VISIONEN er at tilføre området en ny samlende identitet. Et grandiost landskabeligt element skal gøre Milestedet og omegn til et unikt sted at bo og dermed adskille sig fra andre forstadsbebyggelser. Transformationen må ikke forceres, men udviklingen og afviklingen skal ske naturligt over tid.
grøn identitet
urban skovrejsning i det sydlige rødovre
Hovedopgaven har været at skabe forbindelser i et område meget stærkt påvirket af nogle af hovedstadens trafikale hovedårer, regionale årer som på fornem vis gør at Rødovre Syd er forbundet med Københavns kommune, vestegnen og Danmark. Der er fantastiske muligheder for at slå sig ned i Rødovre Syd som pendler, uanset hvilken retning man arbejder i. Det er da også her vi har valgt at ligge hovedindsatsen, ligesom Rødovre Kommune ligger op til; “Rødovre Syd er et godt sted at bo, og det kan blive endnu bedre.” Netop fordi det handler om forbindelse, har vi valgt at zoome ud og se konkurrenceområdet i en større sammenhæng.
vandelementer
grøn struktur helhedsgreb i etaper
udviklingsområder og byggefelter
landskabelige sammenbindende elementer/opsamling af overfladevand
‘kanaler’
‘kanaler’
2
nye byrum + skovstien
irma-byen
industri-slip
3 regnhave
5
industrikorridoren
‘dammen’
Roskildevej strip
4
1
kærene, øst
‘skovsøen’
lysningen
kærene vest
‘vandrenden’
6
stationsområde
stationsplads
‘søparken’ rebæk søpark
Bebyggelsen Milestedet fortætning og nybyggeri Milestedet er en af de første modernistiske bebyggelser i Danmark udført i betonelementer, i dette tilfælde støbt på stedet. Teknikken de andvendte på daværrende tidspunkt var ikke tilstrækkelig udviklet, hvilket i dag betyder at flere af betonelementerne er revnet og som minimum må renoveres inden for en årrække. I 1980’erne blev dele af område delvist renoveret, hvilket har medført at bygningerne har fået en bedre isolering samt nye facader, der dog i deres udformning ikke bidrager positivt til det samlede bybillede. Hvad angår boligtyperne i området, er sammensætningen meget ensformig. Kun 6% af alle boligerne er over 3 værelser. Denne boligsammensætning er ikke tidssvarende når de fleste vælger at bosætte sig uden for bykernen i København, netop vælger dette for at få mere plads, både i beboelsesareal, men også haveareal. For at forsøge at bevare tanken med parkbebyggelsen, der giver lys, luft og åbenhed, men samtidig fortætte bebyggelsen, må man finde et kompromis, og dette bliver implementeringen af rækkehuse og større lejlighedstyper, i det mønster som allerede er lagt ud. Rækkehuset er i forhold til parcelhuset en langt mere energieffektiv måde at bo og ikke mindst bygge på. Gennemføres udskiftningen og nybygningen af alle boliger i kærene, som vi har foreslået i 2050-scenariet, vil antallet af
boliger ikke forøges, men der vil være plads til 800 nye indbyggere i området (fra 2500 til 3300). Bebyggelsesprocenten kommer op på 32,5%. Infrastruktur Strukturelt kunne Milestedet umiddelbart ikke være placeret bedre. Men samtidig med at de store trafikårer gør bydelen til et knudepunkt i regionalt, splitter de bydelen lokalt pga. deres størrelse. Området er desuden enormt godt forsørget når det kommer til kollektiv trafik. Området betjenes af busser flere gange i timen, både Nord/Syd og Øst/Vest. Samtidig ligger selvfølgelig Rødovre Station inden for gåafstand. Landskab Tiden er løbet fra den oprindelige landskabsplan for området, og denne er også netop udarbejdet på en måde så Kærene isolerer sig fra omgivelserne, randbeplantingerne står nu som en bymur omkring området. Det andet store element i landskabsplanen er græsplæner, der breder sig ud over store flader som er meget vanskelige at indtage. I kontrast hertil findes små bede og enkeltstående hække placeret rundt omkring. Vi vil erstatte dette landskab; indføre en “åben” skov som spreder sig som en grøn bevægelse, der griber udviklingsområdet ved Irmagrunden i nord, forløber gennem Kærene, via Stationsområdet over Rebæk Søpark i Hvidovre kommune, til Brønd-
byskoven i syd. På den måde vil man skabe en rekreativ forbindelse gennem de tre kommuner. Ved at skabe denne nye grønne forbindelse vil der skabes et grundlag for et nyt mangfoldigt byliv. Dette skal ske i form af opførelsen af en “skov” af hovedsageligt fyr (pinus sylvestris) og birk (betula pendula samt betula pubescens). Man vil med en fyr- og birkeskov få en åben skovbund og et stedsegrønt tag som vil ligge sig hen over området. Skoven, grundlaget for denne nye grønne identitet vil kunne påbegyndes allerede i morgen. Ved at introducere landskabslaget, ”skoven” som det første, er der efter kort tid tilført området en ny rumlig intimitet og identitet, uden at bebyggelsen er blevet fortættet. Skoven vil bidrage rumligt til den oplevelse det er at leve og bevæge sig i kærene og samtidig højne det æstetiske niveau betydelige. Landskabet er det som i første omgang skal revitalisere hele området. Skoven vil sammenbinde elementerne og dermed skabe en helhed i områderne, dermed bliver området robust overfor efterfølgende indgreb, som eksempelvis trafikale og/eller bygningsmæssige tiltag. Vand Det er tiltænkt at der skal være en forbindelse fra et vandelement ved Irmagrunden helt til Rebæk Søpark, med større og mindre regnvandsbassiner. det er tænkt at alt regnvand vil kunne ophobe sig i
disse kanaler og bassiner, så man sparer kloaksystemet for denne mængde vand. Det tænkes at nye byrum kan opstå langs strukturen, med udgangspunkt i disse vandelementer. I midten af Kærene vil der eksempelvis blive anlagt en stor sø; ”Skovsøen”, byrummet vil være en lysning i skoven og hertil kan naturligt knyttes et nybygget fælleshus (sammesteds som det nuværende vaskeri og tidligere varmecentral) som vist i situationsplanen scenarie 2050. Skovstien Gennem området bliver anlagt flere nye stier. Alle stierne er belagt med asfalt så også svagtseende, gangbesværede, folk med barnevogne etc. vil have rig mulighed for at bevæge sig rundt uden bil. En samlende rute, ’Skovstien’ vil bevæge sig gennem hele strukturen, fra Vestvolden til Brøndbyskoven, og gøre de nye byrum som etableres langs ruten tilgængelige. Det tænkes at der kan optegnes specifikke motionsruter hvor der på asfalten vil være informationer der viser den tilbagelagte distance, samtidig kan motionsudstyr placeres langs ruten. Hjørnegrunden Skal ses og bearbejdes i en anden sammenhæng end Milestedet. Grunden er først og fremmest et attraktivt sted langs Roskildevej. En række tolvetagers blokke stående vinkelret på Roskildevej udgør det bebyggelsesmæssige forløb mod vest, mens bebyg-
gelsen mod øst udgøres af mere traditionel bymæssig boligbebyggelse bygget langs med vejen. Hjørnegrunden vil derfor udgøres af en blok som de andre langs vejen mod vest, der dog samtidig udgør den ene side i en hjørnekarré, hvor de andre sider udgøres af bygninger på fire etager. Se situationsplan. Stationsområdet Kigger man på stationscenteret i dag, må man desværre konstatere at der er et stort antal af ledige butikslokaler. Med butikscenteret lige syd for banelegemet i Hvidovre kommune og Rødovre Centrum inden for umiddelbar nærhed er der med den nuværende befolkningstæthed, ikke grundlag for en udvidelse af centeret. Bygningen vender samtidig ryggen til resten af Rødovre og området virker decideret lukket af når man ankommer dertil. Stationsområdet har naturligvis en stor betydning for den måde man ankommer til Rødovre - det er vigtigt at man får en god oplevelse når man først står af toget. I stedet for at udbygge eller renovere det nuværende stationscenter, benytter vi denne chance for at give stedet en helt ny karakter. Vi vil skabe en plads hvor vi nedlægger en stjerneform, der griber bevægelserne til og fra de omkringliggende områder. Pladsen er udføres i brugervenlige belægninger. Skoven trækkes ind over pladsen, så den ligger i naturlig forbindelse med Kærene. Vandelementet på pladsen udgøres af en vandrende der også fortsætter over til
Kærene. Intentionen er at skabe et forbindelsesled der udpeger de vigtige bevægelsesretninger på stedet og som er et unikt transitområde, der byder én velkommen til Rødovre. Samtidig er pladsen med sin centrale placering oplagt til brug for diverse midlertidige aktiviteter som f.eks. markeder. Der kan i udformningen også ligges op til at der gøres plads til skatere og andre der udfolder sig spontant i byens rum. Funktioner Funktionerne udvikles ikke særligt; det nuværende beboerantal giver ikke et stort nok grundlag for at implementere nye funktioner i området. Dette medfører dog også at så snart beboerantallet øges, ved den fortætning som med tiden foretages i Kærene, kan situationen genovervejes og den plads som stationscenterets forsvinden efterlader kan med tiden udfyldes af nyt erhverv, samtidig kan der fortættes med erhverv og funktioner langs Roskildevejen. MiILJØ De miljømæssige tiltag, består først og fremmest i etableringen af landskabsbåndet, hvilket gerne skulle højne biodiversiteten i området betydeligt. Samtidig implementeres vandelementer, der udover de rekreative værdier skal fungere som opsamlingssted for regnvand. Samtidig anlægges vej- og parkeringsarealer som grusflader og græsarmering der tillader nedsivning. Stier og adgangsarealer for gående og cyklister befæstes derimod med asfalt for at sikre lige adgang for alle.
STRUKTURPLAN
Hal
Referencer Helsinki, typisk forstadsbebyggelse. 1950’erne-1960’erne
beplantning.
Vortebirk, betula pendula
Onkel Tom Siedlung, Berlin. Ark. Bruno Taut, 1926-32
Skovfyr, pinus sylvestris Blåbær, vaccinium myrtillus.
Vortebirk, betula pendula
aktiviteter
øverst. Skovfyr, pinus sylvestris nederst. Bølget bunke. deschampsia flexuosa
Scenarie 2020 “Lysningen”; Fælleshuset placeret ved skovsøen kan tages i brug. set fra nygygget rækkehus.
fælleshus LYSNINGEN café trædæk
Snit C_C scenarie 2020.
fælleshuset “lysningen” ved skovsøen tages i brug
naturbro
naturbro sø
værn
værn
sø
parkering.
bygningshøjder
bygning
privat parkering. 280 pladser
gårdrum. 320 pladser
off. parkering 180 pladser
garage. 160 pladser
trafik
sol/skygge
1-2 etager
2-3 etager
jernbane
grusveje
skygge
soldæk, træ
4 etager
over 10 etager
hovedvej
stier, asfalt
bygning
private soldæk, træ
træbeplantning
lejligheder
lejligheder bed græs
Snit A_a. situation 2011.
pinus sylvestris
græs
kørebane med parkering
bed sti
græs
varierende taghøjder lejligheder
betula pendula
rækkehus
lejligheder
rækkehus
betula pubescens privat trædæk
Snit B_B scenarie 2050
privat trædæk
uformelparkering
fælles trædæk
grønt gårrum
fælles trædæk
garage
asfalt
grusvej
pizzaria frisør
skole
grusvej
multibane & boldbur
12 etager boligblok
asfalt
legeplads børnehave
grusvej
garage
redskabsskur
redskabsskur
græsarmering
carport rækkehus
4 etage lejlighedsblok rækkehus
privat trædæk
Cykelskur bålplads
12 etager boligblok
pinus sylvestris
fælles trædæk
betula pubescens
grusflade privat trædæk
rækkehus
privat trædæk
Cykelskur
asfaltsti
privat trædæk
uformelparkering
græsarmering
redskabsskur
rækkehus
betula pendula
4 etage lejlighedsblok
privat trædæk
betula pubescens
4 etage lejlighedsblok
motionsruten
Cykelskur
motionsruten
redskabsskur
asfaltsti
Cykelskur
motionsruten
gårdareal
siddemøbler
3 etage lejlighedsblok
rækkehus
Cykelskur
fodboldbane
rækkehus privat trædæk
betula pendula
grusflade
fælles trædæk
gårdareal
carport
pinus sylvestris
et fuldt udbygget kærene
motionsruten
pinus sylvestris
grusvej
carport
betula pendula
carport
gårdareal
rækkehus
uformelparkering
Cykelskur
privat trædæk
betula pubescens
carport
fodboldbane
4 etage lejlighedsblok
redskabsskur græsarmering
carport
græsarmering
fælles trædæk
grusflade
3 etage lejlighedsblok
uformelparkering
rækkehus redskabsskur
græsarmering
privat trædæk asfalt
SKOVSTIEN
SKOVSTIEN
motionsruten
rækkehus
rekreativ rute
rekreativ rute
cykelsti
redskabsskur
privat trædæk
asfalt
4 etage lejlighedsblok
Cykelskur
motionsruten
grusvej grusvej
Cykelskur
asfalt
fælles trædæk grusvej fælles trædæk
4 etager lejlighedsblok
asfaltsti
rækkehus
solsejl
rækkehus
grusflade
cykelskur
gårdareal
gårdareal cykelskur
græsarmering
privat trædæk
Cykelskur
uformel parkering
carport
4 etager lejlighedsblok
grusflade
fælles trædæk
privat trædæk
vaskeri
gårdareal 4 etage lejlighedsblok
rækkehus uformel parkering
privat trædæk
fælleshus LYSNINGEN
græsarmering
cafe
Scene
cykelskur
uformelparkering
græsarmering
rækkehus
redskabsskur
skovsøen
privat trædæk
rækkehus
grusflade
grusvej
redskabsskur asfaltsti
SKOVSTIEN rekreativrute
4 etager lejlighedsblok
motionsruten
rækkehus
privat trædæk
SFO
privat trædæk
betula pubescens betula pendula pinus sylvestris
siddemøbler legeplads
gårdareal
trædæk
fælles trædæk
asfalt
asfaltvej
rækkehus grusflade privat trædæk
4 etager lejlighedsblok fælles trædæk
asfalt
4 etage lejlighedsblok Cykelskur
motionsruten 4 etage lejlighedsblok
uformel parkering
Cykelskur carport
græsarmering
bordtennis græsarmering
rækkehus
betula pendula græsarmering
pinus sylvestris betula pubescens
4 etage lejlighedsblok
4 etage lejlighedsblok
rækkehus
privat trædæk
betula pendula
privat trædæk
garage
privat trædæk
rækkehus pinus sylvestris
carport
betula pubescens carport
asfaltsti
motionsruten
rækkehus
4 etage lejlighedsblok 4 etage lejlighedsblok
privat trædæk
Cykelskur 4 etage lejlighedsblok motionsruten rækkehus fælles trædæk
grusflade gårdareal privat trædæk
4 etage lejlighedsblok
privat trædæk
rækkehus privat trædæk
rækkehus
cykelrute mod Damhussøen, Frederiksberg
4 etage lejlighedsblok
uformelparkering carport grusflade
grusvej græsarmering
varmecentral børnehave
gårdareal
trampolinier
uformelparkering
fælles trædæk rækkehus
carport
legeplads
græsarmering
grusvej motionsruten
rækkehus
grusvej
parkering
hård belægning
børnehave
grusvej
cykelrute mod Roskilde
stationspladsen
privat trædæk
privat trædæk privat trædæk
parkering
rækkehus
busholdeplads
SKOVSTIEN
vandrenden
rekreativrute
garage
cykelrute mod København
scenarie 2050.
VESTBADET
situationsPLAN
erhvervshovedkvarter
At bo i skoven. rækkehuse med soldæk
overordnet
etapeplan
landskab; skoven + vandelementer etableres fokus byrum; midlertidige aktiviteter i nye byrum langs strukturen
2011
bygningsmassen fortættes efter behov.
nedslidt bebyggelse udskiftes løbende.
Hal
20?? strukturen på plads