Gi' LOS Marts 2008

NR. 1 • 15. ÅRGANG • MARTS 2008

Gi‘ LOS LOS – LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

Fra amtsinstitution til privat opholdssted side 30

Det skal være svært og udfordrende at få et akkrediteringscertiﬁkat

– Det giver altid en ekstra forpligtigelse at have magt

side 4

side 10

Gi’ LOS • 1-2008

Geert Jørgensen, direktør i LOS

er har i den seneste tid været meget fokus på tilsyn, både det individuelle tilsyn med anbragte børn, unge og voksne og med det generelle tilsyn med offentlige og private sociale tilbud. NÅR DET GÆLDER det individuelle tilsyn er vi i LOS af den opfattelse, at det individuelle tilsyn – modsat den generelle forringelse vi oplever for tiden – bør styrkes. For anbragte børn og unge bakker vi op om TABUKA’s forslag om en støtteperson, der udelukkende har barnets interesse for øje, og som følger anbragte børn og unge gennem anbringelser, hjemtagelser og eventuelle flytninger. NÅR DET GÆLDER det generelle tilsyn med opholdssteder, botilbud, institutioner og bosteder er det nødvendigt med et uvildigt tilsyn. Hvis tilsynet skal være optimalt, er det vigtigt, at tilsynet ikke har andre interesser end at sikre kvaliteten i indsatsen og brugernes ve og vel. Der bør ikke være mulighed for, at økonomiske, driftsmæssige eller konkurrencemæssige hensyn kan spille ind. Dette er lige vigtigt, uanset der er tale om offentlige eller private tilbud. Historisk har vi også for ofte set, at systemer lukker sig om sig selv, når der opstår kriser og klager – til skade for brugerne. Derfor bør der etableres en central instans, der udelukkende varetager brugernes interesser.

Gi’ LOS • 1-2008

Leder

...jeg vil derfor opfordre alle medlemmer i LOS til at støtte op og indsende deres budgetgodkendelse for 2008 til LOS...

NÅR DET GÆLDER de private sociale tilbuds driftsvilkår, vil deres retssikkerhed styrkes, hvis der gælder samme vilkår for alle, uanset hvor i landet man driver sin virksomhed. For de private tilbud er det meget vigtigt, at de sikres en individuel behandling på et objektivt og ensartet grundlag. Dette var desværre ikke tilfældet, da 14 amter var tilsynsmyndighed og ej heller nu, hvor 98 kommuner har overtaget opgaven. Opgaven med godkendelse og tilsyn er en myndighedsopgave, der ikke har behov for, at hverken forvaltninger eller politikere i de enkelte kommuner skal gå ind og lave lokale retningslinjer og fortolkninger. Derfor bør ansvaret for opgaven varetages centralt. LOS ER I GANG med at indsamle dokumentation for tingenes tilstand. En dokumentation, vi skal bruge i forbindelse med den gennemgang af retningslinjerne, der blev aftalt på mødet omkring tilsyn i Velfærdsministeriet i starten af året. Til det har vi brug for medlemmernes aktive bistand, jeg vil derfor opfordre alle medlemmer i LOS til at støtte op og indsende deres budgetgodkendelse for 2008 til LOS, således at vi får et dækkende billede af forskelligheder og ligheder rundt om i landet.

Læs i dette nummer 4

Det skal være svært og udfordrende at få et akkrediteringscertifikat

– Det giver altid en ekstra forpligtigelse at have magt

Kort nyt

Dialogmøder 2008

Ny vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Skolelederkursus

På rød hat med LOS

Sådan gjorde vi på Fyn

Fra amtsinstitution til privat opholdssted

Pædagogisk kvalitet koster

Annoncer

GI‘ LOS • NR. 1 • 15. ÅRGANG • MARTS 2008

Forside: Kim Quist, Ehlershjemmet (se side 30). Foto: Nils Rosenvold

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. maj 2008

ISSN 1398-3539

NOR DI

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2008

AKKREDITERING

Det skal være svært at få et akkrediterin Lillian Vaaben, et af medlemmerne i Akkrediteringsnævnet, gør status midtvejs i forsøgsperioden for det store akkrediteringsprojekt: Der er sat ting i gang, som er vigtige for det sociale område, og projektet i LOS har ramt rigtigt og fornuftigt Af journalist Stig Andersen

t få et akkrediteringscertifikat er både svært og tidskrævende. Selvfølgelig er det det, og det skal det også være. Det er jo et kvalitetsstempel. Var det ikke både svært og udfordrende, var det hele jo ikke noget værd. Ordene kommer fra Lillan Vaaben, en af ‘overdommerne’ i det store Akkrediteringsprojekt, som netop nu er halvvejs igennem den forsøgsperiode, som i løbet af foråret ventes at resultere i, at de første i alt 46 af institutionerne i LOS får et kvalitetsstempel i form af et akkrediteringscertifikat. En midtvejsstatus på forsøgsperioden i det store projekt fra Lillian Vaaben, som sidder som et af medlemmerne i Akkrediteringsnævnet, fortæller imidlertid, at det er det hele værd. Både arbejdet, engagementet og tålmodigheden hos de mange, der er involveret i projektet. Men ikke mindst resultaterne. Det er også nødvendigt, fastslår Lillan Vaaben. Hun er nemlig overbevist om, at akkreditering med tiden bliver et ‘must’, hvis man vil være en del af det arbejde, der udføres af de sociale institutioner.

Gi’ LOS • 1-2008

»Det ligger jo også i overskrifterne i Regeringens kvalitetsreform, og jeg tror, det med tiden bliver et krav«, siger hun i dette interview. Indtil nu har 21 institutioner været bedømt af Akkrediteringsnævnet. I løbet af februar og marts vil de resterende 25 i forsøgsrunden få deres akkrediteringsansøgning bedømt af Lillian Vaaben og de øvrige medlemmer af nævnet, der alle har særlige kompetencer indenfor det sociale arbejde eller med akkreditering. Hvor mange af de 21, der indtil nu er akkrediteret, er gået glat igennem? »Alle, der har søgt, er blevet akkrediteret eller betinget akkrediteret. I næsten alle ansøgningerne er der nogle småting, som kan forbedres, eller mindre uoverensstemmelser, som så skal være på plads i løbet af tre måneder«. Det er måske mere rigtigt at spørge, om der overhovedet er nogle, som er gået glat igennem? »Der er nogle enkelte, nok en lille håndfuld.« Og med det, du har oplevet indtil nu, hvad er så din vurdering af projektet?

»Den er, at Akkrediteringsprojektet er et rigtig godt initiativ. Og at det sætter nogle ting i gang, som er vigtige for det sociale område.« Hvad er det for ting? »Det er, at det at gå ind i sådan et akkrediteringsarbejde jo betyder, at de enkelte tilbud skal forholde sig til og formulere deres målsætning, deres politik, beskrive deres ydelser og deres rutiner og procedurer. Ved hjælp af nogle assessorer udefra bliver det så vurderet, om de nu også gør det, de siger, de gør. Som et minimum skal de kriterier og standarder, som er udviklet i denne akkrediteringsmodel, beskrives. Og det er min erfaring fra mange års arbejde med området, at det at udvikle sådan et sæt kriterier og standarder, det er en svær opgave. Ikke mindst fordi det er kernen af socialt arbejde, man rører ved her.«

Et rigtigt fornuftigt niveau Og kernen af socialt arbejde, hvad mener du helt præcist med det? »At det er der, hvor man arbejder med mennesker og problemstillinger, som er meget komplekse. At arbejde med disse ting kan meget nemt, hvis man skal udtrykke det i standarder, blive enten meget stift og derfor komme til at ramme ved siden af det, det drejer sig om, eller blive meget forenklet. Så forenklet, at det ikke kan bruges til noget. Og jeg synes, at denne her akkrediteringsmodel har ramt et rigtig fornuftigt niveau, når det gælder kriterier og

AKKREDITERING

rt og udfordrende ngscertiﬁkat blemer, psykisk syge, stofmisbrugere og mentalt udviklingshæmmede.«

Udfordring og måske barriere Med det materiale, du og akkrediteringsnævnet indtil nu har været igennem, hvor ser du så problemer i forhold til de enkelte steder? »Jeg kan jo se af de sager, vi har behandlet, at de enkelte institutioner synes, det er et stort arbejde. Nogle har gjort mere ud af det end andre, men i alle tilfælde er det omfattende. Der ligger en stor forberedelse forud for en ansøgning om akkreditering, det er en stor udfordring for de fleste at få det her kvalitetsstempel.«

Lillian Vaaben er uddannet socialrådgiver og medlem af Akkrediteringsnævnet for Akkrediteringsordningen i LOS.

standarder. Det betyder ikke, at vi ikke undervejs har drøftet nogle af standarderne, også nogle, som vi er enige om, at der kan udvikles på. Men som udgangspunkt er det min vurdering, at akkrediteringsprojektet i LOS har ramt rigtigt og fornuftigt.« Et fornuftigt niveau, betyder det et niveau, hvor der stilles nogle krav som er

realistiske i forhold til den virkelighed, det handler om? »Ja. Her vil jeg måske sige det på den måde, at det er et rigtig fornuftigt niveau i forhold til at kunne relatere sig til praksisfeltet. Altså til det, det drejer sig om: Anbragte børn, udsatte grupper, voksne med sociale eller udviklingsmæssige pro-

Siger du dermed, at det for mange af ansøgerne er et problem, at det er en vanskelig og omfattende proces, der både kræver overskuelighed og evnen til formuleringsmæssigt at beskrive sin egen hverdag? »Ja, for nogle tror jeg, det er sådan. Hos nogle vil denne omfattende proces måske kunne opfattes som en barriere.« Har du oplevet det konkret? »Jeg kender jo fra mit mangeårige virke med sociale problemer det her område. Og jeg ved, at der i en række tilfælde er blevet købt bistand for at få arbejdet med akkrediteringsprocessen lavet. Netop for ved hjælp af f.eks. konsulenter at få det hele systematiseret, at få overblik osv.«

Gi’ LOS • 1-2008

> 5

SVIGT

En vigtig læreproces Så skal du pege på et problem, så er det, at det er en meget omfattende og kompleks proces? »Ja, det vil det være. Ude på de enkelte steder arbejder de jo med deres beboere eller anbragte børn, der er det arbejde, der er centrum i dagligdagen. Det der med at løfte sig op i helikopterhøjde og kigge på, hvad det egentlig er, man går og laver, hvilke rutiner, man har i dagligdagen, og at få det beskrevet og sat i system, det kan være problematisk. Og jo mindre og mere familielignende, stederne er, jo større kan sådan en proces virke. Det kan være et meget stort ekstraarbejde. Men generelt er det min oplevelse, at det er en udfordring for stederne at gå i gang med det. Det er samtidig mit indtryk, at de oplever, at det har været en vigtig læreproces.« Det er et stort arbejde at blive akkrediteret. Men er det for lidt eller for meget på det niveau, der ligger i projektet nu? »I forhold til andre akkrediteringsmodeller, jeg kender, mener jeg at den her model har ramt det realistiske niveau. Når jeg ser andre mere generelle modeller med, hvad der er af registreringsskemaer og ting og sager, der skal udfyldes, så er det min oplevelse, at denne ordning trods alt er mindre bureaukratisk«. Et stort arbejde, og svært. Men det at blive akkrediteret, det skal vel være svært?

» 6

»Det skal det da. Det er jo et kvalitetsstempel. Det skal være svært, og det skal være udfordrende, for ellers er det kvalitetsstempel jo ikke noget værd. Så selvfølgelig skal det det.«

Forvirring og behov for klarhed Er der områder, hvor du mener, der er for lidt eller for meget fokus? »En af de erfaringer, vi har gjort, og som giver anledning til lidt forvirring, er omkring ordningens krav til evaluering. Der er forskellige standarder på forskellige områder, og nogle standarder skal evalueres årligt. Men samtidig er der en generel standard, hvor man evaluerer den samlede drift. Det giver anledning til noget forplumring. Man har altså stillet evalueringskrav både til enkelstandarder og som et generelt krav på hele ordningen. Det giver noget forvirring, fordi man kan sige, at kravene til de enkelte standarder kan rummes i det generelle krav til evalueringen. Det er et af de problemfelter, som vi kigger på i en lille arbejdsgruppe med henblik på at få revideret standarderne ud fra de problemer, som er dukket op i prøveperioden. Så bl.a. på dette punkt vil der blive en større klarhed.« Er der på det pædagogiske og det indholdsmæssige områder, der kræver større klarhed? »Et andet element er behovet for en større klarhed på et område, som virkelig kan give anledning til kritik, nemlig i spørgsmålet om

Det skal være svært, og det skal være udfordrende, for ellers er det kvalitetsstempel jo ikke noget værd

Gi’ LOS • 1-2008

magtanvendelse. Altså den måde, man behandler brugerne på. Magtanvendelsesreglerne er jo i virkeligheden noget tilsynsmyndigheden, altså kommunerne, skal påse. Men i standarderne i projektet her kan man godt blive mere klar på, hvad det er, der bliver kigget på af dokumentation.« Er formuleringerne for bløde? »De er ikke præcise nok. Akkrediteringsordningen skal jo ikke overtage tilsynets ansvar, men vi kan gå ind og vurdere og se på, om tilsynet fungerer, og at indberetningerne finder sted, som de skal. På dette område kan ordningen blive mere præcis.« Oplever du magtanvendelse som et stort problem? »Generelt er det ikke et stort problem. Men i de tilfælde, hvor det er et problem, der er det stort. Fordi det at bruge magt på en ulovlig måde, det er jo virkelig omsorgssvigt. Og det er ødelæggende for branchen og for de brugere, det går ud over. Det er også ødelæggende for den enkelte institution, for personalets adfærd og holdninger og for det menneskesyn, der gælder. Hvis ikke dette område håndteres rigtigt, så er der nogle vigtige grundelementer i det sociale arbejde, der skrider.«

Medicinhåndtering og tilsyn Er der problemer i akkrediteringsmaterialet, som går igen i det, du har set indtil nu? »En gennemgående ting, hvor man har skullet hjem og tjekke en ekstra gang, det er et område som medicinhåndtering. Altså medicininstruksen og opfølgningen på den. Her har de assessorer, der er tilknyttet projektet gennemgående sagt,

SVIGT

at der mangler noget i de enkelte steders procedure, som skal bringes på plads, før standarden på området er opfyldt. Endelig er der et område, som de enkelte steder ganske vist ikke kan gøre så meget ved, men hvor der er rigtig mange problemer. Og det er at få tilsynsmyndighederne til at føre det lovpligtige tilsyn. Tilsynsmyndigheden møder simpelt hen ikke op.« Men det er jo kommunernes ansvar? »Det er tilsynsmyndighedens ansvar. Men de enkelte steder kan jo godt dokumentere, at de i hvert fald har gjort noget for det. F.eks. ved at kontakte myndigheden og rykke for tilsynsbesøg. En sådan indsats har vi efterlyst, for vi kan konstatere, at tilsynsmyndighederne ikke er særlig flittige med at overholde deres tilsynsforpligtelse. Det er jo ikke et svigt hos institutionerne, men når det står så ringe til, så kan stederne være proaktive og efterlyse det.«

Vi skal finde vores ben Har det været et enigt akkrediteringsnævn indtil nu? »Der har slet ikke været stemt i akkrediteringsnævnet i de sager, vi indtil nu har været igennem. Vi skal også finde vores ben at stå på, og vi har brugt meget tid på at diskutere, når der har været nogle problemfelter eller områder, hvor vi havde forskellige synspunkter. Nævnet består jo af en række akkrediteringsmedlemmer og så nogle mere fagligt orienterede medlemmer som jeg selv. Vi supplerer hinanden, men har hver vores fokus, og vi har brugt meget tid på at snakke os ind på, hvad det her handler om, og hvordan det skal håndteres. Indtil nu har vi nået konsensus, men vi har haft nogle vældige diskussioner.«

...akkreditering er jo at få konstateret, om man lever op til det, der er skrevet, og de standarder, der er formuleret...

Nævnets afgørelser baserer sig jo på rapporter fra assessorerne. Du og de øvrige medlemmer af akkrediteringsnævnet møder altså ikke de mennesker, der søger? »Nej, det gør vi ikke«. Er det heldigt. Betyder holdninger, sjæl og engagement hos de enkelte på institutionerne ikke noget som helst? »Jo, både og. Men akkreditering er jo at få konstateret, om man lever op til det, der er skrevet, og de standarder, der er formuleret.« Hvis nævnet sad overfor den enkelte, som har anmodet om akkreditering, kunne I jo konkludere, at den person har vi fuld tillid til, i andre situationer måske mindre? »Nej, det er assessorerne, der holder eksamen, om jeg så må sige. Det her handler jo ikke om tillid eller ikke tillid til en leder af et sted. Det vil være for spinkelt at bygge sådan noget her på. Der skal være dokumentation for tingene, det er ikke nok, at kunne sidde og sælge varen og lave fire-farvede brochurer, hvis der ikke er gods bagved. Og for mit eget vedkommende har jeg jo siddet som chef i Fyns Amt i 20 år og har arbejdet med det sociale område i 25 år. Jeg ved godt, hvordan det foregår disse steder. For andre medlemmer af akkrediteringsnævnet, dem der er akkrediteringsfolk, er det her jo mere en fremmed verden. Derfor er det også sjovt at opleve, når vi behandler sagerne, at der har de deres tekniske akkrediteringsvinkel,

og vi andre sidder med en socialfaglig vinkel. Men vi når alligevel frem til en fælles forståelse. Jeg opfatter det som en styrke, at nævnet netop er sammensat på denne måde. Vi kommer ud i begge hjørner og får en afbalancering ved en dialog mellem mennesker, der har følt disse ting helt tæt på, mens andre forholder sig mere akademisk til dem.«

Akkreditering et must Hvad kommer akkrediteringsprojektet til at betyde samfundsmæssigt? »Kravene og hele baggrunden for kommunalreformen er jo, at de her områder skal fungere på mere markedsorienterede vilkår. Akkreditering vil være en vigtig ting fremover for sociale tilbud, der skal agere på dette marked. Det er et kvalitetsstempel, som de enkelte steder kan gå ud og synliggøre sig overfor kunderne med.« Siger du dermed, at det at være akkrediteret vil være nødvendigt i fremtiden? »Ja«. Hvilken betydning får akkrediteringen så for det enkelte sted? »Når man først går i gang med den her proces, så bliver man bevidstgjort om nogle ting, og man får indført en systematik i måden, man arbejder på og dokumenterer på. De krav, der ligger i den proces betyder, at man får indbygget en bevidstgørelse om, at man løbende skal evaluere og kvalitetsudvikle og kvalitetssikre det, man beskæftiger

Gi’ LOS • 1-2008

SVIGT

sig med. Hvad enten det er det direkte arbejde med brugerne, eller det er personaleudvikling, procedurer omkring indberetning osv. osv. Man får simpelt hen opbygget en overskuelighed og en systematik i at forholde sig til hele spektret og måden at udvikle på det. Har man ikke den systematik, så træffer man nemt nogle beslutninger, så tingene udvikler sig på en måde, som man ikke helt er bevidst om, og man gør pludselig noget andet end det, man troede, man gjorde. Så det drejer sig om kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og bevidstgørelse. Ikke mindst bevidstgørelsen er vigtig.«

Men det du antyder er vel, at det er for useriøst fra kommunernes side? »Det er jeg da enig i. Derfor tror jeg også, hvis jeg skal se fremad, at akkreditering simpelt hen vil blive et krav, hvis man skal benyttes som institution.«

steder, hvor pris og kvalitet hænger sammen. Det er jo et komplekst område.«

Er det de billigste institutioner, der vil få sværest ved at blive akkrediteret? »Nej, sådan behøver det ikke at være. Der er mange af de her steder, som er økonomisk meget attraktive, og som bestemt lever op til kravene. Men jeg kan jo ikke afvise, at der er

Når du vurderer akkrediteringsansøgningerne i nævnet, hvis er du så. Repræsenterer du LOS, de udsatte børn og unge, samfundet generelt eller....? »Jeg er som nævnsmedlem uafhængig. Men det, jeg bringer med mig, det jeg er som person, det er, at jeg er brugernes og det sociale arbejdes advokat. Det sociale arbejde og de udsatte grupper, det er det, jeg brænder for.«

LILLIAN VAABEN Uddannet socialrådgiver. Medlem af Akkrediteringsnævnet for Akkrediteringsordningen i LOS.

AKKREDITERINGSNÆVNET Øvrige medlemmer af Akkrediteringsnævnet for Akkrediteringsordningen i LOS:

Bliver der A- og B-hold Det er LOS, der står bag projektet. LOS har ca. 550 medlemmer, og af dem vil der om få år være nogle, som er akkrediteret, andre vil ikke være det. Betyder det, at der opstår et A-hold og et B-hold? »Det tør jeg ikke sige..... men, der er jo altså et parameter, som ikke indgår i akkrediteringen, det er økonomi. Økonomien og prisen på opholdet er ikke en del af det her, vi kikker kun på ydelserne og på den måde, man arbejder og handler på. Jeg tror, at akkreditering vil være et vigtigt krav, måske endda et must, i fremtiden, fordi det er et stempel på kvalitet. Men – og det her må ikke opfattes alt for firkantet – der er jo et andet parameter, når man skal fungere på markedsvilkår, og det er: Hvad koster det. Måske kunne man forestille sig, at der vil være kommuner, der siger, at vi tager den billige løsning, selv om den ikke er akkrediteret”. Hvad nytter det hele så? »Jeg mener, det nytter. Det vil være undtagelserne, at man gør det efter disse kriterier.«

Gi’ LOS • 1-2008

Har i 25 år arbejdet indenfor det sociale område i Fyns Amt, bl.a. som sektionsleder i Familieafdelingen med ansvar for amtets opgaver med godkendelse og tilsyn med private opholdssteder for børn og unge, som leder af Fyns Amts Børne- og Ungerådgivning, og fra 1991 til 2007 som kontorchef og afdelingschef for Familieafdelingen i Fyns Amt. Sideløbende har hun haft en række konsulent og bestyrelsesopgaver indenfor det sociale område i Danmark og internationalt. Blev i 2007 pensioneret, men har fortsat en række konsulentopgaver for organisationer og regioner. Er desuden formand for Rådet for Socialt Udsatte i Odense Kommune.

Formand Jens Hedemand, forstander på Hedehuset Læreruddannet. Stifter og leder af den selvejende institution Hedehuset. Tidligere formand for LOS Medlem Ulla Jepsen Socialpædagog. Koordinator i Den koordinerende Familieplejeenhed i Københavns Kommune. Medlem Finn Caspersen Direktør, cand. polit. Tidligere ansat i chefstillinger i flere amter. Fra 2005 direktør i egen rådgivnings- og konsulentvirksomhed. Medlem Torben Lindholm Cand. jur., tidligere ansat i bl.a. Direktoratet for Arbejdstilsynet. Siden 2005 direktør i egen rådgivnings- og konsulentvirksomhed.

online

Vagtplan • Altid opdateret online vagtplan

Overskuelig og brugervenlig online vagtplan Med Deltaplan er det lettere og hurtigere at styre arbejdspladsens vagtplan. Både ledelse og medarbejdere får et bedre overblik over arbejdsopgaver, overarbejde, afspadsering, ferie, møder, supervision m.m.

Deltaplan bruges bl.a. af flere opholdssteder.

• Brugervenligt system • Beskedcentral med sms & e-mail • Adgang fra alle computere med internetadgang • Giver overblik og sparer tid • Mange udskriftsmuligheder

LEDIGE VAGTER Årligt abonnement

SPECIEL

AFDELING 1

FD AF A

DELING 1 D FD AF

L IEL SPECIE Tlf.: 46 93 39 04 Gratis og uforpligtende prøveperiode kan aftales.

ELING 2 AFDE

www.deltaplan.dk kontakt@deltaplan.dk

FDELING 2 AF

Gi’ LOS • 1-2008

AF A

ETISK NÆVN

– Det giver altid en ekstra forpligtelse at have

magt Else Hammerich.

Etisk Nævn har eksisteret i to år, og formanden, Else Hammerich, vil gerne have at nævnet bliver brugt mere. For det nytter noget. Det hjælper den enkelte, og det gavner respekten for arbejdet i LOS. Og det er ikke uetisk at sladre, fastslår hun. Af journalist Stig Andersen

køkkenet i villalejligheden på Sigridsvej i Hellerup går Else Hammerich rundt og fortæller lidt om sig selv og sit arbejde. Hun er formand for det etiske nævn, som LOS oprettede for to år siden, og det hun er optaget af lige nu er, hvordan Etisk Nævn kan blive brugt noget mere. I tankerne har hun en direkte SMS-linie til nævnet. En anden mulighed er at få lavet en stor plakat, som kan hænge rundt på alle de institutioner, som er medlemmer af LOS. Plakaten skal fortælle både beboerne og de ledere og pædagoger, der er tilknyttet stedet, at der er noget, der hedder Etisk Nævn. At det oven i købet er ’ufarligt’ at bruge det, forstået på den måde, at nævnet aldrig går videre med en sag med mindre den, der henvender sig, er indforstået med det. Arbejdet i Etisk Nævn optager Else Hammerich, som så mange andre ting livet igennem har gjort det. Mulighederne i det, hun har med at

Gi’ LOS • 1-2008

gøre, er det, der skaber hendes engagement, og netop med etableringen af Etisk Nævn ser hun både nogle muligheder og noget nødvendigt. Det gælder ikke mindst det at få en dialog, at få tingene frem, alt sammen i bestræbelserne på at skabe og højne etikken til glæde for de mange beboere, der er på institutionerne i LOS, og til glæde for de mange ledere, pædagoger og andre, der er beskæftiget med de udsatte grupper. Der ser hun muligheder, der gavner ikke blot den enkelte situation, men hele sektoren. Indtil nu har Etisk Nævn truffet 4 konkrete afgørelser, men har behandlet en del andre sager. Nogle sager er afvist, i andre sager har nævnets bidrag været rådgivning og vejledning. Og selv om Else Hammerich gerne vil have, at Etisk Nævn kontaktes meget oftere, så kan hun efter to år som formand konstatere: Ja, det nytter noget. Etisk Nævn er ikke bare en ’domstol’, der træder i funktion, når der opstår konflikter og problemer, som ikke kan løses på stedet. Etisk

Nævn er også en samtalepartner, en hjælper, et nødspor og en inspirator. Og altså ikke længere væk end et telefonnummer eller en SMS, når tingene engang imellem går op i en spids, går i hårdknude og synes umulige, urimelige og uløselige. Du vil gerne, at Etisk Nævn bruges mere. Men jo mere der er brug for nævnet, jo mere er det jo udtryk for, at der er problemer rundt på institutionerne? »Jeg tror ikke, at grunden til at vi ikke bruges så meget er, at der ikke er beboere og medarbejdere, som ikke har etiske problemer i deres hverdag. Dem tror jeg, der findes mange af, mange flere end vi kender til. Det, vi gerne vil, er at vi meget gerne også vil være en ventil, som kan bruges, og som dermed kan hjælpe til at dialogen om etik bliver holdt levende i LOS ude på de enkelte steder. I hele den her utroligt brogede og vidtfavnende organisation som rummer alle mulige slags mennesker.«

ETISK NÆVN

Etik starter med samtalen Jeg er nødt til at spørge dig, når vi nu snakker LOS, bosteder og unge mennesker og voksne, der har påtaget sig et ansvar: Hvad er etik? »Etik er ikke en facitliste, det er ikke en jurabog og det er ikke en lovbog. Etik starter der, hvor man begynder at tale alvorligt om, hvad der er rigtigt og forkert. LOS har nogle etiske retningslinier, og det er dem, vi bruger som udgangspunkt. Men de er meget åbne, og det skal de også være. I virkelighedens verden kan vi se, at der især er tre sæt regler, som er aktuelle i de sager, vi får ind. Det drejer sig om at behandle beboerne respektfuldt, det handler om kollegial respekt, og det handler om at være ærlig og åben, udadtil overfor pårørende, myndigheder osv., og indadtil overfor hinanden. Det er de tre områder, der hele tiden er i spil. De kan altid fortolkes, men vi har jo alle sammen en fornemmelse af, hvornår der sker noget forkert.« Den fornemmelse er der så alligevel nogen, der i hvert fald i nogle situationer ikke har? »Ja, i nogle situationer er der. Der er nogen ude i virkeligheden, som bliver sårede, nogle lider skade, og det kan både være medarbejdere og beboere. Så er det, de kan henvende sig til os. Hvis det er noget kriminelt, så er det politiet. Og der er også en tilsynsmyndighed. Men der er altid Etisk Nævn.« Der opstår jo situationer, hvor det kan være svært at skelne, hvor naturen går over optugtelsen eller hvor det kan være svært at styre sig, både som pædagog og som beboer?

»Vi har haft fire konkrete afgørelser indtil nu, og der er 3-4 stykker, som vi ikke har afgjort, men hvor vi har prøvet at sørge for, at disse mennesker kunne få en mægling, en konfliktmægling. Det er noget, vi kan, og det er noget, vi meget gerne vil. Jeg ser meget gerne, at Etisk Nævn ikke bare er dem, der kritiserer og som siger, at de og de bør eksluderes. Vi vil hellere være den institution, der peger på, hvad der kan og bør gøres, og der er mæglingen en af tingene, og det anbefaler vi altid, hvis vi ser muligheder i det, så vi ikke bare kritiserer.«

Magten og forpligtelsen Der findes jo en etik for alle mennesker. I den verden, hvor LOS arbejder, er der nogen, som har taget ansvaret for nogle udsatte grupper. Er der forskel på den etik, som gælder her, og så den mere generelle etik? »Ja, det synes jeg. Etik udmønter sig jo altid i noget konkret i det virkelige liv. Og når man har med meget sårbare børn, unge og voksne at gøre, så har man taget deres liv i sine hænder på en anden måde end på en normal arbejdsplads. Man har med mennesker at gøre, som er sårbare, de har ingen steder at gå hen, de er ofte forvirrede og kan have svært ved at få orden på deres tilværelse. Så ja, man har magt i disse situationer. Og det giver altid en ekstra forpligtelse at have magt. Som Pippi Langstrømpe sagde: Den der

er meget stærk må også være meget rar.« Der hviler et ansvar ud over det sædvanlige på de mennesker, der har påtaget sig opgaven med de udsatte grupper? »Ja, det gør der. Det er så let at komme af sted med noget overfor nogen, som ikke kan gøre noget, som ikke har alle kanaler og derfor heller ikke alle muligheder. Jeg vil meget gerne kunne sige, at det jeg her gør opmærksom på, det er det store flertal godt klar over. Men når der alligevel sker noget, som er forkert, så synes jeg, det er godt at der er et Etisk Nævn. Ikke bare for at være med til at løse konkrete problemer, men også for at skabe respekt om det arbejde, som udføres af medlemmerne af LOS. Det skal være sådan, at man ikke skal kunne være kollega med hvem som helst.«

Man må gerne sladre Når man går til Etisk Nævn, så sladrer man jo. Er det særlig pænt? »Det kan godt være, at nogen tænker sådan. At det må man ikke. Men nogle gange kan det være værre at lade stå til. Det kan godt være, at man ikke kan lide at sladre, men det er værre at lade stå til, fordi man gør det jo ikke kun på egne vegne, man kan også gøre det på andres vegne, og man kan gøre det for at bevare respekten. Også den generelle respekt.«

Nogen synes nok, det er farligt at henvende sig til Etisk Nævn. Det er det ikke

Gi’ LOS • 1-2008

ETISK NÆVN

Så at sladre er i orden i disse situationer, også ud fra et etisk synspunkt? »Ja, så afgjort. Jeg har sådan set ikke rigtig tænkt over, hvornår det er rigtigt, og hvornår det er forkert at sladre, men jeg tror, at når man er blandt ligestillede og i øjenhøjde med andre mennesker, så kan der være sådan en solidaritetsregel, der siger én, at nu sladrer vi ikke om hinanden. Men så snart der er magt indblandet, hvilket der tit er på en arbejdsplads, og hvilket der altid er, når vi taler om f.eks. bosteder for udsatte unge eller andre svage grupper, så gælder den regel ikke. Hvis det ikke var i orden at sladre disse steder, så ville der jo være tale om ren undertrykkelse, netop på grund af magtpositionerne. Så ville der være nogle, som kunne praktisere, at man kan gøre med sine medmennesker, hvad man har lyst til, for de må ikke sige det til nogen.« Alligevel er der nogen, der finder sig i undertrykkelsen? »Nogen synes nok, det er farligt at henvende sig til Etisk Nævn. Det er det ikke, og det er kun en oplevelse, man kan have, fordi man ikke kender nok til os. Jeg vil godt slå et slag for, at det ikke er farligt. Hvis man henvender sig til nævnet, så er man altid selv med til at bestemme , om sagen skal gå videre. Vi går aldrig videre med noget, før vi har grønt lys fra den, der klager. Desuden har vi tavshedspligt, hvilket vil sige at navne og steder ikke nævnes udadtil. Men vore afgørelser kan i den anonymiserede form læses på LOS’ hjemmeside.« En 13-årig dreng, der føler sig udsat for uretfærdigheder, tror du, han tænker så langt i sådan en situation og i sådan en proces? »Det er rigtigt, der kan være sådan en dreng, der tænker: hvad nu hvis de får det her at vide, dem som i forvejen er strenge mod mig, hvad sker der så. Men her gælder det, at sådan en problemstilling taler vi igennem med sådan en dreng,

Gi’ LOS • 1-2008

Etisk Nævn Er det i orden – er du i tvivl? Brug Etisk Nævn i LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud har fastlagt nogle principper for, hvordan deres arbejde med udsatte børn, unge og voksne skal foregå. Mener du, at noget ikke er, som det skal være, kan du klage til Etisk Nævn i LOS

inden vi går videre med sagen, og inden de mennesker, han klager over, får noget at vide. Vi kan ikke direkte behandle anonyme klager, men vi kan godt modtage anonyme klager, og vi kan tale med klagere uden at gå videre med sagen. Vi har haft tilfælde, hvor vi er gået tilbage til en klager og fortalt ham, at vi ikke kunne gå videre med sagen, hvis han ikke vil opgive sit navn. I det konkrete tilfælde tænkte vedkommende så over det og kom til, at det ville han godt.« Men når nogen henvender sig til Etisk Nævn anonymt, så er det vel også et signal om, at det der med at klage, det er ikke så ligetil? »Jamen det er rigtigt. Det kan være svært.« Etisk Nævn vil gerne bruges noget mere. Men målet må vel være, at der er så lidt brug for et Etisk Nævn som muligt? »Ja, og det ville da være dejligt.«

Ildsjæle og konflikter Men sådan er verden ikke? »Nej. Der er altid brug for en samtale om etiske dilemmaer. Det er der på enhver arbejdsplads, og det er der specielt på de arbejdspladser, som er indenfor LOS. De er så forskellige, de steder, og der er masser af ildsjæle.«

De ildsjæle, du nævner, hvad er det for nogle? »Det er mennesker, der brænder for sagen og for deres arbejde. De brænder for beboerne, de har ikke bare dette job som et normalt lønarbejde. De lægger en masse i det, og jeg synes, det er vildt imponerende, det der gøres. I hvert fald det, jeg har været rundt og se.« Kan man være så meget ildsjæl, at man får en selvopfattelse der siger, at man ikke kan tage fejl? »Ja, ildsjæle kan være meget vanskelige, og det kan give konflikter. Jeg arbejder jo også med konfliktløsning i »Center for Konfliktløsning«, og jeg arbejder meget med NGO´ere. Blandt dem sidder der også mange ildsjæle, og det kan give konflikter. Men jeg synes ikke nødvendigvis, at konflikter er af det onde, og jeg synes heller ikke, at klager er af det onde. At etiske dilemmaer og problemer i det hele taget er af det onde. Det er rigtig godt, at der er situationer og problemer, som kommer frem til overfladen. Det er sådan, etik skabes. Det er ved at få tingene frem i lyset.« Sådan skabes etik. Men etik er vel måden, livet leves på, og det er ikke noget, man kan slå op nogen steder?

ETISK NÆVN

»Nej, det kan man ikke. Jeg fandt for nogen tid siden et citat af filosoffen, professor Ole Thyssen, han siger: »Begyndelsen til en etik opstår, når parterne begynder at tale sammen for at finde frem til en fælles omgangsform, så alle ved, hvad de kan regne med.« Udgangspunktet er jo konflikten. Og den ’samtale’ er LOS jo begyndt på, bl.a. med etableringen af Etisk Nævn og formuleringen af nogle etiske retningslinier. Men det er en diskussion, en samtale, som også skal finde sted ude omkring på de enkelte steder.«

Ikke bare en klageinstans Hvem skal føre disse samtaler, er det den 13-årige dreng og f.eks. pædagogerne, eller hvem er det? »Den 13-årige dreng er en del af det. Når han siger, at jeg synes der sker noget galt her, hvad synes I, hvad tænker i, er det mig, der er helt galt på den, så er han med i processen og en del af den.« Så Etisk Nævn er ikke bare en klageinstans. Det er også et samtalevæsen? »Ja, det er vi. Vi har behandlet en situation, hvor en pædagog havde sparket en dreng. Pædagogen blev fyret, og det havde vi ikke noget at gøre med, men noget karakteristisk ved denne sag var, at netop de to havde haft et rigtig godt forhold til hinanden. Derfor var vores konklusion, at de begge to måtte sidde tilbage med en følelse af nederlag, og derfor anbefalede vi i Etisk Nævn, at man forsøgte at komme ind med noget konfliktløsning, disse to mennesker imellem, og vi skaffede muligheden for en konfliktmægling.« Det du siger er, at en konfrontation rent faktisk kan være en del af en udvikling? »Det kan det meget nemt være. Den kan være udtryk for en udvikling og bestemt ikke nødvendigvis et brud.« Hvilke sanktionsmuligheder har Etisk Nævn?

»Overhovedet ikke nogen. Vi kan udtale kritik, men vi kan ikke kræve f.eks. en leder fyret. Vi kan anbefale det, og vi kan indstille, at et medlem af LOS f.eks. ekskluderes. Men vi har ikke gjort det endnu, og jeg ved ikke, om vi nogensinde kommer til det. Jeg vil meget hellere, hvis ting kan repareres.« Du vil gerne lave en SMS-tjeneste eller nogle plakater om det arbejde, der laves i Etisk Nævn. Hvis der hænger en stor plakat om Etisk Nævn i spiserummet på f.eks. bosteder, hvad forventer du så, der sker? »Jeg tror, vi får flere henvendelser. Vi har ikke haft så mange sager endnu, men jeg kan godt se for mig, at vi i langt højere grad bruger tid på at tale med beboerne og pædagogerne og lederne. Når der opstår problemer, så er det tit påstand mod påstand, og vi skal være meget sikre, før vi udtaler os.«

for en kritik udefra for at gøre det for pengenes skyld, og at alt kan lade sig gøre i det private regi. Ikke mindst fordi sporene skræmmer fra dengang, man tog børn ind på gårdene og udnyttede dem som gratis arbejdskraft.« Kan det være problematisk, at andres nød, det er noget man kan leve af? »Selvfølgelig er der en øvre grænse for, hvornår noget bliver urimeligt. Men hvor grænsen ligger, kan jeg ikke sige. Etik er som sagt ikke en facitliste. Jeg er selv, synes jeg, et ret puritansk menneske, og jeg har da inden i mig selv noget, der somme tider siger, at det her er altså for galt. Men det er ikke noget jeg siger som formand for Etisk Nævn. Formanden for Etisk Nævn udtaler sig kun på baggrund af det arbejde, som vi fem medlemmer af nævnet udfører. Og det omfatter kendsgerninger, undersøgelser og samtaler.«

Respekten for det private Du har snart været formand for Etisk Nævn i to år. Nytter det noget med? »Ja, det nytter. Når LOS oprettede nævnet, var det dels for at sikre at beboere og medarbejdere indadtil behandles ordentligt, men også for at skabe respekt om medlemmernes arbejde udadtil. Det er ikke hvad som helst, der skal kunne lade sig gøre i disse private virksomheder. Dem skal der stå respekt om. Der har jo været diskuteret meget, om dette område skulle være offentligt eller privat. For at det private skal være respektabelt, så er man nødt til markere også det etiske område. Jeg oplever, det er et signal indadtil om, at der er noget, der er rigtigt og noget, der er forkert. Og udadtil et signal om, at det er noget, LOS er meget opmærksom på.” Skal man have en højere etik i en privat institution end i en offentlig? »Som udgangspunkt skal man ikke. Men når man er en privat virksomhed, kan man være udsat

ELSE HAMMERICH Formand for Etisk Nævn i LOS Else Hammerich er uddannet lærer i 1960 og cand. pæd. i 1971. Har været lektor på Blågårds Seminarium og aktiv i flere organisationer, bl.a. Kampagnen mod Atomvåben og Folkebevægelsen mod EF. Fra 1979 til 1989 medlem af EF-Parlamentet og leder af Folkebevægelsen mod EFs gruppe i parlamentet. I 1994 var Else Hammerich medstifter af og blev leder af »Center for Konfliktløsning«, hvor hun fortsat er aktiv. Øvrige medlemmer af Etisk Nævn: Tine Bryld, socialrådgiver og medarbejder i DR Bente Nielsen, Baglandet i Århus Peter Mikkelsen, Eskegården Frank Falentin, Lundekollektivet

Gi’ LOS • 1-2008

NYT FRA LOS

Kort nyt LOS til møde i Velfærdsministeriet om tilsyn Børnesagens Fællesråd gentager skoleundersøgelse Børnesagens Fællesråd har besluttet igen i år at lave en undersøgelse af anbragte børn og unges undervisning. Der er derfor udarbejdet spørgeskemaer om undervisningsforholdene for børn og unge, der blev anbragt i 2007. Alle opholdssteder for børn og unge opfordres til at udfylde spørgeskemaerne for de børn og unge, de har indskrevet i 2007. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter også børn og unge på døgninstitutioner. Spørgeskemaet kam hentes på www.los.dk eller på www.boernesagen.dk.

Den 15. januar var LOS til møde i Velfærdsministeriet sammen med KL, Socialchefforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen om tilsyn med anbragte børn. På mødet aftaltes det, at de kommunale parter ville udarbejde inspirationsmateriale omkring det gode tilsyn. Desuden aftaltes det, at Velfærdsministeriet, KL og LOS efterfølgende skulle se på retningslinjerne for driftsforholdene for opholdssteder og botilbud.

KALENDER 2008 MARTS: 6. Uddannelse til unge med særlige behov 10. Juridisk værksted for botilbud/Sjælland 11. Human Ressources 12. Juridisk værksted for botilbud/Jylland 25. Konflikthåndtering, afslutning 26. Medicinhåndtering 31. Personalejura 1/Sjælland APRIL: 3. Borderline v. Karin Dyhr Daugaard 7. Perspektiver på marginalisering 8. Personalejura 1/Jylland MAJ: 19. 20. 19.-20. 29.

Drevet til vanvid v. Peter Rodney Personalejura 2/Sjælland Arbejdsmiljøkursus – Program følger Personalejura 2/Jylland

JUNI: 3. Temadag for sikkerhedsrepræsentanter – program følger 9. I Gang 16.-17. Arbejdsmiljø kursus – Program følger Se program og tilmelding på www.los.dk under Aktiviteter.

Gi’ LOS • 1-2008

Nyt om betaling for tilsyn Lovforslaget om private tilbuds betaling for tilsyn er nu genoptaget, nu med forventet ikrafttræden den 1. juli 2008. LOS har den 18. februar skrevet til Velfærdsministeriet og Folketingets Socialudvalg og fremkommet med en række bemærkninger hertil. Grundlæggende ser LOS positivt på lovforslagets intentioner om ligestilling mellem offentlige og private tilbud, samt at det er de kommuner, der bruger tilbudene, der gennem taksten kommer til at betale udgifterne hertil. Derimod foreslår LOS, at lovforslagets ikrafttræden udskydes til den 1. januar 2009, da omkostninger og besvær med at gennemføre det midt i et budgetår ikke står mål med fordelen ved en hurtig ikrafttræden. Desuden peger LOS på, at der bør fastsættes retningslinjer for indhold og takst for tilsynet, samt endelig, at der stadig er en skæv konkurrence i forbindelse med momsspørgsmålet og de private bruttotakster sammenholdt med de offentlige nettotakster. Lovforslaget har endnu ikke været gennem 1. behandling. For yderligere oplysninger se www.los.dk eller følg lovforslagets gang på www.ft.dk under fremsatte lovforslag, L 72.

NYT FRA LOS

Kort nyt Nyt om Lønsumsafgift

Indsendelse af budgetgodkendelsen 2008 – reminder I en del kommuner er praksis, så vidt LOS kan se, i modstrid med ministeriets bekendtgørelse og vejledning. Eksempelvis med generelle afslag på budgetønsker med henvisning til »faste lofter« og lignende. For at kunne lægge vægt bag argumentationen overfor ministeriet og KL, har vi brug for dokumentation af forskellene – og lighederne – i den kommunale tilgang til opgaven. Vi har tidligere udsendt opfordring til at I indsender budgetgodkendelsen for 2008 til LOS. Vi har til dato kun modtaget budgetgodkendelser fra ca. 25 % af medlemmerne. vi skal derfor anmode alle medlemmer om at indsende deres godkendelse af budget 2008 til sekretariatet enten på papir eller elektronisk på mail til soe@los.dk. Hvis I mener, der er bilag, det er vigtigt at vi får bedes de medsendt. Hvis I ikke har fået godkendt budget 2008 bedes I skrive det til os, sammen med en kort beskrivelse af årsagen til dette.

LOS er blevet associeret medlem af EPR LOS er blevet associeret medlem af EPR – European Platform for Rehabilitation, og har fra 1.1.2008 overtaget rettighederne til EPR’s europæiske kvalitetsmodel: EQUASS assurance, European Quality Assurance in Social Services.

LOS i foretræde for Folketingets Socialudvalg Den 10. januar var LOS’ formand Kim Simonsen og direktør Geert Jørgensen i foretræde for Folketingets Socialudvalg for at fremføre LOS’ synspunkter om tilsyn på baggrund af den seneste tids sager om tilsyn i medierne. Under foretrædet pegede de på behovet for et uvildigt centralt tilsyn samt et styrket individuelt tilsyn fra anbringende kommune. Desuden pegede de på en række faktorer, der efter LOS’ opfattelse vil styrke kvaliteten i indsatsen overfor udsatte børn, unge og voksne. Herunder advarede de mod blot at indføre mere kontrol og topstyring, men også at fokusere på udvikling af kvaliteten gennem arbejdspladsudvikling og øget inddragelse af brugere og medarbejdere.

Da lovforslaget om lønsumsafgift blev fremsat den 14.12.2007 var de interne skoler og dagbehandlingstilbud ikke, som LOS havde forventet, omfattet af fritagelse for lønsumsafgift. LOS skrev derfor til skatteminister Kristian Jensen og til Folketingets Skatteudvalg og gjorde opmærksom på dette. Lovforslaget var til 1. behandling den 17. januar, hvor forholdet omkring skolerne blev nævnt. LOS var til et møde i Skatteministeriet den 22. januar og redegjorde for forholdene omkring interne skoler og dagbehandlingstilbud. Den 31. januar tilkendegav skatteministeren overfor Folketingets Skatteudvalg og LOS, at han agter at fremsætte et ændringsforslag således at specialundervisning i henhold til folkeskoleloven bliver fritaget for lønsumsafgift. I henhold til lovforslaget skal ændringerne træde i kraft 1. april, men KL har i sit høringssvar anført, at den foreslåede udvidelse af lønsumsafgiften tidligst bør have virkning fra den 1. januar 2009 med henvisning til de praktiske muligheder for at få tilpasset økonomi- og lønsystemerne, ligesom også Danske Regioner påpeger, at der er behov for afklaring af en række tekniske vanskeligheder, inden lovforslaget færdigbehandles. Lovforslaget behandles nu i Skatteudvalget. For yderligere oplysninger se www.los.dk eller følg lovforslagets gang på www.ft.dk under fremsatte lovforslag, L 46.

ANTAL STEDER MED LEDIGE PLADSER FEBRUAR 2008

Opholdssteder Botilbud og familiebehandling Skoletilbud I alt

Medlemstal 391 138 33

Heraf med ledig plads(er) 93 25 5

Ledig plads i % 24 % 18 % 15 %

562

123

22 %

Gi’ LOS • 1-2008

NYT FRA LOS

Kort nyt Program for LOS’ landsmøde FOTO: HOLMGAARD

28. -29. april 2008 på Vingstedscentret Godkendelse og tilsyn – til brugernes bedste? DEN 28. APRIL 09.00 -10.00 Ankomst og kaffe 10.00 -10.10 Velkomst v/ Bestyrelsesformand, Kim Simonsen, LOS 10.10-10.15 Introduktion til dagens tema v/ Dagens ordstyrer, journalist Stig Andersen 10.15-11.00 Oplæg fra brugerepræsentanter Bente Nielsen, formand TABUKA Alice Sørensen, formand FBU Finn Graa Jakobsen, formand SIND Sytter Kristensen, formand LEV 11.00-11.15 Pause 11.15-12.00 Politiske oplæg Tove Larsen, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg Anne-Mette Winter Christiansen, medlem af Folketingets Socialudvalg Anne Baastrup, medlem af Folketingets Socialudvalg

Landsmøde og generalforsamlig foregår igen i år på Vingstedcentret ved Vejle DEN 29. APRIL 09.30 -10.45 Stand-up Typeshow v/ Lene Warming 10.45-11.00 EQUASS – en europæisk kvalitetsmodel v/ Jan Alder, centerleder CAKU 11.00-11.20 Pause

12.00-13.00 Paneldebat Mellem oplægsholderne indbyrdes og med salen. Ordstyreren afslutter med at samle op på dagens tema

11.20-12.10 Hvordan styrker man fagligheden i det socialpædagogiske arbejde med børn og unge? v/ Karin Kildedal, lektor på Aalborg Universitet

13.00-14.00 Frokost

12.10-13.00 Hvorfor tiden ikke sletter alle spor? v/ Lars J. Sørensen, chefpsykolog ved psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland

14.00-15.30 Workshops 10 faglige workshops efter eget valg

13.00-13.45 Frokost 15.30-16.00 Kaffepause 13.45-16.30 Generalforsamling 16.00-17.30 Workshops 10 faglige workshops efter eget valg 19.00-01.00 Festaften Festmiddag / Musik: Rasmus Nøhr

Gi’ LOS • 1-2008

Afslutning Program og tilmelding til landsmødet vil blive udsendt i starten af marts, ligesom det vil blive lagt op på hjemmesiden.

NYT FRA LOS

Kort nyt Kommission om ungdomskriminalitet

Den 3.-4. december afholdt LOS et kursus for tovholdere i de nye netværk under regionerne. Indholdet var i overskrifter: • Lokal innovation og kreative møder i LOS-netværk • Hvad får folk til at komme – og blive ved med at komme • Det gode møde – indhold og det praktiske • Mødeledelse og mødeforberedelse • Planlægningsværktøjer og teknikker • Konkret planlægning af initiativer og møder sammen med din LOS-konsulent • Lær af dine kollegaer fra hele Danmark og få udvekslet erfaringer

Justitsminister vil bekæmpe ungdomskriminalitet med nye initiativer

Til at lede kurset havde vi hjælp af Jens Fisker Carlsbæk fra konsulentfirmaet Innovator. Alle deltagerne gav efterfølgende udtryk for at de følte sig bedre rustet til opgaven, og de ønskes alle held og lykke med opgaven. Tovholderkurset vil fremover være en årligt tilbagevendende begivenhed.

Læs mere om Tovholderkurset side 27

FOTO: HELLE MOOS

Tovholderkursus

Justitsminister Lene Espersen har besluttet at nedsætte en kommission, der skal kulegrave indsatsen mod ungdomskriminalitet og komme med nye forslag til, hvordan man kan tackle problemerne med kriminalitet begået af unge. Kriminaliteten er i de senere år generelt faldet i Danmark, og det ser også ud til, at færre og færre unge får en kriminel løbebane. Samtidig er der en tendens til, at der er en Lene Espersen gruppe hårdkogte unge, som begår mere alvorlig kriminalitet som for eksempel røveri og vold, og denne udvikling vil regeringen sætte ind overfor. Justitsminister Lene Espersen siger: »Regeringen prioriterer indsatsen mod ungdomskriminalitet meget højt. En stærk og virkningsfuld indsats mod ungdomskriminalitet har stor og langsigtet betydning både for den enkelte unge og for samfundet som helhed. Kriminaliteten er i de senere år generelt faldet i Danmark, og det ser også ud til, at færre og færre unge får en kriminel løbebane. Samtidig er der en tendens til, at der er en gruppe hårdkogte unge, som begår mere alvorlig kriminalitet som for eksempel røveri og vold. Regeringen ønsker at sætte ind over for denne gruppe af hårde, kriminelle unge, for vi hverken kan eller vil acceptere, at unge ødelægger andres liv eller deres eget ved at begive sig ud på en kriminel løbebane. På den baggrund har jeg besluttet at nedsætte en kommission, der skal kulegrave indsatsen mod ungdomskriminalitet og komme med nye forslag til, hvordan man kan tackle problemerne med kriminalitet begået af unge. Det kriminalpræventive arbejde, der sigter mod at forebygge, at unge kommer ud i kriminalitet, er helt centralt. Samfundet skal reagere konsekvent overfor unge, som har begået kriminalitet, men samtidig må der samtidig gøres en målrettet indsats for at få de pågældende på rette spor. Der er i de senere år iværksat en lang række initiativer med henblik på at styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet. Jeg kan blandt andet nævne den forstærkede kriminalpræventive indsats mod kriminelle netværk og grupperinger, pilotprojektet vedrørende behandlingsprogrammet ’Anger Management’ og fodlænkeordningen bl.a. for unge under 25 år. Samtidig er der i forbindelse med politireformen og flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2007-2010 sat fokus på den kriminalpræventive indsats, ikke mindst i forhold til de unge. Det er imidlertid vigtigt, at vi hele tiden er åbne overfor, om indsatsen kan forbedres, og jeg mener, at tiden nu er inde til at igangsætte en mere generel og samlet gennemgang af indsatsen over for ungdomskriminalitet. Hvad er erfaringerne herhjemme og i udlandet, hvad virker og hvad virker ikke, og hvilke nye ideer og muligheder er der med henblik på en yderligere styrkelse af indsatsen?« LOS’ direktør Geert Jørgensen deltager i kommissionen som repræsentant for Børnesagens Fællesråd. Kommissionens første møde er fastsat til den 20. februar 2008.

Gi’ LOS • 1-2008

NYT FRA LOS

Kort nyt Nye LOS-Akademiledere Den 13. december blev det første hold LOS-Akademiledere udklækket. Vi sluttede af med et brag af en fest. Taler, sange, og afrikansk trommedans. Og selvfølgelig en masse god mad og vin. Skønt. Holdet er fra venstre Øverste række: Søren Olsen, Søholm, Maria Holst, Husmandsstedet, Torben Dam Bohl, Opholdsstedet Bennebovej, Ingolf Ibus, Kalleruphus, Inger Lise Nors, Stainagaard, Christina Sjøgren Baun, Ørbækskilde, Lene Jørgensen Kjærgaard, Kollektivet Hunderup, Og nederste fra venstre: Censor Lars Haahr, Lærer Andreas Smidt, Janni Quist, Opholdsstedet Kongsholm, Bodil Schönemann- Petersen, Opholdsstedet Morelvej.

Jan Alder, centerleder i ny fond I starten af januar var udvalgene i LOS samlet til seminar

Organisatoriske ændringer i LOS

Udvalgsseminar Den 7. januar afholdt LOS et fælles udvalgsseminar for alle udvalg i LOS. Desuden deltog formanden og direktøren i seminaret. Formålet var at udarbejde et oplæg til bestyrelsen for rammer og indhold for udvalgenes fremtidige arbejde. Poul Schou fra Reflektor deltog som proceskonsulent og havde sammen med Geert Jørgensen ansvaret for afviklingen af seminaret. Seminaret pegede på behovet for et øget samarbejde såvel udvalgene imellem som mellem udvalg, besty-

Gi’ LOS • 1-2008

relse og sekretariat. Det førte blandt andet til et forslag om at afholde et årligt visionsseminar i forsommeren med deltagelse af bestyrelse, udvalg, tovholdere og sekretariat for at sikre den bredest mulige baggrund når bestyrelsen skal fastlægge det kommende års arbejde i foreningen. Desuden blev det foreslået, at åbne udvalgenes ’rum’ på hjemmesiden, så alle kan følge med i udvalgets arbejde. Bestyrelsen vil på baggrund af udvalgsseminarets konklusioner revidere udvalgenes kommissorier.

Som vedtaget på generalforsamlingen 2007 har LOS stiftet en erhvervsdrivende fond: Fonden for kvalitetsudvikling, viden og dokumentation pr. 1.1.2008. I næste nummer af Gi’LOS vil vi sætte fokus på fonden og dens arbejdsområder, herunder EQUASS. Stiftelsen af fonden har medført, at de medarbejdere, der har arbejdet med akkreditering er overflyttet til fonden. Jan Alder er derfor stoppet som ansat i LOS og er fremover ansat som centerleder i fonden.

DIALOGMØDER

LOS får bevilling fra satspuljen LOS fik ved satspuljeforliget bevilget yderligere 5,9 millioner kr. over de næste tre år til at implementere akkreditering i LOS. Desuden har LOS fået besked om, at vi vil få 2,8 millioner kr. til i samarbejde med Blå Kors i Danmark, Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde at udvikle en akkrediteringsordning for væresteder.

Overskriften for den nye runde dialogmøder er »Erfaringerne med kommunal godkendelse og tilsyn«

Dialogmøder 2008 Af Geert Jørgensen

Sigrid Flecker, sekretariatsleder i LOS

Ny sekretariatsleder Sigrid Fleckner starter 1. april som sekretariatsleder i LOS. Sigrid er uddannet jurist, og kommer fra en stilling i KL, hvor hun har arbejdet med det socialpsykiatriske område. Sigrid har tidligere arbejdet i Socialministeriet og Københavns Kommune. I Socialministeriet har hun dels været ansat i personaleafdelingen nogle år og dels i Kontoret for Udsatte Grupper, hvor hun blandt andet var med til at lave bekendtgørelse og vejledning om godkendelse af private opholdssteder og botilbud, så Sigrid har et godt kendskab til LOS’ område.

slutningen af januar og starten af februar afholdt LOS for fjerde år i træk seks dialogmøder rundt omkring i landet. På møderne i år var det under overskriften »Erfaringerne med kommunalt godkendelse og tilsyn« oplæg fra medarbejdere i nogle af de lokale kommuner om deres tilgang til opgaven. På møderne bød LOS’ formand Kim Simonsen velkommen og gav udtryk for, at det er rigtig dejligt at se at medlemmerne møder frem for at høre og diskutere med os, når vi kalder. Han understregede, at det er meget vigtigt for bestyrelsen og sekretariatet, at de kan få en god dialog med medlemmerne. Kim Simonsen begrundede dialogmødernes tema med, at LOS ud fra det første år med det kommunale tilsyn har oplevet store forskelle i de tilbagemeldinger, vi har fået fra medlemmerne om, hvordan de 98

kommuner har grebet opgaven an. Nogen fik et fint og kvalificeret tilsyn, andre fik slet ikke noget. Kim Simonsen udtalte, at LOS har den holdning, at vi meget gerne vil have et kvalificeret og givende tilsyn, et tilsyn hvor dialogen om den daglige praksis kommer i højsædet. Herefter var der oplæg fra de forskellige kommuner efterfulgt af debat mellem deltagerne og oplægsholderne. Materiale fra nogle af oplæggene kan du se på www.los.dk under Aktiviteter> Dialogmøder 2008. Debatten tog forskellige udgangspunkter rundt om i landet, men alle steder var der en god dialog omkring godkendelse og tilsyn. Efter pausen indledte Kim Simonsen om LOS’ bud på godkendelse og tilsyn og hvad LOS aktuelt gør på området med at sige, at han tror på, at akkrediteringen vil give udvikling af tilbudene, og at vi derigennem også vil kunne skabe større gennemsigtighed og mulighed for den gode samtale om daglig praksis.

Gi’ LOS • 1-2008

DIALOGMØDER

> Kim Simonsen orienterede blandt andet om den Erhvervsdrivende Fond, som har fået navnet »Fonden for kvalitetsudvikling, viden og dokumentation«

Geert Jørgensen gennemgik LOS’ aktiviteter omkring godkendelse og tilsyn

Gi’ LOS • 1-2008

Han så også gerne, at man husker det specifikke tilsyn, altså tilsynet fra den anbringende kommune. Det er vigtigt, at sagsbehandleren får en samtale med den enkelte ved alle opfølgningsmøder/handleplansmøder. Så Kim Simonsen kom med en opfordring til alle, om at opfordre deres samarbejdspartnere til at bruge 10 minutter til at tage en alene-samtale med deres klient inden mødet starter. Skriv det eventuelt på som et fast punkt på dagsordenen. Kim Simonsen fortsatte med at sige noget om den Erhvervsdrivende Fond, som har fået navnet »Fonden for kvalitetsudvikling, viden og dokumentation«. På generalforsamlingen i 2007 fik bestyrelsen bemyndigelse til at bruge 300.000 kr. til at stifte den erhvervsdrivende fond. Fonden er nu stiftet, og har fået en bestyrelse bestående af jurist Kim Østergaard lektor på Handelshøjskolen, Advokat Lene Diemer, Arne Rasmussen fra Karise Ungdomshus, Frank Falentin Sørensen fra Lundekollektivet, Simon Gjedde bestyrelsesformand på opholdsstedet Gjeddesgaard og undertegnede fra Haugårdhus. Der blev afholdt konstituerende møde den 13. december 2007, hvor Kim Simonsen blev valgt som formand og Kim Østergaard blev næstformand. Om aktiviteterne i fonden sagde Kim Simonsen: »Det er sådan, at alt det vi i dag betaler kontingent for i LOS, det vil man stadig kunne få, men vi er mange, som indimellem får brug for bistand fra en konsulent, advokat, oplægsholder eller andet. Så vi vil i

DIALOGMØDER

fonden arbejde på, at få et korps af folk, som vi vil lave nogle samarbejdsaftaler med. Således at vi kan råde og vejlede medlemmerne til hvem vi kan bruge, og vi vil som medlemmer i LOS få en klækkelig rabat, altså få det billigere end de som ikke er medlemmer. For det er også meningen, at alle ikke medlemmer kan købe disse ydelser. Fonden vil også komme til at tage sig af alt omkring akkreditering.« Kim Simonsen kom ind på en række områder. Blandt andet: »UDVALGSARBEJDET i LOS har gennem noget tid ikke kørt helt som vi i bestyrelsen gerne vil have – vi må nok se lidt indad – vi har måske ikke haft det fokus på arbejdet i udvalgene, som var ønskeligt – det vil vi prøve at gøre noget ved. I alle tre udvalg har der været lidt udskiftning, og vi har holdt et fælles udvalgsmøde i starten af januar. Her blev kommissoriet for udvalgene gennemgået og fornyet en smule. Blandt andet blev det tilføjet, at hvert udvalg skal skrive et eller andet indlæg til Gi’LOS hver gang det udkommer – dette for at styrke hvert enkelt område, Det er vigtigt at disse udvalg arbejder, så der altid er fokus på deres område, det kan være svært for os alle

at huske alle tre områder. Jeg kunne godt tænke mig at udvalgene sommetider fik noget at arbejde med fra jer medlemmer, så hvis I har noget i tænker kunne være godt at de bruger lidt tid på så ring eller skriv til dem.« »UDVIKLINGSSEMINAR Fra før nævnte fællesmøde med udvalgene, er det forslået at der laves et årligt udviklingsseminar for alle tovholdere, udvalgsmedlemmer, bestyrelsen og sekretariatet . Det kunne være rigtig godt, at vi derigennem kunne få en dialog med dem som er lidt tættere på det daglige arbejde i vores forening.« »NETVÆRKSARBEJDET er blevet skudt i gang af Geert, som i efteråret tog en tur rundt i landet og fik, som jeg kan se det, lavet nogle fine netværksmøder. Der er blevet valgt nogle tovholdere, som har været inviteret på et kursus, så de har fået nogle redskaber, som de kan bruge, når de skal afholde møderne. De kan jo også trække lidt på de tre LOS konsulenter.«

Gennemgang af LOS’ bud på tilsyn og aktiviteter Herefter gennemgik Geert Jørgensen LOS’ aktiviteter omkring godkendelse og tilsyn, foretrædet for Folketingets

Socialudvalg, mødet i Velfærdsministeriet og det kommende arbejde med retningslinjerne for godkendelse og tilsyn med ministeriet og KL. Desuden orienterede han om status for akkrediteringsprojektet, lovgivningen omkring betaling for tilsyn og lønsumsafgift, der er omtalt andetsteds i dette nummer af Gi’LOS. Geert Jørgensens oplæg kan ses på www.los.dk under Aktiviteter> Dialogmøder 2008. Efter Kim Simonsens og Geert Jørgensens oplæg var der en god debat, som var meget forskellig rundt om i landet, med forskellige fokuspunkter, men alle steder var meget konstruktiv, og vil blive brugt af LOS’ bestyrelse, når de skal lægge kursen for det kommende arbejde. Dialogmøderne afsluttede med et særligt møde om akkreditering: Hvordan kommer man med, hvad koster det, hvad kræver det, hvilke erfaringer har man gjort? Til dette punkt havde Jan Alder lavet et oplæg, som han selv holdt i nogle regioner, mens Tove Buch Nielsen og Geert Jørgensen holdt oplægget i andre regioner. Også her var der en god og konstruktiv debat med fokus på akkreditering og LOS’ rolle når det gælder kvalitetsudvikling af socialt arbejde.

Gi’ LOS • 1-2008

SPECIALUNDERVISNING

Ny vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Denne artikel er ikke målrettet de private skoletilbud, da den også omhandler enkeltmandsundervisning, vejledning efter endt skolegang og klagemuligheder omkring specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

beskriver andre regler med relevans for skoler og institutioner, der varetager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Kapitel 4 Af Boris Jakobsen, konsulent i LOS

ndervisningsministeriet har udsendt en ny vejledning nr. 4 af 21. januar 2008: Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Ministeriets bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005 er hermed blevet fulgt op af en uddybende vejledning.

Vejledningens opbygning og formål Kapitel 2 beskriver, hvorledes bekendtgørelsens regler skal forstås ud fra den enkelte elevs særlige behov i spændingsfeltet mellem undervisningsdifferentiering og specialpædagogisk bistand. Kapitlet forklarer endvidere fremgangsmåden ved iværksættelse af specialpædagogisk bistand med særlig fokus på forældrenes, PPR’s og skolelederens rolle. Vejledningens kapitel 3 beskriver, hvilke børn der er omfattet af bekendtgørelsens regler, jf. bekendtgørelsens § 1, og definerer, hvad specialpædagogisk bistand er, jf. bekendtgørelsens § 2. Kapitel 4 beskriver fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelsens §§ 3-8.

Gi’ LOS • 1-2008

Kapitel 5 forklarer reglerne i forbindelse med organiseringen af den specialpædagogiske bistand, jf. bekendtgørelsens §§ 9-11. Endvidere beskrives reglerne om elevplaner, fritagelse for prøver og test samt reglerne om enkeltmandsundervisning og fritagelse for folkeskolens fag, jf. bekendtgørelsens §§ 12-14. Kapitel 6 beskriver reglerne i forbindelse med flytning, jf. bekendtgørelsens § 15, og reglerne om vejledning, jf. bekendtgørelsens § 16. Kapitel 7 redegør for forventninger til kvalifikationer hos de lærere, der varetager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelsens § 17. Kapitel 8 forklarer reglerne om specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. bekendtgørelsens § 18. I kapitel 9 beskrives særlige regler for Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej i Københavns Kommune, jf. bekendtgørelsens § 19. Kapitel 10 forklarer reglerne for inddragelse af den nationale vidensog specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. bekendtgørelsens §§ 20-21. Mulighederne for at klage over den specialpædagogiske bistand, jf. bekendtgørelsens § 22, uddybes i vejledningens kapitel 11. Vejledningens sidste kapitel

Kapitel 4 er interessant. Her står at læse: kommunalbestyrelsen kan også træffe beslutning om henvisning til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted. Henvisning til undervisning i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted forudsætter, at barnet eller den unge er anbragt her af de sociale myndigheder. Som udgangspunkt skal børn og unge, der opholder sig på et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted, undervises i folkeskolen, også hvis de har behov for specialundervisning. Kun i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at imødekomme barnets særlige undervisningsbehov i folkeskolen, bør der ske henvisning til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted. Ved anbringelse af et barn uden for hjemmet skal der efter reglerne i serviceloven tages stilling til barnets skoleforhold samtidig med, at der tages stilling til anbringelsen. Alle beslutninger om specialundervisning, truffet af kommunalbestyrelsen, skal foreligge skriftligt og være ledsaget af en begrundelse, jf. kapitel 6 i forvaltningsloven. De fleste kommunalbestyrelser har lagt denne beføjelse ud til den kommunale skoleforvaltning eller det stedlige PPR.

SPECIALUNDERVISNING

Efter indskrivning på et dagbehandlingstilbud eller en intern skole på et anbringelsessted står endvidere at læse: På baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering skal der mindst en gang om året tages stilling til, om den hidtidige ordning bør fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes efter samråd med forældrene, og disse orienteres skriftligt.

Kapitel 5 Kapitel 5 er ligeledes interessant da ’vores’ skoletilbud igen er nævnt: Endelig kan den specialpædagogiske bistand organiseres som en del af et dagbehandlingstilbud eller i forbindelse med en anbringelse. Dette forudsætter, at barnet er anbragt her af de sociale myndigheder. Senere fremgår det at: I forbindelse med specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted forudsættes det, at kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst om undervisningstilbuddet, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5. Herefter følger en gennemgang af time – og læseplaner, elevplaner, nationale test og afgangsprøver, arbejdspraktik samt de specielle regler om fag i 10. klasse, herunder brobygningsforløb mm. Vejledningen beskriver også, hvordan en kommune kan etablere enkeltmandsundervisning – hvilket er interessant for opholdssteder uden intern skole – fordi at mange kommuner benytter sig af denne mulighed, når der skal findes undervisningstilbud til anbragte børn og unge: I ganske særlige tilfælde, hvor den hidtidige undervisning ikke kan fortsætte, og det midlertidigt ikke er muligt at placere en elev i en anden undervisningssammenhæng, kan der iværksættes enkeltmandsundervisning.

Enkeltmandsundervisning kan kun etableres, hvis kommunalbestyrelsen eller regionsrådet godkender en indstilling fra skolen

Skolemyndighederne skal i disse tilfælde uden ophør undersøge mulighederne for at henvise eleven til et egnet tilbud på en skole, således at enkeltmandsundervisningen får en så kort varighed som muligt. Enkeltmandsundervisning kan kun etableres, hvis kommunalbestyrelsen/regionsrådet godkender en indstilling herom fra skolen. Hvis det skønnes nødvendigt at iværksætte enkeltmandsundervisning, skal undervisningen etableres straks eller efter få dage, således at eleven ikke er uden undervisning i en periode. Det ugentlige undervisningstimetal for enkeltmandsundervisning bør omfatte mindst 4-6 ugentlige undervisningstimer på 1.-3. klassetrin og mindst 8-10 ugentlige undervisningstimer på de øvrige klassetrin. Timetallet kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge en lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Det er nok en undersøgelse værd om alle kommuner overholder dette?

Kapitel 6 Indholdet af kapitel 6 – burde være en hjælp til opholdssteders beliggenhedskommuner, da der står: Når en elev, der får specialpædagogisk

bistand, flytter til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sikre, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen får meddelelse herom. Sammen med denne meddelelse fremsendes en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand. Kun hvis der foreligger tilladelse fra forældrene, kan den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes. Så nu har kommunerne en undskyldning mindre for en langsommelig arbejdsgang med skoleplacering! Efter endt skolegang har de unge også ret til at blive vejledt og rådgivet af det stedlige Ungdommens Uddannelsesvejledning – der står: Elever, der har modtaget specialundervisning i folkeskolen, har også efter skolegangens ophør mulighed for relevant rådgivning og vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder orientering om tilbud om særligt tilrettelagt uddannelse og indføring i arbejdslivet. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal sørge for at holde eleven og forældrene orienteret om muligheden for sådan rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal tilse, at eleven får mulighed for at udnytte sin erhvervsevne og orienteres om

Gi’ LOS • 1-2008

SPECIALUNDERVISNING

muligheden for yderligere uddannelse. Opmærksomheden henledes på lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Denne lov sikrer unge med særlige behov ret til 3 års ungdomsuddannelse med henblik på at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer som grundlag for et selvstændigt og aktivt voksenliv. Det er en betingelse, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Adgang til uddannelsen sker via Ungdommens Uddannelsesvejledning, som sammen med den unge og eventuelt den unges forældre planlægger et forløb, som godkendes af kommunalbestyrelsen.

Kapitel 8 Kapitel 8 omhandler alene undervisning og tilsyn i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder: Når en elev henvises til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. § 4, stk. 3, og § 9, stk. 1, nr. 5, forudsætter denne henvisning, at der er indgået en overenskomst mellem dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet og den stedlige kommunalbestyrelse om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse. En sådan overenskomst skal mindst omfatte følgende: • Læse- og timeplaner. • Personalets kvalifikationer. • Tilsynsfunktionen og dens indhold. • Den pædagogisk-psykologiske betjening. • Budgettet for undervisningen. Den undervisning, der tilbydes på dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

Gi’ LOS • 1-2008

Efter kommunalreformens ikrafttræden er det kun kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at henvise elever, som er anbragt af de sociale myndigheder, til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, der er beliggende i kommunen, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre et forsvarligt tilsyn med undervisningen m.v. Der henvises herved til publikationen »Manual for tilsyn med undervisning«, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 6, 2003. Publikationen kan findes på følgende adresse: www.kvis.org I dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder skal kravene til personalets kvalifikationer fremgå af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og det pågældende dagbehandlingstilbud/anbringelsessted, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 2. Børn, der af de sociale myndigheder er henvist til et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, bør så vidt muligt undervises i den lokale folkeskole, eventuelt i en af kommunens specialskoler. Endelig giver vejledningen en uddybning af de klagemuligheder forældre har i forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende et barns tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand: Der er mulighed for, at forældre kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i enkelte tilfælde, jf. folkeskolens § 51, stk. 3-5. Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen. Klagenævnet kan behandle klager over følgende afgørelser: • Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning ved

•

regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbagekaldelse af en henvisning til en regional foranstaltning. Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning af børn til kommunale specialskoler eller til kommunale specialklasser. Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på kommunale specialskoler eller i kommunale specialklasser. Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning vedrørende børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen til børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Ved den overvejende del af undervisningstiden forstås, at undervisningen af det pågældende barn kun kan gennemføres, hvis der tildeles barnet omkring 12 støttetimer ugentligt, svarende til 9 timer á 60 minutter, eller flere.

Jeg skal afslutningsvis sige at vejledningen kan findes på www.los.dk under dokumenter – undervisning – fra undervisningsministeriet – og at LOS er indbudt af undervisningsministeriet til at revidere såvel »vejledning om indgåelse af overenskomst om undervisning mellem kommuner / amtskommuner og dagbehandlingstilbud / anbringelsessteder« – samt ministeriets tilsynsmanual – LOS er indkaldt til møde den 13. marts.

SKOLELEDERKURSUS

40 forventningsfulde skoleledere havde sat sig godt tilrette på Sørup Herregård – og var klar til 2 spændende dage omhandlende såvel undervisningsfaglige, administrative som mere elev centrerede emner

Skolelederkursus på Sørup Herregård den 24. og 25. januar 2008 Af Boris Jakobsen, konsulent i LOS

koleudvalget havde forsøgt at sammensætte et program, der både skulle berige deltagerne med et fagligt indhold samt give deltagerne tid til at ‘netværke’. Formanden for skoleudvalget Arne Rasmussen bød velkommen til, hvad han håbede kunne blive et årligt tilbagevendende 2 dages møde – med fokus på de aktuelle udfordringer, som skoleledere står overfor. Dels et fagligt indhold, men også med god mulighed for at udveksle tanker og kreative idéer – så det var også vigtigt, at der var tid og plads til mere sociale aktiviteter – derfor bestod aftenens underholdning af Line Dance – så vi alle kunne få os rørt – der snakkes jo så meget om motionens betydning for læring! Således opmuntret gik Lars Jørgensen – Ungdoms – og uddannelsesvejleder i gang med en gennemgang af, hvordan UU-center Lolland / Falster havde grebet arbejdet an – og hvordan de også løste arbejdet for såvel de interne skoler som de rene dagbehandlingstilbud på sydhavsøerne. Et meget spændende oplæg og dejligt at høre en engageret og faglig funderet vejleder, der virkelig

Lars Jørgensen

havde nogle gode pointer at byde ind med. Det er vigtigt, at I kontakter jeres lokale UU center for at starte en dialog. Hermed kan I selv være med til at præge fremtiden. Vær endvidere opmærksom på at en ny vejledningslov er gældende fra august 2008. Se mere herom på www.uvm.dk – den er også lagt på LOS’ hjemmeside under skoletilbud. www.los.dk EFTER FROKOSTEN var det formanden for Børnesagens Fællesråd – Geert Jørgensen der gennemgik hovedkonklusionerne af sidste års undersøgelse om anbragte børns undervisning. Der er rigtig mange børn, der inden de anbringes, ikke har været i undervisning i mellem 2-18 måneder. Et andet af undersøgelsens resultater er, at der er kommuner, der er meget længe om at skoleplacere anbragte børn. Denne opgave prioriteres ikke lige højt i alle kommuner. Hele rapporten kan læses på www. boernesagen.dk LIS JØNSSON fra Undervisningsministeriet fortalte om de seneste lovændringer, og hvilken betydning de får for de

Lis Jønsson

Gi’ LOS • 1-2008

SKOLELEDERKURSUS

private skoletilbud. Mange af disse er allerede implementeret på de private tilbud – elevplaner. Der var lidt uenighed om, hvem der kan fritage elever fra test og folkeskolens afgangsprøver – er det skolelederen på det private skoletilbud eller er det den tilsynsførende der har kompetencen – dette bliver undersøgt af undervisningsministeriets jurister – og skoleudvalget melder tilbage til alle LOS medlemmer, når vi hører fra ministeriet. JENS FREDERIK KRAGHOLM fortalte om, hvordan Faxe kommune har grebet tilsynsopgaven an, hvordan kommunens årshjul ser ud, og hvad der vægtes i tilsynet. Endvidere fortalte han, at alle de private skoletilbud også blev oprettet på Tilbudsportalen. De interne skoler som en særskilt ydelse på opholdsstedet og dagbehandlingstilbuddene under rubrikken dagbehandlingstilbud med særlige ydelser – vi beskriver dette nærmere i næste nummer af Gi’ LOS – samt sender det direkte til alle vores skolemedlemmer. Se mere om hvordan Faxe løser tilsynsopgaven på www.faxekommune.dk under børn, skole, familie / tilsyn. PIA KLINT – PPR København, lagde i hendes oplæg meget vægt på, at der i tilsynsopgaven var en stor grad af kvalitetssikring – dels gennem den lovmæssige tilsynsforpligtigelse, dels gennem en kontinuerlig pædagogisk psykologisk vurdering og endelig ved sikring af den faglige opkvalificering på de private undervisningstilbud.

Gi’ LOS • 1-2008

Der er i København 14 private dagbehandlingstilbud, og der er gennem de seneste år sket en markant stigning i brugen af disse undervisningstilbud – både for anbragte som for hjemmeboende børn. Pia Klint efterlyste blandt andet private dagbehandlingstilbud, der udover undervisning og behandling af børn og unge – også kunne tilbyde hele familier forskellige former for individuelle behandlingsforløb. Herefter var der en god og livlig debat mellem alle oplægsholderne og skolelederne – der var ikke altid enighed – hverken oplægsholderne imellem eller imellem sal og panel, men en god debat om såvel faglige som mere driftsmæssige emner. SIDST PÅ TORSDAGEN var det tid til det mere tørre stof, så jurist i LOS – Anna Marie Carstens førte deltagerne igennem et ‘mini-jurakursus’ om ansættelser og afskedigelser, og hvad man som arbejdsgiver skal være særlig opmærksom på. Afslutningsvis gav konsulent i LOS Boris Jakobsen et bud på en årsplan for en lærer ansat på et privat undervisningstilbud. Efter en dejlig aftensmad med tilhørende gyldent druesaft – blev der inviteret til Line Dance – så nu kan deltagerne rigtig føre sig frem ud i denne krævende stilart. Fredagens program var lagt i hænderne på klinisk psykolog Niels Peter Rygaard. Han fortalte om undervisning af omsorgssvigtede og tilknytningsforstyrrede børn og unge.

En formiddag på et højt fagligt niveau, der indførte deltagerne i såvel undervisningsdidaktiske overvejelser som problemstillinger af mere psykologisk karakter. Han fortalte om de 4 tilknytningsstrategier: sikker / autonom tilknytning, afvisende tilknytning, ambivalent tilknytning samt endelig desorienteret eller disorganiseret tilknytning, og hvad de enkelte strategier betød for de unge og deres indlæring. En meget spændende formiddag, der gav stof til eftertanke. Alle oplæg ligger på LOS’ hjemmeside under kurser. Så var ordet igen Arne Rasmussens – og han takkede for den gode opbakning til kurset – og håbede at dette nu var starten på en lang og glorværdig æra for et 2 dages skolelederkursus i LOS regi.

Niels Peter Rygaard

TOVHOLDERKURSUS

Formålet med tovholderkurset var at sætte gang i tovholderiet i alle fem regioner, så græsrodsarbejdet i vores organisation fortsat har vækst

Af Chris Poulsen, projektleder Socialpædagogisk institut, Thisted

en røde hat er stedet for følelser i tænkningen og for de subjektive og personlige værdier, holdninger, normer og meninger. Den røde hat er en god hjælper til at forstå, hvad der kan være baggrunden for, hvorfor vi tager stilling til tingene, som vi gør. LOS havde inviteret til tovholderkursus i staren af julemåneden. Tovholdere fra hele landet var til stede sammen med ledelsen og konsulenterne. Kurset havde til formål at sætte gang i tovholderiet i alle fem regioner, således at græsrodsarbejdet i vores organisation fortsat har vækst. Konsulentgruppen Innovator havde lagt program som udover de seks tænkehatte i farverne sort, blå, gul, grøn, hvid og rød, omfattede oplæg om »Projekt Kick Start« et internetbaseret program til at udvikle idéer og projekter. Der var også undervisning om superprocesser og mødeledelse. Et sådant to dages kursus indeholder mange elementer fra ledelses- og projektudviklingsverdenen, og det vil altid være en udfordring at navigere i mellem alle disse elemen-

På rød hat med LOS

Gi’ LOS • 1-2008

TOVHOLDERKURSUS

GRUNDKURSUS I SYSTEMISK TEORI & PRAKSIS TEMA: Magt og kontrol eller tillid og omsorg Første del af et 3-årigt forløb, hvor der trænes i systemisk og narrativ teori og praksis. Henvender sig til sociale- og/eller psykiatriske tilbud, fx pædagoger, medhjælpere, SOSU-assistenter, kommunale sagsbehandlere mm.

ter som leder, konsulent eller ansat i et botilbud eller på et opholdssted. De mange intelligenser skal i spil og Howard Gardeners tænkning om intelligenser forekommer at være udbredt. Som deltagere blev vi bedt om at evaluere kursets outcome, altså udbytte. Der kom mange og meget varierede bud på outcome, men mange processer blev sat i gang. På kurset havde vi blandt andet flere hundrede fotografier at vælge i mellem, fotografierne havde forskellig appel og udvælgelsen af disse skulle begrundes, der var her tale om en proces, hvor den grønne hat med fordel kunne anvendes. LOS ligger inde med den smukke samling af fotos, og den kan lånes ved henvendelse til kontoret. PS: Den grønne hat står for arnestedet for udfoldelse af den kreative tænkning. Det er under den grønne hat at tankerne springer og bryder kendte mønstre. Hvad der ligger under den blå, hvide, sorte og gule hat må vente til senere, måske næste gang der afholdes tovholderkursus.

Gi’ LOS • 1-2008

1. del: Det systemiske perspektivs betydning for psykiatriske behandlingsmetoder og pædagogisk praksis Hold: 17 personer pr. hold Start: Januar 2009 Forløb: 13 undervisningsgange, á 1 til 2 dage ad gangen, 1 gang om måneden, fordelt på hele året. Sted: Hotel du Vest, Algade 1, Nykøbing Sj. Pris: Grundkursus 19.500,00 kr. + moms. Morgenmad, frokost og undervisningsmateriale (alt er oversat til dansk), indgår i prisen. Mulighed for overnatning. Tilmelding til kurset sker ved henvendelse til Mette-Tine på tlf. 59 93 23 01 eller admi@granhojen.dk. Se mere på www.granhojen.dk!

Granhøjen er udover at være et privat miljøterapeutisk psykiatrisk behandlings tilbud, en kursus- og konsulentvirksomhed, der udskiller sig fra andre, ved at tage udgangspunkt i egen og din praksis.

VOKSENUDVALGET

Sådan gjorde vi på Fyn Af Susan Møller, Knagegården og John Frederiksen, Markusholm

å en temadag på Fangel Kro, med Peter Bastian og efterfølgende oplæg af Henrik Bjarnskov fra Hedehuset om ERFAgrupper, var vi nogle opholdsteder for voksne, som blev inspireret af idéen om at mødes og udveksle inspiration. Ved den efterfølgende frokost udvekslede vi adresser, og John Frederiksen fra Markusholm påtog sig opgaven at indkalde til det første møde og Knagegården i Fangel tilbød at lægge lokaler til. Som sagt så gjort. På første møde blev de 5 opholdsteder, som havde skrevet sig på listen ved temadagen, indkaldt. Vi havde ikke udarbejdet en dagsorden, men aftalt at hvert opholdsted skulle medbringe en case, som var aktuel for dem. Planen med mødet var, at sondere hvorvidt der var basis for at mødes og delagtiggøre hinanden i de problemstillinger, som vi hver især har. Allerede fra første færd stod det klart, at det grundlag var i orden. Der foregik en ivrig debat om mange forskellige problemstillinger, bl.a.: • faglige emner • organisatoriske forhold • personaleadministration • tilsynsmyndigheder og tilbudsportalen. Vi måtte konstatere, at alle deltagere havde et stort behov for at have nogle sparringspartnere. Dette har vi ikke kunnet være for hinanden før på det private område, idet vi jo også anså hinanden for at være konkurrenter. Alle var enige om, at møderne skulle være på et uformelt plan, hvor

det var de oplevelser og aktuelle ting, som havde vores interesse her og nu, som skulle styre debatten på møderne. Der var enighed om, at der skulle være en tovholder, som kunne påtage sig ansvaret for at indkalde til møderne, dette påtog John fra Markusholm sig at gøre. De forskellige opholdsteder skiftedes til at lægge lokaler til. Vores første møde sluttede med en debat, hvor vi drøftede, hvem der skulle deltage i vores gruppe. Vi blev enige om at give tilbudet til alle botilbud for voksne på Fyn, som er medlem af LOS. Alle, som kendte til nogle af disse botilbud, skulle melde tilbage til John, som så ville indkalde dem til næste møde. På den måde voksede gruppen. Da vi startede var vi 5. I dag er vi 15. Der er næsten 100 % fremmøde ved hvert møde, som vi afholder ca. 4 gange pr. år. Samtidig med at vi starter dette netværk på Fyn, bliver der drøftet ny struktur i LOS, som bliver vedtaget på landsmødet 2006. Den minder meget om vores netværk, så vi betragter det som vores start på LOS’ nye struktur og vil selvfølgelig benytte denne mulighed til at kvalificere vores netværk, som f.eks. at indkalde konsulenter, når vi har behov for det, sende problemstillinger til bearbejdelse i LOS’ voksenudvalg, indstille til oprettelse af kurser, som vi mener at kunne profitere af. Samtidig har vi valgt en tovholder, som er villig til at gennemføre den tovholderuddannelse, som LOS gennemfører.

Indhold

mødernes indhold, kan det deles op i forskellige kategorier. 1. Tilsynsmyndigheder, tilbudsportal, kommunalreformen, muligheder og begrænsninger, arbejdstilsyn, diverse lovgivninger, en bred kategori med mange oplevelser. 2. Os selv. Vi har som reglen en runde, hvor vi fortæller lidt om os selv. Det medvirker til, at vi får en forståelse for og indsigt i de forskellige opholdssteders kultur. 3. Ledelse, personale håndtering, økonomi, revisor, arbejdsplanlægning, hvordan starter vi en butik? osv. 4. Div. orientering, f.eks. fra LOS, landsmøde og andet som kunne have en bred interesse. Når vi er så mange, er vores daglige arbejdsopgaver meget forskellige. Derfor bliver der kun i begrænset omfang drøftet faglige problemstillinger. De botilbud som har fælles interesser, bruger møderne til at lave andre mødeaftaler, som kan imødekomme mere specifikke interesser. Aftaler om at deltage i hinandens kurser, udveksling af vikarer, opbakning i krisetider osv. Mulighederne er mangfoldige. Om det er nye tider med tilsynsmyndigheder, kommunalreform, tilbudsportal osv. som er medvirkende årsag til, at vi kom i gang – måske, men uanset grunden, så har vi fået skabt et netværk, der er brugbart i mange sammenhænge, og som har været med til at bringe ny inspiration ind i vores hverdag. Så en opfordring fra Fyn: Se at komme i gang, det kan bruges det her.

Hvis vi kort skal fortælle noget om

Gi’ Gi’ LOS LOS •• 4-2007 1-2008

FOTO: NILS ROSENVOLD

EHLERSHJEMMET

Gi’ LOS • 1-2008

EHLERSHJEMMET

Sønderjyske Ehlershjemmet er som første tidligere amtslige institution blevet privat opholdssted. Det giver friere rammer for at udvikle nye tilbud

Fra amtsinstitution til privat opholdssted F

ra 1. januar er Ehlershjemmet ved Haderslev blevet et privat opholdssted. Det sker efter mange år som amtslig institution for børn og familier. Ehlershjemmet er samtidig blevet medlem af LOS. Der er så vidt vides tale om den første amtslige sociale institution, som bliver privat opholdssted. Overgangen er ifølge Ehlershjemmets forstander Kim Quist foregået godt og fordrageligt. Haderslev Kommune overtog institutionen efter Sønderjyllands amt, men kommunen syntes ikke, at den var den rette ejer af en institution. Ehlershjemmet har specialiseret sig i mødre og familier, som har svært ved at klare forældreopgaven. Morten Finnemann, der er formand for udvalget for børn og familie i Haderslev Kommune, siger om motivationen for at gøre Ehlershjemmet privat: »Ehlershjemmet får nogle større frihedsgrader ved at agere privat. De skal ikke igennem et kommunalt system hver gang, de skal gøre noget nyt.« Med baggrund i, at Haderslev Kommune kun bruger enkelte pladser på Ehlershjemmet, så ser kommunen heller ingen grund til et fortsat ejerskab. Kim Quist er enig: »Vi var en meget specialiseret institution under Sønderjyllands Amt, og vi kunne ikke med vores specialisering være en del af Haderslev Kommune.«

Overgangen til et privat opholdssted har betydet, at Haderslev Kommune og Ehlershjemmet har skullet tage stilling til en række praktiske og juridiske problemer, som der ikke var nogen fortilfælde for. Haderslev Kommune beholder bygningerne, som kommunen så lejer ud til Ehlershjemmet. Alt inventar og biler har derimod skulle prisfastsættes for ikke at give Ehlershjemmet nogen fortrinsstilling frem for andre private opholdssteder. »Jeg synes man må sige, at det er gået lige efter bogen. Personalet er også blevet virksomhedsoverdraget,« siger Kim Quist.

Udvikling – Hvad betyder det for Ehlershjemmet at overgå til privat regi? »Det betyder, at vi kan udvikle produkter og ydelser bedre. Kommunerne efterspørger nye ydelser, og det vil vi lettere kunne udvikle

FOTO: NILS ROSENVOLD

Af Eskil Sørensen, journalist

som et privat opholdssted end som en kommunal institution,« siger Kim Quist. Han kan godt forestille sig, at andre tidligere amtslige institutioner vil følge i Ehlershjemmets fodspor. »Kommunerne skal spare, og derfor tror jeg, at nogle kommuner vil afhænde institutioner,« siger han.

Opsige driftsoverenskomst Han peger på, at der faktisk er en række tidligere amtslige institutioner, som i dag er regionale eller kommunale, som allerede er selvejende. »De bliver mere eller mindre regnet for offentlige institutioner, men det vil kun være et spørgsmål om at opsige driftsoverenskomsten med kommunen, så er de selvstændige. Men det kræver selvfølgelig, at man er klar til at blive selvstændig. Hvis man ikke har en vis baggrund i økonomi, så ligger det ikke lige for,« siger Kim Quist.

Kim Quist foran Ehlershjemmet, der har store planer om at forbedre udearealet med beplantning, mudderhuller og volierer. Biler skal ikke mere have adgang til pladsen foran huset.

Gi’ LOS • 1-2008

EHLERSHJEMMET

> For Ehlershjemmet og Kim Quist er der ikke en dramatisk forskel mellem at være amtslig eller at være et privat opholdssted. Der er den samme betaling fra kommunerne for ydelserne, og der er de samme lønninger, der skal betales. »Forretningen skal selvfølgelig justeres. Men den væsentligste forskel er, at hvor vi før stod til ansvar over for amtet, og derefter kommunen, så står vi nu til ansvar for en bestyrelse,« siger Kim Quist. Formand for bestyrelsen for det fondsdrevne opholdssted er i øvrigt det tidligere folketingsmedlem Jens Steffensen. FOTO: NILS ROSENVOLD

Ehlershjemmet har en lang socialpædagogisk historie.

KIM QUIST Kim Quist er 44 år og uddannet skolelærer fra Haderslev Seminarium i 1989. I 1990 blev han gift med socialpædagog Lene Quist, som han har tre børn sammen med. De bor i Starup, en forstad til Haderslev. Lene og Kim Quist startede i 1990 deres egen familiepleje. Familieplejen voksede og blev i 1992 til opholdsstedet Under Kastanien med ansat personale. Kim Quist trådte i 1995 ind i LOS’ bestyrelse og blev næstformand. Fra 1997 blev han halvtids Jyllandskonsulent for LOS, og forlod af samme grund bestyrelsen. Han stoppede som leder af Under Kastanien i 1998, men fortsatte som bestyrelsesformand frem til 2006. Fra 1998 blev han ansat i managementfirmaet Scandinavian Training Design med ledelse af private og offentlige

Gi’ LOS • 1-2008

Han har arbejdet i både private og offentlig sammenhæng. Først som plejefamilie, derefter som stifter og leder af det private opholdssted Under Kastanien, og de seneste fire år som leder af det amtslige (og derefter kommunale) Ehlershjemmet. »Der er nogle myter om, at de private opholdssteder er nogle meget lukkede og meget alternative steder. Det passer slet ikke i dag. Samtidig er der mange, der ser de offentlige institutioner som nogle mastodonter, som ikke er særligt fleksible. Men den holder altså heller ikke. Der er mange offentlige institutioner, som er meget fleksible og nytænkende.

Myter Kim Quist synes i det hele taget, at der vokser et stort antal myter om henholdsvis offentlige og private behandlingssteder.

virksomheder. Han blev partner i firmaet fra 1999, og stoppede samtidig som LOSkonsulent. I 2002 blev Lene og Kim Quists søn ramt af leukæmi. Det krævede en stor indsats af dem begge over flere år. Trods en fifty/fifty prognose overlevede drengen. Sygdommen fik parret til at tage deres liv op til revision. Kim Quist stoppede som managementkonsulent i 2004. Han realiserede en gammel drøm om at bygge et økologisk, giftfrit hus med ekstremt lavt varmeforbrug. I 2004 vendte han tilbage til socialpædagogikken, da han fik job som leder af det amtslige Ehlershjemmet ved Vilstrup Strand syd for Haderslev. Kim Quist blev 1. januar 2006 valgt ind i byrådet for den ny Haderslev Kommune for Socialdemokraterne.

SYFILISHJEMMET Ehlershjemmet ligger smukt ud til Lillebælt med udsigt til den lille ø Barsø. Hjemmet er grundlagt i 1925 ved Vilstrup Strand syd for Haderslev som et hjem for børn med medfødt syfilis. Det er grundlagt af dr. med. og professor Edvard Ehlers som et af de såkaldte Welanderhjem efter svensk forbillede. I begyndelsen af 1900-tallet var syfilis et stort problem, og mere end ét ud af 100 børn blev født med syfilis. Senere, da syfilis kom mere under kontrol, blev hjemmet brugt til enlige kvinder, der ’var kommet i uføre’, det vil sige havde født børn uden for ægteskab. De sidste mange år har Ehlershjemmet været en amtslig institution for anbragte børn, samt for mødre og fædre, som har svært ved at udfylde forældrerollen. Ehlershjemmet blev i 2007 en kommunal institution i Haderslev kommune, men skiftede fra 1. januar 2008 status til privat fondsdrevet opholdssted. Der er i øvrigt en klausul tinglyst på ejendommen om, at den kun må bruges til børneforsorg.

EHLERSHJEMMET

Kim Quist har høje ambitioner om at Ehlershjemmet skal være blandt Europas bedste opholdssteder. Han vil tiltrække det bedste personale og gerne forkæle medarbejderne

FOTO: NILS ROSENVOLD

Pædagogisk kvalitet

koster Af Eskil Sørensen, journalist

amen, det koster altså at lave pædagogisk kvalitet. Vi skal have nogle af Danmarks bedste pædagoger. Mange kommuner er også villige til at betale, hvad det koster.« Forstander Kim Quist, 44 år, taler om det, der ligger ham mest

på sinde. Pædagogisk kvalitet. Som leder af Ehlershjemmet stiller han konstant krav til medarbejderne om at efteruddanne sig og blive bedre. For eksempel gennem supervision. Det gælder om at kunne se ressourcer i de børn, som er landet på hjemmet, fordi de har fået en dårlig start på livet. Og medarbejderne skal gennem kurser finde frem til,

om de er gode til at se ressourcer, eller om de mere kigger efter fejl og mangler. Hvis de gør det sidste, skal de arbejde med de holdninger. Det er nemlig ressourcer, der skal bringe børn og voksne videre. »Jeg lægger ikke skjul på, at vi har høje ambitioner. Vi går efter at blive en af Europas bedste institutioner,« siger Kim Quist.

Gi’ LOS • 1-2008

FOTOS: NILS ROSENVOLD

EHLERSHJEMMET

Den tidligere LOS-næstformand og managementkonsulent er lige blevet en del af LOS igen, efter at Ehlershjemmet er skiftet fra en kommunal status til at være et privat opholdssted. Han har været forstander på Ehlershjemmet i snart fire år, og i den tid er der sket meget. Medarbejdertallet er vokset til omkring 52, og omsætningen er næsten fordoblet. Hjemmet er blevet renoveret for fire millioner kroner. Ehlershjemmet arbejder blandt andet med kognitiv terapeutisk metode og med systemisk tankegang. Ehlershjemmet har under Kim Quist

Gi’ LOS • 1-2008

fået et ry for faglig dygtighed og for at tage hånd om hele familien. Hjemmet bliver rost af flere kommunale kilder for at skabe nogle gode forløb for familier og børn. Der har været stor efterspørgsel efter Ehlershjemmets børne- og familiekompetence. Det har ført til, at hjemmets børneafdeling lige nu har 15 børn, selv om det er normeret til 12. I familieafdelingen i Haderslev råder Ehlershjemmet over 11 lejligheder, hvor der bor 11 mødre, tre fædre og deres børn. Det er hovedsageligt meget unge forældre, som har svært ved at magte forældrerollen. Som den tredje aktivitet har

Ehlershjemmet en udgående afdeling, som giver støtte til familier i eget hjem. Den oplever stor tilgang. Kommunerne efterspørger nemlig fleksible løsninger. Blandt andet forældreevne-vurdering, overvåget samvær og udslusning og efterværn. Kim Quist viser rundt i hjemmet. Et par 10-årige drenge på 1. sal viser glade Kim Quist deres kontaktbog fra skolen. De har fået ros i dag. Hjemmet er for nyligt blevet renoveret. Børneafdelingen er indrettet med tre små grupper, så forholdene bliver så hjemlige som muligt. Kim Quist har bevidst fravalgt vinylgulve på gangene. Det ville give for meget

EHLERSHJEMMET

– Vi går efter at blive en af Europas bedste institutioner, siger Kim Quist, Ehlershjemmet. Han stiller blandt andet store krav til supervision af medarbejderne.

institutionspræg. I stedet er der lagt trægulve.

God løn Kim Quist vil gerne kunne give en god løn til sine medarbejdere. »Vi vil gerne tiltrække de bedste, og vores personale skal stå meget igennem. Derfor vil jeg også tilstræbe, at de får en god løn Jeg har nogle gode mellemledere, som får en god løn. Men nogle af dem står altså også til rådighed 24 timer 365 dage om året. Tænk på, hvad en IT-konsulent skulle have for det. De pædagogiske fag er alt for lavt værdisat.«

I den sammenhæng synes Kim Quist, at det er besynderligt, at kommuner bruger meget krudt på at kontrollere opholdssteder og interesserer sig så for opholdssteders økonomi. »Der er masser af eksempler på, at kommuner blander sig helt ned på personaleplan. Opholdsstedernes økonomi bliver også kontrolleret. Men det interessante er ikke, om et opholdssted kan opbygge en kapital. Vi skal have lov at tjene penge til udvikling og til renovering af vores bygninger. De samme kommuner ville aldrig drømme om at kontrollere hvilket overskud en asfaltvirksomhed

har, som leverer til kommunen. Der er stor gennemsigtighed i stedernes økonomi, og der er ingen, der kan få personlig vinding ud af det.«

Personalegoder Ehlershjemmet tilbyder flere former for personalegoder. Der er økologisk frugt og grønt på hjemmet. Medarbejderne kan også gratis få massage. Som noget nyt tilbyder Ehlershjemmet, at medarbejderne gratis kan gå på spillestedet “Månen” i Haderslev og høre live musik. »Vi vil også gerne bidrage til medarbejdernes psykiske trivsel,« siger Kim Quist.

Gi’ LOS • 1-2008

DEBAT

Giv lærerne et ordentligt læringsmiljø Af Per Sørensen, Fonden Valdemarhus

ange lokale lærerforeninger gør opmærksom på, at der er for få lærere, og at dette bl.a skyldes en lav løn. Heri er jeg langt fra enig, men det er efterhånden lykkedes at overbevise om, at alle offentligt ansatte er dårligt lønnede. Hvis uddannelsens længde og vel også sværhedsgrad sammenlignes med tilsvarende uddannelser som sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere er lærere vel meget godt med, især hvis der tillægges bl.a diverse tillæg og en pension over 17%, som jeg ikke kender mange andre, der har. Derimod er jeg yderst enig i formand Anders Bondo Christensens betragtninger om, at der skal være betydeligt mere frihed for lærerne til selv at skrue deres undervisning sammen. Alt for længe har politikere og embedsmænd siddet og kloget sig på, hvordan der sikres struktureret og resultatorienteret undervisning, uden at nogle af dem har haft den mindste forudsætning for at vide noget om læring og læringsmiljøer. Ud over et formiddags besøg med journalister og pressefotografer i hælene, har de kun embedsværkets dokumenter og erindringer fra egen skoletid at gøre godt med. Det er tankevækkende/foruroligende, at der til trods for metodefrihed i den danske folkeskole, praktisk taget ingen forskel er på skole a, b, c eller d. Måske skyldes det, at de har alt for travlt med at skulle opfylde nye krav, love og direktiver, frem for at udvikle den enkelte skoles pædagogiske undervisningstilbud. Der skal efter min mening ske flere ting på skoleområdet, før det igen bliver attraktivt at være folkeskolelærer. Undervisningsansvaret/indholdet skal tilbage til den enkelte lærer. Fokus skal flyttes fra dokumentation og kontrol til læring og undervisning. Der skal indføres en klassekvotient på max 21 elever pr. klasse. Den enkelte skoles pædagogiske tilgang til læring og skabelse af læringsmiljø, skal gøres helt uafhængig af en kommunal forvaltning. Forældre skal tage deres forældreansvar på sig og ikke overlade til folkeskolen at opdrage deres børn. Sidst men ikke mindst skal der ske en ændring af ledelsesstrukturen, hvor det ikke absolut behøver at være en læreruddannet, der ansættes som skoledirektør, men derimod en uddannet leder, da ledelse efter min mening intet som helst har med faglig baggrund at gøre.

Gi’ LOS • 1-2008

Gennem årene har jeg mødt en del nyuddannede folkeskolelærere, som var fulde af energi, engagement, initiativ, innovation, håb, faglig stolthed, gå på mod og ikke mindst fandens dygtige. Heldigvis er de alle efter et par år i skolesystemet vænnet af med det! Enten fordi der i skolesystemet ikke er plads til individder og flere nye idéer, eller fordi de er blevet mødt af gamle kollegaer, der er blevet som zombier i et trøstesløst system, hvor det eneste lyspunkt er en tidlig efterløn eller tjenestemandspension. Det ville klæde fagforeningen om de i stedet for kun at fokusere på det efterhånden trivielle spørgsmål om løn, ville fokusere på at skaffe lærerne et ordentligt læringsmiljø, hvor den enkeltes ressourcer blev anvendt og den enkelte lærers ret til at udøve og udvikle sin undervisningsgerning kom i fokus. Vi skal give lærerne en ramme for undervisningen, men vi skal ikke blande os i, hvordan de fylder den ud!

– Der skal være betydligt mere frihed for lærerne til selv at skrue deres undervisning sammen

Forstander søges til Opholdsstedet Lille Stokkebjerg Vi søger en forstander, der har ledelseserfaring, overblik, er handlekraftig, udviklingsorienteret og konstruktiv i forhold til at skabe de bedste løsninger i hverdagen. Du skal interessere dig for, at de unge har det godt, at personalet trives og at budgettet holdes. Der ønskes en leder, som kan profilere opholdsstedet, videreføre det allerede etablerede fundament og udøve ledelse på et værdibaseret grundlag. Vi tilbyder: • • • •

Et spændende og udfordrende job med mulighed for stor indflydelse. En dynamisk og udviklende arbejdsplads. En motiveret, engageret og robust medarbejdergruppe. Mulighed for at være en del af en spændende proces med at videreudvikle Lille Stokkebjerg fagligt og organisatorisk.

Du har følgende kompetencer: • Dokumenteret ledelseserfaring, gerne fra døgninstitutionsområdet. • Socialfaglig, pædagogisk eller anden relevant uddannelse. • Indsigt i økonomi - og administrative opgaver. • Forståelse for - og kendskab til arbejdet med målgruppen på alle niveauer. • Erfaring i samarbejde med anbringende kommuner og tilsynsmyndigheder. • God til at kommunikere både mundtligt og skriftligt. • Fortrolig med IT. • Synlig, engageret og god til at inspirere. • Kan samle - og samarbejde med forskellige personalegrupper i adskilte enheder med forskellige faglige og personlige kompetencer. Tiltrædelse den 1. juni 2008 eller snarest muligt. Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Bent Borg tlf. 20181341. mail borg@lillestokkebjerg.dk eller direktør i fonden PRO Finn Knudsen. Tlf. 20960371. mail fk@fondenpro.dk. Se også www.lillestokkebjerg.dk og www.fondenpro.dk Lille Stokkebjerg er organiseret som en fond. Tilsynsmyndigheden er Holbæk kommune. Forstanderen ansættes af fondens bestyrelse, og refererer til denne. Lønnen vil som udgangspunkt være på niveau med aflønning i tilsvarende stillinger. Ansøgning med relevant dokumentation sendes til: Direktør Finn Knudsen Fonden PRO Sct. Peders Stræde 2, 2 sal. 4000 Roskilde. Mrk.: ”Ansøgning” Ansøgningsfristen er den 12. marts 2008 kl. 12.00. Det forventes, at der holdes ansættelsessamtaler torsdag den 3. og fredag den 4. april. Lille Stokkebjerg er et socialpædagogisk opholdssted med intern skole for unge i alderen 12-17 år. Lille Stokkebjerg er godkendt til 13 unge fordelt på 3 afdelinger. Der er knyttet ca. 30 medarbejdere til stedet. Lille Stokkebjerg ligger ved Jyderup i Holbæk kommune. Fonden PRO i Roskilde og Himmerlands Rådgivning Center i Farsø blev i 2004 udvalgt af Socialministeriet til i samarbejde at forestå etableringen af 2 opholdssteder. Der er i den forbindelse et formaliseret samarbejde mellem Lille Stokkebjerg og Fonden PRO. Lille Stokkebjerg åbnede dørene d.1. marts 2005. Målgruppen er svært anbringelige unge med ekstrem adfærd, som kan give sig til udtryk i asocial adfærd, kriminalitet og misbrug. Lille Stokkebjerg´s personale har netop afsluttet en af SPUK, særligt tilrettelagt udannelse til denne målgruppe. Ålborg Universitetscenter evaluerer løbende indsatsen på opholdsstedet.

Gi’ LOS • 1-2008

FAMILIEPLEJEN FREDENSBORG

Når anbragte børn/unge krænker andre børn KURSUS FREDAG D. 16. MAJ 2008 KL. 10-16 Udenlandske undersøgelser tyder på, at op mod 1/3 af alle kendte overgreb begås af børn og unge. Danske undersøgelser har sat fokus på problemet særligt i forhold til anbragte børn (bl.a. Jill Mehlby) • Hvordan griber man sagen an, hvis skaden er sket? • Hvordan forebygger man seksuelle overgreb børn imellem? • Beskrivelse af mulig baggrund for udvikling af seksuel overgrebsadfærd vil blive fremlagt og metoder til at forebygge • Oplæg og diskussion om en beredskabsplan og seksualpolitik Kurset vil veksle mellem oplæg fra underviseren, casefremlæggelser og diskussion med kursusdeltagerne, inddragelse af deltagernes erfaringer, herunder mulighed for supervision af sager, tilrettelæggelse af en seksualpolitik m.v. Der forudsættes høj deltageraktivitet, og deltagernes ønsker til undervisningstemaer vil, så vidt det er muligt, blive respekteret og inddraget. Underviser: Mimi Strange, psykolog og leder af Projekt Janus. Kurset henvender sig fortrinsvis til opholdssteder og døgninstitutioner. Vi opfordrer ledere til at deltage sammen med en eller flere medarbejdere. Deltagerpris: kr .1.200,-. Efterfølgende deltagere fra samme arbejdsplads: kr. 800,-. Prisen er inkl. forplejning Yderligere oplysninger om kurset kan indhentes hos psykolog Birte Wedel-Brandt, Familieplejen Fredensborg. Kurset foregår i Familieplejen Fredensborg, Kongevejen 47, Lønholt, 3480 Fredensborg. Tilmeldingsfrist: 15. april 2008. Tilmelding på 48460800 eller mail info@ffa.dk

Familieplejen Fredensborg • Kongevejen 47 • 3480 Fredensborg • tlf. 48460800 info@ffa.dk • www.FamilieplejenFredensborg.dk

Gi’ LOS • 1-2008

Spændende og inspirerende kurser for lærere, pædagoger og medhjælpere m.fl. over hele landet, der arbejder med 3-10 årige børn i døgninst., opholdssted, skole, SFO, børnehave, frit. m.v.

Kursusprogram 2008 • DAGKURSER: ”Oplev foråret”, ”Naturens kreative rum”, ”Snitteværksted”, ”Ideer til den kølige årstid”. Kurserne afholdes på fastlagte datoer fra kl. 9.3016.00 rundt om i hele landet. Pris pr. kursus: 1.250,- kr. + moms. • INTERNATKURSER: ”Leg med tov” 21-23. april (3.650,-). ”Fang fisken” 14-16. maj (3.650,-). ”Rundt om bålet” m. overnatning i lavu 2-5. sept. (3.950,-). ”Historiefortælling” 23-25 sept. (3.750,-). Overnatning og fuld forplejning på Bogø Kro. • PERSONALEKURSER: Kan afholdes hos jer (over hele landet) med mange forskellige temaer. Tilmeldingsfrist til kurser i foråret er 31. marts og for kurser i efteråret senest 1. juni på www.udekurser.dk

HURRA!

Naturskolen fejrer 10 års fødselsdag med et rigtig godt jubilæumstilbud…

Naturen og de vilde drenge Dette kursus giver dig masser af ideer og inspiration til udendørs lege og naturaktiviteter med de 3-10 årige ”vildbasser”. Kurset afholdes fem forskellige steder i Danmark og stækker sig over to hverdage fra 9.30-16.00 uden overnatning. Yderligere info og tilmelding på www.udekurser.dk inden 31. marts.

Pris: 1.850,- kr. + moms

Kursusleder Peter Bang, naturskoleleder. Uddannet socialpædagog. Har undervist som seminarielærer i naturfag på Jægerspris Socialpædagogiske Seminarium. Forfatter til forskellige bøger om natur og friluftsliv, bl.a. bogen ”Natur og udeliv med børn”, udgivet hos forlaget Børn og Unge og Pædagogisk Bogklub. NATURSKOLEN FOR PÆDAGOGER henvender sig bredt til pædagoger, pædagogmedhjælpere og lærere m.fl., der ønsker at understøtte og udvikle børns glæde ved oplevelser med natur og udeliv. Siden 1998 har naturskolen budt velkommen til 4.073 voksne fra 1.871 institutioner, som har deltaget i 286 kurser spredt over hele landet. – Vel mødt til ny inspiration i den kommende sæson!

LÆS MEGET MERE ONLINE!

NATURSKOLEN FOR PÆDAGOGER www.udekurser.dk • mail@udekurser.dk • Tlf. 55 89 45 44

Gi’ LOS • 1-2008

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2008 Annoncestørrelse 1/1 side 1⁄2 side 1⁄4 side

Mål H:230mm, B:150mm H:110mm, B:150mm H:110mm, B: 70mm

Pris Kr. 1.995,Kr. 1.195,Kr. 650,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Faste deadlines Nummer 1 2 3 4

Deadline 10.02. 10.05. 10.08. 10.11.

Udgivelse 1.3. 1.6. 1.9. 1.12.

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Ved andre formater bedes dette aftalt først.

ER I KLAR TIL AKKREDITERING? HAR I BRUG FOR HJÆLP TIL ORGANISERINGEN AF MEDICINHÅNDTERINGEN OG TIL AT UDARBEJDE EN INSTRUKS?

Vibeke Rønnebech Mail: v.roennebech@gmail.com Telefon: 26470473

Selvstændig konsulent, sygeplejerske med 6 års erfaring fra plejehjemstilsyn, tilbyder bistand hertil. Vi gennemgår sammen jeres medicinhåndtering – jeg foreslår eventuelle tilpasninger, så systemet bliver enkelt og sikkert, og udarbejder efterfølgende en instruks om medicinhåndteringen – tilpasset jeres lokale forhold. I får instruksen elektronisk, så I selv kan tilpasse evt. kommende ændringer i instruksen. Kontakt mig – bedst efter kl. 14.30, for tilbud.

Gi’ LOS • 1-2008

SUPERVISION TILBYDES Skab ramme om den faglige udvikling i medarbejdergruppen Se mere under Nana Storm - supervision

www.ereste.dk Kontakt: 28927739 eller ns@ereste.dk Uddannet socialrådgiver og Systemisk og Narrativ Terapeut

FAMILIEPLEJEN FREDENSBORG KOMMER PENGENE TIL TIDEN - kommer pengene af sig selv? HVIS IKKE KAN VI TILBYDE VORES HJÆLP! Familieplejen Fredensborg har indgående erfaring med de administrative rutiner i samarbejdet mellem opholdssteder og kommuner, herunder ikke mindst at sikre at pengene kommer i hus til tiden. Vi kan tilbyde opholdssteder at varetage opgaven med at sende opkrævninger til de anbringende kommuner, varetage den løbende opfølgning og videreformidle betalingerne til opholdsstedet. Ring eller send en mail for nærmere oplysninger til Per Carlsson på tlf. 48460804 eller mail pc@ffa.dk Familieplejen Fredensborg • Kongevejen 47 • 3480 Fredensborg • tlf. 48460800 info@ffa.dk • www.FamilieplejenFredensborg.dk

PRO tilbyder specielle og individuelt tilrettelagte ydelser til opholdssteder, projekter og skole/dagbehandlingstilbud Med fokus på: • faglighed og udvikling • arbejdsmiljø og trivsel • organisation og ledelse • administration og styring • ressourceudnyttelse og perspektivering • akkrediteringsstandarder Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Fonden PRO Sct. Peders Stræde 2 • 4000 Roskilde • Tlf. 46 37 21 11 E-mail: pro@fondenpro.dk • Se vores hjemmeside: www.fondenpro.dk

Gi’ LOS • 1-2008

Rådgivning i forbindelse med · Dokumentation · Akkreditering · Værdiafklaring · Etiske dilemmaer · Stress og jag

Vi har arbejdet med social virksomhed siden 1983 og har bl.a. uddannelser som socialrådgiver, assessor i LOS og EQRM, Master in Ethics and Value in Organisations. Se mere på www.stoa.dk/raad Heidi Sørensen & Anders Madsen Tel. 86520784

www.stoa.dk

Gi’ LOS • 1-2008

TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE – DAGLIG PRAKSIS Cand.psych. Niels Peter Rygård afholder en dags kursus om 4 forskellige temaer inden for det praktiske arbejde med tilknytningsforstyrrelse: for pædagoger, socialrådgivere, lærere, pleje-og-adoptivfamilier. Pris for en dag er 1600 kr. incl. forplejning og materialer. Støvring Højskole 2.-4. Juni 2008. Tilmelding: www.tilknytningsforstyrrelse.dk, se ”kurser”.

Mogens Daarbak alt til kontoret

Gi' LOS Tegn abonnement

daarbak.dk 96333333

er tikl r a r nto ge Ko balla Em fisk r er a y Gr -udst askin ted AV ntorm ærks Ko vicev ing r Ser lantn øble tand s Bep ntorm gsbi n i o K retn r vice ger Ind dese snin ø n Ku istikl g o L

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Gi’ LOS • 1-2008

Pris, kvalitet og service som ingen andre kan matche ...

37AB% AT

Maling, pensler, ruller og tilbehør

- 2 dage Levering 0

Rabatten gives på hele vores katalog (undtagen rengøringsmidler og skibsmaling)

Alle produkter har samme høje kvalitet som den professionelle maler bruger

Mail eller ring efter vort store katalog

Tlf. 30 55 40 55 Mail: per@propainting.dk

www.propainting.dk

Gi’ LOS • 1-2008

•

Butik 59 50 99 11

butik@propainting.dk

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris. I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profilering, mv. I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design. Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper. Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger. click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

Hjemmesider og præsentations-materiale

dle LOSms rab

Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop tilill jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat! Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jjeres institution? Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter? Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser. Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. Tlf. 86 76 04 16 Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk

PARTNER

ph7 • kommunikation

Gi’ LOS • 1-2008

BB-Journal det socialpædagogiske værktøj, der giver dig mere tid til det vigtige…..

BB-Journal et system med omtanke. Til fordel for omsorg, forståelse og motivation. Skaber overblik og letter hverdagen.

Behovene er omdrejningspunktet. Handleplan modulet sikrer dig sammenhæng i indsatsen, samt dokumentation for det sociale arbejde. Magtanvendelse modulet gør din indberetning let og enkel.

DataSign har kompetente løsninger til hverdagen. Administrative løsninger til kommunale og private bosteder. 2.500 Institutioner & Bosteder har købt.

Kontakt DataSign og hør mere om BB-Journal. - Telefon 70 20 49 60 – info@datasign.dk – www.datasign.dk

Gi’ LOS • 1-2008

-ti de ns

l ø s ni ng

Tidens løsning

AKKREDITERING = DOKUMENTATION = PLANNER4YOU

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

ejderens u er medarb ”Planner4Yo i døgnet, ”24 timer” e n li ot h te direk ourføre sig. muligt at aj hvor det er mødeplanen, hver tid se i en l ti n ka Man d og hvilke skal møde in an m r nå or hv emet”. i kalendersyst aftaler der er ngesen, Annemette Ly ldemarhus Va d, Tillidsman

Image Data ApS Solsortevej 13, Assentoft 8900 Randers Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. p la n n e r 4y o u . dk

13154 Annonce.indd 1

08/02/08 12:49:16

Gi’ LOS • 1-2008

X Systems er Danmarks førende leverandør af specialartikler til ledere og institutioner

Fordelsaftalen med LOS giver dig adgang til markedets mest innovative og nyskabende produkter. Vi tilbyder LOS medlemmer, at være blandt de første til at opleve vort stærke sortiment på nærmeste hold. Aftalen giver dig højkvalitetsprodukter til markedets bedste priser. Glæd dig til at se blandt andet:

s %RGONOMISKE SKRIVEREDSKABER s 3IDDEPUDER OG L NDEST TTER s Ergonomiske IT-produkter til undervisning s CopyBoards – Whiteboard med direkte print-to-paper funktion. Erstatter tavler og whiteboards

s Eksklusive PP-bokse til arkivering og opbevaring s Casio Labelling Program, markedets største udvalg og Danmarks eneste aut. forhandling s Patenterede løsninger til dokumenthåndtering og ophæng

For at booke tid med en af vore konsulenter ring 86 85 43 43 eller mail til salg@xsystems.dk For spørgsmål til aftalen – kontakt LOS Konsulent Jørn Ellgaard tlf. 22 60 62 33 eller X Systems, Jakob Korsgaard tlf. 25 24 38 11

Gi’ LOS • 1-2008

Holmbladsvej 15 – 8600 Silkeborg

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 1-2008

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet. Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

Gi’ LOS • 1-2008

22-08-2005 14:05:06

GI LOS X MM SH PDF

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, AssendlĂ¸se, 4130 Viby SjĂŚlland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimĂŚssig assistance Ă&#x2026;rsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsĂŚttelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgĂ¸relser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor omrĂĽdet gennem de sidste 15 ĂĽr.

Giâ&#x20AC;&#x2122; LOS â&#x20AC;˘ 1-2008

Hos os får I en personlig og kompetent betjening. Afstanden føles ofte kortere end til den lokale revisor.

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi anvender moderne, net-baserede systemer til bogføring og løn. Det sparer tid for os og penge for jer. Har I svært ved at nå bogføringen, hjælper vi gerne, både i kortere og længere perioder.

NET-Revision 4750 3080 www.net-revision.dk

REV@HAGESGAARD.DK

WWW.HAGESGAARD.DK

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. er vi sagen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 1-2008

GRÆSTED ADMINISTRATION

Larsensvej 6 3230 Græsted Tel 3526 4599

BETTINA HØGFELDT revisor

Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

EFFEKTIV ASSISTANCE Vi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter. Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

VI SKABER OVERBLIK

Kontakt:

Per Haller - Haderslev Tlf. 74 52 18 12 E-mail: pha@hlb.dk

Susanne Sørensen - Aalborg Tlf. 98 18 72 00 E-mail: sus@hlb.dk

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · Hobro Hadsund · Viborg· Århus · Haderslev· København · Haslev· Næstved

www.hlb.dk

Gi’ LOS • 1-2008

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision

• Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 1-2008

Advokatﬁrmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med kommuner og regioner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Hovedgaden 45, 1. sal • DK-2970 Hørsholm Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 79 21 12 ld@lenediemer.dk

Advokat for LOS

!DVOKATER FOR ,/3

Gi’ LOS • 1-2008

LOS SKINDERGADE 23,ST. 1159 KØBENHAVN K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Lars Hjelmqvist, tlf 39 17 50 00

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 1-2008