IDRÆTTENS TEATER
23232
Hvordan kan Falkonérgårdens nye udbygning være med til at forstærke og iscenesætte idrætten som identitetsskabende omdrejningspunkt og samtidig indgå som en naturlig del af den arkitektoniske helhed?
1
OPTIMÉR IDRÆTTEN – BEVAR ARKITEKTUREN
Falkonérgårdens nye udbygning har været styret af et stort ønske om en arkitektur i harmoni med skolens overordnende filosofi. Falkonérgården er en stolt skole – stolt af sin idræt og stolt af sin arkitektur. Dette er en skole, hvor der ikke bør gås på kompromis med rammerne for idrætten, og hvor den eksisterende arkitektur skal behandles med den yderste respekt. Skolen står dog nu med et akut behov for et centralt placeret rum til udfoldelse af 29 forskellige idrætsgrene på internationalt niveau og efter internationale regler og dimensioner. Desuden har vi at gøre med en skole, hvor arkitekturen hviler i sig selv, og som nemt kan blive forstyrret af nye indgreb i kompositionen af tunge bygningsvolumener, der nu omkranser de to indre gårdrum. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at disse to hovediagttagelser, gør opgaven til en stor udfordring.
MULIGHEDER FOR UDBYGNING
Som det også står beskrevet i konkurrenceprogrammet virker rummet mellem de to eksisterende haller som en besnærende mulighed for placeringen af den nye idrætshal. Efter nærmere undersøgelser gik det dog hurtigt op for os, at denne løsningsmodel indeholder flere store svagheder. I første omgang var det ret tydeligt, at en bane af optimal størrelse ville få svære kår her, og man kan gå så langt som at sige, at det faktisk ikke kan lade sig gøre at placere idrætshallen i det mellemrum. Desuden virkede kompositionen klemt og upassende i et så fint kompleks af nøje afpassede bygningsvolumener. Frem for at fremstå som en serie af bygninger omkring et varieret gårdrum, fik løsningen bygningerne til at fusionere til en størrelse og typologi, som fremstår fremmed for Falkonérgården. Dette er, efter vores overbevisning at gå på kompromis med både idrætten og arkitekturen.
2
Efter et nærmere studie af skolen, stod det klart for os at boligfløjens rolle virker udspillet og dens stand uholdbar. Hvorimod dens placering, modsat kantine og dennes udearealer, rummer et stort uudnyttet potentiale. Vi så nu muligheden for at få plads til en optimal idrætshal, og samtidig optimere det eksisterende gårdrum til et krydsfelt af idræt, samvær og læring, som den nye idræts- og samlingsfunktion bliver en naturlig del af. Ved at placere den nye idrætshal på boligfløjens område, formår vi at respektere den eksisterende arkitektur. Den nye bygning indskriver sig i den eksisterende struktur, der omkranser gårdrummet og naturligt afslutte kareen som ny portbygning. Dette greb indebærer selvfølgelig fjernelse af den gamle bolig, og derved en lille forøgelse af opgaven, da de funktioner som den rummede, nu skal finde en ny placering.
3
RUMLIGHED
Den nye bygning organiseres, så det at kombinere idræt på et højt og tidskrævende niveau med en ungdomsuddannelse bliver mere synligt, da der skabes mere liv omkring idrætten og denne iscenesættes. Der etableres en ny bygning med en stor samlende idrætsfunktion som omdrejningspunkt. Selve hallen og banerne bliver sænket ned i jorden, og bliver via tribunearealet koblet til gården, og via en bearbejdning af gårdlandskabet videre til det eksisterende kantineniveau. Dermed opstår en helt særlig kontakt mellem skolens eksisterende ‘hjerte’ og det kommende. Hallens gulv og baner bliver en del af skolens rekreative flade og højden på byggeriet minimeres. Hallen har under terræn tilstødende funktioner som depoter og teknikrum, og der kobles til den sydlige gymnastikbygning, hvor den eksisterende omklædning bevares og ombygges. Endnu en omklædning etableres på 1. sal. I den nye bygning etablerer vi ydermere fire af de ønskede klasserum. Klasserummene placeres over tribunearealet og sikres derved visuel kontakt til skolens andre fløje og klasserum. Disse klasser får en helt særlig karakter ved deres nære tilknytning til banerne, og man kan nemt forestille sig, at de vil bruges i forbindelse med den teoretiske idrætsundervisning. De resterende to ønskede klasserum etableres i østfløjen. Hallen omkranses af en række funktioner såsom tilskuertribuner, tilskuerbalkoner og foyer, som danner en form for teatralsk iscenesættelse af idrætten. Et samlende rum, der iscenesætter idrætten, musikken, teatret, og som danner rammen om fællessamlinger, fester og højtideligheder. Disse funktioner kobler til forskellige udeområder og giver udover sociale kvaliteter, en rig mulighed for at inddrage skolens uderum og omgivelser i undervisningen.
4
5
N
ANKOMST
Fra gårdsiden ankommer man til idrætshallens foyer, der giver direkte adgang til tilskuertribunerne. Man kan fra foyeren fordele sig ud til de øvrige planer. Mod syd findes endnu en indgang til en højere foyer som i højere grad betjener undervisningsfunktionerne og tilskuerbalkonerne.
6
SITIUATIONSPLAN, 1:500
GÅRDRUMMET
Skolen får via gårdrummet et nyt omdrejningspunkt med idrætten og fællesskabet i fokus. Der skabes et mere landskabeligt og grønt uderum. Niveauet sænkes i halvdelen af gården til eksisterende kote mellem gymnastikhallerne, og derved bringes dette areal med ind i helheden. Gårdrummet forestiller vi os bliver frit for biler, og der er fundet plads til 34 p-pladser omkring skolen. 7
fly
t te rt il ø st fl
øj
Mu sik
e tor n Ko
det tidligere musiklok l i t r ale tte r fly
f sik Mu
Bi
t lyt
t er
lle dk un st
j flø st il ø
OMROKERING
Boligfløjen nedrives og der findes nye pladser til kontorerne og billedkunst. Musik og billedkunst samles i en nyindretning af den gamle forsamlingssal. Skolevejledning mm flytter ind i det gamle musiklokale.
8
fly
tte r
til ø
stf
løj
NYE FUNKTIONER
Idrætshallen placeres centralt på Falkonégården og i tæt kontakt med Gårdrummet og kantinen på den anden side. En underjordisk kobling forbinder til to omklædningsrum i den gamle gymnastiksal. Fire klasselokaler placeres i tæt relation til den nye sportshal og to klasser placeres i tæt relation til kunst og musik i den gamle forsamlingssal.
9
STOLEDEPOT
IDRÆTSHAL
REDSKABSDEPOT
MOD OMKLÆDNING
TEKNIK
PLAN -01, 1:200
10
MOD KANTINE
GÅRDRUM
FOYER
GYMNASTIKSAL LÆRER OMKLÆDNING
PLAN 00, 1:200
11
KLASSE
KLASSE TILSKUERBALKON
LÆRER OMKLÆDNING URBAN PLADS
HAVEN FOYER TILSKUERBALKON
PLAN 01, 1:200
12
KLASSE
KLASSE TILSKUERBALKON
PLAN 02, 1:200
13
DET NYE HJERTE
Bygningen vil fungere som ny port fra det sydlige hjørne og tilbyde en serie af blik til hallens indre liv.
14
KANTINEN Den centrale gård fungerer som en forbindelse mellem kantinen og de nye idrætsfaciliteter HAVEN Forbindelse mellem baghaven og interiørets balkon
PLADSEN Adgang fra gaden til den nye bygning via ny plads på hjørnet
15
TVÆRSNIT, 1:200
LÆNGDESNIT, 1:200
16
17
KLASSE KLASSE
MUSIKBALKON
PLAN 01, KLASSER, 1:200 ØSTFLØJ
BILLEDKUNST MUSIK 2 MUSIK 1
PLAN AF NYE KONTORFUNKTIONER, 1:200 GYMNASTIKSAL/NORDFLØJ. PEDELKONTOR, STUDIEVEJLEDNING, SKOLE-PSYKOLOG, MØDERUM OG FAGFORENINGS-FACILITETER.
18
PLAN 00, MUSIK OG BILLEDKUNST, 1:200 ØSTFLØJ
KLASSE
KLASSE MUSIK
MUSIK
BILLEDKUNST
SNIT ØSTFLØJ, 1:200
KLASSE
GANG
MUSIK SNIT ØSTFLØJ, 1:200
19
20
FACADE, 1:200 SYDFLØJ, NY BYGNING, GYMNASTIKSAL
MATERIALITET
Den nye bygning fremtræder åben og imødekommende for skolens elever, lærere og områdets beboere. Facaderne tænkes udført i tegl, som er karakteristisk for bydelen. Bygningen bæres af en beton konstruktion. Hallens inderside fores med et lysfiltrerende lag af trælameller, som er en nyfortolkning eller viderebringning af de mange smukke trælofter man finder i de eksisterende bygninger i dag. FACADE, VEST, 1:200
LYSFORHOLD
Facaden er disponeret således at den sikrer godt dagslys og gode brugs- og opholdsmuligheder. Ovenlysene skaber sammen med den filtrerende foring af hallen en varieret lysoplevelse i rumlighederne. Foringen af trælameller afskærmer for direkte sollys til banerne.
FACADE, ØST, 1:200
21
AREALER ØSTFLØJ
AREALER NY BYGNING
AREALER GYMNASTIKSAL, KONTORER
AREALER GYMNASTIKSAL, OMKLÆDNING
NIVEAU -01: 206 NIVEAU 00: 998 NIVEAU 01: 427 NIVEAU 02: 269 NETTO AREAL I NY BYGNING I ALT = 1898 M2 22
23
24