Gi' LOS Marts 2009

Nr. 1 • 16. årgang • marts 2009

Gi‘ LOS LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Akkreditering som pædagogisk udviklingsprojekt side 18

Skibsprojekter for unge i store omvæltninger

Du er ikke et problem

side 7

side 14

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 1

27/02/09 11.50

Geert Jørgensen, direktør i LOS

... det vil være en katastrofe for de mest udsatte unge og voksne, hvis de mister deres nyvundne tilknytning til arbejdsmarkedet.

inanskrisen sætter sit præg på den politiske dagsorden, og der udfoldes store anstrengelser for at støtte finanssektoren, erhvervslivet og boligejerne. Forhåbentlig medfører bestræbelserne på at mindske krisens indvirkning på de nævnte områder ikke, at vi mister fokus på de mest udsatte børn, unge og voksne i vores samfund. Vi har haft en historisk lav arbejdsløshed, som udsatte unge voksne har haft gavn af. Selv om det ind i mellem har taget overhånd, har manglen på arbejdskraft medført at selv de, der ikke lige passede ind på arbejdsmarkedet, er kommet i arbejde. Forhåbentlig betyder krisen ikke, at de automatisk ryger ud igen. I bestræbelserne på at få flest muligt i arbejde har man samtidig gjort det meget svært at klare sig økonomisk for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, og det vil være en katastrofe for de mest udsatte unge og voksne, hvis de mister deres nyvundne tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af de udsatte unge og voksne har behov for særlige uddannelsestilbud, og her er vi i LOS glade for, at der i forbindelse med satspuljeforliget er afsat ekstra 200 millioner kroner til at hjælpe udsatte unge i gang med en uddannelse.

Gi-LOS-1-09.indd 2

Leder

Med vedtagelsen af Lov om Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov fik unge med særlige behov i sin tid krav på et uddannelsestilbud tilpasset deres behov og kompetencer, men allerede fra starten var der uenighed mellem regeringen og kommunerne om, hvorvidt der fulgte den fornødne finansiering med. Blandt andet Danske Handicaporganisationer påviste, at den pladstakst, man havde taget udgangspunkt i, var lavere end taksten for de tilbud, der allerede var etableret på området. Forhåbentlig betyder det ekstra tilskud på 150 millioner kroner til Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, at alle kommuner nu er i stand til hurtigt og målrettet at tilbyde unge med handicap eller andre særlige behov et individuelt uddannelsestilbud uanset handicappets karakter. Vi ved fra nogle af Landsforeningens medlemmer, at der er en stigende interesse for at indgå i etableringen af disse tilbud og skal opfordre interesserede i at kontakte deres lokale kommune herom, hvis de mener at kunne tilbyde velkvalificerede, målrettede uddannelsestilbud til målgruppen. I LOS vil vi følge udviklingen og vende tilbage med orientering herom til medlemmerne. Med venlig hilsen

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

Læs i dette nummer 4

Kort nyt fra LOS

Juranyt

Skibsprojekter for unge i fuld storm

Vejledning fra Søfartsstyrelsen til Skibsprojekter

Tilsyn - voksenudvalgets netværksmøde

Årsmøde for skoleledere

Boganmeldelse: Invitation til socialpsykiatri

Du er ikke et problem!

Nordisk inspiration

Succes

Ville ikke have venner

Akkreditering som pædagogisk udviklingsprojekt på Bryggergården

De unge og kunst i Skovhuset

Betaler kommunerne til tiden?

Debat: Hvad skyldes danske unges kriminalitet?

Klumme: Et par ord om anerkendelse

Annoncer

11 17

GI‘ LOS • NR. 1 • 16. ÅRGANG • MARTS 2009

Forside: Bryggergården, Samsø på udflugt. Se side 18.

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 4. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. maj 2009

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 3

27/02/09 11.50

Nyt fra LOS

Kort nyt Landsmøde og generalforsamling 2009 om eftermiddagen på landsmødets første dag. Vi håber, at det betyder god opbakning om generalforsamlingen. For de landsmødedeltagere, der ikke har interesse i at deltage i generalforsamlingen har vi arrangeret et plenumoplæg om uddannelse

Foto: ALEX TRAN

Program og tilmelding til årets landsmøde er udsendt og ligger også på www.los.dk, hvor du løbende kan se opdatering af tilmeldte deltagere. Vi forventer igen i år mange deltagere, og hvis man ønsker et værelse på Vingstedcentret, er det vigtigt at være hurtigt ude. Bemærk også at vi i år afholder generalforsamlingen

Program for LOS’ landsmøde 20. - 21. april 2009 på Vingstedcentret »Nye tider, nye krav – hvordan bevarer vi hjertet i arbejdet?«

øde met er sen har

Den 20. april

15.30 - 16.00 Kaffepause – standene i hal 1 er åbne

09.00 - 10.00 Ankomst og kaffe, standene i hal 1 åbner

16.00 - 18.00 Generalforsamling

10.00 - 10.10 10.10 - 10.15

Velkomst v/ Bestyrelsesformand, Kim Simonsen, LOS

16.00 - 17.00 Oplæg om uddannelsestilbud målrettet LOS’ område 19.00 - 01.00 Festaften (se særskilt festaftensprogram) Den 21. april

Introduktion til dagens tema v/ Geert Jørgensen

Foto: Nils Rosenvold

10.15 - 11.00 Åbningstale v/ velfærdsminister Karen Jespersen

09.45 - 10.15 – Check endeligt program 10.15 - 10.30 Orientering om workshops

Kaffepause – standene i hal 1 er åbne 10.45 - 12.15 Workshops Tilsyn – hvad er problemet, og hvad er løsningen? v/professor Asbjørn Sonne Nørgaard

12.15 - 13.15 Frokost 13.15 - 14.45 Workshops

Frokost Workshops

Workshops

13.30 - 13.50 Akkreditering og kvalitetsudvikling i Danmark – en status på det sociale område og specialundervisningsområdet v/Jan Alder, centerleder i CAKU, Center for Akkreditering og Kvalitetsudvikling WORKSHOPS

Vi har igen i år valgt at lade nogle workshops køre 2 gange, så I lighed for at deltage har mui 2 forskellige. Der er også enkelte, der Dvs. at I får 3 timer fortsætter. i den samme workshop i stedet for kun 1 ½ skulle gerne give time. Det mulighed for at komme lidt mere i dybden. at der er nogle workshops, Bemærk, som kun kører 1 gang. hvordan de kører, Læg godt mærke inden du melder dig til, til.

den smig og agt artøjer, ibe tisk yrelen kter. e, der jds-

v/Boris Jakobsen og Michael Christensen , LOS Kl. 10.45-12.15 + 13.15-14.45 (den kører 2 gange) Bliv de første til at høre om resultater og perspektiver på projektet i LOS-regi pilotom de private skoletilbuds pædagogiske tilgange til eleverne og stedernes samarbejde med de kommunale myndighed er. Kan projektets tendenser og strømninger blive elementer i den fortsatte kvalitetsudv ikling på skoleområdet – vi giver et bud omkring ledelse, netværk og de gode og mindre gode dage i skoleverden en. Kom og deltag i den efterfølgende debat – så skab kan få løftet ’overliggeren’ på skoleområd vi i fælleset.

Børn i sorg og krise

i Kræftens Bekæmpelse

Kl. 10.45-12.15 og fortsætter 13.15-14.4 5 (én lang workshop) Hvordan hjælper vi børn igennem deres sorg? En side af sagen sorg ved fx tab, skilsmisse er direkte eller bringer med sig. Problemet/ lignende. En anden side er den sorg, børn sorgen fortæller en en historie igennem historie. Børn fortæller deres adfærd. Hvordan hjælper vi dem til, rien får en god slutning? at histoFå værktøjer til at hjælpe børn i deres sorg. 3

Etisk Nævn

8 Effektive og kreative møder – hvad får vi ud af det?

13.50 - 14.35 Udfordringerne i arbejdet med udsatte børn og unge v/ Ole Kyed, næstformand for Børnerådet 4

Misbrugere

v/Brian Mikkelsen, pædagog Kl. 10.45-12.15 + 13.15-14.45 (den kører 2 gange) Jeg kommer fra en familie med misbrug og startede selv et 11-årig. Det ene tog misbrug som det andet og som 18-årig var jeg stiknarkom hængig af heroin, kokain samt nerve an, afog sovepiller. Jeg på flere døgninstitu har været anbragt tioner, været i fængsel samt været indlagt trisk afdeling 4 gange. på psykiaI dag har jeg været stoffri siden mit 24. uddannet pædagog år. Jeg er og arbejder på et opholdssted, holder unge, forældre og foredrag for fagfolk. Jeg kan stadig huske, hvilke pædagoger der gjorde en forskel. ver jeg selv at gøre I dag prøen forskel og tænker over, hvad det er, der gør at unge

14.35 - 14.45 Kort pause

Fortsætter på bagsiden

14.45 - 15.30 Udfordringerne i arbejdet med udsatte voksne v/ Preben Brandt, formand for Rådet for socialt udsatte landsmoede09-2

.indd 1

Gi-LOS-1-09.indd 4

v/Jan Alder, centerleder i CAKU Kl. 10.45-12.15 (kører 1 gang) I workshoppen sætter vi fokus på mødekultur en ude på stederne. Hvis en klog gennemgan g af mødestruktur + mødekultur ude hos jer både frigør ressourcer og giver bedre møder, hvor I også anvender kreative mødeforme r, så brug 90 minutter i denne workshop. I får et lille møde-kortl værktøj med i købet. ægningsDet kan lade sig gøre…

Underretning

Kvalitetsudvikling ude i praksis – Akkreditering Danmark

v/Trine Kokholm, udviklingsko som redskab og ramme nsulent i Kvalitetssekr Kl. 10.45-12.15 (kører etariatet 1 gang) Akkreditering er både et mål og et værktøj, som sociale tilbud og specialskoler kan anvende. I vil blive informeret om de ligheder for udvikling, muder ligger i Akkrediterin g Danmark, og vi vil også præsentere de resultater, som akkrediterede steder har fået ud af deres arbejde. Der bliver god lejlighed til at spørgsmål og kommenter stille e på kvalitetsarbejdet. 10

Alternativ takt og

v/Gutten Bach

tone i effektiv ledelse

Kl. 10.45-12.15 (kører 1 gang) Workshoppen er for de modige og dem der kunne tænke at blive det. sig

Nye tider, nye kra v:

Hvordan bevarer vi hjertet i arbejdet?

11 Udvikling splaner og handlepla ner – optimering og anvendel

se v/Tove Buch Nielsen, udviklingskonsulent i CAKU Kl. 13.15-14.45 (kører 1 gang)

Udviklingsplaner, behan dlingsplaner, status-rap beretninger – mange porter, indnavne for et vigtigt pædagogisk dokumentations-værktøj. Hvordan kan dokumenta tionen blive pejlemærke gernes egne livsprojekte r for brur og blive udviklingsp vikling. Hvis udviklingsp laner for udlaner? Hvad er det, der skal dokumenteres? Hvem formulerer, hvad der er kvalitet, og hvad der er vigtigt i indsatsen – og på hvilket etisk og teoretisk grundlag? Vi ser på konkrete eksempler fra praksis og giver inspiration til, hvordan man kan forene bruger-perspektivet med et fagligt perspektiv.

Det optimale skolevisit

eringsforløb v/Jens Frederik Kragholm, tilsyn og udvikling, Faxe Kommune Kl. 10.45-12.15 + 13.15-14.45 (den kører 2 gange) Hvordan sikrer vi os professionel beskrivelse af barnets behov og muligheder igennem visitationsp rocessen til et specialundervisningsforløb ? Hvilke redskaber og metoder har vi til at sikre, at det enkelte barn får det optimale undervisnings- og behandling stilbud? Hvad skal vi opnå gennem samarbejdet i visitationsp rocessen, og hvordan på den? I workshopp følger vi op en lægges nogle metoder frem til drøftelse. og redskaber

v/Else Hammerich m.fl., Etisk Nævn Kl. 10.45-12.15 + 13.15-14.45 (den kører 2 gange) Etisk Nævn har været aktiv i flere sager omkring gerne får lejlighed LOS’ medlemssteder. til at diskutere LOS’ Deltaetiske retningslinje ske dilemmaer i medlemme r og konkrete etirnes arbejde med udsatte børn, unge ne. Desuden overvejer og voksnævnet i fremtiden at finde nye arbejdsområ det individuelle tilsyn. der, fx Der vil være mulighed for at komme med forslag.

v/Henrik Horster, ankechef og Merete Forum Petersen, chefkonsulent, Ankestyrelse Kl. 10.45-12.15 + n 13.15-14.4 Vi skal tale om muligheden 5 (kører 2 gange) og ikke mindst pligten man er alvorlig bekymret til at underrette, når for et barn eller en ungs udvikling. Bidrage med at klargøre ‘kommando sundhed, trivsel og hviler den fagprofessio vejene’. Hvilke pligter pånelle? Der vil være mulighed for drøftelse problemer, som den af de enkelte kan stå i.

På selve workshopp en bliver følgende temaer berørt: • Giver du det, der skal ti l i samarbejdet? • Udmønter du i din ledel sesstil klarhed, og hvem mer hvornår? bestem• Det at turde blotte sig o g ’dumme’ sig • At få tilført ny energi, ve d bl.a. at få rørt latterm • Ikke at blande ting sam usklerne men • Hver ting til sin tid Det er en underholde nde musisk/ fysisk aktivitet, hvor alle kan være med. Tiden vil flyve af sted. Der er evaluering efter selve forløbet. Max 20 deltagere.

Interne skoler og dagbehandlingstilbu – et øjebliksbillede d i vinteren 2008/20 perspektiver ud 09 med i fremtiden

Positiv psykologi – positiv

pædagogik v/Anne Linder, psykolog og forfatter Kl. 10.45-12.15 og fortsætter 13.15-14.4 5 (én lang workshop) Mange faktorer er betydningsfulde, når de professione godt og udviklingss lle skal skabe et tøttende læringsmiljø for samfundets udsatte Workshoppen vil sætte fokus på, hvilken børn. betydning glæde delse har for udviklingen og anerkenaf de gode relationelle er der forsket meget forhold. Gennem tiden om stress, kriser og krisehåndte get lidt om glæden, anerkendelse og håndteringe ring, men kun men af begejstring.

v/Jes Dige, konsulent

14.45 - 15.00 Afslutning og tak for nu

lytter mere til den ene end den anden. Hvem er det, der kan motivere en ung til at flytte sig, fra at være på vej ned til at være på vej op, fra samfundsta ber til samfundsstø tte.

Magt og omsorg – hvordan håndterer vi dette ude på stederne?

v/Jens Hedemand, udviklingskonsulent i CAKU Kl. 13.15-14.45 (kører 1 gang) For mange steder er håndteringen af magt og omsorg en stor del og vigtig del af dagligdage n. Vi giver korte rids lemmaer, problemstil af dilinger og måder at arbejde med håndteringen af magt og omsorg, som I kan arbejde videre derhjemme. Vi vil med også berøre rettigheder og pligter for stederne, medarbejde rne og brugerne. Vi lægger vægt på, at er aktive og kan bidrage I til workshoppen. 13

Landsmøde 2009

ADHD

v/Hanne Koborg Veje, pædagogisk vejleder og daglig leder af StøtteCompagniet Kl. 13.15-14.45 (kører 1 gang) Workshoppen tager udgangspunkt i den pædagogiske tradition, som kaldes low arousal. Der vil være fokus på personalets forestillinger om brugerne og egen rolle samt på magtanvendelser, kravtilpasni ng, affektsmitte m.m. bygger på en voksende Metoderne evidensbase. Målet med workshoppen er at tilvejebring e nye strategier og mere ro og glæde hverdagen. i Undervejs i forløbet afh oldes et oplæg af en un Prætorius, som er g; Kasper 18 år og har NLD og ADHD. Kasper fortæller med stor selvindsigt – krydret med en helt unik form for humor, om hvordan det er at vokse op uden forståelsen for, hvordan man kan være et sprog-geni samtidigt have massive – og vanskeligheder med at opfylde helt simple krav i hverdagen.

ph7 kommunikation • www.ph7.dk

11.00 - 11.30 11.30 - 12.30 12.30 - 13.30

20.-21. apriL på ViNgStedceNtre t LOS - Landsforeninge

n af opholdssteder,

botilbud og skolebe handlin

gstilbud

09/02/09 20:12:19

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

Nyt fra los

Kort nyt Dialogmøder 2009 Hvad rører der sig – og hvad skal LOS prioritere i 2009? 9. marts 2009: Region Syddanmark, Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart 16. marts 2009: Region Midtjylland, Best Western Golf Hotel Viborg, Randersvej 2, 8800 Viborg 18. marts 2009: Region Sjælland NV, Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup 19. marts 2009: Region Hovedstaden, Nordsjællands Konferencecenter, Gydevang 39-41, 3450 Allerød 23. marts 2009: Region Sjælland SØ, Hotel Kong Valdemar, Algade 101, 4760 Vordingborg 2. april 2009: Region Nordjylland, Aalborg Kongrescenter, Europa Plads 4, 9000 Aalborg

Dagsorden: 09.30 Ankomst, kaffe og rundstykker 10.00 Velkomst samt bestyrelsens overvejelser for det næste år v/ Kim Simonsen, formand for LOS 10.30 Aktuelle temaer på skole- og socialområdet v/ Geert Jørgensen, direktør i LOS 11.00 Debat og forslag 11.20 PAUSE 11.40 Brugertilfredsundersøgelser – hvad er deres muligheder og begrænsninger? v/ Jan Alder, CAKU – Center for Akkreditering og Kvalitetsudvikling 12.15 Sygefravær v/sundhedsrådgiver Dorte Kirkegaard, PFA 13.00 Frokost Deltagelse er gratis

Social Soccer Cup – Fodboldturnering i Østrig for anbragte unge LOS har fra to østrigske ungdomsinstitutioner: Jugendzentren ClickIn Gratwein og DynamoGratkorn modtaget en invitation til medlemmerne om at deltage i en international fodboldturnering for anbragte unge, som de to institutioner arrrangerer i samarbejde med to lokale fodboldklubber. Der skal være seks spillere på hvert hold, hvoraf mindst en skal være en pige, og ingen må være født før den 1.1.1991. Læs mere om arrrangementet på www.los.dk

Antal steder med ledige pladser februar 2009

Opholdssteder Botilbud og familiebehandling Skoletilbud I alt

Medlemstal 403 152 35

Heraf med ledig plads(er) 92 20 3

Ledig plads i % 23 % 13 % 9%

590

115

19 %

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 5

27/02/09 11.50

JURANYT

§§§Juranyt§§§§ Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS

Godkendelse af køkkener

ødevarestyrelsen har svaret på en henvendelse fra LOS. Henvendelsen fra LOS drejede sig om, at foreningen ønskede at forespørge på muligheden for, at mindre private tilbud kan pålægges mindre indgribende foranstaltninger i forbindelse med autorisationsgodkendelse af køkkener. Fødevarestyrelsen har tilbagemeldt, at de i 2009 vil indlede et »serviceeftersyn« af reglerne, herunder på

FORÅRETS KURSER 2009 MARTS: Marts: Pædagogik og samarbejde, AMU Marts-maj: Målrettet lederudvikling for medlemmer af LOS Mindbiz 5. Seksuelle overgreb og prostitutionstruede unge – Comwell Middelfart 11. Grundlæggende økonomi – Sjælland – Hotel Strandparken 17. Dobbeltdiagnose – psykisk lidelse og misbrug – Severin Kursuscenter 19. Børns og unges uanede udviklingsmuligheder – Severin Kursuscenter APRIL: 20.- 21. LOS’ Landsmøde på Vingstedcentret maj: 4. 11.-12. 11.-13. 14. 18.-19. 19. 26.

Personalejura 1 – First Slotshotel Aalborg Arbejdsmiljøuddannelsen 1. del – ToRVEhallerne Planlægning af pædagogiske aktiviteter 1. del – AMU Grundlæggende økonomi – Jylland – Hotel Sabro Kro Planlægning af pædagogiske aktiviteter 2. del – AMU Medicinhåndtering – Sorø Storkro Personalejura 2 – Severin Kursuscenter

JuNI: 8.-9.

Arbejdsmiljøuddannelsen 2. del – ToRVEhallerne

For yderligere oplysning se www.los.dk

Gi-LOS-1-09.indd 6

offentlige institutionskøkkener. Herunder vil Fødevarestyrelsen se på mulighederne for lettelser for opholdssteder/ botilbud. Dette skal baseres på dialogmøder og erfaringsudveksling med relevante interessenter. LOS har meldt sig som samarbejdspartner i denne forbindelse, og vi vil naturligvis løbende holde vore medlemmer orienteret herom.

Godtgørelsesniveau for mangler i ansættelsesbeviser Godtgørelsesniveauet efter Ansættelsesbevisloven, hvor der er mangler i ansættelseskontrakten, har stadig ikke lagt sig på et fast niveau. Det kan derfor være svært at forholde sig til, hvilket beløb man ved indgåelse af forlig skal lægge sig på. Niveauet formodes ellers at ligge på kr. 10.000, grundet en landsretsdom. Men der er netop faldet dom om godtgørelse på kr. 25.000, hvor der var skærpende omstændigheder i form af blandt andet angivelse af regler, som var stridende mod lovgivningen. Det skal endnu en gang kraftigt tilrådes, at man som arbejdsgiver ser samtlige af sine kontrakter igennem, gamle såvel som nye, for om man har samtlige vilkår krævet i Ansættelsesbevisloven samt særlige vilkår med. Vi anbefaler at sammenligne med LOS’ standardkontrakter og vejledninger.

Udskydelse af forældreorlov Som forælder har man mulighed for at afbryde orloven og udskyde 8 til 13 uger af de 32 ugers forældreorlov til et senere tidspunkt. Den udskudte orlov skal afholdes før barnet fylder ni år. Der skelnes mellem to typer udskydelse af forældreorloven: Retsbaseret: Mor eller far kan udskyde mellem 8 og 13 ugers barsel til afholdelse på et senere tidspunkt. Lønmodtageren har ret til at afholde den udskudte barsel, når han vil, uden at indgå en aftale med arbejdsgiver, forudsat at orloven varsles 16 uger før og holdes i en sammenhængende periode, inden barnet er fyldt 9 år. Hvis lønmodtageren har udskudt mindre end 8 uger eller mere end 13 uger, skal lønmodtageren indgå aftale med sin arbejdsgiver om afholdelse af den udskudte barsel. Aftalebaseret: Som lønmodtager kan man aftale med sin arbejdsgiver at udskyde op til alle 32 ugers forældreorlov til senere afholdelse – dog inden barnet er fyldt 9 år. Den udskudte barsel kan aftales at holdes drypvis i uger eller dage. Lønmodtageren skal dokumentere aftalen overfor kommunen. Tilsvarende regler gælder for adoptanter.

Gi’ LOS • 4-2008

27/02/09 11.50

skibsprojekter

Skibsprojekter for unge i fuld storm Vil skibsprojekterne for unge kunne overleve alle de nye krav, Søfartsstyrelsen nu stiller til skibe, besætning samt administration? Af Tom Jacobsen, Skydancer

ra at være fritidsskib, godkendt til sejlads med unge, skal alle skibsprojekter nu opfylde regler, der gælder lastskibe. Søfartsstyrelsen påberåber sig, at nye EU regler gør, at sejlads med unge er at betragte som erhvervssejlads, og derfor skal alle skibe med dette formål registereres og opfylde kravene til lastskibe. Men skibene der benyttes til projekterne, er ikke lastskibe. Besætningen er mennesker, der brænder for arbejdet med de unge – det er en livsstil – at se unge der er kommet ud i store personlige og sociale vanskeligheder ; omsorgssvigtet og evt. på vej med en kriminel løbebane, forandre sig, starte skolegang, komme tilbage på sporet, finde sig selv og sin vej videre frem. Vi ved, at det hjælper at være sammen med disse unge 24 timer i døgnet, være en del af et stærkt fællesskab, give dem ansvar, de kan leve op til, og som giver dem oplevelsen af meningsfuldt samvær. Søfartsstyrelsen kunne med lethed lave et område, hvor skibsprojekterne kunne være fuldt ud for-

svarligt, både sikkerheds – og skibssamt bemandingsmæssigt, uden at ’trække en fuld pakke’ af lovkrav for lastskibe ned over hovedet på os. Skibsprojekter har i mange år, uden problemer, sejlet verden rundt som fritidsfartøjer med rigtig gode resultater for de unge, og dermed også for samfundet. Jeg oplever det nærmest som en ’etnisk udrensning’, at Søfartsstyrelsen nu bruger sin magt, i stedet for forstand, til at stille de nye krav – disse skibe passer nemlig ikke ind i nogen kategori under Søfartsstyrelsen – dermed er vi blevet lastskibe. Der findes mange dygtige, behagelige mennesker i Søfartsstyrelsen, men bureaukratiet har sin pris; man bøjer hovedet og følger flokken. Var vores skibe malet lyseblå med en hvid stjerne, havde vi nok kunnet forvente en helt anden behandling. Dette er en stor skam for Danmark som sønation. De små skibe (og ikke kun skibe til skibsprojekter) er trængt, og dermed kan et vigtigt stykke socialpædagogisk arbejde med unge, gå tabt. Det handler ikke kun om regler og penge. Det der tæller er medmenneskelighed og

tro på forandring for unge, der er blevet omsorgssvigtet. Vi har indtil nu afholdt 2 møder med Søfartsstyrelsen. Det første sammen med Velfærdsministeriet, LOS og repræsentanter fra skibsprojekterne. Det andet, vedrørende bemanding, med Søfartsstyrelsen, skibsprojekterne og LOS. Vi er blevet modtaget på en god og professionel måde, hvor Søfartsstyrelsen lytter til os, men ellers selv sætter dagsordenen og reglerne. De regler som Søfartsstyrelsen, allerede inden mødet, kommer med til os, er det yderst vanskeligt at gøre stort ved – og intet er blevet ændret. Vi har dog fået en god dialog i gang, på trods af ændringerne for Skibsprojekter, der bl.a. indebærer store ekstraudgifter til skibets udrustning samt videreuddannelse af besætning, samt den forhindring af sejladsen med de unge dette medfører. Første møde omhandlede skibsprojekternes eksistensberettigelse – hvor Velfærdsministeriet var på banen og helt klart slog fast, at de var i høj grad ønsket, efterfulgt af Søfartsstyrelsens redegørelse for skibsprojekternes placering ifht. tidligere og nuværende regler. Andet møde handlede om de nye krav til uddannelse for besæt-

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 7

27/02/09 11.50

Skibsprojekter

ningsmedlemmerne, der nu skal ansættes på erhvervsskibe i stedet for fritidsskibe, samt hvordan disse kunne gennemføres i praksis for de enkelte skibe. Her er der stadig en række mangler i forhold til de nye reglers praktiske gennemførelse. Vi skal bruge en dispensation, så skibe og økonomi kan hænge sammen i overgangsfasen. I skrivende stund planlægger vi endnu et møde med Søfartsstyrelsen vedrørende hvordan en overgangsperiode i praksis kan lade sig gøre med hensyn til økonomi, sejltid, opgradering af besætning m.m. Samtidig vil vi gøre opmærksom på konkurrenceforvridningen i forhold til de fritidsskibe, der stadig sejler rundt med anbragte unge, der endnu ikke er indkaldt med krav til omforandring til lastskib. På skibsprojekternes vegne vil jeg gerne takke Geert og LOS for det arbejde, de gør for at støtte os i denne indgribende overgangsfase.

Promotor for projektet er Kim Bargsteen, Landbasen og Tom L. Jakobsen, Aktiv Ungdoms Udvikling og skibsprojektet SkyDancer, der begge kan give information vedrørende emnet. Samtidig opfordrer vi alle skibsprojekter, der endnu ikke er medlem af LOS, til indmeldelse. Se LOS’ hjemmeside for nærmere information om Søfartsstyrelsens krav samt referater.

Gi-LOS-1-09.indd 8

Vejledning fra Søfartsstyrelsen til Skibsprojekter LOS har stillet spørgsmål til Søfartsstyrelsen vedrørende uklarheder Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS

øfartsstyrelsen har i forlængelse af møder med repræsentanter for Skibsprojekterne, Velfærdsministeriet og LOS fremsendt en vejledning til brug for skibsprojekterne. De, her i bladet tidligere omtalte møder, har været konstruktive og dialogbaserede. Søfartsstyrelsen har fremlagt reglerne, som de opfatter dem på nuværende tidspunkt ud fra EU’s og den danske lovgivning på området. Disse regler betyder en mere omfattende procedure for skibsprojekter i forhold til overholdelse af lovgivningen end hidtil antaget, hvilket naturligvis har afstedkommet en del undren og behov for

informationssøgning fra skibsprojekternes og LOS’ side. Formålet med vejledningen er at beskrive retningslinjerne for, hvorledes navigatører samt menige på mindre handelsskibe, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold til Serviceloven, kan få udstedt et særligt bevis i henhold til sønæringsbekendtgørelsen. Den har endvidere til formål at beskrive de særlige prøvekrav, der er til navigatørerne for at kunne erhverve et særligt bevis. LOS har sendt nogle afklarende spørgsmål til Søfartsstyrelsen i denne forbindelse, som vi afventer svar på. Vejledningen vil blive lagt på hjemmesiden sammen med svarene på LOS’ supplerende spørgsmål. Der tages forbehold for eventuelle ændringer, såfremt de af LOS stillede uddybende spørgsmål inddrages i vejledningens indhold.

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

VOKSENUDVALGET

Tilsyn Hvordan forvalter kommuer tilsynet med opholdssteder, botilbud og plejefamilier? - Et referat af regionalt netværksmøde for voksennetværket Af Susan Møller, Knagegården

eg var den 28. oktober 2008 til regionalt netværksmøde på Comwell i Middelfart, og her var der flere kommuner, som fortalte, hvordan de forvaltede tilsynet med opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Det fremgik meget tydeligt, at landets kommuner ikke har en fælles model for, hvordan tilsynet udøves; hvor ofte, med hvilket indhold, samt hvad prisen er. Faaborg-Midtfyn Kommune var ikke repræsenteret ved dette netværksmøde, og da modellen her fra Fyn er lidt speciel, fandt jeg det interessant at lave dette indlæg. Jeg anskuer generelt tilsyn som noget godt, men er desuden også fortaler for, at tilsynet bedrives ens i landets kommuner. Det er ikke fordi, jeg blindt vil rose tilsynet, for der er selvfølgelig også nogle ting, som jeg kan irriteres over. Disse ting vælger jeg dog at drøfte med min konsulent. Jeg ved, at de skiftende konsulenter har prøvet på at gøre det så godt som muligt, og en af de ting, som de hele tiden har snakket om er, at de, udover tilsynsopgaven, også ville arrangere nogle temadage. Det har dog aldrig helt lykkedes dem at finde tid til det, men efter ca. 2 år skete det. Den 1. og 2. december 2008 havde center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier indbudt de ca. 90 opholdssteder og botilbud, som de fører tilsyn med, til et møde om tilsynet indtil nu, og hvordan det ser ud i fremtiden. Fremmødet disse to dage var ganske pænt, idet ca. 90 % af de indbudte steder deltog. Temaet med aktindsigt og videregivelse af personfølsomme oplysninger er noget, som de fleste

af os kan have brug for at vide mere om. Derudover tror jeg, at efterårets sag med lukningen af botilbudet Markusholm i Verninge på Fyn lå alle på sinde, og nok også var en af årsagerne til et pænt fremmøde i en ellers travl december. Åse Reck, som er leder af centeret, lagde ud med en kort opsummering af de første 2 år med tilsyn for alle fynske kommuner af centeret i Faaborg Midtfyn. Det har været en meget turbulent og travl tid, og intentionerne om at videreføre en kompetent og erfaren personalegruppe fra Fyns Amt svigtede hurtigt. I alle 2 år har det været præget af manglende besættelse af stillinger, idet medarbejdere fra det gamle amt hurtigt fandt nye græsgange samt sygemeldinger blandt de tilbageværende. Det har været svært at få besat stillingerne med de rigtige folk, og da vi var til møde i december 2008, var der således stadig 2 ledige stillinger i centret. Arbejdsgrundlaget for centeret er fortsat kontrakterne med de fynske kommuner, samt hvad der står i centrets beskrivelse af arbejdet med tilsynet. Fra salen stilles der spørgsmål omkring betalingen for tilsyn pr. 1. juli 2008. Åse Reck siger, at det er lavet lidt kluntet, men at der ikke grundlæggende er noget i vejen med at afkræve betaling direkte fra bostederne. Hun fortæller, at det er sådan, at man skal betale for tilsyn fra den dag, man starter til den dag, man lukker. Der bliver så spurgt til, hvordan det er i forhold til betaling for tilsynet, hvis man starter op og ikke har fuldt besat, eller hvis man i løbet af en periode ikke har alle pladser besat. Den

95 % belægningsprocent skulle gerne kompensere for disse situationer. Centrets parametre, i forhold til samarbejde med de enkelte steder, er som de hele tiden har været: • Dialog • Åbenhed • Troværdighed • Tillid Fra salen er der nogle kritiske røster omkring måden tilsynet forvaltes på, og ikke alle spørgsmål bliver besvaret på den bedst mulige måde. Jeg vil ikke komme nærmere ind på dette, men det er tydeligt, at presset på de enkelte konsulenter er stort, og at dette gør, at kommunikationen ind i mellem bliver meget svær. Især tilliden mellem det enkelte sted og konsulenterne er vigtig, og begge parter spiller en lige stor rolle for at få det til at fungere optimalt. Her ligger der nogle udfordringer og venter, og håndteringen af disse bliver afgørende for, hvor godt samarbejdet kommer til at fungere. Idealet er »Det gode tilsyn«, og formålet med tilsynet er: • Kvalitet til brugerne • Støtte udvikling af stederne • Sikre at offentlige midler anvendes i overensstemmelse med de enkelte steders godkendelser Belært af hele sagen med Markusholm vil dokumentationsdelen komme til at fylde ret godt i tilsynet. Tilsynsmyndighederne vil støtte de enkelte steder i at blive fremtidsorienterede og bedre rustede til ændringer på området. De principper, der gerne skulle bidrage til at gøre dette nemmere er:

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 9

27/02/09 11.50

VOKSENUDVALGET

• Udvikling gennem dialog • Fokus på faglig kvalitet • Kontrol

Dertil kommer, at vi jo alle er underlagt tilsyn fra flere forskellige instanser; arbejdstilsyn, fødevaretilsyn, tilsyn fra brandmyndigheder, fra kommunale sagsbehandlere osv. Disse tilsyn er ligeledes med til at sørge for at lovgivning overholdes, og at stederne er sikre steder at bo og arbejde. Efter en kort pause og en sandwich kom jurist Birgitte Paaby Rasmussen fra Faaborg-Midtfyn for at gennemgå lovgrundlaget for aktindsigt og videregivelse af oplysninger. Jeg vil ikke gennemgå, hvad hun fortalte men komme med nogle enkelte kommentarer, som jeg mener, kan have relevans for alle (se boksen herunder). Som udgangspunkt anbefaler juristen dog, at man ved tvivlsspørgsmål

tager kontakt til en jurist for at sikre at lovgivning overholdes. Som næstsidste punkt på mødet snakkede vi om dannelsen af netværk på Fyn, og hvor vigtigt det er at have et sådant netværk. Voksennetværket på Fyn havde formuleret nogle spørgsmål til centret, og det var mange af disse spørgsmål, som dannede grundlag for, det som juristen gennemgik. Som afslutning anmodede Åse Reck om, at der var 2-3 deltagere, som ville være med i en dialoggruppe for centret. Intentionen med denne dialoggruppe var, at den skulle være en form for sparringspartner til centret, og der ville blive tale om 2-3 møder om året. Formålet med at inddrage ledere fra stederne er at få input fra dagligdagens udfordringer. Medlemmer af dialoggruppen: • Sten Kølle fra Gl. Højgaard • Inger Bertelsen fra Nakkebølle

• • • •

Dorte Damkjær fra Damkjærgaard Connie Storm fra Munkegaarden Lotte Petersen fra Krakagården Frank Hulgaard fra Huset på Trappebæksvej • Laila Madsen fra Brunstofte • Susan Møller fra Knagegården Åse Reck har siden mødet informeret mig om, at dialoggruppen vil blive indkaldt til første møde med centret i marts 2009, og at det er meningen, at tilsynskonceptet skal evalueres. Det var et fint møde, og jeg kunne ønske at alle kommuner, som ikke allerede har gjort det, ville afholde noget, der ligner dette møde. Tilsynet er kommet for at blive og skulle gerne være en god samarbejdspartner for os. Vi betaler alle for tilsynet, og derfor skal vi også være gode til at stille krav om, hvad det er, vi har brug for tilsynet til. Kom ud af busken, giv jeres mening til kende og vær med til at sætte dagsordenen.

Tips vedrørende aktindsigt og videregivelse af oplysninger Hvis vi bliver kontaktet af pressen anbefaler juristen os til at lytte til, hvad vedkommende har at sige, notér ned og fortæl at du vil undersøge og vende tilbage. Reglen bestemmer, at man så skal komme med et svar indenfor 10 dage. Kan man ikke overholde denne frist, kan man kontakte pressekontakten og sige, at man gerne vil svare, men at fristen på 10 dage ikke kan overholdes. Der laves så en aftale om, hvornår fristen udløber. Inden aflevering af oplysninger anbefales det, at leder kontakter tilsynsmyndighed og bestyrelse. Ved anmodning om aktindsigt skal det konkretiseres, hvad der ønskes indsigt i f. eks. en journal (uden personfølsomme oplysninger). Der kan som udgangspunkt ikke tillades indsigt i referater fra personalemøder. Grunden til dette er, at man som hovedregel kun kan søge om aktindsigt i ting, som har med vores myndighedsudøvelse at gøre. Derved skal der skelnes imellem det, der handler om personale, og det som er i forlængelse af myndighedsudøvelse. Vi er jo private enheder, som udfører en social opgave for en myndighed/kommune.

Gi-LOS-1-09.indd 10

Da det er muligt at anmode om aktindsigt i referater fra bestyrelsesmøder, anbefaler juristen at referaterne er beslutningsreferater, og dermed er ’støvsuget’ for oplysninger, der kan misforstås af udenforstående. Tvangsindgrebsloven nr. 442 af 9.6.2004 + vejledning Fra salen er der en del spørgsmål til denne, idet mange af os jo i dagligdagen udfører visitationer af værelser og beboere, som skal være inde for reglerne af overstående lovgivning. F.eks. anbefaler juristen, at der ved visitation af beboeres værelser (for stoffer, tyvekoster o.lign.) bør være 2 personaler til stede. Dette for at dokumentere og bevise i håndteringen af disse problematiske sager. Som hovedregel bør der udformes en husorden med ’sanktioner’, hvori der står, at værelser kan undersøges ved begrundet mistanke. Undersøgelse af en person kan udelukkende ske med informeret samtykke. Det vil sige, at beboeren skal være indforstået med at blive visiteret.

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

Skoleledertræf

Undervejs i forløbet var der mange diskussioner i grupper om meget vedkommende problemstillinger.

Årsmøde for skoleledere Et forsøg på at sammenskrive et døgns indtryk fra årets skoleledertræf i LOS-regi i Vejle i dagene 22. og 23. januar 2009 Af Robert Stuhr, formand for Skoleudvalget og Boris Jakobsen, konsulent i LOS

koleudvalget havde lagt første dag i hænderne på »Da Capo teatret« fra Odense. Formiddagen bestod i dels et spændende oplæg om ledelse og improvisation, kommunikation og kollegial leder–coaching afvekslende med forskellige øvelser deltagerne imellem. En formiddag med god energi, og hvor vi blev klogere på egen adfærd og lærte om hinandens dagligdag. Over middag fik vi alle prøvet et forløb omkring kollegial ledercoaching, en metode der er meget brugbar, når ledere mødes i erfa grupper, og den enkelte ønsker at blive klogere på egen adfærd og handlemåde. Om eftermiddagen var vi sammen med tre af teatrets skuespillere, der synliggjorde en masse af de ’mislyk-

kede’ samtaler, vi som ledere har/har haft med personale og elever. Samtalerne/situationerne blev spillet efter iscenesættelse af de involverede skoleledere, så situationerne blev meget realistiske og vedkommende. På denne måde blev det klart og tydeligt, hvad der var gået galt og hvordan man måske kunne have gjort det anderledes. Der var mange stop i de enkelte skuespil. Stop, der blev brugt til fælles refleksion og dialog om de enkelte dilemmaer, og som efterfølgende blev inddraget i den næste scene. Det skete også, at den enkelte leder blev så grebet af situationen at han/ hun selv overtog ’rollen’ og spillede scenen sammen med teatrets skuespillere. Der var gennem hele eftermiddagen mange diskussioner i grupperne om meget vedkommende problemstillinger, og der kom mange spændende og mere eller mindre

farverige løsningsmodeller på scenen. Det hele flot styret af Da Capo teatret, der fik fortjent bifald fra alle deltagerne. Vi fik åbnet øjnene for vores lederrolle, vi fik udvekslet tanker og idéer og fandt ud af, at vi har brug for hinanden og har meget, vi kan give hinanden. Der skal dannes netværk for skolelederne. Fredagen startede med, at psykolog Steen Hilling meget veloplagt fortalte om sit nyudviklede lærebogssystem: Materiale – og Pædagogisk Metode ift elever med særlige behov. Tænkningen bagved lærebogssystemet skal findes i hans datamateriale om elever med særlige behov, der dokumenterer at der er en stor sammenhæng imellem elever, der har læringsproblemer og har personlige problemer – altså: • Hvis eleven har omfattende dansk/matematik læringsproblemer, er det overvejende sandsyn-

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 11

27/02/09 11.50

Skoleledertræf

ligt, at der må forventes psykiske problemer • Hvis eleven har omfattende handlingsproblemer (eksekutive funktionsområder) er det overvejende sandsynligt, at der må forventes psykiske problemer

Materialet er opbygget ud fra genkendelighed og rutiner i arbejdsmetoder og med billeder, der understøtter teksten. Der var stor spørgelyst omkring såvel teori som materiale. Efter en lille kaffepause var det

tid til at høre om ISO certificering og akkreditering på skoleområdet. Charlotte fra Skolen ved det Gamle Savværk og René fra Startskuddet fortalte om akkreditering på deres respektive steder og gav et godt indblik i, hvordan man kunne komme igennem akkrediteringsprocessen på forskellige måder, og hvordan det havde påvirket netop deres steder. Opfordringen lød: Gå bare igang nu. Hvis man venter til en anden dag, hvor man tror, man har bedre tid, så bliver det ikke til noget. Sæt processen i gang, hold deadlines, få medarbejderne til at tage medansvar og tag de diskussioner og den debat, der måtte komme. Processen medfører en positiv kvalitetsudvikling af såvel skolens organisation som det specialpædagogiske/den undervisningsmæssige faglighed. Således opløftet efter et par gode dage i godt selskab drog alle deltagere på en velfortjent weekend – og jeg tror, alle sluttede med et – »vi ses næste år«. Så kære skoleleder – sæt kryds i kalenderen ved den 28.-29. januar 2010 – det er datoerne for næste års Skolelederårsmøde i LOS-regi.

Deltagerne fik åbnet øjnene for deres lederrolle og fik udvekslet tanker og idéer.

Gi-LOS-1-09.indd 12

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

BOGANMELDELSE

Alle faggrupper indenfor socialpsykiatrien er inviteret Af Maibrit Nielsen, Drosthuset Glostrup

ogens titel »Invitation til socialpsykiatri« er yderst velvalgt. Bogen består af 9 særskilte artikler, endog sammenhængende, omhandlende udviklingen og tanker om socialpsykiatrien både i fortiden, i dag og i fremtiden. Som overskriften lover, bliver læseren inviteret til at få kendskab til de tanker og forestillinger, der præger socialpsykiatrien. Alle artiklerne er skrevet af forfattere med forskellig baggrund og tilknytning til området. Det fremgår dog tydeligt, at alle forfattere har et dybdegående kendskab til socialpsykiatrien. Bogen henvender sig både til dem med en generel interesse og nysgerrighed for socialpsykiatri samt dem, der ønsker inspiration til at tænke nye tanker om egen faglighed og praksis. Artiklerne beskæftiger sig alle med forskellige sider af den faglighed, som er at finde i socialpsykiatrien, og forfatterne håber med bogen at kunne give denne faglighed et løft. Artiklerne indeholder både udviklingsstøttende tilgange til socialpsykiatrien, så som Recovery og psykosocial rehabilitering og mere konkrete tiltag i forhold til fx hjemløse sindslidende. Hver artikel afsluttes med litteraturhenvisninger, som med fordel kan bruges til inspiration til videre læsning. Nogle artikler har ligeledes afslutningsvis en henvisning til links, som har relevans for det beskrevne emne. I den første del af bogen præsenteres man for et historisk indblik i psykiatrien og de første tiltag, som kunne minde om socialpsykiatri, som vi kender den i dag. Baggrunden for hvordan og hvorfor nutidens socialpsykiatri er bygget op, beskrives også i den første del. Denne del fokuserer også på at begrebsafklare en del af de begreber, der præger området og beskriver de nævnte udviklingsstøttende tilgange til socialpsykiatri. Den anden del af bogen beskriver de mere konkrete tiltag, der findes, så som støtte-kontakt-personsordningen, og de tilbud der findes til de hjemløse, misbrugende sindslidende. Bogen kan med fordel læses fra enden til anden, men idet den er opbygget i 9 artikler med hver sin forfatter, kan de med lethed læses hver for sig. Enkelte artikler henviser til andre, men det betyder ikke noget for forståelsen af den enkelte artikel. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og er derfor også hurtigt læst.

Jeg vil klart anbefale den til alle med en interesse i socialpsykiatri. Den kan give stof til eftertanke både i forhold til egen praksis, men også i forhold til hvad samfundet har at tilbyde de brugere, der er at finde i socialpsykiatrien.

Fakta Titel: Forfatter: Udgivet: Pris: Sideantal: Forlag: ISBN:

Invitation til socialpsykiatri Redigeret af Benny Lihme 16-12-2008 269 kr. 240 sider Akademisk forlag 987-87-500-3986-0

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 13

27/02/09 11.50

EMMEDSBO MØLLE

Fotos: John Gottenborg Bruun

Du er ikke et problem!

Ole Hansen er forstander på botilbudet Emmedsbo Mølle ved Randers.

Det handler om overskud. Menneskeligt overskud og materielt overskud, der skal udligne underskud. Emmedsbo Mølle er et botilbud for seks til otte unge mennesker i alderen 16 til 23 år Af John Gottenborg Bruun, journalist

et ligger i udkanten af Randers, klos op ad en gammel idyllisk mølle, der godt kunne trænge til en kærlig hånd. Indenfor i Emmedsbo er der mange kærlige hænder. Det er ikke et fancy sted, men bostedets atmosfære emmer af rolig hjemlighed. Udover beboernes værelser findes der hyggelige fælles stuer og værksteder og rum, der er under istandsættelse til nye aktiviteter. »Her dufter ofte af friskbagt brød«, siger Ole Hansen, som har været leder af Emmedsbo Mølle siden 2000. »Det er en vigtig duft. Det er den duft, vi selv forbinder med hjemlig tryghed, og det er den atmosfære, vi gerne vil skabe her«.

Vi skælder aldrig ud De unge beboere på stedet kommer

Gi-LOS-1-09.indd 14

fra en baggrund med underskud. Ofte har de lidt mange nederlag i skolen, har psykiske problemer eller problemer med forældre eller kammerater – eller lidt af det hele. De har et stort behov for at få fyldt op på selvværds-kontoen. »De skal ikke være et problem. De har fået så meget skæld ud, at de tror, de hele tiden er forkerte. Vi forsøger aldrig at skælde ud. Vi forsøger at fokusere på det, der er godt«. Ole Hansen fortæller, at det typisk tager to til tre år at give de unge så meget selvtillid og kompetencer, at de kan klare sig selv. »De skal opfinde sig selv på ny. De ved ikke, hvem de selv er i virkeligheden. Det glædelige er at opleve, hvordan de vokser og vokser«. Hver beboer har to kontaktpersoner tilknyttet, som sørger for at skabe tid og rum for refleksioner over hverdagens problemer. På den måde

arbejder personalet sammen om at leve op til botilbuddets målsætning om at udøve anerkendende pædagogik og undgå, at konflikter udartes til skænderier. Når der er konflikter mellem beboerne agerer personalet mæglere. »Det virker faktisk. Beboerne skændes forbavsende lidt med hinanden. Lige nu er her en flot balance. De er utroligt gode til at rumme hinanden. De ved godt, at alle har en eller anden grund til at være her«. Personalets arbejde går ud på at give den omsorg, der skal til for at skabe en positiv udvikling. Det kan blandt andet være at gøre rent for dem og løse opgaver for dem, som man kunne synes, det var naturligt, at de selv løste. »Mange er følsomme overfor, nogen hæver stemmen. Nogle får flashbacks, bare man sætter en kop hårdt i bordet. Så rydder vi simpelthen op for dem – og bagefter prøver vi at lave refleksioner med dem. Ind imellem har vi enesamtaler og snakker om, hvordan det går. Hvordan skal dit liv se ud om fem år. Hvad skal der til«.

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

EMMEDSBO MØLLE

Akkreditering Emmedsbo Mølle vil gerne akkrediteres. Oprindeligt ville bostedet gerne have været med i 1. bølge af akkrediteringer, men da institutionen måtte bruge mange kræfter på at flytte fra Djursland til Randers, blev ambitionen at være klar til akkreditering til sommer. “Akkreditering skal indføres som et brugbart redskab – ikke noget, der bare hedder akkreditering. Det er et ekstra arbejde, som kan virke uoverskueligt, men man bliver meget skarpere på det, man foretager sig. Vi får sat spørgsmål ved den eksisterende kultur. Derved bliver arbejdet mere fokuseret. Vi når mere hele vejen rundt«, siger Søren Haubek, Han er ankermand på akkrediteringen, ansat som pædagog og uddannet socialrådgiver. Ole Hansen mener, at akkreditering er »pikkelgodt, suverænt«, men man skal gøre det til sit eget. Personalet skal være med og ikke skræmmes af kravene: »Det er vigtigt, at man ikke søsætter for meget ad gangen, så kan kulturen nemt blive kvadret«. Søren Haubek tilføjer: » Meget af kulturen vil blive nedskrevet. Det er et stempel, man får, men det er først og fremmest et udviklingsværktøj. Vi får en bedre værktøjskasse«. Akkrediterings-processen har betydet en forbedring af journaliseringen. »Alle skriver i journaler. Vi har afmystificeret formkravene til journalen, så har folk fundet ud af, at det ikke er så svært. I forbindelse med akkrediteringen arbejder vi nu på at blive bedre til at dokumentere arbejdet på fokusområder«. Emmedsbo Mølle har indført en web-baseret »planner for you«kalender. »Tidligere havde vi en papirkalender. I løbet af kort tid var folk rigtig

glade for det nye system. Nu kan man gå på nettet hjemmefra og se, hvilke aftaler der er for i dag«.

Juhuu en psykolog Personalet på Emmedsbo Mølle er valgt ud fra personlige kompetencer. Der er pædagoger, en tidligere sosu-assistent, en lærer og sågar en jordemor. »Vi har lige fået bevilget en fuldtidspsykolog af Randers Kommune«. Ole Hansen er stolt over, at det er lykkes. »Det er en skærpelse af tværfagligheden. Der kan være en angst for at blive kigget over skulderen af nogen, der har en højere uddannelse. En god pædagog kan være bange for at blive målt med psykologens øjne. Man kan være bange for konkurrence og ens egen kompetence, men en psykolog vil blive ansat her efter samme princip som andre. Man skal gå ind i det her sted. Det handler om personlig kompetence«. Stedet kan ikke konkurrere på gode lønninger, men mange er glade for fleksibiliteten i arbejdstiden. Der

er gode muligheder for lange vagter og sammenhængende arbejdsperioder og tilsvarende fritid. Samtidig er det en glæde at være en del af et velfungerende sted, hvor det er tydeligt at se værdien af arbejdet. En værdi, der med akkrediteringens krav, vil blive endnu mere dokumenteret og tydeliggjort.

Ingen regler – ingen hemmeligheder Man må ikke tage stoffer. Man må heller ikke være voldelig. Der er ting, man ikke må. Men der hænger ikke et reglement på væggen. Det ligger heller ikke i forstanderens skrivebordskuffe. » Jeg hørte om et opholdssted, der havde 127 regler. Man skal være varsom med regler. De er lavet, hvis der er sket noget, men pludselig har man glemt, hvorfor man har reglen. Så kan man gå rundt og være angst for at overtræde en regel«, fortæller Ole Hansen. Emmedsbo Mølle er et organisk sted, som tilpasser sig den aktuelle sammensætning af beboere. Det

Akkrediteringsprocessen har betydet, at botilbudet får en bedre værktøjskasse, mener Søren Haubek, der er ankermand på akkrediteringen på Emmedsbo.

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 15

27/02/09 11.50

EMMEDSBO MØLLE

kræver god og åben kommunikation mellem medarbejderne. » Vi har ingen hemmeligheder om de unge mellem de voksne. Det er et princip, som de unge er trygge ved«. De unge har altid selv valgt at være på stedet. »Typisk kommer der en sagsbehandler og en mor med den unge. Så dækker vi op, tænder stearinlys og fortæller lidt hyggeligt om stedet – uden at fylde for mange detaljer på. Så beder vi dem gå hjem og tænke over, om det skal være dette sted. Vi vil gerne have den unge til selv at ringe herind og sige, at de gerne vil bo her«.

Efterværn Det er en succes, når beboerne flytter fra stedet og er i stand til at klare sig selv, men det er vigtigt at hjælpe til en god overgang, er erfaringen på Emmedsbo Mølle. »Vi får for det meste etableret efterværn, hvor den unge får besøg af en pædagog herfra i en periode. Det er en vigtig del af at flytte herfra. Hvis de unge er indforstået, giver vi vores informationer videre til den kommune, de flytter til for at klæde dem bedst muligt på. Vi har ikke formaliseret kontakt med tidligere beboere. Det er vigtigt, at de får lov til at give slip. Nogle vil ikke mindes den periode, som har været svær for dem. Vi er trænet i at slippe dem, og vi er ikke aktive for at holde fast i dem«, fortæller Ole Hansen, men han er samtidig glad for de tilbagemeldinger, han får fra de tidligere beboere, der gerne vil fortælle om, hvordan det videre er gået dem. »Det er pragtfuldt at opleve at få en knægt her, der har været dybt traumatiseret. Han havde ikke gået i skole siden fjerde klasse. Han tog 8. og 9. klasse her og var her i tre år. I dag er han elektriker«.

Gi-LOS-1-09.indd 16

Problemerne og arbejdet ligner hinanden i de seks lande

Nordisk inspiration O

le Hansen er leder af bostedet Emmedsbo Mølle, men han er også kasserer i Nordisk-Baltisk Organisation for institutionspersonale – i daglig tale kaldet NBO. Det er et inspirerende internationalt sammenrend af mennesker, der arbejder på institutioner med mennesker med psykiske vanskeligheder. Formålet er vidensdeling. De sidste ti år har organisationen indkaldt til konference hvert andet år i et baltisk land. Næste gang er 2010. Der plejer at komme omkring 200 fra Sverige, Norge og Danmark og et tilsvarende antal fra Estland, Letland og Litauen. Deltagere fra det rige Norden betaler mest, til gengæld går værtsskabet på skift mellem de billige baltiske lande. »Det mest spændende er, at det er tværfagligt og uhøjtideligt, og at der

foregår en masse socialt«. Problemerne og arbejdet ligner hinanden i de seks lande, men det foregår under meget forskellige betingelser. »I Norge og Sverige er næsten alt organiseret direkte under det offentlige. I Baltikum er det store institutioner, men deres engagement er enormt, med en gejst og engagement som vi måske havde for mange år siden med Første Maj- kollektiverne og Fjordhøj. Det er meget inspirerende«, fortæller Ole Hansen med et smittende engagement. Det er samtidig en lejlighed til at lære Danmarks nye nabolande at kende. Medlemmer af LOS kan deltage, og det koster godt 5000 kroner. Sidste gang måtte NBO afvise en masse på grund af den store interesse. jgb

Succes Det kan tage lang tid at hele skadede mennesker. Den længste periode en ung har boet på Emmedsbo Mølle er fem år. Hun var diagnosticeret skizofren. Hårdt medicineret. Hun havde ikke gavn af det – hun var angst uanset. Efter et års tid blev Emmedsbo Mølles leder Ole Hansen enig med hendes psykiater om, at hun nok ikke var skizofren alligevel, og de tog medicinen fra hende. Hun led af

posttraumatisk stress. Hun kom fra et hjem med en alkoholiseret mor, hvor hun havde fået tæv, fra hun var helt lille. Hun kunne risikere at blive hevet ud af sengen midt om natten og få tæv. I dag arbejder hun helt almindeligt på fuld tid som afdelingsleder i et butikscenter. På et tidspunkt vejede hun 150 kg. I dag vejer hun 60 kg. jgb

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

EMMEDSBO MØLLE

Ville ikke have venner Af John Gottenborg Bruun, journalist

Fotos: John Gottenborg Bruun

er gik rimelig lang tid, før jeg faldt til, og før jeg begyndte at snakke med nogen i huset. Jeg var mere fraværende. I starten ville jeg gerne være mig selv. Jeg havde bestemt med mig selv, at jeg ikke ville skabe en vennekreds, for så ville det være svært at forlade Randers, ligesom det var svært at forlade Odense«, fortæller Camilla Holm Jensen, som fylder 18 år lige om lidt. For halvandet år siden kom hun til Emmedsbo Mølle fra Søndersø på Fyn. »Det fungerede ikke hjemme hos min mor. Jeg var meget ustyrlig. Røg hash sammen med nogle mennesker, der ikke var gode for mig. Stak af til venner i Odense uden min mor vidste, hvor jeg var. Jeg plejede at komme hjem dagen efter«. Der skulle ske en forandring. »Min kommune og min kontaktpædagog var herude at kigge. Jeg

Karin (th) er en af de mange venner, som Camilla har fået på Emmedsbo Mølle og i Randers.

Camilla Holm Jensen kom til Emmedsbo Mølle fra Søndersø på Fyn. blev tilbudt andre steder, men de var ikke for mig. Der var for mange arrangementer. Jeg kan godt lide selv at vælge. Jeg kom selv op og så på det, og en uge efter svarede jeg, at her ville jeg gerne bo. Her er meget frit. Man kan få lov til at passe sig selv«. Camilla Holm Jensen faldt til. »Jeg bruger pædagogerne til at snakke med, når jeg er ked af det, og når jeg er glad. De hjælper mig med at finde ud af det med job og undersøge ting. Jeg forventede ikke, der var så meget hjælp, som der har været. Lige da jeg flyttede hertil, var jeg kommet ud af hashmisbrug. Jeg fik en psykolog, og nu har jeg ikke lyst

til det mere. De har hjulpet mig omkring min fremtid. Jeg regner med at tage en uddannelse som maler – det har jeg på en eller anden måde altid gerne villet være. Mit forhold til de voksne er blevet rigtig godt. Jeg har meget tiltro til pædagogerne«. Camilla Holm Jensen bruger meget tid på at tegne. Lige nu er hun i gang med at fjerne tapet i et rum, der skal renoveres. Samtidig hjælper pædagogerne hende med at søge job. Hun har bedt hjemkommunen om hjælp til indskud til en lejlighed i Randers. »Jeg er overhovedet ikke bange for at skulle holde op, men jeg vil blive boende i Randers, fordi jeg godt kan lide omgivelserne, og da jeg gerne vil i efterværn, så er det mest praktisk at være her et års tid, mens jeg stadig har kontakt til min kontaktperson, som besøger mig, hvor jeg bor og hjælper med, hvad der kan være svært i starten og snakker med mig«. Camilla Holm Jensen har fået en stor vennekreds både på Emmedsbo Mølle og i Randers. Hun vil gerne flytte sammen med en kammerat, der bor i Randers: »Så skal jeg ikke være helt alene. Vi skal lige have svar fra kommunen først. Men de vil have, at jeg bliver i Randers, så jeg ikke kommer tilbage til de gamle rytmer, jeg havde på Fyn. Det er jeg enig i!«.

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 17

27/02/09 11.50

akkreditering på bryggergården

Akkreditering som p udviklingsprojekt på Af Ole Hansen, Lysbrocenteret og Lars Kjeldmark, Fonden Bryggergården

pholdsstedet Bryggergården ligger på Samsø. Det er et gammelt opholdssted, som henter sit navn fra den gård i Tranebjerg, hvor stedet oprindeligt var beliggende. Men Bryggergården har, som så mange opholdssteder af sin slags, en lang og broget historie med sine op og nedture siden stedet så dagens lys i 1987. Op igennem 90’erne og især siden årtusindeskiftet har Fonden Bryggergården fundet sin form og har haft vokseværk, således at

Gi-LOS-1-09.indd 18

Gi’ LOS • 1-2009

det i dag består af tre afdelinger, som fysisk er situeret tre forskellige steder på øen – to boafdelinger, Bryggergården og Hellemosegård, med plads til hver 5 unge, nogle små udslusningslejligheder under opførelse samt en intern skole. Udviklingen fra én til tre afdelinger er naturligvis sket over tid. Men med fordoblingen af unge i 2004 fra fem til ti i alderen 14-18 år og ansættelsen af en erfaren lærer og en erfaren socialpædagog i skolen, som har betydet, at skolen for nuværende har 10 elever, hvoraf nogle er fra familieplejer andre steder på øen, er Fonden Bryggergården pludselig blevet en stor arbejdsplads. Dette kræver en vis omstilling – at gå fra det intime, familiære arbejdsfællesskab til det professionaliserede samarbejde i en personalegruppe, hvor man ikke nødvendigvis har det tætte fællesskab med hver enkelt, som det er tilfældet i det lille opholdssted. Samtidig betyder udvidelsen både et behov for ændrede organisations- og ledelsesformer og for øget opmærksomhed på spredningen i uddannelser, som er udbredt på opholdsstederne, i modsætning til de statslige og kommunale institutioner. Det kan være mange forskellige uddannelses- og arbejdserfaringer, der mødes og skal samarbejde på et opholdssted. Fonden Bryggergårdens personalegruppe har traditionelt været en gruppe med stor spredning i uddannelse, men med et fælles, og undertiden også

Lars Kjeldmark er forstander på Fonden Bryggergården.

27/02/09 11.50

akkreditering på bryggergården

m pædagogisk kt på Bryggergården fanden-i-voldsk iværksætter-gen, som har betinget det vokseværk, der har karakteriseret stedet de sidste 5-6 år. Men netop denne udvidelse i virksomhed, har samtidig forstærket det kalejdoskopiske uddannelsesbillede på opholdsstedet og har dermed øget behovet for et pædagogisk kvalificeringsprojekt som et ’fælles tredje’ i det uddannelsesmæssige kludetæppe. Fordelen ved at fastholde en personalegruppe i et fælles udviklingsprojekt er netop det fælles tredje – at alle deler de faglige input og kan gøre dem til genstand for fælles tematiseringer, problematiseringer og diskussion. I den mere traditionelle fagtænkning falder man ofte for at sende personalet på individuelle kursusforløb i alle mulige retninger. Så fornuftigt dette kan være for den enkeltes personlige fagudvikling, har det sjældent den store betydning for helheden. Der er ikke mange kræfter i hverdagen, når man er hjemkommet fra sit kursus til at dele sin nye viden og indsigt med de øvrige 17 ansatte. Et medspillende element i denne problematik er den fysiske adskilthed mellem Fonden Bryggergårdens tre afdelinger, som forstærker behovet for en stærk, fælles og faglig profil, der som en paraply kan dække og rumme alle Fondens unge med deres forskelligartethed og den vifte af forskellige aktiviteter og samværsformer, som opstår inden for rammerne af de enkelte afdelinger. Skal et opholdssted med denne fysiske – og

Opholdsstedet Bryggergården ligger på Samsø og blev startet i 1987. dermed også psykiske – struktur kunne fastholde sig som en enhed trods adskiltheden, kræver det utvivlsomt en bevidst faglig indsats.

Akkreditering som kvalificeringsprojekt Udgangspunktet for at akkrediteringsprocessen udviklede sig til et kvalificeringsprojekt var – kort fortalt – at der allerede i et år havde været et kontinuerligt samarbejde mellem Lysbrocenteret og Fonden Bryggergården om en månedlig kursusdag for hele personalegruppen. Kursusdagene omhandlede udvalgte pædagogiske emneområder, som blev formidlet fra gang til gang. Disse samlede sig efterhånden om en diskussion af Fonden Bryggergårdens værdigrundlag og ud af den sprang så idéen om at tage fat på akkrediteringen som et fælles projekt for personalegruppen. Et vigtigt per-

spektiv var desuden en erkendelse af vigtigheden af akkreditering for opholdsstedets fortsatte liv og vækst, ikke mindst i lyset af pressens kritiske interesse for nogle opholdssteders virksomhed. Set i lyset af disse er der næppe tvivl om, at kommunerne vil være meget opmærksomme på, om opholdsstederne, de bruger, er akkrediteret. Endelig var det ikke uden betydning, at Fonden Bryggergårdens leder havde været aktiv i den indledende proces, der førte frem til akkrediteringskonceptet for LOSmedlemmer, og derfor sad inde med en solid indsigt i intentionerne bag akkreditering. Ud fra den synsvinkel kan akkreditering dels anskues som en extern kvalificering af opholdsstedet dels som en intern kvalificeringsmulighed for personalegruppen gennem arbejdet med standardiseringerne. Det er

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 19

27/02/09 11.50

køede

akkreditering på bryggergården

denne sidste vinkling, det følgende er en erfaringsopsamling på.

Tiltag – arbejdets organisering På et personalemøde blev standardiseringerne fordelt mellem små arbejdsgrupper. Grupperne havde et udstrakt frit valg og nogle af de tungere standardiseringer stod tilbage til ledelsesgruppen, som også dannede en arbejdsgruppe. På de følgende kursusdage blev arbejdsgruppernes forslag til standardiseringer gennemgået af forslagsstillerne for hele personalegruppen og efterfølgende diskuteret. Dette kan umiddelbart synes at være en kompliceret og tidsrøvende proces. En traditionel stor talelyst er vist nok en erhvervsskade i det pædagogiske arbejde. Det giver tovholderen, som i denne proces blev forestået af Lysbrocenteret, et vigtigt arbejde, idet opgaven både består i, at den enkelte får muligheden for at formulere sig og blive hørt, samtidig med at ændringer i formuleringer, realia og holdninger bliver fastholdt, og at punkterne når frem til en relativ enighed inden for en rimelig tidsramme. På den anden side er processen uhyre vigtig. Ikke alene giver den alle mulighed for at ytre sig, men den betyder også, at alle ved, hvad der er tankerne bag de enkelte standarder helt ned til mindste detalje. Hvad der derfor kan se ud som et ineffektivt tidsforbrug og en undertiden meget sej proces, er i virkeligheden en meget fokuseret, faglig dialog, som undersøger opholdstedets hele grundlag og virksomhed i mindste detalje og som gør det indefra med personalegruppen som den drivende kraft. Arbejdet blev indledt i juni 2008 og tidshorisonten var, at det skulle slutte, således at akkrediteringsansøgningerne for Bryggergårdens to boenheder og for den interne skole kunne afsendes samtidig i december

Gi-LOS-1-09.indd 20

måned. Om nogen troede dette ville lykkes efter de to første kursusdage op til sommerferien, skal vi lade være usagt. Men det var ikke mange standarder, der blev nået. Efter den tredje kursusdag i august, hvor der blev nået noget mere, tog ledelsesgruppen på et internat med Lysbrocenteret, hvor forslag til de meget store standarder skulle udformes – det drejede sig bl.a. om værdigrundlag, organisation, visioner og ledelse, ligesom de allerede diskuterede standarder skulle finde deres endelige udformning, blandt andet med henblik på de formelle krav om evaluering og/eller revision af ordninger, procedurer, brugertilfredshed mm. Ledelsens forslag samt arbejdsgruppernes videre arbejde med relevante bilag til de enkelte standardiseringer fyldte de næste kursusdage. Fondens interne skole gjorde i det samme tidsrum sin akkreditering færdig, således at den kunne afstemmes med boafdelingernes, idet en del centrale standardiseringer selvsagt går igen mellem skole og boafdelinger. Slutproduktet er således udtryk for samarbejde og har som resultat haft, at akkrediteringen udtrykker et fælles ejerskab – det fælles tredje, om man vil. Dette ejerskab har ikke mindst betydning i forbindelse med udarbejdelsen af procedurer for en række af de vitale funktioner, som visitation, samarbejdet med externe partnere etc. Når et opholdssted har vokseværk, er der et kardinalpunkt, hvor stedet ikke længere kommunikativt kan fungere på den personbaserede udveksling og aftaler fra sag til sag om, hvorledes man skal gribe disse vitale funktioner an. Der kommer et naturligt behov for at få udarbejdet regelsæt og procedurer for, hvorledes de skal forløbe. Der er ikke tale om kontrolfunktioner, men om at give hver enkelt medarbejder mulig-

hed for med sikkerhed og autoritet at kunne gå ind i dette arbejde. Når man har en procedure for et forløb, bliver personspørgsmålet mere underordnet og samtidig bliver opholdsstedet mindre sårbart over for den personlige faktor. Veletablerede procedurer betinger således, at alle i princippet kan være deltagende i de centrale funktioner, fordi procedurer fjerner usikkerhed og giver en ensartet behandling af sagerne. Desuden opleves procedurerne som en befrielse af den enkelte i kraft af de konkrete handleanvisninger, en procedurer udstikker.

Evaluering Selve processen, som har ført frem til produktet – en akkreditering – kan anskues ud fra forskellige synsvinkler, og vi vil i det følgende prøve at perspektivere nogle af disse. To vinklinger er umiddelbare: • Akkreditering som produkt og dets betydning for opholdstedet og skolens funktion • Akkreditering som proces og dens betydning for personalegruppen Under disse hovedvinklinger ligger en række ikke uvæsentlige aspekter med betydning for Fonden Bryggergårdens professionalisering.

Akkreditering som produkt Akkrediteringsstandarderne har som sit tydeligste mål at fokusere på opholdsstedets funktioner, ordninger, værdigrundlag og organisationskultur. Arbejdet med dette udfordrer opholdsstedet og kræver, at alle procedurer bliver gennemgået grundigt, tydeliggjort og ikke mindst analyseret, således at tvetydigheder og tolkningsmuligheder udelukkes for at få skabt fuldstændig klare og entydige forretningsgange. Dette er måske det mest krævende – og mest tidsforbrugende arbejde i udform-

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

akkreditering på bryggergården

ningen af standardbeskrivelserne. Til gengæld er det også åbenbart, at det måske netop er denne proces, som skærper opmærksomheden allermest hos den enkelte for betydningen af at være præcis i sin brug af begreber – et forhold som erfaringsmæssigt ofte er meget undervurderet i (social)pædagogiske kredse. Samme forhold gør sig gældende i udformningen af opholdsstedets værdigrundlag. Et værdigrundlag skal om noget været præcist i sin begrebsbrug og afholde sig fra floskelprægede udsagn. Dette er nødvendigt, hvis værdigrundlaget skal give det handlegrundlag, opholdsstedet skal fungere på. Akkrediteringens standarder peger gang på gang netop tilbage i værdigrundlaget, og det afslører sig hurtigt, hvis der ikke er dækning for de bagvedliggende værdier i standardernes krav om at beskrive, hvorledes opholdsstedet griber sin pædagogiske virksomhed an. Denne skærpelse i begrebsbrug og tydeliggørelse af værdigrundlagets betydning for det pædagogiske arbejde er en vigtig del af den kvalificering og professionalisering af en personalegruppe, som arbejdet med akkrediteringen indebærer. Gennem arbejdet med akkreditering udkrystalliserer opholdsstedets organisationskultur sig. Der er næppe tvivl om, at de små opholdssteder kan opleve den intime familiære form, der ofte karakteriserer disse, som sat under pres af akkrediteringsstandardernes krav om formalisering. Til gengæld er der heller ingen tvivl om, at standarderne kan give det lidt større sted mulighed for at se sin organisationskultur efter i sømmene. Det er ikke altid, at et opholdssted i vækst samtidig opdager, at noget sker, når en medarbejderstab udvider sig fra 5 til 17-18 personer. Ved afslutningen af akkredite-

Den interne skole på Bryggergården har for tiden 10 elever. ringsforløbet står Fonden Bryggergården og dens interne skole således med et produkt, der indeholder en række konkrete procedurer, som danner rygraden i afdelingernes fælles, formaliserede liv. Der forestår utvivlsomt et implementeringsarbejde og et udviklingsarbejde med en ny organisationskultur, men til gengæld er ingen i tvivl om, hvad det er, der skal gøres, hvis akkrediteringen er lagt ud i medarbejdergruppen som et fælles ejerskab.

Akkreditering som proces Arbejdet med akkrediteringen har også en individuel dimension. Ved at lade akkrediteringen udspille sig i personalegruppen og se den som et udviklingsprojekt etableres der en faglig dialog i personalegruppen. Denne dialog har betydning i kraft af, at den ikke styres udefra – f.eks. af en expert, som har til opgave at undervise – men tværtimod udspiller sig imellem personalegruppens forskelligartede uddannelsesbaggrunde, brugt på den kontekst, man sammen befinder sig i – opholdsstedets ungegruppe. Undervejs i denne proces har det været tydeligt, at der er vokset en stærkere fælles terminologi frem, således at brugte begreber er blevet vendt og drejet, før de har fundet plads i akkrediteringens standarder. Dermed står den enkelte langt sikrere i den faglige diskussion, fordi der er en øget fælles forståelse for opholdsstedets

begrebsapparat. Herved undgås også diskussioner om begrebsdefinitioner til fordel for det indholdsmæssige i en problematik eller et tema. Akkrediteringen anskuet som en kvalificerende proces betinger således, at den styrker den enkeltes faglighed, såvel som den styrker samarbejdsrelationerne i personalegruppen. Den betinger samtidig, at der etableres mere kontinuerlige evalueringer og revideringer af handlemønstre og ordninger, således at opholdsstedet bevarer sin spændstighed og hele tiden befinder sig i et udviklingsforløb. Sidst men ikke mindst har processen været personligt udfordrende – og afstedkommet ikke blot refleksion over fælles praksis, men også selvrefleksion over egen praksis.

Afsluttende bemærkninger Tilbage står implementeringen. Det er muligvis den allervigtigste del af hele akkrediteringen, eftersom det er i den proces, at akkrediteringens tiltag skal blive til andet end ord på papir. Omvendt er det også gennem implementeringen, at en ny og anderledes praksis vil tydeliggøre sig. Det første år vil være meget afgørende i den proces. Men lykkes det at bevare den dynamik, akkrediteringsprocessen har afstedkommet, er der ingen tvivl om, at det betyder en opkvalificering både af institutionen og den enkelte pædagog.

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 21

27/02/09 11.50

Skovhuset

De unge og kunst i Skovhuset Af Henning Rogren, leder af Skovhuset

et er lykkedes, med støtte fra Kunstrådet, at få midler til et projekt i Skovhuset. Projektet starter nu og løber frem til sommerferien. Her afsluttes med evalueringer og tilbagemeldinger til Kunstrådet.

Begrundelse/motivation for det ansøgte samt målgruppe: Dette ansøgte projekt vil blive gennemført som en del af tilbuddet i Skovhuset. Vi syntes, det kunne være spændende at introducere de unge for forskellige former for samtidskunst, med performance og re-enactment, som metode. Vi vil give dem mulighed for at prøve alternative virkeligheder af. Dette vil forhåbentlig styrke deres fornemmelse af, at kunne styre deres eget liv og bestemme, hvordan det i fremtiden kan forme sig. Ved at øge deres kendskab til samtidskunst og give dem en mulighed for aktivt at deltage i skabelsen, håber vi, at kunne inspirere de unge. En inspiration de forhåbentlig kan få glæde af på mange områder af deres liv. I arbejdet og fællesskabet omkring kunsten får vi forhåbentlig også nogle gode fælles oplevelser, der kan give os nye erfaringer og glædelige opdagelser om verden omkring os og hinanden. Mange unge har blokeringer for indlæringer og dårlige erfaringer i den henseende. Med disse metoder håber vi, at kunne genskabe glæden ved fornyelse og læring.

Projektbeskrivelse: I løbet af det halve skoleår projektet strækker sig over, er det målet at gøre de unge bekendte med samtidskunst og især værker, der handler om identitet, iscenesættelse og fællesskab. Dette gøres igennem forskellige præsentationer og udstillingsbesøg, der alle munder ud i konkrete udførelser og virkeliggørelser af oplevede værker. F.eks. kunne en kort præsentation af Cindy Shermans selviscenesættelser ende op i, at kunstneren og de unge i fællesskab forsøger at gøre noget tilsvarende. Kunstnere, der arbejder med at lave beskrivelser af værker til udførelse, som Allan Kaprow, Lawrence Weiner og Erwin Wurm, vil også blive brugt som materiale til fælles opgaver. Ligesom kunstneren vil præsentere andre kunstnere, der arbejder med relationel æstetik og forsøge at give de unge mulighed for at deltage i disse værker ved at genskabe betingelserne for dem eller lave lignende begivenheder lokalt.

Gi-LOS-1-09.indd 22

Hjemmesiden www.learningtoloveyoumore.com vil også være udgangspunkt for nogle dages undersøgelser. De unge og kunstneren vil sammen lave nogle bidrag til denne sides samlinger af værker. De unge kan således få en fornemmelse af, at det er muligt at deltage i skabelsen af kunst og derigennem få en følelse af fællesskab. Af de to arbejdsdage vil kunstneren bruge halvanden til det ovenfor beskrevne og resten til at arbejde individuelt med eleverne. Som beboere i Skovhuset laver de enkelte unge, noget der kaldes »Livsbøger«. Kunstneren vil i samarbejde med hver enkelt ung lave en ’alternativ’ livsbog, hvor det er muligt i ord og billeder at omforme sin fortid og fremtid. Det gøres f.eks. i form af iscenesættelser, der dokumenteres med fotos eller ved at finde udklip eller andet materiale, den unge relaterer til. Dette gøres alt sammen i en legende tone, og det skal IKKE opleves som et terapeutisk forløb, men snarere ses i forlængelse af projektet »performativ identitet«. Målet med undervisningen er at styrke den enkelte unges kendskab til samtidskunst og herigennem give dem nogle redskaber, de kan bruge i deres eget liv. De performative oplevelser skulle gerne styrke deres fornemmelse af eget selv og give dem fælles oplevelser, de kan bygge videre på uden for dette forløbs rækkevidde. Så vidt det er muligt, vil vi bruge lokale og regionale ressourcer, så righeden i disse bliver tydelige. »Det er den verden, vi har lige for vores fødder, der er fyldt med muligheder!« er et bærende budskab. Ovenstående er uddrag af vores ansøgning via »huskunstnerordningen«, og vi følger op med en mere uddybende artikel i næste nummer af Gi’LOS. Lige nu er vi ved at starte op, og det bliver spændende for hele huset at leve den idé ud. Er du nysgerrig og vil ikke vente flere måneder med at få den løst op, er du så hjertelig velkommen til at kontakte os.

Kontaktperson Kunstner, Cecilia de Jong Jespersen, Hesteskoen 65, 5250 Odense SV, e-mail: ceciliadejong@gmail.com, tlf.: 20742109/65907304 el. Fonden Skovhuset, Ledere: Majken og Henning Rogren, Ravndrupvej 24, 5854 Gislev, e-mail: skovhuset@skovhuset-fyn.dk, tlf. 62292300

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

Kommunernes betalinger / DEBAT

Betaler kommunerne til tiden? Af Henrik Ranch, datalog & HD, NET-Revision.dk

ET-Revision undesøgte sidste år, hvor gode kommunerne var til at betale vores kunder til tiden. Resultatet var ikke opløftende: Hver tredie faktura blev betalt for sent, hver femte mere end en uge for sent. Som det fremgår af 2008-undersøgelsen, har billedet ikke ændret sig væsentligt, men det går i den rigtige retning. Vi har gennemgået alle vore kunders opholdbetalinger for 2. kvartal 2008. I alt indgår 175 fakturaer fra 31 kommuner i undersøgelsen, naturligvis med et varierende antal betalinger pr. kommune. Der kan være mange forklaringer på, hvorfor en faktura ikke er betalt til tiden, ligesom det antal betalinger, der indgår i undersøgelsen, naturligvis er forsvindende lille i forhold til kommunernes samlede antal betalinger. Opgørelsen af de bedste og dårligste betalere blandt de kommuner, der indgår i undersøgelsen, skal derfor tages med forbehold.

Stort tab for opholdsstederne Når pengene ikke kommer til tiden koster det, ud over almindelig irritation over at skulle rykke, stederne mange penge i form at renteudgifter

De bedste betalere

De dårligste betalere

Langeland (alle fakturaer (9) betalt til tiden)

Gribskov (3 af 7 fakturaer betales mindst 1 uge for sent)

Fåborg-Midtfyn (16 af 20 fakturaer betalt til tiden)

Fredensborg (5 af 12 fakturaer betales mindst 1 uge for sent)

Odense (11 af 13 fakturaer betalt til tiden)

Viborg (3 af 9 fakturaer betales mindst 1 uge for sent)

Betaling i forhold til forfaldsdato

2007

2008

Mindst 1 uge for sent

20%

19%

Under 1 uge for sent

15%

11%

Til tiden

54%

63%

Under 1 uge for tidligt

Mindst 1 uge for tidligt

til træk på driftskreditten. På landsplan anslår vi det samlede tab til 3-5 mio. kr. Det er imidlertid vigtigt at feje for egen dør. Stederne har en forpligtelse til at forvalte deres penge på en forsvarlig måde, og det er revisors opgave at tilse at forpligtelsen overholdes. Er renter og rykkergebyr nævnt i anbringelseskontrakterne? Er der etableret en rykkerprocedure til håndtering af for sene betalinger og anvendes den?

Om NET-Revision NET-Revision er et registreret revisionsanpartsselskab, der drives fra en landbrugsejendom ud til Roskilde Fjord. I kraft af det netbaserede koncept betjenes kunder i hele landet. Største kundegrupper er opholdssteder samt yngre virksomheder, der ligeledes anvender Internettet aktivt.

Hvis islam og kultur er skyld i etniske unges kriminalitet, spørger jeg:

Hvad skyldes danske unges kriminalitet? Af Ahmet Demir. Cand. Pæd. Familieterapeut. Socialkonsulent

å det sidste har jeg hørt psykolog Nicolai Sennels holdninger i medierne og set en

omtale af hans bog i danske kommuners nyhedsmagasin. Han påstår: • at etniske unges kriminalitet skyldes deres religion og kultur • at det danske system spiller fallit, idet kriminelle unge med mus-

limsk baggrund oplever den danske pædagogik, de møder på de sikrede institutioner, skoler og andre institutioner, som svag • at kommunen og behandlingssystemet i det hele taget bruger for lidt pisk og for meget gulerod

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 23

27/02/09 11.50

Debat

Jeg har svært ved at forstå ovenstående påstande, så jeg vil ud fra mine 30 års arbejde med kriminelle unge, både danske og af anden etnicitet, kommentere Nicolai Sennels synspunkter.

Påstand 1: Etniske unges kriminalitet skyldes deres religion og kultur Jeg er i tvivl om, hvor meget Nicolai kender til etniske unge, deres kulturer og baggrund i øvrigt. En stor del af de unge, som jeg har arbejdet med, og som var på kanten af loven, har en etnisk baggrund, men deres viden om deres religion er ofte ikke særlig stor. En stor del af disse unge har et meget afslappet forhold til deres religion. Disse unge er født og opvokset her i landet, og de har ikke et stærkt kulturelt tilhørsforhold til deres forældres hjemland. Jeg mener, det er en snæver synsvinkel at påstå, at deres kriminalitet skyldes deres kultur og religion, så jeg vil opfordre Nicolai til at være mere nuanceret i sin kritik og synspunkter. Efter min mening spiller mange forhold ind i unges kriminalitet, blandt andet familie, udstødelse eller marginalisering i deres sekundære socialisation, dvs. at skole, foreningsliv, bolig og sociale problemer har indflydelse på de unges kriminelle handlinger.

Påstand 2: Det danske system spiller fallit Det lyder meget generaliserende. Jeg er selv en af dem, som superviserer på nogle af de sikrede institutioner i Københavns Kommune og andre dele i landet, og jeg synes, Nicolai er meget grov i sin påstand. Efter min mening forsøger medarbejderne på de sikre institutioner

Gi-LOS-1-09.indd 24

at gøre en kæmpe socialpædagogisk indsats over for disse unge. Systemer kan have fejl, men det vigtigste er, at systemfejl ikke skal betales af fx etniske unge. Min erfaring siger mig, at nogle systemer kunne blive bedre til at samarbejde og skabe faglige udviklingsmuligheder for både ledere og medarbejdere. Jeg mener, at en del af medarbejderne på de sikre institutioner har brug for efteruddannelse, men hvis vi ser på deres uddannelsesbudget, rækker det ikke ret langt. Jeg synes, at de danske sikre institutioners menneskesyn og grundlæggende pædagogiske holdning er god, og de vil inden for deres regi have en væsentlig positiv indflydelse på de unge i deres afdeling. Jeg er overbevist om, at de sikrede institutioners arbejde også har betydning for de unges videreudvikling.

Påstand 3: Kommunen og behandlingssystemet i det hele taget bruger for lidt pisk og for meget gulerod Denne påstand forstår jeg slet ikke. Hvad mener Nicolai med pisk og gulerod? Skal det forstås således, at vi skal forsøge at indføre »fysisk afstraffelse«, eller hvad mener han med pisk? Nicolai skal tænke på, at unge helt ned til 13 – 14 år bliver anbragt i sikre institutioner, og det er efter min mening pisk i sig selv, forstået som straf, idet deres frihed er blevet berøvet. Vi skal selvfølgelig være konsekvente over for disse unge, men jeg vil hellere opfordre Nicolai til at komme med sit bud på, hvordan systemet, forældre og andre instanser kan forebygge, så de unge ikke kommer så langt ud. Afslutningsvis vil jeg sige, at etni-

ske unges kriminalitet intet har med deres religion og kultur at gøre - i hvert fald ikke den muslimske kultur og religion, jeg kender. Alle de familier, jeg arbejder med, synes, at det er en stor skam i deres kultur, at deres børn kommer på kanten af loven eller er indblandet i kriminalitet. I forbindelse med undervisning af forskellige grupper og møder i forskellige dialogfora møder jeg blandt andet imamer, som efter min mening gør en væsentlig arbejdsindsats for at forebygge, at de unge ryger ud i det kriminelle miljø. Efter min mening er kriminalitet primært et socialt problem. For at gøre noget ved disse sociale problemer, mener jeg • At vi helt fra småbørnsalderen skal reagere på, hvad vi som fagfolk ser som problemer med børnene, og i samarbejde med forældre og andre faggrupper skal vi støtte disse børn • At vi skal have rummelige pædagogiske institutioner og foreninger for de unge • At vores fagfolk skal rustes fagligt til at arbejde med disse unge, dvs. at vi skal se på både deres grunduddannelse og muligheden for efteruddannelse med henblik på at udvikle ny pædagogisk tænkning • At vi skal støtte forældrene i form af råd og vejledning • At vi skal skabe udviklingsmuligheder for forældrenes uddannelse, arbejde og boligsituation Til sidst vil jeg sige, at Nicolais måde at se på baggrunden for etniske unges kriminalitet, efter min mening, er diskrimination. Jeg vil gerne høre hans forklaring på baggrunden for kriminaliteten blandt danskere og andre grupper.

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

KLUMME

jens bundgaard nielsens perspektiv

Et par ord om anerkendelse

ver tid har sine trends. Også når det gælder arbejdet med børn, unge og familier. Et af de ord man hører ganske ofte for tiden, er anerkendelse. Der bliver talt om anerkendende ledelse, anerkendende pædagogik, anerkendende evaluering. For blot at nævne nogle enkelte eksempler på, hvordan anerkendelse er blevet et af de hurra-ord, som åbenbart kan bruges i stort set enhver faglig sammenhæng. Personligt har jeg det sådan, at jeg bestemt synes, man skal anerkende noget, når det er værd at anerkende. Ellers ikke. På den måde får anerkendelsen samtidigt et konkret perspektiv i forhold til den givne faglige eller ledelsesmæssige sammenhæng, som man tager udgangspunkt i. Spørgsmålet er, om man kan vedtage anerkendelse som et generelt princip for det, man gør som leder eller fagperson. Hvordan praktiserer man for eksempel anerkendelse i sammenhænge, hvor det er tydeligt for enhver, at der mildest talt ikke

er grund til at anerkende noget som helst? Med mindre det handler om at anerkende, at der ikke er noget at anerkende! Engang imellem kan man få på fornemmelsen, at al den snak om anerkendelse dybest set handler om, at ikke så helt få ledere og fagpersoner selv har brug for at identificere deres rolle med noget positivt. Og eftersom anerkendelse helt afgjort forbindes med noget positivt, er det måske i virkeligheden ganske indlysende og banalt at bruge det som en mere generel ledelsesmæssig eller faglig signalværdi. Hvor svært kan det være?

Det kunne være relevant at finde ud af, om de medarbejdere, der har en såkaldt anerkendende leder, bliver dygtigere fagligt end de medarbejdere, der har en mere konstruktiv kritisk leder. For til syvende og sidst er det jo det, det hele handler om. At den ledelse, der praktiseres, fører til så gode faglige resultater som muligt. Ikke mindst set med børnenes og de unges øjne. På samme måde kunne det være relevant at finde ud af, om alle de efterhånden ganske mange institutioner, der giver udtryk for, at de praktiserer anerkendende pædagogik, i realiteten opnår bedre resultater, når det for eksempel gælder udvikling af børnenes eller de unges selvværd og tiltro til egne livsmuligheder, end de institutioner, der bare praktiserer god faglighed. Jeg har ikke noget imod anerkendelse. Jeg synes heller ikke, man skal være fedtet med anerkendelse. Tværtimod. Men jeg synes, at anerkendelse skal bruges i konkrete ledelsesmæssige og faglige sammenhænge, når der er grund til det. Når anerkendelse bliver til et generelt og, ikke helt sjældent, relativt luftigt princip, som alle med en vis fornemmelse for tidens trends kan vedkende sig, risikerer anerkendelse at blive et diffust slagord, som i realiteten er sin egen begrundelse. Det er nok nærmest det, jeg har lidt svært ved at anerkende!

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 25

27/02/09 11.50

Få hjælp til akkreditering og udvikling af organisationen Hos CAKU – Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling tilbyder vi rådgivning i forbindelse med akkreditering og alle former for udviklingsprojekter – herunder temadage, kurser og hjælp til skriftlig formidling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling • Organisationsudvikling • Proceshjælp • og meget andet.

CAKU

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Rabat tIL LOS-medLemmeR Vi er en del af en erhvervsdrivende fond stiftet af LOS, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 20 % ved anvendelse af CAKU. HJÆLP I FORaNdRINGSPROCeSSeR I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kommer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Her kan I bruge CAKU som sparringspartner. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. aKKRedIteRING CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering Danmark. I forhold til akkrediteringsarbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansøgersted som rådgiver, proceskonsulenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I perioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt.Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt. KONtaKt Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Ring eller skriv til os og hør, hvad vi kan gøre for jer.

Jan Alder Centerleder ja@caku.dk

tove buch Nielsen Udviklingskonsulent tbn@caku.dk

Jens Hedemand Udviklingskonsulent jh@caku.dk

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling Emdrupvej 115A, 4.sal • 2400 København NV • Tlf. 70 23 77 88 • Mail: info@caku.dk

Gi-LOS-1-09.indd 26

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

SUPERVISION Ergoment er ekspert i at løse elevers skolevanskeligheder indenfor de givne rammer og muligheder.

Speciale i tilknytningstorstyrrelser

Hjælpen gives med afsæt i: • Klassens kultur • Elevens motorik • Elevens strategier til opgaveløsning • Læringsmiljøet

og personaletræning

Send mail til pk@ergoment.dk eller ring og hør nærmere på telefon 29 88 07 59 www.ergoment.dk

www.jl-supervision.dk

Ergoment Aps Jacob Møllers Gade 4 9560 Hadsund 100x150 Ellen 2010

16/02/09

telf. 26259478 20:03

Side 1

Træning i Den Anerkendende Dialog Få gode redskaber når du som en betydningsfuld person skal hjælpe børn, unge og familier på vej. Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dialog, som bygger på Imago relationsterapi. Undervisere: Ellen Naldal, socialrådgiver, psykoterapeut MPF, familieterapeut og certificeret Imagoterapeut afholder kurset. Jette Simon, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og senior klinisk instruktør, Institut for Imago Relationships International underviser på dele af kurset.

Hold 5 2009/10 1. modul: 21-22 september 2. modul: 23-24 november 3. modul: 18-19 januar/10

Hold 6 2010 1. modul: 1-2 marts 2. modul: 3-4 maj 3. modul: 21-22 juni

Kursuspris pr. deltager kr. 10.300,- incl. moms Tilmelding og yderligere oplysninger: www.naldalhus.dk. • tlf. 98 57 35 35

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 27

27/02/09 11.50

PsykologCentret SILKEBORG

KRAP

Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik

8-dages kursus for ansatte på opholdssteder fra august 2009 til maj 2010, i Sinding ved Silkeborg Lene Broe fra PsykologCentret-Silkeborg udbyder fra august 2009 til maj 2010 et 8-dages kursus i KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Pris 8.900,- kr alt incl. Max 24 deltagere

Lene Broe

cand. psych. Autoriseret, medlem af Dansk Psykolog Forening

Hent udførligt program og tilmeldingsblanket på www.KRAP.biz

psykologcentret- silkeborg.dk

KU I TÆNKE JER AT PSYKOLOGEN KOM FORBI HOS JER ENGANG IMELLEM? BRUGER I FOR MEGET TID PÅ AT KØRE JERES BEBOERE – SPAR NOGET AF TIDEN. JEG KAN KOMME TIL JER OG LAVE: INDIVIDUELLE SAMTALER MED BØRN, UNGE OG VOKSNE BORDERLINE – SPISEFORSTYRRELSER – ANGST – DEPRESSION – SELVVÆRDSPROBLEMATIKKER SUPERVISION, LEDELSES- OG PERSONALEUDVIKLING, UDTALELSER ELLER PSYKOLOGISKE UNDERSØGELSER, BEHANDLINGSPLANLÆGNING RING FOR REFERENCER OG UDDYBENDE OPLYSNINGER PSYKOLOG – JAKOB SKOV KNUDSEN – 28 45 54 12 – WWW.JAKOBSKOVKNUDSEN.DK

JEG KØRER PÅ HELE SJÆLLAND OG OMEGN

Gi-LOS-1-09.indd 28

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

PRO tilbyder specielle og individuelt tilrettelagte ydelser til opholdssteder, projekter og skole/dagbehandlingstilbud Med fokus på: • faglighed og udvikling • arbejdsmiljø og trivsel • organisation og ledelse • administration og styring • ressourceudnyttelse og perspektivering • akkrediteringsstandarder Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Fonden PRO Sct. Peders Stræde 2 • 4000 Roskilde • Tlf. 46 37 21 11 E-mail: pro@fondenpro.dk • Se vores hjemmeside: www.fondenpro.dk

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 29

27/02/09 11.50

Organisatorisk rådgivning og sparring Jeg tilbyder støtte til områder som: • Akkreditering • Dokumentation / aftalegrundlag (kontraktindhold, journalisering og udviklingsplaner) • Evaluering ( valg af modeller og udførelse ) • Indførelse af Den Lærende Organisation (DLO) Idègrundlaget er, med udgangspunkt i jeres dagligdag, at afklare og udvikle jeres dokumentation og evalueringer. Jeg har selv erfaring fra et opholdssted med DLO, og vi blev akkrediteret i aug. 2008. Jeg har mange års ledelseserfaring og har gennemført Akademilederuddannelsen. Jeg er auditor i Akkreditering Danmark og EQUASS, European Quality in Social Services. Kontakt: Henning Rogren, Ravndrupvej 23, 5854 Gislev, 62292302 - 20764086

Kærlighed, Seksualitet, Grænser og Beskyttelse Procesorienteret undervisning, med billeder, dialog og aktive vurderingsøvelser.

Jeg har mange års erfaring med undervisning af unge i dette følsomme, vigtige og spændende emne, på opholdssteder, i specialklasser, i ungdomsklubber, på efterskoler mm. Pris: 4 timer ude hos jer 2100 kr. + kørsel. Jeg har alle materialer med. Læs mere på www.rikkethor.dk - eller ring Tlf. 2247 1295

Rikke Thor, Sexolog og Seksualunderviser

- også kurser/foredrag for personale

Gi-LOS-1-09.indd 30

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

Kildebjerget Kostskole og Ungdomsuddannelsescenter Kildebjerget er en kostskole for psykisk udviklingshæmmede og sent udviklede unge med et tillægshandicap. Et ophold på Kildebjerget forudsætter, at de unge kan indgå i en social sammenhæng med andre unge. Kildebjerget tilbyder vidtgående specialundervisning, et socialpædagogisk tilbud og undervisning svarende til ottende, niende og tiende klasse plus et ekstra år, hvis eleven skønnes at profitere af tilbuddet. Desuden tilbyder vi den 3-årig ungdomsuddannelse (STU). Kildebjerget Kostskole og Ungdomsuddannelsescenter Sanatorievej 1 • 7140 Stouby Tlf.nr. 75 89 74 55 • Fax nr. 75 89 71 10 www.kildebjerget.dk – kildebjerget@ps.rm.dk

ER I KLAR TIL AKKREDITERING? HAR I BRUG FOR HJÆLP TIL ORGANISE RINGEN AF MEDICINHÅNDTERINGEN OG TIL AT UDARBEJDE EN INSTRUKS?

Vibeke Rønnebech Mail: v.roennebech@gmail.com Telefon: 26470473

Selvstændig konsulent, sygeplejerske med 6 års erfaring fra plejehjemstilsyn, tilbyder bistand hertil. Vi gennemgår sammen jeres medicinhåndtering – jeg foreslår eventuelle tilpasninger, så systemet bliver enkelt og sikkert, og udarbejder efterfølgende en instruks om medicinhåndteringen – tilpasset jeres lokale forhold. I får instruksen elektronisk, så I selv kan tilpasse evt. kommende ændringer i instruksen.

Mogens Daarbak alt til kontoret

daarbak.dk 96333333

er tikl r a r nto ge Ko balla Em fisk r er a y Gr -udst askin ted AV ntorm ærks Ko vicev ing r Ser lantn øble tand s Bep ntorm gsbi n i o K retn r vice ger Ind dese snin ø n Ku istikl g Lo

Kontakt mig – bedst efter kl. 14.30, for tilbud.

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 31

27/02/09 11.50

for dig selv og andre

Skab BALANCE for dig selv og andre Massage Skolen • Mandala Skolen Akupunktur Skolen • Coaching Skolen Klangmassage Skolen • Berøringsterapi Skolen Anatomi Skolen • Nordlys WEB-butik Nordlys Massage • Nordlys Coaching • Berøringsterapi • Akupunktur • Akupressur • Triggerpunkter • Enneagram • Retræte • Klangmassage • Stenmassage • Joyamassage • Pædagogisk massage • Barn-til-barn Massage • Børn & Forældre massage • Gravidmassage • Mandala • Anatomi • RAB-uddannelser ...og meget mere

• se alle dine muligheder på •

nordlys.dk

® Almindsøvænget 4 • 8600 Silkeborg tlf. 8681 1081

•

Gi’ LOS

www.nordlys.dk

Tegn abonnement Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2009 Annoncestørrelse 1/1 side 1⁄2 side 1⁄4 side

Mål H:230mm, B:150mm H:110mm, B:150mm H:110mm, B: 70mm

Pris Kr. 1.995,Kr. 1.195,Kr. 650,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Faste deadlines Nummer 1 2 3 4

Deadline 10.02. 10.05. 10.08. 10.11.

Udgivelse 1.3. 1.6. 1.9. 1.12.

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Ved andre formater bedes dette aftalt først.

Gi-LOS-1-09.indd 32

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

DSI Siersbæklund Døgncenter søger en medarbejder M/K til 1. Juni 2009 Du skal helst være uddannet pædagog eller have stor pædagogisk baggrund eller lignende. Din erfaring og interesse for friluftsliv må gerne være stor, og det er heller ikke nogen hindring med håndværksmæssig erfaring. Du skal selvfølgelig være engageret og ansvarlig, eller også hjælper vi dig med at blive det. Vi er nemlig et sted/ et fællesskab, hvor fordybelse i egen proces står højt på dagsorden. Ligesom vi prioriterer det højt for vores elever – de elever (beboere) som kommer og bor på Siersbæklund, og som også prøver at finde deres vej gennem livet på den mest udviklende og lykkelige måde. Læs om os på www.siersbaeklund.dk

TILLYKKE Vi ønsker Thomas Pilgaard tillykke med eksamen og godkendelse som statsautoriseret revisor. Thomas Pilgaard har været ansat hos Trekroner Revision A/S siden 2000 og har i alle årene serviceret en bred vifte af kunder, herunder en del opholdssteder, botilbud, special- og friskoler. Trekroner Revision A/S Statsautoriserede Revisorer John Cubbin, registreret revisor, partner Linnea Weinreich, statsautoriseret revisor, partner Bjørn Bengtsson, statsautoriseret revisor, partner

www.trekronerrevision.dk

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 33

27/02/09 11.50

PP-LOS-187x269

16/02/09

8:56

Side 1

Pris, kvalitet og service som ingen andre kan matche ...

37AB% AT

Maling, pensler, ruller og tilbehør

- 2 dage Levering 0

Rabatten gives på hele vores katalog (undtagen rengøringsmidler og skibsmaling)

Alle produkter har samme høje kvalitet som den professionelle maler bruger

Mail eller ring efter vort store katalog

Tlf. 30 55 40 55 Mail: per@propainting.dk

www.propainting.dk

Gi-LOS-1-09.indd 34

•

Butik 59 50 99 11

butik@propainting.dk

Professional

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

Hjemmesider og præsentations-materiale

dle LOSms rab

Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop til jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat! Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jeres institution? Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter? Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser. Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud. Tlf. 86 76 04 16 Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk

PARTNER

ph7 • kommunikation

Professionel Videoovervågning

SeeSafe tilbyder alle former for digital videoovervågning og har indgået aftale med LOS.

LOS tilbud Komplet overvågningsanlæg inkl. 8 kanals digital videooptager, 6 stk. IR farvekamera, 19” TFT-skærm, inkl. strømforsyninger og beslag

LOS pris kun kr. 21.999,- (leasing kun kr. 687,- pr. mdr) Se mere på www.seesafe.dk eller kontakt os på tlf. 70 228 778 for en uforpligtende snak. Priser er ekskl. moms og montering.

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 35

27/02/09 11.50

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år. Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

Har I Bocart som aktivitet? Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S

Bo Sørensen • Marsvej 3A 7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk gi-los-150x111mm-sh.pdf

05/12/04

17:57:23

CMY

Gi-LOS-1-09.indd 36

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 37

27/02/09 11.50

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet. Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

Gi-LOS-1-09.indd 38

22-08-2005 14:05:06

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision

• Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 39

27/02/09 11.50

Græsted Administration

Larsensvej 6

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde Telefax: 46 36 0770 Telefon: 46 36 6000 Email: rir@rir.dk

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning. C

PDG-REVISION

v/ registreret revisor Preben Gjelstrup

CMY

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser

Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi-LOS-1-09.indd 40

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

Advokatfirmaet Karin Høier Advokatfirmaet Karin Høier - hvem er vi ? Et advokatkontor med vilje - en kombination af tradition og fornyelse Synergi

Nytænkning

I Advokatfirmaet Karin Høier har vi samlet mange kompetencer og har fokus på at udnytte den viden, vi hver især besidder – på den måde når vi frem til den optimale løsning for dig som kunde.

Vi er et utraditionelt og nytænkende advokatkontor, der ikke lader os begrænse af faste rammer og normer. Vi tager udgangspunkt i dig og den situation, du står i.

Speciale

Effektivitet

Opholdssteder, botilbud, projekter, skole-behandlingstilbud er vores speciale.

Advokatfirmaet Karin Høier arbejder med effektiv sagsbehandling – din sag er hele tiden opdateret. Vi anvender moderne metoder, og elektroniske medier sikrer kort responstid. Fokus er hele tiden rettet mod omkostningsbevidsthed – til din fordel.

Kompetencer Vore kompetencer er bl.a. indenfor etablering og drift af opholdssteder, botilbud m.v., stiftelse af fonde og selskaber, ansættelse og afskedigelse, bestyrelsesarbejde, tilsynssamarbejde, generationsskifte og meget mere. Udover specialet har vi bl.a. kompetencer inden for ejendomshandel (Certificeret BoligAdvokat) og erhvervsrådgivning af små og mellemstore virksomheder. Se mere på www.advokathoier.dk

Gratis formøder Du er altid velkommen til et gratis formøde, hvor vi sammen afdækker sagens omfang og indhold og som kan danne grundlag for det skriftlige tilbud, som vi giver, inden sagen startes. Kig forbi vores kontor eller ring til os.

www.advokathoier.dk Bymidten 35 D - 3500 Værløse - mail@advokathoier.dk Tlf.: 44 21 00 35 - Fax: 44 21 00 36 - www.advokathoier.dk

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 41

27/02/09 11.50

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Hos os får I en personlig og kompetent betjening. Afstanden føles ofte kortere end til den lokale revisor. Vi anvender moderne, net-baserede systemer til bogføring og løn. Det sparer tid for os og penge for jer. Har I svært ved at nå bogføringen, hjælper vi gerne, både i kortere og længere perioder.

NET-Revision rev@hagesgaard.dk

www.hagesgaard.dk

4750 3080 www.net-revision.dk

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi-LOS-1-09.indd 42

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50

Advokatfirmaet Lene Diemer flytter Advokat Lene Diemer flytter pr. 2. marts 2009 til nye lokaler, adresse og kontorfællesskab. Samtidig indgår jeg i samarbejde med advokat Michael Jørgensen, der har etableret sig med egen advokatpraksis i samme kontorfællesskab. Advokat Michael Jørgensen har mange års erfaring fra ansættelse i Justitsministeriet og har bl.a. beskæftiget sig med fondslovgivning og forvaltningsret. Michael Jørgensen har desuden kompetencer indenfor person- og familieret, fast ejendom, erhvervs- og selskabsret, hvilket betyder, at vi fremover også kan tilbyde at rådgive i personsager. Jeg ser frem til at møde Jer i de nye lokaler, hvor kontorfællesskabet i øvrigt også byder på andre kompetencer, som kan tilbydes nuværende og kommende klienter.

Advokatfirmaet Lene Diemer og Advokatfirmaet Michael Jørgensen CPHLEX ADVOKATER Ny Vestergade 17 • 1471 København K Tlf. 33 12 79 13 • Fax 33 93 03 13 E-mail: ldi@cphlex.dk og mj@cphlex.dk

Advokat for LOS

Advokater for LOS

Gi’ LOS • 1-2009

Gi-LOS-1-09.indd 43

27/02/09 11.50

LOS EMDRUPVEJ 115A, 4.sal 2400 København NV

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Gi-LOS-1-09.indd 44

Gi’ LOS • 1-2009

27/02/09 11.50