Gilos 3 13 web

NR. 3 • 20. ÅRGANG • OKTOBER 2013

Gi‘ LOS Undervisning af anbragte børn – konference på Christiansborg side 4-9

Tilsynsreformen – nye vilkår for tilbuddenes drift

Tilbage til livet efter fejldiagnose og overmedicinering

side 20

side 26

De private sociale tilbud Opholdssteder, botilbud og skoletilbud

Geert Jørgensen direktør i LOS

Muligheder forude

vis man skal følge tidens trends, har vi heldigvis ingen problemer, vi har heller ikke mere udfordringer, nu har vi kun muligheder. Det er jo rigtig dejligt at have muligheder, så her vil jeg beskæftige mig lidt med de muligheder, de private sociale tilbud har i den kommende tid.

Inklusion Det øgede fokus på inklusion har udløst store bestræbelser i kommunerne på blandt andet at overflytte skoleelever fra specialundervisningsområdet til normalområdet. Der er dog ingen, der påstår, at alle elever skal undervises i folkeskolen. Det stiller øgede krav til specialskoler om at være tydelige med hvilken målgruppe, de kan modtage, hvilke metoder de anvender og hvilke resultater, de opnår. Interne skoler og dagbehandlingstilbud har således en stor mulighed for at styrke deres arbejde med at dokumentere, at de er langt bedre end folkeskolen til at undervise, de mest udsatte børn og unge.

Nedskæringer Ud over at kommunerne i inklusionens navn trækker en lang række børn, unge og voksne hjem fra specialiserede tilbud med dalende belægning for mange specialiserede tilbud til følge, giver kommunernes ændrede fokus også de private sociale tilbud mulighed for at udvikle nye tilbud til kommunerne – Er der noget af det vi laver, vi kan lave på en anden måde? Noget af det måske uden at man skal bo på stedet. Hvordan bruger vi bedst vores viden og erfaring?. Desuden må opholdssteder og botilbud ligesom skoletilbuddene udvikle sig, gennem at styrke deres fokus på resultaterne af deres indsats.

Efterværn På trods af at alle burde vide, at efterværn er noget af det vigtigste for udsatte børn og unge – for den sags

Gi’ LOS • 3-2013

Leder

skyld også for voksne – både når man forlader et anbringelsessted eller et skoletilbud, ser vi et stigende pres på mulighederne for at få et godt og tilstrækkeligt efterværn. Det er helt urimeligt og absurd, at man efter at have brugt rigtig mange penge gennem længere tid, ikke vil gøre arbejdet ordentligt færdigt. Især når man ved, at det giver større chancer for at fastholde uddannelse, job, lejlighed og netværk – alt det anbringelsen eller skoletilbuddet arbejder for at styrke. Her har kommunerne virkelig en mulighed for at styrke resultaterne af indsatserne – den burde de gribe i stedet for at tabe den og de unge på gulvet.

Socialtilsyn En mulighed, som vi har efterlyst i mange år, er det nye socialtilsyn. I LOS hilser vi socialtilsynene velkommen og ser med glæde frem til samarbejdet om at styrke kvaliteten, åbenheden og gennemsigtigheden på området. De nye retningslinjer og kvalitetsmodellen stiller krav om en øget faglighed og fokus på, hvad der kommer ud af indsatsen. Forhåbentlig skaber de også større gennemsigtighed omkring pris og kvalitet. De private sociale tilbud er professionelle, fagligt stærke og engagerede, og vi stiller gerne op i konkurrencen med de offentlige tilbud – men helst på lige vilkår. Med det nye socialtilsyn får vi en åbenlys mulighed for at skabe større klarhed over alle tilbuds pris, kvalitet og resultater. Om ikke af økonomiske hensyn, så skylder vi i hvert fald de udsatte børn, unge og voksne, at vi udnytter de muligheder, der ligger foran os.

Læs i dette nummer

Hvilken faglighed taler vi om?

De unges faglighed bør altid være udgangspunktet

Engagerede deltagere udfordrede politikere

Kort nyt fra LOS

LOS folder ny strategi ud

Udbud en trussel for det specialiserede socialområde

LOS vejleder

LOS’ svar på høringer fra Social-, børne- og integrationsministeriet og Justitsministeriet

Tilsynsreformen

Medierne og de socialt udsatte børn og unge

Ny tilsynsreform kræver kvalificeret dokumentation

Fra medicinpumpet zombie til HF-studerende og politiker

Det nytter at bruge hele paletten

Effektivt salg af socialøkonomiske produkter

Stort potentiale i fælles salg

NADA: Øreakupunktur i samspil med pædagogisk arbejde

Skolefagligt årsmøde den 26.-27. september

Skoleudvalget

Børne- og Ungeudvalget

44 Bogomtale: Med hjerte og hjerne 45

LOS’ støttefond

Annoncepriser

46 Debat: Magtanvendelse og magtesløshed 48

Annoncer

Kom til dialogmøde og mød de nye Socialtilsyn

GI‘ LOS • NR. 3 • 20. ÅRGANG • OKTOBER 2013 Udgiver LOS – De private sociale tilbud Sekretariatet Emdrupvej 115A, 5. • 2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. januar 2014 Forside: LOS-konference, Christiansborg Annoncer og priser: Se side 45 – eller kontakt is@los.dk, tlf. 70 23 34 00.

ISSN 1398-3539

NOR DI

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 3-2013

KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG

Hvilken faglighed taler vi om? At blive set og hørt for første gang. Sådan beskriver tre unge deres møde med interne skoler på LOS’ konference om undervisning af anbragte børn. Af Jacob Føns Lomholt, konsulent, LOS

e ser lidt beklemte ud ved situationen. Det er ikke så underligt, for det er et noget anderledes selskab, de tre unge befinder sig end sædvanligt. Alexander Mogensen, Kenneth Vang og Nikolaj Bournonwille Knop har alle tre fundet plads ved panelet i fællessalen på Christiansborg. De deltager i LOS’ konference » Hvordan styrker vi undervisningen af de børn, der ikke skal undervises i folkeskolen«. De tre unge mænd har det til fælles, at de alle har haft kortere eller længere undervisningsforløb i en privat intern skole. Der er tæt på 100 tilhørere. Mange af dem er skoleledere, men der er også politikere, sagsbehandlere og kommunale områdechefer tilstede. De tre unge er så autentiske i deres fremtoning og så åbenhjertige, at der er næsten helt stille i salen. Det er som om, vi alle ønsker, at de skal lykkes også her. Det stod ikke lige for, da de var yngre, at de en dag ville sidde her på Christiansborg. Drengene har alle tre haft store vanskeligheder med skolegangen. Kenneth siger det rammende, da han bliver spurgt om, hvordan han var, da han kom til Forceskolen. »Jeg var lidt af en rod. Jeg havde haft det dårligt i skolen«. Det er kendetegnende for alle tre unge i deres beskri-

Gi’ LOS • 3-2013

velse af deres tid i folkeskolen. De var marginaliserede, følte sig ekskluderet af skolefællesskabet, oplevede at de ikke duede hverken socialt eller fagligt, og havde opgivet troen på, at skolen var noget for dem.

Små sejre og håndtering af vrede Alexander kom til opholdstedet Under Urets interne skole. »De viste mig, at jeg kunne fungere der«. »Man fik små sejre undervejs, der gjorde, at det ville man gerne mærke igen«. Alexander uddyber, at det er ligesom en lykkerus at kunne noget. På spørgsmålet om han kan forklare, hvad Under Uret kunne, som folkeskolen ikke kunne, svarer Alexander: »Der var altid plads til at træde et skridt ved siden af, vejen er aldrig helt lige«. I det efterfølgende forklarer Alexander yderligere, at det ikke kun var én person. »De ville alle mig det bedste, det kunne man mærke«. De tre drenge virker fuldstændig enige i, at folkeskolen havde givet op overfor dem, og de havde bestemt også givet op overfor den. Årsagerne til deres frustration er vidt forskellige, men de nævner alle tre, uafhængigt af hinanden, at de på deres interne skole oplevede at blive set og hørt for første gang. Det var ikke altid nemt og problemfrit, og der er da også kammerater, der ikke ’klarede’ den, som Nikolaj lidt stille siger.

Det er tydeligt svært for dem præcist at forklare, hvad det var, der gjorde en forskel. Kenneth fremhæver, at han lærte ikke at slå og bruge sin fysik til at løse konflikter. I dag kan han godt råbe, når han bliver frustreret, men, som han tilføjer med et bredt smil, så sker det ikke så tit. Kenneth fortæller, at han i folkeskolen havde stort temperament. Han kunne godt finde på at slå på klassekammerater og lærere. Han sad ofte uden for døren. Det stod klart, at noget ekstra var påkrævet. Da han kom på Fonden Forcens interne skole, oplevede han, at der var tid til at forklare ham tingene ordentligt. Han lærte at håndtere sin hidsighed. Kenneth er i dag i uddannet automontør og er fortsat i uddannelse til automekaniker. Nikolaj, der gå på produktionsskole, kigger med et skævt smil op på ordstyreren. Efter et år i Forsvaret venter Nikolaj på at begynde en uddannelse som flymekaniker. »Man skal jo lave noget for ikke at gå i stå« forklarede Nikolaj uddybende om sit produktionsskoleophold. Nikolaj har en baggrund med flere skoleskift og en periode i observationsklasse før han kom på Fjordskolen. Han virker lidt genert og tilbageholdende, men at han kan gennemføre de små 40 minutter i salen med alles øjne rettet imod ham vidner om, hvor langt han er han er kommet, siden

KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG

Alexander Mogensen, Nikolaj Bournonwille Knop og Kenneth Vang har følt sig marginaliserede og ekskluderede i folkeskolen.

han i 2002 startede på Fjordskolen i Holbæk.

Genopbygning af tillid De unges udsagn kommer i forlængelse af de tre lederes indlæg tidligere på dagen. Poul Brunhøj fra Fonden Forcens interne skole, Anders Andreasen fra Under Urets interne skole og Ingvald á Kamarinum fra Dagbehandlingstilbuddet Fjordskolen lagde alle vægt på relationen til eleven. Anders Andreasen lagde ud med at forklare, at behandlingen er det første, der tages hul på. Der skal genopbygges en tillid imellem den unge og skolesystemet, og det tager tid. Det understreges igen og igen af de tre ledere, at målet aldrig er at forblive i den interne skole, »men at gøre dem klar til folkeskolen, kræver ofte en målrettet indsats, og det kræver, at man tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer.« Poul Brunhøj konkretiserer, at han har benyttet belønning. Vi modtager ofte unge, som ikke har en historik og

tradition for at gå i skole. Der kan en fysisk belønning, i form af en løn eller særlige opnåelige goder være en vej. Han understreger dog, at der ikke er straf forbundet med ikke at gå i skole. Der bliver spurgt ind til deres metoder, og her peger både Poul Brunhøj og Anders Andreasen på K.R.A.P. (kognitiv ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik). Ingvald á Kamarinum forklarer det sådan: »Det handler om omsorg og kærlighed«. Alle tre peger på fleksibiliteten imellem behandling og faglig indlæring, på strukturen og det individuelle hensyn samt på den helhedsorienterede indsats som den primære forskel imellem dem og folkeskolen.

Specialundervisning og behandling Det virkede som om det blandt nogle af de fremmødte skoleledere bragte irritation, at der blev talt så meget om behandlingsperspektivet fra de tre ledere. Ingvald udtrykte det således, »jamen alt det skolefaglige

skal vi jo levere, det er uomtvisteligt og står i loven. Men specialundervisningen er ikke særligt for os, den kan man få på et hospital for den sags skyld«. Men måske er det netop den selvforståelse, at vi selvfølgelig leverer gedigen specialundervisning, der gør, at vi ikke taler højt om det. Det betyder, at vi i højere grad taler om vores behandling om at gøre de unge klar til uddannelse på sigt og om, at afgangsprøven i sig selv ikke er væsentlig. Henrik Beyer fra Børne- og kulturchefforeningen kommenterede netop på det, han opfattede som det manglende fokus på faglighed. »Det er et paradigmeskift, vi som skoleledere bliver nødt til at tage alvorlig, hvis vi fortsat vil levere god gedigen undervisning og behandling til gavn for en gruppe af meget udsatte børn. Vi bliver nødt til at også at fortælle om vores undervisningsfaglighed med samme engagement og dedikation, som vi indtil nu har talt om vores behandling.«

Gi’ LOS • 3-2013

KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG

De unges faglighed bør al Professor Inge M. Bryderup, Aalborg Universitet, var klar i sine budskaber til de interne skoler. De unges faglighed bør altid være udgangspunktet i arbejdet og målet være integration i folkeskolen. Af Sigrid Fleckner, sekretariatetsleder, LOS

nge M. Bryderup indledte med at fortælle, hvad hendes egne og andres undersøgelser viste om undervisningen af anbragte unge. De viste blandt andet, at 17% af de anbragte på 17-20 år ikke har færdiggjort folkeskolen sammenlignet med 3% af alle unge. For 27-30-årige har 12% ikke færdiggjort folkeskolen sammenlignet med 1% af alle unge. Og ser man på ungdomsuddannelserne har kun 40% af de 27-30-årige, der var anbragt som 16-årige, taget en ungdomsuddannelse sammenlignet med 80% af alle unge på samme alder. Der er således ikke tvivl om, at der er en markant ulighed i uddannelse, når man sammenligner anbragte unge med andre unge, der ikke er anbragt. Det var dog bemærkelsesværdigt, at som 27–30-årige havde lige så stor en andel af de, der havde boet på opholdssted eller institution og havde gået i intern skole, taget en ungdomsuddannelse, som unge der havde været anbragt i en plejefamilie.

De unge anbringes for sent i livet Ser man på de unges baggrund, så viser den et billede af unge med omfattende og svære udfordringer. De kommer typisk fra socialt udsatte familier uden uddannelseskultur. De har mangelfulde og spinkle

Gi’ LOS • 3-2013

netværk, og de er karakteriseret ved oplevelsesfattigdom og mangelfuld ’dannelse’. Deres skolegang har været præget af skift, ’huller’ og mobning, og de har manglet voksenstøtte og hjælp til lektier og uddannelsesvalg. De anbringes typisk meget sent, og i forbindelse med anbringelsen er der en manglende fokus på deres skolegang. De interne skoler står altså med unge, der har store og massive udfordringer, og de interne skoler har kun kort tid til at rette op på et mangelfuldt folkeskoleforløb.

Støttende faktorer i forhold til de anbragte unges uddannelse Bryderup kom også ind på de støttende faktorer, der er i forhold til, at de unge kan lykkes med at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tidlige anbringelser og vellykkede folkeskoleforløb samt anbringelsessteder med kvalifikationer i forhold til lektiehjælp og støtte til uddannelsesvalg er sammen med efterværn og et stabilt socialt netværk de faktorer, der fremmer chancerne for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. En del af de støttende faktorer er uden for de interne skolers kontrol. Det gælder blandt andet, hvornår de unge anbringes, og hvorvidt de unge tilbydes efterværn. Til gengæld er der andre ting, som de interne skoler kan gøre, og som kan gøre en forskel for de anbragte unge.

Vær ambitiøs og tænk i fremtidige kompetencer På baggrund af gennemgangen af egen og andres forskning bød Bryderup ind med sine perspektiveringer, og hvad de interne skoler kan gøre for at forbedre indsatsen. For det første er ambitionerne for de unge for lave i dag. Vi skal være mere ambitiøse i forhold til, hvor mange der går til folkeskolens afgangseksamen. Målet skal altid være, at de vender tilbage til folkeskolen (evt. med støtte), og de skal undervises og gå op i flere fag. For det andet er der i dag en manglende progression i undervisningsformerne. Vi skal forlade den lærestyrede eneundervisning og i stedet gå efter fællesundervisning og kollektive læringsformer. Det skal ske for at vænne de unge til undervisningsformen i folkeskolen, som altid skal være målet, at de vender tilbage til. For det tredje skal der i højere grad tænkes i fremtidige kompetencer. De unges indlæring skal omfatte flere fag, sprog, it m.m. og der skal arbejdes med de sociale og almene kompetencer. Med disse indspark til de interne skolers fremtidige indsats overfor vores anbragte unge afsluttede Bryderup sit oplæg.

LOS nuancerer synet på den interne undervisning Inge Bryderups undersøgelse og andre undersøgelser holder sig typisk på et meget overordnet plan. LOS har derfor sammen med FADD (Foreningen af danske døgninstitutioner) igangsat vores egen undersøgelse af en række forhold omkring undervisningen af anbragte børn og unge.

KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG

tid være udgangspunktet Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet da konferencen blev afholdt, men direktør Geert Jørgensen løftede på konferencen en flig af, hvad denne undersøgelse viser. Geert understregede at undersøgelsen ikke er forskningsmæssigt valid grundet en lav svarprocent, men undersøgelsen er med til at tegne et mere nuanceret billede af området Undersøgelsen viser blandt andet, at de unge, der er på opholdssteder, i højere grad end de der er på døgninstitutioner har en svagere skolebaggrund. Således har flere unge, der kommer på opholdssteder, ikke har modtaget undervisning før de blev anbragt og færre kommer direkte fra normalklasser i folkeskolen end de unge, der anbringes på døgninstitutioner. Når man i forskningen og diverse debatter taler om niveauet for de interne skolers undervisning, er det en vigtig pointe, at de interne skolers udfordringer typisk er større end for andre undervisningsinstanser, og at man derfor ikke bare kan sammenligne indsatsen på tværs af undervisningsområdet. I LOS’ og FADD’s undersøgelse peges der også på de gode eksempler, der kan være med til at vi kan gøre det endnu bedre i undervisningen for de anbragte børn og unge. Det handler blandt andet om at prioritere et godt samarbejde med den lokale folkeskole og PPR. For eksempel kan man samarbejde med den lokale skole om undervisning i linjefag på den interne skole. Derudover er et velfungerende samarbejde med PPR og den lokale skole vigtig for at fremme et godt udslusningsforløb for den unge til folkeskolen.

De forbedringstiltag som Bryderup forslår, bør altså suppleres med en opprioritering af samarbejdet mellem de interne skoler og omver-

denen, for at vi kan lykkes med at hjælpe flere anbragte til at gennemføre både folkeskolen og ungdomsuddannelser.

De interne skoler har kun kort tid til at rette op på et mangelfuldt folkeskoleforløb, pointerer professor i socialt arbejde Inge M. Bryderup

FAKTA OM ANTAL UNGE DER ER ANBRAGT OG MODTAGER INTERN UNDERVISNING · Der var ved udgangen af 2011 anbragt 12.360 børn og unge under 18 år · Ca. 7.000 af de anbragte børn og unge er i den skolepligtige alder · Ca. 2.000 af dem modtager undervisning på interne skoler/dagtilbud · Eleverne er fordelt på ca. 350 institutioner (Rambøll. 2012, og Anbringelsestal fra Ankestyrelsen)

FAKTA OM LOS’ OG FADD’S UNDERSØGELSE · Undersøgelsen omhandler en række undervisningsrelaterede forhold omkring skolepligtige børn og unge, der blev anbragt i skoleåret 2012/2013 · I undersøgelsen indgår spørgeskemaer fra 70 institutioner med oplysninger om 302 elever · Rapporten fra undersøgelsen forventes udsendt ultimo oktober

Gi’ LOS • 3-2013

KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG

Engagerede deltagere udfordrede politikere Ikke en dag på Christiansborg uden politikere. Sådan var det også på LOS’ konference om, hvordan vi styrker undervisningen af de børn der ikke skal undervises i folkeskolen, hvor dagen blev rundet af med en politisk debat.

Af Sigrid Fleckner, sekretariatetsleder, LOS

anelet for den politiske debat bestod af Orla Hav fra Socialdemokraterne, Pernille Skipper fra Enhedslisten, Peter Juel Jensen fra Venstre, professor Inge M. Bryderup fra Aalborg Universitet og direktør Geert Jørgensen fra LOS. De tre politikere indledte debatten med at fremlægge deres tanker om området. Alle tre gjorde meget ud af at betone, at det ikke må accepteres, at nogen tabes på gulvet, og at ønsket om mere inklusion i folkeskolen ikke er en spareøvelse. Derudover kom de tre politikere ind på følgende temaer: • Læringsperspektivet i anbringelserne

Gi’ LOS • 3-2013

• Efterværnet og dets betydning for at fuldføre et undervisningsforløb • Reformen af erhvervsuddannelserne.

Salen udfordrede politikerne på inklusion og efterværn Politikernes udmeldinger om at inklusion ikke må være en spareøvelse, og efterværnets betydning for et vellykket undervisningsforløb blev straks udfordret af et engageret publikum. Peter Juel Jensen fra Venstre svarede, at gennemførelsen af øget inklusion i folkeskolen stadig er så ny, at man ikke kan evaluere den. Orla Hav fra Socialdemokraterne var mere direkte i sit svar og sagde, at kommunerne er forpligtet til at føre pengene tilbage. Mest kontant i sin tilbagemelding var Pernille Skipper fra Enhedslisten. Hun fortalte, at Enhedslisten simpelthen har indkaldt ministeren i samråd i oktober om, hvorfor pengene ikke er fulgt med. Omkring efterværn benyttede flere i salen lejligheden til at høre politikerne, hvorvidt de vil kæmpe for at gøre efterværn til en ret og ikke en mulighed, der afhænger af de kommunale myndigheders vurdering. Direkte forespurgt om det sagde alle tre, at de vil se på mulighederne for det.

KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG

SU til STU studerende og en ret til 9 års undervisning kom på dagsordenen Geert Jørgensen havde tidligere på dagen omtalt LOS’ ønske om at gøre det til en ret for udsatte unge at modtage 9 års reel undervisning. Mange unge kommer først på opholdssteder, når de er 15-17 år, og bag sig har de ofte flere år uden undervisning. Det gav anledning til spørgsmål om politikernes syn på at give unge en ret til 9 års reel undervisning. Pernille svarede direkte, at hun synes om ideen, mens Orla Hav svarede, at han synes det kunne være værd at overveje, men at det var et spørgsmål, om han ville kunne komme igennem med det. Peter Juel Jensen talte om de svære overgange, og at det burde være sådan, at de unge kan bo på stedet, til de er klar til at komme videre. En spørger spurgte, om politikerne ville se positivt på Geert Jørgensens forslag om, at STU også bliver SUberettiget, så den stilles på lige fod med andre ungdomsuddannelser. Orla Hav og Pernille Skipper svarede begge, at det vil de gerne se på. Peter Juel Jensen mente, at der under den seneste revision af STU var nogle handikaporganisationer, der frarådede at gøre den SU-berettiget. Med det forbehold ville han gerne se på det.

Hvordan styrker vi undervisningen af de børn, der ikke kan undervises i folkeskolen En spørger efterlyste politikernes syn på, hvordan lærerne helt konkret styrker undervisningen af de børn, der ikke kan undervises i folkeskolen.

Peter Juel Jensen sagde, at det stiller særlige krav til lærerne på de interne skoler, for der må ikke gås på kompromis med fagligheden. Derfor skal lærere og pædagoger på de interne skoler tænke ud af boksen. Vi har så gode og brede uddannelser for både lærere og pædagoger, at det burde være muligt. Pernille Skipper sagde, at det er vigtigt, at vi fortsat har ambitioner om at flest muligt sluses over i folkeskolen, og at det i den forbindelse vil være godt med en ret til ni års undervisning. Geert Jørgensen supplerede med at sige, at vi fra LOS’ side arbejder for, at de interne skoler drives professionelt og med en høj faglighed og engagement, hvor man også tør stille krav til de unge. LOS mener i den forbindelse, at efterværn bør gøres til en ret.

LOS tager politikerne på ordet og følger op Politiske debatter kan nogen gange opleves som ord uden handling. Derfor er LOS meget tilfreds med at konstatere, at alle tre politikere helt konkret sagde, de var positive overfor at se på mulighederne for at gøre efterværn og 9 års undervisning til en ret for de unge, ligesom de også gerne ville se på mulighederne for at gøre STU uddannelsen SU-berettiget. De meldinger vil LOS selvfølgelig holde politikerne op på og arbejde videre med. Vores udsatte børn og unge fortjener en kvalificeret og helhedsorienteret indsats, også når det kommer til deres skolegang.

Panelet fra venstre mod højre: Inge M. Bryderup, Geert Jørgensen, Pernille Skipper, Peter Juel Jensen og Orla Hav. Politikerne i panelet lovede at kigge nærmere på LOS’ forslag om at gøre STU SU-berettiget.

Gi’ LOS • 3-2013

NYT FRA LOS

Kort nyt

NÆSTE NUMMER 14 Gi’ LOS nr. 1, 20 n idte udkommer i m af februar 2014

Gi’ LOS udkommer fremover tre gange om året Fremover udkommer Gi’ LOS tre gange om året i stedet for som hidtil fire gange. For abonnenter betyder det, at de som erstatning for nummer 4, 2013 vil modtage nr. 1, 2014 gratis. De vil for abonnementet i 2014 kun blive opkrævet for to numre. Nye abonnenter vil fremover blive opkrævet for tre numre. Et abonnement på Gi’ LOS vil i 2014 koste 150 kr. om året for medlemmer af LOS og 180 kr. om året for ikke-medlemmer af LOS. Vores nuværende abonnenter på Gi’ LOS vil grundet ovennævnte godtgørelse kun blive oprævet 100 kr. (medlemmer) og 120 kr. (ikke-medlemmer) for 2014.

g 9. årgaN Nr. 4 • 1

Gi‘ LOS LOS – LaNDSfOr

OphOLDSS ENiNgEN af

tEDEr, bOtiLbuD

Og SkOLEbEha

NDLiNgSti

bE • DECEm

r 2012

side 4-15

Gi‘ LOS

L2.indd 1

Gi-LOS-4-12-FINA

– LaN

dsf

Ore

Nr. 2 • 2 0. årgaN g

i besøger et Christine Antorin stilbud og en dagbehandling intern skole side 23

Gi‘ LO S

LOs

NiN

geN

af Oph

OLd

Med anklaierne som dom gemyndig politi, mer og str hed, side affuld 16 byrd er sst

ede

r, bOt

iLbu

• JUNI 20 13

Landsmøde 2013

. 1 • 2 0.

side 4-19 årg

g • ma

rts

201

08/12/12 11.55

d Og

skO

Leb

eha

NdL

iNg

stiL

bud

Generalforsamlin Strategi vedta g: get

side 20

Medlemmer ne og pressen

side 28

De private socia le tilbud Opholdssteder,

Gi-LOS-2-13.indd

botilbud og skoletilb ud

30/05/13 15.44

Lyt til os side 19 Utils igted e hæ side ndels 28 er

Gi-LO

S-1-13

-Final3

.indd

12/03/

LOS har på baggrund af regeringens udspil om målsætningerne for de mest udsatte frem mod 2020, aftalt et møde med Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen, for at fremlægge vores bud på en styrkelse af den sociale indsats. Mødet er aftalt til den 4. december.

Annette Vilhelmsen.

To Folketingsudvalg inviteret på besøg hos private tilbud Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har takket ja til en invitation fra LOS om besøg på et opholdssted og et botilbud for at se eksempler på private sociale tilbuds praksis og få lejlighed til at møde nogle af de mennesker, der gør en stor indsats på det sociale område. Besøgene vil finde sted primo 2014. Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Uddannelsesudvalg er efter konferencen på Christiansborg (omtalt andetsteds i dette blad) inviteret til at besøge et skole/dagbehandlingstilbud og en intern skole, og det er aftalt, at udvalget primo 2014 gennemfører besøgene.

LbuD

tEma: kompetencer Uddannelse, og faglighed

et rup besøger Karen Hække et botilbud og opholdssted side 16

Møde med Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen

Gi’ LOS • 3-2013

10.07

Spørgsmål til sundhedsministeren om medicinhåndtering I forsommeren havde LOS foretræde for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg omkring Sundhedsstyrelsens nye krav om medicintilsyn på botilbud. Foretrædet affødte spørgsmål fra udvalget til ministeren. Svarene på udvalgets spørgsmål var ikke specielt konkrete, hvilket fik Benedikte Kjær, KF, til den 17. september at stille en række supplerende spørgsmål til ministeren. I starten af oktober udsendte LOS et oplæg om »Ansvarlig håndtering af medicin for vores udsatte borgere«. Du kan læse mere om problematikken omkring medicinhåndtering på www.los.dk under »Nyt fra LOS«.

NYT FRA LOS

Kort nyt Udvalget om magtanvendelse

Magtanvendelsesudvalget skal se på dilemmaerne i forbindelse med magtanvendelse over for anbragte børn og unge i plejefamilier, på opholdssteder og på døgninstitutioner. Udvalget skal inden udgangen af 2014 udarbejde en betænkning til regeringen. Udvalget skal bl.a. beskrive de etiske, juridiske og praktiske udfordringer på området og analysere det eksisterende lovgrundlag. Udvalget skal desuden analysere de behov for nye tiltag på området, som hhv. børn og unge samt institutioner og plejefamilier efterlyser. Endelig skal udvalget eventuelt udarbejde nye forslag til regler for magtanvendelse. Udvalget har ca. 1½ år til arbejdet, idet udvalget skal afgive en betænkning til regeringen inden udgangen af 2014. Det forventes, at udvalget skal afholde 6-9 møder, og at der afsættes tid til at besøge et par opholdssteder/døgninstitutioner. Du kan se kommissorium for Magtanvendelsesudvalget på www.los.dk under »Nyt fra LOS«. Første møde i udvalget blev afholdt den 21. august, og næste møde er fastsat til den 20. november. Her skal udvalget bl.a. se på rapporten

fra en kortlægning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for anbragte børn og unge, som konsulentfirmaet Rambøll skal udarbejde inden mødet. LOS’ direktør Geert Jørgensen er blevet udpeget til at sidde i udvalget og for at få indspark fra medlemmerne, indkaldte LOS derfor til et temamøde den 18. september om magtanvendelse. På mødet drøftede deltagerne magtanvendelse og de dilemmaer, der er forbundet hermed og kom med anbefalinger til praksisorienterede bidrag til udvalgsarbejdet.

FOTO: COLOURBOX.COM

Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge.

ANTAL STEDER MED LEDIGE PLADSER OKTOBER 2013

Antal 312

Heraf med ledig plads(er) 237

Ledig plads i % 76 %

Botilbud

184

131

71 %

Skoletilbud Familiebehandling Andre sociale tilbud Tilbud i alt

68 28 82 674

51 25 64 508

75 % 89 % 78 % 75 %

Medlemssteder i alt

553

401

73 %

Opholdssteder

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da flere medlemssteder driver flere typer tilbud.

Gi’ LOS • 3-2013

NYT FRA LOS

Kort nyt

Fokus på efterværn Socialpædagogerne har i samarbejde med LOS og FADD gennemført en undersøgelse af efterværn for unge, der har været anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder.

LOS-TV Her kommenterer LOS aktuelle temaer og emner, der er til debat. Vi vil også præsentere eksempler på såvel bestyrelsens som medlemmernes virkelighed og arbejde gennem interviews og portrætter. Se mere på http://www.los.dk/aktuelt/nyt-fralos/videokommentarer

LOS og FADD’s skoleundersøgelse forsinket Tak til de opholdssteder og døgninstitutioner, som har medvirket i undersøgelsen af anbragte børn og unges skolegang. Rapporten fra undersøgelsen var oprindeligt planlagt til offentliggørelse i slutningen af september. For at få flere medvirkende i undersøgelsen blev fristen for indsendelse af spørgeskemaer forlænget, hvilket har betydet, at vi først forventer at kunne offentliggøre rapporten fra undersøgelsen i slutningen af oktober.

Gi’ LOS • 3-2013

Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen er: • 23 pct. af respondenterne svarer, at der i ingen tilfælde er sat en proces i gang, da den unge var 16 år i forbindelse med, hvad der skal ske, når den unge bliver 18 år. • 38 pct. af respondenterne svarer, at kommunen ’i ingen tilfælde’ eller ’i nogle tilfælde’ har udarbejdet en handleplan for den/de unge, da han/hun/de fyldte 17,5 år. • Kun 4 pct. svarer, at det i alle tilfælde er den optimale efterværnsforanstaltning, der er etableret. • 34 pct. svarer, at unge, som har sagt nej tak til efterværn og senere fortrudt, i ingen tilfælde har fået bevilget efterværn. • 32 pct. svarer, at der er tale om, at den unge kommer på eget værelse med støtte, når der bevilges efterværn. Socialpædagogerne, LOS og FADD foreslår, at der indføres en egentlig ret til efterværn for unge sådan, at det løftes fra en mulighed kommunerne kan tilbyde de unge til en mulighed kommunerne skal tilbyde. Så vidt Gi’ LOS erfarer, vil der blive sat fokus på efterværn i efterårets satspuljeforhandlinger. Rapporten fra undersøgelsen kan læses på www.los.dk under »Nyt fra LOS«.

NYT FRA LOS

LOS folder ny strategi ud LOS vedtog i maj en omfattende og ambitiøs strategi. Den har givet LOS – De private sociale tilbud et nyt navn, en ny mission, samt ny vision og værdigrundlag, og den indeholder ikke mindre end 27 konkrete indsatser. LOS er nu i fuld gang med at folde strategien ud. Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

et fremgår af strategien, at LOS har professionalisme, faglighed og lobbyisme som kernekompetencer. Det er de kompetencer, vi bygger vores arbejde på. Nedenfor følger en gennemgang af nogle af de tiltag, som allerede nu er igangsat for hver af de tre kompetencer.

Professionalisme Bestyrelsen har valgt en alternativ model til virksomhedsplanen at arbejde ud fra. Bestyrelsen har besluttet at arbejde med et strategikort, hvor man kan følge, hvordan det går med hver af de 27 indsatser, som strategien indeholder. Bestyrelsen har derudover haft besøg af en retoriker, der gjorde bestyrelsen klogere på, hvordan man bevidst kan vælge at tale ud fra bestemte vinkler, når man debatterer forskellige emner. Både strategikort og indsparket fra retorikeren bidrager til en fortsat

professionalisering af bestyrelsens arbejde til gavn for organisationen. De regionale dialogmøder finder sted i december. LOS har været på besøg hos de 5 nye tilsyn. På møderne takkede de enkelte socialtilsyn ja til at stille op på LOS’ regionale dialogmøder og fortælle om deres tilgang til de nye opgaver. Vi ser det som starten på et godt samarbejde, hvor vi forhåbentlig vil opleve et mere kvalificeret tilsyn til gavn for både stederne og de udsatte mennesker, som stederne er til for.

Faglighed Skoleudvalget har som det første udvalg afholdt fagligt årsmøde, hvor 36 personer deltog. Det blev til to spændende dage og mange tilkendegav på forhånd, at de helt sikkert også kommer til næste år! Den 21. november afholder børneog unge udvalget deres årsmøde, så sæt allerede nu kryds ved den dag. Programmet kommer meget snart.

Skoleområdet var i fokus på årets konference på Christiansborg. Over 100 mennesker havde en dag, hvor både praktikere, elever, forskere og politikere gav tilhørerne en god og inspirerende dag om, hvordan vi styrker undervisningen af de børn der ikke skal undervises i folkeskolen.

Lobbyisme LOS’ har som mærkesager, at vi ønsker prisgennemsigtighed om den kommunale prisfastsættelse af egne tilbud, og at vi ikke ønsker udbud på vores område. Begge sager fylder lige nu. Det kan du læse meget mere om andetsteds i dette blad.

Arbejdet fortsætter Det var et udpluk fra omsætningen i praksis af vores nye strategi. Meget andet er også i gang og meget følger snart. Med strategien har vi skabt indhold og retning for LOS’ arbejde de kommende år, og styrket den faglighed som gør os til noget helt særligt på feltet.

Flere end 100 deltog i LOS’ konference på Christiansborg, hvor der var fokus på skoleområdet.

Gi’ LOS • 3-2013

NYT FRA LOS

Udbud en trussel for det specialiserede socialområde Både på lovgivningsniveau og ude i kommunerne er der bevægelser mod en øget brug af udbud. LOS finder det problematisk og mener, at et frit og fair marked med gode tilbud til borgerne kan sikres på en langt mere hensigtsmæssig måde. Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

ige nu er der et EU direktiv på vej, der skal implementeres i en ny dansk udbudslov. Hvordan den lov kommer til at se ud er endnu ukendt og meget vil afhænge af, hvordan den udformes. Derudover er der et større udbud på vej i løbet af efteråret. Holbæk har, sammen med en række andre kommuner, besluttet at gå i udbud med henblik på at indgå en rammeaftaleaftale om leverancer af bosteder for mennesker med autisme, og rammeaftale om leverancer af bosteder for mennesker, som er domsanbragte. Antallet af kommuner, der vil indgå i dette udbud, er endnu ukendt, ligesom selve udbudsmaterialet endnu ikke er offentliggjort. Holbæk Kommuner har tilkendegivet, at dette udbud vil blive efterfulgt af udbud på børne- og ungeområdet og området for alkoholdemente med sindslidelser.

Udbud er en mærkesag for LOS LOS er bekymret, over de bevægelser der er mod en øget brug af udbud. Vi mener, det er en trussel mod hele det specialiserede socialområde. Derfor er udbud en mærkesag for LOS, og vi vil arbejde aktivt for at hindre, at

Gi’ LOS • 3-2013

vi får et marked domineret af udbud. Konkret vil vi: • Påvirke de politiske beslutningstagere ved at gøre dem opmærksom på de trusler, vi ser på området • Søge indflydelse på hvordan den kommende udbudslov udformes I det arbejde vil LOS pege på de løsninger, vi i stedet mener, kan sikre et frit og fair marked. I de tilfælde hvor vi ikke kan hindre udbud, vil vi gå i dialog med de kommuner, der går i udbud. I dialogen med dem vil vi: • Arbejde for sammen med kommunerne at kunne tilbyde LOS’ medlemmer informationsmøder om proces og indhold • Påvirke kommunerne så det udbudsmateriale der udarbejdes ikke kun har fokus på prisen men også kvaliteten. Vi ønsker udbudsmateriale, der er i overensstemmelse med den kommende kvalitetsmodel og med LOS’ værdigrundlag.

Udbud en trussel for det specialiserede socialområde LOS ønsker et frit og fair marked, hvor brugerens behov er i centrum, og der er lige konkurrence mellem offentlige og private tilbud. LOS mener imidlertid ikke, at udbud er den rette måde at sikre dette på. LOS mener faktisk at udbud er dybt problematisk, og det skyldes flere forhold.

1. Borgeren får ikke det bedste tilbud For det første mener LOS, at udbud strider mod servicelovens formåls-

bestemmelse, der siger, at hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Det skyldes, at anbringende kommune kun vil kunne vælge mellem de tilbud, der har vundet udbuddet, hvilket begrænser udvalget betragteligt. I dag kan anbringende kommuner vælge frit mellem alle tilbud, der er på landsplan, og som er registreret på Tilbudsportalen. Sådan bør det fortsat være.

2. Kvaliteten forringes For det andet mener LOS, at udbud vil påvirke kvaliteten i mange tilbud. Det skyldes, at udbud primært fokuserer på prisen. Det kan give en formodning om, at mange, især meget specialiserede tilbud, vil gå efter at kunne byde ind med et tilbud til en lavere pris end kvaliteten egentlig forudsætter, for at kunne komme i betragtning til det enkelte udbud.

3. Bredden i viften af tilbud bliver mindre For det tredje mener LOS, at udbud vil betyde, at bredden i viften af tilbud vil blive markant mindre. Det skyldes, at meget specialiserede tilbud vil sænke kvalitetsniveauet for at kunne komme i betragtning, og at mange små tilbud ikke vil have administrativ kapacitet til hele tiden at skulle udarbejde udbudsmateriale for at kunne deltage i udbuddet. Det vil sige, at alene den »bløde mellemvare« vil overleve med den konsekvens, at små steder med fokus på tætte relationer og meget specialiserede tilbud fremover kun i meget begrænset omfang vil være at finde

FOTO: COLOURBOX.COM

NYT FRA LOS

på markedet.

4. Varme hænder bliver kolde For det fjerde mener LOS, at udbud flytter ressourcer fra ’varme’ til ’kolde’ hænder. Det skyldes den omfattende tid, det vil tage for stederne at udarbejde udbudsmateriale i forbindelse med diverse udbudsrunder i 98 kommuner. Reelt vil det betyde, at de enkelte steder, især de små steder, skal bruge mere af tiden på administration, frem for tid på de anbragte børn, unge og voksne. LOS mener ikke, det er en hensigtsmæssig udnyttelse af de ressourcer, vi bruger på udsatte børn, unge og voksne.

5. Udbud er konkurrenceforvridende For det femte mener LOS, at den måde udbud praktiseres på er konkurrenceforvridende. Kommunerne konkurrenceudsætter typisk ikke egne tilbud, og de indgår dermed

Flere ’kolde hænder’: Især små steder vil skulle bruge mere af tiden på administration frem for tid på de anbragte børn, unge og voksne.

ikke i en udbudsrunde. Derudover er reglerne for udbud således, at selvom kommunen har haft et område i udbud, så kan de alligevel vælge de indkomne tilbud fra og i stedet vælge at benytte egne tilbud. Det stiller konkurrencemæssigt de private tilbud dårligere end de offentlige tilbud.

Hvad ønsker LOS LOS ønsker et frit og fair marked for de sociale tilbud, hvor omdrejningspunkterne er: • Kvalitet • Prisgennemsigtighed • Valgfrihed De tre punkter mener LOS også bør være afsættet, når den nye udbudslov udformes. Kvalitet skal sikre den bedst mulige indsats overfor de udsatte borgere. Kvalitet handler for LOS om, at de sociale tilbud arbejder løbende og systematisk med kvalificering af tilbuddet. Konkret ved at der

på stedet opbygges en praksis og bevidsthed om, at man arbejder kontinuerligt og reflekterende med elementerne i sit arbejde ud fra en kvalitetsmodel. At arbejde med kvalitet kræver tid og ressourcer. Det skal prioriteres og kunne budgetteres uden risiko for, at stedet taber et udbud, fordi de ikke kun har fokus på prisen, men rent faktisk også prioriterer kvalitet i arbejdet til gavn for de udsatte borgere. I dag er der ikke prisgennemsigtighed på markedet. Alt for ofte oplever LOS, at alle indtægts- og udgiftsposter ikke indgår i budgetter og regnskaber for de offentlige tilbud. Derved er der ikke prisgennemsigtighed i kommunernes prisfastsættelse af egne tilbud. Det skævvrider konkurrencen. Det bør derfor være et krav, at de kommunale tilbud, som de private tilbud, udarbejder budgetter og regnskaber, hvor alle poster indgår. Kun på den måde kan man reelt sammenligne

Gi’ LOS • 3-2013

NYT FRA LOS

» pris og kvalitet. Valgfrihed handler om, at de kommunale sagsbehandlere skal have mulighed for at skabe sig et overblik over de sociale tilbud, der findes, når de står med en konkret anbringelse. Vi har i dag Tilbudsportalen og, hvis der skabes prisgennemsigtighed mellem offentlige og private tilbud, vil man kunne sammenligne de forskellige tilbud og finde lige netop det tilbud, der matcher den enkelte borger.

Hvad nu Det nye EU direktiv er stort set færdigforhandlet, og det ser ud til, at de enkelte lande får en stor indflydelse på, hvordan direktivet implementeres i dansk ret. LOS vil gå aktivt ind og søge at påvirke indholdet af den måde, som direktivet gennemføres på i en dansk udbudslov. I Holbæk kommune fortsætter processen om det fælles udbud. LOS følger denne proces tæt og vil søge at påvirke indholdet af udbudsmaterialet, så det ikke kun har fokus på pris, men også den kvalitet, der er så afgørende for, at vi kan levere sociale tilbud til de mest udsatte mennesker i Danmark. LOS vil arbejde aktivt og synligt for, at det specialiserede socialområde ikke ødelægges af tunge og bureaukratiske krav til, om og hvordan udbud skal benyttes. LOS vil i stedet arbejde for, at borgerens behov altid er udgangspunktet for indsatser i eget liv, og for at offentlige og private tilbud kan konkurrere på fair og lige vilkår.

LOS vil arbejde aktivt og synligt for, at det specialiserede socialområde ikke ødelægges af tunge og bureaukratiske krav...

HVAD HAR LOS GJORT HIDTIL: LOS har længe været bekymret for det, som en øget brug af udbud kunne føre med sig. Allerede i 2011 anmodede LOS om et møde med Socialministeriet for at pege på de mange problemer, LOS ser for området, hvis udbud udbredes på det specialiserede socialområde. Tilkendegivelsen dengang var blandt andet, at ministeriet ville afvente, om der kom et nyt direktiv fra EU, og hvad det i så fald ville indeholde. I forbindelse med det kommende udbud i Holbæk havde LOS allerede i foråret en dialog med Holbæk kommune og repræsentanter fra andre kommuner, om de udfordringer vi så i forhold til deres planlagte udbud. I forlængelse af dette møde aftalte LOS, at de sammen med Dansk Erhverv ville udbyde to kurser til medlemmerne, der omhandlede dette konkrete udbud. Disse blev afholdt i august.

REGLERNE Fra og med den 1. juli 2007 til og med den 31. december 2012 gjaldt tilbudslovens (afsnit II om B-ydelser) regler om, at offentlige myndigheder skulle offentliggøre en annonce inden indgåelse af tjenesteydelseskontrakter, når kontraktværdien oversteg 500.000 kr. Annonceringspligten fandt dermed anvendelse på de tjenesteydelseskontrakter, som kommunerne indgik med sociale tilbud omfattet af serviceloven, hvis den samlede værdi var over 500.000. Kommunerne kunne således kun indgå kontrakt med regionale, kommunale eller private tilbud, hvis kommunerne forud for kontraktindgåelse havde offentliggjort en annonce. Denne annonceringspligt blev imidlertid stort set ikke efterlevet af kommunernr. Fra og med 1. januar 2013 blev tilbudsloven ophævet, og lige nu er der ingen regulering på området. EU er imidlertid på vej med et direktiv. Det tyder på, at der med dette direktiv følger en forpligtelse for kommunerne til at annoncere tjenesteydelser over 5,5 mio. kr. Det er besluttet, at dette direktiv skal udmøntes i en selvstændig udbudslov i Danmark, og det vil i høj grad vil være op til Danmark selv at bestemme, hvordan det skal ske. Uanset om kommunerne er forpligtet eller ej til at udbyde (annoncere) tjenesteydelser over en hvis værdi, kan kommunerne til enhver tid vælge at sætte ydelser i udbud.

Gi’ LOS • 3-2013

NYT FRA LOS

LOS vejleder LOS udarbejder løbende en række vejledninger, som kan hjælpe socialretlige tilbud i forbindelse med driften. Af Karina Hjermitslev, jurist, LOS

enest har LOS haft fokus på beboernes rettigheder, hvordan man som tilbud skal forholde sig hertil og spørgsmål vedrørende drift i øvrigt. Vejledningerne omhandler for eksempel, hvad man som sted skal være opmærksom på, når beboerne udfører arbejde, og hvor vigtigt det er, at tilbuddene har klare retningslinjer for beboerens eventuelle arbejde under opholdet, herunder at formidle retningslinjerne til visiterende/anbringende kommuner, tilsynsmyndigheden, forældre og beboere. Hvad børn og unge må foretage sig, hvad angår arbejde, er betinget af deres alder, samt om de er undervisningspligtige. Det er derfor vigtigt, før den unge begynder at arbejde, at man har tjekket reglerne for hvilke opgaver, den unge må varetage.

Brug af mobil og internet Herudover har LOS udarbejdet en vejledning om, hvad man som leder kan gøre, når unges brug af mobiltelefon og internet virker forstyrrende i hverdagen. Man kan som leder opstille husregler for, hvordan det forventes, at ens beboere opfører sig i deres tid på stedet, men det er vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvilke regler man kan opstille. Reglerne skal være berettiget ud fra betragtninger om, at det er nødvendigt for kunne drive stedet forsvarligt, men må ikke krænke beboernes lovsikrede rettigheder. Man kan

opstille ordensregler omkring beboernes brug af for eksempel mobiltelefon, men der skal være en specifik grund til, at reglerne udformes, som de gør. LOS har i sin vejledning opstillet eksempler på, hvad der kan betragtes som specifikke grunde, og gennemgået reglerne for hvor indgribende husregler, der må opstilles, og hvordan man forholder sig, hvis beboerne ikke efterlever disse regler.

Sådan kan beboerne stemme I forbindelse med det kommende kommunalvalg, har LOS haft fokus på, hvordan man bedst muligt kan sikre, at beboerne får mulighed for at give deres mening tilkende ved at stemme. Da det kan være indviklet at finde ud af, hvor og hvordan man kan stemme, har LOS gennemgået reglerne herfor. Det afgørende for, hvor beboerne skal stemme, er som udgangspunkt, hvor de bor, men der kan være undtagelser hertil. Samtidig har LOS beskrevet beboernes mulighed for at brevstemme. Under udarbejdelsen af vejledningen er LOS blevet klar over, at kommunerne ikke altid følger de regler, der gælder for, hvad de skal gøre i forhold til botilbud, hvor der bor borgere, der er omfattet af adgangen til at brevstemme. LOS har gjort KL opmærksom på dette, og de har svaret, at de vil følge op på sagen.

Socialpædagogisk bistand En del tilbud overvejer at udvide virksomheden til også at yde socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 er blandt andet hjælp, omsorg eller støtte, optræning og udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor. Formålet med indsatsen er at bidrage til at skabe en tilværelse for

den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager blandt andet sigte på, at den pågældende kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. Formålet med støtten kan endvidere være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. Efter den nye lov om socialtilsyn, som træder i kraft 1. januar 2014, skal støtte efter § 85 i visse tilfælde godkendes. Ved at udarbejde disse vejledninger håber LOS på at imødekomme eventuelle spørgsmål og problemstillinger vedrørende vore medlemmers drift. LOS’ vejledninger kan findes på hjemmesiden www.los. dk under rådgivning.

§ Gi’ LOS • 3-2013

LOS’ svar på høringer fra integrationsministeriet og Nedenfor følger et udvalg af de høringssvar som LOS har afgivet de seneste måneder. Der er alene fremhævet enkelte elementer fra vores svar. Vores høringssvar kan, hvis ikke andet er nævnt, læses i deres fulde længde på www.los.dk under »Aktuelt/Nyt fra LOS«. Af Sigrid Fleckner, sekretariatsleder, LOS

Vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier

dkastet til vejledningen indarbejder en række ændringer som følger af overgrebspakken (omtalt i Gi LOS, nr. 1, 2013), samt en række andre mindre lovforslag. Ændringer der følger af tilsynsreformen er ikke med. Der er dermed ikke tale om en større samlet gennemskrivning af vejledningen. LOS har dog alligevel påpeget en række ønsker til ændringer. LOS har blandt andet peget på, at det i vejledningen bør anbefales, at kommunerne udarbejder konkrete beredskabsplaner, der beskriver de områder og dertil hørende tiltag, der skal være særlig fokus på i de tilfælde, hvor børn eller unge forsømmer skolen uden gyldig grund Derudover fremgår det efter Servicelovens § 155 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsen, på baggrund af et konkret skøn, kan videregive oplysninger vedrørende type og varighed af en given indsats til den fagperson, der underretter, hvis nærmere bestemte forhold gør sig gældende. LOS har i den forbindelse peget på, at det eksplicit bør fremgå af vejledningen om denne mulighed også omfatter, at kommunalbestyrelsen kan give oplysninger om typer og varighed af en given indsats til ansatte på private tilbud herunder opholdssteder.

Gi’ LOS • 3-2013

Vejledning om magtanvendelse overfor voksne Udkastet til vejledningen vedrører de ændringer der følger af den nye lov om kriminalpræventive indsatser (omtalt i Gi’ LOS nr. 1, 2013) Med loven er der for udvalgte tilbud indført en mulighed for at foretage indgreb i beboernes selvbestemmelsesret under nærmere specificerede omstændigheder. Det stiller store krav til skønsudøvelsen i de konkrete situationer, fordi indgrebene kun må anvendes, hvis en handling skønnes at være til fare for stedet, stedets beboere eller ro og orden i øvrigt. LOS peger i sit høringssvar på at det i den forbindelse er positivt, at Socialstyrelsen i efteråret 2013 udgiver en håndbog om kriminalpræventive sociale indsatser målrettet voksne sigtede og domfældte med udviklingshæmning o.l. Ledere og andre vil således kunne få vejledning i, hvordan de kan håndtere disse situationer. LOS peger også på, at det vigtigt, at oplyse beboerne om, at tilbuddet og kommunen har de nye muligheder for indgriben. Hvis beboerne er vidende om, hvilke konsekvenser en bestemt handling kan have, vil det kunne have en forebyggende effekt. Derudover svarer LOS, at der i vejledningen bør gøres opmærksom på Straffelovens gældende regler om nødret og nødværge, som gælder ved siden af reglerne i Serviceloven.

Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter Af lovforslaget fremgår, at kommunen skal sørge for at tilbyde mennesker, der er udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter, relevant rådgivning og støtte, hvis de henvender sig til kommunen. Forslaget vedrører således de borgere, der selv retter henvendelse. LOS har i sit svar peget på, at der også er en gruppe, som ikke selv retter henvendelse, men hvor kommunen får kendskab til æresrelaterede konflikter via den lovpligtige underretningspligt mv. På den baggrund mener LOS, at det bør medtages i lovforslaget, at kommunen også i disse tilfælde skal tilbyde målgruppen relevant rådgivning og støtte i forbindelse med æresrelaterede konflikter. Det fremgår derudover af lovforslaget, at den støtte, der kan ydes til de involverede parter, skal ydes i allerede eksisterende tilbud efter lov om social service. LOS henstiller i den forbindelse til, at der bør gives de eksisterende tilbud de nødvendige redskaber, i relation til at håndtere disse konflikter korrekt. Det er tilbuddene, der fremadrettet vil skulle yde den støtte, kommunen har besluttet borgeren har behov for. Derfor er det absolut nødvendigt, at tilbuddet handler i overensstemmelse med den rådgivning kommunen har ydet, forud for en eventuel anbringelse. Samtidig er det nødvendigt, at personalet er klædt på til at kunne

Social-, børne- og Justitsministeriet

FOTO: COLOURBOX.COM

LOS mener, det er vigtigt, at Social-, børne- og Integrationsministeriet inddrages i et eventuelt arbejde med at ændre regler for adgangen til at anke sager om blandt andet tvangsanbringelser.

imødekomme de problemstillinger, der vil kunne opstå på baggrund af den karakter, en æresrelateret konflikt kan have. Der er ofte tale om store netværk i de familier, hvor æresrelaterede konflikter finder sted, hvorfor det er relevant for tilbuddene at være klædt på i forhold til risici, i forhold til den anbragte, personale og andre visiterede på stedet.

Opretholdelse af anbringelse i plejefamilier indtil det 23. år for unge med funktionsnedsættelse Med lovforslaget foreslås det at give kommunen hjemmel til at opretholde anbringelser i plejefamilier indtil det 23. år for unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne. LOS svarer på høringen, at vi ser positivt på, at man ønsker at sikre unge, der er i plejefamilie fortsat anbringelse, også efter det 18. år, når der er tale om unge, der på ingen måde, uanset hvor massiv støtte de får, vil være i stand til på nogen måde at blive selvforsørgende ved

indtægtsgivende arbejde eller gennemføre en kompetencegivende uddannelse. LOS har dog en betænkelighed i forhold til om nogen af disse unge i højere grad ville kunne profitere af ophold i botilbud, hvor der er mere personale og personale, der konkret er (videre)uddannet til at tage sig af unge med så massive udfordringer. Det handler om at kunne tilbyde disse unge ophold, hvor de kan opleve udfordringer og aktiviteter, der fremmer deres livskvalitet, uanset hvor massive deres problemer er. LOS noterer sig dog i den forbindelse, at det fremgår af lovforslaget, at det er en betingelse, at den fortsatte anbringelse i plejefamilien anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, at denne bliver i familien, samt at den unge eller dennes værge samtykker.

ministeriet og vedrørte to delnotater udarbejdet af Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene. Deres delnotater lagde op til en revision herunder begrænsninger af kære- og ankemuligheder i civile sager. LOS svarer i høringen, at for så vidt angår det sociale område, ikke mindst tvangsfjernelse af børn, er der tale om sager, der har så vidtrækkende konsekvenser for alle involverede, at det er ekstra vigtigt at være opmærksom på både de regler, der sættes og på borgernes retsfølelse. LOS mener derfor, at det er vigtigt, at Social-, børne- og integrationsministeriet inddrages i et eventuelt arbejde med at ændre på de gældende regler herunder begrænsninger i adgangen til at anke sager om tvangsanbringelse og andre sager, hvori børne- og ungeudvalget træffer afgørelse efter servicelovens § 74.

Adgangen til appel i civile sager og sagstilgangen til Højesteret Denne høring var udsendt af Justits-

Gi’ LOS • 3-2013

TILSYNSREFORMEN

Tilsynsreformen Arbejdet med tilsynsreformen skrider frem, og LOS har løbende været i en god dialog med ministeriet, Socialstyrelsen og de fem nye socialtilsyn om den. Af Geert Jørgensen, direktør, LOS

ra den spæde start med tilsynsreformen har LOS har været tæt involveret i arbejdet med udviklingen af det nye socialtilsyn. Det gælder lige fra de første seminarer, hvor der blev brainstormet om alt, til drøftelser af det helt konkrete indhold af den kommende bekendtgørelse, vejledning og kvalitetsmodel.

Bekendtgørelse og vejledning Den kommende bekendtgørelse og tilhørende vejledning forventes at

blive sendt i høring ultimo oktober. Forhåbentlig er de udsendt når dette blad er på gaden. Med udgangspunkt i loven vil bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning uddybe en lang række af de forhold, som er vigtige for tilbuddenes drift. LOS ser blandt andet frem til, at der i højere grad end tidligere kommer fokus på de forvaltningsretlige aspekter i tilsynet. Der vil komme et større fokus på og tydelighed omkring de situationer, hvor tilsynet træffer en afgørelse. Det kommer således til at fremgå klart, at både godkendelser, påbud

FOTO: COLOURBOX.COM

og skærpet tilsyn er afgørelser, der skal begrundes, og hvor der skal ske høring af stedet Kravet om en årsrapport vil blive uddybet. Det vil fremgå hvilke nøgletal, der skal indgå og i hvilken form. LOS forventer også, at det tydeliggøres, hvorledes begrebet adskiller sig fra Årsregnskabslovens begreb af samme navn. Omkring økonomien vil LOS særligt være opmærksomme på, hvordan man vil sikre åbenhed og gennemsigtighed i de kommunale tilbuds økonomi. En særlig udfordring bliver formuleringerne omkring whistleblowerfunktionen. Ordningen er blevet problematiseret af stort set alle fagfolk, inklusive de nye socialtilsyn, men er politisk besluttet som en del af lovændringerne omkring de nye socialtilsyn.

Kvalitetsmodellen

Organisation og ledelse er et af de syv temaer i kvalitetsmodellen.

Gi’ LOS • 3-2013

Kvalitetsmodellen er opbygget omkring en række temaer, kriterier og indikatorer, og skal danne grundlag for vurderingen af kvaliteten i sociale tilbud ved godkendelse og ved det driftsorienterede tilsyn. Kvalitetsmodellen er bygget op om syv kvalitetstemaer, der tilsammen skal skabe en overordnet angivelse af væsentlige dimensioner af kvalitet i sociale tilbud. Hvert af de syv temaer er konkretiseret i et antal kriterier, som skal bruges som grund-

TILSYNSREFORMEN

LOS ser blandt andet frem til, at der i højere grad end tidligere kommer fokus på de forvaltningsretlige aspekter i tilsynet.

lag for bedømmelse af tilbuddets kvalitet indenfor det pågældende tema. For hvert kvalitetskriterium er der fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer, hvorudfra socialtilsynet vurderer tilbuddenes opfyldelse af kvalitetskriterierne. Et grundlæggende udgangspunkt er, at kvaliteten af et tilbud i sidste instans er udtrykt ved, hvorvidt tilbuddet bidrager til, at formålet med indsatsen i tilbuddet i forhold til borgerne realiseres. Formålet med indsatsen i et tilbud er fastlagt i serviceloven, og kvaliteten i et tilbud skal således ses i relation til dette overordnede formål. Formålet med den sociale indsats er, ifølge serviceloven (§1), at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Indsatsen skal bygge på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie, og skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Det fremgår endvidere, at formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. De syv temaer i kvalitetsmodellen er: 1. Uddannelse og beskæftigelse 2. Selvstændighed og relationer 3. Målgruppe, metoder og resultater 4. Organisation og ledelse 5. Kompetencer

6. Økonomi 7. Fysiske rammer Hvert tema i kvalitetsmodellen arbejder med en række kriterier og tilhørende indikatorer, og såvel antallet som formuleringerne er løbende blevet justeret undervejs. I den første udgave af modellen fra marts måned indeholdt de syv temaer i alt 19 kriterier og 88 indikatorer. I maj-udgaven var det skåret ned til 17 kriterier og 63 indikatorer. Det ser ud til, at modellen havner på 16 kriterier og 44 indikatorer. LOS har hilst denne udvikling velkommen. Efter LOS’ opfattelse er det vigtigt, at fokusere på de væsentligste kriterier og indikatorer, så tilsynet ikke drukner i unødigt bureaukrati. Det er vigtigt, at tilsynet ikke ender som en papirtiger, der i for høj grad handler om at sætte krydser på en liste. Der er behov for et udviklingsorienteret og dialogbaseret tilsyn. Kun herigennem får vi skabt basis for en fortsat udvikling af de sociale tilbud.

De fem socialtilsyn LOS har haft en god dialog med de nye socialtilsyn, både med projektlederne i de fem kommuner og lederne for socialtilsynet. De nye socialtilsyn er i fuld gang med den store opgave, det er at forberede tilsynenes start den 1.1.2014. Ikke bare fysisk, organisatorisk og økonomisk, men også i forhold til uddannelse af de mange tilsynsførende, der uanset de har arbejdet under det tidligere regelsæt, nu skal arbejde under helt nye regler.

På baggrund af denne gode dialog er det aftalt, at LOS afholder Dialogmøder i samtlige fem regioner, og de nye socialtilsyn stiller op og fortæller om deres forventninger til socialtilsynenes arbejde og fokusområder, og hvor de private sociale tilbud får lejlighed til at gå i dialog med tilsynet. Invitationer til disse Dialogmøder er udsendt til alle private sociale tilbud, der er omfattet af det nye socialtilsyn. Invitation og program for de fem Dialogmøder kan ses på www.los.dk under kurser/ arrangementer.

FØLG MED I ARBEJDET OMKRING TILSYNSREFORMEN PÅ LOS’ HJEMMESIDE På LOS’ hjemmeside kan du følge med i udviklingen i arbejdet med Tilsynsreformen. Her finder du løbende alle de dokumenter om Tilsynsreformen LOS modtager. Lige fra regeringsforslaget til lovforslaget og løbende materiale fra de arbejdsgrupper, seminarer og workshops, som Social-, børne- og integrationsministeriet og Socialstyrelsen har nedsat i forbindelse med konkretiseringen af reformens punkter til den kommende bekendtgørelse og vejledning. Se mere på www.los.dk/aktuelt/tilsynsreformen

Gi’ LOS • 3-2013

FOTO: AGNETE SCHEEL

MEDIER

Peter Bro fra Syddansk Universitet mener, at der også i fremtiden vil være et massivt fokus fra mediernes side, rettet mod institutioner og opholdssteder, der arbejder med børn og unge.

Medierne og de socialt udsatte børn og unge Af Rasmus Jønsson, New Deals

edierne har i de senere år haft et massivt fokus på opholdssteder og døgninstitutioner, og også i fremtiden må det forventes, at mediernes interesse bliver stor. Det er ofte relevante og væsentlige mediehistorier, der har sat lys på problematiske forhold på området. Men der har også været tilfælde, hvor de implicerede parter har svært ved at genkende fremstillingen i medierne. Da historierne kan have nogle voldsomme konsekvenser, både for de udsatte børn og unge og for ansatte på opholdsstederne, er det derfor vigtigt, at forholdet mellem de aktører, der arbejder med de udsatte og journalisterne, fungerer bedst muligt. For at styrke relationen imellem medierne og for at få sat fokus på nogle af de særlige forhold, der gør sig gældende, når medierne retter

Gi’ LOS • 3-2013

fokus mod socialt udsatte børn og unge, afholdt LOS i midten af september et rundbordsmøde med det formål at debattere, hvordan medierne bedst muligt kan dække området, uden at det får utilsigtede negative konsekvenser for de mennesker, det handler om.

Stigende fokus på området Deltagerne til rundbordsmødet var journalister, der dækker området, en medieforsker, presseansvarlige for organisationer på området, samt personer, der har lang praktisk erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge. Emnerne, der var til debat, tog både afsæt i en generel vurdering af mediernes dækning af området, og der blev også zoomet ind på journalisternes metoder. F.eks. brugen af skjult kamera og hvordan man kan klæde de ekspertkilder på, der bliver brugt i mediehistorierne, så de har den bedst mulige forudsætning for

at udtale sig om de konkrete sager. Ifølge en af deltagerne til rundbordsmødet, professor i journalistik Peter Bro fra Syddansk Universitet, vil der også i fremtiden være et massivt fokus fra mediernes side rettet mod institutioner og opholdssteder, der arbejder med børn og unge: »En af grundfunktionerne for journalistikken er at hjælpe samfundet med at blive bedre. Derfor er et område som socialt udsatte børn og unge også interessant for journalisterne, da der her er ofte er nogle tydelige samfundsproblemer, som skal løses. Og da det oven i købet er problemer, der tit er følelsesladede, konfliktfyldte og væsentlige, opfylder de mange af ingredienserne i den gode journalistiske historie«. Peter Bro slår samtidig også fast, at »en helt simpelt grund til det stigende mediefokus er, at der er sket en generel stigning i mængden af nyheder, og at det selvfølgelig også kan mærkes på det sociale område«.

MEDIER

Særlige vilkår På rundbordsmødet blev der også stillet skarpt på en række af de særlige vilkår, der gør sig gældende på området. F.eks. skaber den tavshedspligt, som myndigheder og opholdssteder tit er underlagt om konkrete sager, nogle journalistiske udfordringer, mener Peter Bro: »Journalisterne er uddannet til at tage mange forskellige kilder i brug, når de laver deres historier. Men der er selvfølgelig en udfordring i, at en af de implicerede parter i nogle situationer ikke kan udtale sig om dele af den sag, det handler om. Der er ingen tvivl om, at tavshedspligten i nogle tilfælde bliver en hindring for at få væsentlige oplysninger. Og det stiller så absolut nogle krav til journalisterne«. Derfor er det ifølge Peter Bro også ekstra vigtigt, at journalister og de involverede kilder i fællesskab forsøger at minimere fejl og misforståelser. »Det er vigtigt, at man med det samme, man opdager fejlene, får kontaktet det pågældende medie og rettet dem. Tempoet i medierne er højt, og mange medier planker ofte hinandens historie. Så det gælder om hurtigst muligt at få rettet fejlene, inden de spreder sig til andre medier«, siger Peter Bro.

Mere plads til de positive historier I den sidste del af rundbordsmøde blev der også stille skarpt på, hvordan man fremover kan dække området på den bedst mulige måde. Blandt andet blev det debatteret, om det ikke også er muligt at få fortalt nogle positive historier for det arbejde, der bliver lavet med de udsatte børn og unge. Peter Bro understreger, at de positive historier generelt har svære vilkår i mediebilledet: »Journalister er paniske angste

for at lave reklame for noget, eller fremstå som nogle, der ikke er kritiske, derfor er det som regel de negative vinkler, de går efter«. Men ifølge Peter Bro er der dog en bevægelse mod, at der også bliver plads til de positive og mere konstruktive historier i medierne: »Stadig flere medier er opmærksomme på, at livet ikke kun er negativt og fyldt med problemer. Derfor er der også flere medier, der arbejder med at lave konstruktiv og løsningsorienteret journalistik. Så i fremtiden vil der blive bedre muligheder for også at dække området med socialt udsatte børn og unge, uden at det altid behøver at handle om, at nogen har gjort noget galt«. En anden tendens, som professoren i journalistik også kan se er en del af journalistikken, bliver mere skarpvinklet. »Særligt den journalistik, som bliver lavet til online-medierne, bliver tit lavet med speederen i bund, hvor der er en meget klar vinkel, og hvor rollerne tit er skåret sort hvidt op. Det giver desværre ikke altid plads til de nuancer, der ellers ofte også er i de forskellige historier. Men alt andet lige kommer der flere spaltemillimeter og tid i tv-nyhederne – så der er også muligheder for at få andre perspektiver med«, siger Peter Bro. Han understreger samtidig, at mediernes historier som regel bliver bygget op om mange kilder, og derfor er det også vigtigt, at f.eks. opholdssteder og institutionerne også husker, at de kan spille en aktiv rolle i den journalistiske vinkling. Derudover ligger der også et arbejde med at klæde eksperter på med viden om, hvad der sker på området, for som Peter Bro slår fast, »spiller eksperterne en større og større rolle i journalistikken. Mange artikler er bygget op om eksperternes udsagn og

perspektiver, derfor er det også vigtigt, at de er klædt på med viden og fakta fra den verden, de udtaler sig om«.

Rundbordsmødet på universitet Deltagerne til rundbordsmødet var alle enige om, at de emner, der blev diskuteret, både var spændende og relevante for fremtidens mediedækning af det sociale område. Derfor vil der i kølvandet på LOS’s rundbordsmøde nu blive afholdt et seminar på Syddansk Universitet, hvor man tager fat i de emner, der blev debatteret undervejs til rundbordsmødet. Peter Bro, der også er centerleder på SDU’s journalistuddannelse, mener, at emnerne og dilemmaerne, der kom frem på rundbordsmødet, vil være oplagt for de journaliststuderende også at få indblik i. »Stort set alle journaliststuderende vil på et tidspunkt skulle lave historier, der handler om socialt udsatte. Og da det det er mennesker, der i forvejen har det hårdt, og det er et område med mange særlige forhold, er det vigtigt, at vores kommende journalister fagligt er klædt rigtig godt på«, siger Peter Bro. Generelt var de fleste deltagere til rundbordsmødet interesseret i at få mere fokus på de emner, som blev debatteret, så der vil i fremtiden nok komme en del mere opmærksomhed på mediernes dækning af det sociale område.

Gi’ LOS • 3-2013

ANNONCE

Skurk Helt Ekspert ...det er de tre roller, du kan blive tildelt i medierne – hvem vil du helst være? I det øjeblik, du bliver kontaktet af en journalist, har han allerede valgt din rolle. Hvis du selv vil have indflydelse, skal du i gang, inden journalisten ringer. Alle virksomheder har både gode og mindre gode historier. Forskellen ligger i, hvordan du formidler dem. Jeg kan hjælpe jer. Jeg kender vilkårene for socialpædagogiske virksomheder, og jeg ved, hvordan journalister tænker.

NYT TILSYN, NY DAGSORDEN Når det nye socialtilsyn træder i kraft

Sammen med en erfaren advokat

2014, vil medier og politikere se det som

afholder jeg i november et lukket

en “oprydning i branchen”, og der er grund

seminar, der på en formiddag giver dig

til at forvente øget fokus fra pressen.

indsigt i dine risici og muligheder. Skriv eller ring til mig, hvis du er interesseret i at deltage.

Henrik Kragelund Rådgiver om presse og intern/ekstern Kommunikation • • • • •

Sparring/supervision Seminarer/workshops Tekster/artikler Video, medietræning Krisekommunikation

ANN Henrik Kragelund.indd 1

M 30525191 E post@henrikkragelund.dk W www.henrikkragelund.dk

Gi’ LOS • 3-2013

19/09/13 15.26

TILSYNSREFORMEN

Ny tilsynsreform kræver kvalificeret dokumentation ICERET • CE TIFO M R Å D E I D A N RTI R M E LE A

De nuværende tilsyn fordelt på alle landets kommuner har i mange tilfælde ikke gavnet hverken brugerne eller de socialpædagogiske tilbud. Det har til en vis grad undergravet tilliden til kontrollen med branchen og dermed tilliden til branchen som helhed. Tilliden skal genoprettes, og det er blandt andet i det lys, det nye socialtilsyn skal ses. Det skal styrke det omliggende samfunds tillid til de kontrollerende myndigheder og de socialpædagogiske tilbud, der føres tilsyn med.

IFICER ERT D ET • • CR I N G P Å E T S O C I C

Pædagogisk kvalitet gør det ikke alene

lle offentlige og private socialpædagogiske tilbud skal vurderes efter de nye socialtilsyn, som træder i kraft ved årsskiftet, og en ting er sikkert: Et godt snakketøj er ikke nok, og det er bunker af dokumenter heller ikke. Ikke en gang høj socialpædagogisk kvalitet kan gøre det alene. Evnen til at kunne dokumentere egen praksis bliver afgørende. Mange tilbud stiller sig lige nu følgende spørgsmål: Skal vi være nervøse for fremtiden, eller skal vi glæde os? Med de nye tilsynsregler etableres fem helt nye tilsynsregioner. Socialpædagogiske tilbud kan dermed se frem til at skulle gennemgå et godkendelsesforløb med regler, myndigheder og tilsynsførende, de ikke tidligere har mødt.

Af Liselotte Juul, direktør i Fonden for Kvalitetsudvikling, Viden og Dokumentation

T • CERT EREV A L I T E T , D IFIC C K E O FI • K

CERTIFIC T • I O N O G E ERET VA RE E N T A T L

Dokumentation af egen praksis er en ny, nødvendig kompetence for socialpædagogiske arbejdspladser.

I de kommende år risikerer vi derfor at se en række tilbud lukke, alene fordi de ikke er i stand til at vise, at det de gør er kvalificeret og virker. De vil falde på deres manglende evne til at dokumentere, at de kan levere det, der kræves. Dokumentation af socialt arbejde kræver, at man som leder har det kølige overblik over sin organisation og sin socialpædagogiske praksis – og at de ansatte også har det.

Stadig brug for hjertevarme rum Når den kommende godkendelsesreform træder i kraft, vil de nye regler, nye tilsynsregioner, nye ansigter ikke nøjes med forsikringer om »den gode vilje« og »rummelighed« og et bjerg af fornuftige, men ustrukturerede skriverier. Overblikket over egen praksis er en kompetence socialpædagogiske arbejdspladser ikke kan komme udenom. Akkreditering Danmark har længe arbejdet med certificering af private og offentlige socialpædagogiske tilbud, så de bliver i stand til at kvalitetssikre, dokumentere og evaluere deres praksis. Derfor ved vi, at det kølige overblik ikke er nogen modsætning til det hjertevarme rum, som altid bør være til stede på et sted, der tager sig af borgere i udsatte positioner.

Akkreditering Danmark har det værktøj, der kan hjælpe de sociale tilbud til at dokumentere, hvordan det sociale arbejde virker.

Det er også erfaringen i Akkreditering Danmark, at certificering efter vores kvalitetsmodel giver tilbuddene mere fokus på fagligheden i det hele taget. Der er ingen tvivl om, at tilbuddenes evne til at dokumentere stiger mærkbart i værdi efter årsskiftet. For udover så meget andet bidrager det med det, som branchen – og det nye tilsyn – i høj grad efterspørger: tillid til, at der at arbejdes seriøst med kvaliteten i tilbuddene til udsatte unge og voksne.

KRAV TIL DOKUMENTATION De nye tilsynsregler stiller krav om dokumentation inden for følgende temaer: • Brugernes adgang/støtte til uddannelse • Sociale relationer og selvstændighed • Målgruppebeskrivelse og metoder • Organisation og ledelse • Personalekompetencer, økonomisk stabilitet og gennemsigtighed • Fysiske rammer.

Gi’ LOS • 3-2013

BOTILBUDDET GÅRDEN

Den megen medicin har været hård ved Nichlas’ tænder. Men også hans hjerte har taget skade af overmedicinering og stoffer, så efter at være faldet om med akut dårligt hjerte, har Nichlas i dag pacemaker.

Fra medicinpumpet zombie til HF-studerende og politiker For Nichlas Andersson blev botilbuddet Gården vejen ud af en psykiatrisk fejldiagnose og massiv overmedicinering. Efter et halvt år på Gården var Nichlas klar til den aftrapning af medicinen, der har givet ham livet tilbage.

Gi’ LOS • 3-2013

Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

ichlas husker knapt den dag i 2010, da han – svært overvægtig og totalt dopet af psykofarmaka – flyttede ind på botilbuddet Gården i Søster Svendstrup små 20 km uden for Roskilde. Han husker, at han havde takket »ja« til en plads på botilbuddet, fordi alternativet var et

sted, der lignede et »plejehjem for yngre«. Så hellere Gården, selv om han gøs ved tanken om, hvor han skulle gå hen og få en hot-dog, når han blev sulten om natten. Selve indflytningen og indretningen af hans værelse lod han andre om, sad bare og stenede i en sofa. I dag tre år efter er Nichlas Andersson tilbage på Gården for sammen

BOTILBUDDET GÅRDEN

FOTO: KIRSTEN HOLM-PETERSEN

med lederparret Maibritt og Jens Brøndby at rekonstruere det forløb, der endte med, at han efter knapt et år kunne trykke Jens og Maibritt på næven og sige farvel. Medicinfri, fri af fejldiagnosen og med mod på tilværelsen og alt det, som han tidligere havde været glad for: Liberal politik, fodbold, damer, billard og den søn, han ikke havde set, siden før han blev indlagt. For Nichlas er formålet med at stille op til et interview, at han vil sætte fokus på de kritisable forhold i psykiatrien, der fører til fejldiagnoser, fejlbehandlinger, overmedicinering og dødsfald. Maibritt Brøndby ønsker – ud over at støtte Nichlas i at komme ud med sine budskaber – at andre botilbud kan lære af Gårdens erfaringer med en ung beboer med en psykiatrisk fejldiagnose.

300.000 kr. til medicin om året Historien starter lang tid før 2010. Nichlas er en trænet fortæller, og over Gårdens kaffe og boller med ost får han hurtigt beskrevet en barndom og ungdom, der i årene efter tredje klasse indeholdt både et ophold på en børnepsykiatrisk afdeling, en ADHD-diagnose, en specialskole, to døgninstitutioner, en plejefamilie og en episode, hvor han efter eget udsagn »nikkede en lærer en skalle«. Årene, fra Nichlas var 16-17 år, var blandede. For det første var der jobbet hos Mc Donalds, hvor han knoklede sig frem til et lederjob. For det andet var der hashen og senere stofferne og festerne. Og for det tredje mødet med en ung kvinde, som fik et barn med som 23-årig. Året efter gik det hele alt, alt for hur-

– Jeg troede jo, jeg var syg. Og jo mere syg, jeg følte mig, jo mere medicin fik jeg...

tigt. Arbejdet, barnet, en ny kæreste, amfetamin, kokain, den tidligere kærestes fødselsdepression, lidt rockermiljø… I 2008 blev Nichlas indlagt på det psykiatriske hospital Fjorden i Roskilde. Diagnosen lød på paranoid skizofreni med en personlighedsforstyrrelse. Og behandlingen var ifølge Nichlas medicin – meget medicin. – Jeg troede jo, jeg var syg. Og jo mere syg, jeg følte mig, jo mere medicin fik jeg, fortæller han. Nichlas flyttede fra Fjorden til et botilbud i Glostrup og hørte nu til det psykiatriske hospital Nordvang. De næste par år pendlede han frem og tilbage mellem botilbuddet og Nordvang. Havde efter eget udsagn omkring 15 selvmordsforsøg og fik mere og mere medicin. Truxal, Risperdal, Citalopram, Serenase og Zyprexa. Plus sovemedicin som Imozop og Imovane. På det tidspunkt kostede Nichlas op til 300.000 kr. i medicin om året.

Køkkenknive og angst I 2010 gav botilbuddet op, og hans sagsbehandler præsenterede ham for to muligheder. »Plejehjemmet for yngre«, som han for alt i verden ville undgå, og Gården, som lå temmelig langt ude på landet, men som gjorde et godt indtryk. Hvad han ikke vidste, var, at lederparret på Gården havde været meget i tvivl om, hvorvidt de magtede ham. – Da jeg havde læst Nichlas’ papirer og havde mødt ham første gang, tænkte jeg, det går ikke. Men Jens kunne se noget bag det medicindopede. Han spurgte Nichlas, hvad der var inde bag ved, og så vågnede

Nichlas faktisk så meget op, som han nu kunne og svarede, fortæller Maibritt Brøndby. Lederparret besluttede at sige ja til Nichlas – også fordi de kunne høre, at der var noget at bygge på. Et tidligere liv, arbejdserfaringer og en mor, der boede tæt ved. Efter at de havde sagt ja, tænkte de, at opgaven var nogenlunde klar. – Vi er jo gode til unge voksne med paranoid skozofreni. Dér er vi på hjemmebane. Vi kan det med at lære mennesker med en psykiatrisk diagnose sygdomserkendelse og give dem botræning og adfærdstræning, siger Jens Brøndby med et skævt smil. Allerede efter tre dage måtte Nichlas dog en tur på Fjorden. Han havde stort set ikke sovet siden indflytningen. Han var angst for, at han skulle forsøge selvmord med knivene i Gårdens køkken, travede rastløst rundt hele natten og havde det så skidt, at han nærmest kollapsede mellem hænderne på de ansatte.

Akupunktur hjalp Da Nichlas kom tilbage på Gården, gik lederparret og de ansatte i gang med den behandling og de aktiviteter, de havde gode resultater med fra andre. Loyale over for lægernes diagnose forsøgte de at forklare Nichlas om paranoia og skizofreni og om, hvorfor han hørte stemmer, havde svært ved at sove, og blev martret af selvmordstanker. Og de belavede sig på den bo- og adfærdstræning, som, de var vant til, kunne lykkes som et resultat af laaaang tids indsats. Men over de næste tre-fire måneder skete der en række ting, som til

Gi’ LOS • 3-2013

BOTILBUDDET GÅRDEN

sidst fik Gården til at foreslå noget så radikalt som, at man forsøgte at trappe Nichlas helt ud af medicinen, så man kunne se, hvem der var inde bag ved. En ting var, at man fik taget toppen af Nichlas’ medicinforbrug – selvom han selvfølgelig fik den medicin, der var ordineret. Men i stedet for den supplerende medicin, som han havde mulighed for at få, når det psykisk strammede ekstra til, tilbød de ham Nada-akupunktur. – Jeg var ret skeptisk første gang, men jeg var samtidig træt af at spise så mange piller med alle de bivirkninger, de gav. Og jeg kunne mærke, at akupunkturen på to minutter sendte endorfiner rundt i kroppen, hvor medicinen kunne tage op til 30-40 minutter om at virke, fortæller Nichlas.

Lynhurtig adfærdsterapi En anden ting var, at Nichlas fik kognitiv adfærdsterapi. Eller rettere – ofte bestod adfærdsterapien i at minde ham om alt det, han faktisk havde kunnet tidligere. Gårdens ansatte var vant til, at adfærdstræning tog lang tid – men med Nichlas gik det så hurtigt, at de begyndte at studse. – Jeg kan huske en dag, hvor Nichlas pludselig sagde til mig, at nu tog han ind til sin fætter, der havde brug for noget hjælp. Nå, skal du det, sagde jeg bare lidt paf. Jeg kan også huske, at jeg nogle gange sagde til Maibritt og de andre, at Nichlas ikke reagerede med mistro, når jeg forsøgte at give ham nogle nye redskaber. Det var jeg jo vant til fra andre med samme diagnose, siger Jens Brøndby. Han og Nichlas kluklér hen over kaffen, da de mindes en anden af de markante forandringer, som Nichlas oplevede på Gården. Med Jens’ mellemkomst fik Nichlas udskiftet et af sine præparater med et andet…. Og lad os nøjes med at konstatere, at det

Gi’ LOS • 3-2013

betød, at Nichlas’ seng brasede sammen…

Tre måneders nedtrapning Gårdens ansatte noterede sig også, at Nichlas begyndte at interessere sig for politik og fodbold igen. – Alle vores beboere får flere ressourcer, når de får sygdomserkendelse. Men det gik bare vildt hurtigt med Nichlas, og vi kunne se, at han nogle gange gik og kedede sig. Men vi havde ikke set stofrelaterede psykoser før, så vi var ret meget på udebane, og han gik også og besvimede for os, fortæller Maibritt Brøndby. Så kom den dag, hvor Maibritt Brøndby var til møde på Fjorden om Nichlas og foreslog, at man forsøgte at trappe Nichlas ud af medicinen. Den sosu-assistent, der efterhånden kendte Nichlas godt, lyste op og lovede, at hun ville gå videre med det til den nye overlæge. Overlægen indkaldte til et møde, hvor Gården fortalte, hvordan de oplevede Nichlas. Det resulterede i, at lægen gav grønt lys til nedtrapningen – og nu begyndte tre hårde måneder for Nichlas, hvor han var indlagt. – Jeg blev dæleme syg. Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg koldsvedte, var angst, tiggede om medicin. Men de talte mig altid fra det, og jeg faldt ikke i en eneste gang. Heller ikke selvom det ville have været det letteste i denne verden for mig at skaffe noget medicin, siger Nichlas. Gården besøgte Nichlas meget. Talte med ham og mindede ham om målet. Gradvist kom han mere og mere hjem på botilbuddet. Og næsten fire måneder efter indlæggelsen var han tilbage – totalt medicinfri. – Noget af det første jeg gjorde, var at spørge Jens, om jeg kunne tage med vennerne på herretur til London. Jeg havde nok regnet med, at han ville tale mig fra det. Men han sagde, hvorfor ikke. Og så stod jeg lige plud-

selig i Stansted lufthavn med en halv million mennesker fløjtende omkring mig. Jeg som tidligere ikke kunne tage bussen til Roskilde uden at svede angstens sved, erindrer Nichlas.

Hjertet ødelagt af medicin og stoffer Og her er historien sådan set slut. For fra den ene dag til den anden – næsten – var Nichlas ikke Gårdens målgruppe længere. Oven i købet fik han det nu følelsesmæssigt skidt over at se sine bofæller på Gården have det dårligt – han, som få måneder før ikke havde haft en følelse i livet! Så i 2011 flyttede Nichlas fra botilbuddet. Og alligevel er der mange krøller tilbage på historien. Som den dag i 2012, hvor Nichlas falder om i sin nye lejlighed, bliver hentet af en ambulance og er klinisk død i 10-15 sekunder. På Aalborg Sygehus opdager man, at hans ene hjertevæg stort set er ødelagt af stoffer og for meget medicin, og han får en pacemaker indopereret. – Så bliver det jo pludselig klart, hvorfor han har gået og besvimet. Men ingen har taget hans symptomer alvorligt, han var jo »bare« psykisk syg. Det er ikke første gang, vi oplever det med vores beboere, understreger Maibritt Brøndby. Tænderne er en anden historie. For nylig var Nichlas i Polen og få fjernet syv tænder. Mange af de øvrige er ødelagt af medicinen, og der er meget lidt hjælp at hente fra det offentlige. Også dét kan Maibritt Brøndby nikke genkendende til fra andre af Gårdens beboere. Værre er det med sønnen, som Nichlas kun har set få gange de seneste fem år. Selv om han har Fjordens ord for, at han har været fejldiagnostiseret, må han ikke se ham. Men Nichlas giver ikke op. Selvom han overhovedet ikke er bange for at falde tilbage

BOTILBUDDET GÅRDEN

I dag er Nichlas startet på HF. Har et lille firma som håndværker. Er flyttet til Lolland og har startet sit eget parti, hvor han vil kæmpe for de svage, som ofte bliver klemt i psykiatrien. Flytter om kort tid sammen med sin nye kæreste. Har et mål om at blive pædagog. Og så drømmer han om at blive inviteret ud på botilbud, skoler og andre steder, der har lyst til at høre hans historie og lære om fejldiagnoser, tvangsmedicinering og magt i psykiatrien. – Fejldiagnosen har stjålet fem år af mit liv og taget min søn fra mig. Jeg havde ikke levet i dag, hvis jeg ikke var kommet ud på Gården. Jeg var blevet mere og mere syg, og til sidst ville det have lykkedes mig at tage mit eget liv, siger Nichlas. For Maibritt og Jens Brøndby er der også en anden lære at drage af hele Nichlas’ forløb. De bebrejder sådan set ikke, at Nichlas i første omgang blev diagnostiseret som paranoid skizofreni. I dag ved de, at en stofinduceret psykose godt kan ligne. Men de synes, at det psykiatriske system har svigtet, når det til stadighed har fyldt mere og mere medicin på Nichlas. – Hver gang man konstaterede, at et præparat ikke virkede, gik man bare ind og ordinerede et nyt – uden at trappe det gamle præparat ud. Det er uansvarligt. Vi havde jo flere poser fyldt med medicin, som vi smed ud, da Nichlas flyttede. Det er ikke ok, siger Maibritt Brøndby.

FOTO: KIRSTEN HOLM-PETERSEN

I fuld gang med et nyt liv

Da Jens og Maibritt Brøndby fra botilbuddet Gården fik øje på, at Nichlas var fejldiagnostiseret og overmedicineret gik det hurtigt den rigtige vej. I dag er Nichlas medicinfri og har fået gang i sit liv igen.

FOTO: KIRSTEN HOLM-PETERSEN

i et misbrug af alkohol eller stoffer, er han både på antabus og tilknyttet misbrugscentret i Nakskov, så han i den verserende samværssag kan dokumentere, at han har været clean meget længe. Savnet af drengen er svært at udholde og tanken om, at fejldiagnosen har revet fem år ud af hans liv med sønnen er næsten ubærlig.

Nichlas vil med sin historie gerne være med til at sætte fokus på de kritisable forhold i psykiatrien. Fejldiagnosen og overmedicineringen betyder, at Nichlas stadig ikke må se sin søn.

Gi’ LOS • 3-2013

HJORTHØJGÅRD

Det nytter at bruge hele paletten

De unge, der kommer til Hjorthøjgård er mere end almindeligt belastede. Derfor er et stærkt teori- og metodefundament kombineret med et særligt engagement nødvendigt. Til gengæld viser de gode resultater, at det nytter at være både grundig, struktureret og stringent. Af Marianne Bækbøl, journalist

av iq, hjerneskade, adfærdsproblemer, psykiatrisk diagnose og kaotiske opvækstforhold er nogle af de alvorlige udviklingsbarrierer, som de unge på Hjorthøjgaard bringer med sig, når de bliver indskrevet. Det kræver altså noget særligt at flytte på disse unge. »Måske er det lidt gammeldags, men jeg synes, at det næsten skal være et kald at være pædagog. Det er helt grundlæggende pædagogiske dyder, der er brug for her.

Gi’ LOS • 3-2013

Forståelse, tålmodighed og evnen til at sætte realistiske mål.« Leder Lars Andreasen mener, at især medarbejdernes engagement er afgørende for, at mange beboere udvikler sig positivt.

Levende værdigrundlag Videre samtale med lederen af den nordjyske institution viser dog hurtigt, at medarbejderengagementet absolut ikke står alene. Der er intet ’hattedame’ over Hjorthøjgård. Et tydeligt og praktiseret værdigrundlag, et eksistentialistisk menneskesyn og

en høj metodebevidsthed er andre nøgleord på institutionen. Værdigrundlaget bygger på en grundlæggende anerkendelse af et andet menneske som et subjekt, hvilket for en professionel er forudsætningen for at kunne medvirke til et andet individs udvikling. At alle mennesker formodes at gøre deres bedste, ud fra de bedste intentioner, er et af punkterne i værdigrundlaget. Det kan virke banalt, men er ikke desto mindre af afgørende betydning for at kunne indgå i en anerkendende relation som pædagog. Forudsætnin-

HJORTHØJGÅRD

gen for den anerkendende relation er jo, at person X kan rumme person Y’s oplevelse i sit selv. Værdigrundlaget er altså ikke blot et organisatorisk pligtpapir i nederste skrivebordsskuffe, men må udleves i hverdagen, fordi det er forudsætningen i relationsarbejdet. Man skal ville den anden. Og det er her engagementet på Hjorthøjgård er afgørende. »Man skal være nærværende og troværdig i mødet med den anden. Det er først der, man kan sikre det mellemmenneskelige ligeværd. Det

ligeværd som er forudsætningen for, at man kan ’tune sig ind’ på det andet subjekts (den unges) frekvens og over tid lytte bag om, hvad der umiddelbart kommunikeres i en dialog og respondere på det subjekt til subjekt. ’Jeg hører, hvad du egentlig siger’, « forklarer Lars Andreasen.

Potentialer kan forløses Det eksistentialistiske menneskesyn, der praktiseres på gården, bygger på en antagelse om, at mennesket livet igennem besidder uforløste, ubevidste, mentale potentialer i sit selv. Po-

tentialer, der kun kan bevistliggøres gennem anerkendende, ligeværdige relationer, hvor man får anledning til at opleve sig selv hos den anden og derigennem blive bevidst om noget hidtil ubevidst. Altså er det udvikling, når man som menneske bliver bevidst om noget, der hidtil har været ubevidst. Denne bevidsthed opnås kun gennem anerkendende relationer med andre. På Hjorthøjgård tager man udgangspunkt i den enkelte og bruger den såkaldte PAS-test (se faktaboks) til at kortlægge den enkelte beboers

Gi’ LOS • 3-2013

HJORTHØJGÅRD

potentialer. PAS-testen angiver, hvad der unge selv kan, hvad han eller hun kan med hjælp fra andre og sidst hvad den unge ikke kan. Området for, hvad den unge kan med hjælp fra andre, er også området, hvor der ligger flest udviklingsmuligheder, dvs. der bør fokuseres pædagogisk. Testen bliver gennemført hvert halve år, så længe den unge bor på Hjorthøjgård, for resultaterne er ikke statiske. Løbende indfries forskellige læringspotentialer via den pædagogiske indsats.

En til en – bogstaveligt talt Der er især én faktor, der er afgørende for de vellykkede forløb på Hjorthøjgård, og det er den gennemført individuelle tilgang. Meget af indsatsen foregår alene mellem kontaktpædagogen og den unge, og derfor går man ud fra den ansattes ressourceprofil, når der skal findes den medarbejder, der bedst kan varetage den unges udvikling fra første dag.

Gi’ LOS • 3-2013

»Forud for indskrivningen finder der et stort udrednings- og interviewarbejde sted, hvor vi både indhenter relevante papirer og interviewer bredt i den unges netværk for at vide mest muligt om, hvor og hvordan vi skal sætte ind. Det giver os mulighed for at beslutte, hvem der bedst kan varetage opgaven som kontaktpædagog, når den unge kommer.« fortæller Lars Andreasen. Det er en hjørnesten, at kontaktpædagogen både kan etablere en

troværdig relation til unge og kan følge den unge hele vejen under opholdet på Hjorthøjgård. Efter udredning med blandt andet PAS-test og pædagogiske observationer, hvor den unge er i 1:1 relation med den primære og gennemgående voksne, flyttes den unge til en af gårdens afdelinger, hvor selve udviklingsforløbet indledes. Arbejdet med den unge tager fra start af udgangspunkt i den unges potentialer og nærmeste

HJORTHØJGÅRD

udviklingszone med afsæt i PAStestens anvisninger.

Pædagogiske metoder åbner for dialog Man arbejder bevidst med forskellige pædagogiske metoder og værktøjer, der hjælper med at åbne for den svære dialog om emotioner, lige som de er strukturerende for selve dialogen. Metodisk kommer man her ind i centrum af relationspædagogikkens præmis og dermed potentiale: Det at have en subjekt-til-subjekt relation, hvor den professionelle lytter bagom. Hvor den professionelle kan optage den andens følelser i sit selv, for derigennem at bistå den anden i at kunne afgrænse dem som sine egne. Over tid og gennem gentagelse er det her at udviklingen skabes. De pædagogiske metodikker er måden at sikre en dialog, som bliver præcis, dækkende og udtømmende. På Hjorthøjgård skrives der tjeklister i journalsystemet, og de indeholder maksimalt tre fokusområder ad gangen. De tre fokusområder evalueres og tilpasses hver fjortende dag sammen med den unge. Samarbejde om overordnede mål De mål, de unge skal nå, mens de er på Hjorthøjgård, fastsættes ud fra de unges baggrunde, forældreinterviews, eventuel vurdering fra konsulentkorps, observationer og tjeklister. På baggrund af informationerne udarbejdes en tydelig behandlings-/ udviklingsplan, som løbende bliver vurderet i takt med, at kompetencer og potentialer bliver højnet, og problemområderne daler. Både personalet og den unge bliver løbende testet for at sikre, at der fokuseres på den unges aktuelle niveau – og altså hverken over eller under dette niveau. Arbejdet skal altid foregår i den unges nærmeste udviklingszone.

De gode eksempler Morten og Pia er to eksempler på, at det nytter at professionalisere det personlige engagement. Morten og Pia har været på Hjorthøjgård i fire år og har flyttet sig fra at være mere eller mindre opgivet til at blive to unge mennesker med både drømme og muligheder. Inden ankomsten til Hjorthøjgård var de to unges journaler fyldt med prædikater som lav iq, udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, selvskade, seksualiserende personlighedsforstyrrelser, voldelige tendenser, alvorlig borderline m.fl. Efter fire år er der sket store reduktioner på de såkaldt alvorlige og behandlingskrævende eksekutive funktioner. Før var de for Mortens vedkommende på 12 områder og nu kun på syv områder, og flere andre bevæger sig fra ’behandlingskrævende’ til ’bekymrende’. Det faglige standpunkt er steget. Fra slet ikke at kunne hverken læse eller have talbegreb, kan Morten nu agere på 2. klasses niveau. Der er sket en dobling af hans selvstændige kompetencer og en reduktion af nødvendig hjælp med 60 procent. Med støtte har han mulighed for at få opfyldt sin drøm om at blive landbrugsmedhjælper. Pia er holdt op med selvskadende adfærd, har opnået selvkontrol i kendte omgivelser, hun har i sine selvstændige handlinger nu et 30 procent bedre overblik og har opnået 30 procent bedre handlingskompetence. Ved ankomsten havde Pia 12 områder med alvorlig og behandlingskrævende eksekutive funktioner, nu kun tre. Og så er hun begyndt at arbejde i en hundekennel. Det nytter altså at bruge hele paletten.

MERE INFORMATION Få rapporten om vejen til de opnåede resultater med Morten og Pia eller beskrivelse af Hjorthøjgårds teori- og metodefundament ved at skrive til info@hjorthojgaard.dk

PAS-TEST PAS-test står for Pædagogisk Analyse System, der er en kvalitativ, pædagogisk afdækning. Beskrivelse af PAS-testen kan bl.a.findes på Hjorthøjsgårds hjemmeside www.hjorthojgaard.dk

HVAD ER HJORTHØJGÅRD? Hjorthøjgård er en samlebetegnelse, der dækker over følgende afdelinger med forskellige målgrupper: • Gården • Myagergård • Nordlien • Akut/MMS • Projekt Søgade • Hjorthøjgårdskolen • STU • Efterværn/Bostøtte Hjorthøjgård leverer ydelser på følgende juridiske grundlag: SEL §§ 108, 107, 85, 76, 66 Se mere på: www.hjorthojgaard.dk

Gi’ LOS • 3-2013

FORENINGEN FOR SOCIALØKONOMISK SALG

FOTO: SCHREIBER’S

Effektivt salg af socialøkonomiske produkter

Hvis vi går sammen, kan vi komme ud til flere og større kunder med vores socialøkonomiske produkter, fortæller Torben Schreiber, der har taget initiativ til SØS.

Gi’ LOS • 3-2013

FORENINGEN FOR SOCIALØKONOMISK SALG

Foreningen for SocialØkonomisk Salg vil samle de spredte værkstedsproduktioner på opholdsstederne og skabe effektive salgskanaler til det store volumen, som større kunder efterspørger. Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

or et halvt års tid siden sad Torben Schreiber – selvlært ildsjæl, indehaver af to opholdssteder og direktør for en række private virksomheder – og forhandlede med Coop om nogle terrassefliser i træ, som Coop gerne ville have produceret. Egentlig kunne Torben Schreiber ikke levere det volumen, som Coop ønskede. Det ærgrede ham, hvis ordren skulle gå til Kina. Så han kontaktede nogle af dem, han kendte gennem sit netværk i Ligeværd – Bo- og Uddannelsesstedet Grennessminde i Taastrup, PMU i Sindal og Erhvervsskolen i Vestjylland. Sammen fik de ordren. – Det var lige dér, det stod helt klart for mig, at vi som skoler og små socialøkonomiske virksomheder var for små til at kunne løfte opgaven enkeltvis. Men hvis vi står sammen om opgaven, så kan vi få nogle ordrer og komme ud til nogle kunder, vi ellers ikke ville kunne nå, fortæller Torben Schreiber.

steder ErtebjergGaard ved Slagelse og Satellitten ved Tørring og driver samtidig virksomhederne Schreiber Emballage, Schreiber Spåner, Bavnegården og Schreiber Tours. Et sted midt imellem det humanistiske og det merkantile har Torben Schreiber startet en række små socialøkonomiske virksomheder, der producerer lys og gipsafstøbninger. Her står unge ansat på særlige vilkår sammen med andre medarbejdere for både produktion, markedsføring og salg. Det siger sig selv, at de unge på de to opholdssteder ofte bruger virksomhederne – eller andre eksterne private virksomheder – til at få værdifuld arbejdstræning.

– Tankegangen er, at de unge skal kunne spejle sig i rigtige arbejdspladser. Hos os kan de unge få prøvet af, hvordan man lever livet, når man er selvforsørgende eller i hvert fald så selvforsørgende som muligt. Sammenhængen mellem opholdsstederne og vores private virksomheder bliver en del af den pædagogiske opgave. Og noget må da lykkes, for vi har overbelægning på begge vores opholdssteder, siger Torben Schreiber.

Samarbejde øger salget For Torben Schreiber er der ikke langt fra ide til virkelighed. Så da Schreiber-gruppen alligevel var på messer

Mix af det humanistiske og merkantile

På Schreibers trykkeri laves der print på tekstil til alverdens formål. Beboerne fra opholdstederne er med i alle faser; både salg, produktion og levering.

Gi’ LOS • 3-2013

FOTO: SCHREIBER’S

Tanken om Foreningen for SocioØkonomisk Salg var født. Og den passer som fod i hose til hele den filosofi og den synergieffekt, der kommer ud af den blanding af noget humanistisk og noget merkantilt, der har præget Torben Schreibers liv, siden han som 18-årig knægt blev selvstændig for første gang. I dag har han og hans kone de to opholds-

FORENINGEN FOR SOCIALØKONOMISK SALG

FOTO: SCHREIBER’S

I træproduktionen fremstilles der bl.a. gaveæsker, emballage og butiksinventar. Ved hjælp af Foreningen for SocialØkonomisk Salg kan der produceres og afsættes større opgaver, end de socioøkonomiske virksomheder er i stand til enkeltvis.

i både Herning og København denne sommer, fik samarbejdspartnerne fra Ligeværd-netværket mulighed for at komme med på Schreibers stande. Sammen falbød de deres produkter – alt fra lysestager, gipsafstøbninger og bordskånere til jernespalier. Ifølge Torben Schreiber med det resultat at de solgte langt mere, end de havde produceret. Derfra var der ikke langt til næste skridt. Torben Schreiber inviterer en række af de institutioner, som kunne være interesserede til sommermøder i henholdsvis Slagelse og Tørring. Og den 13. august blev Foreningen for Socioøkonomisk Salg – i daglig tale kaldet SØS – dannet. Formålet med

Gi’ LOS • 3-2013

foreningen, som det står i § 2 i vedtægterne, er at »hjælpe socialøkonomiske organisationer med at sælge og markedsføre deres produkter«. Vores forening retter sig mod alle med en socialøkonomisk tankegang, som har et produkt eller en serviceydelse, de gerne vil have omsat. Alle dem, der har et værksted, de bakser med. Hvor fysisk arbejde er en del af opdragelsen og den pædagogiske metode, forklarer Torben Schreiber.

Hellere butikker end julemarkeder Det koster 10.000 kr. at blive medlem af SØS. Indtil videre har foreningen fire medlemmer – men ifølge Torben

Schreiber står mange på spring, og hans ambition er, at foreningen har 100 medlemmer inden årsskiftet. For hvert produkt, der sælges, får SØS tre procent af salgsprisen. Indtil videre er det Schreiber Gruppen, der lægger personale til al administration og salg i SØS, men på længere sigt skal foreningen selv bære aflønningen af personale. Torben Schreiber er ikke et sekund i tvivl om, at SØS har fat i noget af det helt rigtige. Både for samfundet, fordi de socialøkonomiske virksomheder, der via foreningen får mere vind i sejlene, kan ansætte nogle af de mennesker, der ellers ville være på overførselsindkomst. For medlem-

FORENINGEN FOR SOCIALØKONOMISK SALG

merne af SØS, der kan tjene nogle penge – hvilket for Torben Schreiber er helt afgørende for foreningens succes. Og for de unge, der i stedet for kun at producere til institutionernes årlige julemarked, vil kunne se deres produkter i ’rigtige’ butikker. Vi vil rigtigt gerne have mange LOS-medlemmer med. Men også andre typer af institutioner, skoler og virksomheder. Alle dem, der i dag arbejder med den samme socialøkonomiske tankegang som os. I Schreiber kan vi se, at den kommercielle tankegang, der altid har præget arbejdet med vores unge, nu bon’er ud. Og hvis vi går sammen med andre om at få afsat vores varer, kan vi i fællesskab nå meget længere ud, siger Torben Schreiber.

MAN KAN BLIVE MEDLEM AF SØS, HVIS: • Organisationen sælger produkter eller services. • Organisationen kan fremlægge en beskrivelse af sit sociale engagement. • Organisationen lever op til mindst ét af følgende to kriterier: 1) Organisationens overskud går helt eller delvist (mindst 50%) til investering i sociale formål eller reinvestering i virksomheden. 2) Organisationen har en medarbejderstab med mindst 20% ansatte på særlige vilkår. Se www.socialøkonomisksalg.dk for yderligere oplysninger

Stort potentiale i fælles salg Startskuddets Erhvervsskole har taget godt imod ideen om at samarbejde om produktion og salg af socioøkonomiske produkter. Af Kirsten Holm-Petersen, journalist

tartskuddet i Mern, der rummer både bosteder, erhvervsskole og dagskole, kender alt til at holde julemarked for de ansatte og beboernes pårørende og forsøge at få afsat det, de unge producerer på træværkstedet og det kreative værksted. Samtidig har man gennem flere år arbejdet på at få lavet de interne værksteder om til små virksomheder med indtjening, hvor de unge lærer at skrive en faktura og overholde en deadline og i øvrigt får snuset til, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. – Det er lykkedes helt for vores autoværksted, der er fuldt funktionsdygtigt og reparerer biler på markedsvilkår. Men på vores andre værksteder er denne tendens ikke slået helt igennem endnu, fordi vi ikke har haft et forum, hvor vi har kunnet komme af med vores produkter, forklarer leder af Erhvervsskoledelen i dagprojektet, Aksel Woller.

Alle mand af huse Startskuddets Erhvervsskole har en vifte af aktiviteter og udstyr. Den har catering, hvor de unge laver mad ud af huset, der er et veludstyret træværksted, der er trykkeri, it-afdeling og grafisk kunnen. Og

så er der – ikke mindst – en utrolig lyst til at skrue aktiviteterne sammen på en måde, så de unge kan se resultatet af deres arbejde. Da Aksel Woller hørte om Foreningen for SocialØkonomisk Salg, syntes han, at det lød så spændende, at hele personalegruppen på erhvervsskolen tog med på intromødet i Slagelse for at få inspiration. Tanken om at være med i et fællesskab, hvor man i samlet trop kan binde sig for at producere en vare i et stort volumen, tiltaler ham. – Vi har ingen mulighed for at producere 100.000 enheder af et eller andet. Men hvis vi kan få det stykket op, så vi kun står for en del af leverancen, er det interessant. SØS har sælgerne, der kan gå ud og teste bæredygtigheden på vores produkter, hvilket vi slet ikke har mulighed for selv, fortæller Aksel Woller.

Eksternt salg giver selvværd Hvis Startskuddets Erhvervsskole kan komme med i et markedsførings- og salgssamarbejde, ligger den største fordel i det, samarbejdet vil tilføre de unge. – Vi vil rigtig gerne ramme det marked, der ligger uden for Startskuddet. Give de unge en fornemmelse af, at nogen uden for Startskuddet kan bruge det, de laver. Give de unge den oplevelse, at de kan se deres produkter i butikker. Samtidig får vi en indtægt. Derfor har vi bedt om et møde med SØS, og hvis vi derefter fortsat kan se potentialet, så er vi med, siger Aksel Woller.

Gi’ LOS • 3-2013

NADA

NADA: Øreakupunktur i samspil med pædagogisk arbejde NADA er en behandlingsform, der via nåle i ørerne dæmper stress, aggression og angst og forbedrer evnen til at håndtere stress. Af Maibrit Nielsen, leder af Drosthuset Glostrup og medlem af LOS’ voksenudvalg

ADA har nu i 40 år været brugt til at lindre en række symptomer og problemer, som ofte gør det social-psykiatriske arbejde vanskeligt for såvel borgere som personale. Vel at mærke uden at ændre de primære behandlingsmetoder. Tværtimod er hele idéen med NADA, at det er en recovery-metode, hvor effekten skal aflæses i selve behandlingstilbuddet. Der er god erfaring med og dokumentation for, at NADA hjælper med at dæmpe stress, aggression og angst, forbedrer søvnmønstret og gør borgerne mere udviklingsparate. NADA har været anvendt siden Dr. Wen i 1973 ved en tilfældighed opdagede, at visse akupunkturpunkter i øret havde en god effekt på abstinenser. Dette var starten på NADA-programmet, som blev udviklet af dr. Michael Smith i New York i 1974. NADA består af fem punkter i øret anvendt som en komplementær metode sammen med fx pædagogisk eller terapeutisk arbejde. Hele idéen med NADA er at forbedre det primære pædagogiske eller personligt udviklende arbejde.

Mere end symptombehandling Effekten af NADA er meget mere end

Gi’ LOS • 3-2013

påvirkning af symptomer. Metoden forbedrer også evnen til at koncentrere sig og kunne sætte ord på følelser markant, hvilket gør eksempelvis terapeutiske samtaler mere konstruktive og målrettede. NADA hjælper borgeren til at genopdage glemte ressourcer og er således et fundament i pædagogisk og socialt relationsarbejde. Baggrunden for effekten af NADA skal findes i såvel punkternes funktioner, akupunkturens regulering af både krop og psyke samt de rammer, som NADA-metoden anvender. Udførelsen af NADA er meget simpel. Man sidder typisk i en stol, når nålene sættes i øret. Borgeren skal ikke føle sig behandlet, så brikse mm. er unødvendige. Det tager ganske få minutter, og herefter sidder borgeren i 40-45 minutter i ro med sig selv. NADA handler mere om borgerens egne ressourcer og mindre om, hvad vi gør ved personen. Det er en metode, som gør borgeren bedre rustet til personlig udvikling via især to hovedvirkninger. Den ene virkning er følelsesmæssigt, og den anden er afbalancering af bl.a. nervesystemet. Den følelsesmæssige virkning består i, at borgeren uden at sætte ord på følelserne kan opleve fred, kontrol og indsigt. Dette giver et godt funda-

ment for senere at kunne profitere af verbale metoder som fx de kognitive. Oplevelsen af ro, fred og større indre kontrol giver mange en form for ’helle’, hvor der ikke stilles krav – borgerne behøver ikke at fortælle om deres tanker.

Balancering af hele organismen De fem punkter regulerer de vigtigste grundfølelser, vi har. Hvert punkt påvirker bestemte følelser og kompetencer. Også når vi ikke er bevidst om det. Man kan få hjælp også i situationer, hvor man ikke ønsker at tale om problemer eller ikke magter at gøre det. Eksempelvis ved psykotiske tilstande, svær angst eller PTSD. NADA regulerer således ikke blot følelser (og impulser) som vrede, angst, sorg og empati, men også kvaliteter som fx omsorg, at turde møde forandring, mærke sig selv, viljestyrke og evnen til at kunne have relation både til sig selv og andre mennesker. For at opnå den fulde effekt skal alle fem punkter helst stimuleres sammen. Selvom de enkelte punkter har deres specifikke funktioner på krop og psyke, ligger NADA´s effekt i, at punkterne påvirkes samtidigt og arbejder sammen. På denne måde balanceres hele organismen. Når man giver NADA, stiller man ikke diagnoser og laver ikke lægelig behandling. De fem punkter hjælper kroppen til at regulere sig selv. Vi og borgeren behøver ikke kende

FOTO: COLOURBOX.COM

NADA

Fem små nåle i øret kan lette det social-psykiatriske arbejde for både borgere og ansatte. årsagen. Men efter behandlingen er det lettere at hjælpe borgeren, da fx koncentrationsniveauet hos de fleste forbedres markant, og angstniveauet falder tilsvarende.

Bedre til at håndtere stress Den anden primære virkning er, at metoden balancerer nervesystemet, hormoner og signalstoffer. Særlig vigtig er NADA´s virkning på binyrerne og dermed vores evne til at håndtere stress. Vi ved fra undersøgelser, at stressede og vrede

mennesker med stor produktion af stresshormoner falder til ro, og deres kortisol-niveau falder, når de får NADA. Når stress-følsomheden hos borgeren falder, er det lettere for personalet at stille krav og sætte grænser i miljøarbejdet. Metoden regulerer også balancen i det autonome (ikke viljestyrede) nervesystem. Det betyder, at borgerens blodtryk typisk bliver lavere, impulsiv adfærd bliver mindre, kamphormoner nedsættes og indre kontrol over bl.a. angst forbedres. En

meget typisk tilbagemelding fra borgerne er desuden, at de sover bedre. Alt sammen vigtige forudsætninger for at håndtere problemer og angst. I 3000 år har akupunkturpunkter været brugt til at afhjælpe symptomer og problemer. Den traditionelle kinesiske forklaring er, at akupunkturen regulerer yin og yang. I dag prøver vi at forklare effekten ved hjælp af det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Denne forklaring dækker dog kun en beskeden del af NADA’s holistiske virkninger.

NADA er et tilbud til alle i Drosthuset Glostrup

rosthuset Glostrup er et botilbud for voksne med en sindslidelse, som har behov for hjælp og støtte for at få hverdagen til at hænge sammen. Støtten kan bestå i alt fra en samtale til hjælp med praktiske opgaver, som fx indkøb og madlavning. Alle medarbejdere er uddannet i at kunne give NADA. Det var en ledelsesmæssig beslutning og har været med til at sikre en bedre implementering af metoden. Det kan være svært at få en fast plan for at give NADA til at fungere, hvis kun halvdelen af personalegruppen kan give behandlingen, og det skal passe sammen med vagtplan, ferie og evt. sygdom. NADA gives fast tre gange om ugen, og alle beboere bliver tilbudt behandling. Vi har i øjeblikket tre beboere,

der får NADA på de fastlagte tidspunkter. Behandlingen gives som oftest i gruppe, hvor beboerne sidder sammen, og der er mulighed for at få NADA-te imens. I Drosthuset er der ingen snak eller musik i de 45 minutter, hvor beboerne sidder med nålene. Indimellem gives behandlingen også efter behov, hvis en beboer har ønske om dette. Beboerne er glade for NADA og føler god gavn af det. De oplever at sove bedre og at kunne takle deres dårlige perioder bedre. Personalet oplever ligeledes, at beboerne nyder det ’frirum’ det er at få behandlingen. NADA er lig med 45 minutter uden krav eller forventninger fra omverdenen. Yderligere information og kurser kan findes på www. nada-danmark.dk

Gi’ LOS • 3-2013

SKOLEUDVALGET

Skolefagligt årsmøde d En dejlig solskinsdag i september drog ca. 35 skolefolk til Rørvig Centret for at deltage i skolefagligt årsmøde. Af Majken Dalsgaard, formand for Skoleudvalget i LOS

agen begyndte med et oplæg fra skolekonsulent i LOS Jacob Føns Lomholt om, hvad han beskæftiger sig med og hvilke sager, der optager ham mest. Han uddybede også, hvad man kan bruge ham til, ex. afklaring af tvister med kommuner, bisidder, opsøgende på hvor kommunerne/ministeriet er på vej hen. Efterfølgende præsenterede skoleudvalget sig: Robert Schur, Kasper Martensen, Mette Reisenbach, Jeppe Juul og Majken Dalsgaard. Udvalget beskæftiger sig i øjeblikket med følgende: • Mere ensartet samarbejde med kommunerne, ang. visitation • Målrettet skoleleder uddannelse for vores område • Videreuddannelse af vores lærere • Promovering af vores skoler, og den gode undervisning Resten af formiddagen gik med at arbejde på den ’gode historie’, til case kataloget. Deltagerne delte sig i grupper og diskuterede, hvad er den ’gode historie’, hvordan formidler vi vores budskab, hvem er målgruppen og lign. Alle forslag og historier tager skoleudvalget med sig, og arbejder videre med case kataloget. Efter frokost kom specialkonsulent Svend Erik Gertz fra undervisnings-

Gi’ LOS • 3-2013

ministeriet og fortalte os om L96, baggrunden for Inklusions- aftalen, og implementeringen af loven. Han orienterede os om de ændringer og bekendtgørelser, der er relevante for vores område. Han forsøgte tålmodigt at svare på alle vores spørgsmål. Ane Stallknecht, fagcenterchef i Kalundborg kommune, prøvede efterfølgende at give os et indblik i, hvor kommunerne tænker, at der er brug for os. Ane gav os et indblik i hvordan kommunerne tænker inklusion, hvor man taler om »den nye specialisering« og relations orienterede. Her tænkes der bl.a. barnets egne ressourcer og relations arbejde. Det er da noget, vi ved meget om i LOS. Ane Stallknecht lagde ikke skjul på at fremtiden for interne skoler og dagbehandlingstilbud ikke er lys, og vi skal op på beatet for at overleve. Hun påpegede, at det var utrolig vigtigt at have nogle gode samarbejdsaftaler med kommunerne såsom fælles målsætning, tæt samarbejde med PPR, vær obs. på lovgivningen og samarbejde med skolerne i kommunerne. Dagen derpå fik vi et godt indblik i, hvad det vil sige at være anbragt og bruger af vores tilbud. Mia Nordstrand fra Tabuka fortalte om sin barndom, om sine anbringelser og om arbejdet i Tabuka. Mia understregede, at unge, der bliver anbragt som 14 årige, har så meget rod i deres følelsesliv og tanker, at det at gå i skole er tæt på at være umuligt. De har brug for mere tid, for at kunne gøre folkeskolen eller en ungdomsuddannelse færdig. Men vi skal også huske på at det at gå i en almindelig folkeskole, er meget vigtig for de

unge, de føler sig ganske enkelt mere normale. Så vi skal arbejde benhårdt på at sluse dem tilbage til folkeskolen. Brugernes perspektiv er utrolig vigtigt, og Mias beretning illustrerer med al tydelighed, at de unge bliver ikke hørt nok. Årsmødet sluttede med et fagligt indspark af Anne Gôrlich Fernando fra Cefu, som fortalte os om de unges møde med uddannelsessystemet, som det er i dag. Hun er midt i et forskningsforsøg, med en mere individuel tilgang til de unges uddannelses muligheder og deres behov for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Et forsknings forsøg vi glæder os til at høre mere om, når det er afsluttet. Det var et par dejlige dage, med en fantastisk stemning. På udvalgets vegne vil jeg gerne takke alle deltagere, for jeres engagement og gode humør. Vi glæder os til at se jer igen.

SKOLEUDVALGET

den 26.-27. september

Gi’ LOS • 3-2013

SKOLEUDVALGET

Skoleudvalget mer:

Skoleudvalgsmedlem

nd: 40 90 74 65 Majken Dalsgaard, forma 59 Ulrik Rosendahl: 98 52 44 Robert Stuhr: 48 26 60 18 Jeppe Juul: 51 90 70 73 79 15 Kasper Martensen: 59 20 94 20 Mette Reichenbach: 25 45

rgsmål.

Ring til os, hvis du har spø

Husk PPU s k altid afspejl al e elevernes b ehov...

Har du et skoleproblem, kan Jacob Føns Lomholt på sekretariatet hjælpe:

33 18 10 12

Gi’ LOS • 3-2013

33 18 10 12

33 18 10 12 42

HUSK

HUSK § 17 inden 1. december!

Husk de Nationale tests.

et Har du få et indberett tik? din statis

BØRNE- OG UNGEUDVALGET

Børne- og Ungeudvalget Af Jørgen Aabye, formand for Børne- og Ungeudvalget i LOS

ørne- og Ungeudvalget beskæftiger sig med forholdene omkring anbragte børn og unge på opholdsstederne. Udvalget drøfter aktuelle temaer og tager de områder op, der fylder i hverdagen på børne- og unge stederne. Resultaterne af udvalgets arbejde kommer medlemmerne til gode i form af for eksempel kurser, artikler i Gi’ LOS og konferencer. Udvalgets arbejde har været præget af for megen udskiftning på formandsposten. Nu er der så kommet en ny formand, Jørgen Aabye, som afløser den hidtidige formand Søren Brink, som trak sig sidst i maj måned pga. tidsmangel. Vi har netop afholdt et 2-dages møde i Vejle, hvor vi arbejdede intenst og er kommet på sporet igen. Der er tydelige tegn på, at medlemmerne fremover vil komme til at høre væsentligt mere fra et aktivt Børne- og Ungeudvalg. Vi arbejder på en ny struktur, så der i udvalget er mindst en repræsentant fra hver region, hvilket meget snart er på plads. Dette skal ses i lyset af den nye Tilsynsreform, som starter 1/1-2014, hvor tilsynet fremover har hjemme i de respektive regioner.

Fagligt årsmøde 21. november

FOTO: COLOURBOX.COM

Børne- og Ungeudvalget inviterer til fagligt årsmøde i Vejle d. 21. november. Programmet er allerede sendt ud og kan også ses på hjemmesiden. Vi håber naturligvis, at der kommer rigtig mange, så vi sammen kan få en god dag med højt fagligt indhold med fokus på primært 3

Børne- og Ungeudvalget. Fra venstre er det: Tobias, Lene, Peter, Janne, Kenn og Jørgen.

forskellige aktuelle emner, som bør optage os allesammen. Man må ikke glemme værdien af det faglige netværk, der altid er tilstede på sådanne arrangementer – det er hårde tider for mange opholdssteder, og ikke mindst derfor er det vigtigt at komme ud fra sine egne cirkler og høre, hvad der rør sig i det ganske land, få god faglig input og snakke med andre opholdssteder. EMNE 1 handler om det nye diagnosesystem DSM5, som indføres fra næste år, samt et oplæg om Diagnosesamfundet af udefrakommende psykiater. EMNE 2 handler om håndtering af magtanvendelser. Nogle af dilemmaerne er, at der rundt om i landet indberettes ret forskelligt, hvilket er med til at give et skævt billede. Vi ønsker at spørge de nye tilsyn om deres holdninger til dette samt ikke mindst, hvad de mener om, at der oftere ringes efter politiet, når en magtanvendelse skal effektueres. Hvordan man undgår magtanvendelser i form af inspiration om

Low Arousal, og et oplæg og en debat om, at magtanvendelser ikke helt kan undgås. Her kommer for eksempel den nye tilsynschef fra Socialtilsyn Midt, Ulla B. Andersen, og giver sit syn på sagen, hvilket bliver spændende at høre. Emnet er »Temaer og dilemmaer i arbejdet med magtanvendelser«. EMNE 3 handler om »Udbud«, et emne der fylder rigtigt meget i udvalgets arbejde. Det er så nyt, at de fleste medlemmer slet ikke har hørt om dette endnu, men det er absolut noget, vi skal forholde os til. Vi ved, at der kommer en lovgivning om udbud fra EU, som også i en eller anden form rammer det sociale område, og som skal implementeres i dansk lovgivning med virkning fra 2016. På nuværende tidspunkt er der ingen, der rigtigt ved, hvad det kommer til at betyde for opholdsstederne, men udvalget er stærkt bekymret over det, vi allerede har hørt. Hele øvelsen handler i bund og grund om at spare penge på området, og i den form der ligges op til, vil udviklingen betyde, at de små og mindre steder vil få

Gi’ LOS • 3-2013

BOGOMTALE

ganske svært ved at overleve fremover når og hvis det hele skal i udbud. Det er som sagt meget nyt, men det fylder meget, og vi har derfor klart prioriteret emnet som en del af det faglige årsmøde. Der er mange gisninger, men der vil blive orienteret om det, vi ved. Se iøvrigt det nyhedsbrev LOS har udsendt om emnet. Arbejdet i Børn- og Ungeudvalget har haft mange forskellige emner på bordet. Udbud har klart fyldt meget. Der er 3 medlemmer fra udvalget som aktivt deltager i de kurser Dansk Erhverv har arrangeret om emnet, så vi er top opdateret. Derudover har vi diskuteret de kommende Dialogmøder i regionerne (se programmet på hjemmesiden), hvor B&U vil have en repræsentant med fra hver region, og vi har opfordret sekretariatet til, at udbud er på dagsordenen på disse regionale møder. Det fremtidige arbejde vil i høj grad være præget af den nye Tilsynsreform, som er en stor ændring af det nuværende system. Inklusion fylder også meget. Der er allerede nu hårrejsende eksempler på, hvordan dette udspiller sig rundt om i landet. B&U modtager meget gerne refleksioner og inspiration fra medlemmerne – ring eller skriv gerne til os. Vi håber, at mange af jer vil deltage på det faglige årsmøde, så – vi ses.

Gi’ LOS • 3-2013

Med hjerte og hjerne Susanne Thorsager, socialt lederforum, skriver blandt andet om bogen:

irgitte Dahl har skrevet en hudløs ærlig, åbenhjertig fortælling om dét at være mor til et barn med handicap. Bogen kommer rundt om mange tabubelagte emner som bitterheden over de knuste drømme, følelsen af utilstrækkelighed, frygten for kritik og påvirkningen af parforholdet.  Sebastian blev adopteret fra Bolivia af Birgitte og hendes mand Hans i 1999, da han var 20 måneder gammel. I vuggestuen gjorde pædagogerne opmærksom på, at Sebastian havde brug for ekstra støtte. Sebastians adfærd var speciel og han var voldsom i sin leg. Da han kom i børnehave blev han sendt til udredning på Børneklinikken. Han fik diagnosen ADHD – en diagnose som både gav håb og bekymring. År senere fik han tilmed diagnosen autisme. ADHD og autisme – to usynlige handicap.  At være forælder i systemet er ikke nogen nem opgave. Her er det barnets reaktioner, funktioner, placering og støtte, det drejer sig om. »Hvad med os forældre?« – spørger Birgitte Dahl. Det er naturligt, at en sorg rammer forældrene, og her er Birgitte Dahls budskab, at forældrenes håndtering af barnets situation er altafgørende. Derfor må man se helheden i det og sikre, at forældrene er klædt på til at have de ressourcer, der skal til for at være gode forældre. En usikkerhed om man er god nok og gør ”det rigtige” giver et behov for at blive hørt af professionelle. Man tænker over-

vejende med hjertet, når man er forælder til et barn med handicap, og det kan være problematisk, når det i sidste ende er forældrene, der skal tage beslutningerne i forhold til medicinering, aflastning, hjælpemidler, specialskoler mm. Når man samtidig er i frustration over den svære forældrerolle, kan man miste overblikket, og man får en tendens til at give de ydre faktorer skylden.   Bogen giver klare anbefalinger til, at forældre til børn med handicap bruger hinanden som ressourcer, og at der eksempelvis etableres særlige mødregrupper. Desuden kan man i bogen læse om, at et godt samarbejde mellem fagfolk og forældre er nødvendigt. Man må være bevidst om, at problematikker kan opstå idet forældre overvejende tænker med hjertet og fagfolkene med hjernen. Et godt samarbejde skal opbygges. Gevinsten er overskud og en positiv spiral, som får et barn som Sebastian til at blomstre. Bogen er udgivet af Socialt Fagforlag og kan købes i e-boghandlen Social Viden. www.birgittedahl.dk

LOS’ STØTTEFOND

LOS’ støttefond til fordel for anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer om støtte til udgifter, som vedkommende ikke får hjælp til fra kommunen. • Børn, unge og voksne med særlige behov i forbindelse med uddannelse eller fritidsinteresser. • Vedligehold af netværk.

LOS’ Støttefond modtager hvert år som medlem af Børnesagens Fællesråd en andel af de kollektmidler, der indsamles i kirkerne op til jul. Endvidere modtager LOS hvert år et beløb fra OK Olie. Disse midler uddeles til anbragte og tidligere anbragte hos foreningens medlemmer, og ansøgninger behandles løbende. Støtten gives dog kun såfremt man ikke kan få dækket sine udgifter andet steds. For at opnå støtte til en computer, skal man fremover have søgt og fået afslag hos Børnenes IT-fond, før LOS’ støttefond vil behandle ansøgningen.

Ansøgning om støtte sendes til LOS’ sekretariat mærket »Støttefond«. Ved ansøgning om støtte til noget kommunen burde betale, skal der vedlægges kopi af ansøgning og eventuelt afslag herpå.

Eksempler på støttemuligheder

For yderligere oplysninger kontakt Irene Schwartz i sekretariatet på tlf: 70 23 34 00 eller mail: is@los.dk.

• En ung, der skal udskrives til eget værelse, kan søge

Priser og deadlines for annoncering i Gi’ LOS fra og med nr. 1 – 2014

g 9. årgaN Nr. 4 • 1

Gi‘ LOS LOS – LaNDSfOr

OphOLDSS ENiNgEN af

tEDEr, bOtiLbuD

side 4-15

g 0. årgaN Nr. 1 • 2

Mål H: 230mm, B: 150mm H: 110mm, B: 150mm H: 110mm, B: 70mm

NDLiNgSti

r 2012

tEma: kompetencer Uddannelse, og faglighed

PRISER FOR ANNONCER I GI’ LOS’ ANNONCE-AFSNIT Annoncestørrelse 1/1 side 1/2 side 1/4 side

Og SkOLEbEha

bE • DECEm

LbuD

2013 • marts

Pris Gi‘ LOS Kr. 2.350,Kr. 1.400,Gi‘ LOS Kr. 795,LOs – LaNdsfOr

OphOLdss eNiNgeN af

teder, bOtiLbud

Og skOLebeha

NdLiNgsti

Lbud

politi, r et Medierne som Hækkerup besøge d ighed, Karen anklagemynd er og et botilbu ldbyrd opholdssted dommer og straffu side 16

side 16

i besøger et Christine Antorin stilbud og en dagbehandling intern skole side 23

Nr. 2 • 2 0. årgaN g

• JUNI 20 13

08/12/12 11.55

L2.indd 1

Gi-LOS-4-12-FINA

PRISER FOR TEKSTANNONCER I GI’ LOS’ ARTIKEL-AFSNIT Annoncestørrelse 1/1 side 1/2 side 1/4 side

Mål H: 230mm, B: 150mm H: 110mm, B: 150mm H: 110mm, B: 70mm

Pris Kr. 4.700,Kr. 2.800,Kr. 1.590,-

Lyt til os side 19

Landsmøde 2013

lser Utilsigtede hænde side 28

side 4-19

12/03/13 10.07

l3.indd 1

Gi-LOS-1-13-Fina

Generalforsamlin Strategi vedta g: get

side 20

Medlemmer ne og pressen

side 28

De private socia le tilbud Opholdssteder,

Gi-LOS-2-13.indd

botilbud og skoletilb ud

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms. Prisen gælder leverede, trykklare annoncer og opsætning af rene tekstannoncer. Annoncer der skal sættes op, rettes til eller klargøres til tryk kan koste lidt ekstra. Man vil altid blive kontaktet inden en eventuel tilretning annoncen finder sted.

30/05/13 15.44

FASTE DEADLINES Nummer 1 2 3

Deadline 10.1 10.5. 10.9.

Udgivelse ca. Medio februar Medio juni Medio oktober

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres f.eks. i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Annoncer til sidekant skal være inkl. skæremærker. I øvrigt leveres annoncerne uden skæremærker. Ved andre annoncestørrelser bedes dette aftalt først med LOS’ grafiker Peder Hovgaard – ph@ph7.dk Gi’ LOS omdeles til ca. 1.200 abonnenter.

Gi’ LOS • 3-2013

DEBAT

Magtanvendelse og Socialministeren har nedsat et magtanvendelsesudvalg på børne- og ungeområdet – men hvad med de ansattes retsstilling Af Erik Filthuth, leder på Behandlingsstederne Søbæk

børn og unge kan blive udsat for, mens der desværre på ingen måde er lagt vægt på ansattes retssikkerhed og pædagogiske handlemuligheder. Kommissoriet handler alene om børns retsstilling. Børnerådets Per Larsen taler om at beskytte ellers velfungerende børn og unge imod overlast og unødvendige, voldsomme magtindgreb fra pædagoger, der mister besindelsen!

Gi’ LOS • 3-2013

I minefeltet Langt de fleste børn og unge, vi arbejder med, fungerer heldigvis godt og uden problemer, men som Per Larsen ved – det formoder jeg – så arbejder vi, der er i minefeltet, også ofte med grænseløse, hardcore voldelige udadvendte drenge og piger, der er ‘langt ude’ og uden for det man kalder pædagogisk rækkevidde. Disse unge er argumentresistente og mangler ‘overjeg’ og aner ikke, hvad der er ‘sund fornuft’. Vi arbejder med unge, der er konkret provokerende og regulært truende, destruktive og voldelige, både over for ansatte, andre unge på stedet samt omgivelserne. I dag

FOTO: COLOURBOX.COM

ocialministeren har nedsat et ‘magtanvendelsesudvalg’, der skal se på praksis omkring magtanvendelser i forhold til børn og unge anbragt på opholdssteder, i plejefamilier og på døgninstitutioner. Det er et område, der henset til medieomtale og nogle aktuelle sager har en vis bevågenhed i almenheden og i pressen. Børnerådets Per Larsen var hurtigt ude med en pressemeddelelse, der henset til de sager, der har haft mediebevågenhed, tilsyneladende går i selvsving på tesen om, at børn anbragt uden for hjemmet generelt set lider overlast og er udsat for krænkende, unødvendige magtanvendelser på de steder, de bor. Det fordrejer debatten, og det er frem for alt ikke rigtigt. Ingen kan være uenig i, at børn og unge anbragt uden for hjemmet skal behandles anstændigt og ordentligt. Man kan heller ikke være uenig med hverken socialministeren eller Børnerådet om, at unødvendige magtanvendelser ikke skal finde sted. Der skal være et regelgrundlag med klare retningslinjer for at forebygge unødvendig og overdreven magtanvendelse, og magt skal ikke anvendes som pædagogisk redskab, men alene dersom barnet eller den unge er til fare for sig selv, andre eller gør tingskade. Når det er sagt, så er det fremlagte kommissorium ensidigt og mangler substans og indhold, idet det alene tager afsæt i den ‘overlast’ de gode

er ansattes handlemuligheder alene begrænset til, at vi – med mindre de er konkret i affekt – kun verbalt kan appellere til og påvirke disse unge med vore talegaver. Visse af de unge, vi arbejder med, responderer ikke på samtale og sund fornuft. De agerer på voksne, der har en relation til dem, og som i tide tager dem alvorligt og tør stille op og gribe ind i deres adfærd, når den løber af sporet. Desværre er det efterhånden vanskeligt at finde nye ansatte, der ‘tør’ noget som helst og derfor udvikler, der sig en ‘laden stå til’. Når nu ikke andet er muligt. Se bare på Nexus-sagen, hvor de ansatte samtidig med, at de passer deres arbejde, står til ‘offentlig spanking’. Inddrag os i arbejdet Kære minister – jeg finder, at dit initiativ til at revidere området er meget fint og helt fornuftigt, men skal dette arbejde være konstruktivt og sagligt, så må du må love at inddrage andre end blot Børnerådets Per Larsen eller Lisbeth Zornig eller andre tilsvarende, der i tråd med tidens trend står i kø for at få billige point i medierne med påstande hist og her. Du må medinddrage mennesker og ansatte, der arbejder i praksisfeltet, og som ved, hvad de taler om. Du må i kommissoriet medinddrage an-

At inddrage mobiltelefoner eller lave urintest handler ikke om magt, men om pædagogik og sund fornuft, mener Erik Filthuth.

DEBAT

magtesløshed sattes retsstilling og ansattes ret til at kunne og skulle agere ansvarsfuldt, når de børn og unge, vi arbejder med, er konkret truende, voldelige og konfronterende både imod ansatte på stedet og ikke mindst de andre børn og unge, de er anbragt sammen med, eller mod tredjemand. I dag anvendes Servicelovens paragraf 123 og tilhørende bekendtgørelse meget bredt. Det handler ikke mere kun om begrænsninger i magtbeføjelser i ordets forstand, men efterhånden mere om begrænsninger i måden at udføre ‘fornuftig pædagogik’ på. Så meget, at den ‘omsorgspligt’, som vi jo også har, tilsidesættes. Nuværende bekendtgørelse blander ‘magt’ sammen med sund fornuft og pædagogik.

Klare regler, tak Intentionerne med nuværende bekendtgørelse tager højde for de ansatte, som er konkret uansvarlige, og som handler mod al sund fornuft. Det kræver derfor dygtig ledelse på et sted, at få sine ansatte til at agere rigtigt i dette felt. Der skal stilles krav til ledelsen, så vi kan opdrage vore ansatte. Hvor man før som pædagog agerede i forhold til, hvad der er ‘sund fornuft’, så har jeg forklaret alle mine omtrent 100 medarbejdere, at de ansatte nu, henset til faren for negativ presseomtale, vores egen retssikkerhed og i værste fald stedets godkendelsesgrundlag, alene fremadrettet skal agere ud fra hensynet til disse forhold, så vi ikke sætter os selv eller vore tilbud ‘skakmat’. Det er absolut ufornuftigt i forhold til, hvad der tjener vore børn bedst, men desværre nødvendigt i forhold til den tid, vi lever i. Man kan ikke ved ændret lov regelbinde alt, for så bliver det rigidt

sort/hvidt. Men faren ved ikke at lave regler er så, at de ufornuftige og uansvarlige pædagoger og dårlige ledere går over stregen. Men uanset regler, så findes der brodne kar. Det kan lovgivning ikke ændre på. Sammenlignet med færdselsloven, så er der jo også mennesker, der gang på gang kører over for rødt, selvom man ikke må. Et revideret regelsæt skal sikre klare retningslinjer og beføjelser til at gribe ind og tage de børn, vi arbejder med, alvorligt. De unge, vi arbejder med, er kørt så meget ‘af sporet’, at det kræver mere end jura, god pædagogik og gode talegaver at få dem bragt på banen igen. Det stiller store krav til ansatte i praksisfeltet i en tid, hvor vi ellers intet må foretage os, og hvor vore handlemuligheder er stærk begrænsede. Det kræver efteruddannelse, og det kræver, at de ansattes retsstilling er klar, så man ikke efterhånden føler sig som en, der foretager sig noget ulovligt, blot fordi man forsøger at passe sit arbejde. Desværre er der intet i det, som kommissoriet tager hul på, som ser på det problemfelt. Så øv for det.

Magt og magtesløshed Det bliver rigtig vanskeligt fremover at arbejde i dette felt. En magtanvendelse tager maks. tre minutter, men efterbearbejdning, indberetninger, opfølgning og ikke mindst selvransagelse tager al tiden og ‘trækker tænder ud’. Magtesløsheden breder sig. At inddrage mobiltelefoner eller lave urintest handler ikke om magt, men om pædagogik og sund fornuft. Det skal være muligt at blande sig i de unges mulighed for negativ kommunikation. Når de via mobiltelefoner truer og mobber hinanden eller

ansatte, når de tager billeder af fx kammerater og ansatte og uploader på Facebook. Når de optager samtaler med ansatte eller kammerater og udstiller dem. Når de kontakter dealere, som handler med rusmidler. Når de ‘stikker af’ eller anvender telefonen til kriminelle aktiviteter mv. Dette er sund fornuft og skal ske i samråd med forældre og henvisende kommuner. Det skal være muligt at regulere i fx lommepenge, ydelser og andet, når børnene fx gentagne gange skylder bøder til det offentlige, DSB eller andre, når de stifter gæld på deres vej. Lige nu er det ikke tilladt. Det er ikke kun et spørgsmål om sanktion, men om signalværdi og sund fornuft. Lige nu oplever de unge, at det er gratis at snyde alle. For ingen må gribe ind. Selvom det er en balancegang, så skal det også i et omfang være muligt at udøve begrænsede og nødvendige forebyggende sanktioner og om nødvendigt gradueret magtanvendelse for at forebygge, at en episode udvikler sig, så de unge selv eller andre kommer til skade. Altså før skaden sker. Når det drejer sig om misbrugsforebyggelse, skal der være regler, der gør, at det er muligt at forebygge og gribe ind rettidigt forebyggende. Det er et faktum, at mange unge, der er anbragt, er i et misbrug eller er i fare for at få det som problem sideløbende. Vi skal arbejde præventivt med disse unge, men af en ny magtbekendtgørelse skal der fremgå klare regler for samarbejdet med SSP og andre myndigheder. Reglerne, som de er nu, er uklare. Kære minister, jeg håber, du forstår missionen og håber på et fornuftigt udvalgsarbejde.

Gi’ LOS • 3-2013

Fordele - Kvalificering af praksis bliver en del af hverdagen - Klædt på til de nye sociale tilsyn - Styr på organisering og dokumentation - Altid ajour med den nyeste udvikling - 100% Internet baseret løsning Inkluderer - Komplet organisations skabelon for sociale tilbud -Reference til kravene i Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel - Årlig conference - Teknisk support, opgradering,backup og 10GB lagerplads - Nyhedsbreve - LinkedIn forum

Caku har i samarbejde med ProcessManager udviklet et online brugervenligt og professionelt kvalitetsstyrings system til sociale tilbud Platform for kvalitetsledelse indeholder værktøjet, der målretter og letter arbejdet med udvikling af en kvalificeret social indsats. Dokumenthåndteringen er gjort overskuelig og nem - eksisterende dokumenter og beskrivelser kan blot vedhæftes eller uploades. Som noget helt unikt og aktuelt sætter Platform for Kvalitetsledelse fokus på de nye krav fra Socialtilsynet: Temaer, kriterier og indikatorer fra den nye tilsynsmodel er indlagt i Platform for Kvalitetsledelse. Man får også adgang til formål og kriterier i Akkreditering Danmarks Kvalitetsmodel ADK 20.13. Derfor vil sociale tilbud, der med dette it værktøj etablerer en praksis, der understøtter et systematisk arbejde med kvalificering, blive klædt på til de nye sociale tilsynskrav. Samtidig vil man være godt på vej mod at kunne opnå en certificering fra Akkreditering Danmark. Det vil give et yderligere kvalitetsløft, sætte ”kronen på værket” og være et stærkt signal til omgivelserne. Ud fra et ønske om, at mange sociale institutioner vil gå denne vej, gives der 40% rabat på en certificering! Platform for Kvalitetsledelse er en abonnementsordning, man er således hele tiden sikret opdatering i forhold til nyeste tilgængelige viden. Allerede medio 2014 udvides abonnementsordningen med et online Resultatdokumentationsmodul.

Kontakt os på info@caku.dk Tlf. 70 23 77 88

CAKU Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

Gi’ LOS • 3-2013

Neuropædagogik Huset Ll. Nørremark Opholdsted, bo og naboskab, skole samt ressourcecenter. Vi kan ikke slukke mørket, men tænde lyset. Vi er et neuropædagogisk behandlingstilbud der modtager børn, unge og voksne der har en hjerneskade og/ eller har været udsat for groft omsorgssvigt. Vi har 33 års erfaring i neuropædagogik med nedenstående problematikker. Eks. ADHD – Autisme – Asperger syndrom – medfødte hjerneskader – påførte hjerneskader – Føtal alkohol syndrom – Meningitis – diagnosticerede psykiatriske lidelser. Vi tilbyder: Opholdssted. Fonden Familiecenter Ll. Nørremark 11-18 år § 142. Botilbud Oasen § 108. Botilbud og naboskab Svalereden/Friheden § 85 - § 107- en mands projekt. Fonden Specialskolen ”Spirilen”. Erhvervsskolen ”Skruen”. Undervisning i neuropsykologi / pædagogik. Underviser: Neuropsykologihuset Bakkedal ApS. Undervisning i praktisk neuropædagogik. Underviser Neuropædagogik Huset Vibeke Monnick. Ledige pladser. Daglig leder Vibeke Monnick, tlf. 21 44 92 67 · www.lillenorremark.dk

Gi' LOS ANNONCER? ABONNEMENT?

Mindfulness i din hverdag Hold en pause, mærk forskellen på autopilot og opmærksomhed. Kom stress og depression i forkøbet.

Læs om kurserne på

www.stoa.dk Kontakt sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

eller kontakt Anders Madsen på tlf. 40278385

Gi’ LOS • 3-2013

Neuropædagogik Huset Ll. Nørremark

Neuropædagogikhuset Ll. Nørremark tilbyder kurser i neuropædagogik i praksis ADHD – senskader – alkohol føtal syndrom – medfødte/påførte hjerneskader – groft omsorgssvigt – borderline – udviklingshæmmet – autisme og Asperger syndrom. Vi tager gerne ud og underviser på stedet. Underviser: Opholdsstedleder og neuropædagog Vibeke Monnick. Henvendelse: tlf. 21449267 Vibeke Monnick Hjemmeside: www.lillenorremark.dk

EN LEVERANDØR = ALLE MULIGHEDER • • • • • • • • • •

Kontorartikler Emballage Graﬁsk AV-udstyr Kontormaskiner Serviceværksted Beplantning Kontormøbler Indretningsbistand Logistikløsninger

SPUK tilbyder: Magtanvendelseskursus i forhold til børn og unge anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder SPUK har i 2011-12, i samarbejde med Socialstyrelsen, udviklet og gennemført 38 landsdækkende efteruddannelseskurser i reglerne for og pædagogiske strategiver i forhold til magtanvendelse overfor anbragte børn og unge. 700-800 pædagogiske medarbejdere, ledere og tilsynsmedarbejdere blev undervist i bekendtgørelsens regler og har på tværs af faggrupper diskuteret magtbegrebet i pædagogisk arbejde, dilemmaerne i magtanvendelse samt inspireret hinanden til nye veje med henblik på forebyggelse af magtanvendelser. SPUK har nu samlet disse erfaringer og udbyder et kursus af en dags varighed, hvor de væsentligste områder, og de oftest diskuterede emner er samlet. Kurset kan endvidere målrettes det aktuelle behov. Underviser: Seniorkonsulent i SPUK, Wenche Svensson Kontakt: tlf. 22722919 eller wenche@spuk.dk Læs mere på www.spuk.dk

Et godt blad Den gode historie fra institutioner skal fortælles. Et blad fra Jeres institution, bringer viden og gode informationer til forældre, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere. Bladet kommer 2-4 gange årligt. Heart Talk kommer gerne til Jer og fortæller mere om den gode historie.

www.hearttalk.dk

Gi’ LOS • 3-2013

SOCIALPÆDAGOGIK AKADEMI UDDANNELSE PÅ DELTID UDDANNELSE FOR DIG MED ERFARING Arbejder du med udsatte børn og voksne, i socialpsykiatrien eller med handicappede? - Få papir på det, du kan - Tag uddannelsen i Aarhus, Kolding, København eller Viborg - Start januar/februar 2014 sydhavn.ucc.dk KØBENHAVN Ring 4189 8800 viauc.dk AARHUS OG VIBORG Ring 8755 1892 ucsyd.dk KOLDING Ring 7266 5274

Gi’ LOS • 3-2013

Bliv klar til Socialtilsyn 2014 Sæt Bosted System på arbejde på dit tilbud Med det nye Socialtilsyn er der sat fuldt fokus på tilsyn med anbragte børn, unge og voksne – og i særdeleshed med landets private dagog døgntilbud. Tilsynet bliver professionaliseret og centraliseret, lige som langt flere tilbud skal godkendes. Fx skal alle anbringelsessteder for børn med få undtagelser godkendes af de nye socialtilsyn. På voksenområdet skal alle længerevarende og midlertidige botilbud til voksne, krisecentre, forsorgshjem og ambulante behandlingstilbud til stofmisbrugere godkendes.

Med Bosted System i huset er du altid klar til tilsyn. For med al dokumentation samlet i et system kan du hurtigt skabe dig det nødvendige overblik over alle relevante data og udarbejde netop den statusrapport, som du har brug for. Så er du klar til tilsyn – helt klar. Bosted System indeholder alle nødvendige og væsentlige værktøjer, som et privat tilbud har brug for til at beskrive og dokumentere den daglige indsats for den enkelte borger.

Med Bosted System får du: ∙

Individuel tilpasning af systemet ud fra en lang række specialiserede moduler

∙

Mulighed for rapportering og synliggørelse af indsatsen over for kommunen og tilsyn

∙

Effektmåling med grafisk visning, som kan synliggøre effekten af indsatsen

∙

Nemt og brugervenligt for både leder og medarbejder

∙

Fuld understøttelse af tilbuddets dokumentationsbehov

∙

Det bedste socialfaglige it-system på markedet

Kontakt os i dag og få en uforpligtende demonstration af systemet.

Kom igang i dag! Læs mere på: www.teamonline.dk/los-tilbud.html

Ring eller skriv Skriv til Salg@TeamOnline.dk eller ring på telefon 66 17 73 13

www.TeamOnline.dk / info@TeamOnline.dk Team Online A/S / Edisonsvej 2 / 5000 Odense C / Tlf. 66 17 73 13

Gi’ LOS • 3-2013

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Få styr på al jeres skriftlige dokumentation og kommunikation - helt enkelt og overskueligt Hvad kan Dagbogsprogrammet bruges til? Udover basisfunktioner som dagbogsnotater, rapportfunktion, kalender, dokumentation af samvær, interne beskeder m.m. er Udviklingsprofilen* også en del af Dagbogsprogrammet. Med udviklingsprofilen kan I skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for barnets/den unges udvikling, herunder: · Tilknytte dagbogsnotater til den konkrete målsætning. · Score udviklingen både individuelt og som team. · Evaluere på flere niveauer. · Anvende resultater og dokumentation i statusrapporterne. * Udviklingsprofilen er udviklet i samarbejde med VIA University College, Aarhus.

Sådan fungerer programmet Dagbogsprogrammet er et moderne, webbaseret program, hvilket betyder, at det ikke skal installeres på den enkelte computer, men kan tilgås via internettet fra alle computere. Programmet er enkelt og lige til at bruge, og der er således ikke kursusudgifter forbundet med implementering af programmet. Kontakt os i dag – 2000 medarbejdere på landsplan kan ikke tage fejl! Dagbogsprogrammet er udviklet af Døgndata, som har 10 års erfaring med at lave dagbogsprogrammer til døgninstitutioner og opholdssteder. Virksomheden ledes af ildsjælen Henrik Ernst, som har 15 års erfaring som forstander. Læs mere på www.dagbogsprogrammet.dk, og kontakt Henrik Ernst som gerne kommer til et uforpligtende møde. Tlf: 28 96 45 00 eller henrik@dagbogsprogrammet.dk

52869_Dagbogs_ann_SEP_2013.indd 1

18/09/13 14.20

Gi’ LOS • 3-2013

-tidens

-ti de ns

løsning

l ø s ni ng

rd er stedet Nygaa ”På Opholds ikke i tvivl: ritt Denning leder Mai-B at vi altid u sikrer os, ”Planner4Yo eraftaler, d vores kalen . har styr på munikation m dbyrdes ko in og er gt et va ed d hjælper os m Planner4You til at øge ed m er blik og daglige over rdighed.” vores trovæ www.planner4y ou.dk

Image Data ApS Messingvej 52A 8940 Randers SV Tlf. 8678 4777 www.imagedata.dk

www. pl a nne r 4y o u. dk

Gi’ LOS • 3-2013

STORE LUKSUSSOMMERHUSE MED PLADS TIL 14-24 PERSONER

HUSE I HELE DANMARK

F.eks. 20 personer mandag-fredag i uge 3 fra kr.

4.349,-

(prisen er ekskl. rengøring og forbrug)

Luksussommerhuse med pool & mange aktiviteter

FÅ NYE OPLEVELSER Tag en ferie fra dagligdagen i et luksussommerhus med plads til udfoldelse og rig mulighed for hygge og socialt samvær. Husene har op til 10 soveværelser, pool, spabad og aktivitetsrum med f.eks. billard, dart og bordtennis. Ring til os på tlf. 8725 7165, vi hjælper gerne med at finde det helt rigtige luksushus til jer.

W W W. L U K S U S H U S E . D K Luksushuse.dk · Blytækkervej 8 · 8800 Viborg · Tlf. 87 25 71 65 · info@luksushuse.dk ÅBNINGSTIDER: mandag-torsdag kl. 8.00 -16.00 · fredag kl. 8.00 -15.00 Sommerhusene udlejes fra lørdag til lørdag i sommerperioden. Der tages forbehold for trykfejl og optagede huse.

Gi’ LOS • 3-2013

Rakkeby skole udbydes til salg

5 bygninger - mange anvendelsesmuligheder Hjørring Kommune udbyder den nedlagte Rakkeby skole til salg. Skolen ligger på en 9.500 m2 stor grund i Rakkeby ca. 10 km fra Hjørring. Der er mulighed for at tilkøbe yderligere areal op til knap 4 ha. Der er tale om en ejendom i landzone udlagt til offentlige formål. Vi er åbne overfor en dialog om det fremtidige plangrundlag. Der er 5 bygninger på ejendommen. Den samlede ejendom med bygninger udbydes til salg uden mindstepris. Er du ikke interesseret i at købe hele ejendommen og alle 5 bygninger, er vi åbne for andre muligheder. Det kunne fx være 1. 2. 3. 4.

Overtagelse af hele ejendommen inkl. hele eller dele af udenomsarealerne med krav om anvendelse eller nedrivning. Overtagelse af en enkelt bygning samt et delareal, mens resten nedrives af kommunen. Nedrivning af hele bygningssættet og salg af hele arealet som en stor byggegrund/landejendom med tilslutninger til vand, el og kloak Andet, hvor kun fantasien sætter grænser.

Kontakt os gerne på tlf. 72 33 67 80 og få en snak om mulighederne. Du kan downloade udbudsmaterialet på nyudsigt.dk eller kontakte Grundsalg på tlf. 72 33 67 80 eller grundsalg@hjoerring.dk Ønsker du at byde på ejendommen, skal du sende dit bud mærket ”Rakkeby skole” til grundsalg@hjoerring.dk eller: Hjørring kommune, Grundsalg, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring. Vi skal have dit bud senest den 1. november 2013 kl. 10.00.

Salget sker efter Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Gi’ LOS • 3-2013

Gode grunde til nye udsigter

OPHOLDSSTED ELLER BOSTED

OPHOLDSSTED UNDER OPSTART Medejere søges til

i god drift købes.

opholdssted under

Evt. medejer.

opstart i København.

Mail: kasjopieja@hotmail.com

For information mail til kasjopieja@hotmail.com

Ejendom udlejes til institution/botilbud I det smukke landskab ved Åmosen nord for Sorø udlejes bygninger til landejendom. Stor parklignende have med tennisbane og mulighed for folde til dyr. Hovedbygningen er 700 m og tilstødende anneksbygning på 300 m2 med mulighed for indretning af yderligere boligafdeling. Derudover i alt 2000 m2 nyopførte bygninger til aktiviteter f.eks. sportshal. Ejendommen fremstår nyrenoveret. 2

Niels Munch Hansen, tlf. 40381530 mail: bodal.stenlille@mail.dk

Gl. Stationsvej 24 - Hyllested

485 m2 fordelt i 5 lejligheder Det meste ny-renoveret, jordvarme indlagt i 2011. Flot beliggenhed med udsigt over mark og skov, ca. 4.500m2 have med udsigtsterrasse ved marken, træterrasse langs huset, 200m2 køkkenhave, elipseformet ‘hemmelig have’ og en flot gårdhave med vand - begge dele tegnet landsskabsarkitekt Kjeld Slot. Udbudsprisen er kr. 3.800.000

danbolig Ebeltoft Statsaut. ejendomsmægler, MDE · tlf. 8634 4611

Gi’ LOS • 3-2013

home Langeland Tidl. brugt til bo og værested for unge

4 edc.dk Skal opleves

Sag 87502063

Sag: 915-00205

Telefon: 62 51 44 45

Longelse | Longelsevej 57

Tidl. brugt til bo og værested for unge

home Langeland

Longelse | Longelsevej 57 Stor ejendom med mange muligheder beliggende i Longelse på Midtlangeland. Ejendommen har tidligere været udlejet til insitution, men er idag fri for lejemål Ejendommen er opført i røde sten, nyere cementstenstag og nyere vinduer. Kontakt home Langeland for yderligere informationer om ejendommen og aftal en fremvisning.

Se mere på home.dk

Kontantpris 995.000 Udb.: 50.000 Brutto/Netto: 6.206/5.480 Alternativt finansieringsforslag: Afdragsfrit F3 3.284/3.164

dfKhn 1935 883

234

10 Energi

Døgninstitution på det skønne Mors – Fredsøvej 47 KOM MED ET BUD Slot mellem skov og sø Fra skolestue - til mageløst slot mellem skov og sø. I palæagtig stil, fremtræder ejendommen som et særdeles præsentabelt domicil. Den nu tidligere Lindum skole, er blevet komplet omforandret af stedets nuværende ejere igennem de sidste 8 år og målsætningen har været at skabe et hjem hvor begrænsninger ikke indgår. Med en fremtoning der henleder tankerne til Dallas og mulighedernes land synes opgaven fuldført. Pris/Udb. 4.995.000/250.000 Bo./ Grund Rum/ Brt./Nt. 23.461/19.917 Kld. m² m² Vær. Alternativt finansieringsforslag: 310/70 3040 m² 10/9 Brt./Nt. Afdragsfrit RTL1 17.252/13.895

Opf./ Omb. 1954/ 10

Kontakt Tlf. 86625255

EDC Svend Døssing Hjultorvet 1, 8800 Viborg 86625255 KOM GODT VIDERE

Spændende ejendom beliggende i skønne omgivelser Yderst præsentabel ejendom som kan være anvendelig til mange formål. Ejendommen er beliggende i skønne natur omgivelser tæt ved Nykøbing Mors. Ejendommen har fungeret som en døgninstitution og den har tidlige-‐ re været godkendt til 8 personer mellem 13-‐18 år. Sælges eventuelt møbleret. Boligen er opført år 1935. Boligareal på 487kvm samt kælder på 218kvm. Grund-‐ areal på 4.348kvm. Kan også lejes. Sagsnr. 79000515. Pris: Kr. 1.995.000,-‐ Kontakt EDC Poulsen & Vester Vestergade 15, 7900 Nykøbing Mors Telefon: 97 71 11 00 www.edc.dk LANGELAND v/ Jens Storm & Niels Frederiksen Statsaut. ejendomsmæglere & valuarer, MDE Østergade 7, 5900 Rudkøbing langeland@home.dk

Tlf. 62 51 44 45

Gi’ LOS • 3-2013

www.home.dk

Stor ejendom med mange muligheder beliggende i Longelse på Midtlangeland. Ejendommen har tidligere været udlejet til insitution, men er idag fri for lejemål Ejendommen er opført i røde sten, nyere cementstenstag og nyere vinduer. Kontakt home Langeland for yderligere informationer om ejendommen og aftal en fremvisning.

Skibdalvej, Lindum, 8830 Tjele

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov. JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning. Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger. Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Ny hjemmeside

Præsentationsmateriale

Få en flot hjemmeside, der er let at opdatere!

Få jeres præsentationsbrochure i et pænt design

Bestil en gratis demo. Nyt design fra 4.800 kr. inkl. LOS-rabat.

– Og få leveret en pdf, I selv kan printe – eller en stak færdigtrykt materiale klar til udsendelse.

Drift fra 8 kr. pr. md. (WordPress) eller 99 kr. pr. md. (Dynamicweb)

Også visitkort, brevpapir, kuverter, powerpoint, udstillingsmateriale - mv.

Bestil et tilbud -

med LOS rabat

ph7 • kommunikation

DESIGN AF HJEMMESIDER OG INFORMATIONSMATERIALER – MED MERE Tlf. 24 21 24 68 • ph@ph7.dk • www.ph7.dk

Gi’ LOS • 3-2013

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

Gi’ LOS • 3-2013

Få RO TIL aT RuMMe Med Topdanmark LOS har indgået en ny forsikringsaftale med Topdanmark. Sammen sikrer vi rammen om jeres daglige imponerende arbejde med mennesker med behov for støtte, omsorg og aflastning. Vi ved, at I har brug for en fleksibel løsning for at kunne udføre jeres arbejde, og har derfor nedsat et forsikringsudvalg, som har til formål at skabe dialog og værdi for jer som medlemmer. Som medlemmer i LOS og med Topdanmark som forsikringspartner står I stærkere, når uheldet er ude. Vi tror som jer på, at mangfoldighed styrker, og glæder os over at kunne gøre en forskel i jeres hverdag. Ud over forsikring af dit opholdssted tilbyder vi:

} Netbankforsikring } 15 % rabat på dine og dine medarbejderes privatforsikringer 52262 03.2013 CVR-nr: 78416114

} Rejseforsikring } Bestyrelsesansvarsforsikring Mange opholdssteder benytter sig allerede af denne nye medlemsaftale. Ring 70 15 85 85 allerede i dag, og hør, hvordan vi kan sikre din ramme.

Gi’ LOS • 3-2013

højT pensionsTal 80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt.

pfa’s anbefalede pensionsTal Mellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så lidt mindre indtægt er acceptabelt.

lavT pensionsTal 70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt.

PFA introducerer Pensionstallet. Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken på din pension. Har du fx et Pensionstal på 72, kan du - som pensionist forvente at have 72% af din nuværende indtægt til rådighed. Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal. Gi’ LOS • 3-2013 Det hele62 sker på Pensionstallet.dk

Det handler om mere end penge Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder. Ring og få en uforpligtende snak.

Vi har allerede kunder i din region og kan love jer en personlig og kompetent betjening, hvor afstanden til os ofte føles kortere end til den lokale revisor. Med vores net-baserede systemer til bogføring og løn får I et bedre overblik over økonomien og en lavere regning fra revisoren. Kontakt registreret revisor Kirsten Larsen.

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 4

R E V I S O R E R

4780 STEGE

REV@HAGESGAARD.DK

TLF. 55 81 54 60

WWW.HAGESGAARD.DK

NET-Revision.dk

Specialist i opholdssteder 4050 Skibby - 4750 3080

Gi’ LOS • 3-2013

Græsted

Få frihed til at tage jer af det vigtigste...

Administration

Larsensvej 6 Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos kommunen, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning. Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

3230 Græsted

Bettina Høgfeldt

revisor

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring. Regnskabs- og bogføringsassistance. Lønafstemning.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet. Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi’ LOS • 3-2013

Andre ser problemer, vi ser løsninger.

Lad os hjælpe dig med din privatejede institution. Betaler du for meget eller for lidt i skat, hvad er den optimale virksomhedsstruktur, og trækker du moms fra efter reglerne? Vi kan tilbyde assistance og rådgivning på flere niveauer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dorte Larsen, partner og statsautoriseret revisor på 79 12 84 17. Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf. +45 79 12 84 44 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Gi’ LOS • 3-2013

God rådgivning er guld værd

Har du behov for kompetent rådgivning og revision? Så træk på vores erfaring og ekspertise.

Vi har en branchegruppe, der arbejder for opholdssteder, botilbud, behandlingshjem, interne skoler, fri- og efterskoler. Vi kender derfor til hverdagens opgaver og udfordringer på området og kan gøre en forskel.

Vi kan tilbyde: • Opstartsrådgivning • Bogføring og lønadministration • Regnskabsudarbejdelse og revision • Budgettering og budgetopfølgning • Personlige skatteregnskaber og anden skatterådgivning

Tættere på… ...kunderne I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed.

KPMG Englandsgade 25 Postboks 200

Vi udarbejder et tilbud med en fast pris.

5100 Odense Telefon 65 58 40 00

Start med at booke os til et uforpligtende og gratis møde…

Kontakt Kim H. Jacobsen, telefon 62 17 43 62, khjacobsen@kpmg.dk eller Morten S. Sørensen telefon 65 58 40 59, mssoerensen@kpmg.dk

10013

kpmg.dk

Gi’ LOS • 3-2013

odense@kpmg.dk

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 25 år opnået stort kendskab inden for det sociale område. Vi er 25 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet. Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse Opstart og budgetter Regnskab og revision

Skatteplanlægning Generationsskifte

Pensionsplanlægning

Bogføring Kontakt John Cubbin (tlf. 46 34 02 15) eller Linnea Weinreich (tlf. 46 34 02 19) for et uforpligtende møde. www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99

Gi’ LOS • 3-2013

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail preben@pdg-revision.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Gi’ LOS • 3-2013

ADVOKATERNE FOLDSCHACK & FORCHHAMMER ET KONTOR MED: • SPECIALE INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE • EKSPERTER I FORHANDLING OG INDIVIDUELLE LØSNINGER • ÅRELANG ERFARING MED BESTYRELSESARBEJDE • STOR VIDEN OMKRING UDVIKLING AF SOCIALE VIRKSOMHEDER • HOLDNING OG SOCIALT ENGAGEMENT Advokater for LOS

ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK Skindergade 23, 4. sal 1159 København K Tlf: 33 44 55 66 foldschack@ecolaw.dk www.ecolaw.dk

Gi’ LOS • 3-2013

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Tak til klienter, samarbejdsparter og kolleger for de mange hilsner, gaver og deltagelse i reception i anledning af advokatkontorets 10-års jubilæum. Det var overvældende glædeligt, at så mange kiggede forbi og gjorde det til en dejlig dag. Efter en god sommer arbejdes nu videre mod den nye socialtilsynsreform. ADVOKAT LENE DIEMER, ldi@cphlex.dk

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

Advokatfirmaet Karin TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 Høier 03 13 • WWW.CPHLEX.DK Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Personlig og engageret Ny adresse Advodan Lyngby advokatrådgivning

Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have kontor sammen med og kunne træffes på Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private følgende opholdsadresse: Det er med stor glæde, at jeg kan orientere om, at jeg pr. 1. august 2009 indgår samarbejde med Advodan Lyngby.

steder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og En større helhed Advodan Lyngby Jeg glæder mig meget til samarbejdet, som eller beskæftig andre private, der løfter sociale, udannelsesbliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, elsesmæssige opgaver. Høier, da kontoret – og jeg - bliver en del af en

2800 Kgs.Lyngby,

Jeg sætterstørre storenhed pris på samarbejdet med mennesker, der driver og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88 05 55 og fax 45 88 51 81 betjening af kontorets klienter inden for flere sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme mail: og kaho@advodan.dk andre fagområder, herunder bl.a. køb og uændret 21 81 18 96 dygtige ogogdesuden har hjertet på rette sted. Det prøver jegmobilnummer at salg af fast ejendom, ejendomsadministration, leve op til.lejeret, ansættelsesret, selskabsret, entreJylland

erhvervsrådgivning mv. og på at yde enCa.personlig, hver anden uge arbejder jeg i Jylland og Jeg læggerpriseret, vægt på et tæt samarbejde vil derfor bedre ogAdvokat, i større omfang kunne ph.d. og mediator engageret og kompetent rådgivning.

Opholdssteder og botilbud

betjene kontorets jyske klienter. Samtidig giver samarbejdet mig mulighed for i Birgitte Brøbech Jægergårdsgade 14, 3. mit T +45 60 18 77 27 bb@bbadvokat.dk endnu videre udstrækning at udvikle ADVOKATFIRMA DK-8000 Aarhus C www.bbadvokat.dk speciale og servicere klienter inden for opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet. Med venlig hilsen

Gi’ LOS • 3-2013

Karin Høier advokat

RÅDGIVNING+

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED Er du nervøs for den kommende tilsynsreform? Er der knas med det nuværende tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet? Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholdssted eller botilbud til et juridisk service-tjek?

RÅDGIVNING+

Rådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, botilbud, pædagogiske projekter og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst rådgivning med forståelse for den virkelighed, duden befinder dig tilsynsreform? i, herunder atErduder har brug straks og Er du nervøs for kommende knas medfor detsvar nuværende ofte uden for almindelig kontortid. tilsyn? Er dit sted gearet til de nye tider og vilkår på anbringelsesområdet?

MED AFSÆT I DIN VIRKELIGHED

Hvad skal du gøre, hvis dit sted kommer i mediernes søgelys? Trænger dit opholds sted eller botilbud til et juridisk servicetjek?

Teamet bag Rådgivning+ er advokat Karin Høier og et hold af studenRådgivning+ er ADVODAN Lyngbys koncept for den hjælp, vi yder til bl.a. opholdssteder, terfuldmægtige ogprojekter sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mubotilbud, pædagogiske og private skoler. Det er effektiv og omkostningsbevidst lighederne indenfor området, og vi skræddersyr løsninger, der rådgivning med forståelse for den virkelighed, du befinder dig i, herunder at dupasser har brugtil for svar straks og ofte uden for almindelig kontortid. dine behov – uanset hvor i landet du befinder dig. Vi har udgangspunkt i Teamet bag er advokaterne Karin Høierindledende og Jesper Graffmøde samt ettilhold stu Lyngby ogRådgivning+ Nordjylland, og tilbyder gratis nyeafkliendenterfuldmægtige og sagsbehandlere. Vi kender udfordringerne og mulighederne indenfor ter – gerne dig. løsninger, der passer til dine behov – uanset hvor i landet du området, og vihos skræddersyr befinder dig. Vi har udgangspunkt i Lyngby og Nordjylland, og tilbyder gratis indledende

møde til nye klienter – gerne hos dig. Kontakt: Kontakt: Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Advokat Karin Høier · tlf. 2181 1896 · kaho@advodan.dk Advokat Jesper Graff · tlf. 2547 7702 · jega@advodan.dk

ADVODAN Lyngby Toftebæksvej 2 . 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 4588 0555 . www.advodan.lyngby.dk

– et netværk til forskel

Gi’ LOS • 3-2013

LOS • EMDRUPVEJ 115A, 4.SAL • 2400 KØBENHAVN NV ID-NR. 42186

Kom til dialogmøde og mød de nye Socialtilsyn • • • • • •

Hvad er socialtilsynenes rolle? Hvordan er de organiseret? Hvem arbejder i de nye tilsyn? Hvordan bliver tilsynstaksterne? Hvad bliver I målt på? Hvad kræver det at blive godkendt?

Disse og mange flere spørgsmål kan du få besvaret på LOS’ fem regionale dialogmøder i december 2013. Møderne afholdes i samarbejde med de nye Socialtilsyn, som præsenterer planerne for deres fremtidige arbejde og fokuspunkterne for godkendelse og tilsyn. Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål til tilsynene. Alle private sociale tilbud, der er omfattet af det nye Socialtilsyn, er velkomne. Pris: 200 kr. – inklusiv frokost. Tilmelding på www.los.dk. Tilmeldingsfrist den 20. november 2013.

Tid og sted: 2. december i Ringsted 3. december i Farum 9. december i Aalborg

10. december i Silkeborg 11. december i Kolding