FALKONERGÅRDENS GYMNASIUM Å B E N P R O J E K T K O N K U R R E N C E | J A N U A R 2 0 11 | # 0 1 0 1 2
INDHOLDSFORTEGNELSE Sport i blodet............................................................. 04 Et symbol og et ikon Visualisering..............................................................
05
Det nye Falkonergården............................................. 06 En sammenhængende aktivitetsflade Situationsplan_1:2000............................................... 07 Fællesskab................................................................ 08 Plandisponering Tagplan_1:500........................................................... 09 Parterreplan_1:250.................................................... 11 Stueplan_1:250......................................................... 13 1.salsplan_1:250....................................................... 15 Plandiponering fortsat............................................... 16 Visualisering.............................................................. 17 Længdesnit_1:200..................................................... 19 Fleksibilitet................................................................. 20 Tværsnit_1:200.......................................................... 21 Det landskabelige træk.............................................. 22 Visualisering.............................................................. 23 Økologi, energi og bæredygtighed............................ 24 Principper for bæredygtighed.................................... 25 Visualisering..............................................................
27
Princip for tagfladen..................................................
28
SPORT I BLODET Forslaget tager udgangspunkt i ønsket om at tilføre det eksisterende gymnasium et kvalitetsløft såvel brugsmæssigt som anvendelsesmæssigt. Gymnasiet indgår i dag i en velproportioneret og homogen bydel, hvor der er en stærk og karakterfuld stemning, atmosfære og identitet. Samtidig er skolen et velfungerende og efterspurgt uddannelsessted med fokus på kvalitet i undervisningstilbudene og specielt indenfor idræt. Ved at tilføre det eksisterende og homogene bygningsanlæg et levende, åbent og transparent hjerte kobles de eksisterende kvaliteter i de eksisterende bygninger sammen til et velfungerende gymnasium, hvor de samlende funktioner bliver bundet naturligt sammen og bliver nærværende for de enkelte undervisningsområder. Sport føres direkte op i hjertet af anlægget og bliver således synligt og centralt, noget som er der, straks man kommer ind på gymnasiet, i stedet for at være noget man skal gå gennem anlægget for at møde. Man ser straks at ”vi har sport i blodet”. ET SYMBOL OG ET IKON Det nye hjerte er symbol på at sport er fællesskabet på stedet, idet husets figur som et udspændt sejl mellem de eksisterende klassiske bygninger bliver én enhed, som symboliserer det samlende element for gymnasiet: Krop og bevægelse. Det åbne hjerte er symbolet på den nye enhed, som giver forbindelse til samtlige funktioner på gymnasiet. Det nye hjerte og idrætshal (den foldede flade) konkurrerer ikke med den eksisterende smukke bygningsmasse – hverken i form, udtryk eller materialevalg – men ligger som et udspændt sejl mellem disse eksisterende historiske bygninger.
hallens omfang
+ sol til kantine
+ dagslys til klasser
= bevægelse på taget
visualisering_fugleperspektiv fra vest
DET NYE FALKONERGÅRDEN Når man kommer til gymnasiet vil man i fremtiden møde en stor infotavle, som etableres på østgavlen ud mod Sønderjyllands Allé. Gymnasiet tager således mere levende imod, men kontekst og det smukke bygningsanlæg er bevaret. Når man kommer ind i foyeren åbner bygningsanlægget sig op, og man kan se ind i hjertet. Der er stor transparens og man kan fornemme at der er nogen i biblioteket ovenover, eller ovre i kantinen i parterreplanet. Bevæger man sig videre frem kommer man ind i hjertet og herfra er der visuel kontakt til undervisningsområderne ude i fløjene. Der summer af liv, rundt omkring sidder der grupper og arbejder med opgaver, dels på de mange siddetrapper og dels i de nicher og grupperum som er placeret langs sportshallen. I hallen er der fuld aktivitet, og der er en god og positiv stemning med koncentration men også fyldt med energi. Fra balkoner følger andre studerende med i kampen, mens endnu andre sidder i kantinen og slapper af. EN SAMMENHÆNGENDE AKTIVITETSFLADE Projektet skaber en sammenhængende aktivitetsflade som starter inde i hjertet, fortsætter ud i den nedsænkede gård og op ad det store siddetrappeanlæg ovenpå kantinen og videre op på den øverste del af hjertet og taget på den nye idrætshal. Loftsfladerne/tagfladerne er foldede, således at de definerer de forskellige rumligheder og funktioner. Bygningen er lav ved kantine og høj ved idrætshallen og tager smukt imod når man kommer ind ad hovedindgangen. Med den foldede disponering kan eksisterende lyskrævende undervisningsfaciliteter respekteres og der åbnes op mod gangene til den høje sydfløj, som herved aktiveres. Samtidig skabes der et smukt foldet landskab som udsigt for nordfløjen.
Den foldede flade
Konstruktion
Skolegård
Opbygning
situationsplan_1:2000
Under den nye aktivitetsflade og ud i resten af skolegården ligger et aktivitetslandskab (trapper/ramper mv.) som giver mulighed for indarbejdelse af nye former for krop og bevægelse eks. parkour, skating mv. FÆLLESSKAB Det centrale hjerte symboliserer fællesskabet i gymnasiet. De fælles funktioner bindes visuelt sammen i en levende rummelig sammenhæng, men er stadig adskilte rumligt. Det nye centrum danner overgang mellem kantine, bibliotek, idrætshal og skolens fløje med undervisning. Med det nye hjerte er det muligt at samle alle på skolen til såvel den mere formelle samling, men også til de mere uhøjtidelige og festlige arrangementer. Den nye rumlighed åbner op for en mere fleksibel og utraditionel anvendelse af lokalerne som indbyder til leg og bevægelse i en levende rumlig struktur. PLANDISPONERINGEN I alt bygges 1030 bruttoetagekvadratmeter til. Man ankommer fra foyeren til bygningens hjerte, hvorfra man bevæger sig videre rundt i bygningsanlægget. Parterre: Kantine og produktionskøkken ligger centralt placeret i den eksisterende nordfløj. Kantinen disponeres således at hjertet er en naturlig forlængelse af området, og så dele af den kan låses af og bruges uafhængigt af resten af skolen. Eksisterende toiletter bevares, men moderniseres. I det nye hjerteområde ud for kantineudsalg udføres ovenlys i tagfladen.
Landskabsfladen skaber stor kontakt til skolens hjerte og knytter funktioner sammen
infovæg
taghave
siddetrappe
grønt område
aktivitetsområde
multibane
rampe
cykelparkering
frugthave træningsareal
tagplan_1:500
10
kontor toiletter moderniseres
siddetrappe
bad
kantine
opvask /beskidt
kølerum
kantinegĂĽrd
køkken kantine udsalg
samlingssal teknik
teknik
multibane tribune
tribune
idrĂŚtsbaner /samlingssal disp. teknik
fitness
omkl.
omkl.
parterreplan_1:250
11
aktivitetsflade
12
klasselokaler nordfløj
depot
taghave
kantinegård
grupperum/nichér
ankomst
siddetrappe
elevator
trappeanlæg
grupperum
sydfløj
stueplan_1:250
13
aktivitetsflade
14
depot
nordfløj
klasselokaler
taghave
eks. bibliotek kantinegård
siddetrappe
elevator
trappeanlæg
grupperum
sydfløj
1.salsplan_1:250
15
Det eksisterende sænkede amfiområde foran kantinen udvides til en større sol- og aktivitetsgård og muliggør udgang fra kantine både til solgård samt til hjerterum. Amfitrapper rundt om solgården giver en god arena både for boldspil samt udendørs samlingssted for eleverne. Der udføres integreret handikaprampe ned til solgården i naturlig forlængelse af ankomsten til skolegården. I den eksisterende sydfløj placeres garderober og omklædning for hallen. Der er i dag krybekælder. Der udføres ekstra fundering og krybekælder graves ud. Garderober og omklædning har niveaufri adgang direkte til hallen. Området foran garderobe kan anvendes til fitnessrum med visuel samt fysisk forbindelse til hallen. Elevator forbinder samtlige niveauer. Stueplan: Når man ankommer til Gymnasiet kigger man direkte ind i hjerterummet og får hurtigt et overblik over det spændende aktivitetslandskab. Idræt og fysisk aktivitet bliver en del af den første oplevelse. I hjerterummet bliver de eksisterende udvendige facader indvendige, og det nye hjerte får således en identitet på den smukke historiske baggrund. Trappelandskab binder alle niveauer sammen og giver mulighed for flersidig anvendelse, uden at definere for meget. Der er fra området stor visuel forbindelse til uderum samt de omkringliggende funktioner. Kantineflade er koblet med gymnastikgulv, tribune, samtaletrappe, område for afslapning, forskellige bevægelsestilbud, sammenhæng mellem forskellige niveauer osv. Den eksisterende nordfløj bevares, og muligheden for at komme ud til det fri kan fastholdes i forslaget, hvor man kan gå ud på landskabet over hjerterummet. I østfløjen udføres tre nye klasselokaler, nye toiletter, depoter, ny flugtvej og nye gruppearbejdspladser. Området indrettes fleksibelt.
16
visualisering_det centrale samlingsrum
17
grønt omrüde
18
aktivitetsflade
KANTINE ankomstplads halareal
længdesnit_1:200
infovæg
landskabstrappe
19
I sydfløjen aktiveres gangarealerne. Vinduer fjernes og der etableres åben kontakt til hjerterummet. Der bygges glasbokse i nogle af de eksisterende vindueshuller og der opnås interaktion mellem fløjen og hjerterummet. 1. sal: Biblioteket får direkte adgang til aktivitetsfladen og bliver knyttet sammen med skolegården. Der udføres en udvendig bibliotekshave på tagfladen over hjerterummet. Tagfladens hældning gør at biblioteket også har visuel kontakt med hjerterummet. Enkelte steder perforeres fladen hvorved der kommer lys ned, andre steder hæves fladen op og giver mulighed for kummer med blomster, små træer, Siddepladser osv.
Ankomst
I østfløjen udføres tre nye klasselokaler, nye toiletter, depoter, ny flugtvej og nye gruppearbejdspladser mm. I sydfløjen aktiveres gangarealerne og der etableres åben kontakt til hjerterummet. FLEKSIBILITET Der tilbydes overalt en bred vifte af rumlige muligheder: Grupper af små og større rumligheder kan skifte funktion, f.eks. møderum eller projektrum. Møbleringer kan blive til arbejdspladser for enkeltpersoner, for grupper eller bruges til uformelle møder. Overgangene mellem de enkelte områder kan flekses omkring hjertet, idet der altid er flere adgange til samme område.
Bearbejdning af udearealer
20
KANTINE
kantine
fællesareal siddetrappe
tværsnit_1:200
halareal
fitness/omklædning/depot
21
DET LANDSKABELIGE TRÆK Forslagets landskabelige ide er en ydre indre skolegård. Der er gennemgående niveauer som starter i ”gryden” og fortsætter op til begge sider, hhv. mod græsfladen ved eksisterende gymnastiksale og op på foldningen over hjerterummet. Udearealerne i skolegården aktiveres med trapper, ramper og aktivitetsflader som indbyder til krop og bevægelse. Der etableres parkering hhv. nord og syd for skolen. Parkering integreres naturligt i omgivelserne. Cykelparkering udføres ved hovedindgangen samt mod syd ved indgangen til skolegården. BYGGEPERIODEN Med placering i skolegården kan skolen fungere i byggeperioden. Der kan etableres interimsvægge mod eksisterende bygninger og som afslutning på byggeperioden kan åbnes op mod eksisterende. KROP OG BEVÆGELSE Der vil være stor mulighed for aktivitet såvel inde og ude, og aktiviteten smitter af. Ved at se andre mennesker som er aktive, får man selv lyst til at være aktiv. Sport og bevægelse er kerneord for skolen. Med den nye hal og aktivitetsfladen placeret centralt i forbindelse med det nye hjerte vil Falkonergårdens Gymnasium og HF få et nyt identitetsskabende omdrejningspunkt i stedets ånd.
22
visualisering_vinterstemning i gården
23
Solcelleanlæg: Mulighed for solceller og CO2 neutral opladning af elbiler
SOLCELLEANLÆG: - CO2-neutral opladning af elbiler.
ØKOLOGI, ENERGI OG BÆREDYGTIGHED Der arbejdes i forslaget med bl.a. følgende tiltag til sikring af et bæredygtigt byggeri: • • • • • • • • • • • • •
Udvendig solafskærmning Varmepumpe integreret i ventilationsanlæggene Jordanlæg for forvarmning af ventilationsluft om vinteren og nedkøling om sommeren. Solvarmeanlæg for varmt brugsvand og rumvarme Behovsstyret ventilation Behovsstyret belysning Hallen kan have opvarmning til 18 grader Fladerne kan forsynes med solpaneler Facader kan forsynes med solceller Vi bygger kompakt og bruger eksisterende udvendige overflader indvendigt, - det samlede overfladeareal bliver mindre ved at bygge ind i skolegården Delvis grønne tage giver bedre Co2 og mindre regnvandsnedsivning Materialer anvendes efter mindst mulig miljøbelastning Energiruder med U-værdi på max. 1,1 W/mK.
Ventilationen styres efter behovet. Anvendelsen af temperaturfølere, CO2-følere og bevægelsesmeldere sikrer at der kun ventileres når der er behov herfor. Som bygningens primære ventilation anvendes ventilationsanlæg med integreret varmepumpe. Varmepumpen virker efter det princip, at den trækker energien ud af den luft der suges ud af bygningen, og overfører energien til luften der blæses ind i bygningen. Dette bevirker et meget lille tab af energi.
Regnvandsopsamling: Renses og anvendes som brugsvand
WC H2 O REGNVANDSOPSAMLING: - Renses og anvendes som brugsvand.
Varmetab og isolering: Bygningen ligger sig mellem de eksisterende huse og overfladearealet/facaden minimeres
O2
Begrønnede tage: Planterne optager CO2 og producerer ilt Tilbageholder vand Stor isoleringsgrad
CO2
BEGRØNNEDE TAGE (SEDUM): - Planterne optager CO2 og producere ilt. - Tilbageholder store mængder vand. - Stor isoleringsgrad.
0
Konstruktioner: Lavt varmetab, Ingen kuldebroer Tætte konstruktionssamlinger
KONSTRUKTIONER: -Lavt varmetab, ingen kuldebroer. -Meget tætte konstruktionssamlinger.
6
Ventilation: Lavt elforbrug, høj varmegenvinding Kontrolleret luftsskifte giver høj indeklimakvalitet
5
o
o
o
20
ENERGIEFFEKTIV VENTILATION: -Lavt elforbrug, høj varmegenvinding. -Kontrolleret luftskifte giver høj indeklimakvalitet.
Ventilation: Effektiv natkøling af betondæk forbedrer indeklima ENERGIEFFTEKTIV VENTILATION: Effektiv natkøling af betondæk forbedrer indeklima.
24
diagram_bæredygtige tiltag
25
Ved evt. kølebehov i sommerperioden kan varmepumpen skifte funktion til køleanlæg i ventilationsanlægget og derved sikre et behageligt indeklima. Der er indregnet mekanisk køl i energirammen. Jordanlæg for forvarmning af ventilationsluften om vinteren og tilsvarende afkøling om sommeren. Herved udnyttes jordens ”gratisvarme” henholdsvis ”gratiskøl”. Om sommeren fjernes overskydende varme i bygningen ved hjælp af naturlig ventilation. Et vinduesbånd i den højloftede samlingssal samt vinduer i facaden giver mulighed for at gennemskylle og nedkøle bygningen på naturlig vis. På taget anbringes et solvarmeanlæg. Anlægget dækker en del af det varme vand og bidrager pænt til opvarmning af bygningen. Anlægget udføres som tømmeanlæg. Anlægget forsynes med en stor akkumuleringstank som øger udnyttelsen af solvarmen og udjævner produktion og forbrug. Bygningens belysningsanlæg udføres med armaturer med høj virkningsgrad, lavenergilyskilder, højfrekvente forkoblinger, dagslysregulering i rumkategorier med dagslystilgang og med tilstedeværelsesdetektering, hvor dette er muligt. Som et alternativ kan det overvejes at anvende et såkaldt ATES anlæg. ATES er en forkortelse for Aquifer Thermal Energy Storage. Grundvandet udnyttes til henholdsvis afkøling og opvarmning af bygninger. Anvendelsen af et sådant anlæg vil efter vores vurdering være omkostningsneutralt og give en stor energibesparelse.
26
visualisering_fugleperspektiv fra nord
27
.origami
.falkonerg책rden