Gi' LOS Marts 2005

NR. 1 • 12. ÅRGANG • MARTS 2005

Gi‘ LOS

LOS i den gule førertrøje side 4

Base Camp: Rødder som rollemodeller side 6

Vi er på rette spor side 7

De unge skal selv sætte mål side 9

Gi’ LOS • 1-2005 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Leder S

trukturreformen betyder store omvæltninger for arbejdet med landets svage og udsatte grupper. Samtidig betyder det store udfordringer for alle, der arbejder inden for feltet, det være sig i privat eller offentligt regi.

kår – for private, kommuner og regioner. Desuden vil vi i LOS forsøge at afdække disse forhold gennem en analyse af offentlige regnskaber.

I LOS er vi fuld gang med at forberede foreningen og I LOS afventer vi i disse dage Jens Hedemand, medlemmerne på disse udfordringer, der vil stille sto- hvorvidt Folketingets Ombuds- formand for LOS re krav til medlemmernes fleksibilitet og tilpasnings- mand vil gå ind i en undersøgelevne. Strukturreformen vil øge det økonomiske pres, se på baggrund af den henvender i forvejen er på flere af LOS’ kerneområder. På delse, som LOS indsendte i begyndelsen af januar. børne- og ungeområdet ser vi nu resulPå trods af den rejste kritik af amtertaterne af flere års pres for at nedbrinnes forvaltning af området mener LOS ge antallet af anbragte børn og unge. LOS og med- naturligvis ikke, at amterne altid, i alle På voksenområdet oplever vi stigende sager og alle forhold misforvalter områproblemer med amtslig modvilje mod lemmerne må det, men det er vores opfattelse, at der at medfinansiere private tilbud og på dels ikke er hjemmel i lovgivningen til skoleområdet har der været problemer skærpe deres pro- den omfattende detailstyring, der foremed medfinansiering og visitation. går, ligesom der sker udstrakt brug fil og endnu tyde- af skøn under regel og manglende elAlt dette betyder, at LOS og medlemler mangelfuld høring inden afgørelser merne må skærpe deres profil og end- ligere markere det træffes, hvilket er i strid med forvaltnu tydeligere markere det særkende ningslovens regler. og den kvalitet, som de står for. Et af særkende og den redskaberne hertil er akkrediteringen, LOS’ materiale til ombudsmanden havog det er mig derfor en stor glæde, at kvalitet, som de de været mere omfattende, hvis flere projektet nu er kommet i gang. Ligeaf medlemmerne havde haft mod til at som det glæder mig, at der har været står for stå frem og medvirke. Dette er så meget en helt overvældende tilslutning og mere beklageligt på baggrund af LOS’ opbakning til projektet fra medlemerfaring af, at vi aldrig har oplevet, at mernes side. Det lover godt for fremtiden. medvirken i LOS’ forsøg på at afklare reglerne for området har medført chikane eller restriktioner for I den nye struktur skal de private tilbud konkur- de berørte medlemmer. Derfor skal jeg opfordre alle rere med kommunale og regionale tilbud. Her bliver til at overveje hvorvidt de kan medvirke til en belysdet vigtigt, at man fremover tydeligt kan se, hvad ning af ovenstående. det enkelte tilbud koster. I dag er det tydeligt for de private tilbud, mens man i taksten for de offentlige Nogle har spurgt hvorfor vi rejser sagen nu, hvor tilbud tilsyneladende ikke medregner en række om- amterne alligevel skal nedlægges. Til det kan jeg kostninger, som i stedet finansieres af det amtslige sige, at vi står over for, at tilsyn og godkendelse skal eller kommunale system som helhed. spredes ud på 99 forskellige kommuner og ikke én central instans som LOS havde ønsket. Derfor bliver Derfor sætter vi i LOS fokus på, at der må stilles krav det endnu vigtigere, at reglerne tydeliggøres, og at om, at alle udgifter – også for de offentlige tilbud eventuelle behov for ændringer af lovgivningen, be– tages med, når man skal ind og vurdere sammen- kendtgørelse og vejledninger kan komme på plads, hængen mellem pris og kvalitet for det enkelte til- inden strukturreformen træder i kraft. bud. Dette er temaet for årets landsmøde den 2.-3. maj under overskriften: Sociale tilbud på fair vilJens Hedemand

„

Gi’ LOS • 1-2005

Læs i dette nummer 4

LOS i den gule førertrøje

Base Camp

Side 4

Rødder som rollemodeller

Vi er på rette spor

De unge skal selv sætte mål

Nyt fra LOS 12

Forsikring • Ny medarbejder • Aktivitetskalender • Listen over ledige pladser

Side 6-11

Side 14

Landsmøde og generalforsamling 2005 • Debatoplæg • Nekrolog

Elektronisk kommunikation

Ferie

Dobbeltbeskatning af huslejeindtægt

Skoleundersøgelse foråret 2005

Lederuddannelser i LOS

Eksperimentér – Det vi plejer er for kedeligt

Galskabens Magt

Til Baltisk-Nordisk konference i Letland

Annoncer

Side 23

GI‘ LOS • NR. 1 • 12. ÅRGANG • MARTS 2005

Forside: Dorte og René, Base Camp Fotograf: Niels Nyholm

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Phønix-Trykkeriet as Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. maj 2005

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2005

LOS i den gule førertrøje LOS har igen i år holdt dialogmøder for foreningens medlemmer seks forskellige steder i Danmark Af kommunikationsmedarbejder Gry Midjord

mkring 50 medlemmer mødte op i Holbæk mandag den 7. februar til oplæg og dialog med bestyrelsesformand Jens Hedemand og sekretariatets ledelse. Dialogmødets omdrejningspunkt var landsforeningens aktuelle situation og seneste initiativer.

TEGNINGER: KIM BARGESTEEN

Den aktuelle situation Der er ingen tvivl om at en rivende udvikling er sat i gang på det socialpolitiske område. Men hvad betyder det for LOS’s medlemmer? Dagens indledende oplæg, om den aktuelle situation, blev holdt af sekretariatschef Geert Jørgensen, der særligt påpegede vigtigheden af det økonomiske aspekt og

Gi’ LOS • 1-2005

dokumentation på det sociale område. – Medlemmerne af LOS udøver en service, der skal være tilpasset markedets behov, siger Geert Jørgensen. Færre anbringelser, udgiftsstigninger og kritik på det sociale område betyder, at medlemmerne er nødt til at fokusere på indholdet og dokumentere overensstemmelsen mellem pris og kvalitet blandt private udbydere. Udviklingsinitiativerne i LOS Dagens anden oplæg kom fra bestyrelsesformand Jens Hedemand, der blandt andet førte debatten videre og talte om det seneste udviklingsinitiativ i LOS; akkrediteringsprojektet. – Gennem bedre samarbejde,

kvalitet og synlighed får vi LOS i den gule førertrøje. Ved at akkreditere det private område står LOS’s medlemmer stærkere i konkurrencen med de øvrige aktører på området. – For os handler det om, hvordan vi kan påvirke lovgiverne og opnå fair vilkår for alle på anbringelsesområdet. Jens Hedemand gjorde samtidig opmærksom på vigtigheden af det etiske regelsæt som LOS er ved at udvikle samt styrkelsen af bestyrelsens politiske arbejde – et af temaerne på landsmødets dagsorden den 2-3 maj i år. Politik, etik og akkreditering Dagens oplæg blev efterfulgt af en spændende dialog med alsidige spørgsmål og kommentarer fra medlemmerne og de interesserede der mødte op. Et fremherskende emne var den aktuelle valgkamp og det sociale områdes fraværende placering i denne. Det fremgik, at der blandt deltagerne var bred enighed om styrkelsen af den socialpolitiske debat. I forlængelse af dette drøftede medlemmerne, hvordan LOS kan påvirke det besluttende niveau og medvirke til at skabe et mere reelt og positivt billede af det sociale område – politisk såvel som i de danske hjem, hvor initiativerne også skal anerkendes. Det forestående akkrediteringsprojekt ﬁk varme ord med på ve-

jen. Mange glæder sig til at komme i gang med projektet og fra deltagerne lød det, at akkreditering anses som et godt arbejdsredskab, der tydeliggør kvalitet – også for de mindre steder. I forhold til akkrediteringsprojektet var det etiske indhold et gennemgående emne, der berørte mange medlemmer, hvis arbejde ikke kan gøres op i kroner og ører. Ud fra dialogen stod det klart, at etiske spørgsmål vægtes højt af medlemmerne i LOS, der ikke ønsker at politisk indflydelse bliver på bekostning af etiske aspekter. – Dialogen har været alsidig og utrolig interessant, fortæller Geert Jørgensen, Jens Hedemand og bestyrelsens næstformand Lars E. Andersen, der alle har fået mange inspirerende tanker med hjem fra den landsdækkende dialog. ■ På www.los.dk kan du finde flere informationer samt foredragsholdernes oplæg.

TEGNING: KIM BARGESTEEN

• Kim Bargesteen fra Landbasen deltog i et af dialogmøderne og omsatte indtrykkene under mødet til disse tegninger.

Gi’ LOS • 1-2005

• René, 16 år, hjælper pigerne i fritidsklubben L’egsmarken. FOTO: NIELS NYHOLM

Rødder som rollemodeller Alle har haft svære sociale og adfærdsmæssige problemer. Men på Base Camp har de fået et ansvar at leve op til. Blandt andet i den lokale fritidsklub. Pludselig er det rødderne, der bliver set op til. Af Eskil Sørensen, journalist

FOTO: NIELS NYHOLM

ené på 16 år har fået en ekstratjans i den lokale fritidsklub for 10-12 årige. Han underviser i hiphop dans. Han stiller sig scenevant op i omklædningsrummet for at lede dansen. Fire piger har snart gang i bevægelserne. De synes tydeligvis at det er sjovt. René har haft en svær fortid, men

på Base Camp ved Faaborg har han grebet chancen og taget ansvaret på sig. Det er et vigtigt princip på opholdsstedet Base Camp at de unge skal ud og prøve kræfter på forskellige arenaer. Base Camp har ﬂere forskellige samarbejder igang med skoler og fritidsklubber. Derfor er René og Jakob fra Base Camp til stede i fritidsklubben L’egsmarken denne onsdag efter de

• René instruerer i hip-hop dans i fritidsklubben.

Gi’ LOS • 1-2005

har fået fri fra skole. Man kan sige, at rødderne er blevet rollemodeller. De 10-12 årige er trygge ved René, som har været der mange gange. De bruger ham gerne som hjælper og vejleder. – Jeg synes absolut klubben får tilført noget, siger lederen af fritidsklubben L’egsmarken i Horne Mikkel Rasmussen. – Lige pludselig har børnene fået en mulighed for at danse hip-hop dans. René kom her først for at lave undervise i hip-hop, men nu er han her også bare nogle dage og er sammen med børnene, siger Mikkel Rasmussen. Flere samarbejder Opholdsstedet Base Camp med 7 unge anbragte og 8 ansatte pædagoger lægger stor vægt på samarbejder udadtil. De skal lære de unge at klare sig på forskellige arenaer. – Alle skal gå til noget uden for huset, og det skal helst være sociale aktiviteter, siger Peter Wejergang,

der er pædagogisk ansvarlig på Base Camp. Hvert år arrangerer de unge på Base Camp en overlevelsestur for 8. klasse-eleverne på den nærmeste skole, Horne Skole. Det skal understrege, at de unge er dygtige og duelige. – Det har været vigtigt for os at vi skulle undgå en stigmatisering af de unge. Vi skal være “de seje fra Base Camp”. Og det tror jeg nok er lykkedes, siger Peter Wejergang. Til gengæld for overlevelsesturen deltager Base Camp-eleverne i temauger og sportsuger på Horne Skole. Der er ikke nogen penge involveret i samarbejdet. Ungdomsklub for vilde piger En trejde samarbejdspartner er ungdomsklubben. Base Camp sender sine egne pædagoger med de unge, når de er i klubben. Det samarbejde skal udvides nu, sådan at de to parter i fællesskab laver en klub for “vilde piger”. Her skal medvirke pædagoger fra både klubben og fra Base Camp. For Base Camp har det den fordel, at pædagogerne kan få “ﬁngre i” nogle af de vilde piger fra Faaborg, som de unge fra Base Camp uvægerligt hænger ud med. For ungdomsklubben har det tilsvarende den fordel, at der bliver holdt øje med de typer. Heller ikke her er der penge involveret i samarbejdet. – Den her mulighed ville ikke være der, hvis ikke Base Camp havde været med i det, siger lederen af ungdomsklubben Bangsbo Torben Mikkelsen. Han har stor respekt for Base Camps arbejde. – De er meget engagerede i de unge, de har. Jeg synes de er gode til at samarbejde. Vi har meget glæde af dem, siger han. ■

FOTO: NIELS NYHOLM

BASE CAMP

• Dorte, 15 år, synes hun har gjort store fremskridt på Base Camp. René, 16 år, nyder, at han har fået noget ansvar.

Vi er på rette spor René og Dorte er “faldet i” nogle gange, men nu er de ved at lægge småkriminalitet og drukture bag sig. Af Eskil Sørensen

pørger man René, 16 år, og Dorte, 15 år, hvad de har ud af at være på Base Camp, kommer svarene prompte. – Jeg har fået bedre styr på mit liv og på min skole. Jeg har fået

„

Jeg har fået

et bedre forhold

„

til min mor, og et

bedre syn på livet

et bedre forhold til min mor, og et bedre syn på livet. Før gad jeg ikke gå i skole. Der var for mange problemer derhjemme. Nu er min holdning, at jeg vil have noget ud af mit liv, siger Dorte. – Det er fedt, at vi får et ansvar her. Det er jeg ikke vant til, der hvor jeg kom fra. Der skulle vi bare kende vores plads, siger René. De to teenagere har sat sig i et slidt sofa-arrangement ude i havestuen i Base Camp. Her er lidt koldt, men her må man gerne ryge, og de har begge gang i en smøg.

Gi’ LOS • 1-2005

BASE CAMP

„

...jeg var

„

virkelig stolt, da vi havde holdt foredraget

Sammen har de to optrådt et par gange med foredrag. Et foredrag handlede om kost og ernæring på en skole. De husker, hvordan de brugte natten frem til klokken halvﬁre for at blive færdige med deres foredrag. – Jeg skulle tvinges til at gøre det, men jeg var virkelig stolt, da vi havde holdt foredraget, fortæller Dorte. 

Alkohol og tyverier De to har været ude i en række problemer omkring familie og alkohol. Og problemerne forsvandt ikke umiddelbart, da de startede på Base Camp. – Der var stoffer, lightergas og drukture. Der gik over en måned, før jeg faldt lidt til ro, husker Dorte. Hun har nu været på Base Camp omkring et år. René er også “kommet til” at lave butikstyveri. Det blev opdaget, at og så blev han tvunget af pædagogerne til at gå ned i forretningen og aﬂevere de stjålne ting. – Puha, det havde jeg det vildt dårligt med, så jeg besluttede, at det skulle være sidste gang, fortæller han. René har på ﬂere måder taget det ny ansvar i Base Camp til sig. Han arbejder blandt andet i en fritidsklub for 10-12 årige.

„

Pædagogerne har

så mange kontakter

„

ude i byen, så de får altid at vide, hvis vi har lavet noget

Gi’ LOS • 1-2005

De holder øje med os En gang imellem har de to skejet ud i byen, men det er hurtigt kommet pædagogerne for øre. – Når vi har gjort et eller andet ude i byen, så skal vi snakke om det til morgenmødet, siger René, og ser ikke ud som om at den snak er behagelig. Dorte har også prøvet at skulle have sådan en snak efter hun havde taget stoffer sammen med nogle andre. Der var også en politimand involveret. – Det er ikke rart at skulle tale det igennem. Så ville jeg hellere bare have en straf, sukker hun. – Pædagogerne har så mange kontakter ude i byen, så de får altid at vide, hvis vi har lavet noget, siger René med et skævt smil. – Men så ved vi også, at der er en vis sikkerhed omkring os, tilføjer Dorte. De regner begge med at blive på Base Camp til de bliver 18 år. Det går bedre med begges skolegang efter de kom på Base Camp, og de er nu næsten oppe på et alderssvarende niveau. Dorte vil på gymnasiet og René vil på handelsskolen. – Vi kommer på plan med de andre i folkeskolen her, siger Dorte. – Ja, vi får en masse hjælp. Vi kommer på rette spor på Base Camp, siger René. ■

FOTO: NIELS NYHOLM

De unge skal selv sætte mål Teenagerne på Base Camp ved Faaborg bliver tvunget til selv at deﬁnere nogle mål. Ellers får de slet ikke lov at være der. Den pædagogik giver resultater Af Eskil Sørensen

n hel masse rammer og krav holder bare problem-teenagere fast i deres uheldige sociale mønstre. Det gælder om, at give de unge noget rum, og lade dem selv definere deres mål. Regler og krav gør kun rødderne negative. Så bliver det det sædvanlige spil om at spille op til de voksne, som “vil bestemme”. Det er den pædagogiske filosofi på Base Camp, et opholdssted med 7 anbragte teenagere og 8 pædagoger. Der er kun fem helt basale reg-

ler på Base Camp. Og så er der kravet om, at de unge selv deﬁnerer et mål. Og pædagogikken ser ud til at give resultater. Base Camp har siden starten i 2001 tilsyneladene forvandlet adskillige unge med alvorlige problemer til socialt velfungerende personer. Unge som før var ude i misbrug og småkriminalitet, tager nu ud og holder foredrag for andre unge. I det hele taget går det som en rød tråd gennem Base Camp, at de unge får ansvar for deres egne projekter. Stemningen er afslappet og drillen-

de en onsdag eftermiddag. En af de unge har fødselsdag, og det bliver fejret med kakao og boller, som et par af de unge har haft ansvar for. Drengen vil gerne have frabedt sig en fødselsdagssang. Den ene af drengene vrider armen om på en anden, lige til smertepunktet. Det kropslige sprog ligger tydeligvis tæt på overﬂaden. De unge får ikke lov at spille op mod nogle voksne, som “vil bestemme” på Base Camp. “Hvis vi bestemte en masse, ville det bare fastholde dem i negative mønstre”, siger Peter Wejergang,

Gi’ LOS • 1-2005

BASE CAMP

FOTO: NIELS NYHOLM

 der er pædagogisk ansvarlig på

Base Camp. Manipulere med voksne “Vi skulle gerne lære dem at tage udgangspunkt i egne beslutninger, og ende i at de bliver realiseret. Når de kommer til os, har de ikke en oplevelse af at være selvstændigt handlende individer. De er vant til, at hvis de skal tilfredsstille deres behov, skal de manipulere med de voksne. For at få nogle penge. Eller for at få en voksen til at køre for sig. “Jeg har ikke brug for at lære noget. Jeg vil bare bo ude i skoven for mig selv”, sagde en af de unge. Han mente godt han kunne klare sig i skoven. Peter Wejergang tog ham med ud i en skov, hvor han efterlod ham. Med en besked om, at hvis han blev sulten, var han velkommen til at komme tilbage. Drengen måtte erkende, at han manglede nogle færdigheder til at kunne skaffe føde, og han kom til-

Gi’ LOS • 1-2005

bage. Episoden førte til, at han indså, at han havde brug for at lære noget. Han kom i praktik hos en skovfoged, og begyndte at interessere sig levende for biologi. Visitation: Hvad vil du? Når de unge skal optages på Base Camp, tager pædagogerne fra Base Camp ud til de unges hjem for at danne sig et indtryk. – Vi spørger, hvad vil du gerne hjælpes med? Det skal være deres mål, og de skal selv være interesseret. – Vi mener ikke det nytter at lave et stort arbejde med dem, hvis de ikke selv er interesserede, siger Peter Wejergang. Før de unge bliver optaget på Base Camp skal de også komme på besøg på stedet. Her skal de blandt andet mødes med de unge, som allerede er på Base Camp. – Så skal den unge sige “ja” til at ville være her, siger Peter Wejergang.

Base Camp siger ofte nej til ansøgere. Det er blandt andet ansøgere med massivt stofmisbrug. – Det har vi ikke nogen erfaring med, og så vil vi ikke have den slags unge, siger Peter Wejergang. Base Camp tager heller ikke imod unge, som er “professionelt kriminelle”.

Navnet Base Camp Det var vigtigt for folkene bag Base Camp at vælge et navn, som ikke på forhånd stemplede de unge. – Det skulle også være noget, der var sejt at sige, siger pædagog Peter Wejergang. Det var nogle unge, som foreslog navnet Base Camp, og initiativtagerne syntes at det lød rigtigt. – En base camp er jo der, hvor man får redskaberne til at bestige livets høje tinder, siger Peter Wejergang.

BASE CAMP

Målgruppen er primært unge med psykosociale problemer og omsorgssvigtede unge. Medvirkende på Base Camp er også en kognitiv terapeut, der kan gå ind i angst og neuroser. Men Base Camp lægger vægt på, at terapeuten ikke kommer på selve Base Camp. Base Camp skal være et “normalt” sted, hvor der er almindeligt samvær mellem teenagere og voksne. Kommunikation er centralt Base Camp blev startet af en flok pædagoger i 2001. De fleste af dem havde arbejdet med tunge sociale problemer, blandt andet i Vollsmose i Odense. De var trætte af regelstyring og topstyring fra de institutioner de kom fra. De ville afløse det med en direkte dialog med de unge. – Vi skal have skabt en livsverden på baggrund af kommunikation, ikke på baggrund af strategiske overvejelser. Men selvfølgelig har vi også strategiske overvejelser om de enkelte unge i. Vi har ingen strategiske overvejseler, som den unge ikke er involveret i. Det er sammen med de unge, at tingene sker. Det er her tingene bliver “bragt op i det høje gear”. De unge bliver også taget med på råd, når det gælder de journaler, der bliver skrevet om dem.

Kollektiv ledelse Fra starten har Base Camp fungeret med kollektiv ledelse. – Når vi forlanger af de unge, at de skal tage ansvar selv, så skal vi også selv opbygge en demokratisk og selvstændig kultur. – Men det har vist sig at være noget af det sværeste. I starten var der ﬂere i personalet, som ikke kunne leve med, at der ikke var en leder. De er søgt andre steder hen, og efterhånden er kulturen faldet på plads, siger Peter Wejergang. ■

De fem regler Der er kun fem ufravigelige regler på Base Camp. Alt andet kan diskuteres. De fem regler lyder således: 1. Ingen stoffer eller alkohol. 2. Ingen vold. Konﬂikter skal løses ved morgenmødet. 3. Alle unge skal have fritidsaktiviteter uden for Base Camp mindst to gange om ugen. 4. Aftaler skal overholdes. 5. Tider skal overholdes (skoletider, stå op-tider, osv.)

FOTO: NIELS NYHOLM

• Henrik er i gang med den daglige rengøringstjans. Jakob kigger på.

Gi’ LOS • 1-2005

N Y T

F R A

L O S

Aktivitetsoversigt APRIL 4. april:

Ny medarbejder Stine Pedersen er pr. 1. marts ansat som udviklingskonsulent i LOS. Stine er ansat i en tre-årig projektstilling ﬁnansieret af den bevilling på 7,5 mill. kr., til udvikling af en akkrediteringsmodel, som LOS modtog fra satspulje-partierne i forbindelse med forhandlingerne om Finansloven. Stine er uddannet cand.scient.soc. og kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune.

6. april: 7. april: 9. april: 12. april: 18. april:

MAJ 2.-3. maj: 25. maj: 26. maj: JUNI 2. juni: 2. juni:

OBS Seneste nyt Ombudsmanden går ikke ind i undersøgelse af amterne. Læs mere på www.los.dk

Netværksmøde Roskilde, Temamøde om ansættelse og afskedigelse med LOS’ jurist Anna Marie Carstens, Østergård Lokalt netværksmøde Præstø-Mern-Møn og Vordingborg, Egemosegård Lokalt netværksmøde Næstved-området, Birkemosegård Kursus: ”Bestyrelsesmedlemmer på fondsdrevne tilbud”, Jylland – bemærk kurset foregår en lørdag Skoleudvalgsmøde i LOS Netværksmøde Frederiksborg Amt, Stormøde med deltagelse af amt og kommuneforening, Gørløse Forsamlingshus

Landsmøde og Generalforsamling, Vingstedcentret Netværksmøde, Århus, Lisbjerghaven, Trige Netværksmøde, Viborg/Ringkøbing, Svanen, Thyholm

Netværksmøde, Nordjylland, Nord-Bo, Aabybro Netværksmøde Frederiksborg, Temamøde om ansættelse og afskedigelse med LOS’ jurist Anna Marie Carstens Kalenderen opdateres løbende på www.los.dk

Forsikring LOS har fået endnu et medlemstilbud til fordel for medlemmerne. LOS har indgået aftale med Tryg Forsikring om en fordelsaftale

for medlemmer af LOS. Inden udgangen af marts måned vil der blive udsendt materiale herom til alle medlemmer med omtale af aftalens indhold og fordele samt kontaktpersoner i Tryg rundt om i landet.

Medlemmerne der inden udsendelsen af materialet har behov for hjælp vedrørende forsikringer og ønsker kontakt fra Tryg, kan henvende sig til LOS’ sekretariat, der så formidler kontakten.

Listen over ledige pladser Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

Gi’ LOS • 1-2005

Medlemstal 395 99 7 28 529

Heraf med ledig plads(er) 89 19 1 5 114

Ledig plads i % 23 % 19 % 14 % 19 % 22 %

N Y T

Landsmøde og generalforsamling 2005

L O S

Kandidater til valg til bestyrelsen

FOTO: NILS ROSENVOLD

Landsmøde og generalforsamlingen afholdes igen i år på Vingstedcentret den første mandagtirsdag i maj måned, i dagen 2. og 3. maj. Temaet for dette års landsmøde bliver: Sociale tilbud på fair vilkår – for private, kommuner, regioner. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Programmet er ved at være klart og forventes udsendt samtidig med dette blad.

F R A

• Sidste års landsmøde og generalforsamling havde godt 300 deltagere.

Medlemmer der ønsker at stille op til bestyrelsen er velkomne til at indsende et kort oplæg om deres kandidatur sammen med et billede. Materialet vil blive udsendt sammen med dagsorden for generalforsamlingen. Det er stadig også muligt at stille op på selve generalforsamlingen.

Debatoplæg LOS har udsendt et debatoplæg om undervisningen på opholdsstederne: ”Ouverturen – Indspark til afklaring”. Debatoplægget er udsendt til alle medlemmer, kommuner, amter, medlemmer af Folketingets Socialudvalg, Folketingets Uddannelsesudvalg, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, organisationer samt dagbladene og andre medier. Debatoplægget kan downloades på www. los.dk under Publikationer.

Nekrolog Søndag den 19. december døde statsautoriseret revisor Lauge Schmidt. Lauge var lige fra foreningens start i 1992 revisor og rådgiver for LOS såvel som for

mange af medlemmerne. Lauge havde en stor viden om medlemmernes forhold og var meget engageret i hele områdets ve og vel. Mange er de opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud der kan mindes Lauge som en ildsjæl,

der hjalp dem i gang med det økonomiske og organisatoriske, så de kunne koncentrere sig om deres pædagogiske tilbud. Samtidig var Lauge alt andet end en tør ”talmand”, og LOS’ landsmøder bliver fremover en lille smule

kedeligere uden Lauges deltagelse. Æret være hans minde. For en god ordens skyld skal det oplyses, at Revisionsselskabet Lauge Schmidt & Co A/S drives videre af Lauges partner John Cubbin.

Gi’ LOS • 1-2005

N Y T

F R A

L O S

Elektronisk kommunikation E-mail adresser til medlemskontakt

Af Karen Scott konsulent i LOS, ks@los.dk

i er for alvor gået ind i en ny tidsalder. Flere og ﬂere har efterhånden anskaffet computere og er blevet koblet på Internettet. Det bliver brugt mere og mere, når I som medlemmer kommunikerer med hinanden, og i det daglige arbejde på sekretariatet, er det en uundværlig del af værktøjet til et hav af opgaver. Alt kan en e-mail trods alt stadig ikke erstatte – f.eks. kan der være dokumenter, hvor man vil have en større behov for at kunne dokumentere, at modtageren rent faktisk har modtaget forsendelsen, en større garanti end når det sendes

Gi’ LOS • 1-2005

Derfor opfordres I alle til, såfremt det ikke allerede er gjort, at sende jeres e-mail adresser ind til undertegnede eller jeres lokale konsulenter. ■

TEGNING: MERETE, ØSTAGERGÅRD

• På Sjælland er det planen, at elektroniske indkaldelser kan indføres i alle netværkene.

elektronisk. F.eks. ”går computere ned”, der opstår tekniske fejl i store netværk på store arbejdspladser mv. mv. Årsager som disse, der betyder, at vi og andre foretrækker den almindelige papir postgang i en del tilfælde. Derudover er det endnu ikke en så naturlig del af dagligdagen for alle, at åbne den elektroniske postkasse, som det er at ﬁnde sin ”snailmail” i postkassen. E-mail vil derfor endnu ikke blive erstatningen for al kommunikation herfra sekretariatet til medlemmer, samarbejdsparter, offentlige myndigheder mv. Derimod vil vi både kunne spare tid og megen porto, hvis vi kan benytte elektronisk post, i de tilfælde hvor det er hensigtsmæssigt. Vi gør det allerede i mange enkeltsager; i en mere uformel løbende dialog, ved aftaler om møder – hvor e-mailen ofte erstatter ﬂere forgæves forsøg på et opnå kontakt via telefon f.eks. Som et skridt på vejen mod større udnyttelse af teknikken her i sekretariatet, har en del af jer, bl.a. i det Sønderjyske område, allerede etableret elektronisk kommunikation i forbindelse med netværksmøder. Der er oprettet maling lister – og de der endnu ikke er koblet op, får så blot stadig et brev med indkaldelsen. Her på Sjælland er det vores plan, at elektroniske indkaldelser kan indføres i alle netværkene.

N Y T

F R A

L O S

Personale Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS, amc@los.dk Ferie et er vigtigt at være opmærksom på, at varsling af hovedferien på 3 uger, som skal placeres i perioden 31. maj til 30. september og gives i sammenhæng, skal gives senest 3 måneder forud for afholdelsen. Nyansatte har oftest et aftalevilkår i kontrakten, som fastslår at: ”Ret til løn under ferie skal optjenes”. Dermed skal man først optjene retten til løn under ferie, og dette sker med 2,08 dages betalt ferie om måneden. Har medarbejderen ikke optjent ret til løn under ferie, betyder det ikke, at medarbejderen ikke har ret til ferie. Medarbejderen har ret til ferie, bare ikke med løn, derfor skal medarbejderen selv betale eller dække ferien med tidligere opsparede feriepenge fra Feriekonto (optjent fra tidligere arbejdsplads). Holder en medarbejder ferie uden at have optjent ret til løn under ferie, fradrages efter Ferielovens § 2, stk. 2, pr. dag der holdes ferie 4,8 % af månedslønnen. Er der derimod i kontrakten udelukkende angivet, at ”der ydes løn under ferie”, skal man være opmærksom på, at der skal ydes løn under ferie, uanset der ikke er optjent ret til en sådan. Medarbejderen har efter Ferieloven både ret og pligt til at holde ferie. Husk at ved arbejdsgiverens opsigelse af en medarbejder, træder allerede aftalt ferie ud af kraft, og der skal varsles på ny, således at

hovedferien skal varsles med 3 måneder og 3 uger. Kan ferien ikke varsles rettidigt, kan ferien dermed af arbejdsgiveren ikke kræves afholdt, og der skal ske indbetaling til Feriekonto senest den 10. i måneden efter medarbejderens fratræden. Omkring opsigelse I forbindelse med opsigelse af en medarbejders ansættelseskontrakt, er det som leder vigtigt at være konsekvent i det daglige arbejde, når der sker medarbejder-forseelser som tangerer misligholdelse af ansættelseskontrakten. Dette vil sende et signal til medarbejdergruppen omkring, hvad der anses som acceptabelt contra uacceptabelt. Husk derfor skriftlighed, når det drejer sig om referater fra personalemøder, medarbejdersamtaler og lignende, da disse referater senere kan blive yderst anvendelige som

dokumentation for, at man som leder har påtalt for eksempel manglende/utilfredsstillende arbejdsindsats eller lignende. Endvidere skal man som leder være tydelig i sin kommunikation overfor medarbejderen, da denne ikke må være i tvivl om, hvad der menes. Eventuel tvivl vil komme medarbejderen til gode! Ved udebliven fra arbejdet, skal man derfor som leder skriftligt gøre medarbejderen opmærksom på, at udebliven fra arbejdet er misligholdelse og vil medføre bortvisning. Er konsekvensen (bortvisning) ved medarbejderens fortsatte opførsel ikke angivet, kan man ikke anvende denne sanktion. Dette er dog ikke gældende, hvis der er tale om grov misligholdelse, såsom tyveri, vold og lignende. Her kan og skal bortvisning ske direkte. Er du som leder i tvivl om, hvorvidt misligholdelsen er grov, bør sekretariatet altid kontaktes. ■

• Varsling af hovedferien på 3 uger, som skal placeres i perioden 31. maj til 30. september og gives i sammenhæng, skal gives senest 3 måneder forud for afholdelsen.

Gi’ LOS • 1-2005

N Y T

F R A

L O S

Dobbeltbeskatning af huslejeindtægt Af Linnea Weinreich, revisor, cand.merc.aud., Revisionsﬁrmaet Lauge Schmidt & Co. A/S

TEGNING: MICHAEL, ØSTERGÅRD

n kommune ansatte værdi af bolig i egen ejendom skønsmæssigt til kr. 60.000. Ejendommen er vurderet som enfamilieshus uden ejerboligfordeling og er indrettet med socialpædagogisk opholdssted. Sagen omhandler et traditionelt opholdssted, hvor ejendommen ejes af leder og udlejes til en fond, der driver opholdsstedet. Lederen modtager husleje fra opholdsstedet og betaler skat heraf. Herudover ville kommunen have, at lederen skulle betale skat af kr. 60.000 ud over den faktisk modtagne husleje. Kommunens begrundelse for denne ekstra skatteansættelse var, at idet ejendommen blev

Gi’ LOS • 4-2004 1-2005

anvendt erhvervsmæssigt var den ikke omfattet af reglerne omkring ejendomsværdiskat, men i stedet af Statsskattelovens regler, hvorefter der skal betales lejeværdi af egen bolig. Sagen blev ført til landsskatteretten, der underkendte kommunens skønsmæssige ansættelse. Ejendommen er vurderet som ejerboligejendom og er dermed direkte omfattet af Ejendomsværdiskatteloven. Der skal således betales ejendomsværdiskat på baggrund af ejendomsvurderingen, med nedslag for den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen. Der er således ikke grundlag for at ansætte en lejeværdi og dobbeltbeskatte. Dommen betyder således, at det kun er den faktiske modtagne husleje, der skal beskattes. ■

Skoleunder Af Boris Jakobsen

koleudvalget besluttede i efteråret 2004 at undersøge driftsforhold, overenskomster for de ansatte, lønningsniveauet for undervisningspersonale og skoleledere, midler til efteruddannelse, samt takster for undervisningen på de interne skoler og dagbehandlingstilbudene. Vi spurgte til de kommunale gebyrer for tilsyn og PPR forpligtigelser. Endvidere ønskede vi at høre om de enkelte skoletilbud var tilfredse med den kommunale samarbejdspartner vedrørende tilsyn og PPR betjening. Skoleudvalget har modtaget 42 besvarelser på de udsendte spørgeskemaer og er nu gået i gang med at bearbejde materialet. Så denne artikel er en lille appetitvækker til næste nummer af Gi Los, hvor vi vil bringe et længere indlæg om undersøgelsens resultater. I det efterfølgende er der ikke skelnet imellem interne skoler og dagbehandlingstilbud. Det er meget glædeligt, at alle skoler der har indsendt besvarelsen har deres overenskomstmæssige driftsforhold i orden med beliggenhedskommunen/ amtet. Langt størsteparten (29) har haft tegnet driftsoverenskomst siden år 2000, 1/3 af disse – endda før år 2000. Der undervises i alt 449 elever på de 42 skoler, den største har 30 elever den mindste har 3. Der er 10 skoler der har mere end 15 elever og der er 7 skoler

N Y T

F R A

L O S

ersøgelse foråret 2005 der har under 5 elever. Gennemsnittet for de resterende er på 8,7 elever pr skole. 24 af de 42 skoler modtager også eksterne elever. Til at undervise de 449 elever er der et samlet personale på 169, heri ikke indregnet lederpersonalet der samlet udgør 24,1 stilling. Der er 25 skoletilbud der har pædagoger eller andet behandlingspersonale ansat. Snakker vi elev / lærer koefﬁcient er den laveste 1:1 og den højeste 4,5:1. Denne store spredning skyldes at elevklientellet på de besvarede undervisningsinstitutioner afspejler de meget forskellige målgrupper som ﬁndes indenfor området. Der er besvarelser fra skoler der modtager normaltbegavede unge, fra skoler der har elever efter § 20.1 (almindelige specialundervisning) såvel som fra skoler med § 20.2 (vidtgående specialundervisning). Omkring lærer lønninger viser undersøgelsen at: • En gennemsnits begynderløn svarer til trin 27 på i alt: 313.500 kr. (inkl. tillæg (26.000 kr.) og pension 15 % – niveau 010404). • Og med 5 års anciennitet ligger gennemsnitslønnen på trin 32 på i alt: 340.000 kr. (inkl. tillæg (26.000 kr.) og pension 15 % – niveau 010404) Vedrørende pædagoglønninger viser besvarelserne at: • Gennemsnitsbegynderløn svarer til trin 27 + 12,5 % pension på i alt: 283.000 kr. • Gennemsnitsløn med 5 års anciennitet = trin 32 + 12,5 % pension i alt: 307.500 kr.

• Skoleundersøgelsens foreløbige tal viser blandt andet, at de kommunale satser for tilsyn varierer mellem 2.600 og 600 kr. pr. elev.

Vedrørende lederlønninger viser tallene at: • En gennemsnits leder løn svarer til løntrin 47 + pension (12,5 %): 400.000 kr. Når vi kigger på selve undervisningstaksterne for de enkelte skoletilbud, er der tale om store forskelle. Forskelle der ikke kun skyldes at der er undervisningsinstitutioner der deler betalingsforpligtigelsen i en undervisnings – og i en behandlingsdel. Men forskelle der klart afspejler den store spredning i såvel elevantal pr skole som elevklientellet på det enkelte skoletilbud. Dyreste undervisningstilbud med kun en skoletakst koster 26.743 kr. / måned og det billigste koster 12.315 kr./ måned.

Dyreste undervisningstilbud med delt skolebetaling koster 24.700 kr. / måned, og det billigste koster 9.994 kr. pr måned Når det drejer sig om de kommunale satser for tilsyn og PPR betjening, er det ligeledes et meget broget billede der tegner sig. Der er en kommune der opkræver gebyr på svarende til 13 % af undervisningstaksten hvor den billigste ligger på 4 %. Beløbene varierer imellem 2600 kr. og 600 kr. pr måned pr elev. Men disse tal og meget mere vil udvalget kigge på til næste nummer af GI'LOS. Foreløbig vil vi gerne sige TAK til de skoler der har taget sig tid til at besvare skemaet. ■

Gi’ LOS • 1-2005 4-2004

N Y T

F R A

L O S

Lederuddannelser i LOS I

mange sammenhænge har lederne i LOS efterspurgt udannelser for ledere. På vores område er der jo meget pres på lederen – mange opgaver, mange forventninger, og nogle kan man godt mangle noget mere viden om hvordan man kan blive en bedre leder. Formand Jens Hedemand sagde på landsmødet i 2004, at vi arbejdede på at tilbyde egentlige uddannelser for vores ledere i 2005. Dette løfte har fået bestyrelsen og forretningsudvalget til at vedtage en plan for indsatsen vedr. lederuddannelser i LOS. Siden har en lille arbejdsgruppe arbejdet videre med dette. Status på gruppens arbejde er som følger. Som leder på et privat socialt tilbud – og som medlem af LOS – vil vi tilbyde 3 forskellige slags lederuddannelser. 1.LOS’s grundlæggende lederuddannelse Det er en nyskabelse, som første gang vil blive afholdt i efteråret 2005. Det bliver et 3-dages kursus, hvor der vil blive en bred introduktion til rollen som leder, og de væsentlige områder, som lederrollen skal udfoldes i. Forventningen er, at du som leder får en god og tilpasset indgang til arbejdet som leder, at du får mulighed for at møde andre ledere (og ad den vej kunne danne erfa-grupper mv.), og at LSO får mulighed for at komme i dialog med vores ledere, og fortælle om området. Ideen bunder i dels de to lederkurser, LOS afholdt i april og oktober 2004, og dels den obligatoriske lederuddannelse, som vores svenske sø-

Gi’ LOS • 1-2005

ster-organisation afholder for alle deres ledere. 2.Ledelse med fokus på kvalitet og akkreditering Dette er ligeledes en nyskabelse, der selvfølgelig hænger sammen med akkrediteringsprojektet. Formålet er at tilbyde uddannelse, viden og værktøjer til at udøve god ledelse med fokus på kvalitets-systemer indenfor organisationer, at klæde den enkelte leder på til at håndtere de krav, som akkrediterings-forløb vil stille til hele ens organisation (sted). Til at hjælpe os med dette, vil vi arbejde sammen med bl.a Henrik Kristensen fra Erhvervspsykologerne i Århus. Vi forventer at tilbyde et forløb, hvor vi over 2 gange af 3 dage med start fra efteråret 2005 gennemfører denne uddannelse – uddannelsen vil slåedes samtidig være en støtte til de steder, der skal i gang med akkreditering. 3. Akademiuddannelse i ledelse – for ledere af private sociale tilbud Er en kompetencegivende, videre-

• Formand Jens Hedemand ved sidste års landsmøde, hvor arbejdet med egentlige lederuddannelser blev introduceret.

gående lederuddannelse. LOS vil udbyde den i samarbejde med en godkendt uddannelsesinstitution. Vi er tæt på at indgå en aftale med en konkret sådan. Akademiuddannelsen er en 2½ årig uddannelse, hvor der er 4 (5) obligatoriske moduler med overskrifterne ”ledelse i praksis”, ”ledelsesspecialisering”, specialeforløb”, ”afsluttende projekt” samt et intor-modul med fokus på organisation, human ressource og projektstyring. Vi vil målrette uddannelsen mest muligt mod vores område og de betingelser og muligehder, der ligger for os. Uddannelsen giver 60 ETCS-point. På Landsmødet d. 2-3 maj laver vi en workshop, hvor vi informerer mere om disse tre lederuddannelser. Arbejdsgruppen vedr. Lederuddannelse i LOS v/ • Jan Alder, sekretariatet (jan@los.dk) • Boris Jakobsen, sekretariatet (bj@los.dk) • Ann Thomsen, Helheden, medlem af bestyrelsen (ann@helheden.dk) ■

FOTO: NILS ROSENVOLD

ERIK SIGSGAARD

Eksperimentér Det vi plejer er for kedeligt Børne og Ungeudvalget inden for LOS havde inviteret Erik Sigsgaard til foredrag på Fangel Kro på Fyn. Omkring 90 LOS medlemmer tog imod invitationen, og vi havde en rigtig god dag.

rik Sigsgaard er i dag forsker på Center for Insitu- ikke må gøre det kedeligt ret tit, og at vi skal passe på tionsforskning, og han brugte dagen til at fortælle aldrig at dyrke børnenes bur. om sine spændende overvejelser, provokerende meninErik Sigsgaard fortalte også om grænseprogramger og interessante resultater fra sit pædagogiske forsk- met og indledte med at sige, at det med pædagogiske ningsarbejde. ”grænser” var et begreb, der dukkede op i 80’erne. Før Erik Sigsgaard fortalte om institutionalisering, om den tid kaldte vi ”grænsesøgende” eller ”grænseoveralt det, der plejer at være, om snakken om lærepla- skridende” børn for frække børn. Han gav eksemplet ner, ﬂere timer, ﬂere tørre tests, om at eleverne lærer med en kvinde, der var kommet hjem fra børnehaven, for lidt og undrede sig over, at ingen siger, at skæld forvirret over, at en pædagog havde fortalt hende, at ud mængden skal skæres ned til det halve. Han op- hendes barn var ”grænsesøgende”, fordi han aldrig tog lever, at institutionaliseringen dækker det store sam- tøj på, når han var ude for at lege, selv om pædagofundsproblem, at børn står uden for – de udelukkes gerne sagde til ham, at han skulle tage tøj på. Kvinden fra samfundet gennem skolen. Børn situation i dag er spurgte sine venner, om hvordan de oplevede hendes modsat dengang, hvor børn barn, som hun selv oplevede havde en anden retsstilling, som en frisk dreng – en, der fordi de ikke kunne undvævar gang i. Og Erik Sigsgaard res, hvilket han har beskrevet vendte historien om og sagde: Børn i dag er i bogen ”Om børn og deres virHvorfor sagde pædagogen ikke kelighed”, hvor han fortæller mere autoritært opom sig selv, at han var en meom børns historie fra 1600-talget grænsesættende pædagog? let til i dag. Allerede her kom draget end tidligere Et vanskeligt barn er et barn, han med et spændende udder har det vanskeligt, sagde sagn: Børn i dag er mere autoErik Sigsgaard – og det er anritært opdraget end tidligere. derledes end ”drengen er vanDet hele bliver gennem den institutionaliserede barn- skelig”, hvor man kigger rundt om drengen. dom har fuldkommen tilrette. De skal gøre sig lækre Vores børn på opholdsstederne er oftest børn, der for ikke at komme uden for døren, og i skolen skal de har fået ondt i sjælen, og det vigtigste, vi kan gøre, er lære om det liv, de er udelukket fra. at behandle disse grunde alvorligt. Foredragsholderen Vi har verdensrekord i institutionalisering, når man fortalte om et ”grænsesøgende”barn, han havde untæller alle de timer, børn i gennemsnit er i vuggestue, dersøgt, som sagde: ”Der er noget i vejen med mig.” børnehave, skole, fritidshjem etc. Samfundstendensen Jamen ved du, hvad det er, havde han spurgt barnet. er altså, at børn institutionaliseres mere og mere – og ”Nej, men det siger de voksne.” forældrene vil samtidig vide mere og mere om, hvad Foredragsholderen fortalte også, at deres undersøgelbørnene laver. Tidligere levede man med, at der var en ser havde vist, at ”grænsesøgende børn” er meget trætdel, forældrene ikke vidste. Opdragelsesværdien er nu, te af at blive skældt ud. De er meget stærkt skæld ud at man ved, hvor børnene er henne. Og kærligheden ramte. Erik Sigsgaard påpegede, at der ikke undervises viser sig ved, at man sætter grænser for børnene. For- i skæld ud på seminarierne. Skæld ud, som et af de unældrene er blevet institutionaliserede oven i knolden. dersøgte børn kaldte ”Skæld ud, det er når nogen slår I institutionaliseringens navn hører vi, at når børn med stemmen”. Barnet oplevede det som at blive slåbliver undervist, så lærer de. Men sandheden er, at i et med ord. Han brugte billedet fra en skole, hvor der mange timer lærer man ingen ting. Erik Sigsgaard end- altid havde været en hæk langs skolen, og da to gamte første del af hans foredrag med at sige, at vi helst le elever kom tilbage til deres skole, sagde de: ”Det 

Gi’ LOS • 1-2005

ERIK SIGSGAARD

 er sgu for dårligt. Dengang vi var her, var der også

de ideer bare kommer på baggrund af ny metodiske et hul i hækken. Det er der også i dag. De burde da forslag. Og så alligevel havde han en lille læst til, hvad have plantet det til.” vi kan gøre, inden vi skælder ud: Men Erik Sigsgaard sagde, at hullet i hækken var nød- 1. Tæl til ti. vendigt. Vi skal nemlig øve os i at tænke ”både og”. Han 2. Spørg først. sagde videre, at børn skal lære 2 ting: Sådan er tingene, 3. Aldrig skælde ud på et barn, du ikke kender godt. som vi plejer, og ind imellem er de anderledes. På den 4. Ikke skælde ud offentligt. ene side er vi altså institutionaliserede med skema og 5. Ikke overfuse. fast normer og på den anden side gør stadige brud in- 6. Aldrig kræve, at barnet skal se dig i øjnene. stitutionalisering tålelig. Vi skal eksperimentere. Det er 7. Altid sige bagefter, at du ikke er vred mere. en af måderne, vi kan begrænse vores skadevoldende virksomhed. Børnenes spontane livsytringer afmonte- Erik Sigsgaard langede igen ud efter skolens normsætres, hvis vi ikke passer meget på. Vores ”du skal hjælpe” tende karakter og sagde, at vi som pædagoger efterkan ødelægge børnenes ”hjælligner for meget skolen, hvor pe”. Vi tror fejlagtigt at ”skal vi sætter børnene i gang. Det er hjælpe” er en vej til ”hjælpe”. Vi skal nemmeget vigtigt, at vi er i gang og Han fortalte om en pige, der siger til dem: Kom og vær med. havde sagt om det bedste og lig øve os i at tænke Vi efterligner skolen og lærerdet værste i skolen: ”Det bednes måde at gøre det på. Vi skal ste er når vi tegner. Det vær"både og" gøre noget andet, vi skal gøre ste er, når vi skal tegne.” Erik det modsatte, så vi aldrig komSigsgaard sagde videre, at vemer til at lyde som ”læreren jen til læsning ikke går gennem henne i skolen.” skal læse. Erik Sigsgaard stillede også skarpt på de truede børn Vi skal tænke på, at børnene ikke er kommet løbende og fortalte om, hvem og hvad der truer dem. Ligegylaf sig selv. De er tvangsanbragt – ikke i lovens navn, dighed og sentimentalitet. Fysisk og verbal vold. Stemen de har ikke andre steder at være. Vores børn kan reotyper. For megen opdragelse. For snærende normer. altså ikke gå. Og når voksne skælder ud er det fordi, de Mangel på elementær omsorg. Eksklusion. Og han havvoksne bruger magten. Her fortalte han om Skolen ved de en klar mening om, hvad det truede barn har brug Sundet i København, som havde lavet en moppe-plan, for: At blive set og hørt. At blive anerkendt. At få sin som fortæller, hvad barnet skal gøre, hvis barnet sy- urørlighedszone respekteret. At få og give hjælp. Stanes, at en voksen mopper barnet – og hvad den voksne bile relationer. så skal gøre, når han hører det. Den kan læses på www. Det er udsagn, der kunne bruges en hel pædagogisk skolen-ved-sundet.dk dag på. Erik Sigsgaard er forsker, så han understregede, at Han sluttede den spændende dag med at slå fast, at han var kommet for at fortælle om sine resultater som for ham betød ordet ”grænsesøgende” at man udelukforsker og var ikke kommet for at være prædikant. Det kede andre forklaringsmodeller. Børnene var jo måske sagde han roligt, da der var optræk til, at nogle tilhø- i virkeligheden voksensøgende eller omsorgssøgende rere var blevet provokeret af foredragsholderens frem- og sagde, at der kunne være andre forståelser bag børlægning. Jeg synes faktisk, det er rigtig spændende, nenes udtryksformer, hvor han forsøgte at sætte sig i når nogen af os bliver provokerede over at høre andre barnets verden. Der var ”maske-modellen”, hvor barfortælle om deres syn på pædagogiske spørgsmål. Det net prøver at rive masken af os. Og ”modstands-modelkunne måske betyde, at de skulle gå hjem og overveje, len”, hvor børnene gør oprør og går mod magten. Eller om deres pædagogiske holdninger i virkeligheden er ”ligegyldigheds-modellen”, hvor de render hovedet tilstrækkelig fordomsfri og indeholder det nødvendige ind i maven, fordi vi ikke tænker på dem. pædagogisk vidsyn. Det er jo en af grundene til, at vi Tak til Erik Sigsgaard for en god dag, som bragte os tager på kursus: For at få ideer og visioner til vores vi- langt omkring i sine undersøgelser om institutionalisedere pædagogiske arbejde – og det er jo ikke altid, at ring, grænseprojektet og skæld ud. ■

Gi’ LOS • 1-2005

SVERKER BELIN

Galskabens Magt … eller en beretning om, hvordan man som behandler i arbejdet med mennesker med alvorlige psykiske lidelser, smittes med følelser af afvisning, angst og utilstrækkelighed, medmindre vi bevidstgøres om dem og hjælpes til, med supervision og træning i at navigere i disse stærke følelsers turbulente hav

ette talte Sverker Belin om, under et foredrag for 81 LOS medlemmer, som blev holdt på Bangholmskolen lige uden for Århus, d. 25. februar. Arrangementet var arrangeret af LOS-netværket i Århus amt og LOS. Sverker er psykolog og psykoterapeut, bl.a. kendt for sit tidligere banebrydende arbejde, udført sammen med psykoterapeuten Barbro Sandin. De skabte den berømte ”Sætermodel” i Dalarna – og blev i de år, som Sverker med et smil bemærkede, hurtigt kendt som ”Sandinist-gruppen”. M.a.o. – vi er tilbage i de revolutionære bølger efter sen-60'erne med bl.a. antipsykiatri-bevægelsen, kritikken af den tids psykiatriske afdelinger, og de tanker der opstod om andre, anderledes og bedre metoder og tilgange til svært psykisk syge mennesker. Sverker Belin talte denne gang primært om, hvor vigtigt det er, at vi reﬂekterer over hvad vi som behandlere må gøre, når man uden for al tvivl opdager, hvordan man i arbejdet med disse mennesker bliver fanget ind af ”galskabens magt”, som er titlen på hans seneste bog. I bogen beskriver han det psykoterapeutiske arbejde med tidligt skadede og psykotiske unge og voksne personer – og især med diagnosen skizofreni, og gennemgår de fænomener der opstår i kontakten mellem behandlere og patienter.

• Sverker Belin talte blandt andet om, hvor vigtigt det er, at vi reﬂekterer over hvad vi som behandlere må gøre, når man uden for al tvivl opdager, hvordan man i arbejdet med disse mennesker bliver fanget ind af ”galskabens magt”, som er titlen på hans seneste bog.

Sverker beskriver hvordan de som gruppe på hospitalet, alle efter en årrække blev ”smittet” af de symptomer som patienter typisk er kendt for at udvise: • Paranoide • Omnipotente • Isolerede Alle symptomer, der førte til det selv samme forhøjede konﬂiktberedskab, som iagttages hos patienterne. Han fremhævede bl.a. parallelprocesser og de ubevidste identiﬁkationsprocesser samt vejen til at gøre disse bevidste.

Som en rød tråd gennem hele foredraget gentog han igen og igen, hvor uhyre væsentligt det er – med denne viden i baghovedet – at mærke efter hvad man selv føler. Når man i det daglige arbejde oplever at føle f.eks. en enorm og tung træthed i mødet med en eller flere af de syge, må man spørge sig selv om det er ens egen træthed eller snarere et resultat af en ubevidst identifikationsproces. Man kan f.eks. undre sig over, at man ved arbejdstids ophør pludselig får energi og kan være aktiv med andre mennesker. Når man f.eks. føler en enorm vrede er det samme proces man skal igennem. Når man frem til at der er tale om en ubevidst identifikationsproces, kan man med Sverkers ord være sikker på, at patienten har den samme følelse – ”bare i kubik”. I dette krævende arbejde pointerede Sverker, at muligheden for at overleve mere end 10 år, som ansat og som sted, ja, det afhænger af evnen til at arbejde med disse processer i sig selv og i sin personalegruppe, det afhænger af de penge der er til rådighed og det der kan købes for dem, i form af efteruddannelse og supervison. Supervisionen mente han var en absolut nødvendighed, når man må erkende, at de svært psykisk syge nærmest forgifter personerne omkring dem. Dette sker i de projektive processer – hvor den svært invaliderende psykiske lidelse nærmest sætter dagsorden og laver ravage 

Gi’ LOS • 1-2005

SVERKER BELIN

„

Den syge har

brug for, at man som behandler på adækvat  også i personalegruppen. En vel-

kendt form, er de splittings, som alle der har arbejdet i dette felt er særdeles bekendte med. Hvis dette ikke bliver til bevidste processer og gjort til genstand for supervision – så kan det rive en personalegruppe over og splitte den til atomer. Psykodialys Han brugte en metafor og introducerede os for begrebet ”Psykodialys”. Med dette ønskede han at ligne den svært invaliderende psykiske lidelse med en forgiftning af nyrerne. Sindet er m.a.o. så forgiftet af paranoide forestillinger og angst, at det er nødvendigt at sætte den syge i en form for psykisk dialyse, hvis patienten skal overleve. Den syge har brug for, at man som behandler på adækvat vis kan rumme de følelser, som den syge har så svært ved at bære selv. Kun når behandleren, som må antages at være mere psykisk hel og robust, (her rullede latteren også fra de garvede socialarbejdere) kan rumme OG reagere sundt på de følelser som den syge fortæller om, er det muligt for den syge, over tid, meget lang tid som oftest, at falde mere til ro, og langsomt få bearbejdet de oplevelser der har været medvirkende eller forstærkende i udviklingen af det syge sind. Dette er en nødvendighed, hvis det skal lykkes at gøre personen klar til egentlig psykoterapi – som med metaforen kunne lignes med nyretransplantationen.

Gi’ LOS • 4-2004 1-2005

vis kan rumme de fø-

„

lelser, som den syge har så svært ved at bære selv

Læs bogen! Der er meget at blive klog på og meget som måske for mange er gentagelse af tidligere erhvervet viden, men absolut ikke uden værdi at få gentaget. Også i

• Galskabens Magt er udgivet på Hans Reitzels Forlag.

arbejdet med mennesker uden disse alvorlige psykiske lidelser – men med personlighedsforstyrrelser uden de tunge diagnoser, kan man i Sverker Belins bog som socialarbejder ﬁnde klog og nødvendig viden. Faktisk en viden som kan betyde forskellen på at overleve som et helt, empatisk og varmt menneske i dette krævende arbejde – eller i modsat fald iføre sig forsvarspansre i form af ikke hensigtsmæssig distanceren, manglende indlevelse mv. ■

U D D A N N E L S E

Til Baltisk-Nordisk konference i Letland Af Ole Hansen, Emmedsbo og Per Sørensen, Valdemarhus

perioden den 22. sept. til den 24. sept. var vi, Ole fra Emmedsbo og Per fra Valdemarhus til Baltisk – nordisk konference i Letland. Med os havde vi også Keld, souschef i Emmedsbo og Karl, formand for Fonden Emmedsbo og bestyrelses medlem i Nordisk forening. Vi startede fra Århus hovedbanegård tidligt om morgenen kl. 05.30. hvor turen gik mod Kastrup lufthavn, hvorfra resten af turen skulle foregå med ﬂy. Toget bliver, uvist af hvilken årsag, mere end 20 min. forsinket ved ankomst til Københavns Hovedbanegård og toget til Kastrup er kørt, så vi må sammen med en masse andre ud og have fat i en taxa for ikke at komme for sent. Panik i det nordiske luftcirkus. Allerede i lufthavnen var stemningen høj og vi stødte til andre nordiske konferencedeltagere. Her mødte vi først Ulf fra Sverige, en helt igennem sorgløs svensker, som var kommet af sted uden pas og som lod alle andre om forvirringen, mens han selv tog den med knusende ro. En anden svensker Freddy lod vide at det bestemt ikke var en enestående episode for Ulf, som tilsyneladende blandt mange andre konferencedeltagere var berygtet i hele Norden for sin evne til at glemme både sig selv, tid, ting og sted. Altså måtte Ulf vente på at en anden skulle komme til Kastrup med hans pas og så tage et senere ﬂy. Nu var det Karls tur til at skabe forvirring. Han havde en E-billet, men billetten var ikke registre-

FOTO: OLE HANSEN

• Konferencedeltagere på fortovscafé i Riga.

ret hos ﬂyselskabet. Efter en halv times telefonisk kontakt til E-billet udstederen, var vi andre nødt til at efterlade Karl, da der nu blev kaldt ud til ﬂyet for sidste gang. Keld, Ole og jeg stod nu i kø ved sikkerhedstjekket, ivrigt spejdende efter Karl. Da det bliver vores tur kommer en storsmilende Karl løbende. Hans billet var nu i orden og vi havde s…. travlt. Men, men, men Ole bliver nu standset af en betjent. Han har en ulovlig foldekniv med. Ole smider kniven og siger at de blot kan beholde den, men så let slipper han ikke. Der skal laves papirer, skrives bøde forlæg o.l. Denne gang er det Ole vi må efterlade, mens Keld, Karl og jeg løber gennem hallerne efter den rigtige gate. Meget forpustet og lettere forvirret over, hvad der nu skal blive af Ole, starter vi et større show ved

gaten for at trække tiden. Det er nu 10 minutter siden at flyet skulle være lettet. Vi prøver via vores mobiltelefoner at få kontakt til Ole. Manden ved gaten prøver at kontakte sikkerhedspolitiet for at rykke dem. Jeg får lov at løbe tilbage for at se efter ham og finder ham heldigvis. Men nu er gaten lukket og de vil ikke lukke ham ind, da flyet jo skulle være lettet. Efter lidt diskussion får han lov at komme igennem og vi løber ned til de andre og ind i lufthavnsbussen. Fuldstændig forvirrede kan vi omsider sætte os til rette i flyet og lade roen skylle ind over os. Stort Baltisk engagement Desværre er det for omfattende at berette om selve konferencens mangeartede indslag, workshops o.l. Men med skal det, at vores tilstedeværelse i Letland havde en 

Gi’ LOS • 1-2005

U D D A N N E L S E

FOTO: OLE HANSEN

 meget stor mediebevågenhed og

de var oprigtigt stolte af, at kunne hamle op med arrangementet. Der var en stor deltagelse fra både Estland, Letland og Litauen og fælles for dem alle var deres meget store engagement i arbejdet med børn. Det de manglede materielt og i viden om pædagogiske metoder blev opvejet af deres meget store gå på mod og satte vores små problematikker i et helt andet relief. Ingen tvivl om at vi med vores fysiske rammer og årtiers tradition i målrettet pædagogisk arbejde er langt foran de baltiske lande. Det som vi snakkede mest om efterfølgende var deres pionerånd. En pionerånd som vi til tider synes er savnet i det pædagogiske arbejde herhjemme, da den ofte drukner i bureaukrati, dobbeltkontrol og vanetænkning. Den lettiske minister for familieanliggender deltog også i konferencen og bad indtrængende om, at specielt deltagere fra de nordiske lande, ville være med til at etablere netværk på tværs af landegrænser, hvor vi delte ud af vores knowhow og hjalp de Baltiske lande til at opnå samme høje standard som i det øvrige Europa. Han pointerede at netop konferencer

Gi’ LOS • 1-2005

• Nordisk samarbejde på mere uformelt plan: en dansker, ﬁnne, nordmand og en svensker blev hyldet som det vindende hold i aftenens billiard turnering.

som disse, var med til at skabe ny gejst og tro blandt socialarbejderne på at det nyttede og at vi alle gør en forskel. Vi var ikke mange fra opholdsstedsområdet, men de var meget interesserede og fandt det spændende den måde som det var muligt at arrangere socialt arbejde på i Danmark. Også de sene eftermiddage og aftenerne var udbytterige. Her blev der skabt kontakter på kryds og tværs af landegrænser. Der blev

spillet og sunget på de forskellige deltageres nationalsprog og endnu engang oplevede vi at der mellem de nordiske lande, ikke er den store forskel i måden at lave en festlig aften på. Den sidste dag på konferencen blev vi underholdt af børn & unge fra et lokalt børnehjem og efterfølgende var der mulighed for at besøge børnehjemmet. Hjemturen var også ved at gå galt, og ende i et luftcirkus. Thorlef fra Teilgårdslund tilbageholdt mens hans ikoner blev vurderet som om det var et forsøg på kunstskat smugling. Men han slap med forskrækkelsen, og nåede også ﬂyet til Kbh. Et utroligt ﬂot arrangement som vi også fremover vil deltage i. Nordisk forening afholder desuden konference i Stokholm i dagene 26. til 29.april. Se annonce her i bladet. Det kunne være rigtigt godt om LOS til denne konference kunne være mere rigt repræsenteret ved deres medlemmer. Vi kan kun varmt anbefale at deltage. ■

• Søren, Ole og Karl ved festmiddagen i Riga.

FOTO: OLE HANSEN

��

Nu er der 9. konference i Nordisk forening for ansatte indenfor børn og ungeområdet

Nordi och p

Konferencen holdes på Silja line Færge fra Stockholm til Helsingfors 27.-29. april 2005 ONSDAG 27. APRIL: KL. 12:15-16:30 Tema A ”Between a rock and a hard Place” Tanker om Lederskab hvor det forventes at lederen skal være forbillede, inspirator og et kærligt medmenneske. Er det ikke hvad personalet forventer for at arbejde engageret, udholdende og med interesse for de svære opgaver vi står overfor? Lederen skal holde formål, strategier og mål for institutionen i sigte, også under svære økonomiske vilkår, samtidig med at kravene stiger fra det offentlige der kræver vi ﬁnder hurtigere og enklere løsninger. Kan vi løse denne gordiske knude? Hvordan kan vi forme leder rollen så vi selv holder os friske og levende? Forelæser: Christer Sandal, Psykolog og universitets lektor ved Karolinska Instituttet i Stockholm.

Tema B. ”Mistrivsel, selvskadende og selvmordsadfærd blandt unge”: Ida Koch vil �� berøre emner som; Forekomst og udvikling af selvskadende handlinger, den sucidale ��II�� proces, motiver til selvskadende handlin�� ger, risikovurdering, voksnes berørings� angst og den nødvendige opmærksomhed, �� handlekraft og visitation. Del 2 Unge under pres- hvordan skal vi forstå og forebygge �� de unges selvskadende handlinger? �� Forelæsere: Ida Koch Psykolog og krimi�� nolog. Har arbejdet i 25 år med unge som �� rådgiver er også tilknyttet radioprogrammet ”Tværs”. Er ekstern lektor i kriminologi på Kbh. universitet. Er medforfatter til regeringens handleplan til forebyggelse af �� selvmord og selvmords forsøg (1999). Har forsket i ungdomsliv og har forfattet �� artikler og bøger om unge.

Praktiske oplysninger: http//home.no/nordiskforening her ﬁnder du en udførlig hjemmeside med alle relevante oplysninger om priser rejser og tilmeldingsskema Eller kontakt Ole Hansen Emmedsbo telefon 40 78 39 48 Mail: olehansen@yahoo.dk Karl Jensen 86 22 39 35 27 36 64 46 Frist for tilmelding: OBS. LOS bladet er forsinket så der er tilmeldingsfrist d. 4 april

alkohol, eller har et begyndende misbrug. Vi vil i foredraget beskrive problematikken metoder og teorier som vi arbejder efter. Vi har fokus på familien, og vi vil søge at inddrage deltagerne og deres erfaringer. Forelæsere: Marja-Lena Kauppila. Socionom, uddannet Psykoterapeut, familieterapeut og superviser. Monica Bukowska: Overlæge på Maria Ungdomsklinik i Stockholm.

Speaker: Jukka mækelæ. Child psychiatrist. Helsinki University Central hospital. Kl. 12:30-14:30 Forskellige udﬂugter i Helsingfors

FREDAG 29. APRIL

Kl. 9:30-14:45 Tema: Miljøterapi – Organisationen som terapeut. Hvordan kan organisering gøre miljøterapeuterne gode og TORSDAG 28. APRIL differentiering gøre metoder effektive? Gen�� nem ny forskning og praktisk erfaring viser �� Kl. 9:15 Tema Out of home care in Finland forelæseren hvordan et opgør med begreber – qality criteria and other new developsom Adfærdsvanskelig, omsorg, og behand�� ments. ling, samtidigt formidler han kendskab til Speaker: Planning ofﬁcer Sari Laaksonen, miljøterapeut rollen og dennes ledelse. Central union for child welfare, Helsinki. Forelæser: Erik Larsen er psykolog og professor i børn og unges opvækstvilkår. Kl. 10:15 Tema Theraplay – creating an acHan har udgivet en række bøger og artikler �� tiv and empathic connection between child om miljøterapi. Han er i dag leder af Skanand the parents. dinavisk institut for Resurseudvikling.

��

�� Tema C: ”På veg til at være uafhængig? �� Sommetider går det skævt ”! Os på ”Ma�� ria Ungdom” arbejder med unge der har en ��

risiko adfærd, afhængighed af stoffer og

��

�� Gi’ LOS • 1-2005 ��

Konference tirsdag den 2. juni 2005 kl. 10.00 - 16.30

Døgnanbragte unge - er der en sammenhæng mellem seksuelle overgreb og salg af seksuelle ydelser? - hvordan kan man arbejde med disse problematikker på anbringelsesstedet? Konferencen henvender sig til: • Ledere og pædagoger på døgninstitutioner og opholdssteder • Amtslige og kommunale sagsbehandlere • Familieplejere og andre, der arbejder med udsatte unge Sted: Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart, tlf. 63 41 81 00 Pris kr. 700,- inkl. morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Arrangeret af SISO og PRO Århus Tilmelding samt yderligere oplysninger om konferencen: Kathrine Rasmussen på tlf. 73 63 02 14 eller khr@ufc-bu.dk Tilmeldingsfrist 1. april

AMU-kursus for medarbejdere ved socialpædagogiske opholdssteder ”Samspil og relationer i det pædagogiske arbejde med risikobørn og unge” Kursus uge 14 og 17, 2005 AMU_kurser er uden deltagerbetaling og man kan modtage VEU-godtgørelse svarende til højeste dagpengesats. Yderligere oplysninger og tilmeldingsblanket www.ranumsem.dk. eller ved henvendelse til sekretær Lonnie Bendix, CVU Midt-Vest, tlf. 87262600

   

 Samtalen som værktøj i bofællesskabet  (NB: kurset afholdes 25-29/4 og 24-28/10)

Kommunikation og konf liktløsning Supervision og kollegial vejledning Personlig fornyelse i behandlingsarbejde Familiebehandling og familiearbejde Vejledningsmetoder og samtaleteknik Konf liktløsning og forhandling Terapeutisk kommunikation Den personlige samtale Videre med samtaleteknik og supervision Avanceret samtaleteknik og supervision

     

              

Gi’ LOS • 1-2005

Kurser 2005 Massage og Kriser

Undervisning i at give massage til meget skrøbelige mennesker.

Handleplaner og beskrivelser

Træning i analyse og beskrivelse. Opgrader skriftligheden, få inspiration og værktøj. Eventuelt særskilt kursus i at komme i gang med at skrive, det er sjovt, grænseoverskridende og brugbart.

Stresshåndtering

Teknikker til at passe på dig selv, samt ideer til stressreducerende systemer i organisationen.

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

A – O – Building Supervision Konﬂiktløsning Coaching Anette Olsen Hvordan forbereder vi os bedst for at sikre det optimale samarbejde i forhold til fremtidens krav? • som leder • som medarbejder Er der vanskeligheder i samarbejdet imellem ledelse og personale? Individuelle forløb i forhold til behov. Bliv yderligere inspireret på: www.a-o-building.dk

Kontakt: e-mail: anette@a-o-building.dk tlf.: 21 24 73 30

Gi’ LOS • 1-2005

BB-Journal Et uundværligt stykke værktøj for den moderne døgninstitution

BB-Journal er et unikt elektronisk dagbogssystem til brug for den daglige note skrivning, statusrapportering, udarbejdelse af handlingsplaner m.m udarbejdet i samarbejde med en række døgninstitutioner, opholdssteder og skolehjem. BB-Journal indeholder udover basispogrammet moduler til Personalekommunikation, Fællesopslag, Afdelingsopdeling, Værdiskema, Medicinskema, Ressourcestyring, Økonomisystem og Aftalekalender. BB-Journal lever op til Datatilsynets regler omkring opbevaring af persondata og indeholder krypterede filer, personlig password samt datalog. BB-Journal har lagt stor vægt på brugervenlighed, således at alle medarbejdere vil kunne benytte systemet efter en kort introduktion. DataSign Aps Agtrupvej 99, 1 6000 Kolding www.datasign.dk

Ring allerede i dag for at aftale en tid for en gratis demonstration af programmet. Har du spørgsmål så ring på telefon. 70 20 49 60

Læs mere og afprøv vort pogram på vor hjemmeside www.datasign.dk

Gi’ LOS • 1-2005

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Gi’ LOS • 1-2005

Gi' LOS Annoncepriser 2005: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Webdesign og præsentationsmateriale • Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? • Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted? Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

BOCART PRÆSENTERER Ny forbedret linie af BOCARTS • Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK • Fås med oliekobling • 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed • Fås også som samlesæt • Alle BOCARTS er CE-godkendte • Mulighed for demokørsel m. instruktør • Interesseret? - ring for yderligere information. BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63 Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

Gi’ LOS • 1-2005

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 1-2005

Vores rådgivning gør det lettere for dig at træffe de rigtige beslutninger

LOS-Pension er et særligt attraktivt tilbud til opholdssteder under Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- behandlingstilbud (LOS). Som leder har du ansvaret for, at dine medarbejdere er sikret.

Vi tilbyder jer en lang række fordele, som: • Fleksibel dækning ved invaliditet, kritisk sygdom og dødsfald • Ingen afgivelse af helbredsoplysninger ved indmeldelse • Lave omkostninger til administration • Mulighed for udbetaling af invalidedækning til arbejdsgiveren • Helbredssikring

Ring til kunderådgiver Birgitte Sørensen, PFA Pension, på telefon 39 17 55 16 eller send en mail til bis@pfa.dk og hør mere om jeres muligheder.

Bygger på forståelse Dartskive.indd 1

18-08-2003, 12:56:47

Gi’ LOS • 1-2005

��

�

��

�

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 1-2005

Re v iso rGår den H olbæ k Registreret revisoranpartsselskab

• Personlige virksomheder • Selskaber og foreninger • Skatte- og øvrig økonomisk rådgivning • Iværksættere, herunder budgetter m.m.

MARTIN SKOVHOLM SKINBJERG

Registreret revisor

LENE KILDEGAARD

ROLAND PETERSEN

YVONNE NIELSEN

VIBEKE HUNDEVAD

ANNE BOBJERG

HANNE THOMASSEN

Registreret revisor

Revisorassistent

WILLY GOTFREDSEN

Registreret revisor

Revisorassistent

Ahlgade 52 - 4300 Holbæk - Telefon 59 44 65 77 - Telefax 59 44 56 77 www.rgh.dk - info@rgh.dk

Gi’ LOS • 1-2005

Lars Eriksen - Torben Jakobsen Revisorer for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Revisionskontoret for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Harbogade 31 - 6990 Ulfborg Tlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440 post@din-revisor.com

Pilgårdvej 5 - 7600 Struer Tlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442 post@din-revisor.com

Revisionsﬁrmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

www.din-revisor.com Registrerede Revisorer FRR

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 1-2005

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED

ADMINISTRATION

Larsensvej 6 3230 Græsted

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. �

�

��

�

Gi’ LOS • 1-2005

EFFEKTIV ASSISTANCE Vi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

VI SKABER OVERBLIK

Kontakt:

Jørgen Krauw · København Tlf. 33 43 43 43 E-mail: jka@hlb.dk

Grethe Clausen · Haslev Tlf. 56 31 27 90 E-mail: gmc@hlb.dk

Erling Ørskov · Farsø Tlf. 98 63 14 44 E-mail: eor@hlb.dk

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · Hobro Hadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

www.hlb.dk

REVISIONSSELSKABET LAUGE SCHMIDT Statsautoriseret revisor

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud har revisionsﬁrmaet stor erfaring med udarbejdelse af regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandlingstilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Grønnegade 3 Postbox 285 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 1-2005

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Afdeling i Jylland: v/ Advokat Birgitte Brøbech Skanderborg Tlf: 51 32 94 11

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Advokat for LOS

Advokatﬁrmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Vestervang 17 • 3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 www.lenediemer.dk • ld@lenediemer.dk

Gi’ LOS • 1-2005 Gi’ LOS • 3-2002

39 3

LOS Skindergade 23,st. 1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de ﬂeste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en ﬂeksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 1-2005