Gi' LOS Dec. 2008

Nr. 4 • 15. årgang • DECember 2008

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Lederne har fået helikoptersyn side 16

Hjulsøgård Ung har gode resultater med behandling af unge stofmisbrugere

Overvejelserne før akkreditering side 29

side 20 Gi’ LOS • 4-2008

Geert Jørgensen, direktør i LOS

OS har lige fra foreningen blev stiftet i 1992 arbejdet på at forbedre medlemmernes driftsvilkår. Arbejdet med ikke blot at få de ansvarlige myndigheder i tale – men også at få dem til at ændre retningslinjerne for de private tilbud har været et langt sejt træk. Det har været et arbejde, der gradvis har medført forbedringer i medlemmernes vilkår. I 1992 skulle opholdssteder arbejde efter 100 % belægning i budgettet, overskud et år skulle bruges til at nedsætte betalingen næste år, mens underskud var opholdsstedets eget problem. Lønpuljen blev beregnet som et antal plejevederlag pr. medarbejder og så videre. Efterhånden fik vi en lavere belægningsprocent og bedre lønpuljer i vejledningerne, uden at retningslinjerne dog endnu i en række tilfælde forhindrer tilsynsmyndigheden i at pålægge medlemmerne urimelige driftsvilkår. I dette arbejde har LOS arbejdet ad flere spor. Vi har dokumenteret værdien og kvaliteten af medlemmernes indsats over for nogle af de mest udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Vi har arbejdet for at styrke kvaliteten i tilbuddene og også arbejdet for at gøre op med nogle af de myter, der florerede om opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud. Dette har vi blandt andet gjort gennem bevidst at arbejde ud fra LOS’ værdier. I forhold til medier, politikere og andre har vi især lagt vægt på en af vores værdier, nemlig åbenhed, og det er min oplevelse, at medlemmerne i LOS i dag i brede kredse

Gi’ LOS • 4-2008

Leder

Vi fortsætter derfor bestræbelserne på at få mindsket de administrative byrder og eksempler på urimelig styring af området.

betragtes langt mere positivt end de gjorde i 1992 – ja på nogle områder anses for markedsførende. Netop denne åbenhed – og kvaliteten i det store flertal af medlemmernes arbejde – er efter min opfattelse baggrunden for, de positive fremskridt, der er sket siden 1992. På trods af dette mangler vi endnu et stykke vej, inden vi kan sige, at LOS’ medlemmer har rimelige og fair driftsvilkår. Vi fortsætter derfor bestræbelserne på at få mindsket de administrative byrder og eksempler på urimelig styring af området. Dette vil vi blandt andet gøre gennem en dialog med Velfærdsministeriet med henblik på at få ændret i bekendtgørelse og vejledning for godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Vi har derfor aftalt et møde med Velfærdsministeriet i starten af januar med henblik på at få styrket medlemmernes driftsvilkår og retssikkerhed yderligere. LOS vil fortsætte sit arbejde på en øget liberalisering af området for at skabe ordentlige vilkår for de private tilbud, der betyder at muligheden for en kommunal styring af stedernes drift fjernes, mens der fortsat skal være et eksternt tilsyn med stedernes arbejde med de udsatte børn, unge og voksne. Her ønsker LOS som hidtil, at dette tilsyn, i højere grad end kommunerne, der har flere kasketter på i forhold til stederne, skal være uafhængigt af egne direkte interesser i området.

Læs i dette nummer 11

Kort nyt fra LOS

Pilotprojekt om interne skoler

Referat af netværksmøde, Region Sjælland

8 10

Juranyt Børn- og Ungeudvalget har fokus på valg af undervisningstilbud

Den ledsagede frigørelse

Skoler, dagbehandlinstilbud, PPR og service for pengene

Ledere har fået helikoptersyn

Anerkendelse og omsorg

Døgnanbragte Unge og Rusmidler (DUR)

Overvejelserne før en akkreditering?

16 36

31 Opstart af Kvalitetsnetværket under Akkreditering Danmark 33

MPM-projektet (Materiale og Pædagogisk Metode)

Medicinhåndtering i botilbud, opholdssteder og skoletilbud

Debat: Uhensigtsmæssig adfærd kan ikke accepteres, men!

Klumme: Vi kommer ikke uden om forskelligheden

Annoncer

20 29

25 GI‘ LOS • NR. 4 • 15. ÅRGANG • DECEMBER 2008

Forside: Deltagere på LOS Akademilederuddannelse. Se side 16. Foto: Alex Tran

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 4. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. februar 2009

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 4-2008

Nyt fra LOS

Kort nyt Medlemsundersøgelse

Foto: ALEX TRAN

I løbet af efteråret har vi i sekretariatet arbejdet på en medlemsundersøgelse, som vil blive sendt ud til alle medlemmer lige efter jul. Baggrunden for undersøgelsen er at finde ud af, om vores medlemmer er tilfredse med den service, vi leverer – og hvordan vi evt. kan blive bedre. Vi beder jer om at bruge de ca. 20-30 min., det tager at udfylde den, så vi kan få et så klart billede som muligt. Vedlagt medlemsundersøgelsen er en frankeret svarkuvert, så det skulle være nemt at gå til.

Landsmøde 2009 FORÅRETS KURSER 2009 januar: 22.-23. Skoleledernes årsmøde i Torvehallerne i Vejle v/Dacapo Teatret, Steen Hilling m.fl.

Sæt allerede nu x i kalenderen til næste års landsmøde den 20.- 21. april 2009 på Vingstedcentret. Programmet er under udarbejdelse. Velfærdsminister Karen Jespersen har givet tilsagn om at holde åbningstalen.

Februar: 24. Bestyrelseskursus v/advokat Lene Diemer

Grundlæggende økonomi – Jylland v/John Cubin og Thomas Pilgaard, Trekroner Revision A/S Systemisk terapi og det narrative v/Søren Hertz, PsykCentrum

APRIL: 20.- 21. LOS’ Landsmøde på Vingstedcentret maj: 14.

Højt humør ved landsmødet i 2008. Grundlæggende økonomi – Sjælland v/John Cubin og Thomas Pilgaard, Trekroner Revision A/S

11.-12. maj og 8.-9. juni Arbejdsmiljøuddannelsen v/Lasse Bo Hartmann, WorkLife Herudover vil vi tilbyde følgende kurser, der endnu ikke er datofastlagt: • Voksenområdet, misbrug og psykiatri • Seksuel grænseoverskridende adfærd – hos unge piger og drenge på opholdssteder • Personalejura 1 v/jurist Anna Marie Carstens • Personalejura 2 v/jurist Anna Marie Carstens For yderligere oplysning se www.los.dk

Gi’ LOS • 4-2008

Skibsprojekter LOS og repræsentanter for skibsprojekterne havde den 31. oktober møde med Søfartsstyrelsen og Velfærdsministeriet om kravene til skibenes tekniske indretning og bemandingsreglerne. Der blev fra Søfartsstyrelsen lagt op til, at alle skibe skulle godkendes som erhvervsfartøjer, men at man i godkendelsen af bl.a. udenlandske skibe og tidligere fritidsfartøjer ville anlægge en pragmatisk grundvinkel indenfor minimumskravene. Søfartsstyrelsen og Velfærdsministeriet arbejder på at udsende en revideret vejledning om godkendelse af skibsprojekter. Det aftaltes desuden at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se på LOS’ forslag til bemandingsregler. Arbejdsgruppen mødes den 16. december.

Foto: Nils Rosenvold

MARTS: 11. 19.

Nyt fra los

Kort nyt Undersøgelse af tilsynstakster for opholdssteder, botilbud og skoletilbud LOS har skrevet til samtlige kommuner og bedt om oplysning om kommunens takst for tilsynet med opholdssteder og botilbud, og på hvilket grundlag man har beregnet taksten og den konkrete beregning heraf. Vi har desuden skrevet til skoleforvaltningerne i de kommuner, hvor vi har dagbehandlingstilbud og interne skoler og bedt om samme oplysninger. Vi vender tilbage, så snart vi har resultatet af undersøgelsen. Vi mangler endnu en række svar,

ligesom en række kommuner svarer, at de endnu ikke har beregnet taksten. Mange kommuner indfører først betalingen fra 1.1.2009, mens andre allerede indførte betaling for tilsyn i henhold til lovforslagets ikrafttrædelsesdato 1.7.2008. Ud fra det foreløbige materiale kan vi dog sige, at der er endog meget store forskelle på de kommunale takster og efter, hvilke principper man har fastsat taksten.

Annoncepriser, Gi’ LOS Annoncestørrelse 1/1 side: H:230mm, B:150mm Kr. 1.995,1⁄2 side H:110mm, B:150mm Kr. 1.195,1⁄4 side H:110mm, B: 70mm Kr. 650,Deadline næste nr.: 10. februar 2009

Hyrdebrevet Velfærdsministeriet og KL færdiggjorde den 10. november hyrdebrevet med en række præciseringer omkring godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud, som opfølgning på mødet mellem LOS, velfærdsministeriet og KL den 23. april. Hyrdebrevet kan hentes på forsiden af LOS’ hjemmeside www.los.dk. På mødet i Velfærdsministeriet påpegede LOS som omtalt i Gi’LOS nr. 2, 2008 en række problemer omkring administration og fortolkning af bekendtgørelse og vejledning på området. Det aftaltes, at man i første omgang ville se på de forhold, der ikke krævede ændringer i bekendtgørelsen, men hvor intentionerne i bekendtgørel-

sen kunne tydeliggøres. Efter mødet udarbejdede LOS et notat, hvori vi gennemgik en lang række punkter, som vi mente burde uddybes. LOS hilser udsendelsen af hyrdebrevet velkommen og konstaterer med tilfredshed, at man har medtaget alle de problemområder, LOS har fremført, selvom vi gerne havde set en større detaljeringsgrad og nogle klarere formuleringer på en række punkter. Det er LOS’ opfattelse, at der er en række punkter, der fortsat er formuleret, så de åbner mulighed for en fortolkning, der medfører en alt for stram kommunal styring, der efter LOS’ opfattelse ikke er i overensstemmelse med ånden i betænkningen.

Antal steder med ledige pladser november 2008

Opholdssteder Botilbud og familiebehandling Skoletilbud I alt

Medlemstal 394 149 34

Heraf med ledig plads(er) 81 21 5

Ledig plads i % 21 % 14 % 14 %

577

107

19 %

Gi’ LOS • 4-2008

Nyt fra LOS

Kort nyt Netværksmøder

Ejgil Aagaard under sit oplæg i Eskilstrup den 5. november.

LOS afholdt i efteråret de regionale netværksmøder seks steder rundt omkring i landet. Der deltog på de seks møder omkring 330 deltagere. På møderne fremlagde Geert Jørgensen LOS’ erfaringer omkring det kommunale tilsyn og det kommende hyrdebrev fra Velfærdsministeriet og KL, ligesom flere kommunale repræsentanter fremlagde deres erfaringer med godkendelse og tilsyn. Der var på møderne en livlig debat om erfaringerne med godkendelse og tilsyn, som LOS tager med i det videre arbejde. Netværksmøderne sluttedes af med tidligere centerleder Ejgil Aagaards spændende oplæg om »Pædagogiske processer i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne hvor han gav sit bud på, hvordan man finder udviklingspunkterne – og fastholder dem.

Deltagere på det regionale netværksmøde i Middelfart den 28. oktober.

Nyt møde med Velfærdsministeriet og KL Vi vil naturligvis fortsætte bestræbelserne på at få mindsket de administrative byrder og eksempler på urimelig styring af området. Dette vil vi blandt andet gøre gennem en dialog med Velfærdsministeriet med henblik på at få ændret i bekendtgørelse og vejledning for godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Hyrdebrevets anvisninger skulle naturligvis holdes indenfor gældende bekendtgørelse og vejledning, men der var på det tidligere møde enighed om, at man efter udarbejdelsen af hyrdebrevet skulle se på behovet for at ændre på betænkning og vejledning. Vi har derfor

Gi’ LOS • 4-2008

aftalt med Velfærdsministeriet, at der snarest afholdes et møde med henblik på dette. LOS vil fortsætte sit arbejde på en øget liberalisering af området, at skabe ordentlige vilkår for de private tilbud, der betyder at muligheden for en kommunal styring af stedernes drift fjernes, men at der fortsat skal være et eksternt tilsyn med stedernes arbejde med de udsatte børn, unge og voksne. Her ønsker LOS fortsat, at dette tilsyn, i højere grad end kommunerne, der har flere kasketter på i forhold til stederne, skal være uafhængigt af egne direkte interesser i området.

Nyt fra los

Pilotprojekt om interne skolers og dagbehandlingstilbuds pædagogiske tilgang og samarbejde Af Michael Christensen, projektansat i LOS

OS har påbegyndt et mindre kvalitativt orienteret pilotprojekt omhandlende interne skolers og dagbehandlingstilbuds pædagogiske tilgang til elever, herunder behovet og mulighederne for fortsat kvalitetsudvikling på specialundervisningsområdet. Pilotprojektet fokuserer på den pædagogiske tilgang til eleverne og på skolebehandlingstilbudenes samarbejde med forskellige samarbejdsparter. Pilotprojektet skal derfor anskues som en kombineret behovs- og konkret praksisundersøgelse med udvalgte skolebehandlingstilbud. Pilotprojektet er derfor et indlæg i den øgede vidensproduktion på skolebehandlingstilbudsområdet, der kan identificeres gennem de seneste ti år. Det overordnede formål med pilotprojektet er således at skabe et fundament til en workshop om kvalitetsudvikling på skoleområdet, hvor der skal arbejdes dybere og mere målrettet med pilotprojektets konkluderende betragtninger.

Baggrunden for pilotprojektet I begyndelsen af det nye årtusind blev der på baggrund af forskningsrapporten »Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud – en undersøgelse af processer og samarbejdsformer« (Bryderup, et al 2001/2002), hvis forskningsmæssige orientering var at foretage analyser af specialundervisningen og den socialpædagogiske undervisning på døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud, sat kraftigt fokus på kvaliteten af og dokumentationen for special-

undervisningen politisk såvel som fagligt1. LOS har i forlængelse heraf udarbejdet en række undersøgelser, hvor undersøgelserne omhandlende elevers niveau, når de forlader skoletilbud for elever med særlige vanskeligheder (LOS 2003) og »Syn på undervisningsaktiviteter i forbindelse med – eller på opholdssteder og dagbehandlingstilbud« (Aagaard og Hoppe 2004) skal nævnes. Netop kvaliteten af den pædagogiske tilgang set i samspil med de strukturelle betingelser for undervisernes daglige arbejde ønsker LOS med dette pilotprojekt at sætte yderligere fokus på.

Overordnet udformning af pilotprojektet Pilotprojektet tager udgangspunkt i skoleledernes/de undervisningsansvarliges og underviserne på de forskellige skolebehandlingstilbud egen forståelse af den pædagogiske tilgang til eleverne samt samarbejdet med eksterne samarbejdsparter. Dette udgangspunkt er funderet i det forhold, at dem, der til dagligt arbejder med eleverne og har kontakt til forskellige samarbejdsparter er dem, der besidder kontekstafhængig ekspertviden og dermed en erfaring på feltet, som er nødvendig at få frem i lyset for at kunne sikre en fortsat kvalitetsudvikling på skolebehandlingstilbudsområdet. Konkret opstilles der på baggrund af relevant forskning på feltet en række overordnede temaer for pilotprojektet. Temaerne udgør derefter skelettet i en række enkeltinterview og gruppeinterview med lederne/ de undervisningsansvarlige samt underviserne på en række udvalgte

interne skoler og dagbehandlingstilbud. Som påpeget i blandt andre Bryderup et al (2002) og Perthou et al (2008) er der stor variation med hensyn til objektive forhold inden for (og mellem) forskellige skolebehandlingstilbud. Dette betyder, at udvælgelsen af de interne skoler og dagbehandlingstilbud, der indgår i projektet, ikke kan ske på baggrund af specifikke typologier med specielle karakteristika og krav til de enkelte skoletyper – om end forskellige karakteristika kan identificeres på flere skolebehandlingstilbud end ét. Udvælgelsen sker derfor under hensyntagen til, at de udvalgte skolebehandlingstilbud tilnærmelsesvist afspejler variationen i det brogede billede, der tegner sig når skolebehandlingstilbudene karakteriseres2. Efter endt interviewfase, analyseres interviewenes indhold, og herudfra udarbejdes en række konkluderende betragtninger, der udgør fundamentet til workshoppens dybere diskussioner og fremtidige arbejder.

NOTER 1) Se eksempelvis Undervisningsministeriet (2002-7/5), Pedersen (2002), Jørgensen (2003A, 2003/B & 2007), Olesen (2003), Aagaard (2003) eller senest Andersen (2008), Pertheu et al (2008). 2) Med hensyn til pædagogisk praksis, antal elever, alderssammensætning etc.

Gi’ LOS • 4-2008

Nyt fra LOS

juranyt

§ Jura Temaet for netværksmødet på Osted Kro var »Hvor går grænsen?«

Ny tovholder for botilbudene i Region Sjælland Af Frank Lund Pedersen, konsulent i LOS

netværksmøde for botilbud i Region Sjælland blev holdt på Osted Kro ved Roskilde fredag den 24. oktober 2008. Mødets tema var: »Hvor går grænsen?« Når ledere kommer i en situation, hvor de oplever noget, der af den ene eller anden årsag kræver deres indgriben, så har det som udgangspunkt altid det afsæt, at en grænse er nået. Hvordan mærker man selv som leder, hvornår grænsen er nået, og hvordan formidles bedst til andre, hvor en udefineret grænse ligger? Fra tovholdernes side var der lagt op til, at disse meget overordnede spørgsmål skulle drøftes ud fra henholdsvis en filosofisk og terapeutisk vinkel samt en juridisk vinkel. Det var også forberedt, at disse spørgsmål skulle debatteres i mindre grupper, der så efterfølgende fremlagde deres refleksioner i plenum. For at have en nogenlunde fælles begrebsforståelse i gruppedrøftelserne, havde socialpædadog Lars Bo Pedersen fra Bofens, et 25 min. oplæg om begrebet grænser ud fra en filosofisk og terapeutisk anskuelse. Jurist Lars Andersen fra Egholt havde efterfølgende et 25 min. oplæg om begrebet grænser, set i et juridisk perspektiv. Den ef-

Gi’ LOS • 4-2008

terfølgende drøftelse i grupperne blev, med afsæt i oplæggene, både overordnet og konkret. Fremmødet den 24. oktober var beskedent, set i forhold til, hvor mange botilbud der kunne være repræsenteret fra Sjælland og øerne. Blandt dem, som var kommet, var der bred enighed om, at det var godt at give sig tid til at tage netop denne slags spørgsmål og overvejelser op i helikopterperspektiv. Det var Solveig H. Andersen fra Egholt og Lars Bo Pedersen fra Bofens, der i lighed med det foregående netværksmøde, var initiativtagere og tovholdere på netværksmødet. På grund af mange opgaver i Bofens, ønskede Lars Bo Pedersen at trække sig som tovholder, og der blev blandt de fremmødte spurgt, om nogen havde lyst til at tage stafetten op efter Lars. Susanne Kirkegaard Pedersen fra botilbudet Højskolen Elverhøj meldte sig som ny tovholder. Tovholderne tager gerne imod input fra botilbud om ønsker til kommende temaer eller inspiration til faglig sparring på voksenområdet. Solveig Andersen kan kontaktes på mail; adm@egholt.dk og Susanne Kirkegaard Pedersen kan kontaktes på mail; elverhoj@ mail.dk

Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS

Principielt svar fra Velfærdsministeriet

elfærdsministeriet har svaret på en henvendelse fra LOS vedr. løn- og arbejdstidsfastsættelse for personale ved selvejende opholdssteder og botilbud. LOS rejste spørgsmålet om en bestyrelses kompetence i forhold til at honorere medarbejdere i forhold til merarbejde etc. Svaret blev som følger: Efter bekendtgørelse nr. 349 af 9. maj 2008 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere, skal kommunalbestyrelsen, jf. § 11, godkende opholdsstedets eller botilbuddets budget. For opholdssteder angives pladsprisen ved godkendelsen, jf. bekendtgørelsens § 12, stk.1, mens pladsprisen for private botilbud, og private behandlingstilbud fastsættes af botilbuddet på baggrund af det godkendte budget, jf. bekendtgørelsens § 12, stk.2. Et tilbuds budgetramme godkendes, hvis det afspejler aktiviteterne på stedet i forhold til kvalitet, målgruppe og pris. Der er tale om en samlet godkendelse af en budgetramme, og det er derfor ikke forudsat, kommunalbestyrelsen detaljeret skal godkende den enkelte budgetpost. Det er ejeren af stedet – bestyrelsen – der har arbejdsgiveransvaret og dermed også ansvaret for konkret at aflønne de ansatte. I vejledning nr. 7 fra december 2006 til serviceloven om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige organisationer

juranyt

uranyt § § § § § § mv. er der i pkt. 102 redegjort for, at et udgangspunkt for vurderingen af lønudgifterne kan være tilsvarende udgifter i kommunale tilbud. Fastlæggelsen af den samlede lønramme for et tilbud må dog ske ud fra en konkret vurdering af stedets personalesammensætning, normering, brugergruppens særlige forhold mv. Vejledningens pkt. 102 giver således en retningslinie for, at løn- og arbejdsforhold for personalet forudsættes at være sammenligneligt med det, der gælder for andre tilsvarende tilbud, fx også overenskomstmæssige krav. Bekendtgørelsen indeholder ikke specifikke retningslinier for personalets løn- og arbejdsvilkår. Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at stedet leverer de ydelser, der konkret aftales, til den aftale kvalitet og pris, og det er bestyrelsens ansvar, at grundlaget for godkendelsen af stedet er til stede, herunder at den godkendte budgetramme overholdes. Velfærdsministeriet kan ikke gå ind i en mere konkret vurdering af konkrete aftaler om arbejdstid og vederlæggelse heraf. Et privat tilbuds regnskab skal ikke godkendes af den stedlige kommunalbestyrelse, men regnskabet skal aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven, jf. bekendtgørelsens § 16. Kommunalbestyrelsen kan, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2, stille krav til regnskabsaflæggelsen, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til at sikre tilstrækkelig gennemskuelighed med stedets økonomi. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor. Efter Velfærdsministeriet opfattelse vil det påhvile revisor at påtale,

hvis bestyrelsen har brugt midler i strid med de godkendte budgetrammer. I det omfang en kommune indgår driftsaftale efter serviceloven med et selvejende botilbud for voksne eller opholdssted for børn og unge, skal løn- og ansættelsesvilkår for tilbuddet være godkendt af Kommunernes Lønningsnævn, jf. bekendtgørelse nr. 1340 af 8. dec. 2006.

Magtanvendelsesanmodning LOS har den 26.09.2008 anmodet Velfærdsministeriet om en uddybning af reglerne for magtanvendelse for børn og unge. Anmodningen udspringer af 3 problemstillinger. Første del er området for handicappede/udviklingshæmmede børn og unge. LOS oplever på baggrund af medlemshenvendelser, at det er nødvendigt af at specificere omsorgspligten ift. magtanvendelse for denne gruppe, som har et særligt behov for omsorg. For på denne måde at skabe klarhed om reglerne for leverandører og tilsynsmyndigheder. Anden del vedrører behovet for en vejledning udsendt af ministeriet til brug for ansatte på private og offentlige sociale tilbud. Der er meget begrænset materiale på området for magtanvendelse for børn og unge, da Magtanvendelsesbekendtgørelsen kun åbner mulighed for magtanvendelse efter § 2. Øget fokus og vejledning omkring anvendelsen af denne paragraf kan fremme en mindskning af konflikter og dermed magtanvendelser. Som den tredje del har LOS anmodet ministeriet om en specificering af, hvorvidt et børne- og ungeudvalg

har hjemmel til at beslutte, at der skal ske telefon- eller brevkontrol af en ung på et privat opholdssted, eller hvorvidt dette kun må finde sted på sikrede institutioner. LOS afventer svar på henvendelsen. Så snart svaret modtages, vil det kunne findes på www.los.dk.

Ansvaret for skoletilbud Det er vigtigt at understrege, at ansvaret for at barnet tilbydes skoletilbud, ligger hos stedlig PPR og anbringende kommune, ikke opholdsstedet. Servicelovens § 69, stk. 1 siger, at der skal tages stilling til barnets eller den unges skolegang i forbindelse med valg af anbringelsessted. Hvilket vil sige, at som hovedregel skal det besluttes, hvor barnet eller den unge skal gå i skole, før en anbringelse gennemføres. Det er anbringende kommune, som skal sikre sig dette. Såfremt der ikke er fundet relevant skoletilbud ved anbringelsen, er det anbringende kommune og stedlige PPR i samarbejde med opholdsstedet, som skal sørge for at finde et relevant tilbud. Og opholdsstedet har i den forbindelse mulighed for at pålægge anbringende myndighed at betale udgifter til ekstra personale i dagtimerne, såfremt det er nødvendigt. Endvidere må stillingtagen til spørgsmål om skolegang ikke medføre, at en anbringelse forsinkes. Dette er vigtigt at minde anbringende kommune om. Ovenstående kan findes i punkt 463 i Vejledning nr. 3 til Serviceloven (om særlig støtte til børn og unge og deres familier), som kan findes på www.los.dk.

Gi’ LOS • 4-2008

BØRNE- og ungeudvalget

Børne- og Ungeudvalget i LOS har fok Af Frank Lund Pedersen, Sekretær for LOS’ Børne- og Ungeudvalg

OS har erfaret, at der siden anbringelsesreformens indførelse har været en udbredt mistolkning i kommunerne om ansvarsfordeling vedrørende stillingtagen til skolegang i forbindelse med børn og unges anbringelser på opholdssteder. I de tilfælde, der er kommet til LOS’ kendskab, er det oftest opholdsstedernes beliggenheds og dermed tilsynsførende kommuner, hvor mistolkningen er forekommet. Af Servicelovens § 69 stk. 1 fremgår; »Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. § 140. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskommune, har opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen.« En af de hyppigst forekommende mistolkninger fra de tilsynsførende kommuner er, at det er opholdsstedet, der har pligt til at underrette den tilsynsførende kommune. Som det fremgår af Servicelovens § 69 stk. 1 er det den visiterende kommune, der har denne pligt og de tilsynsførende kommuner har ikke hjemmel til at overføre denne pligt til opholdsstederne. Derimod kan de tilsynsførende kommuner anbefale opholdsstederne at minde den visiterende kommune om at være opmærksomme på bestemmelserne i Servicelovens § 69 stk. 1. Men det er

Gi’ LOS • 4-2008

alene den visiterende kommune, der har denne myndighedsforpligtelse og de tilsynsførende kommuner kan ikke rejse krav om, at opholdsstederne har ansvaret for, at den visiterende kommune efterkommer Servicelovens bestemmelser vedrørende stillingtagen til skolegang. LOS har kendskab til, at nogle tilsynsførende kommuner er gået skridtet videre og har pålagt opholdssteder, at indskrivning ikke må finde sted, før den tilsynsførende kommunes skoleforvaltning har peget på et egnet undervisningstilbud. For nogle LOS medlemmer, der har fået deres § 142 godkendelse, eller har fået ændret i godkendelsen, efter den 1.1.2007, har den godkendende og tilsynsførende kommune indskrevet i godkendelsen, at opholdsstedet ikke må indskrive børn og unge, før den tilsynsførende kommunes PPR har peget på et egnet undervisningstilbud. Af Socialministeriets vejledning nr. 3 til Serviceloven 2006 punkt 463 fremgår bl.a.; »Stillingtagen til spørgsmål om skolegang må dog ikke medføre, at en anbringelse forsinkes. Det betyder, at kommunen (den visiterende handlekommune) om nødvendigt må træffe afgørelse om valg af anbringelsessted, selv om skolemyndighederne ikke har taget stilling til, hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal have under anbringelsen. Det kan f.eks. være nødvendigt i situationer, hvor anbringelsen skal ske akut, eller hvor skolemyndighederne har brug for tid til udredning og vurdering, før valg af skoletilbud kan træffes. I alle tilfælde skal tilrettelæggelsen af barnets eller den unges skolegang dog påbegyndes samtidig med valget af anbringelsessted.«

Som det fremgår af vejledning nr. 3 til Serviceloven punkt 463, så har den godkendende og tilsynsførende kommune ikke hjemmel til at rejse krav om, at indskrivning kun må finde sted, efter der er truffet afgørelse om skoleplacering. Som nævnt sker det, at den godkendende og tilsynsførende kommune rejser krav til opholdsstederne, både vedrørende underretningspligt til det stedlige PPR og vedrørende afventning af beslutning fra det stedlige PPR på den konkrete skoleplacering. Krav som opholdsstederne ikke har reel mulighed for at efterleve. Opholdssteder kan foreslå, anbefale eller ønske et givent undervisningstilbud overfor både den visiterende handlekommune og den tilsynsførende kommunes PPR, men som private udbydere har opholdsstederne ingen beslutningskompetence, idet dette alene er en myndighedsafgørelse.

Hvem har beslutningskompetencen? Hos de visiterende handlekommuner oplever LOS to mistolkninger, som er forholdsvis hyppige. Det sker med jævne mellemrum, at opholdssteder melder tilbage til LOS, at den visiterende handlekommune har en forventning om, at det er opholdsstedet, der skal pege på en lokal skole eller undervisningstilbud. Det forekommer også, at de visiterende handlekommuners interne politik er, at handlekommunens anbragte børn og unge alene kan visiteres til et kommunalt folkeskole- eller undervisningstilbud. Af Socialministeriets vejledning nr. 3 til Serviceloven 2006 punkt 464

BØRNE- og ungeudvalget

ar fokus på valg af undervisningstilbud

fremgår bl.a.; »Selve afgørelsen om, hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal have, træffes af skoleforvaltningen i den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende… Når et barn eller en ung er anbragt, har den stedlige kommune i henhold til folkeskoleloven forpligtelse til at tilbyde barnet eller den unge den relevante undervisning… herunder beslutte om barnet eller den unge kan undervises i den almindelige folkeskole eller skal modtage specialundervisning. Ifølge folkeskoleloven har kommunalbestyrelsen (i opholdsstedets beliggenhedskommune) således det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, og kommunalbestyrelsen skal påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Skolemyndigheden i den stedlige kommune har således ansvaret for det anbragte barn.« Som det fremgår af vejledning nr. 3 til Serviceloven punkt 464, så har de visiterende handlekommuner ikke hjemmel til at forlange, at det er opholdsstedet, der skal udpege et skole- eller undervisningstilbud. Den visiterende handlekommune kan heller ikke håndhæve en eventuel intern politik om, at kommunens anbragte børn alene kan visiteres til folkeskolen. Opholdsstederne kan som nævnt foreslå, anbefale eller ønske et givent undervisningstilbud. Dette kan gøres til den visiterende handlekommunes socialrådgiver, der så igen kan bringe dette tilbage til sin respektive skoleforvaltning, og som derfra kan viderebringe anbefalingen til op-

holdsstedets beliggenhedskommunes skoleforvaltning, der så i sidste ende har den endelige beslutningskompetence til at afgøre, hvorvidt den vil tilslutte sig opholdsstedets anbefaling vedrørende skole- eller undervisningstilbud. Det synes umiddelbart nærliggende, at ovenstående konstruktions spændvidde mellem opholdsstedernes anbefalinger, de visiterende kommuners forventninger og de stedlige skoleforvaltningers grundlag for at træffe beslutninger, ikke just er fordrende for en smidig sagsbehandling og beslutningsproces. LOS vurderer overordnet, at hele beslutningskonstruktionen trænger til en gennemgribende revision fra centralt politisk hold og har været i dialog med Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet herom. Særligt forekommer de stedlige skoleforvaltningers grundlag for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, at være problematiske i de tilfælde, hvor den visiterende handlekommunes socialforvaltning og respektive skoleforvaltning har et tilsyneladende spinkelt internt samarbejde.

Valg af undervisningstilbud og opholdsstedernes målgrupper Der er eksempler på, at opholdssteder er kommet i klemme ved, at den tilsynsførende kommunes skoleforvaltning og tilsynsenhed har vurderet, at konkrete børn eller unge kategoriseres som uden for opholdsstedets målgruppe, hvis der er tale om et barn eller en ung, der har et undervisningsbehov, som ligger udover, hvad beliggenhedskommunens offentlige skolevæsen kan tilbyde.

Gi’ LOS • 4-2008

BØRNE- og ungeudvalget

Dette er sket på trods af, at både opholdssteder og visiterende handlekommune har peget på egnede ikke offentlige undervisningstilbud. Dette kan give formodning om, at andre aspekter kommer ind over beslutningsprocessen vedrørende skoleplacering. Af Socialministeriet vejledning nr. 3 til Serviceloven punkt 464 fremgår bl.a.; »Udgangspunktet er, at det er den kommune, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret, der skal dække udgifterne til skolegangen. Hvis folkeregisterkommunen beder den anbringende kommune om at dække udgifterne til skolegangen, er den anbringende kommune forpligtet til at dække udgifterne. Det gælder selvom det er den stedlige kommune, som beslutter, hvilket undervisningstilbud barnet eller den unge skal have.«

Gi’ LOS • 4-2008

Bestemmelserne i vejledningens punkt 464 betyder i realiteten, at opholdsstedets beliggenhedskommune kan få samtlige undervisningsudgifter refunderet fra den visiterende handlekommune, herunder udgifter der er forbundet med at drive kommunens eget skoletilbud. Hvorimod der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, tilgår kommunen økonomiske midler, hvis den visiterende handlekommunes refusion bruges til at dække udgifterne i f.eks. intern skole på opholdsstedet eller andet privat undervisningstilbud. Der er selvsagt ingen kommuner, der står frem og fortæller, at der kan ligge kassetænkning bag udmeldinger om, at anbragte børn og unge, som ikke kan visiteres til nogle af beliggenhedskommunens egne skoletilbud, falder uden for opholds-

stedernes målgruppe. LOS oplever imidlertid en tendens, og vi vil være opmærksom på udviklingen på dette område, som efter LOS’ vurdering i nogen grad skal ses i sammenhæng med kommunernes overtagelse af det amtslige specialundervisningsområde. Vi anbefaler opholdsstederne at kontakte LOS, hvis beliggenhedskommunen med henvisning til valg af undervisningstilbud, rejser tvivl om, hvorvidt et konkret barn eller ung ligger uden for opholdsstedets målgruppe. Særligt ønsker LOS at blive orienteret, hvis det entydigt er både opholdsstedets og den visiterende handlekommunes vurdering, at barnet eller den unge er inden for opholdsstedets målgruppe.

Frigørelse

Den ledsagede frigørelse Jeppe Østergaard Hansen, Forstander, Uddannelsescenter HIlltop

ddannelsescenter Hilltop (UCH) tilbyder ungdomsuddannelse, ophold og bo-træning for normaltbegavede unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Forløbene sigter mod at få den unge i gang med et forløb på arbejdsmarkedet eller med videre uddannelse samt at ruste den unge til at bo og leve så selvstændigt som muligt. UCH er et tilbud til unge fra hele landet. Der er indbygget mulighed for at bo på skolen i et miljø, der er tilpasset målgruppen. UCH har p.t. ca. 40 unge tilknyttet i forskellige uddannelsesforløb (både USB, og andre forløb), hvoraf ca. 30 har ophold på skolen. UCH startede samtidig med den nye Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB), 1. august 2007. Med denne lov har det specialpædagogiske uddannelsesmiljø fået nye muligheder, men er tillige stillet overfor nye udfordringer. Hvis vi ser på USB-loven, så er en af lovens store bedrifter, at den har formået at rette et nødvendigt fokus på overgangen mellem barn og voksen. En overgang som vi, i samfundet som helhed, generelt er bevidste om, men som ikke altid synes at være præsent, når vi taler om grupper af unge med forskellige handikap. En del steder i Danmark har der ganske vist eksisteret gode ungdomsuddannelsestilbud før den nye lov trådte i kraft. Men generelt har det været alt for udbredt, at de unge gik direkte fra grundskole til voksentilbud. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Alle der har med unge mennesker at gøre, ved kun alt for godt, hvorledes ungdomsårene skiller sig ud. De udfordringer man står overfor, er særegne i forhold til både barne- og voksenliv. En af de væsentligste udfordringer vi, som udbydere af ungdomsuddannelsesforløb, står overfor, er at de unge er midt i en nødvendig frigørelsesproces. Fuldstændig parallelt med andre unge, har unge med et handikap brug for at frigøre sig fra forældre og andre autoriteter og danne deres egen identitet, deres eget ståsted i verden. Men for unge med et handikap er denne proces ekstraordinært kompliceret. For samtidig med at man har behov for at frigøre sig, har man måske kontinuerligt brug for omfattende støtte. Man kan ikke, på samme måde som andre unge, undersøge den omgivende verden og dens

... parallelt med andre unge, har unge med et handikap, brug for at frigøre sig fra forældre og andre autoriteter...

muligheder på egen hånd. Dannelsesrejsen er altid med ledsager. Men ledsaget frigørelse er altså ikke nemt. Hvor mange unge især er i en frigørelsesproces i forhold til deres forældre, er unge med handikap også i en frigørelsesproces i forhold til de professionelle personer, der støtter dem i deres hverdag. De er i en frigørelsesproces i forhold til pædagogiske systemer, specialpædagogiske tilbud, og så videre. Her skal vi som udbydere være ekstra opmærksomme. Vi skal lade de unge finde sig selv, lade dem sige fra overfor den støtte, vi stiller til rådighed, men naturligvis uden at dette ender i omsorgssvigt. Vi skal undgå at tvinge de unge ind i pædagogiske rammer, blot fordi vi ved at disse rammer generelt set er pædagogisk hensigtsmæssige. Det, der generelt set er pædagogisk hensigtsmæssigt, er langt fra altid hensigtsmæssigt for den enkelte. Denne meget individuelle tilgang stiller store krav. Den stiller krav til ressourcer, for fleksibilitet koster nu engang. Men den stiller også krav til en mental fleksibilitet. Vi forsøger naturligvis altid at stille den bedste pædagogiske støtte til rådighed for vores respektive elever. Når en elev så vælger vores tilbudte støtte fra, kan det være svært ikke at blive ramt af modløshed. Især hvis det sker gentagne gange. Men her skal vi, på trods af al vor specialpædagogiske viden og engagement, turde lægge vores systemer til side. Vi skal turde se den enkelte elev med nye øjne, upåagtet hvad vi end måtte vide om diagnoser, pædagogik og des lige. Men hvis vi alle holder den mentale fleksibilitet i hævd, så kan vi skabe uddannelsestilbud rettet mod de unge, med alle de særlige udfordringer der ligger i netop dette. Uddannelsestilbud der formår at lade de unge afprøve den verden, de står overfor, således at de kan møde fremtiden så selvstændigt som muligt.

Gi’ LOS • 4-2008

Skoleudvalget

Skoler, dagbehandlingstilbud, PPR og service for pengene Samarbejdet mellem de interne skoler og dagbehandlingstilbuddene på den ene side og kommunernes skoleforvaltninger og PPR på den anden side og ikke mindst betalingen herfor er præget af store forskelle fra kommune til kommune

Af Robert Stuhr, Skoleudvalget

koleforvaltningen og PPR i de interne skolers og dagbehandlingstilbuds beliggenhedskommuner er forpligtet til at varetage et stort og omfattende arbejde for at sikre, at det enkelte sted får optimale muligheder, for at kunne benytte sig af kommunens og forvaltningens faciliteter til gavn for den enkelte elevs faglige udvikling. Udgangspunktet er Undervisningsministeriets vejledning, der skal sikre kvaliteten og en vis form for ensartethed og gennemskuelighed i samarbejdet mellem det enkelte sted og beliggenhedskommunen. Det præcise indhold i samarbejdet og betalingen herfor skulle gerne være nøje præciseret i den undervisningsoverenskomst det enkelte sted har med sin beliggenhedskommune. Det ser jo ganske enkelt og simpelt ud; men praksis viser noget helt andet. Det overordnede samarbejde og det generelle tilsyn med det enkelte sted varetages oftest af en af kommunens skoleinspektører. I nogle kommuner bruger man en minimumsmodel, hvor samarbejdet indskrænker sig til et tilsynsbesøg hvert

Gi’ LOS • 4-2008

andet år, godkendelse af budgettet og opkrævning af elevbetalingen og intet andet. I den anden ende af spektret findes der kommuner, hvor det enkelte sted er så integreret i det kommunale skolesystem, at man f. eks. bruger sin tilsynsførende som aktiv sparringspartner, deltager i alle skoleledermøder og visitationsmøder, deltager i kommunens efteruddannelsesprogrammer for lærere, har undervisning sammen med ’almindelige’ elever i udvalgte fag på den lokale folkeskole, planlægger afgangsprøver sammen med lærerne på den lokale folkeskole, bruger kommunens faciliteter som om man var en folkeskole osv. I samarbejdet med PPR er der ligeledes store forskelle. Nogle steder har man i praksis næsten intet samarbejde med det lokale PPR kontor og andre steder har man ugentlige besøg, hvor PPR aktivt deltager i visitation og revisitation, udredning, supervision af personalet og laver egentligt psykologarbejde med den enkelte elev osv. Ministeriets vejledning fastslår, at det er PPR i det enkelte steds beliggenhedskommune, der skal varetage alt psykologarbejdet omkring den

enkelte elev og sikre at eleven tilbydes den bedst mulige undervisning i kommunen, uanset om undervisning så skal foregå på den interne skole, på dagbehandlingstilbuddet eller i en af kommunens skoler. Det kan i nogle tilfælde betyde, at en placering må opgives, fordi PPR i den anbringende og betalende kommune ønsker en placering i et bestemt dagbehandlingstilbud eller på en bestemt intern skole, medens beliggenhedskommunens PPR ønsker eleven placeret i et af kommunens egne tilbud. For de interne skoler er elevens bopælskommune sammenfaldende med skolens beliggenhedskommune, og den anbringende kommune er måske i den anden ende af landet og uden kendskab til beliggenhedskommunens øvrige skoletilbud. Man har her valgt en placering udenfor elevens eget hjem af mange forskellige årsager. Det er derfor naturligt, at der primært samarbejdes med PPR i beliggenhedskommune. For dagbehandlingstilbuddene er billedet noget mere broget. Her er elevens bopælskommune ofte ikke den samme som stedets beliggenhedskommune. Det betyder, at PPR i beliggenhedskommunen ikke har kendskab til eleven i forvejen og efter al sandsynlighed heller ikke vil få noget med eleven at gøre i fremtiden. Det er PPR i elevens bopælskommune, der kender eleven og elevens familie og som vil følge eleven fremover. Ofte er socialfor-

Skoleudvalget

valtningen i elevens bopælskommune også involveret i arbejdet omkring eleven og dennes familie. Bopælskommunen ønsker, at eleven forbliver i sin familie og ønsker at benytte sig af det specifikke dagbehandlingstilbud ud fra et lokalkendskab til dette. Det store spørgsmål er så om dagbehandlingstilbuddets primære samarbejdspartner omkring den enkelte elev ikke i stedet burde være PPR og socialforvaltningen i elevens bopælskommune, medens PPR og forvaltningen i stedets beliggenhedskommune skulle varetage det mere overordnede tilsyn. Nogle dagbehandlingstilbud har derfor valgt at samarbejde tæt med PPR og socialforvaltningen i elevens bopælskommune, medens PPR i beliggenhedskommunen er med lidt mere på sidelinien. Andre dagbehandlingstilbud kan derimod se deres fordel i at have et intenst samarbejde med primært PPR i beliggenhedskommunen. Det giver fordelene ved kun at have et PPR at samarbejde med, der til gengæld også har et godt kendskab til stedet og dets muligheder. Betalingen for de ydelser man modtager fra beliggenhedskommunen skulle gerne afspejle den service man får. Det er bestemt ikke altid tilfældet. Beliggenhedskommunerne opkræver et beløb, der varierer fra 3.000 kr. til 36.000 kr. pr. elev pr. år. Nogle kommuner opkræver beløbet direkte hos den anbringende kommune, medens andre opkræver

beløbet hos den interne skole eller dagbehandlingstilbuddet, der så til gengæld må have beløbene med i deres budgetter. Der er også eksempler på kommuner, der opkræver beløbene begge steder, ligesom der er eksempler på kommuner, der sender store efterregninger til det enkelte sted uden nærmere forklaring. Det er helt klart, at beliggenhedskommuner skal kunne redegøre for den service, de yder, og det beregningsgrundlag de bruger for at nå frem til den opkrævede betaling. Det er ikke nok blot at skrive PPR betjening x-antal kroner. De fleste kommuner er reelle nok, men der er eksempler på at nogle skoletilbud betaler for rigtig mange psykologti-

mer uden, at de reelt bliver leveret på stedet. Det er derfor meget vigtigt, at det enkelte sted får præciseret i undervisningsoverenskomsten med beliggenhedskommunen, hvilke ydelser man betaler for, hvad er prisen for denne ydelse, hvordan betalingen reguleres og hos hvem betalingen opkræves. Man kan kun håbe på, at der ret snart kommer en ny vejledning fra Undervisningsministeriet, der præciserer noget af ovennævnte samt giver nye muligheder for at samarbejde mellem de enkelte steder og forvaltningerne og PPR til gavn for den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling.

Der er store forskellge på, hvad der skal betales for udnyttelse af kommunernes faciliteter.

Gi’ LOS • 4-2008

Akademilederuddannelsen

Foto: ALEX TRAN

Seks stærke ledere. Deltagerne på LOS’ akademilederuddannelse har fået redskaber til at udøve synlig ledelse og uddelegere ansvar. Øverst fra venstre Lene Jørgensen Kjærgaard, Ingolf Ibus, Andreas Smidt (underviser), nederst Jannie Quist, Maria Holst, Torben Bohl og Søren Olsen.

Ledere har fået helikoptersyn Deltagerne på LOS’ første akademilederuddannelse har lært at være mere ledere og mindre ’på’ hele tiden. De har fået helikoptersyn og evne til at uddelegere ansvar til medarbejderne

Gi’ LOS • 4-2008

Af journalist Eskil Sørensen

e har haft opture og nedture sammen. De har svedt over at skulle lave opgaver om styrker og svagheder ved deres egne opholdssteder og bosteder. Undervejs har de lært hinanden rigtig godt at kende. Ni ledere fuldførte LOS’ første akademilederuddannelse, og de har mange roser til uddannelsen. Først og fremmest synes de, at de er blevet bedre til at tage lederansvaret

på deres skuldre. Nu går de mindre i detaljer og ser mere på de store linier. »Vi har lært om synlig ledelse og uddelegering af ansvarsområder. Det er som om, jeg er kommet op i et helikopterperspektiv. Jeg har prøvet at arbejde med at trække mig ud og have en meget mere synlig uddelegering,« siger Jannie Quist, leder af opholdsstedet Kongsholm. »Uddannelsen har rykket os kolosalt som mennesker. Jeg synes,

Foto: ALEX TRAN

jeg har fundet min egen lederstil gennem uddannelsen,« siger Torben Bohl, Opholdsstedet Bennebovej 12, Jyderup. Gi’LOS har sat det første hold af LOS-akademiledere stævne i Odense til en samtale om, hvad uddannelsen har givet dem. Det er meget tydeligt, at de syv deltagere har fået et tæt forhold til hinanden. Uddannelsen har de gennemført i fritiden ved siden af deres lederjobs, og jo, det har sommetider trukket tænder ud. »Jeg tror en af de ting, der har været rigtigt godt, er, at alle de opgaver vi har lavet, har handlet om vores arbejdsplads. Det vil sige, at det har grebet ind i vores arbejde. Det har været lærerigt for mig,« siger Ingolf Ibus, leder af botilbudet Kalleruphus. »Det har været utroligt spændende. Andreas Smidt har været en engageret og fagligt dygtig underviser, og der er også stillet store krav. Det har været godt,« siger Maria Holst, leder af Husmandsstedet ved Præstø.

Uddelegere ansvar Et af de mest tydelige resultater af udannelsen er, at lederne er blevet meget mere bevidste om at uddelegere ansvar. Lederen behøver ikke være med i det hele. Bare hun eller han udstikker de væsentlige retningslinier. »Vi har afgivet meget ansvar. Vores hus er fuldkommen aldeles forandret. Arbejdsopgaverne er blevet fordelt,« siger Lene Jørgensen Kjærgaard. »Vi har fået vores sted fuldstændig omstruktureret, så vi har fået ansvarsområder. Personalet har taget over. Faktisk er det sådan nu, at efter

de 2,5 års uddannelse kan jeg gå min vej, og huset kan fortsætte. Inden uddannelsen var jeg ’på’ hele tiden. Det er jeg slet ikke mere,« siger hun. Jannie Quist har også trukket sig lidt tilbage. »Før boede jeg sammen med de unge. Men jeg har arbejdet med at trække mig mere ud,« siger hun. Det er fælles for alle på holdet, at de har uddelegeret ansvar. De er blevet bedre til at træde et skridt tilbage og holde overblikket. »Vi er kommet lidt væk fra kun at tænke, hvordan lille Kurt har det i dag,« siger Søren Olsen, Bostedet Søholm, og fortsætter: »Når man uddelegerer opgaver, så giver det også mere entusiastiske medarbejdere. Vi har lært, at jo mere man kan smide fra sig, jo mere blomstrer medarbejderne faktisk. De medarbejdere, der er på vores bosted, vil i hvert fald meget gerne påtage sig mere ansvar.« I stedet for at styre detaljer er de syv ledere begyndt at arbejde mere med de værdier, der skal styres efter.

Fotos: ALEX TRAN

Akademilederuddannelsen

»Vi har lært, at jo mere lederen kan smide fra sig, jo mere blomstrer medarbejderne,« siger Søren Olsen.

God stemning Der er en højskole-agtig stemning blandt de granvoksne kvinder og mænd på holdet. De griner meget sammen. De kender hinanden godt, og de har ikke været bange for at fremlægge hver deres problemer. Holdet har også mødtes tre gange siden de sluttede uddannelsen i december 2007, og ved denne lejlighed aftaler de også et nyt møde. »Der har været stor åbenhed på holdet. Hvis jeg stod med et eller andet problem, så kunne jeg bare ringe til en fra holdet og få et kompetent svar,« siger Torben Bohl.

Ingolf Ibus har været glad for, at opgaverne på uddannelsen har handlet om deltagernes egne arbejdspladser. »Det vil sige, at det har grebet ind i vores arbejde,« siger han.

Gi’ LOS • 4-2008

Akademilederuddannelsen

Medarbejdernes trivsel Uddannelsen har sat meget fokus på medarbejdernes trivsel. »Det, som jeg har taget med mig, er at vi har lært, hvor vigtigt det er, at medarbejderne har det godt, og hvordan medarbejderne kan tage beslutninger og ansvar. Hvordan vi kan have nogle fælles værdier, som også medarbejderne har medejerskab til. Så de ved, hvad de skal gøre i situationer. De behøver ikke hele tiden spørge os. De tør at tage ansvar,« siger Ingolf Ibus, leder af botilbudet Kalleruphus. »Jeg har haft stor glæde af at skabe nogle bedre arbejdsbetingelser for medarbejdere. Vi har gennemarbejdet vores medarbejderpolitik. De har selv været med til at bestemme, hvordan den skulle være. Sociale foranstaltninger, kursustilbud. Det har skabt en stor forandring. Det har skabt mere tilfredse medarbejdere. Vi har også lært at inddrage medar-

bejderne i hele processen om, hvad stedets visioner er,« siger Jannie Quist. »Hvis medarbejderne har det godt, så kører stedet også,« siger Søren Olsen, leder af bostedet Søholm. »Så som leder skal dit fokus være hos medarbejderne. Ikke mindst den uformelle samtale, hvor lederen kommer forbi og hører, hvordan det går, er vigtig. Det har jeg fået øjnene op for gennem uddannelsen.«

Lederrollen Flere af deltagerne fremhæver, at de er blevet mere sikre i rollen som ledere. »Vi har fået et overskud til at gå i dialog med medarbejderne og til at løse problemer,« siger Janni Quist. »Jeg er blevet mere tryg i rollen. Jeg ved, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan,« siger Søren Olsen. »Uddannelsen har flyttet vores fokus i den grad. Flyttet fokus til at

det her er en organisation, som jeg skal få til at køre, ikke ved at gå ned og gøre tingene, men hvordan får jeg tingene gjort,« siger han. Søren Olsen synes også, at han er blevet i stand til at håndtere også de vanskelige samtaler med medarbejdere, som står med et eller andet problem.

Svære opgaver Der har været store udfordringer undervejs. Deltagerne har skullet forholde sig til nye management-begreber. De har skullet lave besværlige SWOT-analyser af deres egne steder. De har også skullet formulere sig skriftligt i en grad, som de ikke er vant til. »Vi har fået nogle redskaber til at lave den dokumentation, som efterhånden kræves alle steder. Vi kan dokumentere de redskaber, vi har brugt, og de resultater, vi har nået,« siger Jannie Quist.

Ledelse er et fag i sig selv

Gi’ LOS • 4-2008

ledelse. Hun leder kollektivet sammen med sin mand. »Vi arbejdede ud fra en kollektiv

Foto: ALEX TRAN

Deltagerne på LOS’ første akademilederuddannelse har fået øjnene op for, at ledelse er et fag i sin egen ret. Der kan godt være en aversion mod ledelse og ledere blandt pædagoger. Men ledelse er en faglig disciplin. »Det har været en erkendelse af, at ledelse er et selvstændigt fag og en nødvendig del af en organisation. Det er jo ikke bare noget, man gør med venstre hånd. Det er et fag, man skal kunne, og som man skal uddanne sig i for at klare på den optimale måde,« siger Torben Bohl, Opholdsstedet Bennebovej 12, Jyderup. Lene Jørgensen Kjærgaard, Kollektivet Hunderup, har fået gjort op med nogle af sine forestillinger om

tankegang med en flad struktur. Det at være ledere, vidste vi ikke meget om,« siger hun.

Maria Holst (tv.) og Lene Jørgensen Kjærgaard er begge ledere af mangeårige behandlingskollektiver. For dem har lederuddannelsen været et opgør med den flade struktur.

Akademilederuddannelsen

Et skub til forandring Jannie Quist, leder af Opholdsstedet Kongsholm

Torben Bohl, leder af Opholdsstedet Bennebovej 12, Jyderup »Det har været en kanon uddannelse. Det har givet et ryk i min måde at opfatte arbejdspladsen på. Det har hjulpet mig til at få et overblik, få et helikoptersyn på mit opholdssted,« siger Torben Bohl, der netop har overtaget ledelsen af opholdsstedet Bennebovej 12. Uddannelsen har på den måde været en forberedelse til lederjobbet for ham. »Det har været rigtig godt at lære, hvordan man lægger strategier for, hvordan tingene skal udvikle sig. Det har givet en mere systematisk måde at arbejde på. Vi har lært, at der er nogle faser. Man tænker sine nye idéer grundigt igennem. Så overvejer man, hvordan man får ’solgt’ idéen til sine medarbejdere, og at medarbejderne forhåbentlig tager ejerskab til projektet,« siger han. For Torben Bohl er det også en vigtig forskel, at han ikke mere behøver at gå forrest i det praktiske og være rollemodel for de andre. »Som leder skal jeg stå for nogle værdier, men det er ikke hele tiden mig, der skal vise det i praksis. Pædagogerne er gode til at være pædagoger, og det skal de have plads til. Der skal være et spillerum for dem. Jeg skal mere stå for styringen og for at holde gryden i kog.« Lederuddannelsen har været krævende, synes Torben Bohl. Der har været månedlige uddannelsesdage, men samtidig har deltagerne skullet passe deres hjemlige bosteder og opholdssteder. »Det trækker veksler på både arbejdslivet og privatlivet,« siger han. Alligevel er han positiv. »Jeg kan kun anbefale sådan en lederuddannelse til andre,« siger han.

Foto: ALEX TRAN

Jeg har fået overblik

For Jannie Quist har akademilederuddannelsen givet styrke til at forandre og forny Opholdsstedet Kongsholm. Hun og hendes mand har taget skridtet fra at have et opholdssted i hjemmet til at købe nye bygninger til opholdsstedet og adskille det fra privaten. Samtidig er opholdsstedet udvidet fra seks medarbejdere til ni. »Jeg har købt en ny ejendom til vores opholdssted, og det havde jeg aldrig turdet gøre, hvis ikke jeg havde været igennem uddannelsen. Jeg er blevet styrket til at få et overblik og skabe en forandring,« siger Jannie Quist. Hun lyser af begejstring over, at hun er blevet i stand til at kaste sig over opgaver, som hun ikke før troede, hun magtede. Jannie Quists motivation for at gå i gang med uddannelsen var en trang til fornyelse. »Jeg har arbejdet med anbragte børn siden 1982, først med plejebørn, og senere i et formaliseret opholdssted. Jeg trængte til en ny udfordring,« siger hun. »Sådan en livsstil, hvor man er på døgnets 24 timer tærer jo også. Som ledere skal vi skabe udvikling. Det synes jeg, uddannelsen har været god til at skabe plads til.«

Gi’ LOS • 4-2008

HJULsøgård

køede

De unge stofmisbrugere har levet et råt liv, en af dem som graffitimaler. Han har nu fået lov at udsmykke Hjulsøgårds opholdsstue. Afdelingsleder for Hjulsøgård Ung Karin Glad og psykoterapeut Lasse Christensen viser billedet frem.

Hjulsøgård Ung har gode resultater med behandling af unge stofmisbrugere. Anerkendende pædagogik er et nøgleord Af journalist Eskil Sørensen

lt kan diskuteres, og alle meninger bliver hørt. Det er ikke jernhård disciplin, der hersker på Hjulsøgård Ung, et opholdssted for ni unge tidligere stofmisbrugere. De unge skal opleve at blive hørt på og blive anerkendt. »Noget af det vigtigste for de unge er at diskutere og argumentere,« siger Karin Glad, afdelingsleder for Hjulsøgård Ung. Så derfor befinder hun sig jævnligt i diskussioner om for

Gi’ LOS • 4-2008

eksempel det rimelige i, at pædagoger overhovedet får løn. »Vi prøver at lære dem, at de har ret til at sige, hvad de mener, også selv om de kommer med helt bizarre udmeldinger,« siger pædagog og psykoterapeut Lasse Christensen. »De unge har lige foreslået, at vi skulle have et skofrit hus, fordi det ville være hyggeligere og renere. De havde gode argumenter, og så er det blevet sådan,« siger Karin Glad. Nogle ting står dog fast. Der er nultolerance over for vold. Udøver man

vold, bliver man sendt hjem. Der er heller ikke plads til alkohol, for alkohol er ofte indgangen til stoffer. Hjulsøgård Ung ligger nordvest for Varde, og opholdsstedet behandler unge misbrugere mellem 15 og 18 år. Denne fredag er de unge i gang med at gøre rent. En af drengene har pøst vand ud, så det står i en sø på næsten en centimeter. Han får et par godmodige kommentarer fra pædagogerne. Det er hjemrejseweekend, og de første unge er på vej ud af døren. »Hav en god weekend. Pas på dig selv,« lyder det fra Karin Glad.

Gode resultater Hjulsøgård Ung er en knopskydning

hjulsøgård

Anerkendelse og omsorg til Hjulsøgårds mangeårige behandling af voksne stofmisbrugere. Stedet blev startet for to et halvt år siden. Men selv om statistikken er spinkel endnu, så er der tydeligvis gode resultater. Kun en enkelt ud af en håndfuld er faldet tilbage i et stofmisbrug. De nuværende beboere udtrykker også stor tro på, at opholdsstedet har hjulpet dem til at skifte fra stofmisbrug til en mere sund livsstil.

Karin Glad og Lasse Christensen fortæller, at de unge kan have vidt forskellige baggrunde. Nogle har haft svært ved at klare sig i skolen og har haft dårlig selvtillid. Men ikke alle. Nogle kommer fra gode hjem. Noget fælles for dem er, at de har oplevelser af at være blevet svigtet, blevet misforstået eller oplevet manglende interesse for sig fra forældres side.

Honneth

Basale færdigheder

Hjulsøgård Ung er stærkt inspireret af Aksel Honneths teorier om anerkendelse som forudsætning for et værdigt liv. Hjulsøgård bruger også andre metoder i behandlingen. »Vores mål er at opnå den gensidige anerkendelse i alle situationer, uanset om vi taler med de unge om traumer, eller vi skræller kartofler sammen. Gennem anerkendelse kommer omsorg og interesse. Vi oplever, at anerkendelse, omsorg og interesse faktisk kan være erstatning for stofferne for de unge,« siger Lasse Christensen. – Men det er vel ikke så let for jer at få de unges anerkendelse? »Det kan være svært. Men når vi får lavet et godt forløb, så kommer det efter tre til seks måneder. Det er klart, at vi ikke har deres tillid fra starten. Mange har flyttet fra behandlingssted til behandlingssted og er træt af pædagoger,« siger Lasse Christensen.

Hjulsøgård Ung har ni pædagogiske

medarbejdere og to lærere ansat. Flere af dem, blandt andre Karin Glad, har desuden terapeutiske uddannelser. Stedet har tilknyttet såvel en psykiater som en psykolog. Ud over den pædogiske og terapeutiske behandling af de unge har Hjulsøgård også en stor opgave i at give de unge almindelige basale færdigheder. Det kan være evnen til at stå op om morgenen og evnen til at begå sig på en socialt acceptabel måde. »De unge har store problemstillinger, men de er sjældent så trauma-

»Det er vigtigt for de unge at diskutere og argumentere,« siger afdelingsleder Karin Glad, Hjulsøgård Ung. Det er en del af den anerkendende kultur at høre, hvad de unge mener.

Gi’ LOS • 4-2008

HJULsøgård

tiserede som de voksne misbrugere. De har ikke set så voldsomme konsekvenser af deres misbrug endnu. Men de har ikke lært at leve et liv. De har ikke lært almindelige færdigheder,« siger Karin Glad. Der lyder høj rockmusik inde bag en værelsesdør. Basen dunker pågående. En af de unge piger er færdig med sin rengøring i køkkenet. Arbejdet skal godkendes, før hun må gå. »Ja, det er godkendt,« siger pædagog Niels Arne Agerbo. Der er skinnede blankt på køkkengulvet.

Samarbejde med håndværkere Hjulsøgård Ung har indgået et tæt samarbejde med flere håndværksmestre, hvor flere af de unge er i praktik, eller har fået læreplads. »Vi har især to håndværksmestre, som i den grad stiller op for vores unge. En af dem tilbød vores unge at komme hjem og fejre jul hos ham, hvis han ville. Vi har så meget respekt for de håndværksmestre. De gør meget mere, end de behøver,« siger Karin Glad.

»Vores mål er at opnå gensidig anerkendelse. Gennem anerkendelse kommer omsorg og interesse,« siger pædagog og psykoterapeut Lasse Christensen.

Gi’ LOS • 4-2008

Forældre Opholdsstedet forsøger at få et tæt samarbejde med forældrene til de unge. »Vi har tre weekender om året, hvor vi inviterer forældrene, og hvor de kommer her og overnatter. De unge er også med. De bliver undervist af en psykolog og af mig. Vi har også en aftale om, at vi holder tæt telefonisk kontakt,« siger Karin Glad.

Graffiti Stedet har lige fået renoveret opholdsstuen, og der manglede nogle billeder. Derfor var der en af drengene, som tidligere har været graffitimaler, som tilbød at male et billede. Det har han gjort formiddagen før. Billedet har klare farver og et stærkt udtryk. Gennem Hjulsøgård har drengen også for nyligt fået lov at male billeder i en institution. »Vi forsøger at gøre det, der var hærværk, til en kunstnerisk aktivitet,« siger Karin Glad.

hjulsøgård

Unge misbrugere står i kø til behandling Amfetamin, hash, kokain, ecstacy. Stofferne er i stigende grad tilgængelige, også ude i de små byer. Hver sjette ung har taget stoffer. Det resulterer i, at socialforvaltningerne i stigende grad får henvendelser om behandling af unge stofmisbrugere. Døgnbehandlingsstedet Hjulsøgård Ung ved Varde oplever også det store behov. »Vi må sige nej til 3-4 unge hver uge,« siger Karin Glad, der er leder for Hjulsøgård Ung, nordvest for Varde. På baggrund af det store behov planlægger Hjulsøgård Ung at udvide med endnu en afdeling fra 1. februar. Ligesom den nuværende får den plads til otte unge.

Hjulsøgård Hjulsøgård ved Varde og Hjulsøgårdfonden blev stiftet i 1985 af Frands Kristensen, som stadig er forstander. Hjulsøgård har specialiseret sig i at behandle stofmisbrugere. Siden 1985 har stedet haft voksne stofmisbrugere i døgnbehandling. Hjulsøgård har 25 elever. På grund af stor efterspørgsel fra kommunerne åbnede Hjulsøgårdfonden i 2006 en afdeling for unge mellem 15 og 18 år, Hjulsøgård Ung. Den har ni elever. Hjulsøgård arbejder også med udslusning af elever og med behandling mod tilbagefald til stofmisbrug. Karin Glad bliver leder for begge afdelingerne.

Jeg får arbejdet med mig selv Sarah er begyndt at indhente det tabte efter flere år som stofmisbruger Af journalist Eskil Sørensen

ingene startede med at skride for Sarah, da hun gik i 9. klasse på en efterskole. En veninde tilbød hende amfetamin og hash, og hun prøvede det. »Jeg følte mig glad, når jeg tog stoffer,« siger hun. De følgende år blev misbruget værre. Samtidig var Sarahs mor deprimeret, og Sarah måtte indtage en moderrolle over for en to år yngre bror. Moderen havde lagt mærke til, at Sarah opførte sig mærkeligt, og så kom sandheden frem. Hun fik anbefalet Hjulsøgård Ung og begyndte i behandling der. Hun blev fri af stoffer, og så blev det først rigtigt hårdt. »Jeg var rigtigt ked af det. Jeg græd meget. Jeg ville hjem. Når man lige er blevet afvænnet, kan man mærke sig selv rigtig meget, så det var hårdt.«

Den tid er ovre nu efter et år på Hjulsøgård Ung. »Jeg synes, stedet er mega godt. Hvis man har et problem, kan man bare snakke med personalet om det. Jeg får arbejdet med sig selv. Jeg er glad for det,« siger hun. Sarah, der nu er 18 år, er begyndt at se fremad. Hun kunne godt godt tænke sig at blive pædagog. Sarah har blandt andet arbejdet med sin vrede gennem »Anger management«. Hun går på Hjulsøgårds skole, for som hun siger: »Der er huller i alle fag«, efter årene med stoffer. Hun synes, hun har fået meget ud af at være på Hjulsøgård Ung. »Jeg har fået mere selvværd og selvtillid, og jeg har lært at holde mig ude af misbrug,« siger hun. »Sarah« ønsker at optråde anonymt, så Sarah er et opdigtet navn.

Gi’ LOS • 4-2008

HJULsøgård

Tæsk på den gode måde Martin tog stoffer og var voldelig. Han stødte familien fra sig. Nu er han i behandling, har fået læreplads og har »fået sig selv tilbage« Af journalist Eskil Sørensen

artin er ordblind, og han har aldrig været god i skolen. Som 13-årig begyndte han at tage stoffer. »Stofferne gav mig selvtillid. Jeg følte mig som en verdensmand. Man kan feste meget længere,« siger Martin. Han blev voldelig, og i 8. klasse blev han smidt ud af skolen i provinsbyen på Sjælland. Han kom med i en gruppe af fodboldbøller, som gik til superligafodbold hver weekend for at komme til at slås. Sommetider aftalte de ligefrem et mødested på forhånd, og så mødtes de efter kampen og gik løs på hinanden. »Vi tog stoffer før slåskampene. Så var vi ikke bange.« Kommunen prøvede forskellige behandlingsmuligheder, men Martin blev ved at tage stoffer. Til sidst skulle han have stoffer 3-4 gange om dagen. Han blev dårligere og dårligere til håndbold, hvor han ellers havde været elitespiller, og han stødte samtidig familien længere og længere fra sig. »Man har ikke følelser for nogen anden end en selv,« siger han. Så indvilgede han i at tage i intensiv behandling på Hjulsøgård Ung ved Varde. Dér tog det 3-4 måneder, før han havde smidt den rastløse, smarte attitude, og hans tilstand blev langsomt bedre.

Gi’ LOS • 4-2008

I dag, 14 måneder efter han startede, er han meget klar i mælet. Han skal aldrig tilbage til ’vennerne’ på Sjælland, og han ved godt, at han har dummet sig. »Det er mig, der har taget de forkerte valg,« siger han. Martins forældre var faktisk lamslåede, da de besøgte ham første gang. »Vi var dybt rystede. Vi holdt møde, og Martin sad faktisk og talte i halvanden time. Pludselig kunne vi se den søn, som vi vidste, vi havde,« siger hans far. »De har reddet vores søn,« siger hans mor. Martin oplever også selv konstant fremgang. »Det har hele tiden udviklet sig positivt. Det, jeg sætter allermest pris på, er, at de tager os med på råd. De tager ikke beslutninger hen over hovedet på os,« siger han. Martin er 18 år, og han er nu godt i gang med en uddannelse til VVS’er. »Jeg ser min fremtid her i Vestjylland. Jeg har fået mange gode kontakter, og det er umuligt at komme tilbage til min hjemby. Jeg har fået mig selv tilbage. Jeg har lært at tænke på, hvordan jeg egentlig selv har det. Det har også ført mig og min familie sammen igen.« Han har genoptaget håndboldspillet i Vestjylland, hvor han spiller inde på midten af banen, dér hvor spillet er hårdest. »Der får jeg tæsk på den gode måde,« griner han. Familien ønsker at optræde anonymt, og Martin er derfor et opdigtet navn.

døgnanbragte unge og rusmidler

Døgnanbragte Unge og Rusmidler (DUR) Af Peter Jensen, Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK) og Susanne Pihl Hansen, PIHL INKLUSIVE

Rusmidler – er det noget vi skal arbejde med?

nge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder lever et ungdomsliv, der på en række områder ligner andre unges, og på andre områder er særdeles forskelligt fra andre unges. Et af de områder, hvor deres ungdomsliv ligner livet udenfor døgnanbringelsen er, at de ligesom alle andre unge skal eksperimentere med sig selv for at lære sig selv at kende og for at opbygge deres egen identitet. De skal bl.a. prøve sig selv af i forhold til seksualitet, i forhold til socialt samvær med andre unge, i forhold til autoriteter, i forhold til forældre/ forældrekompensation (døgnpædagoger) – og i forhold til rusmidler. De fleste døgnmedarbejdere er temmelig sikre på, hvornår de førstnævnte udviklingstemaer er i spil, men der er langt større usikkerhed om, hvordan man finder ud af, at den unge bruger/afprøver rusmidler. Og hvis det lykkes, så at vide hvad der skal stilles op med det. Der rejser sig en række spørgsmål som:

• Hvad er anbringelsesstedets holdning til rusmidler – og giver denne holdning mulighed for at arbejde med det eller lægger det mere op til udsmidning? • ’Smitter’ det de andre unge på anbringelsesstedet? • Hvad siger de andre unges forældre? • Er det ikke bedst at sende den unge hen til et (afvænnings-)sted, hvor de ved nøjagtigt, hvad de har med at gøre, og hvor de kan arbejde med problematikken? Denne artikel tager fat i det første spørgsmål – Hvordan opdager man det? Hertil hører et spørgsmål, nemlig hvad man så skal gøre, når man har

fået viden om, at en ung bruger/ afprøver rusmidler? SPUK og PIHL INKLUSIVE har sammen med 6 døgnanbringelsessteder og støttet af Helsefonden og Egmontfonden, gennem de sidste 2 år udviklet og afprøvet metoder og redskaber til, hvordan døgnmedarbejdere kan arbejde med rusmiddelproblematikkerne på deres institution/opholdssted. Det er på baggrund af dette 2-årige udviklingsforløb (i projekt ’Døgnanbragte Unge og Rusmidler – DUR), at vi her vil komme med bud på det første spørgsmål.

Hvordan opdager man det? Først og fremmest er det vigtigt at skelne mellem et eksperimenterende og et skadeligt forbrug af rusmidler.

• Hvordan opdager man det overhovedet? • Skal man ikke have indgående kendskab til rusmidler og deres virkning, hvis man skal kunne tale med de unge om det? • Ved de unge ikke meget mere end mig?

Gi’ LOS • 4-2008

døgnanbragte unge og rusmidler

Et eksperimenterende forbrug kan føre til et skadeligt1 forbrug, men gør det langt fra altid. Det er dog værd at være opmærksom på, at døgnanbragte unge ofte har højere risiko for at udvikle et skadeligt forbrug2. Langt de fleste unge vil i løbet af deres ungdom eksperimentere med en eller flere former for rusmidler. Det er vigtigt, at de unge har voksne, som de har tillid til, og som de kan tale med deres erfaringer om. Voksne der ikke – så snart den unge har bragt rusmidler på banen – starter med at iværksætte det, de unge opfatter som sanktioner (f.eks. langvarige sommerhusture, mandsopdækning eller udsmidning). Det kræver med

NOTER 1) Et skadeligt forbrug defineres her som et forbrug, der giver fysiske, psykiske og/eller sociale skader. 2 ) Disse risikofaktorer er fx: • at en eller begge forældre er misbrugere, • at børnene/de unge er vokset op i en brudt familie, • at de i en tidlig alder har adgang til rusmidler (gennem venner eller familie), • at de har nem adgang til rusmidler (gennem venner eller familie), • at de også på andre områder har en risikoadfærd, fx at de eksperimenterer med andet, der er ’forbudt’ eller problematisk: Rygning, kriminalitet, pjæk osv.

Gi’ LOS • 4-2008 2-2008

andre ord en åbenhed om rusmidler på døgnanbringelsesstedet, som et af de udviklingstemaer, der hører ungdommen til, men hvor man som professionel samtidig skal være opmærksom på, hvornår forbruget bliver skadeligt.

Normer og tillid Det nemmeste ville selvfølgelig være, hvis de andre unge sagde til de voksne, at der er en ung, der har et skadeligt forbrug. Det sker imidlertid sjældent, fordi det oftest i ungegruppen vil blive opfattet som stikkervirksomhed og ikke som hjælp. Det har i projektforløbet vist sig, at en øget åbenhed fra medarbejderne fremmer de unges mod og mulighed for at fortælle de voksne om andres og eget forbrug af rusmidler. I et projekt blev brugt en metode, der var en form for ’socialt gruppearbejde’ for at fremme åbenheden. Denne metode betød bl.a., at de unge og de voksne i fællesskab definerede, hvad der var ’normalt’, og hvad der ikke var, og hvad der skulle være kulturen på anbringelsesstedet omkring rusmidler. Samtidig betød det, at de unge i højere grad fik indsigt i, hvad der ville ske, hvis ’de voksne fik det at vide’, og at det ikke var udsmidningsgrund (som ellers havde været den gennemgående opfattelse). Konkret førte dette projektforløb til, at en pige henvendte sig til medarbejderne og fortalte, at hun var meget bekymret for en anden piges overdrevne forbrug af hash. Medarbejderne talte naturligvis med den pågældende pige om det og har nu iværksat et forløb med en medarbejder – et forløb, der skal lære hende at håndtere hash. Det betyder ikke,

at medarbejderne anerkender et vist forbrug. Men de bliver nødt til at forholde sig realistisk til rusmidlerne, og det reelle er, at illegale rusmidler (hash, amfetamin, kokain m.v.) findes alle steder. Fra de mindste vestjyske landsbyer over købstæderne til stenbroen. Derfor er det vigtigt som ung at få internaliseret normer for omgangen med dem.

Adfærd Mere vedvarende adfærdsændringer hos unge bør altid få alarmklokkerne til at lyde hos døgnpædagogerne. Disse adfærdsændringer kan bl.a. være: • passiv og uengageret i eget liv eller det sociale liv i ungegruppen • ligeglad med skolen • let at bringe i affekt • markant fald i karakterer på skolen • dropper aftaler • tiltagende isoleret i ungegruppen og søger unge udenfor institutionen • tiltagende indelukket • virker sløv • har altid pengeproblemer eller har lige pludselig aldrig pengeproblemer (pushervirksomhed) Sådanne adfærdsændringer, hvis de er af mere vedvarende karakter, kan være indikationer på et skadeligt forbrug af rusmidler. Men er det ikke altid. Derfor skal der i de første samtaler med den unge om adfærdsændringerne også lægges en meget åben stil, fordi det kan være helt andre problematikker, der er på dagsordenen. Stilen må altså være konfronterende i forhold til adfærdsændringer, men nysgerrig og åben

døgnanbragte unge og rusmidler

i forhold til grunden til adfærdsændringerne. En del institutioner går meget hurtigt til urintest. Tager altså urinprøver, sender dem til analyse, og får så et svar, som de unge bliver konfronteret med. Urinprøver har to hovedproblemer: 1. De er temmelig usikre (de kan både være falsk positive og falsk negative), hvilket betyder at en ung, der benægter at have indtaget stoffer på trods af en positiv urintest, faktisk kan have ret, selvom testen viser det modsatte. 2. De signalerer mangel på tillid til den unge og undergraver dermed hele det pædagogiske fundament, der bør bygge på tillid. Urinprøver er således problematiske i denne indledende og afklarende fase, men kan anvendes som et pædagogisk ’støtteredskab’ senere i forløbet, hvor den unge selv synes, at det er nemmere at holde sig fra rusmidler, hvis han/hun ved, at der vil blive taget en test.

• Knækkede filtercigaretter (for at få fat i tobakken) • Løse, ubrugte filtre fra cigaretter til at lave joints med • Kartonstykker til at lave ’mundstÿkker’ til joints med • Små brændemærker i tøj (dryssende gløder fra joints) • Duftspray • ’Mistænkelige’ piller • Pulver i vindueskarm (enten bagepulver eller coke/speed) • Små plastikposer med ’lynlås’ • Chillum • Bon (rygeredskab) • Unges mistænkelige optagethed af vejrudsigter (registrere hvornår den første nattefrost kommer – så er det bedste høsttid for svampe) • Manglende topnøgler på værksted (glimrende redskab til at lave bon’er, fordi 13-nøglen passer perfekt til en haveslange) Alt sammen indikationer på, at den unge er i gang med i hvert fald at eksperimentere med rusmidler, og derfor også udmærkede udgangspunkter for en dialog om emnet.

Andre tegn

Dialog og opdragelse

Vedvarende adfærdsændringer er den vigtigste indikation for døgnpædagogen, men også andre tegn kan være betydningsfulde. Undervejs i det 2-årige projektforløb er der fundet en række mere fysiske indikationer på forbrug af rusmidler på værelser. Disse har bl.a. været: • Papirer til joints • Karton formet nærmest som en papirflyver til at fylde jointen med • Sølvpapir stykker (til at riste hash og tobak)

Den åbne dialog er helt central. Både om de mere fysiske tegn, men nok især om adfærdsændringerne, da de er en kraftig indikation på, at den unge kan være på vej ud i et skadeligt forbrug. I løbet af samtalerne (den åbne dialog) vil der sædvanligvis tegne sig et billede af, om det er rusmidler eller andre forhold, der er baggrunden for adfærdsændringerne. De unge vil ofte ikke indrømme eller indse, at de har et skadeligt for-

brug af rusmidler. De synes selv, at det er et normalt forbrug de har, hvis de overhovedet vil anerkende at have et forbrug. Føler døgnpædagogen sig efter samtalerne bestyrket i, at den unge har et skadeligt forbrug af rusmidler, behøves ingen yderligere dokumentation (a la urintest), idet det ville være uansvarligt som voksen ikke at arbejde videre med denne bekymring. Hvordan man herfra går videre, kommer selvfølgelig an på, hvem den unge er, hvilket forhold man har til hende/ham, hvad der tidligere har virket i forhold til netop denne unge osv. Men det er afgørende vigtigt, at døgnmedarbejderen holder sig for øje, at han/hun ikke deltager i et nedtapningsprojekt af en hard-core narkoman, hvor målet er, at den unge skal være clean. Døgnmedarbejderen er i gang med et stykke opdragelsesarbejde, hvor målet er, at den unge skal lære at håndtere rusmidler. Dette perspektiv på arbejdet betyder, at selve processen bliver længere, og det bliver mindre betydningsfuldt, om den unge fra dag 1 helt ophører forbruget af rusmidler. At eksperimentere og danne identitet hører ungdommen til, og det er denne proces døgnmedarbejdere skal understøtte, således, at den unge på længere sigt kan håndtere rusmidlerne.

Gi’ LOS • 4-2008

døgnanbragte unge og rusmidler

De fleste institutioner i DUR har i forhold til enkelte unge eller i forhold til den samlede ungegruppe benyttet sig af et ’fordele-ulempe–skema’. Dette skema lægger bl.a. op til en værdifri dialog om, hvad den unge ved om rusmidler (bestemte rusmidler). Hvad er fordelene ved at bruge dem, og hvad er ulemperne. Det betyder, at der ikke bliver gået tæt på den enkelte unges forbrug, men at man som professionel forsøger at danne sig et indtryk af den unges viden, og derigennem langsomt at nærme sig en dialog om den enkeltes erfaringer (før og nu). Et sådant samtaleforløb vil strække sig over en længere periode.

Skadeligt forbrug og hvad så? De unge, der enten har eller er på vej ud i et skadeligt forbrug af rusmidler, skal altså bringes til en erkendelse af dette, og dermed også lægge den første sten til en motivation for at gøre noget ved det. Der er i DUR afprøvet en række indsatser og metoder til netop at ’gøre noget ved det’. En af de metoder er ’logbogen’. Der er tale om, at den unge dagligt skal notere, i hvilke situationer han/ hun får lyst til rusmidler, i hvilke han/ hun ikke får lyst, hvem han/hun er sammen med, lige har været sammen med eller skal være sammen med, når lysten kommer. Logbogen bruges efterfølgende i en dialog sammen med døgnmedarbejderen og den unge til at analysere, hvornår den unge er i situationer, hvor rusmidlerne frister, og hvordan der kan arbejdes med enten ikke at komme i disse situationer, eller arbejdes med at håndtere dem, når den unge er i dem. Denne måde at arbejde på giver dels mulighed for analyse, men er i høj grad også med til at sætte en refleksionsproces i gang hos den unge – en refleksionsproces, der også går

Gi’ LOS • 4-2008

ud over rusmiddelproblematikken, fordi det næsten ikke kan undgås, at der kommer spørgsmål som: • Hvem er det jeg omgås? • Hvorfor omgås jeg dem? • Hvad vil jeg med dem? • Hvad vil jeg med mig selv? • Hvem vil jeg være?

Mere viden – og mere viden om metoder Døgnmedarbejdere, vi har været i kontakt med, synes de har for lidt viden om rusmidler og deres virkning. Og det er ingen hemmelighed, at faktuel viden om rusmidler er godt at have, når man skal tale og arbejde med de unge. Men man skal ikke være fuldstændig opdateret for at kunne tale med unge om rusmidler. For at imødekomme behovet for den ’nødvendige’ viden har vi udarbejdet et metodehæfte. Det indeholder de metoder, der er blevet afprøvet undervejs i projektforløbet af de 6 institutioner/opholdsstedet. Det drejer sig om: • Hvordan den enkelte døgnforanstaltning kan etablere den nødvendige viden både i form af vi-

den, der ikke er på institutionen i forvejen og i form af viden, der allerede er i medarbejdergruppen. • Konkrete metoder i arbejdet med de unge. • Styring af de nødvendige forandringsprocesser i forbindelse med at skulle arbejde med rusmidler (implementering). • Henvisning til en række hjemmesider, publikationer og bøger, hvor man kan få god og konkret faktuel viden om rusmidler. Metodehæftet bidrager til en afklaring af de spørgsmål, der blev rejst i indledningen af denne artikel. Udover metodehæftet er der blevet udarbejdet en lydbog om de metoder, der er blevet afprøvet og udviklet i DUR. Lydbogen indeholder bl.a. konkret vidensformidling og formidling af metoder af de medarbejdere, der har arbejdet med dem. Både metodehæftet og lydbogen kan gratis downloades fra hjemmesiderne: www.spuk.dk www.pihl-inklusive.dk

Akkreditering

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Overvejelserne før en akkreditering? Af Mette Mathiasen, CAKU og Kvalitetssekretariatet

Nemt at komme i gang

et er blevet nemmere for jer at starte op med en akkreditering. I ringer ganske enkelt ind til Kvalitetssekretariatet, som samler ansøgerstederne i såkaldte ’bølger’, hvor flere steder begynder samtidig. Hermed kan I drage nytte af hinandens viden i et fælles netværk, og med hjælp fra Kvalitetssekretariatet blive klædt godt på det til arbejdet med at kunne blive akkrediteret. Vi har kontaktet to steder, Damkjærgård og Nielstrup, og talt med lederne for at høre deres overvejelser, inden man starter en akkrediteringsproces. Leder af Damkjærgård er Dorte Damkjær og på Nielstrup har vi talt med leder Birgit Pedersen. Både Damkjærgård og Nielstrup er på venteliste og overvejer, om de vil begynde deres akkrediteringsproces fra februar 2009, hvor 4. bølge af akkreditering begynder.

Begge steder mener tiden er ved at være moden til en akkreditering, da de vurderer, at det med tiden vil blive et egentligt krav, at et opholdssted er akkrediteret, således at man får en art ’blåstempling’ udefra. Dorte Damkjær fra Damkjærgård udtaler: »Det er også vores ansigt ud ad til, der skal gøre sig gældende. Tiden bliver til, at man skal have en kvalitetsstempling«. Men begge steder har også en forventning om, at arbejdet vil medføre en berigelse internt i organisationen. »Jeg forventer, at vi i vores egen organisation bliver styrket og får flere gode redskaber igennem processen med akkreditering«, siger Birgit Pedersen, og uddyber, »Jeg tænker, at alene processen vil være berigende på den måde, at vi bliver mere bevidste om vores procedurer og arbejdsgange, og på den måde opnår en styrkelse af vores faglighed.« På Damkjærgård har medarbejderne ifølge leder Dorte Damkjær i forvejen en stor grad af fælles indsigt i hinandens arbejde, og et stort kendskab til stedets procedurer. Akkreditering kan hjælpe til

Nielstrup (hvorfra dette billede er taget) overvejer at starte akkreditering i 4. akkrediteringsbølge til februar 2009, fortæller lederen Birgit Pedersen.

Gi’ LOS • 4-2008

Akkreditering

yderligere at få procedurerne og den egentlige base for stedet skriftliggjort, bl.a af hensyn til nyansatte og udefrakommende. Begge steder har også gjort sig overvejelser om det ressourcemæssige. Hvor stor en del af medarbejdernes arbejdstid vil gå til dette arbejde, og hvordan er økonomien? Begge steder ser på sigt sig selv som akkrediterede, men hvornår det sker, er, som Birgit Pedersen udtrykker det, et spørgsmål om prioritering i forhold til udbytte og omkostning. Hos Nielstrup vurderer leder Birgit Pedersen, at en eventuel akkrediteringsproces vil medføre større tværfaglighed. Ved at samarbejde med andre omkring akkrediteringsprocessen håber hun at kunne komme til at tale mere om fagligheden, om det daglige arbejde, og det der driver ildsjælene, så det ikke bare er møder i eksterne møder om cirkulærer og bestemmelser. Derfor er hun meget positiv overfor, at arbejdet med akkrediteringsmodellen foregår i bølger, hvor flere steder begynder arbejdet med akkreditering og kan hjælpe hinanden undervejs, »For så kan man få italesat sin profilering og give stedet et løft der rækker udover ens egen lille andedam«. Hos Damkjærgård er Dorte Damkjær spændt på, hvem der vil være med i den bølge, de eventuelt kommer til at medvirke i, for som hun siger »Er der nogen vi kan matche med? Vi er jo et meget familiært sted, hvor vi egentlig ikke tænker så meget på det her som et arbejde, men en livsstil. Men uanset hvad, så glæder vi os til at komme i gang.«

KvalitetsUdvikling

Gi’ LOS • 4-2008

Nielstrup.

Dorte Damkjær fra Damkjærgård (nr. 2 tv.) overvejer også at starte akkreditering i 4. bølge

Akkreditering

Opstart af CAKU Kvalitetsnetværket under Akkreditering Danmark

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Kvalitetsnetværket under Akkreditering Danmark er det nyeste skud på stammen i det fremadrettede arbejde med akkreditering Af Trine Kokholm, Kvalitetssekretariatet

valitetsnetværket er for de sociale tilbud og specialundervisningstilbud, der har opnået akkreditering eller arbejder på at kunne blive akkrediteret. Startskuddet til Kvalitetsnetværket gik d. 25. november 2008, og her kan du læse om tankerne bag dette udviklingsorienterede netværk. Kvalitetsnetværket under Akkreditering Danmark skal fungere som det forum, hvor akkrediterede steder kan medvirke til at sikre egen og akkrediteringsordningens forsatte kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Netop Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er nøgleord når det handler om en velfungerende og respekteret akkrediteringsordning. Kvalitetssikring betyder i denne sammenhæng, at de akkrediterede steder skal sikre sig, at de kontinuerligt lever op til akkrediteringsordningens standard for kvalitet. Det er naturligvis vigtigt i en respekteret og valid akkrediteringsordning, at alle de steder som har opnået akkreditering, får hjælp og støtte til at sikre, at stedets grundlag

for akkreditering forbliver i orden – et kvalitetsmærke, som stedet har fået certifikat, og dermed bevis på. I Kvalitetsnetværket vil vi i fællesskab holde os orienterede omkring akkrediteringsordningens krav, i takt med en løbende revision og udvikling.

Opsamling af erfaringer med akkrediteringsordningen En akkrediteringsordning som vores er under kontinuerlig udvikling. En Kvalitetsudvikling hvor der er fokus på at holde akkrediteringsordningen opdateret omkring nyeste viden og praksis. Vi skal i Kvalitetsnetværket sammen sikre os at der er grobund for udvikling af både akkrediteringsordningen, såvel som de akkrediterede steder, hvilket Kvalitetsnetværket vil fungere som vidensdelings rum for. Fra at arbejdet med at udvikle akkrediteringsordningen tog sin spæde begyndelse i 2003 og til nu, er der høstet mange erfaringer – erfaringer som har haft stor indflydelse på den seneste revision af akkrediteringsordningens standarder. Kvalitetsnetværket vil være et naturligt sted at opsamle og synliggøre, hvad akkreditering har betydet ude i praksis hos stederne for

medarbejdere, ledelse, brugere og samarbejdspartnere.

Videre af Kvalitetsudviklingssporet Vi skal videre af kvalitetsudviklingssporet. Vores område får hele tiden nye input og krav, der presser og fordrer en stillingtagen til, hvordan man som sted tilrettelægger sine ydelser, så de matcher det, der efterspørges, og som gavner de udsatte børn, unge og voksne, som vi har ansvar for. Vi vil i fællesskab bruge Kvalitetsnetværket til at sammenholde de akkrediterede steders indsatser, praksis og ydelser med ny forskning og viden på området, og dermed skabe mulighed for at være med i udviklingen af en slags systematisk vidensspredning, som en del af videreudviklingen af Akkreditering Danmark. Vi ønsker et kvalitetsnetværk, der skaber reel betydning for netværksdeltagerne på et kvalificeret og anvendeligt niveau, og stederne kan deltage i Kvalitetsnetværket med ledere såvel som medarbejdere. En anden vigtig del af Kvalitetsnetværkets opgaver er at sikre fundamentet under Kvalitetssekretariatets drift, hvilket sker gennem den afgift, som alle akkrediterede steder betaler for at være med.

Gi’ LOS • 4-2008

Akkreditering

Interview med Kim Simonsen, formand for LOS:

- om forventninger til det kommende Kvalitetsnetværk under Akkreditering Danmark

valitetsnetværket under Akkreditering Danmark kommer i gang og holder sit første årsmøde i oktober i år – hvad er din kommentar til det? Det er dejligt, at der kommer gang i det videre arbejde med kvaliteten. Vi har faktisk gået og ventet på, at netværket kom i gang. Efter Haugårdhus blev akkrediteret i marts i år, skulle vi lige komme os, men både jeg og mine medarbejdere har brug for nogle input til at sikre vores kvalitet i dagligdagen. Selv glæder jeg mig også til at møde alle de andre, der er blevet akkrediteret og høre, hvordan det går. Hvad er dine forventninger til Kvalitetsnetværket ? Nok en blanding af, at vi får noget konkret med os hjem, som kan bruges til at holde gejst og fokus på vores kvalitetsarbejde, men også så vi er sikre på, at vi hele tiden er med fremme og ved, hvad der sker på området. Hvad har akkreditering konkret betydet for Haugårdhus – både positivt og negativt? Det bedste er, at vi har fået system i rigtig mange ting, samt det at vores arbejdsplads ikke mere er et énmands projekt, men noget vi alle står sammen om. Vi har i processen fået snakket alle detaljerne igennem. Så nu er det vores sted. På negativfronten er det svært at komme med noget helt specifikt, men det har nok været det med at komme ind under huden på, hvad det egentlig betyder – Akkreditering er jo i virkeligheden mest en systematisk måde at få sikret vores arbejde på et godt niveau, så vi kan hjælpe vores unger.

Akkreditering Danmarks nuværende status

Foto: Nils Rosenvold

Gi’ LOS • 4-2008

Kim Simonsen, formand for LOS, fotograferet under LOS’ Landsmøde 2008.

50 steder er blevet akkrediteret under Akkreditering Danmark. 2. Bølge under Akkreditering Danmark er gået i gang i april 2008 med 23 steder 3. Bølge under Akkreditering Danmark er gået i gang i september 2008 med 21 steder 4. Bølge opstartes i foråret 2009 – foreløbigt 35 steder på venteliste.

MPM-projektet

MPM-projektet (Materiale og Pædagogisk Metode) Af Steen Hilling

Baggrunden for dette projekt: Hvilke elever profiterer af hvilke materialer og metoder? Når der søges på dette spørgsmål i de omfattende baser, findes der stort set intet. Der eksisterer ikke evidensbaseret og veldokumenterede retningslinier for, hvordan materialer skal opbygges, og hvordan progressionen skal være for, at elever med særlige læringsbehov opnår en ny og sikker læringserfaring. Dette har betydet, at Munkholm Kursus og projektcenter i samarbejde med DPU ved professor Niels Egelund og Forskningsstyrelsen har opnået accept af et projekt, der netop kan bevise: Hvilke materialer og metoder, der virker? Som speciallærer og psykolog er det en frustration, at man ikke ved, hvilke materialer og forskellige metoder, der bør anvendes i det specialpædagogiske fagområde. MPM-projektet vil forsøge at finde ud af dette.

Formål med MPM-projektet MPM projektet (Materiale og Pædagogisk Metode) er et forskningsprojekt, der har til hensigt at afdække forhold omkring ’det gode materiale’, hvor et godt materiale helt nøgternt kan udtrykkes som et materiale, der sikrer bedst mulig læring til eleven. Forskningsprojektet er i hovedtræk rettet mod undersøgelser blandt de involverede faggrupper i og omkring skolen, der arbejder med brug og anvisning af materialer: Elever, lærere og pædagogiske (pæd.)

Resume MPM projektet er det første evidensbaserede forskningsprojekt i Norden, hvor der fokuseres på, hvordan læring kan optimeres ved anvendelse af veltilrettelagte materialer og pædagogiske metoder. De første resultater viser entydigt, at en velbegrundet strukturel model baseret på Gardners og Vygotskys teorier - ZNU (Zonen for Nærmeste Udvikling) sammensat med Blooms Taksonomi virker på elever med læringsproblemer. Der er nu udviklet materialer fra

konsulenter indenfor specialundervisningen ved Centre For Undervisningsmidler (cfu). I denne forbindelse har Christina Hertz (lærer) og Lotte Behrend (pædagog) udviklet et lærebogssystem i dansk og matematik, som pt. dækker klassetrinene fra 4.-7. klasse. Forskningsmæssigt er det vurderet på eksisterende materiale i basisfagene dansk og matematik, og her er der foretaget en dokumentation fra de pædagogiske konsulenter på de ’tidligere amtscentraler’ – de nu værende CFU institutioner. Der er foretaget fokus interview samt foretaget en spørgeskemaundersøgelse for at klarlægge: Hvad er de bedste materialer og hvorfor? I praksis er der udviklet et komplet materialesæt i dansk og matematik fra 0 klasse til 9 klasse med »lær selv – test« og evaluerings-IT-modeller. Dette sæt er udleveret til en række skoler og specialcentre og afprøves nu i praksis. En praksis som følges forskningsmæssigt ved at have fore-

0. klasse til 9. klasse, som opfylder ovenstående krav til tydelighed. Første del af forsøget evalueres i januar 2009 og er endelig færdiggjort i efteråret 2009. Herefter udgives hele materialet til brug i almindelige folkeskoleklasser samt til specialundervisning. Materialerne kan dække differentieringsbehovet fra normale børns tilegnelse i dansk og matematik – klare mål, og til de elever, der har særlige behov for en veltilrettelagt individuel faglig læreplan.

taget en første testning af elevens læringsgrundlag, og der vil så efter ½ års brug af materialet blive foretaget endnu en testning. Derudover er eleven i centrum for sin egen læring og kan gennem evalueringsvurderingen løbende se, hvor langt han/hun er nået. Disse data vil indgå i den forskningsmæssige vurdering. Lærerne bliver inddraget igennem et fokusinterview samt spørgeskemaundersøgelser, hvor undervisningen følges. Der vægtes særligt at få praksisresultater ind i en materialemæssig sammenhæng, så mulige ændringer og forbedringer tages med i næste version af hele materialet. Materialet er således i en dynamisk udvikling baseret på pædagogisk praksis. Og når materialet udgives er det den fuldt tilrettede version, man får, baseret på praksisforskning og statistisk dokumentation af elevens udvikling. Materialet kan anvendes til alle elever, men tager hensyn til elever,

Gi’ LOS • 4-2008

MPM-PROJEKTET

der har opmærksomheds-, hukommelses-, analyse- og/eller strategivanskeligheder.

De pædagogiske metoder, der ligger bag dette materiale »Dansk – på ny« og »Matematik – på ny« Det teoretiske grundlag for de pædagogiske metoder, der er gjort brug af i »Dansk – på ny« og »Matematik – på ny«, er viden og begreber fra neuropsykologien. Et læringssyn ud fra Howard Gardners mange intelligenser, Vygotskys ZNU (Zonen for Nærmeste Udvikling) og Blooms taksonomi for at inddrage den progression, som kommer til udtryk i læringsmålene for hvert fag på hvert klassetrin. Den neuropsykologiske tilgang afspejler sig gennem de fem opstillede punkter for den gennemgående materialeopbygning: • Genkendelighed og rutine i arbejdsmetoderne både mht. ikoner, billeder, tekstlayout og brug af skriftfarver. • Informationsmængden er minimeret – inddeling i underafsnit. • Tydelige og genkendelige billeder, der understøtter opgaveteksten. • Ikoner for ’hvad jeg skal bruge’. • Ekstraopgaver, der giver mulighed for at øve og repetere. Materialet bygger på et læringssyn, hvor hver elev har styrkekompetencer kombineret med svage kompetencer, som materialet må kunne understøtte og evt. kompensere for; desuden at vi som mennesker gør brug af forskellige læringstilgange alt efter opgaver og givne forhold. »Dansk – på ny« og »Matematik – på ny« gør brug af Howard Gardners teori om mange intelligenser til forskellige opgavetyper, for at eleven kan gøre brug af eller træne forskel-

Gi’ LOS • 4-2008

lige egne kompetencer og læringsstile: • Sproglig kompetence – lyst og evne til at tale, læse, skrive og diskutere: Tal med en kammerat…, lav sætninger, ordkort, rim, digte eller remser. • Visuel kompetence – lyst og evne til at tegne, male, bygge og udforme: Tegn personer, noget der passer til en brøk, formbog, centicubes. • Motorisk kompetence – lyst og evne til bevægelse, røre ved ting: Skriv på tavle, på fliser, gulvspil, klip ud, lav teater, vendespil, klodser, centicubes. • Logisk/matematisk kompetence – lyst og evne til at sortere, undersøge: Sorter tal og ord efter forskellige regler, sammenlign personer, vendespil. • Personlig/social kompetence – lyst og evne til samarbejde, indgå i fællesskab: Arbejd to og to, spil, samtale, lav opgaver til hinanden, ret dem sammen. • Musisk kompetence – lyst og evne til at synge, tromme, lytte til musik: Lav en sang, lav en huskeremse. Blooms taksonomi, som indeholder seks læringsniveauer fra simpel til kompleks læring eller fra udvidelse af det kendte til at arbejde med det ukendte, kommer til udtryk i såvel systemets brug af undervisningsministeriets »Klare mål« som i de enkelte afsnit. De seks niveauer er: Trin 6 – Vurdering og evaluering, Trin 5 – Syntese, Trin 4 – Analyse, Trin 3 – Anvendelse af konkreter og simple abstraktioner, Trin 2 – Forståelse, Trin 1 – Genkendelse Hvor alle oplæg er bygget op efter en 3-trins-model: Niveau 1 – svarer til trin 1 i Blooms taksonomi; Niveau 2 – bevæger sig

mellem trin 2-5 i Blooms taksonomi; Niveau 3 – svarer til trin 6 i Blooms taksonomi Blooms taksonomi er desuden en del af opbygningen af opgaverne på niveau 2: A-opgaver: sproglig læringsstrategi • Sprog før handling, sproglig guidning, gentage med eget sprog. B-opgaver: del-del-værkstedspædagogik (elementlæring) • Få informationer ad gangen, regler, systemer, billeder, bevægelse. C-opgaver: helheds-værkstedspædagogik • Overblik, egne tidligere erfaringer, billeder, bevægelse. D-opgaver: sproglig helheds-værkstedspædagogik • Overbegreber, sortering, sammenligninger, analyse, egne overvejelser. Vygotskys teori om ZNU bygges op fra starten af materialet, da der er skabt en række historier, der fremmer indsigten af matematiske begreber i sproget – en tydelig sammenhæng mellem dansk og matematik opnås på denne måde. Derudover er potentiale begrebet – at du lærer med hjælp tilrettelagt sådan, at der altid fastholdes rammen for opgaveopstilling, så indholdet kan gøres sværere At materialet samlet er strukturelt opsat, så den forvirring mange elever oplever, er minimeret. Eleven kan stole på, at der kun skal fokuseres på progressionen af indhold, og der er sikret ved en særlig IT-evaluering, at eleven kan følge sin egen udvikling og tilegnelse. Dette betyder, at ’ansvar for egen læring’ ikke er en floskel, men en reel læringsmodel tilegnelse.

Materialets opbygning og dele Materialet består pt. af et dansksystem »Dansk – på ny« og et matematiksystem ’’Matematik – på ny’’ med

MPM-projektet

basisindhold svarende til hhv. 4. - 5. og 6. -7. klasses niveau1. I erkendelse af at børn ikke nødvendigvis lærer med samme hastighed som deres levealder, og dermed tilhørende klassetrin, har basisbøgerne farver og ikke angivelse af klassetrin. Dvs. et materialesæt dækker to klassetrin og hvert materialesæt består af: • Lærer- og forældrevejledning • Grundbog med opgaver og hjemmeopgaver • Mit eget Danskleksion / Mit eget Matematikleksikon • CD med grundbog og skabeloner/ark til opgaveløsning og spil

man gør arbejdet i skolen færdigt hjemme. Materialet er udgivet af Munkholm Forlag 2008 www.hilling.dk Kontakt: lb@munkholm-kursuscenter.dk tlf. 20 82 70 66

NOTER 1) Det samlede materialesæt er udviklet færdigt pr. januar 2009 og gennemtestet og tilrettet endeligt december 2009. Der vil samtidig foreligge en forskningsrapport med alle data, så man kan se hele den evidensbaserede forskning.

Et eksempel fra »Matematik – på ny«: At arbejde med perspektivtegning i matematik

Materialet er udgivet i ’bogform’ i A4og A5-format, samlet i ringbind: A4-format: • Lærer- og forældrevejledning • Mit eget Danskleksion / Mit eget Matematikleksikon A5-format: • Grundbog med opgaver Fordelene ved at udgive undervisningsmateriale i denne form er, at det giver såvel lærer som elev mulighed for at udvide og udvikle sin egen (passende) lærebog, sin regelbog (leksikon) og stadigvæk bevare overblikket, da alt kan sættes ind, hvor det hører til, fx hvis besvarelser printes ud, opgaver løses på pap mv. Desuden kan det tilgodese de elever, hvis læring øges og bliver kontinuerlig ved, at der udleveres én side pr. gang, hvor en hel bog bare på forhånd er uoverskuelig og dermed bliver ikke-brugt. Hjemmeopgaverne til de forskellige oplæg er supplerende udfordringer til det faglige stof, som eleven pt. arbejder med. Her får forældrene rig mulighed for at støtte op om skolearbejdet, og eleven får optimale betingelser for at tage udgangspunkt i sin egen erfaringsverden. Dvs. ingen traditionelle lektier, hvor

Et eksempel fra »Dansk – på ny«: Personkarakteristik

Gi’ LOS • 4-2008

Medicinhåndtering

Medicinhåndtering i botilbud, op Af Vibeke Rønnebech sygeplejerske, konsulent

følge tal fra Danmarks Apotekerforening indlægges op imod 158.000 mennesker årligt i Danmark på grund af forkert brug af medicin, og det koster skønsmæssigt 4-6 mia kr. at løse problemer, som medicinen og den forkerte håndtering har skabt. Man har regnet ud, at for hver krone, der købes medicin, bruges 1 krone til at løse medicinproblemer1) Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge fejl og utilsigtede hændelser i medicinhåndteringen, især når man påtager sig ansvar for de mennesker, som er i jeres varetægt. Medicinhåndteringen er kun – og skal være – en lille del af de mange opgaver, der skal løses. Medicin virker – de fleste gange, som lægen har planlagt, men kan også have bivirkninger, og meget medicin kan indvirke på anden medicin, så virkningen af et af præparaterne bliver anderledes end forventet. Medicinordinationer er en lægeopgave – i hvert tilfælde når det er receptplig medicin, men den information, man får af lægen, er ikke altid tilstrækkelig til at løse opgaven korrekt. Hvornår skal medicinen gives, når den skal gives 2 gange dagligt? Må den medicin, som brugeren må få efter behov, tages samtidigt med den faste medicin, eller skal der gå tid imellem? Har det konsekvenser, at brugeren sover længe om søndagen, og derfor får sin morgenmedicin kl. 11? Desuden er man ikke altid opmærksom på, at medicin er meget

Gi’ LOS • 4-2008

andet end de lægemidler, som lægen ordinerer: håndkøbsmedicin, som man køber på apoteket eller i supermarkedet, er også medicin, og også naturlægemidler virker – og kan dermed have bivirkninger og ændre virkning, når det tages sammen med andre præparater. Kosttilskud, købt i helsekosten eller i supermarkedet, kan også have bivirkninger og ændre virkning sammen med medicin, og medicin købt via internettet har vi ingen sikkerhed for, er ufarligt, eller virker: Det er i et tilfælde konstateret, at et lægemiddel købt i udlandet over internettet, bestod af murbrokker og plastik omhyggeligt udformet som en tablet – hvilket ikke er sundt, men heldigvis nok heller ikke giver ændringer i anden medicins virkning. Endeligt kan misbrug af såvel stoffer som alkohol også give uheldige eller skadelige ændringer af medicins virkning. Folketinget har, for at begrænse stigningen i udgifterne til tilskud af medicin, indført, at man fra apoteket skal have udleveret det billigste lægemiddel, der indeholder det virksomme stof i samme mængde, som lægen har ordineret. Det betyder, at man ofte får udleveret medicin med et andet handelsnavn, end det som lægen skrev på recepten – og som man fik sidste gang, man hentede medicin. Lægemiddelvirksomheder konkurrerer på prisen, ligesom alle andre forretninger, og derfor får man udleveret medicin, der hedder noget andet end det, man havde fået ordineret – og er det nu ny medicin – eller er det det samme, som brugeren hele tiden har fået? Tvivlen kan meget let opstå. Fejl og utilsigtede hændelser i

forbindelse med medicin sker alle steder – og heldigvis medfører det kun sjældent alvorlige skader. Der findes desværre ikke regelsæt, der beskriver, hvordan man skal tilrette medicinhåndteringen i dagligdagen. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en »Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler«, der først og fremmest er rettet mod læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejdere. Vejledningen indeholder et afsnit, der beskriver, at den læge der ordinerer medicin er forpligtet til at sikre, at de der skal varetage medicinhåndteringen er tilstrækkeligt instrueret, men den giver ingen konkrete anvisninger. Vejledningen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under »Sundhed A-Å«: Plejehjemstilsyn: http://sst.dk/Sundhed3A/Plejehjemstilsyn.aspx

NOTER 1) Danmarks Apotekerforening: »Apotekets sundhedsydelser« 2007, der viderehenviser til andre kilder.

Medicinhåndtering

d, opholdssteder og skoletilbud Hvordan kan vi forebygge at fejl sker? • Lav en procedure for medicinhåndtering – og skriv den ned i en instruks. Det er den eneste måde, I kan sikre, at I er enige om, hvad I har aftalt – og desuden beviser det, at ledelsen har instrueret personalet i, hvordan medicin skal håndteres hos jer. Instruksen kan blandt andet indeholde beskrivelse af, hvem der doserer/opmåler medicinen, hvordan medicinen opbevares, hvem der giver medicinen, hvordan man sikrer, at det er den rigtige bruger, der får den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt, og hvad man gør, hvis der sker fejl eller utilsigtede hændelser. • Beslut om I vil give håndkøbsmedicin, naturlægemidler eller kosttilskud (eller om I vil foreslå/anbefale brugeren at gøre det) – og vær opmærksomme på, at I i så fald har ansvar for, at det ikke har indvirkning på den medicin, som lægen har ordineret. Man kan beslutte, at man kun giver disse typer medicin efter aftale med lægen – og vil lægen ikke tage stilling, bør I genoverveje, om I vil give det på jeres ansvar. • Læs og gem indlægssedlerne: I enhver medicinpakning (også i naturlægemidler) ligger en sammenfoldet seddel, som mange vælger at kassere, fordi den er i vejen. Sedlen indeholder mange vigtige oplysninger om medicinen: Hvad den virker mod, hvordan den skal tages, hvilke bivirkninger man kan risikere, og om der er anden medicin, den kan have indvirkning på. Hvis der er noget, I ikke forstår eller undrer jer over: Spørg apoteket eller lægen. • Før medicinlister over al medicin brugeren får, uanset om det er tabletter, receptpligtige salver, dråber eller andre typer medicin: det er vigtigt, at lægen får præcise oplysninger om, hvad brugeren får af medicin, når han ordinerer ny medicin eller ændrer i den sædvanlige medicin. • Reagér straks, I opdager, at medicinen ikke er blevet givet/taget som besluttet af lægen – og kontakt altid straks en læge, hvis I opdager, at en bruger har

fået forkert medicin. Hvis I eller brugeren glemmer medicinen: Læs indlægssedlen, der ofte har en beskrivelse af, hvad man i så fald gør – eller kontakt lægen og spørg. • Lav et system til egenkontrol/kvalitetssikring: Heldigvis er der mange kreative medarbejdere, der finder på bedre/nye måder at håndtere medicin på – og det skal opdages, så alle får glæde af deres ’guldkorn’ – eller det skal sikres, at I gør, som I har aftalt. Lav et skema med kontrolpunkter og kryds af, for om det foregår som aftalt – og foretag kontrollen kvartalsvis eller halvårligt afhængigt af antallet af medarbejdere og af antallet af brugere, der får medicin – jo flere medarbejdere og medicinbrugere, jo oftere bør i kontrollere.

Andre muligheder for hjælp: Har I brugere, der får doseret meget medicin, kan I via lægen bede om hjælp fra kommunens hjemmesygeplejersker (de kan også bruges til behandling af sår eller andre sundhedsfaglige opgaver). Spørg lægen om brugerne kan have glæde af at få medicinen dosisdispenseret af apoteket: Så pakker apoteket medicinen i små poser med påtrykt navn, indhold og dato og klokkeslæt for medicinindtagelsen. Det kræver, at brugerens medicin kun sjældent ændres på grund af leveringstid. Husk: Medicin er en god opfindelse, da det kan afhjælpe mange lidelser – men at det også kan være livsfarligt.

Gi’ LOS • 4-2008

DEBAT

Uhensigtsmæssig adfærd kan ikke accepteres, men!

Forleden var vi vidner til, at 12-14-årige børn satte ild til en børneinstitution i Gellerup ved Århus

Af Ahmet Demir. Cand. Pæd. Familieterapeut. Socialkonsulent

et tager jeg selvfølgelig stærk afstand fra, men … der er mange forklaringer på, hvorfor børn begår så grove handlinger. Jeg kender ikke de fire involverede, men ud fra mange års arbejde med marginaliserede børn vil jeg fastholde, at ingen forældre, jeg har mødt, har været stolte af deres børns uhensigtsmæssige adfærd. Forældrene ved ikke, hvad de skal gøre. De gemmer sig, har det ad helvede til og ved ikke, hvad de skal sige til myndighederne. Skal forældrene så lades i fred, og vi andre på overarbejde? Nej, på ingen måde! Forældrene føler måske afmagt, men vil egentlig gerne tage ansvar, og de ønsker velfungerende børn. Nogle forældre har imidlertid svært ved at magte deres børn og unge, og de føler det som en stor skam. Derfor kan de ikke få sig selv til fx at bede de sociale myndigheder om den nødvendige hjælp.

Kollektiv afstraffelse I forbindelse med de fire børns handlinger har den lokale boligforening og myndighedspersoner udvist umenneskelige reaktioner over for de fire børns familier. Boligselskabet vil arbejde på at smide familierne

Gi’ LOS • 4-2008

ud, og myndighederne vil fx stoppe økonomiske ydelser. Jeg respekterer synspunkterne, men er ikke enig. Nogle forældre magter ikke at tage det fulde ansvar for deres børns udvikling; måske fordi de slås med sociale, kulturelle, psykiske eller økonomiske problemer. De offentlige udmeldinger signalerer endnu en gang, at forældrene er uduelige, og hvis nogen tror, uduelighedsfølelse hjælper forældrene, tager de efter min mening grundigt fejl. De fire børn kan have både store og små søskende. Forestil jer, at familien bliver sat på gaden. Hvad gør det ved familiens yngste? Med vores reaktion skaber vi dårlige vilkår for de små og hælder benzin på bålet i forhold til de store søskende. De opfatter, at samfundet er imod dem, og pga. den kollektive straf vil nogen af de store søskende muligvis vende samfundet ryggen. Ønsker vi det? Ikke jeg! Jeg ønsker, at forældre, professionelle og frivillige i lokalområdet går sammen om forebyggende arbejde.

Hvordan forebygges skræmmende handlinger? Tiden er ikke til flere udmeldinger i det offentlige rum. Jeg opfordrer forældre, myndigheder og boligafdelinger til snarest at gå i dialog og arbejde på at finde løsninger på følgende: • Hvilke behov skal forældrene have dækket, før de kan tage forældreansvar? Jeg har gode erfaringer med, at jeg sammen med de sociale myndigheder finder konkrete tilbud til forældrene, fx oplysning om risikoen for deres

børn. Forældrene skal indse, at de må udvikle nye kompetencer for at støtte deres børn og skabe bedre livsvilkår. De sociale myndigheder kan hjælpe forældrene med udviklingen. Dette bør gøres målrettet og fremadrettet! • Professionelle med daglig kontakt til børn, unge og familier skal konstant trænes med supervision og efteruddannelse, fx med henblik på at reagere på signaler og i samarbejde med forældrene udvikle effektive pædagogiske metoder. • Den lokale boligforening skal bidrage aktivt til løsninger i lokalmiljøet. Fx kunne lokale beboere udføre gadearbejde i samarbejde med professionelle, hvor de professionelle har det overordnede ansvar, og de lokale en sekundær funktion. Jeg har god erfaring med den slags samarbejde. Vi skal selvfølgelig reagere på uhensigtsmæssig adfærd, men vi skal ikke straffe familierne. Jeg er tilhænger af humane holdninger og handlinger, hvor man tror på og finder det positive ved familien, så et intensivt samarbejde mellem forældre og professionelle minimerer børnenes grove handlinger. Det grundlæggende problem er efter min mening beboersammensætningen. Jeg er ikke tilhænger af, at familier med dårlig social og økonomisk baggrund eller kulturelle problematikker bor i samme område, så jeg ville ønske, der blev arbejdet på at skabe attraktive boligtilbud i andre områder end for eksempel Gellerup.

KLUMME

jens bundgaard nielsens perspektiv

Vi kommer ikke uden om forskelligheden

dgangspunktet for en væsentlig del af det sociale og socialpædagogiske arbejde handler om mødet mellem mennesker. Mellem chefen og medarbejderne. Mellem psykologen og den unge. Mellem barnet og pædagogen. Mellem forældrene og socialrådgiveren. Og så videre. Den menneskelige eller personlige dimension i socialt og socialpædagogisk arbejde er så at sige den faglige x-faktor. Fordi chefer og fagpersoner netop, som alle andre mennesker, er forskellige. Det viser sig for eksempel i måden, de opfatter en given faglig udfordring på. Og det viser sig i måden, de planlægger og realiserer møderne med børnene, de unge, forældrene – og hinanden – på. Det betyder, at udvikling og kvalificering af det sociale og socialpædagogiske arbejde i et betydeligt omfang også bliver personafhængigt. Det er ikke ligegyldigt for udviklingen af den faglige kultur i institutioner og skoler, hvem der er leder. Ligesom det kan betyde ganske meget for barnet eller den unge, om den psykolog, som fører en række samtaler med pågældende, er Jan eller Henriette. Der er gode og mindre gode chefer. Og der er gode og mindre gode fagpersoner. Sådan er det bare. Konsekvensen af forskelligheden som et afgørende vilkår for socialt og socialpædagogisk arbejde er

blandt andet, at man kun delvist kan udvikle og kvalificere arbejdet med udgangspunkt i lovgivning, vejledninger, administrative forskrifter, evidensbaseret forskning og så videre. Et stykke af vejen kan klart formulerede rammer og rutiner i kombination med konkret forskningsrelateret viden kvalificere udgangspunkterne for planlægning og realisering af de møder mellem mennesker, som det sociale og socialpædagogiske arbejde først og fremmest bygger på. Men tilbage står den faglige x-faktor. Den personlige dimension, som ikke kan standardiseres, ligegyldigt hvor stor umage, man gør sig. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at fokusere mere befordrende på forskelligheden og den personlige dimension, når der skal lægges mere langsigtede strategier for udvikling af den offentlige sektor. Nøgleordene er motivation og inspiration, snarere end standardisering og effektivisering. Selvfølgelig skal der tænkes i effekt og resultater. Det siger sig selv. Men lige præcis når det handler om at udnytte forskelligheden og den personlige dimension som en væsentlig drivkraft i forhold til udviklingen af socialt og socialpædagogisk arbejde i de kommende årtier, er det i langt højere grad motivationen og inspirationen til at handle anderledes, vi skal satse på.

faglighed skal afspejle forståelse for den faglige x-faktor, som forskelligheden og den personlige dimension er et udtryk for. Vi er nødt til at tage højde for, at vejen til faglig udvikling og kvalificering i realiteten ofte går gennem en mere personlig erkendelse af, at forandring af den måde, jeg plejer at gøre tingene på, vil være en fordel. Både for mig selv. Og ikke mindst for de børn, unge og forældre, som jeg arbejder med. Det skal først og fremmest billedliggøres med udgangspunkter i konkrete eksempler på møder mellem system og bruger. Med vægten lagt på, hvordan den måde, man anvender den faglige x-faktor på, rent faktisk kan gøre en forskel. Det handler ikke om at afprofessionalisere det sociale og socialpædagogiske arbejde. Men det handler om at se i øjnene, at forskelligheden og den personlige dimension, hvadenten man vil vide af det eller ej, er en afgørende forudsætning for, at den faglige profession kan komme fuldt og helt i spil. Og, når alt kommer til alt, er det vel en positiv erkendelse. At det menneskelige og medmenneskelige rent faktisk betyder noget. I mødet mellem mennesker.

Det betyder samtidigt, at formidlingen af god ledelse og god

Gi’ LOS • 4-2008

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Rabat tIL LOS-medLemmeR Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 25 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORaNdRINGSPROCeSSeR I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. aKKRedIteRING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt. KONtaKt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

tove buch Nielsen Udviklingskonsulent tbn@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi’ LOS • 4-2008

TILKNYTNING og tilknytningsforstyrrede børn og unge

SUPERVISION

Grundkursus i teori og praksis-metoder:

Speciale i

Støvring Højskole 11.12.08: for speciallærere og pædagoger. 12.12.08: for adoptivforældre og plejeforældre

tilknytningstorstyrrelser og personaletræning

FUFU København 22.01.08: for speciallærere og pædagoger. 23.01.08: for adoptivforældre og plejeforældre. Kr. 1.800,00 inkl. forplejning, lærebog og bilag. Rabat ved flere deltagere fra samme sted: kr. 200,00. Tilmelding: npr@erhvervspsykologerne.dk Underviser: Aut. cand.psych. Niels Peter Rygård, se www.tilknytningsforstyrrelse.dk om forfatteren. 100x150 Ellen

21/11/08

13:07

www.jl-supervision.dk telf. 26259478

Side 1

Træning i Den Anerkendende Dialog Få gode redskaber når du som en betydningsfuld person skal hjælpe børn, unge og familier på vej. Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dialog, som bygger på Imago relationsterapi. Undervisere: Ellen Naldal, socialrådgiver, psykoterapeut MPF, familieterapeut og certificeret Imagoterapeut afholder kurset. Jette Simon, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og senior klinisk instruktør, Institut for Imago Relationships International underviser på dele af kurset.

Hold 4 2009 1. modul: 19-20 februar 2. modul: 15-16 april 3. modul: 09-10 juni

Hold 5 2009/10 1. modul: 21-22 september 2. modul: 23-24 november 3. modul: 18-19 januar/10

Kursuspris pr. deltager kr. 10.300,- incl. moms Tilmelding og yderligere oplysninger: www.naldalhus.dk. • tlf. 98 57 35 35

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Gi’ LOS • 4-2008

Livshistoriebøger - identifikation af en sammenhængende livshistorie Et tre-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til børn, unge og voksne med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer. Følgende elementer indgår: den narrative tænkning bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, idéer til struktur og udarbejdelse af livshistoriebøger. Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut MPF og forfatter, og med mangeårig erfaring inden for familiepleje- og døgninstitutionsområdet. Tid og sted: den 20. 21. og 22. april 2009 på Tornøes Hotel, Kerteminde Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk tlf. nr. 21844140 Tilmelding: ingridstroem@hotmail.com Kursuspris: kr.3.500 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4. Sidste frist for tilmelding og betaling den 1. marts 2009

Ahmet Demir. Cand. Pæd. & Familieterapeut. Socialkonsulent

Kort om mine ydelser • • • • • •

Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for private Rådgivning til myndigheder og private virksomheder

Søstjernevej 27 2650 Hvidovre Mobil: 2097 4356 Mail: ahmet@ahmetdemir.dk Web: www.ahmetdemir.dk

Gi’ LOS • 4-2008

ER I KLAR TIL AKKREDITERING? HAR I BRUG FOR HJÆLP TIL ORGANISE RINGEN AF MEDICINHÅNDTERINGEN OG TIL AT UDARBEJDE EN INSTRUKS?

Vibeke Rønnebech Mail: v.roennebech@gmail.com Telefon: 26470473

Selvstændig konsulent, sygeplejerske med 6 års erfaring fra plejehjemstilsyn, tilbyder bistand hertil. Vi gennemgår sammen jeres medicinhåndtering – jeg foreslår eventuelle tilpasninger, så systemet bliver enkelt og sikkert, og udarbejder efterfølgende en instruks om medicinhåndteringen – tilpasset jeres lokale forhold. I får instruksen elektronisk, så I selv kan tilpasse evt. kommende ændringer i instruksen. Kontakt mig – bedst efter kl. 14.30, for tilbud.

Gi’ LOS • 4-2008

Filosofisk vejledning · Konkrete problemstillinger · Spørgsmål, nærvær, undren… · Ny opvågning

Rådgivning

Anders Madsen Master in Ethics and Value in Organisations Auditor i akkreditering dk Kropsterapeut 25 års ledelseserfaring

· Dokumentation · Akkreditering · Pædagogik · Etiske dilemmaer · Travlhed

Tel. 40278385 Mail: am@stoa.dk

www.stoa.dk

PRO tilbyder specielle og individuelt tilrettelagte ydelser til opholdssteder, projekter og skole/dagbehandlingstilbud Med fokus på: • faglighed og udvikling • arbejdsmiljø og trivsel • organisation og ledelse • administration og styring • ressourceudnyttelse og perspektivering • akkrediteringsstandarder Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Fonden PRO Sct. Peders Stræde 2 • 4000 Roskilde • Tlf. 46 37 21 11 E-mail: pro@fondenpro.dk • Se vores hjemmeside: www.fondenpro.dk

Gi’ LOS • 4-2008

dle LOSms rab

Hjemmesider og præsentations-materiale

Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop til jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat! Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jeres institution? Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter? Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser. Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. Tlf. 86 76 04 16 Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk

PARTNER

ph7 • kommunikation

Professionel Videoovervågning

SeeSafe tilbyder alle former for digital videoovervågning og har indgået aftale med LOS.

LOS tilbud Komplet overvågningsanlæg inkl. 8 kanals digital videooptager, 6 stk. IR farvekamera, 19” TFT-skærm, inkl. strømforsyninger og beslag

LOS pris kun kr. 21.999,- (leasing kun kr. 687,- pr. mdr) Se mere på www.seesafe.dk eller kontakt os på tlf. 70 228 778 for en uforpligtende snak. Priser er ekskl. moms og montering.

Gi’ LOS • 4-2008

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

NARKOTIKA!

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Vi tillader os at skrive til dig, da viTilrettelæggelse har et tilbud, og omfangViaf støtter allerede efter nu flere institutioner og diskotesøget afstemmes kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundensker behov. som måske kan have din interesse. i hele landet. Her har man kunne konstatere, JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af at Narkotikahunde. problemerne med narkotika faldet Rigspolitiet til at arbejde Arbejdet udføres er efter Danskmarkant JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE DANMIJYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. eller helt ophørt. (Måske har du set diverse Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk NAR A/S er to danske firmaer, der er gået samlovgivning. indslag om vores arbejde, der på det seneste har men i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man været vist på TV ogerifaldet dagspressen). kunne problemerne narkotika markant ellerSe heltindslag på Vi støtter allerede numed flere Narkotikahunde. institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man Vi tilbyder afsøgning Tilret(Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste jvh.dk telæggelse og omfang efter har været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har duaf setsøget diverseafstemmes indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne kundens behov. Hvis I måtte have interesseassistance i eller behov af for JYDSK denne assistance af HUNDETJENESTE JYDSK VAGTVAGT- & JYDSK HUNDETJENESTE og DANMI& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette HvisVAGTI måtte & have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGTog DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at HUNDETJENESTE DANMINAR A/S, I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. NAR &A/S er godkendt afogRigspolitiet til aterarbejde henvendelse for nærmere oplysninger. rette henvendelse for nærmere oplysninger. med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen Dansk lovgivning. Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Mogens Daarbak alt til kontoret

daarbak.dk 96333333

  Vi bygger bofællesskaber – til alle…! Lersø FællesBo Hasselholmvej 2 4200 Slagelse tlf. 5829 0510 www.larsmouritsen.dk

  Vi bygger bofællesskaber – til alle…!

Lersø FællesBo Hasselholmvej 2 4200 Slagelse tlf. 5829 0510 www.larsmouritsen.dk

Gi’ LOS • 4-2008

ler rtik a r nto ge Ko balla Em fisk r er a y Gr -udst askin ted AV ntorm ærks Ko vicev ing r Ser lantn øble tand s p m e B ntor gsbi n i e r o c n i K ret rv ge Ind dese snin ø n Ku istikl Log

-ti de ns

l ø s ni ng

Tidens løsning

AKKREDITERING = DOKUMENTATION = PLANNER4YOU

JOURNAL MØDEPLAN

KARTOTEK

INTERNT BESKEDSYSTEM

KALENDERSYSTEM

FILHÅNDTERING

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimal beskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You

Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

ejderens u er medarb Yo er n n 4 la ”P ” i døgnet, ne ”24 timer direkte hotli ourføre sig. muligt at aj hvor det er

mødeplanen, hver tid se i Man kan til en d og hvilke skal møde in hvornår man emet”. i kalendersyst aftaler der er ngesen, Annemette Ly Valdemarhus Tillidsmand,

Image Data ApS Solsortevej 13, Assentoft 8900 Randers Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

w w w. p la n n e r4y o u . d k

13154 Annonce.indd 1

08/02/08 12:49:16

Gi’ LOS • 4-2008

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år. Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

Har I Bocart som aktivitet? Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S

Bo Sørensen • Marsvej 3A 7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk gi-los-150x111mm-sh.pdf

CMY

Gi’ LOS • 4-2008

05/12/04

17:57:23

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 4-2008

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet. Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

Gi’ LOS • 4-2008

22-08-2005 14:05:06

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision

• Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 4-2008

Græsted Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. C

PDG-REVISION

v/ registreret revisor Preben Gjelstrup

CMY

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 4-2008

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Hos os får I en personlig og kompetent betjening. Afstanden føles ofte kortere end til den lokale revisor. Vi anvender moderne, net-baserede systemer til bogføring og løn. Det sparer tid for os og penge for jer. Har I svært ved at nå bogføringen, hjælper vi gerne, både i kortere og længere perioder.

NET-Revision rev@hagesgaard.dk

www.hagesgaard.dk

4750 3080 www.net-revision.dk

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 4-2008

Advokatfirmaet Karin Høier Advokatfirmaet Karin Høier - hvem er vi ? Et advokatkontor med vilje - en kombination af tradition og fornyelse Synergi

Nytænkning

I Advokatfirmaet Karin Høier har vi samlet mange kompetencer og har fokus på at udnytte den viden, vi hver især besidder – på den måde når vi frem til den optimale løsning for dig som kunde.

Vi er et utraditionelt og nytænkende advokatkontor, der ikke lader os begrænse af faste rammer og normer. Vi tager udgangspunkt i dig og den situation, du står i.

Speciale

Effektivitet

Opholdssteder, botilbud, projekter, skole-behandlingstilbud er vores speciale.

Advokatfirmaet Karin Høier arbejder med effektiv sagsbehandling – din sag er hele tiden opdateret. Vi anvender moderne metoder, og elektroniske medier sikrer kort responstid. Fokus er hele tiden rettet mod omkostningsbevidsthed – til din fordel.

Kompetencer Vore kompetencer er bl.a. indenfor etablering og drift af opholdssteder, botilbud m.v., stiftelse af fonde og selskaber, ansættelse og afskedigelse, bestyrelsesarbejde, tilsynssamarbejde, generationsskifte og meget mere. Udover specialet har vi bl.a. kompetencer inden for ejendomshandel (Certificeret BoligAdvokat) og erhvervsrådgivning af små og mellemstore virksomheder. Se mere på www.advokathoier.dk

Gratis formøder Du er altid velkommen til et gratis formøde, hvor vi sammen afdækker sagens omfang og indhold og som kan danne grundlag for det skriftlige tilbud, som vi giver, inden sagen startes. Kig forbi vores kontor eller ring til os.

www.advokathoier.dk Bymidten 35 D - 3500 Værløse - mail@advokathoier.dk Tlf.: 44 21 00 35 - Fax: 44 21 00 36 - www.advokathoier.dk

Gi’ LOS • 4-2008

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, forenin ger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi. Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personale jura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med kommuner og regioner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer

Hovedgaden 45, 1. sal • DK-2970 Hørsholm Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 79 21 12 ld@lenediemer.dk

Advokat for LOS

Advokater for LOS

Gi’ LOS • 4-2008

LOS EMDRUPVEJ 115A, 4.sal 2400 København NV

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi’ LOS • 4-2008