1900tri - april 2014

Klubtur til Mallorca Powerman Danmark Raceberetninger fra Abu Dahbi og Mexico The big four

1900 Triathlon - klubblad - april 2014

I dette nummer af klubbladet har vi inddraget både det højaktuelle, det evigt-aktuelle og det historiske element i vores sport. Læs om den netop overståede klubtur til Mallorca, optakt til det stort anlagte Powerman Danmark med deltagelse af lokale storfavoritter, raceberetninger fra Abu Dhabi og Mexico, energitaktik i konkurrence, guide til at tackle hverdagens mentale udfordringer samt et tilbageblik på sportens første superstjerner.

Redaktionen siger farvel og tak for denne gang til Nikoline, som har valgt at rykke teltpælene op og flytte til København. Den øvrige redaktion består af Lasse Stoneyard, Thomas Lykke, Jacob Erdmann og Diana Nielsen, og vi håber, I får nogle gode grin og aha oplevelser med klubbladet, ind imellem alt den træning, som skal passes, nu sæsonen for alvor nærmer sig!

God læselyst og god træning – Med sportslig hilsen - Redaktionen

02

www.19

Det kan du læse om i dette nummer:

Side Formandens ord.................................................................. 04 Mexico tur / retur - race beretning......................................... 06 TRI-News........................................................................... 08 Energitaktik ....................................................................... 11 Klubprofil - Jakob Madsen .................................................... 14 Sådan undgår du at gå på kompromis med træningen.............. 18 The big four........................................................................ 20 Powerman Danmark............................................................. 24 Powerman Danmark - analyse af mændenes elitefelt................ 26 Abu Dhabi International Triathlon - race beretning................... 30 Klubtur til Mallorca.............................................................. 37 Klubbens sponsorer ............................................................ 40 Redaktion .......................................................................... 41

00tri.dk

FORMAN

af Lisbeth Crafack

Triathlon sporten er fortsat i fremgang, både på landsplan og ikke mindst hos os i Århus 1900 triathlon.

Velkommen til at jer nye medlemmer. Det er en ren fornøjelse at se og mærke den store medlemstilvækst og de nye energier som følger med. Bestyrelsen ser yderst positivt på denne fremgang og forsøger at tilpasse organisationen, så vi kan følge med udviklingen. Om det lykkes eller ej, er helt op til jer medlemmer at vurdere.

Vi har netop afholdt to arrangementer med præsentation af openwater/inwater, hvor det var en fornøjelse at se og høre stemningen og være vidende til den store og vigtige vidensdeling , der foregik jer medlemmer imellem.

For bestyrelsen, og tri-sporten generelt, handler det om at holde begge ben på jorden, og ikke ukritisk lade sig rive med af mediernes lyst til udelukkende at fokusere på triathlon, som ekstrem sport, og som et ”must have” på sit cv. Tri – sporten er langt mere end blot jagten på de ekstreme jernmands distancer – det er en sport som rummer mangfoldighed uden lige – både som elite-og konkurrence sport men i allerhøjeste grad også som motions og sundhedsfremmende sport for bredden, hvor duathlon disciplinen, har meget at byde på.

Derfor anser bestyrelsen da også det som essentielt at sikre træningstilbud til alle – velvidende at vi har områder hvor vi kunne blive bedre. Klubbens Teen tri – har med nød og næppe ”overlevet” vinteren, via et par standhaftige atleter, som vi håber vil fungere som magneter, til at tiltræk-

Side 4

ke endnu flere unge tri udøvere. P.t. arbejdes der på, at skabe træningsfællesskaber, for de unge, hvor atleter fra lokale cykel- og løbeklubber inviteres med til fællestræning.

Ny forbundsformand og en 4. plads i DM serien På generalforsamlingen i DTRIF, blev der valgt ny formand i år, da den nuværende ikke ønskede genvalg. Den nye formand kommer fra formandsposten i KTK 86, og er i sit civile liv, direktør i sit eget firma som sælger kommunikation. Mads Freund, blev valgt ud af de tre opstillede. Mads vil arbejde på øget fokus på børn og unge tri, opprioritering af DM stævner, samt på at udbygge en positiv dialog mellem klubberne og forbundet. Personligt har jeg store forventninger til at Mads både har evnerne og energien til at løfte opgaven, så klubberne fortsat kan hente kvalificeret og god sparring, i en tid hvor flere er presset i mødet / interessekonflikten mellem kommercialisering og frivilligheden. Forbundet hr nu 83 klubber fordelt på landsplan med i alt 8253 medlemmer. Heraf er 337 medlemmer i Århus 1900 triathlon. Enkelte klubber arbejder målrettet med familietilbud, hvilket jeg anser som yderst positivt, og måske noget vi bør overveje i Århus 1900 triathlon.

I forbindelse med årets GF i DTRIF, var der uddeling af diverse præmier og hædersbevisninger. Her modtog klubben en gavecheck på kr. 4000, for en samlet 4. plads i DM tri serien. Det kunne være interessant om vi i 2014

NDENS ORD

k – Formand i Aarhus 1900 Triathlon

kan komme et eller to skridt højere op på podiet. Start er de første stævner i gang og jeg vil ønske jer held og lykke til. Samtidig håber jeg at I medlemmer, vil yde en beskeden indsats for fællesskabet, ved at hjælpe til ved de få, men vigtige stævner og events arrangementer som klubben er involveret i 2014.

Frit valg på frivillighedshylden – kys en klubkammerat!

Den 14. juni er vi medarrangør af åbenvand stævnet Race by the sculpture, den 22. juni hjælper vi til med afviklingen af 70.3, som et nyt og økonomisk indspark til klubkassen, skal vi i tæt samarbejde med DTRIF, afvikle firma tri for Danske Invest den 20. august, slut juni, hele juli og august køres der fortræning til Marseliscykelløbet, som afvikles lørdag den 30. august, så sæt allerede nu, kryds i kalenderen og beslut hvilket arrangement du ønsker at bruge fritid på.

Rigtig go’ træning, derude!

Kære medlemmer.

Vi har hermed den glæde at kunne invitere dig gratis med til dette års Marselisløb, søndag den 1. september, dog kun ved tilmelding før den 1. juni til lisbeth@ dai-sport.dk.

Dette som tak for alle de frivillige timer du lægger i klubben. Vi får rigtig travlt i løbet af sommeren og vil gerne belønne dig for din indsats. Forhåbentlig er dette tilbud blot en af flere, til alle jer, som skal ud og lufte det nye klubtøj (det gamle er selvfølgelig også velkommen) ☺ På gensyn derude.

På vegne af bestyrelsen Lisbeth

Side 5

MEXICO TU af Jeppe

Med en målsætning om kvalifikation til Hawaii i 2014, valgte min bror og jeg tilbage i juni måned at booke billet til Ironman Los Cabos.

Det var derfor med en vis og spænding og nervøsitet, at vi troppede op i San Jose del Cabo 14 dage før stævnet, for hvordan var formen og hvordan skulle vi klare varmen? Hverken min bror eller jeg har i løbet af vinteren været på nogle træningslejre (heldigvis har det ikke været isvinter), så vi håbede at kunne få de sidste kvalitetspas i varmen før stævnet.

Men der ventede os noget af en overraskelse, da vi dagen efter ankomst fik samlet vores cykler og var klar til at se området, for hvor skulle vi cykle henne? Vi befandt os i et U-land af dimensioner. Cykelruten til stævnet var lagt mellem San Jose del Cabo og San Lucas på en tosporet motorvej, det viste sig hurtigt, at dette var den eneste vej der var asfalteret! What to do, der var derfor ikke andet for, end af spænde hjelmen ekstra godt fast og kaste sig ned på motorvejen! Det var den eneste træningsmulighed for cykling, ikke helt optimalt, når der den første uge skulle cykles en del. Vi

Side 6

overlevede, trods at mexikanerne ikke er så hensynsfulde billister som dem i de europæiske lande.

Nogen pool over 16 meter var der heller ikke opstøvet i del Cabo, men heldigvis var havet fedt at svømme i, trods masser af bølger. Vi fik den store oplevelse, at svømme med hvaler, delfiner, flyvefisk og søløver – ikke hverdagskost i Amager Strandpark.

Selvfølgelig havde amerikanerne luret at det var med livet som indsats at træne i del Cabo, derfor ankom de fleste først et par dage før race, og så skal jeg da lige love for at der kom amerikanere til byen med alt hvad det indebære. Til racebriefing dukkede de op, superatleter i alle aldre, middel-aldrende mænd, pumpet med anti-age produkter, biceps fyldt med steroider, M-dot tatoveringer i lange baner, solbrune og ekstremt højtsnakkende om hvor gode de var – selvtillid var der nok af. I Danmark er vi ikke helt kommet dertil hvor Ironmanstævnerne er det eneste rigtige, og vil heller ikke håbe at denne arrogance nogensinde vil ramme os, triatlon er stadigvæk andet end Ironman.

UR / RETUR Hofman

Racet Jeg vil spare læseren for en detaljeret gennemgang af selve løbet, for hvordan griber man egentlig et stævne an der ligger i slutningen af marts måned og har temperaturer der sniger sig op på 38 grader - svaret er simpelt: ikke som mig.. Det er ingen hemmelighed at nogle af os blege europæere kan have lidt problemer i varmen hvor energiindtaget kan være vanskeligt, den kode formåede jeg ikke at knække.

Game-planen var klar, energiplanen skulle sidde i skabet og der skulle køres konservativt hele vejen, i den her varme kan det koste mange minutter at gå kold – det fik jeg også senere selv at prøve på egen krop.

Jeg fik reddet en hæderlig svømning i land, selvom det ikke føltes som om det gik vandvittigt godt i det noget bølgede vand, hvor ruten var en stor

omgang (6. plads i AG 25-29).

I skiftezonen mødte jeg min bror hvor vi blev enige om at blive sammen på cyklen så længe som muligt, mest af alt for at sikre os at vi ikke kom afsted med for hårdt tempo og derfor ville gå ned til sidst på ruten. Cykelruten i IM Cabos består af tre omgange af 60 km, indeholdende 2250hm, hvor det hele køres som en rutsjebane uden de store stigninger, men samtidigt heller ikke med en eneste flad kilometer. Dispositionen viste sig hurtigt at være den rigtige, for selvom vi blev overhalet en del i starten, blev de fleste af dem kørt ind igen på sidste omgang. Jeg kom igennem alle tre runder med samme watttal +/3 watt, og havde kørt mig fra en 6.

Plads til en 2. Plads i min AG. Selvom det placeringsmæssigt gik efter planen, kunne jeg halvvejs på cyklen mærke at energiplanen ikke ville holde, jeg skulle derfor korrigere lidt i forhold til det planlagte. Det planlagte energiindtag var beregnet til at være en del mindre end jeg før har kørt med, men det skulle vise sig, at min mave alligevel ikke kunne optage det (planlagt indtag = 60g/t). Jeg fik korrigeret indtaget og kom ind i T2 uden de store problemer, dog så jeg meget frem til at starte på vand og cola.

Side 7

På hjemmesiden for IM Cobos, beskrives løberuten til året stævne som ”Totally flat run cource”, hvis det var de samme personer der skulle beskrive ruten til 70.3 i Aarhus, ville den nok blive beskrevet som ”slightly downhill run course”! Ligesom på cyklen, var planen for løbet klar, der skulle spares så meget på kræfterne som overhovedet muligt på den første halvdel af ruten, og derefter vurdere situationen. Det resulterede i et udlæg på 4.30 – 4.35 min/km, hvilket bestemt skulle være muligt at holde hele vejen med den form jeg kom med – men det gjorde jeg bestemt ikke.

Løbet foregår i byen San Jose del Cabo, hvor der løbes 3 runder af 14 kilometer, dejligt afskærmet fra vind, og med temperatur på 38 grader i ”gryden” skulle der trædes varsomt for ikke at brænde sammen. Første 14 km forløb ganske planmæssigt, fik løbet roligt. Men problemerne med maven aftog til stor frustration ikke, og jeg havde store problemer med at holde noget som helst indenbords.

Kilometerne fra 22-26 er nogle jeg sent vil glemme, nedtur, opkast og gåtur – lyset var slukket og der var rigtig langt til mål. Placeringsmæssigt raslede jeg ned og vidste at Hawaii hang i en meget tynd tråd, og med en blokade på energiindtaget, så det endnu mere sort ud. Pulsbæltet blev pillet af og uret slukket, nu gjaldt det bare om at komme i mål. Stille og roligt kom der gang i maskinen igen og var efter omstændighederne overraskende godt løbende på den sidste omgang, hurtigt gik det bestemt ikke, men hurtigt nok til at hente ind på de andre løbere.

Side 8

Placeringsmæssigt vidste jeg, at der var mindst en der havde overhalet mig i min dødvandsperiode, og kunne ved et vendepunkt med 10 km til mål regne ud, at der var 3 min. op, av.. det var lang tid han havde oparbejdet på meget kort tid – samtidigt med at han så ud til at løbe godt! Heldigvis kunne jeg ved de resterende vendepunker konstateres at forskellen blev mindre og mindre, og ved 2 miles tilbage fik jeg endelig kontakt og gik forbi ham. Forspringet holdt heldigvis til mål og jeg fik min 3. Plads og direkte adgang til Hawaii-slot. Efterfølgende var det direkte i lægeteltet til 2 L saltvandsdrop, den sidste omgang blev løbet uden væske og det havde sat sine tydelige spor på kroppen.

Her efterfølgende har jeg tænkt meget over hvad der gik galt undervejs, måske en for offensiv tilgang til energiindtaget, når det er så varmt, måske drak jeg for meget i depoterne, måske noget helt tredje. Endnu ved jeg ikke hvad der gik galt, men er til gengæld blevet en erfaring rigere – til oktober er jeg forhåbentlig blevet klogere.

Lige efter løbet var jeg ikke i tvivl, Ironman Los Cabos havde jeg kørt for absolut sidste gang. Men her godt en uge efter, er jeg nu ikke så sikker alligevel. Før stævnet vidste vi ikke rigtigt hvad vi gik ind til og forventede ikke det store, for alt omkring løbet blev taget lidt løst og travlt kan man aldrig beskylde mexikanerne for at have ☺ Men vores bekymringer blev gjort til skamme, og løbet blev udført fuldstændig uden anmærkninger, ingen drafting, masser af depoter på både cykel og løb, og synlige dommere – fantastisk.

Derfor kan det sagtens anbefales til andre der har mod på en varm og urytmisk Ironman, dog vil vi nok anbefale at træne varmetilvænning i Californien inden, og så flyve til del Cabo et par dage før race.

Næste mål må være at komme lidt til klubtræning og få mødt nogle af jer andre 1900-tri gutter og gutinder, det er ikke meget jeg har været der – men det skal der nok blive lavet om på. Det var alt herfra – Håber vi ses på landevejen og i svømmeren.

Adios ☺

TRI-NEWS Craig ”Crowie” Alexander siger stop for Ironman. Han havde på forhånd sagt farvel til Kona, men nu er det også slut med Ironman. Efter at være flyttet hjem til Australien, ville Crowie se hvad formen rakte til i det stærke Asian/Pasific championship race IM Melbourne. Selvom han gravede så dybt han kunne, og leverede dagens hurtigste marathon tid (2.43), og beviste at han stadig kan være med på højt plan, blev det ”kun” til en samlet 5. plads – og det har aldrig været godt nok for Alexander. Det blev en tårevæddet afsked til de mange fans, som hyllede den måske største langdistance atlet der har været. To 70.3 VM titler og tre Hawaii titler – inklusiv den hidtil hurtigste vindertid, er blot nogle af de ting der vil stå tilbage i bevidstheden, længe efter at denne fantastiske atlet har stoppet sin karriere.

Side 9

Jan Frodeno stiller til start ved Ironman Frankfurt med henblik på at kvalificere sig til Hawaii i oktober. OL guldvinderen fra 2008 har taget springet fra itu og kort-distance, og det er meget dårligt nyt for hans konkurrenter. Ved det netop afholdte Oceanside 70.3 Californien, satte han et decideret klassefelt til vægs, ved at svømme og cykle med fronten og afgøre det hele i overlegen stil på løbet. Hvis den høje tysker ellers kan tåle varmen, og holde sig skadesfri trods berygtede træningsmængder, vil han være blandt de absolutte favoritter til at vinde i oktober.

Ironman 70.3 verdensmesterskabet, skal i 2015, afholdes i østrigske Zell Am See. Der var flere kandidater i spil, bl.a. Haugesund i Norge, Luxemborg og Nice. Det er meningen at mesterskabet skal gå på omgang hvert år, blandt de forskellige 70.3 værter, hvor det tidligere har ligget samme sted i en årrække, herunder Nevada, Las Vegas. Derfor er det ikke utænkeligt, at vi i fremtiden måske kan hoste et verdensmesterskab i Aarhus, eller Helsingør – det vil være intet mindre end fantastisk! I år afholdes mesterskabet i Mount-Tremblant, Canada, og det er muligt at kvalificere sig dertil i bl.a. Ironman 70.3 Aarhus!

Side 10

ENERGITAKTIK Sådan får du den rigtige energi under konkurrence af Anna Rex Wittig, Nutriz.dk

Den erfarne triatlet, Jeppe Hofman, giver tips og fortæller om sin energitaktik til Ironman CPH i 2013 Vækkeuret viser 5.00, og det er i dag KMD Ironman Copenhagen løber af stabelen. Den 27-årige triatlet, Jeppe Hofman, er netop stået op. 7.40 har han starttid, så det gælder om at få energidepoterne fyldt op, inden det går løs.

Han har på forhånd tilrettelagt en energiplan, så han ved præcist, hvad han skal indtage før- og under racet. To timer inden han skal til start, spiser han morgenmad.

Morgenmaden består af en banan og to lyse boller. Én med syltetøj og den anden med pålægschokolade. Han supplerer med to glas juice for at sikre, at kroppen er i væskebalance. Så sætter han kursen mod stævnepladsen, Amager Strandpark. Her gør han cyklen klar og ser de andre deltagere gå i vandet.

Tyve minutter inden det gælder for Jeppe Hofman, tager han sin våddragt på og fokuserer på de mange kilometer, han skal tilbagelægge inden længe.

Det kommer til at kræve den rette væske- og energimængde, hvis han skal præstere optimalt.

Energiindtaget under racet Sådan så energiplanen ud for Jeppe Hofmann, da han deltog i KMD Ironman Copenhagen, 2013.

Jeppe Hofmans energi- og væskeplan

Svømning: • 20 min inden svømning 300-400 ml elektrolytdrik + 1 gel Cykling:

Løb:

• • •

3 x 750 ml energidrik 3 energibarer 1 gel 45-60 min inden løb

• •

2 x gel (1 pr. time de første to timer) Vand + cola

Side 11

”For at mine energidepoter var fyldte og mit væskeniveau i balance, drak jeg elektrolytdrik og en energigel tyve minutter inden, jeg skulle i vandet,” forklarer Jeppe Hofman.

Efter knap en time i vandet ventede der tre timer på cyklen. ”Da jeg kom på cyklen var min primære opgave at få depoterne fyldt op med elektrolytdrik, så den første dunk med energidrik gik rimelig hurtigt, fordi jeg jo havde brugt en time på at svømme og skifte,” fortæller Jeppe Hofman.

Elektrolytholdige drikke er vigtige, da der kan opstå saltmangel ved længerevarende fysisk aktivitet, som resulterer, i at atleten får muskelkramper. Tritalk. dk anbefaler derfor, at atleten bør indtage 750 ml væske i timen, der indeholder salt og sukker.

For at opretholde energiniveauet på cyklen supplerede Jeppe Hofman med energibarer. ”Dét, der virker bedst for mig, er at spise én energibar i timen og så supplere med elektrolytdrikken,” siger han og uddyber: ”Jeg havde på forhånd regnet ud, at jeg skulle bruge under fem timer på cyklen, så jeg havde fire barer med, men fik kun spist tre.”

I de sidste 45-60 minutter på cyklen inden skiftet til løbet gik Jeppe Hofman over til at indtage energigel. ”En gel er lidt lettere at optage end en bar, og så kommer det ikke til at rumle for meget, når man skal ud og løbe.”

Under løbet indtog Jeppe Hofman én gel i timen de første to timer af løbet.

Derefter drak han vand, cola og redbull for hver station han passerede, da kroppen mod slut var nået til et punkt, hvor den trak på de sidste energiressourcer og derfor havde brug for hurtig energi.

Energiindtaget inden racet En velovervejet plan for energiindtaget under løbet er ikke nok, hvis man vil levere en god præstation. Derfor startede overvejelserne for ironmandeltageren allerede 14 dage inden konkurrencen. ”Jeg spiste generelt sunde måltider, og så passede jeg lidt på med, ikke at spise for meget rødt kød, som er svært fordøjeligt,” fortæller Jeppe Hofman.

Særligt tre til fire dage inden konkurrencedagen satte energitaktikken for alvor ind. ”Man laver et såkaldt kulhydrat-load. Det går ud på at få en masse kulhydrater, så mine glykogendepoter bliver fyldt op til racedagen,” forklarer han.

Ifølge Teamdanmark.dk kan atleter, der konkurrerer intenst i mere end 90 minutter, opnå en præstationsfremmede effekt ved at kulhydrat-loade. Man bør som hovedregel indtage 10 gram kulhydrat per kilo kropsvægt i én til tre dage inden konkurrencen.

Side 12

”Dagen inden racet sørgede jeg for at få et kulhydratrigt måltid. Jeg spiste ris og kylling aftenen inden løbet.”

Jeppe Hofman forklarer, at han har erfaret, at det er vigtigt at sørge for, at maven kan følge med, når man spiser så store mængder kulhydrater. ”Det er en god ide at spise hvidt brød, hvor der er mange kulhydrater i og samtidig letfordøjeligt,” forklarer han.

Behovet for energi er individuelt Det er individuelt, hvilken energiplan der fungerer bedst for den enkelte atlet, og det kan være en god ide at gøre sig nogle erfaringer i den daglige træning, forklarer Jeppe Hofman. ”Normalt gælder det at man skal indtage 1 gram kulhydrat per kilo kropsvægt i timen, så hvis min kampvægt er 75 kilo, så skal jeg have 75 gram kulhydrat i timen. Det har jeg fundet ud af, at det er for meget for mig. Så begynder det at skvulpe lidt i maven, og man får kvalme. Det er ikke så rart, når du gerne vil præstere.”

Erfaringerne har han fået ved at afprøve det i den daglige træning, og han ved nu, at han skal skære lidt ned på indtaget af kulhydrat. ”Jeg tror det største problem for mange er, at de overhydrerer i stedet for at dehydrere. Det er i hvert fald et sted, man kan optimere rigtig meget. De får for meget i forhold til, hvad deres krop kan optage, så du skal altid teste din energiplan af i træningen.”

Atleten forklarer, at det selvfølgelig er sjældent, at man cykler 180 kilometer og hopper direkte i løbeskoene bagefter, men det handler om at afprøve- og vænne kroppen til energiprodukterne. Han understreger, at vejrforholdende selvfølgelig også har noget at sige, når der skal tages hensyn til væske- og energiindtaget.

Om kroppen har brug for et særligt energitilskud efter et veloverstået race, mener Jeppe Hofman ikke.

“Man kan godt tage en proteinshake for at øge restitutionen, men din krop er så ødelagt, så jeg tror ikke, det har den store betydning,” griner han.

Jeppe Hofmans top 3 resultater: 2013: • •

Challenge Aarhus, 2013, Tid: 4.27.59 (nr. 2 i aldersgruppen 25-29) KMD IRONMAN Copenhagen, 2013. Tid: 9.06.42 (nr. 6 i aldersgruppen 25-29)

2014: •

IRONMAN Los Cabos, 2014, Tid: 09.59.46 (nr. 3 i aldersgruppen 25-29)

Side 13

MÅNEDENS KLUBPRO ”Hva så.. skal vi smage blod i dag, drenge”…. Jacob Madsen,

Første gang jeg mødte Jacob Madsen var da klubben inviterede til koncert i Tivoli. Det var Østkyst Hustlers der skulle spille, og da vi alle havde været lidt fans før i tiden, var stemningen høj. De fleste af os havde lige kørt Ironman CPH, eller var ved at afslutte vores sæson. Og det skulle selvfølgelig fejres med manér. Her kom Jacob så – han havde dælme fejret sin sæson hele året, så der var vi jo laaaangt bagud. Men gang i den kom der i hvert fald og hele aftenen ender da med vi alle står oppe til medicinernes fredags bar og nyder godt af de nydelig studiner og den billige alkohol. Tror ikke der gik fem minutter før Jacob havde overbevist alle studinerne om at han var overlæge, og han sagtens kunne hjælpe dem videre i en god retning med deres studie.

Opvækst: På et fritidslandbrug/gård i en lille flække udenfor Varde i Vestjylland.

Bopæl: Lejlighed, Aarhus C

Så lad mig hermed præsentere denne måneds profil - en verdensmand, legende og en meget vellidt mand i 1900tri - Jacob Madsen.

Præsentation, alder, erhverv, hobby (ud over triathlon), opvækst/ bopæl (Kort beskrivelse/præsentation: Lun, Empatisk, frisk, livsnyder, afslappet forhold til sporten …)

39 år (10/03 – 1974) Uddannet M.Sc. Dairy Technology Erhverv: Area Sales Manager i en større international ingeniør virksomhed Hobby: Mavedanser, jysk krejler, skyde levende duer, om-møblering/dekorering i lejligheden

Side 14

Hvordan blev du introduceret til tri sporten?

Var ude for en bilulykke i 1989 og skulle tabe 10 kg derefter. Dengang løb jeg stærkt og startede på at cykle på min konfirmationsracer med SunTour gearingen 5 krans og 2 klinger i front! Min tysklærer foreslog om jeg ikke skulle prøve at dyrke triathlon, da jeg i ca. ½ år også havde svømmet sammen med alle de lokale forældre til familiesvømning, 1 gang om

OFIL - JAKOB MADSEN forud for DM Duathlon 2011! Interview og forord af Jacob Erdmann

ugen. Herefter trænede jeg utroligt mange 18 km cykelture, 14 km løbeog vist også 400 meters svømmeture.

Hvordan var dit første tri stævne? - Hvilken distance?

Mit første stævne var Oksbøl - Blåvand/Varde området - 1/10 tri stævne. Det var i 25 meter indendørs bassin.

Dengang svømmede jeg brystsvømning. Cykelturen var en rektangulær strækning på 20 km, hvoraf de 9 km var stik vest og 9 stik øst.

Jeg husker det specielt, for det var kuling fra vest med vindstød af orkanstyrke. Der er ingen træer at ligge i læ af derude på heden. Jeg kom igennem med 33,3 km/h og mit løb, blev på ca. 19 min for de 4 km. Jeg syntes super godt om min præstation, men var dog meget spændt på resultatet ifht. de andre. Havde jeg gjort det godt nok? Var jeg go’ nok ifhh. mine indre forventninger? Hvad var min stærkeste disciplin? Hvor var der knap så godt? Jeg kunne straks se, at den til d.d. stærke topatlet Jens Gydesen fra Haderslev havde vundet suverænt, med lidt over 40 km/h i snit på cyklen. Han var også lige blevet nordisk mester i tri for junior eller ungdom på daværende tidspunkt.

Så skulle der trænes intensivt og det

gjorde jeg så i mange år …☺. I 1999 droslede jeg ned, for da havde jeg prøvet alle distancer - inkl. en Ironman! Nu skulle studielivet have mere fokus, med alt inkl. Skål!

Du er valgt som vores første ’månedens klub-profil’, fordi vi alle er lidt fascineret over din tilgang til sporten. Du har bl.a. deltaget i det legendariske, Alpe d’huez Triathlon, som regnes blandt verdens hårdeste triathlon race.

Sidste år tøvede du ikke med at kickstarte Tri-sæsonen i Lisabon, da der blev lavet en spontan klubtur - hvordan tør du kaste dig ud i den slags?

En af mine seneste markante bedrifter; 2012 Alpe d’huez Triathlon 1/6 tri med de ca. 14 km ud af 30 km cykling opad selve bjerget var lidt af en oplevelse. Jeg blev inspireret af en gut jeg så på en hjemmeside fra Esbjerg, der havde gennemført dette stævne. Dog den lange. Jeg tænkte, at det må sgu være fedt at stå deroppe på toppen som en ”ren” Bjarne Riis eller lign. og have besejret bjerget. Jeg tilmeldte mig lang tid i forvejen sammen med Lasse ”Stoneyard”, Adam Weeks og Rasmus Danielsen.

Da dagen var ved at nærme sig, havde jeg haft et meget travlt forår med mange forretningsrejser. Jeg formåede ikke at få et triple kranksæt, eller som nogle kalder det, ”pensionist gearing” altså en mega lav gearing bagpå. En af årsagerne var, at en cykelhandler bl.a. sagde til mig ordret: ”Du behøver da ikke lavere gearing, trods du kun har trænet 4 gange

Side 15

de sidste 2 måneder. Du er da IKKE FED!” Med disse ord blev jeg sendt afsted mod foden af bjerget. Jeg bandede ham langt væk hele vejen opad bjerget, men jeg kunne måske også have trænet mere eller bare nyde turen og tage den meter for meter. Planen blev at holde en pause for hvert hårnålesving. Det var ved at være sent da jeg nåede toppen og mine lægge kunne ikke løbe en meter, men jeg sejrede, for jeg har cyklet opad Alpe d’huez!

Lisabon Triathlon 2013 blev en sæson start for mig. Jeg tog afsted med Dennis Pedersen, Nikolaj Sørensen og Henrik Hyldelund. De skulle køre ½ og jeg ¼. Vi fik da også et væddemål op at stå, om at jeg skulle køre Henriks tid - fratrukket max 1 time. Henrik udgik desværre efter en kort del af løbet pga. et voldsomt styrt på cyklen. Lisabon Triathlon var en lille ferie for mig og bare et ganske almindeligt triathlon stævne som alle andre.

Kan ’almindelige’ mennesker lærer noget af “de eventyr” som du udvælger dig, som normalt kun er forbeholdt et elite præget sports miljø?

Jeg har altid syntes at det var en udfordring for sporten, det at være i

Side 16

dén som ”bare” sommertriatlet, men det kan sagtens lade sig gøre, uden at skulle deltage i alt fællestræning i klubregi. Eventyr og oplevelser er en del at det der driver mig, samt selvfølgelig at få mine mål mht. forventede tider opfyldt. Ellers er der jo bare at sige: ”Pyt” og nyde dagens sportstræning.

De fleste Triathleter tør ikke stille op uden de ved at formen er meget tæt på 100 % - det virker som om du arbejder med et helt andet kodeks end det som er fremherskende i Tri miljøet. Kan du prøve at beskrive det?

Jeg har det sådan, at jeg ikke behøver være i 100 % topform, for at stille op til et stævne. Formen skal helst finpudses lidt, men alt sport er jo til det bedre og sundt. Jeg elsker konkurrencer og finder det fantastisk med folkelige stævner, hvor der er alt fra elite til nybegyndere indenfor triathlon. Jeg konkurrerer med mig selv, men selvfølgelig også med andre, som kører i samme tempo. Ligesom for de fleste andre, handler det også for en ”sommermotionist” som mig, om at få tingene til at gå op i en højere enhed på selve konkurrencedagen.

Det er vel et budskab om at de store oplevelser ikke er forbeholdt de få, men de mange - og at det ikke handler om at vinde - måske ikke engang at gennemfører, men at være med. Få del i stemningen og atmosfæren, prøver grænser af på det niveau man nu engang har?

Mit budskab er vel, at triathlon er ikke en enten-eller sport, men en både-og.

Med det mener, jeg, at der sagtens kam være plads til en masse andet end triathlon i livet. Man behøver ikke at træne hver dag – blot et par gange om ugen. I sporten er der plads til triathleter på alle niveauer. Hvor god ens form er på dagen er altid spændene. Det er jo en dynamisk størrelse.

Er der nogle stævner der betyder noget særligt for dig?

Før i tiden, har der været rigtig mange stævner, som betød noget særligt for mig, og i dag er det folkeligheden, stemningen, den positive ånd og en smuk naturoplevelse, som er værdsat.

Hvordan er din træning struktureret i dag og hvad har du af andre vilde projekter i kikkerten?

P.t. har jeg stadig en hævet ankel ca.

2,5 måned efter en voldsom forstuvning, så træningen er begyndt i det små igen med lidt styrketræning og lidt svømning max. 1000 m som altid. Hvis den skulle være struktureret, ville den nok have budt på spinning et par gange om ugen og løb 1 gang om ugen og morgensvømning 1-2 gange om ugen. Alt dette skal passes ind med, at der ingen træning kan være, når jeg er på forretningsrejser. I år bliver det nok ikke til de vilde projekter, pga. den skadede ankel. Men hvis alt går vel, kører jeg måske La Mamotte eller håber mindst at kunne gennemføre en 1/10 eller ¼ tri i år.

Omkring sommer, overvejede jeg ½ IM i Fredericia igen i år, da den ligger perfekt ca. 4 dage inden Smukfest ☺ skål og god sæson. Vi ses (måske) til træning ☺!

Stævnet der fik mig ”rigtigt” i gang igen var ½ IM ved Challenge Århus 2011. En fed oplevelse med alt hvad det indebærer. Ironman stævnet i København er også super fedt, at være med til på sidelinjen. Det er stemningen der er i højsædet, og jeg kan forstå at der var ca. 250.000 tilskuere sidste år. Med det antal, taler vi stemninger a la de store stævner i Tyskland, så som Challenge Roth, hvor tilskuer antallet er ca. deromkring. Fedt at sport er ved at være så populært i dk, fra tilskuerrækkerne.

Side 17

SÅDAN UNDGÅR DU AT GÅ PÅ K

af Sara Olsen –Global Nutrition & Health - Casestudie: Jacob Erdmann, s

Som alle prøver, har prøvet eller kommer til at prøve – så er der bare et tidspunkt hvor man simpelthen er så presset på arbejde, på studiet, der hjemme.

Ja, det kan være alle ting på en gang. Sådan en periode har jeg lige haft.

Jeg havde netop overstået en rigtig god sæson, træningsmæssigt. Og så bliver ens mål automatisk sat lidt højere, til den kommende sæson. Jeg var sikker på jeg skulle træne de samme timer som året før, jeg var sikker på intensiteten skulle være højere end før, alt skulle være bedre. Men så kom studiet – BUM! På mit studie bliver vi bombaderet på et semester med ting, som andre skal lære på op til seks semestre. Og nu er jeg ingen haj til hverken fysik eller matematik, så.. krise! Ved siden af det, skal der selvfølgelige også arbejdes for føden, og noget var jeg bare nødt til at gå på kompromis med.

Sara Olsen, Global Nutrition & Health, guidelines: ”Når jeg ikke træner, er jeg ikke mig.”

Mange triatleter kan sikkert relatere til Jacobs udtalelse: ”Jeg ofrer mange timer på træning som går ud over tid jeg kunne bruge med familie og venner. Men hvis ikke jeg trænede ville jeg ikke være til at være sammen med.”

Jacob forklarer, at det kan være svært at jonglere træning, skole, arbejde og fritid, men at han til hver en tid vil gå på kompromis med alt andet end træning. ”Skolen er vigtig for mig. Det er mit levebrød. Men træningen definerer mig som person. Det er den jeg er.”

Jeg spurgte Jacob, hvad der hjalp ham til at kunne balancere de mange ting han gerne vil nå i sin hverdag: ”Struktur. At have en klar struktur har hjulpet mig til at kunne nå det hele. Jeg vil gerne undgå at gå på kompromis. Og så bruger jeg rigtig meget de mennesker omkring mig til at snakke med om de eventuelle problemer eller frustrationer der opstår.”

Det er vigtigt at bruge og snakke med de relationer man har omkring sig. At sætte ord på de ting der går og nager dig sætter automatisk hjernen i gang med at finde mulige løsninger på problemet. Hvis du ved du går en tid i møde hvor skolen eller arbejdet kommer til at tage en del af din tid så snak med nogen om det. At vide, at andre er eller har været i samme situation kan give dig fornyet tro på og motivation til at komme igennem de svære tider. Det er

Side 18

KOMPROMIS MED TRÆNINGEN

studerende og triathlet

vigtigt at være aktivt bevidst og identificere de mulige barrierer der er på vejen mod dit mål. På den måde kan du planlægge hvilke ressourcer du skal bruge for at overkomme dem. Vær et skridt foran, så opnår du en god struktur.

Sådan skaber du en aktiv bevidsthed Tænk på sidste gang du havde en periode med barrierer, der skulle overkommes (sygdom, stress, familie eller kæresteproblemer, travlt på jobbet/studiet etc.) Det behøver ikke være træningsrelateret).

Hvad gjorde du? Hvilke ressourcer skulle du bruge for at overvinde barriererne?

Reflekter og identificer de kvaliteter og kompetencer du besidder der gjorde det muligt for dig at komme videre. Brug disse evner til at udarbejde en plan til næste gang der er barrierer på vejen mod dit mål.

Sådan skaber du struktur - Skriv ned eksempelvis: Langsigtet mål: udføre Ironman næste år Kortsigtet mål (uge): cykle x km, svømme x km, løbe x km. Vær gerne specifik Hvornår: mandag, tirsdag, torsdag, lørdag, søndag – vær gerne mere specifik og angiv klokkeslæt Forhindringer: Min cykel er punkteret, arbejde torsdag aften, vejrudsigten lover sne på søndag.

Handling: aflevere cyklen mandag morgen på vej til skole, sørg for at få trænet torsdag i løbet af dagen, løb søndag morgen før der falder sne.

Det er vigtigt at være realistisk omkring din struktur. Hvis du ved du ikke kommer til at træne torsdag pga. arbejde så omstrukturer og find en ny dag.

Det er vigtigt at du føler der er harmoni og flow i tingene. Vær transparent og få snakket og løst de problemer, der opstår, så du ikke falder bagud med hverken træning, arbejde, skole og venner.

Side 19

THE BIG thrithlon sportens f Ofte sker det, at man rundt om på diverse websites og i Tri-magasiner, præsenteres for kåringer af “de bedste mandlige triathleter gennem tiderne”. Det kan være en ganske svær opgave, eftersom sporten konstant udvikler sig, og nye konkurrencer opstår mens andre forsvinder ”eller mister deres betydning. I 1980´erne var triathlon i høj grad stadig en amerikansk sport, som var domineret af amerikanere. Alle talte om ”The big four” – Scott, Scott, Scott (Dave, Tinley, Molina) samt Mark Allen. Disse fire atleter var altdominerende, og støvsugede alle vigtige triathlon konkurrencer i perioden 1982-1987. Det er fire navne enhver triathlon-fan som minimum bør kende, pga. deres meritter og enorme betydning for sportens udvikling. Fællesnævneren for de fire var, at de var født i perioden 1954-1960 og opvokset i det sydlige Californien, som muliggjorde udendørssport året rundt. Alle havde forældre som påskønnede en aktiv livsstil, og søskende der ligeledes var engagerede i sport. Molina, Allen og Dave Scott havde desuden en baggrund som konkurrencesvømmere.

Dave “the man” Scott Dave Scott var formentligt det største triathlon ikon I 80´erne og direkte synonym med Ironman (altså ”The Ironman”) på Hawaii. Han blev introduceret for triathlon i sportens tidligste år, dengang det kun var nogle få galninge der bedrev denne ”vanvidssport”. Dave Scott trænede i forvejen udholdenhedssport og styrketræning ca.

30 timer om ugen, så for ham var det ikke nogen “særlig” styrkeprøve, som Ironman blev anset for i begyndelsen. Han alene udførte det man kan kalde ”en moderne elite-performance”, og var langt over en time foran nr. 2 i 1980, i løbets 3. år. Folk måbede, for tiderne var markant bedre end alle andres, og når man betænker sig, at de er udført på alu-racer, uden klik-pedaler og før nogen anede noget om energi-taktik eller optimal langdistance træning – Ironman blev ikke engang betragtet som en ”rigtig” sport på dette tidspunkt. Dave Scott var bannerføreren der viste vejen, han var første mand under 11 timer, 10 timer, 9 timer og 8.30 – han blev ved med at rykke grænsen. Han prægede også Tri-moden, da han fandt, at det normale løbetøj var slaskende og tungt, hvorfor han klippede den nederste del af singletten. Den stumpede tri-top, var standartudstyr i sporten de følgende 20 år. Dave Scott var den ene halvdel af den mest berømte duel i sportens historie, nemlig Ironwar 1989, som han tabte knebent til et andet ikon – Mark Allen. Dave Scotts tider og generelle performance, ville på trods af sportens teknologiske og forbedrede know-how, stadig være verdensklasse i dag. Når én mand først har brudt en barriere, følger andre hurtigt efter, det er ALTID sværest at være den første,

Side 20

G FOUR – første superstjerner men det var Dave Scott mere end nogen anden i Ironmans historie. De største bedrifter er naturligvis de 6 Hawaii-titler, men man må ikke glemme at Dave Scott som 40 årig, formåede at bliver 2´er på Kona i 1994, og 5´er i 1996! På det tidspunkt var konkurrencen betydeligt hårdere, specielt fra de europæiske triathleter, end dem han havde vundet i midt 80´erne.

Mark “the grip” Allen Mark Allen er måske den største triathlet ”of all time”, bl.a. fordi han mestrede alle 3 discipliner og dominerede på alle distancer. Nice Triathlon – som på det tidspunkt var mindst lige så vigtigt som Hawaii Ironman, vandt han 10 gange og han blev ligeledes sportens første itu-verdensmester. Allen var knusende overlegen på kort distance, men det er alligevel det han præsterede på de lange distancer, som eftertiden husker ham for. Allen havde vundet alle andre betydelige race der fandtes, men kunne ikke få skovlen under Dave Scott på Hawaii. Hele seks forsøg skulle der til før han endelig knækkede Kona-koden og vandt over Dave Scott, simpelthen ved at ”skygge ham” hele dagen. Allen satte et dræbende ryk ind på Palani hill, kort før mål, med et 2.40 marathon split, som ingen har overgået før eller siden. Vindertiden 8.09.15 var en forbedring på mere end 20 min. af ruterekorden. Ved at presse ikonet Dave Scott til at hakke 18 min. af sin egen løbsrekord og hele 8 min. af sin marathon-rekord (2,41,03), blev Mark Allen med ét slag en sand legende i Triathlon sporten. Siden vandt Allen yderligere 5 gange, sidste gang som 37 årig i 1995. Det skete på yderst spektakulær vis, da det nye kuld af tyske überbikeres, med den fremtidige vinder Thomas Hellriegel i front, havde sat amerikaneren med mere end 12 min. i T2. Allens formåede dog med sit uimodståelige løbeniveau, at hive en sidste titel hjem, da han overhalede Hellriegel kort før mål. Her satte han punktum for en glorværdig karriere, mens han stadig var på toppen af sit game.

Side 21

Scott Tinley Tinley vandt over 100 sejre, lige fra sprint til Ironman i sin professionelle karriere. 2 gange sejrede han på Hawaii, fire 2. pladser og to 3. pladser – i 11 forsøg blev han aldrig dårligere placeret end 6! Tinley vandt faktisk over Dave Scott i 1982 udgaven af Hawaii Ironman, som blev kørt i februar. Det år blev racet afholdt 2 gange, da man fandt at oktober var et bedre tidspunkt, såedes at atleterne ikke skulle træne til konkurrencen i vintermånederne. Tinley formåede dog ikke at vinde i oktober konkurrencen. Tinleys anden sejr skete et i 1985, hvor de andre professionelle havde boycottet Hawaii, pga. for dårlige pengepræmier. Den konkurrence der trods alt var, blev fejet til side af en overlegen Tinley, som vandt med over 25 min.

Scott “the terminator” Molina Molina var dominerende på specielt de kortere distance i en 10 årig periode, fra 1982-1992. Han elskede at konkurrere, og stillede gerne op til både cykelløb og gadeløb, om ikke andet så for at få en hård omgang træning. Mange af de sejre han opnåede inden for triathlon, får ikke den anerkendelse de har fortjent af eftertiden, fordi konkurrencerne ikke findes længere. Han opnåede så meget som 102 professionelle sejre, heraf mange kort-distance-serier, og triathlon-mesterskaber på amerikansk grund. Han var dog også en dominerende figur i Ironman sammenhæng. Dengang var der ikke rigtig nogen der specialiserede sig som i dag, man kørte en sæson der var proppet med både kort og langdistance. I 1988 vandt Molina Hawaii Ironman, dog et år hvor hverken Dave Scott eller Mark Allen var til start. Han vandt også Ironman sejre uden for Kona, bl.a. Ironman New Zealand. Molina var altid en trussel, når han stillede op, for hvis han ikke vandt, blev han som regel 2´er eller 3´er - det skete hele 46 gange i karrieren.

Side 22

KLUBTUR TIL MALLORCA

(Læs om turen på side 37)

Side 23

POWERMAN

af Jasper

Efter flere års stor dansk succes i de internationale Powerman stævner er serien nu endeligt kommet til Danmark, med et stævne i København den 27/4.

Jeg vil i det følgende kigge lidt på Powermanserien generelt og Powerman Danmark specifikt.

Powermanserien er en serie af international langdistance duathlonstævner, som for duatleterne er at betragte som World Cup. Serien løber over hele året og består af 8-10 stævner fordelt over hele verden, dog med flest i Europa.

De fleste stævner er på distancerne 10-60-10 eller 15-60-7,5, men finalen som holdes hvert år i september i Zofingen er på 10km løb – 150km cykling – 30km løb, en meget prestigefyldt konkurrence, hvor også de allerstørste navne fra triathlonsporten har forsøgt sig, nogen med succes, blandt andet kan navne som Scott Molina, Mark Allen, Erin Baker og Paula Newby Fraser skrive sig på listen over vindere gennem tiden, mens navne som Jürgen Zäck, Rainer Müller og Isabelle Mouton har været til start og fået podieplaceringer.

De senere år har herresiden været domineret af Joerie Vansteelant, Andy Sutz og Rob Woestenborghs, mens vinderne for kvinder har været Erika Csomor og Eva Nystrøm.

De bedste danske resultater i Zofingen står Aksel Nielsen(2007) og Susanne Nedergaard(1997) for med 2 andenpladser.

I år er der som noget nyt kommet 3 lidt længere stævner ind i serien med Zeitz(De), England og Danmark som alle er på distancen 10-120-20 og dermed er serien i år oppe på hele 12 stævner i løbet af året.

ITU VM på lang duathlon blev afholdt hvert år indtil 2008, hvor det desværre døde i ITU regi, heldigvis fik Powerman organisationen et rigtigt godt arbejde op at køre med ITU og fra 2011 til 2014 har Zofingen været officielt ITU VM, planen er at det i 2015 skal være et nyt sted, men stadig i samarbejde med Powerman Serien. Fra og med 2012 blev der ligeledes indført et EM på lang duathlon, som i 2012-2014 er blevet afholdt i forbindelse med Powerman Holland.

Danske duathleter har god tradition for at markere sig i Powermanserien, allerede i halvfemserne var Danmark rigtigt godt repræsenteret med atleter som Henrik Svarre, Bent Pedersen, Gudrun Stephensen og ikke mindst Susanne Nedergaard, som vel nok er en af de mest succesfulde danske duatleter. Senere har duatleter som Aksel Nielsen, Kim Nielsen, Henrik Antonsen, Stig Brahe, Sine Gasbjerg, samt triatleter som Peter Sandvang, Bent Andersen og Thorbjørn Sindballe gjort det rigtigt godt i serien. I de senere år har Peter Bech, Esben Kaczmarek, Kenneth Poulsen, Søren Bystrup og Susanne Svendsen, (de sidste tre fra Aarhus) gjort det rigtigt godt i serien, endda med sejre og podieplaceringer for Susanne, Søren og Peters vedkommende.

Side 24

N DANMARK

r Nielsen

Powerman Danmark afholdes for første gang den 27/4 i, hvad der tegner til at blive, en rigtig flot kulisse på Islands Brygge. Første og andet løb løbes på en 5km rundstrækning med masser af sving på volden omkring Christianshavn, men cykelturen køres på en helt flad rute på 40km på Amager Fælled, Avedøre Holme og Kalveboderne. Der cykles næsten udelukkende på brede cykelstier, og det vil være en rute som på dagen er helt lukket for trafik. En stor del af ruten er meget åben, og specielt hvis det skulle blive en sydlig vind er atleterne meget udsatte. Det vil formentlig (specielt for herrernes vedkommende) blive en dag hvor de store drenge som kan træde høje watt vil have en fordel.

Favoritfeltet hos damerne er desværre på nuværende tidspunkt lidt tyndt, men ikke desto mindre rigtigt spændende.

Susanne Svendsen fra Aarhus 1900 Triathlon må med sine resultater i Powerman Serien i de foregående år tage en klar favoritrolle på sine skuldre. Sidste år blev det til 1 sejr og 2 andenpladser ved Powermanstævner, samt en 6´plads til EM. I 2012 blev det til fantastiske 3 sejre i serien og en bronze til EM. Der er dog to ting som kan få afgørende betydning. Dels ligger EM kun 14 dage før stævnet i DK, hvorfor Susanne må formodes at have trætte ben, og dels er det aldrig lykkedes helt for Susanne på de helt lange distancer, Succes´en har været på stævner med sammenlagt 20-25km løb og 60-80km cykling.

Maria Sig Møller er tidligere en af danmarks allerbedste løbere, med blandt andet 1.12.50 som pr på halvmarathondistancen(2009). Hun har de senere år trænet en del på cyklen som supplement til løbetræningen, og har blandt andet vundet Marselis cykelløbets 100km, samt Tour De Femme 100km i 2013.

Powerman Danmark er Marias første duathlonstævne, og det bliver rigtigt spændende at se om hun kan kombinere løb og cykling i én lang konkurrence.

Hvis hun rammer dagen, får disponeret rigtigt og får styr på energindtaget i første forsøg er hun absolut kandidat til at køre med om sejren.

Der vil formentlig i mål være lidt distance ned til de næste piger, men der kan blive rigtigt spændende kamp om de næste pladser, og der vil helt sikkert være nogen piger som er tættere på Susanne og Maria et langt stykke hen af vejen, end de bryder sig om.

Mere information kan findes på www.powermandenmark.dk www.powerman.org

Side 25

POWERMAN DENMARK - ana

af Søren B

Andre Moser Schweiziske Andre Moser fik sit helt store gennembrud sidste sæson, hvor han næsten sensationelt blev nr. 2 til VM i langdistanceduathlon i Zofingen samt var på podiet ved både Powerman Østrig og Malaysia. Han er en meget komplet atlet uden store styrker eller svagheder, han kører klogt og er god til at disponere sine kræfter. Det gør ham rigtig stærk især på de lange distancer, hvor han er i stand til at slutte rigtig stærkt af på sidste løbetur. Det gør ham også til den farligste konkurrent i mine øjne. Skal jeg finde en lille svaghed, så er han umiddelbart bedst i kuperet terræn, så den flade og (forhåbentlig) vindblæste 120 km cykelrute i København kan blive hans største problem.

Anthony Le Duey Franske Le Duey er sportens superveteran på 40 år.

Han har en baggrund fra kortdistanceduathlon, hvor han via et stabilt hurtigt løb (30 min på 10 km) kombineret med evnen til at følge op med en aggressiv cykling bl.a. har vundet VM og er blevet nr. 2 til EM. Efter sit skifte til langdistance har han vundet adskillige Powermankonkurrencer, et europamesterskab og en bronzemedalje til VM. Han har en meget aggressiv tilgang til konkurrencer og går altid efter sejren, så forvent et hårdt udlæg fra Le Duey på de første 10 km, og så må tiden vise om han har styrken til at holde hele vejen.

Side 26

alyse af mændenes elitefelt

r

Bystrup

Thomas Bruins Thomas Bruins er en meget svingende atlet – nogle gange er han med helt i toppen som f.eks. ved Powerman Malaysia sidste år, hvor han blev nr. 3, mens han andre gange er nede som nr. 15-20 stykker. Thomas er oprindeligt fra Australien, så han trives i varmt og fugtigt vejr, mens han sjældent har brilleret i de europæiske løb, hvor der er knap så ekstreme vejrbetingelser. Hans største styrke er løbet, mens det ofte handler om at hænge på eller begrænse skaderne under cyklingen. Derfor kan de 120 km også vise sige at blive alt for langt til at han kan være med helt fremme til sidst, men en podieplads er en realistisk mulighed, hvis han rammer dagen.

Esben Kaczmarek Esben fra OTK er en rigtig langdistancespecialist. Han er ikke specielt hurtig på hverken cyklen eller løbet til gengæld så holder han farten selvom løbet bliver rigtig langt, og derfor vil jeg også mene at ruten i København er fuldstændig ideel til Esben. Hvis Esben har fundet motivationen henover vinteren med udsigten til at konkurrere i Danmarks første Powerman, så kan han få sit livs løb i København. Jeg tror og håber Esben kommer på podiet, men jeg vil absolut ikke udelukke at han også kan være med i kampen om sejren.

Side 27

Søren Bystrup Til sidst vil jeg lige nævne mig selv, og lidt om hvad jeg forventer. Det er jo svært at forholde sig helt objektivt til en vurdering af mine chancer, men intensionen er helt klart at gå efter sejren.

Med de resultater (VM bronze, 1 Powermansejr og adskillige podieplaceringer) jeg har haft de senere år, mener jeg også at det er en realistisk mulighed, hvis jeg rammer noget der ligner topformen.

P.t. synes jeg min form er som forventet – ikke helt på toppen, men tæt på. Jeg håber, at den sidste måned optil konkurrencen kan give mig de sidste procent, så jeg kan hive sejren hjem på dagen.

Mht. styrker og svagheder, så er jeg nok samme type som Esben. Jeg har ikke nogen spidskompetence, men jeg bliver bedre i de lange løb, jeg er ofte god til at disponere og er derfor i stand til at slutte godt af på de sidste 20 km, hvilket selvfølgelig vil blive afgørende for succes i løbet. Øvrige favoritter Udover de nævnte forhåndsfavoritter ser man ofte atleter på startstregen i sidste øjeblik, så bliv ikke overrasket, hvis der pludselig dukker 3-5 navne op, som også kan gøre sig i kampen om podieplaceringerne. Øvrige danskere Der er også nogle lokale danske triathleter til start som har haft hæderlige resultater på forskellige ½- og helironmans - det er folk som brødrene Lawaetz og Ulrik Schaarup. Jeg har ikke det store kendskab til dem, men de vil formentlig kunne gøre det godt på så lang en duathlon. Jeg forventer dog ikke at se nogen af dem blande sig blandt duathlonspecialisterne.

Side 28

PAKKELISTE TIL RACE Fra “Racebriefing 2014” afholdt 7. april 2014

Forberedelserne til race starter som bekendt længe før raceday og én af udfordringerne kan være ikke at gå ned på udstyr. Inspireret af den netop afholdte klubaften “Racebriefing” finder du nedenfor et forslag til, hvordan pakkelisten til race kan se ud.

Vi har naturligvis alle individuelle behov, så brug den del af pakkelisten, som du finder relevant, og tilføj det ekstra udstyr, som gør lige netop dit race til en god oplevelse.

Godt race!

Chip Våddragt Babyolie Svømmebriller (x2) Badehat (x2) Vat/ørepropper Solbriller (cykling/løb) Cykel Cykelhjelm Cykelsko Køkkenelastikker Skocovers Konkurrencehjul Handsker Løse ærmer/ben Vest Buff Cykelcomputer Drikkedunke Energi Gaffatape Slanger Ekstra dæk Gulvpumpe Pumpe CO2 pumpe CO2 patroner + cover Latex spray Dækjern Multitool Evt. andet cykelgrej Kleenex Sadel-/rammetaske Ekstra kontaktlinser

Sokker (ikke rene) Løbesko Elastiksnørebånd Konkurrencedragt Læg-/lårcompression Sports BH Lille håndklæde Solskærm/kasket Nummerbælte Løbeur Pulsbælte Penge/valuta Kvittering for registrering Pas/sygesikring Forsikringskort/-police Race manual/atlet guide Mad Ekstra klubtøj Klubmedlemskort Licenspas Compeed Sportstape Creme / buksefedt Solcreme Vaseline Hovedpinepiller Strips Saks Neoprenbånd Gels Salt Druesukker

Side 29

Abu Dhabi Internati

af Lasse S

Hvordan lægger man maksimal pres på sig selv som triathlet i Danmark?

Man tilmelder sig da en konkurrence i de arabiske emiraters hovedstad, som indeholder bl.a. 200 km cykling, og ligger midt i marts! Denne vinter, var der dømt masser af turbo-træning og serier på Netflix i kælderen, under stadion Allé 22 – favoritten var uden tvivl ”The Walking Dead” og OL Triathlon 2012 på youtube, når det blev rigtig modbydeligt! Heldigvis har det været en mild vinter, så klubbens mest seriøse atlet, endurance-maskinen Thomas Lykke, marathon-fænomenet Rasmus Nissen og undertegnede, fik også banket nogle solide ture af til Alrø og retur.

Flere 1900 tri´ folk havde også valgt at tage turen til emiraternes ny-klassiker, Abu Dhabi international Triathlon. I det lille, men ultraskarpe elitefelt var Hyldelund til start, og havde snuppet den sidste plads på den lange distance. Subeliteholdets supermotor Michael R. Pedersen, som tidligere havde boet og arbejdet i Abu Dhabi, skulle køre løbet for 3. gang.

Herudover var globetrotteren Morten

Side 30

Kristensen selvfølgelig selvskrevet til en eksotisk triathlon oplevelse som denne, mens Niels Christian Larsen havde sneget sig under radaren på den korte distance (1500,100,10).

Jeg selv rejste med min bedre halvdel (ikke Rainar, men Maiken Worm) samt eksil-århusianeren, og storcharmøren Jonas Thomsen. Hyldelund stødte til holdet dagen efter, idet han havde fået den geniale idé at tage et nat-fly og komme udhvilet om torsdagen, -to dage før race. Det var en alt andet end udhvilet Henrik der ringede på hoteldøren en håndfuld timer efter vores ankomst, én erfaring i optimal konkurrenceforberedelse rigere!

Abu Dhabi er et fantastisk sted, hvor levestandarten er ufattelig høj, grundet de mange olie-millioner. Her ligger bl.a. Emirates Palace, syvstjernet hotel, hvor en uges ophold koster i omegnen af 130.000, så er det vidst også betalt! Der er pinligt rent overalt, og der findes ikke arbejdsløshed, for ingen opgave er for lille til at man kan sætte nogen til at udfører den.

Alle service jobs udføres tilsyneladende af indere og asiater – ”herregud, de mennesker er jo ingenting værd”, ville man nok have sagt i 30´erne!!

ional Triathlon 2014

S. Jensen

Der´ et huul midt i..

Dagen før race, var nerverne begyndt at indfinde sig. På vej mod bike chek-in sker det utænkelige, at undertegnedes forhjul (lukket ring) eksplodere. Der er en time til de lukker i chek-in, og min nøje planlagte aftensmadsplan, der jo skal times i forhold til dagen efter, smuldre fuldstændig. Midt i det hele kommer der selvfølgelig et gigantisk skybrud, og de trofaste medrejsende forstod nok, at Stoneyard (mit konkurrence-alias), IKKE var tilfreds med situationen, da han indfandt sig på hotellet ca. to timer senere!! Efter nogle gode kulhydrater, blev humøret lidt bedre og hjulet var blevet fikset af dygtige mekanikere, så katastrofen blev trods alt afværget. Jeg måtte dog finde mig i at skulle stå i toilet-kø dagen efter, fordi jeg havde spist for sent i forhold til min plan, der skulle sikre at det kunne klares før afgang til stævnepladsen. Det betød, at jeg kom til at stå sammen med et par engelske kostskole drenge, i sportens verden bedre kendt som Alistair og Johnny Brownlee! Ja tænk engang – yours truthly har faktisk delt lokumsbræt med en Olympisk mester!

Mens vi ventede på at komme i vandet, kunne vi lige nå at nyde Hyldelunds fantastiske non-wetsuit evner, sammen med 8-10 af verdens bedste langdistance atleter, inkl. Frederik Van Lierde.

Svømningen var 2 loops af 1500 m, med strandløb i mellem, og jeg klarede det personligt nogenlunde som forventet, men mistede desværre orienteringen det sidste stræk hjem,

da solen stod ufatteligt skarp ind mod os og blændede udsynet. Skiftezonerne var ikke den mest velorganiserede, hvis man har tyske triathlon-stævner som referencegrundlag. Ofte er arrangørerne virkelig strikse med at skiftezonen skal være total ryddet, og kan koste tidsstraf. Derfor brugte jeg uforholdsmæssig meget tid på mine skift, og pakkede våddragten omhyggeligt ned osv. At jeg så lignede en gammel kælling, og spildte vigtige sekunder ved påstigning af cyklen er så en helt anden historie.

Operation ørkenstorm Til dem der skulle være i tvivl, kan jeg afsløre at 200 km er f.. langt! Jeg kan også fortælle at det ikke bare er varmt i Abu Dhabi, det er – som Nik og Jay ville sige, hot hot hot! Derfor handler det om at pace omhyggeligt, have en fornuftig energi strategi og sørge for at afkøle sig, når det er muligt! Efter de første ca. 2 timer var der stor spredning blandt atleterne, og man lå typisk rigtig meget alene. Jeg havde ikke helt de watt tal jeg havde planlagt, men vidste også, at det var på den sidste ¼ der skulle rykkes, hvor konkurrenterne forhåbentlig var

Side 31

kørt trætte. På min 2. runde, inde på Yas Marina formel 1 banen, hvor man skulle ind og køre 3 gange, kom elitefeltet buldrende. Det var nu meget sjovt at prøve at køre med dem rundt på den superhurtige asfalt, og leve sig ind i ”pro drømmen” et meeeeget kort øjeblik ☺ Hyldelund var desværre sat af frontgruppen. Senere fortalte Henrik, at han havde siddet i tre stive timer of fået vind på næsen, ved at tage føringer med Van Lierde. Det havde kostet til sidst, og han måtte slippe dem. Hans arbejdsiver, havde bl.a. hægtet en klasse-racer som Eneko Llanos af, så det var nu meget forståeligt at der var udsolgt.

Henrik kom forbi mig 8-10 min. efter pro-frontgruppen med lidt opmuntring, ”det ser godt ud”. Han burde nu have sagt… ”træk lige din speed-top ned, for din læn er blottet og du får pisse ondt, og kommer til at sove på maven i en uge” – men det var der nok ikke luft til ☺

Jeg begyndte efterhånden at blive urolig for hvornår jeg ville se Jonas Thomsen, som havde haft et pænt forspring på ca. 6 min i svømningen.

Vi havde set hinanden ude på første runde, og der var afstanden fra svømning, som minimum uændret. Jeg

Side 32

havde været af cyklen og løsne mine bremser, og var en enkelt gang kørt 50 m. for langt på racerbanen, så jeg havde ikke hentet den forventede tid på ham.

Da jeg havde vendt sidste gang, og manglede ca. 50 km hjem, besluttede jeg virkelig at skrue op for det varme vand. Det var også nødvendigt, for der var stiv modvind, og jeg kæmpede hårdt for at holde mig over 35 km/t, som mit snit lå på. Jeg glemte alt om at rulle af, og løsne op til løbet, men bankede de sidste km ind til T2 med små 300 watt. Og der ser jeg ham! Lige ved siden af min plads i skifteteltet, er han ved at tage skoene på. Man kan blive helt dårlig ved tanken om de dumme sekunder man har spildt, der kunne have sikret den mentale overhånd med et forspring ind i T2. Egentlig var jeg bekymret for om Fetterlein look-a-like´en var udgået, for så var han bestemt ikke den eneste, rigtig mange valgte at trække stikket. Men nu blev jeg jo omvendt tvunget til at løbe mod fløsen, i stedet for bare at cruise den hjem på ”survival mode”. Lad det være sagt med det samme, det var en forfærdelig løbetur. Det var langt over 30 grader i skyggen, og mit Garmin havde jeg bare ladet ligge, for jeg vidste godt at det med at holde et bestem pace, kunne jeg glemme alt om. Jeg var så langt ude i tovene, at jeg var klar til at gå de sidste 10 km hjem. Jeg talte med en anden dansker efter løbet, som sagde at han simpelthen havde grædt, fordi han slet ikke kunne overskue det. Jeg hilste på Michael P., som havde haft et sublimt race, og lå omtrent 15-20 min foran undertegnede.

Jeg var ikke overrasket, for jeg vidste at Michaels cykelniveau er i en liga for sig.

Duel in the sun For første gang i flere år, var jeg nervøs for mit løb, for jeg har haft så voldsom fokus på at forbedre min cykling, at løbetræningen har været skrabet ned på 30-40 km pr. uge. Jeg bruger voldsomt meget tid og energi på triathlon, og det hele er meget proces-orienteret, dvs. succes i det enkelte stævne er ikke nødvendigvis altafgørende. Alligevel vil det være

Jeg var fuldstændig knust, og ventede bare på at Jonas skulle komme blæsende den modsatte vej igen, hvorefter jeg ville meddele, at han bare kunne tage den med ro, for jeg ville bare jogge/gå de sidste 10 km.

Jeg kunne ikke engang overskue lidt intern hygge-konkurrence på det tidspunkt, så tom og træt var jeg. Men Jonas kom ikke.. jeg blev derfor temmelig forbløffet, og en smule lettet,

decideret pinligt for mig, hvis jeg ikke kan slå Tonser-Thomsen, hobby-triathlet med fuldtidsarbejde, uanfægtet hvor stort et talent han måtte have for sporten. Jeg er den der ligger klart flest timer i det her, og det forpligter.

Derfor er jeg ramt af en blanding af panik og resignation, da jeg ikke kan se ham foran, samtidig med at mit løb slet ikke har noget power. Jeg spotter Thomsen ude omkring vendepunktet ved første loop, og konstatere at han er så meget foran at jeg formentlig skal bruge 10 km på at hente ham, hvis jeg er heldig. Jeg ved at han vil give sin højre arm for at holde mig bagved så længe som overhovedet muligt, men tænker samtidig, at hans hårde pres, muligvis kan give bagslag i den massive varme.

da support-teamet kunne meddele, at de ikke havde set Thomsen tilbage fra første loop, med 10 km igen. Det måtte vel næsten betyde, at han var drættet om i et depot eller hvad?

Men bortset fra det, fru Kammerherreinde..

Det viste sig efterfølgende, at der et sted på løberuten, var et (i hvert fald for mig) lettere forvirrende system, hvor man skulle løbe frem og tilbage.

Måske var det solstik, eller bare alm. desorientering, men faktum var, at jeg missede dette stykke og var kommet foran Thomsen, på en decideret fejl, hvilket burde havde medført diskvalifikation! Det er altid atletens ansvar at kende den nøjagtige rute, men det bør omvendt heller ikke være

Side 33

muligt at tage fejl, hvis arrangøren placere deres frivillige strategisk, og markere tydeligt nok. Jeg blev først selv klar over det, da jeg for længst var kommet i mål, og blev brand ærgerlig over det. INTET kunne ligge mig fjernere, end at snyde mig til et resultat, eller være uærlig/ urealistisk om det jeg har præsteret. Den her sport har rigeligt med folk, der bryster sig af super tider på et særdels tyndt grundlag, og det er ikke en klub jeg ønsker at være med i. Jeg havde formentlig ”sparet” i omegnen af 6 min. på denne gigant-fadæse!

Men tilbage til løbet.. Jeg var altså på ”mirakuløs” vis kommet foran ”den forsvundne(bank)fuldmægtige, men det var bestemt ingen garanti for, at jeg ville komme først i mål. Jeg måtte standse i hvert eneste depot og hælde hele og halve liter kold vand over mig og sluge den sukker jeg kunne få ned. Jeg var sikker på, at bare ét misset depot kunne betyde DNF. Det virker fuldstændig urealistisk når jeg sidder og skriver om det her et par uger efter, men det var nøjagtig hvad jeg følte i øjeblikket. På tilbagevejen mod mål, mødte jeg den altid smilende Morten Kristensen, som var på vej

Side 34

ud på sin første runde, tough day, but never-quit-attitude! Jeg var nu inden for ”safty grænsen” hvor jeg mente, at det burde være forsvarligt at åbne op, og jeg gav den alt hvad jeg havde tilbage, de sidste 3-4 km mod mål!

Det første jeg kunne fremstamme da jeg havde krydset målstregen var, at jeg skulle bruge et toilet, og det per omgående. Alistair Brownlee mødet, havde åbenbart ikke været effektivt nok.

Jeg sejlede rundt i målområdet, men følte mig høj af lykke og roste den atlet-ansvarlige for et fantastisk race, og small-talkede med den hollandske stjerne Yvonne Van Vlerken, som var blevet 2´er. Det Cross-fit elskende muskelbundt Thomsen, kom ind 18 min. senere, som en tordensky, hvor jeg vistnok var den, der havde stjålet hans ”thunder”. Tænk at jeg ville gå så langt som at snyde, bare for at komme foran! Jeg fattede ingenting, jeg havde ikke løbet med ur, og var ind til det øjeblik overbevist om, at jeg havde løbet fuldstændig rent trav.

Det satte noget af en dæmper på mit humør, og jeg overvejede kraftigt om jeg skulle rapportere til løbsledelsen og få mit resultat ændret, med mulig-

hed for diskvalifikation. Senere stod det klart, at flere atleter, herunder også i pro-feltet, havde lavet fejl på løbet, så der var altså et lille brist her, i et ellers velorganiseret race. Stemningen i målområdet var dog så smittende, at vi alle hurtigt fandt det gode humør og ikke så lidt stolthed, over at have overlevet dette ”monster” af et race, under de værst tænkelige forhold.

cen til alle, og jeg er meget fristet til at forsøge igen næste år. Har man ikke mod på hardcore vintertræning frem mod langdistance racet, så er der kæmpe opbakning på den halve, som faktisk er det største event med godt 800 deltagere. Tilbage er der kun at sige, Train hard – Train smart, - Kia Kaha 1) Māori = ”stay strong”

De kom, de så…

Henrik Hyldelund var blevet 8, hvilket måske ikke lyder af meget, men kun ganske få minutter efter nogle af verdens absolut stærkeste langdistanceatleter, efter en ”gutsy performance”, hvor han nægtede at lade sig intimidere. Michael blev en flot 3´er i 40-49 feltet, den formentligt stærkest repræsenterede gruppe. Jonas Thomsens fightervilje rakte til en 6. plads i 20-29 gruppen. Jeg selv anede ikke hvordan jeg var placeret, før jeg kom hjem på hotellet og så de mange hilsner fra folkene derhjemme, som havde fulgt med. En fjerdeplads i den ret store 30-39 gruppe, det var langt mere end jeg nogensinde havde turdet håbe på. Om jeg så fik tildelt dobbelt tidsstraf af 2 x 4 min. (IM præcedens ved mindre utilsigtede fejl eller afvigelser af den anviste rute), fordi jeg løb forkert, ville det stadig være en stensikker og for mig lige så tilfredsstillende 6. plads, idet forspringet til de efterfølgende var gigantisk. Det er det klart bedste resultat jeg nogensinde har opnået inden for triathlon, men det ærgrer mig naturligvis ad h. til, at det ikke er et helt ”rent” resultat. Ud fra det proces-orienterede perspektiv, er jeg meget glad for, at mange af de ting jeg træner på at forbedre, ser ud til at virke.

Jeg kan bestemt anbefale konkurren-

Side 35

Side 36

Side 36

KLUBTUR TIL MALLORCA af Thomas Lykke

Den sidste uge i marts var vi ca. 30 personer fra klubben, som drog til Mallorca på træningslejr. Årets klubtur blev arrangeret i samarbejde med Thomas Cook og den europæiske IRONMAN-organisation, så vi var en del af en større gruppe (faktisk sammen med 170 tyske triathleter), som skulle derned.

Vi var dernede i en uge, hvor vi boede på Club Pollentia Ressort. Det var et ressort, der lå nord for Alcúdia.

Stedet var perfekt for en træningsuge med fokus på cykling, da alt slags terræn lå indenfor kort afstand, hvad enten man var til fladt terræn, let kuperet eller rigtige bjerge. Derudover havde vi en 25 m pool på stedet, og verdens lækreste buffet, som jeg uden tøven vil give 5 ud af 5 kokkehuer. Der var simpelthen så mange lækre og sunde retter at vælge i mellem, at ugens største udfordring var at holde igen.

Derudover var vi så heldige, at Thomas Cook havde lavet en fejl, som vi havde meget let ved at tilgive. På vores adgangskort til restauranten stod der ’All inclusive’ i stedet for ’Halv pension’, som vi ellers oprindelig havde betalt for. Det betød, at vi kunne bestille alle de drikkevarer, pizzaer, sandwichs mm., som vi havde lyst til udenfor de normale åbningstider i restauranten. Det blev også benyttet flittigt, og jeg har svært ved at forestille mig, at Thomas Cook laver en lignende fejl igen efter denne uge.

Hold op, der blev kørt drikkevarer, kopper med kaffe mm. indenbords, i løbet af ugen! Det endte med at en pizza, cola og en kop kaffe eller to blev en fast tradition, så snart dagens cykeltræning var blevet overstået for de fleste.

Træningsplan for ugen Det var IRONMAN-organisationen som stod for træningen, imens vi var dernede. De havde lavet et program for hele ugen, hvor man kunne dukke op til de træningspas, som passede én.

En typisk dag startede med at man kunne deltage i et løbeteknik eller svømmeteknik session fra morgenstunden, hvis man altså ikke valgte at sove længe ☺

Side 37

Om formiddagen tog vi af sted på cykeltur. Det var forskelligt fra dag til dag, hvor langt vi skulle køre, og hvor mange højdemeter vi skulle klatre op over. Cykeltræningen var inddelt i niveauer, så alle kunne få noget ud af træningen - det var lige fra cappuccinoholdet til dem, som cyklede rigtig stærkt!

Sidst på eftermiddagen kunne man deltage i noget gymnastik, som var en blanding af coretræning og udstrækning, og om aftenen var der et foredrag (på tysk) om tri-specifikke emner.

I hagl og regn med Lars Mark Om onsdag var vi flere fra klubben, som valgte at gøre som Ferris Bueller, og tage ”En vild pjækkedag”, altså fra det tyske træningsprogram, og i stedet cykle en tur sammen. Lars Mark kendte en rute på ca. 140 km, som ville bringe os op over flere hårde stigninger - bl.a. Col de Sóller som var 14 km lang og havde ca. 6 % i gennemsnit.

endte i et mindre alvorligt styrt, men bagskifteren på hans cykel tog større skade (uden at vi opdagede det).

Allerede ved det næste opkørsel lød der et kæmpe skrald, og hans bagskifter valgte at tage en tur med kæden rundt. Så stod vi der ude midt i ingenting med en defekt cykel. Det endte med at Carsten måtte gå op af bjerget og derefter trille ned til den nærmeste landsby og tage en taxa hjem. Vi andre valgte at forsætte turen efter et mindre kaffestop, selvfølgelig.

Efter 100 km ankom vi til stigning op imod Col de Sóller. Der blev givet fuldt gas fra bunden, da alle i gruppen, ønskede at gøre krav ”bjergtrøjen” i det interne hierarki. Den hurtigste mand på toppen var Simon.

Til vores store overraskelse, var der stadig sne på toppen af Sóller. Det var vi flere som ikke havde taget højde for, og havde derfor alt for lidt tøj på.

Det begyndte også godt, men allerede efter at vi havde passeret den første længere stigning havde vi vores første uheld. Carsten fra klubben, endte med at køre for langt ud i et sving, da cyklen havde problemer med at bremse på en nedkørsel. Det

Side 38

Lige da alle mand var kommet op til toppen, og vi skulle til at køre ned igen, blev vi fanget af et forfærdeligt uvejr med hagl og regn. Timingen kunne ikke være værre, da vi havde små 30 km nedkørsel foran os, og vi kunne derfor på ingen måder cykle os til varmen.

Det endte med at vi alle kom trillede ned at bjerget fuldstændig gennemblødte. Det var en kamp at holde os på cyklen, fordi vi rystede så meget.

Jeg tror aldrig, at jeg har glædet mig så meget til at komme hjem under den varme bruser, som jeg gjorde denne dag. Der gik flere timer, inden man fik en nogenlunde kropstemperatur igen.

Vores lille udflugt kostede heldigvis ingen sygedage, og vi kunne alle træne igen med tyskerne de resterende dage.

Den sidste aften kom stjerne-atleterne Michael og Andreas Raelert på besøg på vores ressort, og gav et indblik i, hvordan det var at være professionelt triathlet. Deres indlæg foregik desværre på tysk, så jeg fik ikke fat i så meget andet end, at man skulle huske at træne, spise og sove.

Alt i alt var det en rigtig fed uge, hvor der blev cyklet ufattelig mange kilometer. Jeg tror, at vi var mange der fik sat ny rekord i antal kilometer på cyklen i én uge. Selvom vejret ikke altid var lige på vores side i løbet af ugen, så var det alligevel en rigtig fed oplevelse.

P.S. Jeg tror aldrig, at jeg har lært så mange tyske udtryk på en uge før.

Jeg kan i hvert fald begå mig fuldt ud i et tysk cykelfelt lige nu, hvor gloser som ”Links”, ”Recht”, ”Auto kommt von hinten”, ”Auf einer Linie”, ”halten” osv. blev kastet rundt i flæng.

Side 39

KLUBBENS SPONSORER

Har postmanden glemt dig? Nope, vi er gået online!

Velkommen til det ”moderne klubblad”. Vi er nu online og byder velkommen til en masse spændende artikler fyldt med ærlighed, pinligheder, store oplevelser, beretninger, faktuel viden og masser af gode råd.

I denne udgave kan du læse om stævneberetninger fra de forgangne måneder - der er alt fra Aarhus til Las Vegas. Læs om betydningen af kosttilskud, få gode råd om off season træning og gå ikke glip af den store Kona-optakt. Der er masser af spændende læsning, så rigtig god fornøjelse.

Har du noget på hjertet eller budskaber, der kan gavne klubbens medlemmer, så er du altid velkommen til at kontakte Nikoline Buchreitz Jensen på: niko1517@hotmail.com.

Sportslige hilsner Tri-redaktørerne Nikoline, Thomas, Lasse & Diana

Side 40

REDAKTION Redaktionen består af:

Noget på hjertet?

Lasse Stengård Jensen Thomas Lykke Sørensen Diana Jeanett Nielsen Jacob Erdmann

Har du idéer, forslag eller andet, som du ønsker at dele med os andre her i medlemsbladet, så send en mail til: saniebat@hotmail.com

Har postmanden glemt dig? Nope, vi er Annoncesalg gået online!

Færdigproducerede annoncer Kontakt: Lasse Stengård Jensen

Leveres digitalt som PDF i bestilt Velkommen til det ”moderne klubblad”. Vi er nuannonceformat online og byder til: velkommen til en masse saniebat@hotmail.com spændende artikler fyldt med ærlighed, pinligheder, store oplevelser, beretninger, faktuel viden og masser af gode råd.

Der laves ikke annonce layout fra

I denne udgave kan du læse om stævneberetninger fra de forgangne redaktionens side. måneder - der er alt fra Aarhus til Las Vegas. Læs om betydningen af kosttilskud, få gode råd om off season træning og gå ikke glip af den store Kona-optakt. Der er masser af spændende læsning, så rigtig god fornøjelse.

Har du noget på hjertet eller budskaber, der kan gavne klubbens medlemmer, så er du altid velkommen til at kontakte Nikoline Buchreitz Jensen på: niko1517@hotmail.com.

Sportslige hilsner Tri-redaktørerne

Graphic layout by:

Nikoline, Thomas, Lasse & Diana

Side 41