Gi' LOS Sept. 2003

NR. 3 • 10. ÅRGANG • SEPTEMBER 2003

Gi‘ LOS

Fokus på efterværn

Drenge fanget

i sag om skoleplacering

LOS afholder konference

om seksuelt misbrug af anbragte børn

Gi’ LOS • 3-2003 LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Leder D

en sidste tid har i stigende omfang bragt historier om manglende anbringelser af sårbare børn og unge, der af forvaltningerne er indstillet til anbringelse og hjemtagelser i utide uden egentlige forklaringer. Dette er virkeligheden for børn og unge, der burde have hjælp. Argumenterne er mange – de ærligste kommuner siger rent ud, at de ikke har råd. Men andre bruger andre forklaringer som for eksempel: ”det er ikke videnskabeligt bevist, at anbringelse uden for hjemmet gør en forskel”; ”anbringelse uden for hjemmet kan virke skadeligt på barnet”; ”den korrekte indsats over for sårbare børn og unge skal foregå i deres nærmiljø”; og så videre. For det første skal det gøres helt klart, at LOS ikke ønsker et barn anbragt, der kunne have været hjemme. Og for det andet skal det det gøres helt klart, at det efter LOS’ opfattelse er økonomien, der styrer, hvor mange børn, der anbringes – forstået på den måde, at hvis ikke der er den tilstrækkelige økonomiske formåen til at anbringe, må man jo gøre noget andet. Jamen, så kald da en spade for en spade. Når KL argumenterer for, at der stadig bliver anbragt flere og flere børn, det med henvisning til statistikken for 2002 – ja, så er der kun at sige, at det ikke er det, der foregik sidste år, men det der foregår her i 2003, der er problemet. Og desuden kunne man jo spørge, om det blot er for sjov, at antallet af børn og unge er blevet anbragt uden for hjemmet i stigende grad til og med år 2002? (Sådan en slags måde kommunerne kunne få bugt med deres opsparede midler på?). Eller kunne det være, fordi samfundet ikke har andre vægtige alternativer at tilbyde udsatte børn og unge i en stadig mere og mere forvirret og fragmentarisk verden? At der ikke er lavet videnskabelige beviser for effekten af en døgnanbringelse af børn og unge er ikke det samme som at dokumentere, at det ikke virker. Der er

Gi’ LOS • 3-2003

gennem tiden samlet masser af erfaring omkring den gode – og den mindre gode – indsats på anbringelsesområdet, der ligesom masser af anden praktisk viden bygger på teoretisk viden og overvejelser omkring udvik- Jens Hedemand, ling og opdragelse. Denne erfa- formand for LOS ring burde tages i betragtning, når man forsøger at afgøre det hensigtsmæssige i anbringelser uden for hjemmet kontra andre løsninger. Når vi så kommer til det egentlige argument: ”samfundet har ikke råd” opstår der to spørgsmål. For det første spørgsmålet om godernes fordeling. Skal hver normal familie i Danmark have 1500 kr. mere om måneden gennem skattenedsættelse eller skal vi tage os af de udsatte børn og unge? For det andet spørgsmålet, om den alternative, tidlige eller hvad den nu kan kaldes, indsats kan afløse anbringelse af unge, der allerede på nuværende tidspunkt er kasseret af ”normalsamfundet”? Og svaret er selvfølgelig: Nej. Hvis der skal anbringes færre børn og unge er en langt tidligere og meget mere målrettet og professionel indsats påkrævet. Og hvis en sådan indsats skal kunne foregå, er det nødvendigt med en mentalitetsændring omkring indsatsen over for børn og unge, der har behov for hjælp – og over for deres familier. Fokus skal flyttes fra forældrenes ønsker til børnenes tarv. Forhåbentlig vil vi så om nogle år kunne se et lavere antal anbragte børn og unge uden at en masse unge er efterladt i ingenmandsland. Så vidt jeg er orienteret, er der ikke dokumentation for en sådan indsats, så det er svært at finde vægtige argumenter for ikke at yde den nødvendige indsats over for de mest sårbare børn og unge her og nu.

Læs i dette nummer

Side 5

Nyt fra LOS

Kalender

Konference: Seksuelt misbrug af anbragte børn

På vej mod certificering

Jura-nyt

Nyt fra skoleudvalget

Lærerkursus 13.-14. juni 2003

Forarbejde til LOS' kursusrække for interne skoler og dagbehandlingstilbud

Drenge fanget i sag om skoleplacering

Efterværn: Side 12

Side 15

René kom godt fra start

Lea alene i verden

Kommuner forsømmer efterværn

KL-politiker: Efterværn er vigtigt

Situationen omkring anbringelse af børn og unge

Internationa konference: Children and residential care

Debat: Jeg er enig, men...

Boganmeldelse: Landet bag kaos

Massage og kriser

Annoncer

Side 28 Side 17

GI‘ LOS • NR. 3 • 10. ÅRGANG • SEPTEMBER 2003

Forsidefoto: Geert Jørgensen

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, 4. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. november 2003

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2003

N Y T

F R A

L O S

Kommende aktiviteter OKTOBER 2003

Medlemstilbud

LOS har forhandlet flere tilbud til medlemmerne. Rabat på biler og busser fra Ford og Fiat, kontorartikler og hjemmesider. For yderligere oplysninger se på www.los.dk > Om LOS > Medlemstilbud. 

Tegninger til Gi' LOS Gi' LOS søger tegninger lavet af anbragte på opholdssteder eller elever på skoletilbudene. Tegninger, der bringes i bladet, honoreres med 200 kr. 

Onsdag 8. oktober

Temakursus: B&U-udvalget – m. Jesper Juul

Onsdag 8. oktober

Regionalt netværksmøde Næstved-området

Torsdag 9. oktober

Bestyrelsesmøde

Tirsdag 21. oktober

Lærerkursus – Nordjylland

Tirsdag 21 oktober

Kursus: »I GANG« – opstartskursus for nye og netop opstartede

Torsdag 23. oktober

Sekretariatsmøde

Mandag 27.-28. oktober 2-dages kursus for administrative medarbejdere – store steder Torsdag 30. oktober

Temadag for opholdssteder i Roskilde Amt

NOVEMBER 2003 Onsdag 5. november

Lærerkursus – Midtjylland

Torsdag 6. november

Konference om forebyggelse af seksuelt misbrug af anbragte børn – Odense

Tirsdag 11. november

Tema-dag: for Skoleledere

Onsdag 19. november

Netværksmøde Sønderjyllands Amt

Onsdag 19. november

Børne og unge-udvalgsmøde

Torsdag 20. november

Sekretariatsmøde

Torsdag 20. november

Kursus: standardbeskrivelse af de socialpædagogiske tilbud

Tirsdag 25. november

Netværksmøde Fyns Amt

Onsdag 26. november

Netværksmøde Vejle Amt

Torsdag 27. november

Netværksmøde Ribe Amt

Torsdag 27. november

Bestyrelsesmøde

Torsdag 27. november

Lærerkursus – Bredsten

DECEMBER 2003 Onsdag 10. december

Lærerkursus – Fyn

Onsdag 10. december

Sekretariatsmøde

Tirsdag 16. december

Netværksmøde Århus Amt

Desuden afholdes i løbet af efteråret rundt om i landet tre kurser om ansvar og opgaver for bestyrelsesmedlemmer på fondsejede opholdssteder, botilbud og dagbehandlingstilbud. Tilmeldingsblanket udsendes, nårdatoerne er fastsat.

Gi’ LOS • 3-2003

N Y T

F R A

L O S

Konference

Seksuelt misbrug af anbragte børn – Hvordan forebygger vi det, og hvad gør vi, hvis det sker? Den 6. november 2003 Radisson SAS H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense

Program

10.00 Velkomst v/ Jens Hedemand, formand for LOS

roblematikken omkring seksuelle overgreb på anbragte børn har ikke været særlig fremtrædende i debatten om overgreb mod børn, men disse overgreb er dobbelt alvorlige fordi de dels er et overgreb fra personer, der netop skulle hjælpe og beskytte børnene og dels fordi en forholdsmæssig stor del af de anbragte børn oven i købet er anbragt fordi de har været udsat for seksuelle overgreb. Indhentning af straffeattester er et vigtigt, men langt fra tilstrækkeligt redskab. Den vigtigste faktor i forebyggelse af seksuelle og andre overgreb på anbragte børn er stedets ledelse og øvrige medarbejdere. Seksuelle overgreb sker i det skjulte, og oftest tier ofrene stille med det skete. Derfor er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere er vidende om, hvad de skal være opmærksomme på, og hvordan de skal reagere på en eventuel mistanke eller anklage. LOS har derfor med denne konference ønsket at sætte fokus på hvordan vi forebygger disse overgreb, og skærpe opmærksomheden på hvad vi som professionelle skal gøre, hvis det alligevel skulle ske. Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med anbragte børn, familieplejere, opholdssteder, døgninstitutioner og sagsbehandlere. Program og tilmelding skulle være udsendt når dette blad udkommer. Program og tilmelding kan hentes på LOS’ hjemmeside www.los.dk.

09.30 Ankomst og kaffe

10.10 At kalde en spade for en spade v/Iris Garnov formand for Landskomiteen- Børns beskyttelse 10.35 Børn og unge som er sexuelt krænkende overfor andre v/Mimi Strange, psykolog, projektleder i Projekt Janus 11.00 Pause 11.20 Krænkeres strategier – »grooming« v/ Kuno Sørensen, psykolog, programkoordinator i Red Barnet 11.45 Hvordan undgår vi, at den slags sker hos os? v/ Frank Falentin, psykolog (ba), leder af Lundekollektivet 12.10 Frokost 13.00 Fokusområder for tilsynet med det anbragte barn v/ Ebbe Ro Madsen, psykolog, souschef Familieplejen i Frederiksborg Amt 13.25 Anbringende kommunes ansvar, overvejelser og handlemuligheder v/ Lone Lomholt, familierådgiver, Greve Kommunes Familieafdeling 13.50 Hvor kan amtets rådgivningsgruppe gå ind og hjælpe v/ Birgitte Kjær, socialrådgiver, Århus Amts Rådgivningsgruppe 14.15 Kaffepause

• Tilmeldingsfrist mandag den 20. oktober 2003 • Program og tilmeldingsblanket ligger til download på www.los.dk, hvor deltagerlisten løbende vil blive opdateret.

14.45 Politiets rolle, når det er sket – hvilke krav og forventninger har vi til hinanden v/ Britta Almfort, kriminalassistent, Københavns Politi 15.10 Debat – mellem salen og oplægsholderne Ordstyrer, Geert Jørgensen, sekretariatschef, LOS 16.20 Afrunding af konferencen v/ Geert Jørgensen 16.30 Slut

Gi’ LOS • 3-2003

N Y T

F R A

L O S

På vej mod certificering Hvad er det lige præcis, vi går rundt og gør, og hvordan bliver vi bedre til det. Det er de centrale spørgsmål, når man certificerer. En arbejdsgruppe i LOS er netop begyndt at arbejde med, hvordan LOS skal gribe spørgsmålet om certificering an Af Marianne Bom, journalist

elvfølgelig skal der være kvalitet i opholdet, når børn, unge og voksne anbringes. Men hvilke faktorer indgår egentlig, når man definerer god kvalitet? I virkeligheden er det de faktorer, som en arbejdsgruppe under LOS nu skal definere og sætte i system. Arbejdsgruppen har til formål at udarbejde et forslag til certificering af LOS’s medlemmer, gerne inden næste landsmøde. I gruppens arbejde indgår også udarbejdelsen af etiske regler, fordi de er en naturlig del af en certificering. Derfor er den hidtidige arbejdsgruppe vedr. etisk regelsæt nedlagt. Souschef i LOS, Jan Alder, sidder med i gruppen og har lavet det første oplæg til diskussion: – Vi har alle en interesse i, at LOS bliver mere tydelig i forhold til medlemmerne, og at medlemmerne bliver mere tydelige i forhold til LOS. Samtidig skal hele certificeringen profilere såvel medlemmerne som LOS som forening – vi vil signalere, at de private tilbud også fremover har en betydende rolle på hele anbringelsesområdet, siger han om udgangspunktet for arbejdet.

Gi’ LOS • 3-2003

– Man kan med Lars von Triers ord sige, at formålet med certificering er at skille det gode fra det onde. Når det er sagt, så er det vores opfattelse, at medlemmer af LOS generelt har en kvalitet, så de holder vand. Men vi skal altid arbejde på at blive bedre. Det skal certificeringen være et værktøj til. I sit oplæg foreslår Jan Alder, at certificering kan være en gradueret proces på en skala fra et til f.eks. fem. Et er det laveste trin, der f.eks. blot garanterer, at medlemmet har en amtslig godkendelse til at drive tilbuddet. For hvert skalatrin skal der være klare definitioner på, hvad det vil sige at være certiceret på netop dette trin. Dermed får medlemmerne et håndgribeligt redskab til løbende at arbejde med at forbedre kvaliteten, og omverdenen får bedre indtryk af, hvad man kan forvente af det enkelte sted. I sit oplæg lægger Jan Alder op til en diskussion af, hvad certificeringen kan indeholde. Han nævner følgende »naturlige« elementer: 1. Standardbeskrivelse af stedets socialpædagogiske tilbud. 2. Stedets amtslige eller kommunale godkendelse. 3. Et underskrevet charter vedr. løn og ansættelsesforhold. 4. Erklæring om at stedet vil overholde og efterleve LOS’s etiske regelsæt 5. En plan for forebyggelse af seksuelle overgreb over for anbragte.

Dertil kommer mere raffinerede, dynamiske elementer som f.eks. udviklingsplaner, deltagelse i forskning, lyst og vilje til dialog internt i LOS. Arbejdsgruppen skal også udfærdige forslag til, hvem der skal have myndighed til at vurdere, hvilket trin et tilbud skal placeres på, samt hvem der i givet fald skal gribe ind med eventuelle sanktioner, hvis et sted ikke lever op til sin certificering. I dag kan et medlem ifølge vedtægterne få frataget sit medlemskab af LOS, hvis medlemmet direkte arbejder imod LOS’ formål. – Jeg vil understrege, at der alene er tale om et oplæg til diskussion. Samtidig er det vigtigt at sige, at arbejdsgruppen meget gerne vil have input fra medlemmerne. Alle er velkomne til at henvende sig, siger Jan Alder (E: jan@los.dk).  Arbejdsgruppen • Jens Hedemand, Bestyrelsen, Hedehuset • Frank Falentin Sørensen, Bestyrelsen, Lundekollektivet • Marianne Jonstrup, Suppl. Bestyrelsen, Bofællesskabet Satelitten • Arne Rasmussen, Bestyrelsen, Karise Ungdomshus • Inger Lise Nors, Suppl. Bestyrelsen, Stainagård • Niels Hansen, Lille Krogelund • Anders Madsen, Stoa • Søren Hedegaard, Odamsgaard • Jan Alder, LOS-sekretariatet, tovholder

JURA-NYT Af Karin Høier Jensen, juridisk konsulent

om opfølgning på de orienteringer, der har været i »Gi’Los« er her seneste nyt : Sagen om fritagelse for registreringsafgift på nedstolede busser: Praksis er stadig meget forskellig rundt omkring i landet – altså fra region til region. Landsskatteretssagen kører fortsat – for snart lang tid siden var jeg til forhandling i Landsskatteretten – dvs. formøde med sagsbehandleren, som var meget forstående, men som henholdt sig til rettens egen praksis og på den baggrund forberedte mig på afslag. Det ville hendes indstilling til retten være. Jeg har kommenteret hendes indstilling og bedt om et egentligt retsmøde. Det er nu berammet til den 5. december d.å., hvorefter jeg vil vende tilbage med yderligere orientering. Samtidig korresponderes der med Skatteministeren. For næsten 1 år siden meddelte Skatteministeren, at han ville bede sine embedsmænd se på bestemmelsen om fritagelse med henblik på at afklare, om det kunne tydeliggøres. Jeg har intet hørt siden og har derfor skrevet igen – dels om det og dels om en lidt pudsig formulering i hans skrivelse om, at der ikke er tale om en egentlig praksisændring. Jeg bad ham nærmere redegøre for, hvad en ikke-egentlig praksisændring er for en størrelse. Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, svarede i sommer, at der har været arbejde i gang i forhold til tydeliggørelse af bestemmelsen i registreringsafgiftsloven. Arbejdet har imidlertid måtte vige

for andre lovgivningsarbejder, men forventes genoptaget efter sommerferien. Told- og Skattestyrelsen medgav, at praksis i konkrete tilfælde kunne forekomme ændret, men oplyste samtidig, at der ikke fra styrelsen er udmeldt nye principielle og generelle tiltag med henblik på ændret administrativ praksis. Sagen om skattepligt for botilbud for voksne (fonde): LOS rettede henvendelse til ministeren og forelagde problemstillingen. Ministeren svarede, at botilbud for voksne er skattepligtige og henset til mulighederne for fradrag for henlæggelser sammenholdt med, at der som følge af personskattelettelserne ikke er »plads« til yderligere skattelettelser, har skatteministeren ikke til sinds – i hvert fald ikke umiddelbart – at ændre loven, så den også omfatter botilbud for voksne. Som reglerne er nu, er botilbud for voksne (fonde) altså skattepligtige. Der er muligheder for fradrag for henlæggelser, men da henlæggelsesformålet i skattemæssig henseende ikke er i overensstemmelse med amternes retningslinier for, hvad der kan henlægges til (5%), er det LOS’ anbefaling, at der svares skat, så længe reglerne er, som de er nu. Vær i den forbindelse opmærksom på, at 5% overskuddet skal beregnes efter skat – det skal altså være større for at opnå samme henlæggelse til konsolidering. LOS vil arbejde politisk på at få ændret reglerne, sådan at botilbud for voksne (fonde) bliver skattefri på lige fod med opholdssteder for børn og unge (fonde) og i øvrigt i mellemtiden arbejde på, at der i forbindelse med fastsættelse af be-

N Y T

F R A

L O S

§ §

lægningsprocenten tages højde for, at der skal betales skat af et evt. overskud. Hvis botilbuddet har modtaget skriftlig meddelelse (afgørelse) fra skattevæsenet om, at fonden ikke er skattepligtig, er det den umiddelbare vurdering, at der i så fald er tale om en begunstigende forvaltningsakt, der ikke uden videre kan trækkes tilbage – i hvert fald ikke med tilbagevirkende kraft. Altså : Hvis skattevæsenet overfor botilbudet har bekræftet, at fonden er skattefri, vil en skattepligt først kunne indtræde fra indeværende indkomstår – og først efter tilbagetrækning af fritagelsen – er vurderingen. Sagen om lønsumsafgiftspligt for interne og eksterne skoler samt for opholdssteder/botilbud med behandlings- og eller plejedel:

Der er 2 »fronter« – dels skole-fronten og dels behandlings-fronten.

Skole-fronten: Aktuelt er der en sag i LOS-regí, om et opholdssted med intern u

Gi’ LOS • 3-2003

§ 7

N Y T

F R A

L O S

t skole. Den stedlige told- og skat-

teregion har rejst krav om indbetaling af lønsumsafgift af skoledelen og i den forbindelse både af de rene undervisningsudgifter (lærerlønningerne) og de mere behandlingsmæssige (pædagoglønninger) – altså den samlede lønsum til skoledelen. Og det 3 år tilbage. Stedet og deres revisor kontaktede LOS og bad om bistand. LOS har udarbejdet 2 indlæg. Lige nu ligger sagen så til afgørelse i regionen. Forventningen er, at de fastholder, at der er lønsumsafgiftspligt. I så fald påklager LOS sagen til Landsskatteretten. Behandlings-fronten: Der er også »angreb« på denne front. Der er p.t. 2 sager i LOS-regí, nemlig én i det sydlige Jylland og én i Vestsjælland. Det ene sted er et botilbud for voksne med misbrugsbehandling. Stedet har længe betalt lønsumsafgift, men blev så bekendt med, at ikke alle betaler lønsum og har derfor overfor den stedlige told- og skatteregion gjort gældende, at det skulle de heller ikke. Afslaget – for det blev det – er påklaget til Landsskatteretten og i den forbindelse er Told- og Skattestyrelsen – vist nok på egen hånd – gået ind i sagen til støtte for regionen. Stedets advokat kontaktede LOS og jeg har udarbejdet indlæg i sagen. Argumentet fra regionens og styrelsens side er, at der er tale om »anden egentlig sundhedspleje«, som er momsfritaget, men lønsumsafgiftspligtigt. LOS’ argumenter er bl.a., at det er social forsorg og bistand, som hverken er moms- eller lønsumsafgiftspligtigt.

Gi’ LOS • 3-2003

Det andet sted er et botilbud for voksne med spiseforstyrrelser. Der foregår – bl.a. -psykoterapeutisk behandling og det gør efter den stedlige regions opfattelse botilbuddet lønsumsafgiftspligtigt. Sagen er af revisoren påklaget til Landsskatteretten og jeg har udarbejdet indlæg i sagen. Også her er styrelsen på egen hånd gået ind i sagen til støtte for regionen.

§ §

§ § § §

§ §

Generelt Jeg er bekendt med, at der verserer andre lignende sager og dem har jeg bedt om aktindsigt i. Det har jeg endnu ikke fået, men det skyldes, at sagsbehandlingen ikke er gået i gang endnu. Der er en aftale med Landsskatteretten om, at LOS orienteres, når behandlingen af sagerne påbegyndes (Landsskatteretten har valgt at behandle sagerne samlet). 

§ § § § §

N Y T

F R A

L O S

Nyt fra skoleudvalget Ny tilsynsmanual

om det vil være mange bekendt, har Undervisningsministeriet for kort tid siden udsendt »Manual for tilsyn med undervisning i dagbehandlingstilbud samt på opholdssteder og døgninstitutioner«. I de indledende bemærkninger til manualen fastslår Undervisningsministeriet, at DPU’s undersøgelse af undervisningen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder har dokumenteret et behov for præcisering af lovgivningens krav til både undervisningens omfang og indhold ved bl.a. en styrkelse af de eksisterende tilsynssystemer. Der er ikke tvivl om, at tilsynsmanualen vil få afgørende indflydelse på kommuners/amtskommuners fremtidige tilsyn med undervisningen. Derfor bør manualens indhold selvsagt være kendt af såvel lærere som de ledere, der har ansvaret for undervisningen i dagbehandlingstilbud og interne skoler. Manualen kan downloades fra Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk > »Grundskolen« > »Børn og unge med særlige behov«.

Ikke blot kontrol Tilsynsmanualens primære sigte er selvfølgelig at ruste kommuner/ amtskommuner til at varetage tilsynsforpligtelsen på en ansvarlig måde – herunder især at sikre, at undervisningen i vore skoletilbud kan stå mål med den undervisning, som folkeskolen vil kunne tilbyde. Det bliver imidlertid også fastslået, at tilsynets opgave er at sikre »adgang til de serviceforanstaltninger, ressourcer og hjælpemidler,

som ligestiller den med kommunens øvrige folkeskoleundervisning«. Også lederens rolle er beskrevet med en for tilsynsmyndigheden meget væsentlig forpligtelse: »Denne leder vil ofte i forhold til andre skoleledere være isoleret med hensyn til den faglige debat og information i folkeskoleregi. Det er tilsynets opgave at sikre, at undervisningslederne er tilknyttet andre undervisningsmiljøer, således at de kan følge folkeskolen«. Med andre ord: emner som fx servicering i form af skole- og ungdomsvejledningsmaterialer, herunder samordnet tilmelding til ungdomsuddannelser, kursustilbud til ledere og lærere samt deltagelse i et kollegialt lederforum bør fremover selvfølgelig drøftes med tilsynsmyndigheden. Herudover er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der også kan lægges i begrebet serviceforanstaltninger.

tirsdag 21.-22. juni (de to første dage i skolernes sommerferie). Nærmere om program m.v. udsendes i begyndelsen af 2004.

Standardbeskrivelse for skoleområdet Nu foreligger (omsider) standardbeskrivelsen for skoleområdet, så hvis det ikke allerede er sket, kan alle skoletilbud nu hente vejledning + skabelon til udfærdigelse af sin standardbeskrivelse. Der er tale om en vigtig opgave, som bør have høj prioritet. Standardbeskrivelsen kan downloades på www.los.dk > Medlemssiden > Love, regler og vejledninger. 

Temadag for skoleledere m.fl. Skoleudvalget udsender snart indbydelse og program til den årligt tilbagevende temadag for skoleledere. Temadagen forgår tirsdag den 11. november 2003 på Hotel Bredehus v/ Vejle. Temadagen henvender sig til lederne af opholdssteder med intern skole, ledere af dagbehandlingstilbud og skoleledere/afdelingsledere. Sæt allerede nu kryds i kalendere!

Lærerkursus 2004 Også lærerkursus 2004 ligger nu fast – nærmere bestemt mandag–

Gi’ LOS • 3-2003

N Y T

F R A

L O S

Lærerkursus 13.-14. juni 2003 Af Tom Frimand, Havesgårdskolen (deltager i kurset)

koleudvalget har endnu engang haft held til at få en række kompetente folk til at medvirke ved dette års kursus, som blev holdt på Hotel Comwell i Middelfart. 58 pædagoger, lærere, ledere repræsenterende en lang række socialpædagogiske institutioner / opholdssteder / dagbehandlingsskoler / interne undervisningstilbud fra hele landet deltog i et veltilrettelagt kursus med veloplagte foredragsholdere, der hver især ud fra deres eget arbejdsfelt i deres indlæg kredsede om det, der kunne være den fælles overskrift: »Presset på opholdsteder - og især de interne undervisningstilbud« Formanden for skoleudvalget Boris Jakobsen kom indledningsvis med nogle betragtninger om betydningen af skolegang og især manglende støtte til skolegangen og betydningen for barnet/det unge menneske, når det forholder sig sådan, idet uddannelse jo giver »billet« til mange ting i samfundet. Hermed var »kanonerne« kørt i stilling, og sekretariatschef Geert Jørgensen »tændte lunten« i sit meget kritiske indlæg om DPU rapporten og dens konsekvenser og de mange mangelfulde og forkerte sammenligningsgrupper/ undersøgelser, der ligger til grund for rapporten. Også diskussionen om brydningen mellem behandling og undervisning blev berørt med flg. påstand: »Man bliver nødt til at tage udgangspunkt i barnets sociale situation, inden en relevant undervisning sættes i gang«.

Gi’ LOS • 3-2003

Selv et besøg hos ministeren giver ikke meget håb om forståelse eller vilje til indsigt, så man fortsat fra den kant agter at blande kvantitative og kvalitative undersøgelsesresultater sammen i en pærevælling. Det tyder på, at »nogen ønsker os hen, hvor peberet gror«. En ny og forbedret udgave af LOS’ eget undersøgelsesskema (niveauet for elever, der udgår fra bl.a. interne skoler) blev uddelt til gennemsyn. Vi ved godt, at det ikke er tilstrækkeligt at måle et menneskes værd alene ved, om det har en afgangsprøve eller ej, så skemaet indeholder nu oplysninger om bl.a. social kompetence ved indskrivning og ved udskrivning. Men også forventningerne til udbyttet af undervisningen fra eleven, forældrene, skolen og kommunen er der gjort plads til. Altså et mere relevant arbejdsgrundlag, når man ønsker at måle. Fra salen blev der netop gjort opmærksom på en række andre vigtige faktorer, man kunne medtage i »målingen«, og Geert Jørgensen ville da også meget gerne modtage forslag til indhold og formulering af punkter til skemaet. At tidligere centerleder på Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter Eigil Aagaard er at finde i pensionisternes rækker er svært at se med den iver og det tempo, han kører sit indlæg i. Og så er det utrolig interessant: En parabel er ikke kun en matematisk kurve, men en »historie«. En blender er ikke kun en køkkenmaskine, men en proces der sammenfatter indtryk til nye skemaer i et menneskes udvikling. Med udgangspunkt i de grundlæggende teorier om vores forestillingsverden over skemaet:

Dysfunktion

Reaktion

Indsatssfære

til det essentielle: De mennesker, der arbejder i det pædagogiske område. Der skal være »noget« imellem et barn og en voksen – et mellemværende. Og hvor er man selv i det pædagogiske arbejde? – »Folk, der kropsligt og værdimæssigt ofte kaster sig ud i nye områder, er i bedre mental balance«. – »Det er ikke nok at være ildsjæl, man skal også kunne sit kram fagligt«. – »Det er nu, vi skal dokumentere, at det, vi kan, giver resultater – starte projekter, der kan vise det«. Jesper Blichfeldt, dagskolen VIKASKU, berørte også emnet undervisning – behandling. Her går kritikken udefra (Bryderup - rapporten) jo på, at der behandles for meget og undervises for lidt. Jesper diskede op med eget eksempel: »Kan man løfte en 14 årig på 2. klassetrin til en afgangsprøve??« Indlægget førte frem til flg. udsagn: »Ingen skole uden behandling«. Jesper kunne givetvis have talt i timevis, men satte i stedet mødedeltagerne til aktivt i grupper at køre kursets første »pralerunde« og bagefter tage stilling til væsentlige områder som: Definition af behandling? – Af undervisning? Din primære funktion i undervisning – og i behandling! Dette blev her-

N Y T

efter debatteret i plenum, og Jesper rundede sit indlæg af med en indføring i en del af deres pædagogiske arbejdsform: Systemisk pædagogik. – lærerigt! Fra undervisningsministeriet fortsatte specialkonsulent Jens Frederik Kragholm, hvor han slap sidste år i Kolding. Han redegjorde for, hvilke projekter man har i gang – bl.a. : »Tryghed for alle – mobning« – »Udsatte børn – bedre samarbejde mellem de involverede«. Resten af Jens Kragholms indlæg drejede sig om den vigtige: Tilsynsmanual. Den omhandler alle forhold i forbindelse med tilsyn og tilsynspligt i forbindelse med opholdstedernes undervisningstilbud: Målsætning – Principper – virkemidler – organisering mm. (hent den på nettet – www.uvm.dk. – find den under grundskolen, børn – og unge med særlige behov. Skoleleder Thomas Carlsen, Storstrøms amt, Heldagsskolen Tjørnen, gjorde med dynamisk attitude rede for Fanefjord Fondens mange aktiviteter og forhold til det omgivende samfund/myndigheder mm. Dogme: »Fra at være grundlagt som opposition til systemet til nu at være en del af det!« og til eftertanke: »Når man nu arbejder med de vanskeligste børn, bør man måske have den højeste teoretiske uddannelse?« På illustrativ vis redegjorde Thomas Carlsen for folkeskolens store rummelighed og via rummelighedskrav og normaliseringskrav i arbejdet med de unge mennesker, kom han frem til de vigtige dilemmaer, vi må arbejde under: Rummelighed contra Normalisering, Faglighed contra Personlighed og Få elever ind og få dem ud igen (økonomisk – etisk – dilemma). Ud-

sagn: »Vi skal uddanne børnene til et normalt liv – ikke til et parallelt liv«. Herefter blev deltagerne inviteret til endnu en »pralerunde«. Det er måske en »trend« for tiden på kurser!! (ref.) »Hvordan kommer vi videre« punktet fik også Boris Jakobsen til at sætte gang i gruppearbejdet. Denne gang for at skubbe til den vigtige sparring mellem dagtilbudenes – og opholdsstedernes interne skoler og skoleudvalget: (se figuren herunder). Her er hvad grupperne kom frem til i tilfældig rækkefølge og i stikordsform: • Dokumentation af det vi laver • Standarder til beskrivelse af såvel værkstedsundervisning som teoriundervisning • Opfølgning af børn/unge 4-5 år efter • Idé – bank – Samarbejdet på nettet!!! • Beskrivelser af f. eks tema-arbejde • Bøger/materialer til forskellige situationer • Efteruddannelse af lærergruppen

F R A

L O S

• Åbenhed udadtil såvel som indadtil • Synliggørelse af de dilemmaer vi arbejder i • Større enheder – små enheder er sårbare med ringe mulighed for udvikling. • Større accept af værkstedsundervisning i forhold til teoretisk undervisning • Tættere samarbejde med folkeskolen Til sidst: Det måtte jo komme. Ros til skoleudvalget hele vejen igennem. Sandheden får vi på evaluerings skemaet. Malurt i bægeret! Jo da! Den eneste klagesang skal lyde herfra. »Den m o r g e n sang!!« Halfdan Rasmussens tekst er nok så smuk, men på melodien »Sjølunds fagre sletter« så dyyyb så dyyyb fik det til at minde om begravelsesstemning på en ellers glad dag. Næste gang skal jeg nok hjælpe Boris med at finde melodien og sætte tonen, hvis da vores undervisningstilbud ikke til den tid er lukket. 

Forældre PPR

Kommuner

Ministerier

Amter

"SKOLE" Elever

Politikere Rapporter

KVIS (e-læring)

Gi’ LOS • 3-2003

N Y T

F R A

L O S

Forarbejde til LOS’ kursusrække for lærere på interne skoler og dagbehandlingstilbud

OS’ skoleudvalg og Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter afholdt i dagene 4. og 5. september en »12-12-workshop« i Bredsten. Workshoppen og de kurser, der skal komme ud af indsatsen blev mulige med den bevilling, som undervisningsminister Ulla Tørnæs gav LOS tidligere på året til at udvikle kurser, der skulle opkvalificere undervisningen på interne skoler og dagbehandlingstilbud. Der deltog 14 erfarne medarbejdere fra LOS-regi, 3 medarbejdere fra Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter samt 3 »eksterne« personligheder, som hver på deres måde kan bidrage til at sætte tre udvalgte temaer i perspektiv. Disse var Christian Lund Jepsen, MF (V), Lorentz Lindemann fra Baglandet og tidligere undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet Jørgen Hansen, der i sin tid havde ansvaret

Gi’ LOS • 3-2003

for lovgivningen omkring undervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud. Jørgen Hansen havde sagt ja til at varetage ordstyrerposten. O m d r e j n i n g spunktet for workshoppen var »undervisningsaktivitet i forbindelse med interne skoler og dagbehandlingstilbud« under tre temaer: Det organisationskulturelle perspektiv Hvilke særtræk har interne skoler/ dagbehandlingstilbud, der fungerer med succes? Hvad er det, der skal være med, for at en intern skole/ dagbehandlingstilbud er velfungerende? og hvad virker forhindrende, betydning af stedernes image – og i forhold til hvem? De interne refleksions- og evalueringsformer? arbejdsvilkår? etik? ritualer? tværinstitutionelle relationer? … Alt det, der kan identificere de interne skolers og dagbehandlingstilbuddenes egenart – og deres fællestræk?

De nødvendige og ordentlige voksne Hvad er det, de kan og gør? Hvad lader de være med? Hvorledes kommer deres dyder og kvaliteter frem? Er det solopræstationer, eller har det noget med et team at gøre? At sikre det gode erkendelsesog læringsarbejde Hvad er det egentlig, der sker, når det går godt – og det modsatte? Vi sætter fokus på processerne, hvad er det egentlig, der skal til? Hvori består egentlig undervisningsbegrebet? Giver det overhovedet mening at bruge »lånegloser« fra andre systemer som f.eks. specialpædagogik eller socialpædagogik? Er der noget, der er helt specielt for interne skoler/ dagbehandlingstilbud? Formålet var med afsæt i deltagernes mest konstruktive praksiserfaringer at få tydeliggjort og præciseret problemstillinger, sat

Drenge fanget i sag om skoleplacering

• Alt hvad der blev sagt på workshoppen blev taget til referat til brug for Ungdomspædagogisk Forsknings og Udviklingscenters kursusudvikling.

dem i perspektiv og om muligt prioriteret dem, at muliggøre dokumentarisk materiale, som efterfølgende kan indgå i såvel debatten som det videre kvalificeringsarbejde. Der var en livlig debat, men diskussionerne viste tydeligt, den overordentligt store betydning, som det man kan kalde den behandlingsmæssige side, og relationen og den ordentlige voksne har for overhovedet at kunne etablere en læringssituation. Først i forbindelse med andendagens diskussioner lykkedes det at komme nærmere ind på nogle af de øvrige forhold, der har betydning i tilrettelæggelsen af undervisningen. Ungdomspædagogisk Forskningsog Udviklingscenter arbejder nu på en analyse, og afkodning af diskussionerne, der efterfølgende videregives til LOS´ skoleudvalg inklusive eventuelle strategiske anbefalinger til de videre indsatser senest en måned efter workshoppen. Dette arbejde forestås af Axel Hoppe og Ejgil Aagaard. Ungdomspædagogisk Forsknings- og Udviklingscenter står herefter for et kvalificeringsprogram, således som det er ansøgt og bevilget. Kurserne afholdes efter følgende plan. De nøjagtige kursussteder vil fremgå af indkaldelserne: Brønderslev – tirsdag den 21. oktober 2003 Silkeborg – onsdag den 5. november 2003 Vejle/Kolding – torsdag den 27. november 2003 Odense – onsdag den 10. december 2003 Roskilde – torsdag den 15. januar 2004 Vordingborg – onsdag den 25. februar 2004 

Faglige vurderinger og frit skolevalg bliver tilsidesat i en sag om to drenges skoleplacering. De to drenge er vokset op i et hjem uden struktur og med masser af alkohol på bordet. De har brug for et trygt og overskueligt skoleforløb. Men lige nu har de intet – de er havnet i et stort uafklaret slagsmål om deres fremtid Af Martin Harbo, journalist

o sjællandske drenge på 11 og 13 år i familiepleje er blevet fanget som gidsler i en mærkelig sag, om hvor de skal gå i skole. En sag, hvor det frie skolevalg tilsyneladende ikke er så frit alligevel. Og en sag, hvor den ene offentlige myndighed blæser på den anden offentlige myndigheds faglige vurdering. De forskellige myndigheder kan ganske enkelt ikke blive enige om, hvor drengene skal have deres undervisning. Og mens myndighederne slås – ja, så er konsekvensen, at plejefamilien selv må lære drengene at skrive og regne ved køkkenbordet derhjemme. Sagen er den, at drengene kom i pleje hos en familie i Præstø kommune i april i år på grund af sociale problemer. Drengene er oprindeligt fra Greve kommune, hvor de er opvokset i et »ressourcefattigt miljø med alvorlige alkoholproblemer og manglende struktur i hverdagen«, som det står anført i den psykologiske udtalelse om de to.

Drengene havde i en årrække gået i almindelig folkeskole og specialklasser i Greve. Og anbragt i familieplejen i Præstø, skulle de have et nyt sted at blive undervist, der tilgodeså deres behov. Greve kommune vurderede, at skolen i Stavreby var et »yderst kvalificeret skoletilbud« for drengene. Her var 10 elever i et overskueligt miljø, lærere der gav differentieret undervisning - og et sted hvor drengene kunne starte sammen og dermed støtte hinanden. Et ideelt sted med et trygt miljø for de to knægte, der kom fra et hjem, hvor der var flere kolde øller end varme knus. Også plejefamilie og drengenes forældre ønskede Strandvejsskolen i Stavreby, som er tilknyttet opholdsstedet og LOS-medlemmet »Casablanca« i Præstø. Startede godt Det hele startede også godt. Drengene begyndte i skole på ønskeskolen i Stavreby 7. april i år – 3 dage efter indflytningen hos plejefamilien. Drengene blev glade for deres ny skole og de havde et godt forløb, hvor de lærte noget. Men pludselig – syv uger inde i skoleforløbet – lød meldingen fra Præstø kommune, at drengene ikke måtte gå på skolen mere. Præstø kommune anså dem nu nemlig »som hjemmehørende i en centerklasse for vidtgående specialundervisning«. Noget man ellers kun foreslår til svagt begavede børn eller børn med handikap. Det var i sandhed en mærkelig melding. For Greve kommune u

Gi’ LOS • 3-2003

t havde aldrig vurderet, at drenge-

ne havde brug for undervisningstilbud efter §20,2 – den vidtgående specialundervisning. I den psykologiske udtalelse, om de to, fra den autoriserede psykolog i Greve kommune hedder det i stedet., at »begge drenges intellektuelle ressourcer berettiger til et generelt bedre fagligt niveau og bedre udbytte af undervisningen.« Den mærkelige afgørelse, der blev meddelt gennem Præstø kommune, er blevet truffet af Familiecentret i Vordingborg. Familiecentret vil have, at de to drenge skal gå i centerklasser – hver for sig - på en anden skole i Præstø. Og den afgørelse står plejefamilie, drengenes forældre og ikke mindst Greve kommune helt uforstående overfor: »Jeg synes, at det er langt ude. De har tilsidesat vores faglige vurdering. Ingen af børnene er dårligt begavede, handicappede eller på anden vis tilnærmelsesvis elever til et skoletilbud, der ligger op til vidtgående specialundervisning,« siger Kurt Helt, Familieplejekonsulent i Greve Kommune. Og fortsætter: »Yderligere kan det undre, at anbragte børn ikke er omfattet af muligheden for frit skolevalg også set i lyset af, at det på ingen måde vil være forbundet med nogen form for udgifter for hverken Storstrøms Amt eller for Præstø Kommune, at drengene placeres på Strandvejsskolen, men at det alene vil være en udgift for Greve Kommunes Børne- og kulturforvaltning. Men der er penge i det her for dem. Og man kan mistænke dem for at flytte dem til egne skoletilbud på grund af pengene.« Også på LOS-sekretariatet vækker meldingen undren:

Gi’ LOS • 3-2003

„

Jeg synes, at det er langt ude. De har tilsidesat vores faglige vurdering. Ingen af børnene er dårligt begavede, handicappede eller på anden vis tilnærmelsesvis elever til et skoletilbud, der ligger op til vidtgående specialundervisning, siger Kurt Helt, Familieplejekonsulent i Greve Kommune.

„

»Ud fra det kendskab jeg har til sagen, virker den mærkelig. Både de faglige vurderinger og det frie skolevalg bliver tilsidesat«, siger Geert Jørgensen, sekretariatsleder i LOS. Klagebehandling Sidst i juli måned klagede plejefamilien og drengenes forældre over Familiecentrets afgørelse til »Klagenævnet for vidtgående specialundervisning«, som er et nævn under Undervisningsministeriet. Samtidig anmodede plejefamilien og forældrene om, at drengene kunne blive på ønskeskolen i Stavreby, mens klagen blev behandlet, da det efter deres opfattelse ville være til skade for drengenes udvikling, at de efter så kort tid igen

skulle skifte skole, kammerater og skolemiljø. Men igen stod myndighederne stejlt. Drengene skulle starte i centerklasser på den anviste skole – lød meldingen. »Gi’ LOS« ville gerne have spurgt den ledende psykolog, Kirsten Schmidt, på Familiecentret i Vordingborg om, hvorfor Familiecentret har lavet den vurdering – stik i mod Greve Kommunes vurderinger og anbefalinger, hvor man har kendt til børnene gennem hele deres opvækst. Men Kisten Schmidt lod meddele gennem en sekretær, at »Ingen fra Familiecentret vil udtale sig i konkrete sager på grund af tavshedspligten i sådanne sager.« Så nu afventer plejefamilien og drengenes forældre behandlingen af klagen i nævnet under Undervisningsministeriet. En afgørelse forventes i slutningen af september. »Alt efter udfaldet må vi se, hvordan vi griber det an. Det vil være oplagt at kontakte Undervisningsministeriet eller tage sagen op politisk,« siger Geert Jørgensen, sekretariatsleder i LOS. Alt i mens sidder de to drenge hos plejefamilien hjemme i Præstø og får undervisning af børnenes plejemor. Hun er uddannet folkeskolelærer og har indtil 1. april 2003 undervist som lærer. Strandvejsskolen har stillet bøger og materialer til rådighed, så drengene kan arbejde videre med den undervisning, de var i gang med inden sommerferien. Og mens de voksne strides, må drengene spekulere på, om de kan komme tilbage til deres skolekammerater – eller om de nu igen skal til at forholde sig til nye mennesker og ansigter, i et nyt miljø på en ny skole. 

E F T E R V Æ R N

René kom godt fra start Da René Andersen flyttede fra opholdsstedet Nord-Bo i Nordsjælland for to år siden, havde han allerede aftalen om det første møde med Nord-Bos leder på plads. René havde fået bevilget efterværn, som han mener var helt nødvendigt. Ellers var han droppet ud af sin uddannelse og taget tilbage til det snavs, han kom fra, siger han Af Marianne Bom, journalist

n rank fyr med kort strithår, et direkte blik og et fast håndtryk siger goddag. Det er René Andersen, 20 år. Han er to år inde i sin uddannelse til kok på den velrenommerede Hotel Store Kro i Fredensborg og er i dag helt sikker på at opfylde sin barndomsdrøm om at leve af at lave lækker mad. Men undervejs har han været nanosekunder fra at droppe ud af uddannelsen, opgive det hele og rejse hjem til det kriminelle miljø på Bornholm, han kommer fra. Sådan lyder Renés egen fortælling om de to og et halvt år, der er gået, siden han flyttede fra opholdsstedet Nord-Bo, da Gi’ Los møder ham i København: – Nu er jeg startet på mit eget liv og har ikke brug for det mere. Men hvis jeg ikke havde haft det efterværn, så tror jeg ikke, at der var gået lang tid, før jeg var doppet ud af lærepladsen og hjem til det kriminelle mijø på Bornholm. For Nord-Bo var mit “første« hjem, kan man sige, og miljøet på Bornholm mit “andet«. Det er stadig sådan, at

jeg føler mig hjemme, når jeg er på Nord-Bo. Det var hårdt for René at flytte efter fem år på Nord-Bo, og han mener, at han kun holdt stand på den nye uddannelse, fordi han havde en voksen at snakke med: NordBo’s leder Paw Filtenborg: – Behovet for at snakke og for omsorg var selvfølgelig størst i starten. Rent mentalt var det hårdt at flytte. Lige pludselig havde jeg tre-fire dage ad gangen, hvor jeg var Palle alene i Verden. Der kom ingen på besøg, og så var der vasketøjet, og jeg skulle også selv købe ind, erindrer René. Samtidig havde han en sej start på uddannelsen. Han skulle ud af sengen i sin ungdomsbolig i Fredensborg kl. 4 om morgenen for at nå at være på skolebænken inde i København kl. 8. – Det ville være forkert at sige, at man ikke støder på perioder, hvor man har lyst til at droppe ud af uddannelsen. Det har været mørkt om morgenen og mørkt, når man kommer hjem. Så hellere komme ud og tjene nogle penge, stå i en butik eller sådan noget. Man kan jo kun lige overleve på en lærlingeløn. Mobbet på jobbet Så var det godt at have Paw at tale med. Om stort om småt, og om de mere alvorlige emner, når de nu trængte sig på. Paw fik i alt betaling for 180 timers efterværn. Han har brugt væsentligt mere. Også da René oplevede at blive mobbet på sit arbejde, søgte han støtte hos Paw. René oplevede at blive sat til alt det sureste arbejde, som ellers plejede at gå på omgangu

Gi’ LOS • 3-2003

EF T E R V Æ R N

• René mener, at det har holdt ham på sporet af ønskeuddannelse, at han havde en voksen at snakke med i den første tid, efter han flyttede fra Nord-Bo.

t og blev frosset ude af fælles-

skabet. – Paw sagde, at jeg måtte ikke sige op på noget tidspunkt, for han vidste, at jeg kunne klare det. På et eller andet tidspunkt ville de ikke gide mobbe mig mere. Jeg klyngede mig meget til Paw, mens det stod på. Jeg havde brug for at komme ud med mine tanker. På arbejdet kunne jeg ikke snakke med nogen om det. Jeg sagde bare ja, hver

Gi’ LOS • 3-2003

gang de gav mig en ny opgave. Jeg har nu også selv en jernvilje, og den kan jeg også i vidt omfang takke Nord-Bo for, siger René. Ganske rigtig holdt mobberiet op, da den medarbejder, der havde ledet an, sagde op. Siden har René haft et rigtig godt forhold til sine kolleger. For pengenes skyld På trods af den massive opbakning

fra Nord-Bo, hvor tidligere elever altid er velkomne, har det undertiden strejfet Renés hjerne, om Paw kun tog timerne med efterværn, fordi han fik penge for dem. – Gør han det her, fordi han får penge? Det tænker man. Men pædagogerne deroppe fører ikke en bag lyset. De siger tingene, som de er. Så jeg var spændt på, da timerne lakkede ud, om han ville sige, at nu skal vi ikke ses ret meget mere. Det har betydet meget for mig, at han er blevet ved med at være der. At man er blevet respekteret også som en kammerat, sådan et forhold har vi nu. Derfor kommer René jævnligt på besøg hjemme hos Paw, hvor han nyder at give en hånd med vedligeholdelsen af huset. Men hvis René gør alvor af sine fremtidsplaner, vil der blive længere mellem besøgene. Han overvejer at tage arbejde på Thule-basen, når han er færdig som kok. Det betyder skiftevis tre måneder i Grønland og tre måneder hjemme. – Kokkemæssigt er der ikke store udfordringer i arbejdet deroppe. Men man tjener gode penge, så efter nogle år vil jeg have sparet penge sammen til en udbetaling til et hus og måske også en bil. Det vil være et godt grundlag for mit videre liv, siger han. 

E F T E R V Æ R N

Lea alene i verden Lea blev sur og flyttede i effekt fra opholdsstedet Solhaven på sin 18 års fødselsdag. Det blev en beslutning, der ødelagde den plan, der skulle have rustet Lea til et liv efter Solhaven. Pludselig stod hun uden opbakning, udslusning eller efterværn Af Marianne Bom, journalist

gentlig var alting sat på skinner for Lea Friis Andersens vej ud i et selvstændigt voksenliv. Hun havde i tre år været på opholdsstedet Solhaven i Farsø, fyldte nu 18 år, og hjemkommunen Odense havde nikket ja til, at hun kunne blive et år mere. Oveni var kommunen parat til at betale 45.000 kr., så Lea kunne få opfyldt sit ønske om at blive uddannet kosmetolog. Så blev det Leas fødselsdag, d. 13 september 2002, og den dag begyndte toget at køre baglæns for den nu formelt voksne kvinde med den temmelig brogede baggrund. Inden hun kom til Solhaven havde hun været otte måneder på den lukkede fynske institution Egely og før det nogle år i Egelys åbne afsnit. – På min 18 års fødselsdag havde jeg et kæmpe skænderi på Solhaven, og nu var jeg jo myndig, så jeg kunne selv bestemme, vidste jeg. Det endte med, at jeg flyttede samme dag, fortæller Lea Friis Andersen her næsten et år efter i telefonen. Dermed begyndte en to måneders rejse med overnatning rundt omkring, hos moren i Odense, hos en veninde i Århus og hvor mulig-

heden ellers bød sig. Lea kunne hurtigt mærke, at den var rivende gal: – Allerede efter en uge ringede jeg til Odense Kommune og sagde, at jeg havde fortrudt. Jeg spurgte, om jeg kunne komme tilbage til Solhaven, for jeg kunne ikke finde ud af noget som helst. Men jeg fik at vide, at de ikke kunne gøre noget for mig. For jeg var fyldt 18 og havde selv besluttet at flytte, husker Lea.

Kaos Lea beskriver de to måneder som kaos. – Jeg begyndte at tage alt for mange stoffer, amfetamin, extacy, alt muligt. Kaos kulminerede til en fest hos en veninde i Farsø. – Efter festen havde jeg det på alle måder rigtig, rigtig dårligt. Så ringde jeg til Søren, og fem minutter efter kom han og hentede mig. Søren Erik Virenfeldt er leder af Solhaven. Det var første gang, Lea havde taget kontakt med ham efter den bratte afsked med opholdsstedet. Nu fik hun lov til at flytte ind i Solhavens afdeling for udslusning, selv om det formelle med hjemkommunen ikke var på plads. Her næsten et år efter fortæller Lea glad i telefonen, at nu forventer hun omsider, at formalia med kommunen er ved at gå i orden. Det har været en tid med stor usikkerhed, fordi Odense Kommune har tøvet med at bevilge penge til Lea. Da Lea fyldte 18, flyttede man u

Gi’ LOS • 3-2003

EF T E R V Æ R N

• Da Lea selv valgte at flytte fra sit opholdssted, klappede kommunen låget på pengekassen i.

forløbet og mener, at det vil være muligt at finde en praktikplads i Farsø. Hun har allerede fem måneders erfaring med frisørarbejdet fra en slags praktik på en salon. Planen er også, at hun skal flytte til et andet sted i Farsø, der drives af Himmerlands Rådgivnings Center, og at hun nu virkelig skal arbejde på at holde sig på sporet.

hende fra born- og ungeforvaltningen til den del af forvaltningen, som tager sig af voksne. Voksen-forvalningen vil ikke betale for ophold på Solhaven, der er et opholdssted for børn og unge. Og kommunen har heller ikke villet rykke Lea tilbage til børn- og ungeforvaltningen, selv om den ifølge lov om social service kunne lade hende fortsætte på Solhaven. t

Flyt på fredag Derfor har Lea det seneste år boet på Solhaven takket være mange

Gi’ LOS • 3-2003

midlertidige bevillinger. Hele tiden med usikkerheden over hovedet: hvornår skal jeg flytte og hvorhen? – På et tidspunkt fik jeg at vide af amtet, at på fredag skulle jeg flytte, hvis ikke kommunen havde fundet ud af noget. Men jeg havde ikke noget sted at flytte hen. Det er klart, at usikkerheden har været ubehagelig for mig. Jeg har jo ikke kunnet komme videre med mit liv i næsten et år, siger Lea. Nu er planen, at Lea skal være frisør. Hun går i skole på grund-

Fortrydelsesret Lea mener selv, at det er hendes eget ansvar, at hun skred dengang for ca. et år siden. Men det var en barsk konsekvens, at hele den daværende handleplanen forsvandt op i luften sammen med varmen fra skænderiet. – Det var mit eget valg at flytte, men jeg kunne slet ikke overskue konsekvenserne, da jeg gjorde det. I sådan et skænderi tænker man ikke over konsekvenserne. Og når jeg så ringer til kommunen allerede en uge efter, så burde der have været en fortrydelsesret, så jeg kunne have flyttet tilbage, mener hun. I det hele taget forstår hun ikke, at 18-års dagen har betydet så meget. – I dag er jeg jo den samme Lea, som jeg var, da jeg var 17 år og 300 dage. Da kunne jeg godt blive på Solhaven, efter jeg fyldte 18, siger hun. Men i hendes logik er intet alligevel så skidt, at det ikke er godt for noget: – Da jeg flyttede kunne jeg ikke se, at jeg havde brug for hjælp. Og man kan ikke hjælpe én, der ikke vil hjælpes. I dag forstår jeg meget bedre, at jeg endnu har brug for opbakning for at klare mig. 

E F T E R V Æ R N

Kommuner forsømmer efterværn En lovændring for snart tre år siden åbnede mulighed for at tilbyde 18-22 årige efterværn efter en anbringelse. Men indtrykket er, at muligheden udnyttes alt for lidt, mener konsulent ved UFC-Unge, Esther Malmborg og Henrik Egelund, socialpolitisk koordinator i Dansk Socialrådgiverforening. Konsekvenserne kan være alvorlig ensomhed og bevær med at finde fodfæste i voksenlivet. Opholdsstederne bærer også et anvar Af Marianne Bom, journalist

et kan være svært for enhver at flytte for sig selv som ung. Men det er ofte særlig svært for unge, der har været anbragt i et døgntilbud. De har typisk ikke forældre, der kan bakke dem tilstrækkeligt op, og de risikerer ofte at opleve en smertefuld ensomhed, fordi de mangler et netværk og ikke har lært selv at knytte nye bæredygtige kontakter. For at lette overgangen mellem anbringelsen og livet derefter har kommunerne siden 1. januar 2001 kunnet tilbyde de unge fra 18 til og med 22 år et såkaldt efterværn. De gør det bare slet ikke i tilstrækkeligt omfang, lyder kritikken både fra socialpolitisk koordinator i Dansk Socialrådgiverforening Henrik Egelund og konsulent ved Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt Arbejde med Unge, Esther Malmborg: – Efterværn bliver brugt for lidt, fordi kommunerne ikke vil bruge

penge på det. Ifølge vores meldinger er kommunerne tilbøjelige til at vurdere behovet for efterværn på en sådan måde, at der ikke bevilges penge, siger hun. Ifølge den nye paragraf 62a, der kom ind i Lov om Social Service 1. januar 2001 er det nemlig op til et kommunalt skøn, om den unge har brug for efterværn eller ej. Kommunen skal yde hjælp til en tidligere anbragt, »når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed,« som det hedder i loven. Esther Malmborg har indtryk af, at størstedelen af de penge, er bevilges efter 62a, går til de tilbud, der også var før lovændringen. Nemlig til fortsat døgnophold til det 20. år. Altså har de nye intentioner om f.eks. at udpege en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson for den unge ikke vundet stort gehør. I forbindelse med lovændringen blev der sat penge af til arbejdet via kommunernes bloktilskud fra staten. Men konsulenten fra det selvejende UFC-Unge under Socialministeriet, mener ikke, at der nødvendigvis er sammenhæng mellem de midler, der er stillet til rådighed og de kommunale budgetter på efterværnskontoen. – Faktisk oplever jeg af og til ude i kommunerne, at jeg i en konkret sag spørger, om de ikke kan bruge nogle af de penge, de har sat af til efterværn. Så ser de undrende på mig, og siger, at der ikke er midler på den konto. De midler, der var afsat, er for længst disponeret, siger

Esther Malmborg, som er uddannet socialrådgiver. Hun har i en periode på tre år været med til at udvikle og koordinere ni efterværnsprojekter på døgninstitutioner. Senere på året udkommer en rapport om projektet. UFC-Unges erfaring er desværre, at det også kan knibe gevaldigt med at få udarbejdet den handleplan for fremtiden, som alle relevante parter omkring den unge skal have nikket ja til senest et halvt år før 18 års fødselsdagen. Derfor planlægges flytning, uddannelse og evt. støtte i form af fast kontaktperson ikke i tide. Brug for en voksen Spørger man de unge selv, hvad de har brug for, når de flytter, så er svaret: En voksen at snakke med og læne sig op ad. – De har brug for en forældreerstatning, fordi de ofte ikke har familie og kammerater, de kan bruge. De efterspørger samme støtte og rådgivning som andre unge går til deres forældre og får: om praktiske problemer med flytning, i krisesituationer, ja, bare for at vende tanker og følelser. Det er et problem for de unge tidligere anbragte, at de ofte er uden et netværk. De står med kæmpe ensomhedsproblemer, siger Esther Malmborg. Den problemstilling kan socialpolitisk koordinator i Dansk Socialrådgiverforening, Henrik Egelund, nikke genkendende til. Han har for et par år siden redigeret en samling interview med tidligere anbragte i bogen »Så kommer du til et bedre sted« og har siden – i TABUKA-gruppens-regie (Tidligere Anbrag- u

Gi’ LOS • 3-2003

EF T E R V Æ R N

t tes Bud på Kvalitet i Anbringel-

ser) – været med til at holde konferencer og temadage med 39 tidligere anbragte. Deres erfaringer og god råd er nu ved at blive skrevet sammen i en bog. – Der er en stærk melding fra de unge tidligere anbragte, at det har været overordentligt kaotisk at komme ud som voksen. Det er høj sø for næsten allesammen. Jeg har været overrasket over så massivt et behov, der er for at have en voksen at snakke med. Ofte er de unge henvist til at gå helt tilbage og søge rådgivning hos deres mor eller far, som de jo tidligere blev fjernet fra, fordi de typisk ikke havde de store ressourcer, siger Henrik Egelund. Henrik Egelund mener, at langt de fleste unge har brug for at have en voksen kontaktperson, som udpeges så tidligt som muligt, helst af den unge selv. Kontaktpersonen skal være til rådighed nogle år efter, den unge er flyttet for sig selv. – Jeg tror ikke, at efterværn er så svært. Men det gør stor nytte. Jeg tror, at det handler om, om man har penge og vilje til det i kommunerne. Det er deværre mit indtryk, at der i dag er for lidt efterværn, og at det går for langsomt med at komme videre, siger han. Opholdsstedernes ansvar Når mange unge ender med at stå med intet eller et ringe netværk efter en anbringelse, er det

så et tegn på, at opholdsstederne har gjort arbejdet for dårligt? – Nej, det kan man ikke nødvendigvis konkludere, mener Henrik Egelund: For der er grænser for, hvor meget de unge har kunnet magte under anbringelsen. Mange af dem har levet et liv med brud på brud og har haft rigeligt at gøre med at opbygge forhold til de nye mennesker, de hele tiden er blevet præsenteret for. Ifølge Esther Malmborg kan nogle døgninstitutioner og opholdssteder godt gøre mere for at ruste de unge til livet efter anbringelsen: – Det er nødvendigt, at der under anbringelsen er langt mere fokus på fremtiden. På det, vi skal lære de unge undervejs, så de kan klare sig bagefter. Ellers bliver efterværnet en behandling i sig selv, og det er ikke meningen. Esther Malmborg mener, at der er tilbøjelighed til at fokusere for meget på børn og unges problemer i stedet for på deres ressourcer og på, hvad der skal til, for at en ung kan begå sig i livet. Døgninstitutioner og opholdssteder kan f.eks. arbejde mere bevidst med at støtte og gøre det muligt for den unge at opbygge sit eget netværk. Lederen af opholdsstedet NordBo nær Gilleleje, Paw Filtenborg, er enig i, at opholdsstederne skal tage fat i at planlægge fremtiden tidligt. – Vi begynder allerede, når de er 16 år med at forberede, hvad der skal ske, når de fylder 18. Det handler om at tage emnet op over for sagsbehandleren i kommunen og få det på dagsordenen. Jeg tror, at det kan lade sig gøre at få penge til efterværn i de fleste kommuner, hvis man begynder i god tid. Og så skal man insistere og ikke lade sig • Esther Malmborg.

Gi’ LOS • 3-2003

slå ud, men gå til kommunaldirektøren om nødvendigt, siger han. Han undrer sig såre over, at det kan kræve så stort et knoklearbejde at få efterværn igennem, for som han siger: – Det er galt, at man vil ofre så mange penge på de unge i teenageårene, og så ikke vil bruge penge, når de er fyldt 18. Især når nu der er en lovgivning, der giver mulighed for det. Konsekvenserne Dårlig kommunikation mellem kommunernes børne- og ungeforvaltninger og voksenforvaltningerne og forskellig politik i afdelingerne kan desuden forklare, at efterværnet glipper. – Mange unge får et chok, når de skifter fra børne- og ungeafdelingen til voksenafdelingen. For pludselig interesserer ingen i hele verden sig for den psyko-sociale side, siger Esther Malmborg. Ofte opdager man først et eller to år efter, at overgangen fra børne- og ungeforvaltningen til voksenafdelingen slet ikke har fungeret, og at der er blevet en tilgang til bistandssystemet. Også Henrik Egelund advarer om, at man ikke nødvendigvis ser konsekvensen af et manglende efterværn med det samme: – Måske er den unge i stand til at gennemføre en gymnasial uddannelse, men lige nedenunder overfladen hersker kaos. Mange unge slås fortsat med problemer flere år efter anbringelsen og efterspørger ofte psykologhjælp efter et par år. Mange knækker nakken, hvis de ikke får efterværn: de får ingen uddannelse, intet arbejde og risikerer at ryge ud i misbrug og hjemløshed, siger han. 

E F T E R V Æ R N Udpluk fra Lov om Social Service Tilbud til unge fra 18 til 22 år § 62a. Ifølge loven skal kommunen yde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson kan opretholdes. Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt

uden for hjemmet i et anbringelsessted umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold i et anbringelsessted kan opretholdes 2) at udpege en personlig rådgiver for den unge 3) at udpege en fast kontakt person for den uge 4) at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringeslessted. Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål

under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Desuden står der i lovens § 46, at kommunen i samarbejde med den unge skal udarbejde en handleplan senest seks måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år. I planen skal stå, hvilken form for støtte og vejledning, der ydes den unge med hensyn til boligforhold, uddannelse og arbejde samt personlig rådgivning.

KL-politiker: Efterværn er vigtigt Formanden for kommunernes social– og arbejdsmarkedsudvalg, Vagn Ry, mener, at efterværn er vigtigt. Men det har aldrig været planen, at tusindvis skulle have efterværn, lyder det samtidig fra chefkonsulent hos kommunerne Af Marianne Bom, journalist

hans egen kommune er efterværnet for de tidligere anbragte i orden. Men hvordan det generelt står til i landets øvrige 274 kommuner, har han ikke overblik over. Sådan lyder kommentaren fra formanden for Kommunernes Landsforenings social– og arbejdsmarkedsudvalg, Vagn Ry Nielsen, til kritikken om, at kommunerne sparer på efterværnet. Vagn Ry er socialdemokratisk borgmester i Horsens Kommune: – Det er vigtigt, at man følger op på situationen for de over 18-årige. For de unge kommer ikke ud af vanskeligheder, bare fordi de fylder 18 år. Hvordan man gør det, er forskelligt fra kommune til kommune. Hvordan man gør, er ikke så afgørende, men det er afgørende, at der bliver taget hånd om hver enkelt ung, der har behov for det, siger Vagn Ry og fortsætter sin generelle politiske kommentar: – Ud over at lov er lov, og lov skal holdes, så er det jo også i dag på dagsordenen at bryde den negative sociale arv, og det kan vi jo kun bakke op. Fra KLs sekretariat oplyser chefkonsulent Pernille Kvarning, at man ikke har statistiske data, der fortæller, hvor mange penge der bruges på efterværn.

Men hun erkender, at kommunerne er under pres for at yde mere efterværn til tidligere anbragte i alderen 18 til 22 år. Samtidig understreger hun, at det aldrig var planen, at kommunerne skulle tilbyde tusindvis af unge efterværn. Lovgivernes intention og de penge, der fulgte med til kommunerne, rakte snarere til • Vagn Ry Nielsen. hundreder om året. – Kommunerne er udsat for et krydspres. Både Socialministeriet og anbringelsessteder presser på for, at der bliver ydet mere efterværn. Men vi bliver nødt til at minde om, at det er kommunerne, der skal holde hus med økonomien. Det har aldrig været hensigten at bruge efterværn til over 18-årige i tusindetal årligt, men i hundredetal. Det var forudsætningen, da man ændrede loven, siger Pernille Kvarning. – Det er naturligt, at de private aktører, f.eks. opholdsstederne presser på, men de har heller ikke det økonomiske ansvar, og til Socialministeriet, der også har været ude med kritik, må vi sige, at hvis man fra regering, Folketing og ministeriets side ikke er tilfreds med kommunernes indsats, så må de tage en henvendelse igen og forhandle nye bevillinger på plads. Pernille Kvarning minder samtidig om, at de unge ikke sejler i egen sø, selv om der ikke bevilges efterværn. De kan få hjælp via kontanthjælpsystemet. 

Gi’ LOS • 3-2003

Situationen omkring anbringelse a Denne artikel er et forkortet uddrag af et notat, der er et forsøg på at give LOS’ bud på nogle af de vigtigste forhold omkring den aktuelle udvikling inden for anbringelse af børn og unge og de udfordringer, som anbringelsesstederne står overfor. Hele notatet kan læses på LOS’ hjemmeside Af Geert Jørgensen

nbringelse af børn og unge uden for eget hjem er i øjeblikket under et voldsomt pres. Udviklingen har af mange grunde medført en meget stor stigning i udgifterne til anbringelse. Når man nu fokuserer så kraftigt på at få nedbragt antallet af anbringelser skyldes det, at man ved, at der de næste år er en stigning i antallet af børn og unge og især af de større unge. En stigning, der alene vil betyde en udvidelse af anbringelsestallet på omkring 15 % – alt andet lige. Så selv uden stigninger i enhedsomkostninger og anbringelsesprocenten i forhold til i dag vil der være tale om en stigning på over en milliard kroner. Omvendt peger hele det politiske initiativ om nedbringelse af anbringelsestallet på såvel kommunalt, amtsligt og statsligt niveau på, at man efter flere års forsøg, er ved at få bremset udviklingen. Der er flere forskellige – usikre – bud på udviklingen i 2003, men jeg er ikke i tvivl om, at anbringelsesprocenten i de næste år er faldende. Der er ingen tvivl om at dette angreb på anbringelse af børn og unge uden for eget hjem for en stor del skyldes økonomitænkning. Skattestoppet og grundtakstmodellen tvinger kommuner og amter til at se nøjere på, hvad det er de får for deres penge, når de anbringer

Gi’ LOS • 3-2003

børn og unge uden for eget hjem. Men det er som om politikere og ledende embedsmænd (i betryggende afstand fra ”sagerne”) er ramt af "kikkertsyn”. Der fokuseres i stigende grad på alt hvad der kan tale imod anbringelse af børn og unge. Nu er der fra mange sider stort set kun dårligt at sige om anbringelse af børn og unge. Men det vil være for nemt og uklogt af anbringelsesstederne blot at skyde på politikere og embedsmænd og sige, at de kun tænker på pengene og ikke på barnets tarv. Selv om en del af kritikpunkterne af anbringelse af børn og unge fordrejes eller pustes op, for at blive brugt til at legitimere økonomistyringen, står anbringelsesstederne over for nogle alvorlige udfordringer når det gælder om at overbevise politikere og det øvrige samfund om, at en anbringelse i samme udstrækning som hidtil er det bedste tilbud til udsatte børn og unge. Notatet er som nævnt et bud på at beskrive situationen og er opdelt i følgende afsnit: • Sammendrag. • Indledning. • Hvad går kritikken af anbringelse på, og hvad gør man for at bremse op? • Hvilke alternativer peger man på? • Hvad siger forskningen? • Hvad har udviklingen været de seneste år?

• Hvad medvirker til fortsatte udgifter til anbringelse? • Hvad peger nuværende og tidligere anbragte på? • Hvordan sikrer vi bedre anbringelser? • Hvad kan de private tilbud gøre i den øjeblikkelige situation? • Litteraturliste Notatet findes på adressen www.los.dk > Medlemsbladet Gi’LOS nr. 3, 2003. 

e af børn og unge efteråret 2003 Stigningen i anbringelser bremset – men fortsat stigning til opholdsstederne Danmarks Statistiks foreløbige tal for anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommet Tabel 1. Antallet af anbragte børn og unge 1997 – 2001. Danmarks Statistik* År Anbringelses- Antal anbragte Stigning ift. procent børn og unge Året før 0,93 % 11.499 1,1 % 1997 0,97 % 12.129 5,5 % 1998 1,01 % 12.672 4,5 % 1999 1,08 % 13.641 7,7 % 2000 1,11 % 14.171 3,9 % 2001 1,12 % 14.430 1,8 % 2002 *Tallene for 2003 er foreløbige tal. Som det fremgår af tallene er det i 2002 stort set lykkedes amter og kommuner, at standse stigningen i antallet af anbragte børn og unge. Som det fremgår af tallene for anbringelsesprocenten (andelen af alle børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet) kan langt størstedelen af den nominelle stigning i antallet af anbringelser henføres til den generelle stigning i antallet af børn og unge i Danmark. Generelt anbringes der langt flere af en årgang børn og unge jo ældre de bliver. Og hvis man samtidig iagttager ændringen i alderssammensætningen (der bliver relativt flere 10-19 årige og færre 0-9 årige i disse år) burde stigningen i anbringelsestallet alt andet lige have været større end de 259 anbringelsestallet er steget fra 2001 til 2002. I en prognose fra Gi’LOS nr. 3, 2001 fremgik det, at antallet af anbringelser alt andet lige ville stige med 347 fra 2001 til 2002, så i forhold til tidligere anbringelsespraksis, er der tale om et fald. Det kan derfor undre, at man stadig hører udtalelser om, at antallet af anbragte børn og unge stadig stiger voldsomt. Til gengæld stiger antallet af forebyggende foranstaltninger i 2002 med 9,6 % fra 12.748 i 2001 til 14.100 i 2002.

Når det gælder de private opholdssteder for børn og unge, har antallet af opholdssteder med ledige pladser blandt LOS’ medlemmer ligget rimelig konstant omkring 90-95 steder for børn og unge ud af 380 siden grundtakstens indførelse (hvor mange ledige pladser det enkelte sted har, er usikkert). Dette er dog en fordobling i forhold til situationen inden grundtakstens indførelse. En af grundene til, at det ikke er gået værre for opholdsstederne i 2002 er, at stort set hele den relativt lille stigning i antallet af anbringelser er gået til opholdsstederne. Et forhold, der kan tyde på, at der er en præference for anbringelse på opholdssteder i mange kommuner. I diagrammet nedenfor kan man se udviklingen indenfor de fire største anbringelsesformer. Diagram 1. Antallet af anbringelser fordelt på anbringelsessted. 7000 6000 5000 Familiepleje

4000

Døgninstitution

3000

Opholdssteder

2000 1000 0

1997

1998

1999

2000

2001

2002

I perioden 1997 er antallet af anbringelser på opholdsstederne steget støt hvert år og er fordoblet fra 1.202 i 1997 til 2.460 i 2002. Antallet af anbringelser på døgninstitutioner steg med 9 % fra 1997 til 2000 fra 3.097 til 3.380 hvorefter tallet siden er faldet en smule til 3350 i 2002. Anbringelser i familiepleje steg støt fra 1997 til 2001 med i alt 29 % fra 5.023 til 6.492, hvorefter stigningen tilsyneladende er bremset op. I 2002 sås blot en mindre stigning til 6.560.

Gi’ LOS • 3-2003

Children and residential care – New strategy for a new millenium – Den anden internationale konference om anbragte børn og unge afholdt i Sverige Af Jens Hedemand

ette var den anden internationale kongres omkring børn og unge anbragt uden for eget hjem arrangeret af Stockholms Universitet, Department of Social Work. Kongressen forløb over 4 dage i slutningen af maj og blev afholdt på Stockholms universitet. LOS deltog repræsenteret af Lene Buus, formand for Børn og ungeudvalget og undertegnede. Formålet med konferencen var flersidig. 1. For det første at opsamle og dele erfaringer omkring situationen for udsatte børn og unge. 2. For det andet at forhindre yderligere institutionalisering og begrænse brugen af institutionsplacering af udsatte børn og unge. 3. For det tredje at udvikle alternative hjælpeaktiviteter i lokalmiljøet for udsatte børn og unge. 4. For det fjerde at udvikle kvaliteten af de eksisterende institutionstilbud af alle slags for udsatte børn og unge. Alt i alt en konference i tråd med den udvikling vi også har i Danmark i øjeblikket. Og hvor en stor del af incitamentet for denne udvikling skal findes i økonomien – ligesom vi kender det her hjemme fra. Men hvor problemstillingerne i og årsagerne til selve anbringel-

Gi’ LOS • 3-2003

serne var vidt forskellige fra nation til nation. 80 nationer deltog – dog med en skæv repræsentation, da der var fravær af de rige europæiske nationer I konferencen deltog repræsentanter fra 80 forskellige nationer – og mange forskellige organisationer var repræsenteret (Unicef; Red Barnet; o.m.a.). Bemærkelsesværdig var den minimale eller manglende deltagelse fra en stor del af de velstående europæiske lande – herunder Danmark, hvorfra der foruden LOS var en deltager, der arbejde med et projekt i Cambodja. Derimod var der en stærk repræsentation fra de østeuropæiske lande, samt Afrika, Amerika og Asien, der for en dels vedkommende var repræsenteret af landenes formelle sociale myndigheder helt op til ministerniveau. Fra de vesteuropæiske lande var det primært embedsmænd, der deltog. Dette er nok både et udtryk for problemernes omfang og hvor organiseret, de forskellige nationer er på det sociale felt – men også et udtryk for arrangørernes underliggende intentioner om at tage de, på det sociale felt, unge nationer i »ed« på, at der var en målrettet indsats på det sociale felt – specielt omkring udsatte børn og unges vel.

De store nationale forskelle gør indsatsen over for udsatte børn og unge meget forskellig En ting, der i løbet af konferencen stod lysende klart var de store forskelle, der var for det sociale arbejde i de forskellige nationer. Forskelle, der selvfølgelig både stammer fra økonomiske forskelle, men også stammer fra de sygdomsmæssige og kulturelle forskelligheder. For eksempel er det langt overvejende problem omkring børn og unge i adskillige afrikanske lande forældreløse børn p.g.a. aids – et problem, der hænger nøje sammen med den seksuelle kultur i disse lande. Eller for eksempel problemerne fra de tidligere Sovjetiske stater, der havde arvet børnehjem med op til 600 børn og unge på en institution. »Livslust« og »Voice of youth« Livslust er et svensk privat initiativ i Litauen, hvor forældreløse unge med sociale problemer bor og arbejder i et fællesskab. Projektet fungerer i samarbejde med de offentlige myndigheder i Litauen. Projektet er opstået som et privat initiativ, hvor det er lykkedes at få adskillige større svenske firmaer til at sponsorere inventar, produktionsmidler og penge til projektet. Projektet minder i mange henseender om de bo og arbejdsfælles-

skaber vi kender i Danmark, hvor unge foruden den sociale træning ved at bo i et fællesskab lærer almindelig husholdning og levevis. Desuden er der forskellige værksteder, hvor de unge oplæres i forskellige håndværk. Dette projekt var et godt eksempel på, at anbringelser på institution kunne gøre en forskel. Voice of Youth var et projekt fra USA, der havde til formål at inddrage de udsatte unge inden eller under en anbringelse på institution. Projektet arbejder efter den målsætning, at hvis der skal tages fat i de unges problemer, skal man starte med at høre de unge, forstå og acceptere deres livsvilkår og derefter få dem til at beslutte hvordan den bedste løsning vil være. Til dette bliver der både brugt professionelle og tidligere anbragte unge eller unge, der har været på grænsen til at blive anbragt. Hvis denne model skulle omsættes til danske vilkår ville det bl.a. betyde, at de sociale myndigheder i langt højere grad skulle arbejde meget tættere sammen med de forskellige foreninger af tidligere anbragte unge i Danmark. Undgå anbringelse på institution – hør og inddrag de unge – sådan lød konferencens konklusion – i uddrag På baggrund af konferencens diskussioner konkluderede arrangørerne, at langtidsanbringelser af børn er dårligt for såvel børnene som for samfundet som helhed, og pegede i stedet på indarbejdelsen af nationale strategier om at støtte familier og børn; ved at udvikle

mangfoldige støttende tilbud i lokalmiljøet; ved at reducere brugen af anbringelser uden for hjemmet; og ved at lave standarder for den offentlige sociale støtte og øge kvaliteten på de eksisterende institutionstilbud. Derfor skal opholdsstederne dokumentere kvalitet Det er helt klart LOS’ holdning, at der skal gøres alt for ikke at komme i den situation, at det bliver nødvendigt, at anbringe et barn uden for hjemmet. Det er klart, at dette skal være den sidste udvej, når alt andet er prøvet. Men det er også vores helt klare overbevisning, at anbringelser uden for hjemmet står voldsomt for skud i besparelsernes navn i højere grad end på grund af veldokumenteret kritik af selve anbringelserne. Det er forfærdeligt let at sige, at det jo ikke kan dokumenteres, at anbringelser har nogen effekt, hvorfor disse skal undgås. Man kunne jo gå skridtet videre og forestille sig, hvad der ville være sket med de børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, hvis dette ikke var sket. Og i højere grad bygge på den erfaring, der gennem mange år er opsamlet omkring anbringelse uden for hjemmet, i stedet for at affeje dette tiltag på grund af manglende videnskabelige beviser for effekten. Men den tidlige indsats for at undgå en senere anbringelse kræver også en helt anden og meget mere professionaliseret indsats på et langt tidligere tidspunkt, end det foregår i øjeblikket. Og hvis en sådan indsats skal kunne foregå, er det nødvendigt med en mentalitets

ændring omkring indsatsen over for børn og unge, der har behov for hjælp. Fokus bliver nødt til at blive flyttet fra »privatlivets fredhellighed« og »forældrenes eneret« til spørgsmålet omkring, hvordan netop dette barn kan hjælpes. Og dette vil kræve megen mod og beslutsomhed fra de instanser, der skal styre indsatsen. Når dette er sagt skal blikket rettes mod selve den tidlige indsats. Det er ikke længere nok med individuelle velmenende råd – der skal i alle institutionstyper indarbejdes en strategi for forældresamarbejde og indsats over for udsatte børn og unge. Og dette skal foregå i samarbejde med forældrene. I denne sammenhæng kan opholdsstederne være nødt til at rette blikket mod det forebyggende arbejde og den tidlige indsats. Der er på opholdsstederne opsamlet en meget stor erfaring, viden og kunnen omkring samarbejde med forældre til udsatte børn og unge. Disse erfaringer kan bruges i et samarbejde med daginstitutioner og forvaltninger. Endeligt står det helt klart, at opholdsstederne til stadighed er nødt til at udvikle kvaliteten i arbejdet samtidigt med, at de er nødt til at kunne dokumentere de gode resultater af deres arbejde, hvis de vil overleve den kommende tids besparelser og manglende tiltro til anbringelser uden for hjemmet. 

Gi’ LOS • 3-2003

D E B A T

Jeg er enig, men… Af Ahmet Demir, Cand.pæd. Leder af Blæksprutten

Gi’ LOS • 3-2003

å det seneste har vi oplevet en del voldelige handlinger og konfrontationer mellem politiet og etniske unge. Ikke mindst har vi oplevet drabet på den 19-årige italienske turist. Det har været med til at sætte tanker i gang hos befolkningen. Folk, der arbejder med disse unge og folketingspolitikerne tænker over, hvad det er, der gang på gang går galt, når de etniske unge ofte kommer i konflikt fx med politiet og er tilbøjelige til i en tidlig alder at vælge at finde deres ståsted i bander. Endvidere tænkes over, hvordan det kan være, at de udfører kriminelle handlinger samt udvikler en selvopfattelse af, at de ikke er med i samfundets fællesskab. I dette indlæg vil jeg kommentere socialminister Henriette Kjærs forslag om muligheden for at anbringe voldelige børn og unge ned til 12 års alderen uden for hjemmet og oprette to særlige opholdssteder for unge med anden etnisk baggrund. Familie-, børne- og ungdomsproblemer har ikke noget med alder at gøre. Jeg mener, at myndighederne skal gribe ind, når Ali og Søren mistrives – uanset om det drejer sig om et barn på et år eller 12 år. Myndighederne skal straks sætte noget i gang for disse børn og unge. Det vi ser i dag, er konsekvensen af længerevarende symptomer og manglende indgriben. Også i dette tilfælde med socialministerens udspil mangler der helt klart tilbud og initiativer til, hvordan myndighederne skal forholde sig til børnenes og de unges forældre. Uanset hvilke foranstaltninger, der bliver sat i værk over-

for børn og unge, hjælper de ikke, så længe der ikke bliver taget hånd om forældrenes sociale, kulturelle og arbejdsmæssige massive problemer – både personligt og familiemæssigt. Jeg vil tro, at lige så snart børnene og de unge vender hjem, vil en del af dem falde tilbage i det gamle mønster. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad socialministeren og andre myndigheder har af tilbud og metoder til at støtte forældrene i at leve op til deres ansvar og funktion, for det har jeg ikke hørt eller læst noget om i de seneste dage i forbindelse med ungdomsdiskussionen. Jeg er kun enig! Jet er enig i, at børn og unge skal anbringes tidligere, men med den betingelse, at kommunerne og andre myndigheder skal leve op til deres ansvar, dvs. skabe rummelighed, muligheder, professionelle terapeuter og økonomiske ressourcer allerede helt fra vuggestuealderen. I de tilfælde, hvor det ikke rækker, ja, så er jeg enig med ministeren i tidlig anbringelse. Men hvad indeholder disse institutioner? Jeg er ikke sikker på, at der er det kvalificerede professionelle personale, der er brug for og som er i stand til at gå ind i den svære pædagogiske opgave det er, at resocialisere disse børn og unge og indgå i et samarbejde med forældrene. Forebyggende arbejde nytter Jeg er tilhænger af, at børn og unges sociale integration helst skal ske i det lokale miljø. Vi har gode erfaringer i Avedøre Stationsby, hvor der på tværs af faggrupper,

Gi' LOS kulturer og lokale beboere forsøges at gøre noget ved problemerne. De kommunale politikeres interesse for lokalmiljøets sociale og kulturelle problemer gør, at der afsættes medarbejderressourcer. Der er meget mere synlighed og gennemslagskraft overfor børnene og de unge på gadeplan. Vi er brobyggere blandt børn og unge, der ikke har nogen fritidsinteresse, idet vi skaber kontakt mellem lokale idrætsforeninger eller fritids- og ungdomsklubber og børnene og de unge. På den måde er vi med til at minimere kriminalitet, bandedannelse og voldelige handlinger. Konsekvent pædagogik Jeg vil slutte med et konkret eksempel. Via opsøgende arbejde blev vi professionelle gjort opmærksomme på, at der havde været en voldelig handling mellem to etniske grupper. Når vi hører om den slags, så går denne viden ikke til journaler eller harddisken! Oplysningen fra børnene får os til at kontakte parterne og vurdere, hvad der kan løses henholdsvis pædagogisk og politimæssigt. Sammen med en kollega opsøgte vi skolen for at få adressen på offeret og opsøgte vedkommende der uden forudgående kendskab til vedkommende og dennes forældre. Da forældrene åbnede døren, vidste de ikke om de skulle afvise os og lukke døren i hovedet på os. Vores erfaringer med lignende opgaver gjorde at vi fik forældrene til at åbne hjemmet for os. Vi så, at drengen havde mistet nogle tænder i forbindelse med angrebet på ham. Jeg fortalte dem, at det var en politimæssig opgave, og at jeg

gerne ville have, at de inden kl. 14.00 skulle henvende sig til kriminalpolitiet. Forældrene og drengen var bange for at blande politiet ind i det, men vores budskab var klart: hvis I ikke anmelder episoden, kontakter vi politiet! Heldigvis kontaktede den unge og familien selv politiet efter »pres« fra vores side. Samme dag kontaktede vi gerningsmændene og udtrykte meget tydeligt, hvad vores holdning var til deres handling. Vi orienterede deres forældre, og ugen efter indkaldte vi både offer og gerningsmænd til et konfrontationsmøde i institutionen Blæksprutten. Det var ikke nemt at få parterne til at tale sammen, men vores pædagogiske mål var at forebygge yderligere voldelige handlinger blandt de to etniske ungdomsgrupper. Det lykkedes! 

Abonnement: Abonnement pr. år. 180,Ekstra-abonnement for medlemmer pr. år kr. 150,-

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 mail: los@los.dk

Gi' LOS Annoncepriser: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 mail: los@los.dk

Gi’ LOS • 3-2003

BOGANMELDELSE

Landet bag kaos – et land der kan rumme og lægge kaos bag sig Af Jørn Foss, seminarielærer

midten af København ligger et usædvanligt land – kaldet Baglandet – som er placeret i en lille lejlighed på Vesterbro. Journalist Else Marie Andersen har i 3 måneder været på en antropologisk opdragelsesrejse i dette land, hvor hun mødte baglænderne som er et folk der har mødt meget modgang i deres liv. Det der er fælles er at alle baglænderne er tidligere anbragte. De har været udsat for alvorlig omsorgssvigt under opvæksten. Udover at mange af dem har være børn af alkoholikere, voldelige og psykisk syge forældre er de blevet udsat for samfundsmæssig omsorgssvigt. Mange af dem har manglet, at tilhøre et netværk og en familie. Langt de fleste er ikke vokset op sammen med deres biologisk mor og far. Ni ud af de 12 kvinder som Else Marie har interviewet har været udsat for seksuelt misbrug.

Gi’ LOS • 3-2003

De ansatte Lejligheden er et helle hvor baglænderne mødes og er sammen med andre tidligere anbragte og 2 faste, lønnede medarbejdere. Deres opgave er primært at gå ved siden af baglænderne og støtte dem i en kaotisk hverdag. De er en blanding af støtte- og omsorgspersoner, men de er også formidlere, mæglere, vejle-

dere og fungere som bisiddere i små og store sager. De ansatte følger med og støtter baglænderne i mødet med systemet, men er også med når der er brug for en hjælpende hånd i baglændernes egen bolig, når der skal søges nyt job. Det kan også »bare« være en uformel slendre-sludretur ned af Vesterbrogade eller et café-besøg. At bygge bro til normalsamfundet Det prioriteres højt, at de ansatte i Baglandet er tilstede i nuet, er rummelige, forstående og accepterende overfor baglændernes problemer og valg, men det er samtidig afgørende, at de fastholder normalsamfundets normer og grænser. Herunder at sætte grænser for det afvigende. Medarbejderne forholder ofte baglænderne med konsekvenserne af deres eget misbrug for at konfrontere dem med realiteterne og de realistiske muligheder, de har i livet, når de eksempelvis har et stort forbrug af narkotiske stoffer. Ved at sætte grænser for det afvigende forsøger de ansatte at bygge bro ud til normalsamfundet, hvor de fleste baglændere gerne vil leve fuldt ud. Men mange af dem har svært ved at finde stien derud, fordi de ikke har andre til at vise vej. Især er der mange af de unge mænd der fortæller om, hvordan de har fundet en stifinder – eller rollemodel – i Lorentz. Han har gået vejen selv. Han har selv været anbragt – flere gange – været misbruger, samt været på kant med loven og i fængsel som straf. Han er kommet ud af såvel misbrug som kriminalitet. Det er 10 år siden, men hans spor er stadig friske. Derfor

FOTO: MARK ANDERSEN

Et gade- og billedsprog Som gæst hos baglænderne er sproget noget af det første man studser over. Eksempelvis er der i Baglandet en regel – formuleret af Baglandets stifter Lorentz Lindemann – der hedder »husfisse og klatgæld« er forbudt. Baglænderne skal undgå at bolle med hinanden og helst undgå at låne penge af hinanden. Udover gadesproget har de et farverigt og visuelt billedsprog, som for eksempel »Jeg har sgu været kriminel, lige siden jeg kom ud af min mor. Det var lige før jeg stjal lægens hue, da jeg kom ud«. Det er en del af kulturen i Bag-

landet at bruge billedsprog. En 22 årig baglænder siger »Jeg kan fylde et helt lokale med kasser af problemer fra min barndom, fra min ex-kæreste, min far og mor. Lige nu har jeg fået åbnet for alle mine kasser, og det er blevet for meget. Derfor er jeg nødt til at lukke nogle af dem og åbne dem fra en ende af. En ad gangen«. I det hele taget er bogen en beretning om et folk, der har udviklet en direkte, ærlig og kærlig kommunikation. Den lille lejlighed er en oase og et fristed – hvor de tidligere anbragte ikke føler sig overvåget, vurderet, stigmatiseret og kontrolleret. Det er en helt ny situation.

BOGANMELDELSE

kan han bruges som troværdig stifinder og rollemodel. Det er mit klare indtryk, at kombinationen af en tidligere anbragt og en uddannet pædagog er en rigtig god medarbejder-cocktail i Baglandet.

FOTO: NILS ROSENVOLD

Spis og rejs Et vigtigt samlingspunkt og en fælles aktivitet er måltidet. Maden er gratis og tilberedes i fællesskab. Det er ikke ualmindeligt, at der er 14 til middag. Under måltidet går snakken om løst og fast på kryds og tværs. Nøjagtig som til en hver familie-kom-sammen, selvom der her er tale om en storfamilie. Middagen slutter med »Vejrmeldingen«. En slags status fra den enkelte ved bordet: Hvordan har den enkelte det? Hvad er de optaget af – netop nu? Som alt andet i dette autonome land – er deltagelse i vejrmeldingen et frivilligt tilbud. Et sted hvor den enkelte kan og bliver hørt. Hvor fællesskabet viser interesse for den enkeltes liv. Vejrmeldingen er en frivillig, men struktureret status-mulighed. Det er ikke alle baglændere der kan deltage. Nogle har forbier og får angst af at sidde sammen med så mange. Derfor er der også mulighed for at få individuelle samtaler med en´ af de ansatte. På de alt for få rejser (økonomi) får tidligere anbragte med underskud i hverdagen mulighed for at møde nye mennesker, der ser dem med friske øjne og ikke møder dem som afvigere. Rejserne giver desuden baglænderne muligheden for at bevæge sig ud i et eksperimenterende og forpligtende »rum« hvor

den enkelte er tvunget til at indgå i fællesskab. Hvilket giver dem mulighed for selvindsigt, samt blive bedre i stand til at være sammen med andre.

Et fremtidsland 19 baglændere har ærligt og tillidsfuldt i timevis lukket journalisten ind i deres private univers og fortalt om deres barndom, deres u

Gi’ LOS • 3-2003

BOGANMELDELSE

t tanker og følelser som voksen.

Det er nogle gribende, stærke og engagerede beretninger om hvordan og hvorfor Baglandet har kunnet gøre en konkret og markant forskel i den enkeltes liv. Det er lykkes Else Marie at skrive, en bog der ikke dvæler ved fortidens synder, men tværtimod skuer frem og kun gengiver baglændernes fortid, når det er nødvendigt for, at forstå de unges nuværende livs- og handlemuligheder. Ingen aldersgrænse Der er tidligere anbragte i alle aldre. En 60 årig baglænder skriver »Utilpasset – eller blot tilpasset. Jeg nyder, at jeg ikke bliver puttet i bås, når jeg kommer i Baglandet. Jeg har altid hadet at blive puttet i kasser. Derfor er jeg heller ikke aktiv i pensionistklubben. Jeg har sgu været for meget i aldersopdelte grupper i min opvækst. Vi var 15 i mit hus på børnehjemmet. Når jeg ville være mig selv, tog jeg en bog og klatrede op i et træ. Der var jeg mig selv…verden kommer med én målestok. Jeg bliver nødt til at anvende min egen«. 14 leveregler Baglandet har sine helt egne leve-

Gi’ LOS • 3-2003

regler, som er blevet udviklet og afprøvet gennem 5 år.

10. Sætte grænser for det afvigende

1. Ingen visitation – kom som du er. Det er et frivilligt tilbud. Ingen bliver stemplet eller diagnosticeret.

11. Mønsterbrud som rollemodel

2. Modne voksne at tale med. I Baglandet forsøger medarbejderne at trække baglænderne et skridt baglæns, så de bliver i stand til at finde ud af, hvor de skal starte for at hjælpe sig selv videre. 3. En følgesvend, der går ved siden af og støtte baglændere i den kaotiske hverdag. 4 En ligeværdig kontakt. Det er helt centralt, at Baglandet er et frivilligt mødested. Der er ingen tvang og visitation 5. De møder ligestillede. Et mødeog værested for tidligere anbragte. Hvor de kan spejle sig i hinandens erfaringer, problemer og løsningsstrategier. Med hver sin individuelle fremtidsudsigter 6. Et praktisk og socialt netværk. Men det er også et sårbart netværk. 7. Dagligdags samvær uden skrivebordskultur. Hvor der lægges vægt på, at stedet giver associationer om et almindeligt hjem. Hvor kulturen er præget af knus, klogskab og kærlighed 8. Måltidet en vigtig aktivitet 9. Vejrmeldingen – en struktureret status

12. Supervision er et »must«. Supervision er en tankstation for medarbejderne. 13. Taler i billedsprog 14. At rejse er at udvikle sin person. Dette er jo kun overskrifter. I bogen får du naturligvis en meget mere nuanceret beskrivelse af teorierne, begrundelserne, arbejdsmetoderne og historien bag ved disse regler. Ide, vision – realitet – nye visioner Ideen til dette bagland opstod i hovedet på Lorentz Lindemand for mere end 10 år siden. Dette sker efter at han – med støtte fra sin kone – får styr på sit eget misbrug, og i de næste fem seks år arbejder Lorentz – sammen med andre tidligere anbragte – på ideen om at etablere et socialt bagland, der kan støtte tidligere anbragte i at blive integreret i samfundet. Det er en

FOTO: NILS ROSENVOLD

B O G A N M E L D E L S E

vision om at indrette en ti-etagers ejendom – et bagland – der blandt andet skulle arbejde med tanker om virksomheders sociale ansvar i forhold til tidligere anbragte, bedsteforældreordning, en ny uddannelse som livskonsulenter, sponsorvirksomhed og som noget helt centralt et socialt neværk for tidligere anbragte. En vision som er blevet til Baglandet, men mange af de andre ideer er også blevet virkeliggjort blandt andet er der mange af baglænderne der arbejder som livskonsulenter hvor de holdet foredrag på seminarier med videre. Den store vision er stadig visionær. Så lad os håbe at Baglandet fortsætter med at udvikle sig. I dag er der et bagland i Århus og København. Det er mit håb, at der i den nærmeste fremtid vil vokse et bagland op i flere byer. Visionen har vist sin berettigelse. Og får den nødvendige støtte. Det er ikke nok med moralsk opbakning, det kræver også økonomisk opbakning. Faglige og teoretiske refleksioner Forfatteren og forskeren Karin Kildedal har skrevet et særdeles inte-

ressant kapitel »Faglige og teoretiske refleksioner«. Hvor hun på baggrund af Else Marie Andersens tre-måneders besøg, forsøger at finde ud af hvad det er som Baglandet kan? Hvad er det for nogle teoretiske referencer som er indlejret i Baglandets praksis? Hvad er det som lykkes og gør en forskel i Baglandet, som ikke er lykkedes i det etablerede behandlingssystem? Det er et smukt analytisk og fremadrettet bud på en pædagogisk, sociologisk og psykologisk forståelse af hvad der sker i baglændernes lille unikke verden i en lejlighed på Vesterbrogade. Det er et kapitel om • At arbejde med sin livskraft • Identitet, selvværd og identitetsforhandlinger • Det anbragte barn – en evig livskrise • Traumer, kriser og sorg • Få styr på livshistorien • Gardners 8 intelligenser • Alvorlig læring • Mere end hjemlig hygge • Empowerment • Baglandet et eksperimentarium • Tidlig udvikling og tidlig forstyrrelse

En chance – grib den – for et kik ind i et fremmed land Vi får et godt indblik i hvordan livet former sig blandt dette folk. Hvordan hver enkelt bruger Baglandet på hver sin måde. Det er en bog for personer som tror på, at selvoplevede og subjektive livserfaringer er mindst lige så vigtige og lærerige som store tykke teoretiske og forskningsbaserede rapporter. En bog som har fortjent en stor udbredelse. Jeg kan I øvrigt anbefale dig også at læse bogen »Så kommer du til et bedre sted..«. Hvor baglændere fortæller mere om deres erfaringer og oplevelser fra deres anbringelse på døgninstitutioner, familiepleje og opholdssteder mv. De to bøger supplere hinanden på en rigtig god • Formand Jens Hedemand under måde. fremlæggelsen af beretningen. »Og ikke mindst har jeg brug for at sige tak til jer baglændere, der lukkede mig ind i jeres univers. I har åbnet mine øjne for jeres daglige kamp for at få et værdigt liv. Den indsigt har jeg forsøgt at give videre med denne bog«, skriver Else Marie Andersen i sit forord. Efter min læsning af »Landet bag kaos«, må jeg konkludere at jeg blevet meget, meget klogere på noget jeg troede jeg var klog på. 

»Landet bag kaos« er udgivet af Forlaget AXEL og kan bestilles på: Tlf. 35 35 84 64 Mail: axel@forlagetaxel.dk Pris: 149 kr.

Gi’ LOS • 3-2003

Massage og kriser Af Anders Madsen, Stoa gruppen Hvad er massage assage betyder at gnide eller ælte metodisk med henblik på helbredelse af en lidelse. Der findes en række forskellige former for massage og med hver sin filosofi. De er to hovedstrømninger er sat på spidsen. Den ene at massage er en ren teknisk bearbejdelse af kroppen, det man kalder for fysiurgisk massage og den anden at massage er et møde mellem to mennesker, hvor massørens tilgang til opgaven mentalt og følelsesmæssigt er afgørende for effekten af den fysiske berøring. Jeg arbejder ud fra den sidste tilgang. Som en klient forleden udtrykte det, »det nytter ikke at have en masse teori hvis det ikke berører følelserne så er det bare ligesom at gå til lægen«.

FOTOS: EVA HELENA ANDERSEN

Effekt af massage Hvis man spørger til hvad effekten af at få massage er det bl.a. følgende ting der nævnes. Det første der nævnes er at det hjælper på en lang række fysiske skavanker, såsom rygproblemer, muskelspændinger etc. Herudover kan nævnes en række psykiske og sociale virkninger. Som at massage skaber en følelse af større samhørighed i grupper. Den styrker selvværdet, mindsker angst og modvirker depression hos den enkelte. Man oplever større tryghed i samspillet med andre mennesker og får øget bevidstheden omkring passende og upassende berøring. Man kan måle en sænkning i niveauet af stresshormoner, og en udløsning af »fred-og-ro« hormonet oxytocin.

Gi’ LOS • 3-2003

Der er målt forbedring af indlæringsevnen, bedre accept af egen krop, samt at den der får massage får lettere ved at falde i søvn. En effekt som flere nævner er at den der giver massagen får samme gode virkninger som den der får massage. Massage til sindslidende Min tilgang til at give mennesker med sindslidelser massage er, at det at have en sindslidelse ikke gør at man er særlig forskellig fra andre mennesker, der er blot nogle særlige hensyn man må tage. I starten mødte jeg ofte skepsis fra psykiatrisk side i forhold til at tilbyde massage. Man mente bl.a. at personer med sindslidelser havde brug for deres muskelpanser og at man risikerede at udløse psykoser ved at tilbyde berøring. Jeg tror at massage ligesom enhver anden aktivitet man laver sammen med et andet menneske, skal foregå i en sammenhæng, hvor den svageste part beskyttes og tages vare på. En massagesession Mødet Massageformen starter altid med en samtale af kortere eller længere varighed (10-45 min). Samtalen starter mødet op, den handler om klientens situation fysisk og psykisk og mellemmenneskeligt. I løbet af samtalen dukker der forskellige temaer op, det kan være kropslige problemstillinger, noget følelsesmæssigt der trykker eller problemer med familie og venner. Disse temaer belyses, og det undersøges om der er direkte kropslige forbindelser til dem. I dette møde arbej-

der man aktivt med relationen til klienten, så denne får tillid. Derefter aftaler man hvilken fysisk behandling der kan være en berøringsmæssig videreførelse af den dialog vi har. Klienten informeres hele tiden om den tankegang der ligger bag det der sker, da behandlingen er en udveksling, et møde, mere end noget man gør ved den anden, for at afhjælpe en bestemt problemstilling. Derfor kræver den klientens aktive medvirken. Man undersøger endnu engang hvor dybt klienten ønsker at arbejde med tingene, der tages hensyn til forbrug af medicin og et evt. misbrug, således at massagen kommer til at supplere evt. andre behandlingselementer i klientens liv. Jeg tænker ofte at massage består af 90% omsorg i form af velvære og rar kontakt med et andet menneske, og at de sidste 10% går mere efter at støtte klienten direkte i sine mål. Den kropslige del Selve massagen kan foregå hvor klienten sidder på en stol og der arbejdes på skulder, hoved og ryg i et kvarters tid. Eller den kan foregå hvor klienten ligger på en briks og der arbejdes i 20 til 50 minutter. Ofte bruger man stolen i starten, da klienten ved at skulle sidde bevarer mere af sin kontrol. Når denne form fungerer aftales det med klienten at denne prøver at ligge på briksen, hvis vedkommende er meget angst, kan det være en fordel at ligge på siden. Man arbejder i udgangspunktet med flade hænder og med tryk som har det formål at berolige og hjælpe klienten til at

slippe unødige spændinger såvel fysisk som psykisk. Man kan arbejde, hvor klienten er påklædt eller med olie direkte på kroppen. De sessioner hvor klienten er påklædt kan der arbejdes med tryk, klap og lette strøg. Dybe glidende strøg i musklerne kræver at man bruger olie. Hvad laver massøren? Under massagen er massørens fulde opmærksomheden rettet mod klienten. Man prøver at værdsætte den kontakt der er, og prøver at videreføre de mest positive stemninger fra samtalen i den måde massagen foregår på. Det er vigtigt at man som massør er opmærksom på sin tænkning, så den skaber et følelsesmæssigt ønske om at hjælpe den anden. Den måde massøren tænker og føler vil styre den måde hænderne arbejder på kroppen. I sin berøring afslører man sine motiver, og hvis man ikke er ærlig i kontakten, kan den anden blive forvirret over hvad der foregår. Det vil sige at man prøver at være tilstede på en venlig, rummelig og afgrænset måde. Afgrænsning forstået som en vågenhed overfor klientens grænser og evne til at omsætte kontakten. Alt dette gøres for at den anden også oplever sig mødt på så mange planer som muligt.

måske kommer under og lige efter massagen hurtigt glemmes. Ofte vil det være godt en til to gange om ugen, men man vil også kunne give en let massage dagligt. Man skal regne med at det tager lidt tid at lære at få massage. Der er hele den uvante situation med at en anden rører ved en, man skal lære at have sin opmærksomhed der hvor massørens hænder er, der skal bygges et tillidsforhold op. Klienten skal opdage at massage virker et stykke tid efter sessionen, og at der så er en tilbagegang inden den nye indsigt lagres. Brugerne og massage Det blev hurtigt påfaldende for os at massage er den aktivitet i vores botilbud hvor der er det bedste fremmøde. Vi tilbyder massage en

gang om ugen, og mange er fortsat med at komme og få massage og samtale efter at de er flyttet i egen lejlighed. Jeg har undervejs spurgt hvad det er de får ud af at få massage og nogle siger at de kommer ned i kroppen og tankerne kører mindre, andre at de bliver sådan helt afspændte når de ligger der på briksen og slapper helt af. En kan mærke på spændingen i benene at en psykose er på vej, og får så ekstra massage i de perioder for at forebygge udbrud og efterfølgende indlæggelse. Det ville i øvrigt være spændende at undersøge mere specifikt hvordan massage kan bruges af mennesker med sindslidelser, hvilken indflydelse det har på fx medicinbehov, indlæggelsesfrekvens og livskvalitet. 

Mere viden om massage Nedenstående links kan bruges, hvis man ønsker information om forskning i massage.

http://www.axelsons.dk/index.html http://www.miami.edu/touch-research/

Hvad laver klienten? Klienter i krise enten som følge af store ændringer i livet eller som en konsekvens af en sindslidelse, har brug for at få massage ofte. Dels bygges der hurtigt spændinger op, og man kommer let til at bekymre sig. Den gode virkning fra massagen forsvinder i starten relativt hurtigt, dels som følge af stress, men også fordi de indsigter der

Gi’ LOS • 3-2003

��

Gi’ LOS • 3-2003

Bevidst bankvalg

Pension 15% af Merkurs samlede udlån i 2001 er gået til sociale projekter - for 2002 forventes området at blive endnu større. I Merkur har vi mange Œ rs erfaring med lŒ nefinansering af opholdssteder og familieplejer. I vil derfor m¿ de erfarent personale med indlevelsesevne, hvis I v¾ lger Merkur som bankforbindelse.

med omtanke Merkur arbejder for en bæredygtig samfundsudvikling og lånefinansierer følgende initiativer: • • • • • • •

I samarbejde med PFA pension formidler vi LOS-pension, som g¿ r det muligt at spare op til pensionen og fŒ en h¿ j grad af forsikringsd¾ kning, samtidig med at pensionsmidlerne arbejder til gavn for opholdssteder og andre sociale initiativer. Ring eller skriv til os for at aftale et personligt m¿ de.

www.merkurbank.dk

Økologisk og biodynamisk landbrug Økologisk byggeri og vedvarende energi Bæredygtig produktion og handel Økosamfund og bofællesskaber Frie skoler og børnehaver Social omsorg og opholdssteder Kunst og kultur

PENGEINSTITUT MED HOLDNING Aalborg 98 10 18 35 Århus 87 30 97 60 København 70 27 27 06 Odense 66 11 27 06

BOCART PRÆSENTERER Ny forbedret linie af BOCARTS • Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK • Fås med oliekobling • 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed • Fås også som samlesæt • Alle BOCARTS er CE-godkendte • Mulighed for demokørsel m. instruktør • Interesseret? - ring for yderligere information. BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63 Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

Gi’ LOS • 3-2003

VW Caravelle bus uden afgift købes

Rabat

på hjemmesider! Medlemmer af LOS har nu mulighed for at få rabat på hjemmesideløsninger. Få en hjemmeside, I nemt selv kan opdatere.

henvendelse Finn Jensen 59 96 14 81

Læs mere på www.los.dk under medlemstilbud eller på www.ph7.dk/los Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Kurser & workshops Her og nu støttende pædagogik - med perspektiv

Handleplaner og beskrivelser

Træning i analyse og beskrivelse til glæde for brugeren, organisationen og samarbejdspartnerne.

Psykiatri

Håndtering af angst, selvskadelig adfærd, splitting… Her og nu støttende pædagogik med perspektiv.

Stress og socialt arbejde

• 20 års erfaring med pædagogik/massage til sindslidende • 10 års undervisningsog supervisionserfaring

Hvad er dit og mit. Afhængighed af stress. Start genopbygningen før du brænder ud!

Sparring og supervision

Lad en supervisor spørge om: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor, hvem og hvornår?

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 3-2003

Et ugekursus på den græske ø Leros Livshistoriebøger- en hjælp til selvværd og identitetsudvikling En pædagogisk arbejdsmetode i forhold til mennesker med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer.

Tid til fordybelse i en pædagogisk metode Indhold Et kursus i udarbejdelse af livshistoriebøger som pædagogisk redskab, hvor følgende elementer indgår: • Livslinietegning • Familiestamtræ • Netværkstegning, • Ideer til indhold og udformning • Metodens anvendelse i socialt gruppearbejde i forhold til voksne • Oplæg om de senere års udvikling og det pædagogiske arbejde med de psykisk syge/ udviklingshæmmede på Leros af socialpædagog Juste Annet Poulsen, • Besøg på institutionen, hvor Juste arbejder Detaljeret kursusbeskrivelse: www.ingridstroem.dk Tid og sted: den 4. juni til den 11. juni 2004. Antal deltagere max 12 Pris: Kr. 7.500 inkl. Flyrejse, kursusafgift, ophold på hotelpension og morgenmad. Tilmelding: Ingridstroem@hotmail.com eller telefon nr.: 2184 4140, eller 48390607 Betaling på bankkonto nr. 5064 114081-4 eller på girokort • Sidste frist for tilmelding og betaling 01 02 2004

Lederkursus: ”Udfold dit indre lederskab”

Faglig udviklingsgruppe og supervision for ledere af opholdssteder Kursusperiode: jan. - dec. 2004 i alt 10 dage Målgruppe: Ledere af opholdssteder og små institutioner

Indhold: Rollen som leder - udvikling af personlig ledelsesstil og håndtering af dilemmaer. Hver kursusdag vil indeholde teorioplæg, øvelser og supervision Tid: 10 tirsdage i 2004: 27/1 - 2/3 - 30/3 - 4/5 - 1/6 - 17/8 - 7/9 - 5/10 - 2/11 - 7/12 Sted: Kursus- & Konferencecenteret ”Smålandshavet” Langelinie 1, 4736 Karrebæksminde Deltagerantal: 14-18 Pris: 19.500 kr. Tilmeldingsfrist: 1.12.2003 Undervisere: Psykologerne Grethe Bruun og Jan Fjordbak Yderligere oplysninger: www.janfjordbak.dk eller kontakt os på: mail@janfjordbak.dk eller telefon 59 27 36 56 / 55 77 15 98

Psykologerne Grethe Bruun og Jan Fjordbak

Gi’ LOS • 3-2003

Temadage - Kurser - Konferencer Barndommen varer i generationer - om forebyggelse af omsorgssvigt med Dr. Philos Kari Killén, Norge. Jydsk Pædagog-Seminarium, Århus den 3. oktober 2003 Berøring & dens betydning i arbejdet med tidligt følelsesmæssigt skadede børn og unge med pædagog og massagelærer Eirik Tollefsen. Rold Gl. Kro, Arden - 8.-9.-10. oktober 2003 Tidligt følelsesmæssigt skadede børn! - 3-dages internatkursus for praktikere med cand.psych. Niels Peter Rygård. Vissenbjerg Storkro - den 29.-30.-31. oktober 2003 Grundkursus: Når hjælp til seksualitet bliver en del af omsorgsarbejdet Rekvirer brochure Seksualvejlederuddannelsen Rekvirer brochure

Personligt Lederskab En efteruddannelse for ledere og mellemledere med fokus på: • Din egen opfattelse af dit lederskab! • Hvordan du, som leder, skaber liv, engagement og loyalitet! • Udvikling af omsorgs-, pleje- og behandlingskompetence. Underviser Cand. psych. Niels Peter Rygaard

Tilmelding og yderligere oplysninger: Rørbæk Center Aagade 54, Rørbæk 9500 Hobro Tlf. 98 557722 eller www.rorbak.dk

Grupperelateret kriminalitet Konference Vissenbjerg Storkro - den 28. oktober 2003 Konferencen sætter fokus på baggrunden for de grupperelaterede mekanismer hos de kriminelle unge – og hvilke sociale og pædagogiske tiltag, der har vist sig succesfulde her i landet og i udlandet.

Yderligere oplysninger og brochure: Rørbæk Center Aagade 54, Rørbæk 9500 Hobro E-mail:rc@rorbak.dk www.rorbak.dk

Arrangør: RØRBÆK CENTER Yderligere oplysninger på hjemmesiden: www.rorbak.dk

Gi’ LOS • 3-2003

Ll. Nørremarks neuropædagogisk - Psykologisk terapeutisk konsulentbistand Tilbyder grundkursus i neuropsykologi samt neuropædagogik. 22. og 23. marts 2004: Kursustema: Neuropsykologien som pædagogisk værktøj (l) samt neuropsykologien som pædagogisk værktøj (sidste ny viden) (2) 10. og 11. november 2003 Målgruppe: Pædagoger-lærer-kuratorer-sygeplejersker-sagsbehandlere eller lignende samt personer der arbejder med handicappede personer, Indhold: Hjernen består af nerveceller, hvordan fungerer og samarbejder de? Hvad kan vi måle med tekniske målemetoder CT-scanning-REG-ERP-osv,? - Og hvad kan vi bruge det til. Hjernens funktion og udvikling fra sansebearbejdning til intellektuelle processer. De to jernehalvdeles forskellige funktioner. Symptomer på skader i afgrænsede hjerneområder. Tidlige emotionelle skader, Hvad har den hjerneskadede person „med i rygsækken«. Tilmelding: senest en måned før kursusstart. Forløb: Undervisningen er fra 9.00-16.00. Der vil blive serveret frokost. Pris: Kr. 3500,-, kursusbevis gives. Underviser: Specialkonsulent i neuropsykologi Viggo Pedersen og neuropsykolog Susanne Freltofte Bakkedal APS. Kalundborg.

Ll. Nørremarks neuropædagogisk - Psykologisk terapeutisk konsulentbistand Tilbyder grundkurser i praktisk neuropædagogik (l) Målgruppe: Alle personer der har interesse for området, September + januar: Hvad er neuropsykologi og neuropædagogik og hvad kan det bruges til, September + februar: Omsorgssvigt set ud fra neuropædagogiske principper. Oktober + marts: Medfødt alkohol- og narkoskader set ud fra neuropsdagogiske principper. November + april: Asperger Syndrom og medfødte hjerneskader set ud fra neuropædagogiske principper, November + maj: DAMP-MBD set ud fra neuropædagogiske principper, December + juni: Senskader set ud fra neuropædagogiske principper. Underviser: Neuro/socialpædagog Vibeke Monnick - leder af Ll. Nørremark. Pris; Kr. 400,- pr. kursus. Kursusbevis gives. Tilmelding en uge før kursets start. Bestil brochure for resten af året, Vibeke Monnick-Nielsen Søndergade 11, 4534 Hørve, Uf. 5932 4450, fax 5932 4161. Vi tager gerne ud og underviser på jeres arbejdsplads - få en fast pris.

Gi’ LOS • 3-2003

Supervision tilbydes Supervision tilbydes overalt i landet.

For enden af alting ligger Onsevig Og her kan du arbejde med dit opholdssteds dilemmaer og kvaler

Undertegnede er psykolog med specialistgodkendelse fra Dansk Psykologforening i psykoterapi og supervision. Har arbejdet mange år inden for området og været leder af opholdssted fra 1995 til 2002. Bent Breitenstein

Tlf. 43600655 Mail: bentbreitenstein@yahoo.dk

Vi tilbyder: Ophold til mental-klimaforbedring med oplevelser, der fremmer lysten til fordybelse, refleksion og forandring. Onsevig Camping og Pensionat Hanne Humlebæk & Carl Madsen Byskovvej 42 Onsevig • 4913 Horslunde T. 54 93 27 00 • E-mail: carl.madsen@pc.dk

Se nærmere på: www.onsevig.com

Livshistoriebøger- en hjælp til selvværd og identitetsudvikling Et to-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til mennesker med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer. Følgende elementer indgår: teorier bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og indhold i livshistoriebøgerne Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut, og forfatter, og med mangeårig erfaring inden for familiepleje- og døgninstitutionsområdet. Tid og sted: 2 og 3 marts 2004 på Tornøes Hotel, Kerteminde Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk, telefon nr. 48390607 eller mobil nr. 21844140 Tilmelding: ingridstroem@hotmail.com Kursuspris: kr.2450 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4, girokort fremsendes efter ønske. Sidste frist for tilmelding og betaling den 1 dec. 2003

Gi’ LOS • 3-2003

Supervision familie og parterapi Konsulent og Rådgivningsarbejde

Supervision

i Midt-, Nord- og Vestjylland

Til opholdssteder for børn, unge og voksne, kommuner og offentlige pesonalegrupper tilbyder jeg faglig og personlig supervision. På ledelses- og medarbejderplan. Personaletræning og konfliktløsning. Jeg er uddannet socialpædagog. Med tiårig efteruddannelse i individuel og gruppeterapi, supervision og ledelse. Flemming Røeder Nielsen Hybenbakken 16 3250 Gilleleje Tlf. 48 30 36 73 Mobil: 22 18 30 21

• personale - gruppe/individuel • pædagogiske/psykologiske strategier over for de unge • diagnostiske problemstillinger • psykologiske undersøgelser Referenceramme: Mangeårigt samarbejde med Solhaven og HRC, Farsø. Klinisk psykolog aut. af Psykolognævnet Søren Elkjær tlf: 86 63 85 85 email: hs.elkjaer@mail.dk

E-mail: supervision@adr.dk Hjemmeside: supervision-terapicentret.adr.dk ��

Advokat Karin Høier Jensen Rådgivning: Personalesager, ansættelse og afskedigelse, bestyrelsesarbejde, drift, virksomhedsplaner, kvalitetssikring og -udvikling, myndighedssamarbejde m.v. Ledelse: Sparring og supervision. Konfliktmægling og konfliktløsning – uddannet mægler og løser

Pilehaven 7, Hareskovby 3500 Værløse Tel 21 81 18 96 Fax 44 32 19 10 karin@hoierlaw.dk

Gi’ LOS • 3-2003

��

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED REVISION

Larsensvej 6 3230 Græsted

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

� Roskilde Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefon: 4636 6000 Telefax: 4636 0770 E-mail: rir@rir.dk

� Holbæk Smedelundsgade 18 4300 Holbæk Telefon 5943 8100 Telefax 5943 8191 E-mail: rir@rir.dk

www.rir.dk Et godt link, hvis du vil ha synlige resultater Uafhængigt medlem af REVISORGRUPPEN DANMARK & BKR International

Gi’ LOS • 3-2003

��

Gi’ LOS • 3-2003

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Vestervang 17 • 3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 www.lenediemer.dk • ld@lenediemer.dk

Gi’ LOS • 3-2003

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål

foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Ny vejledning og tilsyn Leje- og skatteret

Advokat for LOS

REVISIONSSELSKABET LAUGE SCHMIDT Statsautoriseret revisor

Grønnegade 3 Postbox 285 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Gi’ LOS • 3-2003

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 3-2003 2-2003 Gi’ LOS • 3-2002

47 3

Seksuelt misbrug af anbragte børn

– hvordan forebygger vi det, og hvad gør vi, hvis det sker? En konference arrangeret af LOS. Læs mere om konferencen side 5. Program og tilmeldingsblanket ligger til download på www.los.dk, hvor deltagerlisten løbende vil blive opdateret. Sidste tilmeldingsfrist: Mandag den 20. oktober. www.los.dk 4

Gi’ LOS • 3-2003