Gi' LOS Dec. 2005

NR. 4 • 12. ÅRGANG • DECEMBER 2005

Gi‘ LOS

Stor medlemsaktivitet omkring akkrediterings-projektet side 8

Markant fald i anbringelse af mindre børn side 14

Gi’Los sætter fokus på LOS-Standardbeskrivelsen

Nordiske konferencer i forbindelse med landsmøderne i Danmark, Norge og Sverige

side 18-25

side 13

Gi’ LOS • 4-2005 LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

1

Leder Det er min faste overbevisning, at langt størstedelen af LOS’ medlem-

„

mer står stærkt i en tid, hvor man i stigende grad vil se på sammenhængen mellem pris og kvalitet.

V

i nærmer os nu årsskiftet og dermed afslutningen på det første år i LOS’ treårige akkrediteringsprojekt. Udviklingen af en ordning for akkreditering er den største enkeltopgave, som LOS har haft.

Jeg er derfor glad for at konstatere, at projektet ikke alene følger den oprindelige tidsplan og tilslutning, men at langt flere medlemssteder end forventet yder en aktiv indsats for projektet. En indsats, de mange deltagere yder på trods af, at de ikke har meget tid til hverdag.

Jeg vil gerne her bringe en stor tak til alle de ledere og medarbejdere, der gennem deltagelse i arbejdsgrupper og temasamlinger såvel mundtligt som skriftligt har bidraget til arbejdet. Deres indsats er for mig et tydeligt tegn på, at vi er på rette vej, og jeg ser med fortrøstning frem til det fortsatte udviklingsarbejde til næste år.

2006 er sidste år med de eksisterende kommuner og amter. Amterne nedlægges og erstattes af fem regioner, der må afgive både ansvaret for driften af en lang række institutioner på det sociale område, men også tilsyn med og godkendelse af opholdssteder og botilbud. Når denne opgave bliver overtaget af 98 nye kommuner, vil der for mange af LOS’s medlemmer komme en periode præget af usikkerhed om, hvordan den kommunale myndighed vil blive udøvet og med hvilken ekspertise.

LOS vil i det kommende år gå i dialog med KL om, hvordan overgangen til kommunalt tilsyn kan ske mest smertefrit. Samtidig vil vi fortsætte dialogen om en ændring af KL’s og Amtsrådsforeningens vej-

2

Gi’ LOS • 4-2005

Geert Jørgensen, direktør i LOS

ledning om godkendelse og tilsyn. Jeg skal her understrege, at det forhold, at denne ændrede vejledning endnu ikke er udsendt, ikke giver amterne ret til at fastholde de krav i den ”gamle vejledning”, der er i modstrid med Socialministeriets bekendtgørelse og vejledning på området som beskrevet i Gi’LOS nr.

3, 2005. Hvis medlemmerne bliver mødt med sådanne krav, bedes de kontakte LOS. Kommunalreformen vil betyde store ændringer i kommunernes ageren på det sociale område. På børne- og ungeområdet vil også anbringelsesreformen medvirke hertil. Ingen kan med blot nogen sikkerhed sige, hvordan området vil udvikle sig i de kommende år. Dertil er der alt for mange faktorer i spil.

For de private tilbud er der både positive og negative tegn. Fra LOS’ side vil vi aktivt arbejde på at styrke de positive muligheder, som reformen giver.

Og vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at imødegå de trusler, der opstår.

Det er min faste overbevisning, at langt størstedelen af LOS’ medlemmer står stærkt i en tid, hvor man i stigende grad vil se på sammenhængen mellem pris og kvalitet. Det bringer mig tilbage til akkrediteringen, her er LOS spydspidsen, når det gælder om at udvikle et redskab til netop det.

Jeg ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Geert Jørgensen

Læs i dette nummer 4

Socialminister på besøg i virkeligheden

5

Forældrene skal inddrages

7

Hashproblemer skal frem i lyset

Nyt fra LOS Side 4

Side 8

Side 14

8

Stor medlemsaktivitet omkring akkreditering

10

LOS-noter

12

Ny lov skal tvinge kommunerne til at tage ansvar

13

Nordisk konference i forbindelse med landsmøderne i Danmark, Norge og Sverige

14

Markant fald i anbringelse af mindre børn

Tema: LOS-Standardbeskrivelsen 18

Gi’LOS sætter fokus på LOS-Standardbeskrivelsen

19

Lærerigt at beskrive sig selv

21

Den store guide til standardbeskrivelser

23

Standardbeskrivelsen i praksis

25

Færdigt arbejde!

26

Debat: Tvangsadoption af børn af misbrugere

28

Debat: Hvad kan vi lære af begivenhederne i Frankrig?

30

Annoncer

Side 28

GI‘ LOS • NR. 4 • 12. ÅRGANG • DECEMBER 2005

Forside: Deltagere ved 3. samling i akkrediteringsnetværkene, Fotograf: Lars Lindskov

ISSN 1398-3539 Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 20. februar 2006

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 4-2005

3

PLAN B

Socialminister på besøg i virkeligheden Socialminister Eva Kjer Hansen besøgte projektet Plan B for udsatte børn og unge og blev bekræftet i, at forældre skal mere på banen. Hun er på vej med nyt lovforslag Af Lucas Vagn Engell, journalist

E

r det hende der? Hun ser da frisk ud!

Medarbejderne på Projekt Plan B venter spændt på dagens gæst.

Hun er netop steget ud fra bagsædet af en stor, sølvgrå Audi på en solstrålende septemberdag og skrår over parkeringspladsen med sin sekretær i hælene. Hun falder naturligt ind i miljøet og kunne være en af projektmedarbejderne.

I blå jeans og lyseblå cardigan matcher hun dagens vært, som tager imod foran bygningen i cowboybukser og lyseblå skjorte.

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) er inviteret på besøg hos Projekt Plan B i København. Projektleder Søren Thide og hans medarbejdere vil fortælle om deres resultater og om nogle af de problemer, som de støder ind i i deres daglige arbejde med utilpassede unge. Ministeren

har sat en time af til besøget, men bliver der næsten i halvanden.

De første tyve minutter hilser hun på medarbejderne, der er samlet i dagens anledning. Ellers er de spredt for alle vinde, fordi deres arbejde foregår ude blandt de unge og deres familier.

Derefter går ministeren i ‘enrum’ med projektlederen og enkelte udvalgte medarbejdere samt et par ‘kunder’ fra to nordsjællandske kommuner.

Vigtigt at følge frontløberne – Det er positivt at komme ud og se, hvordan man arbejder med socialpolitikken i praksis. Det er særligt interessant at se noget nyt, og det er vigtigt at følge frontløberne – både for at få inspiration og for at følge op på, om der er noget, der skal laves om. Der må ikke lægges hindringer i vejen for at udvikle den sociale indsats, og samtidig skal vi være opmærksomme på, at de gode ideer udbredes, siger socialministeren efter besøget.

Hvad fik du ud af besøget på Plan B? – Det forstærkede mig i overbevisningen om, at vi skal have

FOTO: PLAN B

• Projektleder Søren Thide, Plan B, tager imod socialminister Eva Kjer Hansen.

4

Gi’ LOS • 4-2005

forældrene meget mere på banen i forhold til udsatte børn. Med den rette hjælp og støtte kan forældre mere, end vi måske tror. Mange gange er det en bedre løsning at mobilisere ressourcer hos mennesker tæt på børnene, frem for at fjerne børnene, mener Eva Kjer Hansen og fortsætter: – Jeg kunne forstå, at Plan B har meget fokus på problemer med hashmisbrug, og jeg synes, at det er skræmmende, når de fortæller, at der nærmest er en pusher på hver skole. Det er vigtigt, at vi får fat i de unge så tidligt som muligt.

De skal have hjælp til at komme ud af deres misbrug. Derfor har vi i satspuljekredsen vedtaget en ungdomsbehandlingsgaranti.

Lovforslag på vej Ministeren var meget glad for at høre om det gode samarbejde mellem Plan B og kommunerne, og det glædede hende, at begge parter er optaget af at dokumentere resultaterne. Plan B har netop ansat en praktikant fra Aalborg Universitet til at udvikle et redskab, der kan måle eller dokumentere deres resultater med de unge.

Kommer der noget konkret ud af besøget?

– Børneområdet – specielt indsatsen for at bryde den negative sociale arv – har høj prioritet hos regeringen. I satspuljeforhandlingerne fremlægger jeg et forslag for den kommende indsats, og jeg arbejder på et lovforslag om forældreansvar, netop fordi jeg mener, at det er vigtigt at få forældrene på banen, slutter socialminister Eva Kjer Hansen. ■

PLAN B

FOTO: PLAN B

• Socialminister Eva Kjer Hansen taler med medarbejdere på Projekt Plan B.

Forældrene skal inddrages Det er ikke nok at symptombehandle de udsatte unge. Familien skal med, hvis arbejdet skal nytte på længere sigt. Det socialpædagogiske projekt Plan B arbejder med de unge i deres eget miljø og med tæt kontakt til deres familier. Og telefonerne er altid tændt, fortæller projektleder Søren Thide Af Lucas Vagn Engell, journalist

P

rojekt Plan B er et privat, socialpædagogisk projekt, der arbejder med utilpassede unge.

Medarbejderne er socialrådgivere, socialpædagoger, en sociolog og pædagogmedhjælpere, og der er tilknyttet en psykolog til løbende supervision.

Det særlige ved Plan B er, at der arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret både med de unge og med deres familie. Siden 1999, da projektet åbnede, har Plan B været et alternativ til mere indgribende foranstaltninger. Og et af de vigtigste redskaber er, at få den unges familien inddraget så hurtigt som muligt.

– Det nytter ikke at symptombehandle de unge alene. Vi må inddrage familien, hvis vi skal flytte

den unge i positiv retning, fastslår projektleder Søren Thide.

„

Hvis vi slukker

en brand, inden den bliver for voldsom, kan vi bedre komme videre bagefter. Derfor kan det være nødvendigt, at vi

„

tager fat selv klokken to søndag nat, siger Søren Thide

Plan B har aldrig lukket. Medarbejderne har mobilen tændt døgnet rundt både for familierne og for de unge. Hvis en kontaktperson er borte en weekend, er der direkte omstilling til en kollega. Derfor ved alle hele tiden, hvilke unge der arbejdes med og hvad der er på færde. Der er ikke flere unge indskrevet ad gangen, end at alle kan have et overblik.

– Hvis vi slukker en brand, inden den bliver for voldsom, kan vi bedre komme videre bagefter. Derfor kan det være nødvendigt, at vi tager fat selv klokken to søndag nat, siger Søren Thide.

Metoder tilpasses individuelt Det handler især om unge, der er kommet ud i kriminalitet og misbrug, men det kan også være den u

Gi’ LOS • 4-2005

5

PLAN B

„

Der skal andre ting til hos den lille ano-

„

reksipige end hos den kriminelle udlænding, der ryger meget hash, understreger Søren

FOTO: PLAN B

t unges forældre, der er løbet ind

i problemerne. Misbruget handler især om hash, men de kan også sniffe benzin, spise svampe eller tage amfetamin.

Det er ofte kommunerne, der henvender sig til Plan B, når politi, skole, forældre eller andre omkring den unge er bekymret. Målgruppen er unge mellem 10 og 23 år, men det kan også være spædbørnsfamilier.

Det særlige ved Plan B er det omfattende arbejde med hele familien.

Den unge får en kontaktperson og familien får tilknyttet en familiekonsulent.

– Opgaverne er forskellige fra den ene unge til den anden, så vi kan ikke bruge en bestemt metode. Det bliver skruet sammen individuelt i forhold til den unges problemer. Der skal andre ting til hos den lille anoreksipige end hos den kriminelle udlænding, der ryger meget hash, understreger Søren Thide.

6

Gi’ LOS • 4-2005

hvad. Og hvis nogen har brug for flere timer, taler vi om det, siger projektlederen.

Medarbejdernes mobiltelefoner er forbundet, så de ikke skal ringe ’ud af huset’ for at få fat i hinanden – uanset hvor i landet de befinder sig. Det gør det nemt både at få almindelig faglig støtte og akut hjælp i ubehagelige situationer.

– Vi er da ude for dramatiske episoder indimellem, men i de syv år, vi har eksisteret, har jeg aldrig skullet skrive en tilskadekomstseddel eller rapportere et overfald eller sygdom som følge af arbejdet. Vi passer godt på hinanden, og vi skaber så gode relationer til de unge, at vi sjældent kommer ud for noget, fortæller Søren Thide. ■

FOTO: PLAN B

Passer godt på hinanden Personalet bliver der også taget hånd om. En stor del af overskuddet går til personalepleje, og medarbejderne får både faglig og personlig supervision. Desuden har alle ret til to timers gratis supervision om måneden hos en klinisk psykolog uden at skulle spørge chefen om lov.

– De skal kun fortælle mig, at de har brugt timerne, men ikke til

Thide

• Socialministeren går ’i enrum’ med lederen, udvalgte medarbejdere og repræsentanter fra to kommuner.

PLAN B

Hashproblemer skal frem i lyset Børn på 11 år ryger hash, og misbruget af det euforiserende stof er i det hele taget undervurderet, mener leder af det socialpædagogiske projekt Plan B i København, Søren Thide. Han mener, at flere opholdssteder undlader at tale åbent om hashmisbrug blandt de unge af frygt for, at kommunerne ikke vil bruge dem.

Af Lucas Vagn Engell, journalist

M

isbruget af hash blandt unge er alarmerende, men mange opholdssteder og efterskoler underdriver problemerne eller undlader helt at fortælle om de voldsomme problemer med hash.

Den kontante udmelding kommer fra projektleder af Plan B i København, Søren Thide.

Hash er ifølge Søren Thide et af tidens allerstørste problemer. Men han mener, at det får for lidt opmærksomhed.

– Opholdsstederne må snart komme ud af busken og fortælle, hvor store problemerne er, og socialarbejderne bliver nødt til at punke politikerne til at gøre noget ved de unges hashmisbrug. Opholdsstederne har store problemer med hash, men det er ikke god latin at sige det højt, for så risikerer man, at kommunerne ikke vil bruge dem. Efterskolerne siger også, at der ikke er hashproblemer, men det er der altså mange steder, siger Søren Thide.

Plan B er et privat, socialpædagogisk projekt, der arbejder med util-

passede unge. Flere af dem ryger hash. Et signalement af en typisk ung i Plan B kunne lyde: dreng, 16 år, plettet straffeattest med nogle domme og/eller tiltalefrafald, familien er mere eller mindre i opløsning, og han ryger rigtig meget hash.

Søren Thide fortæller, at debutalderen er stærkt dalende. Det er ikke ualmindeligt, at 11-12-13 årige ryger hash forholdsvis ofte.

– Jeg kan blive stjernetosset, når en veluddannet akademiker med kæmpe overskud og god opvækst dukker op på skærmen og siger, at hash ikke skader. THC-indholdet i hash er i dag langt, langt stærkere end det var, da 68-generationen sad og hyggerøg, og hjernen er først udviklet, når man er i begyndelsen af 20’erne. Ingen er uenige i, at det er skadeligt at drikke en flaske vodka hver weekend som 11-årig, fordi leveren ikke er færdigudviklet. Når man ryger hash jævnligt fra 12 årsalderen, så sker der altså også noget med hjernen, påpeger projektlederen.

Brug for eksakt viden Hash er en væsentlig årsag til, at unge bliver aggressive og udadreagerende – både drengene og de meget voldelige piger. Og berigelseskriminalitet er en måde at skaffe penge til forbruget.

– Jeg er bange for, at vi er i gang med at skade mange unge med vores meget liberale og lemfældige holdning. De her unge kan ikke falde i søvn om aftenen, før de har fået en natfed. Om morgenen har de ingen penge, så de stjæler fra moren, så de kan købe en morgenfed på skolen. De er aggressive, indtil de får

røget igen. Og de kan ikke forstå, at de ikke må købe bajere hos købmanden, når de henne om hjørnet kan købe hash til 20 kroner grammet, siger Søren Thide.

Da socialminister Eva Kjer Hansen (V) for nylig besøgte Plan B sagde Søren Thide til hende, at der er brug for eksakt viden.

– Vi bad mindeligt om en undersøgelse, så vi kan få fastslået, om det er os, der løber med en halv vind, eller om problemet er så slemt, som vi fornemmer. Ministeren var meget interesseret i vores erfaringer.

Hun sad ikke blot og lyttede, men spurgte meget ind til emnerne.

Medarbejderne er afgørende Ifølge projektlederen får halvdelen af de unge på Plan B enten stoppet eller minimeret deres hashforbrug så meget, at de kan passe deres ting. Det tager to-tre år at komme så langt, og det kræver, at medarbejderne er meget sammen med den unge på tomandshånd. Det kan de være, fordi de i modsætning til opholdsstederne ikke skal forholde sig til husregler, madlavning og andre pligter.

– Plan B er måske det eneste projekt i landet, der arbejder helhedsorienteret og tværfagligt med både den unge selv og den unges familie på den måde, som Plan B gør, siger Søren Thide.

Hvis jeres resultater er så gode, hvorfor er der så ikke flere, der arbejder på den måde?

– Det er en svær organisation at få op at stå, så den fungerer. Det tager tid at samle det rigtige personale. Medarbejdernes indstilling og faglighed er alfa og omega, fastslår Søren Thide. ■

Gi’ LOS • 4-2005

7

N Y T

F R A

L O S

• Billederne på disse sider er fra den 3. samling i akkrediteringsnetværkene den 21.-22. november 2005

A

kkrediteringsmodellen er i fuld gang med at blive udviklet.

Første-udgaven af akkrediteringsstandarderne ventes at være klar i marts måned 2006. Fra 2006 – 2007 bliver akkrediterings-standarderne afprøvet på de steder, som har meldt sig som 1. bølgesteder.

De faglige netværk 89 medlemmer af LOS har fra marts til november deltaget i akkrediteringsprojektets faglige netværk. De faglige netværk har til opgave at udarbejde grundlaget for akkrediteringsmodellens forskellige standarder. Indsatsen og inddragelsen fra deltagerne i de faglige netværk har været overvældende og vidner om en stor interesse fra medlemmernes side. Medlemsdeltagelsen

8

Gi’ LOS • 4-2005

skal sikre, at akkrediteringsmodellen bliver et godt og anvendeligt værktøj til at dokumentere og udvikle den faglige kvalitet.

Kort om akkreditering i LOS LOS fik i januar 2005 en bevilling fra Socialministeriets Satspulje på 7,5 millioner til over en 3-årig periode at udvikle en akkrediteringsmodel. Akkrediteringsmodellen skal understøtte kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af sociale tilbud, i første omgang hos de sociale tilbud, der er medlem af LOS. Det er akkrediteringsprojektet målsætning, at de krav, der bliver stillet til kvalitetssikring og – udvikling på sigt kan videreudvikles til at gælde alle tilbud på det sociale område.

De faglige netværk har beskrevet ’bedste praksis’ indenfor områderne: • Organisation og ledelse • Brugerinddragelse • Ydelse • Eksterne samarbejdsparter • Effekt og evaluering Alle beskrivelserne af ’bedste praksis’ er blevet samlet i en artikelsamling, der kan findes på LOS hjemmeside. Herefter har arbejdsgrupperne beskrevet indikatorer, det vil sige de tegn og målinger, der kan bruges til at dokumentere at stedet lever op til akkrediteringsstandarderne og – ikke mindst – til stedets egen målsætning.

I løbet af processen har der været afholdt tre samlinger, hvor del-

FOTO: LARS LINDSKOV

Stor medlemsaktivitet omkring akkrediterings-projektet

N Y T

F R A

L O S

FOTOS: LARS LINDSKOV

tagerne har fremlagt deres arbejde for hinanden.

Udover det store arbejde som de faglige netværk har lavet, har det konsulentfirma, der er tilknyttet akkrediteringsprojektet, foretaget en række interviews med eksterne interessenter, herunder brugergrupper og samarbejdsparter, der interesserer sig for kvaliteten i de sociale tilbud. Deres perspektiver på kvalitet inddrages i udviklingen af de enkelte akkrediteringsstandarder.

Hvis du vil vide mere om projektet så kontakt projektleder Jan Alder eller udviklingskonsulent Stine Pedersen i sekretariatet på tlf. 70 23 34 00. ■

LOS søger eksterne assessorer I forbindelse med det igangværende akkrediteringsprojekt vil LOS få brug for et antal eksternt uddannede assessorer – der sammen med internt uddannede LOSassessorer skal gennemføre akkrediteringen hos et antal LOS-medlemmer fra 3. kvartal 2006.

Interesserede og uddannede assessorer med erfaring og kendskab til området er velkomne til at kontakte LOS for nærmere oplysninger.

Kontakt Akkrediteringssekretariatet v. Jan Adler på tlf. 7023 3400

Gi’ LOS • 4-2005

9

N Y T

F R A

L O S

Strukturreformen og mulighederne for de private tilbud – en fortsat offensiv strategi Dialogmøder 2006 om de udfordringer LOS og foreningens medlemmer står over for.

Program 09.30 Ankomst, kaffe og rundstykker 10.00 Velkomst v/ Lars Egede Andersen 10.15 Et overblik over den seneste udvikling og kommende udfordringer for de private tilbud, v/ Geert Jørgensen, med mulighed for spørgsmål og debat om udviklingen.

11.15 Pause 11.30 Hvad er LOS’s bestyrelses vision og strategi, v/ Lars Egede Andersen, efterfulgt af debat med, og mellem, deltagerne om hvilke initiativer LOS har iværksat – og skal iværksætte.

13.00 Frokost Dialogmøderne afholdes efter følgende tidsplan 24. januar 2006. Kolding 25. januar 2006. Viborg 26. januar 2006. Aabybro 07. februar 2006. Holbæk 08. februar 2006. Vordingborg 09. februar 2006. Hillerød Alle møder afholdes fra kl. 9.30-13.00 efterfulgt af frokost. Deltagelse er gratis. Invitation til dialogmøderne er udsendt til såvel medlemmer som ikke medlemmer.

Desuden ligger program, følgebrev og tilmeldingsblanket på www.los.dk.

• Fra dialogmøderækken i starten af 2004.

Etisk nævn er nu nedsat • Formand: Else Hammerich, stifter af Center for Konfliktløsning • Socialfagligt medlem: Tine Bryld, socialrådgiver DR m.m.

• Bestyrelsesrepræsentant: Frank Falentin Sørensen, Lundekollektivet • Medlemsrepræsentant: Peter Mikkelsen, Eskegården Der har været afholdt et forberedende møde omkring Etisk Nævn. Socialministeriet har afslået at udpege et medlem med henvisning til at man kan blive inddraget som ressortministerium i eventuelle klagesager. Der arbejdes på en række ændringer i retningslinjerne, der vil blive fremlagt til godkendelse på generalforsamlingen 2006.

Der vil blive udarbejdet en folder om nævnets arbejde, som udsendes til alle medlemmer og lægges op på hjemmesiden.

Det første egentlige møde i Etisk Nævn afholdes den 6. februar 2006. Henvendelser til Etisk Nævn sendes til sekretariatet eller til los@los.dk.

Listen over ledige pladser Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

10

Gi’ LOS • 4-2005

Medlemstal 395 106 6 27 534

Heraf med ledig plads(er) 89 17 2 3 111

Ledig plads i % 23 % 16 % 33 % 11 % 21 %

N Y T

Stigende brug af www.los.dk Top 10 over de mest besøgte sider i oktober 2005 Søg på medlemmer: 7.959 Velkommen: 6.622 Jobmarked: 5.592 Ledige pladser: 4.709 Opslagstavlen: 1.934 Jobsøger: 1.099 Medlems-siderne: 1.087 Om LOS: 610 Debat: 541 Nyhedsarkiv: 506 Brugen af LOS’ hjemmeside www.los.dk fortsætter med at stige. I oktober måned 2004 var der i alt 5.385 besøgende. I oktober 2005 er antallet af besøgende steget til 7.024 – en stigning på 30%.

Hjemmesiden besøges naturligt nok mest på hverdage (85%) og i dagtimerne mellem 8 og 17 (74%).

Nedenfor kan du se hvilke undersider, der er mest besøgt. Her kommer »Søg på medlemmer« ind på en klar førsteplads. Det fremgår af statistikken, at der er i oktober 2005 er lavet 4.709 søgninger på ledige pladser.

F R A

L O S

Kalender 2006 Januar 06.

10.

16.

16.

24.

25.

26.

Medarbejderseminar, Sekretariatet Skoleudvalgsmøde, Sekretariatet Børne- og ungeudvalgsmøde Møde arbejdsgruppe om magtanvendelse Dialogmøde, Sydlige Jylland/Fyn Dialogmøde, Midtjylland Dialogmøde, Nordjylland

Februar 06.

Møde i Etisk Nævn, Sekretariatet 07.

Dialogmøde, Vestsjælland 08.

Dialogmøde, Sydsjælland og Lolland-Falster 09.

Dialogmøde, Storkøbenhavn og Nordsjælland 21.

Børne- og ungeudvalgsmøde 23.

Følgegruppemøde, akkrediteringsprojektet 27.-28. Bestyrelsesmøde Marts 01.

Skoleudvalgsmøde, Hillerød 20.-21. Landsmøde og generalforsamling Vingstedcentret SE EN OPDATERET KALENDER PÅ WWW.LOS.DK

Hjemmesiden www.los.dk Så er LOS’ nye hjemmeside på plads. I dagene mellem den 16. og 18. december skifter LOS til den nye hjemmeside. Her får medlemmerne en lang række nye muligheder for dialog og indflydelse, og på sigt er der mulighed for at udvikle sekretariatets service overfor medlemmer og anbringende kommuner.

I første omgang bliver der blandt andet følgende muligheder: • Medlemmerne kan selv vælge password • Medlemmerne kan selv rette en lang række oplysninger om stedet • Der kan indsættes et billede i profilen • Der bliver en plads til stedets standardbeskrivelse • Udvidet individuel kalenderfunktion • Tilmelding til kurser og konferencer direkte på hjemmesiden • Man kan øjeblikkeligt se, hvem der er tilmeldt • Individuelle lukkede møderum for udvalg og arbejdsgrupper

• Hjemmesiden www.los.dk får nye funktioner i weekenden fra 16.-18. december.

Der vil blive lagt en vejledning om brug af de mange nye faciliteter op på hjemmesiden.

Gi’ LOS • 4-2005

11

N Y T

F R A

L O S

Ny lov skal tvinge kommunerne til at tage ansvar Socialminister Eva Kjer Hansen (V) har fremsat et nyt lovforslag, der skal sikre, at en borger ikke kommer i klemme mellem to kommuner, der ikke mener, de er forpligtede til at hjælpe Af Anna marie Carstens, jurist i LOS, amc@los.dk

S

ocialminister Eva Kjer Hansen (V) har fremsat et lovforslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Formålet med socialministerens forslag er at præcisere ansvarsfordelingen mellem kommunerne for på den måde at øge retssikkerheden for den enkelte borger.

Ifølge den sociale lovgivning er det udelukkende en enkelt kommune, der har handlepligten i forhold til borgeren. Derfor er det særdeles vigtigt, at lovgivningen tydeligt fastslår, hvor ansvaret skal placeres, hvis der opstår uenighed om handlepligten mellem to kommuner, så borgeren i rette tid kan få den hjælp, han eller hun har krav på.

Med lovændringen søger socialministeren at undgå, at modtagere af sociale tilbud ikke modtager den nødvendige hjælp fordi to kommuner ikke mener, de er forpligtede til at hjælpe. Efter den nye lovgivning vil borgeren altid kunne henvende sig til en kommune med visheden om, at myndighederne vil tage sig af borgerens henvendelse, samt at borgeren ved, hvilken kommune, der indtil en eventuel uenighed er afgjort skal tage sig af sagen.

Seneste folkeregisteradresse Er to kommuner uenige om, hvilken af dem, der er en persons opholdskommune skal den, som sidst har fungeret som opholdskommune tage ansvaret, indtil spørgsmålet er afklaret. Dette betyder, at borgeren ikke længere står uden hjælp pga. en diskussion, som dybest set udelukkende vedrører ansvarsfordelingen mellem to myndigheder. En uenighed som ikke bør komme borgeren til skade.

12

Gi’ LOS • 4-2005

Refusion Tidligere opholdskommuner kan pålægges at betale refusion, hvis de undlader at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, eller hvis de ubegrundet bringer nødvendige foranstaltninger til ophør. Dermed pålægges kommunerne et ansvar for at gribe ind rettidigt, samt til ikke at bringe en foranstaltning til ophør uden behørig begrundelse.

Kommunen kan dermed ikke længere uden konsekvenser ignorere et behov for hjælp eller hjemtage anbragte borgere udelukkende med en økonomisk begrundelse.

LOS kunne dog ønske, at der var et overordnet organ som overvågede kommunernes dispositioner indenfor kommunens grænser. Efter denne lovgivning kræver det at borgeren flytter mellem to kommuner, før der sker en undersøgelse af, om kommunen har overholdt sin forpligtelse. Man kan dog argumentere for, at man som borger altid har klagemuligheder (herunder de sociale nævn), hvis man føler sig uretmæssigt behandlet.

LOS bifalder lovforslaget, da det vil betyde en øget retssikkerhed for den enkelte borger. Lovændringen pålægger kommunerne et ansvar for at gribe ind med de nødvendige foranstaltninger samt ikke at hjemtage en borger fra f.eks. et opholdsted uden faglig grund. Herved sikres også opholdssteder og botilbud mod akutte hjemtagelser med udelukkende økonomisk begrundelse.

Denne form for hjemtagelse er meget skadende for både borgerens og det private tilbuds retsfølelse, da de oplever den negative effekt på beboeren. ■

N Y T

F R A

L O S

Nordiske konferencer i forbindelse med landsmøderne i Danmark, Norge og Sverige

D

e tre nordiske organisationer for private tilbud samarbejder i 2006 om at sætte fokus på hvad de private tilbud i norden kan tilbyde udsatte børn, unge og voksne.

På de respektive landsmøder i 2006 vil vi give vores landsmøde/ generalforsamling en nordisk profil under titlen »Udvikling og udsyn – Nordisk konference«. Programmet i Danmark den 20. marts er udarbejdet efter en skabelon, som også vil blive anvendt på landsmøderne i Norge og Sverige henholdsvis den 28. og 31. marts.

De fælles konferencer bliver annonceret samtidig i alle tre lande og er resultatet af et samarbejde mellem LOS og Organisasjonen Private Barneverntiltak (OPB) i Norge og Sveriges Behandlingshem (SB, tidligere RFE-HVB) i Sverige.

I forbindelse med arrangementerne vil vi i fællesskab vise, hvad det er de private tilbud står for på det sociale område med koordinerede pressemeddelelser og en fælles henvendelse til de tre landes regeringer og folketing.

De tre organisationer har blandt andet valgt at sætte fokus på: • mangfoldighed • udvikling • kvalitet • erfaringsudveksling • faglighed På www.los.dk kan du finde yderligere informationer om de tre landsmøder herunder programmer og tilmeldingsblanketter. ■

Foreløbigt program for LOS’s landsmøde den 20.-21. marts 2006

Udvikling og udsyn – nordisk konference DEN 20. MARTS 09.00-10.00 Ankomst og kaffe 10.00-10.15 Velkomst v/ Lars Egede Andersen, bestyrelsesformand i LOS 10.15-10.45 Hvordan ser verden ud for de private tilbud i Norge v/ Marianne Wahlstrøm, generalsekretær OPB 10.45-11.00 Pause 11.15-11.45 Hvordan ser verden ud for de private tilbud i Sverige v/Ralph Hansen, næstformand, RFE-HVB 11.45-12.15 Hvordan ser verden ud for de private tilbud i Danmark v/ Geert Jørgensen, direktør, LOS 12.15-13.15 Frokost 13.15-13.45 Hvad vil vi med de private tilbud v/ repræsentant for kommunerne 13.45-14.15 Hvad vil vi med de private tilbud v/ Socialminister Eva Kjer Hansen 14.15-15.00 Paneldebat Mellem oplægsholderne indbyrdes og med salen 15.00-15.30 Kaffepause 15.30-17.00 Workshops 10 faglige workshops efter eget valg 18.30-01.00 Festaften, Festmiddag Musik: Billy Cross and The Rebels Without Applaus DEN 21. MARTS 09.30-13.00 Udviklingsarbejde og nye netværk i LOS Introduktion til temaet v/ Lars Egede Andersen, bestyrelsesformand i LOS 09.30-10.00 LOS’ medlemsundersøgelse v/Henrik Kristensen, Erhvervspsykologerne 10.00-12.00 Gruppearbejde 12.00-13.00 Plenum, opsamling 13.00-13.45 Frokost 13.45-16.30 Generalforsamling 16.30

Afslutning Gi’ LOS • 4-2005

13

N Y T

F R A

L O S

Markant fald i anbringelse af Antallet af anbragte børn og unge faldt kun lidt i 2004, men tallene dækker over store forskelle når man ser på de forskellige aldersgrupper, anbringelsessteder og befolkningsudviklingen i øvrigt Af Geert Jørgensen, direktør i LOS, gj@los.dk

D

er har gennem længere tid været megen debat om udviklingen omkring indsatsen over for de udsatte børn og unge. Udmeldingerne har været, at nu skulle der satses på en tidlig indsats og en større grad af forebyggelse frem for anbringelse. Anbringelse af børn og unge har generelt stået for skud, med forskellige påstande om ineffektivitet og manglende evidens – i modsætning til andre højt profilerede og kraftigt markedsførte såkaldt ’evidensbaserede’ tilbud. Samtidig har der verseret anklager mod, i hvert fald nogen kommuner om, at der skete en kraftig og usaglig nedbringelse af antallet af anbragte børn og unge. Meldingerne har været meget forskellige fra forskellige kommuner og anbringelsestilbud, så det har været svært, at få dannet sig et klart billede af situationen. Jeg har derfor prøvet at se nærmere på tallene for at give mit bud på den seneste udvikling både i forhold til de enkelte aldersgrupper og de enkelte typer anbringelsessteder.

Der er en helt klar tendens til, at der for børn op til 10 år er tale om en klar nedgang i antallet af såvel forebyggende tilbud som anbringelser. Når det gælder anbringelsesprocenten, det vil sige den andel af alle børn, der anbringes, er nedgangen markant størst for børn mellem 0 og 4 år (se figur 4), men også når det gælder forebyggende foranstaltninger er nedgangen for denne aldersgruppe størst.

Når det gælder en sådan kvantitativ analyse skal man altid være forsigtig med at udlede kvalitative udsagn. Selv om samtlige tabeller fra Danmarks Statistik taler om en markant nedgang i indsatsen over for de mindre børn, er der en mulighed for at disse børn og unge i stedet har fået en indsats, der ikke figurerer i disse tabeller. En kendsgerning er det dog, at tallene er i overensstemmelse med den opfattelse, der har været gældende på anbringelsesområdet, at det især er de mindre børn, der ikke anbringes. Mere overraskende er det imidlertid, at denne tendens også gælder, når det drejer sig om forebyggende tilbud. Begge dele er

14

Gi’ LOS • 4-2005

i strid med såvel regeringens som kommunernes officielle politik.

Hvilke muligheder er der Tallene bør give anledning til bekymring og føre til en nærmere undersøgelse, af hvad, der egentlig sker omkring de truede og udsatte børn og unge i disse år.

På samme måde som de offentlige myndigheder, stat, amt og kommuner i stigende omfang efterspørger dokumentation af alle leverandører af social service, bør også kommunerne dokumentere, hvad det rent faktisk er for en indsats de leverer overfor landets udsatte børn og unge – og i øvrigt også over for de udsatte voksne. Jeg vil derfor opfordre til, at der iværksættes en sådan udredning, og at kommunerne på baggrund heraf tydeliggør overfor borgerne, hvad det er for en udvikling der er i gang, og i hvilken retning, man ønsker den fortsatte udvikling. Dette bliver en af de store opgaver for de nye kommuner efter kommunalreformen. Forhåbentlig bruger man de øgede faglige muligheder, som kommunalreformen giver kommunerne, til at styrke indsatsen til borgernes – her børnenes – bedste, frem for at sætte fokus på en øget økonomistyring uden hensyn til barnets bedste. Hvis man iagttager en helhedstænkning i forbindelse med opgaven, er det min overbevisning, at vi både kan tilgodese flere af de udsatte børn og unge og samtidig opkvalificere den hjælp de får.

I det følgende gennemgås de tal, der danner baggrund for indlægget.

Udviklingen i anbringelsestallet 14600 14400 14200 14000 13800 13600 13400 2000

2001

2002

2003

2004

• Figur 1. Udviklingen i anbringelsestallet 2000-2004

Siden 2002 er antallet af anbragte børn og unge, som det fremgår af figur 1, faldet med 289 fra 14.363 til 14.074 et fald på 2%. Når man ser på fordelingen in-

N Y T

F R A

L O S

se af mindre børn Mere overraskende er det imidlertid, at denne tendens også gælder, når det drejer sig om forebyggende tilbud den for de forskellige aldersgrupper i figur 2, fremgår det, at der især er sket et fald i antallet af anbringelser for de mindre børn op til 9 år, mens tallet for de større børn fra 10 år og op er nogenlunde uændret. For de over 18-årige er der tale om en stigning på 59 fra 1.439 til 1.498, en stigning på 4%.

Hele stigningen for denne aldersgruppe ligger i øvrigt på de over 20-årige, der er steget fra 109 i 2000 til 310 i 2004 og skyldes sandsynligvis, at forhøjelsen af aldersgrænsen for efterværn er begyndt at slå igennem. Om det så er i tilstrækkelig grad er en anden sag.

At afdække det, er en helt selvstændig opgave, der ligger uden for rammerne af denne lille analyse.

400000 350000 0-4 år 300000

5-9 år

250000

15-17 år

10-14 år 18+ år

200000 150000 2000

2001

2002

2003

2004

• Figur 3. Befolkningsudviklingen 2000-2004

Som der fremgår af figur 3 er der netop i disse år et fald i antallet af såvel 0-4-årige som 5-9-årige. Hvorimod der er tale om en stigning for de øvrige aldersgrupper.

5000 4000 0-4 år 3000

5-9 år

2000

15-17 år

10-14 år 18+ år

1000 0 2000

2001

2002

2003

2004

• Figur 2. Udviklingen i anbringelsestallet for forskellige aldersgrupper 2000-2004

Befolkningsudviklingen Udviklingen i anbringelsestallet er naturligvis interessant ikke alene for anbringelsesstederne, men også for planlæggerne. Men hvis man vurdere udviklingen i kommunernes holdning og adfærd i forhold til det at anbringe børn og unge, er man nødt til også at se på den demografiske udvikling. Det er jo ikke udtryk for en holdningsændring i kommunerne, hvis anbringelse af 0-4-årige falder med 15% hvis der samtidig sker et tilsvarende fald i befolkningstallet for denne aldersgruppe.

Udviklingen i anbringelsesprocenten for de forskellige aldersgrupper 130 125 120 115 110 105 100 95 90 85 80

0-4 år 5-9 år 10-14 år 15-17 år 18+ år I alt

2000

2001

2002

2003

2004

• Figur 4. År 2000 = index 100

Når man således sammenholder befolkningstallet med antallet af anbragte i de forskellige aldersgrupper bliver det meget tydeligt, at der bortset fra de over 18årige er tale om et markant fald i de sidste par år for alle de øvrige aldersgrupper – og størst for de 0-4-årige.

I tabel 4 er anbringelsesprocenterne for de enkelte aldersgrupper i år 2000 sat til index 100, og figur 4 viser helt tydeligt den retning udviklingen har taget. u

Gi’ LOS • 4-2005

15

N Y T

F R A

L O S

Udviklingen inden for de forskellige anbringelsestilbud 120 110

0 - 4-årige

Udviklingen på døgninstitutionerne viser også et meget stort fald i antallet af mindre børn, ligesom tallene peger på, at snakken om overbelægninger på nogle af de amtslige unge-institutioner har noget på sig. Her er i hvert fald tale om en stigning på ca. 15%.

5 - 9-årige 600

15 - 17-årige

500

18+ -årige

400

80 2004

Kostskole m.v.

Eget værelse

100

Familieplejeområdet, der traditionelt står stærkt i forhold til mindre børn – specielt de helt små mellem 0 og 4 år, har her oplevet en nedgang, der til gengæld er opvejet af en stigning i antallet af især de 10-14-årige.

Samme stigningstakst ses for de over 18-årige, men her er tale om et meget mindre antal personer.

+

18

20

16

14

0

12

• Figur 5. Udviklingen i aldersgrupper i familiepleje. Index år 2000 = 100

8

2003

10

2002

Døgninstitution

200

6

2001

Opholdssted

300

4

2000

Familiepleje

2

90

10 - 14-årige

0

100

• Figur 8. Fordeling af de enkelte årgange på anbringelsessted i 2001 600 500 Familiepleje Opholdssted Døgninstitution Kostskole m.v.

Eget værelse

400 300 200 100

200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

0 - 4-årige 5 - 9-årige

10 - 14-årige

+ 20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0

• Figur 9. Fordeling af de enkelte årgange på anbringelsessted i 2004

15 - 17-årige 18+ -årige

2000

2001

2002

2003

2004

• Figur 6. Udviklingen i aldersgrupper på opholdssteder.

Index år 2000 = 100

På opholdsstederne er der sket en stabilisering af andelen af 10-14-årige, og en lille stigning af de 15-17-årige.

Den store stigning i de over 18-årige er tilsyneladende vendt i 2003, men det er endnu for tidligt at sige, om det er permanent.

I figur 8 og 9 har jeg prøvet at vise en ’aldersprofil’ på de forskellige hovedanbringelsesområder. Den stigende dominans af unge på opholdsstederne i perioden er tydelig, men også døgninstitutionerne har en øget profil af unge, kurven er blevet stejlere, da andelen af mindre børn samtidig er faldet. For kostskoler m.v. er det primært de 16-17-åriges andel, der betinger faldet.

Udviklingen i forebyggende foranstaltninger 16000 14000 12000

8000

120 0 - 4-årige

110

5 - 9-årige

100 90 80

2000 0

60 2000

2001

2002

2003

2004

• Figur 7. Udviklingen i aldersgrupper på døgninstitutioner. Index år 2000 = 100

Gi’ LOS • 4-2005

4000

15 - 17-årige 18+ -årige

Første gang forebyggelse

6000

10 - 14-årige

70

16

Forebyggelse pr.

31.12.

10000

130

2001

2002

2003

2004

• Figur 10. Udviklingen i forebyggende foranstaltninger 2001-2004

Som det fremgår af figur 10 er der trods en fortsat stigning i det samlede antal forebyggende foranstaltninger

F R A

L O S

ARKIVFOTO

N Y T

et fald i iværksættelsen af nye forebyggende foranstaltninger. Dette er i modstrid med den gældende opfattelse, at kommunerne i stigende grad undlader at anbringe og i stedet tilbyder forebyggende foranstaltninger.

En forklaring herpå kunne være, at der iværksættes foranstaltninger eller tilbud, der finansieres på anden måde, og således ikke kommer med i tallene fra Danmarks Statistik. Dette burde gøres til genstand for en nærmere undersøgelse.

Udviklingen i tilbud til børn og unge, der modtager et tilbud for første gang I det følgende ser jeg på nytilgangen til foranstaltning, såvel anbringelses som forebyggelse. Blandt andet for at se, om det store fald i antallet af anbragte mindre børn de seneste år modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af mindre børn,, der i stedet tilbydes forebyggende foranstaltning.

kant fald i antallet af førstegangsanbringelser for 1517-årige i perioden og et fald for de øvrige aldersgrupper. Til gengæld er der en stigning i antallet af forebyggende foranstaltninger for de 15-17-årige, en mindre stigning for de 12-14-årige og et fald for de øvrige aldersgrupper. Det vil sige, at der for de mindste børn er tale om både et fald i anbringelse og forebyggelse.

Efterfølgende har jeg prøvet at beskrive udviklingen ved at indregne udviklingen i befolkningen, således at det bliver muligt at beskrive udviklingen for den faktiske andel af en årgang, der får et anbringelses- eller forebyggende tilbud.

120 110

0-3 år

100

4-6 år

7-11 år

90

1000 900

80

800 700 600

70

0-3 år 4-6 år

12-14 år 15-17 år

15-17 år

60 2001

7-11 år

500 400 300 200

12-14 år

2002

2003

2004

• Figur 13. Udviklingen i førstegangsanbringelser 20012004. Index år 2001 = 100%

100 0 2001

2002

2003

120

2004

• Figur 11. Udviklingen i førstegangsanbringelser 20012004

110 0-3 år 4-6 år

100

7-11 år 90

2500

12-14 år 15-17 år

80

2000 0-3 år 4-6 år

1500

7-11 år

1000

12-14 år 15-17 år

500 0 2001

2002

2003

2004

• Figur 12. Udviklingen i førstegangs forebyggende foranstaltning 2001-2004

Som det fremgår af figur 11 og 12 er der et meget mar-

70 2001

2002

2003

2004

• Figur 14. Udviklingen i førstegangs forebyggende foranstaltninger 2001-2004. Index år 2001 = 100

Når man ser på figur 13 og 14 bliver det tydeligt, at faldet i førstegangsanbringelser i det store og hele følges ad for de forskellige aldersgrupper. Derimod er det meget tydeligt, at der med henblik på forebyggende foranstaltninger kun er tale om et fald for børn og unge, der endnu ikke er kommet i puberteten. ■

Gi’ LOS • 4-2005

17

S TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

Gi’Los sætter fokus på LOS-Standardbeskrivelsen I 2004 vedtog generalforsamlingen en hensigtserklæring om, at alle medlemmer burde have lavet en standardbeskrivelse inden udgangen af 2005. Efterfølgende er akkrediteringsprojektet blevet iværksat, og der er fra flere sider rejst spørgsmål om, hvad det vil betyde for standardbeskrivelsen, og hvordan man skal forholde sig i den anledning

Af Geert Jørgensen, direktør i LOS

N

år projektet med akkreditering er afsluttet vil det med stor sikkerhed betyde, at eksisterende standardbeskrivelser eller ydelseskataloger skal opdateres. Men præcis på hvilke punkter kan først afklares, når hele akkrediteringsordningen er færdig.

Det er derfor på nuværende tidspunkt umuligt at sige, hvordan dokumentationen til en akkreditering

• Vejledningen til standardbeskrivelsen kan findes på LOS’ hjemmeside.

18

Gi’ LOS • 4-2005

konkret ser ud. Jeg kan imidlertid sige, at vi i LOS opfatter udarbejdelse af standardbeskrivelsen som et indledende skridt på vejen til akkreditering. Både standardbeskrivelse og akkreditering har udviklet sig løbende, og det vil det også gøre fremover. Det er derfor ikke ’spildt arbejde’ at lave en standardbeskrivelse på nuværende tidspunkt – tværtimod. Ved at udarbejde en standardbeskrivelse kommer stederne tættere på at kunne beskrive og dokumentere deres pædagogiske arbejde. Noget af det, der netop er essentielt i den kommende akkrediteringsordning.

Som nævnt er standardbeskrivelsen tidligere blevet justeret, og LOS gør sig i forbindelse med akkrediteringsprojektet overvejelser om hvilke yderligere justeringer, der vil være relevante. Se mere herom i Frank Falentin Sørensens artikel på side 23.

Som sagt mener LOS fortsat, at det vil være givende for et medlem at udarbejde en standardbeskrivelse. Vi udbyder derfor i samarbejde med Knud Erik Pedersen to to-dages kurser med coaching til at gøre arbejdet med standardbeskrivelsen færdigt. Kurserne vil blive afholdt

både øst og vest for Storebælt. Se mere herom på side 25. ■

Sidste nyt På bestyrelsesmødet den 24.11. har bestyrelsen drøftet spørgsmålet om formuleringen af vedtagelsen på generalforsamlingen 2004 og akkrediteringens konsekvenser på den videre udvikling af standardbeskrivelsen. Bestyrelsen nåede frem til, at såvel oprettelsen af Etisk Nævn som hele akkrediteringsprojektet betyder, at hele LOS’ kvalitetsudvikling har taget en ny retning.

Bestyrelsen bakker fortsat op omkring at medlemmerne skal udarbejde en standardbeskrivelse. Standardbeskrivelsen er en vigtig forudsætning for en efterfølgende akkreditering. Bestyrelsen er af den opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at den foreliggende standardbeskrivelse først skal gennemgå en revision, når akkrediteringsgrundlaget er udarbejdet.

Bestyrelsen bakkede dog op om, at medlemmerne indskrev deres værdigrundlag i deres nuværende standardbeskrivelser. Endelig besluttede bestyrelsen at udarbejde en ny hensigtserklæring til forelæggelse på generalforsamlingen til marts.

L TAANNDDSA R S MDØBDE S EKRIVELSEN Det er udviklende og lærerigt for personale og leder på et opholdssted at beskrive deres pædagogik, og hvad de står for, når de laver standardbeskrivelser.

Det fortæller to ledere, der har været igennem processen, og som løbende justerer på beskrivelserne. De to ledere er dog uenige om, hvor meget brugerne skal inddrages i processen

Lærerigt at beskrive sig selv Af Johan Rasmussen, journalist

E

n standardbeskrivelse af et socialpædagogisk opholdssted bliver aldrig helt færdig. Alle opholdsteder udvikler sig med tiden, og derfor skal en standardbeskrivelse også justeres en gang i mellem.

Standardbeskrivelsen er et levende dokument, der afspejler det liv og

de tanker, som lederen og personalet har om stedet.

Derfor er selve processen med at udvikle og skrive standardbeskrivelsen af et opholdssted gavnlig og lærerig for lederen og personalet.

Det fortæller to ledere, som har udarbejdet standardbeskrivelser med deres personale. »Ved at medarbejderne er med til

at lave standardbeskrivelsen får de et medejerskab af stedet, og det er positivt, at de er med til at præge deres arbejdsplads,« siger Liselotte Juul Buch, der er leder af opholdsstedet Birkehuset i Jyderup.

Standardbeskrivelsen for et opholdssted er bygget skematisk op, og mange af punkterne er forholdsvis nemme at udfylde. Liselotte u

Gi’ LOS • 4-2005

FOTO: NILS ROSENVOLD

• Standardbeskrivelsen for Karise Ungdomshus tog ca. fire måneder at lave, fortæller stedets leder Arne Rasmussen.

19

S TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

„

t Juul Buch skrev

Beskrivelse af

Opholdsstedets

navn:

Adresse: Kommune, amt fax Telefon, mobil, e E-mail, hjemmesid Organisationsfo

flere af dem selv, men hun har fået personalet til at være med til at beskrive opholdsstedets pædagogik. »Alle medarbejdere skrev om vores hverdag kronologisk fra morgen til aften. Om hvordan dagen forløb i detaljer, og på den måde fik vi beskrevet vores socialpædagogik. Medarbejderne beskrev f.eks., at vi aldrig tager en konflikt op ved morgenmaden,« fortæller Liselotte Juul Buch.

Derefter blev beskrivelserne lagt på et bord i mellem medarbejderne til et møde, og der blev læst op for at sammenligne og finde ligheder og forskelle. Til sidst tog en medarbejder alle beskrivelserne og holdt dem op imod hinanden og lavede en endelig sammenskrivning.

Liselotte Juul Buch havde udvalgt den medarbejder, der var bedst til at skrive og gav hende god tid til at lave en god beskrivelse af stedets hverdag og pædagogik. Efter at personalet igen havde godkendt beskrivelserne, blev de fremlagt for de unge brugere. »Vi spurgte dem, om de kunne genkenelon de stedet, og det Standardskab gav flere sjove reaktioner. De kunne f.eks. ikke forstå vi kaldte køkkenet for fællesrummet. At de unge blev hørt i forbindelse med standardbeskrivelsen gav dem en særlig fælleskabsfølelse, og de blev mere bevidste om, at det var deres hjem. De begyndte f.eks. at bede andre mennesker om at ringe på,

d til børn agogiske tilbu det socialpæd : opholdsstedet

1. Basis-data

rm

ktperson Leder, evt. konta

myndighed, Godkendende Antal pladser Aldersgruppe

Det er en sund proces at beskrive sit område. Og standardbeskrivelsen har stor værdi – den kan bruges over for eksterne samarbejdspartnere, sagsbehandlere og over for nye kolleger

evt. kontaktper

og unge på

son

10

20

Gi’ LOS • 4-2005

„

inden de gik ind,« siger Liselotte Juul Buch.

De unge i Karise Ungdomshus blev ikke involveret, da standardbeskrivelsen her blev udarbejdet. »Beboerne er med i den daglige proces i huset, men de har ikke indflydelse på de pædagogiske rammer. Vi har nogle pædagogiske grundholdninger og metoder, vi har succes med, og de er ikke til diskussion,« siger leder Arne Rasmussen, om processen med at udarbejde en standardbeskrivelse.

Arne Rasmussen mener, det var en stor hjælp, at Karise Ungdomshus i forvejen havde lavet en omfattende beskrivelse både opholdssted og skole og også en brochure, de unge kan se, inden de begynder på stedet.

Standardbeskrivelsen for Karise Ungdomshus tog ca. fire måneder at lave. Arne Rasmussen prioriterede at der blev sat ressourcer er til, at procedurerne for ungdomshuset blev snakket ordentligt igennem på personalemøder osv. »Det er vigtigt at hele personalet er samlet, så vi kan snakke om, hvordan vi gør tingene i praksis.

For at kunne bruge standardbeskrivelsen, er det en forudsætning, at der er en sammenhæng mellem hverdagen, og det som står på skrift. Det er også derfor, at standardbeskrivelsen løbende skal opdateres, så der ikke opstår misinformation,« siger Arne Rasmussen.

Lederen i Karise Ungdomshus stod for det meste af det skriftli-

ge arbejde. Da personalegruppen til sidst havde været igennem hele udviklingsprocessen og alt materialet var færdigt, låste Arne Rasmussen sig inde på sit kontor i en weekend, og fik de endelige ord skrevet til hele standardbeskrivelsen. »Det er en sund proces at beskrive sit område. Og standardbeskrivelsen har stor værdi – den kan bruges over for eksterne samarbejdspartnere, sagsbehandlere og over for nye kolleger. Og så er det et fælles skelet for vores arbejdsplads,« siger Arne Rasmussen.

Birkehuset bruger i dag standardbeskrivelsen for stedet, når de skal ansætte nyt personale. »De nye medarbejdere skal læse den igennem, og så kan de se om, de har lyst til at være med. De skal acceptere at ville arbejde med den pædagogik, som vi har beskrevet.

På lang sigt kan de godt være med til at ændre vores procedurer, men fra starten skal de acceptere, hvad vi har besluttet,« siger Liselotte Juul Buch.

Standardbeskrivelsen for Birkehuset er heller ikke endelig færdig.

Enkelte punkter står stadig åbne, og skal udvikles hen ad vejen. »Vi skal f.eks. have overvejet om, man kan være på prøve i Birkehuset, det står der ikke noget om i Standardbeskrivelsen endnu.

Og så vil vi også gerne gøre noget ved punktet familiesamarbejdet. Vi har løbende standardbeskrivelsen oppe, og på den måde udvikler den sig,« siger Liselotte Juul Buch. ■

Målgruppe(r) (jf.

Vejledningen,

side 7)

Antal medarbejd ere Opholdstakst:

L TAANNDDSA R S MDØBDE S EKRIVELSEN Skolegang (inter

n/ekstern)

Evt. lukkedøgn

:

Den store guide til standardbeskrivelser

Kort beskrivelse af de fysiske ramm er, placering, omgi velser, transportf Er institutionen orhold eventuelt indde lt i afdelinger/grup (Hvis der er væse per ? Hvilke ? ntlige forskelle mellem afdelinger hver). udformes særsk ilt beskrivelse

2. Afgrænsnin

g af tilbudet og

dets må

lgruppe Efter aftale med og godkendelse af (navn) Amts (navn) op til (anta kommune modt l) børn/unge i alder ager opholdsste en (...-...) år. det Godkendelsen omfatter børn og unge, der kan udvis (Her angives numr e følgende probl e fra vejledning emstillinger: ens 13 målgruppe præciserende tekst, -kate se side 7). gorier, evt. med Skolegang foreg år primæ Varigheden af

rt i: intern/ekste rn ordning. opholdet: fra min. (...) mdr./år til max. (...)

mdr./år. n er: (..,..) meda rbejdere til (…) beboere.

Særlige faglig e kompetencer hos medarbejd (Angiv relevante erne: uddannelser, efteru færdighedsomr ddannelser, speci åder, m.v.) aler, erfaringsPersonalenorme ringe

og

3. Indledning

LOS-standardbeskrivelsen er i dag blevet et vigtigt arbejdsredskab for mange medlemssteder, men mange har endnu ikke fået dem lavet. Vi bringer derfor her den ultimative guide til at udarbejde standardbeskrivelsen. Selv om arbejdet er udført er der også råd for, hvordan den løbende forbedres og fornys Af Knud Erik Pedersen, psykologisk konsulent, solknud@mail.tele.dk 1. Ledelsen må gå i spidsen · Ledelsen må gå i spidsen for projektet, prioritere indsatsen og sikre tid og rammer til forløbet. · Det indebærer, at ledelsen klargør formålet – hvorfor skal vi have en standardbeskrivelse?

– beslutter, hvem der skal deltage. Skal det være alle typer medarbejdere eller kun de pædagogiske? Skal vikarer og deltidsansatte, bestyrelsen, brugerne/eleverne/de anbragte børn og unge også være med. · Lederen skal lægge en plan for forløbet. Han skal lave et oplæg til at starte med, hvor i han redegør for deadline, tidsplan, mødeledelse, skriftlig referent, sammenskrivning af bidrag, hvordan bidrag kommer ud til høring og diskussion, opfølgning.

2. Brug jeres skriftlige materiale · Tag udgangspunkt i det eksisterende skriftlige materiale på stedet og skabelonen til LOSstandardbeskrivelsen med den tilhørende vejledning. · Tag afsæt i foreliggende beskrivelser af tilbudet: den oprindelige ansøgning til amtet, den seneste godkendelsesskrivelse, folder, teksten på hjemmesiden m.v. · Teksterne gennemgås nøje, justeres og overføres til standard-

beskrivelsens skabelon. Det betyder, at teksten skal brydes om og ordnes efter de ’kasser’ eller kategorier, vejledningen til standardbeskrivelsen har fastlagt.

Stedets tilbud skal altså ’genfortælles’ efter en ny struktur med nye kapitler og overskrifter. Det kan kræve tid og kræfter. · Der skal helst være en skriveglad redaktør eller to på opgaven. · Den redigerede tekst, indført i Standardbeskrivelsens ramme, er et godt udgangspunkt for at inddrage personalegruppen i de videre drøftelser.

3. Personalet skal inddrages · Inddrag personalet og senere evt. også de anbragte i arbejdet med standardbeskrivelsen. Det er afgørende for om de, som faktisk praktiserer pædagogikken, ’går med på’ projektet og får medejerskab til det. · En givtig model kan være: · Bed alle medarbejdere om at forberede et indlæg til en personaledag om: »Hvad er for dig en typisk god hverdag her på stedet«?

Helst skriftligt. · Medarbejderne præsenterer fortællingerne for hinanden. · En af medarbejderne samler de forskellige bidrag ind og redigerer indlæggene sammen til en fælles fortælling om tilbudets socialpædagogiske hverdagsliv. Her kan man bruge standardbeskrivelsens

vejledende stikord. En sådan opstart kræver en klar prioritering af den kostbare mødetid, men den kan give en vigtig saltvandsindsprøjtning til at komme i gang med en fælles proces. · Skriftlige indlæg er lettest og mest håndterbare for redaktøren, men de knap så ’skrift-stærke’ kan give deres bud i mundtlig form, og derefter føres til referat.

Den redigerede fælles tekst uddeles til høring og kommentering blandt personalet. · Nogle steder høres også de anbragte – afhængigt af alder, målgruppe og stedets kultur.

Opholdsstedets

socialpædagog

ik

Beskriv med egne ord, hvad en god opholdssted indeb typisk hverdag (“liv og læring”) ærer: på Jeres (Se vejledninge ns checkliste, Indle dning side 9, angå ende temaer for indholdet)

4. Ledelsen tager ansvaret for afslutningen · Ledelsen eller ’skriverkarlen’, må efterfølgende påtage sig et styringsansvar for at få færdiggjort arbejdet med standardbeskrivelsen. · Der må udarbejdes en standardbeskrivelse for hver type af tilbud – målgruppe, skole, opholdssted, botilbud o.a. · Nogle har med udbytte taget kronologisk fat: Standardbeskrivelsens skabelon og vejledning er taget op fra en ende af. Vejledningens mange ’pinde’ kan guide processen hele vejen igennem. · Effektive drøftelser skal holdes fokuserede. Det sker bedst gennem med et oplæg som fælles grundlag. Diskussionerne skal holde den svære balance mellem at være strukturerede og fleksible. Grundlæggende skal man holde sig til sagen og være konstruktiv. · Kommentarer skal indsamles og redigeres. u

Gi’ LOS • 4-2005

21

11

for

Underskrift:

S TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

· Den redigerede tekst skal i flere omgange ud til høring med mulighed for at kommentere. Den foreløbige tekst skal typisk op på personalemøder 2-4 gange i forløbet, før produktet er færdigt. · Målgruppe-betegnelserne, som er fælles klassifikationer for alle LOS-tilbud, har det for mange voldt knuder at forlige sig med.

Det er svært at skulle kalde sine ’brugere’ noget andet, end man plejer, og de fælles betegnelser lyder fremmedartede. Nogle vil måske protestere mod målgruppebetegnelserne, men man må acceptere, at LOS har besluttet sig

Efterskrift

for en ordnet fælles liste til klassificering af de forskellige typer tilbud. Og noget skal barnet jo hedde! Man kan så udbygge med tilnavne og mere specifikke træk for målgruppebetegnelserne.

5. LOS-standardbeskrivelsen skal være en ’varedeklaration’ · Stedet skal til enhver tid kunne stå inde for den lovede indsats.

Det betyder, at der må være en ansvarlighed omkring revision af standardbeskrivelsens indhold.

F.eks. kan målgrupperne ændre sig over tid. Procedurer ved visitation, inddragelse af forældre

Hvorfor skal jeg lave LOS-standardbeskrivelsen?

Vejledningen til og rammen for standardbeskrivelsen er udarbejdet efter af LOS. Først var målet, at formulere en ramme for kvalitetsmål og –standar opgaven blev afgrænset d til at udforme en model for de oplysninger, som opholdsstederne mener er væsentlige, når deres kerneyd elser skal synliggø for kommunale socialfor valtninger, tilsynsførende amt og ikke mindst bebo deres familier. Når kerneyd elserne er foldet ud, delt og drøftet med andre, k efterfølgende sættes fokus på de områder, hvor der ønskes en kvalitetssikrin Mht. opholdsstedernes kerneyd elser må der skelnes mellem der indebærer forskellige væsensforskelli (lov)grundlag og mål for anbringelserne: 1. Opholdssteder for mindreå rige (under 18 årige) børn og unge, må derfor fra opholdssteder for voksne.

De må have hver deres standard beskrivelse 2. Akutte anbringelser/udre dningsopgaver udgør en kategori for sig.

Egentlige socialpædagogisk e forløb kan først begynde , når den lovpligtige ud (§ 38 i Lov om Social Service) er foretaget og konkluderet som social handle den kommunale forvaltni ng (Serviceloven § 53).

Det betyder, at der skelnes mellem:

og dagsplanens tidsrum m.m. kan også ændre sig. · Det er vigtigt, at alle medarbejdere kan stå inde for standardbeskrivelsen som dækkende for stedets praksis. Derfor bør standardbeskrivelsen jævnligt tages op til fælles gennemgang i personalet. · Bestyrelse, tilsynsførende og andre centrale interessenter bør være ajour med den seneste udgave af LOS-standardbeskrivelsen. · Den færdige standardbeskrivelse kan illustreres med fotos og lægges ud i ’det offentlige rum’ på hjemmesiden. ■

Hvorfor har jeg ikke gjort det endnu?

· LOS har på de sidste to generalforsamlinger beslut- · Amtet har ønsket en anden standardiseret form tet, at alle sociale tilbud i LOS´ regi skal have en LOS-standardbeskrivelse ved udgangen af 2005. på den skriftlige præsen· Lov om social service bestemmer, at der skal udartation f.eks. kaldet ydelbejdes standarder for de sociale tilbud. Også EU er seskatalog eller servicedepå vej med krav om standarder. klaration. Og der er ikke · Mange amter accepterer fuldt ud LOS-standardberåd til ’dobbeltarbejde’. skrivelsen som basismateriale dels i forhold til den · I en travl og turbulent årlige godkendelsesaftale og dels som det sociale tilhverdag prioriterer mange buds profil over for kommuner og andre bestillere. det absolut nødvendige og · Stedet gennemgår en proces, hvor de grundlæggenuopsættelige først, og bl.a. de pædagogiske og etiske principper bliver vendt og beskrivelsesarbejdet uddelt i hele personalet. Centrale procedurer, værdier, skydes igen og igen. ’Brandslukning’ kommer i førnormer og regelsæt bliver ’støvet af’ og genopfrisket. ste række.

Gevinsten er en fælles faglig kurs. · Det skriftlige er ’op ad bakke’ for en del steder, som · Standardbeskrivelsen er god til at introducere nye er mere vant til en mundtlig formidling. medarbejdere til stedets pædagogik. · Perspektivet for arbejdet med LOS-standardbeskri· Beskrivelsen er med til, at eksterne parter kan fastvelsen er blevet uklart. Hvad er det nu lige, det skal holde tilbudet på ’at gøre det, de siger, de gør’. gøre godt for og bruges til? · Standardbeskrivelsen kan tjene til fortsat udvikling · Det opleves som uoverskueligt, overvældende og for af tilbudet gennem opfølgning på prioriterede indressourcekrævende at skulle gennemføre de diskussatsområder. sioner og ’skrive-øvelser’, der ligger i LOS-standard· En løbende revision af standardbeskrivelsen kan beskrivelsen. sikre, at eksterne parter får ajourførte oplysninger · Nogle steder er man kørt fast – der er gået ’knuder’ i om tilbudet. processen, som man ikke bare har · LOS-standardbeskrivelsen kan gøres let tilkunnet løse. Og nu er det svært ivelse af det børn standardbeskr oldssteder for Vejledning til e tilbud på oph gængelig for alle interesserede via nettet. at mønstre energi til at forsøge at gisk ago æd ialp soc og unge Der kan henvises til net-udgaven ved forepiske liv i ’den gamle traver’ med spørgsler om tilbudets indhold, pris osv. standardbeskrivelsen en gang · Med LOS-standardbeskrivelsen har tilbudet til! deling Målgruppeind taget et vigtigt skridt mod akkreditering. de indsats og de ggøre den samle formål at synli skrivelse har til ssenter. i LOS’ standardbe der til sine intere overskuelighed virksomhed udby , systematik og kerneydelser, en bes entydighed tilstræ skal der at medens Det betyder, gogiske forhold, aget. på de direkte pæda oplysningerne. dning lagt vægt tiltag ikke er inddr vejle lings e udvik denn i og Der er nnelsesaspekter og udda organisatoriske

22

Gi’ LOS • 4-2005

agogiske for det socialpæd ing er afgørende tvurdering. ruppeafgrænsn kvalitets-/effek Entydighed i målg urcetildeling og , metoder, resso gorier: forløbs målsætning målgruppe-kate foreslås følgende Der skal derfor ringsmæssige e og/eller indlæ le, adfærdsmæssig Psykiske, socia rgssvigtede 1.

Herunder omso alt begavede). problemer. eligheder hos norm traumer. (specifikke vansk ulykker, tab og efter nde tilsta krise og midlertidige relser. og kontaktforstyr Tilknytningse 2. udadreagerend rstyrrelser uden gs- og kontaktfo ik, 2a. Tilknytnin rline-problemat impulsadfærd. ktafvisende, borde orstyrrelser, konta (personlighedsf r, m.m.) spiseforstyrrelse rende r med udadreage relse rstyr gs- og kontaktfo 2b. Tilknytnin nembrud, impulsadfærd. de” med impulsgen for e/”tidligt skade nelle i surrogat ( karakterafvigend Evt. voldskrimi ematik, m.v.). borderline-probl rkes særskilt ling, § 49.2, bemæ varetægtsfængs e rbejd sama ære e, der kan indeb lidelser/tilstand Særlige psykiske em.

3 , autisme, ke hjælpesyst gen depression med det psykiatris schizofreni, endo nde: tilsta ke .v.) kotis

L TAANNDDSA R S MDØBDE S EKRIVELSEN

men for standardbeskrive lsen er udarbejdet efter aftale med formulere en ramme for kvalitetsmål og –standar der, men til at udforme en model for de oplysninger, som r væsentlige, når deres kerneyd elser skal synliggøres. Over valtninger, tilsynsførende amt og ikke mindst beboere og ydelserne er foldet ud, delt og drøftet med andre, kan der s på de områder, hvor der ønskes en kvalitetssikring.

rneydelser må der skelnes mellem væsensforskellig e typer, (lov)grundlag og mål for anbringelserne:

dreårige (under 18 årige) børn og unge, må derfor adskilles oksne. De må have hver deres standardbeskrivelse.

edningsopgaver udgør en

kategori for sig.

ke forløb kan først begynde , når den lovpligtige udrednin g ice) er foretaget og konklud eret som social handlepl an i g (Serviceloven § 53). mellem:

Standardbeskrivelsen i praksis

14

FOTO: NILS ROSENVOLD

Frank Falentin Sørensen er leder af den selvejende institution Lundekollektivet i Vejby og er samtidig bestyrelsesmedlem i LOS. Her skriver han om sine erfaringer med at udarbejde en LOS-standardbeskrivelse og sammenligner det med at lave et ydelseskatalog fra Frederiksborg Amt

• Frank Fallentin Sørensen, leder af Lundekollektivet, beskriver sine erfaringer med standardbeskrivelsen.

Af Frank Falentin Sørensen

E

fter at have arbejdet med såvel standardbeskrivelse (LOS) og ydelseskatalog (Frederiksborg Amt) i nævnte rækkefølge må jeg konkludere, at Lundekollektivets ydelseskatalog blev bedre end vores LOSstandardbeskrivelse. En grund til dette er nok, at vi til Frederiksborg Amts ydelseskataloget brugte en del stof fra Standardbeskrivelsen og byggede videre på det. Man kan sige, at ydelsesbeskrivelsen på en måde bliver en 2.revideret udgave af standardbeskrivelsen. Det er noget af forklaringen, men ikke hele forklaringen.

Det skal for en god ordens skyld her siges, at det var den nyansatte tilsynsførende fra Frederiksborg Amt, der tilbød os at arbejde med vores ydelseskatalog på baggrund af vores standardbeskrivelse. Dette takkede vi i Lundekollektivet ja til. Tilblivelsen har fundet sted ved fælles drøftelser på møder og over mail, hvor Amtets forslag har været sendt til os, og vi har så kommenteret og tilføjet/fjernet. Dette har fungeret rigtig godt. Det skal dog siges, at nogle punkter har vi helt selv stået for f.eks. ’Værdigrundlag /livssyn’.

Jeg har gennemgået råmaterialet el. vejledningerne med henblik på at finde styrker og svagheder ved dem hver i sær og har fundet frem til følgende:

Fysisk Det første indtryk man får, når man sidder med dem begge i hånden er, at ydelseskataloget virker spinklere og derfor nok mindre omfattende end standardbeskrivelsen. Faktuelt består ydelseskataloget af u

Gi’ LOS • 4-2005

23

S TA N D A R D B E S K R I V E L S E N

4. Det socialpæd A. Henvisning

agogiske forløb

og før-kontakt

og sagsbehandler miliært netværk, de 4 eleven, forældre/fa ns checkliste om inddragelse af Se vejledninge (Speciel vægt på før visitationen. ssionelt netværk bet). evt. andet profe forlø i fase e er for denn specifikke tema 1) 2)

t 4 A4 sider hvorimod

3) 4)

standardbeskrivelsen består af 12 A4 sider + efterskrift og litteraturliste, i alt 16 sider.

Går man ind i indholdet og ser på sider med punkter, der skal/kan udfyldes har standardbeskrivelsen 4 sider og ydelseskataloget har stadig også 4 sider. Dette skyldes bl.a., at vejledning til punkterne i ydelseskataloget står ved/under det enkelte punkt og ikke som ved standardbeskrivelsen er et særligt afsnit efter siderne med punkter.

Af punkter der skal tages stilling til, er der i standardbeskrivelsen ud over ’Basis-data’ 3 hovedgrupper med i alt 28 underpunkter. I ydelseskataloget er der ud over ’Indledning’ (svarende til ’Basis-data’) 12 hovedgrupper med i alt 35 underpunkter.

Førstehåndsindtrykket holder således ikke, idet det jo kan konstateres, at ydelseskataloget er mere omfattende end standardbeskrivelsen.

B. Visitation

med kursiv ved/under punktet ofte med angivelse af eksempler på, hvad punktet kunne indeholde. Vi finder denne form let og overskuelig og nok også med de nævnte eksempler noget mindre kompliceret at gå til end standardbeskrivelsens vejledning.

og sagsbehandler miliært netværk, checkliste for eleven, forældre/fa inddragelse af vejledningen som (Speciel vægt på i visitationen. Brug ssionelt netværk bet). forlø i evt. andet profe fase e temaer for denn de 3 specifikke 1)

2)

3)

C. Indslusning

og sagsbehandler miliært netværk, for eleven, forældre/fa vejledningen som checkliste inddragelse af Brug (Speciel vægt på i indslusningen. ssionelt netværk bet). forlø i evt. andet profe e fase temaer for denn de 5 specifikke 1)

2)

3)

4)

5)

At arbejde med Hvordan er det så at arbejde med vejledningerne til henholdsvis standardbeskrivelsen og ydelseskataloget.

I Lundekollektivet finder vi det noget tungt med standardbeskrivelsens vejledning, der for en stor og uddybende del er placeret i et afsnit for sig. Det virker lidt klodset at skulle blade frem og tilbage.

På den anden side er vejledningen meget omfattende. Dette er ment som en hjælp og er det nok også i mange tilfælde, men det kan også virke lidt tungt og nok også virke modsat hensigten.

I ydelseskataloget er vejledningen til det enkelte punkt indskrevet

24

Gi’ LOS • 4-2005

12

Indhold Udover de mere overordnede overvejelser i forhold til de to ’beskrivelsesværktøjer’, er der nogle styrker og svagheder ved dem indholdsmæssigt, som her foreløbigt kan summeres i følgende: I vejledningen til ydelseskataloget lægges der op til, at man accepterer én af to typer Amts-visitationer. Dette er ærgerligt, idet det ikke siger noget om det enkelte steds procedure vedr. dette. Vi mener, at vejledningen burde suppleres med forslag til beskrivelse af visitations procedure på det enkelte sted.

Under punktet ’Målgruppe’ i ydelseskataloget mangler der en kategorisering som den i standardbeskrivelsen. Amtet medtog den uden videre i vor ydelseskatalog med henvisning til LOS´s målgruppe.

I ydelseskataloget er der en hovedgruppe, der handler om »Værdigrundlag/livssyn«. Denne hovedgruppe mangler i standardbeskrivelsen. Den kan måske argumenteres ind under »Opholdsstedets socialpædagogik«, men da ydelseskataloget indeholder et lignende punkt, holder den ikke rigtig. I Lundekollektivet oplevede vi i hvert fald, at det var en rigtig god og relevant ting at tage stilling til i forbindelse med en beskrivelse af os selv. Altså

en stor mangel i standardbeskrivelsen.

Konklusion Som jeg skrev indledningsvist, kan jeg bedre lide Lundekollektivets ydelseskatalog end vores standardbeskrivelse. Grunden til dette er nok, at ydelseskataloget er ’2. udgaven’ af standardbeskrivelsen og dermed nok lidt mere gennemarbejdet. Under arbejdet med ydelseskataloget konstaterede jeg dog også, at der i Ydelseskataloget er nogle vigtige punkter, som mangler i standardbeskrivelsen. Her tænker jeg især på punktet vedr. værdier.

Denne konstatering fik mig til mere systematisk at sammenligne de to ’beskrivelsesredskaber’ og det har betydet, at vi i LOS er gået i gang med at kigge på, om der er behov for revidering af standardbeskrivelsen.

Det er indlysende, at det enkelte steds beskrivelse af sig selv, som både standardbeskrivelse og ydelseskatalog jo er, på sigt må tilpasses den form, som Akkrediteringsvejledningen får. Dette bør dog efter min bedste overbevisning ikke afholde nogle fra at gå i gang med standardbeskrivelse eller ydelseskatalog eller anden struktureret beskrivelse at sit sted.

Argumenterne er klare. Det skal gøres under alle omstændigheder.

Og som jeg har erfaret, 2. revidering er lettere end første gennemskrivning og bliver tilmed bedre. ■

L TAANNDDSA R S MDØBDE S EKRIVELSEN

Færdigt arbejde!

Workshops med coaching til afslutning af LOS-standardbeskrivelsen tilbydes i april-maj 2006 Ved journalist Else Marie Andersen og psykolog Knud Erik Pedersen Mange opholdssteder og botilbud er gået i stå undervejs i arbejdet med standardbeskrivelsen.

Vi tilbyder et forløb, hvor der gives støtte og hjælp (coaching) til at gøre arbejdet færdigt.

Både til arbejdsprocessen i medarbejdergruppen til det sproglige og til det faglige indhold.

Formål: At få støtte til at gøre LOS-standardbe skrivelsen færdig.

Begrundelse: Det er besluttet, at alle medlemmer af LOS skal have en standardbeskrivelse.

Akkreditering forudsætter en færdig standardbeskrivelse.

Tilsynsmyndigheden stiller krav om en systematisk beskrivelse af de sociale tilbud.

Forløbet indeholder: 1) Opholdsstedets/botilbudets foreløbige materiale (oplæg, udkast, præsentationsmateriale, godkendelses-skrivelse, ydelseskatalog o.l.) fremsende s pr. e-mail til kursuslederne. Materialet gennemgås i forhold til skabelonen for standardbeskrivelsen, og der indhentes evt. supplerende oplysninger.

2) På første kursusdag giver kursuslederne feedback på det foreløbige materiale, og der udveksles erfaringer mellem kursusdeltagere (gode ideer til proces og indhold). Hver deltager hjælpes til at få klargjort, hvor man er nået til i udarbejdelsen af standardbeskrivelsen, hvilke barrierer der er, og hvad der endnu mangler.

Der løses op for evt. blokeringer i skriveprocessen gennem øvelser og teknikker.

Deltagerne tager hjem med en køreplan for det resterende arbejde.

3) Hjemme arbejder opholdsstedet/botilbudet videre på Standardbeskrivelsen med støtte i den individuelle køreplan.

Produktet fremsendes elektronisk til kursuslede r 1 uge forud for anden kursusdag.

4) Opfølgende kursusdag efter 5 uger. På anden kursusdag gives sparring på arbejdsprocessen og på produktets sprog og indhold.

Deltagerne giver hinanden feedback.

Der lægges en individuel plan for de sidste justeringer af Standardbeskrivelsen.

Deltagerantallet vil være min. 6 og max. 8 opholdssteder/botilbud med 1-2 deltagere pr. sted.

Workshopformen betyder, at deltagerne skiftes til at være i fokus og til at reflektere over andres arbejde. Kursuslederne styrer processen, giver faglige input og hjælp efter behov.

Der udbydes 2 workshop-forløb: 1. Workshopforløb afholdes onsdagene den 26. april og den 31. maj 2006.

2. Workshopforløb afholdes mandagene den 8. maj den 12. juni.

Kursusudgift: 8.600 kr. pr. deltager (inkl. frokost på de 2 kursusdage).

Tilmelding til LOS-sekretariatet senest 1. februar 2006.

Opfølgning: Efter kurset kan kursusleder kontaktes for supplerende støtte og evt. revision af det færdige produkt, LOS-standardbeskrivelsen.

Der indgås konkret aftale ang. omfang, tidsforbrug og pris. ■

Gi’ LOS • 4-2005

25

DEBAT

Tvangsbortadoption af b Af May Olofsson, overlæge ved Familieambulatoriet ved Hvidovre hospital og Rigshospitalet

T

om Behnkes forslag om tvangsbortadoption fra fødslen af børn født af misbrugere rummer mange positive aspekter. Forståelse for, at de børn har en svær start i livet og har brug for ekstra omsorg, forståelse for, at hvis børnene ikke får den ekstra omsorg, bliver de en ny generation af sociale tabere med samme elendige liv som deres forældre og en indsigt i, at der på nuværende tidspunkt ikke bliver gjort tilstrækkeligt for disse børn i dagens Danmark. Det er godt, at der nu bliver sat fokus på disse børns behov. Det er godt at få en seriøs debat om, hvordan vi bedst kan sikre børnene et rimeligt liv, og det er godt, at der er politisk vilje til at gøre noget.

Men det er et meget komplekst problemfelt, som kræver en grundig og nuanceret belysning, før man kan træffe beslutninger om, hvordan det kan løses. Børnenes ’ve og vel’ sikres ikke ved ’blot’ at fjerne dem fra fødslen for tid og evighed fra deres ’umulige’ forældre.

FLERE UNDERSØGELSER har vist, at alle mennesker har behov for at kende deres ’rødder’, at bortadopterede børn senere i deres liv bruger mange kræfter på at finde ud af, hvor de kommer fra. Derfor skal man tilstræbe, så vidt overhovedet muligt, at alle børn får mulighed for at kende deres forældre og så vidt muligt have kontakt med dem. Men samtidig ved man, at alle børn har brug for kærlighed og omsorg, tryghed, og stabilitet i de-

26

Gi’ LOS • 4-2005

res liv for at kunne udvikle sig normalt og komme til at fungere normalt både som børn og som voksne.

Vi ved også, at det er i de allerførste år i et menneskes liv, at personligheden dannes, og at vilkårene i de første leveår dermed har stor betydning for, hvordan det enkelte menneske vil klare sig videre i livet. Vi ved også, at børn af misbrugere er særlig sarte og sårbare børn, og at trygge og stabile rammer ikke kan skabes i et misbrugsmiljø.

HVAD VED vi om livsvilkårene for børn født af mødre med misbrugsproblemer? Vi ved, at mange af børnene fødes med alvorlige skader og sygdomme, som for eksempel misdannelser, hjerneskade, lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, abstinenser, leverbetændelse, hiv m.m. Mange af børnene er hospitalsindlagte i mange uger eller måneder efter fødslen til behandling for disse ting, blandt andet til behandling for abstinenser ved hjælp af nedtrapning med opiumsdråber. I den periode har børnene det dårligt. De er meget urolige, sitrende og grædende, har besvær med at spise og sove, har vejrtrækningsbesvær, er vanskelige at trøste og vanskelige at etablere øjenkontakt og kropskontakt med. I den periode, hvor de er indlagte, har de behov for at have en mor eller far stabilt hos sig hele døgnet.

Men ofte har disse børns mor og far det selv så dårligt, at de ikke er i stand til at være hos deres barn i hospitalet, og når de endelig er der, er de rastløse, påvirkede eller abstinente, og er ikke i stand til at yde barnet den nødvendige kontakt og omsorg. Det betyder så, at barnet er overladt til udelukkende

at blive passet af det vagthavende personale i børneafdelingen og dermed af mange forskellige personer døgnet igennem. Barnet får således ikke mulighed for at knytte sig til nogen bestemt.

NÅR BØRNENE er færdigbehandlet på hospitalet og skal udskrives, er de som regel fortsat præget af den svære start. De er små og sarte børn, som er irritable og urolige og har svært ved at spise og sove og indgå i kontakt. De er grædende og svære at trøste, og de er tilbage i udvikling. De har i langt højere grad end andre børn behov for rolige, trygge og stabile omgivelser og kontakt med en eller to kærlige, stabile og kompetente ’forældre’ for at komme i trivsel og udvikling.

Det er en meget krævende og meget vanskelig opgave at få et barn med denne start i livet i god trivsel og udvikling. Det kræver kompetence og empati samt professionel vejledning og støtte. Barnet vil oftest være et sart og skrøbeligt barn med særlige behov gennem meget lang tid, og det vil være nødvendigt, at der er mindst én og samme voksne omsorgsperson hjemme hos barnet på døgnbasis. Børnene tåler som regel ikke at komme i daginstitution før tidligst ved 3 årsalderen.

En mor og en far med misbrugsproblemer og svage ressourcer, såvel fysisk som psykisk og socialt, vil på ingen måde kunne yde barnet den nødvendige kontakt, stimulation og omsorg.

Hvis barnet ikke helt fra starten får den nødvendige omsorg og stimulation, vil barnet blive alvorlig fejludviklet. Barnet vil aldrig komme til at fungere normalt, hverken som barn eller som voksen. Yder-

L AE N D BD A TS M Ø D E

af børn af misbrugere mere ved man, at risikoen for alvorligt omsorgssvigt og mishandling samt seksuelle overgreb er tilstede i misbrugsmiljøet.

Det er derfor overmåde vigtigt, at barnet helt fra fødslen får en plejefamilie, som allerede under barnets hospitalsindlæggelse kan være medindlagt sammen med barnet.

Plejefamilien skal helt fra starten ydes råd og vejledning vedrørende barnets behandling og særlige behov.

ARKIVFOTO

JEG MENER ikke, at det er hensigtsmæssigt, at plejefamilien fra starten skal være adoptivfamilie, men de skal på forhånd være indstillet på at kunne have barnet hos sig for altid. Da barnet som nævnt efter udskrivning fra hospitalet fortsat er et behandlingskrævende barn med behov for, at mindst en

af ’forældrene’ er hjemmegående, er det vigtigt, at ’forældrene’ lønnes, så længe barnet har særlige behov. Det er ligeledes uhyre vigtigt, at ’forældrene’ får kvalificeret supervision til opgaven med barnet.

Disse ting vil ikke være muligt, hvis der er tale om adoption i traditionel forstand. En adoption fra fødslen vil tillige betyde, at barnets kontakt med sine ’rødder’ helt afskæres.

I NORGE har man løst disse vanskelige problemstillinger på en for barnet god og hensigtsmæssig måde. Her placeres barnet i en plejefamilie med supervision helt fra fødslen, og hvis forældrene ikke senest 2 år efter barnets fødsel har vist en radikal bedring i deres tilstand og situation og i deres kontakt med barnet, kan plejeforhol-

• Det koster millioner af kroner at forsøge at behandle et handicappet og omsorgssvigtet barn.

det ændres til et adoptionsforhold uden forældrenes samtykke. Denne model sikrer, at barnet både får trygge og stabile opvækstvilkår, og at barnet kan have kontakt med sine biologiske forældre. I Norge har de yderligere den mulighed at tvangsindlægge den gravide misbruger til behandling med det formål at forebygge medfødte skader på det ventede barn. Måske skulle vi også indføre denne mulighed i Danmark i og med, at det er under graviditeten, at børnene udsættes for den største fare for at miste liv og førlighed.

EN TVANGSBORTADOPTION helt fra fødslen, som foreslået af Tom Behnke fra det konservative folkeparti, vil, udover de ovenfor nævnte ulemper, indebære en risiko for, at gravide misbrugere ikke tør henvende sig til læge og jordemoder i graviditeten af frygt for at blive frataget deres barn. Det vil få den konsekvens for børnene, at de vil være endnu dårligere ved fødslen med risiko for et endnu større handicap, end hvis moderen blev behandlet og fik hjælp og støtte under graviditeten.

DET SKAL her understreges, at det allervigtigste for børnenes prognose er, at deres mødre behandles fra den tidlige graviditet, og at der fra den tidlige graviditet og i det videre forløb er et tæt samarbejde mellem hospitalet og socialforvaltningens familieafsnit. Alle skader på børnene, både dem, der opstår før og efter fødslen, kan forbygges ved tidlig og tværfaglig indsats.

Det viser blandt andet erfaringerne fra Familieambulatoriet ved Hvidovre hospital og Rigshospitalet. u

Gi’ LOS • 3-2005 4-2005

27

DEBAT

t Men det er helt nødvendigt,

at det er børnenes behov, – og ikke forældrenes behov – , der er i centrum. Som praksis desværre ofte er i dagens Danmark, så er det forældrenes rettigheder, – og ikke børnenes rettigheder – , der er styrende for handleplanerne. Det er stærkt påkrævet, at der helt fra fødslen skabes trygge og stabile plejefamilieforhold for disse børn, hvis børnene skal have en chance for en normal udvikling og et normalt liv og ikke skal udvikle sig til en ny generation af sociale tabere som misbrugere og kriminelle.

S A M F U N D S Ø KO N O M I S K ER de her omtalte børn utrolig dyre børn. Det koster millioner af kroner at forsøge at behandle et handicappet og omsorgssvigtet barn. Men da disse børn som udgangspunkt har et normalt udviklingspotentiale og således ville være blevet helt normale og velfungerende børn og voksne, hvis ikke de i fosterlivet var blevet udsat for alkohol, stoffer og andre skadelige faktorer, er det muligt at forebygge samtlige skader på børnenes udvikling ved tidlig indsats.

Samfundsøkonomisk er der rigtig mange penge at spare foruden de menneskelige omkostninger, der altid følger med et skadet barn. Det er tillige et etisk problem, at der i vores velfærdssamfund fødes børn med livslangt handicap, når disse børns handicap kunne være forhindret.

Derfor hilses forslaget om at gøre en radikal indsats for børn af misbrugere særdeles velkomment. Forslaget om, hvordan det skal gøres, skal blot tilpasses den viden, som vi har i dag, om børns udvikling og behov. ■ Indsendt den 8.11.2005

28

Gi’ LOS • 4-2005

Hvad kan vi lære af begivenhederne i Frankrig?

Af Ahmet Demir. Cand. Pæd. & Familieterapeut. Leder af Blæksprutten

D

en to uger lange konfrontation i Frankrig mellem politiet og etniske unge med anden baggrund end fransk fortsætter. Begivenhederne har fået de franske politikere – selv præsidenten – til at bruge medierne for at sende et budskab til de unge. Jeg er sikker på, at mange almindelige samfundsborgere og politikere rundt om i verden stiller spørgsmål om, hvad det egentlig handler om. Der kan være mange forklaringer på det. På baggrund af min mange års socialpædagogiske erfaringer med sociale og kulturelle marginaliserede familier og unge, anser jeg det for et enormt alvorligt problem – både i Frankrig og andre europæiske lande. Faresignalerne viser sig periodevis også her i landet, fx i sidste uge i Rosenhøj ved Århus. Det ser heldigvis ud til, at der lige nu er ro igen. Det er på tide, at alle, der har med ungdomsgrupper at gøre samt forældrene og ikke mindst politikerne seriøst forholder sig til, hvad vi i fællesskab

kan gøre for, at vi ikke kommer til at opleve voldsomme sammenstød som i Frankrig. For at bevare de demokratiske værdier i samfundet er det nødvendigt, at følgende helt banale forhold er til stede for at føle sig som en del af samfundet: VORES SPROGBRUG; dvs. måden vi debatterer eksempelvis integration i medierne. Dette kan nogle gange virke meget provokerende og skabe alvorlige konfrontationer. Det er ikke sådan, at vi ikke frit skal kunne debattere etniske minoriteters integration – det skal blot gøres i en ordentlig tone. Især de marginaliserede grupper er på baggrund af deres personlige, familiemæssige og tilhørsforhold til samfundet konstant frustrerede, og vores nedladende sprogbrug overfor disse grupper kan give anledning til konflikter som i Frankrig.

PÅ ET meget tidligt tidspunkt skal vi i dialog med forældrene; en del af dem har selv bedt om viden og oplysning om, hvordan de kan være med til at påvirke deres børn til at blive en del af samfundet. Her tæn-

DEBAT

ker jeg på en forældreuddannelse, der oplyser om børn og unges udvikling, forventningerne til børnene og forventninger til forældrene om at opkvalificere deres børn til en fremtid i et samfund, der er markant anderledes end oprindelseslandet.

NOGET ANDET væsentligt er en tæt kontakt til og samarbejde med erhvervslivet, så der åbnes muligheder for at de unge kan komme ud af isolationen og blive gode eksempler overfor både deres søskende og omgangskreds på at det kan lade sig gøre.

alle parter; de marginaliserede etniske grupper, staten, kommunerne og ikke mindst politikerne. For at minimere konfrontationer både nu og på længere sigt skal der arbejdes målrettet. Der skal udarbejdes meningsfulde strategier – og der skal handles. Metoden til at komme i kontakt med grupperne er kendskab til deres måde at forholde sig til verden på. En direkte og konstruktiv dialog er blandt andet et af midlerne til at bevare et demokratisk samfund og minimere konfrontationer. ■ Indsendt den 8.11.2005

TIL SIDST vil jeg understrege endnu engang, at det kræver vilje hos

ARKIVFOTO

I SAMARBEJDE med forældrene skal vi stille krav om, at de, der er i stand til det, skal motivere børnene til at tilegne sig sproglige kundskaber og til at få en uddannelse, der frigør dem fra udelukkende at kunne få job i servicebranchen, som de primært får beskæftigelse i i dag. Det handler om at forvente at forældrene er interesseret i samfundet, og at de skal se det som en investering, som både de, deres børn og samfundet kan få gavn af.

DET ER ikke nok med smukke ord; det kræver, at der bygges bro mellem grupperne og samfundet. Nogle kommuner har positive erfaringer med dette; kompetente og professionelle personer i arbejdsmarkedscentrene – bl.a.

Jobexpres i Højstrup kommune – formår at motivere en del af disse unge til at komme i arbejde.

Gi’ LOS • 4-2005

29

Det Social-Faglige Netværk Tilbyder:

Kursus om “Livshistorie bøger” på Femø d.-2-3-4 maj 2006.

Og på Hotel Tornøe i Kerteminde d. 12-13-14-juni 2006.

Kurset er for fagfolk, der arbejder inden for anbringelsesområdet.

Pris, kr. 3.950,00 på Tornøes, og kr.3.500,00 på Femø incl. overnatning i enkeltværelse, samt fortæring.

Deltagere: max. 16 personer, Deadline for tilmelding, d. 28-2-06 på Femø og d. 28-4-06 på Tornøes Underviser: Socialkonsulent Søren T. Hansen.

Yderligere information henvendelse til Søren T. Hansen 28920306.

Eller Peter Steen Jensen 26291070 Det Social - Faglige Netværk består af fagpersoner, psykolog, pædagog, socialrådgiver, med mange års erfaring indenfor anbringelsesområdet.

Livshistoriebøger – et pædagogisk værktøj og kommunikationsredskab Tid til fordybelse på den græske ø Leros Et kursus i udarbejdelse af livshistoriebøger som et pædagogisk værktøj i arbejdet med mennesker med tidlige brud og svigt i deres relationer.

Desuden bruges en dag på de psykisk syge /udviklingshæmmedes historie og nuværende livssituation på Leros v. Socialpædagog Annet Poulsen. Studiebesøg på The Mental Hospital.

Tid og sted: Den 15.09 til den 22.09 2006 Antal deltagere max 12 Pris: kr.7800 incl. Flyrejse, kursusafgift, ophold på hotelpension og morgenmad.

Kursusprogram og yderligere oplysninger fås på hjemmeside: www. ingridstroem.dk , eller tlf.nr. 48390607 el. 21844140 Sidste frist for tilmelding og betaling den 31.03 2006 Tilmelding: Skriftligt eller på ingridstroem@hotmail.com

30

Gi’ LOS • 4-2005

Victoria Centret Privathospital Helhedsorienteret behandling af anoreksi Vi tilbyder forskellige former for undervisning med bl.a. disse emner: · Hvordan kost, ernæring og supplerende tilskud kan ændre tankegang og adfærd. · Hvordan man med forståelse af den psykologiske baggrund – her arbejder vi ud fra Enneagrammets forståelsesmodel – kan intervenere i tide. · Hvordan den sociale arv spiller ind i udviklingen af en spiseforstyrrelse. · Hvilke myter, der er forbundet med spiseforstyrrelser. · Hvordan oplevelser kan blive til udløsende faktorer. · Hvilke advarselstegn og adfærd, der afslører disposition for spiseforstyrrelser. · Hvilke fysiske skader kan opstå.

· Hvordan vi på Victoria Centret arbejder med klienterne. · Hvordan du kan gøre en forskel!

Se vores hjemmeside for mere information www.victoriacentret.dk eller ring tlf. 70 23 88 83

Handleplaner og Beskrivelser

Afprøvede og brugbare metoder til at lave handleplaner som reelt tager afsæt i brugeren, og giver andre indsigt i, hvad det er I laver.

Stress

Det speeder dig op i dag, ødelægger dit humør i morgen og æder din hjerne om nogle år.

Workshops/rådgivning for højaktive mennesker.

Massage og Psykiatri

Omsorg og stressreduktion. Vi har tilbud til medarbejdere og brugere.

Kontakt

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 4-2005

31

Narkotika problemer?

Vi kan hjælpe!

Dancheck kan konstatere om der er euforiserende stoffer tilstede.

Vi kan undersøge såvel indendørs som udendørs arealer med vore hunde, samtidig kan vi med en biokemisk test påvise om der har været eller er stoffer tilstede.

Et kontinuerligt tjek pr. måned koster kr. 450,- + moms Vi kører ud både fra Jylland og Sjælland.

Dancheck Grusgravvej 3 6500 Vojens Tlf 6130 1523 Fax 6530 1522 info@dancheck.dk www.dancheck.dk

CBS-CONSULTING

Cherie Sørensen tlf. 26 93 00 94 Pædagog og psykoterapeut

PSYKOTERAPI

voksne – unge – par – familier – børn

svigt • overgreb • stress • angst • depression • sorg • krise • ensomhed • mindreværd • jalousi • seksuelle problemer • kommunikation

SUPERVISION & COACHING

faglige – etiske – moralske dilemmaer personlig og fagpersonlig udvikling

Jeg har personlig erfaring og viden om, hvilke betingelser der arbejdes under på opholdssteder.

TERAPI • COACING • SUPERVISION Dækker nord, midt og østjylland Mail: cherie@webspeed.dk RING 26 93 00 94

LYSTERAPI – en god løsning mod vintertræthed og vinterdepressioner!

En række institutioner, væresteder, psykiatriske behandlingssteder m. fl. har med succes inddraget lysterapi i dagligdagen og i deres behandling af visse beboere.

Uddrag fra en tilbagemelding fra en leder af et psykiatrisk behandlingssted: ”Som leder af et behandlingssted for unge/voksne med alvorlige psykiatriske lidelser begyndte vi for godt 3 år siden at give lysterapi om morgenen fra ca september til marts til én bestemt patient, som tydeligvis led slemt af vinterdepression. Det virkede så godt, at han helt kunne undgå extra antidepressiv medicin i vinterperioden og nu på 4. år klarer sig fint gennem vinteren uden medicinregulering.

I 2004 anbragte vi som eksperiment en Medi-Light loftlampe over det bord, som 6 patienter og deres personale spiser morgenmad ved. Depressioner eller ej – alle fik simpelthen den extra lyspåvirkning hver morgen i hele vinterhalvåret. Der var lidt brok i begyndelsen over det uvante lyshav, men det blev såmænd hurtigt en vane, som ingen tænkte nærmere over. Vi har som effekt kunnet konstatere, at samtlige patienter – og personalet – kom igennem vinteren uden symptomer på vinterdepression og derfor uden behov for medikamentel antidepressiv behandling. Dette afviger markant fra tidligere år. Men man kan altså samtidig konstatere, at personalet stortrives og faktisk ikke har haft sygedage – hverken i vinterhalvåret eller den efterfølgende sommer. At undgå sygefravær er bestemt ikke normalt. Det ser simpelthen ud til, at der er opstået et trivselsløft, som også ser ud til at have styrket immunforsvaret generelt.”

(Lederen er indforstået med at blive kontaktet, og hendes navn og tlf.nr. kan oplyses ved henvendelse til Medi-Light Lysterapi.)

Se mere på www.medi-light.dk eller ring til 40 33 01 18 Medi-Light® Lysterapi • medi-light@mail.dk

32

Gi’ LOS • 4-2005

Det Social-Faglige Netværk Arbejder I med behandlingsplaner? Ressourcebeskrivelser?

Faglige evalueringer?

Det stigende krav til opkvalificering af arbejdet med døgnanbragte børn og unge, har medført et stigende krav til skriftlig dokumentation, også for opholdsstederne: Anbringelsesstedet og dets arbejdsmetoder, behandlingsplaner for den enkelte anbragte, evaluering af arbejdet og samarbejdet - er nogle af hovedpunkterne. Det er ikke længere nok at udføre et godt stykke arbejde i praksis.

Det Social-Faglige Netværk tilbyder konsulentstøtte til dette arbejde - det kunne være afholdelse af temadage, deltagelse i behandlingsmøder/personalemøder, støtte til udarbejdelse af materialer til den skriftlige dokumentation, o.l.

Hør nærmere hos: psykolog Peter Steen Jensen 26891070, eller socialkonsulent Søren T. Hansen 28920306.

Det Social - Faglige Netværk består af fagpersoner, psykolog, pædagog, socialrådgiver, med mange års erfaring indenfor anbringelsesområdet.

Totalløsninger inden for narkotikatestning Pilgrim Medical / Security ApS Overfladetest, sved-, spyt- og urinprøvetest Hovedgaden 39 • 3310 Ølsted Tlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32 e-mail: pilgrim@email.dk Se vores hjemmeside: www.drugtest.dk

Gi’ LOS • 4-2005

33

SVINNINGE VED HOLBÆK Enghaven KNT. ................................2.995.000 UDB. ..............................150.000 BRT. ....................17.185 NT. ................13.673 LANDVILLA – Spændende landvilla godkendt til opholdssted i naturskønne

omgivelser nær Holbæk. Denne charmerende ejd. er ideel til opholdssted, den pladskrævende familie, hjemmeerhverv. Ejendommen er gennem de senere år totalt ombygget og moderniseret. Beboelsen omfatter i dag 5 lejligheder med et samlet areal på 407 m2 bestående af en charmerende hovedbygning samt 2 nyere udbygninger. Til ejendommen hører 2.193 m2 flot og velanlagt grund, dejlig solgård og flere gode terrasser. Denne unikke ejendom er beliggende i landlige omgivelser uden nære naboer og med udsigt til SAG: 8421JN åbne marker. Skal absolut opleves.

Pool-sommerhus på Sjælland med plads til 10-12 personer udlejes.

Vintertilbud: pr. uge kr. 5000, incl.

Bolig m2..............407 Stuer/Vær ............3/7

Etager ......................1 Byggeår ....1875/2001

Grund m2 ........2193 Kælder m2 ..........NEJ

slutrengøring, excl. el.

DanBolig Holbæk VESTERLUNDS EJD.KONTOR A/S · STATSAUT. EJD.MÆGLERE & VALUARER, MDE AHLGADE 24 • 4300 HOLBÆK RING: 5944 1112 - FAX 5944 0400

Tlf. 59961581, fj@mator.dk

HOLBAEK.DANBOLIG.DK

Følg strømmen bliv el-kunde hos OK Ring og få et godt tilbud Vi er altid klar med et godt tilbud på el, fyringsolie, smøreolie, diesel, træpiller, træbriketter eller pejsebrænde.

Tlf.: 70 10 20 33 • www.ok.dk

34

Gi’ LOS • 4-2005

������������������������������������������� ���������������������������������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������������������������������� �������������������������������������������������������������������������������������������� ������������������������������������������������������������������������

�������������� �������������������������������������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������������������������� ��������������������������������������������������������������������������������������������������� �������������������������������������������������������������������������������������������������� ������������������ � �������������������������������������������� � �

�������� ������� �������� �������������������� �������������� ���������������������������������� ���������������������������������������������������������������������������������

������������������ �������������� ����������������������������������� ������������������������������������������������������������������������

Gi’ LOS • 4-2005

35

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

36

Gi’ LOS • 4-2005

me

Minibusser til lille kørekort sælges VW Bus 70, 10-92, med træk Km 385.000 synet 06-05 Pris uden afgift kr. 35.000,

VW Bus 70, 01-94. med træk Km 278.000 synet 05.05

dle LOSms rab

Webdesign og præsentationsmateriale

at

• Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted?

Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Pris uden afgift Kr. 60.000,

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

Tlf. 59961581 fj@mator.dk

ph7 • kommunikation

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris.

I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profilering, mv.

I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design.

Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper.

Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Gi’ LOS • 4-2005

37

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år.

Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

Har I Bocart som aktivitet?

Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S

Mogens Daarbak A/S er totalleverandør indenfor kontorforsyning.

Med flere end 90 ansatte, mere end 38 års erfaring og mere end 16.000 m2 butiks- og lagerareal i vore forskellige afdelinger, er Daarbak den solide, kvalitetsbevidste partner.

Aalborg, Silkeborg, Brønderslev og København.

Tlf. 96 33 33 33 daarbak.dk

38

Gi’ LOS • 4-2005

alt til kontoret

* Kontorartikler * Kontormøbler * Beplantning * Grafisk * Maskiner * Værksted * Emballage

Mogens Daarbak

Bo Sørensen • Søndermarken 5 7361 Ejstrupholm • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 4-2005

39

���������������������������������������������

�

�

�

��

��

��

���

�

40

Gi’ LOS • 4-2005

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet.

Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

22-08-2005 14:05:06

Gi’ LOS • 4-2005

41

TEGNING: ANNA, HAVHØJ

Gi' LOS Annoncepriser: 1/4 side

kr. 500,-

1/2 side

kr. 900,-

1/1 side

kr. 1.600,-

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

42

Gi’ LOS • 4-2005

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

NET-Revision anvender moderne, netbaserede systemer til bogføring/løn.

Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse” Vi har kunder over hele landet.

NET-Revision

4750 3080 - www.net-revision.dk

Gi’ LOS • 4-2005

43

REVISORERNE HAGES GAARD

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstitutioner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

Lars Eriksen - Torben Jakobsen Revisorer for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Revisionskontoret for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Harbogade 31 - 6990 Ulfborg Tlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440 post@din-revisor.com

44

Gi’ LOS • 4-2005

Pilgårdvej 5 - 7600 Struer Tlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442 post@din-revisor.com

www.din-revisor.com Registrerede Revisorer FRR

GRÆSTED ADMINISTRATION

Larsensvej 6 3230 Græsted

BETTINA HØGFELDT revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning. �

� M&B_150x110 SH_35240

22/09/03

15:44

Side 1

�

��

��

��

EFFEKTIV ASSISTANCE

���

�

Vi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter.

Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

VI SKABER OVERBLIK

Kontakt:

Jørgen Krauw · København Tlf. 33 43 43 43 E-mail: jka@hlb.dk

Grethe Clausen · Haslev Tlf. 56 31 27 90 E-mail: gmc@hlb.dk

Erling Ørskov · Farsø Tlf. 98 63 14 44 E-mail: eor@hlb.dk

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · Hobro Hadsund · Viborg · Århus · Haderslev · København · Haslev · Næstved

www.hlb.dk

Gi’ LOS • 4-2005

45

LAUGE SCHMIDT & CO. STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 18 engagerede medarbejdere, heraf 16 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med amt, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision • Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.laugeschmidt.dk Grønnegade 3, 4000 Roskilde Telefon 46 36 11 99

46

Gi’ LOS • 4-2005

Advokaterne Foldschack og Forchhammer Knud Foldschack Lulla Forchhammer Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf.: + 45 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk forchhammer@ecolaw.dk

Afdeling i Jylland: v/ Advokat Birgitte Brøbech Skanderborg Tlf: 51 32 94 11

Rådgivning vedr: Stiftelse af fonde/selvejende institutioner • Bestyrelsesarbejde Medarbejderspørgsmål • Ny vejledning og tilsyn • Leje- og skatteret

Advokat for LOS

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Hovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 ld@lenediemer.dk

Gi’ LOS • 4-2005 Gi’ LOS • 3-2002

47 3

LOS Skindergade 23,st.

1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Trine Andersen, tlf 39 17 56 31

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

4

Gi’ LOS • 4-2005