SOUTH PARK
KENDINGSTAL: 12345
1
UDFORDRING
Med en ny helhedsplan for Rødovre Syd kan Rødovre kommune se frem mod en revitaliseret bydel, hvor ny bebyggelse, nye grønne forbindelsesveje og rekreative arealer skaber nærhed og tilgængelighed blandt beboere og besøgende. Konkurrenceområdet indkredser boliger, erhverv, skoler, institutioner og en station, og rummer dermed et stort potentiale som en dynamisk og mangfoldig bydel. Til visionen om Rødovre Syd knytter sig en række sociale, æstetiske og infrastrukturelle udfordringer. Områdets eksisterende funktioner og kvaliteter skal optimeres og forskønnes, og dets grønne profil og sammenhængskraft forstærkes, således at Rødovre Syd kan blive et by- og boligområde attraktivt for alle. Identitet – mangfoldighed og interaktion Arkitektur og planlægning er vigtige redskaber til at skabe kvalitative forbedringer af Rødovre Syd. Den fysiske planlægning bør være en del af en strategi, hvor også andre styringsværktøjer bør tages i anvendelse for at revitalisere området. Eksempelvis kan en forudsætning for mangfoldighed være en større variation i udbuddet af lejlighedstyper og ejerformer – og derved en større variation i befolkningssammensætningen. Aktivitetszoner og gårdmiljøer kan blive mødesteder blandt beboerne og give anledning til interaktion og sammenhold. Ny bebyggelse og nye fællesarealer skal i samspil med det eksisterende markere og løfte områdets arkitektoniske kvalitet, beboernes livskvalitet og styrke fællesskabet for hele området. Natur – miljømæssig og social bæredygtighed Kvaliteten af de grønne udearealer er umiddelbar, og revitaliseringen af Rødovre Syd er en enestående mulighed for at sikre en bæredygtig byudvikling og en grøn identitet. Områdets store naturområder er bevaringsværdige kvaliteter, men i det nuværende åbne terræn og den tætte beplantning forsvinder menneskene, og parklandskabet synes forladt. Som områdets katalysator skal parklandskabet puste liv i omgivelserne og skabe grobund for et sundt og aktivt bydelsmiljø. Ved at tynde ud i beplantningen, gøre plads til solitære træer og inddrage vandelementer som rygrad i landskabet, forstærkes naturens afstressende effekt og der åbnes op for sociale rum og aktivitet. For at øge sammenhængskraften i området skal park- og vandanlægget være funktionelt, tilgængeligt og trygt for Rødovres allerede mangfoldige borgergruppe sammensat med bredde i alder, køn og etnisk baggrund. Samtidig kan nye gårdmiljøer give anledning til lokalt tilhørsforhold, ejerskabsfølelses og sammenhold blandt beboerne i hver enkelt boligblok.
2
Ny bebyggelse Bebyggelsen har et uudnyttet potentiale, som venter på at komme til livs. Området ved stationen skal gøres til et kraftcenter, som bebyggelsen i højere grad orienterer sig imod, fordi stationen kan være med til at sikre øget cirkulation og mobilitet. Stationsområdet kan have mange afledte virkninger, som kan bringe mere liv og flere forretnings- og investeringsmuligheder til området. Udviklingen omkring en station er derfor en hjørnesten i bæredygtig byudvikling, og det skal udnyttes i Rødovre. En byport skal markere den sydlige indgang til Rødovre. I nærværende forslag tænkes byporten som et skulpturelt sidestykke til højhuset på hjørnegrunden ved Roskildevej og Avedøre Havnevej. Fra stor afstand vil byporten og højhuset være punkter på lange diagonale strækninger mellem København og Rødovre og pejlemærker for den moderne bydel, Rødovre Syd. I sin udformning afspejler byporten områdets rombe-formede bebyggelsesstruktur og rejser sig som en lodret udhulet skive, der vender blikket fra stationsområdet mod Kærene og parklandskabet. Kærene skal fortættes med respekt for den oprindelige bebyggelsesplan. Med nedrivning af to højhuse åbnes mulighed for nybyggeri og en gentænkning af den bymæssige og arkitektoniske sammenhæng i området. Gennem den rette arkitektur kan der skabes et enestående og tidssvarende landmark, som respekterer den historiske kontekst og også i fremtiden vil danne ramme om den bærende fortælling: Drømmen om det gode liv i forstaden. Infrastruktur Infrastruktur – veje og banelegeme – afskærer området fra kontakt med de omkringliggende byområder. Området er fysisk isoleret fra omgivelserne, hvilket forstærkes af, at der kun er få adgangsveje. Det forhindrer social og økonomisk interaktion, og derfor skal den fremtidige byudvikling nedbryde de fysiske barrierer og skabe bedre sammenhæng med de omkringliggende områder. Dermed brydes den enklaveagtige isolation, som præger Rødovre Syd i dag. En næsten uoverstigelig barriere, som hindrer en egentlig sammenhæng mellem de omkringliggende bebyggelser, er krydset mellem Roskildevej og Avedøre Havnevej. De infrastrukturelle udfordringer knytter sig til den regionale infrastrukturelle planlægning og hovedstadsområdets trafiktunge forbindelsesveje, som skærer igennem kommunen. Til denne opgave må de mest udsatte områder i konkurrencearealet identificeres for at zoome ind på muligheder for støjafværgelse, mere tilgængelighed og sikkerhed for alle slags trafikanter og optimering af de bløde trafikanters forhold.
KENDINGSTAL: 12345
3
IDÉ
+ La Ville Radieuse, Le Courbursier, 1935
Forstaden rummer en fascinerende fortælling om velfærdsstatens drømme og idealer i det 20. århundrede med lige muligheder for alle – rig som fattig. I dag står disse forstæder overfor generelle samfundsmæssige problematikker som arbejdsløshed, utidssvarende byggeri, dårlige offentlige rum, kriminalitet etc. Hvordan kan bevaringsværdien og de aktuelle problematikker tænkes sammen i en strategisk vision, der udpeger en langsigtet udviklingskurs for området? La Ville Radieuse versus Central Park Kærene er et godt eksempel på dansk modernistisk byplanlægning, med afsæt i en i lokal tradition men samtidig i høj grad en del af en international bevægelse, som i starten af sidste århundrede ønskede at gøre op med den klassiske by. Den klassiske by er traditionelt organiseret som karrébebyggelse, der definerer gaderummet, hvor de grønne arealer er selvstændige veldefinerede enklaver som vi kender det fra Kongens Have og Central Park. Modernismen ønskede at fjerne grænsen mellem menneske og natur - mellem arkitektur og natur. Som et resultat heraf opførtes glasarkitekturen og punkt- og længehusbebyggelserne som nedslag i det næsten endeløse og udefinerede grønne. Er det muligt at kombinere de klassiske dyder om klarhed og veldefinerede afgrænsninger med ønsket om åbenhed og frie naturoplevelser? Spørger man Rødovres egne beboere er kommunens kvaliteter de offentlige tilbud som biblioteket, skøjtearenaen, de mange foreninger og viften samt Rødover Centeret, fællesskabet i visse nabolag, Damhussøen, og især de grønne områder.
4
Central Park, New York, 1847
Målet med revitaliseringen af Rødovre Syd er på den ene side at styrke tilfredsheden hos de borgere og det erhverv, som allerede bor i kommunen. På den anden side er det også et mål at tiltrække nye borgere, samt flere og gerne nye typer af erhverv. Ved at etablere broforbindelse mellem Kærene og stationsområdet skabes trygge rammer for de bløde og miljørigtige trafikanter. Fortætningen, i form af en nyfortolkning af de velkendte karréer, skaber veldefinerede byrum, som er lette at orientere sig i og trygge at bevæge sig i på alle tider af døgnet. Sammen med programmeringen af de øvrige rekreative områder der før var at betragte som restarealer skabes tre typer byrum; parken, det grønne gårdrum og aktivitetszonerne – brugbare og trygge opholds- og mødesteder for lokalborgerne og områdets besøgende. Først og fremmest ønsker vi at styrke identiteten for området og karakteren for Rødovre som helhed. Samtidig bør bevidstheden om områdets kvaliteter og potentialer skærpes hos borgere og andre aktører. Revitaliseringen af Rødovre Syd skal ikke kun raffinere de eksisterende kvaliteter, men også give grobund for nye, bla. ved at skabe vækst ved tiltrækning af nye beboere og virksomheder med afsæt i nye kulturudbud, initiativer og oplevelser som vil tilføre hele Rødovre et livligt bymiljø Aktører med forskellige interesser skal mødes om nye, innovative tiltag, for at fremme fællesskabsfølelsen og sammenhængskraften i området og bygge videre på Rødovres historie som en kulturelt mangfoldig by. Herigennem skabes merværdi for områdets kommercielle aktører gennem etablering af et dynamisk byliv, fællesskab, innovativt udviklingsmiljø og identitet. Arbejdet må tage afsæt i et bredt kulturbegreb med hensyntagen til og inddragelse af eksisterende institutioner, foreninger, erhvervsliv og politiske målsætninger.
KENDINGSTAL: 12345
5
IDENTITET
Kærene, som er bygget ud fra drømmen om det gode liv i forstaden, er først og fremmest truet af, at lejlighederne er utidssvarende og ikke har fulgt de voksende krav om plads og komfort. Tilflyttere er potentielt dårligere stillet end fraflyttere, hvilket kan give anledning til et byggeri med sociale problemer. Ved at anlægge parken centralt i boligområdet optimeres forholdene for aktiv udfoldelse i forbindelse med eksempelvis sport. Dette er især vigtigt for at fastholde børnefamilier med større børn. Kulturarv skaber lokal identitet, og danskerne er derfor villige til at flytte til områder med en spændende historie frem for områder, der opleves som historieløse. Kulturarven kan altså bruges som ’løftestang’ for udvikling i en kommune. Potentielle målgrupper er børnefamilier og aktive seniorer, som begge er centrale aktører at få i spil, når der skal skabes en livlig og aktiv bydel. Samtidig er erhvervslivet en vigtig aktør i forhold til at få skabt et dynamik i området. For at tiltrække disse grupper må man på den ene side formidle stedets historiske kvaliteter – kulturarven – for at udfordre stigmatiseringen af stedet. På den anden side må den oprindelige drøm om området som rammen om det gode liv opdateres, hvilket modvirker monofunktionaliteten og oplevelsen af anonymisering. Nabokvarterets enfamiliehuse er udtryk for arbejderklassens drøm om eget hus og har sin særlige værdi ved at være et sted, hvor der er mulighed for selv at præge de fysiske omgivelser. Synet på kvarteret kan opkvalificeres, så det der i dag opfattes som rod og dårlig smag i stedet betragtes som charmerende mangfoldighed. Nutidens generelle ideal for byområder er, at de rummer et miks af bolig, erhverv, privat/offentlig service og rekreation. På grund af ejerformen er det svært at få nye funktioner ind i almene boligområder, men desto vigtigere er det at have
6
fokus på netop dette aspekt. Indflydelse på boligens fysiske identitet skaber ejerskabsfølelse hos beboeren, men det er svært at udtrykke sin individualitet i et område og et byggeri, hvor lighed og fællesskab er bærende værdier. Identitet gennem fællesskab Ved at bygge videre på stedets eksisterende kvaliteter: åbenhed, tilgængelighed, gode boliger, børnevenlighed, tryghed, stationsnærhed, og ved at opfatte disse som stedets identitet i kontrast til 00’ernes dyrkelse af individualiteten, kan det mangfoldige fællesskab blive præmis for det gode forstadsliv. Arkitektonisk er forstadens bebyggelser beslægtet med de klassiske bebyggelser som Blidahpark, Bellevue, Søllerød Park og Strandlund. Var Kærene, som disse, placeret nord for København ville det i sig selv opfattes som attraktivt, men beliggende i en Vestegnskommune er god arkitektur ikke i sig selv en kvalitet. At styrke tilhørsforholdet til Rødovre Syd handler også om at ændre den eksterne opfattelse af stedet for, at nye beboere kan blive mere tilfredse og stolte af at bo i området. Rødovre Kommunes beliggenhed i nærhed til København har på godt og ondt sat rammebetingelserne for udviklingen. Arkitektonisk og social diversitet kan betragtes som en af bysamfundets vigtigste kvaliteter. Mange unikke og forskellige drømme ligger i de forskelligartede bygningstyper. For at øge sammenhængskraften i området er det vigtigt at bebyggelses-, park- og vandanlæg bliver funktionelle, tilgængelige og trygge for et publikum sammensat med bredde i alder, køn og etnisk baggrund.
KENDINGSTAL: 12345
7
NATUR
Hvor den klassiske by traditionelt er organiseret som karrébebyggelse med lejlighedsvise parker, er de fleste danske forstæder planlagt med arkitekturen som nedslag i endeløse grønne områder. I byen er parkerne tilløbsstykker, mens de udefinerede grønne arealer i forstaden ofte henligger ubenyttede. I helhedsplanen for Rødovre Syd er intentionen at etablere et rekreativt område midt i karrébebyggelserne, som forøger aktivitetsniveauet og oplevelsesværdien i uderummet. Det eksisterende regnvandsbassin nedlægges og til vandopsamling anlægges i stedet en ny slynget kanal, hvis forløb tegnes af karréstrukturerne. Beplantningen tyndes ud ved kanalen og giver plads vandets afstressende og luftige effekt. Rødovres borgere fremhæver naturområder som f.eks. Volden, Damhussøen og Ræbæksøpark som særligt attraktive elementer i kommunen, og efterspørger samtidig aktivitetstilbud til især de yngre borgere. Man kan altså advokere for at veldefinerede natur- og fællesarealer er attraktorer, der indgyder tryghed og animerer til større benyttelse. Centralt for dette projekt er tre typer grønne rum, der tager udgangspunkt i og styrker eksisterende kvaliteter i Rødovre Syd: Parken, Aktivitetszonen og gårdrummet.
8
Parken Det grønne område ved kærerne er i dag meget udflydende. C.T.H. Sørensens landskabsplan bevares i store træk, men ved at tilføje tre nye karréer, struktureres og afgrænses det grønne i en ny park defineret af bebyggelsenskanten. Etableringen af en ny bypark, aktivitetetszoner og attraktive gårdrum forvandler de grønne rum fra gennemgangspassager til offentlige dagligstuer, mødesteder og motionsrum – på alle tider af døgnet. Gårdrum Bebyggelsens gårdrum er i dag kun direkte tilgængelige fra de sydvendte lejligheder, mens beboerne i de nordvendte lejligheder skal udenom hele karréen. Inddragelse af et værelse på hver etage muliggør direkte adgang til de semioffentlige gårdrum for samtlige beboere. Ved at inddrage et hjørne af gårdrummets græsareal til hård belægning gives der plads til fællesaktivitet som barbeques og møbelarrangementer for karréens beboere. Aktivitetszoner I en tid med stillesiddende arbejde er offentlige sundhedsfremmende initiativer et kæmpe aktiv for borgernes helbred og livskvalitet. Stedets grønne restarealer kan med få velovervejede greb programmeres og aktiveres. Bløde materialer som træ og græs indbyder til, at man slår sig ned, mens andre belægninger og inventar er oplagt til boldspil, parkour osv.
3 TYPER GRØNNE RUM
AKTIVITETSZONE
GÅRDRUM
GÅRDRUM PARK
AKTIVITETSZONE
BYGNING
Nedrivningen af AAB’s to højhuse åbner mulighed for en gentænkning af Rødovre Syds bymæssige og arkitektoniske sammenhæng. Boligbebyggelse Kærene er omkranset af infrastruktur – banelegeme og veje – der afskærer området fra de omkringliggende kvarterer. Det er visionen at fastholde den eksisterende arkitektur, gøre den tilgængelig og fortætte bebyggelsen med nye karréer. De nye boligblokke tilpasses konteksten og afskæres mod syd for at trække lys ind i boligerne og respektere nabobebyggelserne, som derved får udsigt til et nyt grønt taglandskab. Boligerne bør være tidssvarende og variere i størrelse for at kunne tiltrække forskellige typer beboere. Med tiden kan de eksisterende boligkarréer renoveres og lejlighederne opgraderes i form af sammenlægning, eksempelvis i forbindelse med tagrenovering. Dette gælder dels boligenhederne, men også områdets rekreative arealer, der for at være tidssvarende må tilføjes nye aktivitetsmuligheder, så den samlede bebyggelse fortsat kan danne ramme om drømmen om det gode forstadsliv. Ved at optimere de eksisterende karréer og fortætte den eksisterende bebyggelsesstruktur med nye boligblokke hænger Milestedet fysisk bedre sammen. Etableringen af et nyt grønt/blåt område ved hjælp af vandløb og kultivering
10
af C.T.H. Sørensens anlæg muliggør aktive udfoldelsesmuligheder og tilføjer æstetiske værdier. Udover at huse en masse mennesker har højhusene været en del af forstadsmassens gigantiske net. Ved elimineringen af de to blokke får vi mulighed for at fuldende Kærenes lavere struktur. Samtidig etablerer vi to nye landmarks i området: et punkthus på Juletræsgrunden, der markerer krydset mellem Avedøre Havnevej og Roskildevej, og i den modsatte ende af skolebebyggelsen rejses punkthusets sidestykke ”byporten”. Vi mener at resultatet af konkurrencen om Danmarks Smukkeste højhus indeholdt kvaliteter, som kan viderebearbejdes i nye former, men at en bebyggelse på denne grund bør være et karakteristisk arkitektonisk element, der sammen med byporten er pejlemærke for området. For at kunne tiltrække et mangfoldigt publikum må paletten af boligtilbud til børnefamilier udbygges. Det forudsætter, at kommunen er på forkant med at skabe attraktive rammer i form af institutioner, let adgang til skole, attraktive legepladser mv. Til ældre bør det desuden overvejes, om der skal investeres i eksempelvis sundhedsfremmende faciliteter.
NY BEBYGGELSE
LÆNGEHUS MED DAGLIGVAREBUTIK I STUEPLAN
PUNKTHUS ERHVERV OG BOLIG
BOLIGKARRÉEwR
BYPORT ERHVERV OG STATIONSCENTER
INFRASTRUKTUR
..
Biltrafikken er den store synder i forbindelse med CO2 udslip. Dertil kommer støjgener, ulykker og utryghed. I planlægningen af Rødovre Syd er det derfor vigtigt at skabe grobund for alternative miljøvenlige transportformer, og derigennem at minimere privatbilismen helt i overensstemmelse med kommunens sundhedspolitik. Ved at etablere og fastholde arbejdspladser i byen begrænses bilpendling, og ved samtidig at etablere broforbindelse til stationen, der appellerer til gang- og cykeltrafik, styrkes forholdene for den kollektive trafik. Broen er en fortsættelse af parkens slyngede forløb, som sammenknytter stationsområdet og Kærene, hvilket animerer til at beboerne i højere grad benytter de tilbud der forefindes i Stationscenteret. I dag benytter de fleste forstadsfamilier flere forskellige transportformer i forbindelse med forskellige behov. Netop muligheden for at vælge er attraktivt. Ved at skabe gode stiforbindelser i området, og dertil knyttet tryghedsskabende belysningsstrategier, kan den enkelte færdes trygt i området, uanset hvilken transportform på alle tider af døgnet.
12
Den eksisterende vej der idag skærer tværs gennem det centrale parkrum er en betydelig barriere. Ved at fjerne vejen, og omlokaliseres trafikken til de eksisterende østvestgående tværveje, frigives det grønne rum til rekreative funktioner og bløde trafikanter. Infrastrukturen udvikles, således at det bliver attraktivt for bilisterne at køre så kort som muligt inde i området, når de skal til en parkeringsplads. Fremkommeligheden og bevægelsesmuligheder for gående og cyklister gøres mere attraktive på kryds og tværs i området, og med gode muligheder for at komme helt frem til destinationen. Anlæggelsen af den nye bypark gør det attraktivt at krydse gennem området, og dermed lettere at vælge det sunde transport alternativ. En tryghedsskabende belysningsstrategi muliggør ophold på alle tider af døgnet. Fortætningen af Kærene bebyggelsen betyder et øget antal cyklister og fodgængere på tværs af gaden, hvorfor den fremtidige infrastruktur skal tilgodese, at biltrafikken spiller sammen med flere bløde trafikanter.
INFRASTRUKTUR - VEJ- OG STISYSTEM
A
A
B
VEJ GENNEM PARK LUKKES TVÆRGÅENDE FORDELINGSVEJ N
INTERNE ADGANGSVEJE VÆSENTLIGE STIER
B
14
12345