Gi' LOS Sept. 2011

Nr. 3 • 13. årgang • september 2006

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Hjernen, sprut og stoffer Konference om magtanvendelse Debatoplæg: Magtanvendelse på opholdssteder for børn og unge Når udadagerende antisociale unge anbringes

Gi’ LOS • 3-2006

Gi‘ LOS

Geert Jørgensen, direktør i LOS

Leder

en tid hvor der er et stort pres på de specielle tilbud, både indenfor det sociale område og specialundervisningen, er det vigtigt for de enkelte områder at markere sig klart og tydeligt. De private tilbud vil – i hvert fald i de første par år – komme under et særligt stort pres. Kommunerne skal spare på udgifterne samtidig med at de overtager størstedelen af de amtslige institutioner. Det vil betyde, at de på kort sigt vil have ekstra fokus på at disse institutioner er fyldt op. På længere sigt er det muligt, at man i højere grad vil se på sammenhængen mellem pris og kvalitet. Det er derfor vigtigt for de private tilbud, at de står sammen både indadtil og udadtil. Kort kan man sige, at opgaven er i fællesskab at sætte fokus på udviklingen af såvel dokumentationen af indsatsen som selve indsatsen overfor de udsatte børn, unge og voksne. Jeg vil derfor kort beskrive LOS’ initiativer på disse tre områder.

I fællesskab Styrket netværksarbejde – tovholdere I løbet af efteråret skal medlemmerne på netværksmøder rundt om i landet tage stilling til, hvordan de fremtidige netværk skal se ud i netop deres område. Her bliver der mulighed for at lave såvel geografiske som faglige netværk. Samtidig vil vi forsøge i endnu større grad at inddrage medlemmerne i LOS’ arbejde.

udvikle dokumentationen Stadigt større fokus på beskrivelse og dokumentation af kvaliteten Her tænker jeg selvfølgelig på arbejdet omkring akkreditering. LOS møder i mange sammenhænge en utrolig stor

Gi’ LOS • 3-2006

interesse for akkrediteringsprojektet. Akkrediteringsprojektet er nu så langt, at de første steder snart påbegynder den interne akkreditering. Standarderne og materialet hertil bliver udsendt til alle medlemmer. Erfaringerne fra 1. bølgestederne vil blive brugt til at videreudvikle akkrediteringsprojektet.

og selve indsatsen overfor de udsatte børn, unge og voksne Fortsat fokus på at lave fleksible individuelle tilbud til de mest udsatte LOS har fortsat fokus på, at vigtigste er selve arbejdet med de udsatte børn, unge og voksne. Det er vigtigt, at vi hele tiden holder dette for øje. Derfor pointerer LOS i alle forhold, også i forbindelse med vejledningen om godkendelse og tilsyn, at det er nødvendigt med fleksible rammer, når stederne og kommunerne skal aftale hvilken indsats den enkelte skal have. På alle tre områder stiller det krav om vi arbejder i overensstemmelse med LOS’ værdier: Mangfoldighed, faglighed, åbenhed, troværdighed og udvikling. Hvis disse værdier gennemsyrer foreningens, medlemmernes og de enkelte medarbejderes arbejde, er jeg sikker på, at vi er et godt skridt på vejen i den fortsatte udvikling til gavn for de mest udsatte børn, unge og voksne. God arbejdslyst

Læs i dette nummer 4

Kort nyt

Akkrediteringsstandarder i praksis

Nyt fra Undervisningsministeriet

Hjernen, sprut og stoffer

Branchestatistik for opholdssteder

Ridning i arbejdet med unge på Buegård

Konference om magtanvendelse

Debatoplæg: Magtanvendelse på opholdssteder for børn og unge

Når udadagerende antisociale unge anbringes – tør vi så stille op med det, som de har brug for?

Tegninger

Jens Bundgaard Nielsens Perspektiv

Annoncer

17 7 20 GI‘ LOS • NR. 3 • 13. ÅRGANG • SEPTEMBER 2006

Forside: LOS-medlemmer ved seminar i Vingsted Centret, juni 2006

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. november 2006

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2006

Nyt fra LOS

Kort nyt Nu får du mulighed for at blive en del af et spændende landsdækkende netværk LOS afholder i løbet af november en række netværksmøder rundt om i landet. hvor medlemmerne blandt andet skal tage stilling til den lokale udvikling og fremtidige samarbejde i de lokale netværk efter 1.1.2007. Indkaldelserne til netværksmøderne udsendes i midten af september. På generalforsamlingen fremlagde bestyrelsen forslaget til den nye netværksstruktur i LOS efter strukturreformen. Forslaget kan ses på hjemmesiden under Netværk. Ifølge forslaget opdeles regionerne i mindre lokale eller faglige netværk, hver med i gennemsnit 25 medlemmer. For hvert af disse netværk skal der udpeges en tovholder, der i samarbejde med LOS’ sekretariat bliver en central figur i det enkelte netværk. Jobbet som tovholder er ulønnet, men tovholderne får hvert år et todages kursus eller uddannelsestilbud i kommunikation, organisation, mødeledelse, den politiske udvikling m.v.. Alle forhold, der også er til stor gavn for den enkelte leder i forhold til arbejdet på eget sted. Uddannelsestilbuddet udvikles af LOS i samarbejde med nogle af de eksterne

Modelfoto

Nye netværk – bliv tovholder i LOS

Bliv tovholder i LOS. rådgivere LOS samarbejder med. De eksterne rådgivere og konsulenter vil hver især forestå undervisningen inden for deres specielle område. Desuden afholdes der et årligt seminar, hvor tovholderne mødes med repræsentanter for LOS’ øvrige organisation. Her skal de gennem udveksling af erfaringer og gensidig inspiration være med til at sætte kursen for LOS’ arbejde. Hvis du er interesseret i at høre mere herom, så kontakt Geert Jørgensen på sekretariatet eller din lokale konsulent.

Ny vejledning om godkendelse og tilsyn på vej fra Danske Regioner og KL LOS modtog op til sommerferien udkastet til den nye vejledning til høring, og afleverede sine kommentarer til udkastet den 15. august. I sit høringssvar lægger LOS vægt på, at Danske Regioners (tidligere Amtsrådsforeningen) og KL’s fælles vejledning ikke indskrænker de driftsvilkår, som opholdssteder og botilbud har i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse og vejledning. Desuden at der er overensstemmelse mellem den politiske udmelding om en liberalisering af forholdene omkring godkendelse og tilsyn, samt sidst men ikke mindst, at der sker en flytning af fokus i forhold til den tidli-

Gi’ LOS • 3-2006

gere fælles vejledning fra Amtsrådsforeningen og KL således, at der i højere grad sættes fokus på kvalitetssikring og udvikling så kontrolaspektet bliver et middel til at sikre kvaliteten og fleksibiliteten i udbuddet og ikke et mål i sig selv. Eller kort sagt, at der sættes fokus på sammenhængen mellem pris og kvalitet og ikke på styring gennem regler og fastsatte takster. LOS har i sit høringssvar ikke kommenteret de forhold, vi er uenige i, men som er i overensstemmelse med Socialministeriets vejledning. I høringssvaret kommenterer LOS op mod 50 konkrete punkter. LOS lægger i høringssvaret vægt på, at vejledningen rummer mulighed

for at der sikres fleksible rammer omkring godkendelsen af stederne således, at stederne i samarbejde med den anbringende kommune kan tilrettelægge det rigtige tilbud til den enkelte bruger Det er desuden vigtigt for LOS, at vejledningen indeholder en opfordring til at kommunerne ikke udarbejder lokale vejledninger, men at alle følger den samme vejledning. Danske Regioner og KL ser nu på LOS’ høringssvar, og det forventes, at den endelige vejledning godkendes i de respektive politiske udvalg i slutningen af september, hvorefter vejledningen udsendes.

Nyt fra los

Kort nyt Etisk Nævn Etisk Nævn har taget sin første sag op. Det drejer sig om klager over opholdsstedet Atlantis i Storstrøms Amt. Når nævnet har behandlet sagen vil afgørelsen blive offentliggjort på hjemmesiden. Etisk Nævn forventer at udsende en pjece om nævnets arbejde i løbet af efteråret. Formålet med pjecen er at gøre opmærksom på nævnets eksistens og de muligheder det giver brugere af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.

Kalender

Norsk ’evidensinstitution’ i problemer Ifølge det norske dagblad VG har Bergen Ungdomscenter været midlertidigt lukket siden maj. Angiveligt på grund af vold og trusler fra de unge mod personalet, der i stort antal har været sygemeldt, ligesom der flere gange skulle være skiftet leder. Bergen Ungdomscenter blev som den første af fem nye højt profilerede statslige regionale institutioner, officielt åbnet i november 2005. Institutionen arbejder efter Tore Andreassens evidensbaserede MultiFunC model, der opererer med en kortvarig anbringelse og efterfølgende opfølgning. Institutionen skulle rumme otte stærkt adfærdsvanskelige unge, men har angiveligt aldrig været belagt med mere end fire. Dagstaksten er ca. 16.000 Nkr.. De anbragte unge er overført til private tilbud med en dagstakst på ca. 4.000 Nkr. Regionen forventer at åbne institutionen igen i løbet af efteråret.

5. september

Temadag: Tilknytningsforstyrrelser

18. september

Temadag: Det sociale område efter 1.1.2007

21. september

Kursus: Personalejura 1 for ledere

25. september

Temadag: Det sociale område efter 1.1.2007

26. september

Konference: Magtanvendelse

29.-30. september

Skolekursus

2. - 4. oktober

Kursus: Konflikthåndtering

6. oktober

Temadag: Det sociale område efter 1.1.2007

12. oktober

Ledelse i forandring Hold I, Hotel Storebælt, Nyborg

19. oktober

Ledelse i forandring Hold II, Severin Kursuscenter, Middelfart

26. oktober

Temadag: Miljøterapi

30.-31. oktober

Kursus for administrative medarbejdere

6.- 8. november

Arbejdsmiljøuddannelsen – fortsætter den 4.-5. december

8. november

Temadag: Kost og læring

13. november

Temadag: Kost og læring

22. november

Kursus: I gang

30. november

Kursus: Målrettet udvikling af tilbud

4.- 5. december

Arbejdsmiljøuddannelsen

For nærmere oplysninger om kurser, konferencer og temadage se www.los.dk

Antal steder med ledige pladser

Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

Medlemstal 387 110 5 29

Heraf med ledig plads(er) 68 17 0 4

Ledig plads i % 18 % 16 % 0% 14 %

530

103

17 %

Der er i forhold til sidste kvartal et stort fald i antallet af opholdssteder med ledige pladser. Det kan muligvis skyldes at nogle på grund af sommerferien ikke har fået opdateret sin ledige plads på hjemmesiden. Medlemmer med ledige pladser opfordres til at tjekke om de er korrekt registreret på hjemmesiden.

Gi’ LOS • 3-2006

Tegning: Kim Bargsteen

Nyt fra los

Et tætpakket efterår Af Jan Alder, ja@los.dk, sekretariatsleder

Klager til tilsynsrådene LOS har rykket Tilsynsrådet for Storstrøms Amt for svaret på klagen over Social- og psykiatriudvalgets behandling af budgetterne for 2006. P.g.a. mandskabsmangel er sagsbehandlingen trukket ud, men Tilsynsrådet har lovet en afgørelse i starten af oktober. LOS har netop fremsendt endnu en klage over Storstrøms Amt. Denne gang over forvaltningens behandling af en lukningssag. LOS har også klaget til Tilsynsrådet for Viborg Amt over forvaltningens sagsbehandling i forbindelse med lukningen af et botilbud. Når de konkrete afgørelser foreligger, vil de blive refereret i bladet og på hjemmesiden.

Gi’ LOS • 3-2006

ved det – vi ved det. Der sker rigtig meget på vores område i disse år. Landsmødet og bestyrelsen i LOS har valgt en offensiv strategi for at komme godt igennem forandringerne, og i sekretariatet følger vi op på dette med mange forskellige tilbud: • Ledelse og organisatorisk Udvikling • Vi kører mange uddannelsesforløb for ledere • 2. hold på den 2½ årige akademilederuddannelse begynder her til august • Vi udbyder den anerkendte Gundlæggende Lederuddannelse på fornuftige AMU-vilkår • Vi laver konkrete kurser rettet mod facetter af lederrrollen, f.ex det juridiske, personalejura, arbejdsmiljø og APV • Faglig udvikling • Temakurser med kapaciteter indenfor mange af vores målgrupper – rettet mod medarbejdere og ledere

• Uddannelseskurser for medarbejdere med kortere/ingen pædagogisk uddannelse • Akkrediteringsprojektet buldrer positivt derudaf med afprøvning og implementering på de mange steder, der er med • Vi holder konferencer, vi holder temadage ( i efteråret med det sociale område som fokus) Efteråret 2006 er rigtig godt fyldt op alene med tilbud herinde fra sekretariatet. Få har antydet, at det næsten er for meget. Svaret er – JA, der er meget I skal se til og få ordnet. Vi kender vores besøgstid – og det er nu, at vi lægger grundstenene til en god, kvalitativ og kvalificeret mulighed for at kommunerne kigger længe og intenst i vores retning, når de skal finde løsninger overfor udsatte børn, unge og voksne. Glæden – når vi begynder at høste frugterne af denne fælles store indsats – skal vi så også huske at nyde i fulde drag; både sammen og hver for sig.

akkreditering

Akkrediteringsstandarder i praksis Jan Alder, ja@los.dk & Stine Pedersen, sp@los.dk

Interessen for akkrediteringsprojektet er fortsat stor – vi skal således holde to workshops på Nordisk Børneforsorgs Kongres i august, og en workshop på Dansk Evalueringsselskabs konference i september 2006.

Af aktiviteter i akkrediteringsprojektet i efteråret 2006 kan nævnes · Møder i de understøttende netværk for 1. bølgesteder · Flere 1- og 2-dages kurser for medarbejdere på steder, der skal akkrediteres · Det 3. assessorkursus i oktober · Løbende indsamling af erfaringer og vurderinger af, hvordan modellen og standarderne virker i praksis.

Tegning: Kim Bargsteen

brugtagningstilladelsen er givet, og afprøvningen af akkrediteringsprojektets standarder og de øvrige dele af modellen er nu i gang ude på de 89 steder, der er registeret som 1. bølgesteder. Mange er godt i gang – nogen begynder så småt. Fælles for alle er, at der skal knokles – både med at få formuleret, trimmet, beskrevet, evalueret det man gør (og siger man gør), men også med at få en vurdering fra jer i praksis på hvordan om modellen, de enkelte standarder og de øvrige værktøjer fungerer. Det har hele tiden været en prioritering og et mål, at vi skulle have en akkrediteringsmodel, der både gav mening internt som fagligt udviklende og mening eksternt overfor bl.a kommuner som en kvalitetsanerkendelse af et steds kvaliteter. Mange kvalitetsmodeller er gode – men der er også mange af disse modeller, der aldrig fænger an ude i praksis. Sådan skal det ikke være med akkrediteringsmodellen i LOS. Derfor lægger vi så meget vægt på afprøvningsfasen og på de erfaringer og vurderinger, I kommer med efterhånden, som I kommer igennem dem. Vi udsender primo september akkrediteringsmaterialet (i form af vores Cd-rom) ud til alle medlemmer af LOS, så I alle kan få viden og indsigt i, hvad det går ud på alt det med akkreditering.

Gi’ LOS • 3-2006

Undervisning

Nyt fra undervisningsministeriet Af Boris Jakobsen, bj@los.dk

å har undervisningsministeriet igen barslet med en del nye bekendtgørelser som har betydning for områdets interne skoler og dagbehandlingstilbud.

Dansk Der er kommet en ny bekendtgørelse om ekstra timer i dansk. Den betyder at timetallet i dansk øges på 1.-3. klassetrin. (BEK nr. 400 af 04/05/2006) Fra august 2005 og de kommende 3 skoleår ser de vejledende undervisningstimetal for dansk sådan ud: (se skemaet nederst) Herefter er der i tilført dansk undervisningen i alt 90 ekstra timer.

Projektopgaven Der er kommet en ny bekendtgørelse om projektopgaven. (BEK nr. 558 af 07/06/2006) Den største ændring er, at der nu ikke længere er nævnt specifikt hvilke fag, der kan inddrages i opgaven. Nu står der i § 2 stk. 2: »Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til formulering af delemner med problemstillinger, der inddrager stofområder, metoder, arbejds – og udtryksformer fra flere fag og samfundsområder samt giver udfordringer til den enkelte elev.« Bekendtgørelsen er trådt i kraft og gælder derfor for elever i den nuværende 9. klasse.

Elevplaner Ministeriet har også udarbejdet en bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen. (BEK nr. 702 af 23/06/2006) Uddrag af bekendtgørelsens indhold: »Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Elevplanen skal styrke samarbejdet imellem skole og hjem, ved at bidrage til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan

støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side.« Bekendtgørelsen om elevplaner er gældende fra 1. august 2006. Beskrivelsen af elevplaner ligger meget tæt op af den standard der omhandler den individuelle elevplan i LOS’s akkrediteringsprojekt. Det er ligeledes et kendt begreb inden for den vidtgående specialundervisning, der har arbejdet med elevplaner de sidste 4-6 år. Men dejligt at også LOS’s akkrediterings projekt er på forkant med udviklingen.

Afsluttende prøver Der er ligeledes kommet en ny bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner om folkeskolens afsluttende prøver. Den omhandler folkeskolens afgangsprøve, bundne prøvefag, prøvefag til udtrækning og frivillige prøvefag. ( BEK nr. 728 af 26/06/2006) Fremover vil de kære elever til folkeskolens afsluttende prøver blive udsat for følgende: Bundne prøvefag bliver: Dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Prøvefag til udtræk: Engelsk, tysk, fransk, samfundsfag, kristendomskundskab og historie. (der vil blive udtrukket et af disse 6 fag til en skriftlig afgangsprøve) Biologi og geografi. (der vil blive udtrukket et af disse 2 fag til en skriftlig afgangsprøve) Endvidere kan den enkelte elev frivilligt tilmelde sig følgende prøvefag: Tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab. Bekendtgørelsen er trådt i kraft og kan som de andre læses på undervisningsministeriets hjemmeside. www.uvm.dk

August 2005

August 2006

August 2007

August 2008

1. klasse

300 timer

330 timer

2. klasse

270 timer

300 timer

3. klasse

240 timer

270 timer

Gi’ LOS • 3-2006

Undervisning

Prøver og eksamener En anden bekendtgørelse, der afgjort har betydning for vores skoleområde er BEK nr. 752 af 30/06/2006 der omhandler prøver og eksamen i folkeskolen – herunder fritagelse for aflæggelse af folkeskolens afgangsprøve: Vigtig er her § 17 a der siger følgende: » institutionens leder kan beslutte, at elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelige funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Fritagelsen kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Beslutningen forudsætter, at der er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår. (bekendtgørelsens § 17). Beslutningen træffes på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering sammen med eleven efter samråd med forældre, og der tages samtidig stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis.« j.fr. bilag 1 til bekendtgørelsen, skal beslutningen om prøvefritagelse træffes på 9. klassetrin og være truffet inden den 1. december. I den gamle bekendtgørelse var datoen den 1. februar – så I skal være opmærksomme på denne ændring! Skoleudvalget tager kontakt til ministeriet omkring denne bekendtgørelse, da denne tidsfrist ikke altid kan overholdes. Dels bliver eleverne indskrevet i løbet af et skoleår og dels har mange elever andre personlige forhold af emotionel og psykisk karakter samt ofte så store faglige mangler, at det er meget vanskeligt at kunne indstille eleverne til en fuld afgangseksamen. Vi er nød til at drøfte denne problematik med ministeriet og vil løbende orientere jer gennem bladet. Og som om alle disse bekendtgørelser ikke var nok – skal I fra skoleåret 2007/2008 også til at forholde jer til en ny karakterskala. Der er nemlig kommet BEK nr.448 af 18/05/2006 der omhandler karakterskala og anden bedømmelse Fra skoleåret 2007/2008 skal det være en 7-trinsskala bestående af følgende karakterer: 12: gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10: gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer

omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7: gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 4: gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02: gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 00: gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3: gives for den uacceptable præstation. Sammenlignes med den gamle/ nuværende 13-skala ser det sådant ud: Gammel skala: 13 11 10 Ny skala: 12 12 10

-3

Der er også et par vejledninger fra undervisningsministeriet til høring i øjeblikket – en omhandler folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte og en omkring rammeaftalen for og udgifterne ved de regionale udviklingstilbud på specialundervisningsområdet. Skoleudvalget udarbejder høringssvar til begge vejledninger. Undervisningsministeriet har ligeledes i en pressemeddelelse meddelt at udviklingen af de obligatoriske it-baserede test nu er blevet tildelt COWI A/S, og ministeriet forventer at de første kan tages i brug i foråret 2007. Her tænkes på dansk/læsning i 8. klasse, matematik i 6.klasse og fysik/kemi i 8. klasse. De resterende test skal efter planen være klar i foråret 2008. Det drejer sig om dansk/ læsning i 2. klasse, matematik i 3. klasse, dansk / læsning i 4. klasse, dansk/læsning i 6. klasse, engelsk i 7. klasse og endelig biologi og geografi i 8. klasse. Det bliver spændende at se om materialet også er velegnet til vores undervisningsområde. Ministeriet har en ide om at det kan bruges til en mere præcis og kvalificeret undervisning i forhold til hvor den enkelte elev er rent fagligt. Det var vist det meste fra skoleområdet.

Gi’ LOS • 3-2006

Misbrugsprojektet

Det var en engageret flok LOS-medlemmer, der mødtes i juni i Vingsted Centret

Gi’ LOS • 3-2006

Misbrugsprojektet

Hjernen, sprut og stoffer Et undervisningsseminar med Henrik Rindom og Dacapo teatret

Af Karen Scott, ks@los.dk, LOS konsulent

Halvvejs gennem misbrugsprojektet

fteråret står for døren. Og vi er nu nået halvvejs gennem det etårige projekt, hvor LOS i samarbejde med Videns og formidlingscenter for Social Udsatte, leder processen med videreudvikling af kompetencer, på opholdssteder der modtager unge der bruger og misbruger rusmidler.

Sidste undervisning inden sommerferien Efter den første travle periode, var det en fasttømret flok af engagerede LOS-medlemmer med medarbejdere, proceskonsulenter og oplægsholdere, der en smuk junidag mødtes på Vingsted Centret, fulde af forventninger til en spændende og udbytterig dag. I gennem projektperioden har projektgruppen dog måttet erkende, at den arbejdspladsudvikling, som projektet fra starten var tænkt som, og som derfor indebar at hele personalegruppen fra hvert sted deltog

ja, den har ikke været mulig at gennemføre på alle opholdssteder. Nogle personalegrupper har mere end andre, været præget af udskiftninger blandt personalet. Det er således ikke den samme gruppe totalt set, som projektet startede med. Denne junidag var der inviteret til det sidste af de landsdækkende arrangementer, og programmet var sammensat ud fra deltagernes ønsker, men også ud fra projektgruppens vurdering af, hvad der på dette tidspunkt i processen kunne være relevant for at nå nogle af de formulerede mål. Som et alternativ til de mere almindelige former for undervisningsmetoder, syntes vi blandt andet, at det kunne være sjovt, spændende og anderledes, at invitere Dacapo Teatret.

Det med hjernen – og meget andet For at opfylde mange deltageres ønske, lykkedes det også med hiv og sving at få en af landets travleste misbrugseksperter, psykiater Henrik Rindom, til at finde den ene ledige dato i kalenderen på denne side

af efteråret og takke ja til LOS’ og VFC’ s invitation. Han er i øvrigt forfatter til den bog, som jeg har lånt overskriften fra til denne artikel. Opgaven var defineret af deltagerne, som i deres arbejde i de lokale erfa grupper havde formuleret flere konkrete spørgsmål og ønsker om viden. Udover en generel indgang til emnet rusmidler, set fra Henriks verden, var der for eksempel behov for viden om forholdet mellem ordineret medicin og brugen af diverse rusmidler, om fordele og ulemper ved brug af test, om halveringstider, definitioner på misbrug med mere. Ikke mindst usikkerheden om hvornår og hvordan vi som pædagoger intervenerer i unges brug af rusmidler, er tilstede hos mange.

God viden kan ikke gentages for tit Flere af de nuværende deltagere har ikke været med fra starten. Det medfører flere ting. Mads Uffe Pedersen fra Center fra Rusmiddelforskning, gennemgik på startseminaret i 2005 på glimrende vis de forskellige ungdomsgruppers brug af rusmidler

Gi’ LOS • 3-2006

Misbrugsprojektet

Henrik Rindom fremhævede mange gange, at det var vigtigt med tværfagligt samarbejde.

med henblik på en form for risikoanalyse af den enkelte unges forhold til rusmidler. Det syntes vi at alle skulle have mulighed for at høre noget om igen. Derfor blev der givet plads til, at en mindre del af det tidligere gennemgåede stof blev repeteret. Særligt fordi der blandt mange stadig findes en usikkerhed vedrørende metoder og pædagogisk tilgang, til de meget forskellige unge af unge, som problemer med rusmidler. Mads Uffe Pedersen beskrev på startseminaret, med baggrund i omfattende forskningsmateriale fra ind og udland , de former for rusmiddelbrug samt de grupper af unge, hvor vi skal have endog særdeles skærpet opmærksomhed. Han beskrev også de grupper af unge, hvor brugen af rusmidler ofte ses som en del af en ungdomskultur, men ikke nødvendigvis er en meget bekymringsvækkende aktivitet. På denne juni dag fulgte Henrik Rindom op, med al den erfaring han gennem efterhånden mange år har fået med unge, her nævnt i flæng; fra sin psykiatriske lægepraksis, fra sine nysgerrige diskoteksbesøg, som

Gi’ LOS • 3-2006

konsulent for mange døgnanbringelsessteder, fra foredrag på skoler og gymnasier og ikke mindst som stifter og leder af Stofrådgivningen, som er et privat ambulant behandlingssted for unge med misbrugsproblemer, beliggende i København.

Fler- og tværfaglighed som et værktøj Deltagerne gik hjem med megen af den ønskede faktuelle viden og de gik hjem med en viden om, at der er meget (mere) at vide. Samtidig fik oplægget på klar og tydelig vis, sendt budskabet ud om, at der også fra en læges synspunkt er mere end blot og bar faktuelle kemiske og neurologiske vinkler. Et godt eksempel var viden om og holdning til den brug af test for indtagelse af rusmidler, som nogle sværger til og andre stiller sig mere tvivlende over for værdien af. Henrik Rindom havde medbragt forskellige typer af disse test, og gennemgik brugen ud fra lægefaglige, retssikkerhedsmæssige og pædagogiske synsvinkler. Han slog fast, at den fejlmulighed der er tilstede ved brugen af dem i

ganske mange tilfælde kan overstige den mulige, men begrænsede gavn man kan have som pædagog, hvis man vælger at benytte sig af dem i den daglige praksis på opholdsstedet. Det blev fremhævet mange gange fra Henrik Rindoms side, at det tværfaglige samarbejde helst i samme retning er afgørende for resultatet. Et samarbejde hvor ingen faggrupper kan undværes, og hvor socialpædagogisk personale er en af flere vigtige grupper, med de særlige kompetencer som denne faggruppe besidder. Med andre ord; der hvor vi taler om kemi, om nødvendigheden af lægefaglige vurderinger etc. der er

Note 1 Se for eksempel materialet fra seminaret på hjemmesiden og den senere udgivne bog hvorfra en del var hentet på denne dag: Pedersen, MU (2005). Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Misbrugsprojektet

» en vigtig kompetence for pædagogen at kende sin begrænsning og overlade arbejdet til andre, mere relevante faggrupper.

»Vi ved ikke nok« ... Men I ved meget! Mantraet om det evige videnshul er nok kendt fra mange andre sammenhænge. Blandt praktikere kan oplevelsen af at være ikke-vidende skabe en vis distancering og tøven overfor at kaste sig ud i socialpædagogisk arbejde med nogle målgrupper i socialt arbejde, for eksempel unge med et stort og belastende misbrug af rusmidler. Der har undervejs i projektet været tendenser der peger på, at denne målgruppe af mange anses for at kræve nogle meget særlige, meget sjældne og meget svært opnåelige kompetencer. Kompetencer som kræver lang tids uddannelse og meget stor viden, for at kunne udvikles. Det er blevet væsentligt undervejs, at få punkteret myten. Ikke for at kaste vrag på opfattelsen af, at særlig viden er nødvendig, nyttig og brugbar. Snarere for at slå fast, at klassiske socialpædagogiske kompetencer slår til et meget langt stykke hen ad vejen & for socialpædagoger.

Ved vi tilstrækkeligt? Samtidigt er det væsentligt, at imødekomme praktikernes udtalte behov for mere specialiseret viden,

Note 2 Lise Bondesen på http://www. stofblad.dk/arkiv/Stof11/ %C3%B8nskeliste.htm

Spørgsmålet er, om ikke døgnbehandlingen kunne virke meget bedre?

i sær i arbejdet med de mest belastede unge. Når der i socialpædagogiske kredse opstår et mantra om, at vi ved ikke nok kan det vel handle om, at der reelt er brug for at tilføre mere relevant, konkret viden. Derfor er det også, at vi tager på kurser, laver udviklingsprojekter mv. Dette formuleres endvidere af Narkotikarådets første forskningskonference, afholdt i Charlottenlund i 2000. Her formulerede Københavns socialoverlæge Peter Ege, at Aldrig har vi vidst så meget. Og aldrig har behovet for viden været større. Udsagnet blev understøttet af forskningsresultater fra Center for Rusmiddelforskning , som i en periode fra 1996 fulgte 7 institutioner, hvor der blev arbejdet med misbrugsbehandling i døgnregi. Mads Uffe Pedersen, som også deltog her, konkluderede dels at døgnbehandlingen virker... »Men det gør al behandling. Og spørgsmålet er, om ikke døgnbehandlingen kunne virke meget bedre?« Han havde i sit arbejde med institutionerne fundet en række kendetegn, der knytter sig til mindre effektiv, mindre kvalitativ god og mindre professionel behandling. Blandt andet et stort personaleflow på institutionerne. Nogle institutioner havde oplevet en udskiftning af det meste af personalegruppen i løbet af et til to år. Samtidig var institutionerne i høj grad præget af manglende overblik og manglende forankring. De var også præget af mange konflikter mellem de ansatte. Og af en ’stærk og destruktiv konkurrenceorientering mellem institutionerne på såvel økonomi som metoder.

Samtidig iagttog Mads Uffe Pedersen, at alle syv døgninstitutioner i mere eller mindre grad var præget af en talesprogskultur. Man taler om tingene, men journaliserer ikke arbejdet. For eksempel har han erfaret, at man på institutionerne ikke har overblik over, hvor mange der gennemfører behandlingen. »Hvis der var tale om meget stabile og veluddannede behandlere, var det ikke nødvendigvis et problem. Men de fleste institutioner har ikke nogen veluddannet personalegruppe«, konstaterede han, og forudså, at den helt store opgave for institutionerne bliver at få udvidet den organisatoriske kompetence. Det er ikke en defineret opgave i projektet, at kortlægge om disse forskningsresultater kan genfindes inden for LOS område. Det er dog ikke muligt at se bort fra, at vi netop har bemærket en markant personaleudskiftning på enkelte af stederne men omvendt ser mange andre steder, som er med i projektet, hvor medarbejdergruppen fremstår meget stabil, særdeles erfaren og veluddannet.

Talekulturen Der hersker en udpræget talekultur på mange pædagogiske arbejdspladser. Det er et faktum, der for længst er slået fast i mange sammenhænge. I LOS har vi længe arbejdet målrettet på at ændre denne kultur. Vi begyndte for alvor med standardbeskrivelserne, som senere er fulgt op af det store, igangværende akkrediteringsprojekt. En af de helt væsentlige gevinster ved dette arbejde, er den gennemgribende analyse og skriftlige beskrivelse af egen praksis,

Gi’ LOS • 3-2006

Misbrugsprojektet

som er nødvendig for at kunne opnå akkrediteringen. Når der så mange steder opstår en oplevelse af videnshuller så kan det handle om, at vi ikke altid får taget os tiden til at kortlægge, hvor meget vi reelt ved og hvilke kompetencer vi har, med andre ord; at udarbejde kompetenceudviklingsprofiler. Dette var tænkt som en af de første aktiviteter i projektet, men blev fravalgt til gengæld for en oplevelse af høj deltagerindflydelse. Som tidligere skrevet, var kompetenceudvikling noget som nogle medarbejdergrupper allerede havde arbejdet en del med, medens andre slet ikke vidste hvad det var. Når andre henviser til forskellige læringsteorier beskrives det, hvordan der også kan være tale om, at ny viden dels skal omsættes først og sommetider gentages i forskellige former, for at kunne transformeres til praktisk anvendelige kompetencer. Og dermed kunne beskrives i form af udarbejdede kompetence profiler eller andet skriftligt dokumentationsmateriale.

Hvilke kompetencer snakker vi om? I megen af den litteratur, som projektgruppen med deres mange forskellige erfaringer tilsammen har forholdt sig til gennem en årrække, går det igen og igen, at der i arbejdet med unge, der udvikler et problematisk brug af rusmidler, er brug for de samme grundlæggende kompetencer, som i arbejdet med mange andre målgrupper i det socialpædagogiske felt. Der er for eksempel tale om 1. Samtaletekniske kompetencer 2. Faglige og vidensmæssige kompetencer

Gi’ LOS • 3-2006

3. Organisatoriske kompetencer. Flere af oplægsholderne har undervejs i projektet været inde på mange, ja, vel efterhånden de fleste af de delområder, der kunne oplistes under disse tre punkter. Punker der ikke nødvendigvis er udtømmende. I samtalens svære kunst for eksempel, også med udsatte unge, er det blandt andet vigtigt at kunne spejle den unge; det vil sige at man kan melde tilbage til den unge, det man ser og hører. Dette kan man demonstrere både i de mere spontant opståede samtaler, og i de strukturerede samtaler, hvor man opnår yderligere fordele i et forløb. I de strukturerede samtaler er det for eksempel muligt at fastholde en rød tråd og lave aftaler for det videre forløb. Her kan der også arbejdes med den tillid, som den unge ofte ikke længere har, men har så stort brug for at udvikle igen, til andre mennesker.

I den forbindelse blive de dialogiske evner også vigtige som en væsentlig kompetence; og de vil i denne forbindelse også sige; at man rent faktisk behersker det, og ikke blot har hørt på et kursus, at det er vigtigt at tale med de unge og ikke tale ned til de unge. Derudover er der en række mere fagspecifikke områder, som af mange måske slet ikke opleves som en udviklet kompetence; men bare som en naturlig tilgang og metode i arbejdet som pædagog og socialarbejder. Nogle af disse er blandt andet evnen til at arbejde med relationen, at have viden om ungdomskultur, at benytte mange forskellige aktiviteter som værktøj og arbejde udfra fælles fastsatte normer, procedurer og strategier. Her tæller også som en del af de mere organisatoriske kompetencer, at kunne modtage supervision samt fastholde mål for behandlingsplaner. Alt sammen uden at miste si selv

misbrugsprojektet

og det særlige man som person kan sætte i spil i relationen. Fagligt kan megen konkret og specialiseret viden indhentes specifikt, når der er brug for den. Viden om for eksempel konkrete, nye kemiske sammensætninger/nye rusmidler på markedet er selvfølgelig væsentlig, men skal opdateres. Derimod er alle de andre ovennævnte kompetencer noget der skal befinde sig i og for dygtige pædagoger og socialarbejdere er en fast del af værktøjskassen, sammen med for eksempel evnen til at kunne reflektere, at kunne analysere og kunne handle udfra dette.

Dacapo Teatret – forklædt som ung Dacapo teatret blev valgt, som det der efter projektgruppens vurdering var det helt rigtige, til at skærpe blikket for dilemmaerne i arbejdet og til at få øje på de ressourcer og kompetencer, som allerede er tilstede på langt, langt de fleste socialpædagogiske opholdssteder også til at arbejde sammen med unge med problematisk brug af rusmidler. Vi satsede på, at dette skulle blive endnu tydeligere i en dramatiseret form. Til brug for dramatiseringen af denne mere socialpædagogiske og sociologiske vinkel, benyttede vi os af, at de fleste af deltagerne på et tidligere tidspunkt i projektet havde udarbejdet cases fra deres hverdag. Mange af deltagerne indrømmede senere på dagen, at de på forhånd havde været noget skeptiske over for vores teaterprogram . Nogle havde frygtet en alt for aktiv rolle i ukendt land, andre havde været usikre på formen. Men heldigvis blev andre og mere positive forventninger og forhåbninger rigeligt indfriede. Dagen

var en af de helt store succeser hidtil i projektet. Dacapo stillede med en imponerende professionel og forberedt lille trup. Medens deltagerne nød frokosten efter en lang og spændende formiddag med Henrik Rindom, blev scenen sat! De kendte lokaler med tavle, projektor og spritpenne, blev med enkle midler som nogle kufferter med kasketter, minikjoler, briller etc. samt en skærmvæg til at adskille omklædning fra scene, forvandlet til et teater på kort tid. Forestillingen kunne begynde og det gjorde den! Med en flok skuespillere i besiddelse af stor lydhørhed, blev flere situationer spillet igennem, udfra valg truffet af deltagerne, som i mindre grupper startede med at vælge de situationer ud, der vakte mest interesse. Det blev et dynamisk, morsomt og tankevækkende ridt gennem scener fra det virkelige liv. Scener med rørende og provokerende unge med baseball kasketter og miniskørter, udfyldt troværdigt af Dacapo Teatrets skuespiltrup, som også både morsomt og lige i øjet fik vist og spejlbilledet af os selv som ledere og medarbejdere i mødet med de unge og deres forældre. Formen viste sig som håbet og forventet, at kunne sætte gang i spændende input til hændelserne og til at give deltagerne syn for sagn: evnerne til analyse, til refleksion, til pædagogisk tænkning fejler absolut intet! Erkendelsen af at arbejdet med samfundets udsatte grupper kræver sine mænd og kvinder, den blev også endnu engang bekræftet. Der gives ingen opskrifter, og det er måske stadig på et samfundsmæssigt og socialpolitisk plan noget undervurderet hvor krævende det er, og hvilke ressourcer der skal være

tilstede i hverdagen, for at alle kan holde den faglige og personlige fane højt. Med tildeling af midler til dette projekt, som i hvert fald får sat fokus på deltagernes behov, med akkrediteringsprojektet og andre tiltag i LOS eget regi samt de mange aktiviteter der i øvrigt pågår indenfor det socialpædagogiske felt, kan der imidlertid for positive sjæle skimmes håb for faget, og respekten for hvad det kræver af dets udførere.

Det videre forløb I forhold til dette konkrete projekt, er det et af de næste mål; at deltagerne begynder at udarbejde skriftlige beskrivelser af eksisterende/ønskede/ tilstræbte procedurer blandt andet, for det daglige arbejde. Det kan for eksempelvis være beskrevne krav til visitationsprocessen, kortlægning af videre uddannelser for medarbejdere, værdier og pædagogiske metoder såvel som en beskrivelse af samarbejdet med forældre, med lokale samarbejdspartnere etc. etc. Ikke mindst det sidste bliver vigtigt i en ny politisk verden, med nye storkommuner og nedlæggelse af amterne. Hvordan kommer den nye virkelighed til at se ud? Hvem kan der arbejdes sammen med omkring dette vigtige arbejde? Hvad sker der med amternes misbrugsrådgivninger og mange flere spørgsmål? De spørgsmål, som vi ikke kender svarene på endnu, de får mere plads i den næste periode frem mod Jul og Nytår, hvor hoveddelen af projektet afsluttes. I 2007 arrangeres en stor afsluttende konference, hvor resultaterne fra projektet fremlægges, efter erfaringerne er opsamlet og det planlagte materiale er udgivet.

Gi’ LOS • 3-2006

Statistik

Branchestatistik for opholdssted e Af Henrik Ranch, datalog & HD, NET-Revision.dk

ET-Revision udarbejdede i 2005 for første gang en økonomisk statistik for opholdssteder, der giver stederne mulighed for at få et fingerpeg om, hvordan de ’ligger’ i forhold til andre steder. Statistikken blev meget positivt modtaget og vi glæder os derfor over, at kunne præsentere dette års statistik. Til statistikken har vi blandt vores kunder udvalgt et repræsentativt udsnit på 15 opholdssteder. For at lette sammenligningen til andre steder er beløb vist i kr. pr. plads pr. år. Beløbene for de to afsluttede regnskabsår er beregnet ud fra den faktiske belægning, hvorimod budgettet anvender normeringen. Der er tale om et vægtet gennemsnit, således at tallene fra de større steder vejer tungere end tallene for de små. Kommentarer For mange steder er det fortsat svært at opnå en tilfredsstillende belægning. I begge de to afsluttede regnskabsår har belægningen været på 91%. Det betyder, at faste udgifter til fx. ejendom og bil slår hårdere igennem på resultatet.

Personale Personaleomkostningerne er steget med 4,5% fra 2004 til 2005. Stigningen ud over den almindelige lønregulering skyldes faldende refusion af lønudgifter vedr. særligt ressourcekrævende børn samt at vi har fået en række nye kunder, hvor udgiften til ekstern bogføringsassistance ikke tidligere har været placeret som en lønomkostning. At udgiften i budgettet for 2006 stiger med hele 7,4% kan blandt andet forklares

Gi’ LOS • 3-2006

med, at det nu er muligt at honorere bestyrelsen for deres arbejde, samt at steder med underbelægning har sparet meget på personalet, men i budgettet regner med fuld normering.

Ejendom Stigningen i ejendomsudgifterne skyldes stigende energipriser samt udsving i vedligeholdelsen hos enkelte steder. Selve huslejen er stabil.

Øvrige udgifter Stigningen på godt 4% kan primært henføres til klientudgifterne, idet stederne har brugt flere penge på børnene. Derimod er det lykkedes at holde udgifterne til husholdning, transport og administration i ro. For

sidstnævnte bemærkes særligt, at vores kunder har oplevet et fald på 18% i udgiften til revision.

Særlige udgifter Den kraftige stigning skyldes særlige forhold hos enkelte steder og kan ikke tages som udtryk for en generel tendens.

Resultat Det er lykkedes stederne at forbedre resultatet i 2005 med 2.500 kr. pr. plads, men på grund af overskridelserne på øvrige udgifter, der delvis kan henføres til for lave takster og delvis til den lave belægning, er der et stykke vej til at målet om et overskud på 5% kan indfries.

Branchestatistik 2006 Beløb i kr. pr. plads pr. år Belægningsprocent Pladssats (md.) Omsætning Personale Ejendom - leje - øvrige Øvrige udgifter - husholdning - klient - transport - administration - - revision - renter Særlige udgifter Resultat Egenkapital, ultimo (c) NET-Revision 2006

Gns. 2006 (B) 100 44.482 533.787 360.582 49.431 30.368 20.016 96.090 22.747 40.448 15.736 17.083 4.161 76 5.734 21.950

Gns. 2005 91 43.249 518.992 335.761 49.968 32.859 18.162 117.611 24.862 51.093 22.569 20.125 4.222 -1.039 4.593 11.060 45.949

Gns. 2004 91 41.097 493.164 321.170 48.325 32.526 16.970 113.024 24.516 46.285 22.952 19.651 5.153 -380 2.114 8.530 34.967

Ridning

d er 2006 Sådan bruger du tallene Statistikkens beløb viser den årlige udgift pr. plads. Har dit sted fx en normering på 6 pladser kan du sammenligne med jeres egne budgettal for 2006 ved at gange tallene i tabellens budgetkolonne med 6. For at sammenligne med de afsluttede regnskaber for 2004 og 2005 skal du kende dit steds faktiske belægning. Det kunne fx være 5,8 (2005) og 5,5 (2004). Hvis du vil sammenligne jeres klientudgifter for 2005 ganger du så statistikkens tal på kr. 51.093 med 5,8 = kr. 296.339. Dette beløb er, hvad et sted på jeres størrelse i gennemsnit bruger på klientudgifter. Hvis jeres klientudgifter for 2005 fx er på kr. 282.000, har I altså et lidt lavere forbrug på dette punkt end statistikkens opholdssteder i gennemsnit.

Om NET-Revision Siftet 2001, og fortsat eneste revisionsvirksomhed, der udelukkende anvender Internettet til administrative opgaver som bogføring og løn. Virksomheden drives fra en landbrugsejendom ud til Roskilde Fjord og betjener i kraft af det netbaserede koncept kunder i hele landet. Største kundegrupper er opholdssteder samt yngre virksomheder, der ligeledes anvender Internettet aktivt.

På billedet ses Stefan Loria på Flicka. Stefan er dekoreret med Dannebrogsbånd. Martin Jensen på Fenja. Rasmus Nørby med en præmiepose. Sif Thomsen med føllet Saskia og undertegnede med pokalerne.

Ridning i arbejdet med unge på Buegård:

Guld og sølv til såvel DM som EM Af Benny Thomsen, Buegård

å Buegård har vi haft heste som en del af dagligdagen de sidste 7 år. Grunden til at heste blev en del af vores hverdag var, at vi havde en pige, der gerne ville ride, og at jeg vurdere, at når man som opholdsstedsleder skal være på arbejde i mange af døgnets timer, gør det det hele sjovere, når man arbejder med noget man selv holder af. Jeg er vokset op med heste, og har som en af de få i min alder lavet markarbejde med dem. I starten red vi på marken, og vi red ture. Senere fandt vi ud af, at vi godt kunne være med blandt alle andre konkurrenceryttere. Vore ryttere springer gerne. Vi er heldige at have nogle gode springponyer, der er stabile og springer hver gang. Vore unge klarer sig godt til distriktsstævner, og har været i top 100

på landsplan. 2 af dem er Fjordheste. Her holder man ofte specielle Fjordhestestævner . Vores datter har de sidste 2 år besat henholdsvis 3. og 2. Pladsen til DM. I år afholdt man såvel DM som EM i Danmark. Her havde vi 2 med i junior og 2 med i senior. Såvel heste som ryttere troppede på det rigtige tidspunkt. Martin og Fenja vandt 3 af de 4 klasser de stillede op i. Stefan og Flicka fik tre 2. pladser. Rasmus og Fenja fik en 1. plads. Samlet betød det, at Stefan og Flicka blev såvel DM som EM vinder. Martin blev DM og EM sølvvinder. Rasmus og Fenja fik en 6. Plads til EM for seniorer. Alt i alt en fantastisk weekend for såvel vore unge mennesker, stedets voksne og vore heste. For mig, der har harvet med oldemoderen til de 2 Fjordheste blev det også en fantastisk weekend, der kronedes med den Norske Fjordhesteavlsforenings Guldmedalje.

Gi’ LOS • 3-2006

Magtanvendelse

Konference om magtanvendelse Landstingssalen, Christiansborg Den 26.september 2006 Program 10.00

Velkomst

10.10

De anbragte børn og unges retssikkerhed Bente Adolphsen, cand.jur., Den Sociale Højskole

10.40

LOS’ introduktion til temaet Geert Jørgensen, LOS

11.00

Pause

11.15

Dilemmaer i praksis 1. Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården 2. Jørgen Toft Kristensen, Himmerlands Rådgivningscenter

12.00

Frokost

13.00

Psykologiske profiler Psykolog Gitte Jørgensen,

13.30

Tilsynets rolle Psykologisk konsulent Knud Erik Pedersen

14.00

Pause

14.30

3 x 10 minutters politiske oplæg til debatten Pernille Vigsø Bagge MF (Medlem af Folketingets Socialudvalg) Jane Findahl, Fredericia Kommune, medlem af KL’s bestyrelse

15.00

Paneldebat – med salen

15.45

Opsamling og afrunding

16.00

Slut

Hent tilmeldingsblanket på www.los.dk eller kontakt sekretariatet på telefon 70 23 34 00, mail: los@los.dk

Gi’ LOS • 3-2006

Debatoplæg:

Magtanve n anbringels e Af Geert Jørgensen

or anbragte børn og unge gælder, at samfundet i vid udstrækning - for tvangsanbragte fuldt ud – har overtaget forældrenes ansvar for barnets/den unges ve og vel. Samtidig skal man iagttage barnets/den unges rettigheder i henhold til FN’s Børnekonvention. I forhold til udsatte børn og unge opstår der i mange situationer et dilemma mellem disse interesser. Afvejningen af disse i den konkrete situation kan ikke opstilles i et skema, men må afgøres i det enkelte tilfælde. Bekendtgørelsen om magtanvendelse lægger vægt på at omsorg ikke må erstattes af magt. Omvendt må det også være vigtigt, at undladelse af magtanvendelse ikke i praksis må resultere i manglende omsorg eller decideret omsorgssvigt. For at belyse disse dilemmaer nedsatte LOS en arbejdsgruppe, der skulle sætte fokus på denne problematik. Som det er i dag, kan opholdssteder og døgninstitutioner (bortset fra sikrede afdelinger, der har udvidede beføjelser) gribe til magtanvendelse når to forhold er til stede: • Barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt eller • Barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre. En række af de anbragte børn og unge er kendetegnet ved at de ikke tænker og opfører sig som andre

magtanvendelse

e ndelse på ls essteder for børn og unge børn på samme alder. At de har store vanskeligheder omkring følelser og sprog. Populært kan man sige, at der er tale om et spædbarn i en mere eller mindre voksen krop. Nogle af disse børn og unge har under deres opvækst ’slået’ sig ud af flere anbringelsesforløb. De har ikke profiteret af den pædagogiske behandling, de har været genstand for. For nogle af dem gælder, at de skal fastholdes i et behandlingsforløb, hvis de skal ud af den negative udvikling, de er inde i. Andre unge har aldrig under deres opvækst fået hjælp til at håndtere deres eskalerende problemer før de i forbindelse med deres kriminalitet modtager en ungdomssanktion. Vi står her overfor et dilemma mellem varetagelsen af deres retssikkerhed og sociale og psykiske udvikling. Omvendt er der også unge, der skal beskyttes mod deres egen selvdestruktivitet. Unge der er selvskadende på forskellig vis. Hvad enten de skærer i sig selv, måske prøver selvmord, misbruger alkohol eller stoffer. Andre prostituerer sig eller lader sig misbruge seksuelt for at opnå accept, anerkendelse eller stoffer. Nogle af disse unge, er netop fjernet fra hjemmet fordi samfundet ikke har ment, at forældrene kunne varetage deres tarv, har kunnet passe på dem. Det er her absurd, hvis man, med henvisning til deres retssikkerhed, blot ser på, at de fortsætter den selvdestruktivitet, der gjorde at de blev anbragt. Samtidig er der forskellige fortolkninger og praksis fra de amtslige tilsynsmyndigheder i spørgsmålet

om hvad der er acceptabelt og hvad ikke. Vi står nu overfor at tilsynet går fra 14 amter til 98 kommuner med mulighed for flere forskellige fortolkninger. LOS er udmærket klar over, at det ikke er muligt at beskrive og definere alle tænkelige situationer omkring magtanvendelse, men LOS anbefaler, at der til bekendtgørelsen udarbejdes en tilhørende vejledning, der eksemplificerer disse dilemmaer og peger på hvilke forhold, der skal inddrages, når man skal afveje hvorvidt en magtanvendelse må findes berettiget eller ej. Vejledningen bør udarbejdes af en arbejdsgruppe, der rummer folk med viden om alle de aspekter, som dette dilemma rummer. Vejledningen skal danne udgangspunkt for den løbende dialog, der skal foregå mellem anbringelsesstedet og tilsynsmyndigheden. Dialogen med tilsynet skal sikre, at anbringelsesstedet løbende følger op på sin behandling og praksis omkring magtanvendelse. Herigennem skal denne nedbringes til det absolut nødvendigste uden at det medfører omsorgssvigt. Styrelsen for Social Service har på demensområdet fået udarbejdet en DVD med interaktivt undervisningsmateriale, som giver medarbejdere mulighed for at tilegne sig den nødvendige viden om Servicelovens regler om magtanvendelse på en let og overskuelig måde. DVD’en indeholder udover det juridiske grundlag omkring magtan-

vendelse eksempler på magtanvendelse og forskellige kommenterede situationsspil, og perspektiverer på glimrende vis magtanvendelsens dilemmaer. LOS foreslår, at der på børne- og ungeområdet udarbejdes en DVD efter samme model. LOS er helt bevidst om at magtanvendelse rummer store etiske dilemmaer. For at sætte fokus på disse dilemmaer i forbindelse med anbragte børn og unge afholder LOS en konference i Landstingssalen på Christiansborg den 26. september 2006, kl. 10 – 16. På konferencen vil vi prøve at belyse spørgsmålet omkring magtanvendelse praksisnært, juridisk og politisk. Håbet er, at vi kan opkvalificere indsatsen overfor de mest udsatte børn og unge til gavn for deres bedste i situationer, der stiller de største krav til praktikernes respekt, mod og omtanke. På LOS’ og arbejdsgruppens vegne.

BILAG Bilag, der kan hentes på www.los.dk: Notat af Jørgen Toft Kristensen, Himmerlands Rådgivningscenter Kapitel om magtanvendelse fra »Projekt Tilsyn«, UFC Børn og unge

Gi’ LOS • 3-2006

magtanvendelse

Når udadagerende antisociale unge anbringes ...

Gi’ LOS • 3-2006

magtanvendelse

Min baggrund for at skrive denne artikel tager sit afsæt i 17 års erfaringer, som såvel pædagog, leder og psykolog inden for det specialpædagogiske felt, samt senest som privatpraktiserende psykolog – også ofte med tilknytning til ungeområdet inden for det specialpædagogiske område

– tør vi så stille op med det, som de har brug for? Af Bo Schønemann, Autoriseret psykolog

enne artikel er blevet til, fordi jeg har fået opfordringer fra flere fag personer, der føler, at der er brug for større viden om denne gruppen af unge, der bevæger sig mod en antisocial udvikling af større eller mindre grad. Flere pædagoger har følt sig i klemme, når de har arbejdet med denne gruppe. I klemme mellem, hvad de kan mærke de unge har brug for, og hvad de har mulighed for at tilbyde i en specialpædagogiske kontekst. Pædagoger og andre faggrupper kan føle sig i klemme, fordi der ikke er ressourcer nok til stede på institutionen til at stille op til gruppen. Eller fordi, at de har følt sig under anklage, når de har brugt metoder, der efterfølgende skal diskuteres og måles eller vejes i forhold til fx

magtcirkulæret. Jeg taler ikke for, at man må overskride magtcirkulæret, men er derimod fortaler for klare linjer i forhold til magtcirkulæret, så en overskridelse eller det modsatte ikke er et spørgsmål, om hvordan man efterfølgende formulerer sig på skrift, når man indberetter eksempelvis fastholdelser. Dette tjener hverken den anbragte unge eller pædagogerne. Magtcirkulæret har ofte været og er stadig til diskussion på forskellige opholdssteder. Jeg vil ikke i denne artikel blande mig i, hvorledes magtcirkulæret skal udformes. Jeg er ikke jurist. Jeg vil i stedet forsøge at videregive erfaringer og viden, som er erhvervet gennem 17 års erfaring i det specialpædagogiske felt med antisociale unge. Dette med det formål at dem, der skal forholde sig til

magtcirkulæret for noget inspiration til arbejdet, samt forståelse for en bestemt målgruppe, som ofte kan give anledning til, at man må forholde sig til grænserne for ens beføjelser som pædagog. Samtidig brænder jeg for målgruppen, idet jeg gennem personligt kendskab til mange af dem har haft glæden af – også at se de mange gode sider – som unge der er inde i en antisociale personlighedsforstyrret udvikling også har. Sider, som desværre efterhånden er glemt, fordi disse unge ikke tør vise disse sider af dem selv længere. Målgruppen har også interesse, fordi de kan risikere at komme i klemme, når den nye kommunalreform slår igennem, hvor kommunerne selv skal afholde hele udgiften til anbringelsen. Og netop denne målgruppe koster, når de anbringes, grundet deres adfærd.

Gi’ LOS • 3-2006

magtanvendelse

Det er herefter tale om en personlighedsudvikling, der kan være meget svær at stoppe. Og som endda får yderligere næring gennem kammeratskabsgruppen

Kvalitet og økonomi ved anbringelser er med rette til debat hos politikere og fag personer, der arbejder inden for det sociale og specialpædagogiske område. Debatten er bl.a. påkrævet fordi, at undersøgelser tyder på nedslående resultater med anbringelser. En kommende udfordring og problemstilling i forhold til udadreagerende/antisociale unge er, om politikere, pædagoger og samfundet er parat til at yde det, som der skal til for at hjælpe denne udstødte gruppe af unge. En gruppe af unge, der efter udstødelsen fra det etablerede undervisningssystem eller beskæftigelse kun har den mulighed tilbage, at søge sammen med andre unge i såkaldte subkulturer, hvor alle har det tilfælles, at de har fri fra skole, og de derfor kan mødes i dagtimerne og bekræfte hinanden i deres forvrængede tænkning og bitterhed mod samfundet. En gruppe, der har mistet noget af deres samvittighed og evne til at føle skyld. De mener ikke, at de skylder nogen noget. De har udviklet sig til at blive tvivlende på samfundets værdier, og de føler at de er i opposition til alle autoriteter og til de voksne. Mange af disse unge har fået mange beviser for, at samfundets goder ikke tilkommer dem. Dette gør dem bitre og aggressive. Hvorfor skulle disse unge acceptere de begrænsninger og krav, som andre voksne søger at pålægge dem, når de ikke føler, at de opnår noget til gengæld. De føler ikke, at de har et problem. De er overbevidst om, at de kan klare sig selv bedre. Det eneste fællesskab, der er relevant for dem, er deres kammeratskabsgruppe. Dette forhold gør fx, at det er meget svært at arbejde med denne gruppe

Gi’ LOS • 3-2006

i lokalmiljøet, idet kammeraterne, som fx ikke er i nogen behandlingstilbud, ofte ubevidst vil modarbejde de unge, som har fået et tilbud om behandling. Et dilemma, når et af anbringelsesreformens formål netop er, at behandle unge i lokalmiljøet. De antisociale unge er ikke en homogen gruppe. Årsagerne til deres personlighedsmæssige ubalancer er heller ikke entydige. Der findes mange årsager til, at en ung kan bevæger sig mod en antisociale personlighedsudvikling. En del af problemet skyldes centrering af sårbare individer i kendte betonkomplekser. I disse betonmiljøer er det svært at vokse op, hvis man er en lille blød dreng. I disse miljøer kan man, som dreng eller pige blive nød til at udvikle en form for forsvar mod egen sårbarhed. En sådan modstandskraft kan bestå i, at man begynder at tale og tænke, som dem der har magt på gaden for at overleve. Man bliver således overlevelsesdygtigt i et miljø – samtidig med at man udvikler problemløsningsstrategier og tænkemåder, som ikke er acceptable i det omkringliggende miljø – det såkaldte normalmiljø. Nogle er vokset op i skilsmissefamilier, hvor de har manglet en stærk identifikationsfigur og opdrager, idet nogle forældre mener, at forældreskabet ophører med ægteskabet. Disse unge ville man i starten af deres liv kunne have betegnet, som værende ’sad but not bad’ Men depressionen er senere blevet konverteret til aggression, hvis forældre eller hjælpesystemet ikke har kunnet hjælpe dem ud af deres tristhed. Men det er langt fra entydigt forældrenes skyld, når deres børns personlighedsudvikling går den

forkerte vej. Det hjælper derfor ikke at straffe forældrene med bøder, som det har været fremme i den offentlige debat, såfremt disse unge ikke længere møder i skolen eller har adfærdsproblemer. Dette er en total tåbelig og unuanceret tænkning. Jeg har mødt mange ansvarlige forældre enten med dansk eller anden kulturel baggrund, der er meget forfærdede og triste over, at deres børns udvikling har fået det forløb, som det har. Disse familier er ikke længere i stand til at styre deres egne børn – ikke af ond eller manglende vilje – men på grund af reel afmagt. De kan ikke længere nå deres egne børn, hverken med sanktioner eller andre metoder. Udviklingen er kommet ud af kontrol. Det er herefter tale om en personlighedsudvikling, der kan være meget svær at stoppe. Og som endda får yderligere næring gennem kammeratskabsgruppen. Og stoppes den ikke, så fører den ofte til kriminalitet, stofmisbrug og yderligere marginalisering. Mange har en forventning til, at dette problem må det offentlige herefter kunne løse. Men også her ser man ofte, at systemerne eller institutionerne kommer til kort. Mange af de dyssociale/antisociale unge har en lang række af mislykkedes anbringelsesforløb bag sig. Det kræver noget særligt at matche denne gruppe, når først deres personlighed er blevet fastlåst. For at forstå, hvorfor det kræver noget særligt, må man kende til, hvorledes denne gruppe handler, tænker og føler. Theodore Millon, som er er amerikansk professor i psykiatri og en meget respekteret personlighedsteoretiker, har givet et

magtanvendelse

meget præcist billede af, hvorledes individer med antisociale/dyssociale træk kan beskrives. Millon et al. (1999) inddeler beskrivelsen af denne personlighedstype i Adfærdsrepræsentation; Interpersonel opførsel (Opførsel i mellemmenneskelige sammenhænge); Kognitiv stil (deres måde at tænke på); Følelsesudtryk og Selvopfattelse. En oversættelse af disse områder følger nedenfor på oversat til dansk:

Adfærdsrepræsentation Impulsiv. Heftig og ukuelig, handler overilet og spontant på en rastløs, øjebliksbestemt måde; er kortsigtet, ubesindig og ubetænksom, kan ikke planlægge for fremtiden eller overveje andre muligheder, ej heller give agt på konsekvenserne.

Interpersonel opførsel Uansvarlig. Er utroværdig og upålidelig, kan ikke opfylde eller med overlæg ophæve forpligtelser vedrørende arbejde, familie, venner eller økonomi. Overtræder aktivt vedtagne, sociale regler ved uoprigtig og ulovlig adfærd.

Kognitiv stil Afvigende. Konstruerer begivenheder og forhold i overensstemmelse med social uortodokse anskuelser og moralregler, er hånlig overfor sædvanlige idealer og foragter konventionelle værdier.

Følelsesudtryk Hårdhudet. Er ufølsom, uindfølende og kold, hvilket finder udtryk i en vidtrækkende mangel på næstekærlighed, medlidenhed og samvittighed; udviser grov uhøflighed, kan være aggressiv eller skånselsløs ligegyldig overfor andres velfærd.

Selvopfattelse Selvstyrende. Selvet opfattes som ubunden af sociale sædvaner og personlige loyalitetsbånd; dette image værdsættes, og personen nyder følelsen af at være fri, ubebyrdet og ubegrænset af personer, sted, forpligtelser og sædvanlig praksis. Når jeg har været ude at undervise i specialpædagogiske kredse, der arbejder med dyssociale/antisociale unge, så kan de nikke genkendende

til ovennævnte beskrivelse af målgruppen. Samtidig har Beck & Fremann (1990), som også er kendte teoretikere og praktikere inden for den kognitive retning givet et bud på, hvorledes den antisociale/dyssociale personligheds grundlæggende antagelser ser ud. Altså hvordan er det så at antisociale/dyssociale unge tænker? Beck & Fremann (Ibid.) har fundet frem til nedenstående styrende antagelser gennem mange timers terapeutisk arbejde. Nedenfor er disse gengivet på dansk: · Jeg er nødt til at passe på mig selv. · Kraft/magt og dygtighed er den bedste måde, til at man kan få tingene igennem. · Vi lever i en jungle, og den stærkeste er den, som overlever. · Mennesker vil angribe mig, hvis jeg ikke angriber dem først. · Det er ikke vigtigt at holde løfter eller betale gæld. · At lyve og snyde er ok, så længe man ikke bliver opdaget. · Jeg er blevet uretfærdigt behandlet, og jeg er berettiget til at få min ’del af kagen’, uanset min måde at gøre det på.

Modelfoto

· Andre mennesker er svage og fortjener at blive snydt. · Hvis jeg ikke skubber til andre mennesker, skubber de til mig.

Gi’ LOS • 3-2006

magtanvendelse

Men et meget stort problem i forhold til denne gruppe er, at de ofte har modstand mod at modtage hjælp

· Jeg skal gøre lige, hvad jeg kan komme af sted med at gøre. · Hvad andre tænker om mig, betyder ikke noget for mig. · Hvis jeg ønsker noget, bør jeg gøre alt, hvad der er nødvendigt for at opnå det, som jeg ønsker. · Jeg kan slippe af sted med at gøre ting, således at jeg ikke behøver at tænke på eventuelle negative konsekvenser. · Hvis mennesker ikke kan klare sig selv, så er det deres problem. Min egne erfaringer gennem mødet med og undersøgelse af mange unge i bo-selv regi, samt på mange opholdssteder bekræfter, at unge der er inde i en antisocial/dyssocial personlighedsudvikling tænker, som beskrevet af Beck & Freeman (Ibid.). Når dette er tilfældet, så synes det indlysende, at disse unge har brug for hjælp til at ændre deres tænkemåder. Kun gennem en grundlæggende udfordring af disse unges tankegange, kan vi håbe på at deres adfærd ændres. Men et meget stort problem i forhold til denne gruppe er, at de ofte har modstand mod at modtage hjælp. I modsætning til andre personlighedstyper, som erfarer betydeligt ubehag i forhold til deres problematikker, så erfarer den antisociale/dyssociale person ofte ikke det store ubehag ved deres symptomer. Det er ofte andre, altså ofrene for de unges adfærd der bemærker ubehaget fx dem, som deres aggressioner og bitterhed går ud over. Et forstærkende problem er, at antisociale/dyssociale individer måske ligefrem oplever belønning af

Gi’ LOS • 3-2006

deres tænkemåder og adfærd i subkulturelle miljøer, hvor de bevæger sig inden institutionsanbringelsen. De har fået magt. Man siger også, at denne personlighedstype er egosyntone. Det betyder, at en sådan personlighedstype vil mene, at hans eller hendes måde at tænke på, er sandheden. De besidder sandheden om dem selv, andre og verden. Dette er modsat andre personlighedsforstyrrede unge, som vi har nemmere ved at nå pædagogisk fx i bo-selv regi eller på institutionerne, fordi disse unge også kan se nogle af deres egne fejl. De lider modsat den antisociale/dyssociale personlighedstype under tristhed, mindreværd og ængstelse. Sådanne individer er motiveret for en hjælp, der bygger på relation, dialog, guidning og udfordring af de symptomer, som de lider under. Motivationen ligger i deres ængstelige tanker og den måske hermed forbundne angst. Dette er ikke tilfældet hos den antisociale/dyssociale personlighedstype. Man kan opleve angst hos denne type. Men her vil angsten ofte komme, som en reaktion på at blive kontrolleret, eller som en konsekvens af abstinenser efter misbrug. Kontrol er angstprovokerende for denne gruppe, idet de søger det modsatte – nemlig autonomi/selvbestemmelse. I sig selv temmelig problematisk under en anbringelse. Det er vigtigt at slå fast, at denne personlighedstypes problematikker selvfølgelig bevæger sig på et kontinuum i sværhedsgrad. Nogle har lettere forstyrrelser, og andre har meget sværere forstyrrelser grænsende til det psykopatiske.

Man har ved undersøgelser af gruppen fundet ud af, at det faktisk er en fordel, såfremt den antisociale/ dyssociale personlighedstype har nogle følgesymptomer til deres personlighedsforstyrrelse. Woody et al. (1985) har foretaget undersøgelser, der viser, at antisociale, der havde supplerende depressive symptomer profiterede af kognitiv terapi – modsat individer, som kun havde en antisocial personlighedsforstyrrelser. Således antages at de depressive følelser har skabt motivationen for at kunne profitere af behandlingen. De antisociale/dyssociale problemstillinger vil derfor skille sig ud fra andre personlighedstyper, derved at de mangler motivation for behandling, da de ofte ikke lider under deres symptomer. Derfor er det også vigtigt at pædagogikken skiller sig ud i forhold til denne gruppe. Såvel politikere og anbringelsesmyndigheder har igennem årerne modtaget meget forvirrende og modsatrettede meldinger fra fag personer om, hvad der virker, og hvad der ikke virker i forhold til anbringelser. Problemet har i denne sammenhæng været, at man ikke bare kan stille spørgsmålet, hvad der virker inden for anbringelsesområdet. Man må gøre spørgsmålet mere præcist til, hvad virker for hvem, og i hvilken sammenhæng. I disse år er der stor fokus på, hvorledes man kan finde besparelser inden for anbringelsesområdet, idet man er klar over, at hvis man forsætter med samme anbringelsespolitik, som man har i dag, så vil de økonomiske rammer fx indenfor ungeområdet blive sprængt de kommende år.

magtanvendelse

En del unge er blevet hentet hjem til bo-selv regi. Her ser jeg en stor risikofyldt udvikling, når vi taler om unge, der er inde i en antisocial/dyssocial personlighedsudvikling, idet denne gruppe i egner sig til bo-selv tilbud.

Ideen var, at man gennem en ung til ung kontakt kunne give den unge en mulighed for at have positive identifikationsfigurer inden for rækkevidde i mange timer om ugen. Dette med henblik på at begrænse samværet med andre unge fra problemmiljøer i lokalområdet. Planen var i stedet, at den unge skulle være sammen med de ressourcestærke unge omkring nogle aktiviteter, som den unge, de ressourcestærke unge og den pædagogisk ansvarlige sammen kunne organiserer efter lyst og interesse. Det kunne fx være sport eller andre sunde interesser, som blev betalt af bo-selv tilbuddet budget. Vi havde ikke succes med modellen. Vi fik tværtimod dårlig reklame

på tilbuddet. Andre fagpersoner fx streetwarkere, skolelærere og andre samarbejdspartnere havde travlt med at fortælle den anbringende myndighed, hvor dårligt et tilbud bo-selv tilbudet var. De kunne bl.a. kritisere os for, at den unge ikke altid mødte i skole eller i en arbejdsprøvning. De kunne også undres over, at den unge ikke altid lå i sin seng til aftalt tid. De havde sådan set ret. Problemet var bare som altid, at de efterfølgende generaliserede denne erfaring ud på, at så var bo-selv ideen nok ikke god til nogen unge. Ingen kunne dog give os svaret på, hvad vi skulle eller burde gøre, i stedet for det vi forsøgte at gøre eller opnå med denne gruppe af unge. Et af vores problemer var, at når vi havde et team, der var stærkt nok – forstået på den måde – at det var de voksne, der bestemte i lejligheden, så skete der altid det, at den indskrevne unge i sådanne perioder valgte at opholde sig hos kammeraterne i deres ungdomshybler i lokalområdet. Her lå de og sov på senge, sofaer, og gulve. Og vi havde ingen effektive sanktionsmuligheder til at forhindre dette. Til andre tider, så lykkes det den unge og hans kammerater at

Modelfoto

I disse år har jeg fået forskelligartede erfaringer i arbejdet med udadagerende, antisociale eller dyssociale unge. En karriere inden for det specialpædagogisk område rummer selvfølgelig altid både fiasko og succes. Vi var fx nogle fagpersoner inden for det specialpædagogiske område, der havde succes med at oprette et velfungerende bo-selv tilbud i Kolding til unge med forskelligartede personlighedsmæssige problematikker og adfærdsforstyrrelser. Dette skete i samarbejde med Kolding kommune. Vi kunne her rumme og hjælpe en meget uhomogen gruppe. Men der var en gruppe, som vi altid fik dårlig reklame på at have. Det var netop antisociale/dyssociale unge med kriminaliseret og misbrugende adfærd. Vi arbejdede ellers ihærdigt på sagen. Vi forsøgte bl.a. igennem årerne med mange forskellige eksperimenter, nye rammer, strukturer og metoder for at kunne rumme gruppen.

Vi udviklede bl.a. en bo-selv model rettet specielt mod antisociale/ dyssociale unge. Vi troede i starten meget på modellen. Modellen bestod i, at ung der var inde i en dyssocial/antisocial personlighedsudvikling skulle bo i en lejlighed sammen med to ressourcestærke unge, som var ansat til at bo der. Samtidig var der tilknyttet en halvtidsansat pædagog til modellen, der havde det daglige ansvar for lejligheden, samtidig med at han/hun var kontaktperson for den unge.

Der var ingen muligheder for at forhindre, at de indskrevne unge overnattede på sofaer mv. hos kammeraterne.

Gi’ LOS • 3-2006

magtanvendelse

skræmme de ressourcestærke unge væk, som vi havde ansat gennem deres provokerende og til tider normbrydende adfærd. Vi var således altid i direkte konkurrence med den unges omgangskreds, som befandt sig inden for få kilometers afstand, hvis ikke de blev anbragt. Efter nogle års dagligt slid med modellen, erkendte vi selv, at vi måtte konkludere, at modellen ikke havde givet det ønskede resultater. Vi kunne ikke skabe resultater med disse unge i bo-selv regi. Vi kunne føre tilsyn med dem på eget værelse, men dette havde ikke noget egentlig formål andet end opbevaring. Vores indsats nåede ikke den unge. Han levede bare videre i vante omgivelser og udviklede sig ikke. Det er blevet min erfaring, at nogle institutioner eller opholdsteder heller ikke magter opgaven med denne målgruppe. Dette fremgår bl.a. også af de nedslående resultater, der er kommet ud af undersøgelser af effekten af anbringelser generelt. Man forvirres nogle gange i det specialpædagogiske felt af modsatrettede erfaringer. En modsat rettet erfaring kunne bl.a. være, at man tidligere havde kunnet rumme og skabe resultater med en dreng, der havde nøjagtig samme adfærdsvanskelige og kriminaliserede adfærd, som den dreng, som man nu ikke kunne skabe nogle resultater med. Svaret på denne forvirring vil ofte være, at man kan have to drenge med nøjagtig samme adfærdsvanskelige eller kriminaliserede adfærd, hvor problemstillingen er den, at den ene har udviklet en personlighedsforstyrrelse, og det har den anden ikke. Vi kan ikke se, hvem af dem det er ved at observere dem.

Gi’ LOS • 3-2006

Det er derfor vigtigt at vide, hvem vi taler om, når vi snakker om, hvad der virker. Vi kan ikke vide, hvem vi taler om, såfremt der ikke har været en tilstrækkelig udredning af den unges problematik inden anbringelsen. En udredning, der bl.a. indeholder en personlighedstestning er den eneste måde, som vi kan vide, hvem vi har med at gøre. En paragraf 38 undersøgelse kan altså ikke dække dette formål alene, medmindre undersøgelsen suppleres med en psykologisk udredning. Skal der komme større kvalitet i anbringelserne, er vi nødt til at vide, hvad det er for en målgruppe vi opsamler erfaringer på. Svaret på dette kan ikke nås udelukkende ved pædagogiske observationer, selvom de er meget væsentlige. En kategorisering i personlighedstyper m.v. giver os et fælles sprog. Det giver en mulighed for at omsamle viden i en erfaringsbank om, hvilken metodisk tilgang der virker indenfor det specialpædagogiske område. Vi må fjerne os fra tilfældighedsprincippet i det specialpædagogiske felt – ellers ingen faglig udvikling. Eller som Benjamin, L. (1996) påpeger, som argumentation for undersøgelse inden behandling: »Behandlingseffekten, kan hvis man ikke ved nok om, det vi behandler på, blive som når man lægger is på en patients hoved for at sænke feberen, hvis feberen skyldes en blindtarmsbetændelse«. Gennem udredning vil man kunne konstatere, når en unge har bevæget sig ind i en antisocial/dyssocial udvikling. Og så kan det ikke nytte, at anbringende myndighed stiller op med et bo-selv tilbud, eller anbringer den unge på en institu-

tion, hvor man ikke har tilstrækkeligt personalemæssige ressourcer, nødvendig viden og kunnen til at tackle disse unges problematikker. Der skal en særdeles struktureret og stærk indsats til at hjælpe disse unge. Unge som indledningsvist ikke har tillid til pædagoger, og som er meget stærk i deres egen tro. Det vil være unge, der tænker: (a) at tænke er at tro – »Mine tanker og følelser er fuldstændig rigtige, simpelthen fordi de kommer til mig« (b) jeg er personlig ufejlbarlig – »Jeg foretager altid gode valg« (c) følelser er fakta – »Jeg ved, at jeg har ret, fordi jeg føler, at det er rigtigt, hvad jeg ønsker. Eller har synspunkter som: (d) andre er svage – »Andres synspunkter er derfor irrelevant i forhold til mine beslutninger, medmindre de andre direkte kontrollerer de øjeblikkelige konsekvenser«. Når unge besidder ovennævnte tankegange, vil de ikke være motiveret for en behandlingsindsats. Hvorfor skal man modtage hjælp, når man tænker de rigtige tanker og altid træffer gode valg. I så fald, er det altid de andre der er forkert på den. Samtidig har man en læring bag sig, hvor man kun tror på den øjeblikkelig konsekvens af ens handlinger. Derfor er man også nødt til at kunne møde disse unge med en øjeblikkelig konsekvens, såfremt deres handlinger er uønskede – ellers betragter de blot en som svag. Og betragter de en som svag, så er

magtanvendelse

mødet/anbringelsen for dem ligegyldig – og deres udvikling forbliver fastlåst. Dette sker desværre alt for tit i anbringelsen af disse unge. Jeg er ikke fortaler for Bootcamps, idet disse ikke har vist sig at have nogen effekt. Men jeg taler for anbringelser, der kan effektuere konsekvenser og skabe ro under anbringelsen. Møder man ikke de unge med tilstrækkelig ressourcer og styrke, så er det de unge, der i sidste ende bliver taberne. Eller hvis samfundet ikke mener, at vi har råd til en sådan indsats, så kan det vise sig at blive dobbelt så dyrt i den anden ende. Så bliver det bare en anden kasse, der skal betale – nemlig justitsministerens og ikke socialministerens kasse. Hvad gør man fx som pædagog, når disse unge ikke vil stå ud af sengen om morgenen. Har man stået i denne situation, så ved man, at en sådan situation er svær at udfordre med en ung, som mener, at han eller hun er alt for træt, fordi han/hun har set fjernsyn eller andet det halve af natten. Det er i sådanne tilfælde svært at finde beskrevne pædagogiske retningslinjer eller metoder, der giver en svar på dette. Som Benny Lihme (2000) har skrevet i bogen omkring Solhaven »Det er så fucking træls«, så er det svært at finde en kvalificeret faglitteratur om »morgenvækning af adfærdsvanskelige unge« Manges humanistiske idealer knækker, når eneste omsorgsfulde modsvar i forhold til disse unge er, at man sikrer dem succes med deres mål ved at trække dem ud af sengen. Her ryger man måske også i kamp med magtcirkulæret. Ændringer af magtcirkulæret er et aktuelt og

nærværende spørgsmål i forhold til at praktisere en lovlig pædagogik i forhold til disse unge, hvad man selvfølgelig skal. Det er min fornemmelse, at nogle institutioner føler sig hæmmet af de bånd, som magtcirkulæret pålægger dem. Det er også min fornemmelse, at der er mange tolkninger og udlægninger af magtcirkulæret. Senest er problematikkerne med magtcirkulæret eksemplificeret ved, at der på LOS`s landsmøde blev stillet spørgsmål fra salen til politikerne, om ikke en ændring af magtcirkulæret kunne være på sin plads. Folketingspolitikeren Villy Søvndal (SF), som selv har været med til at udforme reglerne i Folketingets socialudvalg, advarede mod alt for vidtgående beføjelser. »Vi ønsker ikke at åbne en ladeport for magtanvendelse« sagde han. (Gi LOS, 2-2005) Det er der selvfølgelig ingen, der kan være uenig med ham i. Det er derfor også en undvigende måde at svare på. Men man kan modsat forestille sig, at en for lukket port giver anledning til for store problemer i forhold til at tackle netop de antisociale/dyssociale unge. Det kan findes underligt, at der i den sammenhæng kan gives andre beføjelser på de lukkede institutioner til nøjagtig samme målgruppe, som nogle af de åbne institutioner har med at gøre. En mulighed er derfor, når fx LOS´s netop nedsatte arbejdsgruppe skal kulegrave magtcirkulæret, at man ligesom pædagogikken skal tilpasse den enkelte, at man overvejer om ikke magtcirkulæret skal tilpasses den enkelte. Man kan ikke generalisere regler og metoder ud over gruppen af anbragte unge i specialpædagogisk regi, det det er en meget uhomogen gruppe.

Det er helt forskellige metoder, der skal til, når man står overfor en ængstelig indadagerende, end når man har med udadagerende ung at gøre. Benny Lime (2002) skriver om tilgangen til de unge på Solhaven. »I arbejdet med aggressive og udadagerende unge giver det således sig selv, at konfrontationer ikke kan udgås. Så meget desto mere som de unge på Solhaven ikke, som i fængslerne passiviseres af hash eller sløvende medicin, ej heller kan isoleres, når de går amok. Sammenstød er således uundgåeligt«.

»Vi ønsker ikke at åbne en ladeport for magtanvendelse” sagde Villy Sørensen i Gi’LOS for et års tid siden.

Gi’ LOS • 3-2006

magtanvendelse

» Jeg er enig i denne betragtning, og jeg kan supplere med en psykologisk forklaring på problemstillingen. At det er uundgåeligt kan skyldes, at den dyssociale/antisociale unge har en uvilje mod at tolerere udstrakte perioder med ubehag og frustration fx i arbejdsmæssig– eller kravs situationer. Den dyssociale/antisociale personlighedstype reagerer hurtigt på spændingstilstande. Dette kan måske forklare, at der ofte ses en sammenhæng mellem stofmisbrug og den antisociale personlighedsforstyrrelse. Det er også den hurtige reaktion på spændingstilstand, der kan føre til, at man handler – før man når at tænke sig om. Her er det vigtigt, at man pædagogisk signalerer med sin personlighed og kropssprog, at man er parate til at kunne modstå de unges spændingstilstand. Dette kræver ressourcer, samt moralsk og lovmæssig opbakning at turde. Det er selvfølgelig hele tiden en balancegang af signalere styrke, men det modsatte vil være en katastrofe for denne målgruppe, idet de så ikke flytter sig personlighedsmæssigt. Det vil være omsorgssvigt fra samfundets side.

Når du lever skjult i naturen i op til flere uger, har alle dine handlinger en konstant konsekvens

Benny Lime (Ibid.) skriver: »…ingen plæderer for ’alles konfronteren hele tiden’, det må ikke være konfrontationer for konfrontationernes skyld. Men er der en periode med uro og tumult i huset, kan de (personalet på Solhaven) være enige om at udsende et både kropsligt og verbalt signal om parathed og et ’I ka’ bare kan bare komme an.’ Det er vigtigt at personalets signaler giver tryghed og ro i elevgruppen«. Beck og Freeman (1990a) forslår også, der skal noget specielt til i møde med denne gruppe. De skriver (Ibid.), at personlighedstræk som særlig hjælpsomhed er nødvendig, når man arbejder med antisociale unge. Man må fremstå selvsikker, pålidelig. Man må have en afslappet men ikke defensiv mellemmenneskelig stil. Man må som pædagog have en klar personlig grænse og en stærk fornemmelse for humor. Samtidig må personalet være empatisk, de skal have situationsfornemmelse og være på forkant med situationerne. Hvorfor er ovennævnte manifestation og personligheder nødvendig i forhold til målgruppen. Det er de, fordi at den antisociale/dysso-

ciale personlighedstype netop har en tendens til at kunne fornemme andre unge/pædagogers eventuelle svagheder eller angst – hvorefter de vil drage fordel af disse svaghedstegn. De vil i så fald kunne manipulerer og kontrollere personalet og de øvrige beboere. Dette er der mange eksempler på fra den virkelige institutionsverden. Vi er derfor også nødt til at beskytte de andre unge på institutionerne, samt personalet mod disse personlighedstræk. Det kan vi kun ved at personalet har arbejdsbetingelser, der gør det muligt at matche målgruppen – og hvis vi har et magtcirkulære, der gør personalet tryg ved at udnytte deres muligheder. Mange pædagoger vil nu sige, at det blot gælder om at skabe en relationsorienteret pædagogik i forhold til gruppen. Gennem den gode relation, så behøver man ikke konfrontationen. Men problemstillingen er, at denne personlighedstype i starten af sit ophold vil forsøge at skabe autonomi. Dette er det modsatte af relation og tilknytning. En relation skabes kun, hvis der er ro i klassen og respekt omkring læreren. Og de færreste konfrontationer skabes, såfremt man stiller op med tilstrækkelig styrke i forhold til denne gruppe. Her kan det fx være nødvendigt, at de unge selvom de ikke har lyst, bliver sendt af sted på vildmarksture, som nogle institutioner også er begyndt at benytte. Her vil der blive skabt muligheder for at danne relationer og læring. Det bedste argument for den form for pædagogik har jeg ikke fundet i pædagogiske eller psykologiske lærebøger. Men hos den medieberømte jægersoldat B.S. Christiansen (2005), når han skriver:

Modelfoto

Gi’ LOS • 3-2006

»Når du lever skjult i naturen i op til flere uger, har alle dine handlinger en konstant konsekvens. På den måde er naturen en fantastisk opdrager. I det daglige kan du altid skubbe konsekvenserne af dine handlinger foran dig eller flygte fra dem. Hvis du ikke når bussen, kan du tage den næste, og hvis der ikke går flere kan du tage en taxi. Når det bliver mørkt, kan du tænde lyset, osv...« Netop der med at leve her-og-nu orienteret og skubbe konsekvenserne af sine handlinger foran sig er et stærkt kendetegn hos unge med antisociale personlighedstræk. Men som B.S. Christiansen (Ibid.) skriver, så »... bliver det mørkt, når solen går ned, der går ikke flere busser, der er ingen taxier, og du bliver gennemblødt, hvis du ikke har forberedt dig på regnen. Når alle dine handlinger har den slags umiddelbare konsekvenser, udvikler du dig...« Ovennævnte er nogle gode argumenter for at investere i tage med de unge i naturen på læringsture. Dette har jeg set fungere i virkeligheden i den specialpædagogiske verden. I naturen vil de unge være parate – tvunget af omstændighederne – til at indgå i en relationer, fordi det er nødvendigt. Og fordi det ellers har konsekvenser. Godt nok er der en del unge, der efterfølgende hader naturen fx i Sverige, hvor nogle af disse ture har fundet sted – men det er vel til at leve med, at de efterfølgende hader naturen i Sverige, hvis de opnår læring og udvikling, samtidig med at de efterfølgende opfører sig mere ordentligt over for dem selv og andre her i Danmark. Det er vigtigt, at der ikke er modstand mod den slags metoder. Det er vigtigt at gøre sig klart, at den antisociale/dyssociale person-

BS & CO

magtanvendelse

Jægersoldaten B.S. Christiansens erfaringer kan bruges som argumenter for at sende de unge på vildmarksture.

lighedstype er drevet af først og fremmest at ville gavne dem selv, og sekundært vil de gøre kraftige anstrengelser for at sikre at disse fordel tilskrives dem. Vi er derfor nødt til at bevæge dem i den modsatte retning fx gennem nødvendigheden af at samarbejde ude i naturen – langt væk fra byen. Ellers opnår de aldrig ægte anerkendelse og respekt i mellemmenneskelige sammenhænge og i normalsamfundet. Det er endelig vigtigt, at indsatsen som man tilbyder til denne gruppe af unge er helhedsorienteret. Det er vigtigt, at der foregår såvel en specialpædagogiske – såvel som en behandlingsindsats i forhold til de unge. Med behandlingsindsats menes her et tilbud om hjælp til udfordring af dysfunktionelle tænkemåder og hjælp til evt. sidesymptomer som tristhed m.v. I starten bliver dette arbejde nødt til at foregå i en ramme med klar ydrestyring. Men med tiden skal der arbejdes på at sociale færdigheder, moden problemløsning og nye tankegange integreres hos den unge. Gives der ikke en helhedsorienteret indsats, så risikerer man, at indsatsen bærer for meget præg af ydrestyring, som giver en holdbar adfærd, så længe de unge er på institutionen. Men ikke når ydrestyringen er væk. Der har direkte hos psykologer været en frygt for, at hvis man fx kun får lært den antisociale/dyssociale

unge impulskontrol fx gennem en behandlingsindsat – men ikke samtidig en evne til at forstå synspunkter, tanker og følelser hos andre – så har man måske ikke skabt en bedre søn, kæreste eller samfundsborger, men i stedet en mere succesfuld kriminel. Det er derfor vigtigt, at der gives rammer og økonomi til denne helhedsorienterede indsats, ellers har vi en stor gruppe i det specialpædagogiske felt, der går tabt.

Litteraturhenvisning

Beck, A.T. & Freeman, A. (1990). Cognitive Therapy Of Personality Disorders. New York, The Guilford Press. Benjamin, L. (1996). Interpersonal Diagnosis And Treatment Of Personality Disorder, Second Edition, New York, The Guilford Press. Christiansen, B.S. (2005). Et liv på kanten, Aschehoug Dansk Forlag A/S (Gi’LOS, 2-2005), Kommunalreform vil ramme socialpolitikken, s. 7-8 Lihme, B. (2000). Det er så fucking træls! Solhaven og de unge. Forlaget børn og unge. Millon T. and ass. (1999). PersonalityGuidet Therapy. New York: Wiley & Son. Woody G. E., McLellan, A. T., Luborsky, L, & O`Brien, C.P. (1985). Sociopathy and psychotherapy outcome. Archives of General Psychiatry, 42, 1081-1086.

Gi’ LOS • 3-2006

tegninger

Tegnet af Amanda, Birkehuset

Gi’ LOS • 3-2006

klumme

jens bundgaard nielsens perspektiv

Den kommunale fordring D

et kommunale selvstyre er under pres. Ikke blot økonomisk. Men også i forhold til den fremtidige kommunale identitet. Og det kan i sidste ende sagtens kan vise sig at blive den væsentligste udfordring for kommunerne. Hvilket regeringens nylige udspil om kvalitetsforbedringer i forhold til den offentlige serviceproduktion synes at understrege. Det kommunale selvstyre passer åbenbart ikke rigtigt ind i forhold til den koncernstyringsmodel, som ser ud til at være regeringens udgangspunkt. Regeringens udspil tydeliggør samtidigt den defensive position, som kommunerne samlet set befinder sig i. Fordi de ikke i tide har fundet en fælles og langt mere offensiv platform for formidling af alle de konkrete metodeudviklingstiltag, som rent faktisk løbende finder sted i de danske kommuner. I realiteten har der altid været masser af innovation i de danske kommuner. Resultaterne heraf er bare yderst sjældent blevet formidlet og perspektiveret mere sammenhængende af kommunerne i fællesskab. Derfor er kommunerne i realiteten ofte kommet til at fremstå som mere reaktive end proaktive. Når det gælder den fælles profil. Selvom de, hver for sig, lavet masser af spændende udviklingsforløb. Lige nu bruger kommunerne tonsvis af kræfter på strukturreformen. Om den nye kommunale profil fører til en mere offensiv, fælles kommunal platform er langt fra sikkert. Men man må håbe det. Det er i kommunerne, at kontakten til borgerne realiseres. Og det er i fællesskabet mellem

kommunen og dens borgere, at innovationen skal gro frem. Som en naturlig konsekvens af den viden, som både borgere og kommune har. Om behovet for om en realistisk og fremadrettet serviceproduktion på den ene side. Og om måden den bedst kan tilrettelægges på, på den anden side. Regeringens seneste udspil kan vise sig at være den sidste afgørende reminder til både kommunerne selv og til de kommunale organisationer. En reminder, der handler om at det er nu, hvis vi skal have en mere praksisfunderet og borgerrelateret strategi for udviklingen af den kommunale serviceproduktion i de kommende år. Den kommunale fordring lige nu består altså i at tydeliggøre og perspektivere, hvordan det kommunale selvstyre rent faktisk vil kunne spille en afgørende, for ikke at sige nødvendig rolle i forhold til udviklingen og produktionen af fremtidens offentlige serviceydelser. Hvorfor nu det?

Fordi kommunerne er tættere på børnene, de unge, familierne, de ældre og så videre, end nogen anden sammenhængende organisation. Og fordi kommunerne derfor bedre end nogen anden sammenhængende organisation vil kunne udvikle serviceproduktionen i et konkret og direkte medspil med dem, som hele serviceproduktionen til syvende og sidst retter sig mod. Nemlig børnene, de unge, familierne, de gamle og så videre. Lad os nu få den kommunale offensiv!

Gi’ LOS • 3-2006

BODYNAMIC International udbyder 1-års træning: To opholdssteder, Helheden (ovre ved Esbjerg) og Siersbæklund (ved Ringkøbing) har med stort held sendt medarbejdere på vore træniger • og derfor anbefaler de disse træninger (1-års og 4-års) • og de anbefaler også at medlemmerne af LOS får at vide at disse træninger findes, • og de fortæller at de har bragt rigtig gode resultater • både for medarbejderne der var på kursus, for kollegaerne derhjemme og for ‘de unge’ på opholdsstederne: Ring til lederne af de to opholdssteder for at høre om erfaringerne Ann, Helheden v/Esbjerg (21771119) og Kaj, Siersbæklund v/Ringkøbing (40275400) 1-års træning i Krop-Kontakt-Kommunikation og Konfliktløsning samt teoretisk og praktisk undervisning i at Kropslæse og lave kropslige øvelser - der giver resourcer. For 18. år i træk udbyder vi en ‘1-års træning’ fordelt på 4 moduler af 5 dage. Vi starter 11-15 oktober (og herefter 24-28 jan, 11-15 apr og 13-17 jun 2007), og der ER plads INDHOLD Indholdet på kurserne omfatter bl.a: En personlighedsmodel, som rummer beskrivelser af udviklingsfaserne i opvæksten samt de forsvar der dannes undervejs - oplevet indefra og iagtaget udefra, Undervisning i hvordan man skal gribe det an/bruge det lærte, som personale, som kollega, som underviser og som menneske. Undervisning i en ordentlig og klar kommunikation herunder konfliktløsning, Undervisning i at etablere, sanse og vedligeholde kontakt – samt TRYGHED Desuden vil der undervejs være mange delemner: Grænsedannelse (at holde grænser pg kontakt) grounding (jordforbindelse-lære at stå fast) og centrering (klare impulser) – samt gruppedannelse (teambuilding) - og alle emner behandles både sprogligt og kropsligt (kropslige øvelser) To principper der er gennemgående er, at øvelser og læring skal være både besværligt OG succesfyldt. Er noget for let eller for svært opleves der ikke en tilfredsstillende success – og det er nødvendigt for at få lyst til at ændre vaner. STED: Kurserne afholdes nord for Viborg (Gl Skringstrup skole) PRIS: 23.000 kr plus ophold Yderligere oplysninger fra Bodynamic International bodynamic@bodynamic.dk www.bodynamic.dk Erik Jarlnæs, leder af Bodynamic International ApS, 25 års erfaring i DK og i udlandet Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på 2921 6633

Gi’ LOS • 3-2006

Partnerskabet PRO-FFA tilbyder coachning, faglig sparring og supervision Partnerskabet PRO-FFA blev dannet af Familieplejen i Frederiksborg Amt og Projektforeningen PRO i Roskilde i 2005. Partnerskabets mål er bl.a. at sikre at udsatte børn og unge der anbringes udenfor eget hjem tilbydes de mest optimale opvækstvilkår og at børnenes netværk inddrages deri. Partnerskabet PRO-FFA kan tilbyde opholdsstederne i LOS følgende ydelser. • • • •

Coachning Faglig sparring Supervision Hjælp til skriftlighed og administration.

PRO-FFA har en årelang erfaring i samarbejde med det private og løser i dette samarbejde en lang række opgaver i forhold til udsatte børn, unge og familier Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til FFA Ebbe Ro Madsen 48 46 08 00 og/eller PRO Anders Christiansen 46 37 21 11. Se mere om Familieplejen FFA på www.ffa.dk og Projektforeningen PRO på www.foreningenpro.dk

Handleplaner og Beskrivelser

Afprøvede og brugbare metoder til at lave handleplaner som reelt tager afsæt i brugeren, og giver andre indsigt i, hvad det er I laver.

Stress

Det speeder dig op i dag, ødelægger dit humør i morgen og æder din hjerne om nogle år. Workshops/rådgivning for højaktive mennesker.

Massage og Psykiatri

Omsorg og stressreduktion. Vi har tilbud til medarbejdere og brugere.

Kontakt

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 3-2006

Akkreditering i LOS Er der på jeres opholdssted brug for hjælp til udarbejdelse af akkrediteringsstandarder som lever op til CAU og LOS’ krav til akkrediteringsmodellen? Vi tilbyder ydelser der er tilpasset det enkeltes opholdssteds arbejde med akkrediteringsstandarder. Vores mål er at medvirke til personlig læring, vidensdeling, udvikling af jeres tilbud, dokumentere kvalitetssikring og understøtte stedets forberedelse til akkreditering. Vi er uddannede LOS assessorer eksaminerede af Dansk standard Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Foreningen PRO ved Anders Christiansen 20 81 21 12 og/eller Gitte Blume 40 86 21 10 www.foreningenpro.dk

Akkrediteringsstandarder - omsat i praksis Mange udfordringer kan opstå på vejen til at blive akkrediteret. Processen med at beskrive, tilrette praksis og dokumentere opholdsstedet, botibudet eller skolebehandlingstilbudet kan være både tidskrævende og slidsom alt efter, hvor langt man er nået. Det kan derfor være nødvendigt med ekstra hjælp. Reflektor kan på vejen til at blive akkrediteret være behjælpelig med at: • Forklare og uddybe standarderne • Udvikle og anvende skabeloner og redskaber • Give sparring på den nedskrevne dokumentation • Sikre fremdrift i forhold til de problemer og muligheder, der er, når standarderne skal virke i praksis • Opsamle resultaterne systematisk Send en mail til Poul Schou på psc@reflektor.nu eller ring og hørnærmere på telefon 29 49 48 90.

Forskerparken 10 • 5230 Odense M • 63 15 78 10 • post@reflektor.nu • www.reflektor.nu

Gi’ LOS • 3-2006

Supervision, psykologisk rådgivning og konsulentbistand Til ledere og medarbejdere, der arbejder i professionelle sammen hænge med børn og unge med særlige behov, og kontakt til forældre og professionelle samarbejdspartnere.

Narkotikaproblemer? Dancheck kan konstatere om der er narkotika tilstede. Vi undersøger såvel indendørs som udendørs arealer med vore hunde, og går med stor sikkerhed ind og påviser, hvor der er, eller har været gemt narkotika, samtidig kan vi med en biokemisk test påvise hvilket stof det drejer sig om.

På Sjælland.

Dancheck CTPsykolog

Halkvej 94 6100 Haderslev

Tlf. 40551606.

Tlf 6130 1523 Fax 6530 1522 www.dancheck.dk

Autoriseret psykolog, cand.psych.

E-mail : c.t@mail.dk

Totalløsninger inden for narkotikatestning Pilgrim Medical / Security ApS Overfladetest, sved-, spyt- og urinprøvetest Hovedgaden 39 • 3310 Ølsted Tlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32 e-mail: pilgrim@email.dk Se vores hjemmeside: www.drugtest.dk

Gi’ LOS • 3-2006

alt til kontoret

Mogens Daarbak

* Kontorartikler * Kontormøbler * Beplantning * Grafisk * Maskiner * Værksted * Emballage

Mogens Daarbak A/S er totalleverandør indenfor kontorforsyning. Med flere end 90 ansatte, mere end 38 års erfaring og mere end 16.000 m2 butiks- og lagerareal i vore forskellige afdelinger, er Daarbak den solide, kvalitetsbevidste partner.

Aalborg, Silkeborg, Brønderslev og København. Tlf. 96 33 33 33 daarbak.dk

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år. Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med. Har I Bocart som aktivitet? Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S

Bo Sørensen • Marsvej 3A 7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Gi’ LOS • 3-2006

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

!++2%$)4%2).' $/+5-%.4!4)/. 0,!..%2 9/5 0LANNER YOU ER ET NETBASERET SYSTEMV RKT J DER SIKRER DIN VIRKSOMHEDS MEST FORTROLIGE OPLYSNINGER 0LANNER YOU OPFYLDER KRAVENE I PERSONOPLYSNINGSLOVEN OG DU SKAL IKKE T NKE PÌ VIRUSINFEKTIONER BACK UP OG ANDRE SIKKERHEDSBRIST 6ORES SERVER ER I SIKRE H NDER HOS 4$# SOM YDER MAKSIMAL BESKYTTELSE SAMT EN SIKKER OG DEN MEST STABILE FORBINDELSE PÌ MARKEDET

/M 0LANNER YOU 0LANNER YOU HJ LPER MED AT SKABE HELHED GIVER OVERBLIK OG STRUKTURERER DINE IAGTTAGELSER OMKRING DET ENKELTE BARN I FORM AF TYDELIG MARKERING AF SOCIAL EMOTIONEL INTELLEKTUEL UDVIKLING M M 0LANNER YOU ER MEDARBEJDERENS DIREKTE HOTLINE v TIMERv I D GNET HVOR DET ER MULIGT AT AJOURF RE SIG -AN KAN TIL ENHVER TID SE I M DEPLANEN HVORNÌR MAN SKAL M DE IND OG HVILKE AFTALER DER ER I KALENDERSYSTEMET !NNEMETTE ,YNGESEN 4ILLIDSMAND 6ALDEMARHUS

- $%0,!. */52.!, +!24/4%+ ).4%2.4 "%3+%$3934%+!,%.$%23934%%T SIKKERT OG PRISST RKT PRODUKT %KS VED MEDARBEJDERE +R EXCL MOMS PR MD INTET OPRETTELSESGEBYR

WWW PLANNER YOU DK )MAGE $ATA !P3 *ENS /LSENS 6EJ ¯RHUS . 4LF &AX E MAIL PLANNER IMAGEDATA DK

Gi’ LOS • 3-2006

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Gi’ LOS • 3-2006

dle LOSms rab

Gi' LOS Tegn abonnement.

Webdesign og præsentationsmateriale

• Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? • Har I brug for en folder, som fortæller om jeres opholdssted? Så ring og få et uforpligtende tilbud!

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Peder Hovgaard Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris. I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profilering, mv. I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design. Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper. Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Gi’ LOS • 3-2006

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 3-2006

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet. Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

22-08-2005 14:05:06

Gi’ LOS • 3-2006

FĂ¸lg strĂ¸mmen bliv el-kunde hos OK Ring og fĂĽ et godt tilbud Vi er altid klar med et godt tilbud pĂĽ el, fyringsolie, smĂ¸reolie, diesel, trĂŚpiller, trĂŚbriketter eller pejsebrĂŚnde. Tlf.: 70 10 20 33 â&#x20AC;˘ www.ok.dk GI LOS X MM SH PDF

-9

#-9

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 3-2006

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

NET-Revision anvender moderne, netbaserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse” Vi har kunder over hele landet.

NET-Revision

4750 3080 - www.net-revision.dk

Gi’ LOS • 3-2006

REVISORERNE HAGES GAARD

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dagog døgninstitutioner. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg E-mail: revisor@john-schantz.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

Lars Eriksen - Torben Jakobsen Revisorer for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Revisionskontoret for socialpædagogiske opholdssteder og botilbud

Indehaverne Lars Eriksen og Torben Jakobsen

Harbogade 31 - 6990 Ulfborg Tlf. 9749 2444 - Fax 9749 2440 post@din-revisor.com

Gi’ LOS • 3-2006

Pilgårdvej 5 - 7600 Struer Tlf. 7010 2444 - Fax 9786 2442 post@din-revisor.com

www.din-revisor.com Registrerede Revisorer FRR

GrĂŚsted Administration

Larsensvej 6 3230 GrĂŚsted

Bettina HĂ¸gfeldt revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besvĂŚret med den daglige bogfĂ¸ring. Regnskabs- og bogfĂ¸ringsassistance. LĂ¸nafstemning. #

-9

%&&%+4)6 !33)34!.#%

6I YDER EFFEKTIV RĂ?DGIVNING OG UDFÂ&#x2019;RER REVISION OG REGNSKABSASSISTANCE SAMT PRISFASTSÂ?TTELSESBUDGETTER 6I BETJENER ET STORT ANTAL OPHOLDSSTEDER OG BOTILBUD

#-9

6) 3+!"%2 /6%2",)+

+ONTAKT

/LE . (ANSEN .Â?STVED 4m % MAIL ONH HLB DK

0ER (ALLER (ADERSLEV 4LF % MAIL PHA HLB DK

*ENS 6 *Â&#x2019;RGENSEN ÂąRHUS 4LF % MAIL JVJ HLB DK

(JÂ&#x2019;RRING q &REDERIKSHAVN q $RONNINGLUND q !ALBORG q &ARSÂ&#x2019; q (OBRO (ADSUND q 6IBORGq ÂąRHUS q (ADERSLEVq +Â&#x2019;BENHAVN q (ASLEVq .Â?STVED

WWW HLB DK

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 3-2006

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Revisionsfirmaet har i august 2006 - i forbindelse med flytning til Trekroner i Roskilde skiftet navn fra Lauge Schmidt & Co. til Trekroner Revision A/S Vores nye adresse er:

Universitetsparken 2 4000 Roskilde Det vil glæde os at se gamle som nye kunder og samarbejdspartnere til reception i vores nye lokaler Torsdag den 28. september 2006 fra kl. 13 - 18

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med amt, pengeinstitut

• Bogføring

• Skatteplanlægning

og bestyrelse

• Opstart og budgetter

• Generationsskifte

• Regnskab og revision

• Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde. www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 3-2006

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, forenin ger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personale jura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer

Hovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 ld@lenediemer.dk

Advokat for LOS

!DVOKATER FOR ,/3

Gi’ LOS • 3-2006

LOS Skindergade 23,st. 1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60 eller

PFA-Pension, Trine Andersen, tlf 39 17 56 31

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 3-2006