UDBYGNING AF FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM
1 25107
FUGLEPERSPEKTIV AF SKOLEN SET FRA SYDØST
2
OMRÅDE MED UDBYGNING 1:1000
STEDET
?
Falkonergårdens Gymnasium ligger som en naturlig karréƟlføjelse på “Den Sønderjyske by”. UdadƟl fremstår bygninger og forarealer med inviterende humanisƟsk venlighed, med respekt for stedet og de mennesker som skal færdes i området; fine hækforløb og en forplads som fremstår med karakterfulde plataner på hjørnet af A D Jørgensens Vej. IndadƟl udtrykker skolegården 50-ernes tradiƟonelle opfaƩelser i af skolegården, som et sted man færdes på vej Ɵl og fra, eller et sted man kan trække lidt frisk luŌ ind imellem lærdomsindtaget. Dele af udenomsarealerne er de seneste år, på pragmaƟsk vis inddraget Ɵl parkering og bag den Ɵdligere pedel - og rektorbolig er havearealerne inddraget Ɵl opholds- og skulpturhave.
?
?
?
?
?
?
?
llé
ds a
yllan
derj
Søn
Forhaver og indre gårdrum Karréstruktur fastholdelse og forstærkes
?
?
?
?
?
FORHAVER OG INDRE GÅRDRUM fasthold og forstærk karréstruktur FORHAVER OG INDRE GÅRDRUM Karréstrukturen fastholdes og forstærkes.
3
PROJEKTETS INTENTIONER En dansk forfaƩer sammenligner mennesket med en strøm, fordi vi konstant fornyer og udskiŌer de celler som vi udgøres af. Fra vi fødes Ɵl vi dør, er der måske én celle, som består, alle de andre er udskiŌet indƟl flere gange. ForfaƩeren forklarer strømmen som en flod vi betragter, hvor vandet konstant udskiŌes. I modsætning Ɵl en klippe, der i hvert fald set over vores leveƟd, er uforanderlig. Denne metafor er også et rammende billede på gymnasiet som insƟtuƟon med et årligt elevflow på 30%. Men snarere end at se bygningen som en klippe, ser vi den som det flodleje floden flyder i og som over mange år har taget form eŌer strømmen.
Gymnasiebygningerne er rammen for det liv som flyder igennem og udfoldes. Læringen i dag inkluderer elevernes kooperatve læring gennem samarbejde i mindre grupper. Med vores projekt har vi søgt at udvide det eksisterende Falkonergården Gymnasium, så det Ɵlpasser sig den læring der foregår. Gennem besøg på skolen har tre forhold spillet en særlig vigƟg rolle for udfomningen af udbygningen: - Forbindelsen mellem ude og inde - Den amfiteatralske opbygning ud for kan nen - Behovet for gruppearbejdspladser. Det er vores håb at vi med projektet kan medvirke Ɵl at Falkonergårdens Gymnasium bliver en endnu bedre ramme om læring, fest, venskab, kærlighed og oprør. Kort sagt; udfoldelsen af det menneskelige potenƟale og den daglige udskiŌning af celler.
4
EKSISTERENDE FORHOLD SOM AFSÆT FOR UDBYGNINGEN
Plads Ɵl gruppearbejde - og mulighed for at arbejde ude.
Terrassering af landskab - amfiteatralsk opbygning formidler overgangen mellem niveauer.
Den nære forbindelse mellem ude og inde den gode pause på flere niveauer.
5
ANALYSE Vores analyser pegede på to muligheder for en udbygning: En større ombygning af eksisterende bygninger samt nybygning af kombineret samlings- og idrætsal. Eller nybygning af kombineret samlings- og idrætsal og klasseværelser, samt en mindre ombygning af eksisterende. IDRÆT MELLEM GYMNASTISALE OG KLASSERNE OVER En tung og ubalanceret helhed der skalamæssigt er ude af propor oner med eksisterende bygninger.
Da vi ikke på fornuŌig måde kunne opnå en størrelse på de 6 nye klasseværelser svarende Ɵl programkrav i det eksisterende byggeri, valgte vi at gå videre med nybyggeri af begge funƟoner. For at Ɵlpasse os bygningskomplekset ønskede vi at placere nybyggeriet i karréens periferi. EŌer volumenstudier valgte vi at placere en ny klassefløj hvor pedel/rektorboligen ligger i dag for at få et anlæg der skalamæssigt spillede sammen som et harmonisk hele.
IDRÆTSHAL I SKOLEGÅRDEN Vil opdele gårdrummet og give store slagskygger på terræn og eksisterende facader.
IDRÆTSHAL MOD SYD Giver et stort volumen tæt på naboer og offentlig vej som dominerer unødigt
6
IDRÆT ML. GYMNASTIKSALE OG KLASSER MOD SYD Placeringen tegner gårdrummet klart op l landskabelig bearbejdning. Den nye sal ligger på lavere terræn og gårdfacaden spiller op mod den eksisterende hovedindgang.
REKTANGULÆRT VOLUMEN Giver et bastant udtryk.
ROMBEFORMET VOLUMEN Med samme højde synes signifikat mindre og giver samme funkƟonalitet.
100% 100%
KONCEPTET Tag og facader opfaƩes som ét materiale som er skåret og trukket op for at fritlægge det transparante inderlag og lade lys og mennesker ind.
98% 91%
80% 75 VOLUMENREDUKTION Giver lavere anlægs- og driŌudgiŌer Ɵl materialer og energi.
SOLINDSTRÅLING Solfanger Ɵl rumopvarmning placeret på sydvæggen af salen vil have en udnyƩelsesgrad på 98% pga hældningen. En tradiƟonel 90 graders væg vil have 91% udnyƩelse i gennemsnit på et år. Den maksimale udnyƩelse fås ved en hældning på 60 grader.
TEKTONISK FACADEPRINCIP Inderst rammekonstrukƟon og hereŌer følger lagvist akusƟsk regulering, vinduer, isolering, klimaskærm.
7
8
Cortenstål - Den paƟnerede overflade fremstår varm og levende.
Den femte facade - taget folder ned og møder terræn
Indre foring - Rå gulve mod trækonstrukƟoner og loŌsbeklædning.
Mødet mellem to materialer - Cortenstålens materialitet balancerer fint med teglens diƩo.
Indre Landskab - koteringen føres ind i bygningen.
EKSISTERENDE FORHOLD
NYBYGGERI
Volumener Bygningskroppene er opdelt eŌer funkƟon; hovedindgang, klasselokaler, faglokaler, samlingssal, gymnasƟksale osv. DeƩe understreges envidere af den røde og gule facadetegls forskellige mønstre. FunkƟonsopdelingen understreges af at hver bygningskrop er muret hver sit mønster af røde og gule tegl.
Volumener De 6 klasseværelser placeres i en ny klassefløj der erstaƩer den Ɵdlere rektor/pedelbolig Ny kombineret samlings- og idrætsal placeres mellem de to eksisterende gymnasƟksale. Klassefløjen placeres med indgang fra gårdniveau mens salen forskydes knap 2 meter ned herfor. (1 m iŌ. eks.)
Forbindelser Rygraden i det eksisterende gymnasium er bevægelsen mellem de forskellige funkƟoner /bygningskroppe. Gangarealerne udgør op Ɵl 35 % af bygningsarealet. Ganglinierne ligger som en rygrad med klasseværelser eller faglokaler der forbindes via trapper hvor bygningerne mødes og snor sig videre på variende niveauer. Mod gårdrummet er bygningskroppenes selvstændige adgangsveje endvidere forbundet via halvtage over forbindelseslinierne.
Forbindelser Volumenernes funkƟoner bindes sammen med det eksistende kompleks af en lavere slangeformet bygning. Slangen giver adgang og forbinder. Den sædvanligvis langstrakte korridorform er strukket så der opstår områder for ophold og arbejde med gruppearbejde.
Underlag Terrænet på matriklets periferi er kun svagt skrånende. Inde i skolegården er området mellem gymnasƟksalene beliggende godt en meter under det øvrige areal. mens der foran kanƟnen for få år siden er skabt en sydvendt terasse med terasseret forbindelse Ɵl terrænniveau. Herover anvedes halvtaget på den sydvendte facade af eleverne Ɵl terasse.
Underlaget Den eksisterende kanƟneterasse integreres i en kotering der trapper ned og ind i salen som en konsekvens af at trappe og gangarealer trækkes ud i hele Slangens bredde og længde. Som et dalstrøg eller en flodseng således at landskabet bredes ud som et samlet underlag der strækker sig fra gården og ind under bygningskroppene.
Bygningskompleks Det eksisterende bygningskompleks forholder sig Ɵl områdets karréstruktur på en legende måde. Det bryder med det,som karréerne ned mod Peter Bangsvej er udført eŌer, ved at opdele gymnasiet i selvstændige bygningskroppe af varierende højde der bindes sammen med små forskydninger/bevægelser i forhold Ɵl matrikelkanten.
Bygningskompleks Udbygningen føjer sig Ɵl det eksisterende bygningskompleks ved at respektere området karréstruktur og benyƩe sig af sammenbundne selvstændige bygningskroppe.
De er endvidere udformet så de også fungerer som sekundær funkƟon for volumerne.
9
LANDSKAB
sekundær adgang fra parkering
parkering 28 P sekundær adgang
ŚŽǀĞĚĂŶŬŽŵƐƚ Ɵů ŐLJŵŶĂƐŝĞƚ
ŽƉŚŽůĚƐƚƌĂƉƉĞ ŽŐ ͲŇĂĚĞ ǀĞĚ ŬĂŶƟŶĞ
adgang forhal
ŐƌƆŶ ŽƉŚŽůĚƐŇĂĚĞ
ophold adgang idrætshal/samlingssal
cykelparkering under platantræer
asfalt
?
ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞƐͲ ŽŐ ĂŬƟǀŝƚĞƚƐŇĂĚĞ
opholdstrappe ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ Ɵů ŬůĂƐƐĞƌ
platantræer ?
stauder, buske, små træer
ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƐLJĚŇƆũ
frugthave
stauder ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŶLJ ŬůĂƐƐĞŇƆũ ŽŐ idrætshal/samlingssal
cykelparkering
ůƚĞƌŶĂƟǀ Ͳ ƵĚǀŝĚĞƚ ƉĂƌŬĞƌŝŶŐ ϲ W
ŐƌƆŶ ŬŽƌƌŝĚŽƌ cykelparkering
LANDSKABSPLAN 1:500 10
PROGRAM FOR UDEAREALERNE Ud over de strengt funkƟonelle behov: Tilstrækkelige p-arealer for såvel biler som cykler, samt god Ɵlgængelighed mellem bygningernes mange funkƟoner, er det vores intenƟon at arealerne får en udformning i forhold Ɵl de behov der er i en moderne undervisningsinsƟtuƟon; såsom sociale mødesteder, mulighed for at arbejde ude når det er relevant, og eventuelt bare et sted hvor man kan flygte lidt væk fra de boglige krav. En Ɵlgang eller et program som eŌer vor opfaƩelse spiller godt sammen med den humanisƟske Ɵlgang som bygningerne er et udtryk for. Skolens udearealer består i en bearbejdning af det ydre landskab, KANTZONEN, samt det indre landskab, GÅRDEN SKOLENS KANTZONE ͵ DET YDRE LANDSKAB Forpladsen er skolens møde med den omgivende by. Stemningen med de mange træer og funkƟonaliteten med cykelparkering ved ankomstarealet omkring gymnasiets hovedindgang står i udgangspunktet fint og flot. Tilgængeligheden omkring hovedindgangen forbedres ved bearbejdning af arealet Ɵl en egentlig rampe, udtrykt i de eksisterende chaussésten og der suppleres med flere cykelparkeringer langs facaden ved AD Jørgensens Vej, samt rundt om hjørnet ved bagindgangen Ɵl skolen. Hækken perforeres et par steder for at forbedre funkƟonaliteten og der plantes mindre kirsebærtræer ligesom længere nede af AD Jørgensens Vej. Parkering skal ud af skolegården og lokaliseres langs skolekaréens nordre kant, for at skabe gro-bund for et aƩrakƟvt og varieret indre landskab i skolegården. For at styrke det grønne indtryk i en situaƟon hvor der anlægges parkering, plantes letløvede aspetræer i græsarmering – de gror hurƟgt Ɵl i højden – også Ɵl glæde for de som ser ud af bygningens vinduer samt naboer mod nord. Parkeringen sker mellem træerne og disse markerer sig både når der ikke parkeres, men også som et frodigt indslag i kontrast Ɵl hard-coreparkering. Det foreslås at der her anlægges 28 bilparkeringspladser. Skolens Ɵlgængelighed forbedres fra nord med to sekundære indgange Ɵl bygningen, ved det eksisterende krydsningsfelt i trapperummet og i hjørnet ved gymnasƟk- og halfløjene. Et areal ved det sekundære ankomstvej fra AD Jørgensens vej udlægges Ɵl 6 parkeringer, men anlægges med cykelparkering. Det foreslås at arealet først senere anlægges, hvis der er et parkeringsbehov.
SAMLET GRØN STRUKTUR
sekundær adgang
primær adgang kanƟne idrætshal/samling
idrætshal/samling/klassefløj
KOBLING MELLEM INDE OG UDE
SKOLENS KANTZONE – det ydre landskab
KANTEN Serie af ”fortæpper” Ɵl de forskellige bygninger
bilparkering under aspetræer
ankomst infozone cykelparkeringunder plataner
Grøn korridor
Grøn transparens cykelparkering
IDENTITET
PARKERING disponering af zoner for biler og cykler
11
GÅRDEN ͳ DET INDRE LANDSKAB Gårdens landskab samler og forbinder med udendørs forbindelseslinier skolens funkƟoner – de nye med de eksisterende. Der indreƩes opholdszoner, sociale mødesteder, akƟvitetspleƩer, fx basket eller bordtennis. Terrænet omformes for at Ɵlpasse sig den nye virkelighed med en lavtliggende hal og den nye undervisningsfløj. Idrætshallens - og det indendørs samlingsområdes amfi-opbygning forlænges ud i gårdens terræn, så der opstår en sammenhæng mellem ude og inde som oven i købet kan smelte helt sammen, når vejret Ɵllader åbne døre. Sammenhængen understøƩes også i belægningerne: Betontrapper som løber igennem facaden og asfaltbelægning både ude og inde.
UNDERLAGET Et sammenbindende landskab
Belægningerne er relaƟvt billige, asfalt og trin i beton. Chausséstenene som i dag ligger forskellige steder genanvendes som kanter og mindre belægningsindslag ved haverne. Den grønne struktur er domineret af de store eksisterende træer i skolegården, der skaber en unik stemning for stedet. I den del af gården, som henligger i bygningernes slagskygge, anlægges mindre haver med græsfelter og bunddækkeflader med større buske/mindre træer - næsten vedligeholdelsesfrit bunddække og et indslag af løg og grove stauder som et glædesindslag i de jævnlige passager mellem skolens funkƟoner. I grænsefeltet mellem skolens friarealer og boligerne syd for skolen anlægges et lille haveareal med frugƩræer i højt græs, suppleret med løg om foråret. Området repræsenterer en invitaƟon Ɵl at benyƩe friarealerne som jo ligger ubenyƩede en stor del af døgnet. Belysningen er en kombinaƟon af enkelte standere i gården, kombineret med spots på bygninger. Der skabes herved et levende patchwork af belysning og belysningen kan kanaliseres netop derhen hvor der er behov. Som et underholdende indslag forsynes enkelte spots med mønstrede projekƟonsfiltre.
TERRÆN Skaber overgang mellem ude og inde
FLOW OG AKTIVITETSZONE Asfalƞlade og betontrapper
Sidde- og opholdsmuligheder består af, dels faste siddeplinte som er en del af og en understregning af terrænbearbejdningen, dels flytbare stole og borde, som kan Ɵlpasses vekslende behov – f.eks ved gruppearbejde
12
OPHOLDSZONER Græs felter, trappelandskab, opholdsnicher, kanƟne terrasse
KIG FRA GÅRDRUM MOD NY SAL OG KLASSEFLØJE
13
ŐLJŵŶĂƐƟŬƐĂů
depot GK 10.81
græsarmering
parkering mellem aspetræer
sekundær adgang omklædning
K 12.50
brus
depot
K 10.81 K 10.81
toilet
ƐĂŵůŝŶŐ Ͳ ĂŵĮ Ő Ͳ ĂŵĮ
toilet
ŬĂŶƟŶĞ
K 10.81 K 10.81
K 10.75
K 10.15
K 10.50
ŽƉŚŽůĚƐŇĂĚĞ ǀĞĚ ŬĂŶƟŶĞ K 10.75
idrætshal / samlingssal K 9.50
GK 9.50
K 10.25
ophold K 10.50 5
K 10.50 K 10.75
K 10.25
K 11.33
K 11.25
adgang idrætshal/samlingssal
K 10.50
K 10.25
opholdstrappe
K 11.00
K 10.75
K 11.00
K 11.25
ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞƐͲ ŽŐ ĂŬƟǀŝƚĞƚƐŇĂĚĞ
skydeport
opholdstrappe ŐLJŵŶĂƐƟŬƐĂů
scene
opholdsniche
græs
brus
GK 10.81
beton platantræer
stauder
K 9.50
chaussésten
K 10.81
ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ Ɵů ŬůĂƐƐĞƌ
omklædning depot
stauder, buske, små træer toilet ŬůĂƐƐĞǀčƌĞůƐĞ
GK 10.25 K 10.25
ŬůĂƐƐĞǀčƌĞůƐĞ
stauder
ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ƐLJĚŇƆũ ĨƌƵŐƚŚĂǀĞ
gang
græs
ŬůĂƐƐĞǀčƌĞůƐĞ
ǀŝŶĚĨĂŶŐ
ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŶLJ ŬůĂƐƐĞŇƆũ ŽŐ idrætshal/samlingssal
cykelparkering
stauder
grøn korridor
14
cykelparkering
græsarmering
toilet
sekundær adgang fra parkering
foldedøre
mobil reol
pedel
PLAN
scene
ƚĂǀůĞ
toilet depot
ŵƵƐŝŬ ͬ ďĞǀčŐĞůƐĞ billedkunst
toilet
Nybyggede og ombyggede bygningsarealer er tegningsmæssigt markeret på planen Ɵl venstre ved møblering på markeret gulvflade. Se nærmere beskrivelse af de enkelte funkƟoner under de særskilte afsnit bagerst i hæŌet.
mobil reol
grupperum
ŚĊŶĚǀĂƐŬ
depot
Plantegningen viser de niveauer som relaterer sig Ɵl terrænets gennemgående lanskabelige behandling. Da bygningsetagerne er forskudte vises stueplan i alle bygninger, med undtagelse af aks. klassefløj hvor der er sniƩet gennem den høje kælder med kanƟne.
depot
ŚŽǀĞĚĂŶŬŽŵƐƚ Ɵů ŐLJŵŶĂƐŝĞƚ bordtennis
AREALOVERSIGT ankomst cykelparkering under platantræer
Nybyggeri, bruƩoetageareal Nuværende bruƩoetageareal Samlet bruƩoetageareal
1.786 m2 7.464 m2 9.250 m2
asfalt
bygning med faglokaler
cykelparkering
15
MATERIALER Idrætssalen og klassefløjen udføres med en tag/facadebeklædning af Cortenstål. KonstrukƟonerne i limtræ er synlige indefra og loŌer udføres med træprofiler for akusƟsk dæmpning. I sal beklædes tagets/boksens inderside endvidere med et grovere akusƟkdæmpende materiale. Slangen udføres med leƩe tagelementer beklædt med tagpap og selvbærende glasfacader. Der lægges vægt på et let og svævende udtryk som bl.a. kommer Ɵl udtryk i en profilering af tagprofilet Den akusƟske dæmpning er her mere forfinet som afspejling af den mindre skala.
SNIT I GÅRD OPSTALT MOD NORD 1:250
16
SNIT OG OPSTALTER Taget spænder over idrætsgulvet som en ekstruderet form trukket op gennem det Ɵlstødende lavereliggende tag Ɵl den krævede minimums højde. Stedvis har taget sluppet terræn og giver plads Ɵl en bagvedliggende facadehuds vinduer og døre.
OPSTALT MOD SYD 1:250
17
SNIT由OPSTALT A由A 1:250
SNIT由OPSTALT D由D 1:250
18
relse sevæ s a l k
relse sevæ s a l k
KLASSELOKALER else vær e s s a kl
erum upp r g / gang
Nye klasseværelser placeres samlet, med gangforbindelse fra eks. klassefløj Udefra er der direkste adgang fra A.D. Jørgensens Vej og fra klasselokalerne i stueplan, er der direkte udgang Ɵl gården. ToileƩer indreƩes i eksisterende gymnasƟkbygning. Klasseværelserne er 70 - 72 m2 og orienteret mod nord for at undgå blænding og overophedning.
MØBLERET PLAN AF NY KLASSEFLØJ FØRSTE SAL 1:250 an plat K 10
.25
n beto
ppe stra d l o oph
græ
der stau
K
9.50
GK 1
s
ŝ ĨŽƌď
ƌĞůƐĞ Ğǀč Ɛ Ɛ Ă Ŭů
0.25
ŶĚĞ
ů Ŭ ůƐĞ Ɵ
ůĂƐƐ
Ğƌ ĂĚŐ
ƌĞůƐĞ ƐĞǀč Ɛ Ă ů Ŭ
ĞůƐĞ ǀčƌ Ğ Ɛ Ɛ ŬůĂ
1
ing
K 10
Facaden er udformet med vinduesparƟer med dagslyshylder der fordeler lyset. Vinduesarealet er størst i underetagen. I overetagen suppleres med lysindtag fra tag. Trappe i fløjens østende forbinder de forskudte plan, der udnyƩer bygningsvolumets skrånende form opƟmalt. Herunder placeres teknikrum en halv etage under terræn.
.25
gang
t toile
der stau
ĨĂŶŐ
ǀŝŶĚ
Ɔũ ƐƐĞŇ l Ă ů Ŭ ů ŶLJ gssa ŶŐ Ɵ /samlin Ă Ő Ě l Ă tsha idræ
ŽŐ
ring arke p l e cyk
r
ido korr n ø gr
MØBLERET PLAN AF NY KLASSEFLØJ TERRÆNPLAN 1:250 19
325 siddepladser
400 siddepladser
Ny kombineret samlings- og idrætssal placeres mellem de to eksisterende gymnasƟksale, så idrætsfaciliteter samles. Hal-volumet aŌegnes nedadƟl af basketbanens planforsænkede gulv inkl. friareal, mens volumet i loŌets form begrænses Ɵl basketbanens rektangel på 15 x 28 m.
700 siddepladser
945 PERS. / DIMISSION
BASKETKAMP
Eksisterende omklædningsrum bevares og kan evt. udvides med de ovenliggende lokaler. Hvis idrætsfaciliteterne bruges uden for skoleƟd er der direkte adgang fra syd for cyklende og gående. Og mod nord etableret adgang fra parkeringpladser. Se terrænplan. Fra indgangsniveau er der direkte adgang Ɵl omklædningsfaciliteterne og herfra direkte adgang Ɵl idrætssal.
325 siddepladser
450 siddepladser
IDRÆT OG SAMLINGSSAL
195 siddepladser
SAMLINGSSAL Da salen også skal anvendes Ɵl samlingssal er det vægtet at salen i sin bearbejdning og materialitet har en skala som normalt ikke er Ɵl stede i idrætshaller. Derfor arbejdes der med en kontrast mellem hal-volumets store skala og grove materialitet og slangens enkelhed. Eksisterende gymnasƟlsal mod syd, medgulvkorte 1.30 m over halgulv, kan anvendes som scene ved etablering af gennembrydning og skydeport.
TEATERFORESTILLING
20
EKSAMEN
KIG FRA TRIBUNE I SAL UD MOD GÅRD
21
ŐLJŵŶĂƐƟŬƐĂů
depot GK 10.81
sekundær adgang K 12.50
depot og redskabsrum under podie
K 10.81 K 10.81
ƐĂŵůŝŶŐ Ͳ ĂŵĮ Ő Ͳ ĂŵĮ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů omklædning
SLANGEN
K 10.81 K 10.81
K 10.75
ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŬůĂƐƐĞŇƆũ
K 10.50
K 10.75
Slangen giver adgang men ikke kun: Ud for den nye klassefløj indeholder den gruppearbejdspladser. Mod øst fungerer nedtrapningen som vesƟbule når salen anvendes Ɵl fester og på en varm dag er der mulighed for at lukke op mod gården. terasseringen mod nord fungerer som siddepladser Ɵl salen og under podiet ligger redskabsrum og depot. Mod syd fungerer Slangen som direkte adgangsvej fra A.D.. Jørgensens Vej
GK 9.50
K 10.50 5
Idrætshallens og klassefløjens funkƟoner bindes sammen med det eksistende kompleks af en lavere slangeformet bygning.
K 10.25
udgang Ɵů ŐĊƌĚƌƵŵ Ɵů ŐĊƌĚƌƵŵ K 10.50
Formen spænder over en tværgående terrassering ned mod halgulvets to sider. der forløber med tre adgangsgivende hovedniveauer:
ĂĚŐĂŶŐ Ɵů omklædning GK 10.81
K 9.50 K 10.81
bet
Øverste niveau - relaƟv kote 0.00 I niveau med eks. terræn mod vej og gård. Adgang Ɵl eks, bygninger og ny klassefløj.
gruppegru Ăƌ ĂƌďĞũĚƐƉůĂĚƐĞƌ ĨŽ
Mellem niveau - relaƟv kote -0.70 Forbinder eks. og ny klassefløj samt eks. omklædningsrum og gymnasƟksale og podiumpladser.
toilet GK 10.25
stauder ĨƌƵŐƚŚĂǀĞ
ĂĚŐĂŶŐ Ɵů omklædning
K 10.25
ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŬůĂƐƐĞŇƆũ
Ŭů
græs
ǀŝŶĚĨĂŶŐ
ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŶLJ ŬůĂƐƐĞŇƆũ ŽŐ idrætshal/samlingssal
22
Nederste niveau - relaƟv kote -2.00 Gulvkoten på idrætsbanerne Trinene fungerer som siddepladser med stedvis underopdeling Ɵl trapper i forbindelseslinier.
1:200 INKL FORUM GRUPPEARBEJDSPLADSER MØBLEREDE
PERSPEKTIV FRA GRUPPEARBEJDSPLADSER MOD EKS KLASSEFLØJ
PERSPEKTIV AF GRUPPEARBEJDSPLADSER UD FOR NY KLASSEFLØJ
23
studiekontor studiepladser
pedel kontor
studiepladser
SAMLINGSSAL
studiekontor
MØBLERET PLAN AF ADMINISTRATIONSFLØJ 1.SAL 1:250
MUSIK / BEVÆGELSE / BILLEDKUNST
wc pedel kontor
depot
wc
taburetter mobile reoler/hylder l dokumenta on
scene / øverum
depot depot
wc taburetter
MØBLERET PLAN AF ADMINISTRATIONSFLØJ STUEPLAN 1:250
24
I stueplan indre es lokalet som et mul funk onelt rum med mobil møblering, der l forskellige der tænkes anvendt l billedkunst, musik og drama. Selv om der ikke viser sig et behov for at udvide omklædningsfaciliteterne vil der være nogle muligheder i at rykke de krea ve fag sammen så der vil være mulighed for samarbejde på tværs af fagene. Funk onerne fra rektor/pedelboligen fly es l den eksisterende samlingssal. De små kontorer placeres i samlingsalens 1. sal og balkonen indre es l studiepladser /gruppearbejde.
AdministraƟon Nuværende areal, hele etagen, ekskl. trapper Nuværende areal, ekskl. trapper, den brede korridor og et klasselokale fortsat udlagt l mødelokaler, men inkl. toile er
336 m2
Samlingslokale Nuværende areal, stueplan inkl. forrum, toile er, ekskl. scene, 390 m2 Nuværende areal, 1. sal/balkon inkl. forrum, toile er, ekskl. scene 170 m2 I alt ekskl. scene 560 m2
gr. rum gr. rum
568 m2
musik
grupperum tekøk. wc
kontor wc
forberedelses pladser mødelokale mødelokale
billedkunst
grupperum pedel kontor
Det dobbelthøje areal anvendes l møde/loungeareal og læreværelse. På 1.sal indre es studieplader på balkonens langsider, som lærerne kan anvende når de har behov for at trække sig lbage for at arbejde, samt øvrige supplerende kontorer og mødelokaler. På 1. sal ernes det terrasserede podium på balkonens bagside,
samt den udlignende trappe fra trapperum så der bliver niveaufri adgang. Indledningsvis havde vi arbejdet med idéen da den gav mulighed for at placere de nye klasseværelser på administra onsetagesåvel som at forbedre stabens arbejdsforhold..Der kan dog ikke etableres 6 stk. klasseværelser i de e afsnit, hvis de skal opfylde programkrav l størrelse. De funk oner som i det foregående forslag fly es l samlingssalen, forbliver for kontorernes vedkommende her på 1.salen, mens billedkunst og musik fly es l de nuværende administra onslokaler. Ud mod trapperummene indre es grupperum/mødelokaler. I det dligere lærerværelse indre es et mere lougeag gt areal l ophold. Beliggenheden henvender sig l den eksisterende klassefløj.
læreværelse
wc
wc
kontor mødeborde garderobe sekretær
mødelokale køkken
AdministraƟve arbejdspladser placeres samlet under balkon. Nye kontorer og møderum udføres med glasvægge så der fortsat er visuel kontakt
forberedelses pladser
MØBLERET PLAN AF SAMLINGSSAL 1.SAL 1:250
ALTERNATIV ͳ SAMLINGSSAL En mulighed med større poten ale ligger i en omrokering af funkoner indenfor eksisterende bygning: Ved at fly e lærerværelse og administra on fra klassefløjens 1. sal l eksisterende samlingssal, er det muligt at give lærere og administra vt personale en modene dsvarende arbejdsplads. Endvidere opnås en mere gennemført funk onsopdeling på gymnasiets bygningskroppe:
kontor
kopi rum
garderobe kontor
mødeborde
wc
wc
MØBLERET PLAN AF SAMLINGSSAL STUEPLAN 1:250 25
AKTIVE OG ENERGIPRODUCERENDE TEKNOLOGIER
a ast solvæg - ven la on og bad
overtemperatur udsugning
a ast
indtag
ud indtag
ind
åbninger i facade - åbne ved ak v udetemperatur, udsugning
ven la onslo
AKTIVE OG ENERGIPRODUCERENDE TEKNOLOGIER Opvarmningsstrategi: Idrætshal Strålevarme langs vægge eller lo , samt for-/opvarmet ven la onslu . Opvarmningsstrategi: Undervisning Radiator i undervisning VenƟlaƟons strategi: Idrætshal Ven la onen i sportshallen foretages ved hjælp af ven la onsanlæg med rotor- eller modstrømsvarmeveksler, som via fortrængning ved indblæsning under hallens faste siddepladser (trappen), og udsugning i toppen af hallen. Ven la onsanlægget er op meret for meget lavt energiforbrug. Ven la onsanlægget placeres i tagrummet over en af de gamle gymnas ksale. Ven la onsanlægget levere basis ven la onen i hallen, således at der kan opretholdes et godt indeklima. Ved store interne belastninger såsom samlinger eller fester, suppleres ven la onen med lavenergi axial udsugnings ven latorer, således at overtemperaturer kan bortven leres. Disse kan også fungere som brandven laon.
26
Supplering med solvarme Ven la onen kan suppleres med en bygningsintegreret solvæg. De e mul funk onelle facadeelement fungere både som klimaskærm og solvæg. Der ved spares facade og skabes integreret løsning der kan give lskud l både rumopvarmning og varmt brugsvand. Forår og e erår: 20-40 gr. som kan anvendes l for-/opvarmning af ven la onslu eller forvarmning af varmt brugsvand. Sommer: 60-80 gr. a ængig af højden af væggen. Som kan benyes l f.eks. opvarmning af varmt brugsvand l badefaciliteterne i hallen. VenƟlaƟons strategi: Undervisning Ven la onen i undervisningen foretages ved hjælp af ven la onsanlæg med rotor- eller modstrømsvarmeveksler som er placeret i kælder. Ven la onen er placeret med indtag og a ast over tag. Ven laonen foretages lodret hovedskakt i centrum af huset, hvorved længden af føringsvejene minimeres. Fra hovedskakten fordeles
ud l de enkelte rum hor der er indre et et ven la onskammer over nedhængt lo hvor lu en blæses ind. Lu en fordeles så jævnt og ved lav impuls gennem det passive ven la onslo . Kombina onen af korte føringsveje, op meret ven la onsanlæg, kanaler og det passive ven la onslo giver et ven la onsanlæg med meget lavt meget lavt energiforbrug og derved leve dri omkostninger. ENERGIPRODUCERENDE TEKNOLOGIER Solfanger/solvæg Facadernes og tagets orientering kan op meres for at øge effek viteten. Tagets hældning er forberedt så det er muligt at anvende dem opsætning af solceller eller solfangere. Hvis man ønsker at integrere de e på et senere dspunkt. Solceller er ikke på nuværende dspunkt rentabelt og er derfor ikke indarbejdet.
27