Jens Horsholt Mikkelsen (red.)
SOCIAL INDSIGT
FOR PÆDAGOGER 3. udgave
Frydenlund
Social indsigt for pædagoger 3. udgave, 1. oplag, 2014 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-145-6 Korrektur: Ordmøllen.dk Grafisk tilrettelæggelse: Morten Thunø Hansen Grafisk produktion: GraphyCems, Spain
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Fo r o r d .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................................. 11 1. I nst it u t io n, p r o f essio n o g s a m f u n d. . . ............................................ 15 Af Henning Salling Olesen, Niels Warring & Steen Baagøe Nielsen Hvad er en institution?....................................................................... 16 Teoretiske forståelser af institutioner................................................ 18 Institutionaliseringen af det pædagogiske arbejde.................................. 22 Pædagogiske og sociale hensyn til barnet i daginstitutionen................ 26 Det pædagogiske arbejde og dets køns- og ligestillingspolitiske dimensioner................................................................................ 28 Det pædagogiske arbejdes arbejdsmarkedspolitiske perspektiv............ 32 Daginstitutioner i lærings- og undervisningsperspektiv ....................... 34 Professionalisering og faglig udvikling................................................. 37 Nye statslige styringsteknikker........................................................ 40 Evidensbaseret industrialisering eller professionalisering?................... 43 Er det pædagogiske arbejde på vej til at blive professionaliseret?........ 46 Litteratur......................................................................................... 50 2 . Fa mili e n. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ............................................ 53 Af Per Schultz Jørgensen Indledning....................................................................................... 53 Familien i historisk perspektiv............................................................. 54 Barndommen er et samfundsprojekt. . .................................................... 56 Hvad er en familie? . . ......................................................................... 59 Kvinderne på arbejdsmarkedet. . .......................................................... 61 Parforholdet . . ................................................................................... 64 Skilsmisser.................................................................................. 65 Nye familiemønstre........................................................................... 67 Forældreskab................................................................................... 70 Børnene.......................................................................................... 73 Udsatte familier og børn.................................................................... 77 Afslutning. . ...................................................................................... 81 Litteratur......................................................................................... 83
Indhold
5
3. Pæ d a g o gisk p r a k sis o g s a msp ill e t m e ll e m in di v i d, g r u p p e o g s a m f u n d . . . . . . . . . . . . . . . . ........................................ 86 Af Benedicte Schønemann Bernstorff Introduktion..................................................................................... 86 Samspillets mange medspillere. . .......................................................... 88 Selviscenesættelse som en del af samspillet. . ......................................... 90 Individets jagt efter gangbare samspilsformer........................................ 94 Individets mulighed for at ’passere’................................................. 97 At sløre sit stigma. . ....................................................................... 99 Synlighed omkring stigma............................................................ 100 Fra det mikrosociologiske til det makrosociologiske perspektiv........... 100 Grupperelationer og habitus. . ............................................................101 Hvorfra kommer smagen?............................................................ 104 Dominansforhold i grupperelationer.............................................. 106 Fra det makrosociologiske tilbage til det mikrosociologiske perspektiv..... 109 Det pædagogiske ansvar.. ................................................................ 109 Pædagogens habitus som medspiller i det pædagogiske arbejde......... 110 Symbolsk vold i pædagogisk arbejde............................................. 112 Afslutning. . ..................................................................................... 114 Litteratur........................................................................................ 115 4. S a m a r b e j d e o g ko n f lik t e r i p æ d a g o gisk o g s o ci a l t a r b e j d e.............117 Af Lise Jönsson Introduktion.................................................................................... 117 Et sociologisk-antropologisk blik på interaktion?.. .................................. 118 Richard Jenkins’ teori om social identitet.............................................. 119 Social identitet.. ......................................................................... 120 Ligheder og forskelle................................................................... 121 Identitetsgrænser: Os og dem. . ..................................................... 122 Grupper og kategorier................................................................ 125 Social identitet som ramme for analyse af samarbejde og konflikter.... 127 Erving Goffmans mikrosociologi.........................................................128 Ansigt som et analytisk begreb..................................................... 129 Ansigtsarbejde.. .......................................................................... 131 Forsvar: At redde sit ansigt...........................................................132 Berøringsangst. . ......................................................................... 134 Beskyttelse: At bevare et ansigt.................................................... 134 Aggressivt ansigtsarbejde............................................................ 136 Analyse af samarbejde og konflikter. . ............................................ 138
6
Indhold
Samarbejde og konflikter?.. .............................................................. 139 Konkrete bud..............................................................................141 Begrebsoversigt.............................................................................. 143 Litteratur....................................................................................... 145 5. S a m a r b e j d e i e t s o ci a lko nst r u k t io nist isk p e rsp e k t i v...................... 14 6 Af Gro Emmertsen Lund Indledning..................................................................................... 146 Pædagogens skift i tænkemåde fra hverdagstænkning til en anerkendende tilgang................................................................. 147 Hvordan pædagogens forventninger kan skabe gode eller onde cirkler. . .. 150 Pædagogens valg mellem fire forskellige kommunikationsformer.. .............152 Fundamentet for udvikling af samarbejdet........................................... 156 Om at anvende antagelser i samarbejdet........................................159 Pædagogens forskellige roller og relationer......................................... 161 Rolleblomster og de handlemuligheder, som de skaber...................... 161 De to rolleblomster og handlemuligheder.. .......................................167 De to rolleblomster i forhold forældresamarbejde.............................170 Hvad kan man bruge erkendelsesteori til som pædagog? . . ...................... 174 Afslutning. . .................................................................................... 177 Litteratur........................................................................................178 6. S o ci a l p o lit ik – hist o r isk o g a k t u e l t . . . .......................................... 181 Af Peter Bundesen Forskellige typer af velfærdsregimer . . ..................................................181 Grundloven om offentlig social sikring?.............................................. 185 Socialpolitikken i anden halvdel af 1800 -tallet.................................187 Socialpolitikken i første del af 1900 -tallet...................................... 190 Fra 1930’ernes til 1970’ernes socialreform......................................195 Socialpolitiske tendenser siden bistandsloven...................................... 200 Fra velfærdsstat til velfærdssamfund.............................................. 201 Fra passiv forsørgelse til aktivering . . .............................................. 207 Brugerinddragelse og retssikkerhed............................................... 209 Øget opmærksomhed over for udstødte grupper............................... 212 Øget metode-, dokumentations- og evalueringsstyring . . ......................213 Fra national til overnational socialpolitik.........................................215 Sammensætningen af de sociale udgifter.............................................218 Litteratur....................................................................................... 221
Indhold
7
7. V il kå r o g u d f o r d r in g e r i d e t f l e r k u l t u r e ll e s a m f u n d....................... 22 4 Af Marianne Skytte Indledning..................................................................................... 224 Udviklingen i befolkningssammensætningen i Danmark.. ........................ 225 Kultur og etnicitet i dagens samfund.. ................................................. 227 Kultur- og etnicitetsforståelse........................................................ 228 Evolutionistisk kulturforståelse....................................................... 229 Kulturrelativismen....................................................................... 230 Kontekstuel kulturforståelse...........................................................231 Stereotypier, stigmatisering og diskrimination...................................... 232 Stigmatisering . . .......................................................................... 233 Diskrimination. . .......................................................................... 234 Eksempler på udviklingen i indvandreres bosætning og forsørgelse......... 236 Stigmatisering af boligområder. . ................................................... 237 Lovbestemt fattigdom.................................................................. 238 Børn og deres minoritetsetniske familiers samfundsmæssige situation....... 240 Socioøkonomiske forhold............................................................. 240 Bolig........................................................................................ 241 Børnenes familiesituation............................................................. 242 Familiernes netværk.................................................................... 242 Forløbsundersøgelsens konklusioner . . ............................................. 243 Forskellige syn på barndom og børns kompetencer. . ............................. 244 Sprogets betydning......................................................................... 247 Majoriteten og minoritetens integrationsstrategier................................ 249 Majoritetssamfundets integrationsstrategier. . ................................... 249 Integrationsstrategier blandt borgere med minoritetsetnisk baggrund. . . 251 Udfordringer for unge piger med minoritetsetnisk baggrund................... 255 Litteratur....................................................................................... 258 8. Re t sr e g l e r/ju r a f o r p æ d a g o g e r .. . . . . . . . . . . ...................................... 261 Af Michael Lose Indledning......................................................................................261 Retskilder...................................................................................... 262 International ret......................................................................... 262 Dansk lov. . ................................................................................ 264 Bekendtgørelser, vejledninger....................................................... 265 Domme m.v............................................................................... 265 Aftaler m.v................................................................................ 266 Socialret....................................................................................... 266
8
Indhold
Sociallovgivning.. ....................................................................... 267 Målsætninger. . ............................................................................... 267 Dagtilbudsloven.. ............................................................................ 268 Forældrebestyrelser.. ....................................................................... 270 Kompetencer............................................................................. 271 Mål og rammer.............................................................................. 271 Principper................................................................................. 272 Pædagogiske læreplaner............................................................. 273 Skolebestyrelser......................................................................... 273 Magtanvendelse..............................................................................274 Underretning . . ................................................................................ 276 Hvornår skal der ske underretning?............................................... 277 Hvordan skrives en underretning?.. ................................................ 280 Hvad sker der videre?................................................................. 282 Handicappede............................................................................... 282 Familieret...................................................................................... 284 Forsørgelse.................................................................................... 285 Forældremyndighed........................................................................ 286 Personlig (u)myndighed.................................................................... 287 Børns rettigheder.. ...................................................................... 287 Revselsesret............................................................................... 288 Forvaltningsret............................................................................... 289 Notatpligt................................................................................. 290 Aktindsigt. . .................................................................................... 291 Partshøring.................................................................................... 292 Tavshedspligt................................................................................. 293 Hvem har tavshedspligt?. . ............................................................ 293 Tavshedspligt om hvad?. . ............................................................. 294 Hvad er en offentlig myndighed?.................................................. 295 Samtykke.................................................................................. 296 SSP-samarbejdet........................................................................ 296 Tavshedspligt om ansatte............................................................. 296 Retssikkerhedsloven.................................................................... 297 Ytringsfrihed.................................................................................. 297 Arbejdsret..................................................................................... 300 Ansættelsesbrev............................................................................. 300 Straffeattester................................................................................ 301 Lidt mere forvaltningsret. . ................................................................. 301 Litteratur....................................................................................... 303
Indhold
9
9. Et m e t a p e rsp e k t i v p å l ovgi v nin g e ns s a m f u n dsm æssi g e f u n k t io n...... 30 4 Af Inge Marie Skaarup Indledning..................................................................................... 304 Formål med offentlig støtte............................................................... 306 Alle børn.. ..................................................................................... 307 Fællesskab som social kapital........................................................310 Fælles værdier............................................................................ 311 Netværk og kommunikation. . ......................................................... 313 Social tillid.. ...............................................................................314 Social kapital – etablering og overførsel.........................................314 Børn med særlig behov for støtte........................................................ 316 Sociale problemer – et socialkonstruktionistisk perspektiv................... 317 Konstruktion af barnet med særlig behov for støtte............................ 319 Tamme og vilde problemer. . ......................................................... 324 Anbragte børn............................................................................... 324 Børns oplevelse af anbringelsen. . .................................................. 325 Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne............................... 330 Historisk: Anbringelse fjernt fra familie.. ..........................................331 I dag: Inklusion og helhedssyn. . .................................................... 333 Voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer................................................................ 336 Anstalterne.. .............................................................................. 337 Normaliseringsperioden.............................................................. 338 Fra institution til eget hjem........................................................... 339 Samarbejde – professionelle og frivillige........................................ 340 Helhedssyn og brugerinddragelse................................................. 341 Inklusion eller eksklusion.. ............................................................ 342 Litteratur....................................................................................... 344 O m f o r f a t t e r n e. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ...................................... 3 4 6 St iko r d. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ...................................... 350
10
Indhold
Forord De professionelle i velfærdstaten skal kunne se deres opgave og funktion i et samfundsmæssigt perspektiv. Derfor har samspillet mellem individ, institution, profession og samfund altid været centralt for at kunne forstå det pædagogiske og sociale arbejdes samfundsmæssige rolle. Dette samspil – med alle dets variationer og facetter – er også denne bogs omdrejningspunkt. Bogen tilbyder en række forskellige perspektiver på dette samspil. Perspektiver der spænder over – og inddrager – områder som socialpolitik, sociologi, antropologi, socialpsykologi, organisationsteori, pædagogik, psykologi og jura. Bogens udgangspunkt er, at socialt og pædagogisk arbejde ikke kun begribes ved hjælp af et enkelt perspektiv, men ved hjælp af forskellige perspektiver. Og i forlængelse heraf: at den gode opgaveløsning i pædagogisk og socialt arbejde også fordrer en bred forståelse, for at opgaven kan løses optimalt. Denne 3. udgave af ”Social indsigt for pædagoger” er en helt nybearbejdet og nyredigeret udgave. I forhold til den tidligere 2. udgave fra 2007 har mere end halvdelen af kapitlerne nye temaer og nye forfattere, og de kapitler, som er medtaget fra 2. udgaven, er alle nyskrevne og opdaterede med den nyeste viden. Tanken har været både at fastholde en del af den vigtige kerneviden, som har kendetegnet de tidligere udgaver og samtidig at tilføre en række nye perspektiver og tilgange, således at bogen kan matche en række af de vidensmål, som pædagoguddannelsen i dag stiller. Bogen er skrevet af en række forfattere, som repræsenterer et bredt udsnit af forskere og undervisere. Alle med det til fælles, at de har et grundigt kendskab til både emne og praksisfelt. Tanken er, at bogens ni kapitler – hver for sig eller tilsammen – kan give en almen indføring i udvalgte stofområder i relation til en række overordnede vidensområder og temaer, og at de – hver for sig eller sammen – også er aktuelt problematiserende. Alle kapitler forholder sig til, at de skrives og læses ind i en pædagogisk professionskontekst. Samlet set er det bogens hensigt, at den viden, der præsenteres, har relevans i forhold til udvalgte vidensområder inden for hele pædagoguddannelsens bredde (grundfaglighed,
Forord
11
dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik samt social- og specialpædagogik). Bogen sigter mod at præsentere læseren for forsknings- og udviklingsbaseret viden om – og til gavn for – professionens praksis. Bogen henvender sig naturligvis primært til pædagoger og pædagogstuderende. Den kan anvendes indenfor en lang række af uddannelsens kompetenceområder, hvor der er behov for viden om samspillet mellem individ, institution, profession og samfund. Store dele af bogen kan også finde anvendelse inden for andre professionsbacheloruddannelser inden for det sociale og pædagogiske område.
Indhold I kapitlet Profession institution og samfund præsenterer Henning Salling Olesen, Niels Warring og Steen Baagøe Nielsen en indføring i en sociologisk institutionsforståelse, der sætter fokus på institutionen som både et konkret sted og som en samfundsmæssig byggesten. Kapitlet sætter fokus på, hvorledes de pædagogiske institutioner forandrer sig i takt med samfundsmæssige tranformationer. Der introduceres til pædagogisk arbejdes historiske og strukturelle funktion og til den pædagogiske arbejdsplads som arbejdsorganisation. Ligeledes behandles – og problematiseres – professionaliseringen af pædagogisk arbejde, og nyere tendenser inden for styring og regulering af offentlige institutioner herunder også nye velfærdsstatslige styringstekniker, der sætter fokus på evidens og hierarkisering. Familien. Per Schultz Jørgensen tager her fat på det historiske perspektiv på familien rolle og funktion og i særlig grad på, hvad en familie er i dag. Kapitlet analyserer og diskuterer hvilke vilkår, rammer og forståelser, den senmoderne familie mødes af. Ligeledes sættes der fokus på kønsroller i familien og på det nutidige forhold mellem familie og offentlige dagtilbud, herunder at opdragelsen i dag kan ses som et samfundsmæssigt projekt. I kapitlet fokuseres der også på de opvækst- og levevilkår, som udsatte børnefamilier har. Pædagogisk praksis betydning for samspillet mellem individ, gruppe og samfund. Benedicte S. Bernstorff præsenterer i dette kapitel en række forskellige perspektiver på samspillet mellem individ, institution og samfund. Kapitlet er opdelt i tre dele. Første del er et mikrosocio12
Forord
logisk perspektiv, der sætter fokus på individets muligheder for samspil primært belyst ud fra Erving Goffmans teori om samhandlingsorden og stigma. Her præsenteres blandt andet Goffmans begreber om at ’passere’ og at sløre samt disse begrebers betydning i en pædagogisk kontekst. Anden del er et makrosociologisk perspektiv med fokus på samspillet mellem individ, institution og samfund, som belyses ud fra Pierre Bourdieus teori om habitus og doxa som strukturerende betingelser for individers gruppetilhørsforhold. Tredje del fokuserer på pædagogen og pædagogens person, og på den betydning dette har for den pædagogiske praksis. Samarbejde og konflikt i pædagogisk og socialt arbejde. Lise Jönsson bruger sine antropologiske og sociologiske studier af børn med anden etnisk baggrund og deres interaktion som afsæt til et kapitel, der sætter fokus på interaktion og samarbejde mellem pædagoger, samarbejde med forældre etc. Dette kapitel kan bruges både som et fagligt bidrag til emner om pædagogisk og socialt arbejde med børn og unge med anden etnisk herkomst og som et perspektiv, der kan sige noget om samarbejde, konflikt og interaktion generelt. Kapitlet introducerer bl.a. xxxxxxx Jenkins’ teorier om social identitet og Erving Goffmans begreber om ansigt og ansigtsarbejde. Samarbejde i socialkonstruktionistisk perspektiv. Gro Emmertsen Lund præsenterer i dette kapitel en række tænkeredskaber, som kan bruges i forbindelse med samarbejde med såvel brugere, forældre/pårørende og andre faggrupper i mange forskellige hverdagssituationer i den pædagogiske virksomhed. Tænkeredskaberne udspringer af den anerkendende, narrative og systemiske tilgang og tager udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk erkendelsesteori. Eksemplerne i kapitlet er hentet fra livet i daginstitutioner, skoler og fritidspædagogiske institutioner, men tænkeredskaberne er også relevante og brugbare i andre typer af pædagogiske og sociale institutioner. Socialpolitik – historisk og aktuelt. Peter Bundesen introducerer dels til grundlæggende teorier om velfærdsstat, dels giver han en grundig indføring i den socialpolitiske udvikling og de aktuelle tenderser i socialpolitikken. Kapitlet tager udgangspunkt i grundlovens bestemmelse om social sikring af borgerne. Der gives et historisk rids af dansk socialpolitik fra 1800-tallet og frem til nutiden. Dernæst redegøres der for
Forord
13
udviklingen fra national til overnational socialpolitik. Endelig ses der på fordelingen af de sociale udgifter i Danmark. Vilkår og udfordringer i det flerkulturelle samfund. Marianne Skytte sætter fokus på børn og minoritetsetniske familiers samfundsmæssige situation. I kapitlet introduceres begreber om kulturforståelser, teorier om stigmatisering og diskrimination. Ligeledes belyses teorier om integrationsstrategier. Synet på barndommen i forskellige kulturer – herunder børns muligheder, opdragelse, kendskab til eget sprog og egen kultur – behandles også. Og endelig behandles emnet om etniske minoritetsunge også i kapitlet. Retsregler og jura for pædagoger. Michael Lose præsenterer og gennemgår i dette kapitel et udvalg af relevante lovområder. Der er i kapitlet særligt fokus på områder som internationale konventioner, tavshedspligt, underretningspligt samt regler om videregivelse af oplysninger. Kapitlet giver en generel introduktion til socialret og præsenterer de væsentligste retsregler, deres betydning, muligheder og konsekvenser. Ligeledes gives der er en række eksempler herpå. Et metaperspektiv på lovgivningens samfundsmæssige funktion. Inge Marie Skaarup behandler i dette kapitel lovgivningen inden for det pædagogiske felt ud fra en samfundsmæssig og sociologisk analyse. Her lægges der vægt på at forstå og analysere lovgivning som værdisætning og værdikamp, og lovgivningen i relation til samfundsforandringer. Kapitlet ser på forskellige samfundsmæssige/sociologiske forhold af betydning for implementering af lovgivningens formål. I kapitlet introduceres bl.a. til sociologen Robert Putnams teorier om fællesskaber som social kapital. Det er mit håb, at studerende, professionens praktikere og undervisere på professionshøjskolerne kan finde viden og inspiration i bogen. At have ’social indsigt’ har altid været en nødvendig og vigtig kompetence hos velfærdsprofessionerne, men med de forventninger og krav, som professionerne i dag mødes med, er denne sociale indsigt måske endnu mere nødvendig og påkrævet. God læse- og studielyst. Jens Horsholt Mikkelsen
14
Forord
Kapitel 1
Institution, profession og samfund Af Henning Salling Olesen, Niels Warring & Steen Baagøe Nielsen
Meget pædagogisk arbejde udfolder sig i institutioner – og de fleste arbejdspladser, hvor pædagoger er ansat, hedder også noget med institution. Begrebet institution er dog andet og mere end de konkrete arbejdspladser eller opholdssteder, og i dette kapitel vil vi diskutere, hvordan man skal forstå begrebet ’institution’, og hvordan institutioner opstår og udvikler sig. Vi vil diskutere det med konkrete eksempler fra daginstitutionsområdet, hvor pointen er at vise, hvordan institutionerne forandrer sig i takt med samfundsmæssige forandringer og for ansatte og brugere væver sig sammen i forhold til både konkrete politiske udfordringer og hverdagslige problemstillinger. De pædagogiske institutioner har udviklet sig markant i forbindelse med de seneste ca. 80 års etablering og konsolidering af velfærdsstaten. Udviklingen af velfærdsstaten har bl.a. bestået i oprettelse af en række offentlige pædagogiske institutioner og omdannelse af private ordninger til samfundsmæssige institutioner, der varetager fællesskabets interesser. Eksemplerne på udviklingen på daginstitutionsområdet, som vi tager op i kapitlet, er på mange måder ens inden for alle de arbejdsområder, man kan kalde velfærdsfagene eller velfærdsprofessionerne, og det gælder dermed også inden for de forskellige pædagogiske fagområder. Derfor er velfærdsinstitutionerne ofte i centrum for diskussioner om udviklingen – eller afviklingen – af velfærdsstaten, og de involverede faggrupper har en central rolle i den forbindelse. Via de faglige organisationer formulerer de strategier for, hvordan de ønsker at udvikle sig. Men det er måske især
Institution, profession o g samf und
15
gennem udvikling af den konkrete hverdag i institutionerne, at velfærdsarbejderne, herunder pædagogerne, har mulighed for at være centrale aktører i forsvaret for og udviklingen af velfærden. Pædagoger har som oftest et stort socialt engagement, og gennem deres hverdagserfaringer fra arbejdet kan en udvikling af fag og institutionerne forbinde det samfundsmæssigt ønskelige, det institutionelt mulige og det subjektivt meningsfulde.
Hvad er en institution? Pædagogisk arbejde udfolder sig altovervejende i institutioner. I dagligt sprogbrug bruges begrebet institution om en række ’steder’, som varetager særlige livsfunktioner: plejehjem og -centre, fængsler, museer m.fl. Indførelsen af begrebet dagtilbud har således heller ikke fjernet eller erstattet begrebet daginstitution. I dagtilbudsloven står direkte (§ 19): »Dagtilbud kan etableres som daginstitutioner«, hvilket således adskiller sig fra det andet almindelige ’tilbud’ om pasning typisk i private hjem, nemlig ’dagpleje’ (§ 21). Begrebet om ’dagtilbud’ synes således formelt at være indført for i princippet at stille dagpleje og daginstitutioner lige – f.eks. i forbindelse med kommunernes anvisningspligt – og sådan at brugerne i forlængelse af logikken om et markedsorienteret frit valg kan ’vælge’ efter lyst og behov. Samtidig udvider loven om dagtilbud reelt også det almindelige begreb om daginstitutioner, fordi loven omhandler dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, og som sådan kommer daginstitutioner til at være det samlende begreb for bl.a. fritidshjem, SFO og klubber samt »andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge« (ibid., afsnit IV). Dvs. ’tilbud’ – som direkte omtales i loven til børn og unge – når de ikke foregår i dagplejens eller børnenes hjem og som ’privat pasning’. Den pædagogiske brug af begrebet ’institution’ er interessant ved at henvise til nogle bestemte lokaliteter og aktiviteter, som er organiseret som ramme om det daglige liv. Begrebet institution kan dække over mange typer af sociale organiseringer. Familien er en af de mest grundlæggende institutioner i vores samfund, men dog samtidig en historisk foranderlig størrelse strækkende sig fra fortidens storfamilier eller sammenfletning mellem familie og nærsamfund til kernefamilien og variati16
Kapitel 1
oner af patchwork-familier, hvilket illustrerer, at institutioner på den ene side er noget stabilt, byggesten i samfundet, mens de på den anden side er foranderlige. Inden for det pædagogiske område har begrebet institution en særlig hverdagslig betydning eller måske snarere to. Den ene version er daginstitutionen – børnehaven, vuggestuen og den integrerede institution, som i dag næsten er blevet synonym med institutionen. Skoler og daginstitutioner, som har til opgave at hjælpe eller tage vare på mennesker, som ikke kan klare sig selv, er grundlæggende organiserede som institutioner. Den anden version af de pædagogiske institutioner er ’hjem’ eller ’bosteder’, som fungerer som døgnanbringelse for dem, der har særlige behov herfor. I begge tilfælde er det ’levesteder’, selv om der leves på en særlig reguleret måde og med et særligt pædagogisk formål. Man kan ’være i institution’ og ’bo på institution’. Begrebet institution er i videnskabelig og i forskningsmæssig sammenhæng ret komplekst. I nogle tilgange dækker det over alle former for kulturelle normer og forventet adfærd, der er med til at regulere de måder, vi tænker og handler på. I andre tilgange reserveres begrebet institution til at være en konkret, materialiseret form for regulering, hvilket kommer tæt på, hvad vi forstår som en ’organisation’. Og endelig er det noget, der ligger midt imellem de to opfattelser, hvor man også anerkender, at institutioner kan være sociale praksisser, normer m.m., men lægger vægt på, at disse skal have en vis stabilitet, der har betydning for roller og sociale relationer. Ifølge sådan en forståelse er institutioner: »sociale praksisser, der er regelmæssigt og kontinuerligt gentaget, der er bundet til definerede roller og sociale relationer, som er sanktioneret og vedligeholdt af sociale normer og som har en større betydning i den sociale struktur« ( Jessop 2001). Den sproglige oprindelse af begrebet institution er bl.a. afledt af latin: statuare, at indrette eller etablere noget. Som verbum fortæller det om handlingen – tilblivelsen, men det indikerer også, at her skabes noget af en vis varighed, en ramme om det sociale liv, som også historisk har været tæt forbundet med tilblivelsen af en særlig orden. Denne betydning fremkommer også ved det latinske begreb institutio, som betyder ’arrangement’, ’orden’, ’måder ting gøres på’, ’tilbøjelighed’, ’skik’, ’opførsel’. Institutio relateres ofte direkte til ’instruktion’ eller ’opdragelse’
Institution, profession o g samf und
17
– og dermed til former for mere kompleks social organisering, hvor ofte kirke eller stat har været involveret, men som man i dag vil forstå som pædagogisk: Institutionernes orden og arrangement skal læres – og bæres som en nærmest naturlig ’tilbøjelighed’. Teoretiske forståelser af institutioner En indflydelsesrig forsker, der har beskæftiget sig med at begrebsliggøre institution, er Richard Scott. Han definerer en institution sådan: »Institutioner er sociale strukturer, der har opnået en høj grad af elasticitet [og er] sammensat af kulturelt-kognitive, normative og regulative elementer, der sammen med tilhørende aktiviteter og ressourcer giver stabilitet og mening til det sociale liv« (Scott 2008, s. 48). Denne definition dækker over de forskellige måder, institutioner fungerer på. Han mener, at alle disse elementer er til stede i institutioner, men at nogle institutioner f.eks. i højere grad end andre baserer sig på stærk regulativ styring. Og der er også tale om, at forskellige teorier og måder at forstå og analysere institutioner på vægter de tre elementer forskelligt. Enten kan analyserne altså vægte regulative, normative eller kulturelt-kognitive elementer. Ifølge den regulative forståelse har institutioner karakter af stabile systemer af formelle regler, der fungerer som instrumentelle styringsformer. Som ordet antyder, er regler centrale, men forskellige dokumentations- og evalueringssystemer kan også i dag være meget betydningsfulde, og institutionen vil ofte fungere med systemer for belønninger og sanktioner, som udmøntes ved, at ’nogen’ (f.eks. den kommunale forvaltning) ved nøje aftalte systemer holder styr på og kontrollerer institutionen. Den normative forståelse vægter institutioners uformelle sociale spilleregler, hvor relationerne er afgørende for institutionens virkemåde. Værdier og normer udvikles over tid og er forpligtende i forhold til fælles definerede mål. Endelig er det ifølge den kulturelt-kognitive forståelse enten kulturelle symboler, der optræder objektivt for individerne, eller kognitive og indre, subjektive fortolkninger af de kulturelle symboler, som skaber institutioners spilleregler (Scott 2001, s. 52). Scotts tre karakteristikker og beskrivelse af tilgange til at begribe institutioners indretning og virkemåder på skal forstås som idealtyper – dvs. principielt forskellige måder at lægge hovedvægten i forståelsen. I 18
Kapitel 1