Gi' LOS Marts 2007

Nr. 1 • 14. årgang • marts 2007

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Børnehjælpsdagen hjælper anbragte børn

Det nytter at hjælpe unge Nye muligheder for kommunerne og de private tilbud Man gør børn fortræd – én gang til

Gi’ LOS • 1-2007

Geert Jørgensen, direktør i LOS

Overgreb i socialt arbejde

å er den gal igen. Med skjult kamera afslører en tvjournalist rystende forhold for udviklingshæmmede voksne på Strandvænget, en stor fynsk institution med 158 pladser og op til 400 ansatte. Ugen efter handlede det om Bostedet Sjælør i Københavns Kommune. Sidst vi så skjulte tv-optagelser var det på plejehjemmet Fælledgården i København, hvor der også blev vist rystende og helt uacceptabel behandling af borgere, der var helt værgeløse overfor de overgreb, de blev udsat for. Kunne vi også risikere at se ubehagelige overgreb filmet med skjult kamera på et af LOS’ medlemssteder – forhåbentlig ikke, men udelukkes kan det ikke. Tænk blot på Atlantissagen fra i sommer, en sag, der medførte kritik fra Etisk Nævn i LOS og førte til at Storstrøms Amt lukkede stedet. Problemet er ikke er et spørgsmål om privat kontra offentlig. Heller ikke en gang spørgsmålet om personalets grundlæggende uddannelse, selv om uddannelse er en vigtig del af løsningen. Det handler om kulturen på stederne, om ledelse, om løbende tilsyn og om supervision. Hvis ikke personalet løbende bliver spejlet i deres adfærd overfor brugerne kan der meget let opstå en forråelse i en personalegruppe, hvorved behandlingen af beboerne gradvis antager mere og mere uhyrlig karakter, uden at personalet selv opdager det. Langsomt bliver hovedformålet at undgå at se brugernes behov og i stedet varetage egen bekvemmelighed, som vi så det i filmen fra Strandvænget. Og det er ikke fordi personalet på Strandvængets afdeling 17 er specielt ondskabsfulde. Det, der skete her, kan ske alle steder, hvis ikke man passer på. Som sagt ligger løsningen i en kombination af ledelse, uddannelse, supervision og tilsyn. Et udviklingsorienteret og dialogbaseret tilsyn. Tilsynet skal ikke som nogen tror, komme snigende som detektiver og opdage skjulte

Gi’ LOS • 1-2007

Leder

Gi‘ LOS

overgreb. Tilsynets vigtigste opgave er at sikre sig, at der ikke alene er tilstrækkelig fokus på kvaliteten i arbejdet, passende retningslinjer for dette og den fornødne supervision. Og så skal tilsynet sikre sig, at det også kommer til udtryk i praksis. Når det gik galt på Strandvænget var det ikke fordi man ikke havde formuleret sine retningslinjer og kvalitet. Man har faktisk en meget flot og grundigt beskrevet mission, vision og servicedeklaration, men hvis det ikke slår igennem ’på gulvet’ er det blot papir og intet værd. Det er blandt andet grunden til at medarbejderinddragelsen vægtes så højt i LOS’ akkrediteringsprojekt. I forbindelse med den tidligere sag fra plejehjemmet Fælledgården fra København foreslog Ritt Bjerregaard, at tilsynet skulle udføres af et privat konsulentfirma. LOS mener stadig, at ikke blot tilsynet med plejehjem, men også tilsynet med alle sociale institutioner – kommunale, regionale og private – bør lægges ud i et uafhængigt statsligt tilsyn. Al erfaring viser, at systemer ikke er gode til at føre tilsyn med sig selv. Det uafhængige statslige tilsyn kan godt sende den faktiske opgaveudførelse i udbud, men det er vigtigt, at opdragsgiveren er uafhængig af den, der er genstand for tilsynet. Kun gennem oprettelsen af en statslig tilsynsinstans, opnås der en sikkerhed for, at der ikke tages usaglige hensyn i forbindelse med tilsynet, men at tilsynet udelukkende varetager brugernes tarv. Samtidig vil jeg opfordre alle, der arbejder inden for området til at tage deres skærpede indberetningspligt alvorligt. I disse sager, må der have været mange, der har kendt til forholdene – uden at indberette det. Vi har alle et stort ansvar når vi arbejder med de svageste i vores samfund, uanset det er børn eller voksne, så hvis du bliver bekendt med overgreb, så råb op – og bliv ved, hvis du ikke bliver hørt i første omgang.

Læs i dette nummer 4

Kort nyt

Det nytter at hjælpe unge

Fra akkrediteringens frontland...

Jorden under mine fødder

Forvaltningsrevision

Nye muligheder for kommunerne og de private sociale tilbud

Bestyrelsesrepræsentant

Man gør børn fortræd – én gang til

Børnehjælpsdagen hjælper anbragte børn

Klumme

Nye bøger

Prioritering i socialpædagogisk arbejde – prioritering eller inervention

Annoncer

20 GI‘ LOS • NR. 1 • 14. ÅRGANG • MARTS 2007

Forside: Kronprinsesse Mary besøger institution i Glostrup (se side 19)

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. maj 2007

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2007

Nyt fra LOS

Kort nyt Kvalitet og brugerinddragelse – hvad kommer strukturreformen til at betyde for udviklingen Landsmøde 2007 afholdes i dagene 7. til 8. maj og som sædvanlig foregår det på Vingstedcentret. Der kommer oplæg om temaet fra bl.a. socialminister Eva Kjer Hansen og Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Desuden præsentation af Etisk Nævn i LOS, workshops, festaften og meget mere. I år laver vi et særskilt udstillingsområde, hvor medlemmerne kan præsentere deres tilbud. Medlemmer der er interesserede i at deltage heri, bedes kontakte sekretariatet. Program og tilmelding udsendes i starten af marts, men det foreløbige program ligger på www.los.dk > Aktiviteter > Landsmøde 2007. Programmet opdateres løbende på hjemmesiden, efterhånden som tilsagnene om fra oplægsholderne er i hus.

Samarbejde med Center for Konfliktløsning LOS er gået i dialog med Center for Konfliktløsning om at etablere en kursusrække målrettet LOS’ medlemmer. Kursusrækken består af tre kurser. Kurserne kan tages enkeltvis eller samlet. Kursus 1 Introkursus til konflikthåndtering, Varighed: én dag Kursus 2 Praktisk konflikthåndtering Varighed: tre dage Kursus 3 Introduktion til konfliktmægling Varighed: tre dage Alle kurserne er i eksternat uden overnatning. Vi forventer at kunne udbyde to kursusrækker, én i Jylland og én på Sjælland. Så snart kurserne er færdigudviklede og planlagte vil vi annoncere kurserne på www.los.dk, ligesom vi vil udsende kursusmaterialet til medlemmerne.

Gi’ LOS • 1-2007

Fotos: Mogens Holmgaard

Landsmøde og generalforsamling 2007

Landsmøde og generalforsamling afholdes igen i år i Vingstedcentret ved Vejle.

Pulje til social indsats over for personer med spiseforstyrrelser I forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2007 blev der indgået en ny Psykiatriaftale for årene 2007-2010. Som en del af Psykiatriaftalen blev det besluttet, at der skulle afsættes midler til etablering af en pulje til social indsats over for personer med spiseforstyrrelser. Der er afsat 2,1 mio. kr. årligt i puljen i 2007-2010. Midlerne er afsat til støtte for projekter med fokus på forebyggelse og tidlig indsats over for personer med spiseforstyrrelser, efteruddannelse af medarbejdere inden for det sociale og sundhedsmæssige område, undersøgelser om beskyttende faktorer mv. Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er den 1. maj 2007

Målgruppen Målgruppen for puljen er personer i alderen 13 – 30 år med spiseforstyrrelser, herunder personer med anden selvskadende adfærd, fx cutting. Hvem kan få støtte fra puljen Kommuner, private opholdssteder og botilbud til personer med spiseforstyrrelser, private organisationer og foreninger m.fl. kan ansøge om midler til projekter inden for puljens formål. For yderligere oplysninger Du finder ansøgningsskema og vejledning på www.social.dk under »Puljer».

Nyt fra los

Kort nyt Kalender Dialogmøder 2007 Som det har været tradition de senere år, rejser formand og direktør rundt og afholder dialogmøder med medlemmerne seks steder i landet. De tre møder i Jylland er afholdt her ved bladets deadline, og sidst i februar afholdes tre møder på Sjælland. Ved de tre møder i Jylland var der tilmeldt ca. 200 deltagere. Som noget nyt ved dialogmøderne var der også en ekstern oplægsholder fra en af områdets kommuner. Det gav anledning til en god dialog om kommunernes rolle, ligesom der også fremkom gode bud på hvad medlemmerne forventer af LOS.

Kursus – Personalejura 1 – Middelfart

11. april

Kursus – APV Sjælland – Holbæk

16.-17. april

Kursus – Stressreduktion – Odense

19. april

Kursus – APV Jylland – Århus

7.- 8. maj

Landsmøde – Vingstedcentret

15. maj

Kursus – I Gang – Odense

23. april

Bestyrelseskursus – Sjælland

25. april

Bestyrelseskursus – Jylland

25. maj

Kursus – Personalejura 1 – Middelfart

29. maj

Kursus – Neuropædagogik – Odense

19. september

Misbrugskonference – Odense

Under planlægning i 2007 Kurser • Grundlæggende lederuddannelse – nyt hold • Kvit din skriveblokering • Formidlingskursus vedr. handleplan m.m. • Introduktion til konfliktløsning • Praktisk konflikthåndtering • Introduktion til konfliktmægling • Yderligere to kurser i Personalejura 1. • Evaluering i praksis • Spiseforstyrrelser • Medicinhåndtering • Borderline – voksenområdet

Referater og oplæg fra dialogmøderne kan ses på www.los.dk > Aktiviteter > Dialogmøder.

Foto: jørn ellgaard

Lars Egede Andersen og Geert Jørgensen ved et af dialogmøderne i Jylland.

6. marts

Temadage • Temadag for skoletilbud • Temadag voksenområdet • Regionale temadage til efteråret Møder Netværksmøder i de lokale netværk Informationsmøder – Hvad indebærer akkreditering i LOS For nærmere oplysninger om kurser, konferencer og temadage se www.los.dk > Aktiviteter > Kurser 2007.

Antal steder med ledige pladser februar 2007

Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

Medlemstal 381 122 6 31

Heraf med ledig plads(er) 81 22 2 4

Ledig plads i % 21 % 17 % 33 % 13 %

540

109

20 %

Gi’ LOS • 1-2007

Nyt fra LOS

Kort nyt Det er blevet sværere at få afgiftsfritagelse på busser.

Aalborg Kommune sender tilsyn med institutioner, botilbud og opholdssteder i udbud

Københavns Kommune tabte højesteretssag mod Skatteministeriet om afgiftsfrie busser Det bliver stadig sværere for opholdssteder, botilbud og institutioner at få afgiftsfritagelse på busser. Den 4. september måned tabte Københavns Kommune en sag herom ved Højesteret idet Højesteret stadfæstede Landsrettens afgørelse af 25. april 2005. Sagen vedrørte døgninstitutionen Kastaniegården, der er normeret til 24 børn og unge i alderen 9 - 18 år. Landsretten fandt ikke, at de indskrevnes behov for socialpædagogisk behandling kan sidestilles med lovens krav om pleje/behandling, hvormed man forstår plejehjemslignende behandling. Afgiftsfritagelse gives kun til institutioner for børn og unge, »hvis de må anses for at udføre opgaver med en egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre. Det anføres

videre, at børnene på en eller anden måde skal være visiteret til behandling eller kræve en særlig pleje.« Det hedder desuden, at »Landsretten finder endvidere ikke, at det anførte om Told- og Skatteregionernes praksis eller den påberåbte aftale mellem kommunerne og Finansministeriet om et skattestop, kan føre til et andet resultat.« LOS er fortsat af den opfattelse, at der har været tale om en praksisændring. Senest er vi gået ind i en sag, hvor et medlem i forbindelse med skift fra enkeltmandsvirksomhed til fond, ikke kan få lov at overtage den bus, som opholdsstedet hidtil har haft. LOS vil fortsætte arbejdet for at medlemmerne kan erhverve afgitsfritagelse i stil med den tidligere praksis, og vil i den anledning tage kontakt til Københavns Kommune og KL.

Som den første kommune i Danmark har Aalborg Kommune besluttet at sende opgaven med tilsyn på egne institutioner og private tilbud i udbud. Tilsynet omfatter ikke finansielt og økonomisk kritisk tilsyn, som udføres af kommunens eksterne revision. Tilsynet vedrører 50 plejehjem, 53 botilbud for handicappede, 3 private botilbud, 18 kommunale døgntilbud for børn og unge, 1 familiebehandlingstilbud, 5 private opholdssteder, 1 efterskole og 3 misbrugsbehandlingstilbud. I udbudsmaterialet regner man med gennemsnitligt to årlige tilsynsbesøg, hvoraf det ene skal være uanmeldt. Tilbudsfristen var den 9. februar og opgaven forventes påbegyndt den 1. april 2007. Interesserede kan læse udbudsmaterialet på www.los. dk > Netværk > Nordjylland.

Lønsumsafgift for interne skoler og dagbehandlingstilbud LOS arbejder fortsat på at få fjernet lønsumsafgiften for interne skoler og dagbehandlingstilbud. Sagen er endnu en gang rejst overfor skatteministeren, der i forlængelse af et spørgsmål fra socialdemokratiets skatteordfører John Dyrby skriver, at: Skatteministeriet ser for øjeblikket på lønsumsafgiftsloven og konkurrenceforvridning. Jeg

Gi’ LOS • 1-2007

er opmærksom på problemstillingen med undervisning i henholdsvis offentlig samt privat regi, og den vil blive inddraget i det videre arbejde. LOS vender tilbage til medlemmerne så snart, der er nyt sagen.

Nyt fra los

Der er fra mange sider et stigende pres på de kommunale sagsbehandlere om ikke at iværksætte anbringelser for udsatte unge, fordi man ikke mener, at det hjælper. Nu foreligger der en norsk forskningsrapport, der dokumenterer at selv de der er længst ude kan hjælpes – gennem anbringelse uden for hjemmet

Det nytter at hjælpe unge Af Geert Jørgensen, LOS. gj@los.dk

slutningen af januar forsvarede Ingeborg Marie Helgeland sin afhandling til Dr. Politgraden på Oslo Universitet. Afhandlingens emne er Buskerudprojektet, et projekt, der blev startet i 1981 omkring 85 unge i alderen omkring 15 år. Unge der var stærkt belastede i forhold til et eller flere forhold: pjæk, stofmisbrug, kriminalitet, vagabondering. Unge, der havde været udsat for en masse forskellige foranstaltninger uden at det havde hjulpet. I 1985 blev projektet udvidet med en længerevarende undersøgelse, hvor man har fulgt de unge fra de var 15 år op til de blev 30. En konsekvens af projektet var bl.a. at man i Norge flyttede aldersgrænsen for hvornår unge må komme i fængsel fra 14 op til 15 år. Undersøgelsen peger på de forhold, der er vigtige, når man skal hjælpe disse unge. Herunder betydningen af positive og negative familieforhold. 51 af dem, de med den dårligste prognose, blev anbragt uden for hjemmet, og en af konklusionerne er, at de faktisk havde tre gange bedre chance for at klare sig, end de 34, der blev i eget miljø og fik støtte her. Ingeborg Marie Helgelands rapport understreger betydningen af den rette hjælp, og går også ind og sammenligner de forskellige hjælpetiltag, hvor der er de bedste

resultater ved brug af forstærkede fosterhjem (der ligner de mindre familielignende opholdssteder) og misbrugskollektiverne, hvorimod institutionsanbringelser ikke havde samme effekt. Jeg modtog rapporten lige op til bladets deadline, men i næste nummer bringer Gi’LOS en grundig gennemgang af rapportens konklusioner.

Unge med alvorlige atferdsvansker bliver voksne. Hvordan kommer de inn i et positivt spor? En oppfølgingsstudie over 15 år Ingeborg Marie Helgeland Doktoravhandlinger forsvart ved Det utdanningsvitenskapelige fakultet, Universitetet i Oslo. ISSN 1501-8962

Gi’ LOS • 1-2007

Nyt fra LOS

Fra akkrediteringens frontland… Af Jan Alder, sekretariatsleder i LOS, ja@los.dk

De første steder er klar

år disse linier læses, har fire steder rundt om i Danmark indsendt deres erklæring om at de er ved at være klar til at blive akkrediteret. Der er tale om tre opholdssteder og et skolebehandlingstilbud. Der arbejdes hårdt ude på mange af de steder, der er aktive i akkrediteringsarbejdet med at få deres tilbud gjort klar. I prøveperioden er sidste frist for at kunne blive akkrediteret den 1. september 2007, men alt tyder på, at LOS fortsætter og udvider arbejdet med akkreditering, så alle kan blive akkrediterede.

Nu er »Vejledning – sådan bliver et socialt tilbud akkrediteret« på plads. Den giver en grundig beskrivelse af akkrediteringsnævnets opgaver og opbygning, af de officielle assessorer og deres opgaver, og akkrediteringsordningens bedømmelsesgrundlag. Med vejledningen og de tilhørende ansøgningsskemaer, er ordningen tæt på at være komplet.

Indsamling af erfaringer I akkrediteringssekretariatet er vi ved at indsamle erfaringer om hvordan den fælles udviklede model (akkrediteringsstandarderne) virker ude på stederne. Vi ønsker en model, der kan anvendes, er relevant og som ikke kræver unødig arbejde med områder, der ikke giver ny viden eller giver unødvendigt ekstraarbejde. Derfor er den pilotafprøvning og de erfaringer, der gøres ude på stederne i disse måneder, vigtige at få med.

Gi’ LOS • 1-2007

Tegning: Kim bargsteen, landbasen

Akkrediteringsordningens sidste ben på plads

Vi skal lave en afrapportering til Socialministeriet, hvor produktet bl.a. bliver en tilrettet samlet akkrediteringsordning.

Mange spørger om akkreditering Vi arrangerer i marts 2007 tre informationsmøder rundt om i Danmark for alle medlemmer af LOS, der ikke er aktive i akkrediteringsarbejdet. Her vil indholdet i akkrediteringsordningen blive gennemgået, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål. Der vil også blive en workshop

om akkreditering på landsmødet den 7-8. maj.

Et intenst 2007 venter forude Der er allerede lagt rigtig mange kræfter i hele dette meget store udviklingsprojekt, og 2007 bliver ikke et stille år. Projektet opererer med 30 steder, der skal igennem til akkreditering, 88 steder er 1. bølgesteder – så både ude på stederne og herinde i akkrediteringssekretariatet er der grund til at huske det end at klappe os selv på skulderen undervejs – og ikke mindst give den en skalle også her i 2007.

Nyt fra los

Jorden under mine fødder

Foto fra filmen

Dan er en af de centrale medvirkende i dokumentarfilmen Jorden under mine fødder. Det er ikke nemt at være anbragt, for alle vil helst bo derhjemme hos deres rigtige familie. Billede fra filmen.

telagt tour rundt om i landet, der vil komme til at omfatte både biografer og relevante institutioner indenfor sektoren. Touren har launch i Empire Bio i København 24. marts, med Tine Bryld som moderator ved den efterfølgende debat, hvorefter den løber frem til 16. april hvor filmen har tv-premiere på DR2. Denne tour er en eksklusiv mulighed for at møde filmens instruktør Michael Noer og Merete, der vil deltage i efterfølgende debatter og tage imod spørgsmål. Ved udvalgte

visninger vil drengene Dan og David også være tilstede. Hold øje med www.dox-on-wheels.dk, der løbende vil opdateres med visningssteder og datoer. Ved interesse i arrangementet eller spørgsmål kan DOX-ONWHEELS kontaktes på telefon 33 93 17 34 eller på mail marlene.ra@ dox-on-wheels.dk. Se i øvrigt forudgående nummer af GI’LOS, der bragte en længere artikel om Slettebjerggård.

Foto fra filmen

filmen »Jorden under mine fødder« tegner instruktør Michael Noer et portræt af de mennesker, der befinder sig på opholdsstedet Slettebjerggård i Hundested. Om den pensionerede anatomiprofessor Finn Bojsen-Møller og hans kone Meretes vedholdende og kærlige arbejde med deres unge plejebørn. Specielt Dan og David føler sig svigtet og har svært ved at tro på kærlighed fra andre. Filmen er en flerstrenget fortælling om fire skæbner, der krydser hinanden på Slettebjerggård. Det er Meretes livsprojekt som drives med en filosofi om at plejebørnene har det bedst med at leve under familielignende forhold. »Jorden under mine fødder« kommer helt tæt på hverdagen på Slettebjerggård, hvor Finn, Merete, Dan og David ind imellem forsøget på en normal hverdag, må forholde sig til omsorg, kærlighed og svigt. »Jorden under mine fødder« lanceres af DOX-ON-WHEELS, som tager filmen på en speciel tilret-

Gi’ LOS • 1-2007

forvaltningsrevision

Forvaltningsrevision Af Linnea Weinreich, Statsautoriseret revisor, Trekroner Revision A/S, Statsautoriserede Revisorer

medfør af bekendtgørelse af 15/12 2004 samt Socialministeriets vejledning af 6/7 2005, om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud, skal der som bekendt fremover – i forbindelse med revisionen – udføres offentlig revision. Offentlig revision eller forvaltningsrevision er et begreb, der dækker over, at revisor skal foretage en kritisk vurdering af opholdsstedets/botilbudets økonomistyring, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Vurderingen er baseret på analyser af udgifts- og indtægtsposter, beregning af nøgletal, undersøgelser af usædvanlige tendenser i udviklingen samt analyser af budgetafvigelser og realismen i budgettets forudsætninger. Formålet med forvaltningsrevision er, at foretage en undersøgelse af opholdsstedets/botilbudets forvaltning af de modtagne offentlige midler og derefter rapportere til kommunen med henblik på, at afdække om der som helhed sker skyldige økonomiske hensyn. Skyldige økonomiske hensyn indebærer at der handles sparsommeligt, produktivt og effektivt.

Økonomistyring Revision af økonomistyringen omfatter hovedsagelig følgende hovedpunkter: · Budgetlægning · Budgetopfølgning, periodebalan-

Gi’ LOS • 1-2007

cer m.v., herunder rapportering til bestyrelsen · Ledelsesmæssig kontrol, herunder godkendelse af større investeringer mv. fra bestyrelse eller lignende Ledelsen er bestyrelsen, såfremt der er en sådan. Drives opholdsstedet/ botilbudet i privat regi er ledelsen indehaver/daglig leder. Det er ledelsens ansvar at sikre, at mål, strategier og handlingsplaner for virksomheden foreligger, og at der foretages resultatopfølgning. Herudover har ledelsen ansvaret for at aflægge regnskab. Samtidig er det ledelsens ansvar at opbygge hensigtsmæssige administrative systemer og en hensigtsmæssig intern kontrol, der kan sikre en god styring af økonomien, samt at love og andre regler overholdes. Ledelsen skal i den forbindelse tilrettelægge virksomhedens registreringssystemer, interne kontrolsystemer og procedurerne ved regnskabsaflæggelsen med henblik på at give et pålideligt grundlag for udarbejdelsen af regnskabet. Styringen omfatter finansiel styring (budget og saldobalance), kapacitetsstyring (indskrivninger), aktivitetsstyring (behandling/undervisning) samt resultatstyring (udskrivning/efterværn). Ledelsen bør årligt gennemføre en evaluering af økonomistyringen, og løbende foretage tilpasninger afhængig af opholdsstedets/botilbudets udvikling.

Sparsommelighed Vurderingen af sparsommelighed

indebærer vurderingen af om goder og tjenesteydelser erhverves på den mest økonomiske måde under hensyn til kvalitet og kvantitet. Sparsommelighed er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at stedet skal vælge den billigste løsning, men at det kan dokumenteres, at det overvejes, hvorvidt kvaliteten af den pågældende ydelse eller gode har en fornuftig sammenhæng med prisen. I forbindelse med større anskaffelser bør der indhentes to tilbud, der begge bør gemmes som dokumentation for valget, uanset om det billigste tilbud er valgt. Såfremt der investeres i bil eller bus, kan dokumentationen eksempelvis være en ud-

forvaltningsrevision

skrift fra internettet, hvoraf en lignende models pris fremgår. Et andet eksempel på dokumentation af sparsommelighed kunne være anvendelse af kontokort til supermarked, benzinstation mv. Ved vurdering af sparsommelighed, vurderes også stedets forretningsgange i forbindelse med opkrævning og rykkerprocedurer. Tillægges der renter, såfremt kommunerne ikke betaler rettidigt, og rykkes der jævnligt for tilgodehavender, er dette indikation af, at der handles sparsommeligt. Af andre områder, der vurderes under sparsommelighed, kan nævnes placeringen af likvide beholdninger, optagelse og forrentning af lån mv. Eksempelvis

bør småinventar købes kontant eller ved optagelse af et samlet lån til en billige forrentning, frem for at optage dyre afbetalingslån.

Produktivitet Produktivitet vedrører forholdet mellem anvendelsen af ressourcer og produktionens omfang. Dette indebærer, at der foretages sammenligninger med tidligere år samt med det foreliggende budget og bogholderi. Ved vurderingen af stedets produktivitet, kan der opstilles og beregnes nøgletal, til brug for sammenligning med tidligere år, lignende steder med samme målgruppe etc. Eksempelvis sammenholdes årets ind- og udskrivninger med ansættelse og afskedigelse af medarbejdere. Ved vurderingen af stedets produktivitet på baggrund af nøgletal, skal der naturligvis tages højde for de behandlingsmæssige forhold på stedet, herunder stedets målgruppe etc.

Effektivitet

Opholdssteder og botilbud skal kunne dokumentere, at de er sparsommelige.

Vurderingen af effektivitet omfatter en stillingtagen til, hvorvidt stedet når sine mål, kvantitative såvel som kvalitative, set i forhold til anvendte ressourcer. Stedets strategiplan, formål, målsætninger og handlingsplaner, budgetopfølgning mv. gennemgås i den forbindelse. Stedets strategiplan og målsætninger fremgår ofte af den tekst, som stedet har udarbejdet til brug for hjemmeside, brochurer eller andet. Teksten der indsættes på tilbudsportalen skal også være kort

og klar, hvorfor denne ofte beskriver strategien ret enkelt. Det kan være svært at vurdere et opholdssteds/botilbuds effektivitet, da effekten af behandlingen ofte er svær at måle. Indikationer på effekt kan være, at stedet får gentagne henvendelser fra kommunerne, eksempelvis har venteliste eller andet. Omvendt betyder manglende venteliste ikke nødvendigvis at stedet ikke er effektivt, da det kan skyldes at stedets målgruppe er begrænset. Vurderingen af effektiviteten skal således omfatte en helhedsvurdering af stedet, herunder stedets målsætning, målgruppe, handleplaner etc. Det faglige arbejde kan dokumenteres via tilsynsrapporter fra kommunen, samarbejde med familieplejeforening, LOS-akkreditering etc.

Afslutning I princippet har de fleste opholdssteder og botilbud hidtil fungeret såvel sparsommeligt, som produktivt og effektivt. Det nye i forbindelse med bekendtgørelsen er blot, at vi som revisorer skal vurdere og erklære os herom. For at dette kan lade sig gøre, stiller det større krav til stedernes dokumentation og skriftlighed. Alle beslutninger bør derfor nedskrives løbende, eksempelvis i mødereferater.

Gi’ LOS • 1-2007

nye muligheder

Nye muligheder for kommunerne og de private sociale tilbud Det økonomiske pres på kommunerne gør det vigtigt, at kommunerne får mest kvalitet for pengene – uanset om kvaliteten leveres af kommunens egne institutioner, andre kommuner, regionen eller private leverandører. Sammenhængen mellem pris og kvalitet må være i fokus Af Geert Jørgensen, direktør i LOS, gj@los.dk

rivate tilbud har gennem mange år været buffer på det sociale område, især når det gælder anbringelsessteder for børn og unge, men i stigende grad også botilbud for voksne og specialskoletilbud til de børn og unge, der ikke kan rummes i folkeskolen. Med strukturreformen åbner der sig nye muligheder for et forstærket samarbejde mellem kommunerne og de private tilbud. Samtidig stilles der stadig større krav til dokumentation, åbenhed og sammenlignelighed mellem offentlige og private tilbud. Her er akkreditering et godt bud på dokumentation og tydeliggørelse af kvaliteten i tilbuddene.

Samarbejdsmuligheder Strukturreformen åbner for nye muligheder for samarbejde mellem kommunerne og de private sociale tilbud. Det er sandsynligt, at vi som ved den sidste kommunalreform i 1970 på sigt vil opleve store forandringer på det sociale område. Godt nok må der ikke ske de store ændringer det første år, ligesom kommuner

Gi’ LOS • 1-2007

og regioner har afgivet en musketered på at bevare deres behovsmønster og ikke umiddelbart ændre på deres forbrug af sociale ydelser. Men der er vel ingen, der forventer, at strukturreformen betyder, at al udvikling sættes i stå og fastlåses på 2006-niveau. Det er indlysende, at skiftet i kommunernes rolle på sigt må få konsekvenser også for deres handlemåde. Der er et stort pres på kommunernes økonomi, der bør føre til, at man i højere grad sætter fokus på sammenhængen mellem pris og kvalitet og i mindre grad vægter ønsket om at være driftsherre. Det er efter min opfattelse illusorisk at tro, at man bedre kan styre tilbuddene i forhold til efterspørgsel og brugernes behov, ved at kommunen selv driver alle institutioner på det sociale område. I stedet må der være en bred vifte af kommunale, regionale og private tilbud at vælge imellem. De private tilbud har de sidste mange år været buffer for det offentlige, og har skullet indrette sig efter de svingende behov hos kommuner og amter. Der vil fortsat være store

fordele for kommunerne ved at have en stor, bred og velkvalificeret vifte af private sociale tilbud. De private tilbud er kendt for at være meget fleksible i forhold til at indrette sig efter kommunernes og brugernes behov. De har også den store fordel, at kommunerne ingen anlægsudgifter har, men kun betaler efter forbrug. Skifter kommunens behov, kan den blot se sig om efter en anden leverandør. Hidtil har LOS’ medlemmer, bortset fra skoletilbudene, stort set kun fokuseret på døgnforanstaltninger, og samarbejdet herom med kommuner, der oftest geografisk lå langt væk. I forbindelse med strukturreformen har LOS opfordret medlemmerne til i højere grad at være opmærksomme på den kommune, de bor i, og også på om de kan tilbyde kommunen andre ydelser end døgnanbringelse. Det kunne f.eks. være forældrearbejde, støttekontaktpersonordning, opsøgende arbejde, akutordning med videre. Mange af LOS’ medlemssteder rummer højt specialiseret viden om arbejdet med udsatte børn, unge og voksne.

Sammenhængen mellem pris og kvalitet Der sættes i stigende grad fokus på ikke alene at skabe gennemsigtighed i valget mellem offentlige og private leverandører men også på lige konkurrencevilkår. Hvis borgerne skal sikres den bedst mulige service i

nye muligheder

» en tid med en stigende efterspørgsel på velfærdsydelser, er det vigtigt, at man kan foretage en reel sammenligning af de forskellige tilbud når det gælder pris og kvalitet. Et af de redskaber, der er etableret, er Tilbudsportalen. Senest 1. april skal en lang række sociale tilbud ud fra nogle standardiserede krav bl.a beskrive deres ydelser, målgruppe og pris. Såvel kommuner som borgere kan herefter gå ind og søge efter sammenlignelige tilbud til en bestemt borger. Når det gælder sammenligning af priserne mellem privat og offentlige leverandører har man prøvet at sikre en fair konkurrence gennem lovændringen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Heri stilles der en række krav til, at kommunerne så vidt muligt indregner alle langsigtede omkostninger i taksterne og ikke, som amter og kommuner hidtil har gjort, fastsætter nogle takster, der ikke medregner

Mange af LOS’ medlemssteder rummer højt specialiseret viden om arbejdet med udsatte børn, unge og voksne. alle udgifter og derfor er urealistisk lave. Loven og den tilhørende bekendtgørelse er et skridt på vejen, men der mangler stadig noget før, vi kan sige, at der er en lige konkurrence. Det gælder især det forhold, at offentlige leverandører ikke indregner momsen i deres takster, men regner med nettoudgifter på grund af momsudligningsordningen. De har i her en konkurrencefordel, der anslås til ca. 6% i forhold til private leverandører. Et andet område er, at offentlige leverandører ikke som private leverandører behøver at hensætte en del af omsætningen til en passende egenkapital for at sikre, at det sociale tilbud kan svare sine forpligtelser overfor tredje mand (løn, feriepenge, m.v.) i forbindelse med en eventuel lukning. Her træder kommunekassen til, hvis kommunen vælger at nedlægge det kommunale sociale tilbud, og lukningen medfører forpligtelser,

Tilbudsportalen, www.tilbudsportalen.dk, fra Styrelsen for Social Service.

som ikke kan honoreres af tilbuddet egen økonomi.

Dokumentation Kravet om dokumentation på det sociale område har gennem mange år været fremført i stadigt stigende omfang. Det gælder både for sagsbehandlernes arbejde ude i kommunerne og for det pædagogiske behandlingsarbejde, der foregår ude på de socialpædagogiske tilbud. Begge steder har der været en vis modstand og mistro over for kravet om dokumentation, ofte med henvisning til, at det er alt for kompliceret, at det udelukkende beror på konkrete, personlige forhold og faglige individuelle skøn, der kun meget vanskeligt kan systematiseres. Her er der efterhånden ved at vise sig en tredje vej, mellem hardcore manualbaserede evidenskrav og total – udokumenteret – metodefrihed. Der er en stigende forståelse på det sociale område, at vi ikke har været gode nok til at opsamle, formidle, udvikle – og især udnytte – de erfaringer, der ligger i praksisfeltet. Der er derfor opstået en række tiltag, hvor man med udgangspunkt i praksis forsøger at dokumentere værdien af det sociale og pædagogiske arbejde. Et eksempel på dette er LOS’ arbejde med akkreditering, der udspringer af LOS’ arbejde med kvalitetsudvikling af arbejdet på opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.

Gi’ LOS • 1-2007

nye muligheder

Akkreditering i LOS LOS fik i forbindelse med finansloven 2005 en treårig bevilling på i alt 7,5 mio kr. fra sats-puljen til udvikling af en akkrediteringsmodel for sociale tilbud. Der har været stor opbakning blandt medlemmerne til projektet, og omkring 90 medlemssteder har deltaget i udviklingen af modellen. For at sikre en bred opbakning til modellen er der i forbindelse med projektet nedsat en følgegruppe med deltagelse af alle de vigtigste interessenter. Vi er nu så langt, at vi har fået udviklet modellen og der er udarbejdet standarder for de tre medlemstyper, som LOS har blandt sine medlemmer: opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud. Standarderne er delt op i fire hovedområder: Ydelse, Inddragelse og samarbejde, Organisation og Eva-

luering. For opholdssteder for børn og unge er der i alt 17 standarder. I starten af 2007 skal vi have etableret et akkrediteringsnævn, der skal behandle ansøgningerne fra medlemmerne om at blive akkrediteret. Når akkrediteringsordningen er etableret skal medlemsstedet indsende en ansøgning om akkreditering med dokumentation i forhold til hver af standarderne. Herefter gennemgår akkrediteringsnævnet ansøgningen. Hvis nævnet finder at ansøgningen har den fornødne kvalitet, udpeges der to assessorer, der gennemgår ansøgningen. Herefter besøger assessorerne stedet. På forhånd har de tilkendegivet hvem de ønsker at tale med blandt beboere, pårørende, sagsbehandlere og medarbejdere. Normalt vil assessorbesøget strække sig over to dage. Herefter laver assessorerne en rapport og indstilling til akkrediteringsnævnet,

der efterfølgende træffer afgørelse om stedet kan akkrediteres, skal have en betinget akkreditering eller ikke kan akkrediteres. Akkrediteringen gælder for tre år, og i løbet af det tredje år skal stedet udarbejde en ny ansøgning om akkreditering med efterfølgende behandling. Inden projektet ved udgangen af 2007 afsluttes forventer vi, at der ligger en afklaring af de fremtidige vilkår for akkreditering. Her er der flere muligheder, der spænder fra en offentlig ordning via flere mellemløsninger til en ordning, hvor LOS selv viderefører akkreditering som et anerkendt kvalitetsstempel for de medlemmer, der vil gennemføre det kvalitetsarbejde, som en akkreditering kræver. Uanset hvilken model det bliver, vil LOS fortsætte sit arbejde på at styrke kvaliteten i indsatsen overfor de udsatte børn, unge og voksne.

Akkrediteringsstandarder for opholdssteder Ydelse · Ydelsesbeskrivelse · Udviklingsplaner · Indslusning og udslusning · Efterværn · Sundhed · Medicinhåndtering Inddragelse og samarbejde · Inddragelse af børn/unge · Forældre og netværk · Samarbejdsparter · Visitation · Tilsyn · Lokalsamfund

Evaluering · Evaluering

Gi’ LOS • 1-2007

Tegning: Kim bargsteen, landbasen

Organisation · Værdigrundlag · Vision og strategiplan · Ledelse · Kompetencer · Beredskabsplaner

bestyrelsesrepræsentant

Bestyrelsesrepræsentant Hvorfor har flere ikke tænkt på det? Af Sisse Bøgild, daglig leder Baglandet Aalborg

n dag i starten af 2004 ringede min telefon. Det var Stefan, web-master på Tabukas hjemmeside. Tabuka havde fået en henvendelse fra Jan Nødskou, som var ved at etablere opholdsstedet Gl. Krogaard. Jan spurgte, om der var en i Tabuka der ville indgå i bestyrelsen på Gl. Krogaard. Grunden til at det lige blev mig, var, at jeg er den eneste i Tabuka projektet der bor i Nordjylland. Først vil jeg lige præsentere mig selv. Jeg hedder Sisse Bøgild. Jeg er 44 år og uddannet køkkenleder og pædagog. Jeg har tidligere arbejdet på opholdssted, og indtil januar i år med udviklingshæmmede. Siden 1. januar har jeg været ansat i Baglandet i Aalborg. Jeg har fået bevilget midler fra satspuljen til at etablere og drive Baglandet Aalborg i de næste fire år. Desuden sidder jeg også i bestyrelsen i Tabuka. Men tilbage til bestyrelsesarbejdet på Gl. Krogaard. Jeg fik telefonnummeret på denne Jan Nødskou af Stefan, og ringede til ham. Vi snakkede en tid om hvad det var for et opholdssted, han var ved at etablere. På det tidspunkt var der endnu mange løse ender, men der var da en del på skrift – hvidbog, vedtægter osv.. Vi blev enige om at jeg skulle læse det materiale, der var, og så vende tilbage med eventuelle spørgsmål. I sidste ende kunne jeg så tage stilling til om jeg ville indgå i bestyrelsen. Jeg må indrømme, at jeg gik til det med en overordentlig positiv tilgang. For alene det at Jan havde taget initiativ til at kontakte Tabuka, for at få en REPRÆSENTANT FOR DE UNGE i bestyrelsen, var for mig utroligt positivt. Efter at have læst og snakket med

om der er noget jeg skal tage med til bestyrelsesmødet for dem. Det er der ikke ret tit, men vi har det hyggeligt og med tiden er vi også blevet fortrolige med hinanden. For mig er det næsten som at komme hjem, når jeg træder ind af døren på Gl. Krogaard. Som tiden er gået, under jeg mig til stadighed over at vi i Tabuka kun har modtaget denne ene henvendelse om bestyrelsesarbejde som repræsentant for de unge. Jeg siger ikke at vi i Tabuka altid vil kunne finde et bestyrelsesmedlem til at repræsentere de unge. Men jeg undrer mig ikke desto mindre over, at vi kun har haft denne ene henvendelse.

Jan, blev vi enige om at jeg skulle komme til det første bestyrelsesmøde. Det skal lige siges at jeg i forvejen har været aktiv i bestyrelsesarbejde gennem årene, så det var ikke helt nyt for mig. Jeg har nu siddet i bestyrelsen på Gl. Krogaard i to år. Det er meget lærerigt og inspirerende. Jeg er sammen med seks andre kompetente mennesker, og det er med hjælp fra flere af dem, at jeg fik skubbet til at realisere min drøm om at etablere et Bagland i Aalborg. En aften inden hvert bestyrelsesmøde tager jeg ud på Gl. Krogaard og holder møde med de unge. Vi sidder og snakker om deres hverdag, og

Kære kolleger i opho

ldstedsbrancen

Allerførst er det altid rart at få at vide, at an dre også oplever det »ligesom at komme hjem«, som Sis se beskriver det, når hun træde r ind på vores opholds sted Gl. Krogaard ved Svenstru p i Aalborg Kommune. En stor tak til dig Sisse, for at du ville træde ind i bestyrelsen, og med dit store positive engagement giv er os andre den indsigt og erf aring du indebærer, hv ilken har været ’guld’ for vores bestyrelsesarbejde i hv erdagen. En bred bestyrelse vil altid være en fordel, da så me gen visdom og meningsudveks ling der er, skaber en dy namisk bestyrelse og dermed dagligdagen for de un ge. På Gl. Krogaard er bes tyrelsen bredt sammensa t fra skolekonsulent-psykolo g-speciallærer-misbrug skonsulent-tidligere leder af ungdomscenter – til me darbejderrepræsentanten. Vi vil anbefale andre at føl ge vores eksempel med at få en repræsentant fra de un ge i bestyrelsen via Tabuka, som vi har – og nyder godt af. Med mange hilsner Jan Nødskou Leder af GL. Krogaard

Gi’ LOS • 1-2007

kommunale besparelser

Man gør børn fortræd – én gang til Kommunernes besparelser overfor anbragte børn er urimelige og skadelige Af Geert Jørgensen, direktør i LOS, gj@los.dk I Danmark er der op imod 100.000 børn, som vi kalder »risikobørn«. Det er børn og unge, som selv om de er født og vokser op i et velfungerende og velstående samfund, ikke har rimelige betingelser i deres opvækst. Det gør disse børn til den svagest stillede og mest udsatte del af vort samfunds fremtidige befolkning. 14.000 af disse børn er anbragt uden for hjemmet på private eller offentlige institutioner, hvor de skal forsøge at finde den tryghed, tillid og tro på en fremtid, som hører til i ethvert barns opvækst. Og hvor opgaven for institutionerne er at sikre, at også denne svagest stillede gruppe af børnene får de muligheder, som et normalt liv kan byde på.

Gi’ LOS • 1-2007

En stor del af de anbragte børn og unge har ikke fået omsorg. Hvor nogle af de mest elementære værdier og muligheder i et barns opvækst ikke har været til stede, hvor ingen har interesseret sig for, hvad de lavede i skolen, og hvor køleskabet, når de kom hjem, ofte har været fyldt med bajere. Men ikke med mad. Det er børn, der – når de kan komme til det – hamstrer og stjæler madvarer og gemmer det under deres seng. Fordi mad ikke har været en selvfølgelighed for dem. Mange af disse børn er blevet svigtet af forældre, som ikke har magtet tilværelsen, og hvor hverdagen derfor typisk er gået op i druk, misbrug og kriminalitet. Nu er der desværre meget der tyder på, at disse børn og unge endnu

engang udsættes for et urimeligt og helt uforståeligt svigt. Denne gang ikke af forældrene. Men af det danske velfærdssamfund. Gennem det seneste har vi, der i det daglige arbejder med disse børn og unge, kunnet konstatere, at der finder et stigende antal hjemtagelser sted fra de private og offentlige institutioner, som børnene er tilknyttet. Det er selvfølgelig – umiddelbart betragtet – positivt. Hvis hjemtagelserne er udtryk for, at flere og flere af disse børn, som har været anbragt borte fra deres eget hjem, har fået løst deres problemer og fået forhold på hjemmefronten, der gør, at de ikke længere kan og skal regnes til gruppen af risikobørn i Danmark, så er det, der sker lige nu, godt. Sådan er virkeligheden bare ikke. Der findes ikke tilgængelige

Modelfoto

kommunale besparelser

Der er lagt op til en markant og uforståelig nedprioritering af indsatsen for de vanskeligst stillede børn og unge i vort samfund.

opgørelser for, hvordan udviklingen i disse hjemtagelser har været det seneste års tid. De socialrådgivere, der er involveret i de enkelte sager, er tilbageholdende med at give oplysninger om hjemtagelserne. Og kommunerne, som nu har overtaget ansvaret for disse anbringelser af børn og unge uden for hjemmet, har ikke nogen interesse i at fortælle om hjemtagelserne. Med mindre de klart kan dokumentere, at årsagen netop er, at problemerne er løst og familierne er velfungerende. Desværre skal årsagen til oplevelsen af en markant stigning i hjemtagelserne findes i de tal, som Kommunernes Landsforening har offentliggjort om budgetterne for 2007. Heraf fremgår det, at lige præcis børne- og ungeområdet er dér,

hvor der for 2007 er blevet skåret allermest i budgetterne for kommunernes serviceudgifter. Konkret betyder det, at der i forhold til de faktiske udgifter til udsatte børn og unge i 2006, er 300 millioner kroner mindre at gøre godt med i dette år. I forhold til de reelle udgifter i 2005 er der tale om et fald på hele 700 millioner kroner. Der er altså lagt op til en markant og for os, der arbejder med børnene og deres problemer, uforståelig nedprioritering af indsatsen for de vanskeligst stillede børn og unge i vort samfund. Eller udtrykt mere firkantet: Flere og flere af dem, må tilsyneladende sejle deres egen sø. Det er vel og mærke en nedprioritering, som finder sted i et samfund, der alene i 2006 havde et overskud

i ’forretningen Danmark’ på ikke mindre end 100 milliarder kroner. Et samfund, som hører til de absolut rigeste i verden, hvor antallet af millionærer stiger støt, og som kalder sig et velfærdssamfund. Men altså også et samfund, der synes at være parat til at svigte en gruppe børn, hvis væsentligste bagage i tilværelsen er, at de er blevet anbragt uden for hjemmet. Fordi hjemmet og deres nære omgivelser enten har svigtet dem, eller ikke har kunnet rumme dem. Det er børn, der er blevet holdt uden for i børnehaven, som er blevet udskilt i folkeskolen og måske direkte smidt ud. Som til sidst også har mistet deres hjem. På baggrund af mere end 30 års arbejde med disse børn ved jeg, at det er sårbare børn, og det er børn, der resten af deres liv

Gi’ LOS • 1-2007

kommunale besparelser

Modelfoto

altid vil være på vagt overfor at blive kasseret. Nu bliver nogle af dem også svigtet af det samfund, hvor de skal kunne leve og fungere resten af deres tilværelse. Kommunerne, der fra i år skal overtage de opgaver, som amterne hidtil har taget sig af, vil argumentere med, at det ikke er et selvstændigt mål for kommunerne at have et højt budgettal for dette område, men at det tværtimod er et mål, at netop vanskeligt stillede børn og unge har så gode muligheder som muligt. Det var netop det argument, formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin, fremførte i udsendelsen »Orientering« på Danmarks Radio den 3. januar i år.

Gi’ LOS • 1-2007

Ganske vist har nogle kommuner som reserve afsat en pulje, der vil kunne anvendes til at give de anbragte børn og unge nogle tilbud. Men det er puljer, der også kan anvendes til både svømmehaller og folkeskoler og alt muligt andet. Det er derfor højst usikkert, om disse penge nogensinde vil komme de anbragte børn til gode, hvilket Erik Fabrin da også erkendte i radioudsendelsen, og hans erklærede mål er da også at undgå penge til anbringelser. »Målet er at undgå anbringelser«, sagde han i »Orientering«, underforstået at kommunerne kan løse opgaven gennem øget forebyggelse, hvilket er højst usikkert – for at sige det mildt. Udtalelserne fra kommunernes landsformand skal ses i lyset af netop

kommunernes overtagelse af de forpligtelser, som amterne har haft overfor de anbragte børn. Det skal altså blot ske til en væsentlig lavere pris. Erik Fabrin har forklaret dette med, at man med kommunernes overtagelse af området vil organisere det på en anden måde, og at dette kan retfærdiggøre budgetnedskæringerne. Kendsgerningen er, at der nu foregår en drastisk nedskæring på området, og at en række kommuner netop nu gennemgår de enkelte sager. I nogle tilfælde med det resultat, at en dårligere placering prioriteres, fordi det er billigere. I andre tilfælde med det resultat, at et anbragt barn hjemtages, selv om det er alt for tidligt og uden at barnets og familiens

kommunale besparelser

problemer er løst. I enkelte kommuner er vi bekendt med, at op til 20 procent af de anbragte børn, skal hjemtages. Og selvfølgelig har det noget med kommunernes spareiver at gøre. Det er ikke at varetage børnenes tarv. Det er ikke i overensstemmelse med Erik Fabrins udsagn om, at disse vanskeligt stillede børn skal have så gode muligheder som muligt. Ganske vist er der i kommunernes budget afsat et ekstra beløb på 100 millioner kroner til forebyggende arbejde på området. Det er både påkrævet og glædeligt, men det vil aldrig komme den gruppe til gode, som nu bliver hevet ud af systemet af sparehensyn. På sigt vil et omfattende og systematisk forebyggelsesarbejde måske kunne medføre besparelser på anbringelsesområdet. Det vil sige langt bedre undersøgelser af barnet, dets behov og de muligheder, der findes for at hjælpe det enkelte barn, før det anbringes uden for hjemmet. Det vil kræve et tværfagligt arbejde hos de socialrådgivere og sagsbehandlere, der er involveret, når et barn fjernes fra hjemmet. Disse børns problemer er jo ikke løst ved blot at fjerne dem hjemmefra. Lige så vigtigt er det, hvor man anbringer dem. På samme måde arbejder anbringelsesstederne med at udvikle deres kompetencer og kvalitet. Bl.a. arbejder LOS med et akkrediteringssystem, der skal medvirke til at klarlægge kompetencerne og kvaliteten på de enkelte opholdssteder.

længere tid. Og som nu bliver eller er i risiko for at blive ’kasseret’ én gang til, fordi kommunerne skal spare. Det signal, kommunerne udsender med de besparelser, der nu gennemføres, er ikke noget, der skaber troværdighed. Hverken i det system, der hver dag arbejder med disse børn og unge og deres problemer. Og slet ikke hos de børn, der allerede én gang har oplevet, at deres omgivelser ikke ville dem noget som helst. Der er ingen, der ønsker at modarbejde mulige og hensigtsmæssige besparelser. Den opgave og det ansvar har alle, og LOS medvirker gerne i arbejdet på at sikre, at vi får den bedst mulige kvalitet for pengene. Jeg vil samtidig opfordre alle, der arbejder inden for området, til at gå i dialog med kommunerne og KL om udviklingen og mulighederne i arbejdet med de truede og udsatte børn og unge. Men det forekommer helt urimeligt og direkte skadeligt, at besparelserne på området – og de øgede udgifter til forebyggelse – nu skal finansieres af de anbragte børn og unge. Mange af de unge, der rammes af den aktuelle spareiver, har i forvejen som børn haft et alt for stort ansvar for deres mindre søskende på grund af forældrenes omsorgssvigt. Nu rives de alt for unge væk fra deres anbringelsessted. Det er dobbelt omsorgssvigt.

Hverken denne indsats eller kommunernes 100 millioner til forebyggelse vil dog nogensinde komme de børn og unge til gavn, som allerede har været anbragt bort fra hjemmet i

Gi’ LOS • 1-2007

BØRNEHJÆLPSDAGEN

Børnehjælpsdagens projektchef Jeppe Kjærsgaard viser Kronprinsesse Mary et forskningsforsøg, som Børnehjælpsdagen og IBM arbejder med på fem børnehjem i Danmark.

Foto Jeppe Michael Jensen

Børnehjælpsdagen hjælper anbragte børn B

ørnehjælpsdagen er en selvejende og upolitisk hjælpe organisation, der i mere end 100 år har arbejdet for udsatte børnegrupper i Danmark. Siden 2001 har Børnehjælpsdagen arbejdet til fordel for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet pga. omsorgsvigt.

Gi’ LOS • 1-2007

Børnehjælpsdagens arbejde Vi ved, at der til dagligt bliver gjort en kæmpe indsats for anbragte børn rundt omkring på institutionerne. Vi ønsker at støtte op om dette arbejde. Gennem vores arbejde vil vi være med til at bryde den negative sociale arv ved at støtte børnene med

forskellige ressourcer og oplevelser, som kan give dem mod på livet.

Børnehjælpsdagens tre fokus områder Vi ser det som vores fornemste opgave at være med til at hjælpe børnene både materielt og oplevel-

børnehjælpsdaGEN

sesmæssigt, så de kan få de samme muligheder som ikke-anbragte børn og unge. Kort fortalt fokuserer vi på tre kerneområder:

Særlig opmærksomhed på mærkedage Ved konfirmation kan jeres unge få tilsendt et specialdesignet ur med en personlig hilsen fra to af vores ambassadører Timm Vladimir og Sofie Lassen-Kahlke. Ved juletid inviterer vi til julefester, hvor alle børn og unge bl.a. får en flot gave overrakt af de

Kronprinsesse Mary, som er protektor for Børnehjælpsdagen, besøgte Glostrup Observations- og Behandlingshjem, der er en døgninstitution for anbragte børn i alderen 0-10 år. Fra venstre: Samar, Zahir og Achmed.

hotteste kendte navne i Danmark. I år afholdte vi julefest i Kolding, Århus, Odense og København for 500 børn og pædagoger. Oplevelser og erfaringer der kan styrke anbragte børns selvværd Vi arrangerer forskellige events, så som sommerfester, workshops og snigpremierer, der kan være med til at skabe netværk blandt børn fra forskellige hjem. Desuden har vi udviklet en ungdomsportal på Internettet – www.sejtklik. dk – hvor anbragte børn kan blive VIP-medlemmer. Her har de et sikkert

fristed, hvor de kan søge anonym rådgivning, chatte med andre børn i samme situation og lave en masse sjove og kompetenceudviklende aktiviteter.

Udvikling af særlige evner og kompetencer Hvert år uddeler vi legater, der kan være med til at støtte og udvikle kompetencer hos det enkelte barn. Vi har lige kickstartet et nyt projekt, som afdækker, om brugen af computere hos anbragte børn i alderen 3-7 år kan være med til at

Foto Jeppe Michael Jensen

Gi’ LOS • 1-2007

BØRNEHJÆLPSDAGEN

påvirke børnene i en positiv retning. I projektet deltager 5 institutioner, der hver har modtaget to computere og læringsspil til formålet. I alle vores aktiviteter arbejder vi efter princippet ’hjælp til selvhjælp’. Det betyder, at børnene til de fleste af vores aktiviteter skal være med til at yde en lille indsats, fx lave julepynt til julefesterne. Du kan læse mere om Børnehjælpsdagens arbejde på www.bhd.dk

Sommerfest. Julefest, Koldinghus 2006. Timm Vladimir er med som Børnehjælpsdagens ambassadør.

Om Børnehjælpsdagen · Børnehjælpsdagen har eksisteret siden 1904 · Børnehjælpsdagen er en upolitisk hjælpeorganisation · Børnehjælpsdagen arbejder for at hjælpe børn og unge i Danmark, der anbragt uden for eget hjem pga. omsorgssvigt · Børnehjælpsdagen samarbejder med mere end 500 frivillige børneog ungdomsforeninger i Danmark · Børnehjælpsdagen har 4 ambassadører: Sofie Lassen-Kahlke, Timm Vladimir, Sigurd Barrett og Birthe Kjær · H.K.H. Kronprinsesse Mary er Protektor for Børnehjælpsdagen

Om Sejtklik · Sejtklik er en hjemmeside specielt for anbragte børn og unge · Sejtklik tilbyder bl.a. debatfora, rådgivning og konkurrencer · Sejtklik garanterer optimal internetsikkerhed for børnene · www.sejtklik.dk Foto Palle Peter Skov

Gi’ LOS • 1-2007

klumme

jens bundgaard nielsens perspektiv

Fra problemfokusering til ressourceorientering?

e såkaldte bekymringsmodeller har i snart mange år været anvendt af diverse professionelle til at kategorisere børn og unge i forhold til forskellige former for udsathed. Bekymringsmodellerne anvendes desuden ofte som udgangspunkt for at få de forskellige fagkulturer til »at tale samme sprog», som det typisk formuleres. Det, der karakteriserer de forskellige bekymringsmodeller, er først og fremmest, at de stort set udelukkende ser barnet eller den unge ud fra en problemfokuseret kontext. På den baggrund foretager man så typisk en vurdering af, hvor udsat det enkelte barn må formodes at være. Og hvilke faggrupper der som følge heraf skal involveres. Bekymringsmodellerne bliver på den måde også en form for ressourcemæssig fordelingsnøgle. Mens bekymringsmodellerne er særdeles udbredte, er det lidt sværere at få øje på nogle tilsvarende uddybende ressourcemodeller. Hvor man altså, i stedet for primært at definere barnet eller den unge såvel som den professionelle indsats ud fra et problemorienteret fokus, forsøger at vurdere barnet eller den unge såvel som den professionelle indsats med udgangspunkt i et nuanceret og fremadrettet ressourceperspektiv. Traditionelt har det nok også været sådan, at man har betragtet børnenes og de unges problemer som udgangspunkt for forhandling om for eksempel tilførsel af ressourcer. Jo flere og jo sværere problemer, jo flere ressourcer. Det burde vel være logik for burhøns. Men er det nu også det? Måske er det tværtimod sådan, at det, som vi i de professionelle systemer, har sværest ved, netop er at få ressourcetænkningen indarbejdet langt mere nuanceret

og motiverende i praksis. At det i virkeligheden er her, vi for alvor skal til at udvikle nye metoder og modeller, der kan skabe en tiltrængt balance i forhold til de mange bekymringsmodeller, som, i bedste fald, kun indeholder en del af sandheden om et barn eller en ung. Og som det derfor under alle omstændigheder er direkte misvisende at benytte som et fælles bindeled mellem de fagkulturer, som møder børnene og de unge i det daglige. De nye kommunale børn- og ungepolitikker, som fra 1. januar 2007 danner udgangspunkt for kommunernes fremtidige arbejde med børn og unge, fokuserer i høj grad på netop ressourceperspektivet. Det er både godt og vigtigt. Samtidigt er det tydeligt, at man i børn- og ungepolitikkerne lægger stor vægt på at inddrage børnene mere end nogensinde tidligere. For eksempel i forhold til at vurdere kvaliteten af det pædagogiske arbejde i børnehaven, undervisningen i folkeskolen. Og på en række andre væsentlige punkter. Det er også både vigtigt og godt.

Men når man har været vant til at fokusere på hullerne i osten, begynder man ikke automatisk at se hele osten for sig, fordi man får at vide, at det er det, man skal. Der skal andet og mere til. I virkeligheden vil det for mange ledere og fagpersoner være ensbetydende med, at en stor del af deres nuværende faglige identitet og rolle ganske enkelt skal skiftes ud. Det stiller store krav til hele ledelsesniveauet. For til syvende og sidst bliver det ledernes opgave at inspirere og motivere personalet til realisere ressourceperspektivet i praksis. Udgangspunktet kunne blandt andet være nogle nye ressourcemodeller, der får mindst lige så stor udbredelse som de gamle bekymringsmodeller. Mindst! .

Gi’ LOS • 1-2007

Nye Bøger

Gi’LOS har modtaget en række bø ge selve bogen ikke noget, og kan mod betaling af ekspeditionsgebyr og porto bestilles ved henvendelse til: Nordisk Bog Center, Bækvej 10-12, 4690 Haslev Tlf. 56 36 40 48, e-post: ekspedition@ nbcas.dk.

alle fagpersoner, der i deres arbejde møder socialt udsatte familier. Bogen er på 144 sider og koster 158 kr. plus evt. porto. Kan bestilles på: birthe@falki.dk.

Forældreinddragelse – til barnets bedste Lene Jørgensen og Steen Kabel, red. ISBN 87-991214-1-7 Børnesagens Fællesråd har, i tilknytning til Socialministeriets KABU – projekt, udgivet håndbogen »Forældreinddragelse – til barnets bedste«, som er redigeret af socialrådgiver Lene Jørgensen, FBU, ForældreLANDSforeningen og journalist Steen Kabel, Socialinform. Bogen er en håndbog for alle der arbejder med anbragte børn og unge og gennemgår forældreinddragelse under alle anbringelsens faser. Al forskning viser, at de bedste resultater ved anbringelse af børn og unge opnås, når der etableres et godt samarbejde mellem anbringelsesstedet og forældrene. LOS skal derfor opfordre alle medlemmer, der arbejder med børn og unge til at anskaffe håndbogen og benytte den i det daglige arbejde. Bogen blev oprindeligt lagt på nettet som pdf-fil i november 2005, men er nu opdateret i forhold til kommunalreformen og kommet i papirudgave. Da bogen er trykt med støtte fra Socialministeriet, koster

Gi’ LOS • 1-2007

Duften ændrede sig Lisbeth Ulsøe ISBN 87-91583-00-1

Når børn anbringes – Hvad med forældrene – En mor og bedstemor fortæller Birthe Nielsen FBU Forældrelandsforeningens tidligere landsformand gennem 12 år Birthe Nielsen har udgivet en bog »Når børn anbringes – hvad med forældrene – en mor og bedstemor fortæller« Bogen fortæller om en families kontakt med det sociale system og om de svære følelser, der er forbundet med at måtte anbringe et barn og senere to børnebørn. Bogen fortæller om en mors udvikling fra selv at være klient over frivilligt socialt arbejde, til selv at arbejde med støtte til forældre med anbragte børn. Bogen har mange budskaber til

Fem forældre har – fuldstændigt anonymt – fortalt deres ’historie’ til forfatteren, som selv har et anbragt barn Dette har medført at forfatteren er kommet ind under huden på forældrene, for de har vidst, at der var fuld forståelse for deres historie og sikre på at der er ingen konsekvenser var for fortællerne eller deres børn. For at man skal komme så nær på de fortællende som muligt, er der heller ikke ændret ret meget i forældrenes sprog. Historierne dækker over hele paletten af anbringelser af børn under 18 år fra nyfødte spædbørn til 14-årige.. Fra den ’sorte’ tvangsanbringelse og til den mest ’hvide’ frivillige anbringelsen af en ung blandingsnarkomanpige Og så er

Nye bøger

bø ger om anbragte børn og forældre der hele paletten af begrundelser for anbringelserne.Vi får hele familiens historie, fra forældrenes egen opvækst til samtalerne med forældrene i foråret 2004. Der er altså tale om meget aktuelt materiale. Bogen henvender sig til alle der er involveret i anbringelser af børn og børns vilkår; også de som ’kun’ er nysgerrige ... Behandlere, døgnplejeforældre, politikere samt forældrene og deres bekendte. Bogen kan bestilles i boghandlen eller direkte hos forlaget Northlander på tlf: 87 93 00 93, eller på www.forlagetnorthlander.dk. 210 sider – vejledende udsalgspris er 228,00 kr. Der sendes gratis i Danmark.

Mælkebøttebørn Anne Lützhöft ISBN 87-91933-04-8 Mælkebøtten er en ualmindelig livskraftig plante med mange gode egenskaber. Den regnes for én af de vigtigste danske lægeurter. Den kan vokse alle steder, skyder gerne op gennem asfalt tager næring i mager

jord og ofte i barske og kolde omgivelser. Løvetand er et andet ord for mælkebøtte, en blomst, hvor både løven og blomsten står for styrke og udholdenhed. Mange mælkebøttebørn står for de samme gode egenskaber som planten, der trives på trods af vanskelige opvækstvilkår. Ikke alle mælkebøtter i naturen overlever, de luges eller klippes væk, brændes eller fjernes ved hjælp af giftstoffer. Det samme gør sig gældende for nogle mælkebøttebørn, som går til grunde på grund af for barske opvækstvilkår. Ifølge Danmarks Statistik anbringes der årligt cirka 14.000 børn og unge udenfor hjemmet. Cirka 3.500 på døgninstitutioner, omkring 6.500 i familiepleje og resten ved andre anbringelsesformer. Mange mælkebøttebørn glider ’rimeligt’ let over i en voksentilværelse. Andre skal gennem mange svære forhindringer, før de får et normalt voksenliv. Fælles for dem alle er dog, at det giver ar i sjælen at være et mælkebøttebarn. Denne bog indeholder 13 beretninger om oplevelsen ved, at vokse op udenfor hjemmet. Beretninger der strækker sig over mere end et halvt århundrede og geografisk dækkende det meste af Danmark. Bogen kan bestilles hos Forlaget mellemgaard, Svanevej 17, Postboks 368, 5100 Odense C, eller på forlaget hjemmeside: www.mellemgaard.dk. 220 sider, pris kr. 220,-

Når far er i fængsel Lone Bjerg ISBN 87-991666-0-7 Da min far kom i fængsel er en billedbog for børn, skrevet af socialpædagog Lone Bjerg. Forord fra bogen: En bog som denne har ofte været savnet! Som medarbejder på en børne- og ungeinstitution, opleves mange forskellige situationer og behov i arbejdet med børnene. Et af de behov har været, at kunne forklare et barn, i børneperspektiv, hvad der sker, hvis et familiemedlem eller bekendt kommer i fængsel – nu er muligheden der! Jeg hilser derfor bogen meget velkommen. Marie Kjeldsen Forstander – Døgncenter for børn og unge, Esbjerg Bogen kan bestilles hos Galkær Forlaget, Debelvej 52, 6855 Otterup, tlf. 60 68 97 16, eller på www.farifaengsel.dk og koster 149 kr. + 39 kr. i fragt.

Gi’ LOS • 1-2007

Tegning: Kim bargsteen, landbasen

Gi’ LOS • 1-2007

Prioritering

Modelfoto

Prioritering i socialpædagogisk arbejde – beskrivelse eller intervention?

Af Ahmet Demir, cand.pæd., familieterapeut

vores daglige pædagogiske arbejde møder vi professionelle familier med store vanskeligheder. Af forskellige grunde har nogle af disse familier ikke det nødvendige overskud til at tage fat på konflikterne omkring deres børn og unge og dem selv. Konflikternes art kan være store såvel som små. Det kan være fagligt, socialt eller skolemæssigt, og det kan være følelsesmæssige konflikter mellem forældre og børn. Hvis forældrene og øvrige familiemedlemmer kunne bestemme, ville de hellere i dag end i morgen løse de konflikter, der berører deres familie. Men nogle af familierne er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at løse deres konflikter. Disse familier mødes med os professionelle af forskellige grunde, og der kan være mange forklaringer på, at de ikke prioriterer deres problem. Det kan f.eks. være, at disse familier oplever, at omverden og vi professionelle negligerer dem, dvs når vi hører om deres konflikter, mener vi at det ikke er de helt store problemer, og så »stempler vi disse familier som nogen, der primært er optaget af problemer og konflikter«. Dette kunne være en årsag til at disse familier og unge ikke siger højt, hvad det er, der gør ondt på deres sjæl.

Selv om familier og unge forsøger at forklejne eller skjule deres konflikter for omverden, viser mine pædagogiske og terapeutiske erfaringer, at når man har lært dem at kende, så kan de ikke skjule deres konflikter. Deres samvær med andre familier og unge viser tydeligt, at disse familier og unge kæmper med mange konflikter. Kendetegnene ved deres reaktionsmønster er, at de enten er stille og tilbageholdene eller de overreagerer på det mindste, eller at de i sociale relationer er enormt opmærksomhedskrævende. Disse reaktioner kan fortolkes på mange måder af os professionelle, og vi leder efter forskellige forklaringsmodeller, og ikke mindst bruger vi enorm megen tid på enten at drøfte det eller skrive side op og side ned om familier, børn og unges reaktion og handlemønster. På samme tid stilles flere og flere krav om dokumentation og beskrivelse af det professionelle arbejde og jeg er enig i, at vi skal drøfte det og skrive om det, men jeg er ikke tilhænger af, at vi i vore pædagogiske institutioner skal bruge uendelige medarbejderressourcer på at tale og skrive om disse familiers og unges konflikter. Jeg er tilhænger af, at vi skal stille skarpt ind på det, vi oplever og hurtigt afklare hvad der er de egentlige problemer for disse fami-

lier, og i fællesskab i personalegruppen eller med vores øvrige samarbejdspartnere finde fælles fodslag på det, som vi ser og observerer. Ellers drukner vi hinanden i professionel snak. Og i mange sammenhænge ender det hos professionelle med en afmagtsfølelse ved at se, at konflikter hos børn og unge og deres familie ikke løses. Her mener jeg, at den enkelte professionelle har ansvar for de lange og uendelige snakke om problemerne. Frontmedarbejderen bør hurtigt melde tilbage til sit bagland, her tænker jeg på ledelse og øvrige medarbejdere, og ikke mindst andre aktører, som er en del af det professionelle netværk omkring den konkrete familie. Jeg vil i det følgende slutte med en kort case, som viser hvordan vi i fællesskab kan håndtere en kompliceret familiesag. Det handler om et etnisk ægtepar med et langt og konfliktfyld familieforhold. Grov vold i familien endte med, at kvinden søgte professionel hjælp til bl.a. beskyttelse imod mandens grove voldshandlinger. Der var en del usikkerhed om, hvorvidt kvinden kunne profitere af terapeutiske samtaler, og om hun kunne motiveres til at tage imod de professionelles tilbud. Kvinden mente selv, at hun ikke kunne sove, og hun havde ondt

Gi’ LOS • 1-2007

prioritering

overalt, og hun var af den overbevisning, at lægelig behandling og medicin ikke hjalp. Men hun var ikke bekendt med, at psykologiske og terapeutiske foranstaltninger kunne hjælpe hende. Der blev iværksat et tæt samarbejde med undertegnede, som har kendskab til kvindens kultur, og det var medvirkende til at motivere kvinden for at tage imod tilbud om psykologisk og terapeutisk samtalebehandling. Jeg var dog i begyndelsen i tvivl om, hvorvidt kvinden i hendes krisetilstand kunne profetere af den terapeutiske samtalebehandling. Efter en periode med terapeutisk samtalebehandling og et tæt samarbejde med forvaltningen, og ikke mindst inddragen af det private netværk, var det tydeligt, at hun

profiterede af tilbudet, og hun nåede rimeligt langt med de ting, som hun havde kæmpet med. I dag ser vi en mor, der tager hånd om sit og børnenes liv og er i gang med en uddannelse, og der er en positiv udvikling i forhold til børnene og hendes egen sociale integration. Nøglen til denne mors positive udvikling er at skabe en hurtig dialog med hende ved at præsentere hende for støttemulighederne, således at hun hurtigst muligt vil kunne tage vare på sit og børnenes liv. Og det lykkedes. Hovedaktørerne i denne proces er mor og sagsbehandler – og det private netværk. Når processen har forløbet kan denne beskrives, men beskrivelsen må ikke prioriteres højere end interventionen.

Konfirmationsgaver Børnehjælpsdagen uddeler gaver til alle nonog konfirmander, der er anbragt. I år uddeler vi et designer-ur til nonog konfirmander med en personlig hilsen fra vores ambassadører Timm Vladimir og Sofie Lassen-Kahlke. Uret er valgt for at minde børnene om at leve i nuet og få det bedste ud af det. Ring til Børnehjælpsdagen for yderlig information på 3530 9300 + tast 3 eller send en mail til ij@bhd.dk

www.bhd.dk

Gi’ LOS • 1-2007

Akkreditering i LOS Er der på jeres opholdssted brug for hjælp til udarbejdelse af akkrediteringsstandarder som lever op til CAU og LOS’ krav til akkrediteringsmodellen? Vi tilbyder ydelser der er tilpasset det enkeltes opholdssteds arbejde med akkrediteringsstandarder. Vores mål er at medvirke til personlig læring, vidensdeling, udvikling af jeres tilbud, dokumentere kvalitetssikring og understøtte stedets forberedelse til akkreditering. Vi er uddannede LOS assessorer eksaminerede af Dansk standard Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Fonden PRO ved Anders Christiansen 20 81 21 12 og/eller Gitte Blume 40 86 21 10 www.fondenpro.dk

Akkrediteringsstandarder - omsat i praksis Mange udfordringer kan opstå på vejen til at blive akkrediteret. Processen med at beskrive, tilrette praksis og dokumentere opholdsstedet, botibudet eller skolebehandlingstilbudet kan være både tidskrævende og slidsom alt efter, hvor langt man er nået. Det kan derfor være nødvendigt med ekstra hjælp. Reflektor kan på vejen til at blive akkrediteret være behjælpelig med at: • Forklare og uddybe standarderne • Udvikle og anvende skabeloner og redskaber • Give sparring på den nedskrevne dokumentation • Sikre fremdrift i forhold til de problemer og muligheder, der er, når standarderne skal virke i praksis • Opsamle resultaterne systematisk Send en mail til Poul Schou på psc@reflektor.nu eller ring og hørnærmere på telefon 29 49 48 90.

Forskerparken 10 • 5230 Odense M • 63 15 78 10 • post@reflektor.nu • www.reflektor.nu

Gi’ LOS • 1-2007

TILBYDER GRUNDKURSER I PRAKTISK NEUROPĂ&#x2020;DAGOGIK

.ORDLYS -ASSAGE )NTEGRERET #OACHING

!KUPRESSUR !KUPUNKTUR 3AMTALETERAPI 0SYKOLOGI "ERÂ&#x2019;RINGSTERAPI "Â&#x2019;RNEMASSAGE "ERÂ&#x2019;RINGSPÂ?DAGOGIK "Â&#x2019;RN &ORÂ?LDRE -ASSAGE 0Â?DAGOGISK -ASSAGE

MĂ&#x2026;LGRUPPE: Alle personer der har interesse for omrĂĽdet. 01.03.2007: MedfĂ¸dt alkohol- og narkoskader 11.10.2007: set ud fra neuropĂŚdagogiske

principper.

12.04.2007: Asperger Sympdrom 01.11.2007: set ud fra neuropĂŚdagogiske

principper.

03.05.2007: DAMP-MBD 15.11.2007: set ud fra neuropĂŚdagogiske principper.

WWW NORDLYS DK 4ELEFON .ORDLYS #ENTRET s !LMINDSÂ&#x2019;VÂ?NGET s 3ILKEBORG

31.05.2007: Senskader 29.11.2007: set ud fra neuropĂŚdagogiske principper.

Sommersjov pĂĽ Baaring HĂ¸jskole Hvad skal du lave i sommerferien? â&#x20AC;˘ Sejle kajak? â&#x20AC;˘ Danse brasiliansk kampdans? â&#x20AC;˘ Lave dit eget filtsjal? Eller prĂ¸ve et andet af vores spĂŚndende tilbud? Taâ&#x20AC;&#x2122; pĂĽ SommerhĂ¸jskole SĂ¸ndag d. 8. juli-14. juli pĂĽ Baaring HĂ¸jskole Pris: 1800,- kr.

09.08.2007: Hvad er neuropsykologi og neuropĂŚdagogik

og hvad kan det bruges til ?

13.09.2007: MedfĂ¸dte hjerneskader

set ud fra neuropĂŚdagogiske principper.

27.09.2007: Omsorgssvigt

set ud fra neuropĂŚdagogiske principper.

UNDERVISER: SocialpĂŚdagog og leder Ll. NĂ&#x2DC;RREMARK VIBEKE MONNICK PRIS:

Kr. 450,- Pr. KURSUS.

BESTIL BROCHURE FOR RESTEN AF Ă&#x2026;RET Kontakt: Vibeke Monnick-Nielsen Tlf. 59 65 69 55 â&#x20AC;˘ Fax 59 32 41 61

LĂŚs mere pĂĽ www@baaringhoejskole.dk eller ring til os pĂĽ tlf. 64481108 og fĂĽ tilsendt en brochure.

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 1-2007

Vi tager gerne ud og underviser pĂĽ jeres arbejdsplads â&#x20AC;&#x201C; fĂĽ en fast pris

IFKU_Annonce_SH_150x230

14/02/07

18:41

Side 1

Arrangementer fra Institut for Kompetenceudvikling:

Kognitiv Coaching København den 15. & 16. marts Bliv undervist af landets førende ekspert på området: Psykolog Irene Oestrich – Leder af Center for Kognitiv Terapi på Sct. Hans. Læs mere på www.ifku.dk/kognitiv

Unge med borderlinesymptomer København den 27. & 28. marts. Workshop den 29. marts Hvordan kan vi hjælpe de unge til en god tilværelse? Få viden om ny forskning og praktiske perspektiver på forebyggelse og behandling. Læs mere på www.ifku.dk/borderline

Børn af misbrugere København den 23. & 24. april. Workshop den 25. april Fokus på opsporing, de lovgivningsmæssige rammer samt viden om behandlingsmetoder og værktøjer, der virker i praksis. Læs mere på www.ifku.dk/misbrug

Seksuelle overgreb mod børn København den 25. & 26. april. Workshop den 27. april Vi stiller skarpt på opsporing og håndtering af sager om seksuelle overgreb mod børn. Læs mere på www.ifku.dk/overgreb

Læs mere og tilmeld dig på www.ifku.dk Pris for deltagelse: Pr. konference 5.995,-; Konference & workshop 7.995,Institut for Kompetenceudvikling er stedet, hvor du får udviklet dine personlige og faglige kompetencer. Ved at lave konferencer i tæt dialog med målgruppen sikrer vi, at vores arrangementer har størst mulig relevans for dig.

Institut for Kompetenceudvikling ApS Blegdamsvej 104 A, Postboks 801 2100 København Ø Telefon 35 25 33 45 · Fax 35 25 35 46 info@ifku.dk, www.ifku.dk

Gi’ LOS • 1-2007

Indbydelse til foredrag og introduktionsdag for opholdssteder, døgninstitutioner og plejefamilier, torsdag d. 3. maj kl. 13:00 til 15:00. Emne: Erhvervsuddannelser for unge med indlæringsvanskeligheder, på Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni. Gebyr: 100 kr./pr. person til fortæring.

Tilmelding senest 30 april, kl. 12:00 på tlf. 48 24 05 00 til Iben. Kort orientering om EDMK: EDMK Hillerød er igennem de sidste 4 år blevet etableret som en effektiv og rummelig special erhvervsskole for unge i alderen 17 år til 25 år med omfattende indlæringsvanskeligheder, se www.edmk.dk . EDMK tilbyder pt. erhvervsuddannelser indenfor lyd-, lys- og sceneteknik, køkkenfag og ejendomsservice. Vi har udbygget vores samarbejde med såvel kommuner, som tekniske skoler over hele landet. Det er således nu muligt for vores elever, at gå op til afsluttende erhvervsuddannelseseksaminer og få eksamensbevis fra en af landets tekniske skoler. Yderligere har vi erfaring for at graduere erhvervskompetenceuddannelser efter den enkelte elevs personlige formåen. Samtlige af vores afgangselever har fået tilbudt varigt arbejde eller videregående uddannelse efter endt uddannelsesforløb på EDMK. Vi har de sidste par år fået mange henvendelser fra kommuner, der ønsker, at visitere unge i alderen 15 år -16 år. Disse unge har behov for en erhvervsorienteret undervisning, i socialpædagogisk- og specialundervisnings regi. Dette har fået os til at planlægge en erhvervsforberedende klasse, således at unge, der er yngre end vores oprindelige målgruppe kan få et år med erhvervsrettet uddannelse – et år, hvor de bliver vurderet med henblik på deres faglige og personlige ressourcer og selv bliver klar over, hvilken erhvervsuddannelse de kan/vil vælge. Den erhvervsforberedende klasse forventes at starte pr. 1. august 2007. Vi glæder os til at fortælle om vores uddannelsesstrategi, og de muligheder det giver unge med omfattende indlæringsvanskeligheder. Anne Sølling Ole Hummelgaard Psykolog Uddannelseschef

Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni, Falkevej 26, 3400 Hillerød. OBS!! Yderligere to erhvervsskoler i De Musiske Kompagniers regi, påtænkes etableret i henholdsvis Esbjerg området og i Nordjylland, indenfor det næste år.

Gi’ LOS • 1-2007

NydToscana

Kursus i Toscana

Vidste De, at man kan holde en uges seminar/ kursus i luksusomgivelser i Toscana (inklusiv rejse) for det samme som på et dansk standard hotel/kursuscenter? De skal bare køre til Billund og 4 timer efter er De i vores hænder! Privat transport til og fra Pisa Lufthavn. Eksklusiv, toprenoveret landejendom med udendørs swimmingpool. 12 dobbeltværelser, alle med bad. Stort, dejligt mødelokale og internet rum med trådløs forbindelse. Italiensk mad og vin. Daglig dansk leder.

www.nydtoscana.dk

info@nydtoscana.dk

Tlf. + 39 34 666 100 30

Handleplaner og Beskrivelser

Afprøvede og brugbare metoder til at lave handleplaner som reelt tager afsæt i brugeren, og giver andre indsigt i, hvad det er I laver.

Stress

Det speeder dig op i dag, ødelægger dit humør i morgen og æder din hjerne om nogle år. Workshops/rådgivning for højaktive mennesker.

Massage og Psykiatri

Omsorg og stressreduktion. Vi har tilbud til medarbejdere og brugere.

Kontakt

Heidi Sørensen & Anders Madsen www.stoa.dk • tlf. 86520784 • stoa@stoa.dk

Gi’ LOS • 1-2007

Stor 3. længet ejendom velegnet til opholdssted udlejes Beliggenhed Ejendommen er beliggende i Asperup tæt ved Middelfart og udsigt til Båring Vig. Stor grund på 5.000 kvm. med stor have og fodboldbane.

Ejendomsbeskrivelse Ejendommen består af 3 bygninger: • Stuehus på 244 kvm. fra 1980 som indeholder 5 beboerværelser, 2 toiletter med bad, fælles køkken/spisestue, fælles TV-stue samt kontor/personalerum. • Hobbyværksted med kondirum og mødelokale samt garage Ejendommen er godkendt til institutionsformål og anvendes pt. som døgninstitution for 5 unge med Aspergers syndrom / autisme. Lejemålet ophører 01.08.2007 og kan overtages umiddelbart efter.

Muligheder for udvidelse Der foreligger skitseforslag til udvidelse af institutionen med en ny bygning på ca. 240 kvm. fordelt med en stueetage på ca. 120 kvm. indeholdende 2 lejligheder, fællesstue, toilet og et ekstra værelse. 1. sal indeholdende 6 værelser og 2 store badeværelser. Er i en gruppe, der går med tanker om at starte et opholdssted – men ikke helt kan overskue køb af bygninger, så kontakt os for en uforpligtende drøftelse.

Kontakt Cervo Ejendomsselskab Tlf.nr. 66 11 45 70 Kongensgade 39 cervo@cervo.dk 5000 Odense C www.cervo.dk

Totalløsninger inden for narkotikatestning Pilgrim Medical / Security ApS Overfladetest, sved-, spyt- og urinprøvetest Strandsegaardsvej 1D • 3310 Ølsted Tlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32 e-mail: pilgrim@tdcadsl.dk Se vores hjemmeside: www.drugtest.dk

Gi’ LOS • 1-2007

Supervision, psykologisk rådgivning og konsulentbistand Til ledere og medarbejdere, der arbejder i professionelle sammen hænge med børn og unge med særlige behov, og kontakt til forældre og professionelle samarbejdspartnere. På Sjælland.

dle LOSms rab

Hjemmesider og præsentationsmateriale

• Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? • Har I brug for en folder, som fortæller om jeres institution? Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. HUSK, der er rabat til LOS-medlemmer!

CTPsykolog

Autoriseret psykolog, cand.psych. Tlf. 40551606. E-mail : c.t@mail.dk

ph7• kommunikation Tlf. 86 76 04 16 • Mail: ph@ph7.dk www.ph7.dk

ph7 • kommunikation

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris. I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profilering, mv. I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design. Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper. Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Gi’ LOS • 1-2007

alt til kontoret

Mogens Daarbak

* Kontorartikler * Kontormøbler * Beplantning * Grafisk * Maskiner * Værksted * Emballage

Mogens Daarbak A/S er totalleverandør indenfor kontorforsyning. Med flere end 90 ansatte, mere end 38 års erfaring og mere end 16.000 m2 butiks- og lagerareal i vore forskellige afdelinger, er Daarbak den solide, kvalitetsbevidste partner.

Aalborg, Silkeborg, Brønderslev og København. Tlf. 96 33 33 33 daarbak.dk

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år. Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med. Har I Bocart som aktivitet? Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S

Bo Sørensen • Marsvej 3A 7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Gi’ LOS • 1-2007

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

!++2%$)4%2).' $/+5-%.4!4)/. 0,!..%2 9/5 0LANNER YOU ER ET NETBASERET SYSTEMV RKT J DER SIKRER DIN VIRKSOMHEDS MEST FORTROLIGE OPLYSNINGER 0LANNER YOU OPFYLDER KRAVENE I PERSONOPLYSNINGSLOVEN OG DU SKAL IKKE T NKE PÌ VIRUSINFEKTIONER BACK UP OG ANDRE SIKKERHEDSBRIST 6ORES SERVER ER I SIKRE H NDER HOS 4$# SOM YDER MAKSIMAL BESKYTTELSE SAMT EN SIKKER OG DEN MEST STABILE FORBINDELSE PÌ MARKEDET

/M 0LANNER YOU 0LANNER YOU HJ LPER MED AT SKABE HELHED GIVER OVERBLIK OG STRUKTURERER DINE IAGTTAGELSER OMKRING DET ENKELTE BARN I FORM AF TYDELIG MARKERING AF SOCIAL EMOTIONEL INTELLEKTUEL UDVIKLING M M 0LANNER YOU ER MEDARBEJDERENS DIREKTE HOTLINE v TIMERv I D GNET HVOR DET ER MULIGT AT AJOURF RE SIG -AN KAN TIL ENHVER TID SE I M DEPLANEN HVORNÌR MAN SKAL M DE IND OG HVILKE AFTALER DER ER I KALENDERSYSTEMET !NNEMETTE ,YNGESEN 4ILLIDSMAND 6ALDEMARHUS

- $%0,!. */52.!, +!24/4%+ ).4%2.4 "%3+%$3934%+!,%.$%23934%%T SIKKERT OG PRISST RKT PRODUKT %KS VED MEDARBEJDERE +R EXCL MOMS PR MD INTET OPRETTELSESGEBYR

WWW PLANNER YOU DK )MAGE $ATA !P3 *ENS /LSENS 6EJ ¯RHUS . 4LF &AX E MAIL PLANNER IMAGEDATA DK

Gi’ LOS • 1-2007

BB-Journal det socialpædagogiske værktøj, der giver dig mere tid til det vigtige…..

BB-Journal et system med omtanke. ¤ Til fordel for omsorg, forståelse og motivation. ¤ Skaber overblik og letter hverdagen.

Behovene er omdrejningspunktet. ¤ Handleplan modulet sikrer dig sammenhæng i indsatsen, samt dokumentation for det sociale arbejde. ¤ Magtanvendelse modulet gør din indberetning let og enkel

DataSign har kompetente løsninger til hverdagen. ¤ Administrative løsninger til kommunale og private bosteder. ¤ 2.500 institutioner & Bosteder har købt.

Kontakt DataSign og hør mere om BB-Journal.

| 70 20 49 60 | www.datasign.dk | info@datasign.dk

Gi’ LOS • 1-2007

CopyTosh A/S Lykkegårdsvej 15 4000 Roskilde 46 75 68 00 www.copytosh.dk Leverandør til LOS

Gi’ LOS • 1-2007

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 1-2007

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet. Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

22-08-2005 14:05:06

Gi’ LOS • 1-2007

GI LOS X MM SH PDF

-9

#-9

Priser og deadlines for annoncering i Giâ&#x20AC;&#x2122;LOS 2007 AnnoncestĂ¸rrelse MĂĽl 1/1 side H:230mm, B:150mm 1â &#x201E;2 side H:110mm, B:150mm 1â &#x201E;4 side H:110mm, B: 70mm

Pris Kr. 1.800,Kr. 1.060,Kr. 580,-

Annoncering i LOSâ&#x20AC;&#x2122; medlemsblad er ikke pĂĽlagt moms.

Faste deadlines Nummer Deadline 2 10.5. 3 10.8. 4 10.11. Annoncer er i s/h og afleveres i pdf-format (hĂ¸j oplĂ¸sning / press optimized). Ved andre formater bedes dette aftalt fĂ¸rst.

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 1-2007

Udgivelse 1.6. 1.9. 1.12.

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

NET-Revision anvender moderne, netbaserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse” Vi har kunder over hele landet.

NET-Revision

4750 3080 - www.net-revision.dk

Gi’ LOS • 1-2007

Gi' LOS

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Tegn abonnement.

Ring og få en uforpligtende snak.

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. er vi sagen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 1-2007

GrĂŚsted Administration

Larsensvej 6 3230 GrĂŚsted

Bettina HĂ¸gfeldt revisor

Tel 3526 4599 Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besvĂŚret med den daglige bogfĂ¸ring. Regnskabs- og bogfĂ¸ringsassistance. LĂ¸nafstemning. #

-9

%&&%+4)6 !33)34!.#%

6I YDER EFFEKTIV RĂ?DGIVNING OG UDFÂ&#x2019;RER REVISION OG REGNSKABSASSISTANCE SAMT PRISFASTSÂ?TTELSESBUDGETTER 6I BETJENER ET STORT ANTAL OPHOLDSSTEDER OG BOTILBUD

#-9

6) 3+!"%2 /6%2",)+

+ONTAKT

/LE . (ANSEN .Â?STVED 4m % MAIL ONH HLB DK

0ER (ALLER (ADERSLEV 4LF % MAIL PHA HLB DK

*ENS 6 *Â&#x2019;RGENSEN ÂąRHUS 4LF % MAIL JVJ HLB DK

(JÂ&#x2019;RRING q &REDERIKSHAVN q $RONNINGLUND q !ALBORG q &ARSÂ&#x2019; q (OBRO (ADSUND q 6IBORGq ÂąRHUS q (ADERSLEVq +Â&#x2019;BENHAVN q (ASLEVq .Â?STVED

WWW HLB DK

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 1-2007

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision

• Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 1-2007

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, forenin ger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personale jura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer

Hovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 44 ld@lenediemer.dk

Advokat for LOS

!DVOKATER FOR ,/3

Gi’ LOS • 1-2007

LOS Skindergade 23,st. 1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Lars Hjelmqvist, tlf 39 17 50 00

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 1-2007