LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud
# 2| 2024
”Jeg kan godt lide idéen om, at man har kontakten med kvinderne og deres børn intensivt over længere tid. Det giver mulighed for at gøre en reel forskel.”
Lundekollektivet:
Hos os er der mere fokus på mennesket end på diagnoserne
LOS er jeres sparringspartner før, under og efter
Lundekollektivet:
Tilsynsbesøget:
Udgiver
LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud
Nørre Voldgade 88, 4. Sal 1358 København K
Tlf.: 70 23 34 00
E-mail: los@los.dk www.los.dk
Redaktion
Trine Nexmand Rofelt Kommunikationskonsulent
Deadline næste nr. D. 4. november 2024
Kontakt: Kommunikationskonsulent Trine Nexmand Rofelt på tnr@los.dk
Forside
Foto: Gua Studio
Annoncer og priser
Kontakt: Trine Nexmand Rofelt på tnr@los.dk
Layout
Gua Studios
Tryk
Jørgen Thomsen Elbo Denne tryksag er svanemærket
Oplag
1.200 stk.
Titel: Gi LOS nr. 2-2024
ISSN: 2046-0322
Titel: Gi LOS (Online version)
”For de fleste af vores beboere handler det om at sikre, at de lever et godt liv, og at de vedligeholder deres færdigheder, så de kan gøre det, de kan, så længe som muligt.
- På Boformen Gaia er værdier om tillid, ansvar, respekt og dialog i centrum for det pædagogiske arbejde, og den neuropædagogiske faglighed er i højsædet.
04
SAMMEN SIKRER VI HØJ KVALITET
28
VI SKAL STØTTE KVINDERNE I AT LEVE ET VOLDSFRIT LIV
Muligheden for at gøre en forskel i den enkelte families liv er drivkraften for Bibi Kirkegaard, stifter af Bella Vista Krisecenter.
34
LUNDEKOLLEKTIVET KAN SNART FEJRE 40-ÅRS JUBILÆUM
”Vi ønskede at tilbyde unge med psykiske og psykiatriske udfordringer et supplement til de psykiatriske afdelinger med opfølgende behandling i så hjemlige omgivelser som muligt. Det gør vi stadig.”
40
TILSYNSCHEF I SOCIALTILSYN MIDT:
#02 | 2024
"Hvis I er i tvivl, så løft lige røret en ekstra gang."
42
TILSYNSBESØGET:
LOS er jeres sparringspartner før, under og efter.
46
RÅDGIVERHJØRNET
Hvornår er man som socialt tilbud underlagt tilsyn fra Fødevarestyrelsen? LOS’ rådgiverteam besvarer jeres spørgsmål.
22
DE FASTE
04 Leder
08 Kort nyt
46 Rådgiverhjørnet
59 Kurser & arrangementer
64 Annoncer
50 FRA LANDSMØDET 2024
SVEND BRINKMANN: ”Det må være den fornemmeste opgave i omsorgsarbejdet at være med til at forøge menneskers handleevner”.
53
KONKURRENCE
– vind en bog af Svend Brinkmann.
FAMILIEARBEJDET ER VI NOK LIDT BERØMTE FOR - Vikasku har i mere end 40 år tilbudt skole og behandling for sårbare børn og unge med psykosociale vanskeligheder.
Langt de fleste sociale tilbud leverer rigtig høj kvalitet. Det sætter det seneste LOS Indsigt en tydelig streg under. Med afsæt i kvalitetsscorer fra Socialtilsynets kvalitetsmodel, kan vi dokumentere, at kvaliteten blandt sociale tilbud på det specialiserede socialområde er rigtig høj med en gennemsnitlig score på 4,41 ud af 5 mulige. Herunder markerer LOS’ medlemmer sig med en gennemsnitlig score på 4,47.
Jeg er naturligvis stolt over, at tallene viser, at LOS’ medlemmer lige er et hestehoved foran de andre og dermed kvalitetsførende på det specialiserede socialområde. Men først og fremmest er jeg stolt over at kunne vise så højt et kvalitetsniveau blandt alle sociale tilbud.
Samtidig er jeg også meget bevidst om, hvor imponerende en indsats det kræver at levere kvalitet på det niveau. Det handler om det lange seje træk hos det enkelte tilbud med daglig opfølgning over for medarbejdere, borgere, pårørende, samarbejdspartnere og myndigheder. Derfor gør det mig glad at kunne vise omverdenen sort på hvidt, at vores medlemmer gør det virkelig godt.
Samtidig forpligter de gode resultater, og det bliver ekstra tydeligt, når vi i medierne hører om voldsomme sager, hvor socialt sårbare ikke har fået den hjælp, de skal have. Det er hjerteskærende sager, som ikke må kunne ske, og hvor mine tanker i den grad går til den enkelte borger og dennes pårørende.
Af Mads Roke Clausen, direktør i LOS
Disse sager understreger vigtigheden af, at vi i fællesskab sikrer en fortsat høj kvalitet, og det gør vi blandt andet ved at dele viden, erfaringer og lære af hinanden. Derfor jeg har set særligt frem til at byde velkommen til lige præcis denne udgave af Gi’ LOS, hvor vi har afsat en stor del af spaltepladsen til at fremhæve nogle af de dygtigste aktører blandt vores medlemmer på det specialiserede socialområde.
I vores portrætserie møder I blandt andet Bibi Kirkegaard, der er direktør og stifter af Bella Vista Krisecenter, hvor topprioriteten er sikkerheden for beboerne og medarbejdernes kompetenceniveau, så de kan støtte kvinderne og deres børn til at leve et trygt og voldsfrit liv.
Vi har også talt med Anne-Grete Rasmussen, der sammen med sin mand Frank Falentin Sørensen i snart 40 år har tilbudt unge med psykiske udfordringer praktisk, pædagogisk og psykologisk støtte i Lundekollektivet.
I kan også læse om Boformen Gaia, hvor leder Bente Pedersen fortæller om tillid, ansvar, respekt og dialog, der er helt centralt for deres pædagogiske arbejde i kombination med en stærk forankring i den neuropædagogiske faglighed.
Sidst men ikke mindst har vi talt med Jesper Blichfeldt, som i 1983 etablerede Vikasku, der er et behandlings- og specialundervisningstilbud for sårbare børn og unge med psykosociale vanskeligheder. Skolen bygger på et tæt familiesamarbejde og et fokus på relationsarbejdet som den drivende kraft.
Det er fire ret forskellige sociale tilbud, I kan læse om, men som dog alligevel har flere fællestræk. Først og fremmest er det velfærdsiværksættere, der med afsæt i ønsket om at gøre en forskel for en særligt sårbar målgruppe leverer løsninger af høj kvalitet.
Samtidig har alle en klar bevidsthed om, at kvalitet ikke er noget, vi skaber alene. Det er noget, vi skaber i samarbejde og dialog med kommuner, tilsyn og ikke mindst det menneske og de pårørende, der har behov for hjælp.
Også i LOS er dialogen et af de vigtigste værktøjer i vores arbejde. Vi søger det gode samarbejde, som I også kan læse mere om i bladet, hvor vi blandt andet dykker ned i ”det gode tilsynsbesøg”, og i den anledning har vi inviteret Ulla B. Ander -
sen, der er tilsynschef i Socialtilsyn Midt, til at dele et par gode råd med os. For selv når samarbejdet af diverse årsager kan være svært, så er dialogen den eneste vej frem. Og i sidste ende er vi her alle sammen med et fælles ønske om at levere den bedst mulige omsorg og støtte for de mennesker, det hele handler om.
Noget, der også er tydeligt, når man læser vores fire medlemsportrætter er, at høj kvalitet er forankret i et stærkt fagligt fundament. Det er helt afgørende for at sikre sociale indsatser, der leder til meningsfulde tilværelser for børn, unge og voksne med brug for specialiseret hjælp.
Derfor er faglighed primært fokus for arbejdet i LOS’ Fagudvalg de kommende år, som en naturlig overgang fra fagudvalgets store arbejde med forråelse i perioden 2020-2023. Det mundede blandt andet ud i et forråelseskatalog med konkrete anbefalinger til modarbejdelse af forråelse, og som sløjfen på værket deltager psykolog og forfatter Dorthe Birkmose ved vores kommende Fagligt Årsmøde den 18. november 2024. En dag, hvor vi glæder os til at se så mange som muligt af jer.
I det hele taget glæder det mig at opleve, hvor godt vores medlemmer tager imod vores faglige kurser og større arrangementer. Så hold øje med efterårets program, der byder på alt fra kortere kurser om blandt andet magtanvendelse og den sundhedsfaglige opgave, mens nogle af vores større arrangementer også nærmer sig. Hvis du er hurtig, kan du nå at få en plads på LOS’ Bestyrelsesårsmøde den 27.-28. september.
Det er i fællesskabet, via uddannelse, faglige netværk og et konstruktivt samarbejde med bl.a. socialtilsynene, at vi sikrer sociale tilbud, der leverer indsatser af høj kvalitet og med beboernes bedste for øje.
God arbejdslyst derude. Det er en stor fornøjelse at følge jeres arbejde!
Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling.
Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning.
Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk
PROFESSIONELT OG MENNESKELIGT OVERSKUD
LOS' Bestyrelsesårsmøde er for dig, der deltager i bestyrelsesarbejdet, eller har en lederrolle, hvor du samarbejder med bestyrelsen og gerne vil opdateres med den nyeste viden og lovgivning på området. Samtidig er det en oplagt mulighed for at styrke netværket.
PÅ PROGRAMMET ER BLANDT ANDET:
Den kompetente bestyrelse ved Søren Pind
Sådan håndterer I medierne ved Benjamin Rud Elberth
Forskning om anbragte børn og unge ved Inge Marie Bryderup
Læs mere om programmet og tilmelding via QR-koden.
På LOS' faglige årsmøde er der i år sat fokus på den fælles faglighed, der udgør omsorgs- og relationsarbejdet på sociale tilbud. Høj faglighed er afgørende for at sikre sociale indsatser, der leder til meningsfulde tilværelser for børn, unge og voksne med brug for specialiseret hjælp. Men hvad definerer fagligheden på sociale tilbud, og hvilke værdier er nødvendige at have med sig for at sikre trivsel for både beboere og medarbejdere? På årsmødet åbner vi begrebet op og ser nærmere på de faglige fællesskaber og løsninger for at sikre tilbud af høj kvalitet og stærke samarbejder på tværs af området.
Programmet byder blandt andet på psykolog og forfatter Dorthe Birkmose, der deltager med oplægget “Løsninger, der kan gøre forråelse unødvendig”.
Læs mere om programmet og tilmelding via QR-koden.
Der har været afholdt valg i henholdsvis LOS’ bestyrelse og udvalg i løbet af foråret 2024, og flere nye er kommet til. I finder dem alle her.
LOS’ BESTYRELSE:
Søren Brink, formand i LOS’ bestyrelse, medejer af Ølandhus ApS
Kent Neupart Jacobsen, næstformand i LOS’ bestyrelse, daglig leder i Væksthuset S/I
Jakob Schiøtt, bestyrelsesformand i Hellebohus, Huset Cura og Allerød Krisecenter samt bestyrelsesmedlem i en række andre sociale tilbud
Carsten Gylling, områdedirektør i Sputnik STU og Sputnik Kollegieboliger
Charlotte Grønhøj, leder af Småskolen Peterslyst og Småskolen Christianshede
MEDLEMMER I LOS’ FAGUDVALG:
Carsten Gylling, formand for Fagudvalget, Sputnik STU og Sputnik Kollegieboliger.
Bente Pedersen, Boformen Gaia
Majbritt Degrauwe, Stiftelsen Købmandsgården
Kirsten Øbo, Helheden
Jeppe Holmboe Juul, Kanonskolen
Maria Frisk, leder af Kollektivet Hunderup
Bente Pedersen, leder af Boformen Gaia
SUPPLEANTER:
1.suppleant, Henrik Huus, S/I Fonden Husene
2.suppleant, Rebecca Kristiansen, Emmedsbo Mølle
3.suppleant, Anders Guldhammer, Fonden Espehøj
Conny Kessler, Krisecenter Vejle Ådal og Krisecenter Sønderbrogade
Julie Falentin, Lundekollektivet
Michael Dyhrberg Lau, Stationen
Ken Heddinge, Fonden Clemens
MEDLEMMER I LOS’ SUNDHEDSUDVALG (SAMMENSAT AF EKSTERNE OG INTERNE EKSPERTER):
Maria Frisk, formand for Sundhedsudvalget, Kollektivet Hunderup
Charlotte Grønhøj, Småskolen Peterlyst og Småskolen Christianshede
Mathilde Pihl Badse, speciallæge i samfundsmedicin
Catharina Gravgaard Hyldelund, Omsorgscenter Eiersgaard - Røde Kors Hovedstaden
Sophia Lindeberg, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Region Hovedstaden
Lone Rathgen Christiansen, Fonden Tagkærgaard og Fonden Reden
FØRSTE SUNDHEDSÅRSMØDE med det nye sundhedsudvalg afholdes den 27. januar. Sæt stort kryds i kalenderen. Vi er ved at sammensætte programmet og glæder os til snart at åbne op for tilmeldinger.
MEDLEMMER I LOS’ PENSIONS- OG FORSIKRINGSUDVALG:
Jakob Schiøtt, bestyrelsesformand i
Hellebohus, Huset Cura og Allerød Krisecenter, samt bestyrelsesmedlem for en række andre sociale tilbud
Kent Neupart Jacobsen, Væksthuset S/I
LOS har været sparringspartner på Digitaliseringsstyrelsens kampagne “Digital hjælp”. Digitaliseringen kan være lidt af en prøvelse for borgere i alle aldre. Unge og ældre borgere, udsatte borgere og borgere med handicap eller funktionsnedsættelser er blandt dem, der oftest er udfordret af det digitale. Som fagprofessionel kan du hjælpe ved at gøre opmærksom på muligheden for digital hjælp.
Fortæl borgeren om fordelene ved læseadgang til Digital Post og fuldmagtsguiden, som kan give et overblik over fuldmagtsområdet. Fortæl også, at man kan læse mere på borger.dk/ digitalhjælp.
Det specialiserede socialområde er i øjeblikket genstand for øget mediebevågenhed og store politiske diskussioner. Diskussionerne og mediebevågenheden har oftest afsæt i høje og stigende udgifter til området, og senest har den endelige rapport fra Ekspertudvalget på socialområdet og Aftale om kommunernes økonomi 2024 forsøgt at adressere disse udfordringer med tiltag og anbefalinger til ansvarlig økonomistyring.
Socialpolitikken på det specialiserede socialområde skal drives med afsæt i at sikre den bedst mulige kvalitet samtidig med, at der sikres økonomisk ansvarlighed. Det udgangspunkt er afgørende for at sikre, at nogle af de mennesker, der har det allersværest, bliver hjulpet i den rigtige retning – hvilket skaber værdi både menneskeligt, velfærdspolitisk og socialøkonomisk i en investeringssammenhæng.
Derfor har LOS i den seneste version af LOS Indsigt sat fokus på kvaliteten på det specialiserede socialområde samt det vigtige arbejde, som ikke-offentlige sociale tilbud og LOS’ medlemmer bidrager med.
▶ I diskussioner om stigende udgifter til det specialiserede socialområde er kvaliteten i de socialfaglige indsatser et afgørende parameter.
▶ Kvaliteten blandt de sociale tilbud på det specialiserede socialområde er høj med en gennemsnitlig score på 4,41 ud af 5 mulige.
▶ Ikke-offentlige sociale tilbud opnår generelt højere kvalitetsscorer end offentlige sociale tilbud, og forskellen er signifikant.
▶ LOS-medlemmer er kvalitetsførende på det specialiserede socialområde med en gennemsnitlig score på 4,47, hvilket er 0,03 point højere end andre ikke-offentlige sociale tilbud og 0,09 højere end offentlige sociale tilbud.
Du finder alle LOS Indsigt via QR-koden. Blandt andet om magtanvendelse, arbejdsmiljø og rekrutteringsudfordringer.
Sommeren 2024 er gået fra den ene store sportsbegivenhed til den anden, og den fællesskabsånd, sporten kan skabe, vil vi forsøge at tage med ind i de vigtige dialoger og forhandlinger, der kommer til at præge efteråret. I LOS tror vi nemlig på, at vi gennem samarbejde og konkrete løsningsforslag når længst i varetagelsen af vores medlemmers interesser.
En dårlig nyhed, der kom i løbet af sommeren, er, at ansøgerantallet til professionsuddannelser som pædagog og lærer stadig falder. Det er udfordrende for børne- og ungehjem og botilbud, når nye medarbejdere skal ansættes. LOS er derfor optaget af, hvordan vi kan sikre, at flere unge fx søger mod pædagoguddannelsen, og vi følger de igangværende forhandlinger om en ny pædagoguddannelse tæt, da vi ønsker at sikre den specialisering af pædagoguddannelsen, der er behov for, når man møder virkeligheden på et socialt tilbud. I den anden ende af aldersspektret arbejder vi for, at bl.a. pædagoger på efterløn får mulighed for at arbejde uden modregning, da vi tror på, at
det kan være et bidrag til at sikre faglighed på de sociale tilbud, mens der uddannes flere pædagoger. Muligheden er nemlig til udgangen af 2024 til stede for ansatte i sundhedsvæsnet.
Kommunernes pressede økonomi, særligt på det specialiserede social- og skoleområde må dog siges at være topscorer på dagsordenen både i pressen og blandt LOS’ medlemmers daglige samarbejde med kommunerne. I mærker, at kommunerne skal spare, og vi får meldinger om en oplevelse af stigende krav til administration og et fokus på økonomi og kontraktforhandlinger frem for fokus på faglighed og behovet hos det barn, der skal anbringes, eller den voksne med et handicap, der skal have den rette hjælp. Derfor bekymrer det os, at kommuner fx i regi af KKR går sammen om at opstille fælles principper og melder ud, at de vil bruge kommunale tilbud før ikke-offentlige frem for at se på de behov, det enkelte menneske har. Det kommer vi til at gå i dialog med KL og kommunerne om i efteråret.
I foråret indgik seks af folketingets partier en aftale om en ny handicappolitik på baggrund af drøftelser i partnerskabet Sammen om handicap, hvor LOS er med. Aftalen indeholdt 25 initiativer, som nu skal udmøntes.
Vi forventer, at der kommer en arbejdsgruppe, der skal give input til en ny model for særligt dyre enkeltsager. Her vil vi blandt andet arbejde for, at opgaven varetages af godkendte tilbud. Vi forventer også en arbejdsgruppe om effektivisering af Socialtilsynet. Her kommer vi igen til at tale for, at de fem
Socialtilsyn lægges sammen til ét tilsyn, ligesom vi gerne vil se på, hvordan kvalitetsmodellen kan forenkles uden, at det går ud over kvaliteten.
Vi forventer også, at lovforslaget om en specialeplan langt om længe fremsættes, og her vil vi bl.a. have fokus på den høje specialisering, mange af LOS’ medlemmer kan byde ind med i forhold til mindre men meget specialiserede målgrupper.
På skoleområdet følger vi implementeringen af den nye lovgivning om behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud tæt. Det, vi kan se, er, at hvis man i forvejen havde et tillidsfuldt sam-arbejde med kommunen, er indgåelse af kvalitetsaftalen gået mere gnidningsfrit end der, hvor der ikke har været en relation. Lovgivningen har en del børnesygdomme, når den rammer praksis, og noget af det, vi har fokus på, er blandt andet øko-nomi og delingen imellem social- og skoleområdet, PPR, mål-gruppedefinitioner og klageadgang.
Lige nu sidder en tværministeriel arbejdsgruppe også og ser på reglerne for magtanvendelse på skoleområdet. LOS er optaget af at sikre klare retningslinjer, der giver mulighed for den forebyggelse, opfølgning og læring, der ligger i voksenansvarsloven, og vi finder det problematisk, at det i dag er sådan, at straffeloven regulerer dele af skoleområdet.
Endelig bliver et fokusområde i efterårets politiske forhandlinger overgangen fra barn til voksen, hvis man er anbragt.
LOS kommer her blandt andet til at have fokus på den brobygning til foreningslivet – fx fodbold- eller badmintonklubben –der kan være med til at gøre overgangen fra barn til voksen og måske flytning til en helt ny by nemmere ved, at man er en del af et fællesskab.
Det og meget andet vil vi i løbet af efteråret spille ind i med afsæt i kvalitet, dialog og fælles ansvar.
På de kommende sider møder du fire af vores medlemmer. Det er fire sociale tilbud, der på mange måder er meget forskellige. Det er et behandlings- og specialundervisningstilbud, et krisecenter, et børne- og ungehjem og et botilbud for voksne med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.
Til trods for deres umiddelbare forskelle har de fire tilbud også flere fællestræk - blandt andet bevidstheden om, at kvalitet er noget, vi skaber sammen. Og netop ”Høj kvalitet sikrer vi sammen” er overskriften for denne version af Gi’ LOS. For det er i fællesskabet og i dialog med alle parter omkring den borger, der har brug for specialiseret hjælp, at vi lykkes.
”DET
Et andet fællestræk, der træder tydeligt frem, er, at en stærk faglig platform, der kontinuerligt udvikles og styrkes, er helt afgørende i arbejdet med at sikre de bedst mulige tilværelser for børn, unge og voksne med brug for specialiseret hjælp.
Både hos Lundekollektivet og Vikasku har man taget afsæt i den systemisk-narrative metode, som gennem
tiden – og tid er der gået, da begge tilbud har eksisteret siden midten af 1980'erne – kontinuerligt har udviklet deres faglige fundament. ”Vi er i konstant læring,” fortæller leder på Vikasku Jesper Blichfeldt.
Bella Vista Krisecenter arbejder blandt andet med SMART Women-metoden, som leder Bibi Kirkegaard underviser i og har videreudviklet til en professionel udgave til voldsramte kvinder. På Boformen Gaia arbejder de med et værdibaseret og neuropædagogisk afsæt for deres arbejde, og det i en sådan grad, at ”det ligger bare i DNA’et”, som leder Bente Pedersen beskriver det.
De fire ledere er stolte af det, de har skabt. Og det med rette. For de gør det særligt godt og har gennem tiden hjulpet mange udsatte børn, unge og voksne til et bedre liv.
Men de er ikke alene om at gøre det særligt godt –de er en del af et fællesskab i LOS, hvor medlemmerne på daglig basis leverer indsatser af rigtig høj kvalitet. Det får I et blik ind i med disse fire medlemsportrætter.
God læselyst!
På Boformen Gaia er værdier om tillid, ansvar, respekt og dialog i centrum for det pædagogiske arbejde, og den neuropædagogiske faglighed er i højsædet. Det har skabt et botilbud, som ingen af de ti beboere ønsker at flytte fra, og hvor både medarbejdere og ledelse er blevet hængende i årevis.
Af Tina Juul Rasmussen, journalist Foto: Boformen Gaia
Sidste gang, Boformen Gaia i Nordjylland fik en ny beboer, var i 2012. Siden da har de ti borgere, som bor her, været de samme. Og Bente Pedersen, lederen af stedet, har selv været ansat i 17 år. Flere af medarbejderne har tilsvarende lang anciennitet.
Med andre ord kender personalet både beboerne og hinanden rigtig godt. Det har betydning for samarbejdet, stemningen og ånden i det lille ’community’, som Bente Pedersen kalder Boformen Gaia. Det, håber hun, at gæster udefra også kan se og høre, når de besøger stedet.
”Vores arbejde bygger på fire værdier: Tillid, ansvar, respekt og dialog. Og det håber jeg, at man kan mærke i den måde, vi er sammen med vores beboere på – omgangstonen og den måde, vi taler med dem på, agerer med dem og hinanden, medarbejderne imellem og medarbejder-ledelse imellem. Vi ser meget individuelt på vores ti borgere, er anerkendende i vores tilgang, og vi taler om tingene – også det svære eller det, vi er uenige om,” siger Bente Pedersen, som er nyvalgt medlem i LOS’ bestyrelse.
”For de fleste af vores
beboere handler det om at sikre, at de lever et godt liv, og at de vedligeholder deres færdigheder, så de kan gøre det, de kan, så længe som muligt. Det er ikke alle, som kan udvikle sig, men jo større forståelse, vi som personale har for, hvordan vi kan hjælpe dem, desto længere kan de nå.”
Formelt set er Boformen Gaia et specialpædagogisk botilbud, som huser mennesker med mobilitets- og kommunikationsnedsættelse, udviklingshæmning og medfødt hjerneskade, fx Downs syndrom eller lidelser som spasticitet og epilepsi. Stedet er døgnbemandet, og til daglig indgår beboerne i aktiviteter og arbejde i det omfang, de har kompetencer og ressourcer til det.
”Generelt er alle vores beboere kognitivt udfordret og på et udviklingstrin på 2,5-6 år. Deres største udfordring er det sociale – at være i kontekst med andre mennesker på grund af deres hjerneskader,” forklarer Bente Pedersen.
Kerneopgaven i arbejdet med beboerne er først og fremmest at opfylde den handleplan, som den anbringende kommune har defineret.
”For de fleste af vores beboere handler det om at sikre, at de lever et godt liv, og at de vedligeholder deres færdigheder, så de kan gøre det, de kan, så længe som muligt. Det er ikke alle, som kan udvikle sig, men jo større forståelse, vi som personale har for, hvordan vi kan hjælpe dem, desto længere kan de nå,” siger hun og giver et eksempel:
”Vi har en beboer, som hjælper til i køkkenet. Til hende kan vi ikke bare sige: ”Lav en salat”. Her er det vigtigt, at vi finder kniv og skærebræt frem, og så kan hun selv vælge, om hun vil skære tomat eller agurk.”
Generelt, forklarer Bente Pedersen videre, har mange beboere problemer med at skabe overblik og lære af erfaring.
”Hvis du siger til mig tre gange: ”Sådan gør vi”, har du en forventning om, at fjerde gang ved jeg det og kan gøre det selv. Sådan er det ikke her. Derfor skal personalet sætte stilladser op og guide beboerne i det daglige.”
”DET
Det er her, at både den værdibaserede og neuropædagogiske tilgang kommer ind i billedet.
”Udgangspunktet er, at vi har tillid til, at beboerne gør det bedste, de kan. Så hvis en beboer er udadreagerende eller selvskadende, skyldes det udfordringer, vedkommende ikke selv magter. Her er det vores opgave at undersøge, hvad vi kan gøre
Blev oprettet i 2007.
Er et botilbud og opholdssted til mennesker med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne under § 104, § 107 og § 108.
Huser ti beboere, som også har deres dagsbeskæftigelse på stedet.
Visionen er at skabe et miljø, hvor beboere og personale oplever harmoni, udfordring og glæde.
Arbejder med afsæt i fire værdier: Tillid, ansvar, respekt og dialog.
Har en neuropædagogisk og anerkendende (KRAB) tilgang med viden om den enkelte beboers ressourcer og begrænsninger.
Har 24 medarbejdere, inkl. ledelse og faste vikarer.
Kilde: gaiabo.dk
”
Vi er ikke bange for at høre, hvad andre mener, og vi er netop nu ved at afslutte et VISO-forløb med en kvindelig beboer hos os, som har udfordringer med at stå op om morgenen. Vi har prøvet alt og har haft en mistanke om, at hun måske havde angst, som gjorde, at hendes seng var et safe space. Det har vi fået bekræftet gennem VISO-forløbet, så nu har vi meget bedre mulighed for at hjælpe hende, fordi vi ved, hvad der er på spil.”
for at hjælpe ved at se det enkelte menneske. Men som en medarbejder, som har været her længe, sagde forleden, så er det svært at forklare, fordi ”det bare ligger i DNA’et”. Derfor har vi også medarbejdere, som er ’værdipiloter’. De skal holde vores værdier i hævd, og vi taler løbende om, hvordan vi kan se dem i hverdagen, fx ved at læse vores egne journaler og diskutere, om man kan se vores værdier i det, vi skriver,” siger Bente Pedersen.
Den neuropædagogiske tilgang tager afsæt i en neuroscreening af hver enkelt beboer, som giver et billede af ressourcer og begrænsninger. Og alle medarbejdere er internt uddannet i metoden.
”Nogle beboere er fx meget detaljefikserede, andre har brug for hjælp til personlig pleje. Og nogle har brug for at føle sig meget trygge, når vi skal et sted hen, så vi gennemgår hjemmefra, hvor vi skal hen, hvad der skal ske, hvem beboeren er sammen med, hvem der følger på toilettet osv. På den måde arbejder vi med den enkeltes ressourcer og dysfunktioner og sætter stillads op som støtte, hvor der er brug for det. Vi lægger også stor vægt på at tage ansvar som personale for fx misforståelser ved at anerkende deres forvirring, så de ikke føler sig forkerte eller skamfulde: ”Det er fordi, vi har lavet en fejl”,” fortæller Bente Pedersen.
ARBEJDER MED PSYKOLOGISK TRYGHED
I det hele taget er fagligheden i højsædet på Boformen Gaia. Ud over Bente Pedersen, der er daglig leder med det overordnede ansvar for driften, har stedet også en faglig leder, som medar -
bejderne kan søge sparring hos om faglige spørgsmål, og som også står for alt skriftligt materiale, der sendes ud af huset. Det sikrer, at det faglige indhold har en ensartet kvalitet. Og så giver det medarbejderne mere tid sammen med beboerne.
”Vi udvikler os løbende fagligt og tager al uddannelse sammen to-tre dage om året for at sikre, at alle får den samme viden. Det kan fx være i mentalisering eller psykologisk tryghed, som vi lige er gået i gang med et forløb om med støtte fra Velliv Foreningen.”
Temaet om psykologisk tryghed er nødvendigt af flere grunde, mener Bente Pedersen.
”Selvom vi ikke har stor personaleudskiftning, får vi af og til nye medarbejdere, som skal lære vores DNA at kende. Og nogle gange giver de udtryk for en undren: ”Hvorfor gør I sådan?”. Det har fået os til at vende blikket mod os selv, og det påvirker en medarbejdergruppe at skulle gøre det. Nogle synes, det er svært og har ikke lyst, og derfor arbejder vi med psykologisk tryghed – så vi kan tale højt om tingene og have et fælles sprog at gøre det med. Det giver os en ramme og et ansvar, som alle skal kende.”
Ambitionen om en høj faglighed kommer også fra toppen i organisationen, er Bente Pedersen overbevist om. Derfor holder hun sig selv fagligt opdateret, deltager fx i faglige netværk, følger samfundsudviklingen og reflekterer over, om Boformen Gaia følger med tiden.
”Når jeg udvikler mig som menneske og fagligt – de to kan jeg ikke adskille hos mig selv – så smitter det af på resten af organisationen, og jeg skal jo kunne stå inde for det, vi gør her. Derfor matcher vores værdier også med mine personlige værdier,” siger hun.
Bente Pedersen tager også gerne kampen med fx tilsynene, hvis hun oplever urimeligheder og har fagligt belæg for det. Og hvis personalet har gentagende udfordringer med nogle beboere, som de ikke lykkes med at løse, rækker hun ud til Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO, fordi det kan kvalificere den faglige indsats.
”Vi er ikke bange for at høre, hvad andre mener, og vi er netop nu ved at afslutte et VISO-forløb med en kvindelig beboer hos os, som har udfordringer med at stå op om morgenen. Vi har prøvet alt og har haft en mistanke om, at hun måske havde angst, som gjorde, at hendes seng var et safe space. Det har vi fået bekræftet gennem VISO-forløbet, så nu har vi meget bedre mulighed for at hjælpe hende, fordi vi ved, hvad der er på spil.”
Skal Bente Pedersen pege på dilemmaer og større udfordringer i arbejdet, ligger de stort set alle uden for huset.
”Når Styrelsen for Patientsikkerhed fx vil gøre samme regler gældende hos os som på sygehusene, må jeg gøre opmærksom på, at vi ikke arbejder med patienter, men med mennesker, som bor her. Det er deres eget hjem, vi er i. Det opleves som en
udfordring, når vores rammer omdefineres, og vi savner medindflydelse – at blive hørt, forstået og respekteret for vores faglighed,” siger Bente Pedersen og fortsætter:
”Vi oplever fx også udfordringer med MitID, som mange af vores beboere er fritaget for. Det gør mange ting rigtig besværlige for både beboeren, de pårørende og os, og det er frustrerende ikke at kunne hjælpe. Et andet dilemma kan være, at vi skal kunne dokumentere, at beboerne får den korrekte medicin, men at vi som pædagoger ikke må få ’se-adgang’ til det Fælles Medicin Kort (FMK) og derfor ikke har garanti for, at der står det samme på vores lokale medicinliste som i FMK.
Adspurgt om, hvad hun ser som et af de tydeligste tegn på, at Boformen Gaia gør det særligt godt, svarer Bente Pedersen:
“At beboerne trives og gerne vil blive boende, at vi har glade pårørende og værger, at vi har medarbejdere, som har været her i 10-15 år, og at vi lykkes med ting. Vi har fx en beboer, som tidligere var voldsomt udadreagerende. Hvis hun skulle til tjek hos lægen, raserede hun næsten hele klinikken. Men vi har virkelig arbejdet med hende, og når vi nu forbereder hende på, hvad hun skal, er der ingenting. Vi har ændret vores tilgang og stiller ikke højere krav, end hun kan honorere. Det er en utrolig solstrålehistorie.”
Vikasku har siden 1983 arbejdet med børn og unge, der har psykosociale vanskeligheder og deres familier. Desuden børn og unge med udviklingsforstyrrelser, diagnoser og/ eller skolevægring.
Vikasku er et behandlings- og specialundervisningstilbud for børn og unge i den skolepligtige alder, der henvises via lov om behandlings- og specialundervisningstilbud, og som af mange forskellige årsager ikke kan inkluderes i folkeskolen eller andre specialskoler.
Vikasku er et helhedstilbud, der omfatter familiebehandling, individuelle samtaler, familiegrupper mm. De personer, der har betydning for barnets eller den unges liv, inddrages.
Vikasku er et behandlings- og specialundervisningstilbud for sårbare børn og unge med psykosociale vanskeligheder. En målgruppe, der i høj grad har brug for det, som skolen på Frederiksberg kan tilbyde. Nemlig et forløb, der er tilpasset den enkelte, og som bygger på et stærkt fagligt fundament, et tæt familiesamarbejde og et fokus på relationsarbejdet som den drivende kraft.
Af Trine Nexmand Rofelt, kommunikationskonsulent i LOS Foto: Vikasku
Da Jesper Blichfeldt blev færdiguddannet folkeskolelærer i 1982, var han ret sikker på én ting; nemlig at han ikke skulle være folkeskolelærer. Han havde i løbet af sin studietid arbejdet på flere lilleskoler, og det havde givet ham blod på tanden i forhold til at lave noget lignende. Der skulle være frie rammer og fokus på de nære relationer. Sammen med to studiekammerater startede han det, der i dag er Vikasku.
”Den 1. september 1983 blev Vikasku etableret med vores tidligere seminarierektor Else Marie Seier Larsen som formand for bestyrelsen. Hun syntes, at det var ret sjovt, at vi tre knægte ville prøve noget andet,” fortæller Jesper Blichfeldt, der deler ledelsen af skolen med Anne Heisterberg.
Nogle gamle lagerlokaler på Frederiksberg udgjorde skolens første adresse, der dog for længe siden er flyttet fra lagerlokalerne til Kong Georgsvej 46 blot et par gader væk. Her møder hver dag 46 elever ind.
”Vi arbejder blandt andet med det, vi kalder, hverdagsbehandling. Med børn og unge foregår det største udviklingsarbejde i den nære relationsramme i hverdagen. Den vigtigste del af behandlingsarbejdet foregår derfor i de små åbninger, der udfolder sig i løbet af en skoledag, og de skal gribes med faglig professionalisme for at kunne bruges konstruktivt i den personlige udvikling. Det kan vi,” forklarer Jesper Blichfeldt. »
”Der
mange, der fortæller, at det er første gang, at der faktisk er nogen, der har spurgt dem om, hvordan det er som forældre at have været alt det igennem. Det er jo vanvittigt hårdt for en familie at opleve, og ofte bliver der da også fældet et par tårer til de møder,” fortæller Jesper Blichfeldt.
Gennem årene har eleverne haft forskellige udfordringer med sig, men i dag modtager Vikasku elever, der ifølge Jesper Blichfeldt, har ændret sig markant på meget kort tid.
”Hvis du havde spurgt mig ind til vores målgruppe for fem til seks år siden, så ville jeg have sagt, at det primært var børn med ADHD og adfærdsproblemer. Børnene og de unge havde to-tre skoleskift bag sig. De kom fra familier med få ressourcer, og det var de børn og unge, mange ville kalde ballademagere. Sådan ser billedet slet ikke ud længere,” fortæller Jesper Blichfeldt og fortsætter:
”I dag har de tre eller fire skoleskift bag sig, og flertallet har en autismediagnose kombineret med ADHD, og det er sjældent, at de kommer med blot én diagnose. De har som regel fået tre, fire, fem, seks ja endda helt op til syv diagnoser. Samtidig er angst en stor udfordring, forklarer Jesper Blichfeldt.
PASSER TIL DET ENKELTE BARN
Eleverne på Vikasku har de samme fag og det samme timetal og klassetrin som i folkeskolen, men med hensyn til deres faglige og personlige udfordringer, og med blikket på målgruppen, kræver det i stigende grad en-til-en-indsatser.
”Vi ser flere og flere børn, som vi er nødt til at arbejde med i en en-til-en ramme. Det er meget individuelt, og her har vi en af styrkerne ved vores tilbud, nemlig at vi kan tilskære et forløb til det enkelte barn, så det passer. Det er nødvendigt, og det er særligt nødvendigt til at starte med,” fortæller Jesper Blichfeldt og forklarer videre:
”Det kan fx være pigen i udskolingen, der havde et forløb, som blot startede med én time om ugen, der efter noget tid blev til to timer og så videre. Hun sad alene med én voksen. Efter noget tid kunne flere voksne kobles på, og først efter et år blev hun integreret på et hold med flere unge.”
Hos Vikasku skabes succeserne med tid, tålmodighed og et fokus på, at eleven skal være i trivsel for at kunne lære.
”De har som regel meget dårlige skoleerfaringer, når de lander hos os, og deres nervesystem er overbelastet. Vores primære fokus er at skabe tryghed, sikkerhed, tillid og gode relationer, så der bliver overskud til at tage læring ind igen. Men tiden
PÅ VIKASKU ARBEJDER:
16 lærere
10 pædagoger
2 medhjælpere
2/ 3 familiebehandlere
3 deltids psykologer
6 administrative og praktiske personer herunder kok, pedel og ledelse.
”I dag har de tre eller fire skoleskift bag sig, og flertallet har en autismediagnose kombineret med ADHD, og det er sjældent, at de kommer med blot én diagnose. De har som regel fået tre, fire, fem, seks ja endda helt op til syv diagnoser. Samtidig er angst en stor udfordring, forklarer Jesper Blichfeldt.
kan nogle gange være lidt knap, når vi skal nå nogle meget høje mål. Fx med drengen, der aldersmæssigt skal placeres i en 7. klasse, men som rent fagligt er mange år bagud. Det skal indhentes på kort tid, da de skal op i folkeskolens almindelige afgangsprøve.”
Det kræver stor faglig tyngde at tilbyde den rigtige hjælp til hver enkelt elev. Derfor har hele Vikaskus personale, ud over en faglig baggrund, også en behandleruddannelse med et fundament i den systemisk-narrative metode. Samtidig er der løbende uddannelse af personalet.
”Vi er konstant i læring. Vi har fem til seks uddannelsesdage årligt og har netop afsluttet et uddannelsesforløb med fokus på emnet skyld og skam. Derudover har vi supervision hver uge med en psykolog, der er vanvittigt dygtig til blandt andet skolevægring,” fortæller Jesper Blichfeldt og fremhæver desuden personalets morgenmøder, hvor de enkelte elever og konkrete, aktuelle udfordringer drøftes, som et vigtigt metodisk redskab, der giver et fælles afsæt for arbejdet på skolen.
Samtidig fokuserer Jesper Blichfeldt meget på at skabe stærke teams med psykologisk tryghed som det bærende element.
”Det er så vigtigt, at vi har vores stærke voksenteams, som vi gør meget ud af at sammensætte og udvikle. Der skal være psykologisk tryghed, som er et meget vigtigt parameter. Det arbejder vi jo med hele tiden både i ledelsen og personalegruppen, og det smitter af på vores arbejde,” forklarer han og fortsætter:
”Det handler om at vise respekt, inddrage, lytte, være nysgerrige, undersøgende og i det hele taget handler det om, at alt, hvad vi gør her, er båret af gode relationer. Det forventer vi ikke kun af vores medarbejdere, vi bruger det i hele systemet. Det er også sådan, vi møder børnene. Det giver en god stemning, som faktisk bemærkes af mange, når de er på besøg. De kommenterer på den rare stemning, og det gør mig rigtig glad.
Det er ikke noget, der kan puttes i et skema eller et excel-ark,” fortæller Jesper Blichfeldt.
Når et barn indskrives på Vikasku, gælder indskrivningen ifølge Jesper Blichfeldt i høj grad også forældrene. Lige fra den spæde start har familiesamarbejdet været vægtet højt med fokus på, at kun sammen med forældrene eller de helt nære relationer, kan de ønskede forandringer skabes.
”Forældrene har helt forståeligt mange bekymringer med sig, når de lander hos os. Så vi starter faktisk med en samtale med dem, hvor vi primært lytter og er meget nysgerrige på deres historie og på, hvilke ønsker og drømme de har på deres barns vegne. Og på hvordan de mener, at vi kan møde deres barn bedst. Desuden falder det os helt naturligt at spørge ind til, hvordan det er at være forældre og familie i det her,” forklarer Jesper Blichfeldt, som ofte oplever, at lige netop det spørgsmål gør stort indtryk på forældrene.
”Der mange, der fortæller, at det er første gang, at der faktisk er nogen, der har spurgt dem om, hvordan det er som forældre at have været alt det igennem. Det er jo vanvittigt hårdt for en familie at opleve, og ofte bliver der da også fældet et par tårer til de møder,” fortæller Jesper Blichfeldt og fremhæver, at det netop derfor er så vigtigt med en tæt og åben dialog med forældrene, der på Vikasku bliver koblet på en familiebehandler og inviteres til at indgå i familiegrupper, hvor fire til otte familier mødes i en periode for at hjælpe hinanden.
”Forældrene synes, at det er enormt givende at blive inddraget på den måde. Både at kunne give deres egne erfaringer videre, men også at høre andres erfaringer. Her kan de genvinde pusten sammen med andre, der har prøvet det samme,” fortæller Jesper Blichfeldt og konstaterer samtidig:
”Familiearbejdet er vi nok lidt berømte for.”
HVORFOR FLERFAMILIEGRUPPER?
Når man hjælper og rådgiver andre, spejler man sig selv.
Familier kan hjælpe familier med at finde nye løsninger.
Man vil opleve, at andre kæmper med de samme udfordringer, og man vil derfor føle sig hørt og anerkendt, når andre kan genkende det.
Man kan komme til at forstå, at man ikke er alene, og derfor føle sig mindre isoleret og komme ud af sin skam og oplevelse af, at man ikke har gjort det godt nok som forældre.
Når man ser andre familiers udvikling, får man også håbet igen på egne vegne.
ER VORES DRIVKRAFT
Et tydeligt tegn på, at Vikasku gør det særligt godt, er den store interesse, som skolen oplever.
”Vi bliver jo opsøgt direkte af forældre, der har hørt godt om os. Men vi kan ikke have mere end 45-50 elever. Hvis vi bliver flere, bliver det for fragmenteret. Både for personalet, for forældrene og vigtigst af alt for børnene. Det må ikke ødelægge det nære og det relationelle,” konstaterer han.
En anden tydelig indikator, ifølge Jesper Blichfeldt, er det, som børnene og de unge får med videre:
”Vores elever tager en ny erfaring med herfra om, at der var nogen, som tog dem alvorligt, og som styrkede dem i deres egen selvforståelse. For ud over at vi har givet dem noget fagligt og givet dem en mulighed for at komme videre i livet, så var der nogen, der troede på, at det kunne lade sig gøre. Der var nogen, der vidste, at de kunne noget, som de ikke selv havde troet, at de kunne. Det er en ret vigtig erfaring,” understreger han.
En god og rummelig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø er han også stolt over at kunne pege på, og det er noget, han ser som den drivende kraft bag Vikasku.
”Vi oplever jo, at tidligere medarbejdere vender tilbage. De savner de frie rammer, den gode stemning og arbejdsmiljøet. Det gør mig stolt, og jeg ser det faktisk som vores drivkraft og som et resultat af vores relationsarbejde. Måske skyldes det også god ledelse, men der er egentlig ikke nogen af os, der har det der ledergen. Vi har faktisk bare gjort det,” afslutter han.
Topprioritet på Bella Vista Krisecenter er sikkerheden for beboerne og medarbejdernes kompetenceniveau, så de kan støtte kvinderne og deres børn til at leve et trygt og voldsfrit liv. Denne mulighed for at gøre en forskel i den enkelte families liv er drivkraften for Bibi Kirkegaard, stifter af krisecentret, som selv får støtte og sparring fra krisecentrets professionelle bestyrelse.
Af Tina Juul Rasmussen, journalist
Foto: Bella Vista Krisecenter
”Vores kerneopgave er at yde sikkerhed til voldsramte kvinder og børn – primært fysisk, men også meget ofte mental sikkerhed. For har man været udsat for en stor grad af psykisk vold, er man mentalt nedbrudt. Det er svært for kvinden at huske, hvad hun mener, hvad hendes værdier er, og i grove tilfælde, hvornår hun må spise, hvad hun må bruge penge på osv. Det hjælper vi kvinderne med at genfinde. Og så arbejder vi for at sikre, at kvinderne forbliver ude af vold. Det er vigtigt først og fremmest for den enkelte kvinde og hendes børn, men set i et samfundsmæssigt perspektiv er det klart også billigst at løse opgaven fagligt kompetent første gang.”
Sådan siger Bibi Kirkegaard, direktør og stifter af Bella Vista Krisecenter uden vaklen eller tøven i stemmen. I 2021 gik hendes drøm om at starte et krisecenter og hjælpe voldsramte kvinder og børn i opfyldelse. Hun havde selv arbejdet blandt andet som kvinderådgiver på et krisecenter og på døgninstitution i psykiatrien, og det havde sat tanker i gang om, hvordan hun selv ville løse opgaven, hvis hun fik muligheden.
”Jeg kan godt lide idéen om, at man har kontakten med kvinderne og deres børn intensivt over længere tid. Det giver mulighed for at gøre en reel forskel. Det er jeg personligt drevet af og blev inspireret af tanken om at skabe et sted, hvor både tiden og rammerne var til at gøre den forskel,” siger hun og tilføjer:
”Jeg kan godt lide idéen om, at man har kontakten med kvinderne og deres børn intensivt over længere tid. Det giver mulighed for at gøre en reel forskel. Det er jeg personligt drevet af og blev inspireret af tanken om at skabe et sted, hvor både tiden og rammerne var til at gøre den forskel.”
”Og så er målgruppen og arbejdet også bare rigtig vigtigt – at få brudt voldscirklen og løfte kvinderne ud til et voldsfrit liv. Vi ved fra voldsforskning, at især drenge, som er vokset op med vold i familien, selv er i risiko for at blive voldsudøvere. Så på den måde arbejder vi både med nutiden og fremtiden. Det er spændende, synes jeg.”
Bibi Kirkegaard beskriver krisecentret som et helhedsorienteret tilbud. Når en kvinde kommer ind, slår medarbejderne en faglig ring om hende.
”Vores medarbejdere er uddannet socialpædagoger og socialrådgivere og har særlig traume- og voldsfaglig viden. De støtter kvinderne og deres børn afhængigt af, hvilken fase de befinder sig i – om det er stabilisering efter volden, bearbejdning af den eller udslusning, når man er klar til det, og sikkerheden tillader det,” siger hun.
Kvinden får et team – en socialrådgiver, som hjælper med det praktiske, fx politi og kommune, besøg på sygehus for at tjekke skader osv. En kvinderådgiver, som støtter i bearbejdning af volden og forståelse af voldscirklen, de forskellige voldsformer, hvad hun står i lige nu, og hvor hun gerne vil hen. Børnene får en børnerådgiver, som er deres advokat og stemme under opholdet, fordi de også skal have mulighed for at sætte ord på deres oplevelser og fx fortælle om deres strategier under voldsepisoderne. Strategierne er ofte meget kloge og spænder over alt fra at gemme sig under dynen, tage høretelefoner på til at gå imellem mor og far for at stoppe volden, forklarer Bibi Kirkegaard.
Den helhedsorienterede tilgang rummer udover den psykiske dimension også en fysisk.
”Udover det klassiske voldsfaglige arbejde med samtaler er vores DNA, at traumer også bor i kroppen. Den husker traumer – slag, voldtægter m.m. – og udvikler overreaktioner og overfølsomhed. Så for at blive løftet ud i et voldsfrit liv skal man arbejde med både hoved og krop,” siger Bibi Kirkegaard og forklarer, at det bl.a. foregår med SMART Women-metoden, som hun selv har videreudviklet og underviser i til en professionel udgave til voldsramte kvinder.
”SMART Women er en stressreducerende metode, som er gennemtestet med traumatiserede mennesker i flygtningelejre og fængsler, men vi er de første, som har tilpasset den arbejdet med voldsramte kvinder. Alle vores medarbejdere har taget
kurset, som rummer viden om sindet og traumer i kroppen, og som konkret går ud på i grupper at lave stressforløsende åndedrætsteknikker og traumeforløsende bevægelser. Begge dele forløser traumer og giver ro i nervesystemet. Og det betyder også, at man kan lære at selvregulere fremover, så det på den måde er hjælp til selvhjælp, fordi man altid kan gå tilbage til sit åndedræt og bruge det til at finde ro.”
Den faglige tilgang rummer også en overbevisning om, at empowerment af kvinderne og viden om konflikthåndtering er vigtige byggesten i at kunne leve et mentalt sundt og trygt liv.
”Vores voldsfaglige grupper er meget populære og et kontinuerligt tilbud, der starter forfra hver ottende uge, fordi det skaber både genkendelse, heling, og handling, når kvinderne spejler sig i hinanden og hører hinandens historier. Empowerment handler om, at vi er et midlertidigt tilbud, så kvinderne skal ud at stå på egne ben. For udover alt det praktiske er det også en stor følelsesmæssig opgave at komme ud og være alene,” siger Bibi Kirkegaard og tilføjer:
”Vi er jo et ’tvangskollektiv’, hvor man bor sammen med andre, som har det svært og står i en livskrise. Derfor går vi meget op i fællesskabet – vi hygger os, spiser sammen, fejrer fødselsdage og griner en del. Og fordi mange qua deres voldshistorik har mistet relationer og netværk, arbejder vi også med at kunne reparere relationer. Det insisterer vi på, fordi det er så afgørende for at kunne lykkes socialt i livet og samfundet, fx på en arbejdsplads. Det handler om at kunne mærke sunde valg og formulere sine grænser og behov på en tydelig og respektfuld måde.”
Af samme grund inviteres pårørende til samtaler på Bella Vista, så netværket, der ofte har lidt stor skade, kan genoprettes.
”Alternativet er udskrivelse til ensomhed, og så er risikoen for at give voldsudøver en chance til markant større,” siger Bibi Kirkegaard.
Helt afgørende for at lykkes med at støtte kvinderne i at kunne leve et voldsfrit liv er et højt kompetenceniveau hos medarbejderne, mener Bibi Kirkegaard. Derfor er uddannelse prioriteret højt på krisecentret. Det gælder både SMART Women-metoden og anden voldsfaglig viden.
”Alle medarbejdere er uddannet i Response Based Practice, som er en anerkendt voldsfaglig metode. Men vi vægter som nævnt også viden om empowerment, traumer og undgåelse af forråelse højt.”
Direkte adspurgt, hvad Bella Vista Krisecenters største styrke er, tøver Bibi Kirkegaard heller ikke:
”Vores styrke er, at vi er et stort sted med mange beboere og medarbejdere. Det gør, at kvinderne ofte får en beboer-ven med herfra, og fagligt sikrer det, at vi ikke lukker os om os selv. Og vi stiller høje krav til dem, som arbejder her, bl.a. om at have lyst til at udvikle sig personligt og tage imod faglig sparring og feedback,” forklarer Bibi Kirkegaard og uddyber:
”Når jeg skriver jobannoncer, prøver jeg altid at skræmme folk lidt væk, netop fordi vi arbejder på en anderledes måde med meget sparring og personlig udvikling. Fordi vi arbejder på et felt, som menneskeligt er meget krævende, er det en forudsætning for fortsat høj faglighed, at man er nysgerrig på sig selv og sin udvikling. Vi har også måttet konstatere, at den tilgang ikke er for alle, og det er helt okay. Det gør hverken dem eller os forkerte – det betyder bare, at vi ikke er et match. Det er virkelig vigtigt, at man ikke lukker sig i sit team eller faggrupper,
Har plads til 25 kvinder og deres børn, som i gennemsnit bor her cirka 100 dage.
Har 22 fastansatte medarbejdere.
Tilbyder et trygt sted at trække vejret og få overblik over sin situation.
Har hovedfokus på sikkerhed sammen med bearbejdning af volden.
Tilknytter en socialrådgiver, kvinderådgiver og børnerådgiver til hver familie. De hjælper med at skabe overblik over familiens situation.
Sikrer, at alle ansatte har en grundlæggende viden om vold og voldens skadevirkninger. Alle medarbejdere har taget SMART Women kurset.
Kilde: Bellavistakrisecenter.dk
når noget er svært, men tager det op til fælles drøftelse. Fordi en plan eller indsats altid kan blive bedre.”
I stedet for en årlig MUS-samtale gennemfører centerlederen årligt tre Trivsels- og Kvalitetssamtaler (TKS) med hver enkelt medarbejder for at sikre både personlig trivsel og høj faglighed fx på dokumentationsdelen. I hverdagen går medarbejderne også til centerlederen, hvis de har brug for faglig sparring på en problematik, fx at samarbejdet med en kvinde ikke rykker sig i den rigtige retning. Eller hvis noget er svært, faggrupperne imellem.
”Vi taler meget om forebyggelse af forråelse. Vi må godt tale om, hvis der er nogle kvinder, vi synes, er svære at samarbejde med, men vi skal også søge sparring: ”Vil du lige spejle mig –hvad bor i mig, siden samarbejdet med kvinden er svært? Eller har det ikke noget med mig at gøre?”
”Det går vi virkelig meget op i – vi er jo en ny virksomhed og skal kunne holde til et arbejde med høje følelsesmæssige krav i lang tid. Der kræver, at man tør kigge indad. Jeg mener ikke, at vi kan kræve af kvinderne, at de skal lave store forandringer i deres liv, hvis du ikke selv er villig til at se på dig selv,” siger Bibi Kirkegaard og fortæller, at en psykolog, som besøgte krisecentret, konstaterede, at hun ikke før havde arbejdet med voldsramte kvinder, der var så villige til at se indad.
”Det blev jeg stolt over, for så er vi lykkedes med den lige linje fra medarbejder til kvinden, og det er sådan, vi skaber forandringer. For udover, at vold og overtrædelse af dine grænser aldrig er din skyld, kan man stadig med fordel spørge sig selv: ”Var der nogle red flags på vej ind i volden, har jeg et mønster, jeg gentager, er der noget fra min barndom, der spænder ben for at leve et voldsfrit liv?”,” siger Bibi Kirkegaard og tilføjer, at på grund af de høje følelsesmæssige krav i arbejdet, har medarbejderne mulighed for at deltage i meditation og åndedrætsteknikker et par gange om ugen og være med i ’lejrbål’ til forebyggelse af forråelse og supervision.
”På et krisecenter hører vi historier, som er svære at bære rundt på, og vi låner vores nervesystem ud i vores arbejde. Derfor skal det være stærkt, så vi kan stå i os selv uden at brænde ud.”
Krisecentrets DNA om at arbejde både med krop og psyke afspejler sig også i de fysiske rammer. Dem har Bibi Kirkegaard også gjort sig umage for at opfylde. Krisecentret ligger i naturskønne omgivelse tæt på vand og skov et sted på Sjælland. Og da Bibi Kirkegaard er overbevist om, at naturen har en helende effekt, er det en gave at bo tæt på smuk natur.
”Selvom vi er et midlertidigt tilbud, skal rammerne være gode. Vi har en kæmpe have med bålhytte, mulighed for vinterbadning og ture i skoven. Vi bruger naturen som terapi for at
berolige nervesystemet. Og så har vi haft stor fokus på også i indretningen at sætte fællesskabet i centrum, men samtidig give mulighed for at kunne vælge det fra, siger hun og forklarer, at det blandt andet betyder, at 19 ud af 25 familier har eget toilet og bad – og de andre højst er to familier om at dele det,” siger Bibi Kirkegaard og tilføjer, at der også er prioriteret 150 m2 indendørs plads til børnene.
På spørgsmålet om, hvad der er det tydeligste tegn på, at Bella Vista Krisecenter gør det særligt godt, svarer Bibi Kirkegaard: ”Vi får ofte at vide, at der er en hyggelig stemning hos os, og at vi slet ikke ligner en institution. Vi griner meget. Men derudover fik vi 4,8 ud af 5 i vores seneste tilsynsrapport, kvinderne søger os som krisecenter på anbefaling fra andre, vi har et godt samarbejde med politi og kommune, et lavt sygefravær og en lav medarbejderomsætning. Det, håber jeg, er indikatorer på, at vi gør det godt. Men samtidig er der ting, vi kan gøre endnu bedre – vi er i hvert fald ikke udviklingsforskrækkede. En stor del af mit arbejde er jo usynligt – at være kulturbærer af fællesskabet, som vi aldrig må fucke med, sikre, at vi opbygger og fastholder en god arbejdskultur, som nemt kan skride, løbende at forebygge forråelse osv.”
Til at støtte sig i det usynlige og mere strategiske arbejde bruger Bibi Kirkegaard krisecentrets bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne har alle en forskellig faglig og professionel bag-
grund, som kan understøtte de enkelte ’ben’ i krisecentrets arbejde og udvikling.
”Vi har medlemmer med specialviden om bl.a. misbrug, psykiatri, islam, sundhed, jura, personaleledelse og kommunikation. Det betyder, at jeg har topprofessionelle folk, jeg kan sparre og udvikle strategier med. Det gør os troværdige, mener jeg.”
”Vi har et godt og tæt samarbejde, og det er virkelig givtigt for mig, fordi jeg altid kan gå til dem og vende en konkret problemstilling. Men samtidig er de udvalgt med omhu, fordi krisecentret jo er mit hjertebarn, så de skal være loyale mod min vision og strategi – samtidig med at de skal kunne give mig kritiske input og feedback. Det giver mig tryghed og en ballast, at vi sammen arbejder om visionen: at forblive et visionært krisecenter med høj faglighed.”
Den vision har Bibi Kirkegaard netop bestyrket ved at ansætte en professionel bestyrelsesleder, Karin Verland, som er tidligere direktører i organisationen DIGNITY.
”Det ser jeg som en yderligere professionalisering af bestyrelsens arbejde, fordi Karin Verland kender målgruppen med traumer og traumeperspektivet fra sit arbejde med torturofre i DIGNITY. Desuden er hun en meget erfaren bestyrelsesleder, som har hjulpet andre organisationer med strategi osv. Man kan sige, at vi med Karin har sat det lange lys på, så vi også i fremtiden vil være en stærk faglig stemme på det voldsfaglige område.”
”
Der er mange, der skal hjælpes i skole, og det er en meget vigtig del af vores hverdag at få dem ud af huset. Og vi kører dem meget gerne. Derfor kalder vi os nogle gange for LK-taxi. Men almindeligvis får de en uddannelse, når de bor her. Sidste år havde vi fem, der gik op til afsluttende prøver. Det, synes jeg, er godt gået,” konstaterer Anne-Grete Rasmussen.
Når et ungt menneske forlader
Lundekollektivet, er det ofte med et nyt syn og en ny tro på sig selv. I snart 40 år har Lundekollektivet tilbudt unge med psykiske udfordringer praktisk, pædagogisk og psykologisk støtte. Arbejdet med de unge foregår i tæt samarbejde med deres familier og med et fokus på mennesket frem for diagnoserne.
Af Trine Nexmand Rofelt, kommunikationskonsulent i LOS
Foto: Lundekollektivet
Anne-Grete Rasmussen og Frank Falentin Sørensen studerede begge psykologi, da de i 1985 købte en ejendom i idylliske omgivelser i Vejby. Det skulle danne rammen om det børne- og ungehjem, de så for sig. Nemlig en fagligt specialiseret opfølgning til unge ”svingdørspatienter”, der røg ind og ud af de psykiatriske afdelinger.
”Vi har været tro mod vores målgruppe, lige siden vi startede. Vi ønskede at tilbyde unge med psykiske og psykiatriske udfordringer et supplement til de psykiatriske afdelinger med opfølgende behandling i så hjemlige rammer som muligt. Det gør vi stadig,” fortæller Anne-Grete Rasmussen.
Anne-Grete er leder af Lundekollektivet. En titel, der er forholdsvis ny, og som hun har overtaget efter Frank Falentin Sørensen, der for nyligt er gået på pension. Han er dog ikke helt ude af billedet. Han har stadig terapeutiske samtaler og går gerne praktisk til hånde, fx når bilen ikke vil starte. Men roret er overdraget til Anne-Grete, mens deres datter Julie Falentin Rasmussen er blevet souschef.
MED
Tre dimensioner er vigtige hos Lundekollektivet, når man har med psykisk og socialt udfordrede unge at gøre:
Det opfølgende behandlingsarbejde – der beror på psykologisk og psykiatrisk faglighed – er kerneydelsen i Lundekollektivet.
Det alment pædagogiske arbejde, som også er afgørende for en sund udvikling hos de unge, da de er langt mere end deres udfordringer, og på mange områder skal udvikle sig som alle andre unge mennesker.
Den socialpædagogiske helhedsindsats, som især knytter sig til de unges primære relationer som fx forældre, værge, søskende m.v.
Lundekollektivet skal så meget som muligt føles som et hjem, og bærer dermed ikke meget præg af at være en institution. Det kommer blandt andet til udtryk gennem hyggelige fysiske rammer, husdyr og traditioner omkring mærkedage og årsfester.
Men det hjemlige handler ifølge Anne-Grete Rasmussen også om, hvordan de unge mødes, med afsæt i relationen til den unge og dennes ressourcer frem for grunden til, at den unge er anbragt. Der er mere fokus på mennesket end på diagnoserne.
”Mange af de unge kommer her med en opfattelse af, at det er dem, der udgør problemet. ”Jeg er jo syg.” Det fokus vil vi gerne væk fra. Deres symptomer var gavnlige for dem på et tidspunkt. Mange har haft det rigtig skidt meget længe. De er måske samtidig blevet mobbet i årevis, men det er ofte først, når de fx stopper med at spise, begynder at selvskade eller får skolevægring, at deres mistrivsel opdages, og der kan reageres på den. Når der opstår meget tydelige symptomer,” forklarer hun.
Samtidig har den narrative psykologi, ifølge Julie Falentin Rasmussen, været et fast ståsted siden begyndelsen og et afsæt til at hjælpe den unge med at rette fokus på egne ressourcer og starte på en ny fortælling, der ikke handler om sygdom.
”Vi ønsker at forstå de unge som en samlet fortælling, der måske er lidt anderledes end den fortælling, de har med sig.
For når de først har fået stillet en diagnose, kan det være svært at komme videre derfra. Men det, der fylder meget i vores ugentlige behandlingssamtaler med de unge, er, at vi prøver at hjælpe dem med at skrive videre på historien og dyrke andre sider, for de er jo meget mere end diagnosen,” forklarer Julie Falentin Rasmussen.
SAMMEN MED FAMILIEN
Samarbejdet med den unges familie, pårørende eller værger er også et af de bærende elementer i Lundekollektivet, og der arbejdes løbende med de indbyrdes relationer, dynamikker og forståelser, der er i familierne. Familien er ikke kun med på sidelinjen, men er derimod en aktiv del af arbejdet med de unge.
”Den unge hjælpes bedst, når vi gør det sammen med det primære netværk. Det er vigtigt, at familien oplever, at vi er meget tilgængelige, og at vi er på samme hold. For familierne er jo usikre. De har været igennem rigtig meget, inden de kommer her, og mange af dem har ikke altid følt sig forstået og
hjulpet. Men sammen skal vi blive skarpe til at se, hvad der kan hjælpe det enkelte barn,” fortæller Anne-Grete Rasmussen og fortsætter:
”Vi ringer meget sammen med familien i løbet af en uge. Vi har fysiske forældresamtaler én gang om måneden. Vi inddrager dem og fortæller om vores overvejelser i forhold til de ting, vi gør. Og vi hjælper dem med at stå fast i svære beslutninger.
Familierne skal jo også arbejde med det her nye blik på deres barn, hvor vi fjerner fokus fra sygdommen,” understreger Anne-Grete Rasmussen.
Samtidig skal de unge lære at tage ansvar for sig selv og deres egne udfordringer og bliver på Lundekollektivet skånet i noget mindre grad, end de ofte er vant til hjemmefra.
”Vi tilbyder et sæt friske øjne og stiller flere krav, som forældrene af gode grunde ikke har kunnet gøre. De bliver jo fanget i det mønster, og vil bare gerne passe bedst muligt på deres børn, og det er helt forståeligt. Så vi arbejder stille og roligt hen imod, at den unge kan og skal meget mere, end hun umiddelbart selv tror, er muligt,” fortæller Anne-Grete Rasmussen.
Ridning er en stor del af livet i Lundekollektivet. Der er hunde, der skal luftes, høns, der skal fodres, der skal luges i køkkenhaven, og trampolinen skal passes. I det hele taget mange muligheder for at fylde dagene med alternativer til TikTok og computerspil.
”Vi elsker jo, når de får en fritidsinteresse. Hvis de først bliver hooked på at ride, så kan vi få dem til mange ting, hvis der er en ridning i sigte. Og det er jo bare at komme ned på gården og se andre mennesker og være en del af det,” fortæller Julie Falentin Rasmussen.
Anne-Grete Rasmussen fremhæver samtidig, at der er en mening med alt, hvad der bliver planlagt og udført.
”Hele vores grundstruktur tager jo afsæt i det miljøterapeutiske. Det handler ikke bare om, at der skal gøres et eller andet stykke arbejde, eller der skal laves mad. Vi inddrager de unge på en måde, så de kan lære noget, så de kan få et udbytte af det og udvikle sig med det. Og samtidig er en del af et fællesskab. Alle her skal få udbytte af at være i et fællesskab,” slår hun fast.
Fællesskabet er derudover et meget vigtigt parameter, når der visiteres nye unge til Lundekollektivet, forklarer Anne-Grete Rasmussen.
”Inden vi tager imod en ny, kaster vi et grundigt blik på, hvordan vedkommende vil kunne indgå i den nuværende gruppe. Hvis vi fx har for mange unge med spiseforstyrrelser, kan det nemt blive det normale og fylde for meget i gruppen. Og det samme gør sig gældende med andre udfordringer. Det er selvfølgelig svært at skulle sige nej til at hjælpe et ungt menneske, men vi skal passe på vores nuværende unge og det fællesskab, de har. Samtidig skal vi jo også kunne matche det, vedkommende har brug for, så han eller hun får den rigtige hjælp. Det er ikke nødvendigvis hos os,” konstaterer hun.
For mange af de unge gælder det, at skolegangen frem mod opholdet i Lundekollektivet har været meget udfordret.
”Der er som regel stor usikkerhed omkring det at gå i skole. Der kan vi starte med hjemmeundervisning med udefrakom-
mende lærere med det mål i sigte, at de skal ud og i gang. Det kan godt tage måneder, og det er et stort arbejde, men til gengæld meget vigtigt,” understreger Anne-Grete Rasmussen.
Lundekollektivet samarbejder i øjeblikket med seks forskellige skoletilbud. Det kræver en del koordinering, men det kræver også en del peptalks om morgenen og en hel del kørsel.
”Der er mange, der skal hjælpes i skole, og det er en meget vigtig del af vores hverdag at få dem ud af huset. Og vi kører dem meget gerne. Derfor kalder vi os nogle gange for LK-taxi. Men almindeligvis får de en uddannelse, når de bor her. Sidste år havde vi fem, der gik op til afsluttende prøver. Det, synes jeg, er godt gået,” konstaterer Anne-Grete Rasmussen.
Lundekollektivet er båret af et stærkt fagligt fundament, der hele tiden er i udvikling.
”Vi er jo alle på løbende efteruddannelse. Fx skal jeg på uddannelse i traumeyoga for også at få det kropslige med. Så selvom vi stadig står på det grundlag, som Frank og Anne-Grete etablerede Lundekollektivet på, så udvikler vi os jo hele tiden,” fremhæver Julie Falentin Rasmussen.
Lundekollektivets personale består af 9 fuldtidsansatte, 4 deltidsansatte og et fast vikarhold, og der gøres meget ud af, at der er gode rammer omkring medarbejderne. Blandt andet er der en times overlap på samtlige vagter, som medarbejderne sætter stor pris på.
”Alle føler sig godt klædt på, når de går i gang med en vagt, og de føler sig samtidig også godt klædt af, når de skal hjem. Så er opgaverne parkeret,” fortæller Julie Falentin Rasmussen.
Derudover er der hver mandag afsat fire timer til personalemøde, hvor alle medarbejdere deltager.
”Vi når alle de unge igennem, og vi får planlagt alt og kommer godt i gang med ugen. Der er tid til at få talt om tingene, og det er helt sikkert noget af det, der kan holde omsorgstrætheden fra døren. Medarbejderne fortæller, at de går løftede fra de møder,” fortæller Anne-Grete Rasmussen og peger samtidig på, at det er meget vigtigt, at de har et trygt rum, hvor også de svære ting kan deles og siges højt:
Lundekollektivet er en selvejende institution/fond, der blev etableret i 1986
Er beboet af syv unge i alderen 14-23 år
Målgruppen er unge, der vurderes at have behov for længerevarende behandling i psykologisk og pædagogisk regi
Ca. 100 unge har gennem tiden boet i Lundekollektivet
”I vores tilgang er vi jo på mange måder personlige uden at være private. Vi skal alle have vores faglige rygsæk med hele tiden. Vi skal kunne tale om tingene, for det er jo tunge sager, vi har med at gøre,” fortæller hun.
Til spørgsmålet om, hvad der er det tydeligste tegn på, at Lundekollektivet gør det særligt godt, fremhæver Anne-Grete Rasmussen det, at det ofte lykkes dem at give de unge en ny tro på sig selv med videre. En tro på en fremtid, hvor de kan mere, end de umiddelbart troede. Og en følelse af ansvar for deres eget liv, og det giver dem en ny tryghed. Hun peger på en særlig formulering en beboer, der stod overfor at skulle forlade Lundekollektivet, brugte:
”En ung forklarede det for nyligt således til vores afsluttende samtale, inden han flyttede: ”For første gang i mit liv har jeg følt mig tryg. Her kan jeg sige højt, at jeg har det ad helvede til. Her kan jeg sige højt, at jeg har det godt. Og det er helt ok. Det er den følelse, jeg vil have med videre i mit liv.” Så følelsen af tryghed og en tro på sig selv var det vigtige for ham. Det tænkte jeg bare, at det var lige på kornet,” fortæller AnneGrete Rasmussen.
Af Mads Emil Aagaard, politisk kommunikatør i LOS
TILSYNSCHEF OM DET GODE SAMARBEJDE
MELLEM TILSYN OG TILBUD:
Et godt samarbejde med Socialtilsynet er en vigtig ingrediens i at sikre kvalitet og stabilitet på et socialt tilbud. Men hvordan skaber man det bedste samarbejde, og hvad sker der, når forholdet går skævt? Vi har talt med Ulla B. Andersen, som er tilsynschef i Socialtilsyn Midt, om, hvordan samarbejdet ser ud fra tilsynets perspektiv.
”RING ELLER SKRIV, HVIS I ER I TVIVL.”
Det lyder enkelt. Men hvis Ulla B. Andersen skal give ét godt råd til LOS’ medlemmer, som kan sikre et gnidningsfrit samarbejde med Socialtilsynet, så er det at gribe knoglen og forhøre sig en ekstra gang, inden man træffer en beslutning, man ikke er helt sikker på.
Som tilsynschef i Socialtilsyn Midt, der fører tilsyn med en god portion af landets sociale tilbud, har Ulla B. Andersen et solidt indblik i, hvordan samarbejdet mellem Socialtilsynet og de sociale tilbud fungerer.
Hendes oplevelse er, at relationen er velfungerende i ”95 % af tilfældene”. Og som hun ser det, er det, når de to parter er gode til at holde dialogen ved lige.
”At vi kommunikerer med tilbuddene, og de kommunikerer med os, hvis der er noget, som har med godkendelsen at gøre,” som hun forklarer det.
Men tilsynschefen har også set, hvad der sker, når tilbud og tilsyn går skævt af hinanden, og der opstår knas i forholdet.
Loven for Socialtilsynet er indrettet sådan, at de sociale tilbud ”af egen drift” skal oplyse om ”væsentlige ændringer”. På den anden side har Socialtilsynet pligt til at gå i dialog og hjælpe med at finde løsninger på de spørgsmål og udfordringer, stedet har.
Ifølge Ulla B. Andersen er det afgørende, at de to parter hver især lever op til deres del af aftalen.
”De to elementer er ret vigtige for det gode samarbejde. Dels at tilbuddene oplyser der, hvor det er nødvendigt – og det er jo vurderingssag. Men hellere for meget end for lidt. Den anden vej skal vi sørge for, at vi lever op til vores dia-
logforpligtelse, så vi kan hjælpe dem og kvalificere deres beslutninger,” forklarer hun.
Det kræver samtidig en god portion tillid begge veje, og det er tilsynschefen klar over.
”Hvis et tilbud kontakter os med en problemstilling og overvejer forskellige løsninger, skal vi have en tillidsfuld dialog med stedet. Og så er det klart, at den samtale ikke skal føre til kritik i næste rapport.”
Hun understreger dog, at dialogforpligtelsen ikke betyder, at man som tilbud kan dele alt, hvad man har foretaget sig tidligere, uden risiko. Der kan stadig være tilfælde, hvor en beslutning eller handling er i strid med lovgivningen eller godkendelsen, hvilket kan føre til en bemærkning i tilsynsrapporten.
Derfor er hendes klare råd, at man altid husker at række ud til tilsynet på forkant i stedet for på bagkant.
”Hvis man overvejer noget, der er på kanten af ens godkendelse, så løft lige røret en ekstra gang. Så kan vi sammen finde ud af, hvad der er muligt. Og hvis det er nødvendigt, kan vi vejlede om, hvad der kræves for at få en dispensation,” forklarer hun.
Det er i denne svære balancegang, at frustrationerne af og til opstår hos tilbuddene, som føler, at de har informeret, som de skulle, men alligevel ender med at få en kritisk bemærkning i tilsynsrapporten.
Det kan ifølge Ulla B. Andersen være en situation, hvor et tilbud – i god meninghar valgt at indskrive en beboer, hvor det
efterfølgende bliver klart, at vedkommende ligger uden for godkendelsen.
”Hvis det ender med, at vi ikke kan godkende det, og beboeren må flytte igen, så er det jo en rigtig dårlig situation, som heller ikke har været god for beboeren. Og det kan jo godt have en betydning for vores vurdering af stedets kvalitet, at de i den her situation ikke har fået taget dialogen i tide.”
Og her er vi altså tilbage ved det bedste råd, Ulla B. Andersen kan give til de sociale tilbud: ”Ring eller skriv, hvis der er noget, I er i tvivl om.”
På den måde kan tilsynet både hjælpe med at finde den rette løsning på problemstillingen, og tilbuddene slipper for at få en negativ tilsynsrapport, som de ikke synes, stemmer overens med virkeligheden.
OG IKKE-OFFENTLIGE
TILBUD FORSKELLIGT?
Ansvaret for at skabe et godt samarbejde med Socialtilsynet hviler naturligvis ikke alene på tilbuddene og deres evne til at række ud.
Et af de tilbagevendende kritikpunkter, der har været af Socialtilsynets arbejde, er, at tilbuddene af og til føler, at de får tilsynskonsulenter på besøg, som ikke har den rette faglighed til at vurdere deres sted.
Den kritik anerkender Ulla B. Andersen.
”Jeg synes faktisk, det er helt legitimt, at når man skal have tilsyn fra nogen, der kommer og forklarer en, hvordan man burde gøre sit arbejde, så er det rimeligt
at forvente, at der også er et højt fagligt niveau på den anden side af bordet.”
Derfor arbejder de meget fokuseret med at sikre, at tilsynskonsulenterne har den rette viden og faglighed i Socialtilsyn Midt. Blandt andet ved hjælp af intern undervisning, men også ved at sparre med de andre afdelinger af Socialtilsynet. Hun understreger dog, at der vil være tilfælde, hvor et socialt tilbud har en specialisering, som tilsynet ikke har.
”Vi kan ikke nødvendigvis bidrage med meget, som en specialiseret hjerneskadebehandler kan bruge i et udviklingsperspektiv, men vi kan og skal påse alt den driftsorienterede aktivitet, der ligger rundt om den specialiserede indsats. Vi skal sikre, at de anvender de metoder, de har angivet, og undersøge, hvordan de arbejder med dem. Det gør vi ved at spørge nysgerrigt ind til deres arbejde.”
Et andet kritikpunkt, som der af og til dukker op, er, at de ikke-offentlige tilbud bedømmes og behandles anderledes end de offentlige. Men den kritik kan tilsynschefen blankt afvise.
”Når året er omme, er der flere private tilbud, der har fået sanktioner, end offentlige. Men det er der en meget naturlig forklaring på. Det handler ikke om, at de offentlige tilbud har bedre kvalitet end de private. Det, der sker, når vi f.eks. begynder at trække op i inddragelsesdialogen med offentlige tilbud, er, at der sidder nogle politikere og øverste ledere, som hurtigt træffer beslutningen om at lukke tilbuddet eller foretage drastiske ændringer. Det er ikke det samme for et lille privat tilbud med 10 pladser. De vil eller kan ikke nødvendigvis sadle om i samme tempo.”
LOS’ rådgivere får jævnligt henvendelser fra vores medlemmer vedrørende tilsynsbesøg. Det kan være den nye leder, der står over for sit første tilsynsbesøg, hvilket naturligt fører mange spørgsmål med sig. Men vi taler også jævnligt med de mere erfarne ledere, der måske undrer sig over, at tilsynet efterspørger dokumenter, der aldrig tidligere har været relevante eller giver en tilsynsscore, der har ændret sig siden sidste besøg.
Nogle gange volder tilsynsbesøgene også større udfordringer eller uenigheder mellem et medlem og tilsynet. Her hjælper vi naturligvis også meget gerne. Et tilsynsbesøg er en omfangsrig proces, der kræver en hel del af jer både før, under og efter besøget. Samtidig spiller I en stor rolle i at være med til at sikre, at tilsynsbesøget bliver en god oplevelse for alle parter og foregår med gennemsigtighed for øje og i forsvarlige rammer.
Derfor er det meget vigtigt for os at være jeres sparringspartner både før, under og efter. Både på de små, hurtige spørgsmål, og når I oplever større udfordringer.
Med afsæt i de oftest stillede spørgsmål har vi her samlet en række anbefalinger til før, under og efter et tilsynsbesøg.
Virksomheder, som leverer ydelser efter lov om social service (serviceloven), er underlagt en række tilsyn og kontrolmyndigheder. Socialtilsynet kontrollerer både offentlige og ikke-offentlige (private) sociale tilbud. Deres opgave er at sikre kvalitet i serviceydelserne.
hvis I har spørgsmål eller brug for sparring vedr. et tilsynsbesøg
Hav styr på dokumentation
I bliver normalt varslet om et anmeldt tilsyn seks uger før, besøget finder sted. Det giver jer mulighed for at være godt klædt på til besøget. Sæt god tid af til at skaffe den dokumentation eller andet materiale, som tilsynet efterspørger. Det vil typisk være dagbogsnotater, referater fra bestyrelsesmøder, en liste over medarbejderes kompetenceniveau, referater fra behandlingsmøder og meget mere.
Søg indflydelse på dagsordenen
Tilsynet sender sammen med anmeldelsen en dagsorden for besøget. Her kan det give god mening at søge indflydelse på planen for dagen i flere sammenhænge. I kan blandt andet foreslå, at tilsynet deltager i et behandlingsmøde, er med på jeres morgenoverlap og eftermiddagsrul. Det giver jer god mulighed for at vise, hvordan I bruger jeres metoder, og det giver tilsynet et reelt indblik i jeres hverdag.
Det kan også være, at tilsynet foreslår samtaler med beboere på tidspunkter, som I ved passer dårligt ind i deres dagligdag og rutiner. Her er det vigtigt, at dagsordenen tilpasses, så der tages mest muligt hensyn til særlige målgrupper og forstyrrer mindst muligt.
Stil spørgsmål inden besøget
Det kan også give god mening at række ud til tilsynet inden besøget, hvis der er noget, I er i tvivl om. Det kan være et punkt på dagsordenen, der undrer jer. Spørg ind til det, så I ved, hvad det handler om inden mødet.
Hvis I på det forrige tilsyn fik bemærkninger på noget, så vær forberedt på, at I skal samle op på det i løbet af det kommende tilsynsbesøg. Det kan også være gavnligt at tage fat i tilsynet, hvis I har spørgsmål i den sammenhæng.
Henrik Soloy
Chefjurist i LOS Telefon: 9215 1302
E-mail: hs@los.dk
Emma Persson
Jurist i LOS
Telefon: 9215 5102
E-mail: elp@los.dk
Tilsynet har pligt til at indgå i dialog med jer, da dialogforpligtelsen er lovbestemt, skal foregå løbende, og er til for at fastholde og udvikle kvaliteten af tilbuddet.
I har derfor altid ret til at kontakte Socialtilsynet med spørgsmål omkring driften af tilbuddet.
Forbered medarbejderne I skal ligeledes sikre, at medarbejderne er forberedt på de samtaler, de indkaldes til under tilsynsbesøget, så de føler sig klædt på til det. I kan vælge at afsætte noget tid på et personalemøde, hvor I taler det igennem og sammen opnår et fælles afsæt. Det er vigtigt, at medarbejderne kender de forventninger, der er til dem i forbindelse med tilsynsbesøget.
Hvis tilsynet ønsker at tale med beboere, vil det naturligvis også være relevant at forberede dem på, hvad det indebærer, så det stresser dem mindst muligt, når det sker.
Sæt god tid af
Under selve besøget skal tilsynet som nævnt have adgang til dialog med nogle af de ansatte, evt. deltage på et behandlingsmøde eller personalemøde og muligvis tale med bestyrelsesmedlemmer eller andre relevante tilknyttede personer. Så vær forberedt på, at besøget formentlig varer hele dagen.
Det kan også forløbe over flere dage, hvis tilsynet deltager i begivenheder hen over ugen.
Ekstra bemanding
Sørg for at være godt dækket ind på personalefronten under besøget, så der er tid og ro til at trække medarbejdere ud til samtaler uden, at det går ud over jeres beboere. I kan vælge at indkalde ekstra personale på vagt den dag.
Vær opmærksom på, om det er nødvendigt at indkalde ekstra personale på arbejde. Det er ok at orientere tilsynet om, at I skal bruge lidt ekstra tid til at nå at indkalde ekstra personale.
Hav løbende samtaler med personalet om, hvordan I samarbejder med tilsynet, så personalet altid føler sig forberedte på et eventuelt uanmeldt tilsynsbesøg, og ikke er usikre på, hvad der skal ske ved et sådant.
Ovenstående gælder for så vidt også beboerne. I det hele taget kan det være en fordel på eventuelle husmøder med beboere at orientere dem om socialtilsynets rolle, og at de årligt aflægger et anmeldt og et uanmeldt tilsyn. På den måde er beboerne også varslet/forberedt så meget, det nu er muligt at forberede sig på et uanmeldt tilsyn.
Et uanmeldt tilsynsbesøg kan sagtens finde sted udenfor normal arbejdstid. Derfor kan det også være relevant at forberede medarbejderne på, hvordan de tager godt imod tilsynet, kontakter ledelsen med det samme m.m.
Selvom der er indkaldt ekstra personale i anledningen af tilsynet, kan der naturligvis stadig forekomme situationer, hvor den specifikke medarbejder er nødt til at være hos en borger – i et sådant tilfælde må tilsynet tale med en anden medarbejder, eller komme tilbage en anden dag for at tale med personalet.
Den mulighed har I naturligvis ikke på et uanmeldt besøg. Her anbefaler LOS, at I tilkalder ekstra bemanding, så beboerne ikke oplever udsving i kvaliteten grundet tilsynsbesøget.
Vær nysgerrige og åbne
Få mest muligt ud af besøget og få stillet alle jeres spørgsmål, der opstår undervejs. Måske undrer I jer over noget, som I nu har mulighed for at få svar på. Vær fx nysgerrige på, hvordan tilsynet mener, at I kan optimere. Læg i det hele taget op til den gode dialog, hvor der er mulighed for at tale åbent og ærligt. Det er jer, der er eksperter på lige præcis jeres tilbud, og det er nu, at I kan vise det.
TILSYNET VURDERER
KVALITETEN INDEN FOR FØLGENDE TEMAER:
1. Uddannelse og beskæftigelse
2. Selvstændighed og relationer
3. Målgrupper, metoder og resultater
4. Sundhed og trivsel
5. Organisation og ledelse
6. Kompetencer
7. Økonomi
8. Fysiske rammer
Vil du vide mere om de otte temaer, anbefaler LOS, at du læser Socialstyrelsens kvalitetsmodel.
Reager hurtigt
Som opfølgning på tilsynsbesøget kan det ske, at tilsynet ønsker yderligere dokumentation tilsendt, eller det kan være, at de kommer på uanmeldt besøg, inden tilsynsrapporten færdiggøres. Sørg derfor for at sende eventuel dokumentation afsted hurtigt eller følg op, hvis der er andet, I skal reagere på.
Det kan også være, at I er kommet i tanke om dokumenter efter besøget, som I tænker giver mening, at tilsynet ser.
Ræk ud til samarbejdspartnere
Efter et besøg foretager tilsynet en triangulering, hvilket betyder, at de kan tage fat i både kommunen, samt forældremyndighedsindehavere (ved børn under 18 år). Her kan I vælge at orientere kommunen eller andre samarbejdspartnere om det, så de er forberedt på henvendelsen. Det letter processen for alle parter.
Skriv det gode høringssvar
Når tilsynsrapporten er udarbejdet, sendes den til høring hos jer. I den proces er det vigtigt, at I får stillet alle jeres spørgsmål i forhold til eventuelle uklarheder eller uenigheder i et høringssvar. I vil også have ret til et dialogmøde med tilsynet omkring tilsynsrapporten, hvilket kan give god mening, hvis I har mange faktuelle og indholdsmæssige bemærkninger. Socialtilsynet har også pligt til at gå i dialog med jer forud for, at der træffes afgørelse om fx påbud eller skærpet tilsyn.
Et godt høringssvar er et vigtigt redskab. Få overblik over de elementer, der skal belyses, inden der tages hul på skriveprocessen og sørg for, at der i høringssvaret er fokus på netop de faktuelle og indholdsmæssige bemærkninger.
LOS er jeres sparringspartner – både før, under og efter LOS er jeres sparringspartner hele vejen igennem samarbejdet med Socialtilsynet.
Tag endelig fat i en rådgiver fra LOS, hvis I har brug for sparring inden tilsynsbesøget. Måske vil I gerne drøfte de punkter, som tilsynet vil lægge særlig vægt på i bedømmelsen. Vi hjælper også gerne med en gennemgang af de dokumenter, tilsynet skal have tilsendt.
Vi deltager også gerne aktivt i og faciliterer dialogen under et tilsynsbesøg. Det kan være, at samarbejdet volder vanskeligheder, hvis der er opstået uenigheder eller forskellige forståelser. Her kan vi være med til at understøtte den gode dialog eller blot være et ekstra sæt ører i forhold til at støtte op om arbejdet.
LOS hjælper naturligvis også gerne efter tilsynsbesøget. Måske har I brug for at drøfte rapportens konklusioner, eller at vi deltager i et dialogmøde med tilsynet. Vi hjælper også med at gennemgå et høringssvar, inden I sender det til tilsynet.
Skulle I ønske at klage over rapportens konklusioner, kvalitetssikrer vi en eventuel klage til Ankestyrelsen.
Nogle gange bliver samarbejdet svært. Det kan tage afsæt i grundlæggende uenigheder, men det kan også handle om kemi mellem personer eller kommunikation, der kører skævt. Der er meget på spil, når det handler om noget, man brænder meget for og er fagligt ambitiøs, og så kan en konflikt hurtigt spidse til. Vi vil meget gerne inddrages, inden det går så vidt, og når vi deltager i et møde med det afsæt, vil vores tilgang altid være den gode dialog. Alle parter har samme mål for øje, nemlig at sikre den bedst mulige omsorg og støtte for borgerne, og vi ender som regel med en løsning, som alle er glade for.
Styrelsen for patientsikkerhed
Arbejdstilsynet
Brandsyn
Tilsyn med fonde
Anbringende kommune
Vi er klar ved telefonen: Mandag – fredag: 9.00-15.00
Tirsdag: 10.30-15.00
Eller send en e-mail til los@los.dk
KÆRE LOS
Er det rigtigt, at vi på børne- og ungehjem oprettet efter barnets lov § 43, stk. 1 nr. 6 nu må inddrage mobiltelefoner?
KÆRE MEDLEM
Ja det er det efter den nye § 15 b i lov om voksenansvar – dog inden for visse rammer og betingelser. Det er kun lederen (eller dennes stedfortræder), som kan beslutte at inddrage et barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikationsog spilleudstyr. Inddragelsen må kun være midlertidig og i en nærmere afgrænset periode. Derudover skal det være nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.
Til lovens § 16 om undersøgelse af person eller opholdsrum er det nu også tilføjet, at lederen eller dennes stedfortræder – hvis betingelserne for midlertidig inddragelse af mobiltelefon eller andet kommunikations- og spilleudstyr er opfyldt – på
denne baggrund kan beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et barns eller en ung persons opholdsrum.
Den nye § 15 b har også givet anledning til at lave en tilføjelse til lovens § 9 om fysisk magtanvendelse, hvorefter personalet på et børne- og ungehjem nu må anvende fysisk magt, når det er nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage en mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr. ”Fysisk magt” i lovens forstand betyder, at man må fastholde eller føre et barn eller en ung.
Med venlig hilsen
Emma Persson Cand. jur. elp@los.dk
KÆRE LOS
Hvornår er man som socialt tilbud underlagt tilsyn fra Fødevarestyrelsen?
KÆRE MEDLEM
Alle sociale tilbud, som har et fælleskøkken, hvor der enten anrettes eller tilberedes mad til beboere, skal være registreret som en fødevarevirksomhed og vil være underlagt tilsyn fra Fødevarestyrelsen.
Det er således ikke afhængigt af, hvor mange beboere tilbuddet er godkendt til. Når man er underlagt tilsyn fra Fødevarestyrelsen, skal man udføre egenkontrol, der sikrer, at dine fødevarer er i orden, og at folk ikke bliver syge af dem. Generelt er det uhyre sjældent, at sociale tilbud ikke skal være registreret som en fødevarevirksomhed. De eneste, der kan
undtages fra dette, er i udgangspunktet private køkkener, eller hvis der er tale om beboere, som selv laver mad med lidt pædagogisk støtte i et privat køkken.
Der kan læses mere om reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside (foedevarestyrelsen.dk)
Med venlig hilsen
Den 1. juli 2024 trådte de nye regler om magtanvendelse i kraft – dette har medført ændringer i både lov om voksenansvar og i serviceloven. Der er enkelte – men markante – ændringer for så vidt angår lov om voksenansvar. Her medfører de nye regler blandt andet, at lederen af børne- og ungehjemmet på visse betingelser nu har mulighed for at beslutte, at mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr skal inddrages midlertidigt fra et barn eller en ung.
For vokse er der kommet en lang række tilføjelser til serviceloven. Det betyder blandt andet, at det nu – hvis visse betingelser er opfyldt –er muligt at låse/sikre diverse døre/udgange, skabe, skuffer og fællesarealer. De nye regler
Rayan Olesen Landskonsulent mro@los.dk
giver også i særlige tilfælde mulighed for brug af kamerakig samt adgang til en beboers bolig. De nye regler har derudover medført ændringer i selve registrerings- og indberetningsdelen.
Har I brug for at blive klædt godt på i de nye regler, kan I tilmelde jer LOS’ kurser i magtanvendelsesreglerne. De næste kurser finder sted i Roskilde den 9. oktober 2024 (børn/unge) og den 10. oktober 2024 (voksne). Vi holder også kurser i Skørping den 27. november (børn/unge) og den 28. november (voksne).
KÆRE LOS
Kommunen har kontaktet os om, at vi ikke har ti elever på vores skole lige nu. Er der en skæringsdato for, hvornår vi skal have minimum ti elever indskrevet?
KÆRE MEDLEM
Loven tilskriver, at skolen skal være normeret til mindst ti elever ved ”skoleårets begyndelse”, hvor der tages afsæt i det gennemsnitlige elevtal for hele skoleåret. LOS anbefaler, at man går i dialog med kommunen i god tid for at oplyse om, hvordan man forventer at leve op til minimumskravet på ti elever, hvis man ikke har ti elever ved skoleårets begyndelse. Det kan fx gøres ved at oplyse om skolens lokaler, økonomi og personale. Så snart man bliver opmærksom på, at det bliver svært at imødekomme kravet om mindst ti elever ved skoleårets begyndelse, kan man derfor med fordel tage en
drøftelse med kommunen om, hvor mange elever man har haft indskrevet tidligere, og hvordan man forventer at leve op til minimumskravet inden for det kommende skoleår.
Det er kun specialundervisningstilbud på sikrede døgninstitutioner og børne- og ungehjem med tilknyttede skibsprojekter, der har mulighed for at afvige fra minimumskravet på ti elever.
Med venlig hilsen
Alberte Mira Cand. jur. ami@los.dk
Alt den energi du har brug for – samlet ét sted
Hos OK har vi altid et godt tilbud på den energi, du har brug for. Vi tilbyder ladeløsninger, varmepumper, el, naturgas, fyringsolie, smøreolie og diesel.
Ring og bestil på 70 12 12 33 eller på ok.dk – døgnet rundt.
Har du brug for sparring i dagligdagen?
Som medlem af LOS er du altid velkommen til at tage fat i en af vores rådgivere.
Vi hjælper dig med juridiske spørgsmål, virksomhedsdrift, skolefaglige spørgsmål, samarbejdet med tilsyn, pressehåndtering og meget andet.
ok.dk/erhverv
KÆRE LOS
Hvem er ansvarlig for tilsyn med tv-overvågning?
KÆRE MEDLEM
Tv-overvågning på de sociale tilbud, som socialtilsynene fører tilsyn med, er ikke reguleret af serviceloven eller af voksenansvarsloven. Tv-overvågningen er derimod reguleret af de generelle databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen.
Vi er klar ved telefonen:
Mandag – fredag: 9.00-15.00
Tirsdag: 10.30-15.00
Eller send en e-mail til los@los.dk
Socialtilsynene har dermed ikke kompetence til at påse, at tv-overvågning sker i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen. Tilsyn med overholdelse af disse regler hører under Datatilsynet henholdsvis politiet.
Med venlig hilsen
Er dit personale presset?
Føler de sig utrygge på arbejdspladsen?
Har I brug for vejledning til at undgå magtanvendelser?
Så kan S.T.O.P. hjælpe!
S.T.O.P. leverer vikarer til social-og sundhedsområdet, samt inden for demens og handicap. Derudover tilbyder vi kurser i Pædagogisk Sikkerhed® til leder- og personalegrupper, herunder Skånsom Nødværge® og Nænsom Magtanvendelse®.
Pædagogisk Sikkerhed® sætter bl.a. fokus på både borgerens og personalets sikkerhed, samtidig med at vigtigheden af at medarbejderne kender, og forstår, deres egne reaktioner og følelsesmæssige grænser belyses.
Ved at være bevidste om egne ubevidste reaktionsmønstre, kan medarbejderne bedre håndtere stressende situationer og sikre, at deres professionelle integritet bevares.
Henrik Soloy Chefjurist hs@los.dk
Tlf. 71 99 37 75
Mail@s-t-o-p.nu
Klipmigud,og gemmigpå opslagstavlen!
Landsmødet 2024 bød blandt andet på et oplæg ved psykolog og forfatter Svend Brinkmann, der primært tog afsæt i hans bog ”Ståsteder”, som fulgte efter bogen ”Stå fast“.
”Stå fast” blev en bestseller ved at opfordre til modstand mod den moderne tids fokus på konstant selvudvikling, selvrealisering og positivitet. Svend Brinkmann opfordrede i stedet til at vende blikket mere udad. På fællesskabet og dét, der er større end den enkelte, som en vej til det meningsfulde liv.
Men bogen efterlod nogle grundlæggende spørgsmål: Hvad er værd at stå fast på i tilværelsen? Hvad har et menneske pligt til at gøre? Hvad er overhovedet et meningsfuldt liv?
Svend Brinkmann peger i ”Ståsteder” på ti eksistentielle ståsteder, blandt andet værdighed, ansvar, frihed, kærlighed, tilgivelse og sandhed, som er værd at stå fast på.
Det er ståsteder, der har en iboende værdi i sig selv. Lige så vel som omsorgsarbejdet har. Og det dvælede Svend Brinkmann ved undervejs i sit foredrag, hvor han også kom omkring sit blik på en meget væsentlig opgave i omsorgsarbejdet, nemlig at forøge menneskers handleevner.
Vi fik lov til at stille Svend Brinkmann et par spørgsmål efter hans oplæg. Læs med her.
Omsorgsarbejdet har som udgangspunkt en iboende værdi i sig selv, idet man gør noget for andre. Hvad tænker du, at det giver dem, der arbejder i det? Og hvordan kan det udfordre?
Det er en stor fordel, sådan rent menneskeligt, at man beskæftiger sig med noget, som har den her iboende værdi, som jeg jo gentog igen og igen i mit oplæg. Fordi det er der, meningen ligger i vores liv. Så man får ligesom meningsfuldhed serveret i kraft af arbejdet, og det kan være en stor gave, tænker jeg.
Men det er også et tveægget sværd, fordi det gør også, at det kan være rigtig svært at lægge det fra sig, når man giver så meget af sig selv.
Og det er derfor, at man ser de her klassiske udbrændthedssymptomer, altså en overhyppighed af dem i omsorgsfag, blandt andet indenfor jeres fag. Men også i mit eget fag, dvs. blandt psykologer.
Man har med rigtige mennesker og deres liv at gøre. Så lige så meningsfuldt det er, lige så meget kan man også brænde ud i det. Det er meget velbelyst i forskningslitteraturen.
Når nu man giver så meget af sig selv i sit arbejde, hvad tænker du så, at det kan gøre ved en, hvis branchen og området er udskældt, blandt andet i medierne?
Det, tror jeg, er rigtig svært og vigtigt at være opmærksom på. Når man finder meget mening i sit arbejde og giver meget af sig selv, så kan den slags kritik vel føles meget personligt, og så bliver man måske en slags prygelknabe.
Hvis man nu kaster et blik på sygehusområdet, hvor der har været fremhævet flere skandaler, hvor folk ikke er blevet opereret i tide. Eller er blevet fejlopereret.
Men den enkelte læge er ikke særlig udskældt her. Læger har en meget stærk professionsidentitet, som formentlig værner dem. De har en meget stærk identitet at stå på. Måske mangler man det inden for socialområdet, og så tager man det nok mere ind, når der er de her sager. Selvom den enkelte person intet har med det at gøre.
Når det så er sagt, så er det umuligt at undgå at lave fejl, når man arbejder med mennesker. Omsorgstræthed er jo også et vilkår, når man giver så meget af sig selv. Og det er desværre formentlig umuligt helt at undgå.
Hvis du var leder på et socialt tilbud, hvad ville du så gøre for at passe på medarbejderne i den sammenhæng?
Jeg tror, at jeg ville tage udgangspunkt i den faglige identitet som et vigtigt værn og samtidig fokusere på at kunne tale om fejl og omsorgstræthed. Jeg ville forsøge at skabe en ramme for at kunne tale om det, og få det belyst på en tryg måde.
Medarbejderne må ikke føle sig forkerte. Men studier viser gang på gang, at fejl har det med at vokse sig langt større og alvorlige, hvis man ikke har kunnet tale om dem. Der skal være rum til at dele det svære og samtidig lære af hinanden.
Her kommer skam også ind i billedet. Uden at være ekspert på socialområdet, tænker jeg, at det også gør sig gældende her. Skam er et stort benspænd for lysten til at åbne op. Der er psykologisk tryghed blevet lidt et modeord inden for organisationslitteraturen. Men det er meget relevant også at tale om i den her forbindelse, synes jeg. Det ville jeg lægge stor vægt på, hvis jeg var leder, og så ville jeg også sørge for, at alle på arbejdspladsen kender til de mekanismer, der kan lede til forråelse.
Når der opstår forråelse, så er det ikke, fordi mennesker ønsker at handle sådan. Det er en underskudshandling, som i langt de fleste tilfælde vil kunne forklares med noget systemisk eller strukturelt, snarere end en dårligdom i det enkelte menneske. Det er ikke individet, der er forkert.
Hvis du skal vælge en ting fra dit oplæg i dag, som deltagerne skal huske på, hvad skal det så være?
Jeg håber, at de tager mine remser om ”ret og pligt”, som jeg tit bruger, med hjem og husker på dem. Og i den her sammenhæng og i forhold til, hvad du har spurgt mig om, så håber jeg, at mit budskab om, at ”et bør” forudsætter ”et kan”, kommer med hjem. Det, tror jeg, er vigtigt at have i fokus. Både i forhold til de mennesker, man arbejder med, og når man skal hjælpe andre mennesker til et godt liv.
Det er vigtigt at holde fast i, hvis man fx føler sig presset af udefrakommende udfordringer. Vi har alle evner og dermed pligter. Vi har samtidig også sårbarheder og dermed rettigheder.
Det må være den fornemmeste opgave i omsorgsarbejdet at være med til at forøge menneskers handleevner. At se mennesket i lyset af sårbarheder og evner - af rettigheder og pligter. Og dermed at være med til at sikre den enkelte mest mulig myndighed og mest mulig autonomi i eget liv.
Vi skal huske, at alle mennesker er som alle andre, som ingen andre eller nogen andre. Det er forskelligt, hvad vi kan kræve af mennesker, og det er ikke statisk.
SEND JERES BUD HER OG DELTAG I KONKURRENCEN
Du skal blot via QR-koden sende dit bud på en foredragsholder, som du gerne vil høre på Landsmødet 2025. Det giver os god inspiration til næste års program – og det giver dig mulighed for at vinde en Svend Brinkmann bestseller.
Vi trækker lod mandag den 21. oktober blandt alle bud, giver vinderen besked og sender straks bogen ”Tænk” af Svend Brinkmann i vinderens retning.
Deltag i konkurrencen via QR-koden.
KONKURRENCE: HVEM
VIL DU GERNE HØRE TIL LOS’ LANDSMØDE I 2025?
Send dit bud på en god foredragsholder og vind bogen ”Tænk” af Svend Brinkmann
Landsmødet 2024 bød på et stærkt program med blandt andet direktør i Elektronista
Christiane Vejlø, forfatter Glenn Bech, advokat Mads Pramming og forfatter Svend Brinkmann, der hver især gav os stof til eftertanke og sendte os klogere hjem.
Vi glæder os allerede til næste landsmøde, der foregår den 24. – 25. marts, og vi vil gerne igen sammensætte et program, som er både relevant og aktuelt for jer.
OG
DRØMMER OM AT OPLEVE?
Så giv os meget gerne et tip og deltag i lodtrækningen om Svend Brinkmanns bog ”Tænk”.
Christiane Vejlø er ekspert på forholdet mellem mennesker og teknologi. Hun er direktør i Elektronista Media og forfatter til bogen ”Argumenter for mennesker”, der var afsættet for hendes både underholdende og meget tankevækkende oplæg ved LOS’ landsmøde i marts.
”Argumenter for mennesker” er, som titlen indikerer, et forsvar for mennesket i en tid, hvor den teknologiske udvikling byder på det ene digitale væsen efter det andet. Teknologien bliver smartere, og maskinerne kan efterhånden overtage flere og flere af vores opgaver. Og det leder naturligt til spørgsmålet: Bliver der overhovedet brug for os i fremtiden?
Det gør der heldigvis ifølge Christiane Vejlø, og i sin bog peger hun på en række argumenter for mennesker og taler for, at det netop er her, vi bør have fokus. Vi skal huske, at vi kan noget, som maskinerne aldrig kan lære. Vi føler, vi er sociale, vi sanser, og vi skaber. Bare for at nævne et par af argumenterne. Og så skal vores kildekritiske blik styrkes og holdes løbende ved lige. For vi står overfor en udvikling, hvor teknologien bliver mere og mere intelligent, og de færreste efterhånden kan se sig fri fra at være i farezonen for at blive offer for svindel. Men udviklingen byder også på gode værktøjer, der kan være nyttige både privat og i arbejdslivet. Vi skal bare lære at bruge dem rigtigt og klogt.
Efter Christiane Vejløs oplæg fik vi lov til at stille hende tre spørgsmål. Læs med her.
Hvad tænker du, at man på et socialt tilbud skal have øje for, når vi taler teknologisk udvikling, og hvor ser du, at vi på det specialiserede socialområde kan få assistance af den teknologiske udvikling og brugen af AI?
Når det har med socialt udsatte børn, unge og voksne at gøre, ser jeg flere meget vigtige aspekter i det.
Først og fremmest bør man sætte sig godt og grundigt ind i området og den udvikling, der sker. Vel på samme måde, som man bør gøre som forælder. Det vil være det vigtigste. Ledere og medarbejdere skal have blik for, hvor den teknologiske udvikling er på vej hen, så de er klædt bedst muligt på til at kunne hjælpe deres beboere med at navigere i den her verden. Og det er med at holde tungen lige i munden, for det udvikler sig hele tiden og meget hurtigt.
Med henblik på, hvor det specialiserede socialområde kan hente assistance fra den teknologiske udvikling, så sker der blandt andet ret meget i forhold til værktøjer, man kan benytte til at styrke det mentale helbred hos den enkelte.
Jeg synes ikke, at man skal outsource det terapeutiske arbejde til en robot, men man kan sige, at der vil være situationer, hvor det kan understøtte et terapeutisk forløb. Fx findes der flere apps, der kan bruges til at lære at håndtere angst. Også VR-briller bruges i de her forløb med stor succes.
Det kan også være i læringssituationer, hvor AI kan agere hjælpelærer til en med indlæringsvanskeligheder. Det er blot at sige: ”Jeg har ADHD, jeg er 15 år gammel, jeg forstår simpelthen ikke det her spørgsmål. Kan du forklare det på en anden måde?” Så tager ChatGPT højde for, hvad man har med at gøre og omformulerer spørgsmålet herefter. Og det kan den gøre igen og igen, til det er forståeligt for den, der har brug for hjælp. Det er jo ret effektivt faktisk, og måske også en mere behagelig læringssituation for den enkelte.
Derudover kan der være en masse andre ting omkring det at drive et hjem, hvor AI kan være et nyttigt værktøj i selve driften. Til at lave en flyer, en madplan eller et træningsprogram. Det kan man ret nemt lære at bruge og på den måde spare en masse tid, som kan bruges bedre på noget andet.
Så jeg ser flere områder, hvor det kan være et godt værktøj, og hvor der kommer til at ske enormt meget inden for de næste par år, som man bør holde øje med.
Hvis du var leder på et socialt tilbud, hvad ville du så rette dit blik skarpest på?
Jeg ville holde fast i, at mennesker kan noget, som maskinerne og teknologien ikke kan. Og her står omsorgsarbejdet stærkt. Fordi det er lige præcis dét, det handler om. Sårbare børn, unge og voksne kan ikke undvære jeres omsorg, jeres interesse og jeres faglighed. Det kan ikke erstattes af en robot. Jo mere menneske du er i dit job, mere fremtidssikret er du også i dit arbejdsliv.
Også selvom der er mange muligheder for at bruge AI i jeres arbejde. Fx i forbindelse det terapeutiske arbejde, som jeg nævnte før. Samtidig ser vi på et mere generelt plan, at mange virkelig kæmper med ensomhed og isolation. De har nogle psykiske udfordringer, måske social angst. Eller har en kronisk sygdom og er sengeliggende. Her er der også noget terapeutisk at hente, som på en god måde dulmer ensomheden.
Men det er et tveægget sværd, som jeg også forsøgte at fremhæve i mit oplæg. Mange af de her digitale væsner, som jeg kalder dem, ligner os jo rigtig meget, og det fungerer rigtig godt for os, når det er noget, der ligner os selv. Derfor kan det være rigtig gode værktøjer, som vi kan få stor gavn af. Men vi skal bare hele tiden huske på, at det her er ikke et menneske. Og det har vi lidt en tendens til at glemme.
Vi er nødt til at forstå, hvilke konsekvenser det vil have, hvis vi glemmer det, og der kan være mange udfordringer, man kan pege på. Også særligt i forholdt til jeres målgruppe tænker jeg. Vi ser allerede i dag, at mange via fx Snapchat og My AI Friend rent faktisk tror, at de har en rigtig ven. Men det er bare ikke en rigtig ven. Og man kan meget nemt blive lokket ud i meget ubehagelige ting, hvis man i forvejen er lidt sårbar. Om et års tid har vi sikkert 10 AI's, som kan agere din ven. Så det vokser det her, og vi har at gøre med meget avancerede digitale svindelnumre. Det ville jeg være meget opmærksom på som leder.
Hvis du skal vælge én ting fra dit oplæg i dag, som du tænker, at dem i salen skal tage med videre, hvad er så det?
Dobbelttjek, dobbelttjek, dobbelttjek. Jeg håber, at de tager mit råd om, at man skal forholde sig kildekritisk til alt. Det, vi ser, er måske aldrig sket. Den, vi taler med, findes måske ikke. Og meget vel gemmer der sig en svindler bag. En ting er, at man ikke skal tro på alt, hvad man hører – men man må hellere ikke længere tro på alt, hvad man ser.
Så hav det kritiske blik med og giv det videre til de mennesker, I har omkring jer. Vi har allerede set falske videoer af en kæmpende Donald Trump, der bliver lagt i håndjern og i den mere milde boldgade Tom Cruise, der fortæller jokes på TikTok. Og meget mere. Det er godt lavet, og det bliver bedre og bedre og sværere at gennemskue.
Men først og fremmest så håber jeg, at jeres medlemmer tager det her med, at vi skal have fokus på ikke at miste det, vi har patent på som mennesker. Vi er sociale, vi sanser, vi skaber og vi tror. Det skal vi huske. Jeg håber, at deltagerne efter mit oplæg tænker endnu mere over, hvilke gode argumenter der er for mennesker. Og hvordan de selv kan være med til at skabe en fremtid, som de har lyst til at være en del af.
RÅDGIVNING
Vores vigtigste opgave er at hjælpe jer med at håndtere de daglige udfordringer og dyrke jeres udviklingspotentiale. Vi rådgiver bl.a. om ansættelsesret, tilsyn, magtanvendelser, ledelse, bestyrelsesarbejde, pressehåndtering og meget mere. Vores konsulenter er på hjemmebane inden for det specialiserede socialområde, og vores online rådgivningsunivers giver jer svar på en lang række spørgsmål og hjælper jer videre med relevante links, skabeloner m.m.
Find Tilbud er en unik mulighed for medlemsvirksomheder for at være synlige for kommunerne i visitationsprocessen. Find Tilbud er et specialiseret hjælpeværktøj til fagprofessionelle, der hjælper med at kvalificere og udvælge det rette match mellem borgerens behov og et socialt tilbud blandt LOS’ medlemsvirksomheder.
INTERESSEVARETAGELSE
LOS bedriver politisk interessevaretagelse for ikkeoffentlige virksomheder inden for det specialiserede socialområde på et faktuelt grundlag – og altid med medlemmernes interesse i front. LOS’ politiske arbejde er funderet i kendskab til organisationer, myndigheder og partier og ministerier indefra, og vi arbejder med mange former for public affairs-indsatser fra analyser, politiske udspil til alliancedannelse, stakeholderrelationer og issue-management.
Mangler du noget?
Så tag fat i os, og vi hjælper dig videre.
LOS’ kompetencegivende kurser afholdes enten som fremmødekurser eller som webinarer og henvender sig til ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer inden for det specialiserede socialområde. Kurserne tager afsæt i de sociale tilbuds hverdagspraksis og spænder bredt fra fx kurser i den sundhedsfaglige opgave (herunder medicinhåndtering), magtanvendelse, ansættelsesret og arbejdsmiljø til optimering af bestyrelsesarbejdet. Hvert år afholder vi også større medlemsarrangementer som Landsmøde, Fagligt årsmøde, Sundhedsårsmøde og Bestyrelsesårsmøde.
LOS Pension er et tilbud til vores medlemmer om en innovativ og fleksibel pensionsløsning for ledere og medarbejdere. LOS Pension er forankret i PFA, som leverer alle forsikringsdækninger ved sygdom og død samt varetager pensionsopsparingen for alle med LOS Pension. RTM Pensionsmægler varetager LOS Pension og yder løbende rådgivning og service indtil pensionering til de medlemmer, der er en del af ordningen.
LOS FORSIKRING
For at sikre, at I til enhver tid har den bedste forsikringsløsning, tilbyder vi i samarbejde med RTM Forsikringsmægler en markedsbaseret forsikringsydelse, hvor RTM hjælper med en skræddersyet løsning til hvert medlem.
GDPR- OG WHISTLEBLOWERRÅDGIVNING
LOS udbyder, sammen med Legal IT, gratis medlemsrådgivning ved simple spørgsmål om GDPR. Derudover tilbyder Legal IT yderligere rådgivning og services vedr. GDPR og whistleblowerreglerne til en fordelagtig medlemspris.
Bestyrelsesarbejdet på sociale tilbud bliver stadig vigtigere, og ingen bestyrelser er bedre end de arbejdsbetingelser og -redskaber, der stilles til rådighed for dem. Derfor har LOS indgået et samarbejde med BOARD-OFFICE for at tilbyde medlemsvirksomhederne og deres bestyrelser en bestyrelsesportal, der giver de bedst mulige betingelser og sikrer højeste niveau af personsikkerhed og datahåndtering.
Vi er glade for at kunne byde alle nye medlemmer velkommen i LOS. Som medlem af LOS bliver du en del af et unikt fællesskab med andre fagfæller på det specialiserede socialområde. Du får bl.a. adgang til rådgivning af LOS’ jurister og fagkonsulenter, synlighed overfor kommunerne i visitationsprocessen på "Find Tilbud", fordelagtige priser på kurser og faglig opkvalificering, økonomiske fordelsaftaler, faglige arrangementer, netværk og meget andet.
Ved Sporet ApS
Vojens, under opstart
Familiebehandling Munkesøgaard
Ribe, børne- og ungehjem § 43, stk. 1, nr. 6
S/I Joanna
Vesterborg, børne- og ungehjem § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3, botilbud § 107, specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem
Skovhus Krisecenter
Nykøbing Sj, krisecentre § 109
Hermans
Hjørring, under opstart
Kernen Heldagsskole ApS
Svendborg, behandlings- og specialundervisningstilbud
Kraphusene ApS
Harndrup, botilbud § 108, aktivitets- og samværstilbud § 104
Alora
Nykøbing F, børne- og ungehjem § 43, stk. 1, nr. 6
LKbh
Søborg, botilbud § 107
Casamar
Hørve, under opstart
Østerbro Krisecenter aps
København Ø, under opstart
Fonden Skotteruphus
Helsingør, botilbud § 107
Valoregården ApS
Viby Sjælland, under opstart
U:point
Måløv
Opholdsstedet Fyret
Skanderborg, under opstart
Asta Fonden
København NV, aktivitets- og samværstilbud § 104
Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk
København Ø, særlige klubtilbud, § 82, jf. § 84
Voksenklubben Lavuk
København Ø, aktivitets- og samværstilbud § 104
Pibergården Lavuk
København Ø, aktivitets- og samværstilbud § 104
Måløvgård
Måløv, botilbud § 107
CentrumPlus
Slagelse, under opstart
Natura Hjem ApS
Tilst, under opstart
Første Skridt
Slagelse, under opstart
Ad-Hoc Projekt
Middelfart, børne- og ungehjem § 43, stk. 1, nr. 6, forsorgshjem/herberg § 110
Ad-Hoc Projekt
Toftlund, børne- og ungehjem § 43, stk. 1, nr. 6
Lector Care
Hinnerup, børne- og ungehjem § 43, stk. 1, nr. 6, botilbud § 107 og § 108
LOS’ kurser tager afsæt i de sociale tilbuds hverdagspraksis. Vores undervisere har stor erfaring og opdateret specialistviden, og kurserne i LOS er branchespecifikt tilrettelagt. Det er en stor styrke,
da det dels betyder, at deltagerne har forståelse for hinandens udfordringer i dagligdagen og dels, at man i højere grad får gavn af svarene på de spørgsmål, andre stiller.
Vi tilbyder i løbet af efteråret en lang række kurser og arrangementer, og der kommer flere til løbende. Så hold øje med vores kursusoversigt på los.nemtilmeld.dk eller ved at scanne QR-koden
Arbejdsmiljøuddannelsen (3 dage) og de supplerende arbejdsmiljøuddannelsesdage
Det er lovpligtigt for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, der er medlem af en arbejdsmiljøgruppe, at tage en arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen tager tre dage og er tilrettelagt med afsæt i hverdagens arbejdsmiljøudfordringer på sociale tilbud.
Som noget nyt har uddannelsen særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og der arbejdes bl.a. med arbejdsmiljøgruppens opgaver, arbejdsmiljølovens hovedområder og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Efter den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse skal man tilbydes at deltage i to dages supplerende uddannelse inden for det første år – derefter 1½ dag pr. år. Her bliver man opdateret på ny lovgivning og viden inden for arbejdsmiljøområdet.
Der tages udgangspunkt i den nye bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde, og I bliver dermed klogere på, hvordan man i praksis kan arbejde struktureret med opgaver som fx APV, risikovurdering af konkrete situationer, forebyggelse af arbejdsulykker m.m. En systematisk arbejdsmiljøindsats kan have betydning for såvel onboarding som fastholdelse af medarbejdere.
Kommende kurser:
Arbejdsmiljøuddannelsen (3 dage)
Den 6. og 7. november samt 2. december 2024
– Horsens
Supplerende arbejdsmiljøuddannelse
Den 11. november 2024 – Horsens
Den 3. december 2024 – Roskilde
Hvordan sikrer du den gode ansættelse fra start til slut? Dette kursus er særligt relevant for dig, der sidder med personaleansvar, hvor du skal vide noget om de lovregler, der gælder for ansættelsen.
Kurset gør dig klogere på, hvordan du ansætter, hvilke regler der gælder under ansættelsen, og hvordan du på den mest korrekte måde opsiger medarbejdere.
På kurset gennemgår LOS´ jurist Anne Mette Andersen de regler, der gør sig gældende, og I kommer blandt andet omkring emner som ansættelse, stillingsbeskrivelser, sygdom, ferie, barsel, misligholdelse af ansættelsesforhold, samtaler, afskedigelse.
Kommende kurser:
10. oktober 2024 – Aarhus
Find ud af, om bestyrelsesportalen BOARD-OFFICE er anvendelig for jeres bestyrelse, eller genopfrisk/opdatér portalens muligheder, hvis I bruger BOARD-OFFICE allerede. Portalens funktioner og fordele gennemgås.
BOARD-OFFICE kan lette bestyrelsens arbejde blandt andet i forhold til dokumenthåndtering, compliance, sikkerhed, legitimering, fortrolig kom-
munikation, juridisk gældende underskrifter med mere. Ved at bruge portalen sikrer man, at både ledelse og bestyrelse overholder gældende regler.
Kommende webinarer:
Den 3. oktober 2024 - online
Den 20. november 2024 - online
DET HAR TIDLIGERE KURSISTER SAGT:
” Fedt kursus – 100% tilfreds
” Dygtig og spændende underviser, der gør det jordnært
” Kompetent og meget engageret underviser
” Formidler er spot on!
” God til at formidle komplekst lovstof på en letforståelig måde
” Underviserens engagement og nærvær smitter positivt af på lysten til at lytte og deltage aktivt
” Tager fat i individuelle problematikker
” Tusinde TAK for et super godt kursusrelevant, konkret og en ‹øjenåbner›
” Skarpt, humoristisk og relevant
At sikre beboernes sundhed og velvære er en væsentlig del af omsorgsarbejdet og hverdagen på botilbud og børne- og ungehjem. På disse kurser skabes klarhed om jeres rolle og ansvar, samt viden om medicinhåndtering, dokumentation, hygiejne, UTH, og hvordan sundhedsfaglige problemstillinger hos borgere hurtigt opdages og adresseres, så I er godt klædt på til den sundhedsfaglige opgave.
Kurserne er bygget op omkring målepunkter og krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed og udgør tilsammen rammen for det faglige fundament, som kræves for at kunne efterleve det sundhedsfaglige tilsyn. Det samlede kursus består af del 1 og 2. Kurserne kan tages i omvendt rækkefølge, eller man kan nøjes med det ene, alt efter hvad I har brug for. Kurset henvender sig til medarbejdere og ledere, der arbejder på sociale tilbud, som er registreret som
Bliv klædt på til hverdagen og få styr på magtanvendelsesreglerne som led i god socialpædagogisk praksis.
Kurserne byder på gennemgang af de relevante love i forhold til jeres praksis, og I kommer omkring en sondring mellem begreberne i lovgivningen og fælles sprog i forhold til magtanvendelse. Der vil også være plads til faglige refleksioner om, hvordan I i praksis forebygger magtanvendelser med afsæt i de gråzoner og dagligdagsdilemmaer, I møder i hverdagen.
Kurserne vil også berøre den nye lovgivning, der trådte i kraft den 1. juli, som blandt andet indebærer nye regler vedrørende inddragelse af et barns eller en ungs telefon,
behandlingssted og dermed underlagt tilsyn for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Kurserne er relevante for alle medarbejdere, som varetager sundhedsfaglige opgaver, uanset faglig baggrund. LOS anbefaler, at også tilbudslederen deltager i de sundhedsfaglige kurser, da vedkommende har det endelige ansvar for udførelsen af de sundhedsfaglige opgaver.
Kommende kurser:
Den 30. september 2024 – Roskilde (del 1)
Den 2. oktober 2024 – Køge (del 2)
Den 4. oktober 2024 – Aarhus (del 2)
Den 8. november 2024 – Roskilde (del 2)
Den 13. november 2024 – Roskilde (del 1)
Den 6. december 2024 - Køge (del 2)
anvendelse af situationsbestemt kamerakig og adgang til en beboers bolig i et botilbud.
Kurser om børne- og ungeområdet er målrettet børne- og ungehjem §43 (tidligere §66 i serviceloven). Barnets lov er også en del af disse kurser.
Kommende kurser:
Den 9. oktober 2024 – Børn og unge - Roskilde
Den 10. oktober 2024 – Voksne - Roskilde
Den 27. november 2024 – Børn og unge - Skørping
Den 28. november 2024 – Voksne - Skørping
Har du spørgsmål til vores kurser, er du altid velkommen til at tage fat i.kursusansvarlig i LOS Tine Hardbo Larsen. Telefon: 33181011 eller e-mail: thl@dk.
BYD GERNE IND MED EMNER
Vi har netop indviet et nyt og helt særligt lokale i LOS. Nemlig et webinarstudie, der gør det muligt for os nemt og professionelt at tilbyde jer langt flere webinarer. Vi arbejder blandt andet med et “Online Q&A”-format, hvor en eller flere af LOS’ jurister stiller ind på et særligt emne med et kort oplæg og efterfølgende dialog, hvor I har mulighed for at få svar på jeres spørgsmål.
Efteråret byder på en nyhed – og en gammel
Den gamle kending er webinaret på tre timer, hvor formålet er at klæde fagpersoner, såvel som ikke-fagpersoner, indenfor social-, sundheds- og/eller uddannelsesområdet på til at arbejde med GDPR i hverdagen.
I løbet af webinaret vil du få forklaret de persondataretslige begreber blandet med praktiske eksempler. Det hele bliver sat i forhold til et socialt tilbuds hverdag og virke.
Der er tid til at gå i dybden, og du kan sende spørgsmål til underviser forud for webinaret.
Dette webinar afholdes den 22. november kl. 9-12.
Seks gratis webinarer med hvert deres tema, der dækker centrale emner i persondataforordningen. Der bruges eksempler fra din hverdag, uagtet hvilket socialt tilbud du arbejder på. Du kan vælge at deltage i enkelte eller alle webinarer.
Webinarerne varer 45 minutter, afholdes fra kl. 10-10.45 - og er gratis
Webinar #1 - Få et overblik – fortegnelse - kortlægning af aktiviteter. Den 6. september
Webinar #2 - Databehandlere og IT-systemer. Den 20. september
Webinar #3 - Privatlivspolitikker og de registreredes rettigheder. Den 1. oktober 2024
Webinar #4 - Databrud, hændelseshåndtering og konsekvensanalyse. Den 22. oktober 2024
Webinar #5 - Databeskyttelse. Den 5. november 2024
Webinar #6 - Opfølgning og årshjul, tilsyn med databehandlere. Den 10. december 2024
Det første webinar er afholdt, men nævnes alligevel her.
Vi støtter børn, unge og voksne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse.
Vi arbejder med faglige tilgange, metoder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse og med et mål om inddragelse af børn, unge og voksne i beslutninger, der vedrører deres liv.
Vi arbejder for at forebygge magtanvendelser samt vold og overgreb.
Vi arbejder for, at tilbuddets fysiske rammer samt pædagogiske og sundhedsfaglige indsats understøtter borgernes udvikling og trivsel.
Vi står for saglig og åben dialog, baseret på fakta og anerkendelse af alle aktørers bidrag.
Vi involverer og understøtter børn, unge og voksne i, at de i så høj grad som muligt, kan indgå i sociale relationer og leve et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.
Vi arbejder for at understøtte børn, unge og voksnes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Vi har en kompetent ledelse, som bidrager til en stabil og kompetent drift, og som arbejder for, at medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder.
Vi står for økonomisk gennemsigtighed og for en fair, effektiv og ansvarlig anvendelse af de skattekroner, som finansierer vores indsatser.
Vi tror på, at vi har et fælles ansvar for børn, unge og voksne i tæt samarbejde med civilsamfundet, kommuner, pårørende og lokalsamfund mv.
kunder og samarbejdspartnere god jul og godt nytår revisionsfirma med branchekendskab
Trekroner Revision A/S
Universitetsparken 2
4000 Roskilde
Tlf. 46 36 11 99
www.trekronerrevision.dk
KUNNE DU TÆNKE DIG AT ANNONCERE I G i’ LOS?
Nu har du mulighed for at gøre reklame for dit tilbud, dit produkt, dit kursus eller noget helt fjerde i Gi LOS
DU KAN LÆSE MERE OM Gi’ LOS OG PRISER PÅ WWW.LOS.DK
KLIK HVAD ER LOS KLIK PÅ MEDLEMSFORDELE KLIK PÅ GI’ LOS MEDLEMSMAGASIN
Du er også velkommen til at kontakte annonceansvarlig fra LOS, Trine Nexmand Rofelt på tnr@los.dk
til bo- og
Hos Beierholm er vi rådgivere for en lang række bo- og opholdssteder i hele landet. Vi tilbyder skræddersyede services. Gør brug af vores ekspertise. Så er du i trygge hænder.
Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdigrundlag.
Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift.
CPH LEX ADVOKATER
NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K
TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK
Advokat og mediator LENE DIEMER Mail Ldi@cphlex.dk
Tlf. 29 25 40 17
Til kontorets klienter og samarbejdspartnere
• Ledersparring
• Bestyrelsesudvikling
• Bestyrelseskursus
• Strategiudvikling
Vores datterselskab ACT Rekruttering tilbyder desuden:
• Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer
• Rekruttering af ledelse
• Rekruttering af økonomimedarbejdere
jakob@schiøttmanagement.dk www.schiøttmanagement.dk
Tlf.4058 8557
Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis
Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for.
Via Dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde.
Alle medarbejdere vil hurtigt kunne oplæres, og brugen af programmet vil være en enkel opgave. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.
Fordele for
Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen
Medicinhåndtering sikres via FMK og MedCom
Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk og sundhedsfaglig praksis efterleves
Fælles sprog og kompetenceforståelse
Sammenhæng skabes mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlig behov
Opstart af Dagbogsprogrammet er gratis
Sikkerheden lever op til alle krav, og der laves en årlig ISAE3000 erklæring.
Gratis og kompetent support
>> RTM er LOS medlemmernes uvildige pensions- og forsikringseksperter med unik brancheforståelse
>> Kompetent sparringspartner - vi yder altid uvildig rådgivning
>> Rammeaftaler om LOS Pension og LOS Forsikring sikrer særligt attraktive vilkår
>> RTM er LOS medlemmernes eksklusive pensions- og forsikringsmægler