Nr. 3/2015
sÌson for festival Kan man strikke en børnebog?
Der var én, der var to, der var tre ... Jeg har befamlet et utal af garnkvaliteter og beundret opstrikkede modeller fra dygtige designere. Jeg har mødt mange spændende mennesker, og jeg har fået nye strikkebekendtskaber. Kort sagt: Jeg har suget inspiration og indtryk til mig, som var jeg en svamp. For der har været garn-events siden sidst. De er kommet som perler på en snor. Tre styk! Og det har været sjovt og inspirerende. To debutanter og en klassiker. Det har været lige fra den lille idylliske landsby Todbjerg, der for en dag stillede alle byens fællesfaciliteter til rådighed (og lidt til) for det strikkende folk, til Fanø, der er en klassiker og kendt for at være vært for verdens største strikkefestival og sidst – men ikke mindst – til KnitWork i København. Alle tre med hver deres charme og alle tre spækket med fantastiske bud på designs og garn til efterårets og vinterens kreative projekter. Efter hvert arrangement har jeg efterføl2
gende siddet med en rigtig god fornemmelse i kroppen. Den herlige fornemmelse af, at jeg nok ikke løber tør for idéer før næste jævndøgn, men også af al den positive energi og gejst, der ligger i de her arrangementer. Det mærkes og det forplanter sig til deltagerne i disse events og festligheder. Det er i hvert fald min oplevelse. Jeg er loaded med skønne oplevelser, nye bekendtskaber – nå ja, og „lidt“ garn og lekture. Jeg tænker, at jeg nu har det som én, der har været til et sønderjysk kaffebord. Det var skønt, mens det stod på, men nu har jeg lige brug for lidt tid i et stille hjørne for at give plads til fordøjelse af fornøjelse. Du kan læse og se lidt fra alle tre events i dette nummer af yarnious. Rigtig god læselyst
Lone Møbjerg
yarnious.dk
Nr. 3/2015
Indhold 4 Strik i Todbjerg En landsby omdannet til strikkemekka
10 „Jeg vil udfordre mig selv“ Interview med Marie fra Den Store Strikkedyst.
18 Jeg – en semifannik
Stemning fra Fanø Strikkefestival
23 Efterårsguld
Side 10 „Jeg vil udfordre mig selv“
Redaktørens fund til efterår og vinter
24 „Nördar hittar varandra“
Interview med Lena Ekelund, der løfter kartning til et nyt niveau
32 Storbystrik
Københavns første strikkefestival
Side 18 Jeg – en semifannik Nr. 3/2015
Side 32 Storbystrik yarnious.dk
3
Ü
Jeg tastede Hæstvej i Todbjerg ind på min GPS, og den ledte mig sikkert det sidste stykke fra Aarhus via snoede smalle landeveje til min destination. Ikke fordi Todbjerg burde være specielt svært at finde, men når man som jeg er en rum-amøbe (jeg har en uhyrlig dårlig stedsans) , er en bette tur på godt 15 km rigeligt til at blive væk. Ifølge sidste optælling (2011) har Todbjerg 218 indbyggere, og ud fra landkortet at dømme er man ikke i tvivl om, at et arrangement med en af Danmarks mest
4
produktive strikkedesignere vil betyde et synligt og mærkbart rykind af strikkeglade mennesker. Det blev straks bekræftet ved min ankomst til byens sydlige p-plads – i dagens anledning gårdspladsen foran Todbjerg Overgaard – hvor der allerede var godt fyldt op bare en time ind i åbningstiden. Alle landsbyens samlingssteder var inddraget til dagens arrangement, og programmet var „stjernebesat“. Der var både workshops, udstilling og salg.
yarnious.dk
Nr. 3/2015
Strik i Todbjerg På én af årets sidste sommerdage satte jeg kursen mod Todbjerg – en lille idyllisk by lidt nord for Aarhus, der for en dag var omdannet til strikkemekka. Annette Danielsen havde inviteret til Strik i Todbjerg i forbindelse med sine to nye bogudgivelser „Blomsterstrik“ og “Vævetrik – med japansk islæt“ samt Susie Haumanns „Uldtid“.
Alt optaget! Uden for forsamlingshuset stod Anne og Louise fra [g]uld og havde allerede godt gang i den store gryde med indigo. Plantefarvede alpakafed i farver fra hele farvepaletten lå fint linet op på et bord, og spandevis af farvestrålende uld nærmest kaldte på de forbipasserendes opmærksomhed. Inde i forsamlingshuset var der 10 strikkedesignere repræsenteret: Lillestrik, CaMaRose, Else Schjellerup, Rasmilla, Ellen Ü
Nr. 2/2015
yarnious.dk
5
Dannebrog var hejst i Todbjerg, som bød velkommen i det smukke sensommervejr.
Allerede om formiddagen er der godt besøgt.
Ü Holm, Tøndering, Geilsk, Rachel Søgård, Charlotte Kaae og Signe Strømgård. Der var tæt pakket med garnentusiaster, og luften var tyk af eufori over alle garnherlighederne.
– Aaajjj, har du set her? – Prøv lige at mærke den her. Og – Den er smart! var en del af salens lydtapet. Der blev mærket, vurderet og handlet lystigt. Todbjerg kirke var ligeledes indrettet til
Todbjerg kirke var fyldt til bristepunktet, hvor de nye modeller fra både Blomsterstrik, Vævestrik – med japansk islæt og Uldtid kunne ses – både med øjnene og fingrene. 6
yarnious.dk
Nr. 3/2015
Louise Schelde Jensen fra [g]uld var klar ved indigogryden, hvilket farven på hendes hænder bar tydeligt præg af. Her kunne man selv prøve kræfter med farvningen af sit eget garn.
udstillingslokale. Her kunne alle modellerne til de to nye bøger fra Annette Danielsens hånd og ligeledes modellerne fra Susie Haumanns nye bog opleves in natura. Og der blev flittigt set med både øjne og fingre og kommenteret på nyhederne. – Samler man maskerne op, eller hvordan laver man de her? var der én, der spurgte tillidsfuldt ud til de nærmeste på det tætpakkede kirkegulv. Og som altid til den type arrangementer er der flere, der fluks er villige til at forklare, hvordan det skal gøres. Ü
Spandevis med plantefarvede uld fra [g]uld stod og lokkede. Nr. 3/2015
7
Foran forlaget Kristensen og Ko ser alt roligt ud, men der var hektisk aktivitet indenfor, hvor der var salg af bøger.
Ü
I byens sognegård var en hemmelig udstilling rigget til, og fotografering var forståeligt nok ikke tilladt. Her var der kommende strikkede modeller, hvor bl.a. kunstværker af Michael Kvium var fortolket til strik. Intet er tilsyneladende for svært eller skævt til at blive udsat for en ulden fortolkning af Annette Danielsen. Et par uldne fristelser fra Susie Haumanns hånd var også sat på giner. Jeg kan allerede nu mærke, at jeg kommer i kæmpe underskud af strikketid … alle disse „mustknits”! Turen gik derefter videre til forlaget Kristensen & Ko, hvor der var bogudsalg indenfor, og i den tilhørende hyggelige have med den sidste rest af sommerblomster var der i dagens anledning café „Tab 8
Menukortet fra café „Tab masken“.
masken“ og et tilhørende telt til indtagelse af den købte mad og drikke. Her var godt besøgt – alt var optaget – af kvinder, der beundrede hinandens indkøb og slappede af med det medbragte strikketøj. Jeg fandt en ledig plads på en „ventebænk“ ved betjeningen, hvor jeg nød et glas indkøbt hyldeblomstsaft. – Blomster-
yarnious.dk
Nr. 3/2015
Storblomstrende klematis satte ekstra kolorit på det idylliske Todbjerg.
Mange havde selvfølgelig deres strikketøj med og benyttede pauserne til en ekstra omgang.
ne er plukket lige hernede bagved, smilede den søde dame, der betjente mig. Det osede af landsbyidyl og hyggestemning.
Farvel og tak Efter nogle timer havde jeg set, hvad jeg ville, og med bevidstheden om min lange tur hjem måtte jeg hellere til at pakke mig. På vej tilbage til min bil mødte jeg en kvinde fra Todbjerg. Jeg spurgte hende, hvordan det var, når ens ellers rolige lille landsby blev invaderet for en dag. Hun smilede, mens hun fortalte, at det var da hyggeligt, og at en stor del af byen i øvNr. 3/2015
rigt var involveret. Hun lagde p-pladser til (faktisk den jeg havde parkeret på), mens andre havde bagt, betjente ved madboderne, og hvad der ellers var af opgaver. Overraskelsen over, at der kom så mange og ovenikøbet langvejs fra, var stor. Jeg spurgte, om der var mange af byens beboere, der strikkede. – Ja, vi er da nogle stykker. Og det er jo godt, at hjælpen er tæt på, hvis der er noget, der driller, smilede hun. Jeg siger bare tak for en hyggelig dag i Todbjerg med skønt sensommervejr og dejlig stemning. Det var hele turen værd.
yarnious.dk
9
Jeg vil udfordre m De, der har fulgt med i sidste sæson af Den Store Strikkedyst, kender hende som Marie fra Kolding – eller Marie Martens Villumsen Rølling for at få det hele med. Læs her, hvordan det, der var ment som joke, har fået Maries øjne op for, at der er mere i livet end den daglige trummerum med fuldtidsjob og familieliv, og hvordan det er blevet til ni strikkede billeder, der blev udstillet på årets udgave af Fanø Strikkefestival. „Nessie var der ikke lige i dag …“ Sådan lød statusopdateringen på Christel Seyfarths facebookprofil den 22. juni i år. De, der følger Christels Seyfarths opdateringer på facebook, ved, at hun har store planer om en international strikkefestival i Skotland i 2016 og i den forbindelse var på research i området. 10
Denne opdatering tikkede også ind i Maries newsfeed. Én af børnebøgerne hjemme hos Marie er „Søuhyret Nessie“, der fortæller om Loch Ness-uhyret, og den er skrevet af Lotte Salling og illustreret af Bodil Molich. – Det er simpelthen bare én af yndlingsbøgerne. Det er nogle skønne billeder og Ü
yarnious.dk
Nr. 3/2015
mig selv! Her er Marie lige gået i gang med at strikke det ottende ud af ni billeder, der blev udstillet på Fanø Strikkefestival.
Ü Nr. 3/2015
yarnious.dk
11
Dette er bogen, der har været forlæg for Maries projekt med ni strikkede billeder til udstillingen på årets Fanø Strikkefestival.
Ü sjove remser i forbindelse med billederne. Den er blevet læst og kigget i mange gange. Den er snart helt fedtet, smiler Marie. Og det var kærligheden til denne bog med de naive og meget farvemættede illustrationer og selve fortællingen om Nessie, der trak en lige linje til den korte tekst, Christel havde i sin opdatering den 22. juni. – Jamen, jeg gik med idéen i et par dage, og så besluttede jeg mig. Jeg har en aftale med mig selv om, at jeg skal 12
udfordre mig selv, fortæller Marie. Hun ville strikke et udvalg af billederne fra bogen „Søuhyret Nessie“ og spørge Christel, om det ikke skulle blive til en udstilling på Fanø Strikkefestival, som Christel er initiativtager til og arrangør af.
Fra tanke til handling Marie skrev først til forfatter Lotte Salling for at fortælle om sin idé. Den var Lotte Salling heldigvis helt med på. Dernæst kontaktede Marie forlaget Klematis for
yarnious.dk
Nr. 3/2015
Ü
Nr. 3/2015
yarnious.dk
13
Ü at sikre sig, at der ikke kom noget med rettigheder på tværs, og de gav grønt lys til idéen. Efter tilladelser fra forfatter og forlag ville hun tage bladet fra munden og spørge Christel, om hun ville sponsere garnet til billederne. – Det var det sværeste for mig og meget grænseoverskridende. At spørge om jeg måtte få garnet. Men igen – jeg har et mål om jævnligt at udfordre mig selv og gøre det, der skal til. Så jeg skrev til Christel. Og hun synes heldigvis også, det var en rigtig god idé. – Så nu skulle jeg så „bare“ ha’ fat på garnet og i gang så hurtigt som muligt. Vi stod hele familien og skulle i sommerhus på Rømø, så vi måtte „lige“ til Fanø inden og vælge garn. Min første plan var at strikke 14 af billederne … på ca. tre måneder. Jeg var næsten en måned om det første! Så planen er nu 10 strikkede billeder. Jeg har syv færdige (den 9. september). Så der er lidt pres på, siger Marie. Hun bruger ikke mønster til nogen af billederne. Det er kun illustrationerne, der er udgangspunktet. – Jeg har prøvet at lave mønster med små tern. Det virkede simpelthen ikke for
mig. Det dér med at lave felterne, så de passer til strikkefastheden … Nej, jeg er virkelig anti-Excel. Jeg er bedre til at strikke, det jeg ser! Jeg prøvede faktisk en gang at lave et norsk inspireret mønster i Excel og spurgte en nabo, om hun ville printe det ud for mig. Hun vendte hurtigt tilbage og spurgte, om jeg var klar over, at mønsteret fyldte omkring 50 sider! Jeg troede bare, det var på et par sider, griner Marie. At lave billeder med garn er ikke nyt for hende. For ud over den strikkede børnetegning, der var én af udfordringerne i Den Store Strikkedyst (og efter Maries eget udsagn var det rigtig heldigt, at hun var fredet ved den opgave og ikke kunne sendes hjem) og et billede med et får til en veninde, der netop er vild med får, har Marie hæklet en del tæpper med billeder til barselsgaver til veninderne. – Jeg starter som regel med øjnene, og så ser jeg, hvad det bliver til hen ad vejen. Processen er sjov. Jeg kan rigtig godt lide den naivistiske stil. Ved tæpperne hækler jeg først dyrene, og så forsøger jeg at hækle udenom så det bliver til firkanter, der til sidst kan sammensættes til et tæppe.
Lige præcis ved krokodillen startede Marie ikke med øjnene. Den fik først næbbet, og derudfra kom idéen til form og udtryk.
14
yarnious.dk
3/2015
Det hele startede med ... Det var også det med at udfordre sig selv, der fik Marie til at melde sig til Den Store Strikkedyst sidste år. Hun var på barsel og var mest optaget af amning og alt det, der i øvrigt ofte følger med ved en familieforøgelse, da en veninde udfordrede hende via facebook. Veninden sendte hende TV SYDs opslag om at melde sig til strikkedysten. Herunder havde hun skrevet kommentaren „Hvad så... er du game?“ – Det var egentlig ment som en dårlig joke. Jeg sad der halvtræt og med ammebryster, og tænkte, at det kunne da være sjovt. Der skulle ske noget! Så jeg meldte mig, og min veninde fulgte med. Hun valgte det dog fra, da hun blev indkaldt til casting, forklarer Marie. Til Maries egen store overraskelse var hun selv kommet igennem nåleøjet og skulle til casting. Inden tilmeldingen til Den Store Strikkedyst havde Marie kun strikket i ca. fire år. Hun var startet lidt på det, mens hun var gravid med hendes ældste datter, Ronja. Men det var som regel simple ting og helst uden en strikkeopskrift. – Jeg lærte først at læse og strikke efter
opskrift, da jeg ville strikke en trøje til Ronja,nogen tid efter, hun var født. Det var en børnetrøje med striber og „lus“. Den blev Ü da også god. Så god at Anders (Maries
Der er helt klart en rød tråd i Maries garneskapader – de klare farver og naiviteten. Nr. 3/2015
yarnious.dk
15
Ü mand) ville ha’ én mage til. Hans trøje måtte jeg så lave uden opskrift, fortæller Marie. Men nu fylder strik rigtig meget i Maries liv og har givet hende blod på tanden. Udfordringerne i Den Store Strikkedyst har lært hende nye teknikker OG trænet hende i at strikke efter strikkeopskrifter. – Det har jo virkelig åbnet en helt ny verden for mig, at jeg har lært mig at tyde opskrifter. Jeg er blevet mere bevidst om min styrke og kreativitet og med bare at tage udfordringen, som den kommer og være i processen. Og det er da megasjovt at strikke de her billeder. Det er da også rigtig dejligt, at nogen synes, det er fint, det jeg laver, når jeg ikke selv synes, at det er noget særligt.
16
Fremtiden Fra at strik „bare“ har været en fritidssyssel, har deltagelsen i Den Store Strikkedyst virkelig også været en øjenåbner for Marie. – Nu har jeg kastet mig ud i de her billeder. Men jeg pusler også med et tema … måske til en bog … det kan jeg ikke løfte sløret for endnu, smiler hun hemmelighedsfuld. – Det er bare en lang proces for mig at lave mønstre, og når jeg får en idé, så er det nu! Det er svært for mig „bare“ at regne det ud rent teknisk eller som en formel. Jeg skal se det for mig. Lige nu tegner jeg diagrammer ud af hovedet eller lægger et billede af et motiv på et vindue med ternet papir ovenpå, som jeg så tegner over. Jeg gad godt lære at lave opskrifter og diagrammer på rigtige strikketern. Nu må vi se ... – Når man sidder der i mange timer – ude af sin komfortzone – og ser, hvad dét fører med sig, så får det da sat skub i en masse overvejelser i éns liv. Jeg har fået øjnene op for, at der kan være en anden retning – en kreativ – og jeg holder lige nu en tænkepause og gør mig nogle overvejelser. Så må vi se, hvad det bringer med sig, slutter Marie.
yarnious.dk
Nr. 3/2015
Ü Nr. 3/2015
yarnious.dk
17
Jeg – en semifannik Allerede ved at smugkigge i de tilrejsendes biler ved Esbjergs færgeleje får man en tydelig indikation af, at der er lagt op til noget særligt. Bilerne er fyldt med kvinder, der benytter enhver lejlighed til lige at give strikketøjet eller hækletøjet en omgang mere. Ü Fanø Strikkefestival havde 10-års jubilæum i år, og alle sejl var sat til med bl.a. 48 workshops og international underholdning.
18
Nr. 3/2015
Fanø Str ik Arrangø
rer:
kefestiva l
2015
Christel o g Jørgen Seyfar th
Tørre tal :
Der blev registrere t ca. 12.5 med færg 00 rejsen en fra Es de b je r g weekend til Fanø o en med F p til anø Strik kefestiva l. På festiva lpladsen (Knitting blev der h Village) enover w eekenden 7.500 bes registrere øgende. t
Hvis man trængte til en pause, var vejret fantastisk til en gåtur på stranden. Her var der til gengæld sat drager op til pynt på den skønne efterårshimmel. Nr. 3/2015
Fanø Strikkefestival løb af stabelen den næstsidste weekend i september. Og det summede af forventning. Forventning om en weekend med ligesindede, om at blive inspireret og se de nyeste tendenser. Alle med fælles interesse. Et fællesskab med alle typer og alle aldre – alle er vilde med garn. Og det vises gerne gennem kreationer. Det strik, der bæres er nøje udvalgt til lejligheden vel vidende, at det er en form for identitetsmarkør – vi er personlige i vores strik. Og det er en pralerunde. Det er helt legalt. Strik er en kunstart, der gerne må være unikt og specielt. Og hér skal der tankes op med nye idéer og relationer. I år var der som noget nyt på Fanø Strikkefestival etableret en Knitting Village i Nordby. Et kæmpe telt var opstillet med over 50 boder med garn, knapper, bøger, kits, udstyr og færdigstrik. Derudover var der garneret med strikkeakrobatik af Cirkus Cirkör og fra tid til anden levende musik. Og der var trængsel. Der blev kigget, rørt, spurgt, drømt og powershoppet – slaraffenland for garnelskere. Det er nu tredje gang jeg deltager i Fanø Strikkefestival … og ikke den sidste! Det er blevet et kærlighedsforhold til denne festivalstemning og Fanø. På de følgende sider kan du se stemningsbilleder fra verdens største strikke‑ festival. Ü 19
Trine Abildgaard Jensen havde bl.a. strikket denne lille fugl, som var en del af hendes udstilling. Der var stillet ultra tynde strikkepinde og garn til rådighed, så man selv kunne prøve kræfter med dette miniaturestrik.
Årets deltagere fra Den Store Strikkedyst havde deres eget sofahjørne i teltet. Klik på billedet for at se video med hele kaffebordet.
Klik på billedet for at se video
På udstillingen var også personlige bidrag til Knitting Peace indsamlet af Cirkus Cirkör. Disse kringler var en del af et veldækket kaffebord. 20
Udover en special-udgave af forestillingen Knitting Peace til festaftnen havde Cirkus Cirkör også festlige indslag begge dage i bazarteltet.
yarnious.dk
Nr. 3/2015
Koushi Radhakrishnan (SWAGKNIT.dk), der var deltager i første sæson af Den Store Strikkedyst og dommer i sæson 2, udstillede med sine farverige og humoristiske engle.
Hvis man er glad for garn, kunne man næsten forledes til at tro, man var i garnhimlen.
Der var godt besøgt i bazarteltet fra åbningstid til lukketid, og der var masser at kigge på og blive inspireret af. Nr. 3/2015
Der var ikke meget yarn bombing i anledning af Fanø Strikkefestival. Foran bazarteltet stod dog denne farvestrålende udgave af en VW Karl. Ü
yarnious.dk
21
Ü Ü
Selvfølgelig var der også et par skønne fanøkvinder klædt i fanødragt og med strikketøj.
På Hovedgaden i Nordby kunne man supplere sit strik med unika-knapper fra denne mobile knappevogn. 22
yarnious.dk
Nr. 3/2015
Efterårsguld Efterårets arrangementer har udsat min idétørke betragteligt, og jeg har fået tanket godt op til den kommende strikkesæson.
Stjernedrys
Hvis jeg ellers nænner at bruge det ...
Jeg er i en periode, hvor min garderobe nærmest skriger på vinterbluser. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med Stjernedrys fra bogen Nirvana af Kathrine Wohllebe.
Man kan aldrig få for meget alpaka, og disse to farver fra Christel Seyfarth ville lyse godt op i de ... ni andre farver, jeg allerede har.
„Bookaholic“ Jeg ved det! Jeg drages helt vildt af bøger. De humoristiske, de smukke og de fantasifulde. Min boghylde er ved at sprænges!
Et mønster fra gamle dage Vivian Høxbro har gjort det til en dyd at opstrikke gamle nattrøjer, som hun har studeret på forskellige museer rundt om i Danmark. Jeg faldt for Køge-trøjen, fordi den er så ultralet og er sammensat af smukke strukturmønstre.
Nr. 3/2015
yarnious.dk
23
ร
Nรถrdar hitta varandra 24
yarnious.dk
Nr. 3/2015
s s Ekelund a n e L m o etaljer Se flere d ine på kar temask car ter.com d n lu e k .e www
Lena Ekelund er uddannet maskiningeniør. Derudover kalder hun sig selv for en nørd og „fiber artist“. Læs her hvordan hendes passion for materialet fra start til slut satte gang i udviklingen af en elektronisk kartemaskine, hvor sikkerheden er en Volvo værdig. Jeg er blevet inviteret op til Lena, der bor godt 15 kilometer syd for Göteborg i Billdal med svensk natur lige uden for matriklen og jævnlige besøg af både rådyr, elge og vildsvin i haven. Og så er hun nærmest besat af det bløde alpaka – lige fra det er klippet af dyret til det er strikket, og det skal være lokale „råvarer“. Hun har elsket at strikket siden hun var barn. Dog med årelange pauser. Som 25-årig startede hun for alvor igen, hvor hun i sin sparsomme fritid producerede kniplingstrikkede sjaler og tørklæder i det blødeste alpaka. – Jeg bruger alpaka, fordi jeg selv er meget følsom og hader, når noget kradser. Nr. 3/2015
Specielt ved halsen. Hvis jeg en sjælden gang bruger uld, skal det virkelig være blødt og velforarbejdet, forklarer hun. De strikkede sjaler og tørklæder solgte hun eller forærede væk som gaver, og en meget vigtig del af konceptet var, at modtageren kunne se på et vedhæftet lille mærkat hvilket dyr, der havde lagt uld til. Man skulle ikke være i tvivl om, at der var lagt tid og tanker i det færdige produkt. Noget som Lena generelt selv tænker meget over. – Jeg er nok én af de få tilbage, der har – og sætter pris på – sengetøj med monogram på. Jeg kan godt li’, når det er håndlavet. Tænk på al den kærlighed og Ü
yarnious.dk
25
Ü tid, der er lagt i det håndarbejde. Når det er slidt, vil jeg finde en anden anvendelse for det.
Katastrofe – garntørke! Lenas ivrige strikkeri medførte dog, at hendes sædvanlige leverandør løb tør for det foretrukne alpakagarn. Og da hun ville handle lokalt, var det noget nær en katastrofe! Til gengæld blev hun inviteret til at se, da alpakaerne skulle klippes, og det satte for alvor gang i lysten til selv at karte og spinde garnet. Hun blev bjergtaget af det silkebløde alpakafiber. Hun måtte bare i gang selv og købte nu uforarbejdet alpaka direkte fra farmen. Strikkepassionen var med ét udvidet med karte- og spindepassion Men tålmodigheden til den traditionelle tilgang med kartebørster i hænderne rakte ikke. Belastningen i skuldrene var også for stor, og tiden blev taget fra det, hun også ville – nemlig at spinde og strikke. Hun undersøgte markedet for redskaber, der kunne karte hurtigere og bedre, men de levede bare ikke op til det, hun kunne ønske sig. De tromlekartemaskiner, der var på markedet ødelagde alpakafibrene,
Råuld kan bruges til meget. Rådyrene spiser af Lenas Victoriablommer. Her har hun hængt totter af råuld med affaldsstoffet urea (urinstof) i håbet om at holde dem væk. 26
yarnious.dk
Nr. 3/2015
larmede, og var for klodsede og grimme og usikre i brug. Det måtte kunne gøres bedre.
Netværk, netværk og netværk Med interessen for at karte og spinde begyndte hun at opsøge fællesskaber og opbygge netværk, hvor hun kunne lære rigtig meget af mere garvede kartere og „fiber artists“. Man kan måske undre sig over, at der kan samles så stort et netværk. – Nördar hitta varandre, siger Lena smilende. En del af dette nørderi førte også til, at Lena selv begyndte at holde workshops bl.a. på en strikkefestival på Grötö – en lille ø i skærgården ud for Göteborg. – Der er så dejligt på sådan en festival, hvor vi alle har samme interesse. Man spørger jo bare og deler gerne sine erfaringer. Og så bliver jeg så glad, når jeg ser en stor del af deltagerne, efterhånden også er
unge kvinder, der genoptager håndarbejdets traditioner. Der har jo nærmest været to-tre generationer, hvor det stort set har været fraværende, fortæller Lena.
En kartemaskine tager form Efterhånden begyndte en ønskeliste til maskinens funktioner og formåen at forme sig med bidrag fra netværket af fiber-entusiaster. Med sin ingeniørbaggrund kastede hun sig ud i at udvikle en elektrisk kartemaskine. Hun ville løfte niveauet for kartemaskiner markant. – Sikkerheden var meget vigtig for mig. Ligesom med en Volvo. Alle roterende dele er gemt bag en gennemsigtig skærm, og maskinen stopper, når skærmen løftes. Delene er industrimaterialer, så de går ikke lige i stykker. Det er kun den lille børste, der kan blive slidt. Jeg tænkte også over, at kartemaskinen skulle være pæn, så man ikke behøver at pakke den væk. Og så skulle den være lydsvag og rengøringsvenlig. Det skal jo ikke være langsomt og plagsomt at skifte fra én farve til en anden, forklarer Lena. Fra idé til en færdig kartemaskine blev en realitet, skulle der gå sammenlagt Ü
Når Lena køber garn, er det efter princippet om, at historien skal kendes, eller at der er tænkt i genbrug eller økologi. Nr. 3/2015
yarnious.dk
27
Ü halvandet år med adskillige afprøvninger og tilretninger efter feedback fra hendes fokusgruppe og netværk. Men ønskerne til kartemaskinen blev opfyldt.
Fibrenes forvandling
Her vikles den karamelfarvede alpaka af tromlen efter en tur igennem kartemaskinen.
Vi går ned i Lenas skatkammer. Et lille anneks i haven. – Ja, lige nu er det lidt trangt, for min afdøde svigermors sager fylder godt op her, undskylder hun, da vi træder ind i annekset med ganske lidt gulvplads tilbage. Men her er alligevel masser af fibre. Pose- og kassevis af alpaka. Og silke. Sidstnævnte køber hun fra sine „fibervenner“ i netværket. – Jeg føler mig rig, når jeg kigger på mine fibre. Hun peger på en trækasse med lys alpaka med et præmieroset lagt oveni. – Når jeg er til messer og udstillinger med den fineste kvalitet alpaka, må jeg bare eje det. Godis! siger Lena, mens hun fører en lille tot alpaka til sin overlæbe for at mærke blødheden og finder poser med silke i pangfarver. – Jeg har alt for lidt tid til alt det, jeg gerne vil.
Rengøring af Lenas kartemaskine er påfaldende nem: Når maskinen er slukket tippes den og affald fra ulden ligger på bordet lige til at tage væk. Selve tromlen skal bare støvsuges. Nemmere kan det nok ikke blive.
Med lidt udvalgt alpaka og silke går vi tilbage til kartemaskinen. Nu skal den demonstreres. Maskinen bliver tændt og startet og Lena begynder at „fodre“ den med karamelfarvet alpaka. Der går ikke mange minutter, før det er forvandlet til smukt ultrablødt karteflor, der med en stok bliver viklet af tænderne på tromlen. Små urenheder i alpakaen ligger under maskinen – kartet og slynget af. Efter let rengøring med en støvsuger er det den sorte
alpaka, der hurtigt bliver svøbt om tromlen med klar turkis silkefibre, tilføjet i tynde, korte totter. Det ser jo nemt ud – og det går hurtigt. Til Lenas „maskinpark“ hører der også tre spinderokke, men det er ikke en af dem, hun bruger efter denne omgang kartning. Efter at kartefloret med alpaka-silkeblandingen møjsommeligt er viklet af tromlen, viser hun også sine færdigheder med at spinde det på en håndten. Ü
Efter grundig rensning for karamelfarvet alpaka bliver kartemaskinen „fodret“ med den sorte alpaka.
Her har Lena tilsat turkise silkefibre til den sorte alpaka-uld, som tromlen lynhurtigt får arbejdet sammen.
Efter nænsomt at have afmonteret karteulden i „pølser“ er de klar til at blive spundet.
Ü Det ser jo legende let ud, når den uldne „pølse“ af alpaka og silke forvandler sig til fint garn. Imponerende! Men umiddelbart ser Lena ikke kartemaskinen som sin levevej. – Nej, det er passion og dumhed, der driver det. Det er ikke til at leve af. Vi tjener næsten ingenting på den, fortæller hun. Man skal aldrig gå ned på grej. Om om nødvendigt må man selv sørge for et godt arbejdsredskab – det må være devisen efter et spændende besøg hos Lena, der af nød og med ingeniørsnilde opfandt og udviklede Ekelundcarder. Lena – en sand nørd.
Håndtenen snurrer og Lena får hurtigt spundet det fineste alpaka/silke-garn af karteulden. 30
yarnious.dk
Nr. 3/2015
Vil du være synlig i ? s u io n r a y t e in s a g a m e som gammel Målgruppen er meget bred – ung igvis også ld he s de fin er (d d an m m so de in – kv med og – e gl sin m so ft gi – ) re ke rik st e ig mandl er garn og uden børn. Deres fælles passion håndarbejdet med dette. Vi hjælper gerne med opsætning.
Kontakt
Telefon: 28 949 169 Email: kontakt@yarnious.dk
Nr. 3/2015
yarnious.dk
31
KnitWork Arrangø
rer:
Strikkefe stival
KnitWork v/Kristina Marie Jen Gi Den G sen as v/Cars ten Bo H ansen
Tørre tal :
Der blev registrere t 1087 de ltagere Masser af lækre modeller. Her fra Ellen Holm.
Med garn og tilbehør udbudt fra 24 stande og et program med 20 workshops, foredrag, modeshows, konkurrencer, massage, strikkeyoga og yarncrawl i ugen op til, hvor udvalgte strikkebutikker fra København, Ballerup og Lyngby var med, var barren sat højt.
En københavnergård omdannet til festivalplads for en weekend.
32
yarnious.dk
Nr. 3/2015
Storbystrik
Ăœ Nr. 3/2015
yarnious.dk
33
Ü Den sidste weekend i september blev Københavns første strikkefestival afholdt. Det foregik i Indre By Kulturhus på Charlotte Ammundsens Plads i Nansensgade-kvarteret. Et gårdmiljø i København, hvor de daglige brugere som børn på løbehjul og skateboard og unge drenge, der i et hjørne af pladsen trænede parkour blev „fortyndet“ med over tusinde strikkende og hæklende (primært) kvinder for et par dage. Kulturhuset havde i weekendens anledning fået et anneks i gården i form af et cirkus-
Haiku-digte var en del af udstillingen på festivalen. Disse er strikket af Merete Skovgaard Andersen.
Marianne Johnstads strikkede gople pyntede i foredragssalen.
34
telt, hvor modeopvisning og debat blev afholdt. Derudover var en del af gården møbleret med borde og bænke, hvor man kunne nyde fællesskabet, solen og den gode efterårsluft. Med grafitti i alle farver som tapet på gårdens omgivende mure understregede det kun den coolness, der er i at strikke i det 21. århundrede. Og allerede i august kunne der meldes om kun ganske få billetter tilbage. En flot debut til Københavns første strikkefestival.
En pose med skønne blomster. Blomsterne skal bruges til forskønnelse i Roskilde. Læs mere om projektet her: www.blomsterbed.dk
Der var masser af inspiration at hente. yarnious.dk
Nr. 3/2015
En sand entusiast!
Lækker strik blev vist på modeshowet.
Disse hæklede madder var et hyggeligt indslag midt i smarte designs og signaturgarn. De er hæklet af Lene Lindelund fra På Pindene.
Standområdet var i kulturhuset, og på ægte københavnermanér var der opstillet adskillige retro-sofagrupper, som indbød til nørkleri og hygge. Her kunne både strikkere og hæklere slå sig ned for at få en snak og gi’ håndarbejdet en ekstra omgang. Møblerne var i øvrigt genbrug fra butikken Moster Olga – Antik og Design, så hvis stolen eller sofaen ovenikøbet undervejs var blevet en yndling, kunne man købe møblet med hjem.
Findes der pirater i strikning?
I panelet var Charlotte Kaae (http://knittingbykaae.blogspot.dk, strikkedesigner), Jakob Wedsted (jurist fra Det Juridiske Fakultet) og Henrik Chulu (www.frikultur.dk og tilhænger af open source). Nr. 3/2015
Søndag var der debat med temaet: Findes der pirater i strikning? Debatten satte spot på ophavsret af opskrifter. Er det ok at kopiere en designers opskrift? Hvilken betydning har det for den enkelte designer? Hvad er juraen i den forbindelse? Kan deling forhindres? Er der fordele ved deling (innovation, goodwill, alternativ indtjening som „konsulentbistand“)?
yarnious.dk
35
TAK FORDI DU LÆSTE MED Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har ris, ros eller input til kommende emner i yarnious.
www.yarnious.dk kontakt@yarnious.dk facebook.com/yarnious +45 28 949 169
PÅ GENSYN