LĂŚs bl.a.: Superguide til Kona 2014 Morgendagens ironmen Ironman Frankfurt
1900 Triathlon - klubblad - oktober 2014
VELKOMMEN TIL KLUBBLADETS EFTERÅRSNUMMER Modsat alle klubbens triathleter, så har klubbladet ligget helt stille hen over sommeren. Desværre har Dianna og Nikoline valgt at søge nye græsgange i henholdsvis Holland og København, hvorfor vi meget gerne vil have et par nye folk ind med interesse for at skrive og fortælle om klublivet og triathlon generelt. Der vil blive indkaldt til et redaktionsmøde i slutningen af oktober, hvor interesserede er velkomne. Hold derfor øje med hjemmesiden og facebook, hvis dette kunne være noget for dig. Denne udgave er lidt af et tilbageblik på en fantastisk sæson, hvor Aarhus 1900 Triathlon var ekstremt synlig i alle sommerens vigtige konkurrencer. Desuden har vi naturligvis en kæmpe guide til årets vigtigste begivenhed – Hawaii Ironman lørdag den 11. oktober. Rigtig god fornøjelse!
Det kan du læse om i dette nummer: Side Formandens ord.................................................................. 03 Morgendagens ironmen........................................................ 04 Der untergang des ironman.................................................. 07 Klubprofil - Mads Groth ....................................................... 09 Ironman Frankfurt............................................................... 11 Tri Team SDU - det ny elitecenter.......................................... 13 Klubbladets superguide til Kona 2014..................................... 16 Foredrag med tidligere landstræner Michael Krüger.................. 23 Dominating the dojo............................................................ 25 Aarhus 1900 Tri kalenderen.................................................. 28 Aarhus 1900 Tri klubtøjet..................................................... 28 Klubbens sponsorer ............................................................ 30 Redaktion .......................................................................... 31
02
www.1900tri.dk
FORMANDENS ORD af Lisbeth Crafack – Formand i Aarhus 1900 Triathlon
Endnu en sæson med vækst – is i maven – udfordringer og masser af succes Aarhus 1900 Triathlon, anno 2014, er en klub med ”voksen” vokseværk og har nu over 350 betalende medlemmer, heraf kun 7 ungdomsmedlemmer. Et synligt bevis på at det kniber med at lokke unge til sporten – eller måske har vi ikke satset nok på at tiltrække den yngre målgruppe? I hvert fald har bestyrelsen besluttet at ændre lidt på forholdene og er godt i gang med at lægge en strategi for de næste tre år, som skal sikre både klubbens - og landsholdets - fremtid. Bestyrelsen er meget opsat på at få hævet antallet af unge i klubben og sikre, at der skabes et ungdomsmiljø for både den brede gruppe og eliten. Til denne opgave har vi knyttet en fast tovholder, Peter Dohn, som har et aktivt udvalg omkring sig. Udvalget har allerede afviklet det første af mange skole tri-arrangementer. Arbejdet og indsatsen følges tæt af Dansk Triathlon Forbund, som også har bistået med både økonomi og sparring i opstartsfasen. Aarhus 1900 Triathlon er ligeledes én af de triklubber, som har været synlig i forbundets DM kort og sprint serie - dette i kraft af både medaljetagere og det nye klubtøj, som i den grad skiller sig ud fra andre klubfarver – altså på den fede måde. Det er en fornøjelse at deltage i stævner og kunne heppe på de ”neon- grønne” fra Aarhus 1900 Tri! Det vidner om, at der er et stort behov for at markere territorie og vise konkurrenterne, at vi tilhører et fællesskab, som er værd at kæmpe for. Desværre er det fortsat lidt svært at mærke fællesskabet for at yde en frivillig indsats i forbindelse med arrangementer, som genererer økonomi til klubben. Jeg håber, at vi i fremtiden vil blive bedre til at stå sammen og finde en fornuftig balance mellem træning, privat-
og familielivet og det vigtige frivillige foreningsarbejde. Vore arrangementer er med til at sikre klubøkonomien og holde kontingenterne nede – tænk på det næste gang bestyrelsen beder om en time eller to af din tid. De fleste venskaber og erfaringsudvekslinger opstår spontant i miljøer, hvor der samtidig udføres frivilligt arbejde. I denne sæson har klubben afviklet Marseliscykelløbet med 2000 deltagere, Swim by the sculpture med 250 deltagere og ikke mindst gigantarrangementet i festugen ”Swim by night – in a same but different way” med knap 200 deltagere. I juni modtog klubben et mæcenat i form af en 500 m lang open water træningsbane. Bag denne står en af byens kendte erhvervsprofiler, som både har sans for vandaktiviteter, iværksætteri og investeringer, der giver mening og skaber liv. Havbanen ved Aarhus Ø ligger og smyger sig langs kysten og det smukke stenrev, som grænser op til Lighthouse. Denne simple bane har imponeret mange arkitekter, designere og borgergrupper, som har genfundet glæden ved motion uanset - alder, køn eller kondition. Aarhus har med denne bane skabt nye standarder for folkesundheden og givet liv til et ”dødt” område på havnen. Nu er sæsonen ovre, og både bane og stige skal hentes ind, før vinteren sætter ind. Tak til alle jer, som har været med til at skabe og give nyt liv til trisporten via synlighed på Havbanen. Efteråret nærmer sig, og traditionen tro markeres sæsonafslutningen med et brag af en klubfest – tør du blive væk?
Side 03
MORGENDAGENS IRONMEN Tekst og foto: Flemming Krogh, flkr@stiften.dk
Byens lokale tri-klub lavede idrætsdag for en flok folkeskoleelever
Svømning, cykling og løb. Når man sætter de tre discipliner sammen, kalder man det for en triathlon. Svømning er ofte den sværeste udfordring, og derfor vælger man ofte at udskifte svømning med en ekstra løbetur. Det kalder man duathlon og den disciplin dystede århusianske skoleelever i på NRGI Park i går. Det var medlemmer af Aarhus 1900 Tri, der stillede op for at lave et løb, hvor 40 elever, piger og drenge fra 7. til 9. klasse, blev inddelt på hold og skulle gennemføre en stafet. Ruten lød på én runde på løbebanen, en cykeltur omkring et mindre skovareal og endelig to løberunder. Det betød, at hver elev først skulle løbe 400 meter, cykle 1300 meter og endelig løbe 800 meter. Hvorefter de skiftede til den næste på holdet.
Side 4
Der blev heppet og hujet. Både af kammerater og af de frivillige fra Århus 1900 Tri, som dirigerede eleverne på rette vej. Eleverne kom fra Samsøgades og Holme Skole. Esben Steenholt, idrætslærer på Holme Skole, var begejstret. »Det er dejligt at kunne komme her og få en oplevelse med børnene. Det er god inspiration for mig. Måske kan jeg bruge det i min dagligdag på skolen senere,« lød det fra Esben Steenholt. Esben Steenholt, som selv stillede op - endda på sit eget hold - som den eneste, kunne snildt forestille sig at lave noget tilsvarende på sin egen skole. »Måske kan man bruge elementer af duathlon i de bevægelsespauser, som vi har i løbet af en skoledag. Det kan også være vi kan træne duathlon i de lange lektioner,« funderede den friske idrætslærer. Inspiration fra de lokale foreninger og klubber er noget, han sætter pris på som idrætslærer. »Vi vil gerne samarbejde med foreninger som Aarhus 1900 Tri. I denne uge har vi valgfag for de større elever, hvor duathlon er på programmet for nogle af dem. I morgen kommer der nogle instruktører fra en parkour forening. De skal vise eleverne, hvordan man dyrker parkour. Det bliver også spændende,« lød det fra Esben Steenholt, inden han kastede sig ud i duathlon-løbet. En noget udmattet og forpustet Magnus Bjerre Justesen på 13 år fra Samsøgades Skole var en af de første, der kom i mål. Som den første på sit hold. »Jeg har ikke prøvet duathlon før. Det var hårdt - især på løbeturen. Men cykling var fedt,« lød det noget kortfattet fra den 13-årige dreng, der havde givet sig fuld ud.
Side 5
Svøm, Cykel, Løb
Aarhus 1900 Tri Ungdom A A RH U S 1 9 00 T RI A TH LO N
I Aarhus 1900 Tri tilbyder vi som noget nyt : Aarhus 1900 Tri Ungdom.
Dette er et enestaende træningstilbud til børn og unge, primært i alderen 12-17 ar, med interesse for triatlon-sporten. I Aarhus 1900 Tri Ungdom fokuserer vi på fællesskåb, fælles-træninger såmt glæden ved at kombinere de 3 forskellige sportsgrene. Og vigtigst af alt; vi tager hand om alle uanset niveau. Planlagt træning hver tirsdag, torsdag og lørdag. Her indgar svømning, løbetræning samt krydstræning med kombination af svøm, løb og cykling. Pa vores hjemmeside samt pa facebook findes yderligere information om træningstilbud og tidspunkter.
Der er ingen forventninger til specielt udstyr. Det eneste der behøves er et par løbesko, badetøj/svømmebriller og en cykelhjelm, samt en cykel i forsvarlig tilstand; Ingen krav om racercykel. Tilmelding sker pa www.1900tri.dk ½-arlig kontingent: kr. 300 ,-
Find os pa Facebook; Aarhus 1900 Tri Ungdom—U17 Her vil der løbende komme information om ekstra træning, fællesspisninger, sociale arrangementer mm. Her er du ogsa velkommen til at stille spørgsmal. VI GLÆDER OS TIL AT ABNE OP FOR EN NY SÆSON
www.1900tri.dk Kontaktperson: Peter Dohn Pedersen Tlf: 29893134 Mail: peterdohn@hotmail.com
Side 6
Aarhus 1900 Tri Ungdom - U17
DER UNTERGANG DES IRONMAN OR JUST STOP FU@KING DRAFTING Ordet er frit by Lasse Stoneyard
De fleste kender fornemmelsen, man ligger i bøjlen og holder sin planlagte intensitet, da man pludselig bliver overhalet af en 5-10 mand som tilsyneladende er gået forkert – for det du troede var et non-draft triathlon stævne er pludselig omdannet til et rendyrket cykelløb. Gruppen holder over 40 Km/t på lige vej og da de trækker ind foran, kan du konstatere at dine watt-tal falder med ca. 30 % - SAMTIDIG med at du kommer hurtigere fremad, fristelsen til at køre med er stor – men stop lige engang! Hvorfor er det nu lige vi køre triathlon? Hvorfor er det vi bruger utallige timer på cyklen i alt slags vejr? Er det for rent faktisk at forbedre os eller er det for at kunne lave opdateringer på Facebook om endnu en personlig rekord og lade vennerne i tri-klubben vide hvilken ”monster” du i grunden er på en cykel? Resultater som er opnået med SNYD (for drafting er og bliver snyd), er jo intet værd og fortæller absolut intet om dit fysiologiske potentiale. Det er hovedrystende at det tilsyneladende er blevet normalt for danske age-groupere fuldstændig bramfrit at berette offentligt om såkaldt ”samarbejde” på cyklen. Selvføl-
gelig findes der dét vi kalder paceing, hvor man ligger reglementeret med 10 m afstand og kontrollere farten ud fra dem foran. Men et regulært samarbejde, som giver et tempomæssigt løft man ikke ville kunne holde ved egen hjælp er og bliver snyd. Måske kunne man overleve problematikken, hvis det bare handlede og en lille minoritet som ikke havde forstået sportens præmisser, da det jo er en ung sport, med meget stor gennemstrømning. Jeg har dog for ganske nylig haft en oplevelse, der i den grad har fået mig til at råbe vagt i gevær for hele sportens fremtids skyld. Jeg deltog i slutningen af september i Ironman Mallorca, hvor organisationen bag i flere år har afholdt verdens største 70.3 stævne i Maj og derfor burde være top-gearet til en fuld Ironman på højeste niveau. Ved race-briefingen blev det gjort helt klart at drafting naturligvis var strengt forbudt og overtrædelser ville medfører 6 min. penalty, hvilket er en
Side 7
stramning mod 4 min. tidligere. Derfor var jeg naturligvis chokeret over at se drafting i et fuldstændigt uhørt omfang under selve konkurrencen. Jeg har kørt mere end 10 Ironman race verden over, men har aldrig set noget tilsvarende på den fulde distance. Grupper på over hundrede mand som et Tour de France-felt, der slugte alt på sin vej. Dommerne formåede på ingen måde at træde i karakter, men trak kun sporadiske kort, der blev uddelt mere eller mindre tilfældigt. Jeg havde på forhånd besluttet ikke at køre med i disse felter, dels fordi jeg nægter at snyde (ikke for at lyde selvretfærdig), og dels fordi jeg ikke ville kunne bruge mine data i den fremadrettede proces mod at blive bedre, hvis de er opnået på hjul af hundrede mand. Resultatet blev at jeg var tvunget ud i noget der mindede om et kamikaze-pace på cyklen, for ikke at blive kværnet fuldstændig i den monstrøst ulige kamp. Det kom jeg naturligvis til at betale for på marathon, med en for mig jævnt langsom præstation, mens folk som logisk konsekvens af frihjul, fløj forbi mig som gazeller. Det vel at mærke efter en cykelrute, der ud fra ruteprofilen bør være blandt de 4 hårdeste i Europa. Jeg kom i mål fuldstændig ødelagt og kunne ikke have gjort det hurtigere efter omstændighederne. Den personlige tilfredsstillelse, kunne dog ikke opveje følelsen af at være blevet SNYDT for hundredevis af placeringer i det samlede regnskab fra folk, der havde ladet sig trække rundt og efterfølgende kunne løbe med helt friske ben. Jeg har gennem-analyseret data fra alle mine konkurrencer, men aldrig har jeg fået så dårlig en placering og det er jeg ekstremt ærgerlig over, ef-
Side 8
tersom det er én af de parametre jeg plejer at måle min fremgang på. Der hvor det for alvor blev skandaløst, var det faktum at de kvindelige professionelle OGSÅ lod sig trække med rundt af age group herrene. Uden at nævne navne kan man ved et simpelt krydstjek af tidligere resultater, se løbe-splits der er både 10 og 15 min. bedre end tidligere, hvilket er fuldstændig ulogisk i en meget varm konkurrence med så hård en cykelprofil. Det er dog ikke kun på et personligt plan jeg er skuffet og ked af det. Jeg skuer en meget mørk fremtid for Ironman konkurrencen som vi kender den, hvis ikke der bliver gjort noget alvorligt ved problemet. Hvis dette drafting-cirkus er fremtiden, så er alt cykeltræning et unødvendigt tidsspilde, og vi der køre langt, skal til at træne svømning og løb 80 % af tiden som ITU atleterne. Det vil samtidig betyde at folk der ikke har en baggrund i svømning er fuldkommen chanceløse, da det ikke kan lade sig gøre at køre ind på et felt med 50-100 mand - medmindre man agter at gå samtlige 42,2 km efterfølgende. En sport hvor cyklingen kun har en ”transport funktion” har slet ikke samme brede appel, og kan med tiden betyde masse-flugt fra langdistance triathlon – som dermed vil være reduceret til en langsom og kedelig version af ITU konkurrencerne. NB. Stødt op om kampen mod drafting i non-draft konkurrencer på facebook – bliv medlem af ”Triathlon Anti-Drafting Alliance” – Respect The Rules And Get Respected
KLUBPROFIL Mads Groth Kort om manden Mads Groht, 27 år. Selvstændig Tømrer i Aarhus. Bor i Aarhus C. Fra Kolind på Djursland Hvad er din sportslige baggrund og hvordan fik du øjnene op for triathlon? Min sportslige baggrund består i, at jeg har spillet fodbold fra jeg kunne gå til elite niveau i AGF. Stort set al fritid gik med dette hvilket også resulterede i at jeg har været med til at spille mod de bedste ungdomshold til uofficiel EM & VM. Jeg fik mod på triathlon, da en kammerat lavede Challenge Barcelona i 2012, og synes det kunne være sjovt at prøve. Der startede det hele Mange spærrede øjnene op, da du i dit første Ironman race i København, cyklede imponerende 4.38 - hvordan oplevede du den konkurrence, og var du selv overrasket over tiden? Ironman CPH, var en meget stor oplevelse for mig, som jeg altid vil have tæt på mig. Jeg havde trænet utroligt hårdt i gennem længere tid så håbede da jeg ville lave en god tid, men var meget overrasket over at tiden blev 9.17, med et meget hurtigt cykelsplit. Jeg havde været i gang med tri i kort tid, så det var nok derfor, at mange blev noget overrasket over min tid. Fantastisk dag. Du bliver trænet af Henrik Hyldelund og har dit eget firma ved siden af.. hvordan får du hverdagen til at gå op? Beskriv gerne nogle favorit træningspas! Min hverdag er meget stram rent tidmæssigt. Jeg skal både koordinere 16+ træningsuge med et selvstændigt erhverv. Det betyder at jeg må give afkald på rigtigt meget for at få det hele til at gå op. Jeg er meget seriøs omkring min sport, så byture og det lange natteliv står på standby når jeg i 5 måneder træner til Ironman. Dette er selvfølgelig ikke altid lige sjovt, men det er det der skal til, hvis jeg være på dette niveau. Min kæreste og familie støtter mig heldigvis fuldt ud, ellers ville dette ikke kunne lade sig gøre. Så prioriteringerne i hverdagen spiller en stor rolle for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg er specielt glad for en lang cykeltur, efterfuldt af kombi-løb. Det har altid været cyklingen som jeg har holdt mest af, men efter min første 1/4 Ironman i Haderslev 2013, oplevede jeg virkelig hvordan de tre sportsgrene komplementerede hinanden og jeg blev for alvor bidt af triathlon.
Side 9
Du har netop Kørt ”verdens hårdeste Ironman” på Lanzarote i en imponerende tid - 9.58 som nr. 5 i AG 25-29, fortæl om hvordan du oplevede den konkurrence? Ironman Lanzarote var helt igennem fantastisk oplevelse, det største jeg hidtil har oplevet i mit liv. Jeg var lykkelig da jeg kom over målstregen og var fuld af glæde og tilfredshed. Jeg er meget stolt over at have kørt denne Ironman som bliver betegnet som den hårdeste i verden. Jeg fik timet at komme i målområdet alene og løfte banneret og råbe og skrige af stor glæde. 9.58, Jeg havde en formodning om en hurtigere tid, men vidste dette ville blive meget svært, så sagde til mig selv at jeg skulle i sub 10. Dette lykkedes og jeg er meget glad og tilfreds. Hvordan ser resten af 2014 sæsonen ud for dig? Jeg har Aalborg DM 1/2 i juli, og så skal jeg køre Kronborg 70.3. Jeg ved endnu ikke om jeg skal køre flere Ironman i år. Hvornår kan man typisk møde dig til klubtræning ? Og hvor træner du, når/hvis du træner alene (favorit ruter?) Jeg svømmer tirsdag, fredag, lørdag og til tider søndag. Ellers prøver jeg at nå klubtræning onsdag og søndag med cykling. Løb laver jeg for mig selv, da jeg har et bestemt program jeg følger. Jeg cykler utroligt meget på Mols, jeg er glad for kuperet terræn, og steder hvor der bare kan hamres igennem! Hvordan slapper du bedst af efter træning? Jeg slapper bedst af på sofaen med en god film. Men det er der ikke altid tid til... Bedste trænings-råd til folk der gerne vil rykke deres cykelniveau? En start vil klart være at komme til klubtræning. Dertil skal der mange træningstimer til og man skal være villig til at bruge tid på lange cykelture. Viljen skal være til stede når man træner hårde pas! En personlig træner kan også klart anbefales,. Det har hjulpet mig meget. (Riskager med peanut butter er også et hit ;-) Kammeratligt råd til bestyrelse og medlemmer, for at gøre klubben endnu bedre? Mere fokus omkring svømmetræningen. Derudover synes jeg, at det er fedt at være medlem af 1900tri, hvor sammenhold og sparring med de andre triatleter skaber motivation. NB. EFTER DETTE INTERVIEW FRA JUNI MÅNED ER DET MED EN MEGET FLOT PRÆSTATION I 70.3 KRONBORG LYKKEDES FOR MADS AT KVALIFICERE SIG DIREKTE TIL VM 70.3 I ØSTRIGSKE ZELL AM SEE TIL AUGUST 2015.
Side 10
KLUBBLADETS FANTOUR 2014 IRONMAN FRANKFURT af Lasse Stoneyard og Thomas Lykke Sørensen
Klubbladet var på plads, da der blev skrevet historie i Europas største Ironman I Frankfurt. Sebastian Kienle med ny ruterekord i utrolige 7.55 – han lader sig fortjent hylde på sin 30 års fødselsdag af tusindvis af mennesker. Som die-hard Triathlon-fan, findes der ikke noget bedre end et stævne spækket med world class athletes – og der findes ikke noget sted i Europa med flere af verdens bedste Ironman-kombattanter end i Frankfurt. Således var tre af verdens stærkeste mandlige langdistance triathleter alle til start i samme konkurrence, hvorfor klubbladet selvfølgelig var nødt til at sende et hold ned til det europæiske finanscentrum ved Main-floden. Dobbelt 70.3 verdensmester og sidste års 3´er på Hawaii, Sebastian Kienle satte alt og alle på cyklen, inkl. den forsvarende Kona-champ Frederik Van Lierde. Kienle havde så meget fart på, at vi ikke nåede at se ham sætte cyklen, da han var mere end 10 min. hurtigere end arrangørenes estimerede tidsskema med en tid på 4.12 og ny ruterekord – SMÅKAGE! NB. Hvis du har svært ved at begribe hvor sindssygt hurtigt 4.12 er, så tænk på Ironman København i år hvor Hyldelund cyklede 4.16 Ruten i Frankfurt er bare 3 km længere… Giraffen vi egentlig var kommet for at se – Jan Frodeno, Olympisk mester fra 2008, i sin Ironman debut. På dette tidspunkt var Frodeno sat med ca. 25 min. pga. 3!!! Punkteringer og var dermed ude af medaljekampen, eller det troede vi i hvert fald… Kienles nærmeste forfølger Kona champ 2013 Frederik Van Lierde er normalt en stærk løber, men i T2 var han nede med over 5 min.
Side 11
En koncentreret Kienle holder et forbløffende pace, sit umenneskelige cykelsplit taget in mente – han ender med at lukke i i 2.49 på det afsluttende løb.
Der var også showdown for alle skillingerne på kvindesiden – sidste års 2´er – den britiske supersvømmer Jodie Swallow gør alt for at holde sit forspring i de 30 graders varme der var på dagen.
Jan Frodeno var sat langt tilbage og havde kramper allerede før han begyndte at løbe. Alligevel formåede han at løbe sig ind på 3.pladsen med dagens hurtigste split i 2.43 – og det var altså med kramper. Uden punkteringer kunne han måske have vundet og der er ingen tvivl om at Frodeno bliver meget svær at slå i fremtiden.
Desværre var vi også vidne til et lidt trist tronskifte, hvor en af de store helte Andreas Raelert, verdensrekord holder med 7.41 og adskillige podie placeringer på Hawaii, desværre var lagt fra topformen og endte med at udgå.
Den forsvarede mester Camilla Pedersen i et utroligt comeback efter sin ulykke sidste år, var helt fremme efter cyklingen, men her er ansigtet vredet i smerte. Hendes træner Michael Krüger valgte at tage hende ud kort efter pga. en overbelastet hofte.
Tjek lige den ryg!! Corrine Abraham løber triumfen hjem med 3.04 marathon efter 4.49 på cyklen.
Side 12
TRI TEAM SDU DET NY ELITECENTER af Line Thams
I 2012 kiggede jeg lidt på at smutte til USA for at ta et halvt år på college, da jeg kunne få et scolarship på det første tri-baserede collegehold i verden. Læse, træne, sove, spise og bo samme sted med en gruppe jævnaldrende, der har samme mål? Det var bare en rigtig cool kombi, og det kunne også give et setup, som slet ikke var muligt på samme måde herhjemme. Troede jeg! Jeg blev bremset lidt af forbundet, da de ”havde noget i ærmet” – og et år senere, i sommers, flyttede jeg i stedet til Odense. Jeg bor nu på det første universitets-baserede elitecenter i Danmark – og så er det endda specialiseret i triathlon – hvor heldig kan man være? Det tog lige lidt tid at blive overbevist om, at jeg skulle flytte permanent fra Aarhus og ikke bare ville vende hjem efter 6 mdr, som USA-planen indebar, men alligevel kunne jeg mærke, at jeg ikke skulle gå glip af denne mulighed. Så nu er jeg altså fynbo, Aarhus Universitet er skiftet ud med Syddansk Universitet, ”Tøserunden” og ”Bederrunden” kaldes nu ”Munkemose runden” og ”Kerteminderunden”, men jeg træner stadig i de grønne farver og stiller op for ”Aarhus 1900 Triathlon / Tri Team SDU”. Det nye elitecenter har nu eksisteret i 1 off-season, hvor vi har gjort hinanden og os selv klar til at køre vores første ”in”-season. Gruppen udgøres af en ret skarp 10-mands gruppe, hvor hele OL-/udviklingslandsholdet faktisk er flyttet hertil. Jeg har altid
været THE young-gun, hvad enten det har været i familien eller på uni, men lige pludselig er jeg med mine gyldne 23 år den ældste :) Vi træner sammen 2-3 gange om dagen, vi bor over/under/ved siden af hinanden i et spritnyt lejlighedskompleks, og vi læser alle – men trods alt, læser vi alle noget helt forskelligt – alt fra datalogi, biokemi, økonomi, ingeniør og til mit idræt. Vi bor 400 m fra uni, 300 m fra svømmehal, 200 m fra fitness og 100 m fra atletikbanen, vi har madmor hver torsdag, og vi har palmer i gården. På godt og ondt har vi vel en lang og sjov træningslejr kørende, hvor hverdagen er maksimalt effektiviseret, og hvor man aldrig vil komme ”uforberedt” til træning, for så har man ikke en chance. Kasper Gejl og Rasmus Stubager er vores trænere, hvor Gejl primært står for den overordnede planlægning, mens Stubbi er vores praktiske træner, der er med til alle træninger med stoppeure. Vi træner stort set efter en fælles plan, men for at tage hensyn til individuel udvikling, skadeshistorik osv., har vi alle enten Gejl eller Stubbi som personlig træner, der har styr på individuelle target-times til løbetræninger, individuel stævneplan osv.
Side 13
Typisk ugeplan for Tri Team SDU Mandag: Er tænkt som skole og ”lektiedag”. Vi har ”kun” hård svøm, men til gengæld svømmer vi ofte nærmere 7 km end 5 km.
Så det lyder jo meget godt, det hele, right? Men fungerer det? Well, helt objektivt set (nogle ville måske kalde det lidt små-arrogant ;), så evalueres sportslig succes jo ud fra resultater. Til DM 10km løb alle drengene under 31.30, til 1500m svømmetest var drenge-standarten 17:10 min, og vi har været repræsenteret på podiet til hhv. African Cup, Asian Cup og Bundesliga – og så sæsonen er jo nærmest ikke begyndt endnu! Måske vigtigere, så har vi nu fået etableret et fedt team, hvor man kommer til træning, fordi man ikke vil gå glip af dagens sociale spas – men hvor man også nok skal presse lidt ekstra, hvis man har benene til det, for vi er vel alle konkurrencemennesker? :) Jeg savner tirsdags-intervaller på Aarhus stadion….og man spiser ikke kage efter onsdagsmorgentræning på Fyn… og Frederiksbjerg er og bliver verdens yndlingssted at bo – men jeg kommer alligevel nok ikke ”hjem” lige foreløbigt.. Til gengæld glæder jeg MAX mig til at se jer i løbet af sommeren til lidt sjov racing i de grønne farver :) /Thams’en (Tri Team SDU kan følges på både facebook, twitter og instagram)
Side 14
Tirsdag: Om morgenen er der individuelt pas i mindre grupper – enten svøm, cykling og/eller styrke, alt efter hvad man skal forbedre mest. Jeg har typisk eksplosiv arm-træning med svømning og arm-styrke. Om aftenen har vi intervalløb: Langt hurtigt og brutalt – ligesom I kender tirsdage aftener :) Onsdag: Vi starter dagen med 1,5 t svømning, og en let løbetur på alt mellem 40 og 70 min. Om aftenen har vi hård cykling, meget ala klubtræningen i Aarhus. https://www.facebook.com/photo.php?v=223876261069581&set=vb.214272428696631&type=2&theater Torsdag: 1,5 t svømning om morgenen samt arm-styrketræning. Om aftenen løber vi build run/fartlek og laver teknik og hoppetræning. Derefter har vi 1 t open water specifik svømmetræning. Vi har typisk kun 1 bane (40 m bassin), så det er ofte draft-svømning eller 3-4 mand på linje med masser af ”første mand til første bøje”-svømning. Derefter har vi fællesspisning med madmor på, hvilket er ret tiltrængt efter 3 intense og kompakte dage.
https://www.facebook.com/photo.php?v=223965801060627&set=vb.214272428696631&type=2&theater https://www.facebook.com/photo.php?v=233301150127092&set=vb.214272428696631&type=2&theater Fredag: ”Hvile”- og lektiedag. Hårdt svømmepas om aftenen, core, massage og ekstra udstrækning.
Lørdag: Intervalløb / bakkeløb på banen og styrketræning. Om eftermiddagen en jævn cykeltur. Det er altså vores eneste svømmefri-dag, men jeg har normalt også set frem til dette siden torsdag morgen! Søndag: Man kan vel ikke være dansk triatlet uden at have den klassiske søndagscykling på programmet? Så det har vi selvfølgelig også :) Derefter offbike løb og 1,5t svømning om aftenen. https://www.facebook.com/photo.php?v=238402642950276&set=vb.214272428696631&type=2&theater
Side 15
KLUBBLADETS SUPERGUIDE KONA 2014
Lørdag dem 11. oktober kl. 18.00 dansk tid, sidder alle Ironman fans klar til at følge triathlon-sportens svar på Super Bowl – direkte fra Kailua Kona – Big Island of Hawaii! Klubben har to atleter med, Jeppe Hofman og Grethe Nielsen, som vi naturligvis krydser fingre for. Her følger en udførlig guide til hvad du bør vide for at klare den gennem natten med hjælp fra bland-selv-slik, 1 liter Red Bull eller 2 kander kaffe: Ruterekorder - mænd: Total: Craig Alexandar 2011 – 08:03:56 Svømning: Lars Jorgensen 1998 – 00:46:41 Cykling: Normann Stadler 2006 – 04:18:23 Løb: Mark Allen 1989 – 02:40:04 – NB. Tiderne dengang var inkl. transition, så i virkeligheden løb Allen mindst 1 min. hurtigere. Ruterekorder - kvinder: Total: Mirinda ”Rinnie” Carfrae 2013 – 08:52:14 Svømning: Jodi Jackson 1999 – 00:48:43 Cykling: Karin Thuerig 2011 – 04:44:19 Løb: Mrinda Cafrae 2013 – 02:50:38 (NB. 3. hurtigste løb overall)
Side 16
Sådan kan løbet udvikle sig - M: Hvis man så konkurrencen sidste år, vil man vide at den var meget atypisk, idet en meget stor gruppe var samlet efter svømningen. Forklaringen var bl.a., at feltets normale super svømmer, amerikanske Andy Potts, ikke kom til start grundet sygdom. Andy Potts på startlinjen betyder en hårdere svømning end i 2013 og spredning fra start, normalt vil Potts have mindst 1. minut ned til sine konkurrenter i T2 og have et forspring på de første 10-30 km af cyklingen. Som det skete sidste år, vil tri-sportens største cykelmotor – amerikaneren Andrew Starykowicz relativt hurtigt overtage føringen på cyklen, da han vil være blandt det førende pack ude af vandet. Han sidder pt. på den hurtigst registrerede tid i en Ironman med vanvittige 4:02 og vil gå benhårdt efter at knække Normann Stadlers Kona-rekord fra 2006. Sidste år fik Andrew mave-kramper pga. ”dårligt vand” i depotet, sker det ikke kan han være en dark horse til en top 10 placering. Sidste år blev racet i høj grad afgjort på cyklen og det er højst sandsynligt at nogen vil forsøge at gå med når ”Starky” angriber. Det kunne være nogle ”rookies” som vælger at gamble eller det kan være en veteran som belgieren Marino Vanhoenacker, der gjorde det i 2012, men ikke var med sidste år pga. en skade. Et scenarie kunne også være at Sebastian Kienle har fået rettet så meget op på sin svømning, at han vil nå fronten tidligere end han plejer, hvilket kan betyde en alvorlig trussel for den samlede sejr med et løb der sjældent hæmmes af en brutal cykling. Bagved en potentiel gruppe af udbrydere, vil et større pack samle sig, med en masse af forhåndsfavoritterne, bl.a. den forsvarende mester Frederik Van Lierde. Når favoritgruppen har passeret vendepunktet ved den afgørende stigning i ”Hawi”, skal det besluttes om forspringet skal kontrolleres på ca. 5 min. eller om man skal forcere tempoet for at prøve at lukke hullet. Det var netop her racet eksploderede sidste år, hvor de der ikke kom med da der blev skruet på tempoet, var henvist til at løbe om de sekundære placeringer. Når først løbet er i gang, burde de bedste løbere forholdsvist hurtigt overtage førerpositionen fra den sandsynlige første mand i T2 ”Starky”. Frem til halvmarathon mærket, kan vi forvente at se nogle af de stærkeste ryttere holde positionen, det kan være Kienle, Vanhoenacker eller måske Hawaii-debutanten - tyske Nils Frommhold, som længe lignede en vinder af Challenge Roth tidligere i år med en fantastisk cykling. Hvis forfølgerne har formået at kontrollere über-bikernes forspring, bør de efterhånden ”æde” sig ind på løbet efter ca. 25 km hvor varmen i det famøse ”energy-lab” efterhånden vil sætte sine spor. Af folk der vil kunne gøre sig gældende på den afsluttende halvmarathon er Frederik van Lierde, den tilbagevente super-legende Craig Alexander eller Ivan Rána, der præsterede utrolige 7.48 ved IM Klagenfurt tidligere i år. Den åbenlyse favorit, hvis han sidder med i forfølgergruppen er Jan Frodeno, som bør være klart hurtigste løber af alle. Debut-sejre på Hawaii er dog meget sjældne og derfor vil det trods alt være en overraskelse om han er dygtig nok til at tage titlen i hans første ironman-sæson. Dette er ikke sket siden 1996 med Luc Van Lierde.
Side 17
Sådan kan løbet udvikle sig – K: Kvindernes løb er enormt interessant, selvom der er én klar favorit, er der rigtig mange der kan kæmpe med op placeringer fra 2-10. Der har været spekuleret i om vi kommer til at se samme podium som Roth tidligere på året (Mirinda C., Rachel Joyce og Caroline Steffen). Her følger en analyse af hvad der sandsynligvis kommer til at ske: Som altid vil den britiske supersvømmer Jodie Swallow sætte tempo på svømningen fra start af og sandsynligvis også føre racet i den første ¼ af cyklingen. Swallow vil sandsynligvis ikke forsøge på en solo mission på cyklen, for ikke at tømme tanken fuldstændig før marathon, så hun vil formodentlig ”vente” på folk som Rachel Joyce og Caroline Steffen, der vil have interesse i af distancere kæmpefavorit og løbe-ikonet ”Rinnie” mest muligt. Alle ved at hvis ”Rinnie” kan holde sig inden for 10 min. af udbrydergruppen, så har hun stadig alle chansen for at genvinde titlen med sit uimodståelige løb, selvom konkurrenterne må have arbejdet hårdt for at forbedre deres løb siden sidste år for ikke at sætte afgørende tid til. Chris ”Macca” McCormack som træner Steffen, har således forsøgt at gøre hende til en bedre løber, da historien fortæller at Kona er nærmest umulig at vinde på cyklen alene – der skal et fantastisk marathon til også. Selvom der er tre podium favoritter, vil der altid være mindst én dark horse som vil blande sig helt fremme afhængig af race strategier. Hvis der som sidste år danner sig en stor gruppe helt fremme på cyklen, er det sandsynligt at de stærkeste ryttere, Steffen og Joyce vil forsøge at komme væk og at den forsvarende mester ”Rinnie” vil være at finde mellem hovedgruppen og udbryderne. Spørgsmålet bliver så, hvem kan cykle med front packet og stadig holde sammen på løbet efterfølgende? Her skal vi sandsynligvis finde Meredith Kessler, Liz Blatchford, Mary Beth Elish, Leanda Cave, og måske danske Michelle Vesterby. En dark horse man ikke må afskrive er den schweiziske Ironman-sensation Danielle Ryf, som på få måneder har vundet talrige spektakulære sejre, herunder EM og VM 70.3 samt Ironman Zürich og København. Hvis Ryf vinder Kona vil det være en sejrs-stime aldrig tidligere matchet i historien – og så endda som Kona-rookie. Sidste år var det hollænderen Yvonne Van Vlerken som formåede at hænge på cyklen og have et rigtig stærkt løb, hvilket resulterede i en 4. plads. Dette scenarie kunne nemt gentage sig i år, hvis ikke lige det er fordi Van Vlerken har haft store skadesproblemer pga. et brud på kravebenet, hvorfor hun nok ikke for alvor kæmper med om sejren, men vil være lykkelig for top 5. Karakteristisk for Kona, vil det være vigtigt for en top-placerng at kunne slutte stærkt af på løbet og blandt elite-kvinderne kan der sagtens være mindst 10 som alle har niveau til at slutte inden for ca. 8 min. af hinanden, hvilket gør det til en særdeles spændende og hård affære, ikke mindst mentalt. Det er nemlig ikke kun penge og ære der er på spil, men også point til næste års konkurrence, og jo flere point man kan få ud fra placering her, desto færre er man tvunget til at gå ud og samle til næste år.
Side 18
Favoritterne – Safe bets M: Frederik Van Lierde 55 % - den forsvarende mester fra Belgien, havde en meget stærk performace i Frankfurt i år med 8.00 og er generelt bare stærk i alle tre discipliner og blandt de mest komplette atleter i favoritfeltet.
Sebastian Kienle 30 % - 3´er sidste år, dobbelt 70.3 verdensmester – ny ruterekord i Frankfurt med 7.55 – svag svømning, men klassisk tysk ”überbiker”, som kan sætte alt og alle på cyklen og tilmed bakke det op med et løb som kun matches af de allerbedste i branchen.
Knocking on the door: Marino Vanhoenacker 29 % - Ironman rekordindehaveren er tilbage efter et år plaget af skader. Belgieren ingen svagheder, men har haft det svært i Kona´s varme hvor hans bedste placering er 3´er i 2010.
Andreas Raelert 22% - DNF sidste år, er efterhånden blevet 38 år, MEN har 4 podiepladser siden 2009, bedste resultat i år 3´er 70.3 Mallorca. Som tidligere OL 6´er, har tyskeren ingen svagheder, dog har han kikset svømningen et par gange, men alligevel formået at komme tilbage gang på gang.
Ivan Rana 19 % - 6´er sidste år og 3. hurtigste IM tid i verden med 7.48 i Klagenfurt i år. Spanieren blev fuldstændig sat på cyklen sidste år, men fantom-splittet 4.15 i Klagenfurt viser at han nu præstere stærkt i alle discipliner.
Nils Frommhold 17 %, det nyeste skud på stammen af tyske superatleter, med store evner på cyklen og i svømningen. Han har med sejr i IM Sydafrika og 2 plads i Challenge Roth vist at han har meget at byde på. Debutere i Kona sammenhæng.
Side 19
Jan Frodeno – (UB pga. kun én Ironman) – blev 2´er efter suveræne Gomez ved 70.3 VM og havde en flot IM debut i Frankfurt efter flere punkteringer. Tyskeren kan blive første debutant til at vinde siden Luc Van Lierde i 1996, hvis han undgår uheld og dehydrering.
Eneko llanos 4% - 2´er tilbage i 2008, har potentiale men har ikke ramt den i senere år. Spanieren mangler ofte at være med på cyklen, men har et fantastisk afsluttende løb.
Outsiderne: Luke McKenzie 14% - dybt overraskende 2´er sidste år, australieren har haft en lidt skuffende sæson. Svømmer og cykler med de bedste, men har ikke det løb som typisk vinder de store Ironman konkurrencer.
Craig Alexander 12 % - 41 år og 3 x mester, havde egentlig annonceret sit stop fra Kona og Ironman, men hans løb er stadig verdensklasse hvorfor man ikke må afskrive den australske legende.
Pete Jacobs 11 % - mesteren fra 2012, har været meget svigende siden sejren, men plejer normalt at være stærkt på Hawaii. Typisk for australiere er svømningen blandt de allerbedste, og løbet har før været i de lave 2.40´ere.
Bevan Docherty 10% - 2 OL medaljer siger meget, men Kiwien mangler at vise stabilitet på IM distancen, men har dog vundet flotte sejre og har ingen svagheder når det køre for ham.
Side 20
Honorable mentions: Faris al Sultan – vinder fra 2005 med de karakteristiske speedos, har kørt top 10 mere end 10 gange. Timothy O´Donnell – sidste års 5´er, gift med ”Rinnie” og godt bud på bedste amerikanske atlet. Paul Mathews – stærk australier med gode placeringer ved bl.a. Ironman Melbourne. Bart Aernuts: Belgisk super-løber, løb sig ind på 7´ende pladsen i 2013. James Cunnama – sidste års 4´er stærk all-round Sydafrikansk atlet. Favoritterne K, Safe Bets: Rachels Joyce 62 % , sidste års 2´er – Englænderen har tidligere vundet bl.a. Challenge Roth, IM Texas og IM Cozumel og er endvidere tidligere itu lang distance verdensmester.
Mirinda Carfrae 53% - forsvarende mester I ny rekord tid + marathon-rekord med utrolige 2.50. Vinder af Roth tidligere i år, hvilket måske har kostet for mange kræfter?
Caroline Steffen 50 %, feltets normalt stærkeste rytter – Schweizeren har forsøgt at arbejde med løbet for endelig at kunne vinde Kona efter mange forsøg. Spændende om coach ”Macca” har tilført nye dimensioner til hendes repertoire.
Knocking on the door: Yvonne Van Vlerken 29 % 4´er sidste år – hollænderen er en meget stærk rytter og løber, som dog har døjet med skader efter et styrt. Leanda Cave 25 % - mester fra 2012 hvor hun desuden vandt 70.3 VM samme år. Britten lavede en sen kval i IM Kalmar og det er usikkert hvilken styrke hun kommer med efter svigende resultater. Liz Blatchford 16 % - engelsk-australieren er relativt ny på IM scenen efter mange år som itu specialist, men fik alligevel en flot 3. plads sidste år.
Side 21
Outsidere: Mary Beth Elis 13 % - rutineret amerikansk atlet med mange Ironman sejre, utrolig stærk svømmer og rytter. Linsey Corbin 12% - rutineret amerikaner med en håndfuld store IM og 70.3 sejre, samt flere top 10 placeringer på Hawaii. Meredith Kessler 8% - amerikaner med flere store sejre i bl.a. IM New Zealand og flere af de mest krævende amerikanske race som f.eks. IM Couer D´Alene, IM St. George + 70.3. Caitlin Snow 6% - amerikaner med flere IM topplaceringer, men relativt få IM sejre, dog en håndfuld 70.3 sejre og en fornem 6 plads fra Kona 2013. Jodie Swallow 3% - britisk supersvømmer som vil være med til at præge den førte del af racet på Kona.
Side 22
FOREDRAG MED TIDLIGERE LANDSTRÆNER MICHAEL KRÜGER af Thomas Lykke Sørensen
I maj måned var den tidligere landstræner Michael Krüger et smut forbi Aarhus, hvor han holdt et foredrag for klubbens medlemmer. For jer, som ikke ved, hvem Michael Krüger, så er her en kort præsentation af ham: Michael Krüger er en sønderjyde med gode relationer til vores triathlon elskede naboer syd for grænsen. Michael Krüger har læst idræt på Deutsche Sporthochshule i Köln. Sideløbende med studiet havde han en elitekarriere i triathlon, hvor han både selv kom på landsholdet og vandt 3 danske mesterskaber - 2 i duathlon og 1 i lang tri i 1996. Som triathlet i det tyske elite miljø, ved Krüger om nogen, hvad det vil sige ”at træne meget”! Han blev senere træner for det danske triathlon landshold. Frem til 2010, kørte Michael Krüger sideløbende med rollen som landstræner, stadig på et fantastisk højt niveau. Det blev bl.a. til 8t:28m ved Challenge Copenhagen i 2010. I en længere årrække havde han også den hurtigste afsluttende marathontid præsteret af en dansker på Ironman-distancen. På trænerfronten er Michael Krüger kendt som en hård mand i NO-bullshit kategorien, hvor hans atleter ikke skal forvente at blive klappet på håret, hvis de har været flittige! Han drager dog samtidig stor omsorg for sine atleter, som han har rejst rundt sammen med i det meste af verde-
nen. Det er blevet til fantastiske resultater med Thorbjørn Sindballe og Rasmus Henning, og i de senere år med Martin Jensen og Camilla Pedersen. I udlandet er han også en efterspurgt herre, hvor han er træner for nogle af de mere prominente navne, som Dirk Bockel (vinder af Challenge Roth 2013 i 7t:52m og IM i Melbourne 2014) og Ironman champ Jordan Rapp. Michael Krüger er derudover også fast instruktør på DTRIF uddannelser.
Side 23
Selve foredraget var rigtig godt, hvor Michael Krüger var inde omkring mange emner i triathlon sporten. Blandt andet fortalte Krüger om hans mange oplevelser med at træne triathleter – lige fra ambitiøse age grouper til verdensstjerner – og hvilke udfordringer de ofte stødte på undervejs. Her var der utrolige mange ligheder, ligegyldigt om man var relativ ny triathlet eller verdensstjerne. Så man skulle ikke tro, at livet som professionelt verdensstjerne var meget lettere, hvad angik træning, motivation og få resten af ens liv til at hænge sammen. Udover spændende fortællinger og anekdoter fra hans trænerkarriere, så havde han også nogle provokerende indspark i hans foredrag. Hans synes blandt andet, at der var kommet meget fokus på selviscenesættelse, hvor træningen flittigt bliver delt på de sociale medier. På baggrund af det, havde Krüger nu en masse venner på facebook, der var blevet blokeret ;) Derudover havde han også observeret, at der er kommet flere triathleter til, som vælger at køre med pladehjul og aerohjelm til træning!?!? Det havde han meget svært ved at forstå, hvad det skulle gavne! Til sidst, så havde han også observeret, at løbebåndet var blevet mange triathleters bedste ven, når man havde trætte ben og ikke kunne holde en givent træningspace udenfor. Michael Krüger var modstander af denne form for selvbedrag og mente til gengæld, at det var bedre at spise en is og få slappet af, så man kunne blive helt klar til træningen næste dag i stedet for :)
Side 24
Det var generelt et rigtig godt foredrag, hvor han via sine fortællinger (og provokationer) kom med gode input til, hvordan man kunne komme videre i sin træningsmæssige udvikling, hvis træningsresultaterne ikke altid har været i top de senere år. Den vigtigste pointe af dem alle var, at man skulle finde et stævne, som man VIRKELIG brænder for at gøre det godt i, så skulle træning, motivation, dedikation og det gode slutresultat nok komme af sig selv.
DOMINATING THE DOJO
AARHUS 1900 TRIATHLONS ELITE SPARKEDE R.. I 2014
Det lignede ellers et klasse-felt i Aarhus 70.3, men de københavnske atleter havde tydeligvis haft for travlt på Facebook, så Henrik valgte at give dem ”køretur” på cyklen og gav intet væk på det afsluttende løb!
Side 25
WTF!! Der skulle en gal mand i bil til at stoppe Henriks guld-jagt ved DM ½ jernmand i Aalborg. Andreas Helbo i sit livs konkurrence, her presser han Allan Steen til det yderste men kræfterne slap op til sidst. Det blev til en fornem 4. plads ved 70.3 Aarhus for Andreas.
Ny ruterekord på 8.03 ved IM København foran flere udenlandske top-atleter, som havde glemt at medbringe deres A-game, hvorfor Hyldelunds sejr reelt aldrig var i fare efter fænomenale 4.16 på cyklen.
Søren Bystrup med fornem 3. plads ved VM lang Duathlon i Powerman Zofingen
I samme konkurrence fik Susanne Svendsen sin hidtil bedste placering som nr. 5!
Side 26
Kristian Broløs med en rigtig god sæson, blandt de bedste resultater var 3. pladsen i sprint-klassikeren ”Tri-på tyren”.
Super-teamet Kristain Broløs, Henrik Hyldelund, Andreas Helbo og Ole Hemme Hansen kæmpede en flot 2. plads hjem til Aarhus ved DM holdsprint foran storfavoritterne fra OTK.
Line Thams vinder sin første DM-senior guldmedalje, da hun bliver den samlede vinder af DM-kort serien. Det er Aarhus 1900 Triathlons første individuelle DM-kort guld nogensinde!
Side 27
AARHUS 1900 TRI KALENDEREN 3. november 2014 KLUBAFTEN – OPLÆG OM TRÆNINGSLÆRE PÅ IDRÆT VED TESTCENTERLEDER JESPER KL. 18.30 TIL 21.00. TILMELDING PÅ HJEMMESIDE – TJEK MAILBOXEN.
17. november 2014 KLUBAFTEN HOS IN SPORT KL. 18.30 TIL 20.30 MED FOKUS PÅ LØBESTIL – HOLD ØJE MED DIN MAILBOX OG TILMELD DIG PÅ HJEMMESIDEN
22. november 2014 KLUBFEST – AKTIVITETER FRA KL. 13 – HOLD ØJE MED DIN MAILBOX
Side 28
AARHUS 1900 TRI KLUBTØJET Vi får specialfremstillet vores klubtøj i vores klubfarver med logo, så vi kan kende og heppe på hinanden, hvad enten vi kører Ironman i Nice eller løber Nytårscup i Aarhus. Klubtøj er i høj grad med til at profilere klubben og sporten udadtil. Samtidig har vi nogle gode samarbejdspartnere, som gør det muligt for klubbens medlemmer at købe løbe- og cykeltøj til fornuftige priser. Vi vil fra klubbens side opfordre til, at man altid møder til klubtræning i klubtøj. Cykeltøjet (og andet cykeludstyr) finder du hos WeBike Alle 1900 Tri medlemmer får altid 10% rabat på alle ikke nedsatte varer samt 10% rabat på værksteds- eller serviceregningen. Rabatten gælder i alle WeBikes butikker i hele landet, så står du før et stævne på Fyn eller Sjælland og får akut behov for hjælp, kan du altid henvende dig i den nærmeste WeBike og få hjælp - med rabat. For at opnå rabatten skal du blot vise dit medlemskort hos WeBike. Hver gang du som 1900 Tri medlem handler hos Webike, støtter WeBike triklubben økonomisk, så husk at gøre opmærksom på, at du er fra 1900 Tri, når du handler hos WeBike. Løbetøjet (samt løbesko m.v.) finder du hos In Sport Sæt allerede nu kryds i kalenderen, for den 17. november 2014 holder vi klubaften hos In Sport. Nærmere følger.
Side 29
KLUBBENS SPONSORER
Har postmanden glemt dig? Nope, vi er gået online! Velkommen til det ”moderne klubblad”. Vi er nu online og byder velkommen til en masse spændende artikler fyldt med ærlighed, pinligheder, store oplevelser, beretninger, faktuel viden og masser af gode råd. I denne udgave kan du læse om stævneberetninger fra de forgangne måneder - der er alt fra Aarhus til Las Vegas. Læs om betydningen af kosttilskud, få gode råd om off season træning og gå ikke glip af den store Kona-optakt. Der er masser af spændende læsning, så rigtig god fornøjelse. Har du noget på hjertet eller budskaber, der kan gavne klubbens medlemmer, så er du altid velkommen til at kontakte Nikoline Buchreitz Jensen på: niko1517@hotmail.com. Sportslige hilsner Tri-redaktørerne Nikoline, Thomas, Lasse & Diana
Side 30
REDAKTION Redaktionen består af:
Noget på hjertet?
Lasse Stengård Jensen Thomas Lykke Sørensen Jacob Erdmann
Har du idéer, forslag eller andet, som du ønsker at dele med os andre her i medlemsbladet, så send en mail til: saniebat@hotmail.com
Har postmanden glemt dig? Nope, vi er Annoncesalg gået online! Kontakt: Lasse Stengård Jensen Færdigproducerede annoncer
Leveres digitalt som PDF i bestilt Velkommen til det ”moderne klubblad”. Vi er nuannonceformat online og byder til: velkommen til en masse saniebat@hotmail.com spændende artikler fyldt med ærlighed, pinligheder, store oplevelser, beretninger, faktuel viden og masser af gode råd.
Der laves ikke annonce layout fra
I denne udgave kan du læse om stævneberetninger fra de forgangne redaktionens side. måneder - der er alt fra Aarhus til Las Vegas. Læs om betydningen af kosttilskud, få gode råd om off season træning og gå ikke glip af den store Kona-optakt. Der er masser af spændende læsning, så rigtig god fornøjelse. Har du noget på hjertet eller budskaber, der kan gavne klubbens medlemmer, så er du altid velkommen til at kontakte Nikoline Buchreitz Jensen på: niko1517@hotmail.com. Sportslige hilsner Tri-redaktørerne
Graphic layout by:
Nikoline, Thomas, Lasse & Diana
Side 31