Nr. 1/2015
NÅR HÅNDARBEJDE GI'R MENING LIDT OM KLÆDEMØL STREET ART I KØBENHAVN
Velkommen til yarnious
Jeg har efterhånden deltaget i utallige strikkeklubber, strikke-events og foredrag og bliver hver gang så glad over det, vi garnentusiaster giver hinanden af gode oplevelser og erfaringer med garn som fællesnævner. Jeg elsker det kreative og farverige fællesskab, eller netværk om man vil. Garn fylder mere og mere i mit liv (bogstaveligt talt). Jeg har kassevis af garn. Jeg er med i adskillige garn-grupper på facebook. Min bogreol er ved at revne af smukke farverige bøger om strik (og lidt hækling) og jeg bruger gerne disse til godnatlæsning – jeg nyder det faktisk. Og jeg har antennerne ude – hver dag – for at få bare en lille dosis af garn i en eller anden form: købe, strikke, fortælle, læse, købe lidt mere … strikke, høre, fortælle igen … Der er vist opstået en vis afhængighed – jeg er simpelthen fanget i garnet, og alt hvad det kan. 2
Min egen passion for garn startede vel dengang jeg gik på „fritteren“. I de år var jeg vidt omkring i det kreative univers, men nørkleriet med garnet har hængt ved. Der har gennem årerne været lange pauser, men nu er jeg viklet godt ind igen – ikke mindst på grund af det medfølgende fællesskab. Jeg får dog lyst til at komme længere ind bagved på garnhylden. Finde ud af, hvad der inspirerer og motiverer derude. Både hos profferne og semiprofferne. Hvordan bruger vi det, vi har skabt? Hvordan pynter vi det? Hvordan pynter vi med det? Og hvordan behandler vi det? Hvad kan alt det nørkleri i det hele taget fører til og bidrage med? Som kreative er vi nysgerrige og spørger gerne … og deler gerne. Og alt dette vil jeg nyde at dele med jer. Lone Møbjerg
yarnious.dk
Nr. 1/2015
Indhold 4 „Jeg kunne faktisk ikke li' at strikke“ Interview med Marie Mønster Døllner
10 Garn i gaden 12 En uldnørklers værste mareridt
Lidt om klædemøl
Side 16 Krammedyr med mening
Side 24 En dag med kulør
16 Krammedyr med mening 22 Der kaldes til orden! Ting og tips
24 En dag med kulør
Til plantefarvning med [g]uld
Side 4 „Jeg kunne faktisk ikke li' at strikke“
Side 10 Garn i gaden Nr. 1/2015
yarnious.dk
3
4
yarnious.dk
Nr. 1/2015
„Jeg kunne faktisk ikke li’ at strikke“ Barndomsdrømmen var en helt anden. Men nu fylder garn og formidling en stor del af Marie Mønster Døllners liv, og hun er klar. Hun er helt klar til at debutere som forfatter til bog med eget strikkedesign i et ellers etableret felt af hækle- og strikkedesignere.
– Hej og velkommen! Marie står smilende i døren og byder mig ind. Som garnentusiast spotter jeg som det første, at hun har en ulden, figurstrikket og velsiddende bluse på. Mens jeg stakåndet afmonterer mit overtøj efter at have forceret trapperne til 5. sal, laver Marie kaffe til mit medbragte brød, og vi småsnakker lidt om udsigten fra vinduerne i lejligheden på Nørrebro, hvor hun bor lige for tiden. Jeg har sat Marie i stævne – en ung kvinde på 33 år, der har mod på at udkomme med sin egen bog med eget design på trods af et etableret og rigeligt forsynet bogmarked, hvad strikning og hækling angår. Mens kaffen skænkes, spørger jeg til Maries bluse (som fluks kom på min egen ønskeliste). – Det er faktisk mit første design. Jeg fik for mange år siden lyst til at strikke en bluse af noget pelsgarn fra Nr. 1/2015
Hjelholts uldspinderi. Jeg regnede ud og skrev ned undervejs, mens jeg strikkede. Og da den var færdig, synes jeg egentlig, den var blevet god. Jeg sendte et billede til Hjelholts uldspinderi og spurgte, om de ville købe designet. Det ville de gerne! Så det var faktisk min debut, smiler Marie, mens hun sidder og trækker lidt i kanten af blusen og vurderer lidt mere på den.
En drøm blev ikke til virkelighed Det var ellers ikke strik, der lå først for, da Marie i sin tid valgte studie. Da hun var barn, lærte hendes mor hende både at sy og strikke. – Jeg kunne faktisk ikke li’ at strikke. Til gengæld elskede jeg at sy, og min drøm var at blive kostumedesigner. Derfor startede Marie som 22-årig på TEXTILSKOLEN i Holte for at forfølge den drøm. Her lærte hun bl.a. design og tilskæring, men der var også fag som Ü
yarnious.dk
5
Dette er Maries arbejdsbog, hvor farvemær katerne på venstresiden og de matchende garner noteret på højresiden danner et fint overblik til starten af hendes kommende bog.
red.) for at få noget mere garn ind i mit liv på den måde. Her har jeg arbejdet stort set siden. Der har kun været pause, mens jeg tog min kandidatuddannelse, men efter den fik jeg fik lov til at komme tilbage, fortæller Marie. Ü håndstrik og maskinstrik, og en del af pensum i de fag var selv at lave strikkeopskrifter. Strik og garn begyndte at fylde mere i Maries liv – på den gode måde. – Jeg kunne lige så godt ha’ valgt at gå videre på Skals Håndarbejdsseminarium for at gøre mere ud af det med strik. Men da jeg også altid godt har kunne li’ at formidle, blev det en kombination med tekstildesign og formidling, og jeg valgte derfor tekstilformidleruddannelsen på Håndarbejdets Fremme Seminarium, fortæller hun. I det forløb skulle Marie også i praktik som kostumedesigner på et teater i Malmø. Her blev hun noget desillusione ret. Det var ikke lige, hvad hun havde regnet med. Hun ville selv have mere indflydelse på design og ikke bare sy, hvad andre havde idéudviklet. Drømmen om at blive kostumedesigner blev endeligt skrinlagt. – Til gengæld startede jeg med et studiejob hos Sommerfuglen (en garn- og broderiforretning i det indre København, 6
Fra bidrag til idé Og det er i Sommerfuglen, Maries bogprojekt stille og roligt har udviklet sig. For godt fire år siden stod Sidsel Sangild, der er mest kendt for sin hækling, og skulle færdiggøre sit bogprojekt „Strikkede gaver“. Den skulle indeholde små strikkeprojekter fra andre end hende selv. Sidsel besøger fra tid til anden Sommerfuglen, og nogle få af strikkeprojekterne til denne bog var bidrag fra personalet. I 11. time fortalte Sidsel, at hun stod og manglede en sidste opskrift – og det var en haster. Marie blev spurgt og sprang til, og henover en weekend blev der strikket et pandebånd, opskriften blev skrevet, og om mandagen leverede Marie en pakkeløsning til Sidsels bog. Pandebåndet blev ovenikøbet også udvalgt til forsidebillede på „Strikkede gaver“. – Det var jeg da stolt af. Det må ha’ ramt noget, smiler Marie. Det var dog først sidste forår, at ideen til Maries egen bog for alvor begyndte at tage form. Hun startede med at researche
yarnious.dk
Nr. 1/2015
I sin research til den kommende bog fandt Marie først frem til de farver, der ville blive de kommende farver i mode billedet, og dernæst gik hun i gang med at finde garn, der dels matchede og dels levede op til den kvalitet, hun ville strikke af.
på kommende farver i modebilledet, limede de udvalgte farvemærkater i sin arbejdsbog og begyndte at vælge garn med disse som pejlemærker. Maries foretrukne garn er uld i forskellige afskygninger, men i sit garnvalg tog hun selvfølgelig også højde for, at nogle mennesker har sart hud Nr. 1/2015
og nemt kan føle, ulden kradser. – Så begyndte jeg at strikke huer og pandebånd af det udvalgte garn, mens jeg til hver enkelt lavede skitser og skrev noter. – Jeg har jo lært at designe og formgive, og det bruger jeg også helt naturligt nu i designprocessen i mit strik, fortæller hun. Ü
yarnious.dk
7
I Maries kommende bog er en af opskrifterne dette „must-have“. Hvem – af os der kører med cykelhjelm – har ikke enten prøvet at have kolde ører, en krøllet hue, der fylder alt for meget eller et pandebånd, der hele tiden glider længere ned, end godt er. Det her er en genial løsning!
Ü Stille og roligt
Til mit spørgsmål om, hvordan hun håndterer alle de processer, der er i sådan et projekt, og de ressourcer der skal til med foto, layout og tryk, svarer Marie, at processen har været helt naturlig. – Jeg tager én ting ad gangen. Det kommer ligesom stille og roligt hen ad vejen. Jeg har trukket lidt på andres erfaringer og har fået lidt „konsulentbistand“. I butikken har jeg kunne kigge på udvalget af bøger og vurdere, hvad jeg synes fungerer med hensyn til format og stil. Jeg var helt klar over hvilket udtryk, jeg ville ha’ i min bog og har etableret et samarbejde med fotografen Gitte Lotinga, som jeg kender fra min fritidsinteresse dans. 8
Hun var helt med på, hvad jeg mente. Jeg fik lov at se et udvalg af billederne til bogen. Marie er helt alene på billederne. På nogle af dem midt i visne, høje blomsterstande, og det er tydeligvis køligt i vejret. Meget poetiske billeder. Grafikeren, der skal layoute bogen, er også fra Maries netværk. – Hende har jeg lært at kende på Idrætshøjskolen i Sønderborg, hvor vi begge har været undervisere i kreaværkstedet i de familieuger, der hvert år afholdes i en uge i sommerferien. – Hende skal jeg faktisk tale med senere i dag, smiler Marie.
„Så kan jeg det“ Strikkeprøver er jo altid et tema hos strikkefolket, og jeg spørger selvfølgelig også Marie, om hun bruger strikkeprøver. – Jeg kan godt li’ strikkeprøver, svarer hun og viser mig en prøve, hun lige nu har gang i. Det er en strikkeprøve ud fra en bog om tofarvet patentstrik … på engelsk! – Jeg kan virkelig godt li’ at mestre teknikker. Jeg behøver ikke at strikke hele projekter. Det er fint bare med en strikkeprøve. Jeg elsker at analysere mønstre og nærstudere sådan nogle diagrammer, siger hun,
yarnious.dk
Nr. 1/2015
mens hun viser mig et fra bogen, der ser rimelig heftigt ud. – Nogle gange strikker jeg det bare i hovedet. Så kan jeg ligesom krydse dét af og sige til mig selv „Så kan jeg det“. Strikkeprøverne gemmer jeg selvfølgelig. De kan inspirere til noget andet på et senere tidspunkt. Vi er ved at være færdige. Marie viser sine strikkede modeller til bogen frem. – Jeg kan godt li’ ideen om de små projekter. Når man skal købe en bog for at få opskriften på et pandebånd eller en hue, er det fint, hvis kunden kun behøver ét nøgle garn. Det virker ikke så voldsomt økonomisk og er overskueligt, siger hun. – Jeg er overrasket over, du ikke er omgivet af bunker af garn, udbryder jeg. Jeg havde forestillet mig en overfyldt garnkurv med garn i forskellige farver og adskillige igangværende projekter. – Jeg har meget garn, men lige nu, hvor jeg bor midlertidigt, er det fordelt på „fjernlagre„ hos min mor og på mit værksted, hvor jeg også har mine strikkemaskiner, svarer Marie. – Men jeg kan da godt vise dig, hvad jeg har gang i lige nu, siger hun, og tager et luftigt strikketøj frem strikket på tykke pinde. – Det skal være sådan en oversize cardigan. Den tager jeg med ned i gårdhaven, så der kommer lidt strik med på billederne, siger hun. Efter et par foto optagelser i det skønne forårsvejr, siger jeg farvel og tak for i dag. Jeg er imponeret over hendes ro i forhold til hendes bogprojekt. Bogen, forventer hun, er tilgængelig til efteråret. Jeg glæder mig allerede. Nr. 1/2015
Marie Mønster Døllner: l 33 år l Professionsbachelor i tekstilfrem-
stilling og formidling/undervisning i tekstile fag l Cand. Pæd. i didaktik i materiel kultur og museumsformidling l Arbejder til daglig i garn- og bro deriforretningen Sommerfuglen, hvor hun ud over at ekspedere og vejlede også underviser på aften hold. l Maries kommende bog har arbejdstitlen „Efteråret kalder“.
yarnious.dk
9
Garn i gaden Garngraffiti – guerillastrik – yarnbombing. Kært barn har mange navne, og alle er de en betegnelse for strikkede og hæklede værker af garn, der bliver benyttet til at udsmykke det åbne rum. På årets sidste forårsdag var garnkunsten kommet til Charlotte Amundsens Plads på Nørrebro i København arrangeret af Knitting Bee og Gi Den Gas.
Så skal der monteres. Karen Magrethe og Merete/Fiber Poems er i gang.
Møllet! Også kaldet klædemøllet (Tineola bisselliella).
En uldnørklers v Møl er ikke et „fortidsuhyre“. Det lever i bedste velgående. Læs her, hvad du skal være opmærksom på og få tip til at få bæsterne under kontrol. Foto: Olaf Leillinger
Bare tanken giver mig gåsehud. Tænk hvis jeg pludselig opdagede et eller flere huller i mit store uldsjal, når jeg fandt det frem af gemmerne for at tage det i brug. Det, der har taget måneder at strikke, og jeg bor nærmest i det i de kølige sommeraftner. Jeg kan sagtens forestille mig (ja, nærmest mærke), hvordan panikken dernæst ville brede sig i mig, ved tanken om, at alt mit øvrige uldtøj kunne være i farezonen for at blive til mølbuffet. Og mit uldrestegarn! Men det er larverne, der er de grådige. De voksne flyvende individer er bare et synligt bevis på møllenes tilstedeværelse. Hvilket mareridt! 12
Møllets biologi Det starter med at møllets små æg bliver lagt i små folder i tekstilet, hvor der er mørkt og uforstyrret. Et hunmøl lægger mellem 100-150 æg i hendes levetid. Æggene hænger forholdsvist løst og er lidt skrøbelige. Derfor er det egentlig lige til at blive æggene kvit … hvis man altså vidste, at de var der. Hvis rumtemperatur og luftfugtighed er ideel klækkes de efter fire-otte dage, men
yarnious.dk
Nr. 1/2015
værste mareridt Det er ikke det voksne møl, der spiser af dit uld. Det er larverne, der forvolder skaderne.
som regel går der længere tid, da tendensen i vores hjem er, at luften bliver mere og mere tør og dermed ugunstig for udviklingen af æggene. Larven starter umiddelbart efter klækningen på at lave et lille rørformet hylster, som farves af det tekstil, den efterhånden sætter til livs – ren camouflage! Det spindes fast på underlaget og her kan larven putte sig, hvis og når den føler sig truet. Når den har ædt, hvad der lige umiddelNr. 1/2015
bart er inde for dens rækkevidde, bliver røret blot forlænget, og den kan dermed komme beskyttet videre til næste ret. Deres ekskrementer ligner små kugler eller bolde på ca ½ mm i diameter (som kan forveksles med æggene) og klæbes til uldtekstilet ved hjælp af tynde klistrede tråde, som larverne selv spinder. Har disse larver smæsket sig godt og uforstyrret kan de blive helt op til 10 mm lange. Men udviklingen fra larve til voksent møl ER meget afhængig af både fødemængde, luftfugtigheden og varmen i miljøet omkring dem, og denne udvikling kan derfor tage alt fra syv uger op til et år. Ü
yarnious.dk
13
Ü En larves føde
Hornstof (keratin), som er hovedbestanddelen i uld, er en stor del af larvens føde. Hvis de er sultne nok, kan de dog også gå om bord i bomuld og andre materialer i deres forsøg på at få næring. Udover ulden supplerer larven en del af madplanen med proteiner fra snavset i vores tøj i form af vores hudceller, madrester og andre efterladenskaber. De er ikke kræsne. Dette proteintilskud er faktisk så vigtigt, at helt nye larver ikke kan overleve i helt rent uldtøj!
Når en larve har fået sit livs måltid på dit uldtøj efterlader den ujævne huller, som kan være omgivet af spindetrådene, hylsteret og måske også små kugler af ekskrementer.
Gå væk, møl! Mølkugler og strimler bliver nogle steder anbefalet, men som bolius.dk skriver på deres hjemmeside, så er effekten meget afhængig af hvor lufttæt rummet er. Diverse insektsprøjtemidler direkte på tøjet bliver decideret frarådet, da giften i
Foto: Lone Møbjerg
Det er den kraftigt duftende olie i cedertræet, der skulle have en vis afskrækkende effekt på møl.
14
yarnious.dk
Nr. 1/2015
præparaterne heller ikke sund for os andre. Der findes også særlige uldsæbemidler på markedet med forskellige varianter af duft, som skulle få møllene til at rynke på næsen. Og nu vi er ved mølfjendtlige dufte nævnes cedertræ og tørret citrusfrugtskaller på flere hjemmesider. Der er umiddelbart ikke skriftlig dokumentation
Er du uheldig og har fåe
fra andre end dem, der sælger dette, men derfor kan det jo sagtens afprøves – jeg har i hvert fald købt nogle små cedertræs terninger og dumpet et par i mine kasser med uldgarn. Kilder: absolut-skadedyr.dk, bolius.dk og DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET/ Aarhus Universitet
t møl, så skal du ...
... Tømme skuffer og skab e for tøj ... Støvsuge grundigt – og så langs lister, i sprækker, i opbevaringsæsker o.l. Hvis tøjet har været i op bevaret i poser, så skift de m, hvis det er engangspos Klædeposer skal tømm er. es, bankes/rystes, rengøres og evt puttes i fryseren i 3-4 døgn, inden man hæ nger rent tøj i den igen. ... Sprøjte evt. med insektm iddel – men endelig ikke på tøjet! Tøjet behandler du sålede s: 1. Hvis tøjet kan tåle det, så vask det ved 50° C. Der er dog ikke meget uldtøj, der tåler det. 2. Frys tøjet 3-4 døgn ved -18° C. Husk at tøjet endelig ikke må pakkes for tæt, da den kolde luft dermed ha r trange kår og ikke kan cir kulere og afkøle til de -18° 3. Du kan også bruge varm C. e – min. 41° C i fire timer. Læ g tø jet i ov nen på 50° C (pas på varmelegemet). Eller i solen en varm somm er da g i en sort plastpose. Her skal der også være god luft omkring tøjet, så de n varme luft kan cirkulere og varme hele tekstilet op. Temperaturen skal dog være konstant i de fire timer, for at opnå det ønskede resultat. 4. Kemisk rens er også eff ektivt, hvis dit tøj ikke tåler vask. 5. Når tøjet er behandlet og rent, pakkes det, du ikke br uger jævnligt, i tætsluttende plastposer eller kasser. Kilde: bolius.dk
Nr. 1/2015
yarnious.dk
15
Krammedyr med mening Mange strikkere og hæklere vil gerne „gi’ en omgang”. Det er spruttegruppen et tydelig bevis på. På to og et halvt år er et lokalt initiativ fra en blogger vokset til en landsindsamling, der ved udgangen af 2014 har indsamlet og udleveret 11.723 hæklede blæksprutter.
Fire af de mange indleverede skønne sprutter. „Fanget“ en lørdag på bordet på Hedehusene bibliotek. 16
yarnious.dk
1/2015
Jeg har lige rundet en bogreol på Hedehusene bibliotek. – Ja, vi sidder heromme, siger en ung kvinde med et mærkat med navnet Ditte klistret på t-shirten. Hun sidder sammen med syv andre kvinder ved et bord dækket til med farvestrålende hæklede blæksprutter, og de hækler alle på livet løs. De seks af dem er repræsen-tanter fra Spruttegruppen – hver med sit navneskilt klistret på tøjet: Ditte, Tina, Pernille, Hanne, Lisbeth og Stine. Jeg havde nogle dage forinden set et opslag på facebook med et billede af nog-
le af disse små hæklede blæksprutter i alle mulige farver. Indrømmet: Bamser har altid appelleret til mig – ikke mindst alle de strikkede og hæklede, der er vældigt populære lige nu, men dette billede talte virkelig til mig. Opslaget var fra face‑ book-gruppen „Sprutte Indsamling“ med en besked om, at disse seks repræsentanter fra spruttegruppen ville være at træffe på dette bibliotek den følgende lørdag. Jeg kastede mig ud i at hækle en af disse sprutter og satte kursen mod Hedehusene den annoncerede lørdag. Ü
Seks repræsentanter fra „Spruttegruppen“ til arran gement og indsamling på Hedehusene bibliotek.
Nr. 1/2015
yarnious.dk
17
Ü Modtages med glæde?
Jeg er nysgerrig på, om det bare er os frivillige, der synes, at det giver en god fornemmelse af barmhjertighed, eller om der er positiv respons fra forældrene til babyerne. – Vi får så mange mails fra forældre, der tydeligvis har været glade for den sprutte, de har fået, mens de har været indlagt med deres baby, siger Tina, der er den nuværende hovedansvarlig for spruttegruppen. – Ja, og vi får også utroligt mange billeder tilsendt af de små babyer, der ligger og holder om de snoede arme, fortæller Ditte. Olga, der sidder på stolen ved siden af mig, er også kommet for at deltage i dagens arrangement. Hun er en kvinde i sin bedste alder med lange grå fletninger. Mens hun hækler på livet løs, fortæller hun, at hun faktisk en gang har fået en venneanmodning over facebook af en mor, der simpelthen bare var så taknemmelig. Hun havde fundet ud af, at lige den sprutte, hun havde modtaget, var én af Olgas. – Jeg har faktisk hæklet 576 sprutter indtil nu. Jeg kan ikke lade være. Jeg har flere i gang på samme tid og har næsten altid en med mig, når jeg er nogen steder, siger Olga og smiler stort.
Jeg er (endnu) ikke den store hækler, men jeg blev alligevel motiveret til selv at starte på en sprutte … 18
Der dukker endnu en kvinde op med hænderne fulde af poser med færdige sprutter til indlevering.
Donationer – Vi får faktisk også doneret garn nu fra Sandnes, fortæller Tina. - De kontaktede mig for godt et år siden og spurgte, om vi var interesseret i garnrester fra opstrikkede modeller og restlagre. Det sagde vi da „ja tak“ til. Vi har indtil nu modtaget kasser fra dem med alt fra 13 kilo til … jeg tror den tungeste var på 22,5 kilo! Fragtmanden var lige først oppe at tjekke, om jeg var hjemme, så han ikke risikerede at gå forgæves med en tung kasse, smiler hun. – Når vi har modtaget disse kasser, så sender vi besked ud om, at nu er der garn. Interesserede skal så bare fortælle, hvor stor en mængde de ønsker og sende porto, der dækker forsendelsen. Vi har heller ikke udgifter til de små cellofanposer, vi pakker de færdige sprutter i eller de vedlagte kort med en lille hilsen på. Det er også donationer. Det er dejligt, der bliver støttet op om projektet, slutter Tina. Efter en time i hyggeligt selskab, hvor vi havde været vidt omkring i oplevelserne og arbejdet med sprutterne og Spruttegruppen, forlod jeg biblioteket vildt imponeret over engagementet og med stor
yarnious.dk
Nr. 1/2015
respekt for det arbejde, der bliver gjort i denne gruppe.
En fars mail Jeg kontaktede derefter Josefine Hagen Solgaard, der er blogger på „En elefant“ og ophavskvinde til dette fine projekt, for at høre, hvad blæksprutten egentlig var tænkt som, og hvordan den har fået den betydning, den har nu. – Jeg havde egentlig bare designet den for min egen skyld og brugte den flittigt til barselsgaver, fortæller hun. Initiativet med spruttegruppen startede for snart to og et halvt år siden med en rørende mail til Josefine fra en nybagt far. – Jamen, det var faktisk én af de sygeplejersker, der passede hans lille baby, der fortalte ham, at hun havde observeret, at babyerne tit lå og nærmest nulrede de led-
Der blev hæklet på livet løs på biblioteket i Hedehusene. Her er Lisbeth i gang med endnu en arm på en gople. Nr. 1/2015
Nu begynder det da at ligne noget …
ninger og slanger, der var koblet på dem. I den forbindelse nævnte hun, at hun hav‑ de set denne blæksprutte ved en anden lejlighed, og at den jo var oplagt som erstatning for disse ledninger og slanger. Det satte åbenbart noget i gang hos denne far, som så opsøgte mig, og spurgte, om ikke nok han kunne købe sådan en hæklet blæksprutte, eller om jeg kendte et sted, hvor han kunne købe den. Josefine kunne simpelthen ikke stå for denne mail. Hun solgte ikke nogle sprutter. De aftalte, han bare skulle betale portoen, og så hæklede hun fluks én til denne far og sendte den til ham. Han kvitterede med et billede af den lille pige med den nyerhvervede „sprutte“ helt tæt op af sit hoved og med et godt tag i en af blækspruttens snoede arme.
Fra privat indsamling til landsindsamling Efter den oplevelse startede Josefine en indsamling fra sin egen blog. – Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle blive så stort! Jeg havde sat mig for, det kun var en begrænset periode, jeg ville indsamle Ü
yarnious.dk
19
Sådan! En glad sprutte – og ikke den sidste fra mig. Jeg bliver da helt varm om hjer tet ved tanken om en lille ny, der kan putte sig og finde tryghed. Så meget for sådan en lille baby – så lidt fra mig.
Ü sprutter. Jeg var på det tidspunkt på barsel. På en måned havde jeg modtaget 164 sprutter fra frivillige. Postbuddet lærte mig rimeligt godt at kende, for jeg fik jo den ene pakke efter den anden. Jeg havde ikke på forhånd spurgt på Skejby neonatalafdeling, om de var interesseret, men de blev rigtig glade for sprutterne. Projektet tog dog meget tid fra Josefines barsel. Det viste sig at være en idé, der appellerede til rigtig mange frivillige hæklere. Så da der var gået en måneds tid, bekendtgjorde hun, at hun ikke kunne stå for indsamlingen længere. – Jeanette Bøgelund bag bloggen „Lutter Idyl“ kontaktede mig. Hun ville gerne overtage projektet med at indsamle, og sammen med Mia Clément satte de gang i hjemmesiden „spruttegruppen.dk”. Derfra udviklede det sig hurtigt til en landsindsamling, og siden 20
sidste forår har Tina Hougaard Friis været hovedkoordinator i gruppen. Fra Josefine startede sin lokale indsamling den januar i 2013 til og med 2014 er der sammenlagt indsamlet og uddelt imponerende 11.723 sprutter. At det var en genial idé med en indsamling får Josefine stadig små påmindelser om. For ikke så lang tid siden fik hun en mail fra nogle af sine venner, der havde modtaget en sprutte under en indlæggelse med deres baby. De skrev, at det var fantastisk at vide, at selvom den ikke kom fra hendes hånd, vidste de, at den oprindeligt kom fra hendes hjerte. – Det er jo så fin en tilkendegivelse at få, slutter Josefine.
Spruttegruppen Mere information fås på www.spruttegruppen.dk Facebook.com/Sprutte Indsamling Opskriftsortimentet er nu også udvidet til en strikket blæksprutte og en opskrift til en gople. Med ganske få retnings‑ linjer har kreativiteten frit spil, så længe der kun bliver brugt garn i 100 % bomuld og armenes længde ikke overstiger 22 cm, når de er udstrakte.
yarnious.dk
Nr. 1/2015
Vil du være synlig i e-magasinet yarnious? gammel m so g un – ed br et eg m er n pe Målgrup ldigvis også – kvinde som mand (der findes he gle – med og sin m so ft gi – ) re ke rik st e ig dl an m garn og er n io ss pa s lle fæ es er D . rn bø uden håndarbejdet med dette. Vi hjælper gerne med opsætning.
Kontakt
Telefon: 28 949 169 Email: kontakt@yarnious.dk
Nr. 1/2015
yarnious.dk
21
Der kaldes til orden! Kender du det? Bunker af assorterede plasticposer indeholdende forskellige UFO’er – projekter, der er i gang – „hulten-til-bulten”. Jeg havde sådan en bunke, og synet af den sved i mine øjne. Jeg er-
farede i mit netværk, at jeg ikke var alene om, at det bare kunne være skønt med orden – eller i hvert fald en pænere samling på garn og projekter. Her er fem bud fra yarnious på rummelige tasker til formålet.
En Fair Trade fra Ghana: Bolgakurvene bliver produce ret af kvinder i det nordlige Ghana. Der er kun eet stort rum, men den kunne sagtens stå i stuen ved siden af sofaen og være en fin installation i sig selv. Målene kan variere, da det er håndværk, men målene på denne ud gave er ca. 25 cm i bunden (diameter) og øverst ca. 40 cm (diameter). Højden er ca. 50 cm til kanten. Prisen for denne variant er kr. 325,-. Forhandler oplyses på www.hammershusfairtrade.dk.
Second hand: Jeg fik et tip fra en anden strikker. Brugte pusletasker! Jeg gik på www.dba.dk og søg te på pusletasker, og der er godt nok rigtig mange, der ikke er pusletaske-agtige, men ret smarte og selvfølgelig indrettet med op til flere gode lommer til, hvad man kunne mangle til at pusle babyen … eller til at holde orden i sine håndarbejder og sit værktøj. Jeg betalte kr. 75,- for denne glade udgave med målene 16 x 38 x 30 cm.
22
yarnious.dk
Nr. 1/2015
Den hjemmelavede: For man er vel ikke strikker/hækler for ingenting. Denne er strikket og efterfølgende valket og er oplagt til dine rester af uld. Både hos www.ravelry.com og www.garnstudio.com findes der mange opskrifter til (valkede) tasker – helt gratis. Er du hverken til uld eller strik er http://www.hoooked.nl/uk/patterns/ handbags absolut et alternativ. Her er også mængder af gratis hækle opskrifter (på engelsk). De er alle hæklet af garnet Zpagetti, der nær‑ mest kan betegnes som båndgarn. Og håndarbejdet vokser hurtigt. Der skal nemlig bruges hæklenål str. 10 eller 12. til denne type garn.
Jordemodertasken: Denne, fra Reisenthel, er egentlig en rejsetaske/ lille weekendtaske med seks indvendige lommer fordelt hele vejen rundt og en god fast bund. Den fås i mange farver og mønstre og er i kraftigt stof med godt hold i hjulpet af stiverne foroven ved lynlåsen. Udgaven her er en str. M og har målene: 24 x 40 x 34 cm. Vejl. pris for denne størrelse er kr. 249,- .
Den til striglerne: Ja, for denne udgave er egentlig tænkt til hestens strigler. Materialet er kraftigt nylon og med en stiver i kanten foroven, der giver den lidt hold. Den har syv udvendige lommer fordelt hele vejen rundt, hvoraf én er med lynlås. Derudover er der en lomme indvendigt – nok mest til en pung og andre små ting. Bunden er fast og elipseformet og målene er ca. 35 x 22 cm og 25 cm høj. Ydermere er der et ekstra styk ke nylonstof fastgjort til toppen af tasken, der lukkes med snøre. Eneste anke til denne taske er, at hankene måske er lige det korteste til at nå sammen, når man vil gå med tasken. Til gengæld har den en god bred skulderrem. Tasken koster kr. 119,- og fås også i rød. Den er set hos www.heri.dk/product/strigletaske-graa-2749/ Nr. 1/2015
yarnious.dk
23
En dag med
Disse brune garnfed var et resultat af farvning med tørrede valnøddeskaller (de grønne). De to forskellige toner er fremkommet som følge af, at udgangspunktet var hhv. et gråt og et hvidt garnfed. 24
yarnious.dk
Nr. 1/2015
kulør Plantefarvning får mere og mere opmærksomhed fra garnentusiaster, lige som råvarerne også får større og større betydning i madlavning hos dem, der går op i det.
Det skulle da prøves! Naturfarvning af garn. Jeg elsker kulører, så da et et-dagskursus blev udbudt øst for Storebælt meldte jeg mig straks. Kurset blev afholdt på Kursuscenter Emilielunden på Møn og [g]uld stod for undervisningen. Det blev en dag med klare kulører – ikke mindst udenfor, da forårsvejret viste sig fra en nærmest Morten Korch’sk side med klare grønne farver i faunaen og en forårssol af den klare og lune slags, og seks intense timer med plukning af kruset skræppe (ca. to kilo!) og makulering af disse, store mængder af det blødeste alpaka, kæmpe gryder med forskellige varme „farvesupper“, hyggelige medkursister og kyndig vejledning af Anne Støvlbæk Kjær – den ene halvdel af [g]uld. Og ikke mindst – mod på mere. På de følgende sider er der stemningsbilleder fra dagen. Ü
Den fantastiske farvecirkel med med broderi garn fra [g]uld lokkede gevaldigt og ikke én af deltagerne kunne undslå sig fra at stå at vælge yndlingsfarver. Nr. 1/2015
25
Ü
Plantedelsen blev tilsat det kogende vand, som derefter skulle koge mindst halvanden time.
Efter indsamling af to kilo kruset skræppe skulle bladene klippes i små stykker for at afgive så meget farve som muligt. Her er Signe i gang.
Anne fra [g]uld vender skræppen, så det i bunden også kan blive klippet i stumper.
Efter kogning sies „suppen“ for bladene og det alunbejd set alpakagarn blev nænsomt sænket i vandet.
Andet bad i skræppe suppen giver stadig masser af gul farve.
Stamkypen til at farve garnet blåt skal be handles meget næn somt for ikke at ilte og dermed ødelægge den videre farvelproces. 26
yarnious.dk
Nr. 1/2015
For at skåne garnet mest muligt trykkes så meget vand ud som muligt og dernæst slynges det inden det hænges til tørre .
Alpaka til tørre efter et dyp i indigo-badet.
Anne Støvlbæk Kjær, som er den ene halvdel af [g]uld står ved dagens resultat - flere hundrede gram alpaka i skønnenuancer Nr. 1/2015
yarnious.dk
Min egen „høst“ efter en kulørt dag med naturfarvning.
27
TAK FORDI DU LÆSTE MED Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har ris, ros eller input til kommende emner i yarnious.
www.yarnious.dk kontakt@yarnious.dk facebook.com/yarnious +45 28 949 169
PÅ GENSYN