Udvidelse af Falkonérgårdens Gymnasium 82074 / Januar 2011
2
indledning
Udgangspunktet for konkurrencen om udvidelsen af Falkonergårdens Gymnasium har været en stor udfordring. Hvordan bygger man til et så komplet og homogent bygningsanlæg? Opgaven er søgt løst ved delvist at ombygge eksisterende dele af anlægget tro mod den oprindelige arkitektur, og delvist med en moderne idrætshal der i materialer og tektonik skiller sig ud fra det eksisterende. Men det er ikke materialer der er fremmede for det oprindelige byggeris tid. Det er materialer der har en lang levetid og aldrer smukt - ligesom de eksisterende bygninger. Vi har følt at det ville være forkert ud fra de præmisser der er til stede, at rive bygninger ned. Økonomisk og arkitektonisk har det ikke været nødvendigt. Således er de 6 nye klasselokaler placeret i en ombygget østfløj. Samlingsrummet bliver dermed nedlagt - derfor også dets fine rummelighed og stoflighed. Rummets stemning har således været inspiration for den anden del af forslaget - nemlig at skabe nogle af de samme kvaliteter i den nye idrætshal der også tænkes brugt som ny samlingssal.
3
Udvidelsen af gymnasiet sker ved at lægge de 6 nye klasselokaler inkl. fællesrum, toilletter og en studenterlounge i østfløjen, der således bliver bygget kraftigt om. Ifm denne opbygning sænkes en del af forpladsens areal foran østfløjen, for at give dagslys til de nye klasselokaler, der kommer til at ligge i det nuværende kælderniveau. Idrætshalen som også fungerer som nyt samlingsrum placeres som foreslået i programmet mellem de to eksisterende sale. Salen vil være synlig fra kolonihavebebyggelsen vest for anlægget, men ellers vil det stort set ikke kunne ses udefra. De 12 nye parkeringspladser foreslås placeret nord for bebyggelsen - dvs. parallelparkering langs Peter Graus Vej. Ønskeligt kunne være hvis der ikke skal anvises ny parkering, men at den eksisterende parkering der foregår i skolegården anvises til ovennævnte placering. Dette vil give plads til en mere grøn gård, idet det foreslås at lave lommer af beplantning, hvorimellem der kan opstilles borde og bænke samt mindre sportfaciliteter - eksempelvis bordtennis. Yderligere foreslås der opsat cykelstativer langs facaden mod A.D. Jørgensens Vej til delvis erstatning for cykelparkering ved forpladsen, der idag er for tæt pakket med cykler.
situationsplan 1:1000
4
situationsplan 1:500
5
perspektiv af ny sportshal mellem de 2 eksisterende haller
6
Den nye idrætshal og samlingsrum placeres ind imellem de to eksisterende gymnastiksale. Derved kan eksisterende omklædningsfaciliteter benyttes. For at bevare de vinduespartier der vender ind mod den nuværende gård, og giver dagslys til salene, foreslås det at hallen lægges med afstand til de to facader fra der hvor de højtsiddende vinduer starter (se evt. snit). Under vinduerne bliver det nye anlæg koblet sammen med de eks. faciliteter, idet der åbnes partielt op i de eksisterende facader. Disse 2 arealer på hver side af hallen har langsgående ovenlys. Overordnet er hallen placeret i en 6 graders vinkel i plan ift de to eks. sale, så halen visuelt er ”fri” fra de eks. vinduespartier/facader jvf. ovennævnte. Selveste hallen med plads til de påkrævede banestørrelser er nedsunket 2,3 meter for at holde højden på bygningen nede, og skabe et naturligt niveauspring, der kan udnyttes til tilskuerpladser ifm. sport men også når hallen er i brug som samlingssal. Ligeledes giver det mulighed for at der under indgangsarealet kan disponeres teknik og depot. Vi har valgt at holde frihøjden inde i hallen på 10 meter (iht ændringer i programmet). For at reducere hallens størrelse ift omgivelserne ”trykkes” de øvre facadepartier ind således, at der er præcis de fornødne højder ift de forskellige baner. Der er således 10 meter til loftet for badmintonbanerne og 7 meter for basketball banen. Samtidig opnås udenvendigt en tektonisk sammenhørighed med tagarkitekturen af den omgivende bebyggelse.
eksisterende hal
omklædning
snit aa
tilskuerplads
elevator ny idrætshal vindfang
tilskuerplads
teknik under indgangsniveau tilskuerplads åbning mellem eks. hal og ny hal snit aa
eksisterende hal omklædning
plan 1:200 af ny idrætshal mellen de to eksisterende haller
7
perspektiv inde i sportshal
8
eks. hal
eks. hal
ny idrætshal
snit aa - 1:200 af ny idrætshal mellen de to eksisterende haller
Facaderne på idrætshalen består af en kobberbeklædning i større brudstykker der bukkes over hinanden og ligger i en forskudt forbandt. De nederste dele af idrætshalens facader er indækket i et espalier udført i lærketræ hvis geomtri diskret hentyder til de mange variationer af mønstre i de omgivende teglfacader. Op ad dette espalier kan gro efeu, vildvin eller stedsegrønt som f.eks. klatre-brombær (der dog er lidt sart). Indgangspartiet er ved overdækningen beklædt med lærketræ, en indikation af huset réelle konstruktion, idet det er et træhus. Indenfor opleves dette ved synet af limtræskonstruktionen i naturhvid-olieret lærketræ samt væg og loftsbeklædning i lister af naturhvidolieret fyrtræ. Vinduespartier er i hårdt olieret træ (eks. teak e.lign.)
Snittet viser hvordan hallen konstruktivt er opbygget af limtræsrammer med et lamel/kassette system med ovenlys imellem disse vinklet mod nord. På oversiden af lamellerne (mod syd) kan placeres solfangere til opvarmning eller solceller til strømgenerering.
opstalt mod øst - 1:200 af ny idrætshal
Loftets opbygning sørger for, at der kommer dagslys men ikke direkte sollys ind på sportsarealerne af hallen
9
østfløj visualiseret efter ombygning
10
Den eksisterende østfløj ombygges, idet der graves ude foran kælder niveauet (som tidligere udført i anlæggets gård) - og dermed åbnes op for dagslys til kælderen. Kælderen foreslås udgravet, så der opnås 3 meter fra gulv til loft. Klasselokalerne er disponeret med 3 lokaler pr etage, med fællesrum på de brede gange mod nord (fortrinsvis i stueniveau, idet der ikke graves ud på nordsiden af kælderen. En dobbelthøjt udskæring mellem kælderen og stuen afhjælper dog lysproblematiken. Det udgravede areal foran kælderniveau belægges med chaussésten i 3-kantede skarpt optegnede felter samt et trappeanlæg ud mod Sønderjyllands Allé.
opstalt mod syd - 1:200 af ombygget østfløj
11
snit bb
depot
fællesrum/fordelingsareal
klasselokale 79m2
klasselokale 95m2
klasselokale 79m2
toiletter
plan 1:200 af stueetagen af østfløj (tidligere samlingsrum) ombygget til nye klasselokaler - kælder ombygget tilsvarende
snit bb
ovenlys
teknik og studenter lounge
nedgravet forplads
snit bb - 1:200 af østfløj (tidligere samlingsrum) ombygget til nye klasselokaler
12
klasselokale
fællesrum
klasselokale
fællesrum
referencer
Arealoversigt (brutto etageareal): Ny idrÌtssal og samlingssal: 6 klasselokaler indrettet i eksisterende østfløj: studenterlounge:
ialt:
835 m2
1.010 m2 270 m2
2.115 m2
13