RØDOVRE SYD
en grøn (for)stad i Rødovre
81281
2
Visualisering af Brokvarteret
3
RØDOVRE
Forstad - collage og netværk
Rødovre er forstad i dobbelt forstand. Forstad til København og forstad som byform. Forstadens byform er karakteriseret ved den åbne blanding af rødt og grønt, friarealer og bebyggelse, forskellig fra både den tætte, historiske by længere inde og kulturlandskabet længere ude. Den er både by og land eller ingen af delene afhængig af, hvordan man betragter den. I modsætning til den indre bys typologi af byrum, gader, pladser og torve defineret af få bebyggelsestyper som randbebyggelse, karré og monumentalbygning, er forstaden som oftest en collage eller et pixelmønster af bygnings- og bebyggelsesfragmenter med mellemrum af vejanlæg og grønne områder. Hvor den historiske by har sin Rådhusplads, banegårdsplads, torv og park, har forstaden sit kommunale domicil, sin S-tog station, indkøbscenter og sportsplads. Og hvor staden har sin rytterstatue og sit springvand har forstaden sit reklameskilt og sin lysmast.
DAMHUSENGEN
RØDOVRE CENTRUM
RØDOVREALLÉ
RØDOVRE SYD
VESTVOLDEN
Tætbyens langsomme, labyrintiske rumforløb af gader, pladser og parker bliver i forstaden til et dynamiske netværk af veje, baner, parkeringspladser og grønninger. Og hvor den indre tætby er en sammenhængende, oplevelsesrig helhed af bygningsmasse og byrum, er forstaden et dramatisk landskab af kolliderende bygnings- og bebyggelsesfragmenter forbundet af vej- og friarealer. For nogen repræsenterer forstaden opløsning og bymæssigt kaos, mens andre betragter den som et åbent, oplevelsesrigt bylandskab af stærke, kontrastrige indtryk.
DAMHUSSØEN
ROSKILDEVEJ / RØDOVRE BAZAR
RØDOVRE STATIONS CENTRUM
VIGERSLEV PARKEN
Rødovre’s rygrad og grønne tværforbindelser
Dette projekt ser positivt på forstaden som by- og livsform og ønsker i sit forslag til en helhedsplan for det sydlige Rødovre at kombinere forstadens kvaliteter med stadens ved at tilføre Rødovre Syd og Rødovre Stationsområde nye urbane og suburbane kvaliteter. Projektet ønsker: At styrke Rødovre Syds byarkitektoniske og byrumlige kvaliteter uden at forfalde til historicistisk bybygning. At forbedre og aktivere Rødovre Syds grønne kvaliteter uden at kopiere et romantisk syn på parklandskabet.
Projektet ønsker at genskabe Rødovre Syd som: Et sted i forstaden eller en (for)stad i forstaden Et suburbant tyngdepunkt i København og Rødovre Et rødt-grønt knudepunkt i det regionale og lokale bynetværk
Ved:
At føje nye røde og grønne elementer til Rødovre Syds forstadscollage plus omdanne nogle af de gamle elementer. At fortætte forstadspixelleringen på udvalgte steder i Rødovre Syds bylandskab
Rødovre Syd
Et knudepunkt og en (for)stad i forstaden
Rødovre Syd er et potentielt, regionalt knudepunk i København med høj tilgængelighed fra både vej og bane. Samtidig er det det sydligste tyngdepunkt langs Rødovres ”rygrad” Tårnvej, Avedøre Havnevej, og endelig er det porten til Rødovre fra syd. Denne position ønsker projektet at understrege ved at skabe et regionalt og lokalt tyngdepunkt i Rødovre Syd, en byfortætning med urbane kvaliteter omkring Rødovre stationsområde, et interferensfelt af kulturelle, kommercielle og erhvervsmæssige funktioner blandet med nye boliger og institutioner i nye bygnings- og bebyggelsestyper. Projektet ønsker desuden at koble det lokale vej- og stinet på det regionale trafikskæringspunkt, så der skabes optimal tilgængelighed til stedet for alle trafikanter og samtidig gode forbindelser mellem Rødovre Syds forskellige kvarterer, de omkringliggende bydele og de nærliggende rekreative områder som Vestvolden, Vigerslevarken, Damhussøen, Rebæk Søpark, Brøndbyskoven etc. Stedets og knudepunktets særlige karakter og identitet tænkes således skabt i kondenseringen og overlejringen af Rødovre Syds forskellige kvarterer og bebyggelser og områdets grønne park- og landskabstræk kombineret med sammenfletningen af forskellige trafikarter på stedet. Projektet illustrerer en ”opstikker” ved stationen som byarkitektonisk markør af stedets betydning som knudepunktet og som port til Rødovre fra syd.
4
STRØGET VED SKOVEN
BRO KVARTERET ROSKILDEVEJ/ BAZAREN
STATIONS OMRÅDET
STATIONSCENTER
Rødovre Syd før/efter addition
Milestedet som bybygningshistorie
Rødovre Syd og Milestedet repræsenterer et karakteristisk, historisk boligområde fra den tidlige efterkrigsmodernisme i Dansk boligbyggeri. Det er derfor vigtigt for projektet, at dets additioner og fornyelser respekterer dette områdes særlige karakter, kvaliteter og historie.
”Roskildekrydset”
Den røde tråd med knudepunkter
Rødovres rygrad eller ”røde tråd” er den nord-sydgående vej, Avedøre Havnevej/ Tårnvej langs hvilken, mange af byens markante institutioner og bygværker er placeret, og hvis krydsning af de store øst-vestgående veje markerer og udmåler Rødovres udstrækning og afstande. Det vil derfor være naturligt at markere disse kryds som urbane knudepunkter for at understrege Rødovres struktur, lette orienteringen og styrke byens identitet. Som ved sydindgangen til Rødovre foreslår projektet derfor en bymæssig fortætning omkring krydset Roskildevej, Avedøre Havnevej/ Tårnvej. Her som ved stationscenteret med en mindre opstikker der markerer den næste vigtige passage og det næste knudepunkt i Rødovre.
Rødovre Syd en ny bydel i Rødovre
Fra bolig- og institutionsområde til ny bydel Rødovre Syd består idag af områder eller kvarterer med forskellig karakter og forskellige typer af bebyggelse: etagehusområdet, skoleområdet, institutionsområdet, villaområdet. Områderne er klart adskilte og både funktionelt og formalt ret homogene.
Addition af ny bebyggelse Nedrivning/Transformation
Projektet ønsker på en gang at integrere og differentiere disse områder ved en punktvis addition af ny bebyggelses- og bygningstyper, nye funktioner og nye grønne træk tilpasset den eksisterende bebyggelse i det oprindelige parklandskab. Målet er at få kvarterer og områder til at virke og opleves som en samlet, kompleks bydel i Rødovre.
Fortætning af Stationen og det stationsnære område
Projektet foreslår derfor en udbygning og fortætning af stationscentret og området vest for til et nyt kvarter af koncentreret bebyggelse, hvis strøg og pladser kan tilføre Rødovre Syd urbane kvaliteter, i form af nye røde og grønne byrum.
Funktionsblanding
Denne bebyggelses blandede funktioner af beboelse, regionalt og lokalt erhverv, kulturinstitutioner, etc. vil være et tilskud til bydelens i dag monofunktionelle boligog institutionsområder.
Infiltrering og punktvis fortætning
Stationskvarterets bebyggelse infiltrerer forsigtigt Milestedet langs Agerkær og Skoven i randen af Engen. En tilsvarende punktvis fortætning og infiltrering sker også i ”Lunden” langs Nørrekær hen mod Roskildevejkrydset.
Forsigtig addition, opgradering og aktivering af parklandskabet
Projektet holder det oprindelige, planlagte parklandskab intakt. Det samme gælder bydelens øvrige grønne træk som lunde, boulevardtræer, grønninger, og store græsflader. Der bygges dog i Lunden mellem Nørrekær og Roskildevej, ligesom de i dag klemte børneinstitutioner ved Avedøre Havnevej flyttes til kanten af engen. Brugssiden af parklandskabet opgraderes med flere stier, løbe- og aktivitetsruter med motionsfaciliteter, lege- og opholdssteder samt lysninger tilrettelagt for roligere ophold.
Søen
Regnvandsbassinet i Milestedet tænkes udvidet og anlagt som et egentligt rekreativt sømiljø.
Grønt taglandskab
Projektet tilføjer et nyt grønt træk til bydelen i form af et opstigende taglandskab fra Engbebyggelsens taghaver til Brokvarterets penthousehaver.
Kriminalprævention og belysning Addition/Transformation
For at skabe en tryg bydel er det vigtigt, at der i udformningen af de offentlige arealer tages kriminalpræventive hensyn. Her er bydelens belysning en afgøende faktor.
5
Milestedets gårdemiljøer
BAZAR TORVET
Projektet har ikke detaljeret taget stilling til udformningen af gårdmiljøerne i den eksisterede bebyggelse. En evt. fornyelse af gården bør foregå i tæt samarbejde med beboerne. Gårdrummenes semiprivate miljøer kan med fordel styrkes som kontrast og tilskud til de store offentlige grønne områder, som Milestedet og Rødovre Syd rummer. Projektet ønsker dog også her at gøre opmærksom på den grønne historie, de repræsenterer. Flere af gårdene har en interessant blandet atmosfære af grønning og plads.
LUNDENE
LILLE TORV TUNNEL PLADSEN
SUDDANNELSE N BOULEVARDE
SPORTS ENGEN
Loopet
Projektet søger at etablere Rødovre Syd som en sammenhængende bydel, ikke ved jævn fortætning a la statisk tætby men på god forstadsvis via en bevægelse, en cirkulation mellem kvarterer, områder og knudepunkter. Bydelen skabes og sammenbindes af det loop eller oplevelsesforløb, der udgøres af:
VE
D
1) Stationspladsen og Stationscenteret med ”Opstikker”, 2) Brokvarteret med Bropladsen, Strøget og Vandpladsen, 3) ”Skovbrynet” med den lavere bolig- og institutionsbebyggelse, 4) Tunnelpladsen med undergangen til kvartererne nord for Roskildevej, 5) Institutionslunden med nye institutions- og erhvervsbyggerier, 6) Bazaren og Bazartorvet med erhvervsbyggeri og en mindre opstikker, 7) Hendriksholm Boulevard med Boulevardtræer, sportspladser og haver. Projektets nye additioner og transformationer i Rødovre Syd kobles sammen i et loop, der er både rødt og grønt med både urbane og landskabelige, rumlige oplevelser. En tur i loopet vil være en intensiveret minitur i forstaden gennem afvekslende miljøer og skiftende scenarier.
SK
OV
EN
VAND PLADSEN SØEN
BRO KVARTERET STATIONS PLADSEN
BROTORVET STATIONSCENTERET
Bydelsplan/Loopet
Loopets punkter og strækninger Stationspladsen:
Bydelens Stations- eller ”Banegårdplads” er udforme som en central plads i bydelen med adgang til Stationscenteret og Stationen og med en ny ”port” for cykende og gående til Hvidovre under stationen. Stationstorvet er styrket som udgangspunktet for radialerne: Damhus Boulevard, Hendriksholms Boulevard og Agerkær Radialen
Stationscenteret:
Bydelens lokale og regionale handels-, erhvervs- og kulturcenter, der som en Ponte Vecio føres over Avedøre havnevej til Brokvarteret, og således binder kvartererne på hver side af Avedøre Havnevej sammen. ”Hovedgaden” for cyklende og gående ligger på nordsiden af centeret med udsigt over bydelen. Bilerne kører bag om centeret, hvis facade fungerer som støjværn mod bane- og vejtrafikken. Størrelse: 3-4 etager/ 10-15.000 m2 brt. Kælderparkering i 2 lag med adgang fra Storkærs forlængelse bag om Stationscenteret: 200-300 p-pladser.
Opstikkeren:
”Opstikkeren”, der tænkes at rumme erhverv og beboelse, fremstår som bydelens vartegn ved porten til Rødovre. Størrelse: 15-25 etager/ 10-20.000 m2 brt. Kælderparkering i 2 lag med adgang fra Storkærs forlængelse bag om Stationscenteret: 100-400 p-pladser.
VILLA OMRÅDET LUNDENE
BADET
SKOVEN ENGEN SPORTSPLADS
”Brokvarteret”:
Brokvarteret føjer sammen med Stationscenteret et nyt, koncenteret urbant element til Rødovre Syds forstadscollage. Kvarteret blander handel, erhverv, kultur og evt. institutioner sammen med ny beboelse omkring et kort ”Strøg” og en plads, ”Bropladsen”. Kvarteret blander trafikarterne på sine flader. Vandpladsen mellem kvarteret og Milestedets eksisterende bebyggelse fungerer som en grøn og blå plads i bydelens grønne netværk. De eksisterende pumpestation bevares men indbygges i bygningsstrukturen. Størrelse: 4-5 etager/ 30-40.000 m2 brt. Parkering i 1 lag under kvarteret med adgang ved indkørslen til kvarteret fra Avedøre Havnevej: 400-600 p-pladser.
6
SØEN
SPORTSPLADS
DEN GRØNNE FORBINDELSE
Grønne områder
”Ved Skoven”:
Bebyggelsen tilføjer nye tæt-lave bosætningformer til Milestedet som erstatning for de nedrevne højhuse, samtidig med at den anviser bedre placeringer til bydelens institutioner langs ”Skoven i kanten af ”Engen”. Bebyggelsens placering mellem et skovbryn og en engflade kan skabe et karakterfuldt og attraktivt miljø i bydelen. Den nye bebyggelse er trukket væk fra Fjernvarmeledningen langs Agerkær. Størrelse: 2-4 etager. Parkering under bebyggelse.
Tunnelpladsen:
Tunnelpladsen markerer et hjørne i loopet og den her foreslåede ny undergang under Roskildevej for cyklende og gående. Tunnelpladsen fungerer som porten til Erhvervs- og beboelseskvartererne nord for Milestedet og Roskildevej, samtidig med at den opgraderer adgangen til beboelseshuset og institutionen på stedet.
”Lundene”:
Det beplantede institutionsbælte mellem Roskildevej og Nørrekær tænkes udbygget med institutioner, evt. blandet med kollegie- og ungdomsboliger og mod Roskildekrydset erhverv. Bebyggelsen tænkes på en gang at skærme af mod Roskildevej og være grøn mod Milestedet og Nørrekær. Størrelse: 2-4 etager. Parkering på terræn.
Bazaren, Bazarpladsen og ”hjørnepladserne”:
Projektets erhvervsbebyggelse på hver side af Roskildevej-krydset tænkes at markere og urbanisere dette centrale punkt i Rødovre, samtidig med at det afskærmer de bagvedliggende, sydvendte pladser mod Roskildevejs kraftige trafik. Punktets pladskompleks der består af hjørnepladserne, pladsen ved det lille, eksisterende indkøbscenter, Bazarpladsen og Skolepladsen/ skolegården, danner et vigtigt hjørne i loopet. Bazarbygningens størrelse: 10-15 etager/ 10.00015.000 m2 Parkering i 2 lag under Bazarpladsen: 200-300 p-pladser.
BOLIG ERHVERV KULTUR DETAIL INSTITUTIONER
Funktionsfordeling i terrænplan
”Uddannelsesboulevarden”
Strækningen repræsenterer med sine allétræer og grønne sider nok en suburban variation i loopets serie af afvekslende miljøer.
Fremstillingsform – projekt og proces
Fremstillingen af en så omfattende og kompleks byudvikling og byfornyelse som Rødovre Syd må balancere mellem vision og pragmatik, projekt og proces. Visionen skal være så konkret, at den kan fungere som styrende idé eller ledebillede i en langstrakt udviklingsproces og projektet så åbent og generelt, at det fleksibelt kan indoptage de nye indfald og ”bespænd”, der uundgåeligt vil indfinde sig over tid. Projektet har derfor valgt en fremstillingsform baseret på illustrerede, pixellerede struktur- og volumenstudier til at konkretisere af Rødovre Syds byudviklingspotentialer. Fremstillingsformen er udtryk for projektets abstrakte tolkning af forstadens karakter men især for ønsket om at skabe en helhedsplan med udstrakt tilpasningsdygtighed. Billedligt talt kan pixelklodser tilføjes, trækkes fra eller flyttes efter omstændighederne.
FORBINDELSE TIL RØDOVRE VEST
Fasedeling og fleksibilitet
Projektets åbne, fleksible karakter tillader en relativt fri fasedeling, hvor det dog vil være logisk at lægge grunden til knudepunkterne plus de eksterne og interne forbindelseslinier som udgangspunkt for byudviklingen. Nedrivningerne omkring Agerkær og muligheden for at bygge til Stationscenteret giver et naturligt startpunkt for byudviklingen.
Arkitektonisk fremtræden og atmosfære
Projektets arkitektoniske fremtræden søger ligeledes at udtrykke balancen mellem en pixelleret, generalitet og en konkretiseret atmosfære.
En bæredygtig bydel
En bæredygtig byudvikling i Rødovre Syd må tænkes som en helhed af miljømæssig, social/ kulturel og økonomisk bæredygtighed.
FORBINDELSE TIL HVIDOVRE
Stier og hovedstier for fodgængere
Miljømæssig bæredygtighed
Målet for en miljømæssig, bæredygtig byudvikling i Rø-
7
dovre Syd er et forbedret energi- og CO2-regnskab for bydelen, herunder et nybyggeri i energi- og CO2-balance. Hertil komme forbedringer i udnyttelsen af overfladevand samt i spildevands- og affaldshåndteringen og endelig forbedring af livsbetingelserne for bydelens fauna og flora. Et markant initiativ med baggrund i Rødovre Syds særlige situation ville være et genbrug af konstruktioner og materialer fra de to nedbrudte højhuse i områdets nye bebyggelse.
Projektets anbefalede tiltag: Koncentration og funktionssamspil:
Den relativt tæt-lave udformning af det meste af projektets foreslåede nye bebyggelse er i sig selv energibesparende og klimatilpasset p.g.a. grund- og materialeudnyttelse, overflade, vindafskærmning, etc. men også p.g.a. muligheden for at samkøre de forskellige byfunktioners energicykler, f.eks. mellem boliger, erhverv og institutioner.
Gennemtænkt bygnings- og bebyggelsesudformning plus energiindvindingsteknologi:
Trefjerdedele af byggeriets energiforbrug/ -besparelse kan relateres til den fysisk, arkitektoniske udformning. Dette faktum forudsættes udnyttet i Rødovre Syds nybyggeri. Hertil kommer en gennemtænkt udnyttelse af isolering, bygningskonstruktioner og materialer plus endelig paletten af indvindingstekniske tiltag fra solfangere og solceller til ventilations- og badevandsgenvinding.
Kommunal energiforsyning:
Det forudsættes, at den kommunale kraft-varme og evt. køleforsyning til området på samme måde søger at udnytte biomasse, vind- og solenergi.
Kollektiv og blød trafik:
Cykelstier og hovedcykelstier
Stationscenterets, Brokvarterets og Milestedets og hele Rødovre Syds koncentration omkring station og kollektiv trafik må ligeledes betragtes som et plus for bydelens bæredygtighed sammen med projektets tætvævede cykel- og gangstinet og dettes direkte adgang til alle bydelens knudepunkter.
Overfladevand:
Bydelens overfladevand tænkes ført til fasciner, små biotoper og spejlbassiner så synligt som muligt (eksempelvis ved Vandpladsen) både af bæredygtige og byarkitektoniske årsager.
Rødt-grønt miljø:
Den rød-grønne bydel, der rummer både tættere, urbane koncentrationer, åbne grønninger og varierende plantninger, er ideel både klimatisk, i forhold til vind og vejr og i forhold til variationen af smådyr, fugle, insekter og planter.
Taglandskab:
Nybyggeriets viste taglandskab er tænkt som en vigtig del af Rødovre Syds rekreative og bæredygtige profil. Foruden at være et almindeligt tilskud til bydelens grønne kulturlandskab fungerer de forgrønnede tage(og facader) som regnvandsbuffere, forøgere af fotosyntesen og beskyttelse mod uv-nedbrydning.
Affaldshåndtering:
Affaldshåndteringen tænkes synliggjort og motiveret gennem lokale, fraktionerede affaldsstationer.
Social og kulturel bæredygtighed
Den sociale bæredygtighed har projektet oversat til den koncentrerede rød-grønne byforms valgmuligheder mellem aktive, motiverende og motionerende mødesteder eller roligere, kontemplerende, grønne enklaver . Blandingen af forskellige funktioner, ny og gammel bebyggelse plus en blanding af eje- og lejeformerne tænkes at medvirke til en social og kulturel mangfoldighed i bydelen. Samspillet mellem god arkitektonisk udformning og social og kulturel bæredygtighed kan medvirke til at styrke bydelens identitet, attraktion og sammenhængskraft.
Økonomisk Bæredygtighed
Økonomisk Bæredygtighed kunne være bestræbelsen for at sikre en mærkbar økonomisk fordel af de bæredygtige tiltag både for beboerne og de øvrige aktører i bydelen. Samling omkring en sådan bæredygtighed kan desuden være medvirkende til at skabe en følelse af et ejerskab og ansvar blandt bydelens beboere. Økonomisk Bæredygtighed kan i praksis indebære en omvurdering af forholdet mellem anlægs- og driftsudgifter i byudviklingen.
8
P P Bilveje
J TÅRNVE DEVEJ
ROSKIL
BAZAR PLADSEN
INSTITUTIONSLUNDEN
E KÆR
NØRR
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
TUNNELPLADSEN
ESBOULEVARD
EN
VEST BADET
SPORTSENGEN
UDDANNELS
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
STYRKESONE EKSISTRENDE FODBOLDBANE
VE
D
SK OV
EN
SKOVSTIEN
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
PULS SONE
BASKETBALL PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
TÆT-LAV BEBYGGELSE
VOLLEYBALL STYRKESONE
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
VAND PLADSEN
GRILL PLADS
BROKVARTERET
VAND PARKEN
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
STRØGET
HÆNGEKØJER
AVEDØRE HAVNEVEJ
BÅLPLADS
OPSTIKKEREN BROTORVET
HUNDEØVELSE
NØRRE KÆ
R
STATIONSCENTERET
RØDOVRE STATIONS PLADS
P-PLADSER BUS HOLDEPLADS
Situationsplan 1:3000
9
TAGTERRASSE AVEDØRE HAVNEV EJ
EKSISTERENDE VEKS BYGNING
TAGTERRASSE
AVEDØRE HAVNEVEJ
AGERKÆR BRO TORVET
TAGTERRASSE
TAGTERRASSE
CYKELPARKERING
STOREKÆR
Plan af Brokvarteret 1:500
Strøget
10
BOLIG ERHVERV KULTUR DETAIL INSTITUTIONER
Funktionsfordeling ved Strøget
Visualisering fra Strøget
Strøget
Avedøre Havnevej Pumpestation
Snit A-A gennem Strøget 1:500
11
STO
RKÆ
STA TIO
NSV
R
EJ
BOLIG ERHVERV KULTUR DETAIL INSTITUTIONER STATION
Funktionsfordeling ved Stationscenteret
Visualisering af Stationspladsen
Rødovre Station
12
D. HENRIKSHOLMS BLV RØDOVRE STATIONS CENTER
CYKELPARKERING
SE TIL KÆRENE
AVIS OG KAFFE
DROP OFF PØLSEVOGN
BUSHOLDEPLADS
INDGANG STATIONEN
FORBINDELSE TIL HVIDOVRE
INDGANG STATIONEN
TAXI
STOREKÆR RØDOVRE STATIONS
FORBINDELSE TIL RØDOVRE
Plan af Stationspladsen 1:500
IMMERKÆR
HVIDOVRE
Snit C-C gennem Stationspladsen 1:500
13
VE
D
SK
OV
EN
SKOVSTIEN
TAG TERRASSER
PULS SONE
AKTIVITETSSTI LEGE SONE
STYRKE SONE
CAFÉ LOMME
GRILL OMRÅDE
PRIVATE GÅRDRUM
Plan af bebyggelse ved Skoven 1:500
LEGEPLADS P-PLADSER
14
BOLIG ERHVERV KULTUR DETAIL INSTITUTIONER
Funktionsfordeling ved Skoven
Visualisering af bebyggelse ved Skoven
Skoven
AgerkĂŚr
Snit B-B gennem bebyggelse ved Skoven1:500
15
BOLIG ERHVERV KULTUR DETAIL INSTITUTIONER KOLLEGIUM
Funktionsfordeling ved Roskildevej
Visualisering af Bazartorvet
Ba
Fritz Møller Vej
16
T
EVEJ
KILD
ROS
CYKEL PARKERING
TAG CAFÉ
TAG TERRASSE
BAZAR TORVET
N
MARKEDSBODER
CYKEL PARKERING
CYKEL PARKERING
P-PLADSER LERS VEJ
FRITZ MØL
NØRRE KÆR
AVEDØRE HAVNEVEJ
Plan af Bazartorvet 1:500
Bazar Pladsen
Roskildevej
Snit D-D gennem Bazartorvet 1:500
17
Visualisering fra Strøget
18
RØDOVRE SYD EN GRØN (FOR)STAD I RØDOVRE
Visualisering af Brokvarteret
RØDOVRE Forstad - collage og netværk
BAZAR TORVET
Rødovre er forstad i dobbelt forstand. Forstad til København og forstad som byform. Forstadens byform er karakteriseret ved den åbne blanding af rødt og grønt, friarealer og bebyggelse, forskellig fra både den tætte, historiske by længere inde og kulturlandskabet længere ude. Den er både by og land eller ingen af delene afhængig af, hvordan man betragter den. I modsætning til den indre bys typologi af byrum, gader, pladser og torve defineret af få bebyggelsestyper som randbebyggelse, karré og monumentalbygning, er forstaden som oftest en collage eller et pixelmønster af bygnings- og bebyggelsesfragmenter med mellemrum af vejanlæg og grønne områder. Hvor den historiske by har sin Rådhusplads, banegårdsplads, torv og park, har forstaden sit kommunale domicil, sin S-tog station, indkøbscenter og sportsplads. Og hvor staden har sin rytterstatue og sit springvand har forstaden sit reklameskilt og sin lysmast.
LUNDENE
TUNNELPLADSEN
ESUDDANNELS EN BOULEVARD
Dette projekt ser positivt på forstaden som by- og livsform og ønsker i sit forslag til en helhedsplan for det sydlige Rødovre at kombinere forstadens kvaliteter med stadens ved at tilføre Rødovre Syd og Rødovre Stationsområde nye urbane og suburbane kvaliteter. Projektet ønsker: At styrke Rødovre Syds byarkitektoniske og byrumlige kvaliteter uden at forfalde til historicistisk bybygning. At forbedre og aktivere Rødovre Syds grønne kvaliteter uden at kopiere et romantisk syn på parklandskabet.
SPORTSENGEN
VE
DS
KO
VE
N
RØDOVRE SYD
VESTVOLDEN
Fremstillingen af en så omfattende og kompleks byudvikling og byfornyelse som Rødovre Syd må balancere mellem vision og pragmatik, projekt og proces. Visionen skal være så konkret, at den kan fungere som styrende idé eller ledebillede i en langstrakt udviklingsproces og projektet så åbent og generelt, at det fleksibelt kan indoptage de nye indfald og ”bespænd”, der uundgåeligt vil indfinde sig over tid. Projektet har derfor valgt en fremstillingsform baseret på illustrerede, pixellerede struktur- og volumenstudier til at konkretisere af Rødovre Syds byudviklingspotentialer. Fremstillingsformen er udtryk for projektets abstrakte tolkning af forstadens karakter men især for ønsket om at skabe en helhedsplan med udstrakt tilpasningsdygtighed. Billedligt talt kan pixelklodser tilføjes, trækkes fra eller flyttes efter omstændighederne.
VAND PLADSEN
Stationscenterets, Brokvarterets og Milestedets og hele Rødovre Syds koncentration omkring station og kollektiv trafik må ligeledes betragtes som et plus for bydelens bæredygtighed sammen med projektets tætvævede cykel- og gangstinet og dettes direkte adgang til alle bydelens knudepunkter.
Overfladevand: Bydelens overfladevand tænkes ført til fasciner, små biotoper og spejlbassiner så synligt som muligt (eksempelvis ved Vandpladsen) både af bæredygtige og byarkitektoniske årsager.
Rødt-grønt miljø: Den rød-grønne bydel, der rummer både tættere, urbane koncentrationer, åbne grønninger og varierende plantninger, er ideel både klimatisk, i forhold til vind og vejr og i forhold til variationen af smådyr, fugle, insekter og planter.
Taglandskab: Nybyggeriets viste taglandskab er tænkt som en vigtig del af Rødovre Syds rekreative og bæredygtige profil. Foruden at være et almindeligt tilskud til bydelens grønne kulturlandskab fungerer de forgrønnede tage(og facader) som regnvandsbuffere, forøgere af fotosyntesen og beskyttelse mod uv-nedbrydning. Affaldshåndtering: Affaldshåndteringen tænkes synliggjort og motiveret gennem lokale, fraktionerede affaldsstationer.
FORBINDELSE TIL RØDOVRE VEST
Fasedeling og fleksibilitet
BRO KVARTERET STATIONSPLADSEN
DAMHUSSØEN
Projektets åbne, fleksible karakter tillader en relativt fri fasedeling, hvor det dog vil være logisk at lægge grunden til knudepunkterne plus de eksterne og interne forbindelseslinier som udgangspunkt for byudviklingen. Nedrivningerne omkring Agerkær og muligheden for at bygge til Stationscenteret giver et naturligt startpunkt for byudviklingen.
Arkitektonisk fremtræden og atmosfære
ROSKILDEVEJ / RØDOVRE BAZAR
RØDOVRE STATIONS CENTRUM
Det forudsættes, at den kommunale kraft-varme og evt. køleforsyning til området på samme måde søger at udnytte biomasse, vind- og solenergi.
Fremstillingsform – projekt og proces
SØEN RØDOVREALLÉ
Kollektiv og blød trafik:
Projektets nye additioner og transformationer i Rødovre Syd kobles sammen i et loop, der er både rødt og grønt med både urbane og landskabelige, rumlige oplevelser. En tur i loopet vil være en intensiveret minitur i forstaden gennem afvekslende miljøer og skiftende scenarier.
DAMHUSENGEN
RØDOVRE CENTRUM
Kommunal energiforsyning:
Projektet søger at etablere Rødovre Syd som en sammenhængende bydel, ikke ved jævn fortætning a la statisk tætby men på god forstadsvis via en bevægelse, en cirkulation mellem kvarterer, områder og knudepunkter. Bydelen skabes og sammenbindes af det loop eller oplevelsesforløb, der udgøres af:
1) Stationspladsen og Stationscenteret med ”Opstikker”, 2) Brokvarteret med Bropladsen, Strøget og Vandpladsen, 3) ”Skovbrynet” med den lavere bolig- og institutionsbebyggelse, 4) Tunnelpladsen med undergangen til kvartererne nord for Roskildevej, 5) Institutionslunden med nye institutions- og erhvervsbyggerier, 6) Bazaren og Bazartorvet med erhvervsbyggeri og en mindre opstikker, 7) Hendriksholm Boulevard med Boulevardtræer, sportspladser og haver.
LILLE TORV
Tætbyens langsomme, labyrintiske rumforløb af gader, pladser og parker bliver i forstaden til et dynamiske netværk af veje, baner, parkeringspladser og grønninger. Og hvor den indre tætby er en sammenhængende, oplevelsesrig helhed af bygningsmasse og byrum, er forstaden et dramatisk landskab af kolliderende bygnings- og bebyggelsesfragmenter forbundet af vej- og friarealer. For nogen repræsenterer forstaden opløsning og bymæssigt kaos, mens andre betragter den som et åbent, oplevelsesrigt bylandskab af stærke, kontrastrige indtryk.
Loopet
Projektets arkitektoniske fremtræden søger ligeledes at udtrykke balancen mellem en pixelleret, generalitet og en konkretiseret atmosfære.
BROTORVET STATIONSCENTERET
FORBINDELSE TIL HVIDOVRE
Bydelsplan/Loopet 1:2000
VIGERSLEV PARKEN
Stier og hovedstier for fodgængere Rødovre´s rygrad og grønne tværforbindelser
STRØGET VED SKOVEN
Milestedet som bybygningshistorie Rødovre Syd og Milestedet repræsenterer et karakteristisk, historisk boligområde fra den tidlige efterkrigsmodernisme i Dansk boligbyggeri. Det er derfor vigtigt for projektet, at dets additioner og fornyelser respekterer dette områdes særlige karakter, kvaliteter og historie.
Projektet ønsker på en gang at integrere og differentiere disse områder ved en punktvis addition af ny bebyggelses- og bygningstyper, nye funktioner og nye grønne træk tilpasset den eksisterende bebyggelse i det oprindelige parklandskab. Målet er at få kvarterer og områder til at virke og opleves som en samlet, kompleks bydel i Rødovre.
”Roskildekrydset” Den røde tråd med knudepunkter
Fortætning af Stationen og det stationsnære område
Rødovres rygrad eller ”røde tråd” er den nord-sydgående vej, Avedøre Havnevej/ Tårnvej langs hvilken, mange af byens markante institutioner og bygværker er placeret, og hvis krydsning af de store øst-vestgående veje markerer og udmåler Rødovres udstrækning og afstande. Det vil derfor være naturligt at markere disse kryds som urbane knudepunkter for at understrege Rødovres struktur, lette orienteringen og styrke byens identitet. Som ved sydindgangen til Rødovre foreslår projektet derfor en bymæssig fortætning omkring krydset Roskildevej, Avedøre Havnevej/ Tårnvej. Her som ved stationscenteret med en mindre opstikker der markerer den næste vigtige passage og det næste knudepunkt i Rødovre.
Funktionsblanding
Rødovre Syd en ny bydel i Rødovre
BRO KVARTERET ROSKILDEVEJ/ BAZAREN
Addition af ny bebyggelse
Fra bolig- og institutionsområde til ny bydel Rødovre Syd består idag af områder eller kvarterer med forskellig karakter og forskellige typer af bebyggelse: etagehusområdet, skoleområdet, institutionsområdet, villaområdet. Områderne er klart adskilte og både funktionelt og formalt ret homogene.
Projektet foreslår derfor en udbygning og fortætning af stationscentret og området vest for til et nyt kvarter af koncentreret bebyggelse, hvis strøg og pladser kan tilføre Rødovre Syd urbane kvaliteter, i form af nye røde og grønne byrum.
Denne bebyggelses blandede funktioner af beboelse, regionalt og lokalt erhverv, kulturinstitutioner, etc. vil være et tilskud til bydelens i dag monofunktionelle bolig- og institutionsområder.
Infiltrering og punktvis fortætning Stationskvarterets bebyggelse infiltrerer forsigtigt Milestedet langs Agerkær og Skoven i randen af Engen. En tilsvarende punktvis fortætning og infiltrering sker også i ”Lunden” langs Nørrekær hen mod Roskildevej-krydset.
Forsigtig addition, opgradering og aktivering af parklandskabet Projektet holder det oprindelige, planlagte parklandskab intakt. Det samme gælder bydelens øvrige grønne træk som lunde, boulevardtræer, grønninger, og store græsflader. Der bygges dog i Lunden mellem Nørrekær og Roskildevej, ligesom de i dag klemte børneinstitutioner ved Avedøre Havnevej flyttes til kanten af engen. Brugssiden af parklandskabet opgraderes med flere stier, løbe- og aktivitetsruter med motionsfaciliteter, lege- og opholdssteder samt lysninger tilrettelagt for roligere ophold.
STATIONS OMRÅDET
STATIONSCENTER
Rødovre Syd før/efter addition
En bæredygtig bydel En bæredygtig byudvikling i Rødovre Syd må tænkes som en helhed af miljømæssig, social/ kulturel og økonomisk bæredygtighed.
Miljømæssig bæredygtighed Målet for en miljømæssig, bæredygtig byudvikling i Rødovre Syd er et forbedret energi- og CO2regnskab for bydelen, herunder et nybyggeri i energi- og CO2-balance. Hertil komme forbedringer i udnyttelsen af overfladevand samt i spildevands- og affaldshåndteringen og endelig forbedring af livsbetingelserne for bydelens fauna og flora. Et markant initiativ med baggrund i Rødovre Syds særlige situation ville være et genbrug af konstruktioner og materialer fra de to nedbrudte højhuse i områdets nye bebyggelse.
Projektets anbefalede tiltag: Koncentration og funktionssamspil: Den relativt tæt-lave udformning af det meste af projektets foreslåede nye bebyggelse er i sig selv energibesparende og klimatilpasset p.g.a. grund- og materialeudnyttelse, overflade, vindafskærmning, etc. men også p.g.a. muligheden for at samkøre de forskellige byfunktioners energicykler, f.eks. mellem boliger, erhverv og institutioner.
Social og kulturel bæredygtighed Den sociale bæredygtighed har projektet oversat til den koncentrerede rød-grønne byforms valgmuligheder mellem aktive, motiverende og motionerende mødesteder eller roligere, kontemplerende, grønne enklaver . Blandingen af forskellige funktioner, ny og gammel bebyggelse plus en blanding af eje- og lejeformerne tænkes at medvirke til en social og kulturel mangfoldighed i bydelen. Samspillet mellem god arkitektonisk udformning og social og kulturel bæredygtighed kan medvirke til at styrke bydelens identitet, attraktion og sammenhængskraft.
Cykelstier og hovedcykelstier
Søen Regnvandsbassinet i Milestedet tænkes udvidet og anlagt som et egentligt rekreativt sømiljø.
Kriminalprævention og belysning For at skabe en tryg bydel er det vigtigt, at der i udformningen af de offentlige arealer tages kriminalpræventive hensyn. Her er bydelens belysning en afgøende faktor.
Projektet ønsker at genskabe Rødovre Syd som: Et sted i forstaden eller en (for)stad i forstaden Et suburbant tyngdepunkt i København og Rødovre Et rødt-grønt knudepunkt i det regionale og lokale bynetværk
Milestedets gårdemiljøer Projektet har ikke detaljeret taget stilling til udformningen af gårdmiljøerne i den eksisterede bebyggelse. En evt. fornyelse af gården bør foregå i tæt samarbejde med beboerne. Gårdrummenes semiprivate miljøer kan med fordel styrkes som kontrast og tilskud til de store offentlige grønne områder, som Milestedet og Rødovre Syd rummer. Projektet ønsker dog også her at gøre opmærksom på den grønne historie, de repræsenterer. Flere af gårdene har en interessant blandet atmosfære af grønning og plads.
Ved: At føje nye røde og grønne elementer til Rødovre Syds forstadscollage plus omdanne nogle af de gamle elementer. At fortætte forstadspixelleringen på udvalgte steder i Rødovre Syds bylandskab
Grønt taglandskab
Rødovre Syd
Som et supplement til de eksisterende grønne områder, tilføjer projektet et nyt grønt træk til bydelen i form af et opstigende taglandskab fra Engbebyggelsens taghaver til Brokvarterets penthousehaver.
Et knudepunkt og en (for)stad i forstaden Rødovre Syd er et potentielt, regionalt knudepunk i København med høj tilgængelighed fra både vej og bane. Samtidig er det det sydligste tyngdepunkt langs Rødovres ”rygrad” Tårnvej, Avedøre Havnevej, og endelig er det porten til Rødovre fra syd. Denne position ønsker projektet at understrege ved at skabe et regionalt og lokalt tyngdepunkt i Rødovre Syd, en byfortætning med urbane kvaliteter omkring Rødovre stationsområde, et interferensfelt af kulturelle, kommercielle og erhvervsmæssige funktioner blandet med nye boliger og institutioner i nye bygnings- og bebyggelsestyper.
P
Nedrivning/Transformation
P VILLA OMRÅDET
BOLIG LUNDENE ERHVERV
DETAIL
INSTITUTIONER
INSTITUTIONER
SKOVEN ENGEN
Funktionsfordeling i terrænplan
BOLIG ERHVERV KULTUR
Bilveje
KULTUR
DETAIL
BADET
BOLIG ERHVERV
KULTUR
Projektet ønsker desuden at koble det lokale vej- og stinet på det regionale trafikskæringspunkt, så der skabes optimal tilgængelighed til stedet for alle trafikanter og samtidig gode forbindelser mellem Rødovre Syds forskellige kvarterer, de omkringliggende bydele og de nærliggende rekreative områder som Vestvolden, Vigerslevarken, Damhussøen, Rebæk Søpark, Brøndbyskoven etc. Stedets og knudepunktets særlige karakter og identitet tænkes således skabt i kondenseringen og overlejringen af Rødovre Syds forskellige kvarterer og bebyggelser og områdets grønne parkog landskabstræk kombineret med sammenfletningen af forskellige trafikarter på stedet.
SPORTSPLADS
DETAIL INSTITUTIONER
Gennemtænkt bygnings- og bebyggelsesudformning plus energiindvindingsteknologi:
Projektet illustrerer en ”opstikker” ved stationen som byarkitektonisk markør af stedets betydning som knudepunktet og som port til Rødovre fra syd. SØEN
Trefjerdedele af byggeriets energiforbrug/ -besparelse kan relateres til den fysisk, arkitektoniske udformning. Dette faktum forudsættes udnyttet i Rødovre Syds nybyggeri. Hertil kommer en gennemtænkt udnyttelse af isolering, bygningskonstruktioner og materialer plus endelig paletten af indvindingstekniske tiltag fra solfangere og solceller til ventilations- og badevandsgenvinding.
SPORTSPLADS
DEN GRØNNE FORBINDELSE
Addition/Transformation
Økonomisk Bæredygtighed Økonomisk Bæredygtighed kunne være bestræbelsen for at sikre en mærkbar økonomisk fordel af de bæredygtige tiltag både for beboerne og de øvrige aktører i bydelen. Samling omkring en sådan bæredygtighed kan desuden være medvirkende til at skabe en følelse af et ejerskab og ansvar blandt bydelens beboere. Økonomisk Bæredygtighed kan i praksis indebære en omvurdering af forholdet mellem anlægsog driftsudgifter i byudviklingen.
Grønne områder
81281 1
19
J TÅRNVE DEVEJ
ROSKIL
BAZAR PLADSEN
INSTITUTIONSLUNDEN
E KÆR
NØRR
ARDEN SESBOULEV
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
TUNNELPLADSEN
VEST BADET
SPORTSENGEN
UDDANNEL
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
STYRKESONE EKSISTRENDE FODBOLDBANE
VE
D
SK OV
EN
SKOVSTIEN
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
PULS SONE
BASKETBALL PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
TÆT-LAV BEBYGGELSE
VOLLEYBALL STYRKESONE
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
VAND PLADSEN
GRILL PLADS
BROKVARTERET
VAND PARKEN
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
PRIVATE GÅRDRUM MED P-PLADSER
STRØGET
HÆNGEKØJER
AVEDØRE HAVNEVEJ
BÅLPLADS
OPSTIKKEREN BROTORVET
HUNDEØVELSE
NØRRE KÆ
R
STATIONSCENTERET
RØDOVRE STATIONS PLADS
P-PLADSER BUS HOLDEPLADS
Helhedsplan 1:1000
81281 2
20
STO
RKÆ
STA TIO
NSV
R
EJ
BOLIG ERHVERV KULTUR DETAIL INSTITUTIONER STATION
Funktionsfordeling ved Stationscenter
Visualisering af Strøget
Visualisering af Stationspladsen
AVEDØRE HAVNEVE
HENRIKSHOLMS BLVD.
TAGTERRASSE
NY STI
C
J
EKSISTERENDE VEKS BYGNING
RØDOVRE STATIONS CENTER
VOJENSVEJ TAGTERRASSE
CYKELPARKERING
FORBINDELSE TIL KÆRENE
A
AVIS OG KAFFE
DROP OFF
A
AVEDØRE HAVNEVEJ
PØLSEVOGN
BUSHOLDEPLADS AGERKÆR
PARKERING
INDGANG STATIONEN
BOLIG
FORBINDELSE TIL HVIDOVRE
INDGANG STATIONEN
TAXI
ERHVERV KULTUR
STOREKÆR
DETAIL
RØDOVRE STATIONS
INSTITUTIONER
Funktionsfordeling ved Strøget BRO TORVET
TAGTERRASSE
TAGTERRASSE
CYKELPARKERING
FORBINDELSE TIL RØDOVRE
STOREKÆR
Plan af Brokvarteret 1:500
Plan af Stationspladsen 1:500
C
IMMERKÆR
HVIDOVRE
BOLIG ERHVERV KULTUR DETAIL INSTITUTIONER
Funktionsfordeling ved Skoven
Rødovre Station Strøget
Avedøre Havnevej Pumpestation
Snit A-A gennem Strøget 1:500
Snit C-C gennem Stationspladsen 1:500
BOLIG
Sort hvid
ERHVERV KULTUR DETAIL INSTITUTIONER KOLLEGIUM
Funktionsfordeling ved Roskildevej
Visualisering af bebyggelse ved Skoven
B
VEJ TÅRN
Loopets punkter og strækninger Stationspladsen: Bydelens Stations- eller ”Banegårdplads” er udforme som en central plads i bydelen med adgang til Stationscenteret og Stationen og med en ny ”port” for cykende og gående til Hvidovre under stationen. Stationstorvet er styrket som udgangspunktet for radialerne: Damhus Boulevard, Hendriksholms Boulevard og Agerkær Radialen
Visualisering af Bazartorvet
D
EJ
ILDEV
ROSK
Stationscenteret: Bydelens lokale og regionale handels-, erhvervs- og kulturcenter, der som en Ponte Vecio føres over Avedøre havnevej til Brokvarteret, og således binder kvartererne på hver side af Avedøre Havnevej sammen. ”Hovedgaden” for cyklende og gående ligger på nordsiden af centeret med udsigt over bydelen. Bilerne kører bag om centeret, hvis facade fungerer som støjværn mod bane- og vejtrafikken. Størrelse: 3-4 etager/ 10-15.000 m2 brt. Kælderparkering i 2 lag med adgang fra Storkærs forlængelse bag om Stationscenteret: 200-300 p-pladser.
Rødovre Station
Opstikkeren:
VE
D
SK
”Opstikkeren”, der tænkes at rumme erhverv og beboelse, fremstår som bydelens vartegn ved porten til Rødovre. Størrelse: 15-25 etager/ 10-20.000 m2 brt. Kælderparkering i 2 lag med adgang fra Storkærs forlængelse bag om Stationscenteret: 100-400 p-pladser.
OV
EN
CYKEL PARKERING
”Brokvarteret”:
SKOVSTIEN
Brokvarteret føjer sammen med Stationscenteret et nyt, koncenteret urbant element til Rødovre Syds forstadscollage. Kvarteret blander handel, erhverv, kultur og evt. institutioner sammen med ny beboelse omkring et kort ”Strøg” og en plads, ”Bropladsen”. Kvarteret blander trafikarterne på sine flader. Vandpladsen mellem kvarteret og Milestedets eksisterende bebyggelse fungerer som en grøn og blå plads i bydelens grønne netværk. De eksisterende pumpestation bevares men indbygges i bygningsstrukturen. Størrelse: 4-5 etager/ 30-40.000 m2 brt. Parkering i 1 lag under kvarteret med adgang ved indkørslen til kvarteret fra Avedøre Havnevej: 400-600 p-pladser.
TAG CAFÉ
TAG TERRASSE
BAZAR TORVET
INSTITUTIONSLUNDEN
”Ved Skoven”:
TAG TERRASSER
Bebyggelsen tilføjer nye tæt-lave bosætningformer til Milestedet som erstatning for de nedrevne højhuse, samtidig med at den anviser bedre placeringer til bydelens institutioner langs ”Skoven i kanten af ”Engen”. Bebyggelsens placering mellem et skovbryn og en engflade kan skabe et karakterfuldt og attraktivt miljø i bydelen. Den nye bebyggelse er trukket væk fra Fjernvarmeledningen langs Agerkær. Størrelse: 2-4 etager. Parkering under bebyggelse.
PULS SONE
AKTIVITETSSTI LEGE SONE
MARKEDSBODER
CYKEL PARKERING
CYKEL PARKERING
P-PLADSER ERS VEJ
Tunnelpladsen: STYRKE SONE
CAFÉ LOMME
FRITZ MØLL
NØRRE KÆR
Tunnelpladsen markerer et hjørne i loopet og den her foreslåede ny undergang under Roskildevej for cyklende og gående. Tunnelpladsen fungerer som porten til Erhvervs- og beboelseskvartererne nord for Milestedet og Roskildevej, samtidig med at den opgraderer adgangen til beboelseshuset og institutionen på stedet.
”Lundene”:
PRIVATE GÅRDRUM
Plan af bebyggelse ved Skoven 1:500
B
Det beplantede institutionsbælte mellem Roskildevej og Nørrekær tænkes udbygget med institutioner, evt. blandet med kollegie- og ungdomsboliger og mod Roskilde-krydset erhverv. Bebyggelsen tænkes på en gang at skærme af mod Roskildevej og være grøn mod Milestedet og Nørrekær. Størrelse: 2-4 etager. Parkering på terræn.
D AVEDØRE HAVNEVEJ
GRILL OMRÅDE
Bazaren, Bazarpladsen og ”hjørnepladserne”: Projektets erhvervsbebyggelse på hver side af Roskildevej-krydset tænkes at markere og urbanisere dette centrale punkt i Rødovre, samtidig med at det afskærmer de bagvedliggende, sydvendte pladser mod Roskildevejs kraftige trafik. Punktets pladskompleks der består af hjørnepladserne, pladsen ved det lille, eksisterende indkøbscenter, Bazarpladsen og Skolepladsen/ skolegården, danner et vigtigt hjørne i loopet. Bazarbygningens størrelse: 10-15 etager/ 10.000- 15.000 m2 Parkering i 2 lag under Bazarpladsen: 200-300 p-pladser.
LEGEPLADS P-PLADSER
Plan af Bazartorvet 1:500
”Uddannelsesboulevarden” Skoven
Agerkær
Strækningen repræsenterer med sine allétræer og grønne sider nok en suburban variation i loopets serie af afvekslende miljøer.
Bazar Pladsen
Fritz Møller Vej
Snit B-B gennem bebyggelse ved Skoven1:500
Roskildevej
Snit D-D gennem Bazartorvet 1:500
81281 3
21