateres, at der er en udbredt tendens til at fokusere på problemer og mangler, der er knyttet til individet, som i kraft af disse særlige behov har brug for særlig støtte.” senere ”Institutionernes tænkning om pædagogik er således mere præget af fokus på børnenes og de unges opvækst og vanskeligheder - på fortiden - end på de kompetencer, de skal udvikle under opholdet for at klare sig i fremtiden.” og videre ”Det faglige niveau svarer ofte til 5. - 6. klasse-niveau, hvilket karakteriseres som det højst opnåelige.” Jeg skal som nævnt ikke kritisere hverken undervisnings- eller socialministeren for at reagere på rapporten fra DPU, tværtimod

D P U - R A P P O R T

ville det være kritisabelt, hvis de ikke reagerede. Rapporten afgives med hele et universitets autoritet i ryggen. Problemet er, at rapporten grundlæggende er forkert. Den er faktuelt i strid med virkeligheden, ligesom den bygger på forskernes forudfattede meninger og fordomme om hvad der er god pædagogik og undervisning, og et snævert intelligens- og undervisningsbegreb. Meninger og fordomme, som efter min opfattelse er i strid med såvel erfaringen fra praksislaget, som med anden forskning omkring såvel mønsterbrydning som multiple intelligens. Derved er vi i LOS bragt i et dilemma. På den ene side er vi meget interesseret i såvel forskning på området som øget kvalificering af indsatserne til gavn for såvel ungerne som samfundet - men på den anden side er vi også interesserede i at NÅR der bedrives forskning så skal den både kvantitativt og kvalitativt relateres til de udfordringer som skoletilbudene står overfor med de pågældende elevgrupper således at forskning og konstruktive kritiske problematiseringer kan falde indenfor en acceptabel og saglig referenceramme. Kritikpunkter i forhold til DPU-rapporten Konklusioner om undervisningens indhold og resultater bygger på et mangelfuldt og fejlagtigt grundlag. Der tages stort set ikke forbehold for sikkerheden af de konklusioner man uddrager. Dette er særlig problematisk for udtalelser på baggrund af det særdeles spinkle grundlag i den kvalitative undersøgelse, hvor man har talt med tre interne skoler, tre dagbehandlingstilbud og tre skoler på døgninstitutioner.

„

At man, naar det i sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der.

„

Søren Kierkegaard

Kortet er ikke landskabet. Beskrivelsen af virkeligheden og selve virkeligheden er ikke det samme, ligesom det der står på spisekortet ikke er identisk med det der kommer ind på tallerkenen! Ikke desto mindre bygger en lang række af rapporternes udsagn på usikre og meget løst definerede begreber, som ikke nødvendigvis giver et billede på virkeligheden. Den kritiserede undervisnings indhold og resultater sammenlignes ikke med folkeskolens specialklasserækker, ungdomsskole eller lignende foranstaltninger men med normalklasseelever Rapporterne udviser kun i ringe grad forståelse for det brede undervisningsbegreb, Gardners intelligensbegreb, relationens betydning, jfr. mønsterbrydningsforskning, interview med tidligere anbragte og andre mønsterbrydere. En fatal fejl i udmeldingerne fra DPU Inge Bryderup har på KVIS-konferencerne henvist til at den fremførte kritik ikke kun bygger på materialet fra de 3 x 3 steder, men også fra den kvantitative undersøgelse

(DPI 2001.03). Inge Bryderup har samtidig fremført påstanden om at eleverne kun når et niveau svarende til 5. - 6. klasse. I konklusionen på rapporten fra den kvalitative undersøgelse (DPU 2003, side 271) fremgår det at: ”Samme tænkning gør sig gældende i forhold til målet om at tage folkeskolens afgangsprøver. Det er et mål, som kan indfries af nogle elever, mens det for de fleste anses som værende urealistisk. Derfor tilpasse målforestillingerne til de reelle forudsætninger, der ofte betyder skolekundskaber på et funktionelt niveau. Hermed menes færdigheder og elementær viden i forhold til at kunne læse, skrive og regne på et niveau, der gør det muligt at fungere i hverdagen. Det faglige niveau svarer ofte til 5. - 6. klasse-niveau, hvilket karakteriseres som det højst opnåelige.” Dette står i skærende kontrast til udmeldingerne fra den kvantitative undersøgelse (DPI 2001.03, side 110). Af ”Sammenfatning og perspektiver” heri fremgår det at: ”I forhold til fordelingen på klassetrin viser undersøgelsen, at en større del af de børn og unge, der modtager intern undervisning, er fagligt placeret på de højere klassetrin. Denne tendens er mest markant på opholdsstederne, hvor næsten 2/5 af samtlige anbragte/henviste børn og unge, der modtager undervisning internt, er placeret på 8.-10. klassetrin. I dagbehandlingstilbudene er den største gruppe af dem, der modtager intern undervisning, placeret på 4.-5. klassetrin- i alt knap 1/3af samtlige anbragte/henviste børn og unge.” Af tabel 19 og 22 i samme rapport (DPI 2001.03, side 85 og 87) fremgår en mere detaljeret opstilling af u

Gi’ LOS • 1-2003

D P U - R A P P O R T

eleverne fordelt på anbringelsessted og klassetrin. I spørgeskemaet til den kvantitative undersøgelse blev der spurgt ind til elevernes faglige niveau pr. 31.12.1999 og ikke deres alder, hvilket er understreget i rapporten (DPI 2001.03, side 85). Der er ikke i undersøgelsen spurgt ind til elevernes faglige niveau, når de forlader skoletilbudet. For opholdsstederne angives det, at 39% undervises på 8.-10- klassetrin, resten undervises på gradvist lavere klassetrin. Hvis man forudt

Gi’ LOS • 1-2003

sætter, at det primært er de ældste elever, der undervises på de ældste klassetrin og efterfølgende udskrives i juni 2000, må det forventes, at en meget stor del af disse elever udskrives med et fagligt niveau svarende til 8. - 10. klassetrin og ikke som fremført i den kvalitative rapport på 5.-6. klassetrin. For dagbehandlingstilbudene er andelen af elever på 8.-10. klassetrin lavere, men her er elevernes gennemsnitsalder også lavere, hvorfor der er færre elever, der udgår fra skoletilbudet i juni 2000. Enten er de tre udvalgte steder ikke typiske repræsentanter for deres kategori eller også er der på anden måde sket fejl i en af undersøgelserne. Det kan undre, at forskerne ikke et år senere når de laver den kvalitative undersøgelse gør opmærksom på, at konklusionerne på det meget spinkle materiale bør tages med et stort forbehold. Især da de er i strid med det væsentligt bredere grundlag i den

kvantitative undersøgelse. For at udtale sig mere præcist om elevernes alder og faglige niveau, er det nødvendigt med en mere detaljeret undersøgelse. For slet ikke at tale om hvis man skulle have et grundlag hvorfra man kunne vurdere resultatet af undervisningen for eleverne. For overhovedet at kunne udtale sig om undervisningens kvalitet, er det nødvendigt med en nøje gennemgang af den enkelte elevs forudsætninger og ressourcer ved indskrivningen samt en langt mere præcis analyse af såvel de kompetencer, de har tilegnet sig ved skolegangens afslut-

D P U - R A P P O R T

ning som den livsduelighed, de har fået som følge af den pædagogiske påvirkning, de har været udsat for, under såvel undervisningen som anbringelsen i sin helhed. Tilbage til folkeskolen? Sammenhængen mellem elevernes alder og frekvensen af elever, der kan tilbageføres hænger nøje sammen. Som det også fremgår af den kvantitative undersøgelse er eleverne på de interne skoler generelt ældre. For de ældste elever gælder, at de oftest vil være langt ældre end de øvrige elever i den klasse de skulle indskrives i. For de fleste teenagere vil det blive opfattet som utrolig ydmygende at skulle gå i klasse med elever, der er langt yngre end dem selv. Det vil i særdeleshed udstille deres ”anderledeshed” og medvirke til at modarbejde opbygningen af selvværd hos disse elever.

FOTO: MARK ANDERSEN

Er den gennemførte undersøgelse videnskab? Særligt i den kvantitative undersøgelse er det vigtigt at være opmærksom på, at der IKKE er tale om veldefinerede og entydige begreber, når det gælder definitionerne på såvel målgruppe og pædagogik som når det gælder hvorvidt skoletilbudet er en intern skole eller et dagbehandlingstilbud . Den kvantitative undersøgelse siger ikke hvilke målgrupper stederne modtager eller hvilken pædagogik de arbejder efter, men udelukkende hvilken målgruppe og pædagogik de skrev på skemaet. Der gælder især på de teoretisk svagere funderede steder (der i det praktiske arbejde kan være lige så gode som de mere teoretisk funderede) en relativ stor tilfældighed, når det gælder be-

skrivelsen af hvilken pædagogik man arbejder efter og hvilken målgruppe man har. Oftest er virkeligheden, at man arbejder ud fra sin egen metode, der bygger på en blanding af forskellige pædagogiske og psykologiske teorier. Desuden har der gennem årene været en udvikling i såvel beskrivelsen af pædagogikken som målgrupperne, der i hvert fald i en vis udstrækning har været baseret mere på modebegreber end egentlig ændringer i praksis. Desuden vil man også i nogle tilfælde opleve, at der ikke altid er sammenhæng mellem den pædagogik man beskriver og stedets praksis. Inden for det pædagogiske felt er der en udbredt anvendelse af kvalitative undersøgelser. Når det gælder kvalitative undersøgelser er det særlig vigtigt at være opmærksom på, at forskeren ”forurener” det han undersøger og hermed undersøgelsens resultat. Her er det vigtigt at være opmærksom på de krav det stiller til forskerens opmærksomhed på egne holdninger og fordomme. Dette må man spørge sig selv om forfatterne til DPU-rapporten har været opmærksomme på, når man ser hvorledes den fejlagtige be-

dømmelse af undervisningens resultater passer med den pædagogikkritik, som i hvert fald Inge Bryderup allerede inden påbegyndelsen af undersøgelsen havde gjort sig til talsmand for. Konklusionen passer alt for godt med udgangspunktet, desværre bygger konklusionen på den forkerte antagelse, at resultatet af undervisningen er for dårligt. Diskussionen om kompensation kontra udviklingspotentiale Her er det også nødvendigt at prøve at finde ind til det grundlæggende, uudtalte menneskesyn. Opholdsstederne er vokset ud af de alternative børne- og ungemiljøer, der grundlæggende byggede på, at alle uanset deres fortid havde nogle ressourcer, der kunne byg-u

Gi’ LOS • 4-2002 1-2003

D P U - R A P P O R T

ges videre på. Desuden er der også et vist slægtskab til skoletilbudene for de sentudviklede. Også her fandt man ud af, at det ikke nyttede noget at give disse børn mere af det de var dårlige til. I stedet fandt man deres kompetencer frem, det de var gode til. Hermed udnyttede man den afsmittende virkning succes har på mennesker. Når vi oplever at vi kan blive gode til noget, får vi lettere ved at lære det, der er svært. Desuden er det vigtigt, at se på hvad det er, der gør, at disse elever bliver henvist. I det materiale opholdssteder og dagbehandlingstilbud modtager om eleverne er der næsten udelukkende fokuseret på børnenes/ de unges problemer. Blandt andet derfor er stedernes beskrivelse af målgruppen også fokuseret på elevernes problemer. Det system, der efterspørger skoletilbudenes ydelser er problemorienteret. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at der IKKE er tale om veldefinerede og entydige begreber, når det gælder definitionerne på såvel målgrupper som pædagogik. Rapporterne lægger megen vægt på målgrupper, deres behov og skoletilbudenes kompenserende dækning heraf. Denne kritik ligger i tråd med Inge Bryderups tidligere fremførte kritik af tidens socialpædagogiske arbejde, blandt andet i hendes evaluering af De unges Hus i Greve1 og i “Socialpædagogikken - et forskningstyndt område” i DPI, 2000. Den samlede ”behandling og undervisning” på stederne går på to ben. Grundlæggende skal stedet kunne rumme eleven for overhovedet at kunne sætte eleven i stand til at lære. Det vil sige at omsorgen, t

Gi’ LOS • 1-2003

„

Det kan undre, at forskerne ikke et år senere når de laver den kvalitative undersøgelse gør opmærksom på, at konklusionerne på det meget spinkle materiale bør tages med et stort forbehold. Især da de er i strid med det væsentligt bredere grundlag i den kvantitative undersøgelse.

„

rummeligheden, den faste struktur og rammerne er det ene ben. Stedets undervisning og den udviklingsorienterede del af det daglige pædagogiske arbejde er det andet ben. Det konstruktive møde mellem praksis og forskning Fra LOS’ side hilser vi forskning og metodeudvikling velkommen. Her vil vi foreslå, at der iværksættes aktionsforskning med deltagelse af forskere, der går ind for at være med til både at undersøge, beskrive og udvikle området. Selv om vi mener, at der foregår et fremragende arbejde på størstedelen af de interne skoler og dagbehandlingstilbudene, kan indsatsen selvfølgelig udvikles og blive endnu bedre. Det medvirker LOS gerne til. LOS’ første initiativ har været at udarbejde et udviklingsprojekt i samarbejde med Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter, der skal øge lærernes fokus

på krydsfeltet mellem den enkelte elevs behandlingsbehov og udviklingspotentiale. Efterfølgende har vi ansøgt Undervisningsministeriet om midler til støtte for dette udviklingsprojekt. Hvad siger LOS’ undersøgelse om undervisningen på interne skoler og dagbehandlingstilbud? Jeg skal ikke komme yderligere ind på det her, men som det fremgår af artiklen ”Undervisningen på dagbehandlingstilbud og interne skoler langt bedre end DPU påstår” andetsteds i bladet tegner en lille undersøgelse LOS har lavet blandt sine medlemmer et noget andet billede af det, der foregår på disse skoler. Afslutning Ligesom det er vigtigt, at socialarbejdere ikke misbruger den magt, de har til at definere og bestemme over de anbragte børn og unge, er det også vigtigt, at forskere ikke misbruger den magt de har til at definere verden, til skade for det arbejde, de undersøger eller forsker i. Forskerne lever ikke i et vakuum. Slet ikke når de udfører et politisk bestilt arbejde. Her er det særligt vigtigt, at de sikrer sig, at deres beskrivelse af praksis er i overensstemmelse med virkeligheden, og ikke er en teoretisk udvikling af refleksioner over virkeligheden. I dette tilfælde var Bryderup, Madsen og Perthou i en politisk bestilt evaluering meget tæt på at få taget livet af en række gode og velkvalificerede tilbud. Tilbud, der udgør den forskel, der gør, at en lang række af de udstødte børn og unge får en uddannelse, de ellers ikke ville have fået.

D P U - R A P P O R T

Afgangsprocenten kan ikke stå alene

Pædagogisk praksis og disse børn og unges udvikling er en dybt kompliceret sag. Mindst lige så kompliceret som meteorologi. Her er en parallel til kaosteoriens udsagn om, at en sommerfugls vingeslag i Brasilien kan give sig udslag i et stormvejr på den anden side af kloden. Praktikere har brug for forskernes refleksioner og overvejelser, og burde selv i højere grad deltage heri, men teoretikerne skal være forsigtige at ikke refleksioner på tidligere refleksioner til sidst fører dem om ”på den anden side af jorden”. De anbragte børn og unge har behov for, at teori og praksis mødes i et givende fællesskab, og ikke lever i to adskilte verdener. 

Noter 1 Drop afmagten, Socialpædagogisk arbejde, De unges Hus, Roskilde Amt, DPI, 1999.

Som tidligere nævnt er effekt- og kvalitetsmåling af den socialpædagogiske indsats en meget kompliceret affære, Nedenfor bringes eksempler på opholdsstedernes vurdering af deres arbejde med konkrete unge. Opholdssted 1’s bemærkninger indkom i forbindelse med LOS' spørgeskemaundersøgelse af niveauet hos de elever, der forlod skoletilbudet de seneste tre år, opholdssted 2’s bemærkninger er et uddrag af et debatindlæg i Gi’LOS nr. 3, 2002.

Opholdssted 1 Ex: Eleven M. starter her i en alder af 14 år. Han kan ikke læse, ikke regne og ikke snøre sine sko. Som næsten I8-årig forlader han vores skole og kan læse på ca. 5.klasses niveau. Han er nu næsten 2 år henne i bageruddannelsen. I det vedlagte skema, vil han fremstå som et stykke dårligt skolearbejde, hvilket er forkert. Eleven R. klarer sig nogenlunde i nogen af fagene og kan under alle omstændigheder sagtens klare en FA i dansk, engelsk, tysk og matematik. Men få måneder inden eksamen nedlægger regeringen Den Frie Ungdomsuddannelse. Eleven, der har specielle evner, har sat sin næse op efter DFU, og han starter som en af de sidste elever på denne uddannelse. Han får altså ikke sin eksamen, og han vil derfor fremstå, som om han ikke har fået det optimale ud af vores undervisning. Eleven L. elsker at gå i den interne skole. Hun suger til sig og efter 2 års undervisning går hun op til FA10 i dansk, engelsk, tysk og mat. Hun vil derfor i skemaet fremstå som en succes. Hun starter i gymnasiet og dropper det, da hun fylder 18. Altså reelt en eklatant fiasko fra vores side. Men hun fremstår som det modsatte. Eleven RV forlader vores skole med mangelfulde engelskkundskaber, ingen tyskkundskaber usikker mundtlig og skriftlig dansk og alderssvarende matematik. Han vil i skemaet fremstå som et stykke middelmådigt arbejde fra vores side. Ikke desto mindre er han for få

måneder siden blevet udlært klejnsmed. Altså reelt en succes. Og sådan kan jeg blive ved. Til sommer skal jeg have en meget velbegavet elev til eksamen i dansk (men kun mundtlig) engelsk og matematik. Efter et års undervisning vurderer jeg, at hans skriveblokering ikke skal blokere for en realistisk uddannelse som elektriker. Han vil også fremstå som et eksempel på dårlig undervisning. Ikke desto mindre er han et eksempel på, hvad der er den interne skoles styrke: At tage fat i det enkelte barns potentialer og udnytte dem maksimalt. Jeg er overbevist om, at samfundet har en velkvalificeret elektriker om 4-5 år.

Opholdssted 2 Vi har ydet en medmenneskelig indsats for og sammen med ”vores” pige. Nogle vil kalde det kvalitativt meget godt, og andre igen at det levede op til en høj kvalitetsstandard. Skal hun måles som ”resultat” som 18-årig, da hun ”fjumrede” ud af 2.g. Det ville have glædet stedfaderen og en enkelt af hendes tidligere lærere - og hendes jævnaldrende kunne glæde sig over ikke at have været anbragt. Skal hun måles som ”resultat” da hun som 20-årig alligevel blev student, til ærgrelse for stedfaderen og hendes tidligere lærer, selvom de sagde de var glade, og til glæde for en masse andre, fordi de fik lejlighed til at komme ind i et opholdssted til studentergilde (en del veninder havde dog været her før). Skal hun måles som ”resultat” nu som 22-årig mor uden uddannelse. Skal hun måles som ”resultat” som samlevende med T, der er smed (og en ualmindelig behagelig ung mand). Skal hun måles som ”resultat” når hun om fire år (forhåbentlig) bliver lærer. Skal hun måles som ”resultat”, når den lille datter begynder i skole. Og kan det alt sammen tilskrives vores lille opholdssteds ”kvalitetsstandard”, eller er ”resultat” mere komplekst end som så?

Gi’ LOS • 1-2003

D P U - R A P P O R T

Ministerbesøg på Nord-Bo Af Dorete Dandanell, journalist Den 8. januar besøgte undervisningsminister Ulla Tørnæs opholdsstedet Nord-Bo i GræstedGilleleje kommune på LOS’ initiativ

esøget var kommet i stand, efter ministeren var kommet med en række kritiske udtalelser om de skolekundskaber de unge har, når de forlader et opholdsted. Udtalelser, der var heftet op på et meget spinkelt talmateriale - 3 skoler - i DPU-rapporten. Nord-Bo er normeret til 8 unge mellem 12-14 år. Der er to fastansatte skolelærere, hvoraf stedets skoleleder Bjarne Melchiorsen er den ene og otte pædagoger. Undervisningen forgår hver dag mellem kl. 9 og 15. De unge er delt i to grupper. Afgangsprocenten uinteressant Fik I overbevist Ulla Tørnæs om, at hun har udtalt sig på et forkert grundlag? - Det er svært at sige, og det var vel heller ikke meningen. Ulla Tørnæs var grundlæggende ude på en

kigger og så derfor, hvordan undervisningen foregik, bl.a. i geometri. Bagefter havde vi et lille møde, hvor jeg fortalte om hvordan vi har tilrettelagt undervisningen og pædagogikken, ligesom hun fik et indblik i hvilke discipliner, der undervises i og i de individuelle undervisningsplaner, fortæller Bjarne Melchiorsen. - Ulla Tørnæs fik at vide, at ca. 80 procent af vores børn forlader Nord-Bo med en afgangseksamen. Men at hun ikke bør hæfte sig ved det billede, for resultatet afhænger meget af, hvilke unge vi taler om - svage eller stærke, og at det hele kommer an på diagnosen. Tidlig skade, omsorgssvigtede eller hvad det nu kan være, siger Bjarne Melchiorsen. Fair sammenligning - Så ikke mindst var mit budskab, at man skal se på, hvilke børn og unge vi har med at gøre, før man kan tage stilling til eventuelle gode eller dårlige afgangsprocenter. Tænk på alle de brud de unge har haft i deres skoleforløb, når de endelig kommer her - det er jo typisk i 2. - 3. klasse, at man kan se de problemer, der vil komme. - Jeg fortalte om det negative bil-

Undervisningsminister Ulla Tørnæs så, hvordan undervisningen foregår på Nord-Bo.

Gi’ LOS • 1-2003 FOTO: ALLAN NØRREGAARD

lede unge naturligt har af alt, der lugter af skole. Deres motivation er på nulpunktet, når de kommer her. Derfor er vi nødt til at have en indslusning på 3 til 12 måneder, før de er helt parate til at modtage undervisning. - Og når man vil sammenligne disse unge med andre skal det være på lige fod - vi kan ikke måle dem med en almindelig afgangsklasse i folkeskolen. De er jo netop på et opholdssted, fordi de har sociale problemer og haft nederlag i folkeskolen, og derfor er deres viden og indlæringsevne på et lavere niveau. - Vi fortalte Ulla Tørnæs, at det er nødvendigt at vurdere succes'en af en anbringelse som en helhed - hvordan har den unge udviklet sine sociale, følelsesmæssige og faglige kompetencer. Men selv om vi ikke kun er skolelærere her, så fik hun også at vide, at vi vægter undervisningen meget, meget højt! Og at vores skole-tilsyn fungerer perfekt - en inspektør fra en af vores lokale skoler kommer her en 2 - 4 gange om året. Venlig minister Hvad var Ulla Tørnæs' reaktion? - Positiv, venligt imødekommende, men uden mange kommentarer - heller ikke negative. Hun sagde ikke så meget om hvad hun syntes om det hun så, men spurgte dog en del ind til hvad det var, der foregik. Vi fik ikke at vide, om hun havde ændret holdning, men det er da min fornemmelse, at hun var glad for selv at se, hvordan en intern skole fungerer ude i virkeligheden og ikke kun gennem rapporter og embedsmænds øjne, lyder vurderingen fra Bjarne Melchiorsen. 

FOTO: ALLAN NØRREGAARD

Undervisningsministeren tavs om undersøgelse

Af Dorete Dandanell

Undervisningsminister Ulla Tørnæs’ var glad for at besøge Nord-Bo, men vil ikke kommentere LOS’ undersøgelse af de interne skoler.

vad var dit hovedindtryk af besøget på Nord-Bo? - Jeg var glad for at besøge opholdsstedet Nord-Bo og for at få en fornemmelse af, hvordan undervisningen foregår på en velfungerende intern skole på et af landets opholdssteder. Jeg fik et godt indtryk af, hvorledes undervisningen lykkes, selv om det er et sted for de vanskeligt underviselige børn. Langt de fleste børn kan jo heldigvis undervises i folkeskolen, men der skal være tilbud til de børn, der ikke kan sikres undervisning på anden måde. LOS-undersøgelse som supplement LOS’ undersøgelse viser, at niveauet er meget højere blandt afgangseleverne fra de interne skoler - set ud fra de unges forudsætninger - end DPU-rapporten angiver. Overrasker det dig? - Jeg har ingen kommentarer til

den undersøgelse, som LOS har foretaget på de interne skoler, men jeg har givet den videre til mine embedsmænd. De kan vurdere den og eventuelt få glæde af de resultater, foreningen er kommet frem til som supplement til den store undersøgelse, som er lavet på DPU i forbindelse med evalueringen af Lov 412 om undervisning på opholdssteder og i dagbehandlingstilbud. Samme krav som i folkeskolen Er det rimeligt at stille de samme krav til afgangsniveauet for børn på opholdssteder, som for børn i folkeskolen? - Det synes jeg naturligvis - målene for folkeskolens undervisning gælder jo også disse børn, og undervisningen skal så vidt muligt føre eleverne frem til at kunne nå dem. Hver enkelt elev skal både personligt og fagligt nå så langt, som det er muligt lige som i folkeskolen. Og undervisningen skal stå mål med undervisningen i folkeskolen. Jeg ved godt, at det er vanskeligere for elever på opholdssteder at nå samme niveau som i den ordi-

nære folkeskole. De har andre problemer at slås med end lige netop de faglige. Men samtidig er det min opfattelse, at den faglige fordybelse for nogle børns vedkommende vil være en kærkommen lejlighed til at få sat fokus på noget andet end hverdagens problemer. Kan man skille opholdsstedernes to ben - behandling og undervisning - ad? - Opholdsstederne står ganske rigtigt på to ben, fordi de udover at give undervisning også skal varetage elevernes sociale udvikling. Her er det efter min opfattelse vigtigt for elevernes undervisning, at det er tydeligt for dem, hvornår der undervises, og hvornår der behandles. Manual på vej Vil du tage nogen initiativer i forhold til at ændre vejledninger, krav til uddannelse af underviserne, eller? - Mine embedsmænd er ved at udarbejde en manual for tilsyn med undervisningen på opholdssteder og i dagbehandlingstilbud. Den vil forhåbentlig blive en hjælp for kommunens samarbejde med de interne skoler om at udvikle og kvalitetssikre undervisningen. 

Gi’ LOS • 1-2003

Portræt af et - svensk - opholdss

HVB - et op Af Dorete Dandanell, journalist

FOTO: LISBETH HOLTEN

Kommentar:

Det er ikke videnskab

Anne Baastrup, SF, medlem af Uddannelsesudvalget i Folketinget, siger i en kommentar til DPU-rapporten:

-J

eg er forbløffet over, at en såkaldt videnskabelig undersøgelse er af en sådan karakter, at man overhovedet ikke kan bruge den til noget. DPU’s konklusioner om de interne skoler bygger på 3 skoler, og der er ikke nok. Det er ikke videnskab efter min universitets-barnelærdom. Selv om der er tale om en kvalitativ undersøgelse, så burde forskerne have set på, hvilke børn vi har med at gøre, og sørget for at få et større statistisk grundlag for deres vurderinger. Anne Baastrups forbløffelse bliver ikke mindre af, at det var hende, der var primus motor i at der skulle laves en kvalitativ undersøgelse af de interne skoler, og fik overbevist tidligere undervisningsminister Margrete Vestager om, at det skulle ske på et videnskabeligt grundlag og ikke som en bestillingsopgave fra et konsulentfirma. - Når jeg har set hvordan undervisningen foregår på skolerne, er jeg er dybt bekymret for hvad der siden kan komme fra DPU af såkaldt pædagogisk forskning. - Derfor er det godt, at LOS har fået lavet en bredere undersøgelse, og jeg håber ikke, at Ulla Tørnæs vil tage initiativer, som f.eks. at nedlægge de interne skoler, på baggrund af DPU’s rapport. Hvis hun gør det og ser bort fra LOS’ undersøgelse, så indkalder jeg hende i samråd. - Det er vigtigt, at undervisningsministeren i sin egen sjæl forstår, at de interne skoler skal bestå. Disse børn og unge har behov for godt skoletilbud, og at de skal vurderes ud fra deres egne forudsætninger - og deres afgangsresultater skal ikke sammenlignes med det børn i en normal folkeskole opnår, siger Anne Baastrup. 

Gi’ LOS • 1-2003

Denne gang er redaktionen taget til Sverige for at besøge opholdsstedet ”Skogsbrynets HVB och Skola”, der er et af medlemmerne af LOS’ svenske søsterorganisation, Riksförbundet För Enskilda Hem för Vård och Boende, i daglig tale forkortet til RFE HVB. Et opholdssted, privat som offentligt, kaldes således på svensk for et ”HVB-hem”

er er ikke helt tilfældigt, at valget er faldet på Skogsbrynet, for her residerer Ulf Hurtig, ordförande (formand) for Riksförbundet, sammen med sin kone Anita Björklund, der foruden at være leder af Skogsbrynet bl.a. arbejder med at tilrettelægge lederog medarbejderuddannelse gennem Riksförbundet. Meget svensk - og dog I fire malede træhuse og med en idyllisk og flot beliggenhed lige i … ja, lige i skovbrynet … på toppen af en bakke i den lille by Sätila (650 huse) i Mark kommune, ca.50 kilometer sydøst for Göteborg, lever Skogsbrynet helt op til sit navn. Alt sammen meget svensk Men da vi træder ind ad døren, er det pludselig ikke så anderledes. Med en hyggelig, men lidt neutral og ikke for personlig indretning, adskiller den centrale opholdsstue sig ikke fra mange danske opholdssteder. Og det gør det, Ulf Hurtig og Anita Björklund fortæller, egentlig heller ikke. Unge med lettere psykiske problemer Skogsbrynet er behandlingssted for unge mellem 13 og 20 år med psykosociale problemer og kontaktvanskeligheder - både drenge og piger, men ikke unge med et aktivt misbrug, eller alvorlige psykiske forstyrrelser. Lige nu er der fire drenge og fire piger på Skogsbrynet, hvoraf to af de unge er på udslusning. Skogsbrynet blev oprettet af Anita Björklund i 1983 som en familiepleje i hendes hus. For nogle år siden blev Skogsbrynet omdannet til et HVB-hjem, dvs. et decideret opholdsted. Anita Bjöklund er uddannet i familieterapi og har gennemgået Rikförbundets grund- og videreuddan-

P O R T R Æ T

sted:

pholdsted på svensk nelse for medarbejdere på HVBhjem. Ulf Hurtig, der er stedfortræder, har gennemgået de samme af Riksförbundets uddannelser og har desuden taget en lederuddannelse på Högskolan i Norrköping. Separat skole På Skogsbrynet går de unge i stedets egen interne skole. Skolen, der er helt nyistandsat med IKEA-venlige, lyse møbler (også kendt i danske interne skoler), holder til i sin egen bygning 100 m fra Skogsbrynet. Her arbejder to fuldtidslærere og en timelærer med gruppe- og individuel undervisning. - De unge har svært ved at sidde stille i en større gruppe, så derfor har vi indrettet nogle små rum, hvor man kan få ene-undervisning eller bare arbejde for sig selv, siger Per Skansvik, der er leder - på svensk ”rektor” - for skolen og uddannet som speciallærer og specialpædagog. Skolen slutter hver dag klokken 13.30 og så går de unge ellers i gang med deres fritidsaktiviteter, en af dem skal dog tilbage Göteborg, hvor han bor. En tur, som Ulf

Hurtig som regel klarer. - Ja, vi får kørt noget, griner han. Forældrene kan overnatte Netop den tætte kontakt til det omgivende samfund er vigtig på Skogsbrynet. - Vi har et godt samarbejde med folkeskolerne og udsluser også til gymnasiet, f.eks. går en af de unge fyre på det lokale jordbrugsgymnasium, siger Per Skansvik. - Ja, vi har god kontakt til lokalsamfundet, men vi gør ikke meget væsen af os. Der er mange, der ikke aner, at vi er HVB-hjem, dvs. vores børn skaber ingen problemer udadtil, siger Ulf Hurtig. Samarbejdet med de unges forældre er også højt prioriteret i arbejdet med de unge, der har en fast kontaktperson i huset. Kontaktpersonen sørger bl.a. for at informere forældrene om, hvad der sker omkring den unge og er også med til møder med socialforvaltningen. - Forældrene kan ved besøg bo her i huset - og det er også nødvendigt med de store afstande her

i Sverige. Vi optager i princippet unge fra hele Sverige, og selv om de i praksis ofte kommer fra de omliggende kommuner, har vi også unge fra Stockholm og Skåne, siger Ulf Hurtig og tilføjer: - Så vi er meget glade for, hvis det f.eks. aftales, at forældrene overnatter, så de kan komme med en tur i bowlinghallen næste dag. Pengene ikke afgørende I Danmark er flere og flere børn og unge i de seneste år blevet anbragt. På nordisk plan ligger Danmark i top, når det gælder antallet af anbringelser, hvoraf 90 procent er frivillige. - Vi har også oplevet en stor vækst i antallet af anbringelser, men tallene er nok ikke så høje som i Danmark, selv om problemerne er de samme for de unge og der sker de samme fejl i skolesystemet på nordisk plan. Det er trist, at man næsten kan pege de unge ud på forhånd. Det kan ikke være meningen, at man ikke kan fungere i folkeskolen, men Sverige har måske lidt skrappere justits - de unge har i hvert fald vældig respekt for skolen.u

Skogsbrynet - et behandlingssted for unge mellem 13 og 20 år - består af fire træhuse, som ligger tæt ved skoven.

Gi’ LOS • 1-2003

P O R T R Æ T

Det koster i gennemsnit 2.400 svenske kroner i døgnet at have en ung på Skogsbrynet og dertil kommer betalingen for skolegangen, siger Ulf Hurtig. I Sverige er der et tæt samarbejde mellem de private og de offentlige behandlingssteder. De private har stor betydning, for man ser på hvad der er barnets behov, før man ser på økonomien. - Det sker, at en ung skal være på en lukket afdeling på en offentlig institution i f.eks. 6 uger, men så kan vi holde pladsen åben, for at han eller hun kan komme tilbage til os. Hvis det så ikke går, kan vedkommende komme tilbage til den lukkede afdeling, siger Anita Björklund. t

En mini-institution? Det er svært at sige, men det er trods mange ligheder fornemmelsen, at Skogsbrynet drives lidt mere ”institutionsagtigt” end mange danske opholdssteder. Ulf Hurtig og Anita Björklund, der bor et par kilometer fra Skogsbrynet, indgår ikke i vagtplanerne, ligesom Anita Björklund ikke deltager i behandlingen længere. - Jeg har så stor erfaring, at det faktisk bremser vores medarbejdere, hvis de unge føler større re-

Gi’ LOS • 1-2003

spekt for mit ord. Det lærer medarbejderne ikke noget af, siger Anita Björklund, der dog lægger behandlingsplanen for den unge. De unge er også normalt kun mellem halvandet og to år på Skogsbrynet. - Til maj er der dog en, der har været her i seks år og det er længst tid. Når de er 18 år, kan de formelt udskrives, men hvis vi ikke har haft problemer eller hvis man først kommer hertil som 16-årig, kan de blive her længere. For en 16-årig er der så fra starten lagt en plan for tiden efter udslusningen, siger Anita Björklund. I Sverige er der skrappe krav til journalføringen omkring de unge. - Det er en konstant dårlig samvittighed. Vi skal notere ALT det praktiske, der sker omkring den unge, ned på en skala fra 0 -5, fordi vi skal kunne dokumentere, om det går godt eller dårligt. Men det giver ikke et retvisende billede, for medarbejderne vurderer forskelligt. En mener måske, at Mats er god til at regne og en anden, at han er dårlig. Man skulle hellere lægge en plan for hvad, der er målet fra starten. Det kan også være et godt resultat ikke at have begået kriminalitet, mens man er her, understreger Anita Björklund

Opholdssteder med i arbejdsgrupper I Sverige kommer länstyrelsen (amtet) højst på tilsyn på opholdsstedet en gang om året, hvor den normale kadence i Danmark er to til seks besøg. - Der er dog tilsyn med det enkelte barn hver 6. uge, hvor sagsbehandlerne og meget ofte også forældrene, er med. Tilsynet er en tryg støtte - jo flere besøg jo bedre, siger Ulf Hurtig, der fortæller, at en del af debatten omkring opholdsstederne også i Sverige drejer sig om kvaliteten af myndighedernes tilsyn. - Det har været meget fremme i medierne, at der mangler uddannelse på alle niveauer fra chef til ansat - vi har netop fået lavet en rapport der beviser, at niveauet er for dårligt, og at tilsynet skal være mere professionelt, siger Ulf Hurtig. Og her er et meget vigtigt, aktuelt punkt, hvor der er forskel på den danske og svenske virkelighed. Ulf Hurtig sidder nemlig som repræsentant for Riksförbundet, og dermed for opholdsstederne, i en arbejdsgruppe, som Socialstyrelsen og Länsstyrelsen på baggrund af den omtalte rapport, har nedsat

P O R T R Æ T

Riksförbundet ved en skillevej? i fællesskab til at se på, hvordan kommunernes tilsyn skal foregå i fremtiden. Tankevækkende, når den danske gruppe, der skulle kulegrave de private opholdssteder og botilbud kun havde repræsentanter for myndigheder og ikke nogle fra stederne - som det hele jo drejer sig om! Engagementet i centrum På Skogsbrynet er der 10 medarbejdere. - For os er personen vigtigst og at engagementet er der - man kan ikke gå midt i en diskussion, fordi ens vagt tilfældigvis er slut. Derfor er den formelle uddannelse underordnet, så vi har både snedkere, pædagoger og andet omsorgspersonale ansat, siger Anita Björklund. Der er dog et stigende krav fra de svenske myndigheders side om en fælles grunduddannelse af personalet, for hvor langt rækker den viden medarbejderne kommer med, når man skal vurdere, hvad der er godt eller dårligt for den unge? For at sikre kvaliteten stiller Riksförbundet krav om at deres medlemmers leder og medarbejdere skal gennem forbundets uddannelser. - Men der er store forskelle i kravet til uddannelse i de forskel-

Riksförbundet har ca. 70 HVB-medlemmer. Måske ikke så imponerende set med danske LOS-øjne, men Riksförbundet er også kun en af tre organisationer for private og offentlige HVB-hem i Sverige. - Det er svært at få folk til at komme til vores arrangementer. Dels er der ofte langt at køre, fordi medlemmerne bor så spredt i hele Midt- og Sydsverige, dels… ja, hvad ved jeg - det er i hvert fald ikke økonomien der bremser, for stederne har pengene. Så vi tænker på, at vi måske skal opdele os regionalt siger Ulf Hurtig. Foruden møder arrangerer Riksförbundet som nævnt en række kurser for medarbejdere og ledere, f.eks. ”Föreståndarutbilning” for lederne på HVB-hjem i samarbejde med Linköpings Universitet. Skogsbrynet har et tæt samarbejde med andre opholdssteder gennem Riksförbundet. Både fordi Ulf Hurtig er formand, men også fordi der rent praktisk er tætte forbindelser. Riksförbundets sekretariat holder nemlig til på Ulf Hurtig og Anita Björklunds kontor.

lige områder af Sverige, siger Anita Björklund. Fire døgn i træk Medarbejderne på Skogsbrynet har vagt fire døgn i træk og har så fri i seks døgn. Der er altid både en mandlig og en kvindelig medarbejder på vagt for at undgå anklager om ubehagelige episoder.

Læs selv mere om Skogsbrynet på www.skogsbrynethvb.nu

- Det er helt frivilligt arbejde, kun vores web-master for penge for det han laver, så vi kunne godt have brug for noget hjælp. Men det koster jo penge. Alle HVB-medlemmer betaler det samme i kontingent - 2.150 svenske kr. om året. - Men måske vi skal til at betale efter størrelse, for det handler om interesse. Hvis Riksförbundet skal overleve og respekteres, må vi være mere professionelle og få ansat en sekretær, så bestyrelsen kan tage sig af det faglige og det politiske. Vi har tænkt os at tage fat om denne varme kartoffel på vores landsmøde i begyndelsen af april. Så må medlemmerne tage stilling, også i forhold til en kontingentstigning, siger Ulf Hurtig. Læs om Riksförbundet på www.rfehvb.nu

- De fire døgn er godt for de unge, for så har de roen og kontinuiteten, men efter det 3. døgn kan vi mærke, at medarbejderne er ved at køre trætte. Vi har ikke noget særligt natpersonale, for det skaber ofte sin egen kultur, fordi det er noget specielt kun at være på arbejde om natten. Når de unge ser de samme voksne hele døgnet, er tryggere. - Men deres helt fast holdepunkt er vores husfrue (madmor). Hun er den eneste, der er her hver dag, når de unge kommer fra skole, siger Ulf Hurtig. - Vi prøver i det hele taget at skabe faste strukturer og rammer omkring børnene, hvor vi sætter grænser, og sørger for, at hverdagen er forudsigelig, for de kommer ”fra hjem uden nøgler”, siger Anita Björklund. Og det lyder jo meget velkendt med danske øren! 

Gi’ LOS • 1-2003

D E B AT

Udgangspunktet er, at vi vil, og at vi kan have indvandrerbørn og indvandrerunge og flygtninge på vores opholdssted Af Anders Svensson, forstander, Småskolen på Christianshede Zoo

et er dette udgangspunkt, vi har på vores sted - og jeg vil her fortælle jer, hvordan vi har skabt dette grundlag. Noget af det, vi har bestræbt os på at kunne er at tage os godt af dem, som ingen andre vil tage sig af. Og til disse mennesker hører imellem flere andre grupper af mennesker de indvandrerbørn og unge og flygtninge, som er her i landet. De kommer på opholdsstedet, fordi de har brug for at der er nogen, der respekterer dem, tager sig af dem, tager dem alvorligt og siger en masse til hovedet af dem, så de kommer til at opføre sig ordentligt og imødekommende og overhovedet får så meget ro på sig selv og tillid til sig selv, at de kommer til at lære en hel masse. Når jeg skal sige, hvorfor vi kan tage os af de særlige vanskeligheder, som indvandrerbørn/-unge har, kan det mest enkelt siges således: Der er plads til dem, vi tager os af dem som af alle de andre elever, vi har tålmodighed og vi vil dem. Når jeg kigger på Pladslisten i LOS er der desværre ikke ret mange, der ser ud til at modtage indvandrere og flygtninge. Det er også min fornemmelse, når jeg snakker med sagsbehandlere rundt i landet, at de har svært ved at finde anbringelse til unge indvandrerbørn. Vi mener ikke, at det først og fremmest er en særlig uddannelse eller baggrund, der er nødvendig for at varetage denne opgave. Vi mener heller ikke, at man skal have en særlig kulturel forståelse og alt

Gi’ LOS • 1-2003

muligt andet - vi oplever, at virkeligheden er en helt anden. Virkeligheden drejer sig om, om vi vil - og når vi har bestemt os for, at vi vil, kan vi også have indvandreeleverne. Min personlige holdning er, at vi på opholdsstederne kan udvikle os til at blive gode til at håndtere hvem som helst. Vi skal i udgangspunktet bestemme os for hvem, det er, vi vil satse på - og så arbejde på at dygtiggøre os. Udgangspunktet er sagt på en anden måde og måske lidt for fortærsket måde, at vi på opholdsstederne har hjertet på rette sted. Hvilke særlige arrangementer har vi så gjort for at blive bedre til at tage os af indvandrer - og flygtningeelever? Vi skal udvikle et godt samarbejde med forældrene Forældrene skal se opholdsstedet, de skal besøge os, hele den pukkelryggede familie skal på besøg, og vi skal besøge familien derhjemme. Vi skal absolut have jævnlig kontakt med dem. Og vi skal træne os til at lytte til deres bekymringer og prøve at forstå deres vanskeligheder, som ofte er meget større end danskeres bekymringer. Indvandreforældrene kender jo ikke landet godt nok, de forstår ikke traditionerne. Der er alt for meget, de ikke forstår. Vi skal også være sikre på, at de forstår de forældrebreve, vi skriver. Vi skal desuden lægge mærke til de vanskeligheder, familien har med eleverne, når de er hjemme og diskutere disse vanskeligheder med forældrene.

Vi har skabt et internationalt miljø på vores opholdssted Vi har gjort en del for at etablere et særlig internationalt miljø. Blandt andet har vi ansatte med anden etnisk baggrund end dansk: Vi har en israeler, en pakistaner, en østriger, en finne, en nordmand, to svenskere og en række danskere. Desuden er vi blevet godkendt til at have 2 frivillige fra EU lande og har for øjeblikket en fra Italien og en fra Belgien. I det daglige arbejde betyder denne internationale medarbejderflok en del. Sproget er ikke kun midtjysk eller københavnsk eller rigsdansk og indvandrereleverne er ikke alene om at skulle lære udtale og lære at stave bedre. Det er nemlig altid godt for ens egen udvikling, at man kan opdage, at man ikke er alene om problemerne. Den internationale baggrund med 8 elever med ikke dansk baggrund betyder samtidig, at ingen kommer ret langt med racistiske udtryk. At sige perker er her nærmere et kæleord. At sige neger om en sort er mere for at udtrykke at det er svært at få øje på en sort i mørke. Racismen har vanskelige vilkår. Forleden var en iransk dreng enormt sur på vores pakistanske lærer, men fordi han sagde perkersvin om ham, havde ordet ikke den forventede klang. Det endte med, at han fik givet vores pakistanske lærer en stor undskyldning. Hvilke særlige vanskeligheder støder vi så ind i, når vi arbejder med indvandrerbørn og unge?

D E B AT

De er ofte vant til en udpræget bande mentalitet: En palæstinensisk elev er i hjemmemiljøet blandet op med andre palæstinensere, der var kraftigt indblandet i blandt andet narkohandel. Derhjemme slås de forskellige grupperinger ofte mod hinanden - Vollsmose for eksempel med sine grupperinger af forskellige etniske og danske grupper. Vi skal være bevidst om, at hjemmemiljøet mellem disse bander ofte er knaldhårdt. Fællesskabet mellem disse mennesker er også stort og ofte uforståeligt for os. Eleverne kommer fra miljøer, hvor der er store kulturelle forskelle til den verden, vi har på opholdsstedet - hvorfor gør man sådan og ikke som vi plejer derhjemme? Vi skal kunne forholde os til ramadanen, til svinekød eller oksekød, til tørklæder, og så er det vigtigt, at vi prøver at forstå deres familiemæssige sammenhænge. Ikke således, at vi overtager nogle af disse ritualer eller traditioner, men forholder os naturligt til de forskelle, som der er i den kulturelle opdragelse blandt danskere og ikke danskere. I stedet for at synes, at det er et problem, er der grund til at festliggøre forskellene, spise forskellig slags mad, og så få de forskellige nationaliteter til at forstå eller kende de kulturelle særligheder. Begreberne er ukendte for indvandrereleverne. Vi opdrages gennem barndommen til særlige traditioner og særlige måder at opføre os på. Det er ikke kun sprogets ord, der tæller, men særlig sprogets betydning. Hvorfor tager man huen af indendørs? Hvorfor kigger man på den, man snakker med? Hvordan opfatter vi som danskere humor og hvordan gør andre? Alle disse ting er meget vanskelige at forstå for ikke danskere. Vi har

for eksempel en dreng, der ikke gik i skole fra sit 9. år til han blev 13 år. Han var kommet her til landet med sine forældre, men han gik ikke sammen med danskere. Og lige pludselig kommer denne dreng så til en helt ny verden - der er meget, der skal læres. Hvad skal lærerne særligt være opmærksomme på? Forstår eleven måske, hvad det er, du siger? Jeg gav en dag en elev en 7 minutter lang skideballe, og jeg syntes faktisk, jeg havde gjort det ret godt, og drengen nikkede bagefter, så jeg troede også, han havde forstået mit budskab. Bagefter hørte jeg ham spørge en af de andre: Hvad sagde han egentlig? Han havde kun forstået en cm af hele den lange meter, jeg havde sagt. Hjælp eleven til at forklare sig ordenes rækkefølge, forståelsen af ordene. Eleven skal opleve, at han er tryg med de voksne, og at de har tid til at lade ham forklare. Hvorfor kan det være vanskeligt for udenlandske elever at respektere deres forældre? Er forældrene med på, hvad der sker? Ved de overhovedet, hvad der sker. Forstår de, hvorfor det er vigtigt at eleven ikke bor hjemme? Eller vil de gøre alt for at få drengen hjem igen, fordi de har syv andre børn, og fordi han skal blive hjemme og passe de andre børn? Eleverne er vant til at skulle hjælpe deres forældre - Forældrene kræver af de unge, at de får en god uddannelse og kan klare sig selv - men selv kan de ofte overhovedet ikke klare sig. Hvordan skal en

14 års dreng kunne have respekt for forældrene, når han skal læse brevene og hjælpe dem på kommunen? Det er et problem for mange indvandrerbørn/-unge. Her skal vi på opholdsstedet ofte hjælpe med i de konflikter, der er mellem den anbragte elev og forældrene. En af vores elever blev taget hjem, fordi forældrene ville have, at han skulle passe børnene og fordi de oplevede, det var usømmeligt, at drengen var anbragt. Kunne vi have gjort noget ved det? Måske kunne vi have gjort mere, men vi opnåede ikke den nødvendige tillid mellem forældrene og os. Hvad gør vi så over for den enkelte indvandrer barn / unge? Vi betragter dem ikke særligt. Vi kræver af dem, at de skal have undervisning og en afslutningseksamen. Vi siger til dem gang på gang, at den eneste måde, de kan klare sig på i samfundet er ved at få en eksamen. Vi har en kontaktlærer for hver af dem. Vi sørger for, at der er særlige lærere, der har særlig tilgang til disse elever. Vi etablerer et tillidsforhold mellem dem og os. De skal kunne regne med lærerne. Det vi siger, skal stå til troende. Vi forsøger langt hen ad vejen at sætte os i deres sted: Hvis det nu var mit eget barn - ville jeg så... Hvad ville jeg så... Og så har vi mange diskussioner lærerne imellem. Diskussioner om baggrunden for eleverne - vi forsøger at lære indvandrerbørnenes baggrund at kende. Vi forsøger at sætte os ind i deres verden - i den verden de u

Gi’ LOS •1-2003

D E B AT

t har gennemlevet, og hvad det

nødvendigvis må have betydet for den enkelte unge og hvilken forskel denne baggrund skaber til de andre unge. Der er en verden til forskel til mange af vores indvandrerelever. Hvad sker der, når man som 9 årig flygter gennem Irans bjerge til Østtyrkiet sammen med sin bedstemor? Hvad sker der, når man flytter sammen med sin far som 10 årig en far, man aldrig har set før - og flytter væk fra sin mor, som nu er død for over et år siden - og som du først for en uge siden fik at vide havde været død i mere end et år. Hvad sker der, når ens mor ikke vil have besøg, fordi hun siger, at hun ikke magter det? Hvad ville du tænke, hvis du havde en mor, der bor i Afrika og hun har sendt dig til Danmark, fordi hendes klans overhoved mente, at det var bedst for dig - og du nu ikke har set din mor de sidste 8 år. Lærerne på Småskolen står i masser af situationer med hver elev - og oftest i langt sværere menneskelige situationer med indvandrereleverne. Situationer, vi har så meget sværere ved at sætte os ind i - og derfor må anstrenge os langt mere for at hjælpe til med. Blandt andet derfor kræver det mange diskussioner i lærergruppen om håndtering af disse vanskeligheder. Hvad er det så, vi særligt kan give disse elever? Vi kan først og fremmest give dem tålmodighed. Forandringen af et menneskes liv tager tid - masser af tid. En elev har nu været hos os i fem år. I det sidste halve år har han for alvor opdaget, at han bliver nødt

Gi’ LOS • 1-2003

til at lære skolefag. Nu arbejder han med det. Han er 19 år. Han tør ikke at møde andre endnu - og efter vores vurdering bør han blive hos os et år eller et par år mere. Vi skal lære ham at nyde forandringerne - og vi skal gøre opmærksom på alle de små og store forandringer. Vi kan også give vores egen personlighed ud. Vores største og bedste salgsvare er vores egen personlighed. Alt for mange er bange for disse unge. Deres sprog er måske barsk. De har nemmere ved at blive ophidset. De bliver hurtigt aggressive. Her er magtstrukturen vigtig. Eleverne skal helt sikkert vide, hvem der har magten - hvem der bestemmer i sidste ende. Uden pardon. Vores opholdssted skal også have et program, der rækker ud over næsetippen på eleven. Eleverne skal have noget at se frem til - nogle højdepunkter i løbet af skoleåret - noget som de kan blive stolte over. Og så er det vores opgave at finde frem til det, som eleven er god til og dyrke det. Jo mere, eleven bliver stolt over, jo bedre fungerer eleven.

Hvilke særlige elementer har vi som en del af programmet Opholdsstedet arbejder tæt sammen med den interne skole om dele af skoleprogrammet. Vi har f.eks. to uger om der, hvor vi stammer fra. Om landet, om sproget, om kulturen. Og det er lige spændende om det er Hirtshals eller Etiopien, vi arbejder med. I år skal produktet være en udstilling om kulturen i de forskellige lande. Desuden rejser vi gerne til et af de lande, eleverne kommer fra. Vi tager også hjem til det område i Danmark, hvor eleverne kommer fra og holder foredrag om elevernes dagligdag og om deres oplevelser. På den interne skole inddrager vi også internationale emner i undervisningen. Vi taler meget om fattigdom. Vi følger meget med i tvavisen om morgenen. Vi overvejer for øjeblikket at lave en temauge om situationen i Mellemøsten - vi har en israelsk lærer og en palæstinensisk elev - hvad er det der sker, og hvorfor tænker de forskelligt - og hvordan kan de alligevel være venner. Vi planlægger med at arrangere sådan en temadag på Småskolen, hvortil vi så vil invitere andre opholdssteder og andre mennesker til.

Et par tips For at forøge muligheden for en god integration har vi kun en eller højst to fra det samme land. Det betyder, at klikedannelser er vanskeligere. Sproget på Småskolen er dansk. Klikedannelser skabes nemt, når man f.eks. har en gruppe, der snakker palæstinensisk eller arabisk, så vi andre ikke forstår dem. Derfor er sproget hos os dansk.

Vi arbejder desuden på at være meget åbne over for andre måder at gøre det hele på. Vi har fået meget hjælp til at håndtere de forskellige vanskeligheder med disse særlige elever ved at diskutere det på supervisionsmøderne. Vores supervisor er privatpraktiserende psykiater, og det har været spændende for os med en anden indgangsvinkel til vanskelighederne. Igen drejer det sig om at etablere et tillidsforhold - og det

D E B AT

tager tid og udarbejdelse af en god strategi at etablere tillidsforholdet. Ellers nytter psykologen eller nogle af de ting, vi gerne vil arbejde mere på: Vi har oprettet en fodboldklub med nogle af eleverne og spiller nu i fodboldklubber med vores

eget hold. Vi vil gerne invitere indvandrergrupper på besøg - og lave cafeaften. For eksempel kunne vi godt tænke os at kende gruppen af indvandrerunge i den nærliggende by. Vi håber, at vi med disse overvejelser har givet jer et lille indblik i

de erfaringer, vi har inden for dette område. Vi er meget interesserede i at høre om andres erfaringer, og har derfor lagt denne artikel ud på vores hjemmeside - og håber, den kan være med til at starte en erfaringsudveksling. I kan kontakte os gennem www.christianshede.dk. 

Den Procesorienterede Arbejdsform Af cand. psych., familieterapeut, Martin Løkken (kursusleder for Den Sociale Efteruddannelsesfond)

an indlevelse og intuition læres, eller er det forbeholdt nogle få at kunne sætte sig ind i et andet menneskes situation og tankegang og tolke de mange uudsagte signaler, der gør sig gældende i menneskeligt samvær? Det er et temmelig afgørende spørgsmål for alle medarbejdere i social- og sundhedssektoren, for svigter din evne til at sætte dig i den andens sted, kan du ikke udføre dit arbejde forsvarligt. Du vil tværtimod (måske endda uden selv at være klar over det) fremme udstødning, marginalisering og fordømmelse i stedet for at løse aktuelle konflikter. Den Sociale Efteruddannelsesfond har i mange år interesseret sig for netop disse forhold og tilbudt en intensiv og fagligt udfordrende kursusform, hvor man i et 5-dages forløb kan komme meget tæt på andre mennesker i en fælles og solidarisk udforskning af, hvordan en personlig og gensidigt tilfredsstillende samtale kommer istand i en professionel sammenhæng. Det er DSE’s erfaring, at alle kan nå meget langt hermed på de 5 dage, et DSE-kursus varer. Det glædelige budskab er altså, at indføling og medmenneskelig forståelse kan læres og udvikles, men det stiller særlige krav til kursusformen, som er procesorienteret. D.v.s. at opmærksomheden helt fra starten er rettet ikke blot mod, hvad der siges, men hvordan det siges, og ikke mindst hvad man vælger at undgå at sige. Målet (som opnås metodisk gennem den procesorienterede arbejdsform) er en ligeværdig samtale,

hvor hovedpersonen får lyst og lejlighed til at udtrykke sig åbent og personligt om de ufærdige og måske kaotiske tanker, forestillinger og meninger, der er vigtige for ham netop nu, uden frygt for fordømmelse. En masse problemer bliver enklere, hvis man i samværet spontant og naturligt kan respektere den anden som en ligemand og aktivt giver ham de frie muligheder for at give sig til kende, som man selv ville have sat pris på i hans sted. Det gælder både i forholdet til klienter og i forholdet til andre medarbejdere og er bestemt også nyttigt og velgørende i det private liv. Det er helt enkelt kernen i den demokratiske proces, der her formuleres. Aktiv, uopfordret og oprigtig fairness, kunne man kalde det. En desværre alt for almindelig praksis er imidlertid, at man på utallige måder netop undgår, at den anden kommer til orde, og at konflikter og modsætninger derfor ikke løses, men fastlåses med en taber og en vinder. Det sker i reglen mere eller mindre automatisk og ikke nødvendigvis af ond vilje. Den procesorienterede arbejdsform giver en unik lejlighed til at koble automatikken fra og afprøve nye og mere fuldstændige udsagn, som ikke indeholder nedgøring, kritik og fordømmelse, men først og fremmest er udtryk for de involveredes iagttagelser, overvejelser, ønsker og forhåbninger i det givne øjeblik. Den procesorienterede arbejdsform er i sine hovedtræk beskrevet i DSE’s kursusprogram. En mere udførlig fremstilling findes i artiklen „Om den procesorienterede arbejdsform“, som alle deltagere på DSE’s kurser har læst, inden man mødes på kursus. Artiklen u

Gi’ LOS •1-2003

D E B AT

t og kursusprogrammet kan rekvireres ved henvendelse til DSE på 70 20 20 55, men du kan også finde det hele på internettet på www.vesterlien.dk. Kurserne er ikke blot procesorienterede, men også tværfaglige, d.v.s. at deltagerne møder op med meget forskellige opfattelser og erfaringer. Da hensigten er at blive bedre til at opfatte, hvad der foregår i samspillet mellem mennesker, der ikke er enige, sådan som kommunikationsprocessen udfolder sig her-og-nu, er det virkelighedens verden, man her kommer på tæt hold af og bruger kræfter på at forstå. Kurserne bliver derfor intensive, meningsfulde, personligt udviklende og fagligt udfordrende på et professionelt niveau. DSE’s kurser bygger i væsentligt omfang på den banebrydende og verdenskendte familieterapeut Walter Kempler’s tanker om, hvordan det nære og daglige liv i familier og på arbejdspladser kan forbedres kvalitativt. Den Sociale Efteruddannelsesfond har tilbagevendende udbudt og gennemført procesorienterede kurser med Walter Kempler på DSE’s kursusejendom Vesterlien i Nordjylland. Din personlige udvikling er i Walter Kemplers univers et resultat af, at du tager mod til at vedgå dig selv i ord og tale og på denne måde får et fuldt liv, og at du giver andre plads til det samme. Hvad vil alt dette betyde for dig, der måske er medarbejder på et opholdssted og for den klient/beboer, du professionelt har ansvaret for? Det indebærer, at du sørger for at blive god til at sætte dig ind i andre menneskers tankegang og lærer at sætte pris på den mangfoldighed, du så vil få øje på. Din klient/beboer vil belønne dig med større åbenhed og tillid, og du vil kunne hjælpe ham til at tale som sig selv og for sig selv og - hvis det går rigtig godt - hjælpe andre hertil. Både du og han vil betræde nye veje og blive beriget heraf. Forskelle i baggrund og synspunkter, og hvordan disse kan udtrykkes frit også i en ufærdig form, sættes på et procesorienteret kursus i centrum. Kurset er et værksted, hvor forskellige udtryksformer kan afprøves med en mere udtryksfuld og personligt mere tilfredsstillende brug af sproget som resultat. En fælles analyse og diskussion i gruppen (procesanalyse), hvor man går i dybden med forløbet af opståede situationer, giver bl.a. deltagerne indsigt i, hvordan konflikter opstår og løses. Det er klart, at kurserne forudsætter en høj grad af personlig investering og interesse fra deltagerens side, og herved adskiller sig fra næsten alle andre kurser. Udbyttet af et procesorienteret kursus afhænger af, om deltageren er villig til at vise lidt af sig selv, give sin mening tilkende, og lade sin stemme høre i de fæl-

Gi’ LOS • 1-2003

les samtaler og diskussioner, på lige fod med de øvrige deltagere. Er man indstillet herpå, har man som deltager mulighed for, helt uafhængigt af uddannelsesbaggrund, at tage værdifulde erfaringer med hjem, som et traditionelt kursus ikke kan give. DSE’s kurser har i mange år blandt meget andet været et fristed for ildsjæle, som vil noget med deres liv og med deres arbejde inden for social- og sundhedssektoren. DSE har her skabt sig en selvstændig og uafhængig niche, hvor man i mange tilfælde har kunnet sætte dagsordenen for nye tanker og idéer inden for behandlingsområdet. DSE har introduceret og udviklet metoder som fx kollegial supervision og procesorienteret metode, længe før disse begreber blev almeneje. Når skolebørnene fx idag skriver stil i overensstemmelse med de allernyeste pædagogiske principper, er det efter den procesorienterede metode. DSE arbejder for nytænkning i social- og sundhedssektoren. Besøg os på nettet og se en masse billeder fra vores enestående og naturskønne kursussted. Ring efter vores program. Kom med forslag til temaer, vi kan tage op. 

  

Kommunikation og konf liktløsning Samtalen som værktøj i bofællesskabet Supervision og kollegial vejledning Personlig fornyelse i behandlingsarbejde Familiebehandling og familiearbejde Vejledningsmetoder og samtaleteknik Konf liktløsning og forhandling Terapeutisk kommunikation Den personlige samtale Videre med samtaleteknik og supervision Avanceret samtaleteknik og supervision      

              

Boganmeldelse

”Det kulørte akvarium” af Benny Lihme Af Flemming Møller Henriksen

enny Lihmes nye bog, ”Det Kulørte Akvarium”, er en kulørt samling af forskellige artikler, der i hvert fald har det til fælles - hvis ikke andet - at de alle før er udgivet eller publiceret i anden form. Jo, og så har de det til fælles, at de alle tager afsæt i problematikkerne omkring børn og unge - mest de såkaldt utilpassede (Jeg har altid syntes, at det er et uhyggeligt ord og betegnelse) - kulturen omkring dem og samfundets holdning til dem. Da der er tale om ”genudgivelser” vil en del af bogens indhold på forhånd være kendt af mange - enten fordi artiklerne er kendte eller fordi debatten, som de har været en del af er kendte. Sådan var det i hvert fald for mig Samlingen af Benny Lihmes artikler som i bogen giver imidlertid et meget godt billede af hans holdninger, menneske- og samfundssyn - bedre end en enkelt artikel, naturligvis - uanset at Benny Lihme jo indtager betragterens og debattørens rolle : Han står på sidelinien, betragter, kommenterer, problematiserer og kritiserer. Jeg mangler efterhånden, for han har jo været på banen i mange år, helt tilbage fra min tid på seminariet for snart 20 år siden - nogle konkrete forslag til handling, der kan omsættes i praksis. Altså, det er godt, at Benny Lihme findes og det er godt at der bliver sat spørgsmålstegn, stillet kritiske spørgsmål, bliver set fra flere vinkler, at nogen udfordrer systemet, samfundet osv., men det kan blive lidt ”bekvemt” - og sam-

fundet, den pædagogiske verden i særdeleshed, har brug for nytænkning også på den praktiske side og der ville det da være spændende, hvis nogle af ”de lærde” også gik på banen der. En bog som Benny Lihmes bog giver mig anledning til at udtrykke en bekymring jeg har. Jeg ser en tendens til, at når børn og unge begår fejl, træder ved siden af, er ”utilpassede” el. lign., så tager vi/ man straks ansvaret fra forældrene - og børnene/de unge selv. - d.v.s. vi tager ansvaret fra dem, men påtager os det ikke som samfund. Så forældre, børnene og unge svæver i et ansvars-tomrum. Vi snakker meget og gør meget lidt. Det bliver ”samfundets skyld” både det der sker/ikke sker og det der gøres/ikke gøres. Ansvaret skal ”tilbage” til forældrene - der skal tage det ansvar, de har, nemlig ansvaret for deres børn. Når man vælger at får børn og blive forældre, er det ikke for sjov - ansvaret og opgaven skal tages alvorligt. Der er, som bekendt, ingen fortrydelsesret. Hvorfor fastholder vi, som samfund, ikke forældrene på deres ansvar ? Og hvor er forældrene til de unge med ressourcestærk baggrund, som Benny Lihme taler om ? Er det for resten særligt ressource-strækt at udsætte sit barn for en langvarig fængselsstraf? Vi må som samfund gøre, hvad vi kan, for at de forældre, som ikke er i stand til at påtage sig ansvaret for deres børn og unge, bliver i stand til det. Empowerment taler vi lidt om -

men taler kun - til at kunne tage ansvar for deres børn. Vi tager straks ansvaret fra dem Benny Lihme argumenterer i bogen for, at det er ok at sætte sig udover lovgivningen i det demokratiske samfund, vi lever i - f.eks. i tilfældet med Graffiti-malerier i Stoge. Han kan godt forstå de unge, der maler graffiti og mener, at de fortjener stor hæder for den berigelse af samfundet, som de har bidraget og bidrager til. Bl.a. mener han, at reklameindustrien er dem stor tak skyldig for den inspiration til skrift, tekst og billedsprog, som reklamebranchen har hentet hos graffitimalerne. Og så kommer han i øvrigt med eksempler på tidligere graffitimalere, der nu er direktører og akademikere. (Det virker i øvrigt som om han selv personligt har noget med DSB og det kan virke som om han bruger børnene og de unge til at legalisere og udleve sine egne holdninger). Jeg er dybt uenig med Benny Lihme og jeg synes, at det er en rigtig farlig vej, det med at hæve sig over den lovgivning vi har vedtaget i vores demokratiske samfund. Det er jo ikke et anarkistisk samfund vi lever i. I forhold til vores børn og unge - i særdeleshed dem, der kaldes de utilpassede - er det en absolut ikke farbar vej - det skaber usikre og utrygge børn og unge. Hvilke love skal respekteres og hvilke ikke og i givet fald hvornår og hvordan ? Det er efter min opfattelse ikke at være ansvarlig eller tilregnelig voksen og det er i hvert fald ikke at passe på børnene eller de unge. Omvendt kan man måske i et samfund som skitseret af Benny u

Gi’ LOS • 1-2003

t Lihme komme af med betegnelsen ”utilpassede”, for man kan vel ikke være utilpasset i den forstand i et anarkistisk samfund? Alt er ikke sort eller hvidt og der er gråzoner, men derfra og så til at sige eller ”forstå” at lovbrud (udvalgte, vel at mærke, for det er jo ikke alle lovbrud, der er i orden, det kommer an på …) er ok, der er efter min mening langt - for langt. I forhold til det med direktørerne og akademikerne - så er det måske 1 ud af 100 (det melder historien ikke noget om. Den taler i ”overskrifter”, som en stor del af bogen, hvor de manglende nuanceringer smager af det almindelige presse/propaganda-kneb : En enkel løgn er 1000 gange nemmere at formidle og komme igennem med som budskab, end en kompliceret sandhed), der bliver akademiker/direktør, en stor del af resten af de 100 kan meget vel starte en kriminel løbebane. Og hvem siger i øvrigt, at det er det ulovlige graffiti-maleri, der gør, at den unge bliver direktør eller akademiker. Der vil sikkert blive argumenteret - bl.a. fra Benny Lihmes side - med, at de unge jo netop bliver kriminaliserede, fordi straffen for hærværk/ graffiti er helt ude af proportioner. Her er min pointe, at de unge godt ved, at det de gør er ulovligt - faktiske er det en del af ”gamet”. Man kunne jo spørge, om Benny Lihme tror, at de unge ville lave graffiti i samme omfang som i dag, hvis det var lovligt. Det er min påstand, at lovovertrædelsen er en del af ”signal-værdien” - faktisk en betydelig del. Hvis ikke det var graffiti, var det noget andet og den del af signalværdien skal vi - som voksne borgere i det demokratiske samfund, som de unge er en del af og gerne skulle blive ved med at være en del af - se og forholde os til.

Gi’ LOS • 1-2003

Her er det afgørende, at vi optræder som troværdige voksne og i øvrigt er det sådant, det er i hvert fald min erfaring, at de unge absolut ikke respekterer voksne, som ikke er troværdige og som ikke tager ansvar som borgere i det demokratiske samfund, som vi alle er en del af. Man kan selvfølgelig godt score nogle billige points i et givent øjeblik ved forståelse - men helt ærligt, hvad er det egentlig for et signal at sende til de unge, at den lovgivning - udvalgte dele - vi har i vores samfund, den skal man ikke nødvendigvis respektere eller overholde. Fokus flyttes fra den unges lovovertrædelse (herunder det signal, der sendes fra den unge, og dermed flyttes fokus fra den unge) til at lovgivningen er ude af proportioner. Jeg mener ikke, at man passer på børnene og de unge ved at bakke op omkring noget, der ligner, revolutionær adfærd - det er ikke nemt at lave en-mands-revolution, når man er ung, og det bliver ofte (altid) af det demokratiske samfund opfattet og behandlet som en kriminel handling med de konse-

kvenser, det nu har. Det politiske budskab - eller hvad det nu er kommer aldrig frem. Børnene og de unge er borgere i et demokratisk samfund og det er vel det, vi som voksne skal lære dem at begå sig i. Vi skal se og møde de unge der, hvor de er og tage dem og deres signaler alvorligt. Samtidig skal vi som ansvarlige voksne lære dem, at opgør skal tages, hvor de hører hjemme. Vi skal ikke glide af i konfliktskyhed og ”forstå” - vi skal lære dem, at hvis det er far, der skal gøres op med, så er det far, vi skal have fat i - ikke DSB eller andre autoriteter. Den lidt ”bonderomantiske” eller naive forestilling om, at reklamebranchen er blevet inspireret og derfor burde være graffiti-folket taknemmelig - ligesom resten af befolkningen efter Benny Lihmes opfattelse burde være for de kunstneriske indslag, i form af tags og andet, som alle vegne bliver påduttet, hvad enten de vil eller ej er efter min opfattelse for langt ude - reklamebranchen ser, skaber og udnytter muligheder og markeder og her er virkelig et marked. Dagsordnen sættes af reklamebranchen og ikke de unge. Hvorfor i ”forståelses-ånd” forsøge at legalisere ulovligheder med forskellige mere eller mindre søgte eksempler på, at det er der kommet noget godt ud af - og hvem siger egentlig det, udover Benny Lihme, altså. Det er efter min opfattelse hverken voksent eller ansvarligt og det er i hvert fald ikke at passe på børnene og de unge. Det er, som resten af bogen, meget akademisk og præget af en sidelinie-betragters synsvinkel og kan nemt blive til ansvarsforflygtigelse og offentligt omsorgssvigt. Kunne vi få nogle bud på handling? 

��

Gi’ LOS • 1-2003

Få jeres egen

Hjemmeside Fordele: Et godt redskab for sagsbehandlere, der vil søge information om netop jeres bo-tilbud. Hurtig spredning af information og aktuelle meddelelser. Billigt at opdatere med nye informationer. Se en hjemmeside jeg har lavet: www.molsbo.dk Jeg kan også hjælpe med rådgivning og opsætning af edb. Afhjælpe edb problemer og afholde kurser i de programmer i bruger i jeres virksomhed. Opsætte tryksager og lave virksom hedspræsentationer, på video/dvd

Svend Popp - Multimediesnedkeren Tousparken 27 - 8230 Åbyhøj e-mail: popp@tdcadsl.dk

2 velholdte busser til salg Ford Transit, 1998, turbodiesel, kort model, træk, km 165.000, 8 siddepladser, afgiftsfri, Kr. 65.000,VW Multivan, 1993, benzin, træk, km 160.000, 7 siddepladser, 4 sovepladser, mindre køkkensektion Kr. 167.000,-

www.spit.dk 86 98 62 02

Tlf.: 54 77 22 77, Jørgen Siig

Kurser • Analyse, beskrivelse og formidling • Kaos i hverdagen • Håndtering af stress i socialt arbejde

Rådgivning I forbindelse med opstart og drift af sociale projekter, udvikling af pædagogik, beskrivelser og personaleudvælgelse.

Information v/ Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk eller på 86520784

Gi’ LOS • 1-2003

Bevidst bankvalg

Pension

med omtanke

15% af Merkurs samlede udlån i 2001 er gået til sociale projekter - for 2002 forventes området at blive endnu større. I Merkur har vi mange Œ rs erfaring med lŒ nefinansering af opholdssteder og familieplejer. I vil derfor m¿ de erfarent personale med indlevelsesevne, hvis I v¾ lger Merkur som bankforbindelse.

I samarbejde med PFA pension formidler vi LOS-pension, som g¿ r det muligt at spare op til pensionen og fŒ en h¿ j grad af forsikringsd¾ kning, samtidig med at pensionsmidlerne arbejder til gavn for opholdssteder og andre sociale initiativer. Ring eller skriv til os for at aftale et personligt m¿ de.

www.merkurbank.dk

Merkur arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling og lånefinansierer følgende initiativer: • • • • • • •

Økologisk og biodynamisk landbrug Økologisk byggeri og vedvarende energi Bæredygtig produktion og handel Økosamfund og bofællesskaber Frie skoler og børnehaver Social omsorg og opholdssteder Kunst og kultur

PENGEINSTITUT MED HOLDNING Aalborg 98 10 18 35 Århus 87 30 97 60 København 70 27 27 06 Odense 66 11 27 06

BOCART PRÆSENTERER Ny forbedret linie af BOCARTS • Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK • Fås med oliekobling • 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed • Fås også som samlesæt • Alle BOCARTS er CE-godkendte • Mulighed for demokørsel m. instruktør • Interesseret? - ring for yderligere information. BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63 Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

Gi’ LOS • 1-2003

��

Gi’ LOS • 1-2003

��

Supervision familie og parterapi Konsulent og Rådgivningsarbejde Til opholdssteder for børn, unge og voksne, kommuner og offentlige pesonalegrupper tilbyder jeg faglig og personlig supervision. På ledelses- og medarbejderplan. Personaletræning og konfliktløsning.

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Jeg er uddannet socialpædagog. Med tiårig efteruddannelse i individuel og gruppeterapi, supervision og ledelse. Flemming Røeder Nielsen Hybenbakken 16 3250 Gilleleje Tlf. 48 30 36 73 Mobil: 22 18 30 21 E-mail: supervision@adr.dk Hjemmeside: supervision-terapicentret.adr.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED REVISION Østbanegade 7 parterre tv 2100 København Ø

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

� Roskilde Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefon: 4636 6000 Telefax: 4636 0770 E-mail: rir@rir.dk

� Holbæk Smedelundsgade 18 4300 Holbæk Telefon 5943 8100 Telefax 5943 8191 E-mail: rir@rir.dk

www.rir.dk Et godt link, hvis du vil ha synlige resultater Uafhængigt medlem af REVISORGRUPPEN DANMARK & BKR International

Gi’ LOS • 1-2003

��

Gi’ LOS • 1-2003

Revisionsfirmaet

SCHANTZ & FOGH A/S registrerede revisorer Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66

Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@schantz-fogh.dk

Gi’ LOS • 1-2003

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål

foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Ny vejledning og tilsyn Leje- og skatteret

Advokat for LOS

REVISIONSSELSKABET LAUGE SCHMIDT Statsautoriseret revisor

Grønnegade 3 Postbox 285 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Gi’ LOS • 1-2003

Gi’ LOS • 1-2003 Gi’ LOS • 3-2002

51 3

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

www.los.dk 4

Gi’ LOS • 1-2003